RÆSON. Udsigt til den umulige sejr. Af Aimée Kjær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RÆSON. Udsigt til den umulige sejr. Af Aimée Kjær"

Transkript

1 Niels Bjerre-Poulsen om Midtvejsvalget i : Udsigt til den umulige sejr Også Republikanske kandidater, som før sommeren syntes at være så godt som sikre på genvalg, er nu kommet i farezonen. Fortsætter den nationale modgang for Republikanerne frem til valgdagen, så har Demokraterne også en reel mulighed for at vinde flertal i Senatet. Man skal ikke mange måneder tilbage før de fleste iagttagere ville have forsvoret, at det var muligt. Det siger lektor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Copenhagen Business School Niels Bjerre- Poulsen til s Aimée Kjær. Af Aimée Kjær Hvad betyder de lokale forhold for valget? Ved det sidste valg i 2004 var det en stor fordel for Republikanerne, at der var en række andre spørgsmål til afstemning rundt om i 12 stater blandt andet: om homoseksuelles ret til at gifte sig. (Hvor man uanset om homoseksuelle havde ret til det eller ej havde sat et forbud mod hele idéen til afstemning). Amerikanerne kalder dét et wedge issue et symbolspørgsmål, der kan mobilisere de socialt konservative og det betød jo så at de havde det mere at komme og stemme for. Denne gang kan man sige, at Demokraterne har sådan nogle spørgsmål rundt omkring i staterne, som vil gavne dem fx love om at hæve minimumslønninger og om, at de enkelte stater skal kunne støtte stamcelleforskning. Man håber, at vil få endnu flere vælgere til rent faktisk at møde op på valgdagen og stemme. Det kunne også være med til at udligne Republikanernes traditionelle fremmødefordel dvs., det faktum at flere af deres vælgere plejer at møde frem (de har højt turnout). Normalt har Republikanerne både en turnout-fordel og flere penge men måske lykkes det Demokraterne at matche begge dele, denne gang. Hvis ikke det viser sig at Republikanerne er markant bedre til at få deres vælgere til at møde op, så tegner alt til at det er Demokraterne der vinder stort. Den tendens har været i gang i flere måneder og det har kun udviklet sig sådan, at det er blevet bedre og bedre for Demokraterne og værre og værre for Republikanerne. Med mindre at en eller anden begivenhed ændrer det - eller hvis det viser sig, at alle meningsmålinger er helt galt på den - så tegner det til en stor demokratisk sejr. Bushs strategi giver bagslag Bliver dette Irak-valget? Ja, det tyder alt på. Hvis man almindeligvis siger, at det er de lokale spørgsmål, i de enkelte stater, der afgør valgene til kongressen, så sker der engang i mellem det at valg bliver nationale fordi overordnede spørgsmål kommer til at sætte dagsordenen i alle stater. Det ser ud til, at det her er et af den slags valg. Et tidligere eksempel var valget i 1974, lige i kølvandet på Watergate. Der var det især den skandale, der var med til at give Republikanerne en ordentlig øretæve. Ved valget i 1994 var det Demokraterne, der led et kæmpe nederlag (netto tabte de 52 pladser i Repræsentanternes Hus, da Republikanerne præsenterede deres Contract With America, et lovforslag, som reelt skulle tage det politiske initiativ fra Clinton, der i forvejen ikke stod godt i meningsmålingerne). Det her kunne også godt blive sådan et nationalt valg. Med mindre at en eller anden begivenhed ændrer det - eller hvis det viser sig, at alle meningsmålinger er helt galt på den - så tegner det til en stor demokratisk sejr. Og man kan sige, at noget af det paradoksale er, at præsident Bush har været med til at gøre det til et nationalt valg. Han har været opsat på at den strategi, som skulle redde Republikanerne skulle være spørgsmålet om national sikkerhed dét skulle være et overordnet tema. Det var dét, spørgsmål, hvor Demokraterne angiveligt stod svagest. Allerede i foråret 1

2 erklærede Karl Rove [Bushs nærstående rådgiver, som ikke mindst har beskæftiget sig med valgstrategi, red.] at det var det, man ville have som valgets hovedtema. Krigen i Irak er blevet mere og mere upopulær, flere og flere amerikanere synes det går den forkerte vej, og at det var en fejl at rykke ind i Irak. I et sidste forsøg her over sommeren på ligesom at vende opfattelsen, kastede præsidenten sig ud i at understrege forbindelsen mellem national sikkerhed og krigen idet han forsøgte at understrege, at hvis ikke man vandt krigen i Baghdads gader, ville man stå overfor at skulle vinde den i de amerikanske gader. Det så ud til at gå godt lige omkring fem-årsdagen for 11. september. Men siden har præsidenten oplevet det ene tilbageslag efter det andet. En kritisk rapport fra Pentagon, mange dræbte amerikanske soldater, og irakere; Watergate-journalisten Bob Woodwards bog State of denial [ Benægtelsens Tilstand / Benægtelsens Stat, red.]. Den tegner et meget lidet flatterende af hele beslutningsprocessen i Det Hvide Hus og også: et meget uenigt Hvide Hus. Alle de ting har gjort, at Irak ikke er blevet et aktiv samtidig med, at man altså har nationaliseret valgkampen og dermed SELV gjort Irak til det store, nationale spørgsmål. Nu er det så Republikanske kandidater, som skal forsøge at distancere sig - både fra præsidentens politik, og fra hele Irakspørgsmålet som sådan. De må i stedet understrege, at det altså er de lokale spørgsmål, de går til valg på og ikke hvordan det Republikanske Parti og præsidenten håndterer krigen. For nu er det pludselig til Demokraternes fordel, ikke Republikanernes, at tale om håndteringen af Irak. Men hvad ER Demokraternes profil, når det gælder Irak? Demokraterne har ikke gjort så meget ud af at præsentere alternative politiske visioner og det har været helt bevidst. Det, de HAR præsenteret, er den brændte jords taktik. De har forsøgt at forhindre Republikanerne i at få politiske sejre i kongressen i det omfang, de har kunnet, har de forsøgt at skyde forslag ned, på trods af, at de har været i mindretal i begge kamre. Og ud over at stå sammen har ledelsen i det Demokratiske parti forhindret medlemmer i partiet, såvel i at fremsætte forslag i samarbejde med Republikanske politikere, som i at fremlægge moderate alternativer til Republikanernes forslag. Ud fra en ide om at så længe man ikke havde stemmerne til at få forslag vedtaget, så ville det bare gøre de Demokratiske politikere medansvarlige for den igangværende proces. For Demokraternes leder Nancy Pelosi har grundsynspunkt været, at det her valg skal være vælgernes dom over det Republikanske Parti, som har haft flertallet i kongressen, og over Bushregeringen. De vil ikke presses ind i en diskurs [i en tone/i en diskussion, red.], hvor de bliver afkrævet alternativer for at kunne kritisere Bushregeringen. Hun fastholder, at man må vente med alternativerne til man har flertallet i Repræsentanternes Hus og indtil da holder man sig tilbage. Der er aldrig fuld enighed i noget amerikansk parti. Men: der er i det Demokratiske parti forbløffende høj enighed sammenlignet med hvad man har været vant til! Er der enighed i den demokratiske lejr? Der er aldrig fuld enighed i noget amerikansk parti for i USA har partierne historisk set altid været nogle meget brede koalitioner. Men: der er forbløffende høj enighed sammenlignet med hvad man har været vant til! Det er simpelthen af nød. Fordi det Republikanske parti gennem lang tid har formået at opbygge et meget disciplineret top-styret parti, hvor man i høj grad har kunnet disciplinere tropperne og sørge for at de stemte ens. Med lidt forsinkelse har også Demokraterne formået at skabe en langt højere grad af parti-disciplin. En forklaring er, at det er blevet så dyrt at føre valgkamp. Mange af de lokale valg er efterhånden blevet et nationalt anliggende i hvert fald når det gælder om at skaffe penge til dem. Det betyder, at ledelsen i begge partier har et langt fastere greb om kongresmedlemmerne, end de havde før i tiden, fordi kandidaterne ikke længere kan skaffe den fornødne finansiering uden den nationale ledelses hjælp derfor kan ledelsen bedre disciplinere dem end den tidligere kunne. Republikanerne var de første, der udnyttede dette, men også Nancy Pelosi og de andre demokratiske ledere har nu strammet grebet. 2

3 Hvilken forskel er der på Republikanernes reviderede Irakpolitik og Demokraternes? Om vælgerne har en meget detaljeret opfattelse af hvor Bush og Republikanerne står og hvor Demokraterne står, når det gælder en ny strategi for krigen i Irak ved jeg ikke. Men mange vælgere er i hvert fald så utilfredse med situationen, at de er villige til straffe de ansvarlige og prøve noget nyt. Og så kan man se en hel række meningsmålinger, der generelt spørger hvilket af de to partier, man mener bedst vil håndtere andre områder, som den økonomiske politik, socialpolitikken etc. Der har Demokraterne længe stået bedst på næsten alle felter. Det felt, hvor Republikanerne har stået stærkt, har været: den nationale sikkerhed. Og det er selvfølgelig derfor, at Bush mente, at det var det, man skulle få valgkampen til at dreje sig om. Men nu er problemet altså, at selv her taber Republikanerne terræn, fordi tingene går som de går i Irak. Og husk, at hvis vi går et år tilbage, var også håndteringen af orkanen Kathrina med til at undergrave Bush image som en præsident, der havde styr på den hjemlige sikkerhed. Ansvaret lå til dels lokalt - men også hos FEMA - Federal Emergency Management Agency, som hører under det store samlede Department of Homeland Security, som Bush-regeringen skabte efter 11. september Så det var i høj grad både et lokalt og et centralt ansvar. Håndteringen af Kathrina var med til at skyde the Department of Homeland Securitys anseelse i sænk. Men selvfølgelig er det først og fremmest krigen i Irak, håndteringen af den og en udbredt opfattelse af, at Bush-regeringen er rådvild, der svækker Republikanerne Dér betyder det mindre for vælgerne om de ved, hvad Demokraterne vil gøre. Deres reaktion vil først og fremmest være en reaktion på, at den politik, der er nu, ikke ser ud til at fungere. Og, for nogle vælgeres vedkommende betyder det fortsat også en hel del, at de føler sig ført bag lyset, hvad angår selve grundlaget for krigen. Var det gået godt i Irak havde det givetvis været anderledes. Men når de dagligt bliver mindet om hvad Bush, Cheney og Rumsfeld havde stillet dem i udsigt, kommer der også en reaktion på det. Udstiller medierne Præsidenten mere ufortyndet end før? Ja. De fredede ham i tiden umiddelbart efter 9/11 og stillede heller ikke mange kritiske spørgsmål i perioden forud for angrebet på Irak. Siden har der været en form for selvransagelse i de amerikanske medier, netop fordi man fandt ud af at der ikke VAR en forbindelse mellem Al Qaida og Saddam Hussein. Man har indrømmet, at man ikke har gjort sit arbejde ordentligt. Mange suspenderede pressens rolle som demokratiets vagthund, fordi de følte, at nationen allerede befandt sig i en form for en krigssituation, hvor man ikke skulle gå så hårdt imod den siddende regering. Men efter selvransagningen har man nok været ekstra på mærkerne for at reetablere pressens funktion som vagthund overfor regeringen. Kan man tale om, at der er en gruppe af uafhængige stemmer, der stadig er kamp om? Og i givet fald: er det et bestemt segment? Først og fremmest er det værd at hæfte sig ved at Demokraterne ser ud til at vinde langt hovedparten af de uafhængige stemmer. Der er diskussioner om, hvor mange af disse der reelt er - for mange HAR faktisk en præference. Men som det ser ud i øjeblikket i meningsmålingerne, vil dem, der betegner sig selv som uafhængige, stemme Demokratisk i forholdet 2:1. Det er ret massivt. Og det er noget af det, der gør, at Demokraterne sandsynligvis kommer til at vinde ret komfortabelt. Dem, der betegner sig selv som uafhængige, vil stemme Demokratisk i forholdet 2:1. Det er noget af det, der gør, at Demokraterne sandsynligvis kommer til at vinde ret komfortabelt. Man kan ikke sige noget specifikt om bestemte segmenter? Man KAN sige, at de uafhængige vælgere er dem, der falder fra først. Ser man på præsidentens popularitet - som ligger nede omkring 32-35% alt efter hvilken meningsmåling man kigger i - er det vel et udtryk for at det nu er de meget loyale vælgere, der er tilbage. Selv blandt Republikanske vælgere er hans støtte faldet betragteligt. Man må regne med at præsidentens popularitet i det stærkt polariserede politiske klima, der hersker i USA næppe kan falde ret meget mere. De uafhængige vælgere ER stort set faldet fra. 3

4 Hævn eller reel modvægt? Hvad vil Demokraterne gøre, hvis de vinder? Vil de forsøge at afsætte Bush? Ja, det som mange politiske iagttagere diskuterer, er hvilke konkrete politiske planer, Demokraterne har liggende i skuffen i tilfælde af, at de får flertal. En del af diskussionen går på, at der er to strategier de kan følge. Den ene: en hævn-kurs overfor Republikanerne. Efter at de har været kørt ud på et sidespor i flere år og på mange felter ikke har kunnet få lov at gøre deres indflydelse gældende, er der mange kræfter i partiet, som gerne så at man brugte flertallet på at sige tak for sidst. Et medlem af Repræsentanternes Hus sagde til en journalist, der stillede ham spørgsmålet for et års tid siden, at under Clinton havde det Republikanske Flertal udstedt 1000 stævninger til regeringsmedlemmer, som skulle vidne for Kongressen og under Bush: 5. Så der var en difference på 995, de lige skulle have udlignet inden de var kvit. Hvis man følger den linie de næste to år, så er det hævn. Men der er andre, der frygter at det vil give bagslag, hvis man gør det. De mener, at partiet kan miste sine muligheder for at vinde præsidentposten hvis det kan fremstilles sådan, at man ikke har brugt flertallet til andet end at obstruere præsidenten. En af de historiske analogier, de henviser til, er Harry Truman, hvis parti, det Demokratiske Parti, i 1946 mistede 11 pladser i Senatet og 54 pladser i Repræsentanternes Hus, og dermed flertallet i begge Kongressens kamre. Efter deres overbevisende sejr, lænede Republikanerne sig stort set bare tilbage og nøjedes med at obstruere præsidentens politik fordi de var overbevist om, at de to år senere også ville vinde præsidentembedet. Dét formåede Truman at vende til egen fordel: Han beskyldte dem for at lede en donothing-congress. Når han var til valgmøder rundt omkring i landet, råbte folk: Give them hell, Harry! Det lykkedes mod alle odds Truman at blive genvalgt i 1948, om end med en meget smal margin. Republikanernes chok blev ikke mindre af, at de samtidig atter mistede deres flertal i begge Kongressens kamre. Det er frygten, at en kongres, der bare stiller sig på bagbenene og venter på valget i 2008, i stedet for aktivt at fremlægge konkrete politiske forslag og danne en reel modvægt til præsidenten. Så det bliver spændende at se hvilken af de to strategier der kommer til at dominere. Nu skal Demokraterne jo lige vinde først. Hvad angår hele brugen af undersøgelseskommissioner m.v. er mulige emner for undersøgelse Dick Cheneys energiudvalg, som han i sin tid nægtede at fortælle hvem, der havde rådgivet ham. Man kunne godt forestille sig at man med et demokratisk flertal ville tage den sag op igen. Andre præsidenter har kunnet vende opmærksomheden mod udenrigspolitiske spørgsmål. Bush s situation er sværere, fordi hans anseelse ude i verden er så lille. Hvad bliver konsekvenserne for Bush med et demokratisk flertal? Den situation ER han inde i, i hvert fald indenrigspolitisk. Det er svært at få øje på nogen større indenrigspolitiske reformer, som Bush-regeringen kan arbejde på i sine sidste to år. Så allerede nu har præsidenten problemer med at finde en ny politisk dagsorden. Men med et eventuelt demokratisk flertal imod sig må man forvente at han for alvor bliver det, amerikanerne kalder en lame duck - en præsident, som ikke kan genvælges, ikke har så stor indflydelse på sine egne partifæller, og derfor reelt er handlingslammet. Normalt bruger man udtrykket om en præsident i sidste del af sin anden (sidste) regeringsperiode. Men for Bush har det allerede varet længe - og der kan en delvis lammelse blive til en næsten total lammelse de næste to år. Andre præsidenter har kunnet reagere på det ved at vende opmærksomheden mod udenrigspolitiske spørgsmål. Clinton var delvist lammet hjemme, bl.a på grund af Lewinsky-sagen, men han kunne stadig høste succeser i udlandet fx fredsmægling i Nordirland, ligesom han kom forholdsvist langt i bestræbelserne på at etablere en fredsaftale i Mellemøsten. Interventionen i Kosovo er også er et eksempel. Bush s situation er sværere, fordi hans anseelse ude i verden er så lille. Det er svært at forestille sig at han pludselig skulle kunne høste 4

5 en eller anden udenrigspolitisk sejr som mægler. Og militært er USA hårdt spændt for i Irak. Dermed ikke sagt, at han ikke har nogen manøvremuligheder. Det har en amerikansk Præsident altid. Men det er svært lige at få øje på hvor han skal sikre sit eftermæle i udenrigspolitikken. Hvad kan Republikanerne så gøre? Det, de allerede gør: Lægger en vis afstand til Bushregeringen og forsøger at slå på, at det først og fremmest er lokale spørgsmål, det handler om. Og håbe på, at der dukker sager op af den slags, som de før har høstet fordel af. For et par dage vedtog en domstol i New Jersey, at der juridisk ikke var noget til hinder for at ligestille homoseksuelle par med heteroseksuelle par hvad angår pension, arv osv. Dét har en lang række Republikanske kandidater allerede taget til sig de slår på det som en del af kulturkrigen, og understreger forskellen til Demokrater, som forsøger at gøre homoseksuelle parforhold lovlige. At en domstol forsøger at tage afstand fra konservativ tænkning kan mange Republikanere bruge til at appellere til socialt konservative vælgere, og sige: Se, vi interesserer os for jeres mærkesager! Det er de vælgere, man frygter ellers kunne finde på at blive hjemme på valgdagen. Fordi de - udover at være skuffede over andre ting - også er blevet skræmt væk af Mark Foley-affæren, der har udstillet en form for dobbeltmoral. [Mark Foley var medlem af Repræsentanternes Hus for et distrikt i Florida, men måtte forlade sit embede efter at være blevet afsløret i at have sendt s med seksuelt indhold til meget unge praktikanter, red.]. Hvad hvis ledelsen i det Republikanske Hus i flere år HAR kendt sagen, uden at gøre noget? Det vil skuffe vælgerne på den religiøse højrefløj - og frygten er, at de vil blive hjemme på valgdagen. Her er der så en mulighed for at få dem på banen - hvis man kan overbevise dem om, at der er en fare for at et Demokratisk flertal vil bruge sin nyvundne magt til at sikre homoseksuelle ægteskaber. At det er en steppebrand man vil starte, hvis ikke Republikanerne stopper det? Ja, det er den idé, nogle Republikanere forsøger at føre valgkamp på. Men så vidt man kan se har det ikke den effekt som man fik for et par år siden. Fordi Irak er et langt vigtigere tema. Immigration: Republikanerne er splittede Hvad er USA s største problem? Hvad BURDE være på dagsordenen? Med så stort et land er det svært at sige, at der er ÈT spørgsmål. Der er fortsat masser af sociale og miljømæssige problemer som trænger sig på. Eksempelvis ville en national sygeforsikringsordning være et stort skridt frem for de ca. 45 millioner amerikanere, som i dag ikke er dækket af nogen sygeforsikring. Ser vi på temaer, som mange vælgere, især blandt Republikanerne, mener burde være centrale i valgkampen, så er de illegale immigranter et oplagt valg. Det har dog vist sig at være et meget svært emne at føre valgkamp på. Mange Republikanere ville gerne men partiet er mere splittet end Demokraterne, når det kommer til immigration. Du har grundlæggende to slags konservative når det gælder immigranter: Økonomisk-konservative, der ser illegale immigranter, der alt andet lige er en fordel for USA, fordi landet dermed har en konstant strøm af billig arbejdskraft. Dvs.: med den illegale immigration har man en slags tredjeverdensøkonomi i et førsteverdens-land. Det gør USA konkurrencedygtigt. På den anden side har du de socialt konservative, som blandt andet bekymrer sig om, hvordan de mange tilflyttere fra Latinamerika legale og illegale - vil præge amerikansk kultur og den nationale identitet. Hvis du for alvor gjorde immigration til et hovedtema, ville du derfor få en konfrontation mellem disse to vidt forskellige anskuelser indenfor det Republikanske Parti. Derfor nøjes man i realiteten mest af symbolske årsager med at enes om et dyrt nyt hegn langs grænsen til Mexico, så man kan signalere til vælgerne, at man gør noget for at standse trafikken over grænsen. På dette spørgsmål er Bush blandt de liberale: han er ikke fortaler for at alle illegale immigranter skal smides ud, hvilket under alle omstændigheder ville være en helt uoverskuelig opgave. Han foreslår derimod, at man kan lave en amnestiordning, gæstearbejderprogrammer osv. Men det korte af det lange er, at Republikanerne har måttet opgive at gøre det til et hovedtema. Det er et vigtigt tema i mange enkeltstatsvalg, fordi der ER mange kandidater der bruger det. Men det er for problematisk for det Republikanske parti at bruge det generelt. Under andre omstændigheder, ville økonomien have været et godt kort for 5

6 Republikanerne, for der ER god økonomisk vækst i USA. Men alligevel har de måttet opleve, at ikke engang økonomien er et trumfkort. Fordi det er en udbredt opfattelse i store dele af befolkningen, at opsvinget ikke er kommet dem til gode, men at det er den rigeste del af befolkningen, der har nydt godt af det. Ifølge meningsmålingerne føler den store middelklasse ikke, at væksten har gjort dem rigere, og slet ikke, at den har givet dem større økonomisk tryghed. Derfor kan de pæne tal ikke bruges til at hverve stemmer. Man skal ikke mange måneder tilbage før de fleste iagttagere ville have forsvoret, at det var muligt. NIELS BJERRE-POULSEN er lektor på Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) i København og leder af CBS Center for Amerikanske Studier; forfatter til bl.a. bogen Right Face om den amerikanske konservatisme; specialist i amerikansk historie. AIMÉE KJÆR er medlem af s redaktion. Hun er MA i Offentlig Administration og Geografi fra RUC. Fra arbejdede hun sideløbende med sine studier for Udenrigsministeriet. Hun er særligt interesseret i internationalisering og regional udvikling og har bl.a. arbejdet for NGO en International Coorporation Cambodia bl.a. med human resources, public relations og organisationsudvikling. Hvor er de mest usikre kandidater? Der er ikke et meget klart mønster man kan ikke se, at det er de mest moderate eller de mest konservative Republikanere. Det er et samspil - mellem det faktum, at Republikanerne nationalt har problemer og så en lang række lokale faktorer. Nogle Republikanske kongresmedlemmer har haft forbindelse til korruptionssager, eksempelvis til den nyligt dømte lobbyist Jack Abramoff. Hvad angår de tætte valgkampe, har den nationale tendens været med til at skubbe dem i retning af at de demokratiske kandidater. Også Republikanske kandidater, som før sommeren syntes at være så godt som sikre på genvalg er nu kommet i farezonen. Traditionelt har USA en meget, meget høj genvalgsprocent der skal tit noget ganske særligt til for at en kandidat IKKE bliver genvalgt. Så taler vi om 435 pladser i Repræsentanternes Hus, så er det måske et sted mellem pladser, der REELT er på valg fordi alle de øvrige kan være sikre på genvalg. I Senatet er der vel reelt tvivl om 7-10 pladser. Kun et par stykker af disse tilhører demokrater. Republikanske kandidater er i farezonen i stater som Ohio, Tennessee, Pennsylvania, Virginia, Missouri og Rhode Island. Fortsætter den nationale modgang for Republikanerne frem til valgdagen, så har Demokraterne også en reel mulighed for at vinde flertal i Senatet. Man skal ikke mange måneder tilbage før de fleste iagttagere ville have forsvoret, at det var muligt. 6

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget:

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget: David Gress i om Midtvejsvalget: Demokraternes store chance Demokraterne har en kæmpe chance her. Hvis ikke de kan vinde stort nu, hvor præsidenten er så upopulær, så kan de aldrig vinde stort. Det siger

Læs mere

Demokraterne gik kun efter at få ekstra optælling i nogle valgkredse - hvis de havde. Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON:

Demokraterne gik kun efter at få ekstra optælling i nogle valgkredse - hvis de havde. Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON: Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON: Der har i de seneste år været en tendens til at man prøver at offentliggøre noget, der kan ramme modstanderen sent i kampagnen. Skulle man tænke rigtigt strategisk ville

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Personlighed vs. politisk indhold

Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Personlighed vs. politisk indhold Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Personlighed vs. politisk indhold Af Esben Schjørring, medredaktør på RÆSON 10/9: HELTEHISTORIER. John McCain er efter Republikanernes konvent kommet tilbage i kampen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Mads Fuglede i RÆSON:

Mads Fuglede i RÆSON: Mads Fuglede i RÆSON: Når George W. Bush i morgen tager fat på sin anden embedsperiode, tyder alt på, at han vil forvalte sin politiske kapital mere forsigtigt end før i et forsøg på at lave de mest gennemgribende

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Kampen om kvinderne

Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Kampen om kvinderne Kurrild, Bjerre, Dragsdahl og Gress: Kampen om kvinderne Af Esben Schjørring, medredaktør på RÆSON 3/9: HØJT SPIL. Umiddelbart efter Obamas Acceptance Speech ved Demokraternes konvent udnævnte John McCain

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse MVU-pakken (Mellemlange Videregående Uddannelser) Fag

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

VALGKAMP ET SPIL OM MUDDER, MAGT & MÆRKESAGER

VALGKAMP ET SPIL OM MUDDER, MAGT & MÆRKESAGER ET SPIL OM OM SPILLET Valgkamp handler om at være den politiker der bedst leder sit parti gennem valgkampen. Du bruger terninger til at erobre mærkesager, undgå skandaler og ikke mindst sværte de andre

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

ASSISI-NYT september 2012 USA i valgkamp

ASSISI-NYT september 2012 USA i valgkamp ASSISI-NYT september 2012 USA i valgkamp Barack Obama aflægger eden som USA s 44. præsident d. 20. januar 2009 Lad os holde visionen om, at han gentager denne ed i januar 2013 Kære Assisi-venner. Assisi,

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr.

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Budgettale for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2010 Af Økonomi- og budgetordfører Lars Havelund En ny økonomisk virkelighed side 2 Førtidspension

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil.

et meget bedre samspil med arbejdsmarkedets parter end regeringen har lagt op til i det nuværende udspil. PDM 'HWPDQK UHU«Det man hører er man selv siger de hvert 10. minut i radioen. En ny jingle af den slags, der ikke er til at slippe af med, når man først har fået den i hovedet. Det man hører er man selv.

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe. VM finder sted i Belek, Antalya i Tyrkiet i denne uge. Danmark stiller med dette hold: Compound Martin Damsbo Patrick Laursen Stephan Hansen Camilla Søemod Recurve Maja Jager Anne Marie Laursen Carina

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Dilma Rousseffs snævre valgsejr og udfordringerne, der venter

Dilma Rousseffs snævre valgsejr og udfordringerne, der venter ABONNEMENTARTIKEL 7/11 2014 PRIORITET: KØBERNE AF VERDENS MAGTER 3/11 2014 Dilma Rousseffs snævre valgsejr og udfordringerne, der venter Af Marie Kolling og Steen Fryba Christensen Et splittet Brasilien

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing.

Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing. Hvad kan man bruge dårlige målinger til? Validitetsproblemer, kontekst, framing. Meningsmålinger og Medier Seminar 13. April 2011 Jørgen Goul Andersen Først en meningsmåling classic Dagbladet Børsen 11.4.2011

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere