Styr på støjen en guide til installation af luft til vandvarmepumper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styr på støjen en guide til installation af luft til vandvarmepumper"

Transkript

1 Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr Styr på støjen en guide til installation af luft til vandvarmepumper Udarbejdet for Energistyrelsen

2 Side 2 FORORD Denne guide er udarbejdet for Energistyrelsen med henblik på at give et simpelt værktøj til begrænse støjgenerne fra varmepumper. Der forventes etableret et stort antal varmepumper i Danmark herunder en del baseret på at hente varme fra udeluften. Hvis ikke støjhensyn tages med i overvejelserne ved opstilling af denne type varmepumper, er der risiko for unødige støjgener for naboerne. Guiden er derfor udarbejdet for at give et planlægningsværktøj til kommende varmepumpeejere, installatører og kommuner, som kan anvendes med et beskedent kendskab til lydforhold. Dette gælder især det beregningsprogram, som kan anvendes via Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk). Guiden indeholder udover en beskrivelse af brugen og grundlaget for beregningsværktøjet også forskellige anvisninger til god montage, støjdæmpning mv. Disse anvisninger er især rettet mod installatørerne og forståelse af disse dele af guiden er ikke nødvendig for brugen af beregningsprogrammet. Beregningsprogrammets primære formål er, at varmepumper bliver placeret så støjmæssigt optimalt på grunden som muligt. Endvidere illustreres behovet for, hvor støjsvag varmepumpen i de enkelte tilfælde skal være. I bestræbelsen på at gøre brugen af beregningsprogrammet ligetil, er der foretaget en række forenklinger af Miljøstyrelsens præcise beregningsmodel for støjudbredelse. Forenklingerne betyder, at beregningsprogrammets resultater ikke kan bruges til en formel dokumentation af overholdelse af støjgrænser, men resultaterne giver i langt de fleste tilfælde et godt og retvisende billede af de støjmæssige konsekvenser af en given varmepumpeplacering. Udarbejdelsen af guiden og beregningsprogrammet er foretaget med velvillig bistand fra en række virksomheder i Varmepumpefabrikantforeningen, leverandører af støjdæmpningsudstyr m.fl. Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har endvidere bidraget med væsentlige indspil. Vi takker alle for gode bidrag.

3 Side 3 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Varmepumper Støjmyndighed Støj fra Luft til Vand-varmepumper Hvordan opstår støjen? Hvordan måles støjen? Driftsforholdenes betydning Driftsstyring Støjregler Støj ved naboen Støj hos ejeren Støjudbredelse Udendørs støj Indendørs støj Beregningsmodel Støjdata Driftsforhold Sådan bruger du beregningsmodellen Støjreduktion God montage Vibrationskilder og udbredelsesveje Udendørs enhed Indendørs enhed Rørforbindelser Håndregler for vibrationsisolering Udendørs enhed Indendørs enhed Kontrolmåling Støjdæmpning Støjskærm Lydsluse Kabinetvibrationer Kabinetstøj Eksempler Uheldig placering Gode og dårlige placeringer Stribebyggeri Tæt byggeri Rækkehuse Etageboliger Kontrolmåling af støj... 30

4 Side 4 1 INDLEDNING Denne guide er udarbejdet som en hjælp til at vælge støjmæssige gode løsninger, når du vil opstille en varmepumpe. Det gælder både ved valg af et passende produkt og især ved valg af det sted, hvor varmepumpen opstilles. En varmepumpe er ofte en god løsning, hvis du vil spare på energien. Når du installerer en varmepumpe, er det dog vigtigt, at du forholder dig til de støjgener, den kan medføre for både dig selv og din nabo. I værste fald kan din nabo kræve, at din varmepumpe bliver fjernet, hvis den støjer for meget. Denne guide giver dig værktøjer og anbefalinger til, hvordan du på forhånd kan få en indikation af, om den varmepumpe, du planlægger at installere, giver unødige støjgener. Guiden omhandler varmepumpesystemer af luft-vand typen. For andre varmepumpetyper er det ikke alt i guiden, som er relevant, men en række af anbefalingerne kan med fordel følges også for disse. Guiden giver via et beregningsværktøj på Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk) en illustration af støjkonsekvenserne i omgivelserne, hvis du opstiller varmepumpen et givent sted. Guiden kan dog ikke bruges som en dokumentation af støjbelastningen af naboer. Dette kræver, at støjen i den konkrete situation måles eller beregnes ved brug af Miljøstyrelsens vejledninger vedrørende støj ([1], [2], [3] og [4]). I det følgende kan du læse om luft til vand-varmepumper, hvor varmen hentes fra udeluften og overføres til et vandbaseret radiatorsystem, gulvvarmesystem eller brugsvandssystem. Guiden vedrører kun varmepumper med en varmeeffekt på mindre end 200 kw. 2 VARMEPUMPER Luft til vand-varmepumper består af tre elementer: a) En udvendig fordamper, som altid er forsynet med en ventilator, der øger varmeoptaget fra udeluften. b) En kompressor, som producerer de trykforandringer, der gør det muligt at hente varmeenergi ud af udeluften. c) Et væskebaseret rørsystem, som sender vand gennem en radiator eller gulvvarmeslanger. Kompressoren er som oftest placeret i den udendørs varmepumpeenhed. I nogle varmepumpeanlæg placeres kompressoren dog indendørs, hvilket kan mindske den udendørs støj, men til gengæld give støj indendørs. Det væskebaserede varmepumpeanlæg er forsynet med en cirkulationspumpe og en varmeveksler.

5 Side 5 3 STØJMYNDIGHED Det er kommunen, der er miljømyndighed, når det drejer sig om nabostøj fra varmepumper. Kommunen er desuden myndighed i forhold til opfyldelse af de bygningsog installationsmæssige forhold. Du skal ikke søge om godkendelse, når du vil installere en luft til vand-varmepumpe, men du skal naturligvis overholde kravene til støjniveau. Kommunen bliver derfor først involveret, hvis den bliver gjort bekendt med et problem, f.eks. hvis den modtager en klage over støjen. 4 STØJ FRA LUFT TIL VAND-VARMEPUMPER 4.1 Hvordan opstår støjen? Den udendørs varmepumpe-enhed har to dominerende støjkilder: - Ventilatoren, der suger luft henover en fordamperflade - Kompressoren, der komprimerer kølemidlet Støjen fra ventilatoren er susende og kan i nogle tilfælde indeholde en tone, som kan høres tydeligt i den øvrige støj. Støjen skyldes luftturbulensen omkring ventilatorens vinger, og den stiger meget kraftigt, når omdrejningshastigheden øges. Da fordampereffekten også stiger med omdrejningshastigheden, må producenten overveje disse hensyn. En lille ventilator, der roterer hurtigt, støjer meget mere end en stor, der roterer langsomt. Kompressoren støjer i de fleste varmepumper mindre end ventilatoren. Støjen fra kompressoren er typisk dybere i tonen end støjen fra ventilatoren og kan have en lidt bankende karakter. I nogle tilfælde kan støjen fra kompressoren give anledning til en lavfrekvent lyd, dvs. en meget dyb tone. Både ventilatoren og kompressoren giver vibrationer i varmepumpens bærende konstruktion. Herfra bliver vibrationerne overført til det, som bærer varmepumpen (understøtningen), men oftest også til varmepumpens kabinet (de dækkende plader). Kabinettets plader kan fungere på samme måde som en højttaler. Denne støj er dog normalt indbefattet i leverandørens støjangivelse, men fejl i varmepumpen kan øge støjen i forhold til det angivne. Hvis der ikke etableres en god vibrationsisolering i forhold til understøtningen, kan varmepumpen støje mere, end leverandøren har angivet. Det er især tilfældet, hvis varmepumpen installeres på en let konstruktion som f.eks. et tag eller en trævæg, som varmepumpens vibrationer utilsigtet får til at virke som en stor højttaler. I disse tilfælde virker vibrationsisolatorer (gummifødder) kun meget dårligt. Varmepumpen bør derfor monteres efter anbefalingerne i afsnit 8.

6 Side Hvordan måles støjen? Støj måles med en lydtrykmåler. En lydtrykmåler måler al den lyd, der findes i det punkt, hvor mikrofonen er placeret. Mikrofonen kan ikke skelne lyden fra al den anden lyd, der er i omgivelserne, dvs. baggrundsstøjen. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at det er varmepumpen, der laver den dominerende lyd, når du skal foretage en kontrolmåling. Det sikrer du dig typisk ved at måle relativt tæt på varmepumpen, helst på et stille tidspunkt af døgnet. Baggrundsstøjen kan måles ved at slukke for varmepumpen og straks efter måle den tilbageværende støj. Baggrundsstøjen skal gerne være mindst 10 db lavere end støjen fra varmepumpen. Er det ikke er tilfældet, skal der foretages en korrektion for baggrundsstøj (jf. [2]). Støjens lydtryk måles i decibel (db) og udtrykkes sædvanligvis som db(a), hvor A- et angiver en frekvensvægtning, som får den målte lyd til at ligne det, som vores ører opfatter. Man kan ikke lægge to decibel-værdier sammen som et simpelt regnestykke, således er f.eks. 40 db(a) + 40 db(a) = 43 db(a) og ikke 80 db(a). Du behøver ikke at have kendskab til decibel-regning for at bruge det tilhørende beregningsprogram. Det er dog vigtigt, at du ved, at få decibels forskel dækker over en stor forskel i lydtrykket. Når decibel-tallet øges med 6-10 db opfattes lydensom dobbelt så høj. Du skal kende varmepumpens støjniveau i omgivelserne, før du installerer den ellers risikerer du at skulle fjerne den igen. Du kan af gode grunde ikke måle støjen, før du har installeret varmepumpen, men du kan beregne den forventede støj. For at beregne støjen skal du bruge den metode, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder" [3]. I forbindelse med denne guide er der dog udviklet en forenklet beregningsmodel, som er beskrevet i afsnit 6. Denne metode er dog kun til orientering, og du kan derfor ikke bruge resultaterne som dokumentation overfor kommunen. Du kan derimod bruge beregningsmodellen til at vælge en støjmæssigt god placering til din varmepumpe. For at kunne beregne støjen ved naboen, skal du kende den lydenergi, varmepumpen udsender, også kaldet lydeffektniveauet (i Miljøstyrelsens vejledninger kaldes den også for kildestyrken ). Lydeffektniveauet måles også i db, hvilket kan være forvirrende, da lydtryk og lydeffektniveau langtfra er det samme. Lydeffektniveau og lydtrykniveau hænger direkte sammen men på en lidt kompliceret måde. Det kan være nemmere at forstå forskellen mellem lydtryk og lydeffektniveau ved at sammenligne med temperatur og varmeeffekt (se figur 4.2.1). En radiator beskrives ved den varmeeffekt, den kan afgive. Varmeeffekten er fuldstændig uafhængig af, hvor radiatoren placeres. Den temperatur, som opnås ved radiatorens brug, afhænger derimod meget af det rum, radiatoren placeres i. For lyd gælder det samme. Lydeffektniveauet er uafhængigt af varmepumpens placering, men den støj (lydtryk), som opstår ved varmepumpens drift, afhænger af de omgivelser, varmepumpen opstilles i.

7 Side 7 Figur Sammenhæng mellem effekt og temperatur/lydtryk Støjen ved naboen skal måles som en middelværdi over mindst en halv time (gælder i perioden kl til kl ). Hvis støjen er konstant, kan du måle i kortere tid, men står varmepumpen stille inden for en halv time, skal der korrigeres for stilstandsperioden. Det er således lettest at måle i en fuld halv time (starttidspunktet er helt valgfrit). Hvis varmepumpen kun kører i dag- og aftenperioden skal der midles over en længere periode (fra 1 time til 8 time), men det er sjældent tilfældet. For at fastlægge middelværdien skal du bruge en integrerende lydtrykmåler, der midler støjen over måleperioden. Lydtrykmåleren måler en værdi, som benævnes L eq eller L Aeq, der er internationale betegnelser. I Miljøstyrelsens vejledninger bruges i forhold til støjgrænser betegnelsen L r. L r er lig L Aeq plus et tillæg. Tillægget er 5 db, hvis der i støjen er en tydelig tone, eller hvis støjen har markante impulser. I øvrige tilfælde er tillægget 0 db. 4.3 Driftsforholdenes betydning Støjdata opgives typisk for en normal driftssituation og svarer til det typiske støjniveau ved almindelig brug. Følgende driftssituationer kan optræde: - Normaldrift - Maksimaldrift - Silent mode (for nogle modeller) - Afrimning Forskellen i støjudsendelse i de fire driftssituationer afhænger af varmepumpens opbygning, men der kan være relativt store forskelle: Maksimaldrift: Ved maksimaldrift kan støjen stige betydeligt, typisk op til omkring 5 db i forhold til normaldrift. Stigningen afhænger især af, hvordan normaldriften er sat i forhold til maksimaldriften. Dette afhænger af varmepumpens fabrikat og model.

8 Side 8 Silent mode: I silent mode er støjen lavere end ved normaldrift, men forskellen er oftest kun lidt lavere, dvs. 1-2 db mindre. For varmepumper, hvor kompressoren sidder indendørs, kan silent mode være noget mere støjsvag, ofte 4-5 db lavere. Disse tal bør fremgå af leverandørens salgsmateriale. Afrimning: Varmepumpen har en funktion, der automatisk afrimer den, når kølefladen iser til. Under afrimningen ændrer støjen markant karakter i forhold til normaldrift. Oftest vil støjniveauet ikke stige selvom det kan opfattes sådan Driftsstyring Der findes forskellige måder at styre en varmepumpe på. Nogle modeller kører on/off. Det vil sige, at en buffertank varmes op, mens varmepumpen kører, og der bruges af den lagrede varme, mens pumpen står stille. Det betyder, at varmepumpen kører med fuld kapacitet, når den er i drift, og dermed har den optimale effekt. Desværre hænder det, at on/off-styrede varmepumper bliver installeret uden den nødvendige buffertank, hvorved der opstår mange korte driftsperioder og dermed en mere generende støj. Andre varmepumper kan formindske ydelsen via omdrejningsregulerede kompressorer og evt. omdrejningsregulerede blæsere. En sådan regulering vil betyde, at varmepumpen kører i længere tid med et lavere gennemsnitligt støjniveau. Reguleringen kan være mere nabovenlig, men man skal huske på, at støjniveauet ved fuldlast dvs. en frostklar vintermorgen bliver maksimal uanset styringsform. Hvis kommunen har givet påbud om at overholde en støjgrænse, vil det normalt gælde for den mest støjende driftstilstand. Du skal desuden være opmærksom på, at specielt ved lave varmeforbrug kan energieffektiviteten for en varmepumpe være relativ ringe. Dette er specielt vigtigt ved nye huse med et lavt energiforbrug i overgangssæsonerne forår og efterår. 4.4 Støjregler Støj ved naboen Du bør placere din varmepumpe, så den generer både din nabo og dig selv mindst muligt. Støjen fra varmepumpen er især generende ved vinduer til soveværelser og stuer samt på terrasser. Det gælder uanset, om det er naboens eller dine egne. Placeringen er afgørende for støjniveauet på de udsatte steder. Større afstand mindsker støjniveauet, men f.eks. en bygning kan også formindske støjen. En støjsvag varmepumpe hjælper dig også med at holde støjniveauet nede. Varmepumper er underlagt miljøloven på samme måde som virksomheder. Det betyder, at din varmepumpe skal overholde nogle støjgrænser ved naboerne. Det er kommunen, der fastlægger den støjgrænse, varmepumpen skal overholde ved naboen. Det er normalt Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, der er gældende. Støjgrænserne fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger, som du finder på Den vigtigste vejledning er Ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/1984) [1].

9 Side 9 Støjgrænserne varierer døgnet igennem. Natperioden vil altid have den laveste støjgrænse. Varmepumper skal især producere varme i de tidlige morgentimer, hvor det er koldest uden for og der anvendes brugsvand til badning mv. Da natperioden går helt til kl. 7 om morgenen, er det derfor normalt støjgrænsen for natperioden, som i miljømæssig henseende bestemmer, hvor meget en varmepumpe må støje. Støjgrænserne varierer også med områdets karakter, dvs. afhængigt af om du bor i et parcelhusområde, etageboligområde, industriområde eller et helt fjerde område. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 [1] for de forskellige områdetyper. I størstedelen af de tilfælde, hvor varmepumper installeres, gælder én af de støjgrænser, du kan se i tabel Døgnperiode Sommerhusområder Støjgrænse L r for boligområder Tæt lav boligområde (parcelhuse, rækkehuse mv.) Etageboliger Blandet bolig og erhverv Det åbne land (enkeltliggende huse) Hverdage kl Lørdage kl L r 40 db L r 45 db L r db Hverdage kl Lørdage kl Søndage kl L r 35 db L r 40 db L r 45 db Alle dage kl L r 35 db L r 35 db L r 40 db Tabel Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser (uddrag) Støjgrænsen (L r ) gælder lydtrykniveauet (middel over en tidsperiode, som om natten er 30 minutter) hvor som helst hos naboen. Det vil ofte være naboens skel, der er mest støjbelastet, men andre steder f.eks. ved et vindue på første sal kan sommetider være mere støjbelastet. For enkeltliggende boliger i det åbne land (f.eks. landbrugsejendomme) gælder støjgrænsen kun tæt på boligbygningen (op til 15 meter fra boligbygningen). Hvis støjen fra varmepumpen indeholder en tydelig hyle- eller brummetone, tillægges støjen 5 db. Det vil sige, at der lægges 5 db til det støjniveau, der måles eller beregnes, inden resultatet sammenlignes med grænseværdien. I særlige tilfælde er kompressorstøjen så dominerende, at støjen opfattes som basagtig (kaldes lavfrekvent støj ). Miljøstyrelsen har opstillet særlige kriterier for vurdering af lavfrekvent støj (jf. [4]). Et særligt kendetegn ved disse støjregler er, at støjen skal kontrolmåles indendørs ved naboerne. Forholdene omkring lavfrekvent støj er så komplicerede, at det kræver professionel assistance (se Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendt til Miljømåling ekstern støj ). Det anbefales, at der vælges varmepumper, hvis støjudsendelse ikke har en lavfrekvent karakter Støj hos ejeren Det er Bygningsreglementet, der stiller krav til de støjforhold, der må være hos brugeren af varmepumpens bolig, dvs. hos dig. Bygningsreglement 2010 stiller for den udendørs støj samme krav til støjen ved egne vinduer og udendørs opholdsarealer, som Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for støjen ved naboerne. Det vil sige, at tabel også gælder på samme grund, som varmepumpen opstilles på.

10 Side 10 For vinduer er det dog alene vinduer til opholdsrum, hvor støjkravet er gældende. Vinduer til sekundære rum som bryggers, toiletter, udhuse mv. er ikke omfattet. Udendørs opholdsarealer omfatter altaner, terrasser og lignende steder på grunden, hvor boligens brugere med rimelighed kan forventes at opholde sig med afslapning som formål. Bygningsreglement 2010 stiller endvidere krav til det indendørs støjniveau fra varmepumpen. Støjkravet er L Aeq 30 db. For luft til vand-varmepumper er dette sjældent et problem, såfremt anlægget installeres fornuftigt. Der henvises til afsnit 8, som beskriver god montagepraksis. 5 STØJUDBREDELSE 5.1 Udendørs støj Støjen fra den udendørs varmepumpe-enhed udbredes normalt udelukkende til omgivelserne gennem luften. Lydens udbredelse kan illustreres med kugler, som til stadighed dannes og bevæger sig væk samtidig med, at de vokser og vokser (se figur 5.1). Hvis en del af lydkuglen rammer f.eks. en væg, bliver lyden reflekteret væk igen. Den reflekterede lyd lægger sig oveni den anden støj, så lydniveauet stiger (se figur 5.2). Hvor meget lydniveauet stiger afhænger af overfladens evne til at absorbere lyd. Figur 5.1 Lydudbredelse udendørs fri udstråling Figur 5.2 Lydudbredelse udendørs reflekterende overflade

11 Side 11 Den lydabsorberende evne afhænger af overfladens karakter. Terrænet er en overflade, der altid optræder. Den lydabsorberende evne afhænger af, om der er fliser, asfalt eller lignende hård overflader eller jord, græs eller løst grus. De hårde flader reflekterer næsten al den lyd, som rammer, mens græsarealer mv. absorberer en stor af den lyd, som rammer. Det terræn, som ligger imellem varmepumpen og naboen, er derfor af stor betydning, for det støjniveau, som når frem til naboen. Det hus, som varmepumpen typisk stilles op ad, reflekterer lyden. Det er husets overflade (teglsten, træbeklædning, eternit, beton osv.), som reflekterer lyden. Det betyder, at i de retninger, hvor der er fri sigt til varmepumpen og den reflekterende væg, bliver støjen ca. 2 db højere. Støjen kan reduceres ved at montere en lydabsorbent på husmuren bag varmepumpen. Absorbenten kan f.eks. være opbygget, som vist på figur gerne uden den tætte plade. Udover terrænet og det hus, som varmepumpen står op ad, kan andre bygninger og lignende lodrette flader reflektere lyden og dermed øge støjbelastningen af naboen. Det er dog lidt komplekst, hvor refleksionen får betydning. Bruges der støjskærme ved varmepumpen er det dog altid vigtig, at skærmen er lydabsorberende på fladen ind mod varmepumpen. En korrekt beregning af støjudbredelsen foretages ved hjælp af metoden, som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder" [3]. Der findes forskellige beregningsprogrammer, som har beregningsmetoden indarbejdet, men de er normalt relativ dyre og kræver en god akustisk forståelse at anvende. I forbindelse med denne guide er der lavet et beregningsværktøj med udgangspunkt i den korrekte beregningsmetode, men som i forenklet form gør det muligt for dig at vurdere støjudbredelsen uden at have kendskab til akustik. 5.2 Indendørs støj Den indendørs lydudbredelse sker i princippet på samme måde som den udendørs, der er bare mange flere reflekterende overflader. For vandbaserede systemer er det dog sjældent den støj, der udstråles fra installationen, der bliver generende. Det er derimod vibrationer fra installationen, som via ophængene transmitteres rundt i husets vægge. Herfra udstråles vibrationerne som støj i naborummene. Se i afsnit 8, hvordan du kan undgå dette. Indendørs støj kan også komme fra den udendørs varmepumpe-enhed, hvis den monteres uhensigtsmæssigt på husets vægge eller tag. Monteres varmepumpen på bygningen, kan vibrationer, som overføres via installationens ophæng, medføre støj, der udstråles fra de indvendige bygningsdele. 6 BEREGNINGSMODEL Beregningsmodellen på Energistyrelsens website er et værktøj, du kan bruge til at finde en god placering til din varmepumpe og vurdere, hvor støjsvag varmepumpen skal være for ikke at give dig og din nabo unødige støjgener. Modellen kan ikke beregne det præcise støjniveau ved naboen hertil henvises til Miljøstyrelsens beregningsmodel (se Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 "Beregning af ekstern støj fra virksomheder" [3]). Modellen er tænkt som et planlægningsværktøj, du kan bruge til at vælge den støjmæssigt rigtige varmepumpe og placere den med færrest mulige støjgener for såvel dig selv som din nabo.

12 Side 12 Beregningsmodellen er begrænset til varmepumper med en varmeeffekt på under 200 kw. Ved større anlæg bliver anlæggets udstrækning og støjudstråling så kompliceret, at der bør foretages nøjagtige støjberegninger med hensyn til de specifikke lydforhold. Beregningsmodellen tegner forskellige støjkurver afhængigt af, hvor du placerer din varmepumpe på kortet. Støjkurverne viser, hvor støjen er henholdsvis over og under de 35 db og 40 db, der er typiske støjgrænser (jf. afsnit 4). Endvidere tegner modellen en 45 db-kurve til orientering. Principielt skal støjgrænsen overholdes alle steder, men det er især vigtigt, at støjen er lav ved soveværelsesvinduer og terrasser. 6.1 Støjdata Et afgørende udgangspunkt for en støjberegning er den lydenergi (=lydeffektniveau, jf. afsnit 4.2), varmepumpens udendørs enhed udsender. Disse data finder du som oftest i leverandørens eller producentens salgsmateriale. For en del varmepumper opgives lydeffektniveauet ( Sound Power Level) ikke. I stedet opgives en lydtrykniveau i en bestemt afstand fra varmepumpen. Beregningsmodellen kan også håndtere støjdata på denne form, men er lydeffektniveauet opgivet, så er det dét, du skal bruge. Figur 6.1 viser et eksempel på støjdata fra en brochure. I figuren er angivet en atypisk betegnelse Støjniveaumåler for udvendig udendørsopstilling. Det må ud fra størrelsen af tallet vurderes at være lydeffektniveauet for den udendørs enhed. Denne slags upræcise betegnelser forekommer ofte i leverandørernes materiale. I tilfælde af, at lydtrykket er angivet, glemmer nogle leverandører at oplyse den afstand, hvori lydtrykket er målt. Er du på nogen måde i tvivl om en støjværdi, så kontakt leverandøren og få den oplyst. Det er helt afgørende, at du bruger den rigtige værdi. Figur 6.1 Eksempel på brochure med støjdata Den internationale standard DS/ISO beskriver, under hvilke driftsvilkår mv. lydeffektniveauet skal være fastlagt. Selve målingen foretages efter en standard i ISO 3740-serien (forskellige metoder afhængig af målebetingelserne). Der henvises i en række tilfælde til andre standarder (f.eks. i figur 6.1), hvilket ikke er formelt korrekt, men det kan dog oftest give brugbare resultater alligevel.

13 Side Driftsforhold Som udgangspunkt for støjberegningen anvendes støjdata svarende til normal drift. Her skal du sikre dig, at varmeydelsen for den varmepumpe, du vil installere, svarer til det faktiske opvarmningsbehov også på en kold vintermorgen. Hvis pumpen har for lille effekt, vil den i lange perioder køre med sin maksimale ydelse og dermed støje meget mere end ved den forudsatte normaldrift. Nogle varmepumper har en såkaldt silent mode. Denne indstilling støjer sjældent ret meget mindre end ved normal drift. Du kan godt foretage støjberegninger med silent mode-værdien, men det giver kun mening, hvis varmepumpen fysisk begrænses til kun at kunne køre i denne tilstand, hvilket ofte ikke er økonomisk optimalt. 6.3 Sådan bruger du beregningsmodellen Figur Startbillede i beregningsprogram Når du starter programmet, ser du et skærmbillede, hvor du skal indtaste oplysninger om din varmepumpe og dens placering. Angiv din varmepumpes lydeffektniveau Du skal kende den lydenergi, din varmepumpe udsender, for at kunne beregne støjniveauet hos din nabo. Lydenergien kaldes lydeffektniveauet og forkortes L WA. Lydeffektniveauet er som regel angivet på leverandørens dataark. Hvis lydeffektniveauet ikke fremgår af leverandørens dataark, kan du beregne det ud fra et opgivet lydtryk i en given afstand ved at klikke på linket her øverst til venstre på siden.

14 Side 14 Figur Beregning af lydeffektniveau ud lydtrykniveau i given afstand Beregning af lydeffektniveau Du kommer nu til siden Beregning af lydeffektniveau, hvor du skal indtaste oplysninger om varmepumpen. Angiv først højden, bredden og dybden på din varmepumpe i millimeter, og dernæst varmepumpens lydniveau samt den afstand, lydniveauet er målt i. Du finder oplysningerne på leverandørens dataark (eventuelt på leverandørens hjemmeside). Fremgår måleafstanden ikke af leverandørens dataark, bør du kontakte vedkommende og få den oplyst. Der er oftest anvendt en måleafstand på 1 meter, så du kan eventuelt prøve med denne værdi. Det er dog vigtigt, at du inden det endelige valg af placering og varmepumpe får oplyst den rigtige måleafstand. Resultatet bliver helt forkert, hvis støjen reelt er målt i en anden afstand. Når du har indtastet oplysningerne, klikker du på Beregn. Herefter kommer du tilbage til siden Varmepumpe og placering. Angiv nu, om du vil placere din varmepumpe mod husmuren eller ud fra husmuren Det har stor betydning for støjudbredelsen, hvordan du placerer din varmepumpe i forhold til husmuren. Placering af varmepumpen Vælg dernæst, om du vil placere din varmepumpe på et hårdt eller et blødt underlag (jf. afsnit 5.1). Det underlag, du placerer din varmepumpe på, er afgørende for, hvor meget den støjer hos din nabo. I beregningsmodellen arbejdes der med to tilfælde. I det ene tilfælde er der kun fliser helt lokalt omkring varmepumpen og græs (jord, grus) resten af vejen over til naboen. I det andet tilfælde er der fliser på mindst halvdelen af strækningen fra varmepumpen til naboen. Opstilling af støjskærm Herefter skal du vælge, om du vil opstille støjskærm. Du kan mindske støjen hos din nabo med 5-10 db ved at stille en eller flere støjskærme op rundt om din varmepumpe. Du kan højst stille støjskærme op på to sider af varmepumpen. Husk, at bygninger kan fungere som støjskærme (se afsnit 10.1 for krav til udstrækning). Når du har indtastet alle oplysningerne om din varmepumpe, klikker du på pilen Se støjudbredelse på kort. Herefter åbnes et nyt vindue, hvor du skal indtaste den adresse, du vil installere din varmepumpe på. Når du har indtastet adressen, klikker du på pilen.

15 Side 15 Figur Valg af lokalitet for varmepumpen Herefter ser du et luftfoto af adressen. Hold venstre musetast nede, træk varmepumpen hen til det sted, hvor du vil placere den op ad din bolig 1, og slip så musetasten. Hold herefter Shift -tasten nede samtidig med venstre musetast, for at dreje varmepumpen. Varmepumpen skal placeres, så ingen af støjkurverne går ind over den bygning, den stilles op af. Herefter kan du se støjudbredelsen på luftfotoet. Vurdér, om placeringen af varmepumpen giver en acceptabel støjbelastning hos dig selv og din nabo. Figur Beregningsresultat Hvis lydforholdene ikke er acceptable, har du følgende valgmuligheder: 1 Beregningsprogrammet forudsætter, at varmepumpen opstilles op ad en væg.

16 Side Du kan vælge en anden varmepumpe, som støjer mindre eller den samme med et støjdæmpnings-kit, hvis det tilbydes af leverandøren. Det foregår i vinduet for indtastning af støjdata. Herefter placerer du igen din varmepumpe på luftfotoet og foretager beregningen af støjniveauet. 2. Du kan vælge at opstille støjskærm på 1-2 sider af varmepumpen. Skærmen skal opfylde de krav, der er anført i afsnit En støjskærm kan godt være en bygning som f.eks. en garage eller et udhus. Du kan vælge forskellige kombinationer af skærmopstillinger i samme menu som under a) i ovenstående. Du kan normalt ikke opstille støjskærme på alle tre sider af varmepumpen, da den derved ikke kan få tilført luft nok. I menuen valg af placering vælger du en placering af varmepumpen. En ny beregning foretages. 3. Du kan placere varmepumpen et nyt sted på kortet. Programmet gemmer de valgte varmepumpedata og går til valg af placering menuen (adressedata bevares). En ny beregning foretages. 7 STØJREDUKTION Støjbelastningen kan reduceres på forskellige måder: a) Øg afstanden, hvis muligt b) Vælg en mindre støjende varmepumpe c) Få varmepumpen støjdæmpet. Mange leverandører tilbyder et støjdæmpnings-kit, som dæmper støjen uden større tab af energiydelse d) Afskærm varmepumpen. Det kan eventuelt ske ved at gemme varmepumpen bag en bygning som f.eks. et udhus. Ellers kan du opstille en egentlig støjskærm ved varmepumpen. Det er vigtigt, at afstanden mellem varmepumpen og støjskærmen er så stor, at der sikres tilstrækkelig ventilation (se leverandørens monteringsanvisning). Se afsnit 9 for nærmere beskrivelse af eksempler støjdæmpende tiltag. 8 GOD MONTAGE Varmepumpens placering er meget vigtig, men også den måde, den monteres på, har betydning for støjen. Beregningsmodellen, som er beskrevet i afsnit 6, forudsætter, at der ikke udstråles støj fra andet end varmepumpens dele. Luft til vand-varmepumpen består som sagt af en udendørs installation (varmepumpe) og en indendørs installation (varmeveksler og cirkulationspumpe), se figur 8.1. Når varmepumpen arbejder, opstår der vibrationer i pumpens forskellige dele. De samme gælder for den indendørs enhed. Det er vigtigt, at disse vibrationer kun i meget lille omfang overføres til omgivelserne, da de her kan blive udstrålet som støj. Vibrationerne kan overføres både via enhedernes opstillingspunkter og via rørforbindelserne. For at begrænse støjen i omgivelserne, er det vigtigt at alle dele forsynes med en god vibrationsisolering ved opstilling/montage. Bemærk, at de fleste brugsanvisninger ikke forholder sig til støjmæssig god montage. I dette afsnit finder du generelle retningslinjer for en støjmæssig god montage. Er monteringsforholdene særligt komplicerede, så kontakt en rådgiver, som har erfaring med støj- og vibrationsforhold.

17 Side 17 Figur Eksempel på placering af varmepumpe-enhederne 8.1 Vibrationskilder og udbredelsesveje De mest almindelige årsager til vibrationer er: - Udendørs enhed: Kompressor, evt. cirkulationspumpe og ventilator - Indendørs enhed: Varmeveksler og cirkulationspumpe - Rørforbindelser: Fastgørelser og gennemføringer i vægge Vibrationerne giver ikke skader på bygninger, men de kan give støjgener Udendørs enhed Varmepumpen opstilles bedst på terrænet. Herfra kan vibrationer dog forplantes gennem jorden til omkringliggende bygninger, hvor de via bygningsfundamentet udstråles som støj fra gulve og vægge. Hvis det ikke er muligt at opstille varmepumpen på terræn, er det vigtigt, at du monterer pumpen på en konstruktion, der er så stiv og tung som muligt. Vægge og tage sættes let i bevægelse, hvilket skaber støj. Du bør derfor undgå at montere din varmepumpe på lette vægge af gips, træ o. lign Indendørs enhed Vibrationer fra den indendørs enhed kan transmitteres til bygningens gulve og vægge via det, der understøtter enheden. Du bør undgå at montere din varmepumpe på væggen i hvert fald på lette vægge. Tilsvarende bør du ikke installere varmepumpen på en let gulvkonstruktion (f.eks. trægulv på strøer eller bjælker). Vibrationer fra den indendørs enhed kan blive stærkt generende for ejendommens beboere især som lavfrekvent støj. Er det nødvendigt at understøtte den indendørs varmepumpe-enhed på en let væg eller et gulv, anbefales det, at du lægger en tyk betonflise e. lign. under enhedens vibrationsdæmpere.

18 Side 18 Figur Betydning af stiv montage af indendørs enheder Rørforbindelser Rørene, som forbinder enhederne, vibrerer som følge af overførsel af vibrationer fra varmepumpen, men også varmepumpens væskepulsationer kan give vibrationer. Hvis rørene er stift monteret til bygninger herunder i dæk eller vægge kan vibrationer blive udstrålet som støj fra bygningsfladerne. Rørforbindelser skal derfor have et fleksibelt element mellem varmepumpen og indføringen i huset. For tynde rørledninger kan det fleksible element laves alene ved en 90 skarp bøjning. For tykkere rør anvendes en såkaldt lyre, hvor røret slår en stor U -bugt. Der kan også anvendes flexslanger, som er gummislanger med en vævet stålsok. En flexslange skal bukkes mindst 60, for at fleksibiliteten opnås. Rørbæringer bør være af den vibrationsisolerende slags (f.eks. stålbøjle med gummimellemlæg, se figur og 8.1.4, der er eksempler på gode bæringer). Rørgennemføringer i vægge bør udføres, så røret ikke berører væghullet. Der fuges udenom røret med elastisk fugemasse. Kilde: Mefa Nordic Figur : Isoleret rørbærer Kilde: Vibratec Figur Isolator til loftsophæng Du bør undgå rørbæringer på lette vægge. Kan det ikke lade sig gøre, så skal du sætte bæringen på den stiveste del af væggen eller loftet, dvs. der hvor der er en bagvedliggende stolpe eller bjælke.

19 Side Håndregler for vibrationsisolering For at vibrationsisolatorerne leverer den isolationsprocent, som er angivet i katalogerne, skal underlaget være tungt, stift og homogent. Det kan f.eks. være en betonflise eller et betongulv/-dæk. Er underlaget let, og giver lidt efter, kan vibrationsisoleringen helt forsvinde. Underlaget under varmepumpen bør som minimum veje det samme som varmepumpen. Vibrationsisolatorerne skal endvidere være rigtig afstemt til varmepumpens vægt. Hvis vibrationsisolatoren er beregnet til at bære meget mere end varmepumpens vægt, bliver vibrationsisoleringen kraftigt reduceret. Vejer varmepumpen mere end vibrationsisolatorernes angivne bæreevne, vil isoleringsevnen helt forsvinde. Ude- eller indeenhed Vibrationsisollering, 4 stk. Figur Vibrationsisolatorer (maskinsko) under varmepumpe Kilde: Vikas Figur Eksempler på vibrationsisolatorer Kilde: Vikas Udendørs enhed Du skal sikre følgende: - vægten af det underlag (fliser, beton e. lign.), varmepumpen dækker, skal mindst udgøre varmepumpens vægt - Bruger du undtagelsesvis ophængsbøjler til at understøtte varmepumpen, kan du med fordel lægge f.eks. en tyk betonflise under pumpens vibrationsisolatorer (se figur 8.2.3) - I stedet for at montere varmepumpen på en let væg, giver det ofte mindre støj, hvis du monterer den på stolper, der er forankret i terrænet. - Vælg 4 stk. vibrationsdæmpere, hvis maksimale bæreevne hver er ca. 30% højere end en fjerdedel af varmepumpens vægt; se figur og Placer svingningsdæmperne i hvert hjørne

20 Side 20 Figur Eksempel på ophæng af varmepumpe Indendørs enhed Følgende skal sikres: - vægten af det underlag (fliser, beton e. lign.), varmepumpen dækker, skal mindst svare til varmepumpens vægt - Bruger du undtagelsesvis ophængsbøjler eller et let gulv til at understøtte varmepumpen, kan du med fordel lægge f.eks. en tyk betonflise under varmepumpens vibrationsisolatorer (se figur og 8.2.4) - I stedet for at montere enheden på en let væg eller let gulv, giver det ofte mindre støj, hvis du monterer den på stolper, der er støbt ned i terrænkonstruktionen. Vibrationsisolatorer monteres mellem varmepumpen og søjlerne - Vælg f.eks. 4 stk. vibrationsisolatorer, hvis maksimale bæreevne hver er ca. 30% højere end en fjerdedel af enhedens vægt; se figur og Det er vigtigt, at bolte o. lign. ikke kortslutter isolatorerne - Placer svingningsisolatorerne i hvert sit hjørne Figur Opstilling på let gulv

21 Side 21 9 KONTROLMÅLING Hvis du gerne vil sikre dig, at din varmepumpe lever op til leverandørens støjdeklaration, når den er installeret, kan du bruge nedenstående målemetode. Det er tilstrækkeligt med en billig støjmåler, som kan måle db(a). Mange mobiltelefoner har en støjmåler indbygget, og der findes også apps til smartphones. Mobiltelefoner er ikke nøjagtige støjmålere, men de kan give dig et rimeligt fingerpeg (hvis de er korrekt kalibreret). Det er støjen ved naboen, der er afgørende. Her er der dog ofte megen anden støj, som er blandet med støjen fra varmepumpen. Der findes ingen støjmålere, som kan skille den ene slags støj fra den anden. Derfor må man i stedet måle støjen fra varmepumpen tæt på pumpen. Her er støjen normalt så dominerende, at anden støj er uden betydning. Leverandøren er kun ansvarlig for, at den støj, varmepumpen udsender, ikke overstiger det, som loves i salgsmaterialet. Hvordan støjen udbredes til naboen, er dit eget ansvar. Kontrollen af den udsendte støj foretages 1 meter foran varmepumpen, når den er i maksimal drift. Kontrollér dog at driftstilstanden er korrekt (tryk, temperaturer mv. er inden for det driftsinterval, som leverandøren tillader). Målingen bør så vidt muligt foretages før opstilling af eventuelle støjskærme. Hold støjmåleren 1,2-1,5 meter over underlaget. Undgå, at stå lige foran eller bagved lydmåleren set i forhold til varmepumpen. Aflæs det gennemsnitlige støjniveau. I beregningsprogrammet er der vist en kontrolværdi, som er baseret på leverandørens deklaration (findes under Yderligere info, som fås ved trykke på Næste efter placering af varmepumpen. Hvis den måleværdi, du har fundet frem til, er mere end 5 db 2 højere end den værdi, beregningsprogrammet viser, er der en vis sandsynlighed for, at varmepumpen ikke lever op til det, den lover i salgsmaterialet. Kontakt da leverandøren, og få en afklaring. 10 STØJDÆMPNING Du kan dæmpe støjen fra varmepumpen på forskellige måder. Nedenfor kan du se eksempler på nogle af de metoder, du kan bruge til at nedbringe støjen Støjskærm En støjskærm kan nedsætte støjen ved naboen med 5-10 db, hvilket er en væsentlig nedsættelse. Der er dog nogle krav, skærmen skal opfylde, for at du opnår denne effekt: - Skærmen skal være lufttæt og fremstillet af et materiale, som vejer mindst 12 kg/m², f.eks. metal, træ eller glas. Hvis der er fliser under skærmen, skal skærmen gå helt ned til fliserne. Hvis der er græs, jord eller grus under skærmen, kan en lille sprække på op til 5 cm højde langs jorden tillades. - Skærmen skal dække hele vejen rundt om varmepumpen i retning mod naboen (se figur og ). Hvis terrænet stiger mod naboen, skal skærmen være højere end det på figur anførte. 2 Der vil naturligt være forskelle i støjen fra den ene varmepumpe til den anden. For helt ens varmepumper må der forventes variationer på ±2-3 db fra den ene enhed til den anden. Måleresultatet skal derfor afvige markant fra deklarationsværdien før der er væsentlig sandsynlighed for fejl.

22 Side 22 - Skærmen skal have en lydabsorberende overflade ind mod varmepumpen og kan f.eks. bygges op som vist på figur Der findes en række standardprodukter på markedet, som opfylder dette krav. Figur Krav til støjskærmens højde Skærm foran Skærm ved siden Figur Krav til støjskærmens udstrækning Figur Opbygning af skærm Beregningsprogrammet anvender skærme, som netop opfylder de i figur angivne krav. Hvis støjskærmen udføres med en større udstrækning, kan der opnås en større reduktion af nabostøjen, men dog typisk kun relativt få ekstra db.

23 Side Lydsluse Da ventilatorstøjen ofte er dominerende, kan det være en god ide at montere en såkaldt lydsluse for at dæmpe støjen. I en lydsluse tvinges lyden gennem smalle passager, hvor den kan ramme et lydabsorberende materiale mange gange. Se figur for eksempler på udformning af en lydsluse. Figur Principopbygninger af lydsluser Jo smallere og jo længere luftspalten er, jo mere mindskes støjen. Tykkelsen af lydabsorbenten har dog også en betydning. En tyk lydabsorbent er normalt bedre end en tynd. Kilde: Gastech Figur Eksempel på monteret lyddæmper Det er ikke kun via ventilatorafkastet, at ventilationsstøjen kommer ud af varmepumpen. Luften suges også ind i varmepumpen enten i bunden eller på bagsiden. Det kan være nødvendigt også at forsyne disse åbninger med en lydsluse, da der kan komme lige så meget støj ud denne vej. Når du anvender lydsluser, er det vigtigt, at du sikrer dig, at varmepumpen stadig kan få den nødvendige driftsluft. Du bør ikke montere lydsluser uden accept fra leverandøren/installatøren, da garantien ellers kan bortfalde. Nogle leverandører har standardløsninger, som du kan tilkøbe uden at miste garantien.

24 Side Kabinetvibrationer Det kabinet, der omslutter varmepumpen, er typisk fremstillet af en tynd plade. Hvis vibrationer fra kompressoren eller ventilatoren overføres til kabinettet, kan kabinettets plader fungere som en utilsigtet højttaler. Det bedste er at afkoble kabinettet fra de bærende dele i varmepumpen hermed normalt også fra ventilatoren og kompressoren men det kræver ofte store indgreb i varmepumpens konstruktion, som kun leverandøren kan foretage. Risikoen for at kabinettet fungerer som højttaler kan nedsættes ved at montere svingningsdæmpende folie på indersiden (se figur ). For tynde plader er det ofte en effektiv løsning. Folien monteres på så store arealer som muligt, men undlades, hvor der er afstivningsribber mv. Folien skal monteres med en god vedhæftning til kabinettet over hele foliets areal. Figur Eksempel på antivibrationsfolie Kilde: B6-Akustik 10.4 Kabinetstøj Inde i kabinettet giver ventilatoren og kompressoren anledning til en del støj, som dels udstråles gennem ventilationsåbninger, dels direkte gennem kabinettets plader. En lydabsorbent, monteret inde i kabinettet, kan mindske denne støj. Lydabsorbenten er typisk en 2-3 centimeter tyk skumgummiplade (se figur ). Pladen kan eventuelt være forsynet med en tynd plastik- eller metalfolie, der kan forhindre tilsmudsning over tid, hvilket kan være en fordel. Lydabsorbenten monteres på så mange indvendige flader som muligt, men dog således, at varmepumpen kan få den nødvendige driftsluft. De enkelte absorbenter behøver ikke at være sammenhængende for at virke godt, men en stor del af kabinettets flader bør være dækket. Det er dog områderne tæt på ventilatoren og kompressoren, der er mest effektive. Lydabsorbenterne kan eventuelt også indgå som lydsluse for ventilationsluften. Da montering af lydabsorbenter er et væsentligt indgreb i varmepumpen, bør du få leverandørens/installatørens accept, da garantien ellers kan bortfalde. Nogle leverandører har standardløsninger, som du kan tilkøbe uden at miste garantien.

25 Side 25 Figur Eksempel på skumabsorbent Kilde: B6-Akustik 11 EKSEMPLER 11.1 Uheldig placering En sportsklub i en mindre landsby installerede en varmepumpe ved klubhuset. Klubhuset lå mellem to naboboliger i én stribe langs hovedgaden gennem landsbyen. Placeringen blev betinget af en enkel montage, og således at varmepumpen var gemt lidt af vejen (se figur ). Placering af varmepumpe Sydlig nabo Figur Varmepumpe ved klubhus Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Der blev ikke tænkt over de støjmæssige konsekvenser. Straks efter installationen af varmepumpen kom der klager over støjen fra naboen syd for klubhuset. Nord for klubhuset var støjen fra varmepumpen godt skærmet, så her generede varmepumpen ikke. Kommunen foretog støjmålinger ved den sydlige nabo, som viste støjniveauer på 44 db. Baggrundsstøjen var dog på samme niveau, så den rigtige støjbelastning kunne ikke fastlægges. Kommunen hentede herefter hjælp til dels at fastlægge støjbelastningen, dels at få forslag til støjdæmpning. Støjberegningen viste, at støjbelastningen ved naboen ikke var højere end 36 db, hvilket stort set opfyldte støjkravet. Det blev dog alligevel besluttet at foretage en støjdæmpning. Varmepumpen blev flyttet rundt om hjørnet og forsynet med støjskærme på siderne (se figur ).

26 Side 26 Ny placering Gammel placering Figur Flyttet og støjskærmet varmepumpe Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Resultatet var en støjbelastning på 30 db af naboerne både nord og syd for klubhuset og to tilfredse naboer Gode og dårlige placeringer Den gode placering af varmepumpen afhænger af de lokale forhold især af, hvor naboerne er placeret (retning og afstand). Hvor meget varmepumpen støjer har naturligvis også betydning, men der er typisk meget bedre økonomi i at finde en støjmæssig optimal placering. Nedenfor kan du se nogle eksempler på gode og dårlige placeringer Stribebyggeri I de yderligt placerede udstykninger, hvor der kun ligger én stribe huse på hver side af vejen og åbent terræn uden for baghaverne er der gode muligheder for en støjmæssig god placering. N A B C Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Figur Placeringer ved stribebyggeri

27 Side 27 Placering A er det dårlige valg. Varmepumpen er gemt godt af vejen for ejeren, og rørforbindelserne er korte, men varmepumpen er placeret lige ud for naboens hovedterrasse. En utilfreds nabo er nærmest uundgåelig. Placering B er et bedre valg. Bryggerset støjafskærmer naboens terrasse. Suppleres der med en støjskærm mod naboen, kan støjbelastningen af naboen holdes lav. Rørforbindelserne er kun marginalt længere end placering A. Ulemperne er dog støj på ejerens sekundære opholdsareal. En støjskærm på begge sider af varmepumpen kan dog reducere støjen langs husgavlen. Placering C er den bedste rent støjmæssigt. Gemt omme bag haveskurene, belaster varmepumpen kun det ikke-støjfølsomme naboareal. Varmepumpen kan opstilles med helt frie luftbevægelser, hvilket giver den bedste driftsøkonomi. Ulempen er relativt lange rørforbindelser Tæt byggeri Når husene ligger tæt omsluttet af hinanden, kræver placeringen af varmepumpen stor omtanke. Det er nærmest umuligt at finde en retning, hvor varmepumpen kan støje frit. Som udgangspunkt må der vælges en særlig støjsvag varmepumpe. B C N A Ejer Terrasse Figur Placering i tæt byggeri Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Placering A er dårlig. Varmepumpen er godt gemt af vejen for ejeren, men pumpen vil belaste i hvert fald to naboer med meget støj. En støjafskærmning kan kun mindske støjen ved den ene nabo, ellers kan varmepumpen ikke få nok luft. Placering B er god. Der er stor afstand til naboen mod både øst og vest (støjen ved vejen har ikke betydning). Støjen mod nord kan mindskes ved at opstille en støjskærm foran varmepumpen. En anden mulighed er at vende varmepumpen, så den står parallelt med bygningens facade. Støjen ud fra siden af varmepumpen er markant lavere end foran og bagved varmepumpen. Støjen mod nord bliver således begrænset blot ved at vende varmepumpen.

28 Side 28 Placering C er også god. Ejerens egen bolig skærmer mod naboerne i alle retninger, på nær mod øst. Den mellemliggende vej kan sikre tilstrækkelig stor afstand til naboen i denne retning. Der kan eventuelt opstilles en skærm foran varmepumpen. Det vil dels begrænse støjen mod øst, dels skjule varmepumpen, så den ikke er synlig fra vejen Rækkehuse I rækkehusbebyggelser er afstanden til naboen meget lille. En særligt støjsvag varmepumpe må vælges. Der er ikke mange brugbare placeringer. N Ejer A B Figur Rækkehusbebyggelse Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Placering A er den naturlige placering, lige uden for bryggerset. En skærm på begge sider af varmepumpen kan skåne både naboens og ejerens facade og opholdsarealer. Mod naboen bør skærmen være ekstra høj og ekstra lang for at sikre en god støjskærmning. En del af både ejerens og naboens fjernere haveområde vil blive støjbelastet. Placering B kan etableres ved at opstille en støjskærm på nordsiden (modsvarer den normale op ad hus -placering) og østsiden. Varmepumpen vil støje ud over vejen, men det er først ved genboen, at støjen kan blive kritisk. Det er afstanden til genboen og varmepumpens lydeffekt, der afgør, om støjen bliver kritisk. Placering B giver et lavt støjniveau i haverne omkring varmepumpen. Til gengæld bliver rørforbindelserne lange.

29 Side Etageboliger Det kan også være svært at finde en god placering til sin varmepumpe ved etageboliger. Denne vejledning er begrænset til mindre varmepumper. Varmepumper af begrænset størrelse kan kun dække varmeforbruget for et mindre antal lejligheder. Flere pumper pr. bygning kan således komme på tale. N B A Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Figur Etageboliger Placering A kan ske i en U-formet afskærmning, som er åben ud mod P-pladsen. Det kan skærme støjbelastningen af opholdsarealer og lejligheder i terrænniveau, men det er vanskeligt at skærme støjen mod de højere beliggende lejligheder. Løsningens anvendelighed afhænger meget af de lokale forhold (afstande, bygningshøjder mv.). En egentlig støjberegning efter Miljøstyrelsens vejledninger bør gennemføres i disse tilfælde. Løsningen kan også medføre meget lange rørforbindelser. Placering B, hvor varmepumperne distribueres ud over en flad tagflade, kan være en god løsning. Rørforbindelser kan holdes relativt korte. Ved at sætte støjskærme på øst- og vestsiden begrænses støjen mod nabobygningerne. Varmepumperne bør placeres så langt inde på tagfladen som muligt, idet tagkanterne så bedst muligt fungerer som støjskærm.

30 Side Kontrolmåling af støj Når du har installeret din varmepumpe, er det en god ide, at du sikrer dig, at installationen og varmepumpen lever op til de støjdata, der fremgår af leverandørens salgsmateriale. Du kan med fordel anvende metoden, beskrevet i afsnit 9. Fordelen ved at måle så tæt på varmepumpen er, at al anden støj har lille indflydelse på måleresultatet. Du bør ikke gennemføre målingen, hvis du tydeligt kan høre anden støj end den, der kommer fra varmepumpen, f.eks. støj fra forbipasserende biler. I dette tilfælde skal du vælge et andet tidspunkt at måle støjen på, hvor der er mere roligt. Ved brug af beregningsprogrammet på Energistyrelsens hjemmeside kan du beregne en grænse for den støj, som varmepumper bør udsende. Dette er et støjniveau målt 1 meter foran varmepumpen. Der anvendes en almindelig lydmåler. Figur viser udførelsen af en kontrolmåling. Der vil altid være afvigelser fra katalogdata, så først, når den målte værdi overstiger grænsen med mere end 5 db, er der væsentlig sandsynlighed for, at der er fejl på varmepumpen, dens driftstilstand eller montagen. Figur Kontrolmåling af installation I forbindelse med støjmålingen gennemførtes også kontrolmålinger i omgivelserne. Resultaterne fremgår af figur som punktværdier, der sammenlignes med beregningsprogrammets støjkurver. Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Figur Kontrolmåling i omgivelser

Styr på støjen en guide til installation af luft til vandvarmepumper

Styr på støjen en guide til installation af luft til vandvarmepumper Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Styr på støjen en guide til installation af luft til vandvarmepumper Udarbejdet for Energistyrelsen,

Læs mere

Energistyrelsen Støj fra varmepumper

Energistyrelsen Støj fra varmepumper Energistyrelsen Støj fra varmepumper Nyborg, 3. oktober 2011 1 Baggrund Energistyrelsen forventer, at varmepumper vil blive introduceret som energibesparelse i mange private hjem (+ 100.000). Luft vand

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Notat 26. juni 2014 JN/ACG/eksternstøj 26_06_2014 Sag nr. 13.974 Til Sag Emne : Schmidt Hammer Lassen Architects KPC Byg A/S : Administrationscenter Skanderborg : Beregning af ekstern støj. Antal sider:

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Region Nordjylland Støjberegning Nyt universitetssygehus, Aalborg SØ Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.

Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt opvarming af husene med Luft til Luft varmesystem (LtL) og lidt omkring elvandvarmere.

Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt opvarming af husene med Luft til Luft varmesystem (LtL) og lidt omkring elvandvarmere. Til : Udvalget for grøn egergi på Ferren Fra: Jørgen Moth Den: 12.januar 2015 tilrettet den 17.januar 2015 Sag: Luft til luft opvarmingning og elvandvarmere. Siden mødet den 6.december 2014 har jeg undersøgt

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

MOTORSPORTENS AKUSTIKLABORATORIUM Idrættens Hus, Sektion C, 5. sal, DK-2605 Brøndby, Danmark

MOTORSPORTENS AKUSTIKLABORATORIUM Idrættens Hus, Sektion C, 5. sal, DK-2605 Brøndby, Danmark MOTORSPORTENS AKUSTIKLABORATORIUM Idrættens Hus, Sektion C, 5. sal, DK-2605 Brøndby, Danmark 24. juni 2009 J. nr. 2008-KKK-01/02 ref.: OD Supplement 3 til Beregning af ekstern støjbelastning fra Vestsjællands

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

1. Indledning VM acoustics er af Henning Christensen fra Jernpladsen A/S rekvireret til at udføre en beregning af den forventede støjbelastning fra virksomheden ved flytning til Gladsaxe Ringvej 51A. Virksomheden,

Læs mere

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe

KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe EN GUIDE TIL KØB AF VARMEPUMPE Luft/luftvarmepumpe Varmudgifter er kedelige, men nødvendige i et land som Danmark. For at reducere dem, kræves den rette opvarmning som fungerer præcis til dit hjem. En

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Thy Windpower Model TWP 6 KW Mølle, på 21 m gittermast "Miljømåling - ekstern støj"

Thy Windpower Model TWP 6 KW Mølle, på 21 m gittermast Miljømåling - ekstern støj Thy Windpower Model TWP 6 KW Mølle, på 21 m gittermast "Miljømåling - ekstern støj" Certifikat nr. 24057 Målingerne er foretaget den 29. februar og 20. marts 2012 Sag nr. 154 Rekvirent Arbejdsmiljøcenter

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk. Den 27. oktober 2014

Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk. Den 27. oktober 2014 Cirkel Energi Farvervej 35 8800 Viborg Att.: John Nielsen Mail: jni@cirkelenergi.dk Den 27. oktober 2014 Tøndering Kirkevej 16, Tøndering Landzonetilladelse til husstandsvindmølle Teknisk Forvaltning har

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning

AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi Danmark A/S, Vejlevej 5, 7400 Herning Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. marts 2012 J.nr.: NMK-10-00460 Ref.: LJE/SMA AFGØRELSE i sag om Herning Kommunes påbud om støjundersøgelse til Alpi

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Påbud om nye støjvilkår

Påbud om nye støjvilkår Novopan Træindustri A-S XXX. november 2014 Fabriksvej 2 Sagsnr.: 12/30531 8550 Ryomgård Sagsbehandler: Sendes kun pr. e-mail til: jw@novopan.dk Rikke Bøgeskov Hyttel Påbud om nye støjvilkår Hermed fremsendes

Læs mere

Notat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind.

Notat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind. Notat N6.005.15 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study 06. februar

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

Læs mere

Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård.

Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård. Kaj Ove Madsen A/S Aarhus Læsøgade 6 8382 Hinnerup Att.: Johan B. Søgaard Esbjerg, den 22. oktober 2014 Sagsnr. KAM.0002-2014 01 Ekstern støj ved etablering af dagligvarebutik, Vestergade 96-98, 8550 Ryomgård.

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

STORSTRØMSBROEN STØJBEREGNING- PRÆFABRIKATIONSPLADS (10HA) I NAKSKOV

STORSTRØMSBROEN STØJBEREGNING- PRÆFABRIKATIONSPLADS (10HA) I NAKSKOV VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN STØJBEREGNING- PRÆFABRIKATIONSPLADS (10HA) I NAKSKOV ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kgs. Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD

Læs mere

Lydmåling i klubberne

Lydmåling i klubberne Lydmåling i klubberne Metoder til egenkontrol LYDMÅLING I KLUBBERNE 1 Egenkontrolmålinger Introduktion Støj (Lyd) er den væsentligste miljøpåvirkning fra motorsportsbaner. Egenkontrollen skal give sikkerhed

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen Regler om støj fra vindmøller REGLER OM STØJ FRA VINDMØLLER SIDE 1 Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Anmeldelse og tilsyn med vindmøller Støjgrænser Lavfrekvent støj Vejledning

Læs mere

Til rette vedkommende

Til rette vedkommende Nørrebro 26-3-2011 Til rette vedkommende I forbindelse med etableringen af metrobyggepladsen i Nørrebroparken har E/F Nordbanegade/Vedbækgade sammensat en arbejdsgruppe bestående af frivillige, som har

Læs mere

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark.

Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Lemvig kommune Aalborg d. 16-9-2013 Teknik og miljø Att: Anja Mauritsen teknik@lemvig.dk Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Indhold Opsummering...1 Baggrund...2

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv

16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv COPENHAGEN METRO TEAM I/S Metrovej 11 2300 KØBENHAVN S 16 Pålæg - Overholdelse af gældende støjgrænser, og fremsendelse af redegørelse for byggepladsen Kongens Nytorv 22-03-2016 Sagsnr. 2016-0002562 Dokumentnr.

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Virksomheder Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Hermans Tivoli Friheden A/S Skovbrynet 5 8000 Aarhus C Att.: Henrik Ragborg Olesen Side 1 af 5 Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans TEKNIK

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

Teknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods

Teknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods Teknisk notat Danmark T +4 898 800 F +4 898 8 www.grontmij.dk CVR-nr. 48 N4.0. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. marts 0 Projekt:.4.0 Til Fra Vedlagt

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Teknisk notat N4.058.15. Boldspil på boldbanerne ved Torvevej i Skovlunde Beregning af støjudbredelse samt støjafskærmning. : Tania Stenholt Dehlbæk

Teknisk notat N4.058.15. Boldspil på boldbanerne ved Torvevej i Skovlunde Beregning af støjudbredelse samt støjafskærmning. : Tania Stenholt Dehlbæk Teknisk notat Grontij A/S Vævervej 7 88 Viborg Danark T + 8928 81 F + 8928 8111 www.grontij.dk CVR-nr. 48233511 N4.58. Boldspil på boldbanerne ved Torvevej i Beregning af støjudbredelse sat støjafskærning

Læs mere

BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER 2011/10/03

BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER 2011/10/03 BEKÆMPELSE AF STØJ FRA BYGGEPLADSER FORMÅL Hvordan reguleres støj fra byggepladser Særligt støjende aktiviteter Eksempler på kendte metoder til støjdæmpning Udviklingsmuligheder til yderligere støjdæmpning

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Støj fra elevator og køkkentrappe

Støj fra elevator og køkkentrappe Alevator.dk Æblegården Næstvedvej 60 4180 Sorø Att.: Nils Frederiksen Dansk Akustik Rådgivning Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf:: 58 503 620 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.:

Læs mere

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn?

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? 1 STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? af Brian Sten Larsen, Daglig arbejdsmiljøleder jjj I denne forkortede udgave af Bygge og anlægs branchevejledning, har jeg prøvet og forenkle teksten og vise hvornår man

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT

MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT Rapport titel: Rapport nr.: A73412-1 Dato: 1. august 215 Udført af: Kontroleret af: VENDSYSSEL 1, BORING I DYBVAD Lars Find Larsen Louise Rebien Villefrance ADRESSE

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Aduro Stålskorsten. Monteringsanvisning. www.aduro.dk / www.skorstensberegning.dk

Aduro Stålskorsten. Monteringsanvisning. www.aduro.dk / www.skorstensberegning.dk Aduro Stålskorsten Monteringsanvisning www.aduro.dk / www.skorstensberegning.dk Indhold 1. Produktinformation Side 2 2. Klassificering Side 2 3. Lovkrav Side 2 4. Anmeldelse af skorsten Side 3 5. Hvor

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere