UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Indskolingen Fortryllende barokmusik Musikoplevelse Instrumentkendskab Improvisation Bevægelse Brug før / efter skolekoncert med TO ENSOMME MUSIKERE LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold 3 Fælles Mål 4 Til kontaktlæreren 5 Praktiske oplysninger 6 Plakat 7 Undervisningsmateriale til musik 8 Fælles Mål 9 Til musiklæreren 10 Sådan bruges materialet 11 Præsentation af musikerne 12 Samtaleark 1 - instrumenterne 13 Samtaleark 2 - følelserne 14 Oprindelige instrumenter 15 Blokfløjten 16 Barokmusik 17 Lærervejledning MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK 1. Eftertænksom-A.mp3 2. Eftertænksom-B.mp3 3. Glad-A.mp3 4. Glad-B.mp3 5. KedAfDet-A.mp3 6. KedAfDet-B.mp3 7. Vred-A.mp3 8. Vred-B.mp3 9. Samtale.mp3 Se Til kontaktlæreren på side 4 Forsidefoto: Thomas Jansson 2

3 Fælles Mål Musik (1. 2. klasse) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikforståelse 2. Musikalsk skaben KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik 2. Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Musikoplevelse (Musikforståelse) Improvisation (Musikalsk skaben) Eleven kan lytte opmærksomt til musik Eleven har viden om aktiv lytning Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder Eleven har viden om elementer i improvisation Instrumentkendskab (Musikforståelse) Bevægelse (Musikalsk skaben) Eleven kan genkende klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter Eleven har viden om forskellige typer instrumenter Eleven kan skabe enkle bevægelser til musik Eleven har viden om sammenhænge mellem musik og bevægelsesudtryk EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan lytte til klassisk musik, som er professionelt fremført. 2. Eleverne kan redegøre for, hvilke instrumenter der spiller. 3. Eleverne kan lytte aktivt og analyserende. 4. Eleverne kan improvisere med brug af kropssprog. 3

4 Til kontaktlæreren KONCERTEN En violinspiller må tjene til livets ophold ved at spille på gaden. På en fornem altan bagved ham har en frue også tænkt sig at nyde aftenen. Hun vil have lidt opmærksomhed i sit ensomme liv ved at fortrylle gaden med sit fløjtespil. Hun fortryller på mere end en måde, og snart må violinspilleren indse, at han bliver som forvandlet. Ud af musikernes ensomhed begynder musikken at smelte sammen, og instrumenterne taler sammen. De viser glæde, sorg, ensomhed og fællesskab og illustrerer dyr ud fra smukke barokværker. Handlingen vises af musikkens karakter og mimik - en forestilling uden ord! MUSIKERNE ER Pernille Petersen Merete Steffensen blokfløjter barokviolin UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmaterialet er til musik og er inddelt i tre afdelinger: 1. Til den musiklærer, som kun kan bruge fx et par lektioner på koncertforberedelse. 2. Til den musiklærer, som har mulighed for at forberede sine elever lidt mere grundigt. 3. Til den musiklærer, som bliver inspireret af materialet til et tema om mimeteater og kropssprog. I øvrigt kan alle sider i materialet tages ud og bruges særskilt. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne vedhenvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Venlig hilsen LMS og To ensomme musikere HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 4

5 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Indskolingen Antal elever: 120 Opstillingstid: 30 minutter Nedtagningstid: 20 minutter Særlige behov: Lokale: Scene: Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: Har brug for en stabil stol at stå på Gymnastiksal eller lukket aula. Ikke gennemgangslokale. Helst ikke sportshal 4 m (bredde) x 2 m (dybde) Nej tak På gulv med bænke/stole i de bagerste rækker 230 V Ja, hvis muligt Vand, kaffe og te. Gerne lidt frugt/brød Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten KONTAKTPERSON Pernille Petersen telefon: petersen.pernille@gmail.com EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 5

6 Plakat LMS aktiviteter er støttet af KONCERT Foto: To ensomme musikere KLASSER STED TIDSPUNKT

7 Fortryllende barokmusik Undervisningsmateriale til musik 8 Fælles Mål 9 Til musiklæreren 10 Sådan bruges materialet 11 Præsentation af musikerne 12 Samtaleark 1 - instrumenterne 13 Samtaleark 2 - følelserne 14 Oprindelige instrumenter 15 Blokfløjten 16 Barokmusik 17 Lærervejledning 7

8 Fælles Mål Musik (1. 2. klasse) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikforståelse 2. Musikalsk skaben KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik 2. Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Musikoplevelse (Musikforståelse) Improvisation (Musikalsk skaben) Eleven kan lytte opmærksomt til musik Eleven har viden om aktiv lytning Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder Eleven har viden om elementer i improvisation Instrumentkendskab (Musikforståelse) Bevægelse (Musikalsk skaben) Eleven kan genkende klangen af og navngive forskellige typer af instrumenter Eleven har viden om forskellige typer instrumenter Eleven kan skabe enkle bevægelser til musik Eleven har viden om sammenhænge mellem musik og bevægelsesudtryk EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan lytte til klassisk musik, som er professionelt fremført. 2. Eleverne kan redegøre for, hvilke instrumenter der spiller. 3. Eleverne kan lytte aktivt og analyserende. 4. Eleverne kan improvisere med brug af kropssprog. 8

9 Til musiklæreren VELKOMMEN TIL UNDERVISNINGSMATE- RIALET TIL KONCERTEN Fortryllende barokmusik med musikerne: Pernille Petersen - blokfløjter Merete Steffensen - barokviolin KONCERTEN ER BYGGET SÅLEDES OP En violinspiller må tjene til livets ophold ved at spille på gaden. På en fornem altan bagved ham har en frue også tænkt sig at nyde aftenen. Hun vil have lidt opmærksomhed i sit ensomme liv ved at fortrylle gaden med sit fløjtespil. Hun fortryller på mere end en måde, og snart må violinspilleren indse, at han bliver som forvandlet. Ud af musikernes ensomhed begynder musikken at smelte sammen, og instrumenterne taler sammen. De viser glæde, sorg, ensomhed og fællesskab og illustrerer dyr ud fra smukke barokværker. Handlingen vises af musikkens karakter og mimik - en forestilling uden ord! Undervisningsmaterialet er et tilbud til musikundervisningen, og materialet tilgodeser Fælles Mål. Materialet er opdelt i tre afdelinger, som kan benyttes hver for sig eller i rækkefølge. Afdelingerne dækker nogenlunde på denne måde: 1. Til den musiklærer, som kun kan bruge fx et par lektioner på koncertforberedelse. 2. Til den musiklærer, som har mulighed for at forberede sine elever lidt mere grundigt. 3. Til den musiklærer, som bliver inspireret af materialet til et tema om mimeteater og kropssprog. Se Sådan bruges materialet, side 10. MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK 1. Eftertænksom-A.mp3 2. Eftertænksom-B.mp3 3. Glad-A.mp3 4. Glad-B.mp3 5. KedAfDet-A.mp3 6. KedAfDet-B.mp3 7. Vred-A.mp3 8. Vred-B.mp3 9. Samtale.mp3 MUSIK 9

10 Sådan bruges materialet 1. LYN-INTRODUKTION 2 LEKT 1. Lydfilerne Præsentation af musikerne side Giv forforståelse til koncerten 4. Se lærervejledning side LIDT LÆNGERE FORLØB 2 LEKT 1. Lydfilerne Samtaleark 1 om instrumenter 3. Samtaleark 2 om følelser i musik og mime 4. Se lærervejledning side LÆNGERE FORLØB 2-4 LEKT 1. Lydfil 9 2. Fælles mimeteater 3. Se lærervejledning side 18 MUSIK 10

11 ELEVARK Præsentation af musikerne HEJ! Vi er To ensomme musikere. Vi glæder os meget til at komme ud at spille for jer. Vi siger ikke så meget i forestillingen, men vi taler sammen igennem musikken. Merete har spillet violin hele sit liv. Hun startede allerede, da hun var 7 år gammel og har øvet sig lige siden, det er nemlig svært at spille violin. Til daglig spiller Merete sammen med en masse andre instrumenter i forskellige orkestre. Merete har spillet til store tv-shows og ballet- og operaforestillinger. Merete underviser også børn i violinspil. Pernille startede med at spille blokfløjte som 7-årig i musikskolen og er aldrig holdt op igen. Efter at have gået på konservatoriet i mange år spiller hun nu på en masse forskellige fløjter og har over 30 fløjter derhjemme. Hun spiller musik fra hele verden sammen med mange forskellige musikere. Hun har udgivet flere CD er og har lavet musik til tegnefilm og tv. Pernille har spillet en masse musikforestillinger for norske børn og underviser børn og voksne i blokfløjtespil. MUSIK 11

12 Samtaleark 1 - instrumenterne MUSIK 12

13 Samtaleark 2 - følelserne MUSIK 13

14 LÆRERARK Oprindelige instrumenter ORIGINALINSTRUMENTER - BAROKVIOLIN Originalinstrumenter er med et måske bedre ord historiske instrumenter af alle typer, altså instrumenter der enten er originale eller kopier af samme. Når vi derfor i daglig tale bruger ordet originalinstrumenter, er det altså instrumenter, der er identiske med den type instrumenter, man brugte i samtiden. Eksempelvis kendte man ikke flyglet, men brugte cembaloet og senere hammerklaveret. Tværfløjten, der i dag er af sølv, var oprindeligt af træ, og man kendte ikke klapsystemet. Strygeinstrumenterne havde helt andre dimensioner end dem, vi bruger i dag, og man benyttede tarmstrenge i stedet for metalstrenge. TILBAGE TIL DET OPRINDELIGE I anden halvdel af 1900-tallet begyndte man for alvor at interessere sig for den helt anderledes klangskønhed, der lå i brugen af originale instrumenter. En række ensembler fra især Holland, England og Tyskland gjorde meget for at fremme forståelsen for den historiske opførelsespraksis, og i dag er den praksis udbredt over hele verden. Det er ikke kun instrumenternes anderledes klang, der gør forskellen, men også antallet af musikere og ikke mindst måden, musikken spilles på, fx fraseringer, dynamik, tempi og vibrato. Når der i dag tales om tilbagebyggede strygeinstrumenter, menes der, at man har fjernet alle forstærkningerne og er gået tilbage til de oprindelige dimensioner. Det skal også nævnes, at der i dag bygges mange nye violiner i de originale dimensioner. De benævnes ofte barokvioliner. BUEN Også buen undergik en stribe forandringer, idet tyngdepunktet blev flyttet. Buerne blev i det hele taget kraftigere, så de bedre kunne spille en jævn tone over hele buens længde, da man nu lagde en del af udtrykket over i venstrehånd gennem vibratoet. BAROKMUSIK Når barokmusik, opført på originalinstrumenter, i dag lyder så dynamisk og rytmisk fascinerende, skyldes det primært, at man har skrællet mange års romantiske traditioner af og er gået tilbage til den måde, man må formode, at musikken har været opført på oprindeligt. Et lynhurtigt let buestrøg og kun behersket brug af vibrato. Her bidrager instrumenternes lette og transparente klang som et uundværligt værktøj. Kilde: KAMMERMUSIK - ORKESTERMUSIK Oprindeligt var disse instrumenter bygget for kammeret, dvs. små rum og med få tilhørere, men efterhånden blev kravene til lydstyrken øget pga. store operahuse og koncertsale, og derfor ombyggede man strygeinstrumenterne med kraftigere basbjælke, stol, stemmestok samt forlængede halsen. Det betød, at man kunne øge strengetrykket og dermed bruge stålstrenge samt stemme op i svingninger i stedet for 415. Hele denne ombygningsproces medvirkede til at øge lydstyrken. Man kunne presse instrumenterne på en helt anden måde end de originale instrumenter, og fra starten af 1900-tallet begyndte man for alvor at bruge vibratoet permanent. MUSIK 14

15 LÆRERARK Blokfløjten DE ÆLDSTE BLOKFLØJTER De ældste blokfløjter, som findes i dag, er fra 1200-tallet. Instrumentet er altså mindst 600 år ældre end klaveret. Blokfløjten er lavet af træ. Men træ forgår med tiden. Derfor findes der kun få bevarede, gamle fløjter. Blokfløjten havde sin storhedstid i tallet. Første del af perioden kaldes renæssancen og anden del barokken. I de 200 år var blokfløjten populær i hele Europa. Dengang hørte musik til i ordentlig opdragelse af borgerskabets børn. Også konger og fyrster deltog i musiklivet. De havde deres egne hofmusikere og musiklærere. Fordi de selv spillede på fløjterne, satte de stor pris på instrumentet. Blandt andet forærede konger og fyrster hinanden fint udsmykkede blokfløjter i dyrt træ som gave. BYGNING Det er ikke overraskende, at blokfløjten har set ud på mange måder, når instrumentet er så gammelt. De ældste blokfløjter var lavet i ét stykke uden udsmykning af nogen art. Blot et lige, udhulet rør med huller. Senere blev de lavet i tre stykker med udsmykning udenpå. Udsmykning var i det hele taget meget brugt. Blokfløjterne blev bygget i træsorter som buksbom, ahorn og ibenholt, men kunne også være af elfenben og narhvaltand. Endelig kunne hele fløjtens overflade være udskåret med blade og dyr eller pyntet med sølvringe, elfenben eller endda skildpaddeskjold. Der fandtes selvfølgelig også bare blokfløjter af træ uden noget ekstra pynt. VERDENS ÆLDSTE MUSIKINSTRUMENT De ældste primitive fløjter er helt op til år gamle og lavet af udhulede knogler. For få år siden fandt man imidlertid hele seks velbevarede benfløjter i nogle store udgravninger i Kina. Disse fløjter er mellem og år gamle og regnes for de ældste musikinstrumenter i verden. MUSIK 15

16 LÆRERARK Barokmusik HVAD ER BAROKMUSIK? Tidsmæssig afgrænsning Årene betragtes i musikhistorien som én sammenhængende stilperiode. At sætte et skel i musikhistorien ved år 1600 er meget velbegrundet. Omkring dette tidspunkt opstår nemlig monodien (enstemmig sang med generalbasledsagelse) og operaen. Skellet ved år 1750 sættes, fordi det er den store mester Johann Sebastian Bachs dødsår. På det tidspunkt har den musikalske stil og smag dog for længst ændret sig. Allerede omkring år 1720 opstår der strømninger mod et enklere ideal, strømninger, som slutteligt fører til klassikken. KENDTE BAROKKOMPONISTER Antonio Vivaldi ( ) Johann Sebastian Bach ( ) Georg Friedrich Händel ( ) GENEREL KARAKTERISTIK AF PERIODEN Meget af barokkens musik kan karakteriseres som flot og monumental. Musikken skulle forherlige de enevældige konger og fyrster og kirkens autoriteter. De store slotte og parkanlæg med streng symmetri, de svulmende barokke kirker, de prangende klædedragter, høje hæle og parykker, de snoede søjler og bombastiske møbler, de storslåede malerier var alle skabt til det samme formål: At imponere og skabe ærefrygt for autoriteterne. Johann Sebastian Bach ( ) Betegnelsen barok er overtaget fra kunsthistorien. Selve ordet barrôco (portugisisk) betyder en stor uregelmæssig perle. Oprindeligt blev ordet anvendt nedsættende for at betegne musikken som svulstig, overlæsset, latterlig og fortænkt. FØLELSER I MUSIKKEN Musikkens følelsesmæssige indhold, affekten, bliver et af barokkens hovedemner. Affekterne skal udtrykkes i musikken. Med tidens forkærlighed for systematisering beskriver man ligefrem et antal affekter som sorg, glæde, kærlighed, begær, forundring, jubel etc. Der sættes regler for, hvilke tonearter man bør vælge til bestemte affekter, samt hvilke tempi, taktarter og rytmemønstre der er passende. Alt i alt er der altså tale om en temmelig forstandsmæssig tilgang til følelseslivet, og dermed ligger der jo en fare for, at musikken bliver stereotyp. Kilde: dk/10klassikere/dansktekst/musikhistorien/barok.html MUSIK 16

17 Lærervejledning SIDE 11 PRÆSENTATION AF MUSIKERNE - ELEVARK Selvlæsning eller samtale Arket er tænkt som selvlæsning til eleverne fra klasse. Vis arket på en projektor eller en interaktiv tavle til de yngste elever, så de kan se billederne og måske læse de første linjer, som jo er en hilsen til eleverne fra To ensomme musikere. Forforståelse Brug indholdet i teksterne til at give en forforståelse af forskellige emner, fx Hvordan bliver man musiker? (konservatorium) Kan alle lære at spille? (musikskolen) Kan man få lov at prøve en violin? (Kan man lave en låneaftale med den lokale musikskole?) Hvad er et orkester? (Pernille og Merete mener nok et symfoniorkester eller et barokensemble.) Hvor mange forskellige blokfløjter findes der? (Er der nogen i musiklokalet?) SIDE 12 INSTRUMENTER - SAMTALEARK 1 Vis arket med projektor eller interaktiv tavle. Hvor er instrumenterne? Samtalearket er en lille quiz, som i samtalen hjælper eleverne på vej til at finde ud af, hvilke to instrumenter som spiller. Tag gerne en snak om, hvordan de øvrige instrumenter mon lyder. Har eleverne selv mødt instrumenterne? Har en bedstefar en banjo hængende på væggen? Er der nogle af instrumenterne i skabet i musiklokalet? Samtale om blokfløjte og violin, som er hver sin instrumentfamilie. Hvilke andre instrumenter findes i instrumentfamilierne? Kontrabas og måske cello vil være kendte, men hvad med en tenor- og basblokfløjte? Hvis muligt, lån instrumenter på den lokale musikskole. Sopranblokfløjter har de fleste musiklokaler et par stykker af, men de øvrige er det vigtigt at låne, hvis muligt. Lad eleverne prøve instrumenterne: Eleverne sidder i en rundkreds på gulvet, og eleverne prøver enkeltvis instrumenterne. Nogle elever har flair for at få god lyd i instrumentet, andre ikke. Tal om begrebet at øve sig i dansk, i matematik, i musik. Se evt.: Lydfiler 1-9 SIDE 13 FØLELSER - SAMTALEARK 2 Hvilket instrument hører sammen med hvilken følelse? Følelserne er eftertænksom, glad, ked af det, vred, men faktisk er der ingen facitliste. Imens ser eleverne på arket med tegninger af personer, der viser følelserne. Her er rig lejlighed til at udforske det, som musik kan omkring følelser: kalde følelser frem, berolige (vuggevise), ophidse (filmmusik) eller sprede glæde (musik med god rytme og tempo). Lydfiler 1-8 MUSIK 17

18 Mime Vis selv følelserne, mens musikken spiller. Lad eleverne gå ud på gulvet, fx 3-4 ad gangen, for med krop og mimik at vise følelserne. Samtale om kropssprog. Hvordan kan man se på en anden, at han er ked af det? Glad? Overdriv gerne, brug hele kroppen helt ud til tåspidserne. Lydfiler 1-8 Fælles mimeteater over lydfilen lydfil 9, Samtale.mp3 Lyt først til musikstykket sammen. Giv eleverne meta-sprog, som fx kraftigt, svagt, lyst, mørkt. Lad eleverne gå sammen to og to. Fortæl en lille historie uden ord, som passer til musikken. Brug den viden, som samtalen om følelser har aktiveret hos eleverne. Stil igangsættende spørgsmål, fx Hvem er med i historien? Hvad sker der undervejs? Hvordan er humøret i stykket? Vis stykket Eleverne kan vise deres stykke for hinanden. En udvidelse kan være, at eleverne inddrager fx percussioninstrumenter med forskellige klangfarver for at understrege en bestemt effekt. Eleverne kan agere percussionister for hinanden. Lydfil 9 Som forforståelse til mime-aktiviteten: Find Youtube-link med mime, fx Hvis der er et lokalt danseteater på egnen, så hør, om I kan hyre en danser til at komme og mime. Baggrundslæsning Side 14 - Oprindelige instrumenter Side 15 - Blokfløjten Side 16 - Barokmusikken er alle sider med baggrundsstof til læreren. MUSIK 18