NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Transkript

1 NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste økonomiske udvikling, og hvordan denne har påvirket transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste udviklingsindikatorer for. Dernæst redegøres der for de senere års økonomiske udvikling. Herefter præsenteres nøgletal for gods- og persontransport over en længere periode fordelt efter transport via vej, jernbane, hav og luft. Denne konjunkturstatus opdateres halvårligt.

2 Indholdsfortegnelse Side 2/17 Seneste indikatorer ved... 3 Den samlede økonomiske udvikling i transportsektoren... 4 Status på transport via vej... 5 Status på transport via jernbane Status på transport via hav Status på transport via luft...17

3 Seneste indikatorer ved Side 3/17 Transportsektoren har i oplevet en realvækst i produktionen på 6 pct. ift., der dog også var et år med fald i produktionen. Dermed har transportsektoren genvundet en del af sit aktivitetsniveau. I og er der stagnation i det samlede transportarbejde med danske lastbiler. Grænsetrafikken med lastbiler er 9 pct. højere i end tilsvarende i. I er der flere lastbiler på de store danske broer, Storebælt og Øresund ift. samme. I er der færre ophørte vognmandsvirksomheder end i. I er kapacitetsudnyttelsen i danske lastbiler den højeste over en fireårig periode. Bestanden af godskøretøjer og antal af nyregistrerede godskøretøjer er i svagt faldende. I er der fra vækst i biltrafikken ift. samme året inden, og antallet af nyregistrerede personbiler er i næsten tilbage på samme niveau som inden krisen. De nyeste tal i for den kollektive jernbanetrafik viser, at antallet af passagerer er stabilt igennem årets tre første er, og at passagerantallet tilsvarende er på niveau med. Samtidig er der i tendens til, at antal kørte personkilometer, efter en årrække med fald, igen er stigende. Antallet af kørte personkilometer er højere i s første tre er ift. tilsvarende er i. Godsomsætningen i de større danske havne fortsætter med den faldende tendens igennem de tre første er i. Dermed er det foreløbige bundniveau i godsomsætningen siden 27. Efter et kriseår i er alle lufthavnenes trafik i tilbage på næsten samme eller højere niveau sammenlignet med.

4 Side 4/17 Den samlede økonomiske udvikling i transportsektoren Nedenstående figur 1 viser aktiekursudviklingen i transportsektoren repræsenteret ved aktiekursindeks for tre af de førende danske virksomheder i branchen, AP Møller (A- og B-aktier), D/S Norden og DSV A/S samt udviklingen i det overordnede OMXC2-indeks. I figur 1 aflæses finanskrisens begyndelse i tydeligt. Der observeres store fald i både OMXC2-indekset og i transportsektoren. Figur 1: Indeks over aktiekursudviklingen ( = indeks 1) Indeks OMX C2 Indeks AP Møller Mærsk A Indeks AP Møller Mærsk B Indeks DSV Indeks D/S Norden Kilde: NASDAQ OMX Group Siden har både OMXC2-indekset og aktiekursudviklingen i transportsektoren stabiliseret sig med en stigende tendens i alle indeks undtaget D/S Norden. Finanskrisen er nu afløst af en økonomisk recession. I figur 2 nedenfor ses realvæksten i produktionen 1, der udtrykker aktiviteten i den samlede økonomi og i transportsektoren isoleret set. 1 Nationalregnskabsteknisk er produktionsbegrebet en bruttostørrelse, dvs. tallet angiver værdien af produktionen inden for danske landegrænser, uden at modregne skatter og forbrug i produktionen.

5 Den økonomiske recession er tydelig at aflæse i figur 2 i form af faldende produktion i den samlede økonomi og i transportsektoren. Side 5/17 Figur 2: Realvækst i produktionen i den samlede økonomi og i transportsektoren 15% 1% 5% % -5% -1% -15% Den samlede økonomi Transportsektoren I var væksten i den samlede økonomi svag negativ og i transportsektoren tæt ved nul. I var væksten for begge negativ, med hhv. minus 7, pct. i den samlede økonomi og minus 1,7 pct. i transportsektoren. I er der igen vækst i produktionen i den samlede økonomi og i transportsektoren med hhv. 1 pct. og 6 pct. Status på transport via vej I dette afsnit redegøres der for nøgletal for vejnettet med henblik på at beskrive udviklingen i gods- og persontransport via vej. Fald i transportarbejde med danske lastbiler Udviklingen i transportarbejdet med danske lastbiler er ramt af den økonomiske recession, hvilket fremgår af figur 1 nedenfor. Sammenlagt er transportarbejdet med danske lastbiler faldet med ca. 19 pct. fra 27 til. Det største fald er forekommet i internationalt transportarbejde, der er faldet med knap 25 pct. i samme periode. Nationalt transportarbejde faldt ligeledes i samme periode med ca. 15 pct. De nyeste tal fra tyder på, at der er en lille stigning på vej i det nationale transportarbejde. Antal mio. tonkm. for og er begge højere end samme er året før. Udviklingen i det internationale transportarbejde med danske lastbiler er fra til fortsat faldende.

6 Dermed ser det foreløbige tal for det samlede transportarbejde i ud til stadig at ligge under det samlede tal for, og kurven for det samlede transport arbejde er derfor stagnerende. Side 6/17 Figur 1: Udviklingen i transportarbejdet med danske lastbiler tonkm Internationalt transportarbejde Nationalt transportarbejde Transportarbejde i alt Færre lastbiler på de store broer, men stabilisering i Den faldende mængde transportarbejde har betydet færre lastbiler på de store danske broer, hvilket fremgår af figur 2 nedenfor. Figuren viser, at især Storebæltsforbindelsen har oplevet fald i det årlige antal lastbiler, der anvender broen. Fra krisens start i til er antallet af lastbiler faldet fra 1,25 mio. til 1,1 mio., et fald på 12 pct. Ser man alene på ift. 4 er antallet af lastbiler 2 pct. større.

7 Øresundsbroen oplevede fra til ligeledes fald i antallet af lastbiler, der krydsede broen, så tallet faldt fra 3,41 tusinde til 2,98 tusinde, et fald på 12 pct. Side 7/17 Øresundsbroen oplevede dog fra til fremgang, så antallet af lastbiler i var 3,28 tusinde, altså kun knap 4 pct. lavere end i. Figur 2: Årlige antal lastbiler på de store broer Lastbiler Storebælt 27 Lastbiler 1. Øresund Kilde: Storebælt.dk og oresundsbroen.com Vækst i antallet af lastbiler ind og ud af Danmark I tabel 1 fremgår det, at der efter to år med fald i antallet af lastbiler ind og ud af Danmark, igen er vækst i antallet af lastbiller ved alle grænseforbindelser. I kører der samlet set 9 pct. flere lastbiler ind og ud af Danmark ift. samme. Tabel 1 Vækst i antallet af lastbiler ind og ud af Danmark ift. samme året før, i procent. Grænseforbindelse Landegrænse Øresund Gedser-Rostock, Rødby- Puttgarden Kattegat/Skagerrak Andet I alt Kilde: ITD.dk Bedre kapacitetsudnyttelse i de danske lastbiler Figur 3 nedenfor viser, at de danske lastbiler i har en kapacitetsudnyttelse på 78,4 pct. Dette er en forøgelse på ca. 23 pct. ift. til samme

8 året før, hvor kapacitetsudnyttelse var på 63,9 pct. Kapacitetsudnyttelsen i er den højeste målt i hele perioden. Side 8/17 Figur 3: Danske lastbilers kapacitetsudnyttelse ved national vejgodstransport 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Færre vognmandsvirksomheder Siden 27 har antallet af vognmandsvirksomheder været faldende. Det fremgår af figur Tallene fra viser et fald på 1 pct. sammenlignet med 27 og 5 pct. sammenlignet med antallet af vognmandsvirksomheder i. I er der vognmandsvirksomheder, hvorimod der i 27 var vognmandsvirksomheder. Figur 4: Antal vognmandsvirksomheder og tilladelser Virksomheder Tilladelser Antal virksomheder Antal tilladelser Kilde: Trafikstyrelsen Antallet af tilladelser har været stigende indtil den aktuelle økonomiske recession satte ind med en stigning på 13 pct. fra 23 til. Efterfølgende har

9 antallet af tilladelser været faldende, og fra til faldt antallet af tilladelser drastisk fra til tilladelser, et fald på 28 pct.. Side 9/17 Årsager til ophør af vognmandsvirksomheder Fra figur 5 fremgår det, at har været endnu et år, hvor mange virksomheder har været nødsaget til at dreje nøglen om. Niveauet i og ligger stadig højt over niveauet før finanskrisens start. Sammenlignet med årene før er der sket mere end en fordobling i antallet af virksomheder, som er ophørt. Fra til har der dog været et lille fald i antallet af ophørte vognmandsvirksomheder. Helt konkret måtte 142 vognmandsvirksomheder lukke i mod 168 i. Figur 5: Årsager til ophør af vognmandsvirksomheder Virksomheder Kilde: Trafikstyrelsen Betalingsstandsning Konkurs Manglende egenkapital Gæld til det offentlige Tvangsopløsning Den væsentligste årsag til ophør i er, som i de øvrige år, konkursbegæring. I er 15 virksomheder erklæret konkurs, hvilket er knapt 19 pct. færre end i. Færre virksomheder er ligeledes gået i betalingsstandsning i end i, hhv. 8 virksomheder i mod 14 virksomheder i.

10 Bestanden af godskøretøjer er svagt faldende Bestanden af køretøjer fra til har været faldende, hvilket fremgår af figur 6. Side 1/17 Således faldt bestanden af lastbiler med ca. 7 pct., sættevognstrækkere med 11 pct. og sættevogne med ca. 7 pct. Figur 6: Bestand af godskøretøjer pr. januar Lastbiler Sættevognstrækkere Sættevogne Fald i antallet af nyregistrerede køretøjer til godstransport I figur 7 ses det, at både antallet af nyregistrerede varebiler, lastbiler, sættevogne og sættevognstrækkere faldt drastisk fra til. For ser det mere blandet ud. Den negative tendens fortsætter for lastbiler og sættevognstrækkere, men udviklingen i varebiler og sættevogne udviser en svag stigende tendens, dog fortsat langt under -niveauet.

11 Figur 7: Nyregistrerede motorkøretøjer efter køretøjtype og periode ( = indeks 1) Side 11/ Personbiler Varebiler Lastbiler Sættevognstrækkere Sættevogne Nedenfor følger gennemgang af nøgletal for persontransport via vej. Mindre fald i antallet af nyregistrerede personbiler Persontransporten via vej er i mindre grad ramt af den økonomiske recession. Af ovenstående figur 7 fremgår det, at antallet af nyregistrerede personbiler nok faldt fra til, men at der fra til igen er vækst, så antallet af nyregistrerede personbiler næsten er tilbage på samme niveau som i. De første tal for 211 bekræfter, at denne udvikling fortsætter, således er der en vækst på ca. 22,5 pct. i antallet af nyregistrerede biler i januar 211 ift. samme måned. vis vækst, men årligt fald i biltrafikken Ved forekommer den første stigning i biltrafikken siden en stigning på,5 pct. ift. samme året før, det fremgår at tabel 2 nedenfor.

12 Det er dog nødvendigt at påpege, at der i både og er negativ vækst på hhv. -4,4 pct. og -,4 pct., og at det samlede billede for derfor tenderer til endnu et år med fald i den samlede biltrafik. Side 12/17 Tabel 2: Biltrafikkens udvikling pr. i hele landet ift. samme periode året inden, i procent. 1,3 2-1,1-1 -1,1-2,1 -,6-2,1-4,4 -,4,5 Kilde: Vejdirektoratet Tabel 3 giver et mere detaljeret og regionalt overblik over biltrafikkens udvikling. Den begyndende stabilisering i biltrafikkens udvikling skyldes især statsveje (Land ekskl. Motorveje) med en vækst på,9 pct. i forhold til og byer med 5. til 1. indbyggere med en vækst på,7 pct. i forhold til. Alle kategorier har oplevet vækst på nær Storkøbenhavn. Tabel 3: Biltrafikkens udvikling pr. fordelt på land og by ift. samme periode året før, i procent. kvt kvt Motorveje 3,2 2,7 -,5,4 -,8-1,2,3-2,7-4,4,2 Land ekskl. motorveje 1,5 1,9-1 -1,1-1,4-1,9 -,9-2 -5,1,1,9 Land inkl. motorveje 2,1 2,2-2,2 -,6-1,2-1,7 -,5-2,2-4,7-1,2 Byer indb. -1,2 1-1,9-1,9-1,2-3,3-1, -1,8-3, -,1,7 Ålborg, Odense og Århus -1,6,5-2 -1,3 1, -4, -1,3-3,1-3,4,5,1 Storkøbenhavn -1,9 1,8-2,8-3,6-1,9-4,7-1,9 -,6-2,9-1 -,4 Byer i alt -1,5 1,1-2,2-2,3-1,1-3,9 -,6-2,1-4,4 -,4,3 Kilde: Vejdirektoratet Som de ovenstående tal for persontransporten indikerer, har den økonomiske recession ligeledes påvirket persontransporten i en negativ retning. Status på transport via jernbane I dette afsnit redegøres der for nøgletal for jernbanenettet med henblik på at beskrive udviklingen i gods- og persontransport via jernbane.

13 Fald i godstransport på de danske jernbaner Det fremgår tydeligt af figur 1, at godstransporten via det danske jernbanenet har haft en faldende tendens over de seneste år. På trods af en stigning fra 27 til har der været et samlet fald på 14 pct. i antal mio. ton kilometer fra 25 til, hvilket svarer til et fald på 278 mio. ton kilometer. Side 13/17 Figur 1: Godstransport med jernbane i mio. ton kilometer Mio. tonkm Stigning i antal passagerer Flere rejser igen med den kollektive trafik. Dette fremgår af figur 2 nedenfor, som viser at der i var 295. flere passagerer på de danske jernbaner end i 26. Dette svarer til en stigning på 11 pct.

14 Tallene fra de første tre er af tyder på, at tendensen stabiliserer sig, så antallet af passagerer i bliver på samme niveau som. Side 14/17 Figur 2: Antal passagerer på det danske jernbanenet (i tusinde) Årlige antal tusinde passagerer (højre akse) Figur 3 viser, at efter fald i antal kørte personkilometer fra til er der i igen stigninger, således er tallene for de tre første er i højere end tilsvarende i. Figur 3: Antal kørte personkilometer (mio. km.) Årligt antal mio. personkm (højre akse) Kilde: Danmarks statistik

15 5. Status på transport via hav Side 15/17 I dette afsnit redegøres der for nøgletal for havne- og containertransport og færgetransport med henblik på at beskrive udviklingen i gods- og persontransport via hav. De store havne er ramt af den økonomiske recession Godsomsætningen i de store danske havne er faldende målt i ton. Det viser figur 5.1 nedenfor. Fra til er omsætningen faldet med ca. 26 pct. I de tre første er af er udviklingen fortsat svagt faldende, og godsomsætningen er næsten nede på det lave niveau, der var i s. Figur 5.1: Godsomsætning i de større danske havne ton Kilde: Danmarks statistik Til trods for den faldende omsætning i ton måles der i en fremgang i antallet af containere. Fremgang i omsætningen af antal containere i Figur 5.2 viser at der i til forekom fald i omsætningen af containere i de danske havne, men at omsætningen igennem de tre viste er i udviser en stigende tendens. Omsætningen i RO-RO-enheder er forholdsvis uændret i hele perioden.

16 Figur 5.2: Omsætning af container- og RO-RO-enheder i større danske havne Side 16/ antal Ro-Ro- enheder 1 TEU (kun containere) Containere i alt Anm. Antallet af Ro-Ro enheder omfatter enheder fra fragtskibe. Antallet fra færger er ikke medtaget. Fald i passagertallene for de danske færger I figur 5.3 nedenfor fremgår udviklingen i persontransporten for de danske færgers indenrigs- og udenrigsruter fra 25 til målt på antal personbiler ombord. Det fremgår, at der fra 27 til har været fald i antallet af personbiler på både indenrigs og udenrigs ruterne på ca. 8 pct. Figur 5.3: Udviklingen i antallet af personbiler på indenrigs- og udenrigsfærgeruter (indeks 1= 25) Indenrigs Udenrigs

17 6. Status på transport via luft Side 17/17 I dette afsnit redegøres der for nøgletal for lufthavnene med henblik på at beskrive udviklingen i gods- og persontransport via luft. Fald i godstransport via luft Lufthavnene har også mærket den økonomiske krise i form af fald i godstransporten. I figur 6.1 ses det at godstransporten via luft steg markant fra 25 frem til. Fra til er godstransport via luft faldet med 413 tusinde ton svarende til et fald på ca. 2 pct., dog er mængden af gods transporteret stadig langt over 25 niveauet. Figur 6.1: Godstransport med luftfart, antal ton betjent i danske lufthavne ton Passagertransporten har mærket krisen I tabel 6.1 fremgår det, at både Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn oplevede faldende passagertal fra til. Passagertallet fra til faldt for Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn med hhv. 8,4 pct. og 9,5 pct. For begge lufthavne gælder det dog, at passagertallet i kom tilbage på samme niveau som i. Aalborg Lufthavns passagertal har været upåvirket af den økonomiske recession og været stigende fra til. Tabel 6.1: Passagertal fra - i de store danske lufthavne Københavns Lufthavn Billund Lufthavn Aalborg Lufthavn Kilde: Københavns Lufthavne A/S, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn