Københavns Kommune Rådhuset Mrk. Højhuse i København 1599 København V. hojhuse@okf.kk.dk

Transkript

1 Københavns Kommune Rådhuset Mrk. Højhuse i København 1599 København V hojhuse@okf.kk.dk Høringssvar fra Bygningskultur Danmark vedr. debatoplægget 'Højhuse i København' 20. april 2007 Københavnerne er ikke bange for højhuse. Det fremgår af en omnibusundersøgelse, som Bygningskultur Danmark har gennemført i marts 2007 (vedlagt som bilag 2). Det er vi heller ikke selv, men vi har holdninger til, hvor de kan ligge og vi er enige med Københavnerne i, at de ikke skal ligge i den historiske by. Desuden er vi kritiske over for, om de overhovedet er løsningen på det, kommunen ønsker at opnå for København. Bygningskultur Danmark er paraplyorganisation for 30 foreninger og organisationer, der arbejder med bygningskultur ud fra hver deres særlige interesser og formål. I forbindelse med højhusdebatten har der været sjælden konsensus blandt vores medlemmer om svaret på nogle af de spørgsmål, som debatoplægget rejser, og det er derfor med vægtige stemmer i ryggen, at Bygningskultur Danmark ønsker at indgive dette høringssvar. En kort beskrivelse af Bygningskultur Danmark samt en oversigt over vores medlemmer er vedlagt som bilag 1. Positivt med en samlet strategi for højhuse Bygningskultur Danmark hilser Københavns Kommunes initiativ til en højhusdebat og efterfølgende strategi velkommen. Vi er glade for, at der satses på en samlet strategi i stedet for på en ad hoc-stillingtagen til enkeltprojekter, der alle gode kræfter til trods kan risikere at ende med, at det er udviklingen, der definerer planlægningen og ikke omvendt. En samlet strategi samt retningslinjer for højhusbyggeri er således helt nødvendig. Debatoplægget indeholder i det hele taget en lang række gode iagttagelser og eksempler. Viden og analyser er nødvendige først Men vi mener, at der helt grundlæggende mangler noget i processen: mere viden om og flere analyser af præmisserne for at bygge højhuse. Er der overhovedet et behov for de etagemeter, som netop højhuse skal rumme? Hvor stort er markedet for boliger i højhuse? Er højhuse optimale for virksomheder f.eks. rent logistisk? Hvad indebærer det i det hele taget at bo og arbejde i højhuse? En nærmere vision for, hvilken udvikling, vi ønsker for København, bør også ligge til grund, inden vi begynder at diskutere, hvor højhusene kan ligge. I Københavns Kommuneplan 2005 er der gjort rede for en lang række visioner for hovedstaden, og den nuværende højhusdebat og kommende strategi er et led heri, så visionerne er der selvfølgelig allerede. Men vi savner en klarere argumentation for sammenhængen mellem højhuse og den udvikling og vækst, der ønskes.

2 Højhusdebatten er blot ét af mange aspekter og højhuse blot ét af mange mulige strategiske midler til at opnå det ønskede. Der bør ligge en klar vision til grund for enhver strategi, så beslutningsgrundlaget er så godt som muligt. Vi er ikke imod højhuse, men vi vil i dette høringssvar komme med nogle generelle bemærkninger til selve præmissen for at bygge dem. Debatoplæggets spørgsmål Debatoplægget lægger op til en bred debat om Københavns planlægning, arkitektur og identitet, men stiller 3 konkrete spørgsmål om højhuse, som ønskes besvaret: Er de udpegede områder de rigtige? Er der andre områder, hvor højhuse kunne blive et tilskud til byen? Er der andre idéer til organisering af debatten om konkrete højhusprojekter? Kommunen ønsker ikke debatteret, om højhuse overhovedet er en god idé. Oplægget efterspørger en debat, der "rækker ud over for eller imod højhuse". Men højhuse er efter vores mening ikke nødvendigvis svaret og i alle tilfælde ikke det eneste svar på det, man ifølge debatoplægget og kommuneplanen ønsker at opnå. Kommuneplanen ridser bl.a. op (frit gengivet): Arkitektonisk markante og miljørigtige højhuse er vores tids bud på et internationalt format for København som en moderne, international storby. Højhusene skal videreføre Københavns identitet, og rigtigt placerede højhuse i den historiske bykerne kan blive et symbol på en kreativ historisk by i udvikling. Højhuse løser presset på byudviklingen og skaber tæthed, der medfører et aktivt byliv og potentiale for kollektiv trafik. Højhuse anses for at være drivkraft i byudviklingen og give identitet og stor symbolværdi og er dermed god markedsføring. Vi vil bestemt ikke afvise, at højhuse kan være med til at løse og definere noget af dette, men vi mener, at der også er andre (og mere visionære) veje hertil. I dette høringssvar vil vi ikke komme ind på de mere tekniske spørgsmål om vind, skygge, offentligt tilgængelige stueetager etc., da vi mener, at disse forhold som en selvfølge skal belyses og optræde i Københavns Kommunes højhusstrategi. Vi vil svare på det første konkrete spørgsmål, men vil primært diskutere visioner for København som baggrund for højhusproblematikken. Hvad er visionen? For det første må vi gøre os klart, hvad det er for en by, vi gerne vil have hvad skal København profileres på? I stedet for at tale om højhuse og hvor, de skal ligge, bør vi udvikle mere præcise visioner for København. Københavns Kommuneplan 2005 beskriver en række visioner og mål under de to overordnede overskrifter: København som en international by med en stærk byidentitet København som en by med livskvalitet og et sundt miljø. Kommuneplanens byudviklingspolitik beskriver bl.a. København som en mangfoldig storby med variation og kvalitet i bykvarterer, boligformer, erhverv, kul-

3 tur- og fritidstilbud på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag samt som en international storby med mulighed for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Vi mener, at en internationalt attraktiv by i høj grad skabes af livet i byen og de muligheder, der er, for at bo, arbejde, udfolde sig, opleve, lære osv. og ikke af antallet af højhuse. En bys identitet skabes i høj grad af subkulturer, og der er andre tilgange til byudvikling og -identitet end at bygge højt. Det er rigtigt, at høje huse kan fungere som symbol for og dermed markedsføre virksomheder. Det er godt for virksomheden, men det skal også vurderes, om det er positivt for området og for byen. Og virksomheder kan også profileres af anden markant arkitektur, der ikke er høj. For at være attraktiv som erhvervsby er byggeriet dog ikke nok. Der skal også være arbejdskraft til stede, og derfor kan måden at arbejde på være en parameter lige så vel som rammerne for arbejdet. F.eks. at Danmark til forskel fra mange andre lande har en offentlig service, der gør det muligt for både mænd og kvinder at kombinere arbejds- og familieliv, om end det føles vanskeligt for mange. Man kan også støtte oplevelsesøkonomien både i forhold til kulturudbud og kreative erhverv, og man kan forbedre vilkårene for iværksættere. Den kreative og innovative by skabes ikke blot af offentlige udsigtsarealer på toppen af højhuse, af café latte-kulturens caféer og små specialforretninger eller af restauranter, hvor man kan spise efter kl. 2 om natten. Kreativitet er baseret på individuelle mennesker og deres netværk, og det skal byggeriet give plads til så også de små og nye virksomheder har råd til at være der. Arbejdskraften skal også bo et sted og bo godt, og det er derfor vigtigt at fokusere på bo-kvalitet og ikke blot på det spektakulære og på, at beboerne har råd til at bo i byen. Det er tvivlsomt, om højhusenes dyre kvadratmeter er det rette middel til at opnå dette. København skal ikke være en kopivare Et meget brugt argument for at bygge højhuse i København er, at det vil gøre byen international, styrke dens identitet som en metropol, og at verdens metropoler HAR højhuse. For det første skaber højhuse i sig selv ikke en storby. Er Malmø blevet en international storby af Turning Torso? For det andet skal vi vel ikke bare kopiere det, de andre gør, og efterligne dem. Måske kan vi markere os ved netop ikke at have højhuse. København har i forvejen en særlig karakter, som både tegnes af byen, som den fysisk tager sig ud, og af det liv, der leves i den. Denne identitet, som der også tales meget om i debatoplægget, bør styrkes på en særlig måde og ikke ved, at København bliver en kopivare. Branding består jo netop i IKKE at være en kopi. Vi skal tage udgangspunkt i det unikke i byen for at skabe en troværdig branding. At være som de andre er middelmådigt og ikke særlig visionært. Tag udgangspunkt i det særlige Hvis vi skal konkurrere med andre storbyer, hvorfor så ikke profilere os på noget, som de andre ikke har? Et meget aktuelt eksempel er Christiania, der er (eller var) en stor turistattraktion og et symbol på danske værdier som mangfoldighed og frisind. Den aktuelle handlingsplan for en global markedsføring af Danmark fokuserer således også på værdier: Danmark er ansvarligt og afbalanceret, eksperimente-

4 rende og modigt og står for høj kvalitet, miljøbevidsthed, enkelhed og effektivitet. Den danske velfærdsmodel bruges også til at brande os som et af verdens rigeste og mest harmoniske samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Det er selvfølgelig ikke udelukket, at højhuse kan være en del af dette. Højhuse kan godt være med til at skabe rammerne om liv og værdier, men det kan øvrigt byggeri både nyt og eksisterende også. Der findes andre måder end højhuse Højhuse er i sig selv ikke længere en nyskabelse, selv om formerne på dem selvfølgelig kan være nye. Hvis det er intentionen at skabe en attraktiv by for både beboere, virksomheder og turister, og nærmere bestemt en attraktiv by i vækst, er det mere visionært at satse på at være nyskabende på andre måder. Kan man tage udgangspunkt i andre forhold som f.eks. sundhed, ghettoisering eller overflødiggjorte bygninger og på den baggrund skabe visionær arkitektur, der kan generere de ønskede forandringer? F.eks. Boase-projektet der bl.a. renser giftgrunde. Eller byfornyelse via 'podning', der giver fortætning og dermed mulighed for flere og andre beboere. Eller genanvendelse af eksisterende bygninger, der får ny funktion og dermed trækker (nye) brugere til som f.eks. Zentropa i Avedøre eller gallerierne i de tidligere industribygninger i Valby. Eller rum til fællesskab som f.eks. Kvartershuset i Holmbladsgade. Eller rekreative områder til offentligheden som havnebadet på Islands Brygge og Amager Strandpark eller PLOT's projekt med et torv på taget af Magasin. Eller plads til de kulturelle nicher som (det måske truede) Posthusteatret. Eller opførelse af nye, arkitektoniske vartegn med symbolværdi, som ikke nødvendigvis er høje, som f.eks. Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard, Fosters elefanthus i ZOO, Den Sorte Diamant, Tietgenkollegiet og måske DR's nye koncertsal. Guggenheim-museet i Bilbao har vi hørt om til hudløshed, og det er ikke et højhus. Milwaukee fik i 2001 sit vartegn, et kunstmuseum tegnet af Santiago Calatrava, og det er det første, guidebøgerne nævner. Det er heller ikke et højhus. Dette er blot nogle ganske få eksempler, og så har vi slet ikke nævnt den symbolværdi og tiltrækningskraft, som historiske huse og områder har på såvel beboere og virksomheder som turister. Det har f.eks. Kulturarvsstyrelsens og Realdanias rapport 'Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. En analyse af danskernes holdninger til kulturarv' overbevisende tal på. Ikke højhuse i den historiske by Debatoplægget lader det stå åbent, hvorvidt den historiske by kan indeholde højhuse, og der er vores holdning helt klar: det kan den ikke. Både Indre Bys og brokvarterernes særegenhed vil være truet af højhusbyggeri. Der findes allerede enkeltstående højhuse, der på godt og ondt indgår i den nuværende skyline, der vil blive sløret af flere. I 'Højhuse i København strategi for byens profil' beskrives det historiske byområde som et enestående eksempel på europæisk bybygning, hvor de gamle tårne stadig er dominerende elementer i byens profil og tilsammen udgør byens mest karakteristiske vartegn og dermed en stor del af dens identitet. Holdningen imod højhuse i Indre By og brokvartererne fremgår også af kommuneplanen, hvor der står: "Det er en forudsætning for udarbejdelsen af debatop-

5 læg, at placeringsmuligheder for højhuse søges uden for det historiske byområde." Kommuneplanen nævner endvidere, at det er udgangspunktet, at de historiske områders skyline skal bibeholdes, og at det i den internationale storbykonkurrence er væsentligt at bibeholde Københavns særlige byidentitet med lav bebyggelse afbrudt af byens tårne og spir. Det virker besynderligt, at debatoplægget holder muligheden for højhuse i den historiske by åben, når kommuneplanen, ligesom københavnerne selv, siger noget andet. Tålegrænser for højhuse En række byområder uden for brokvartererne er udpeget som mulige (og prioriterede) områder for højhusbyggeri. Bygningskultur Danmark kan overordnet tilslutte sig disse placeringer, såfremt de ovennævnte præmisser for i det hele taget at bygge højhuse er opfyldt. I modsætning til mange andre storbyer mangler vi vel ikke jord at bygge på i København, så man kan også tage udgangspunkt i det omvendte scenarium: Ligesom man inden for bygningsfredningsområdet benytter begrebet 'tålegrænser', kunne man definere, om et givent område kan 'tåle' et højhus eller ej og på den baggrund udpege områder, hvor der IKKE kan være højhuse. Kulturarvsstyrelsen har f.eks. for nylig gjort indsigelse mod et højhusbyggeri i Horsens med den begrundelse, at højhuset vil virke stærkt reducerende på oplevelsen af den historiske bygning, der ligger ved siden af. Styrelsen udtaler: "Vi har ikke noget imod højhuse i byerne, men de må ikke skæmme eller tage luften fra de fredede, historiske bygninger." Bevaring via udvikling Bygningskultur Danmark arbejder både med bevaring og med udvikling af byog bygningskulturen og er derfor ikke modstander af udvikling i historiske områder. Tværtimod kan bevaring ofte netop ske qua udvikling. Det er således ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal udvikles eller ej, men om hvordan. Københavns centrum er i løbende udvikling og skal blive ved med det, men vi mener ikke, at den udvikling skal ske via højhuse. Københavns centrum er karakteriseret ved en lav, homogen by, hvis struktur er velbevaret. Et gadenet med middelalderlige rødder i Indre By bebygget med bygninger fra forskellige tider, men underordnet nogle fælles regler om bygningshøjder, som har været retningsgivende i årtier. Oplægget nævner Rotterdam og London som eksempler på storbyer, der har højhuse i deres centre, men nævner også, at forudsætningerne her er nogle ganske andre, da disse byer led stor skade ved bombardementer under 2. verdenskrig og netop derfor ikke har en tilsvarende velbevaret bymidte. Oplægget nævner også, at København er en velbevaret og attraktiv by, der har udviklet sig i adstadigt tempo igennem tiden, men at udviklingen nu sker i et højt tempo og derfor er en udfordring for identiteten. Men at udviklingen går hurtigt, er jo ikke noget argument for, at der skal bygges højhuse hverken i eller uden for bykernen. Den er karakteristisk netop ved det, den er i dag. 'Udvikling' via højhuse er ikke et holdbart argument for at lave om på det.

6 Til gengæld kan vi støtte op om tankerne om mulige placeringer i tydeligt afgrænsede byområder i f.eks. Ørestad, såfremt de ovennævnte præmisser er opfyldt, og byggeriet hviler på et planmæssigt og arkitektonisk forsvarligt grundlag. Her kan en koncentration af højhuse skabe et skulpturelt element i byen og tegne netop denne bydel. Her kan infrastrukturen og den kollektive trafik indgå i en positiv, gensidig påvirkning med højhusenes mulige koncentration af mennesker. Selv om Ørestad fysisk ligger i en vis afstand fra Københavns centrum, så er bydelen tidsmæssigt blot få minutter væk takket være metroen. Med venlig hilsen Thomas Martinsen Birthe Iuel Henrik Hoffmeyer Direktør Præsident Vicepræsident Birthe Iuel, Bygnings Frednings Foreningen, BYFO Bent Falk, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Annesofie Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Bilag: 1. Kort beskrivelse af Bygningskultur Danmark inkl. oversigt over medlemmer 2. Omnibusundersøgelse om Københavnernes holdning til højhuse 3. Pressemeddelelse

7 Bilag 1 Bygningskultur Danmark og vores medlemmer 20. april 2007 Bygningskultur Danmark blev grundlagt i 2002 og fungerer som paraplyorganisation for foreninger, institutioner og organisationer med tilknytning til bygningskultur i bred forstand. Pr. februar 2006 skiftede Bygningskultur Danmark fokus fra alene at være en interesseorganisation til også at være videns- og rådgivningsorganisation. Ud over indsatsen for at gøre bygningskultur til en folkesag har Bygningskultur Danmark også skærpet sin rolle som rådgiver og formidler af viden til offentlige myndigheder og kommuner, om hvordan de bruger kulturarven som vækstfaktor. Læs mere på Der er pt. 30 medlemmer af Bygningskultur Danmark fordelt i fire kategorier: Ejerforeninger: Interesseforeninger: Brancheforeninger: Institutioner m.v.: Deltager uden medlemskab: Boligselskabernes Landsforening Bygnings Frednings Foreningen Dansk Landbrug Danske Godser og Herregårde Danske Slotte og Herregårde Ejendomsforeningen Danmark Foreningen Bevaringsværdige Bygninger Foreningen Straatag Jydske Grundejerforeninger Det Danske Haveselskab DOCOMOMO Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Lejernes Landsorganisation Organisationen Danske Museer Selskabet for Arkitekturhistorie Akademisk Arkitektforening Byfornyelsesrådet ByggematerialeBranchen Bygherreforeningen Dansk Byggeri Håndværksrådet MURO - Murerfagets Oplysningsråd Trælasthandlerunionen TUN Bestsellerfonden Grundejernes Investeringsfond Københavns Tekniske Skole Ny Carlsbergfondet Odense Tekniske Skole Rektorkollegiet Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

8 Bilag 2 Rambøll Københavnbus Marts 2007 Metode Der er i forbindelse med Rambøll Københavnerbus gennemført interview med et repræsentativt udsnit af personer i Københavns Kommune over 17 år. Interviewene er gennemført som telefoninterview, og er typisk gennemført i tidsrummet fra kl til på hverdage. Respondenterne er tilfældigt udtrukket fra telefondatabaser over fastnettelefonnumre og mobilnumre. Interviewene er gennemført i perioden fra den 12. marts til den 16. marts. Stikprøven er på 534 personer for spørgsmål 30 og 31. For spørgsmål 32 er stikprøven 513. Interviewpersonen er altid den person i husstanden, der sidst har haft fødselsdag. Der interviewes aldrig substitutter i husstanden. Der foretages op til 6 genopkald pr. husstand. Der er i forbindelse med dataanalysen efterstratificeret mht. demografi.

9 Spm. 30 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Mener du, at det er en god idé at bygge højhuse i den historiske bykerne? Ja Nej Ved ikke Antal 18% 79% 2% % 78% 1% % 80% 3% % 67% 2% 75 20% 78% 2% % 85% 2% 97 14% 85% 1% 71 17% 79% 4% 58 13% 85% 1% 63 26% 72% 1% 49 18% 80% 2% 84 13% 85% 1% % 78% 3% % 79% 6% 73 14% 84% 2% % 76% 1% % 78% 3% % 75% 0% 46 18% 80% 2% % 77% 2% % 81% 1% % 75% 3% 54 13% 84% 3% % 78% 1% % 84% 0% % 76% 2% 67 16% 78% 6% % 85% 0% 37 23% 75% 2% 50 21% 76% 3% 87 17% 80% 3% % 76% 2% % 85% 1% 109

10 Spm. 31 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Kunne du selv tænke dig at bo i et højhus? Ja Nej Ved ikke Antal 33% 65% 2% % 60% 2% % 70% 2% % 59% 3% 75 41% 56% 2% % 71% 2% 97 29% 71% 0% 71 32% 64% 4% 58 18% 79% 3% 63 32% 58% 10% 49 30% 69% 1% 84 29% 70% 1% % 63% 2% % 64% 4% 73 26% 71% 2% % 59% 2% % 64% 1% % 54% 2% 46 32% 66% 2% % 63% 1% % 62% 3% % 55% 7% 54 24% 74% 2% % 61% 1% % 68% 2% % 60% 6% 67 28% 70% 2% % 58% 3% 37 43% 57% 0% 50 36% 63% 1% 87 33% 64% 3% % 65% 3% % 72% 3% 109

11 Spm. 32 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Mener du, at det er en god idé at bygge højhuse uden for den historiske bykerne i København? Ja Nej Ved ikke Antal 66% 31% 3% % 30% 3% % 33% 4% % 32% 6% 71 72% 25% 3% % 35% 2% 97 63% 35% 2% 69 64% 31% 5% 57 61% 38% 1% 61 63% 30% 7% 46 63% 36% 2% 79 65% 32% 3% % 30% 3% % 26% 2% 70 58% 39% 3% % 23% 3% % 36% 4% % 38% 2% 44 66% 31% 3% % 37% 2% % 23% 0% % 16% 8% 52 60% 35% 5% % 36% 3% % 27% 0% % 14% 7% 66 56% 39% 6% % 19% 5% 37 82% 16% 2% 48 71% 25% 4% 83 61% 37% 3% % 34% 3% % 39% 3% 104

12 Bilag 3 Pressemeddelelse, den 20. april 2007 Københavnerne er ikke bange for højhuse Det er på tide at flytte højhusplanerne fra den historiske bykerne og brokvartererne til Københavns øvrige bydele. Og der mangler et seriøst viden- og analysegrundlag, hvis København skal vokse i højden. Det mener viden- og rådgivningsorganisationen Bygningskultur Danmark. Samtidig viser en ny Rambøll-undersøgelse iværksat af Bygningskultur Danmark, at flertallet af københavnerne ikke ønsker højhuse i den historiske bykerne, mens over halvdelen mener, at det er en god idé at bygge højhuse uden for den historiske bykerne. Bygningskultur Danmark, der fungerer som paraplyorganisation for 30 organisationer, brancher og institutioner, afleverer i dag på alle medlemmernes vegne et høringssvar til Københavns Kommunes debatoplæg om højhuse. Svaret indeholder en klar anbefaling om at friholde den historiske bymidte og brokvartererne for højhuse og peger desuden på, at Københavns Kommune i sin iver efter at skabe vækst, udvikling og branding via højhuse overser andre muligheder for bæredygtig byudvikling. Højhuse i den historiske bymidte kan måske blive et interessant kvantespring for investorer og nogle politikere, men Københavns historiske bymidte kan sagtens udvikles med vækstskabende og kreativ arkitektur uden en 13-etagers chokeffekt. Og som Rambøll-undersøgelsen indikerer, er det ikke sikkert, at borgere og turister finder det interessant, at et højhus pludselig knejser stejlt mod himlen, der hvor de bor, arbejder eller forventede at finde en gammel bydel, siger Annesofie Becker, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og medunderskriver på høringssvaret. Birthe Iuel, formand for Bygnings Frednings Foreningen og præsident i Bygningskultur Danmark, mener også, at højhuse i den historiske bydel og brokvartererne vil trække mere ned, end det bygger op: De attraktive huse og bydele med en historie er en katalysator for vækst og harmonerer derfor fint med ny, kreativ arkitektur. Men det skal ske med respekt og omtanke for det eksisterende. Højhuse på over 40 meter er et voldsomt brud med bymidtens historiske og menneskevenlige karakter, som netop udgør en vigtig del af Københavns identitet - og er elsket af Københavnere og turister, understreger Birthe Iuel. København skal ikke være en kopivare Det er ifølge Bygningskultur Danmarks direktør, Thomas Martinsen, et godt udgangspunkt for den fremtidige højhusdebat, at Københavnerne ikke er bange for højhuse uden for den historiske bymidte. Men han pointerer, at det fortsat er for abstrakt, hvilke fordele den brede befolkning i og omkring hovedstaden får ud af de høje bygninger.

13 Højhuse er en spændende og udfordrende form for bygningskultur, som med en helhedsorienteret planlægning kan tilføre byen en ny og enestående dimension. Men der mangler en debat om, hvad vi vil med København som samlet by, med eller uden højhuse. Og der mangler i høj grad et seriøst videns- og analysegrundlag som kan fortælle os, om højhuse er det bedste middel til vækst, udvikling og branding af København. Højhuse i sig selv skaber ikke en levende storby, og det er naivt at tro, at vi styrker Københavns image som international metropol bare ved at kopiere andre byer, der er vokset i højden. Hvorfor ikke profilere os på noget, som de andre ikke har? spørger Thomas Martinsen. Han minder om, at der sideløbende med højhusdiskussionen foregår en udvidelse af transportmulighederne til og fra indre by. Derfor kan et højhus fysisk set ligge langt væk fra bymidten, men reelt kun nogle få minutter med Metroen. FAKTA Bygningskultur Danmark blev grundlagt i 2002 og fungerer som paraplyorganisation for foreninger, institutioner og organisationer med tilknytning til bygningskultur i bred forstand. Blandt medlemmerne er Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By & Land). Liste over samtlige medlemmer kan ses på Pr. februar 2006 skiftede Bygningskultur Danmark fokus fra alene at være en interesseorganisation til også at være videns- og rådgivningsorganisation. Ud over indsatsen for at gøre bygningskultur til en folkesag har Bygningskultur Danmark også skærpet sin rolle som rådgiver og formidler af viden til offentlige myndigheder og kommuner, om hvordan de bruger kulturarven som vækstfaktor. Læs mere på For yderligere kommentarer/interview: Thomas Martinsen, direktør for Bygningskultur Danmark. Tlf , mobil , tm@bygningskultur.dk Annesofie Becker, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, tlf , sofie@besked.com. Birthe Iuel, formand for BYFO (Bygnings Frednings Foreningen) og præsident for Bygningskultur Danmark. Tlf Hele høringssvaret og Rambøll-undersøgelsen om højhuse i København kan rekvireres hos Bygningskultur Danmark, kommunikationschef Bjørn Henrichsen, tlf , mobil , bh@bygningskultur.dk