Københavns Kommune Rådhuset Mrk. Højhuse i København 1599 København V.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune Rådhuset Mrk. Højhuse i København 1599 København V. hojhuse@okf.kk.dk"

Transkript

1 Københavns Kommune Rådhuset Mrk. Højhuse i København 1599 København V Høringssvar fra Bygningskultur Danmark vedr. debatoplægget 'Højhuse i København' 20. april 2007 Københavnerne er ikke bange for højhuse. Det fremgår af en omnibusundersøgelse, som Bygningskultur Danmark har gennemført i marts 2007 (vedlagt som bilag 2). Det er vi heller ikke selv, men vi har holdninger til, hvor de kan ligge og vi er enige med Københavnerne i, at de ikke skal ligge i den historiske by. Desuden er vi kritiske over for, om de overhovedet er løsningen på det, kommunen ønsker at opnå for København. Bygningskultur Danmark er paraplyorganisation for 30 foreninger og organisationer, der arbejder med bygningskultur ud fra hver deres særlige interesser og formål. I forbindelse med højhusdebatten har der været sjælden konsensus blandt vores medlemmer om svaret på nogle af de spørgsmål, som debatoplægget rejser, og det er derfor med vægtige stemmer i ryggen, at Bygningskultur Danmark ønsker at indgive dette høringssvar. En kort beskrivelse af Bygningskultur Danmark samt en oversigt over vores medlemmer er vedlagt som bilag 1. Positivt med en samlet strategi for højhuse Bygningskultur Danmark hilser Københavns Kommunes initiativ til en højhusdebat og efterfølgende strategi velkommen. Vi er glade for, at der satses på en samlet strategi i stedet for på en ad hoc-stillingtagen til enkeltprojekter, der alle gode kræfter til trods kan risikere at ende med, at det er udviklingen, der definerer planlægningen og ikke omvendt. En samlet strategi samt retningslinjer for højhusbyggeri er således helt nødvendig. Debatoplægget indeholder i det hele taget en lang række gode iagttagelser og eksempler. Viden og analyser er nødvendige først Men vi mener, at der helt grundlæggende mangler noget i processen: mere viden om og flere analyser af præmisserne for at bygge højhuse. Er der overhovedet et behov for de etagemeter, som netop højhuse skal rumme? Hvor stort er markedet for boliger i højhuse? Er højhuse optimale for virksomheder f.eks. rent logistisk? Hvad indebærer det i det hele taget at bo og arbejde i højhuse? En nærmere vision for, hvilken udvikling, vi ønsker for København, bør også ligge til grund, inden vi begynder at diskutere, hvor højhusene kan ligge. I Københavns Kommuneplan 2005 er der gjort rede for en lang række visioner for hovedstaden, og den nuværende højhusdebat og kommende strategi er et led heri, så visionerne er der selvfølgelig allerede. Men vi savner en klarere argumentation for sammenhængen mellem højhuse og den udvikling og vækst, der ønskes.

2 Højhusdebatten er blot ét af mange aspekter og højhuse blot ét af mange mulige strategiske midler til at opnå det ønskede. Der bør ligge en klar vision til grund for enhver strategi, så beslutningsgrundlaget er så godt som muligt. Vi er ikke imod højhuse, men vi vil i dette høringssvar komme med nogle generelle bemærkninger til selve præmissen for at bygge dem. Debatoplæggets spørgsmål Debatoplægget lægger op til en bred debat om Københavns planlægning, arkitektur og identitet, men stiller 3 konkrete spørgsmål om højhuse, som ønskes besvaret: Er de udpegede områder de rigtige? Er der andre områder, hvor højhuse kunne blive et tilskud til byen? Er der andre idéer til organisering af debatten om konkrete højhusprojekter? Kommunen ønsker ikke debatteret, om højhuse overhovedet er en god idé. Oplægget efterspørger en debat, der "rækker ud over for eller imod højhuse". Men højhuse er efter vores mening ikke nødvendigvis svaret og i alle tilfælde ikke det eneste svar på det, man ifølge debatoplægget og kommuneplanen ønsker at opnå. Kommuneplanen ridser bl.a. op (frit gengivet): Arkitektonisk markante og miljørigtige højhuse er vores tids bud på et internationalt format for København som en moderne, international storby. Højhusene skal videreføre Københavns identitet, og rigtigt placerede højhuse i den historiske bykerne kan blive et symbol på en kreativ historisk by i udvikling. Højhuse løser presset på byudviklingen og skaber tæthed, der medfører et aktivt byliv og potentiale for kollektiv trafik. Højhuse anses for at være drivkraft i byudviklingen og give identitet og stor symbolværdi og er dermed god markedsføring. Vi vil bestemt ikke afvise, at højhuse kan være med til at løse og definere noget af dette, men vi mener, at der også er andre (og mere visionære) veje hertil. I dette høringssvar vil vi ikke komme ind på de mere tekniske spørgsmål om vind, skygge, offentligt tilgængelige stueetager etc., da vi mener, at disse forhold som en selvfølge skal belyses og optræde i Københavns Kommunes højhusstrategi. Vi vil svare på det første konkrete spørgsmål, men vil primært diskutere visioner for København som baggrund for højhusproblematikken. Hvad er visionen? For det første må vi gøre os klart, hvad det er for en by, vi gerne vil have hvad skal København profileres på? I stedet for at tale om højhuse og hvor, de skal ligge, bør vi udvikle mere præcise visioner for København. Københavns Kommuneplan 2005 beskriver en række visioner og mål under de to overordnede overskrifter: København som en international by med en stærk byidentitet København som en by med livskvalitet og et sundt miljø. Kommuneplanens byudviklingspolitik beskriver bl.a. København som en mangfoldig storby med variation og kvalitet i bykvarterer, boligformer, erhverv, kul-

3 tur- og fritidstilbud på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag samt som en international storby med mulighed for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Vi mener, at en internationalt attraktiv by i høj grad skabes af livet i byen og de muligheder, der er, for at bo, arbejde, udfolde sig, opleve, lære osv. og ikke af antallet af højhuse. En bys identitet skabes i høj grad af subkulturer, og der er andre tilgange til byudvikling og -identitet end at bygge højt. Det er rigtigt, at høje huse kan fungere som symbol for og dermed markedsføre virksomheder. Det er godt for virksomheden, men det skal også vurderes, om det er positivt for området og for byen. Og virksomheder kan også profileres af anden markant arkitektur, der ikke er høj. For at være attraktiv som erhvervsby er byggeriet dog ikke nok. Der skal også være arbejdskraft til stede, og derfor kan måden at arbejde på være en parameter lige så vel som rammerne for arbejdet. F.eks. at Danmark til forskel fra mange andre lande har en offentlig service, der gør det muligt for både mænd og kvinder at kombinere arbejds- og familieliv, om end det føles vanskeligt for mange. Man kan også støtte oplevelsesøkonomien både i forhold til kulturudbud og kreative erhverv, og man kan forbedre vilkårene for iværksættere. Den kreative og innovative by skabes ikke blot af offentlige udsigtsarealer på toppen af højhuse, af café latte-kulturens caféer og små specialforretninger eller af restauranter, hvor man kan spise efter kl. 2 om natten. Kreativitet er baseret på individuelle mennesker og deres netværk, og det skal byggeriet give plads til så også de små og nye virksomheder har råd til at være der. Arbejdskraften skal også bo et sted og bo godt, og det er derfor vigtigt at fokusere på bo-kvalitet og ikke blot på det spektakulære og på, at beboerne har råd til at bo i byen. Det er tvivlsomt, om højhusenes dyre kvadratmeter er det rette middel til at opnå dette. København skal ikke være en kopivare Et meget brugt argument for at bygge højhuse i København er, at det vil gøre byen international, styrke dens identitet som en metropol, og at verdens metropoler HAR højhuse. For det første skaber højhuse i sig selv ikke en storby. Er Malmø blevet en international storby af Turning Torso? For det andet skal vi vel ikke bare kopiere det, de andre gør, og efterligne dem. Måske kan vi markere os ved netop ikke at have højhuse. København har i forvejen en særlig karakter, som både tegnes af byen, som den fysisk tager sig ud, og af det liv, der leves i den. Denne identitet, som der også tales meget om i debatoplægget, bør styrkes på en særlig måde og ikke ved, at København bliver en kopivare. Branding består jo netop i IKKE at være en kopi. Vi skal tage udgangspunkt i det unikke i byen for at skabe en troværdig branding. At være som de andre er middelmådigt og ikke særlig visionært. Tag udgangspunkt i det særlige Hvis vi skal konkurrere med andre storbyer, hvorfor så ikke profilere os på noget, som de andre ikke har? Et meget aktuelt eksempel er Christiania, der er (eller var) en stor turistattraktion og et symbol på danske værdier som mangfoldighed og frisind. Den aktuelle handlingsplan for en global markedsføring af Danmark fokuserer således også på værdier: Danmark er ansvarligt og afbalanceret, eksperimente-

4 rende og modigt og står for høj kvalitet, miljøbevidsthed, enkelhed og effektivitet. Den danske velfærdsmodel bruges også til at brande os som et af verdens rigeste og mest harmoniske samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Det er selvfølgelig ikke udelukket, at højhuse kan være en del af dette. Højhuse kan godt være med til at skabe rammerne om liv og værdier, men det kan øvrigt byggeri både nyt og eksisterende også. Der findes andre måder end højhuse Højhuse er i sig selv ikke længere en nyskabelse, selv om formerne på dem selvfølgelig kan være nye. Hvis det er intentionen at skabe en attraktiv by for både beboere, virksomheder og turister, og nærmere bestemt en attraktiv by i vækst, er det mere visionært at satse på at være nyskabende på andre måder. Kan man tage udgangspunkt i andre forhold som f.eks. sundhed, ghettoisering eller overflødiggjorte bygninger og på den baggrund skabe visionær arkitektur, der kan generere de ønskede forandringer? F.eks. Boase-projektet der bl.a. renser giftgrunde. Eller byfornyelse via 'podning', der giver fortætning og dermed mulighed for flere og andre beboere. Eller genanvendelse af eksisterende bygninger, der får ny funktion og dermed trækker (nye) brugere til som f.eks. Zentropa i Avedøre eller gallerierne i de tidligere industribygninger i Valby. Eller rum til fællesskab som f.eks. Kvartershuset i Holmbladsgade. Eller rekreative områder til offentligheden som havnebadet på Islands Brygge og Amager Strandpark eller PLOT's projekt med et torv på taget af Magasin. Eller plads til de kulturelle nicher som (det måske truede) Posthusteatret. Eller opførelse af nye, arkitektoniske vartegn med symbolværdi, som ikke nødvendigvis er høje, som f.eks. Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard, Fosters elefanthus i ZOO, Den Sorte Diamant, Tietgenkollegiet og måske DR's nye koncertsal. Guggenheim-museet i Bilbao har vi hørt om til hudløshed, og det er ikke et højhus. Milwaukee fik i 2001 sit vartegn, et kunstmuseum tegnet af Santiago Calatrava, og det er det første, guidebøgerne nævner. Det er heller ikke et højhus. Dette er blot nogle ganske få eksempler, og så har vi slet ikke nævnt den symbolværdi og tiltrækningskraft, som historiske huse og områder har på såvel beboere og virksomheder som turister. Det har f.eks. Kulturarvsstyrelsens og Realdanias rapport 'Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. En analyse af danskernes holdninger til kulturarv' overbevisende tal på. Ikke højhuse i den historiske by Debatoplægget lader det stå åbent, hvorvidt den historiske by kan indeholde højhuse, og der er vores holdning helt klar: det kan den ikke. Både Indre Bys og brokvarterernes særegenhed vil være truet af højhusbyggeri. Der findes allerede enkeltstående højhuse, der på godt og ondt indgår i den nuværende skyline, der vil blive sløret af flere. I 'Højhuse i København strategi for byens profil' beskrives det historiske byområde som et enestående eksempel på europæisk bybygning, hvor de gamle tårne stadig er dominerende elementer i byens profil og tilsammen udgør byens mest karakteristiske vartegn og dermed en stor del af dens identitet. Holdningen imod højhuse i Indre By og brokvartererne fremgår også af kommuneplanen, hvor der står: "Det er en forudsætning for udarbejdelsen af debatop-

5 læg, at placeringsmuligheder for højhuse søges uden for det historiske byområde." Kommuneplanen nævner endvidere, at det er udgangspunktet, at de historiske områders skyline skal bibeholdes, og at det i den internationale storbykonkurrence er væsentligt at bibeholde Københavns særlige byidentitet med lav bebyggelse afbrudt af byens tårne og spir. Det virker besynderligt, at debatoplægget holder muligheden for højhuse i den historiske by åben, når kommuneplanen, ligesom københavnerne selv, siger noget andet. Tålegrænser for højhuse En række byområder uden for brokvartererne er udpeget som mulige (og prioriterede) områder for højhusbyggeri. Bygningskultur Danmark kan overordnet tilslutte sig disse placeringer, såfremt de ovennævnte præmisser for i det hele taget at bygge højhuse er opfyldt. I modsætning til mange andre storbyer mangler vi vel ikke jord at bygge på i København, så man kan også tage udgangspunkt i det omvendte scenarium: Ligesom man inden for bygningsfredningsområdet benytter begrebet 'tålegrænser', kunne man definere, om et givent område kan 'tåle' et højhus eller ej og på den baggrund udpege områder, hvor der IKKE kan være højhuse. Kulturarvsstyrelsen har f.eks. for nylig gjort indsigelse mod et højhusbyggeri i Horsens med den begrundelse, at højhuset vil virke stærkt reducerende på oplevelsen af den historiske bygning, der ligger ved siden af. Styrelsen udtaler: "Vi har ikke noget imod højhuse i byerne, men de må ikke skæmme eller tage luften fra de fredede, historiske bygninger." Bevaring via udvikling Bygningskultur Danmark arbejder både med bevaring og med udvikling af byog bygningskulturen og er derfor ikke modstander af udvikling i historiske områder. Tværtimod kan bevaring ofte netop ske qua udvikling. Det er således ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal udvikles eller ej, men om hvordan. Københavns centrum er i løbende udvikling og skal blive ved med det, men vi mener ikke, at den udvikling skal ske via højhuse. Københavns centrum er karakteriseret ved en lav, homogen by, hvis struktur er velbevaret. Et gadenet med middelalderlige rødder i Indre By bebygget med bygninger fra forskellige tider, men underordnet nogle fælles regler om bygningshøjder, som har været retningsgivende i årtier. Oplægget nævner Rotterdam og London som eksempler på storbyer, der har højhuse i deres centre, men nævner også, at forudsætningerne her er nogle ganske andre, da disse byer led stor skade ved bombardementer under 2. verdenskrig og netop derfor ikke har en tilsvarende velbevaret bymidte. Oplægget nævner også, at København er en velbevaret og attraktiv by, der har udviklet sig i adstadigt tempo igennem tiden, men at udviklingen nu sker i et højt tempo og derfor er en udfordring for identiteten. Men at udviklingen går hurtigt, er jo ikke noget argument for, at der skal bygges højhuse hverken i eller uden for bykernen. Den er karakteristisk netop ved det, den er i dag. 'Udvikling' via højhuse er ikke et holdbart argument for at lave om på det.

6 Til gengæld kan vi støtte op om tankerne om mulige placeringer i tydeligt afgrænsede byområder i f.eks. Ørestad, såfremt de ovennævnte præmisser er opfyldt, og byggeriet hviler på et planmæssigt og arkitektonisk forsvarligt grundlag. Her kan en koncentration af højhuse skabe et skulpturelt element i byen og tegne netop denne bydel. Her kan infrastrukturen og den kollektive trafik indgå i en positiv, gensidig påvirkning med højhusenes mulige koncentration af mennesker. Selv om Ørestad fysisk ligger i en vis afstand fra Københavns centrum, så er bydelen tidsmæssigt blot få minutter væk takket være metroen. Med venlig hilsen Thomas Martinsen Birthe Iuel Henrik Hoffmeyer Direktør Præsident Vicepræsident Birthe Iuel, Bygnings Frednings Foreningen, BYFO Bent Falk, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Annesofie Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Bilag: 1. Kort beskrivelse af Bygningskultur Danmark inkl. oversigt over medlemmer 2. Omnibusundersøgelse om Københavnernes holdning til højhuse 3. Pressemeddelelse

7 Bilag 1 Bygningskultur Danmark og vores medlemmer 20. april 2007 Bygningskultur Danmark blev grundlagt i 2002 og fungerer som paraplyorganisation for foreninger, institutioner og organisationer med tilknytning til bygningskultur i bred forstand. Pr. februar 2006 skiftede Bygningskultur Danmark fokus fra alene at være en interesseorganisation til også at være videns- og rådgivningsorganisation. Ud over indsatsen for at gøre bygningskultur til en folkesag har Bygningskultur Danmark også skærpet sin rolle som rådgiver og formidler af viden til offentlige myndigheder og kommuner, om hvordan de bruger kulturarven som vækstfaktor. Læs mere på Der er pt. 30 medlemmer af Bygningskultur Danmark fordelt i fire kategorier: Ejerforeninger: Interesseforeninger: Brancheforeninger: Institutioner m.v.: Deltager uden medlemskab: Boligselskabernes Landsforening Bygnings Frednings Foreningen Dansk Landbrug Danske Godser og Herregårde Danske Slotte og Herregårde Ejendomsforeningen Danmark Foreningen Bevaringsværdige Bygninger Foreningen Straatag Jydske Grundejerforeninger Det Danske Haveselskab DOCOMOMO Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Lejernes Landsorganisation Organisationen Danske Museer Selskabet for Arkitekturhistorie Akademisk Arkitektforening Byfornyelsesrådet ByggematerialeBranchen Bygherreforeningen Dansk Byggeri Håndværksrådet MURO - Murerfagets Oplysningsråd Trælasthandlerunionen TUN Bestsellerfonden Grundejernes Investeringsfond Københavns Tekniske Skole Ny Carlsbergfondet Odense Tekniske Skole Rektorkollegiet Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

8 Bilag 2 Rambøll Københavnbus Marts 2007 Metode Der er i forbindelse med Rambøll Københavnerbus gennemført interview med et repræsentativt udsnit af personer i Københavns Kommune over 17 år. Interviewene er gennemført som telefoninterview, og er typisk gennemført i tidsrummet fra kl til på hverdage. Respondenterne er tilfældigt udtrukket fra telefondatabaser over fastnettelefonnumre og mobilnumre. Interviewene er gennemført i perioden fra den 12. marts til den 16. marts. Stikprøven er på 534 personer for spørgsmål 30 og 31. For spørgsmål 32 er stikprøven 513. Interviewpersonen er altid den person i husstanden, der sidst har haft fødselsdag. Der interviewes aldrig substitutter i husstanden. Der foretages op til 6 genopkald pr. husstand. Der er i forbindelse med dataanalysen efterstratificeret mht. demografi.

9 Spm. 30 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Mener du, at det er en god idé at bygge højhuse i den historiske bykerne? Ja Nej Ved ikke Antal 18% 79% 2% % 78% 1% % 80% 3% % 67% 2% 75 20% 78% 2% % 85% 2% 97 14% 85% 1% 71 17% 79% 4% 58 13% 85% 1% 63 26% 72% 1% 49 18% 80% 2% 84 13% 85% 1% % 78% 3% % 79% 6% 73 14% 84% 2% % 76% 1% % 78% 3% % 75% 0% 46 18% 80% 2% % 77% 2% % 81% 1% % 75% 3% 54 13% 84% 3% % 78% 1% % 84% 0% % 76% 2% 67 16% 78% 6% % 85% 0% 37 23% 75% 2% 50 21% 76% 3% 87 17% 80% 3% % 76% 2% % 85% 1% 109

10 Spm. 31 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Kunne du selv tænke dig at bo i et højhus? Ja Nej Ved ikke Antal 33% 65% 2% % 60% 2% % 70% 2% % 59% 3% 75 41% 56% 2% % 71% 2% 97 29% 71% 0% 71 32% 64% 4% 58 18% 79% 3% 63 32% 58% 10% 49 30% 69% 1% 84 29% 70% 1% % 63% 2% % 64% 4% 73 26% 71% 2% % 59% 2% % 64% 1% % 54% 2% 46 32% 66% 2% % 63% 1% % 62% 3% % 55% 7% 54 24% 74% 2% % 61% 1% % 68% 2% % 60% 6% 67 28% 70% 2% % 58% 3% 37 43% 57% 0% 50 36% 63% 1% 87 33% 64% 3% % 65% 3% % 72% 3% 109

11 Spm. 32 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Mener du, at det er en god idé at bygge højhuse uden for den historiske bykerne i København? Ja Nej Ved ikke Antal 66% 31% 3% % 30% 3% % 33% 4% % 32% 6% 71 72% 25% 3% % 35% 2% 97 63% 35% 2% 69 64% 31% 5% 57 61% 38% 1% 61 63% 30% 7% 46 63% 36% 2% 79 65% 32% 3% % 30% 3% % 26% 2% 70 58% 39% 3% % 23% 3% % 36% 4% % 38% 2% 44 66% 31% 3% % 37% 2% % 23% 0% % 16% 8% 52 60% 35% 5% % 36% 3% % 27% 0% % 14% 7% 66 56% 39% 6% % 19% 5% 37 82% 16% 2% 48 71% 25% 4% 83 61% 37% 3% % 34% 3% % 39% 3% 104

12 Bilag 3 Pressemeddelelse, den 20. april 2007 Københavnerne er ikke bange for højhuse Det er på tide at flytte højhusplanerne fra den historiske bykerne og brokvartererne til Københavns øvrige bydele. Og der mangler et seriøst viden- og analysegrundlag, hvis København skal vokse i højden. Det mener viden- og rådgivningsorganisationen Bygningskultur Danmark. Samtidig viser en ny Rambøll-undersøgelse iværksat af Bygningskultur Danmark, at flertallet af københavnerne ikke ønsker højhuse i den historiske bykerne, mens over halvdelen mener, at det er en god idé at bygge højhuse uden for den historiske bykerne. Bygningskultur Danmark, der fungerer som paraplyorganisation for 30 organisationer, brancher og institutioner, afleverer i dag på alle medlemmernes vegne et høringssvar til Københavns Kommunes debatoplæg om højhuse. Svaret indeholder en klar anbefaling om at friholde den historiske bymidte og brokvartererne for højhuse og peger desuden på, at Københavns Kommune i sin iver efter at skabe vækst, udvikling og branding via højhuse overser andre muligheder for bæredygtig byudvikling. Højhuse i den historiske bymidte kan måske blive et interessant kvantespring for investorer og nogle politikere, men Københavns historiske bymidte kan sagtens udvikles med vækstskabende og kreativ arkitektur uden en 13-etagers chokeffekt. Og som Rambøll-undersøgelsen indikerer, er det ikke sikkert, at borgere og turister finder det interessant, at et højhus pludselig knejser stejlt mod himlen, der hvor de bor, arbejder eller forventede at finde en gammel bydel, siger Annesofie Becker, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og medunderskriver på høringssvaret. Birthe Iuel, formand for Bygnings Frednings Foreningen og præsident i Bygningskultur Danmark, mener også, at højhuse i den historiske bydel og brokvartererne vil trække mere ned, end det bygger op: De attraktive huse og bydele med en historie er en katalysator for vækst og harmonerer derfor fint med ny, kreativ arkitektur. Men det skal ske med respekt og omtanke for det eksisterende. Højhuse på over 40 meter er et voldsomt brud med bymidtens historiske og menneskevenlige karakter, som netop udgør en vigtig del af Københavns identitet - og er elsket af Københavnere og turister, understreger Birthe Iuel. København skal ikke være en kopivare Det er ifølge Bygningskultur Danmarks direktør, Thomas Martinsen, et godt udgangspunkt for den fremtidige højhusdebat, at Københavnerne ikke er bange for højhuse uden for den historiske bymidte. Men han pointerer, at det fortsat er for abstrakt, hvilke fordele den brede befolkning i og omkring hovedstaden får ud af de høje bygninger.

13 Højhuse er en spændende og udfordrende form for bygningskultur, som med en helhedsorienteret planlægning kan tilføre byen en ny og enestående dimension. Men der mangler en debat om, hvad vi vil med København som samlet by, med eller uden højhuse. Og der mangler i høj grad et seriøst videns- og analysegrundlag som kan fortælle os, om højhuse er det bedste middel til vækst, udvikling og branding af København. Højhuse i sig selv skaber ikke en levende storby, og det er naivt at tro, at vi styrker Københavns image som international metropol bare ved at kopiere andre byer, der er vokset i højden. Hvorfor ikke profilere os på noget, som de andre ikke har? spørger Thomas Martinsen. Han minder om, at der sideløbende med højhusdiskussionen foregår en udvidelse af transportmulighederne til og fra indre by. Derfor kan et højhus fysisk set ligge langt væk fra bymidten, men reelt kun nogle få minutter med Metroen. FAKTA Bygningskultur Danmark blev grundlagt i 2002 og fungerer som paraplyorganisation for foreninger, institutioner og organisationer med tilknytning til bygningskultur i bred forstand. Blandt medlemmerne er Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By & Land). Liste over samtlige medlemmer kan ses på Pr. februar 2006 skiftede Bygningskultur Danmark fokus fra alene at være en interesseorganisation til også at være videns- og rådgivningsorganisation. Ud over indsatsen for at gøre bygningskultur til en folkesag har Bygningskultur Danmark også skærpet sin rolle som rådgiver og formidler af viden til offentlige myndigheder og kommuner, om hvordan de bruger kulturarven som vækstfaktor. Læs mere på For yderligere kommentarer/interview: Thomas Martinsen, direktør for Bygningskultur Danmark. Tlf , mobil , Annesofie Becker, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, tlf , Birthe Iuel, formand for BYFO (Bygnings Frednings Foreningen) og præsident for Bygningskultur Danmark. Tlf Hele høringssvaret og Rambøll-undersøgelsen om højhuse i København kan rekvireres hos Bygningskultur Danmark, kommunikationschef Bjørn Henrichsen, tlf , mobil ,

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring)

Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Københavns Kommune har indkaldt ideer og forslag til planlægningen for højhuse.

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520 KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udarbejdet af Operate, September 2 Målrguppeanalyse af ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger side Baggrund Bygningskultur 25

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Udkast til KB s indlæg på Boligdag 2006 tirsdag den 4. april 2006 - MED DIAS

Udkast til KB s indlæg på Boligdag 2006 tirsdag den 4. april 2006 - MED DIAS 1 P&A/ RIJ/ 24.03.06 Udkast til KB s indlæg på Boligdag 2006 tirsdag den 4. april 2006 - MED DIAS Givet titel: Nyt boligprogram for København Jeg er blevet bedt om at tale om de udfordringer, vi aktuelt

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

LINDHOLM SØPARK INDDRAGELSE AF SØEN

LINDHOLM SØPARK INDDRAGELSE AF SØEN LINDHOLM SØPARK INDDRAGELSE AF SØEN Med tildelingen af kvote til nybyg af 50 almene boliger i forlængelse af de eksisterende boligblokke i området, er der opstået en unik mulighed for at lave et på alle

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Inspiration til Visionproces

Inspiration til Visionproces Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan 2008-2011 28-04-2008 Sagsnr. 2008-50032 Dokumentnr. 2008-211820 Under forudsætning

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Høringssvar vedr. organisering af fritidsinstitutionspladser ved Kirsebærhavens Skole.

Høringssvar vedr. organisering af fritidsinstitutionspladser ved Kirsebærhavens Skole. Københavns kommune Børne- og Ungdomsudvalget Att: www.blivhoert.kk.dk København den 31. maj 2013 Høringssvar vedr. organisering af fritidsinstitutionspladser ved Kirsebærhavens Skole. LFS mener, at de

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling Rådhuset 1599 København V 29. september 2010 Vedr.: Høringssvar - Planstrategi 2010 Grøn vækst og livskvalitet Hermed fremsendes høringssvar

Læs mere

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.

Køge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden. NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.

Læs mere