Københavns Kommune Rådhuset Mrk. Højhuse i København 1599 København V.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune Rådhuset Mrk. Højhuse i København 1599 København V. hojhuse@okf.kk.dk"

Transkript

1 Københavns Kommune Rådhuset Mrk. Højhuse i København 1599 København V Høringssvar fra Bygningskultur Danmark vedr. debatoplægget 'Højhuse i København' 20. april 2007 Københavnerne er ikke bange for højhuse. Det fremgår af en omnibusundersøgelse, som Bygningskultur Danmark har gennemført i marts 2007 (vedlagt som bilag 2). Det er vi heller ikke selv, men vi har holdninger til, hvor de kan ligge og vi er enige med Københavnerne i, at de ikke skal ligge i den historiske by. Desuden er vi kritiske over for, om de overhovedet er løsningen på det, kommunen ønsker at opnå for København. Bygningskultur Danmark er paraplyorganisation for 30 foreninger og organisationer, der arbejder med bygningskultur ud fra hver deres særlige interesser og formål. I forbindelse med højhusdebatten har der været sjælden konsensus blandt vores medlemmer om svaret på nogle af de spørgsmål, som debatoplægget rejser, og det er derfor med vægtige stemmer i ryggen, at Bygningskultur Danmark ønsker at indgive dette høringssvar. En kort beskrivelse af Bygningskultur Danmark samt en oversigt over vores medlemmer er vedlagt som bilag 1. Positivt med en samlet strategi for højhuse Bygningskultur Danmark hilser Københavns Kommunes initiativ til en højhusdebat og efterfølgende strategi velkommen. Vi er glade for, at der satses på en samlet strategi i stedet for på en ad hoc-stillingtagen til enkeltprojekter, der alle gode kræfter til trods kan risikere at ende med, at det er udviklingen, der definerer planlægningen og ikke omvendt. En samlet strategi samt retningslinjer for højhusbyggeri er således helt nødvendig. Debatoplægget indeholder i det hele taget en lang række gode iagttagelser og eksempler. Viden og analyser er nødvendige først Men vi mener, at der helt grundlæggende mangler noget i processen: mere viden om og flere analyser af præmisserne for at bygge højhuse. Er der overhovedet et behov for de etagemeter, som netop højhuse skal rumme? Hvor stort er markedet for boliger i højhuse? Er højhuse optimale for virksomheder f.eks. rent logistisk? Hvad indebærer det i det hele taget at bo og arbejde i højhuse? En nærmere vision for, hvilken udvikling, vi ønsker for København, bør også ligge til grund, inden vi begynder at diskutere, hvor højhusene kan ligge. I Københavns Kommuneplan 2005 er der gjort rede for en lang række visioner for hovedstaden, og den nuværende højhusdebat og kommende strategi er et led heri, så visionerne er der selvfølgelig allerede. Men vi savner en klarere argumentation for sammenhængen mellem højhuse og den udvikling og vækst, der ønskes.

2 Højhusdebatten er blot ét af mange aspekter og højhuse blot ét af mange mulige strategiske midler til at opnå det ønskede. Der bør ligge en klar vision til grund for enhver strategi, så beslutningsgrundlaget er så godt som muligt. Vi er ikke imod højhuse, men vi vil i dette høringssvar komme med nogle generelle bemærkninger til selve præmissen for at bygge dem. Debatoplæggets spørgsmål Debatoplægget lægger op til en bred debat om Københavns planlægning, arkitektur og identitet, men stiller 3 konkrete spørgsmål om højhuse, som ønskes besvaret: Er de udpegede områder de rigtige? Er der andre områder, hvor højhuse kunne blive et tilskud til byen? Er der andre idéer til organisering af debatten om konkrete højhusprojekter? Kommunen ønsker ikke debatteret, om højhuse overhovedet er en god idé. Oplægget efterspørger en debat, der "rækker ud over for eller imod højhuse". Men højhuse er efter vores mening ikke nødvendigvis svaret og i alle tilfælde ikke det eneste svar på det, man ifølge debatoplægget og kommuneplanen ønsker at opnå. Kommuneplanen ridser bl.a. op (frit gengivet): Arkitektonisk markante og miljørigtige højhuse er vores tids bud på et internationalt format for København som en moderne, international storby. Højhusene skal videreføre Københavns identitet, og rigtigt placerede højhuse i den historiske bykerne kan blive et symbol på en kreativ historisk by i udvikling. Højhuse løser presset på byudviklingen og skaber tæthed, der medfører et aktivt byliv og potentiale for kollektiv trafik. Højhuse anses for at være drivkraft i byudviklingen og give identitet og stor symbolværdi og er dermed god markedsføring. Vi vil bestemt ikke afvise, at højhuse kan være med til at løse og definere noget af dette, men vi mener, at der også er andre (og mere visionære) veje hertil. I dette høringssvar vil vi ikke komme ind på de mere tekniske spørgsmål om vind, skygge, offentligt tilgængelige stueetager etc., da vi mener, at disse forhold som en selvfølge skal belyses og optræde i Københavns Kommunes højhusstrategi. Vi vil svare på det første konkrete spørgsmål, men vil primært diskutere visioner for København som baggrund for højhusproblematikken. Hvad er visionen? For det første må vi gøre os klart, hvad det er for en by, vi gerne vil have hvad skal København profileres på? I stedet for at tale om højhuse og hvor, de skal ligge, bør vi udvikle mere præcise visioner for København. Københavns Kommuneplan 2005 beskriver en række visioner og mål under de to overordnede overskrifter: København som en international by med en stærk byidentitet København som en by med livskvalitet og et sundt miljø. Kommuneplanens byudviklingspolitik beskriver bl.a. København som en mangfoldig storby med variation og kvalitet i bykvarterer, boligformer, erhverv, kul-

3 tur- og fritidstilbud på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag samt som en international storby med mulighed for at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Vi mener, at en internationalt attraktiv by i høj grad skabes af livet i byen og de muligheder, der er, for at bo, arbejde, udfolde sig, opleve, lære osv. og ikke af antallet af højhuse. En bys identitet skabes i høj grad af subkulturer, og der er andre tilgange til byudvikling og -identitet end at bygge højt. Det er rigtigt, at høje huse kan fungere som symbol for og dermed markedsføre virksomheder. Det er godt for virksomheden, men det skal også vurderes, om det er positivt for området og for byen. Og virksomheder kan også profileres af anden markant arkitektur, der ikke er høj. For at være attraktiv som erhvervsby er byggeriet dog ikke nok. Der skal også være arbejdskraft til stede, og derfor kan måden at arbejde på være en parameter lige så vel som rammerne for arbejdet. F.eks. at Danmark til forskel fra mange andre lande har en offentlig service, der gør det muligt for både mænd og kvinder at kombinere arbejds- og familieliv, om end det føles vanskeligt for mange. Man kan også støtte oplevelsesøkonomien både i forhold til kulturudbud og kreative erhverv, og man kan forbedre vilkårene for iværksættere. Den kreative og innovative by skabes ikke blot af offentlige udsigtsarealer på toppen af højhuse, af café latte-kulturens caféer og små specialforretninger eller af restauranter, hvor man kan spise efter kl. 2 om natten. Kreativitet er baseret på individuelle mennesker og deres netværk, og det skal byggeriet give plads til så også de små og nye virksomheder har råd til at være der. Arbejdskraften skal også bo et sted og bo godt, og det er derfor vigtigt at fokusere på bo-kvalitet og ikke blot på det spektakulære og på, at beboerne har råd til at bo i byen. Det er tvivlsomt, om højhusenes dyre kvadratmeter er det rette middel til at opnå dette. København skal ikke være en kopivare Et meget brugt argument for at bygge højhuse i København er, at det vil gøre byen international, styrke dens identitet som en metropol, og at verdens metropoler HAR højhuse. For det første skaber højhuse i sig selv ikke en storby. Er Malmø blevet en international storby af Turning Torso? For det andet skal vi vel ikke bare kopiere det, de andre gør, og efterligne dem. Måske kan vi markere os ved netop ikke at have højhuse. København har i forvejen en særlig karakter, som både tegnes af byen, som den fysisk tager sig ud, og af det liv, der leves i den. Denne identitet, som der også tales meget om i debatoplægget, bør styrkes på en særlig måde og ikke ved, at København bliver en kopivare. Branding består jo netop i IKKE at være en kopi. Vi skal tage udgangspunkt i det unikke i byen for at skabe en troværdig branding. At være som de andre er middelmådigt og ikke særlig visionært. Tag udgangspunkt i det særlige Hvis vi skal konkurrere med andre storbyer, hvorfor så ikke profilere os på noget, som de andre ikke har? Et meget aktuelt eksempel er Christiania, der er (eller var) en stor turistattraktion og et symbol på danske værdier som mangfoldighed og frisind. Den aktuelle handlingsplan for en global markedsføring af Danmark fokuserer således også på værdier: Danmark er ansvarligt og afbalanceret, eksperimente-

4 rende og modigt og står for høj kvalitet, miljøbevidsthed, enkelhed og effektivitet. Den danske velfærdsmodel bruges også til at brande os som et af verdens rigeste og mest harmoniske samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Det er selvfølgelig ikke udelukket, at højhuse kan være en del af dette. Højhuse kan godt være med til at skabe rammerne om liv og værdier, men det kan øvrigt byggeri både nyt og eksisterende også. Der findes andre måder end højhuse Højhuse er i sig selv ikke længere en nyskabelse, selv om formerne på dem selvfølgelig kan være nye. Hvis det er intentionen at skabe en attraktiv by for både beboere, virksomheder og turister, og nærmere bestemt en attraktiv by i vækst, er det mere visionært at satse på at være nyskabende på andre måder. Kan man tage udgangspunkt i andre forhold som f.eks. sundhed, ghettoisering eller overflødiggjorte bygninger og på den baggrund skabe visionær arkitektur, der kan generere de ønskede forandringer? F.eks. Boase-projektet der bl.a. renser giftgrunde. Eller byfornyelse via 'podning', der giver fortætning og dermed mulighed for flere og andre beboere. Eller genanvendelse af eksisterende bygninger, der får ny funktion og dermed trækker (nye) brugere til som f.eks. Zentropa i Avedøre eller gallerierne i de tidligere industribygninger i Valby. Eller rum til fællesskab som f.eks. Kvartershuset i Holmbladsgade. Eller rekreative områder til offentligheden som havnebadet på Islands Brygge og Amager Strandpark eller PLOT's projekt med et torv på taget af Magasin. Eller plads til de kulturelle nicher som (det måske truede) Posthusteatret. Eller opførelse af nye, arkitektoniske vartegn med symbolværdi, som ikke nødvendigvis er høje, som f.eks. Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard, Fosters elefanthus i ZOO, Den Sorte Diamant, Tietgenkollegiet og måske DR's nye koncertsal. Guggenheim-museet i Bilbao har vi hørt om til hudløshed, og det er ikke et højhus. Milwaukee fik i 2001 sit vartegn, et kunstmuseum tegnet af Santiago Calatrava, og det er det første, guidebøgerne nævner. Det er heller ikke et højhus. Dette er blot nogle ganske få eksempler, og så har vi slet ikke nævnt den symbolværdi og tiltrækningskraft, som historiske huse og områder har på såvel beboere og virksomheder som turister. Det har f.eks. Kulturarvsstyrelsens og Realdanias rapport 'Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. En analyse af danskernes holdninger til kulturarv' overbevisende tal på. Ikke højhuse i den historiske by Debatoplægget lader det stå åbent, hvorvidt den historiske by kan indeholde højhuse, og der er vores holdning helt klar: det kan den ikke. Både Indre Bys og brokvarterernes særegenhed vil være truet af højhusbyggeri. Der findes allerede enkeltstående højhuse, der på godt og ondt indgår i den nuværende skyline, der vil blive sløret af flere. I 'Højhuse i København strategi for byens profil' beskrives det historiske byområde som et enestående eksempel på europæisk bybygning, hvor de gamle tårne stadig er dominerende elementer i byens profil og tilsammen udgør byens mest karakteristiske vartegn og dermed en stor del af dens identitet. Holdningen imod højhuse i Indre By og brokvartererne fremgår også af kommuneplanen, hvor der står: "Det er en forudsætning for udarbejdelsen af debatop-

5 læg, at placeringsmuligheder for højhuse søges uden for det historiske byområde." Kommuneplanen nævner endvidere, at det er udgangspunktet, at de historiske områders skyline skal bibeholdes, og at det i den internationale storbykonkurrence er væsentligt at bibeholde Københavns særlige byidentitet med lav bebyggelse afbrudt af byens tårne og spir. Det virker besynderligt, at debatoplægget holder muligheden for højhuse i den historiske by åben, når kommuneplanen, ligesom københavnerne selv, siger noget andet. Tålegrænser for højhuse En række byområder uden for brokvartererne er udpeget som mulige (og prioriterede) områder for højhusbyggeri. Bygningskultur Danmark kan overordnet tilslutte sig disse placeringer, såfremt de ovennævnte præmisser for i det hele taget at bygge højhuse er opfyldt. I modsætning til mange andre storbyer mangler vi vel ikke jord at bygge på i København, så man kan også tage udgangspunkt i det omvendte scenarium: Ligesom man inden for bygningsfredningsområdet benytter begrebet 'tålegrænser', kunne man definere, om et givent område kan 'tåle' et højhus eller ej og på den baggrund udpege områder, hvor der IKKE kan være højhuse. Kulturarvsstyrelsen har f.eks. for nylig gjort indsigelse mod et højhusbyggeri i Horsens med den begrundelse, at højhuset vil virke stærkt reducerende på oplevelsen af den historiske bygning, der ligger ved siden af. Styrelsen udtaler: "Vi har ikke noget imod højhuse i byerne, men de må ikke skæmme eller tage luften fra de fredede, historiske bygninger." Bevaring via udvikling Bygningskultur Danmark arbejder både med bevaring og med udvikling af byog bygningskulturen og er derfor ikke modstander af udvikling i historiske områder. Tværtimod kan bevaring ofte netop ske qua udvikling. Det er således ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal udvikles eller ej, men om hvordan. Københavns centrum er i løbende udvikling og skal blive ved med det, men vi mener ikke, at den udvikling skal ske via højhuse. Københavns centrum er karakteriseret ved en lav, homogen by, hvis struktur er velbevaret. Et gadenet med middelalderlige rødder i Indre By bebygget med bygninger fra forskellige tider, men underordnet nogle fælles regler om bygningshøjder, som har været retningsgivende i årtier. Oplægget nævner Rotterdam og London som eksempler på storbyer, der har højhuse i deres centre, men nævner også, at forudsætningerne her er nogle ganske andre, da disse byer led stor skade ved bombardementer under 2. verdenskrig og netop derfor ikke har en tilsvarende velbevaret bymidte. Oplægget nævner også, at København er en velbevaret og attraktiv by, der har udviklet sig i adstadigt tempo igennem tiden, men at udviklingen nu sker i et højt tempo og derfor er en udfordring for identiteten. Men at udviklingen går hurtigt, er jo ikke noget argument for, at der skal bygges højhuse hverken i eller uden for bykernen. Den er karakteristisk netop ved det, den er i dag. 'Udvikling' via højhuse er ikke et holdbart argument for at lave om på det.

6 Til gengæld kan vi støtte op om tankerne om mulige placeringer i tydeligt afgrænsede byområder i f.eks. Ørestad, såfremt de ovennævnte præmisser er opfyldt, og byggeriet hviler på et planmæssigt og arkitektonisk forsvarligt grundlag. Her kan en koncentration af højhuse skabe et skulpturelt element i byen og tegne netop denne bydel. Her kan infrastrukturen og den kollektive trafik indgå i en positiv, gensidig påvirkning med højhusenes mulige koncentration af mennesker. Selv om Ørestad fysisk ligger i en vis afstand fra Københavns centrum, så er bydelen tidsmæssigt blot få minutter væk takket være metroen. Med venlig hilsen Thomas Martinsen Birthe Iuel Henrik Hoffmeyer Direktør Præsident Vicepræsident Birthe Iuel, Bygnings Frednings Foreningen, BYFO Bent Falk, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Annesofie Becker, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Bilag: 1. Kort beskrivelse af Bygningskultur Danmark inkl. oversigt over medlemmer 2. Omnibusundersøgelse om Københavnernes holdning til højhuse 3. Pressemeddelelse

7 Bilag 1 Bygningskultur Danmark og vores medlemmer 20. april 2007 Bygningskultur Danmark blev grundlagt i 2002 og fungerer som paraplyorganisation for foreninger, institutioner og organisationer med tilknytning til bygningskultur i bred forstand. Pr. februar 2006 skiftede Bygningskultur Danmark fokus fra alene at være en interesseorganisation til også at være videns- og rådgivningsorganisation. Ud over indsatsen for at gøre bygningskultur til en folkesag har Bygningskultur Danmark også skærpet sin rolle som rådgiver og formidler af viden til offentlige myndigheder og kommuner, om hvordan de bruger kulturarven som vækstfaktor. Læs mere på Der er pt. 30 medlemmer af Bygningskultur Danmark fordelt i fire kategorier: Ejerforeninger: Interesseforeninger: Brancheforeninger: Institutioner m.v.: Deltager uden medlemskab: Boligselskabernes Landsforening Bygnings Frednings Foreningen Dansk Landbrug Danske Godser og Herregårde Danske Slotte og Herregårde Ejendomsforeningen Danmark Foreningen Bevaringsværdige Bygninger Foreningen Straatag Jydske Grundejerforeninger Det Danske Haveselskab DOCOMOMO Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Lejernes Landsorganisation Organisationen Danske Museer Selskabet for Arkitekturhistorie Akademisk Arkitektforening Byfornyelsesrådet ByggematerialeBranchen Bygherreforeningen Dansk Byggeri Håndværksrådet MURO - Murerfagets Oplysningsråd Trælasthandlerunionen TUN Bestsellerfonden Grundejernes Investeringsfond Københavns Tekniske Skole Ny Carlsbergfondet Odense Tekniske Skole Rektorkollegiet Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

8 Bilag 2 Rambøll Københavnbus Marts 2007 Metode Der er i forbindelse med Rambøll Københavnerbus gennemført interview med et repræsentativt udsnit af personer i Københavns Kommune over 17 år. Interviewene er gennemført som telefoninterview, og er typisk gennemført i tidsrummet fra kl til på hverdage. Respondenterne er tilfældigt udtrukket fra telefondatabaser over fastnettelefonnumre og mobilnumre. Interviewene er gennemført i perioden fra den 12. marts til den 16. marts. Stikprøven er på 534 personer for spørgsmål 30 og 31. For spørgsmål 32 er stikprøven 513. Interviewpersonen er altid den person i husstanden, der sidst har haft fødselsdag. Der interviewes aldrig substitutter i husstanden. Der foretages op til 6 genopkald pr. husstand. Der er i forbindelse med dataanalysen efterstratificeret mht. demografi.

9 Spm. 30 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Mener du, at det er en god idé at bygge højhuse i den historiske bykerne? Ja Nej Ved ikke Antal 18% 79% 2% % 78% 1% % 80% 3% % 67% 2% 75 20% 78% 2% % 85% 2% 97 14% 85% 1% 71 17% 79% 4% 58 13% 85% 1% 63 26% 72% 1% 49 18% 80% 2% 84 13% 85% 1% % 78% 3% % 79% 6% 73 14% 84% 2% % 76% 1% % 78% 3% % 75% 0% 46 18% 80% 2% % 77% 2% % 81% 1% % 75% 3% 54 13% 84% 3% % 78% 1% % 84% 0% % 76% 2% 67 16% 78% 6% % 85% 0% 37 23% 75% 2% 50 21% 76% 3% 87 17% 80% 3% % 76% 2% % 85% 1% 109

10 Spm. 31 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Kunne du selv tænke dig at bo i et højhus? Ja Nej Ved ikke Antal 33% 65% 2% % 60% 2% % 70% 2% % 59% 3% 75 41% 56% 2% % 71% 2% 97 29% 71% 0% 71 32% 64% 4% 58 18% 79% 3% 63 32% 58% 10% 49 30% 69% 1% 84 29% 70% 1% % 63% 2% % 64% 4% 73 26% 71% 2% % 59% 2% % 64% 1% % 54% 2% 46 32% 66% 2% % 63% 1% % 62% 3% % 55% 7% 54 24% 74% 2% % 61% 1% % 68% 2% % 60% 6% 67 28% 70% 2% % 58% 3% 37 43% 57% 0% 50 36% 63% 1% 87 33% 64% 3% % 65% 3% % 72% 3% 109

11 Spm. 32 krydset med køn, alder, uddannelse, indkomst, etnisk baggrund, partivalg og område 1. Er du? 2. Alder? 6. Hvad er Deres sidst afsluttede uddannelse? 10. Hvad er husstandens samlede indkomst (bruttoindkomst før skat)? 15. Er De flygtning eller indvandrer, eller det der i medierne 11. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var kommunalvalg til Københavns Borgerrepræsentation imorgen? 13. Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen? Område Mand Kvinde år år år år år Over 65 år Grundskole (Folkeskole mv.) Ungdomsuddannelse (Studentereksamen, teknisk skole mv.) Erhvervsuddannelse / Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang (3-4 år) / Lang videregående uddannelse Under kr kr kr. eller mere Vil ikke oplyse Ja Nej Socialdemokraterne og dets støttepartier (S,SF,Ø) Venstre og dets støttepartier (K,DF,V) Det Radikale Venstre Øvrigt (Inkl. ved ikke) Opposition (S/SF/EL) Regering og støtteparti (V/K/DF) Det Radikale Venstre Øvrigt (inkl. Ved ikke/stemmer ikke) København K København V København Ø København N og NV København S og SV Brønshøj, Vanløse, Valby og øvrigt Mener du, at det er en god idé at bygge højhuse uden for den historiske bykerne i København? Ja Nej Ved ikke Antal 66% 31% 3% % 30% 3% % 33% 4% % 32% 6% 71 72% 25% 3% % 35% 2% 97 63% 35% 2% 69 64% 31% 5% 57 61% 38% 1% 61 63% 30% 7% 46 63% 36% 2% 79 65% 32% 3% % 30% 3% % 26% 2% 70 58% 39% 3% % 23% 3% % 36% 4% % 38% 2% 44 66% 31% 3% % 37% 2% % 23% 0% % 16% 8% 52 60% 35% 5% % 36% 3% % 27% 0% % 14% 7% 66 56% 39% 6% % 19% 5% 37 82% 16% 2% 48 71% 25% 4% 83 61% 37% 3% % 34% 3% % 39% 3% 104

12 Bilag 3 Pressemeddelelse, den 20. april 2007 Københavnerne er ikke bange for højhuse Det er på tide at flytte højhusplanerne fra den historiske bykerne og brokvartererne til Københavns øvrige bydele. Og der mangler et seriøst viden- og analysegrundlag, hvis København skal vokse i højden. Det mener viden- og rådgivningsorganisationen Bygningskultur Danmark. Samtidig viser en ny Rambøll-undersøgelse iværksat af Bygningskultur Danmark, at flertallet af københavnerne ikke ønsker højhuse i den historiske bykerne, mens over halvdelen mener, at det er en god idé at bygge højhuse uden for den historiske bykerne. Bygningskultur Danmark, der fungerer som paraplyorganisation for 30 organisationer, brancher og institutioner, afleverer i dag på alle medlemmernes vegne et høringssvar til Københavns Kommunes debatoplæg om højhuse. Svaret indeholder en klar anbefaling om at friholde den historiske bymidte og brokvartererne for højhuse og peger desuden på, at Københavns Kommune i sin iver efter at skabe vækst, udvikling og branding via højhuse overser andre muligheder for bæredygtig byudvikling. Højhuse i den historiske bymidte kan måske blive et interessant kvantespring for investorer og nogle politikere, men Københavns historiske bymidte kan sagtens udvikles med vækstskabende og kreativ arkitektur uden en 13-etagers chokeffekt. Og som Rambøll-undersøgelsen indikerer, er det ikke sikkert, at borgere og turister finder det interessant, at et højhus pludselig knejser stejlt mod himlen, der hvor de bor, arbejder eller forventede at finde en gammel bydel, siger Annesofie Becker, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og medunderskriver på høringssvaret. Birthe Iuel, formand for Bygnings Frednings Foreningen og præsident i Bygningskultur Danmark, mener også, at højhuse i den historiske bydel og brokvartererne vil trække mere ned, end det bygger op: De attraktive huse og bydele med en historie er en katalysator for vækst og harmonerer derfor fint med ny, kreativ arkitektur. Men det skal ske med respekt og omtanke for det eksisterende. Højhuse på over 40 meter er et voldsomt brud med bymidtens historiske og menneskevenlige karakter, som netop udgør en vigtig del af Københavns identitet - og er elsket af Københavnere og turister, understreger Birthe Iuel. København skal ikke være en kopivare Det er ifølge Bygningskultur Danmarks direktør, Thomas Martinsen, et godt udgangspunkt for den fremtidige højhusdebat, at Københavnerne ikke er bange for højhuse uden for den historiske bymidte. Men han pointerer, at det fortsat er for abstrakt, hvilke fordele den brede befolkning i og omkring hovedstaden får ud af de høje bygninger.

13 Højhuse er en spændende og udfordrende form for bygningskultur, som med en helhedsorienteret planlægning kan tilføre byen en ny og enestående dimension. Men der mangler en debat om, hvad vi vil med København som samlet by, med eller uden højhuse. Og der mangler i høj grad et seriøst videns- og analysegrundlag som kan fortælle os, om højhuse er det bedste middel til vækst, udvikling og branding af København. Højhuse i sig selv skaber ikke en levende storby, og det er naivt at tro, at vi styrker Københavns image som international metropol bare ved at kopiere andre byer, der er vokset i højden. Hvorfor ikke profilere os på noget, som de andre ikke har? spørger Thomas Martinsen. Han minder om, at der sideløbende med højhusdiskussionen foregår en udvidelse af transportmulighederne til og fra indre by. Derfor kan et højhus fysisk set ligge langt væk fra bymidten, men reelt kun nogle få minutter med Metroen. FAKTA Bygningskultur Danmark blev grundlagt i 2002 og fungerer som paraplyorganisation for foreninger, institutioner og organisationer med tilknytning til bygningskultur i bred forstand. Blandt medlemmerne er Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By & Land). Liste over samtlige medlemmer kan ses på Pr. februar 2006 skiftede Bygningskultur Danmark fokus fra alene at være en interesseorganisation til også at være videns- og rådgivningsorganisation. Ud over indsatsen for at gøre bygningskultur til en folkesag har Bygningskultur Danmark også skærpet sin rolle som rådgiver og formidler af viden til offentlige myndigheder og kommuner, om hvordan de bruger kulturarven som vækstfaktor. Læs mere på For yderligere kommentarer/interview: Thomas Martinsen, direktør for Bygningskultur Danmark. Tlf , mobil , Annesofie Becker, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, tlf , Birthe Iuel, formand for BYFO (Bygnings Frednings Foreningen) og præsident for Bygningskultur Danmark. Tlf Hele høringssvaret og Rambøll-undersøgelsen om højhuse i København kan rekvireres hos Bygningskultur Danmark, kommunikationschef Bjørn Henrichsen, tlf , mobil ,

Forslag til Højhusstrategi for København

Forslag til Højhusstrategi for København Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring)

Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Københavns Kommune har indkaldt ideer og forslag til planlægningen for højhuse.

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Lukningen af Thomas B. Thriges gade

Lukningen af Thomas B. Thriges gade Side 1 af 5 Lukningen af Thomas B. Thriges gade I denne meningsmåling vil vi undersøge odenseanernes holdning til lukningen af Thomas B. Thriges gade og omdannelsen af Odense centrum. Undersøgelsen er

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011 Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk

Læs mere

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udarbejdet af Operate, September 2 Målrguppeanalyse af ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger side Baggrund Bygningskultur 25

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Budgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august (Det talte ord gælder)

Budgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august (Det talte ord gælder) Budgetordførertale 2017 Mette Annelie Rasmussen, Radikale Venstre 31. august 2017 (Det talte ord gælder) Kære kollegaer, kære københavnere, kære medarbejdere - så skal vi igen i gang med budgetforhandlingerne

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520 KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 5. Aalborg Midtby, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade, Ungdomsboliger. Kommuneplantillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus og Lokalplan 1-1-118 (2. forelæggelse). 2013-33915. By- og Landskabsudvalget

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej

Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Krimsvej 2 Københavns kommune har som mål at være miljømetropol. Derfor

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager. 15-03-2016 Side 5 4. ØU - Arkitektkonkurrence for Degnejorden Sagsnr.: 13/18661 Resumé: har besluttet, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence for udviklingen af Degnejorden. Torsdag den 11. februar

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 NOTAT Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 Den 9. marts 2012 Sagsnr.: 2012/0004537 Dok.nr.: 2012/0004537-2 Ledelsesstaben Af dette bilag fremgår, hvilke spørgsmål der er udeladt i den kommende

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 06-07-2015 Sagsnr. 2015-0137435 Dokumentnr. 2015-0137435-1 SUPPLERENDE HØRING Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Danskerne kræver bogligt stærke børn

Danskerne kræver bogligt stærke børn Danskerne kræver bogligt stærke børn Hver anden dansker kræver at folkeskolen stiller større krav til eleverne i de boglige fag som dansk, matematik og sprog, mens kreativitet og fantasi er mindst vigtigt.

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Formål med undersøgelsen

Formål med undersøgelsen Formål med undersøgelsen I august-september 2015 gennemførte Center for Byudvikling (Økonomiforvaltningen) i samarbejde med Københavns Borgerpanel en spørgeskemaundersøgelse blandt københavnerne om deres

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere