NYT fra Dansk Samling Nr. 1 / 2005 (maj)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT fra Dansk Samling Nr. 1 / 2005 (maj)"

Transkript

1 Et folketingsvalg Af Adam Wagner Så er folketingsvalget overstået. Endnu et der mere mindede om et regeringsvalg end et folketingsvalg. Det er mærkeligt, at vi, når vi skal vælge vores lovgivende forsamling, hører mest om, hvem der efterfølgende kunne tænkes at danne regering. Partierne spørges af medierne næsten mere om, hvem de kunne tænke sig som statsminister end hvilke sager, de vil fremme i folketinget. Men regeringen vælges som bekendt ikke ved direkte afstemning, og spildes valgkampen med snak om regeringsdannelse, så forpasses lejligheden til velovervejet at finde de folketingsmænd og kvinder, man ønsker valgt for deres evners og holdningers skyld. Måske burde det overvejes, om ikke Dansk Samlings gamle forslag, om at statsministeren skal vælges direkte ved et selvstændigt valg, egentlig var meget fornuftigt så behøver man da ikke spilde folketingsvalget på evindelige diskussioner om, hvem der skal være statsminister. Hele miseren skyldes jo naturligvis vores uheldige parlamentariske skik her i landet, hvorefter netop de ved et folketingsvalg sejrende partier danner regering. Denne sammenblanding af udøvende og lovgivende magt som desuden giver de sejrende partier uforholdsmæssig stor magt er den direkte anledning til, at vore folketingsvalg forplumres (se også artiklen Antiparlamentariske tanker i NYT nr. 2, 2002 (også tilgængelig på DS hjemmeside)). De burde naturligvis dreje sig om at få valgt nogle gode lovgivere og ikke blot det nødvendige antal stemmekvæg for den ene eller den anden blok. Når det er sagt, må det glædeligvis også iagttages, at vælgerne ikke ganske lod sig forlede af denne valgkampsforplumring: Både Venstre og Socialdemokraterne gik således tilbage.»præsidentvalget«løb altså lidt ud i sandet. Disse to store partiers tilbagegang bør rimeligvis tilskrives det faktum, at de begge kæmpede for at overbevise midtervælgerne om deres fortrinlighed og derved udvandede deres egentlige program. Valgkampen var på mange måder underlig: Valget blev udskrevet med den gode begrundelse, at den såkaldte strukturreform skulle diskuteres hvilket dog stort set ikke skete. Denne forhastede reform, hvis oprindelige berettigelse var, at de overflødige amter skulle afskaffes, er nu i stedet blevet til, at der indføres nogle endnu mere overflødige regioner og en del hastigt planlagte kommunesammenlægninger. Når reformen ikke blev diskuteret i valgkampen, kunne det jo skyldes, at noget sådant i det hele taget ikke kan diskuteres i en enkelt treugersvalgkamp, men snarere bør gennemtænkes og diskuteres i en årrække, inden det vedtages. Men nu bliver det nok vedtaget i en ikke synderligt ændret form, og så må man justere alle fejlene og lappe alle skaderne hen ad vejen sådan som man har for vane i moderne politik, der alt for ofte lader hånt om gennemtænkte helhedsløsninger. Det fraværende valgtema Et emne, der nærmest larmede ved sit fravær, var naturligvis EU; som sædvanligt, fristes man til at sige. Danske politikere har en god fornemmelse for, at de gør bedst i for deres egen skyld at holde dette emne ude af så mange valgkampe som muligt. Men virkeligheden er, at EU ikke, som mange måske -1-

2 ellers har på fornemmelsen, er noget fjernt og lidt irriterende, man skal tage stilling til i ny og næ. EU er der hver dag; og tiltagene for at styrke og udbygge EU er også evindeligt forekommende. Vi står i disse år midt i en forfatningskamp ved siden af hvilken, alle tidligere forfatningskampe må blegne. Da rigsrådet mistede sin magt og enevælden blev indført i 1660, var det ganske vist en voldsom omvæltning; det mest markante brud i Danmarks styreform indtil da; men riget forblev dansk, og magten forblev i riget. Enevældens afskaffelse i 1848 og indførelsen af vor grundlov året efter, var også resultatet af en art forfatningskamp, men her var tale om, at statsmagten omdefineredes der var ikke tale om en revolution, ikke om et brud. Desuden blev grundloven netop til for at sikre Danmark mod tyske forsøg på at fravriste os Sønderjylland. Ja, grundloven blev til for at styrke den danske magt. Selv den såkaldte forfatningskamp, der endte med at Venstre kom til magten i 1901, var ingen omvæltning, men det er dog den, de fleste tænker på, når der tales om forfatningskamp. Hvad vi står med nu med vort EU-medlemskab og den kommende unionsforfatning er en forfatningskamp af en helt anden art. Her handler det ikke blot om, hvorledes Danmark skal styres; det handler også om, hvorvidt Danmark skal være et selvstændigt rige eller ej. Dette afgørende spørgsmål der på vores hjemmeside fik mig til at opfordre dem, der nu måtte komme der forbi, til at stemme på en unionsmodstander var der altså ikke megen lyst til at tage op i valgkampen. Dansk Folkeparti gjorde nogle hæderlige forsøg og ligeså Enhedslisten og Minoritetspartiet. Men ingen af japartierne forledte sig til at tage spørgsmålet alvorligt dvs. ikke før valget var vel overstået. Så talte Anders Fogh Rasmussen til gengæld allerede på valgnatten l også om den forestående folkeafstemning om unionsforfatningen, hvilket altså viste, at det sandelig ikke var fordi, han havde glemt den, at han ikke havde nævnt den under valgkampen; den var blot gemt væk til sejren var vel i hus! En sådan svinestreg kommer naturligvis ikke bag på aktive unionsmodstandere, men en svinestreg er det dog, at holde spørgsmålet om hvorvidt Danmark skal være en delstat i en multietnisk union eller ej ude fra valgkampen forud for valget af det folketing, der skal tage stilling til netop dette spørgsmål. Som sagt var der et par partier, der tog spørgsmålet op, og uanset hvad man synes om disse, må man glæde sig over, at unionsmodstanderne nu er repræsenteret med de 30 mandater, der sikrer, at et folketingsflertal ikke kan gennemføre suverænitetsafgivelse uden en folkeafstemning (jf. grundlovens 20 stk. 1). At Enhedslisten er kommunistisk og arbejder for et multietnisk Danmark, er i den forbindelse underordnet. Minoritetspartiet var en sær størrelse, som man ikke kan fortænke folk i ikke at have tillid til. Selve tanken om, at politik skal baseres på minoriteterne og ikke på helhedens vel, er fejl. Partiet var desuden en endog meget broget skare. Retsforbundets folk stillede i øvrigt op på denne liste, men det gjorde også en del indvandrere og den danske imam Abdul-Wahid Pedersen. At partiet fik et ynkeligt valg græder de fleste derfor nok kun tørre tårer over. Dansk Folkeparti fik derimod igen et godt valg. Det kan ses som en belønning for, at partiet på visse punkter i løbet af den forgangne folketingssamling har fået både regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti til at rette op på den vitterligt skadelige indvandringspolitik; og desuden har fået Socialdemokraterne til at indse det fornuftige i disse -2-

3 opstramninger. Hertil kommer naturligvis partiets unionsmodstand. Noget andet er så, at Dansk Folkeparti i den forgangne valgkamp har vist tendenser til at være endnu et interesseparti for folk (især ældre) på overførselsindkomst i stedet for at være et parti, der tænker i helhedsløsninger. På dette punkt virker partiet helt ideologisk; sjovt nok er mange af dem, der nyder godt af den ældrecheck partiet fik gennemtrumfet, gamle indvandrere, der netop ikke har ret til fuld folkepension, fordi de ikke har opholdt sig i landet i en tilstrækkelig stor del af deres arbejdsliv; dette er en af de stramninger, der er blevet gennemført for, at indvandrere ikke ufortjent skal nyde godt af landets goder men det sørger Dansk Folkeparti så for at de alligevel kan komme til. Ak ja, den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør. Det Radikale Venstre Et andet parti der gik frem endog voldsomt var Det Radikale Venstre: Partiet der i sin hundredårige historie stort set ikke har gjort andet end at skade Danmark. Hvad der i tiden truer landet, støtter de venstreradikale. Da Sønderjylland var indlemmet i Prøjsen, ville de intet gøre for at hjælpe deres udlændige landsmænd. Da der blev stemt om grænsen i 1920, ville de for alt i verden ikke have»for meget«heller ikke Flensborg, der var blevet tysk over en kort årrække efter en hårdhændet fortyskning. Da Tyskland oprustede i 30 erne, skulle vi ruste ned; og da følgen heraf blev, at vi blev besat, måtte vi endelig ikke irritere vor venlige besættelsesmagt. Nu går de venstreradikale fuldt og helt ind for EU og kan heller ikke se nogen grænse for, hvor mange fremmede, der skal flytte til landet, ja, dette mener de endog ikke, vi selv skal bestemme, for i denne sag synes de, vor selvbestemmelse skal deponeres hos diverse internationale fortolkere af menneskerettighederne. At Det Radikale Venstre gik frem, var derfor trist. Forklaringen skal nok søges i tre forhold. For det første var partiet så godt som det eneste, der tog hul på en givetvis nødvendig debat om reformer af velfærdsstaten; herunder synspunktet om, at skattebyrden skal lettes. Det har uden tvivl fået mange hårdtarbejdende danske til at lægge deres stemme her. For det andet er partiet i høj grad blevet indvandrernes parti. Her kan de fremmede både stille op (også selvom de måtte være islamiske fundamentalister), og her kan de trygt sætte deres kryds. For det tredje skyldes fremgangen også, at en del unge, danske bymennesker opfatter politik som et æstetisk og ikke et etisk anliggende: Det handler således mere om at have et humanistisk»menneskesyn«, end det handler om at forholde sig til virkelighedens problemer. Det handler mere om»tonen«end om indholdet. Desuden er det en vidt udbredt fordom blandt byernes jetset, at folk, der vedkender sig den danske arv med alt, hvad det indebærer af konkrete forpligtelser, nok er nogle afstumpede vestjyder. Derimod får folk, der stemmer på Det Radikale Venstre, straks (også af diverse valgeksperter) betegnelsen»intellektuelle«uanset om det så er sandt eller ej. Og det er jo en nem måde at blive intellektuel på. Denne blanding af unge, danske kosmopolitter og indvandrere (heraf mange muhamedanere), der har det tilfælles, at samtlige deres fremtidsforhåbninger er knyttede til, at alle nationale bånd brydes, er et billede på landets indre fordærv. At de venstreradikale så holdt deres valgaften i Vartov N. F. S. Grundtvigs gamle kirke er blot at dreje kniven rundt i såret. Grundtvig, der om nogen kæmpede for et frit og dansk Danmark, bliver jo således indirekte taget til indtægt for det stik modsatte uden tilsyneladende at nogen undres. -3-

4 De øvrige partier og Nordatlanten Kristendemokraterne skal også have et ord med på vejen. At de ikke kom ind og det var kun på et hængende hår, at de mistede deres kredsmandat i Ringkøbing Amtskreds er på flere måder lidt ærgerligt. De er det parti, der mest stædigt har holdt fast i, at familien er samfundets grundlag og derfor skal tages alvorligt; ikke ved flere checks, lavere pris for institutionspladser eller lignende, men netop som familie, der snarere har brug for at kunne fungere som sådan ved at have mere tid. Mange kristendemokratiske kandidater var også modstandere af en unionsforfatning, men her er partiet dog stadig noget uafklaret, hvorfor heller ikke de forsøgte at bringe dette emne på bane, hvilket ellers nok kunne have sikret dem nogle flere stemmer. Heller ikke Centrumdemokraterne kom ind, men det overraskede vist ikke mange andre end CD erne selv. Mon ikke de fleste længe har anset partiet for et af de mest overflødige i dansk politik? Det er de i hvert fald nu. Socialistisk Folkeparti fik heller ikke et godt valg, og her er det nok atter det uudtalte spørgsmål om unionsforfatningen, der spiller ind. Rimeligt ville det i hvert fald være, hvis en del af partiets tidligere vælgere i stedet stemte på Enhedslisten, der jo gik pænt frem. SF, der engang var en sikker EF-modstander, kan nu sluge snart sagt hvad som helst af EU-integration. At de ikke blev straffet mere end med tabet af eet mandat, må tilskrives det nævnte faktum, at EUspørgsmålet var så underligt fraværende i valgkampen. Hvad der i øvrigt også var fraværende, var omtalen af folketingsvalget på Færøerne og Grønland; dette er heller ikke noget nyt, men mærkeligt er det, at det skal være næsten umuligt at finde ud af noget om valgkampen i disse dele af riget. Der vælges dog fire mandater i det nordatlantiske. Først da det på et tidspunkt i de evindelige meningsmålinger så ud til, at et af disse nordatlantiske mandater kunne blive afgørende for regeringsdannelsen, hørte man pludselig Høgni Hoydal i radioen. Hvis en enkelt lytter eller to ikke vidste, hvem han var, ville det egentlig ikke være underligt, al den stund medierne ellers aldrig gider berette om disse uden for EU stående dele af Det Danske Rige. Men uanset om det er rimeligt eller ej for hvorfor skal færinger og grønlændere sidde i den danske lovgivende forsamling, når der hverken sidder danske i Færøernes lagting eller i Grønlands landsting så vælges der altså fire folketingsmedlemmer i det nordatlantiske. Der sker dog ikke anden ændring, end at det ene færøske mandat skiftes ud: Sambandspartiet ryger ud for i stedet at erstattes af en repræsentant for Folkeflokken; Færøernes selvstændighedsstræb får altså en styrket stilling i folketinget. Hvorfor skulle Færøerne og Grønland også ønske at være en del af Det Danske Rige, når Danmark selv er i gang med at underlægge sig en europæisk union? En union som nævnte lande vel at mærke ikke ønsker at være en del af. Måske skulle man interessere sig lidt mere for netop Færøerne og Grønland; dem kunne man åbenbart lære noget af. -4-

5 En undervisningsministers historiske svigt Af Marianne Wagner Kort efter VK-regeringens tiltrædelse i 2001 fortalte statsministeren, at en såkaldt kulturkamp skulle være en del af regeringens politik, således forstået, at en diskussion om principielle emner ville skærpe borgernes fornemmelse for, hvad der skulle og burde være bærende for vort samfund. Kulturkampen var i hvert fald efter mit skøn både tilbageskuende og fremadrettet, idet en forståelse for historisk og kulturel bevidsthed måtte være fundamentet for at kunne se fremad og tage fat med nye kræfter. Spøgelserne skulle m.a.o. ud af skabet, så man nu endelig kunne diskutere f.eks. medløberiet under den kolde krig, og samtidig med, at Anders Fogh Rasmussen dristigt fordømte samarbejdspolitikken under besættelsen, stillede han kontroversielle personligheder i spidsen for visse ministerier, bl.a. kultur- og kirkeministeriet,. Imidlertid har han og hans regering svigtet denne kulturkamp, f.eks. da den pludselig skulle omdøbes til»værdikamp«, fordi dette ord åbenbart virkede blødere (regeringen er blevet så bange for at støde an mod den gode tone), men især fordi statsministeren ikke har formået at besætte to helt centrale ministerposter med dygtige folk med klare holdninger til deres gerning: Det drejer sig om forsvars- og undervisningsministeriet, og det er sidstnævnte, der skal være emne for denne artikel. Danmark har i Ulla Tørnæs haft en undervisningsminister, der ikke har haft nogen som helst fornemmelse for, at netop folkeskolelovens udformning, som den har taget sig ud siden Ritt Bjerregaards tid, i dag er skolens største problem med dens mangel på faglighed, og hun har, sandsynligvis som en følge heraf, ikke præsenteret noget, der bare lignede en selvstændig tanke til, hvordan folkeskolen kunne se ud i stedet. Jeg vil i det følgende gennemgå nogle af Ritt Bjerregaards tanker om skolen på baggrund af nogle artikler fra hendes bog»strid«, København 1979 (sidetallene henviser hertil), hvorefter jeg vil komme ind på nogle af de problemer, som vi ser i dag, og som i mine øjne er en konsekvens af Ritt Bjerregaards indflydelse. Ritt Bjerregaards folkeskole Selv om emnet er Ritt Bjerregaard, må vi alligevel begynde lidt længere tilbage i historien for at forstå, hvad der gik forud for hende, for der er jo en grund til, at fagligheden blev udvandet til fordel for noget så luftigt som»den alsidige, personlige udvikling«. I»Den Blå Betænkning«fra 1958, er det ønsket om at reformere undervisningen med henblik på»skolens atmosfære«, på børnenes evne til»at tage hensyn til andre menneskers velfærd«, på bedømmelse ikke blot af kundskaber, men også af personligheden, og på at»fremme børnenes sans for international forståelse og for det mellemfolkelige samarbejde«(ss ), der er det gennemgående tema. Det er selvfølgelig tanken om FN som den store mellem nationer fredsskabende institution, der danner baggrund for disse tanker. Skolen har m.a.o. fået en mission, der går ud på at danne personligheder, der passer ind i det ny -5-

6 verdensbillede og ikke forfalder til chauvinistisk adfærd eller tankegang. Det skal siges til Den Blå Betænknings forsvar, at den indeholder megen faglighed i beskrivelsen af fagene, men det er tankevækkende, når det på s. 28 står at læse:»det kan i fremtiden ikke anses for tilstrækkeligt, at man i læseplanerne lægger samme vægt som hidtil på sådanne formelle kundskaber, som kun tjener eksaminationsformål. Børnenes personlighedsdannelse og karakterdannelse må placeres foran dette hensyn.«ville fadderne til betænkningen så fjerne enhver faglighed fra folkeskolen? Det mener jeg ikke, der er grundlag for at tro, men da Ritt Bjerregaard få år efter dens offentliggørelse kom til magten, tog afviklingen af fagligheden for alvor fat. Udover en mængde selvtillid (som mindre pæne folk vil kalde arrogance) medtog Ritt Bjerregaard i embedet nemlig også et nedgroet had til middelklassen, hvis repræsentant hun fandt i folkeskolen. I det hele taget mente hun, at middelklassen havde indrettet samfundet efter sine egne værdier og normer, og ville man som barn fra arbejderklassen klatre op ad dette samfunds stige, lod de sig kun gøre ved at antage middelklassens værdier og sprog. Dette var erfaringer, som det opadstigende arbejderbarn, Ritt Bjerregaard, havde gjort sig, og hun var tilmed kommet frem til, at middelklassen fandt sine egne værdier så gode, at den ikke værdsatte arbejderklassens værdier. Det kom ikke blot frem i måden, middelklassen talte på, men også i måden, hvorpå den vurderede sine medmennesker:»i middelklassen er individualismen udgangspunktet, og folk vurderes efter hvad de præsterer. Alle følelser og alle menneskelige egenskaber omregnes i præstationer og sammenlignes. Det viser sig negativt som en manglende evne til solidaritet, og ved vanskeligheden ved at kunne samles om et fælles formål i længere tid ad gangen. Arbejderbarnet støder på det overalt i uddannelsessystemet, og det må underordne sig dette individuelle og præstationsdirigerede menneskesyn eller ganske enkelt forsvinde ud af uddannelse.«(ss ) I sandhed en ubehagelig oplevelse for et fintfølende barn som Ritt, og som den forkæmper for lighed, hun stedse har været, kunne hun ikke sidde en sådan uretfærdighed overhørig. Samfundet måtte derfor laves om med ØD o.l., men også skolen skulle forandres:»uddannelsessystemet skal forbedres, det er sikkert og vist, at der er meget at tage fat på ( ). Ved forbedringer af uddannelsessystemet kan vi lappe på skaderne fx ved en bedre uddannelse til de 16-19årige, ved 9-års udelt skolegang og ved ikke at lade arbejderklassen betale for middelklassens uddannelse.«(s. 11) Ritt Bjerregaard tøvede ikke med at sætte handling bag sine ord. Hvad var det, der ifølge hende var galt med folkeskolen? Jo, den afspejlede det kapitalistiske klassesamfund, den nedvurderede og latterliggjorde arbejderklassen og dennes værdier, dette havde Ritt Bjerregaard selv oplevet i sin egen folkeskole, der var boglig og konkurrencepræget. Skolen præmierede nemlig evnen til at omgås tekster, den var teoretisk, og hvis en elev opnåede boglig kunnen, kunne det (uha uha) føre til et liv blandt de velbjærgede. (s. 66) For børn fra ikke-boglige hjem -6-

7 måtte denne boglighed nødvendigvis være en barriere, og denne barriere var igen en hindring for lighed. Derfor skulle niveaudelingen afskaffes og fællesskabet styrkes, og netop en følelse af fællesskab var folkeskolen med sine klasseværelser og klasselærere perfekt til at opdyrke. (s. 68) Og derfor måtte den onde ånd, konkurrencementaliteten, manes i jorden:»hvad kan da hæmme mulighederne for udvikling af fællesskabet? Det kan bl.a. et miljø, der er præget af stærk individuel konkurrence, der fremhæver den dygtiges præstation på bekostning af den mindre dygtiges, specielt når en sådan konkurrence sættes i relief af et formaliseret bedømmelsessystem. Men det, der kan hæmme udviklingen af et fællesskab allermest er dog, at det afbrydes midt i sin opbygning, altså ved udskillelse af nogle, der formodes ikke at kunne følge med, eller hvad man nu vil kalde det. Og så er vi atter havnet ved niveaudelingen. Men det er ikke så mærkeligt, at vi må havne der. For det fællesskab, som kan føre til udvikling af menneskelig ligeværdighed, er et fællesskab, der kan udtrykkes ved ordet solidaritet. Og det sproglige udtryk for det modsatte af solidaritet er lige præcist udtrykket: selektion!«(s. 68) Man skal lede længe efter et mere indsnævret syn på verden; Ritt Bjerregaard mener at kunne udtale sig på alle arbejderes vegne, når hun hævder, at de ikke læser bøger, og at de ikke af den onde middelklasse skal påduttes at læse dem. Derfor vil hun indrette skolen, så ingen skal læse bøger, i hvert fald skal ingen høres i det, de eventuelt måtte have læst, fordi det ville være konkurrence, endnu et ondt middelklassefænomen. Og som en følge heraf skulle alle have fri adgang til gymnasiet, HF, EFG m.m. (s. 52) Når skolen imidlertid skal dyrke fællesskabet, og ikke lære eleverne for meget, må der blive en masse tid til overs i de tvungne ni år, som et dansk barn skal tilbringe i den. Dette har Ritt Bjerregaard også øje for. Skolen skal opbevare børnene, så forældrene kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet:»skolen opfylder denne funktion. Det giver samtidig skolen nogle muligheder ved, at den ( ) bruger sin rolle som opbevaringsanstalt, til at bearbejde de reelle uligheder ikke for at afskaffe dem, for det kan selvsagt ikke ske i eller gennem en undervisningssituation, men for dels at mildne det tryk, som klassesamfundet udøver på de svage, og for dels at fastholde at det kapitalistiske klassesamfund ikke er en naturlig, men en kulturlig indretning, en indretning der er skabt af mennesker, og som kan ændres af mennesker.«(s. 65) Skolen er for Ritt Bjerregaard intet andet end en opbevaringsanstalt til indoktrinering af eleverne, og hvis målet er helligt nok, i dette tilfælde er målet afskaffelse af ulighederne i klassesamfundet, så opfylder skolen sin pligt. Anderledes kan jeg ikke forstå hendes udsagn. Det blev ikke Ritt Bjerregaard, der kom til at gennemføre folkeskoleloven, men en venstreminister, og fordi embedsmændene var de samme som under Ritt Bjerregaard, kom Venstres forslag til at ligne hendes (s. 51). Det viser ganske godt problematikken omkring folkeskoleloven. Alle partier - Det Konservative Folkeparti på nær er sovset ind i forslagene, dels p.g.a. embedsmændene, dels p.g.a. traditionen for brede forlig, hvor alle mener, de får gennemført lige netop deres mærkesager. Således er laveste fællesnævner blevet målet for den danske folkeskole, og når alle føler et -7-

8 medansvar for folkeskoleloven er det blevet næsten umuligt at føre en debat om den. Ulla Tørnæs skolesyn Det er et lovforslag fremsat 15. december 2004, nemlig»lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.«, der om noget viser Ulla Tørnæs manglende forståelse for, hvad det egentlig vil sige at holde skole. Det hedder sig om baggrunden for lovforslaget:»lovforslaget er et led i regeringens bestræbelser på at sikre et højt fagligt niveau i grundskolen og dermed give alle børn et fagligt fundament for fortsat uddannelse og beskæftigelse. Regeringen er meget opmærksom på behovet for styrkelse af fagligheden i grundskolen, jf. den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse, og vil i forlængelse af undersøgelsens resultater foreslå en række ændringer på folkeskoleområdet. PISA-undersøgelsen viser, at de frie grundskoler i matematik og læsekompetence ikke klarer sig bedre end folkeskolen, men måske nærmere i underkanten, og behovet for en styrkelse af fagligheden på frie grundskoler vil derfor også indgå i regeringens overvejelser som et led i den samlede opfølgning på PISA-undersøgelsen.«Det er altså fagligheden, der skal prioriteres, forstår man, men læser man, hvad ændringsforslaget går ud på, er der kun ganske få ord om faglighed. Derimod er der mange ord om, ja hvad mon? Svaret er: Elevens demokratiske indstilling og personlige, alsidige udvikling! Således foreslår fru Tørnæs, at der i lovens 1 tilføjes følgende passus:»skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.«og videre hedder det:»( ) Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive på hvilke klasse- eller alderstrin, der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, fastsætte mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål) samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.«(mine kursiveringer) Endelig fremføres det, at»i det omfang skolen ikke har fastsat slutmål ( ) og delmål ( ), der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.«hvad i alverden er meningen? Ideligt tales der om faglighed, og så er det personlighedens bearbejdelse, det hele drejer sig om! Ulla Tørnæs har ikke forstået, at grunden til, at man i Danmark har friskoler, er den helt enkle, at hvis man ikke kan lide folkeskolen, kan man lade sit barn undervise derhjemme eller man kan sende det på en friskole, der underviser i overensstemmelse med ens egne normer for god undervisning. Nu skal de frie grundskoler tilpasse sig folkeskolens formålsparagraf og faglighedsbegreb, og dersom de ikke formår dette, skal folkeskolens»slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål)«gælde for dem. Den åndelige frihed er afskaffet, men hvis så bare der var tale om faglighed i det, der -8-

9 hedder Fælles Mål, så kunne man måske bære over med ministeren. Lad os derfor se på, hvad Fælles Mål fortæller om faget dansk, hvis faglige niveau ligger Ulla Tørnæs meget på sinde:»formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk.2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk.3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.«jeg vil udelukkende forholde mig til stk. 1 og 2 i formålsparagraffen. Som ovenfor citeret viste PISA-undersøgelsen, at danske elever har problemer med bl.a.»læsekompetencen«, hvorfor fagligheden skal styrkes. Nu vil Tørnæs gøre Fælles Mål til faglig målestok også for de frie skoler, og man må spørge: Hvorfor står der så intet om denne faglighed i formålsparagraffen? Eleverne skal»opleve sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet«, og deres»lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre«skal styrkes. Efter mit beskedne skøn er disse formuleringer udtryk for et ønske om åndeligt at massere de danske skolebørn, ikke at lære dem at læse og skrive; det må i hvert fald blive endog særdeles svært at måle»lyst«og»oplevelse«, når eleverne næste gang skal deltage i en international prøve. Det er tydeligt, at Ulla Tørnæs er et barn af Ritt Bjerregaards skolerevolution. Der tales godt nok ikke længere om opgør med middelklassen, men fru Bjerregaards ånd eller mangel på samme er der godt nok, for som hun så klart forstod - når begrebet faglighed har mistet sin værdi og sin betydning, er der kun en tom skal tilbage, som den til enhver tid siddende undervisningsminister kan udfylde, som han/hun måtte have lyst til, og det var for Bjerregaard ligemageri. For Tørnæs er fokus et lidt andet, men hendes forslag til ændring af loven om friskoler og private grundskoler afspejler folkeskolens egen fallit: Faglighed er blevet ensbetydende med personlig udvikling, tolerance og demokratisk sind, og det er så den måde, man vil løse problemerne med læsefærdigheder, som PISA-undersøgelsen har afdækket. Dette er Fogh Rasmussens værdikamp, som han har valgt at spise sit folk af med: En undervisningsminister, der er uvidende om det ideologiske felttog, der ødelagde folkeskolen, hvorfor hun naturligvis ikke er i stand til at gøre op med dette spøgelse. I skrivende stund er den ny regering endnu ikke udpeget, men jeg vil dog udtrykke mit håb om, at statsministeren vil overveje sit valg af undervisningsminister nok engang. -9-

10 »30 år i folkestyrets tjeneste«af David Helin Boganmeldelse af Karl Dybdal I elvte time - måske for sent - kom bogen "30 år i folkestyrets tjeneste" For at bruge et Søren Kierkegaard-citat: "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns" så kunne man have ønsket for denne bog, at det omvendte - om end ret naturstridigt - havde været tilfældet. I så fald ville Folkebevægelsens arbejde og resultater sikkert have båret flere frugter. Forfatteren og historikeren David Helin har med sin politiske og uddannelsesmæssige erfaring forstået at samle et enormt materiale, bearbejde det til en bog, som kronologisk beretter om især Folkebevægelsens utrættelige - men ofte håbløse - arbejde for en hjertesag, der har formået at fastholde en ukuelig kampgejst. Vi har her en bog, som for både nej-sigere som ja-sigere kaster et - vel tendentiøst - men berettiget klart lys over baggrunden for modstandernes vedholdende kamp mod en stadig tættere tilknytning til EF/EU. Fra side til side fornemmer man forfatterens glød og engagement. Og selv om man ikke er i tvivl om forfatterens ståsted, så er her ikke tale om et skønmaleri. Forfatteren leverer et rimelig objektivt og videnskabeligt arbejde. I en lettilgængelig stil krydret med flere af medlemmernes personlige bidrag føres vi med historiens gang såvel gennem bevægelsens opgangs- som nedgangstider. Løbende orienterer forfatteren om politikernes åbne som slet skjulte dagsordner, der pø om pø måske mere har haft til formål at overbevise vælgerne end objektivt at orientere den danske befolkning forud for folkeafstemninger og parlamentsvalg. I samme forløb berettes om Folkebevægelsens diverse succesfulde som fejlslagne strategier og kampe. Jubelen, når sejren var i hus, og eftertænksomhed og efterrationalisering, når man efter nederlaget slikkede sårene. Nok har»folkebevægelsen mod EU«ikke opnået det mål, som bevægelsen satte sig ved sin fødsel, og nok har øvrige modstanderbevægelser ligeledes mistet terræn ved de respektive parlamentsvalg. Det til trods har bevægelserne bidt sig fast i haserne på politikerne, hvilket har givet dem sved på panden ved hvert parlamentsvalg og især forud for de respektive folkeafstemninger. Politikerne har forstået, at den danske befolkning fortsat er skeptisk, hvorfor selv sandheder, som muligvis ville kunne få befolkningen til at svinge om til fordel for nej-sigere, holdes skjult eller smøres ind i noget sukkersødt, så fordrejninger og små»rævekager«lettere glider ned. Foruden Folkebevægelsens historie omtales også andre modstanderbevægelser og -grupper først og fremmest deres program, baggrund og politiske tilhørsforhold. Redegørelsen er dog mere periferisk, men absolut sober og positiv. -10-

11 Bogen er som sagt lettilgængelig, spændende og interessant ikke mindst de forskellige fortællinger af kendte og mindre kendte personer. De mange illustrationer (plakater, fotos, tegninger og mærkater) er med til at pifte bogen op. Desuden skal bogen roses for en omfattende liste over anvendt litteratur og kilder. Ligeledes er bogens person- og emneliste omfattende, hvilket sammen med en udførlig indholdsfortegnelse gør bogen til et fortræffeligt opslagsværk. Slutteligt kan jeg kun anbefale bogen for alle - Også ham/hende, som ikke sympatiserer med Folkebevægelsen eller med EF/EU-modstandere i det hele taget, kan få udbytte af at læse bogen og måske endda blive inspireret til at tage visse holdninger op til revision. David Helin:»30 år i folkestyrets tjeneste«grevas Forlag ISBN: Pris: 220,00 kr. (Interne meddelelser, kortere læserindlæg, nekrologer og mindeord er udeladt) -11-

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var

Lidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var Lidt historie Gjerndrup Friskole er startet den 10.august 1990. Skolen startede med at leje den nedlagte folkeskole af kommunen. Ved skolestart var der 32 elever. Allerede tre år efter køber Gjerndrup

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere