Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde"

Transkript

1 Hit med historien Grundbog til 9. klasse Kapitlet, Det onde

2 50155_rgb_hit med historien 10/24/05 1:20 PM Page 86 HOLOCAUST OG FOLKEDRAB Hvad kan få mennesker til at hade andre befolkningsgrupper så meget, at de forsøger at udrydde dem? Det har adskillige forskere forsøgt at give et svar på i tidens løb. Mange har taget udgangspunkt i nazisternes folkedrab for at finde nogle forklaringer, der måske også kan bruges til at forklare andre folkedrab. I de sidste ca. 30 år er nazisternes folkedrab blevet kaldt Holocaust. Betegnelsen blev udbredt efter en amerikansk tv-serie fra 1978 af samme navn. Serien fortalte gribende om en jødisk families skæbne i det nazistiske Tyskland. Ordet holocaust stammer fra det latinske ord for brændoffer. Emnet i grundbogen gennemgår nazisternes Holocaust.

3 50155_rgb_hit med historien 10/24/05 1:20 PM Page 87 DET ONDE Men det skete igen og igen Sudan er et af verdens fattigste lande. Det har været præget af uro og borgerkrige bl.a. mellem arabere og sorte, siden landet blev selvstændigt i Den arabiske befolkningsgruppe har regeringsmagten. Derfor har den overvejende sorte bondebefolkning i Darfur-provinsen - et område i den nordvestlige del af Sudan på seks gange Danmarks areal - længe kæmpet for at løsrive sig fra Sudan. Så blev der fundet olie i Darfur. Det ville være en god indtægtskilde for Sudan. Regeringen ville derfor ikke give slip på disse rigdomme. I 2003 begyndte regeringen at fordrive den sorte befolkning fra områder i Darfur. Den arabiske Janjaweedmilits udførte det beskidte arbejde. Militsen blev forsynet med våben, kameler og DET ONDE heste. Militsen overfaldt de sortes landsbyer. De, der ikke nåede at flygte, blev dræbt og landsbyerne brændt ned. Indimellem fik Janjaweed-militsen hjælp af det sudanesiske luftvåben, der bombede landsbyerne. Fra 2003 til 2005 blev mere end mennesker i Darfur dræbt af Janjaweed-militsen, og omkring 1 mio. mennesker blev drevet på flugt. I begyndelsen af 1990 erne opstod der borgerkrige i det tidligere Jugoslavien. Den blodigste fandt sted i Bosnien-Hercegovina fra 1992 til 1995, hvor de tre befolkningsgrupper: de muslimske bosniakker, de bosniske serbere og de bosniske kroatere kæmpede om magten. For at sikre sig kontrollen med så store dele af Bosnien som muligt forsøgte grupperne at fordrive de andres befolkninger. Det kaldes etnisk udrensning. Alle tre parters hære og militser fore87

4 Denne flygtningelejr i Darfur blev ironisk kaldt Hilton. I 2004 levede her sorte sudanesere, der var fordrevet af den berygtede Janjaweed-milits. Sudans regering gav hvert medlem af militsen et gevær, en kamel eller en hest og et beløb, der svarede til 100 kr. Til gengæld skulle militsmedlemmet deltage i overfald, plyndringer og drab i landsbyer i Darfur-provinsen. tog grusomme overgreb i form af massakrer, tortur og voldtægter mod hinandens befolkninger. Ca mennesker blev dræbt. De bosnisk-serbiske militser fik hjælp fra Serbien og havde overtaget indtil borgerkrigens sidste år. For at beskytte bosniakkerne opret- De bosnisk-serbiske soldater myrdede mere end drenge og mænd i Srebrenica. Ligene blev kastet i massegrave. Efter krigen forsøgte man at identificere de mange lig. I 2005 var de hovedansvarlige for massakren, den bosnisk-serbiske præsident Radovan Karadzic og hans general Ratko Mladic, der gav ordre til drabene, endnu ikke arresteret. 88 HIT MED HISTORIEN!

5 BOSNIEN-HERCEGOVINA Den nuværende republik har et areal, der er lidt større end Danmark og en befolkning på 4,3 mio. Omkring 1990 var de største befolkningsgrupper:.bosniakker - ca. 44 %, hvoraf hovedparten var muslimer.bosniske serbere - 31 %, hvoraf de fleste var ortodokse kristne.bosniske kroater - 7 %, hvoraf de fleste var romerskkatolske.andre ca. 8 %. tede FN seks såkaldte sikre zoner. Her skulle FN-soldater sikre dem mod overgreb. En af disse zoner var byen Srebrenica i den østlige del af Bosnien. I juli 1995 erobrede de bosnisk-serbiske soldater alligevel byen. Uden at FNsoldaterne kunne forhindre det, blev byens bosniske kvinder, børn og gamle sendt af sted i busser. Mellem og mænd og drenge ned til 12 år blev tilbageholdt og dræbt af de bosnisk-serbiske soldater. Fra 1941 til 1945 dræbte nazisterne ca. 6 mio. jøder, op mod 1/2 mio. sigøjnere og hundredetusinder af andre civile. Nazisternes folkedrab blev længe betragtet som en enkeltstående grusomhed. Noget tilsvarende var aldrig sket før og ville aldrig ske igen, troede man. Det særlige ved det nazistiske folkedrab var dets omfang og effektivitet. Men efter 1945 er der begået flere folkedrab. Og undersøgelser har FOLKEDRAB vist, at det også er sket før. Som ordet viser, er folkedrab forsøg på at udrydde folk. Krige kan også koste titusinder af menneskeliv. Men folkedrab er noget andet end krig. Krige udkæmpes mellem stater efter bestemte regler. Formålet med en krig er at tvinge modparten til at overgive sig - og ikke at dræbe så mange som muligt af modpartens befolkning. For dem, der iværksætter et folkedrab, ses det som en nødvendighed for at få skabe et nyt og bedre samfund. I 1948 vedtog FN en konvention om forebyggelse og straf for folkedrab. Definitionen af folkedrab lød sådan:... enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk (en befolkningsgruppes særlige måde at leve på), racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen, e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe. DET ONDE 89

6 Tyskland tabte Første Verdenskrig og skulle betale en stor krigsskadeserstatning. For at kunne betale trykkede staten flere pengesedler. Det betød en voldsom inflation, dvs. at pengene bliver mindre og mindre værd. Her er de så lidt værd, at kvinden tænder op i komfuret med dem. Tyskland omdannet til en demokratisk republik. Forfatningen blev udarbejdet i byen Weimar. Derfor blev styret omtalt som Weimarrepublikken. I Tyskland var mange frustrerede over den hårde fredstraktat, der udløste krise og fattigdom. Krigen var udkæmpet uden for Tysklands grænser. Derfor havde mange også svært ved at forstå, at den tyske hær faktisk havde tabt. Der opstod myter om, at Tyskland var narret til at slutte fred - at landet så at NSDAP - de utilfredses parti Ved fredsslutningen i Versailles i 1919 efter Første Verdenskrig ( ) måtte Tyskland gå med til meget hårde fredsbetingelser. Bl.a. skulle Tyskland påtage sig hele ansvaret for krigen, betale en enorm krigsskadeserstatning og afgive store landområder. Den tyske kejser var flygtet, og i 1919 blev UDDRAG AF NSDAPS PARTIPROGRAM FRA Vi kræver sammenslutning af alle tyskere på grundlag af folkenes selvbestemmelsesret til ét Stortyskland. 4. Kun den kan være statsborger, som er folkefælle. Folkefælle kan kun den være, som er af tysk blod, uden hensyn til konfession (religiøse overbevisning). Ingen jøde kan derfor være folkefælle. 5. Den, der ikke er statsborger, skal kun kunne leve i Tyskland som gæst og må stå under fremmedlovgivningen. 90 HIT MED HISTORIEN!

7 NSDAPs Fører - Hitler i front, med sine støtter bag sig. sige var dolket i ryggen. Gerningsmændene skulle være et komplot af jøder, kommunister og kapitalister. Denne dolkestødslegende tog bl.a. det tyske nazistparti til sig. Partiets fulde navn var National-sozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP). Ifølge sit program fra 1920 ville partiet kæmpe mod Versaillestraktaten. Det nationale bestod i, at alle områder, hvor der levede tyskere, skulle samles i et nyt Stortyskland. Demokratiet skulle afskaffes og erstattes med en stærk statsmagt. Det socialistiske handlede bl.a. om, at staten skulle overtage fabrikkerne. På den måde ville man undgå, at private fabriksejere udnyttede arbejderne. I det ny Stortyskland var der ikke DET ONDE 91

8 WEIMARREPUBLIKKENS FORFATNING Rigspræsidenten Valgt af vælgerne for 7 år ad gangen. Statens overhoved. Udnævnte og afskedigede rigskansleren og rigsministrene. Rigspræsidenten og Rigsregeringen havde den udøvende magt. Rigsregeringen Rigskansleren Rigsministrene Rigskansleren og rigsministrene udgør rigsregeringen. Rigsregeringen skal gå af, hvis et flertal i Rigsdagen er imod dem. Havde sammen med Rigspræsidenten den udøvende magt. Rigsdagen Valgt af vælgerne. Valg mindst hvert 4. år. Rigsdagen havde den lovgivende magt. plads til jøder. Partiet var fra begyndelsen stærkt antisemitisk (anti-jødisk). I 1921 blev Adolf Hitler NSDAPs formand. Han ændrede partiets organisation. Partiets medlemmer havde ikke længere indflydelse på dets politik. Hitler selv Vælgerne Valgretsalderen var 20 år. Tyskland var delt i en række Länder (delstater), som havde et vist selvstyre. Hvert Land havde en Landdag og en Länderregering. Länderne valgte medlemmerne af Rigsrådet, som kunne stoppe love, der var vedtaget af Rigsdagen. fik uindskrænket magt og tog betegnelsen Føreren. Hitler oprettede Sturmabteilung (SA). Korpset skulle beskytte Hitler selv, holde orden ved partiets møder, overfalde modstandere og lave ballade, når modstandernes partier holdt møder. NSDAP udgav også en avis, Völkischer Beobachter, der tordnede mod Weimarrepublikken, jøderne og andre grupper, som nazisterne anså for at være fjender af det tyske folk. Vejen mod magten Weimarrepublikken var delt i forskellige delstater. I 1923 forsøgte nazisterne med et kup at overtage magten i Bayern. Kuppet startede i en ølstue i München. Udenfor samledes nazister, som marcherede mod byens centrum. Her kom det til skudveksling med politiet, som kostede 16 nazister og tre betjente livet. Hitler og andre ledende nazister blev arresteret. Partiet blev forbudt. Hitler blev idømt fem års fængsel, men blev løsladt efter kun ni måneder. Under det meget milde fængselsophold skrev Hitler Mein Kampf, der blev nazisternes bibel. I bogen blev der ikke lagt skjul på, hvad Hitler ville stille op med jøderne: De skulle udryddes. Kort efter Hitlers løsladelse blev forbuddet mod NSDAP ophævet. Det mislykkede kup fik Hitler til at indse, at nazisterne måtte søge at komme til magten ad demokratisk vej - i hvert fald 92 HIT MED HISTORIEN!

9 officielt. I det skjulte bekæmpede SA og andre nazistiske grupperinger stadig modstanderne med vold. I sidste halvdel af 1920 erne oprettede nazisterne en række organisationer, der skulle få folk til at slutte sig til partiet. Hitlerjugend blev oprettet i Organisationen arrangerede spændende ture og blev meget populær. Senere kom der nazistiske organisationer for skoleelever, kvinder, lærere, læger osv. Og partiet var en succes. I 1926 var der medlemmer.to år senere var der Trods stigende medlemstal gik det ikke så godt ved valgene.ved valget til Rigsdagen i 1928 fik NSDAP kun 12 mandater ud af de i alt 581 pladser. I 1924 havde det opnået 32 mandater. En væsentlig årsag til partiets tilbagegang var, at det begyndte at gå fremad for den tyske økonomi. Flere fik arbejde, og forbruget steg. NSDAP var først og fremmest et protestparti, som færre tyskere stemte på. Det hjalp ikke, at Hitler, Joseph Goebbels og de andre partiledere tordnede mod jødisk monopolkapitalisme og renteslaveri. Dvs. påstanden om, at jøderne ejede de fleste virksomheder og banker i Tyskland, og at de lånte penge ud mod ekstremt høje renter. Hvis tilslutningen til NSDAP ved valgene skulle blive større, måtte partiet ændre kurs, så det appellerede til flere vælgere og ikke kun blev opfattet som et parti, der ville lave samfundet om i en socialistisk retning. Hitler mødtes også med repræsentanter fra den tyske højfinans (bankverdenen og erhvervslivet). Han forsikrede repræsentanterne om, at NSDAP var et rent nationalistisk parti, og at de socialistiske punkter i programmet ikke betød noget. Dermed opnåede Hitler, at højfinansen støttede nazisterne med Hitler skulle have folk til at støtte NSDAP - derfor blev Hitlerjugend oprettet. Organisationen arrangerede spændende ture og blev meget populær. DET ONDE 93

10 SA (STURMABTEILUNG) OG SS (SCHUTZSTAFFEL) Fra NSDAPs start havde partiet kampgrupper, der var organiseret i SA. Interesserede kunne melde sig ind i SA, der efterhånden udviklede sig til en selvstændig magtfaktor. I 1933 udgjorde SA en hær på ca. 1/2 mio. mand. Ved nazisternes magtovertagelse blev SA hjælpepoliti. Det var dog ikke traditionelle politiopgaver SA tog sig af, men mord, vold og terror mod socialdemokrater og kommunister. SA s hærgen blev et problem for Hitler, og han frygtede, at organisationens leder Ernst Röhm ( ) havde planer om at tage magten. I 1934 havde SA ca. 4 1/2 mio. medlemmer. Så besluttede Hitler at slå til mod SA. Ved hjælp af hæren (Reichswehr) og SS blev SA afvæbnet. Röhm og den øvrige ledelse af SA blev dræbt. SS er forkortelsen for Schutzstaffel (beskyttelsesgruppe). SS blev oprettet som et særligt korps under SA i Dets opgave var at beskytte Hitler og NSDAPs ledelse. I 1929 blev Henrich Himmler ( ) rigsfører for SS. Under hans ledelse frigjorde SS sig fra SA og blev et elitekorps, der til det sidste var loyalt over for Hitler. Under SS blev der efterhånden oprettet en række underafdelinger, bl.a. SD, Sicherheitsdienst des Reichsführers SS, der under ledelse af Reinhard Heydrich ( ) havde ansvaret for udryddelsen af jøderne. Billedet af Hitler omgivet af medlemmer af SA er fra HIT MED HISTORIEN!

11 MEIN KAMPF OM RACEBLANDING I Mein Kampf skrev Adolf Hitler: Resultatet af alle former for raceblanding vil derfor være:.nedbrydning af den højere races niveau.fysisk og intellektuel regression og derfor begyndelsen på en langsom, men sikker fremadskridende sygelighed. millioner af mark i årene I 1929 udviklede der sig en verdensomspændende økonomisk krise. Den ramte Tyskland hårdt. For at kunne betale af på krigsskadeserstatningen måtte Tyskland, for at få flere penge, eksportere flere varer til udlandet, end der blev importeret. Krisen betød, at udlandet ikke havde råd til at købe så mange tyske varer. Derfor faldt produktionen og lønningerne i Tyskland, og arbejdsløsheden steg igen. Regeringen bestod af flere partier og kunne ikke blive enige om, hvordan den skulle imødegå krisen. Og så blev der udskrevet valg i Nazisterne satte alt ind i valgkampen. I voldsomme verbale udfald gav nazisterne kommunister og jøder skylden for Versaillestraktaten og krigsskadeserstatninger,weimarrepublikken og den almindelige tyske elendighed. Samtidig lovede nazisterne guld og grønne skove til alle andre grupper i samfundet: Bolig- og leveforholdene i byerne skulle forbedres, bønderne skulle have en højere pris for deres varer.tyskerne skulle igen være et stolt folk. Og kampagnen virkede. NSDAP opnåede 107 mandater i Rigsdagen. Magtovertagelsen Weimarrepublikken var i krise. Det var vanskeligt at få dannet en stabil regering. Den 84-årige rigspræsident Paul von Hindenburg ( ) evnede ikke eller ville ikke støtte op om de demokratiske kræfter, men regerede ved hjælp af nødforord- Joseph Goebbels ( ) blev i 1929 NSDAPs rigspropagandaleder. Han dygtigt til at bruge den tids kommunikationsmidler som radio og film til at formidle nazisternes program og iscenesætte førerkulten omkring Hitler. Ved magtovertagelsen i 1933 blev han minister for folkeoplysning og propaganda og fik den fulde kontrol med uddannelsessystemet, pressen og kulturlivet. DET ONDE 95

12 ninger (love, der ikke var vedtaget i Rigsdagen). I 1932 blev der på ny udskrevet valg til Rigsdagen. For at øge ustabiliteten og få folk til at kræve et nyt styre lod nazisterne SA angribe politiske modstandere. SA havde opnået status som en slags hjælpepoliti, så det egentlige politi kunne ikke stoppe dem. Resultatet var, at flere hundrede mennesker blev dræbt.ved Hamburg kom det til et egentligt slag mellem kommunister og nazister. 19 blev dræbt og ca. 300 såret. Hitler, Goebbels og de andre nazistiske ledere brugte radio og film i kampagnen. Det virkede. NSDAP fik 230 af Rigsdagens 581 mandater og var dermed det største parti. Hitler krævede at blive rigskansler, og at nazisterne fik flere vigtige ministerposter i regeringen. Det afslog den siddende rigskansler. Der blev udpeget en regering. Men da Rigsdagen mødtes for første gang, var der ikke det nødvendige flertal, for at regeringen kunne godkendes. Derfor blev der endnu en gang udskrevet valg til Rigsdagen.Ved det andet valg i 1932 gik NSDAP 24 mandater tilbage. Det lykkedes stadig ikke at skabe en regering, som flertallet i Rigsdagen støttede. I slutningen af januar 1933 udnævnte rigspræsidenten von Hindenburg Hitler til rigskansler. For at få Rigsdagens accept måtte Hitler dog gå med til, at kun tre af rigsregeringens 12 ministre var fra NSDAP. Førerstaten Hitler og hans parti havde aldrig lagt skjul på, at de var imod Weimarforfatningen. Nu havde partiet opnået en væsentlig indflydelse. Spørgsmålet for Hitler var så, hvordan han kunne opnå den totale magt. Ca. en måned efter magtovertagelsen brændte Rigsdagsbygningen. Branden var påsat af en ung hollandsk kommunist, der straks blev pågrebet. Nazisterne fik hurtigt skabt en historie om, at det tyske kommunistiske parti stod bag. Hundredvis af kommunistiske tillidsfolk og rigsdagsmedlemmer blev arresteret og sat i koncentrationslejr. Rigskansleren Hitler hævdede, at et komplot af kommunister og andre fjender truede det tyske samfund. Dagen efter Rigsdagsbranden udstedte Hitler en forordning til beskyttelse af folk og stat, som begrænsede grundlæggende demokratiske rettigheder, bl.a.:.den personlige frihed.ytringsfriheden De første koncentrationslejre blev åbnet kort efter nazisternes magtovertagelse i Her blev kommunister og andre politiske modstandere sat til hårdt arbejde. Få blev løsladt igen. Mange blev henrettet, og andre døde af sult og sygdom. Billedet er fra den første koncentrationslejr Sachenhausen, der blev oprettet nord for Berlin. 96 HIT MED HISTORIEN!

13 KONCENTRATIONSLEJR En koncentrationslejr er et fængsel, hvor styret anbringer sine modstandere uden retssag og tidsbegrænsning. I tidens løb har sådanne lejre har været brugt i en række lande. Nazisterne anlagde ca. 25 KZ-lejre (Konzentrationslager) med tilsammen filialer. Efterhånden ændredes lejrenes opgaver: : Politiske fanger. Bl.a. Dachau og Sachenhausen. Fangerne blev udsat for tortur : Straffe- og opdragelseslejre som Buchenwald og Mauthausen. Fangerne levede under umenneskelige forhold og arbejdede som slaver. Homoseksuelle og andre, der ikke passede i nazisternes ideologi, blev anbragt i lejrene : Slavelejre KZ-fanger blev lejet ud som slavearbejdere. Nogle KZ-lejre fik afdelinger, der fungerede som udryddelseslejre. Det var i disse lejre, jøder blev anbragt..trykkefriheden.forenings- og forsamlings friheden. Hitler regnede med, at nu kunne nazisterne få absolut flertal. I marts 1933 udskrev han endnu et valg til Rigsdagen.Til Hitlers skuffelse fik NSDAP kun 44 % af stemmerne. Reelt havde nazisterne flertal, da de kommunistiske rigsdagsmedlemmer var arresteret. Nazisterne kunne derfor danne regering. Hitler fremlagde den såkaldte bemyndigelseslov for Rigsdagen. Den gav regeringen ret til for en periode på fire år at bestemme lovene. I den periode behøvede de altså ikke at blive vedtaget af Rigsdagen. Dermed var Rigsdagen som lovgivende myndighed sat ud af kraft, og Tyskland reelt et diktatur. Loven blev vedtaget med et stort flertal. Nu havde nazisterne frie hænder til at tage magten. Det kommunistiske parti var sat ud af spillet. Nu kom turen til fagforeninger, Socialdemokratiet og andre ikke-nazistiske organisationer og partier, som nazisterne opfattede som modstandere. De blev opløst og deres ledere sat i koncentrationslejr. I 1934 døde rigspræsidenten von Hindenburg. Hitler udråbte sig selv til Fører og havde fra da af den absolutte magt i Tyskland. Tyskernes passivitet Med Hitler som Fører var demokratiet definitivt afskaffet og erstattet med diktaturet. Man kan undre sig over, hvorfor tyskerne fandt sig i det. Selv om NSDAP fik flere og flere medlemmer, udgjorde de dog kun en brøkdel af befolkningen. Så hvorfor gjorde tyskerne ikke oprør? Det er der flere grunde til. Hvilke der er vigtigst, er historikerne ikke enige om. I 1930 erne var en demokratisk styreform ret nyt i de fleste europæiske lande. Tyskland havde først fået en egentlig demokratisk forfatning med Weimar-republikken. Derfor var der ikke den samme tillid til denne styreform, som man har i dag. I en række lande var demokratiet da også erstattet med mere eller mindre diktatoriske styreformer. Også i Danmark var mange skeptiske over for demokratiets evner til at løse den økonomiske krise. Omkring 1930 var der flere socialdemokrater og kommunister tilsammen, end der var nazister i Tyskland. Men fjendskabet mellem det socialdemokratiske og det DET ONDE 97

14 En parade, hvor Hitler taler til soldater og det tyske folk. Paraderne var præget af en streng orden, hvor tilhørerne stod i snorlige rækker og hyldede deres fører. kommunistiske parti var større end til NSDAP. Først da nazisterne kom til magten, fandt socialdemokrater og kommunister ud af at arbejde sammen. Men så var det for sent. Nogle historiebøger fremstiller almindelige tyskere som ofre for nazisterne. Selv om nazisterne tilsyneladende kom til magten ad demokratisk vej, var det reelt SA s terror, der satte demokratiet ud af spillet. Da Hitler først havde fået magten, slog nazisterne med voldsom brutalitet ned på den mindste kritik. De almindelige tyskere var også ofre for den massive ensretning og hjernevask, som Goebbels stod i spidsen for. Men måske var store dele af befolkningen tilfredse med, at nazisterne overtog styret. For mange tyskere var perioden under Weimarrepublikken præget af utryghed, opløsning, krise, arbejdsløshed og vold. Folk længtes efter de gode gamle dage før Første Verdenskrig. Dengang gik det fremad for Tyskland. Mange huskede tiden som en periode med ro, orden og tryghed og ikke mindst med gode og sunde værdier. I sine taler lovede Hitler, at med ham som fører ville de gode tider for folket og fædrelandet ikke kun blive genskabt - de skulle blive endnu bedre. Fra efteråret 1932 og til nazisternes magtovertagelse var der en vis fremgang i økonomien. Men det var nazisterne, der for alvor satte gang i hjulene. Den nazistiske stat iværksatte store offentlige arbejder, bl.a. boligbyggeri, udbygning af jernbanenettet og anlæggelsen af km motorvej. Også det kriseram- 98 HIT MED HISTORIEN!

15 I 1938 åbnede Hitler Folkevognsfabrikken, der skulle producere biler, som alle tyske familier kunne spare op til. Tyskerne glædede sig. Men da krigen kom året efter, blev det mest køretøjer til militæret, som blev fremstillet. Børnerige tyske familier fik æresbøger. Her klæbes forældrenes billeder ind i bøgerne. te landbrug blev hjulpet. Fra 1934 begyndte Tyskland en militær oprustning, der også skaffede mange arbejdspladser. Alt i alt var den nazistiske krisepolitik en succes. I 1936 var der igen fuld beskæftigelse, og den økonomiske krise var overvundet. Derfor er der ikke noget at sige til, at flertallet af tyskerne støttede Hitler og det nazistiske styre. Og så valgte man måske at se igennem fingrene med de racepolitiske indgreb og med at demokratiet var afskaffet. Nazisterne fik skabt et Volksgemeinschaft, dvs. at tyskerne oplevede følelsen af et stærkt fællesskab som folk. Det tyske Volksgemeinschaft var et racemæssigt blodfællesskab, som gik på tværs af befolkningsgrupper og klasser. Arbejdsgivere og arbejdere blev organiseret i samme organisationer. Selv om de havde forskellige interesser, arbejdede begge parter mod det samme mål:tysklands og det tyske folks storhed under Hitlers lederskab. Mod ugerningen Nazisterne havde aldrig lagt skjul på deres antisemitisme (jødehad). Ikke alle i Tyskland tilhørte det tyske folkefællesskab. Jøder og sigøjnere blev betragtet som indre fjender, der skulle bekæmpes. Ved nazisternes magt- DET ONDE 99

16 overtagelse i 1933 var der ca. 1/2 mio. jøder i Tyskland. Dvs. så lidt som 0,8 % af befolkningen. Alligevel begyndte nazisterne straks at diskriminere jøderne. Nazisterne iværksatte en boykotaktion mod jødiske forretningsdrivende og SA overfaldt jødiske handlende og ødelagde deres butikker. Udlandet protesterede, og tyskerne sympatiserede ikke med aktionen. Derfor blev den afblæst. I stedet vedtog nazisterne i løbet af 1930 erne mere end særlove, der gradvist gjorde jøderne retsløse. Først blev der indført en lov om, at kun folk af arisk afstamning (af tysk blod) kunne være ansat i det offentlige og have liberale erhverv som sagførere og læger. Det førte til fyringer af titusinder af jøder. Et højdepunkt i diskrimineringen af de tyske jøder var de såkaldte Nürnberglove fra Rigsborgerloven fastslog, at jøderne var andenrangsborgere med begrænsede rettigheder. Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære forbød jøder og ariere at gifte sig og have seksuelt samkvem med hinanden. Nazisterne forsøgte at få jøderne til at forlade Tyskland. I de første fire år, nazisterne var ved magten, emigrerede ca jøder. Når ikke flere udvandrede, hang det uden tvivl sammen med, at mange jøder troede, at diskrimineringen og forfølgelserne ville holde op. Desuden fik jøder, der havde formuer og ejendomme, kun lov til at tage meget begrænsede værdier med sig. Derfor valgte mange at blive. Endelig var det svært for jøderne at Den nazistiske jødeboykot i En SA-mand klæber en plakat op på en jødisk forretning. Teksten siger: Tyskere! Forsvar jer! Køb ikke hos jøder! 100 HIT MED HISTORIEN!

17 SÆRLOVE MOD IKKE-ARIER I 1930 erne udstedte det nazistiske styre omkring særlove, der primært var rettet mod jøderne. Her er nogle af de vigtigste: 1933:.Forbud mod, at ikke-arier kunne være embedsmænd og have liberale erhverv (advokat og læge).forbud mod schächten ( jødisk slagtemåde).jødiske medarbejdere ved kulturinstitutioner, radioen og pressen afskediges 1935:.Nürnberglovene 1936:.Jødiske læger måtte ikke længere være ansat på hospitaler og andre institutioner.sigøjnere måtte ikke længere gifte sig 1938:.Registrering af al jødisk ejendom.jøder skulle bære et særligt identitetskort.alle jødiske gadenavne erstattedes med tyske.jøder skulle tilføje Israel eller Sara til deres navn.jøderne blev holdt ansvarlige for Krystalnatten.Jødiske børn blev bortvist fra alle tyske skoler.forbudt for jøder at deltage i kulturelle arrangementer.jødiske pas blev stemplet med et stort J.Alle jødiske virksomheder blev overdraget til tyskerne.jødernes kørekort blev konfiskeret.forbud mod jødiske studerende på universiteterne 1939:.Forbudt for jøder at eje en radio.udgangsforbud for jøder efter kl. 20 om vinteren og 21 om sommeren finde et land, der ville tage imod dem. Ved udgangen af 1937 betød særlovene, at 1/3 af de tilbageblevne jøder i Tyskland I Europa var der en generel antisemitisme i begyndelsen af 1900-tallet. Gennem undervisningen, radio og film forsøgte nazisterne med alle midler at øge hadet til jøderne. Billedet er fra en udstilling i var uden arbejde og var helt afhængige af hjælp fra jødiske organisationer. I 1938 blev Østrig og dele af Tjekkoslovakiet indlemmet i Tyskland. Det indebar et større antal jøder inden for rigets grænser. Nazisterne vedtog nye indgreb mod jøderne for tvinge dem væk. Under ledelse af rigsmarskal Göring begyndte man en gennemgribende arisering af de tilbageværende jødiske virksomheder. Flere gange satte SA ild på jødiske forretninger og synagoger. I november 1938 forsøgte en ung polsk jøde at dræbe en tysk diplomat i Paris. Denne situation udnyttede Goebbels til et voldsomt verbalt angreb mod jøderne. I dyb hemmelighed fik SA, Hiterjugend og andre nazistiske organisationer ordre til at DET ONDE 101

18 En jødisk butiksindehaver rydder op efter Krystalnattens ødelæggelser. starte en spontan aktion mod jøderne natten mellem den 9. og 10. november Nazisterne havde regnet med, at almindelige tyskere ville slutte sig til angrebet. Det skete dog kun i begrænset omfang. Alligevel blev den såkaldte Krystalnat meget voldsom. Ca jødiske forretninger blev ødelagt, ca. 200 synagoger brændt og 91 jøder myrdet. Omkring jøder blev arresteret og sat i koncentrationslejre. De blev dog løsladt, mod at de forlod landet. Jøderne blev som samlet gruppe beskyldt for at være årsag til Krystalnatten, og de blev idømt en bod på 1 mia. Rigsmark. Den nazistiske stat beslaglagde beløbet, som jøderne fik udbetalt i erstatning fra forsikringsselskaberne for skaderne efter overgrebet. Også de resterende jødiske virksomheder og ejendomme blev beslaglagt. Dermed var jøderne helt udelukket fra det økonomiske liv. Efter Krystalnatten forstod jøderne, at forfølgelsen ville fortsætte, og at den ville blive mere brutal. Og at nazisterne ville bruge alle midler for at få jøderne til at udvandre. Derfor var der ikke andet at gøre end at komme ud af det tyske område. Men Tysklands nabolande havde stort set lukket grænserne for jødiske flygtninge. Alle jødiske pas var stemplet med et stort J, og det gjorde det let at identificere dem. Især Danmark førte en meget streng kontrol. Kun jødiske flygtninge, der i forvejen havde fået tilladelse af Justitseller Udenrigsministeriet fik lov til at komme ind i landet. Den tilladelse blev stort set kun givet, hvis man kunne dokumentere, at Danmark 102 HIT MED HISTORIEN!

19 JØDE (TREKVARTJØDE) Ægteskab tilladt Ægteskab forbudt Forældre Børn Børn bliver jøder Ægteskab tilladt Ægteskab tilladt Ægteskab forbudt JØDE (HELJØDE) Bedsteforældre Bedsteforældre Børn bliver jøder Ægteskab tilladt Børn bliver jøder Ægteskab forbudt Forældre Børn Børn bliver jøder Ægteskab tilladt Ægteskab tilladt Ægteskab forbudt Børn bliver jøder Børn bliver jøder Ren arier Kvartjøde Halvjøde Trekvartjøde Heljøde Tilhører det tyske blods- og folkefællesskab. Kan blive statsborger(reichsbürger). (Bastard 2. grad). Tilhører kun det tyske folkefællesskab. Kan blive statsborger (Bastard 1. grad). Tilhører kun det tyske folkefællesskab. Kan blive statsborger (Jøde) tilhører det jødiske blods- og folkefællesskab. Kan ikke blive statsborger Tilhører det jødiske blods- og folkefællesskab. Kan ikke blive statsborger For at undgå raceblanding udarbejdede nazisterne denne oversigt. Som det ses, blev en heljøde defineret som en person, der har fire jødiske bedsteforældre. DET ONDE 103

20 kun var et gennemrejseland. Trods vanskeligheder udvandrede mere end jøder fra Tyskland i Racens renhed GASSET I BUSSER Mange psykisk og fysisk handicappede blev dræbt i ombyggede busser. Passagerafsnittet var et helt lukket rum, som kunne fyldes med bussens udstødningsgas. De handicappede blev klædt af og undersøgt af en læge. Handicappede med guldtænder blev mærket med et kryds på ryggen, så guldet kunne fjernes efter drabet. Så blev handicappede lukket ind i bussen. Det var vigtigt, at den var helt fyldt. Ellers ville det vare for længe, før menneskene døde. Normalt var alle døde efter en halv times kørsel. Efterhånden begyndte man at indrette særlige gaskamre på institutionerne, hvor de handicappede blev dræbt med Zyklon-B, en gasart, som tidligere var brugt til at bekæmpe insekter med. Arvesyge personer og i racehygiejnisk henseende uønskværdige elementer forplantede sig i ulige stærkere grad end de arvesunde familier, hvorved folkets biologiske kvalitet vedblivende blev forringet. Sådan skrev den tyske jurist Walter Kopp i det danske fagblad Juristen i Det var nemlig ikke kun jøder og sigøjnere, som nazisterne opfattede som en trussel mod Tyskland og det tyske folk. I det tyske folk var der også mennesker, som blev betragtet som ikke-egnede, dvs. handicappede, retarderede, åndssvage osv. Som i andre lande, fx Danmark, forsøgte de tyske myndigheder at forhindre, at disse grupper fik arvesygt afkom ved at sterilisere dem. Mens nazisterne var ved magten, blev der foretaget mere end tvangssteriliseringer i Tyskland. Kopp påpegede videre, at disse ikke-egnede udgjorde en stadig større økonomisk belastning. Greb myndighederne ikke ind med racehygiejniske tiltag og forhindrede, at denne gruppe fik børn, havde Kopp beregnet, at antallet af sunde tyskere ville falde fra 66 mio. til 40 mio. i år I efteråret 1939 gik tyskerne et skridt videre ved i- værksættelse af Eutanasi-programmet. Eutanasi betyder medlidenhedsdrab. Programmet havde kodenavnet T4 efter hovedkontorets adresse Tiergarten Strasse 4 i Berlin. Formålet med programmet var at aflive fysisk og psykisk handicappede. På anstalterne blev sindssyge, invalide og åndssvage dræbt med indsprøjtninger med gift, gas eller kulilte fra bilernes udstødning. Omkring 400 mennesker, læger, chauffører, plejere osv., deltog i drabene. De gik under betegnelsen Stiftelsen og var pålagt absolut tavshed. De pårørende fik et brev, hvor anstaltens overlæge angav dødsårsagen som en pludselig opstået sygdom. Det fremgik også af brevet, at politiet havde beordret, at liget skulle brændes straks på grund af akut smittefare på institutionen. Drabene blev camoufleret. Derfor kender man ikke det præcise antal. Men det skønnes, at ca psykisk og fysisk handicappede blev dræbt i perioden Da rygtet om programmet 104 HIT MED HISTORIEN!

21 HVORDAN KUNNE DE FÅ SIG TIL DET? Læger og plejere var uddannet til at hjælpe syge. Hvordan kunne de så dræbe de handicappede? Svaret er, at det var en generel opfattelse, at svært handicappede ikke havde et værdigt liv. Det var en lettelse for dem selv og deres familie, hvis de døde. Gennem film og andet oplysningsmateriale blev læger og plejere overbevist om, at de faktisk gjorde de handicappede en tjeneste ved at lade dem få en barmhjertighedsdød. For at undgå, at den enkelte ansatte følte skyld, var drabsprocessen delt op. Læger udvalgte de handicappede. Plejere sørgede for, at de handicappede blev ført til stedet, hvor de skulle dræbes. Andre kørte bussen eller sørgede for, at der kom gas i gaskammeret. Andre igen fjernede de døde. Til sidst havde nogen til opgave at brænde ligene. bredte sig, blev det indstillet. Det blev dog genoptaget i Indtil det nazistiske Tysklands sammenbrud i 1945 blev yderligere ca psykisk og fysisk handicappede myrdet. Den evige jøde I en tale i begyndelsen af 1939 hævdede Hitler, at hvis der udbrød krig i Europa, ville det betyde tilintetgørelsen af den jødiske race i Europa. På det tidspunkt mente nazisterne, at jøderne i løbet af få år ville være fordrevet fra det tyske område. Hitler overdrog ansvaret herfor til sin nærmeste medarbejder og udpegede efterfølger Hermann Göring. Den praktiske opgave med Endlösung (den endelige løsning af jødespørgsmålet) overgav Göring til Reinhard Heydrich og SS. De nazistiske ledere havde dog i begyndelsen af 1939 næppe planer om, at tyskerne skulle forsøge at udrydde jøderne. Men med Tysklands angreb på Polen den 1. september 1939, der udløste Anden Verdenskrig, ændrede situationen sig. Den østligste del af Polen blev besat af Sovjetunionen. Polens vestligste del blev under navnet Warthegau indlemmet i Tyskland. Den midterste del blev en tysk koloni med betegnelsen Generalguvernementet, som Hitlers advokat Hans Frank blev sat til at styre. I Polen var der mere end tre mio. jøder. I Warthegau blev de fleste jøder fordrevet til Generalguvernementet. Andre blev indespærret i ghettoer i større byer som Lodz. De nazistiske ledere dis- Jøderne blev udsat for ydmygelser og chikane. Fotoet er fra omkring DET ONDE 105

22 LEBENSRAUM Hitler talte om tyskernes behov for og ret til Lebensraum (livsrum). Alle de områder, hvor der boede tyskere, skulle indlemmes i Tyskland. Men ikke nok med det. For at skaffe ressourcer til Tyskland og plads til tyskerne skulle Tyskland skaffe sig landområder i Østeuropa og Sovjetunionen. Befolkningen, der boede i disse områder, skulle underlægge sig tysk overherredømme. Allerede i Mein Kampf havde Hitler skrevet om sine udenrigspolitiske mål:... sikre det tyske folk den jord her i verden, der tilkommer det. Og denne aktion er den eneste, som over for Gud og vor tyske efterverden vil retfærdiggøre et blodoffer... Den jord, på hvilken tyske bondeslægter engang i fremtiden kan avle kraftige sønner, vil billige indsatsen af sønner i dag og engang i fremtiden frikende de ansvarlige statsmænd for blodskyld og folkeofring, selv om nutiden forfølger dem. Tysklands besættelse af Polen i 1939 og angrebet på Sovjetunionen i 1941 skulle skaffe det ønskede Lebensraum. OPERATION BARBAROSSA Den 22. juni 1941 indledte Tyskland Operation Barbarossa, angrebet på Sovjetunionen. Mere end 3 mio. soldater, tanks og fly blev sat ind. Planen var, at Sovjetunionen skulle bryde sammen i løbet af et halvt år. Millioner af sovjetiske soldater og civile blev dræbt. Men Sovjetunionen overgav sig ikke. Den tyske fremrykning fortsatte til sommeren Fra vinteren begyndt de sovjetiske tropper at trænge tyskerne tilbage. 106 HIT MED HISTORIEN!

23 KRAKOWS GHETTO I de dårligste kvarterer i de polske byer blev jøderne stuvet sammen i ghettoer omgivet af mure. Da Anden Verdenskrig brød ud, levede der ca jøder i Krakow og omegn. De fleste boede i bydelen Kazimierz. Bortset fra arbejdsduelige fik jøderne ordre til at forlade Krakow. Fotoet viser jøder på vej væk fra Krakov. I 1941 blev der oprettet en ghetto i den forfaldne forstad Podgorze. Ghettoen var lille, og de jøder rådede i alt kun over værelser. Overbefolkningen blev værre, da yderligere jøder fra omegnen blev tvunget til ghettoen. I 1942 begyndte tyskerne at deportere jøder fra ghettoen til udryddelseslejren Belzec. I 1943 blev de sidste jøder fra Podgorze-ghettoen sendt til den nærliggende kz-lejr Plaszow og resten til udryddelseslejren Auschwitz- Birkenau. Kun omkring af Krakows jøder overlevede krigen. kuterede, hvad man skulle stille op med jøderne. De overvejede bl.a. at sende dem til den østligste del af Polen, til Sibirien og til Madagaskar i det Indiske Ocean. Men planerne blev ikke til noget. Goebbels havde i taler, udstillinger, bøger og film iværksat hadekampagner mod jøderne. Kort tid efter besættelsen af Polen fik han i ghettoen i Lodz optaget scener til dokumentarfilmen Der ewige Jude, der skulle skabe afsky for jøderne og deres måder at leve på. Og filmen virkede - selv på Goebbels. Efter at have set optagelserne fra ghettoen skrev han i sin dagbog: Skildringerne er så grusomme og brutale i detaljerne, at blodet fryser til is i mine årer. Denne jødedom må udryddes! Nogle historikere mener, at filmen Der ewige Jude havde en væsentlig betydning for, at Hitler og de øvrige nazistiske ledere besluttede, at løsningen på jødeproblemet var, at de skulle udryddes. Aktion Reinhard I sommeren 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen. Hitler ville udslette den kommunistiske stat og skabe tysk Lebensraum. I løbet af kort tid nåede de tyske hære dybt ind i det enorme land. I det område, der kom under tysk kontrol, boede millioner af jøder. Det problem havde Heydrich med Hitlers godkendelse en løsning på. Efter de tyske hære fulgte en styrke på ca SS-soldater fordelt på fire Einsatzgrupper. Deres opgave var at dræbe alle jøder, sigøjnere og fremtrædende kommunister. I løbet af det næste halve år likviderede indsatsgrupperne ca. 1/2 mio. russere, hvoraf ca var jøder. Reinhard Heydrich og hans medarbejdere havde også udtænkt en plan for udryddelse af jøderne i det polske område. Da Heydrich DET ONDE 107

24 Medlemmer af en indsatsgruppe dræber jøder i Kaunas i Litauen i juni ØJENVIDNE FRA KAUNAS 27. juni 1941 På turen gennem byen kom jeg forbi en tankstation, som var omgivet af en stor menneskemængde. I mængden befandt sig også mange kvinder, som holdt deres børn højt eller stod på stole og kasser for bedre at kunne se. Igen og igen lød der brusende bifald - bravoråb, klap og latter - så jeg formodede, der var tale om en sejrsfest eller en form for sportsbegivenhed... Da jeg trådte nærmere, blev jeg vidne til det mest frygtelige, jeg har oplevet i løbet af to verdenskrige. På betonpladsen foran tankstationen stod en mellemstor lyshåret mand på ca. 25 år, som i dette øjeblik pustede ud og lænede sig op ad en tommetyk træknippel, som gik ham til brystet. For hans fødder lå 15 til 20 døde eller døende. Fra en vandslange løb der hele tiden vand, som spulede det spildte blod ned i et afløb. Kun få skridt bag denne mand stod der omkring 20 mænd, som blev overvåget af nogle bevæbnede civile. I tavs tålmodighed ventede de på deres grusomme henrettelse. Ved et kort vink trådte så den næste tavst frem og blev på denne bestialske måde pryglet ihjel med trækniplen. Hvert slag blev hilst med begejstrede tilråb fra tilskuerne. 108 HIT MED HISTORIEN!

25 Her ses togspor, der fører op til Auschwitz-Birkenaus indgang. I de sidste måneder af Anden Verdenskrig forsøgte nazisterne at fjerne sporene efter udryddelseslejrene. Derfor er der forskellige tal af dræbte. Auschwitz-Birkenau: 1-1,5 mio. Belzéc: Chelmno: Majdanek: Sobibor: Treblinka: Maly Trostinec ved Minsk i Hviderusland (ikke på kortet): ca blev dræbt under et attentat i 1942, fik planen navnet Aktion Reinhard. Planen gik ud på, at jøderne skulle dræbes i særlige lejre med giftgassen Zyklon B, indsprøjtning med gift, udstødningsgas eller ved skydning. Ca. 40 km. fra Lodz blev tilintetgørelseslejren Chelmno opført. Her blev jøderne fra ghettoen i Lodz myrdet med Zyklon B, udstødningsgas eller ved skydning. I den østlige del af Generalguvernementet, i området omkring Lublin, blev udryddelseslejrene Belzéc, Sobibór og Treblinka opført. Et var at beslutte, at jøderne skulle udryddes, noget andet var at finde bødlerne, der kunne og ville udføre drabene. I slutningen af 1941 blev Eutanasi-programmet midlertidigt indstillet. De 400 medlemmer af Stiftelsen havde altså ikke noget at lave. Omkring 125 af dem blev rekrutteret til Belzéc, Sobibór og Treblinka. Her deltog de fra marts 1942 til oktober 1943 i mordet på mellem 1,6 og 1,8 mio. jøder og et ukendt antal sigøjnere. Ved Lublin opførte tyskerne i 1941 kz-lejren Majdanek, hvor man oprindeligt anbragte sovjetiske krigsfanger. I 1942 blev den også en dødslejr for jøder. Efter Hitlers ordre indkaldte Reinhard Heydrich de nazistiske ledere til et møde om jødeproblemet i januar På mødet besluttede de Endlösung: Europas 11 mio. jøder skulle udryddes. Den største og mest kendte af nazisternes udryddelseslejre er Auschwitz-Birkenau, der blev opbygget ved et jernbaneknudepunkt i den sydlige del af Polen. Der blev bygget i alt fem gaskamre, hvor man kunne dræbe mennesker om dagen med Zyklon-B. I løbet af ca. 2 1/2 år, fra marts 1942 til november 1944, hvor gasningen blev indstillet, var mindst 1,3 mio. mennesker dræbt i Auschwitz-Birkenau. I alt kostede den nazistiske racepolitik mere end 6 mio. jøder og op mod 1/2 mio. sigøjnere livet. Den stærkestes ret Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne de ellers så oplyste tyskere beslutte og systematisk gennemføre mordet på millioner af mennesker? Hvorfor var nazisterne så opsatte på at udrydde jøderne, at de blev ved med at bruge ufattelige ressourcer på projektet - også efter at krigslykken vendte, og det DET ONDE 109

26 ANKOMSTEN TIL BELZÉC I 1942 inspicerede SS-Obersturmführer Kurt Gerstein dødslejren Belzéc, hvor man på det tidspunkt dræbte fangerne med udstødningsgassen fra dieselmotorer. Teksten er et uddrag af den øjenvidneberetning, han skrev den 4. maj 1945, dvs. lige før Tysklands endelige nederlag. Kort efter blev Gerstein arresteret og sat i fængsel, hvor han begik selvmord i sommeren (det første tog med jøder ankom) vogne med mennesker, af hvilke allerede var døde ved ankomsten. Bag de tilgitrede luger kiggede forfærdeligt blege og ængstelige børn ud med dødsangst i øjnene og desuden mænd og kvinder. Toget kører ind: 200 ukrainere river dørene op og genner med deres læderpiske folk ud af vognene. En stor højttaler giver yderligere anvisninger: Man skal klæde sig helt af, også proteser, briller etc. Værdigenstande afleveres ved lugen uden bon eller kvittering. Sko skal omhyggeligt bindes sammen (af hensyn til råstofindsamlingen), for ellers ville ingen have kunnet finde de sko, som hørte sammen igen i bunken, som var over 25 meter høj. Derefter kvinder og piger til frisøren, som med to, tre klip af saksen fjerner alt hår og lader det forsvinde i kartoffelsække. Det bruges til et ganske specielt formål til u- bådene, til pakninger eller lignende! siger den Unterscharführer til mig, som gør tjeneste dér. Så sætter optoget sig i bevægelse. Forrest en billedskøn ung pige; således går de ned gennem alleen, alle sammen nøgne, mænd, kvinder og børn, uden proteser... Mødre med spædbørn ved brystet, de kommer op, tøver, træder ind i dødskamrene! - På hjørnet står en kraftig SS-mand, som med salvelsesfuld stemme siger til staklerne: Der sker jer ikke det ringeste! I skal bare ånde dybt ind derinde i kamrene, det udvider lungerne, den her inhalation er nødvendig mod sygdomme og epidemier... Kamrene fyldes. Pak dem godt sammen - det var kommissær Wirths ordre. Man står på hinandens fødder. 700 til 800 på 25 kvadratmeter, i 45 kubikmeter! SS-mænd presser dem så tæt sammen, det overhovedet lader sig gøre. - Dørene lukkes til... (Efter et par timer får SS-mændene endelig dieselmotoren startet)... Der går igen 25 minutter... mange er nu døde. Man kan se det gennem en lille rude, hvor det elektriske lys for et øjeblik falder ind i kamrene. Efter 28 minutter lever kun nogle enkelte. Omsider efter 32 minutter er alle døde! havde været mere effektivt at anvende ressourcerne til militæret? Hvorfor greb omverdenen ikke ind for at stoppe ugerningerne, som de måske ikke kendte omfanget af, men vidste fandt sted? Spørgsmål som ovenstående har mange stillet sig siden slutningen af Anden Verdenskrig. Og i tidens løb har man forsøgt at give svar og forklaringer. De fleste er enige om, at tidens racelære og antisemitisme er grundlæggende forklaringer. Som du kan læse på side 32 var det en udbredt 110 HIT MED HISTORIEN!

27 Jøder fra hele Europa blev i godsvogne transporteret til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. Ved ankomsten skulle de aflevere alt af værdi. Herefter delte SS-læger de nyankomne i de arbejdsduelige og de ikkearbejdsduelige, dvs. ældre, svagelige, gravide kvinder og mindre børn, der straks blev sendt til gaskammeret. Denne gruppe udgjorde %. De arbejdsduelige blev sat til slavearbejde og døde ofte efter få måneder af overanstrengelse, sult, kulde, eller de blev skudt af vagterne. opfattelse, at mennesker kunne deles i forskellige racer. De havde forskellige egenskaber. Den ariske eller nordiske blev betragtet som den mest udviklede. Mange mente også, at raceblanding nedbrød racerne og dermed nationen. Den teori stammede fra videnskabsmanden Charles Darwin. I midten af 1800-tallet skrev han bøger om dyrearternes oprindelse og udvikling. Darwins teori blev forenklet forstået sådan: Dyrearters forandring skyldtes, at i naturen overlevede den bedst egnede, og de svageste bukkede under. De såkaldte socialdarwinister mente, at Darwins teori kunne overføres til samfundet og menneskene. Ifølge socialdarwinisterne var de, der klarede sig bedst i samfundet, også de bedste til at føre samfundet videre. De ville få børn, der som regel ville have denne egenskab. Modsat forholdt det sig med dem, der ikke kunne klare sig. Derfor var det forkert at hjælpe de fattige og syge og andre, der ikke kunne klare sig. De kunne jo kun finde ud af at få børn, der heller ikke var egnede - og de fik ofte flere børn end Charles Darwin ( ). Engelsk naturforsker, der forskede i dyrearternes oprindelse og udvikling. DET ONDE 111

28 de gode og sunde individer. Derfor ville samfundet efterhånden gå i opløsning.ville man undgå det, skulle man altså ikke hjælpe de mennesker, der ikke kunne klare sig selv. Hitler og nazisterne mente, at der var en evig kamp mellem de forskellige racer og folk (nationer). Og den eneste lov, der gjaldt, var den stærkestes ret. For Hitler var tyskerne et herrefolk, de ypperste i den ariske race. Derfor havde Tyskland ret til at skaffe sig af med jøderne og skaffe sig Lebensraum i Østeuropa og Sovjetunionen. Her boede jo kun polakker, russere og andre folk fra den mindreværdige slaviske race. Syndebukke At være jøde er en religiøs betegnelse, som viser, at man tilhører en retning inden for jødedommen. Sådan opfattede de kristne i Europa jøderne indtil 1800-tallet. Det betød dog ikke, at jøderne blev behandlet godt - tværtimod. I middelalderen beskyldte de kristne jøderne for at være ansvarlige for Jesu død. Og så nægtede jøderne oven i købet, at Jesus var Guds søn! Derfor var man hård ved jøderne i Europa. De skulle bo i bestemte kvarterer i byerne, og ofte var de tvunget til at gå med et bestemt mærke eller en særlig hat, så man kunne genkende dem. Og jøderne havde ikke de samme rettigheder som andre i samfundet. I 1543 udsendte Martin Luther bogen Om jøderne og deres løgne. I den foreslog han, at jødernes synagoger og huse skulle brændes, og at jøderne selv skulle jages ud af Tyskland. I de følgende århundreder blev forholdene bedre for jøderne i Vesteuropa. I 1800-tallet blev de ligestillet i rettigheder med de øvrige borgere i landet. Mange jøder klarede sig godt som håndværkere og handlende. Andre blev berømte forskere og kunstnere. I løbet af 1800-tallet voksede ideen om det nationale fællesskab sig stærk (se side 22). I lande, hvor jøderne udgjorde en større gruppe, blev de anset for at være et fremmedelement, der kunne true nationen. I Rusland førte det til en opblomstring af forfølgelsen af jøderne. Den værste fandt sted i Ukraine i 1919, hvor ukrainske nationalister dræbte jøder. Forskeren Helen Fein har undersøgt, hvilke fjendebilleder der blev brugt om jøderne fra Martin Luthers Om jøderne og deres løgne til Adolf Hitlers Mein Kampf:.Forræder og manipulator.pengejøden.tænker kun Tegningen er fra omkring Det var en udbredt opfattelse, at jøder dræbte kristne børn og brugte blodet i religiøse ritualer. 112 HIT MED HISTORIEN!

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver

fsa HISTORIE 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre HISTORIE Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: Eksempel på prøveopgaver HISTORIE fsa Eksempel på prøveopgaver HISTORIE januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Hadet og forfulgt 2 Kønsroller før og nu 3 Mødet med de andre 1 Hadet og forfulgt Auschwitz-Birkenau,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Forløb: Holocaust og menneskerettigheder. Fag - Historie

Forløb: Holocaust og menneskerettigheder. Fag - Historie Forløb Holocaust og menneskerettigheder Fag - Historie Forløb: Holocaust og menneskerettigheder Modul nr.: ialt 10 lektioner a 50 min Dato: 11/3 2009 Fag: Historie Klasse/hold: 2g Kernestof: 1) Oplysningstiden

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

SILKEBORG GYMNASIUM. Folkedrab. Holocaust. En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse

SILKEBORG GYMNASIUM. Folkedrab. Holocaust. En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse SILKEBORG GYMNASIUM Folkedrab En opgave omhandlende folkemordet på Europas jøder i 2. Verdenskrig og nazismens menneskeopfattelse Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2 2.0 Baggrunden for... 2 2.1 Krystalnatten...

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten Drengen Friedrich af Hans Peter Richter Høst & Søn Forlag, 8. oplag, 1980. Originaludgivet 1963 Overordnede spørgsmål 1) Lav en liste over personerne i bogen. Giv en karakteristik af de vigtigste personer.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Attentat og terrorisme Attentatet på Reinhard Heydrich for netop nu 60 år siden fører historie, nutid og fremtid sammen af Jakob Hvidt

Attentat og terrorisme Attentatet på Reinhard Heydrich for netop nu 60 år siden fører historie, nutid og fremtid sammen af Jakob Hvidt Attentat og terrorisme Attentatet på Reinhard Heydrich for netop nu 60 år siden fører historie, nutid og fremtid sammen af Jakob Hvidt Denne artikel blev i en lettere redigeret version bragt som kronik

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Din gave til verdens torturofre

Din gave til verdens torturofre Din gave til verdens torturofre om arv og testamente Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre Vort arbejde I mere end 25 år har IRCT udført et globalt pionérarbejde mht. behandling af torturofres

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Folkedrab angår os alle

Folkedrab angår os alle Folkedrab angår os alle Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier har lanceret en ny undervisningswebside om folkedrab til folkeskolen. Af Cand.it. Gitte Almer Nielsen, DIIS, Afdeling for Holocaust-

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne

Læs mere

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak 88/2011. redaktion Den Blå Port Tidsskrift for litteratur 88/2011 88 redaktion Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak Den Blå Port 88 2011 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten Redaktion Gitte Broeng, Mathilde

Læs mere