Varmepumper og Lavtemperatur-fjernvarme. Rapportering fra to workshops. Poul Erik Morthorst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmepumper og Lavtemperatur-fjernvarme. Rapportering fra to workshops. Poul Erik Morthorst"

Transkript

1 Varmepumper og Lavtemperatur-fjernvarme Rapportering fra to workshops Poul Erik Morthorst Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Roskilde November 2008

2 Forfatter: Poul Erik Morthorst Titel: Rapporttitel Afdeling: Afdeling ISSN Sponsorship: EFP Afdelingen for Informationsservice Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Postboks Roskilde Danmark Telefon Fax

3 Indhold Forord 4 Workshop om Varmepumper 5 1 Varmepumper generel beskrivelse Kompressionsvarmepumper Fjernvarmepumper System Individuelle varmepumper Litteratur 10 2 Program for workshoppen 12 3 Præsentationer Projektets varmepumpe-teknologiblad v/ Marie Münster, AAU/Risø DTU Små kompressionsvarmepumper v/svend Pedersen, Teknologisk Institut Absorptionsvarmepumper v/ Lars Toft Hansen, Thisted Fjernvarmeværk Overskudsvarme fra AGA med transkritisk CO2 varmepumpe v/ Catarina Marcus-Møller, Københavns Energi Erfaringer fra Sverige v/ Erik Larsson, Svensk Fjernvarmeforening Varmepumper til fjernvarme i Danmark v/ Morten Blarke, AAU Systemindpasning i Norden v/ Peter Meibom, Risø DTU 29 4 Referat og deltagerliste 33 Workshop om Lavtemperaturfjernvarme 36 5 Program for workshop 37 6 Præsentationer Lavtemperaturfjernvarme v/ Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme Lavtemperaturfjernvarme samlet præsentation af foreløbige resultater v/ Svend Svendsen, DTU 40 7 Opsamling og deltagerliste 44 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 3

4 Forord Denne rapport udgør et delbidrag af rapporteringen fra projektet Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem, som under Energistyrelsens Energiforskningsprogram (EFP) udføres af et konsortium af EAenergianalyse, Systemanalyseafdelingen på Risø DTU, RAM-løse edb samt Fjernvarmens visionsudvalg nedsat under Dansk Fjernvarmeforening. Formålet med projektet er at belyse, hvordan fjernvarmens rolle i energiforsyningen kan udvikles på langt sigt gennem effektiv drift, anvendelse af ny teknologi samt dynamisk samspil med elmarkedet. En fremtidig udvikling mod et bæredygtigt energisystem vil kræve betydelige energibesparelser, herunder i rumopvarmningen. Dette vil alt andet lige mange steder føre til, at grundlaget for fjernvarmen vil ændre sig. Det er således centralt i projektet, at opstille en række scenarier for fjernvarmens fremtidige rolle i energisystemet, herunder at belyse hvad reducerede varmetab i fjernvarmenet og dynamisk anvendelse af kendte og nye energiteknologier kan betyde. Disse teknologier omfatter bl.a. varmepumper, geotermi, fjernkøling og varmelagring. Endvidere er formålet at belyse hvordan samspillet mellem elmarkedet og fjernvarmen kan effektiviseres, samt at pege på hvilke rammebetingelser der især er kritiske for fjernvarmens fortsatte udvikling og effektivisering. Som et led i analyserne i projektet er der afholdt to workshops om henholdsvis anvendelsen af varmepumper og lavtemperatur-fjernvarmenet. Denne rapport er en dokumentation af de to workshops, idet den indeholder program, deltagerliste, præsentationer og korte resumeer. I begge workshops deltog eksterne indledere parallelt med projektgruppens egne deltagere. Vi takker deltagerne for præsentationer og engageret deltagelse i diskussionerne. Rapporten indeholder bidrag fra: Marie Münster, AAU/Risø DTU Svend Pedersen, Teknologisk Institut Lars Toft Hansen, Thisted Varmeværk Catarina Marcus-Møller, Københavns Energi Erik Larsson, Svensk Fjernvarmeforening Morten Blarke, AAU Peter Meibom, Risø DTU Helge Larsen, Risø DTU Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme Svend Svendsen, DTU Jesper Werling, Ea-Energianalyse Rapporten er redigeret af: Poul Erik Morthorst, Risø DTU Risø DTU, D. 11/

5 Workshop om Varmepumper Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 5

6 1 Varmepumper generel beskrivelse Af Marie Münster, AAU/Risø DTU 1.1 Kompressionsvarmepumper Der findes to typer varmepumper: Absorptionsvarmepumper, der anvender brændsel/høj varme som drivmiddel og kompressionsvarmepumper, der anvender el. Dette afsnit omhandler kompressionsvarmepumper. Varmepumper optager varmeenergi fra omgivelserne (varmekilden) ved et lavt temperaturniveau og omsætter denne varmeenergi via kredsprocessen og under tilførelse af drivenergi til varmeenergi ved et højere temperaturniveau, som direkte kan anvendes til opvarmningsformål. Afhængig af temperaturniveau på varmekilden og ønsket temperaturniveau på den leverede varmeenergi, vil mængden af den leverede varmeenergi være 2¼-5 gange større end den tilførte drivenergi. Overskudsvarme fra industrielle processer kan enten direkte eller i forbindelse med varmegenvindingsanlæg anvendes som varmekilde med et godt resultat. Også overskudsvarme, der bortventileres fra stalde kan anvendes som en særdeles god varmekilde til varmepumper. I Danmark er det mest almindeligt at anvende vedvarende energi som varmekilde til varmepumper i form af solenergi, enten direkte via solpaneler og energifangere eller ved akkumuleret solenergi i udeluft, i de øverste jordlag, i sø, å eller havvand. (http://www.teknologisk.dk/varmepumpeinfo/8403). Varmepumper kan både hente varme fra luft og fra vand, samt afgive varmen via luft eller via vand. Des højere energiindholdet er i varmekilden, des højere COP1 kan opnås. Størrelser på varmepumper varierer fra små varmepumper i størrelsen kw og helt op til MW for de største. I dag anvendes primært ammoniak som kølemiddel, men varmepumper udvikles til at anvende CO2 i nær fremtid, hvilket forventes at give en bedre virkningsgrad. Derudover muliggør anvendelse af CO2 at varmepumpens temperaturniveau kan øges til 80-90ºC. Dette muliggør, at varmepumpen kan indsættes direkte som varmeproducerende enhed mellem retur- og fremløb i eksisterende anlæg. I Danmark er markedet for varmepumper steget voldsomt (30-50%) de seneste år, så der i dag sælges varmepumper årligt. Den samme tendens ses på europæisk plan med 50% stigning i salget fra Sverige har det største marked for varmepumper, og installerede i stk. (Poulsen, C.S. 2007). Sverige står dermed for ¼ af verdensmarkedet. I Sverige leveres 12 TWh varme og varmt vand ud af det nationale forbrug på 90 TWh. (STEM, 2005). 6 TWh fjernvarme leveres, hvilket svarer til 12% af den samlede fjernvarmeforsyningen. En analyse fra Chalmers Universitetet i Göteborg viser, at andelen af varmepumper i fjernvarmeforsyningen sandsynligvis vil falde i fremtiden grundet forbedrede vilkår for affaldsforbrænding og kraftvarmeproduktion (Eriksson, M og Vamling, L 2006). 1 Varmepumpers effekt måles i COP (Coefficient of performance) som er et udtryk for forholdet mellem afgivet varmeenergi og totalt tilført elenergi over en periode på et år.

7 1.2 Fjernvarmepumper I Sverige er fjernvarmepumper generelt i størrelsen 10 MW og flere kobles sammen for at nå op på den ønskede effekt (STEM, 2005). Hvis fjernvarmepumper placeres i forbindelse med kraftvarmeanlæg vil det være muligt at udnytte varmen fra kondenseret røggas, hvorved en høj virkningsgrad opnås. Potentialet antages at være 200 MWe (input) udregnet som 10% af den installerede decentrale kraftvarmeeffekt på 2000 MWe. Alternativt kan jordvarme, sø- eller havvand, spildevand, solvarme eller udeluft anvendes som varmekilde. Herved estimeres potentialet at kunne blive 900 MWe (input). (Blarke, 2006) Ved anvendelse af røggas som varmekilde vil det normalt være fordelagtigt at placere varmepumpen i forbindelse med kraftvarmeanlægget. Udnyttelse af andre varmekilder giver lavere COP, muliggør decentrale placeringer, hvilket kan bidrage til at nedsætte nettab. I nedenstående tabel er data for forskellige størrelser fjernvarmepumper med varierende varmekilder. Tabel 1: Effektiviteter og investeringsomkostninger på fjernvarmepumper (Energistyrelsen et. al. 2005) Størrelse (MW output) Varmekilde/ output (ºC) COP Investering (MEUR/MW) /75 6,3 0,8-1, outdoor temp/75 3,5-4,2 0,6-1, /72 3,5 0,6-1,1 0,2-1,5 outdoor temp/75 3,5 0,6-1,1 I et projekt rapporteret i 2006 har bl.a. Center for Køle- og varmepumpeteknik på Teknologisk Institut vurderet rentabiliteten af en transkritisk CO2-varmepumpe i et konkret decentralt kraftvarmeværk med en 4MW gasmotor. (Christensen et. al. 2006) En transkritisk CO2-varmepumpe fungerer således: Varmepumpen består af en gaskøler (varmepumpens varmeafgiver), fordamper (varme-pumpens varmeoptager) samt en kompressor, en intern varmeveksler og styringsventil [ ] Varmepumpen arbejder i det overkritiske område for CO2 med et tryk på 115 bar i gaskøleren. Fra gaskøleren ekspanderes CO2 ned til 50 bar i fordamperen, hvor spildvarme optages [ ] Forskellen fra den konventionelle mekaniske varmepumpe ligger i, at den transkritiske varmepumpe ikke har kondensering ved afkøling af gassen på høj-trykssiden, men udelukkende afkøling af gassen. Herved opstår der et temperaturglid/ afkøling af kølemiddelgassen, der modsvarer det temperaturglid, der ligger på fjernvarme-vandets opvarmning fra 40 C til 80 C. (Christensen et. al. 2006) Røggas kan køles fra 60 C til 30 C, herved kan en varme-effekt svarende til ca. 18% af el-produktionen opnås. Drift med en røggasudløbstemperatur på 30 C svarer til en fordampningstemperatur på 20 C. Hvis de øvrige potentialle varmekilder på et Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 7

8 kraftvarmeværk udnyttes vil 25-28% af el-produktionen være til rådighed ved et fordelagtigt temperaturniveau. (Christensen et. al. 2006) Hvis et kraftvarmeværk anvender el til produktion af varme til rumopvarmning skal de betale el-afgift. Hvis derimod anlægget overfører kraften mekanisk, og derved nedsætter el-produktionen, skal der ikke betales afgift. Anvendes el til proces varme i industrien betales ikke el-afgift, men elektriciteten skal stadig købes på nettet. I projektet regnes på de fire løsningsmuligheder og både for industri og decentrale kvanlæg kan den mekaniske løsning bedst betale sig. (Christensen et. al. 2006) Hvis varmepumper skal bidrage til at øge andelen af vind i energisystemet skal de kunne anvende el og derudover vil det være fordelagtigt at lagre varmen fra røggassen og udnytte den via en varmeveksler frem for som i det omtalte projekt, hvor røggassens varme udnyttes direkte i fordamperen. Tabel 2 Besparelsespotentiale ved transkritisk CO2-varmepumpe (Christensen et. al. 2006) Anlæg Gasmotor u. VP Kraftvarme - mekanisk Kraftvarme - elektrisk COP 3,8 3,8 Effekt 4,0 MWel 4,9 MWvarme 3,64 MWel 6,26 MWvarme 4,0 MWel 6,26 MWvarme Total 91,3 % 101,5 % 101,5 % virkningsgrad Gasforbrug 4,43 3,47 3,47 (MNm3/år) Elproduktion (MWh/år) Investering (MDKK) 4,5 dec. kv. 3,7 industri 4,5 dec. kv. 3,7 industri Driftsomkostning (MDKK/år) 15,3 dec. kv. 11,7 industri 12,4 dec. kv. 9,1 industri 13,6 dec. kv. 9,7 industri Besparelse (MDKK/år) 1,5 dec. kv. 1,2 industri 0,7 dec. kv. 1,0 industri Varmeproduktionen er konstant i alle scenarier, hvorimod el-produktionen falder. Totalt set øges energieffektiviteten. Projektet konkluderer, at en besparelse på 20 % af naturgasforbruget vil være muligt, ses dette i et nationalt perspektiv vil der årligt kunne spares: 480 MNm3 naturgas tco2 5,3 TWh 700 MDKK (Christensen et. al. 2006)

9 1.3 System I artiklen Large-scale Heat Pumps in Sustainable Energy Systems: System and Project Perspectives af Blarke og Lund 2005 beskrives en energisystemanalyse foretaget på EnergyPlan modellen. Analysen viser, at når store varmepumper integreres i varmeforsyningen er det afgørende hvilken varmekilde, der er til rådighed. Hvis udendørsluft anvendes direkte stiger produktionsomkostningen for varme med 10 % i forhold til produktion med kraftvarmeanlæg. Hvis derimod varme fra kondenseret udstødningsgas delvist anvendes, falder omkostningen med 8%. Kapaciteten af varmepumperne skal være betydeligt mindre end 50% af den eksisterende varmekapacitet for at udgøre et supplement til kraftvarmeværket. Bliver kapaciteten større, vil varmepumperne udkonkurrere kraftvarmeværket og derfor udgøre et alternativ frem for et supplement. Et kraftvarmeværk med varmepumpe bør sikre at varmepumpeanlægget både kan køres parallelt med kraftvarmeværket og uafhængigt af værket. I artiklen Value of electrical heat boilers and heat pumps for wind power integration af Meibom et al 2006 analyseres brug af varmepumper i tre fjernvarmesystemer i Norden, henholdsvis København, Odense og Helsinki ved brug af den lineære, stokastiske optimeringsmodel kaldet WILMAR. I hvert område installeres varmepumper med en varmeproduktionskapacitet lig med halvdelen af de i området hørende kraftvarmeværkers varmeproduktionskapacitet. Der analyseres på en 2010 case med store mængder installeret vindkraft dækkende ca. 20 % af elforbruget i Norden. Varmepumperne medfører, at andelen af vindkraftens produktion som afkortes bliver mindre, regulerkraftpriserne formindskes, og der kommer færre timer med meget lave elpriser. Dermed er varmepumper gavnlige for profitabiliteten af vindkraft. Resultaterne angiver, at investering i disse mængder varmepumper er samfundsøkonomisk fornuftigt i København, men ikke i Odense og Helsinki. De samfundsøkonomiske gevinster er knyttet til brændselsbesparelser, når varmepumperne erstatter varmeproduktion på oliekedler og kraftvarmeværker. 1.4 Individuelle varmepumper Da det mest udbyggede marked findes i Sverige tages data for svenske anlæg. For et hus med et energiforbrug på kwh/år eksklusiv husholdnings-el og varmtvandsforbrug findes en række alternativer i Sverige. Det regnes med at luft/luft varmepumpen kan spare ca % af husets varmebehov (ekslusiv varmt vand) over året. En luft/vand varmepumpe kan spare 50-60% af en husstands varme og varmt vands behov. Varmepumper, der udnytter udluftningsluften, kan spare 40-50% og jordvarmepumper 50-70%. Individuelle varmepumper vil kunne bruges: som primær varmeforsyning (kombineret med en elvarmer til at dække spidslast og brugsvandsforbrug) eller til at komplementere solvarme eller til at levere brugsvand i lavtemperatur fjernvarmesystemer I nedenstående tabel er data for effektiviteter og omkostninger illustreret. Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 9

10 Tabel 3: Effektiviteter og investeringsomkostninger på individuelle varmepumper (EM 2006) Type Størrelse (kw in/out) Varmekilde/ output (ºC) COP Investering (KDKK)* Installation (KDKK)* Jord/Vand inkl. vv s forsyning 1,4-2,1/3,9-6,8 0/50 2,8-3, , Udluftningsluft**/Vand inkl. vv s forsyning og inkl. tilskudsvarme 0,5-1,8/1,4-5,0*** 20/50 2,4-2,8 29, Luft/vand inkl. vv s forsyning 1,5-2,5/4,1-5,7 2/50 2,3-2,7 45, Luft/luft 0,6-1,8/2,5-5,4 2/20 2,5-3,3 11,6-23,2 4-6,4 * 0.8 DKK per 1 SEK ** Udluftningsflow på 150 m3/t *** Udluftningsflow på 220 m3/t For øjeblikket udvikles individuelle transkritiske CO2-varmepumper. Udviklingen vil bidrage til at øge effektiviteten af anlæg og muliggør systemer uden elvarmere, da vandet kan leveres ved 80 C. 1.5 Litteratur Blarke, Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage), 2006 Blarke, M.B. and H. Lund Large-scale Heat Pumps in Sustainable Energy Systems: System and Project Perspectives. Proceedings of 3rd Dubrovnik Conference on Sustainable Development of Energy, Water, and Environment Systems, Dubrovnik, Croatia, 6-10 June Minor revision of conference paper Christensen, Kim. G. et. al Miniskala-varmepumpe med CO2 som kølemiddel til decentrale kraftvarmeværker Teknologisk Institut Sept 2006 Eriksson, M og Vamling, L Future use of heat pumps in Swedish district heating systems: Short- an dlong-term impacts of policy instruments and planned investments Applied Energy, Sept 2006 Meibom, P.; Kiviluoma, J.; Barth, R.; Brand, H.; Weber, C.; Larsen, H.V Value of electrical heat boilers and heat pumps for wind power integration. Proceedings (online) European Wind Energy Conference and Exhibition, Athens (GR), 27 Feb - 2 Mar (Brussels, European Wind Energy Association) 11 p. Poulsen, C. S Varmepumper status sommeren 2007 i og uden for Danmarks grænser ScanRef artikel, september 2007

11 Poulsen, C. S og Christensen, K. Ny Varmepumpeteknologi. Kraftvarme Nyt, august 2006 Sanner et al: Current status of ground source heat pumps and underground thermal storage in Europe Swedish Energy Agency Hot and Cool Heat-pumping technologies for a modern society Brochure, 2005 Tanderup, V og Poulsen, C. S. Behovsstyring forbedrer varmepumpe 30%. ScanRef nr. 6, december Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 11

12 2 Program for workshoppen Varmepumper i Fremtidens Energisystem Dato: D. 29. april 2008 kl Sted: Risø DTU, Systemanalyseafdelingen, Bygning 142 stort mødelokale Program Intro/ velkomst (Poul Erik Morthorst, Risø DTU) Oplæg om projektets VP teknologiblad (Marie Münster, AAU/Risø DTU) :15 Store kompressions varmepumper ( Torben Hansen, Advansor) Små kompressions varmepumper ( Svend Pedersen, TI) Frokost Absorptionsvarmepumper (Lars Toft Hansen, Thisted Varmeværk) Erfaringer fra Sverige (Erik Larsson, Svensk Fjernvarmeforening) Kaffepause Varmepumper til fjernvarme i Danmark (Morten Blarke, AAU) Systemindpasning i Norden (Peter Meibom, Risø DTU) Diskussion Afslutning Desværre var Torben Hansen fra Advansor syg, hvorfor hans præsentation ikke er medtaget. I stedet holdt Catarina Marcus-Møller fra Københavns Energi et indlæg om et nyt varmepumpeprojekt, som de er i færd med at igangsætte. Dette indlæg er gengivet som afsnit 3.4.

13 3 Præsentationer 3.1 Projektets varmepumpe-teknologiblad v/ Marie Münster, AAU/Risø DTU Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 13

14 3.2 Små kompressionsvarmepumper v/svend Pedersen, Teknologisk Institut

15 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 15

16

17 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 17

18

19 3.3 Absorptionsvarmepumper v/ Lars Toft Hansen, Thisted Fjernvarmeværk Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 19

20

21 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 21

22 3.4 Overskudsvarme fra AGA med transkritisk CO2 varmepumpe v/ Catarina Marcus-Møller, Københavns Energi

23 3.5 Erfaringer fra Sverige v/ Erik Larsson, Svensk Fjernvarmeforening Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 23

24

25 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 25

26 3.6 Varmepumper til fjernvarme i Danmark v/ Morten Blarke, AAU

27 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 27

28

29 3.7 Systemindpasning i Norden v/ Peter Meibom, Risø DTU Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 29

30

31 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 31

32

33 4 Referat og deltagerliste Deltagere: Varmepumpe workshop på Risø-DTU 29. april Erik Larsson Svend Pedersen Lars Toft Hansen Catarina Marcus-Møller Morten Blarke Peter Meibom Christina Gomez Burgos Magnus Foged Mikkel Korsbæk Anders Bavnhøj Hansen John Tang Inga Thorup Madsen Carl Hellmers Poul Dyhr-Mikkelsen Hans Henrik Lindboe Jesper Werling Poul Erik Morthorst Erika Zvingilaite Kenneth Karlsson Helge Larsen Marie Münster Svensk Fjärrvärme AB Teknologisk Institut SEG Aps & Hove & Olsen A/S Københavns Energi Aalborg Universitet Risø-DTU Energistyrelsen Københavns Energi Københavns Energi Energinet.dk Dansk Fjernvarme CTR Fredericia Fjernvarme Danfoss Ea Energianalyse Ea Energianalyse Risø-DTU Risø-DTU Risø-DTU Risø-DTU Risø-DTU Referat: Poul Erik Morthorst, Risø-DTU, bød velkommen og fortalte kort om EFP-2007 projektet Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem og fremlagde en liste med centrale spørgsmål, som han bad workshoppen fokusere på. Marie Münster gennemgik det udsendte dataark for varmepumper og bad om kommentarer. Erik Larsson, Svensk Fjärrvärme AB (http://www.svenskfjarrvarme.se), fortalte om varmepumpers rolle i det svenske energisystem. Små varmepumper bliver i vid udstrækning brugt i enfamiliehuse, hvorimod større varmepumper i forbindelse med fjernvarme er på vej ud. Hovedårsagen hertil er den billige og regulerbare vandkraft samt ændringer i tilskuds/afgiftssystemet. En væsentlig drivkraft for den oprindelige introduktion af varmepumper var overskudskapaciteten af nuklear energi. Den største varmepumpe i fjernvarmenettet er på 50 MW, de fleste er på MW. De store fjernvarmepumper har COP på 3 4 med spildevand som varmekilde, mens COP er 4 8, når kilden er industrispildvarme ved fx 40 o C. I Sverige producerer fjernvarmepumperne pr. år ca. 5 TWh. Næsten alle fjernvarmepumper anvender turbokompressor, men også skruekompressorer bruges samt absorptionsvarmepumper. Mens varmepumperne oprindelig producerede varmegrundlasten, bliver de nu i højere grad brugt som elnedreguleringskapacitet og varmespidslastkapacitet. I Sverige er der 31 fjernkølingsanlæg, som yder 620 GWh Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 33

34 pr. år. Fjernkøling startede som varmepumpeanlæg, men er nu oftere frikølingsanlæg, hvor koldt vand fra naturen pumpes ud til køle-kunderne. Svend Pedersen, Teknologisk Institut, fortalte om mindre varmepumper til enfamiliehuse og boligblokke og henviste til Teknologisk Instituts informationsside Dansk Varmepumpe Industri (http://www.dvi-nibe.dk) samt IEA Heat Pump Centre (http://www.heatpumpcentre.org). For luft/luft-varmepumper kan man forvente en SCOP på , men der blev advaret mod for billige produkter, samt præciseret, at man ikke skal fokusere på COP (som måske er målt under idealiserede forudsætninger), men derimod på SCOP (seasonal COP), som er en middelværdi for et års drift. Luft/vand-varmepumper blev omtalt. Et anlæg koster ca. 50 kkr for udedelen. Fordele: Hele anlægget står udendørs, kan bruges ned til -15 o C med COP på 2 2½. Ulemper: Skal afrimes, når det er koldt. Jordvarmeanlæg koster kkr. Installeret måske 100 kkr. Kan med fordel dimensioneres til at yde % af effektbehovet, hvorimod andre varmepumpetyper normalt dimensioneres til ca. 80 % og suppleres med andre varmekilder. Generelt gælder, at en varmepumpe har større COP, når den kører i dellast, da varmevekslerne herved er større pr. MW produceret. En regulering, hvor ydelsen nedsættes (behovsstyring, inverterstyring), bør derfor foretrækkes frem for en start/stop-regulering. Herved kan opnås en forbedring af SCOP på ca. 30 %. Inverterstyring kan normalt anvendes ned til ca. ½ effekt, herunder må start/stopregulering anvendes. Der blev henvist til bygningsreglementets beregningsprogram BE06 (se fx Lars Toft Hansen, Houe & Olsen A/S og SEG Aps, fortalte om absorptionsvarmepumper, som primært bliver anvendt i forbindelse med røggaskondensering. Ved produktion af 6 12 o C vand til køleformål får man en COP på ca. 1.35, hvis energien hentes fra damp (6 bar), og ca. 0.7, hvis kilden er varmt vand (> 75 o C). Om vinteren kan der produceres varme med COP = Et fjernkølingsanlæg for midtbyen i Thisted blev omtalt: 1.15 MW absorptionskøling og 0.4 MW frikøl. Absorptionskølemaskinen modtager 75 o C fjernvarmevand og afkøler det til 68 o C. Pris ca. 1.2 Mkr for selve anlægget, ca. lige så meget for resten. Catarina Marcus-Møller, Københavns Energi, fortalte om installeringen af et varmepumpeanlæg hos AGA A/S, som året rundt producerer 5 MW overskudsvarme ved 35 o C. Dette udnyttes i en transkritisk CO 2 varmepumpe. Anlægget opbygges modulvis, i første omgang udnyttes 1 MW af overskudsvarmen, senere udvides sandsynligvis til 5 MW. COP = 3.6. Fjernvarmevand fra returledningen (35 o C) opvarmes og sendes ind på fremløbsledningen (80 o C). Pris 2.4/2.6 Mkr u/m installering. Rørføring 0.8 Mkr. Morten Blarke, Aalborg Universitet, fortalte om sit ph.d.-projekt. Han anvender EnergyPlan og Sivael i sine modelberegninger. Det betragtede energianlæg består af en kompressionsvarmepumpe, som udnytter spildvarmen i røggassen fra et kraftvarmeværk. Systemet er endvidere udstyret med et varmelager for energien fra røggassen. Herved muliggør man, at varmepumpen kan køre, når kraftvarmeværket står stille. Store varmepumper er ikke hyldevarer, men skal specialdesignes. Potentialet for varmepumper på kraftvarmeværker er 150 MW e. Peter Meibom, Risø-DTU, gennemgik en undersøgelse af forholdene i forbindelse med introduktion af store varmepumper i fjernvarmenettene i Odense, København og Helsinki. Der blev benyttet en model Wilmar for det samlede elsystem i Norden og Tyskland.

35 Herefter var der en generel diskussion. Bl.a. blev det nævnt, at en varmepumpes pris for små varmepumper er ret uafhængig af varmepumpens størrelse, mens store varmepumpers pris næsten er en fast pris pr. MW. Endvidere blev muligheden af at anvende varmepumper til at booste fremløbstemperaturen yderst i fjernvarmenettet fremhævet. Morten Blarke mente, at databladet for varmepumper burde være mere detaljeret. Det aftaltes, at Svend Pedersen (TI) og projektgruppen mødes for at fremskaffe bedre data for små varmepumper, og at gruppen sammen med Claus Schøn Poulsen (TI) og Torben M. Hansen (Advansor) forsøger at få bedre data for store varmepumper. Det aftaltes, at EFP-2007 projektets rapport til sin tid kan sendes til kommentering hos Morten Blarke og Peter Meibom. Helge Larsen, Risø-DTU. Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 35

36 Workshop om Lavtemperaturfjernvarme

37 5 Program for workshop Workshop om lavtemperaturfjernvarme på Ea-Energianalyse, Frederiksholms Kanal 1, København. Tirsdag den 10 juni Risø, Ea Energianalyse og Ramløse Edb gennemfører i samarbejde med Dansk Fjernvarmes Visionsudvalg projektet Effektiv fjervarme i fremtidens energisystem. Projektets formål er at analysere, hvordan fjernvarme kan indgå som en brik i et fremtidigt energisystem med lavere energiforbrug og mere vedvarende energi. Traditionelt leveres fjernvarme ved en relativt høj temperatur (op til ca. 100 C), men der kan være fordele ved at distribuere varmen ved lavere temperatur. Varmetabet kan sænkes, og endvidere giver det mulighed for at udnytte forskellige spildvarmekilder med lavere temperatur fra f.eks. spildevandsanlæg, forskellige industrielle processer mv. Desuden kan det give mulighed for bedre udnyttelse af solvarme eller bedre røggaskondensering på kedel- eller kraftvarmeanlægget. Formålet med denne workshop er at identificere og belyse de væsentligste barrierer for at få en større udbredelse af lavtemperaturfjernvarme. Som led heri vil følgende emner blive belyst: Koncepter for lavtemperaturfjernvarme Sundhedsspørgsmål ved lavere vandtemperatur - Legionella Varmeinstallationer hos forbrugere Varmetab rørtyper og dimensioner Lovgivningsmæssige og andre barrierer Det er hensigten at workshop en skal give input til kvantitative scenarier for fjernvarmens rolle i det fremtidige danske energisystem. Kortlægning af tekniske muligheder og omkostninger vil derfor være et element i workshop en. Program for Workshop en Formiddag (kl ), Orientering om lavtemperaturfjernvarme i EFP projektet Effektiv fjernvarme (Carl Hellmers/Hans Henrik Lindboe) Status for projekt om lavtemperaturfjernvarme (Svend Svendsen). Drøftelse af andre erfaringer/projekter samt hvilke koncepter og data vi kan anvende i projektet Afslutning af workshop samt frokost Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 37

38 6 Præsentationer 6.1 Lavtemperaturfjernvarme v/ Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme

39 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 39

40 6.2 Lavtemperaturfjernvarme samlet præsentation af foreløbige resultater v/ Svend Svendsen, DTU

41 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 41

42

43 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 43

44 7 Opsamling og deltagerliste Opsamling fra workshop om lavtemperaturfjernvarme den 10. juni 2008 i projektet Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Tid: Tirsdag den 10. juni 2008 kl Sted: Ea Energianalyse Til stede: Svend Svendsen (DTU-Byg), Henning Lambertsen (COWI), Carl Hellmers (Fredericia Fjernvarme), Magnus Foged (Københavns Energi), Nick Bjørn Andersen (Københavns Energi), John Tang (Dansk Fjernvarme), Mads Keller (Dansk Fjernvarme), Marie Münster (Risø), Kenneth Karlsson (Risø), Hans Henrik Lindboe (Ea) og Jesper Werling (Ea). Afbud: Inga Thorup Madsen (CTR), Jesper Skovhus Andersen (Ringkøbing Fjernvarme), Torkild Kjærsgaard (Skanderborg Fjernvarme), Hans Ravn (RAM-løse EDB), Poul Erik Morthorst (Risø), Helge Larsen (Risø), Lars Bregnbæk (Ea) og Mikael Togeby (Ea). Dagsorden 1. Orientering om lavtemperaturfjernvarme i EFP projektet Effektiv fjernvarme (Carl Hellmers) 2. Status for projekt om lavtemperaturfjernvarme (Svend Svendsen). 3. Drøftelse af andre erfaringer/projekter samt hvilke koncepter og data vi kan anvende i projektet 4. Afslutning af workshop samt frokost Som en del af det igangværende EFP projekt Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem drøftes lavtemperaturfjernvarme som en løsning, der kan være med til at forbedre fjernvarmens effektivitet i fremtiden. Som led i projektet var det derfor besluttet at afholde nærværende workshop for at udvide vidensgrundlaget om lavtemperaturfjernvarme og drøfte udviklingspotentialet. 1. Orientering om lavtemperaturfjernvarme i EFP projektet Effektiv fjernvarme (Carl Hellmers) Carl Hellmers gav en introduktion til lavtemperaturfjernvarme og gav et rids over den historiske udvikling. Han fortalte, at lavtemperaturfjernvarme normalt dækker over systemer med omtrent 60 C i fremløb og 40 C i retur. I dag tales endvidere også om kold fjernvarme, hvor fremløbstemperaturen kan være helt ned til C. Dansk Fjernvarme støtter et projekt i Tullebølle på Langeland gennem F&U kontoen. Carl Hellmers nævnte, at der er 3 vigtige grunde til at arbejde med fjernvarme med lavere temperaturer:

45 Lavere varmetab fra fjernvarmenettet Øgede virkningsgrader i varmeproduktionen - afhænger af aktuelt produktionsapparat Bedre muligheder for opsamling af spildvarme Endelig nævnte Carl Hellmers, at der kan være visse risici ved indførelse af lavtemperaturdrift, specielt i eksisterende systemer. Lavere temperaturer i nettet betyder, at kapaciteten for varmetransport nedsættes. Der kan derfor være behov for at hæve temperaturen i perioder med stor varmebelastning. Dette kan medføre større svingninger i temperaturniveauet i nettet og kan derfor udsætte fjernvarmerørene for større termiske belastninger. Carl Hellmers præsentation er vedlagt denne opsamling. 2. Status for projekt om lavtemperaturfjernvarme (Svend Svendsen) Svend Svendsen fortalte om projektet Udvikling og demonstration af lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri, som gennemføres under EFP Deltagere i projektet har været Energitjenesten, Danfoss District Heating, Logstor, Cowi, Teknologisk Institut og DTU Byg. Henning Lambertsen fra COWI deltog også på workshop en og bidrog bl.a. med detaljer om netberegningerne i projektet. Projektet omfatter såvel udvikling af husinstallationer som fjernvarmenet. Svend Svendsen ser lavtemperaturfjernvarme som en vigtig løsning for fremtidens opvarmningssystem og mener, at det vil spille en væsentlig rolle i energisystemet fremover, også i en fremtid, hvor energiforbruget til opvarmning er reduceret betydeligt. Projektets foreløbige konklusioner understøtter, at fjernvarme også i fremtiden vil kunne konkurrere med individuelle løsninger. Svend Svendsen gennemgik forskellige beregninger, der er gennemført for husinstallationer og for fjernvarmenettet. Han viste bl.a. eksempler på, hvordan udjævning af døgnvariationer kan klares i nettet i stedet for hos den enkelte bruger ved at anvende gennemstrømningsvarmevekslere i stedet for varmtvandsbeholdere. Aktuelt diskuteres det flere steder om fjernvarme fortsat kan være et fornuftigt opvarmningsalternativ, når der indføres flere og flere varmebesparelser og mængden af lavenergibyggeri stiger. De foreløbige konklusioner fra projektet viser, at fjernvarme kan være en både teknisk og økonomisk fornuftig løsning, også i lavenergibyggeri. Ved at gå ned i både temperatur og dimensioner i fjernvarmenettet og ved at drive det mere intelligent kan fortsat være en løsning, der kan konkurrere med andre opvarmningsalternativer, både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk. Yderligere resultater kan ses i præsentationen, som er vedlagt denne opsamling. 3. Drøftelse af andre erfaringer/projekter samt hvilke koncepter og data vi kan anvende i projektet Det blev drøftet, hvordan resultaterne fra projektet om lavtemperaturfjernvarme kan anvendes i det igangværende projekt om effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Svend Svendsen og Henning Lambertsen indvilgede i, at vi godt kan Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 45

46 udveksle data og modelresultater i de to projekter, og at det vil være en dog ide fortsat at bevare kontakten. I slutningen af workshop en var der en diskussion af problemer med Legionella i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme. Legionella er en bakterie, der kan give alvorlige luftvejssygdomme, og den formerer sig bedst i temperaturområdet mellem 25 C og 45 C. Ved opvarmning til temperaturer på 60 C eller over, kan bakterien slås ihjel. Legionella findes i alt brugsvand, også koldt vand, og legionellabakterier kan udvikle sig i alle dele af et varmtvandsanlæg, vandvarmer, ledningsnet, cirkulationsstreng, armaturer og bruseslanger. Ofte er det i de ydre dele af brugsvandssystemet (bruseslange mv.), at der kan være de værste problemer. Ved brug af gennemstrømningsvarmevekslere frem for varmtvandsbeholdere i brugsvandsystemer kan problemerne begrænses betydeligt eller helt elimineres. Det blev dog konstateret, at Legionella er et område, hvor der fortsat er relativt begrænset viden og mange myter, og at det bl.a. derfor kan være en barriere for udbredelse af lavtemperaturfjernvarme. 4. Afslutning af workshop Hans Henrik Lindboe takkede for gode indlæg og en god diskussion og afsluttede workshop en. Vi ser frem til fortsat samarbejde med workshopdeltagerne omkring lavtemperaturfjernvarme.

47 Rapportnummer f.eks. Risø-R-1234(DA) 47

Varmepumper og Lavtemperatur-fjernvarme. Rapportering fra to workshops. Delrapportering fra EFP-projekt. Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem

Varmepumper og Lavtemperatur-fjernvarme. Rapportering fra to workshops. Delrapportering fra EFP-projekt. Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Varmepumper og Lavtemperatur-fjernvarme Rapportering fra to workshops Delrapportering fra EFP-projekt Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Editeret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU Rapportnummer

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Seminar om fjernkøling

Seminar om fjernkøling Seminar om fjernkøling 23. april 2009, Fjernvarmens Hus, Kolding Formål Med udgangspunkt i konkrete erfaringer vil det på seminaret blive undersøgt, hvor forskellige koncepterne for produktion af fjernkøling

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015 Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Udviklingsprojekt viser store muligheder for gasbesparelser ved anvendelse af ny varmepumpeteknologi

Udviklingsprojekt viser store muligheder for gasbesparelser ved anvendelse af ny varmepumpeteknologi 2006-07-19 1/7 Udviklingsprojekt viser store muligheder for gasbesparelser ved anvendelse af ny varmepumpeteknologi Kim G. Christensen Teknologisk Institut Claus S. Poulsen Teknologisk Institut Et udviklingsprojekt

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Varmepumper. kort kursistpræsentation og spørgsmål

Varmepumper. kort kursistpræsentation og spørgsmål Varmepumper Kurset sigter mod at øge deltagernes forståelse for de muligheder og udfordringer, der knytter sig til anvendelse af varmepumper i fjernvarmeproduktionen. kort kursistpræsentation og spørgsmål

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmesystemet

Varmepumper i fjernvarmesystemet 1 Varmepumper i fjernvarmesystemet 17 April 2013 EUDP projekt - Varmepumper til brugsvand i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme (LTFV) Ny fjernvarmeunit fra Danfoss udviklet i EUDP projektet muliggør

Læs mere

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen,

Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, Forsyning af energi til lavenergibyggeri i Ullerødbyen, erfaringer og målinger Peter Weitzmann COWI pewe@cowi.dk # 1 Emner Introduktion CONCERTO og Sorcer Lavenergibygninger Fjernvarmeforsyning Energiforsyning

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme

Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme 4DH hvad og hvorfor Solvarme Solvarme I fjernvarmen Fremtidens fjernvarme Carsten Bojesen Afdeling for Energiteknik Aalborg Universitet 4. Generation

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem: Systemanalyse, miljø og økonomi

Varmepumper i fremtidens energisystem: Systemanalyse, miljø og økonomi Varmepumper i fremtidens energisystem: Systemanalyse, miljø og økonomi Morten Boje Blarke, Ph.D, Adjunkt, Aalborg Universitet FJERNVARMEPUMPER.DK Partnerskap for forandring Uafhængig planlægning og policy

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER

DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER DEMO 2 LAVTEMPERATURFJERNVARME MED MICRO BOOSTER (ULTFV) SLUTSEMINAR KOLDING 21. JAN. 2016 JOHNNY IVERSEN 1 Formål Fremme udviklingen af ultra-lavtemperatur fjernvarme

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Fjernvarme og varmebesparelser! En umulig cocktail?

Fjernvarme og varmebesparelser! En umulig cocktail? Fjernvarme og varmebesparelser! En umulig cocktail? Mikael Togeby og Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Præsenteret ved fjernvarmeseminar hos Rambøll 1.9.2006 Styrker Trusler Brændselsfleksibilitet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro

Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Vejledning til oprettelse af varmepumper i EK-Pro Indhold Case 1 - Oliekedel konverteres til jordvarme eller luft/vand-varmepumpe... 3 1. Forsyning... 3 2. Kedel... 3 3. Dimensionering... 4 4. Vælg varmepumpe...

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme AFBUD FRA INDLÆGSHOLDER Chefkonsulent Peter Kristensen fra Vigand Maagøe har desværre meldt afbud,

Læs mere

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015

VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015 VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 ik@teknologisk.dk Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk Små og store varmepumper Bjarke Paaske Tekologisk Istitut Telefo: +45 7220 2037 E-mail: bjarke.paaske@tekologisk.dk Ree stoffers tre tilstadsformer (faser) Fast stof (solid) Eksempel: is ved H 2 0 Væske

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere