AT SPEJLE DET NÆRE I DET STORE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT SPEJLE DET NÆRE I DET STORE"

Transkript

1 nr. 3 / juni årgang magasin for mindretal, sprog og kultur AT SPEJLE DET NÆRE I DET STORE PORTRÆT AF METTE BOCK ET UKRAINSK DYBBØL? KARSTEN FLEDELIUS SAMMENLIGNER

2 2 nr. 3 / juni 2014 INDHOLD PORTRÆT AF GRÆNSEFORENINGENS NYE FORMAND Mette Bock fra Liberal Alliance er Grænseforeningens nye formand. Foreningen står således med en formand inden for Christiansborgs mure, hvor de store beslutninger tages, men kan man godt sådan skifte kasketter løbende politisk aktiv, apolitisk formand? GRÆNSEN tegner et portræt. SIDE 14 FRA DYBBØL TIL KRIM OG DONETSK Situationen på Krim ligner i uhyggelig grad hændelserne i Danmark i Lektor Karsten Fledelius skriver om lighederne og frygter, at vi bevæger os mod et ukrainsk Dybbøl. Men en diplomatisk løsning med et mindre, vestvendt Ukraine er også stadig en mulighed. SIDE 4 SYDSLESVIG I VÆLTEN De seneste måneder har der været premiere på et par større kunstneriske projekter om Sydslesvig. Forfatteren Egon Clausen har udgivet bogen I grænselandet rejsebreve fra Sydslesvig, og dokumentarfilmen De glemte danskere har haft premiere på DR. GRÆNSEN anmelder begge. SIDE 22 OG 24 LÆS OGSÅ SIDE 12 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN SIDE 20 NYT FRA EUROPA SIDE SØNNER AF DE SLAGNE SIDE 30 GLEM IKKE NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

3 nr. 3 / juni LEDER DET HANDLER OM MENNESKER Af Mette Bock, formand Tak for den overvældende opbakning, jeg fik som ny formand for Grænseforeningen. Det er en ære og en opgave, som jeg med stor glæde påtager mig. For der er noget vigtigt på spil! Da jeg kom træt og glad hjem fra Sendemandmødet i Vingsted, fladede jeg ud på sofaen over et afsnit af den pragtfulde engelske tv-serie Downton Abbey. Pludselig siger den kloge svigersøn en bemærkning, der har rumsteret i mit hoved siden: Jeg interesserer mig ikke for institutioner men for mennesker! Det er som talt ud af mit hjerte. Vi har naturligvis brug for institutioner og organisationer som gode og understøttende rammer. Men netop kun som rammer. Jeg har i mange år beskæftiget mig med journalistik og ved, at hvis man vil finde de interessante, spændende og udfordrende historier, skal man ikke kigge mod institutionerne, men opsøge menneskene. Min far, der var historiker, sagde altid, at hvis man søger nøglen til at forstå og fortolke historien, skal man prøve at finde ud af, hvem der kunne lide hinanden og formåede at samarbejde og hvem der bekæmpede hinanden. Det er ikke institutionerne, men relationer mellem levende mennesker, der kan forklare stort set alle historiske begivenheder. Om det går godt eller skidt, om det vækster eller visner. Nord for grænsen, syd for grænsen, på tværs af grænser. Sådan er det i det store og i det små. Institutioner er egentlig bedst, når vi ikke rigtig mærker dem, men kan koncentrere os om det levede liv. Grænseforeningen skal som organisation være en god og understøttende ramme for alle, der er optaget af foreningens formål: At støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. For i Grænseforeningen arbejder vi for en åben danskhed. Stærkere kan det ikke formuleres. En af de første opgaver, vi sammen skal tage fat på, er at formulere Grænseforeningens politiske strategi for de kommende fem år. Det lyder kompliceret, men handler såmænd blot om at få fastlagt retning, pejlemærker og prioritering af opgaver, så vi kan åbne flere menneskers øjne for, at der er noget vigtigt på spil og en sag at kæmpe for. Men sådan en strategi risikerer nemt at ende sit liv som et stykke glittet papir i en skrivebordsskuffe, der kun ser lyset ved festlige lejligheder og ellers bare samler støv. I umiddelbar forlængelse af Sendemandsmødet holdt vi det første møde i den nyvalgte bestyrelse, og vi er enige om, at så mange som muligt skal inddrages i diskussionen om de kommende års pejlemærker. Strategien skal ligge klar, inden vi træder ind i Jeg vil derfor opfordre alle til at tænke over, hvad I finder vigtigt. Hvor skal vi tænke nyt, hvad skal der være Det er ikke institutionerne, men relationer mellem levende mennesker, der kan forklare stort set alle historiske begivenheder. Om det går godt eller skidt, om det vækster eller visner mere eller mindre af? Ude i lokalforeningerne, hvor planlægningen af efterårets aktiviteter sikkert allerede er i fuld gang, må I meget gerne afsætte tid til et par timers debat på et medlemsmøde i efteråret. Vi skal nok udsende et debatoplæg. Jeg er sikker på, at I kan yde vigtige bidrag, når kursen skal sættes, så vi i de kommende år kan koncentrere os om det væsentlige: Mødet mellem mennesker, der vil hinanden og det danske også på tværs af grænsen. Det er det, der skal bære. Det er her, det vigtige sker.

4 4 nr. 3 / juni 2014 ET UKRAINSK DYBBØL? Situationen på Krim ligner i uhyggelig grad hændelserne i Danmark i Karsten Fledelius skriver om lighederne og frygter, at vi bevæger os mod et ukrainsk Dybbøl. Men en diplomatisk løsning med et mindre, vestvendt Ukraine er også stadig en mulighed. Af Karsten Fledelius Hvad har Sortehavs-halvøen Krim at gøre med tabet af Sønderjylland for 150 år siden? Mere end man skulle tro. For det første minder striden mellem Ukraine og Rusland om Krim og det østlige Ukraine faktisk en del om striden mellem Danmark og Tyskland om de med Danmark forbundne hertugdømmer Slesvig og Holsten. Krim kan sammenlignes med Holsten. Halvøen havde været en russisk besiddelse i 170 år, da den af en russisk leder, uden at spørge befolkningen, blev overdraget nabostaten Ukraine. Det spillede ikke den store rolle, at Ukraine også var en del af Rusland og rent faktisk blev regeret på russisk. Holsten fik fælles hersker med Danmark i 1460, sammen med Slesvig, da kong Christian I arvede hertugdømmerne fra sin holstenske onkel Adolf. Formelt var Holsten en del af det Tyske Rige, Slesvig af det Danske Rige. Det Tyske Rige opløstes i 1806, som Sovjetunionen i Men hvor Holsten ikke blev formelt indlemmet i Danmarks Rige i 1806, blev Krim bekræftet som en del af Ukraine i 1992, endda ved en folkeafstemning og med et garanteret hjemmestyre. Flertallet af den tysktalende befolkning i Holsten var længe loyalt over for Danmark, således som flertallet af den russisktalende befolkning i Ukraine, også på Krim, ifølge meningsmålingerne har været loyale over for Ukraine lige indtil begyndelsen af dette Foto: Scanpix år. Det er blandt andet den aggressive sprogpolitik hos de ukrainske oprørere, som tog magten i Kiev i slutningen af februar i år, og som gav sig udtryk i, at man ophævede den sproglov, som havde ligestillet russisk med ukrainsk i områder

5 nr. 3 / juni Ukrainsk vagt tæt på den russiske grænse i Kharkiv. Lektor Karsten Fledelius ser mange paralleller mellem Bismarck og Putin. med et stort mindretal eller flertal af russisktalende. Den nye, midlertidige præsident nægtede at underskrive ophævelsen, men skaden var sket og blev signalet til det oprør på Krim, som førte til halvøens løsrivelse fra Ukraine og (gen)forening med Rusland, og som siden har bredt sig til store dele af det østlige og sydlige Ukraine med store russisktalende befolkningsgrupper. FRA SLESVIG TIL UKRAINE: SPROG OG KULTUR Forholdet mellem russisk og ukrainsk er næsten som mellem dansk og tysk. Og som det var tilfældet i det dansk-slesvig-holstenske monarki, havde man gennemgående

6 6 nr. 3 / juni 2014 samme religion, selv om man var organiseret i forskellige kirkesamfund. Men lige som tilfældet med Sønderjylland er der tale om en konflikt mellem brugere af et verdenssprog, russisk (analogt med tysk), over for brugere af et mindre sprog, ukrainsk (analogt med dansk), som kæmper for sin status som nationalsprog og selvstændig kulturbærer. I tilfældet Sønderjylland/Slesvig førte de tysktalendes udfordring af monarkiets daværende forfatning som bekendt til treårskrigen , som formelt førte situationen tilbage til før krigen, men reelt underkastede både danskere og slesvigholstenere sig nogle traktatlige forpligtelser i dansk debat ofte betegnet Den europæiske Nødvendighed som Danmark ensidigt frigjorde sig fra i slutningen af Kong Christian IX s underskrivelse kort efter sin tronbestigelse af den såkaldte Novemberforfatning, en fællesforfatning for Danmark og Slesvig under udelukkelse af Holsten, blev det signal som udløste krigen i FRA TREÅRSKRIGEN TIL 1864 Der er flere grunde til, at Danmark kunne holde skansen mod tyskerne i 1850, men ikke i En af de vigtigste var Rusland. I begge krige var Preussen den stærkeste aktør fra tysk side. Men den russiske zar Nikolaj I var modstander af folkelige revolutioner og i øvrigt positivt indstillet over for Danmark, hvis tronfølger Christian af Glyksborg havde gjort et godt indtryk ved fejringen af zarens sølvbryllup i Rusland, som dengang var Europas stærkeste militærmagt, truede følgelig under Treårskrigen Preussen med militær intervention, hvis denne stat ikke trak sin støtte til de slesvig-holstenske oprørere tilbage, og det gjorde det muligt for den danske hær at besejre dem i det blodige slag ved Isted i Det blev også i høj grad Rusland, som dikterede den ordning af hertugdømmernes forhold, herunder den glyksborgske tronfølge for alle det danske monarkis dele, som blev resultatet af treårskrigen. Nederlaget i Krimkrigen svækkede Rusland afgørende og blottede dets indre svagheder. Samtidig irriterede de danske nationalliberales Ejder-danske I dette spil kan de mindre nationalstater uhyggelig let komme til kort. Som vi gjorde i 1864 politik det stabilitetsorienterede Rusland. Den københavnske dannede offentligheds åbent udtalte sympati for den polske rejsning mod Rusland i 1863 og kritikken af dens hårdhændede nedkæmpelse svækkede yderligere sympatien for den danske sag i St. Petersborg. Dertil kom, at Preussen havde fået en ny leder, Otto von Bismarck, som tidligere havde været gesandt i St. Petersborg og set betydningen af at have Rusland på plads, hvis Preussen ville gribe ind i hertugdømmerne. Da den danske regering så yderligere med Novemberforfatningen brød med en international aftale, var tålmodigheden opbrugt fra russisk side, i en situation, hvor landet i øvrigt selv arbejdede på at genoprette sin internationale prestige ved ekspansion i Asien og Kaukasus. Putins negative holdning til det folkelige oprør i Kiev og dets manglende hensyn til russiske interesser har meget tilfælles med den daværende russiske regerings holdning. FØLELSERNE OMKRING KRIM Men også på et andet punkt er Krimkrisen 2014 beslægtet med den slesvigske situation. De følelser, der fra russisk side næres i forhold til halvøen Krim, minder meget om de Ejder-danske holdninger. Engang var Rusland og Ukraine den samme stat, med hovedstad i Kiev. Mongolerne i 1200-tallet gjorde kål på denne enhed i øvrigt det samme århundrede, hvor Slesvig kom under holstensk herredømme. Krim er det sted, hvor fyrst Vladimir den Hellige af Kiev i 988 blev døbt og ægtede en byzantinsk prinsesse en begivenhed, som det ateistiske Sovjetunionen i 1988 fejrede som landets optagelse i det europæiske hus. For Putin, som har samme Vladimir som navnehelgen (han blev faktisk døbt som barn), er Krim symbolet på den russiske, kristne identitet, og halvøen indtager i mange russeres bevidsthed præcis den samme rolle som Slesvig med Dannevirke. Krim, som gennem århundreder havde været under tyrkisk herredømme, blev generobret og annekteret af Rusland i 1783, og hårdnakket forsvaret af dette både i og under Anden Verdenskrig. Af Sovjetunionens 13 byer med heltestatus fra Anden Verdenskrig ligger faktisk de to på Krim, hhv. Sevastopol i halvøens sydvestlige ende og Kertj i den østlige. Putin har ramt helt rigtigt over for en stor del af den russiske befolkning, som

7 nr. 3 / juni ser Sortehavet som Ruslands Ejderflod, og Krim som dets Dannevirke. Mange har reageret på halvøens snuptags-indlemmelse i Rusland på samme måde, som man i Danmark i 1920 sang: En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage! At dette så i Krims tilfælde er en ren konstruktion, da halvøen under ukrainsk overhøjhed har haft et tolerant og ret velfungerende, hovedsagelig russisksproget selvstyre, er en anden sag. GRÆNSEFLYTNINGENS FRISTELSE Situationen kunne minde om, hvad den danske statsminister Knud Kristensen havde haft lyst til at gøre i , benytte Tysklands nederlag og opløsning til at bringe Flensborg hjem, evt. også resten af Mellemslesvig. Men flertallet af den danske regering holdt sig, lige som i øvrigt også tidligere Hitlers Tyskland, til den grænse, som blev fastlagt ved folkeafstemningen i Og som har skabt en af det moderne Europas mest stabile grænser. Det forstemmende ved Krim-annekteringen er, at folkeafstemningen foregik helt modsat den i Slesvig i Den var ikke fair and free, den blev fremskyndet flere gange, og der var ikke mulighed for at stemme for en fortsættelse af de hidtidige forhold. Det er ikke nok, at over 50% af Krims beboere har været registreret som russisktalende som vi ved fra vort grænseland, behøver sprog og nationalt tilhørsforhold ikke at være identisk. Faktisk synes Krim-afstemningens utilstrækkelige form at være motiveret af, at meningsmålinger så sent som omkring årsskiftet pegede på et lille flertal på Krim for den hidtidige ordning med lokalt selvstyre inden for rammerne af Ukraine. Den forhastede og ikke internationalt overvågede folkeafstemning på Krim førte til en uafhængighedserklæring samt ansøgning til Rusland om optagelse i den Russiske Føderation. Et døgn var Krim en selverklæret suveræn stat, inden den velvilligt blev optaget i sit nye moderland. Det hele bar præg af, at nu skulle momentum udnyttes og mulighedens vindue bruges, mens det stadig stod på vid gab. Halvøen Krim set med satellitfoto. FRA KRIM TIL ØSTUKRAINE Siden har presset mod det øvrige østlige og sydlige Ukraine, med troppekoncentrationer bag grænsen og støtte til lokale pro-russiske paramilitære enheder, været med til at få verdensoffentlighedens opmærksomhed væk fra Krim til fordel for den langt større risiko for en borgerkrig på det ukrainske fastland. Måske havde det været værd at ofre mere opmærksomhed på de meget uheldige konsekvenser for halvøens befolkning, den forhastede indlemmelse i det langt mere bureaukratiske Rusland har medført. Godt nok har Krim kun været en del af Ukraine i 60 år. Men ikke mindst siden kommunismens fald for over 20 år siden har udviklingen i lovsystemerne i de to lande været temmelig forskellig. Og forsyningsmæssigt har Krim hidtil været dybt afhængig af det nære Ukraine, som halvøen er landfast med, mens et sund adskiller Krim fra den nærmeste del af Rusland. Det sidste kan naturligvis ændre sig. Hvis urolighederne i det østlige og sydlige Ukraine er forspillet til nye annekteringer, kan der blive skabt direkte landforbindelse mellem det område, som de pro-russiske propagandisters allierede (med en betegnelse fra zar-tiden) kalder Nova Rossija, Ny-Rusland. Presset er stort på den nye regering i Kiev, som i slutningen af februar førte en hasarderet politik, som bringer den danske regerings politik i forhold til de tyske stater omkring årsskiftet 1863/64 i erindring. EN NY BISMARCK? Den nye regering i Ukraine havde i starten tilsyneladende det meste af den vestlige verdens opbakning. Men når det kom til stykket, ville hverken USA, EU eller NATO give mere end moralsk og økonomisk støtte til det nye, vestvendte regime i Kiev. Og over for sig har dette en modstander, som mere og mere minder om Danmarks hovedmodstander i 1864, den preussiske premierminister Otto von Bismarck præsident Vladimir Putin. Som Bismarck har Putin vist sig som ekspert i at se og udnytte sine modstanderes svagheder og uenigheder og i at udnytte og kontrollere sit eget lands medier. Mange har undervurderet Putin, som man engang undervurderede Bismarck. Og det har faktisk vist sig at blive en del af deres politiske kapital. Begge ledere fører nøje regnskab med modstandernes manglende eller utilstrækkelige overholdelse af indgåede aftaler og er hurtige til at bruge det som retfærdiggørelse for ikke selv at overholde tidligere udmeldinger og forpligtelser. Hvad der har kunnet holde dem tilbage fra at gå videre, er ene og alene en fornuftsmæssig kalkulation af, hvad der kan betale sig og hvad ikke. Meget tyder på, at Putin i lighed med Bismarck er en nationalkonservativ realpolitiker, som i høj grad spiller på identitet og kultur som redskaber, men samtidig forsøger at stille de store økonomiske aktører tilfreds. For begge ledere er revolutioner noget møg, mens iscenesatte og velstyrede medieoperationer og magtdemonstrationer er fuldt legitime midler. Foto: Wikimedia Commons

8 8 nr. 3 / juni 2014 En ung mand holder tale 3. marts 2014 i Simferopol på Krim foran Lenin-statuen. Den midlertidige præsident i Kiev, Oleksandr V. Turtjynov, synes at have forstået disse mekanismer bedre end den ulyksalige D.G. Monrad i Turtjynov forsøgte at gyde olie på vandene først ved at nægte at underskrive annulleringen af sprogloven, derefter ved at åbne mulighed for en hel eller delvis føderalisering af Ukraine, så snart der har været præsidentog parlamentsvalg. Principielt anerkender regeringen i Kiev ikke, at Krim er blevet del af Rusland, men den har først og fremmest blikket rettet mod truslen fra det østlige Ukraine, hvor bevæbnede grupper, nogle af dem fra Krim, siden har grebet magten efter Krim-modellen og efter uautoriserede folkeafstemninger den 11. maj allerede dagen efter udråbt to nye selvstændige republikker: Donetsk-folkerepublikken og Lukjansk-folkerepublikken, med eget flag, som ligner det russiske, bortset fra, at den øverste hvide stribe er udskiftet med en sort! Donetsk-folkerepublikken har allerede markeret sig internationalt ved at proklamere indrejseforbud for fire vestlige toppolitikere, USA s præsident Barack Obama, Tysklands forbundskansler Angela Merkel, Englands premierminister David Cameron og EU s udenrigsminister Catherine Ashton unægtelig et trodsigt og aggressivt svar på vestlige staters og organisationernes indrejseforbud og andre sanktioner mod en række navngivne ukrainere og russere tæt på Janukovitj og Putin men karakteristisk nok ikke Putin selv. EN SLESVIGSK LØSNINGSMODEL? Det dilemma, der nu stiller sig for de ukrainske politikere, er, om de skal

9 nr. 3 / juni forholde sig offensivt eller defensivt, og hvad de kan få ud af disse alternativer. Den mindst ringe løsning ville være en international konference, hvor man enten bevarede Ukraine (uden Krim) som en overordnet stat med en føderal struktur eller enedes om internationalt overvågede regulære folkeafstemninger, som gav områder i det østlige og sydlige Ukraine mulighed for at træffe bestemmelse om deres fremtid. Med andre ord en gentagelse af Slesvig i I den forbindelse er det dog værd at Foto: Gregor Fischer / Demotix / Scanpix I konflikten mellem de to broder- og nabofolk er der dukket toner af civilisationskamp og hellig krig op bemærke, at netop folkeafstemningen om Sønderjylland i 1920 foregik under allieret militær kontrol. Hvis afstemningerne i de dele af Ukraine, hvor bevæbnede pro-russiske enheder allerede har taget magten, skal have nogen som helst rimelighed, skal disse enheder afvæbnes og de pågældende områder sættes under troværdig international kontrol. Ellers bliver afstemningerne en gentagelse af Østrigs Anschluss til Tyskland i 1938, som foregik efter tyske styrkers indmarch, og som i øvrigt gav stemmetal på mellem 99 og 100 % for indlemmelse i Stortyskland. DET TYSKE SPØGELSE Præsident Putin er blevet rasende, når vestlige statsmænd som den polske og den spanske udenrigsminister har sammenlignet hans Ukraine-politik med Hitlers ekspansionspolitik i Han ville nok hellere sammenlignes med Bismarck. For dennes indflydelsesrige rolle i verdenspolitikken fra 1863 til 1890 svarer nok meget godt til Putins billede af en genfødt og alment respekteret og frygtet russisk stormagt, der hviler på en kombination af diplomatisk, økonomisk, militær og moralsk styrke. Ganske som det Tyskland, Bismarck skabte. Hvilke valg levner det den svagere nabostat Ukraine? Hvis den skal bevare mest muligt af sit territorium, må den tilpasse sig Ruslands interesser, uanset hvor lidt den formelt er forpligtet til det. Den vil blive en lydstat, lidt som Østrig- Ungarn blev det i forhold til Tyskland efter sit nederlag i Rusland har store økonomiske og strategiske interesser i Ukraine, dels olie- og gastransitten til Centraleuropa, dels den våbenindustri i Østukraine, som først og fremmest betjener Rusland. Idéen for Putin med at få Ukraine med i hans eurasiske toldunion var netop at sikre Ukraines totale afhængighed af Rusland det der formentlig var blevet resultatet, hvis det dansk-slesvigholstensk-lauenburgske monarki i sin helhed var blevet en del af den nordtyske toldunion, som lededes af Preussen. Putin tænker som Bismarck i toldunioner, derfor skulle Ukraine efter hans mening ikke associeres (og senere måske forenes) med EU, Europas nye stormagt, men med den toldunion, som de sidste år har forenet Rusland med Hviderusland, Kazakhstan og senest Armenien. Det var denne vision, oprørerne på Majdan i Kiev vendte sig imod. Alternativet for Ukraine kan være, efter en kortere eller længere konflikt eller ligefrem krig, at acceptere tabet af en større del af Ukraine, men til gengæld opnå større udenrigspolitisk handlefrihed og etnisk homogenitet. Altså lidt det som blev resultatet for Danmark af NABO TIL EN STORMAGT Ukraines grundvilkår forbliver imidlertid det samme som Danmarks: Selvom Ukraine selv uden Krim er det største land målt i areal, som alene ligger inden for Europas grænser (det er således større end Frankrig), ligger det i skyggen af klodens største sammenhængende land, Rusland, som det tilmed har et nært kulturelt, religiøst og sprogligt fællesskab med. Meget parallelt til Danmarks forhold til Tyskland. De ukrainske nationalisters modvilje mod russiskhed har mange træk, som minder om de danske

10 10 nr. 3 / juni 2014 anti-tyske strømninger i 1800-tallet. De dæmoniserer det russiske, ganske som man i 1800-tallet i Danmark dæmoniserede det tyske. På den anden side ligger der i russiske geopolitikeres, kirkefolks og politikeres øjne en opfattelse af, at ukrainerne ved at vende sig mod vesten forråder nationernes fælles oprindelse og arv. I konflikten mellem de to broder- og nabofolk er der dukket toner af civilisationskamp og hellig krig op dels kampen for det ukrainske sprogs ligeberettigelse som kultursprog med det hidtil dominerende, og internationale, russiske, dels den stigende skepsis over for den liberalt-vestlige livsform, som har bredt sig i intellektuelle kredse i Rusland. Disse tendenser er blevet stærkere efter den såkaldte orange revolution i Ukraine i Da lykkedes det en folkelig opstand ledet af den karismatiske politiker Julija Tymosjenko at afsætte den samme Janukovitj og give Ukraine en ny regering, som sikrede landet en vis bevægelsesfrihed i forhold til Rusland. Men uenighed lammede snart ukrainsk politik på samme måde som dansk politik i 1850 erne og 1860 erne, og ved præsidentvalget i 2010 kom Janukovitj til magten igen og indledte en stigende tilnærmelse til Rusland, som landet stadig stod i et økonomisk afhængighedsforhold til. Samtidig brugte den nye præsident retsvæsnet til at sætte sin farligste politiske modspiller i Ukraine, Julija Tymosjenko, og flere andre centrale medlemmer af den vestvendte opposition ud af spillet. Dette kombineret med stigende korruption og økonomisk griskhed fra kredsen omkring præsidenten bragte harmen i store dele af befolkningen til at koge over. Et mindre, vestvendt Ukraine vil formentlig i højere grad være i de fleste vestmagters interesse end opretholdelsen af Ukraines territoriale integritet FRA REFORMKAMP TIL OVERLEVELSESKAMP Hvad der startede som en kamp for et velfungerende demokrati, som var fælles for de fleste ukrainere, ukrainsktalende som russisktalende, er altså nu endt som en nationalistisk konflikt mellem en stormagt og dens mindre nabo en nabo, som tidligere har hørt under stormagten og stadig rummer store befolkningsgrupper af samme nationalitet som dens dominerende befolkning. Ukraines politiske ledelse var under novemberkrisen 2013, hvor den skulle tage stilling til EU s associeringstilbud, under så stort pres fra Rusland, at den valgte at give efter for det. Resultatet blev den opstand, som i slutningen af februar tog magten fra præsident Janukovitj, og derefter kom til at stå ansigt til ansigt med den prorussiske opstand på Krim og snart også i det østlige Ukraine. Den nye regering valgte at undlade at sætte sit militær ind mod oprørerne på Krim, den ansvarlige minister, forsvarsministeren, som viste total passivitet, er siden blevet fyret. Men måske skal man se ham som en anden de Meza (den danske øverstkommanderende som trak sine styrker væk fra Dannevirke i februar 1864), altså som en mand, der forstod, at en kamp om Sevastopol ville have ført til et blodbad og tabet af nogle af Ukraines mest loyale styrker. Nu er spørgsmålet, om vi bevæger os mod et ukrainsk Dybbøl, eller om man vil kunne finde en diplomatisk løsning inden. En aftale som muligvis kunne indebære en delvis ukrainsk anerkendelse af de østukrainske løsrivelsesrepublikker. DE DIPLOMATISKE MULIGHEDER Danmark stod ikke helt isoleret i april 1864, før Dybbøl. Det gør Ukraine heller ikke i dag. Og hvis valget i maj fører til valget af en mere demokratisk præsident og regering, er noget vundet. Men det er som i 1864 meget begrænset, hvor meget støtte Ukraine kan hente fra sine venner i vesten de har trods alt interesser, som går væsentligt ud over Ukraines territoriale og politiske skæbne. Et mindre, vestvendt Ukraine vil formentlig i højere grad være i de fleste vestmagters interesse end opretholdelsen af Ukraines territoriale integritet til gengæld for en faktisk opgivelse af landets økonomiske (og dermed også politiske) selvstændighed og dets integration i et restaureret russisk imperium i form af Putins Eurasiske Toldunion. Med andre ord: endnu et eksempel på klassisk europæisk imperie- og ligevægtspolitik, som vi så det i 1800-tallet. Og i det spil kan de mindre nationalstater uhyggelig let kommet til kort. Som vi gjorde i Karsten Fledelius er universitetslektor og formand for Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder.

11 nr. 3 / juni GRÆNSEN.DK NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT KRONIKKONKURRENCE: FREMTIDSVISION SLESVIG Foto: Colourbox GRÆNSENs kronikkonkurrence løber til 15. september, og alle danske og tyske unge til og med 26 år kan deltage. Læs mere på Grænsen.dk.

12 12 nr. 3 / juni 2014 NYT FRA POLITIKKENS VERDEN FORFATTER: GØR SØNDERJYLLAND TYSK I anledning af 150-året for Slaget ved Dybbøl opfordrer forfatteren Erling Jepsen til at tænke over, hvorvidt Sønderjylland i virkeligheden er mere tysk end dansk. Derfor mener Jepsen nu, at man bør lade Sønderjyllands status afgøre af en folkeafstemning. Krigen i 1864 bliver anset for at være et ar på Danmarks sjæl. Men ud over de mange døde var det slet ikke en tragedie, at Sønderjylland blev en del af et Østrig-Preussiske rige i Det var en tragedie, da Sønderjylland igen blev dansk i 1920, siger Erling Jepsen til Jyllands-Posten. Fraværet af folk med tilknytning til København i det sønderjyske, kombineret med den massive tilstedeværelse af tyskere, får Jepsen til at tale om en form for sønderjysk fremmedgjorthed over for resten af Danmark, og ikke mindst København. Og derfor kunne man lige så godt lade folket afgøre, hvilket pas man ønsker sig, mener han: Der er en følelse af forsmåethed i Sønder-jylland. Det er jo de tyske turister, der afholder det hele fra at gå nedenom og hjem DET TYSKE MINDRETAL SIKRET FORTSAT TILSKUD Der er glæde i det tyske mindretal i Danmark, der tæller godt mennesker. Den tyske regering har nemlig besluttet at sige god for en ekstraordinær bevilling til mindretallet på euro. Og det er noget, som vækker glæde. Det er dejligt, at vi ikke længere behøver at frygte nedskæringer på det tyske statstilskud i indeværende år, siger formanden for det tyske mindretals hovedorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, til Flensborg Avis. Hos mindretallet kommer den ekstraordinære bevilling, som også blev givet sidste år, dog langt fra som nogen overraskelse. Vi er hele tiden gået ud fra, at disse penge også fremover ville stå til rådighed, så der var grund til nervøsitet, da vi i første omgang fik at vide, at det ikke kunne betragtes som en selvfølge. Uden de euro ville vi efter de omfattende sparerunder i de senere år have været nødsaget til at afskedige yderligere medarbejdere, understreger Hinrich Jürgensen. ERHVERVSLIVET VIL HAVE DANMARK MED I EUROEN Hvis Danmark fortsat skal have indflydelse på det europæiske marked, er vi nødt til at skifte kronen ud med euroen. Det er den klare besked fra de store danske erhvervsorganisationer. En stor del af vores virksomheder handler med Europa og er afhængige af euromarkeder. For de virksomheder vil euroen give sikkerhed for, at valutakursen ligger fast, og usikkerheden med valutaudsving vil være væk i samhandlen med eurolandene, siger Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer, til Berlingske. Det er blandt andet prisgennemsigtighed samt muligheden for at tiltrække internationale virksomheder og investeringer, som er hovedargumenterne fra interesseorganisationerne. Et andet af de centrale argumenter er, at Danmark med indførsel af euroen for alvor vil komme til at sidde med der, hvor europolitikken diskuteres. Og samtidig er Danmark bundet så tæt til euroen, at det for det første er vigtigt at være med, hvor tingene besluttes, og for det andet reelt ikke vil have en negativ konsekvens, i tilfælde af krise, lyder det. Fordi vi er et lille land, er vi dybt afhængige af, hvad der foregår i eurozonen. Når der virkelig er krise i Europa, rammer det Danmark lige så meget som eurolandene, fordi vi har en fastkurspolitik. Derfor er det vigtigt, at vi kommer til at sidde med ved bordet, vurderer Thomas Bustrup fra Dansk Industri over for Berlingske.

13 nr. 3 / juni Foto: Lars Salomonsen Venstres Bertel Haarder er ikke tilfreds med mediernes dækning af markeringen ved Dybbøl. BERTEL HAARDER: SKANDALØS DÆKNING AF DYBBØL-MARKERING Fredag d. 18. april blev 150-året for det danske nederlag ved Dybbøl i 1864 markeret med et storslået arrangement. Tidligere minister og medlem af Folketingets præsidium Bertel Haarder (V) er dog dybt skuffet over tv-mediernes dækning af begivenhederne, som Haarder kalder en skandale. Bertel Haarder skulle egentlig have deltaget ved arrangementet, men var nødt til at blive hjemme på grund af et brækket kraveben. Det, han så i fjernsynet, var dog langt fra noget, der behagede ham: Når jeg tænker på, hvordan medierne følger selv de mindste begivenheder i yderste led af kongefamilien med daglange reportager, så var det den mest elendige dækning af en af de tre største begivenheder i Danmarks historie, vi blev udsat for den dag, siger Haarder til Berlingske. Det er blandt andet uvidende studieværter og dårlig journalistik, som ifølge Haarder gennemsyrede de fleste mediers dækning af begivenheden. Han er særlig fortørnet over, at journalisterne på TV2 News dominerede lydfladen. TV2 News havde ligefrem indført stumfilm: Vi kunne se det sønderjyske pigekor og se, at regionsformand Carl Holst holdt tale. Men vi kunne ikke høre dem, fordi journalisterne talte ind over det hele. Det var en traumatiserende oplevelse.

14 14 nr. 3 / juni 2014 AT SPEJLE DET NÆRE I DET STORE Mette Bock fra Liberal Alliance er Grænseforeningens nye formand. Hun afløser Finn Slumstrup, der har siddet i 8½ år, og Grænseforeningen har dermed for første gang siden den konservative Erik Haunstrup Clemmensen en politisk aktiv formand. En formand inden for Christiansborgs mure, hvor de store beslutninger tages, men kan man godt sådan skifte kasketter løbende politisk aktiv, apolitisk formand? Af Rasmus Vangshardt Fotos: Les Kaner Efter en del forhandlinger med Mette Bocks sekretær er det lykkedes at få en interviewaftale på plads. GRÆNSEN går således op ad den store stentrappe på Christiansborg, bliver hentet i porten af samme sekretær og har derefter en halv time til at kigge sig rundt i de store haller, mens Mette Bock afslutter dagens første møder. De trækker en smule ud, men ventetiden bliver ikke dagens eneste forhindring. Da Mette Bock dukker op, må hun kæmpe sig forbi flere politikerkolleger og pressefolk, der alle vil trykke hånd eller hviske hende noget i øret. Indtrykket er umiskendeligt: Mette Bock er typen, der har et enormt netværk og samtidig en person, der formår at udnytte sine dage. Således også denne tirsdag, hvor hun, inden klokken har passeret 10, har nået at holde møder med både udenrigsministeren, der orienterede om situationen i Ukraine, og med premierministeren for den tibetanske eksilregering, dr. Lobsang Sangay. I løbet af tiden op til formandsvalget i Grænsefor-

15

16 16 nr. 3 / juni 2014 eningen har flere udtrykt tvivl om, hvorvidt det er muligt at være aktiv politiker samtidig formand for Grænseforeningen. Kan Mette Bock håndtere de forskellige kasketter? Og er tiden til det? Oven på dagens indtryk får GRÆNSENs udsendte i hvert fald det indtryk, at sidstnævnte ikke bliver et problem: Grænseforeningens nye formands arbejdskapacitet virker høj. Meget høj. Selv ser hun det som en styrke, at hun er aktiv politiker: Jeg har et godt netværk og let adgang til beslutningstagerne i det danske samfund. Det er en stor fordel. Det er jo vigtigt at have gode kontakter i en forening som Grænseforeningen. Mange problemer og Man skal jo altid spejle det nære i det store, det nationale i det internationale uenigheder kan løses, inden det når at udvikle sig. Mine møder her til morgen (udenrigsministeren om Ukraine og den tibetanske eksilminister, red.) er jo begge i høj grad grænsekonflikter. Det, at jeg har den mulighed, fordi jeg arbejder med det udenrigspolitiske, er en kæmpe styrke. Man skal jo altid spejle det nære i det store, det nationale i det internationale. Både i forhold til at læse vores eget perspektiv i Grænseforeningen ind i sagerne og til at trække vores forening ud i verden. Jeg kan jo se, at man gør det samme overalt i grænselande med mindretal som Ukraine og Tibet. Det er alle de klassiske ting. Man fratager mindretallene retten til sprog, borgerrettigheder, selvstyre, og man tager deres jord og ejendom. LØFTET OVER PARTIPOLITIK Som den opmærksomme læser måske bemærker, siger Mette Bock allerede vi om Grænseforeningen. Det er hun også i sin gode ret til. Ikke kun, fordi hun har været medlem af foreningen i flere år. Men især fordi hun netop er blevet valgt som foreningens nye formand. Eftertrykkeligt. Med hele 105 ud af 108 mulige stemmer (tre blanke) fik hun 11. maj et solidt mandat til at sætte sig i formandsstolen. Det glæder hun sig naturligvis over: Jeg ser det da som den første, lille bekræftelse på, at medlemmerne har tillid til, at jeg kan skelne mellem de kasketter, jeg har på. De har vidst, hvem jeg er, og hvilket parti jeg repræsenter. Og det opfatter jeg som en meget stor tillidserklæring. Partiet, hun repræsenterer, er Liberal Alliance. Det giver anledning til det oplagte spørgsmål om, hvordan det hænger sammen at være medlem af et økonomisk set liberalistisk parti og så støtte, at den danske stat sender i omegnen af en halv milliard til Sydslesvig hvert år? Det, vi taler om her, det er løftet over partipolitik. Det handler om noget natio-

17 nr. 3 / juni nalt, om dansk kultur og sprog. Der kan du ikke tage afsæt i økonomiske analyser. Det handler om at holde af sit land, at holde af sit mindretal, derfor skal det tolkes i en anden sammenhæng. FRA SF TIL LA På sin vis har Mette Bock selv altid været løftet over partipolitik. Hun har været kandidat for både Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og nu Liberal Alliance. Det har for hende aldrig handlet om partier, men om folkelighed: Jeg mener jo, at jeg har præcis de samme grundholdninger, som da jeg stillede op for SF. Jeg har altid været optaget af det folkelige. At mennesker tager situationen i egen hånd, taler om deres grundlæggende værdier, gør sig klart, hvad de vil med deres liv. Med andre ord er optaget af deres egen dannelse. Hvis man så tilstrækkeligt mange gange har fået at vide, at man jo står på sidelinjen som chefredaktør og så videre og blot kritiserer, at det hele bliver gjort forkert, så må man jo på et tidspunkt tage kampen op. Derfor blev jeg politiker. Men i det hele taget er højrevenstre-opdelingen ikke noget for vores samfund i dag, og derfor ser man nye partier opstå. Det folkelige og viljen til at tage sagen i egen hånd. Ellers bliver både folkeligheden og Sydslesvig til et frilandsmuseum, og det er det for vigtigt til. Men kan du ikke risikere at sidde i en situation i Folketingssalen, hvor du skal stemme for eller imod en reduktion af midler til Sydslesvigudvalget? Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Det er klart, at inden jeg sagde ja til at stille op som formandskandidat, havde jeg en drøftelse med mit parti. Der er fuld opbakning til at leve op til vores løfte om ikke at glemme de danske i Sydslesvig. I det hele taget vil jeg sige, at man ikke skal reducere det her til penge og økonomi. Det handler om noget, der er meget vigtigere. Selvfølgelig skal vi støtte økonomisk, men hvis det hele reduceres til flere eller færre penge, så glemmer vi det væsentlige. Det institutionelle er jo kun rammer. Det væsentlige er at få det frem i lyset, hvor stort et liv og engagement der er.

18 18 nr. 3 / juni 2014 Er det så ikke også et problem, at du som aktiv politiker i Liberal Alliance skal forhandle med Sydslesvigudvalget om flere midler? Nej. Jeg er overbevist om, at de, der sidder dér, kender mig. De ved, at jeg kan finde ud af at skifte kasket. De ved, at jeg er apolitisk, når jeg kommer som formand for Grænseforeningen. ET SMUKT VÆVET TÆPPE 56-årige Mette Bock er nået vidt omkring i sin karriere. Hun har været direktør i Muskelsvindfonden, chefredaktør på JyskeVestkysten, direktør i Danmarks Radio og prorektor på Aarhus Universitet. Og selvom stillinger som disse taler deres eget sprog om en kompetent og bredtfavnende ny formand, har hun også en forholdsvis nær relation til grænselandet og Sydslesvig. Hendes mand, seminarielektor Hans Jørn Bock, er født i Flensborg og fik først efter mange år dansk statsborgerskab. Hans oldefar kom til Det institutionelle er jo kun rammer. Det væsentlige er at få det frem i lyset, hvor stort et liv og engagement der er Flensborg i 1889 og var direktør for et gasværk i 43 år. Det resulterede senere i, at hans barnebarn, som er Mette Bocks svigerfar, blev sendt til Danmark under besættelsen i tysk tjeneste. Det kunne han ikke udholde og bad derefter om at blive forflyttet til Østfronten, hvor han fungerede som læge. Efter krigen flyttede han til Flensborg, hvor Mette Bocks mand således er født. Familiehistorien rummer sorger og glæder, tragedier og lykke, konfrontation og kærlighedshistorier på kryds og tværs af det danske og det tyske. Et smukt vævet tæppe. Og sådan er det for mennesker i grænselandet, som hun sagde i sin tale inden formandsvalget til Sendemandsmødet. DET FUNDAMENTALE VALG Dermed har hun en solid ballast med sig, og hun har høje ambitioner for Grænseforeningen: Jeg er optaget af at sikre bevidsthed og viden om, at vi har et grænseland. At det ikke bare er historisk. Hvordan vi får bragt den bevidsthed til live? Det er det væsentligste, vi skal arbejde på, fortæller hun. Skal Grænseforeningen satse på medlemsfremgang? Vi kan jo se, at der har været tilbagegang de sidste mange år. Det handler om, at erindringen er vigende i den forstand, at der er færre, der har oplevet på tæt hold, hvad der skete i grænselandet. De unge i Sydslesvig har jo heller ikke erindringen om, hvordan det er at leve i en undertrykkelsessituation. Det er vigtigt, at de udvikler en moderne bevidsthed om at være mindretal. Det må de selv finde ud af, det skal vi ikke blande os i. Det er væsentligt at have en respekt for, at medlemmerne af mindretallet er vidt forskellige. Så nej, der skal ikke satses på medlemsfremgang? Det ville da være dejligt med medlemsfremgang. Jeg overvejer, at hvis hvert medlem af Grænseforeningen skaffede ét nyt medlem Tænk hvis det skete! Sådan en kampagne kunne jeg godt tænke mig. Hvor kritisk kan og skal Grænseforeningen være over for mindretallets institutioner? Nu er jeg jo lige tiltrådt. For mig er det afgørende, at jeg kommer med åbne øjne og ører. Institutionelle spørgsmål syd for grænsen vil jeg holde total armslængde til. Men kan vi være fødselshjælpere i forhold til nogle af de ting, mindretallet gerne vil, så vil jeg gerne være med. Men jeg håber da, at man bruger kræfterne på udvikling frem for interne diskussioner. Men mener du eksempelvis, at man kan kræve, at forældre, der sætter deres børn i danske institutioner, skal lære dansk? Jeg synes, at man skal formulere det på en anden måde. Sproget, der tales og undervises på i danske skoler, det er dansk. Og så må forældrene jo træffe et valg. Og jeg tror, at de allerfleste forældre gerne vil støtte deres børn i skolegangen, og forudsætningen for det er jo, at man læser dansk. Og så må man jo tage et valg aktivt fra eller til. Jeg synes, det er positivt, at der er så mange, der vælger danske skoler til. Det er jo et tilvalg af dansk

19 nr. 3 / juni sprog og kultur og ikke mindst af den danske pædagogiske tradition. Det er et meget aktivt tilvalg, et fundamentalt valg. MINISTER ELLER FORMAND? Som tidligere nævnt er det ikke første gang i Grænseforeningens historie, at der sidder en aktiv politiker for bordenden. Det gjorde konservative Erik Haunstrup Clemmensen også, da han var formand fra 1966 til Han skal efter sigende være blevet tilbudt en ministerpost, men takkede nej, fordi han ville passe sit hverv hos Grænseforeningen. Denne udsendte kan ikke lade være med at slutte med at spørge Mette Bock, hvorvidt hun ville gøre det samme? Efter en munter latter svarer hun ydmygt: Det er en fuldstændig teoretisk situation. For jeg er for gammel, og mit parti er for ungt! METTE BOCKS TALE TIL SENDEMANDSMØDET I UDDRAG Ja, men skal vi ikke stille krav til de danske syd for grænsen? Skal vi ikke sikre, at de virkelig er dansksindede som betingelse for fortsat støtte i bredeste forstand? Nej. Det vil, bogstavelig talt, være grænseoverskridende, hvis vi, der har rod nord for grænsen, skal fortælle og belære mindretallet syd for grænsen om, hvad danskhed er, og hvilken identitet der er den rigtige. Vi kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Men afsættet må være virkeligheden. Og den er, at de danske syd for grænsen for de flestes vedkommende er dansksindede, tyske statsborgere, der er tosprogede og har en hverdag i det tyske samfund. Kultur og identitet kan ikke sættes på formel. Når verden forandrer sig, forandrer menneskene sig også. Mindretals- og flertalshistorie er også identitetshistorie. Og mindretallets identitet er mindretallets egen identitet. Det betyder ikke, at mindretallets institutioner og foreninger ikke har dansk kultur og dansk sprog som det urokkelige fundament og pejlemærke. Der undervises naturligvis på dansk i de danske skoler, der tales dansk i børnehaverne og i det rige foreningsliv, ligesom der prædikes på dansk i de danske kirker. Men vi skal ikke være kede af, at også familier uden historiske rødder i Danmark vælger at slutte sig til vores mindretal. De skal naturligvis vide, at vi taler dansk, og at der ikke, i misforstået hensyntagen, kan ændres på dette, ligesom de skal vide, at den pædagogiske tilgang i børnehaver og skoler bygger på dansk kultur og dansk uddannelses- og dannelsestradition.

20 20 nr. 3 / juni 2014 NYT FRA EUROPA BBC PÅ WALISISK BBC præsenterede den 22. maj det spritnye walisisksprogede medie, BBC Cymru Fyw, der skal bringe friske nyheder om politik, sport og kunst til den moderne medieforbruger i form af eksempelvis korte videoopdateringer og inddragelse af de sociale medier. Sian Gwynedd, chef for BBC s walisiske programmer, gjorde opmærksom på vigtigheden af, at tjenesten er tilgængelig på alle platforme og nem at bruge, så flere mennesker vil benytte sig af muligheden for at læse og se indhold af høj kvalitet på walisisk. BBC-journalist, nyhedsoplæser og waliser, Huw Jenkins, der eksempelvis var med til at dække OL i London, udtalte i forbindelse med præsentationen: Jeg husker tydeligt lanceringen af den walisiske radiokanal i 1977 og S4C s succes i 1982, to markante milepæle i sprogets historie. Man kunne sige, at denne lancering er ligeså vigtigt som disse begivenheder. [...] At tilbyde en omfattende webtjeneste er essentiel for brugerens tilgang til en bred vifte af nyhedskanaler. MONUMENT FOR MORDER Den 28. juni, på 100-års-dagen for mordet på den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, afslører den serbiske regering to monumenter, der hylder morderen, en, dengang 19-årig, nationalist ved navn Gavrilo Princip. Det ene monument opføres i Sarajevo, hvor skuddet blev affyret, og det andet i Serbiens hovedstad, Beograd. Mordet udløste Første Verdenskrig, der kostede millioner af mennesker livet, men de serbiske nationalister, der sidder på magten, anser Serbien som et historisk offer og derfor Princip som en helt, der blot reagerede på østrig-ungarsk pres. Om afsløringen af de to kontroversielle monumenter vil påvirke arbejdet for Serbiens optagelse i EU må tiden vise. STAFETLØB FOR BRETONSK Fra 24. til 31. maj afholdes Redadeg, et stafetløb, som krydser Bretagne dag og nat for at symbolisere et livligt, kreativt og dynamisk bretonsk sprog, der går tværs gennem generationer og områder. Stafetløbet, der siden 2008 har været afholdt hvert andet år, krydser over km fem departementer og 300 kommuner. Menigmand kan købe sig ind til en kilometer med stafetten for 100 ; penge, som indgår i en pulje, der bruges på bretonsk undervisning og kultur. Puljen er steget gradvist siden 2008, hvor man rejste til i 2010 og senest i Redadeg beskrives som en lillesøster til det baskiske stafetløb Korrika, som så sin første målstreg i 1980 og siden har inspireret stafetløb i Galicien, Catalonien og Irland. Stafetten bærer på et hemmeligt budskab, der læses op naturligvis på bretonsk ved målstregen. Skitse af attentatmanden Gavrilo Princip ( ), der myrdede den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, og dermed gav startskuddet til Første Verdenskrig. Foto: Wikimedia Commons

21 nr. 3 / juni Maleri af slaget ved Vigo-bugten i I samme Vigo har mennesker netop demonstreret imod fyringen af hundredvis af undervisere i galicisk. Foto: Wikimedia Commons SPROGKAMP I SPANIEN Den 17. maj er Galiciens Litteraturdag, hvor man markerer, at digteren Rosalía de Castro i 1863 udgav sin første digtsamling på galicisk og dermed indledte en kulturel renæssance for sproget, der i vid udstrækning minder om portugisisk. Den første litteraturdag blev afholdt i 1963 og markerede dermed hundredåret for de Castros udgivelse. Hvert år uddeles en pris til en galicisk forfatter, men i år har fokus også været rettet mod protester omkring fyringen af 476 undervisere på officielle galiciske sprogkurser. Alene i byen Vigo, tæt ved den portugisiske grænse, var mere end mennesker mødt op til en demonstration mod fyringerne. Og også hos catalonierne er der liv i debatten. Den colombianske sangerinde Shakira hvirvlede sig for nyligt ind i den ophedede debat om Cataloniens selvstændighed, da hun i forbindelse med præsentationen af sit nye album valgte at afsynge én af de nye sange på catalansk. Sangen blev af mange opfattet som en direkte støtte til den catalanske uafhængighedskamp, hvilket affødte hundredvis af vrede reaktioner via de sociale medier. Sangerinden bor i Barcelona og er kæreste med fodboldspilleren Gerard Piqué, der repræsenterer FC Barcelona, fodboldklubben med stærke bånd til den catalanske separatistbevægelse. Debatten om Cataloniens fremtid er brandvarm qua en planlagt afstemning om uafhængighed den 9. november i år har således budt på talrige demonstrationer, protester mod nedskæringer i regionale medier og sågar en sultestrejke for den catalanske sag.

22 22 nr. 3 / juni 2014 NOGET BØVLET Dokumentaren De glemte danskere om det danske mindretal fortæller historien om et nationalt mindretal i en verden, hvor det bliver mindre og mindre vigtigt, hvilken nationalitet man har. Af Johanne Mygind Grundtonen i Mads Kamp Thulstrups dokumentarfilm De glemte danskere er melankolsk. Filmen fortæller om det danske mindretal i Sydslesvig og er dermed en film om et nationalt mindretal i en verden, hvor nationalstaten har mistet betydning. Jeg kan ikke rigtigt forklare, hvad det vil sige at være dansk. Det er noget følelsesmæssigt, siger Hella Lassen, som har været aktiv i alle de danske mindretalsforeninger hele sit liv. Hun har modstræbende sat slægtsgården til salg. Her har der ellers boet danskere i generation efter generation, men nu er huset for stort: 400 kvadratmeter til to personer, bemærker hendes tyske ægtemand stilfærdigt, da han forsøger at overtale sin kone til at sælge. Deres børn vil ikke overtage slægtsgården. De er for længst taget ind til de store byer for at studere, og en enkelt datter er endda på vej til Australien og har ikke meget tilovers for sin mors konstante snak om vigtigheden af at høre til et sted. Hvad med de sydslesvigske platter? spørger Hella Lassen sit datter, men datteren svarer, at hun bare kan pakke dem ned eller smide dem væk. De skal i hvert fald ikke med til Australien. TYSKERSVIN Anderledes er det for Claas Johannsen, som er SSW s unge håb. Han vil gerne have de unge til at interessere sig for sagen, men selvom han ihærdigt deler blomster ud i Flensborgs gader, lykkes det ikke. På valgaftenen må han konstatere, at han mangler syv stemmer for at blive valgt. Siden siger han farvel til sin bedstemoder for at tage til København for at studere. Måske kommer han en dag tilbage og kæmper videre for sit mindretal, måske finder han sig til rette i majoritetslandet. Den gamle Karl Otto Meyer har haft en lang politisk karriere som forsvarer af mindretallets interesser i Sydslesvig og håber stadigvæk på, at han og de andre danskere kan komme hjem til moderlandet. Han mistede sin storebroder i Anden Verdenskrig, fordi broderen alligevel ikke kunne få sig selv til at flygte til Danmark for at undgå tysk militærtjeneste. Det var startskuddet til et liv, dedikeret til det danske mindretal. Alligevel erkender han, at det at være mindretal er noget bøvlet noget. Hvad betyder det egentligt at holde fast i sin danskhed, når danskerne på den anden side af grænsen har glemt deres gamle landsmænd, og tyskerne undrer sig over, at de ikke for længst har assimileret sig? Det er der ingen af de medvirkende, som kan give et klart svar på. Det danske mindretal kæmper nemlig til stadighed med at finde ud af, hvad der virkeligt definerer dem. Claas Johannsen har gået på Duborg-skolen, som oplever

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere