Der var engang en kogebog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der var engang en kogebog"

Transkript

1 Der var engang en kogebog R En historisk vandring gennem kogebogsgenren er overraskende, respektindgydende og frydefuld. Kriser, krige, opture og velstand, enevælde, sundhedstyranni, teknologifiksering det hele er at læse enten på eller mellem linjerne i en af de mest udbredte genrer i Europa, nemlig kogebogen. Helle Brønnum Carlsen vandrer en tur fra kogebogsgenrens fødsel i Danmark i 1616 op til 2. Verdenskrig. Pyh, hvor kommer der dog mange kogebøger det er klart et udtryk for, at vi ikke længere kan lave mad. Kender du også det udsagn? Nede i min lokale boghandel er kogebogssøjlen ellers på ingen måde større eller lige så stor som skønlitteraturens, men alligevel er der altid nogen, der skal undres over, at vi skal bruge så mange kogebøger. Vi kan da vel nøjes med én? Eller måske til nød to? Niks! Kogebogen kan nemlig en masse andet end blot foreskrive, hvordan mad tilberedes, og det viser en historisk vandring gennem danskudgivne kogebøger os ret tydeligt. For nogle år siden var jeg så heldig at blive lukket ned i de hellige haller under DTU, hvor 30 gastro.dk april 2011 Det kongelige biblioteks anden afdeling dengang havde sin helt unikke samling af danske kogebøger lige fra 1616 til i dag. Det var et besøg, som affødte den største respekt hos mig over den gastronomiske arv, vi slet ikke altid er os bevidst, og som åbnede mine øjne for, at dansk mad og madkultur har været meget andet end det, folk i daglig tale kalder mormormad. Det var overvældende at stå på det nærmeste med silkehandsker på og ærbødigt bladre i førsteudgaven af Marcus Loofts flotte bog fra 1766, hvis indholdsfortegnelse kunne byde på tilberedningsanvisninger af alverdens kendte og ukendte råvarer, alle krydret og tilsmagt med sans for nydelsen. Men for lige at begynde ved begyndelsen så har man altid skre- > Den kongelige Danske og i Henseende til alle Slags Maader fuldstændige Koge Bage og Sylte-Bog af Marcus Looft er den største af de helt gamle kogebøger. 13_gas056_Kogebogkultur_E.indd 30 22/03/

2 april 2011 gastro.dk 31 13_gas056_Kogebogkultur_E.indd 31 22/03/

3 vet om mad og madtilblivelser, så snart man har haft et skriftsprog, men det er først, da Gutenberg opfinder bogtrykkerkunsten i ca. 1452, at kogebøgerne slår igennem som genre. Man mener, at de tre mest trykte typer af bøger i slutningen af 1400-tallet er Bibelen, kirkelige formaninger og kogebøger. Så kom lige her og hyl over kogebogsproduktionen år 2011! Den allerførste trykte kogebog skrives af ingen ringere end Vatikanets bibliotekar Bartolomeo Sacchi (også kaldet Platina) i 1474 med den sigende titel: De honesta voluptate et valitudine. På godt dansk: Om ærbar nydelse og godt helbred. Så går det efter omstændighederne hurtigt. Der skrives bøger på flere sprog, og der opstår to undergenrer, hvor nogle bøger er skrevet for kokke og professionelle, mens andre har en bredere målgruppe, dog altid med en vis økonomisk status. Wigants bog En Høy-Fornemme Madames Kaagebog fra 1703 er en af få gamle kogebøger, der er skrevet af en kvinde. Den amerikanske forsker og historiker Carol Gold fremhæver i sin bog Danish Cookbooks (2007), at danske kogebøger udmærker sig ved at skrive til fagprofessionelle, der både kan skrive, læse og regne. Til sammenligning beretter hun om mindre akkurate skrivemåder i amerikanske kogebøger, hvor man så sent som i 1850 erne kan læse følgende anvisning: Let the molasses drip in as you sing Nearer My God to Thee. When it s raining, sing two verses. (NB: molasses, der er et sirupsprodukt, flyder langsommere i regnvejr). Renæssancekøkkenet i danske kogebøger Den første danske kogebog er fra 1616 og hedder Kogebog: Indeholdendis et hundrede fornødne Stycker, som ere om Brygning, Bagning, Kogen, Brendevin og Mjod at berede, saare nytteligt udi Husholdning. Som tilforn icke paa voret danske Sprock udi Tryck er udgaaen. Bogen er oversat fra tysk og er en del af et stort værk ( Ein köstlich new Kochbuch ) udgivet af Anna Wecker, gift med stadslægen i Colmar i Alsace. Man kan stadig købe denne lille bog, da den er blevet genoptrykt, det kræver blot, at man kan læse gotiske bogstaver, og at man kan lave mad. For mængder, tider og slige småting er ikke medtaget. Man skriver til et indforstået publikum. Bogen bliver i øvrigt også genudgivet dengang, i 1648, nu oversat i hele sin længde. Perioden for denne udgivelse afslutter middelalderkøkkenets kraftige brug af krydderier men der er faktisk godt og grundigt gang i krydderierne helt op til omkring 1. Verdenskrig, så det er en kort historisk sandhed, at dansk mad ikke smager af noget. Tilbage i 1600-tallet har vi at gøre med et italiensk baseret, centraleuropæisk udviklet renæssancekøkken med brug af farvekontraster, mange grøntsager og stadig mange krydderier. Den begyndende centralisering af magten får indflydelse på madkulturen, idet de trendsættende hoffer rundt omkring i Europa ansætter nogle af de dygtigste kokke til at udvikle deres køkkener. Opdagelsen af den nye verden og nye sejlruter havde gjort visse sjældne krydderier mere tilgængelige, og eliten skulle nu finde på noget nyt for at være de dygtigste på den gastronomiske front. Storhedstid i køkkenet, kogebogen og kongemagten Den næste danske kogebog er oprindeligt skrevet på dansk af Anna Wigant, gift med kancelliråd og kongelig kældermester Albrecht Dysseldorf. Wigants bog En Høy-Fornemme Madames Kaagebog fra 1703 er en af de få bøger, der er skrevet af en kvinde; kvinderne slår ellers først igennem i denne genre i 1837 med Madam Mangors første udgivelse. Maden i Wigants kogebog, der ikke rummer en eneste egentlig opskrift (men blandt andet anvisninger, så som hvordan man sår og omgås savojkål), er på vej mod det franske køkken, der netop var begyndt at manifestere sig på europakortet. Det skete med kokken La Varennes bog Le Cuisinier Francois, der i 1651 introducerer det allerførste nouvelle cuisine, hvor det ikke længere er fjerne eksotiske ingredienser, der skal markere køkkenets storhed, men derimod den dygtige koks evne til at kunne frembringe skønne og nyopfundne retter af de nære produkter. Lyder det bekendt? Dengang var der så fokus på råvarernes egen smag, fonden, indkogningen, saucerne, der både var ægte æggesaucer, roux-baserede meljævninger og de indkogte pureer med navnet coulis. Hos Anna Wigant kommer disse tendenser til udtryk i introduktionen af frikasseerne, der nu var mulige, fordi gaflen endelig var blevet anerkendt som spiseredskab i det bedre borgerskabs bestik. Tidligere havde man afvist den som et djævelsk redskab tæt på treforken. Anna Wigant er en alsidig dame, og hun har også blik for det engelske landadelkøkkens fotografisk gengivelse det kongelige bibliotek 32 gastro.dk april _gas056_Kogebogkultur_E.indd 32 22/03/

4 Illustreret Kogebog for store og smaa Huusholdninger fra 1855, hvor opskrifterne er hentet og oversat fra kendte kokke i England. udvikling, så kogebogen giver tillige anvisning på puddings og grundig brug af sukker. Størst af alle er dog den bog, der med samme afsæt i det franske udkommer i 1766 med titlen Den kongelige Danske og i Henseende til alle Slags Maader fuldstændige Koge Bage og Sylte-Bog. Bogen er skrevet af Marcus Looft, der med sin bog er en af de skribenter, der bidrager til og udtrykker forandringen i det danske køkken. Krydderierne er ikke væk, men blot mere nuancerede og suppleres med krydderurter fra de nære urtegårde. Farsen, der stadig er en fornem ret, fordi den kræver håndværk og tid til manuelt at blive skrabet, røres ganske vist med mange smagsnuancer, men de er blide og ikke kontrastfyldte i sammensætningen. Skalotter, basilikum, allehånde, kapers og agurker mildnes med smør og bindes med æg til den fine håndskrabede fars. Man runder også saucerne af med smør og ikke med eddike, som i renæssancen, og alle mejeriprodukter samt æg er i høj kurs. Faktisk er det Marcus Looft, der introducerer omeletten i Danmark, ligesom hans samtidige Carl Müller i sin Nye Kogebog for den retskafne Huusmoder fra 1785 introducerer både bechamelsaucen og parfaiten på den danske gastronomiske scene. Iscremen (baseret på en æggecreme og rørt under indfrysning) havde man kendt siden slutningen af 1400-tallet, men det var ved Ludvig XIV s hof, at man fandt på at piske fløden til skum og vende den i æggesnapsen under navnet parfait (perfekt) is. Og det perfekte er i øvrigt vigtigt; borddækning og fadenes opstilling i symmetriske mønstre til et taffel er væsentligt og bliver tydeligt skitseret i Müllers bog. Stilarten lægger sig op ad både den bastante barok og den lidt lettere rokoko, og hele iscenesættelsen finder anerkendelse hos de skrivende, der stadig også i teksten er meget optagede af, at maden skal smages til og smage godt. Titlen på Müllers bog narrer i øvrigt ved at lyde, som om den henvender sig til et jævnere publikum, men Müller båder skriver for og virker selv som kok på en stor herregård (Hvidkilde hos godsejer Lehn) og er sammen med Looft, der i en periode er kok for kongehuset, nogle af grundstifterne af det franske køkken i dansk gastronomi. Nedtur og nationalisme Kogebøger er som historiske dokumenter. Man kan læse i dem, hvad der sker i samfundet omkring de skrivende. Ikke kun i tilgangen til råvarer, men også i stemning og popularitet. Det hænger sammen med politiske og samfundsmæssige forhold og giver os forståelse for strukturer, der griber ind i gastronomiens og kogekunstens udvikling. I Danmark sker der nogle drastiske ting på den politiske scene i begyndelsen af 1800-tallet, der af historikere fremhæves som afgørende for den måde, vores gastronomi og kogebøgerne udviklede sig på. Vi taber i krigen, hvor vi har holdt med Napoleon, og det får især borgerskabet til at lægge en afstand til det franske køkken. Franske navne bliver udskiftet med mere danskklingende titler, så sauce bliver til sovs og vol au vent bliver til butterdej. Helt konsekvente er vi dog ikke, men da vi yderligere går bankerot i 1813 og samtidig mister Norge til Sverige, vender vi blikket indad og gør en dyd ud af den nødvendighed, der ligger i at spise nære produkter. Katastrofalt bliver det, da man i samme periode ikke synes, det er så vigtigt, at kokkene kommer ud i Europa for at lære de nye ting. De ting, der vinder frem og bliver populære skal enten komme hjemmefra eller fra helt andre himmelstrøg. Det er ikke kun økonomien, der går ned ad bakke, det er også den status som kokke og gastronomisk skrivende har haft. Anna Marie Mangor mærker dette tydeligt, da hun dels som kvinde og dels som kogebogsforfatter forgæves går til boghandler Reitzel for få ham til at udgive sine samlinger af opskrifter, der først og fremmest glimrer ved deres grundighed. Som enke fra det bedre borgerskab har hun skullet tjene til livets ophold ved at kokkerere for storborgerne, og mest kendt er hun nok for pladsen hos brygger Jacobsen (hun er udødeliggjort af Bodil Udsen i tv-serien Bryggeren ). Hun har noteret alt ned og mener nok, mange almindelige danskere vil kunne få brug for den slags anvisninger. I 1837 får hun held til at udgive sin bog Kogebog for små husholdninger, der står som en milepæl inden for kogebogsgenren ved at signalere begyndelsen til forandring. Bogen blev i øvrigt så stor en succes og udkom i så mange oplag, at fru Mangors alderdom var sikret. Da det franske ikke længere er så populært, søger man endnu en gang mod den engelske landadel, hvor de mange kolonier begynder at sætte sig spor i relishes, chutneys og curries, der i dansk fortolkning nogle årtier senere bliver til karry. Men vi tager også andre råvarer til os og gør dem til en del af vores nationalitet. Kartoflen, der med Napoleon havde gået sin sejrsgang i hele Europa, bliver et nationalt særkende i Danmark. Nok også fordi vi har et klima og en jord, der giver gode kartofler. Men kartoflen bliver i generationer symbol på den danske identitet, hvor vi på det jævne og ikke i det himmelblå skal passe på de penge, vi har, og ikke være så internationale. Teknisk revolution i køkkenet Det statusfald gastronomien begynder at få, præger kogebøgerne, der ud over at skifte stil også i højere grad nu overtages af kvindelige forfattere, selv om de ikke har vundet så stor en forlagsmæssig popularitet endnu. Det kommer! Indtil da udgives oversatte sammensatte værker som den store engelskinspirerede Illustreret Kogebog for store og smaa Huusholdninger fra 1855, hvor opskrifter er hentet og oversat fra kendte kokke i England. Ganske vist kommer den ene af disse, Soyer, fra Frankrig, og hans inspiration er den store franske kok Carême, men vi vil ikke hente det direkte fra Frankrig, nederlaget svier stadig i vores nationalbevidsthed. I det hele taget er 1800-tallet præget af angsten for at miste. I 1864 mister vi Sønderjylland og samtidig begynder flytningen fra land til by, så måden at skaffe sig mad på forandres. Det mærkes i nogle af kogebøgerne, der som Sørine Thaarups bog fra 1868 retter sig mod de almindelige husholdninger, men dog ikke noget fattigmandskøkken. Det er grøn og hvid søbekål, farsretter og stuvede retter. > april 2011 gastro.dk 33 13_gas056_Kogebogkultur_E.indd 33 22/03/

5 En side fra Illustreret Kogebog for store og smaa Huusholdninger. Kalkunen trancheres. I samme periode er der nemlig sket en revolution blandt køkkenets tekniske hjælpemidler. Vi har fået kødhakkemaskinen, så farsretter er blevet hverdagsmad, og vi får det brændefyrede komfur, så vi kan bage og lave steg. Samtidig udvikles sukkerroen, så vi får billigt sukker. Det er herfra, vores mormormad tager sin begyndelse. Vi laver kødboller og for at være eksotiske, tilsmages den sauce, danskerne holder mest af, nemlig den opbagte, med det fremmede krydderi karry. Vi laver frikadeller og medisterpølse, som ikke er noget nyt, men nu kan vi gøre det i små husholdninger, og vi kan bruge noget mindre bekosteligt kød. Indtil 1. Verdenskrig er der dog stadig mange krydderier i farsen, og stolte husmødre har i det skjulte holdt visse af disse traditioner i live, selv om det ikke fremstår tydeligt i kogebogslitteraturen fra første del af 1900-tallet. I samme periode får vi med det lille brændefyrede komfur også mulighed for at udvikle vores søde tand. Der bages kager som aldrig før. Vi har haft besøg af professionelle bagere fra Wien, som mangt en nutidig bager stadig refererer til, der lærer os at bage fed gærdej, som vi kalder wienerbrød. Men vi gør den sødere. Med det nu tilgængelige sukker kan vi komme remonce ind i dejen og lave kringle, spandauer, borgmesterstang og kanelsnegle. I udlandet kan man godt se, det ikke ligner brød fra Wien, så dér kalder man det for danish. Fra samme periode kommer også hele den unikt danske og stolte tørkage tradition, som nu næsten 100 år efter nederlaget i Napoleonskrigene godt måtte få franske navne igen. Sarah bernard, fragilité, napoleonshat og -kage, linser og medaljer, opfindsomheden fejler ikke noget, og kagerne har sammen med smørrebrødet levet en særlig isoleret tilværelse som dansk særkende de seneste 100 år. Madam Mangors Kogebog for smaa Husholdninger udkom i 1837 og står som en milepæl inden for kogebogsgenren. Den er siden kommet i så mange oplag, her fra 1877, at forfatteren kunne leve lykkeligt til sine dages ende! Gastronomisk litteratur og optimisme Da det nu ikke længere er så prestigegivende at skrive kogebøger, og da hverdagskøkkenet i højere grad kommer til at fylde, kaster de skriveglade, madbegejstrede mænd sig over en ny genre. En genre, der opstår i Frankrig efter revolutionen, og som kaldes gastronomisk journalistik. Grimod de La Reynière udgiver en Almanach de Gourmands allerede i 1805 og følges hurtigt op af Anthelme Brillat- Savarin, som med Smagens Fysiologi, der første gang udkom på fransk i 1826, indledte en særlig genre, hvor man skriver om alle mulige områder inden for det gastronomiske og samtidig viser, hvor meget man ved. En knap så kendt gastronomisk forfatter fra denne periode er en ellers yderst læst forfatter, nemlig Alexandre Dumas d.æ., hvis Grand Dictionaire de Cuisine udkom i I Danmark udgiver vi oversættelsen af en bog skrevet af den svenske læge Charles Emil Hagdahl: Kok-konsten som vetenskap og konst fra 1879, hvor han ud over grundige gennemgange også forsøger at tilskrive kogekunsten en finkulturel dimension, så den kan komme med i salonerne og blive diskuteret. Det lykkes som bekendt ikke rigtigt, og andre mener da også, at den videnskabelige grundighed skal udøves på anden vis end i retorikken. Tivolis første restauratør, Carl Ginnerup, udgiver i 1888 Det danske Kjøkken med 800 gennemarbejdede opskrifter, grundigt beskrevet. Den er bemærkelsesværdig, fordi den både tør stile højt og samtidig tør tro på, at man godt kan skrive om danske råvarer. Ginnerup er ikke bare et ekko fra England eller Frankrig, men en 70-årig skribent med stor erfaring og kærlighed til de nære råvarer en af de første moderne kogebogsforfattere, vi ser. Alene valget af latinske bogstaver lægger afstand til fortiden og baner vejen for endnu et gastronomisk lys fra Tivoli. Louise Nimb kalder sin systematiske og grundige kogebog for Fru Nimbs kogebog, og den udkommer samme år som Ginnerups. Fru Nimb var erfaren restauratør og drev sammen med sin mand både Studenterforeningen, Rigsdagen og Divan 2 i Tivoli. Hun var kendt som en fremragende værtinde og kok og var en af samtidens stærke damer, der sammen med Emma Gad arrangerede Kvindernes udstilling i Hun var både teoretisk og praktisk, men i kogebogen er det råvarer og opskrifter, der fylder. Hun medtager både gamle fornemme retter og helt moderne, er inspireret af hele det gastronomiske Europa og sigter både højt og lavt ved både at optimere tilberedningen af kartofler på mange måder, såvel som giver beskrivelsen af den bedste kaviar, og hvordan den skal serveres. Det er Louise Nimb, der har æren for at forene gastronomien med husholdningerne. Bogen blev genoptrykt i 1996, men er nu igen udsolgt fra forlaget desværre. Industrialisering, rationalisering og moderne livsstil Carol Gold siger, at årsagen til den dårlige kvalitet, dansk mad har haft i 1900-tallet, skyldes en helt særlig position for Danmark inden for industrialiseringen, og den kan læses helt tydeligt i kogebøgerne. Vi industrialiserer nemlig vores fødevareproduktion som nogen af de første overhovedet. Efter Louise Nimbs overbevisende bogudgivelse kommer der flere skrivende kvinder, og både Elfride Fibiger og Laura Adeler skriver for by og land og små husholdninger for at oplære husmødrene i at bruge de nye tekniske vidundere på god måde, for at introducere den nye viden om hygiejne og sundhed og for at hjælpe på den armod, der er opstået hos en hastigt voksende arbejderbefolkning. Men de slår ikke igennem. Det er først, da Kirsten Marie Jensen i 1901 udgiver Frk. Jensens Kogebog, at alle synes at være med. Bogen udkommer i eksemplarer i 1. oplaget, der er udsolgt inden året er omme, så 2. oplaget med eksemplarer trykkes samme år. Inden Frk. Jensen dør i 1923, er kogebogen udkommet i 27 oplag. Den får vel selv Jamie Oliver svært ved at slå på hjemmebane Frøken Jensen indleder med at rationalisere arbejdsprocesser og skemalægge arbejdsgange. Hun rammer et nyt område, for i produktionsleddet sker forandringen, der på visse fronter bliver katastrofal på andre åbner for nye muligheder. Industrialiseringen skyller over Europa, og hvert land sætter ind med deres særlige produktionsforhold. Danmark er det land, der lader sin fødevareproduktion industrialisere allerførst og allermest, så derfor ændres mad- 34 gastro.dk april _gas056_Kogebogkultur_E.indd 34 22/03/

6 Fru Nimb s Kogebog fra Louise Nimb var en erfaren restauratør, der sammen med sin mand drev både Studenterforeningen, Rigsdagen og Divan 2 i Tivoli. Hun var en af sin samtids stærke damer. kulturen og den gastronomiske scene markant i løbet af de første 10 år af 1900-tallet. Når mange siger, at traditionel dansk mad er kedelig og ikke smager af noget, så er det ikke den fulde sandhed. Alle cirka 150 kogebøger, der produceredes på dansk grund mellem 1616 og 1901, er ærefrygtindgydende flotte med masser af stolthed og sans for smag og råvarer. Frøken Jensen selv er med et ben i begge lejre, men hun forføres af den futuristiske begejstring for teknik til at udskifte smørret med margarinen i sin bagebog og senere også i sin kogebog. Krigsskuepladsen i Europa fremmer kun dåsemadens fremmarch og med visse overklasseindslag som undtagelse lykkes det os i industrialiseringens hellige navn at omlægge de små producenter med deres kendetegn til store standardiserede enheder, hvor man ikke kan smage om råvaren kommer fra Nordjylland eller Bornholm. Ikke så underligt det er småt med kogebogsudgivelserne i disse år. Husholdning, videnskab og det store kolde bord Husholdningsskolerne blomstrer til gengæld, og Ingeborg Suhr og Fru Konstantin skriver videre i den opdragende rationaliserende tradition, men med mange nye retter som henkogte frugter, slikporrer, risalamande, kærnemælkskoldskål og ikke mindst det sidste nye, nemlig det store kolde bord. Smørrebrødet gør sit indtog i en helt ny og særlig form godt hjulpet af dygtige restauratører som Oscar Davidsen, der lancerer en smørrebrødsseddel og ikke mindst begynder at opfinde sjove navne og smørrebrødsserveringer som Dyrlægens natmad. Selv om kvinderne endnu ikke helt er løbet skrigende væk fra kødgryderne og ud på arbejdsmarkedet, så åbner 1900-tallets bevægelser for en selvstændiggørelse af kvinderne, hvilket betyder, at de vender tidligere tiders beskæftigelse ryggen. Blandt de fattige og dem er der mange af er kvinderne allerede på arbejdsmarkedet, ellers kunne man dårligt overleve, så det bliver tvingende nødvendigt at oplære nye generationer i, hvordan man på kortest tid, for færrest penge og med størst sundhedsudbytte kan lave mad og holde hus. Ikke bare husholdningsskoler dukker op, men faget kvindelig husgerning ser dagens lys i Dengang for at tilgodese kravet om tilpasning og overlevelse, mens faget i dag (selv om navnet hjemkundskab er utidigt) har et helt andet sigte, nemlig at klæde den kommende forbruger på til kritisk og bevidst at kunne vælge og ikke mindst vælge fra. Lærebøger fra begyndelsen af 1900-tallet afspejler rationaliseringen helt ned i de minutiøse madplaner og oversigter over, hvad et hjem bør indeholde. Therese Stamer skriver i 1900 i Lærebog for Skolekøkkener, der er den første inden for denne genre, om alt fra boligens vedligeholdelse, køkkenet og dets værktøj, legemets stofskifte til et utal af retter, der som grundingrediens går lige fra vand(!) til farsretter. Respektfuld bliver man, når man ser listen over rodfrugter og grøntsager. Hvor er denne viden blevet af i løbet af 1900-tallet? Rationalisering, industrialisering og sparemad I den sundhedsorienterede retning gør lægen Hindhede med Økonomisk Kogebog fra 1907 et helhjertet forsøg på at forske i sparemad, så alle kan få næring nok. Hans kongstanke er, at mennesket kan overleve på groft brød og margarine. Et eksperiment, tugthusfangen Madsen udsættes for og næsten dør af, men frigives som tak for indsatsen. Trods respekten for Hindhedes sociale engagement, er der ikke meget at bukke for rent gastronomisk. Hans hvidkål stuves med margarine og skummetmælk, og krydderierne er sparet væk til kun at omfatte salt og peber. Hindhede er bare et talerør og ikke en forandrende faktor, for hele samfundet er optaget af den moderne tid, hvor vi skal rationalisere processer og standardisere produkterne. En tendens, der stadig hærger dele af vores fødevareproduktion. Kogebogslitteraturen ændres til at have et helt nyt fokus med økonomi, ernæring og Med lægen Hindhedes Økonomisk Kogebog fra 1907 kommer tanker om sundhed og sparemad som noget nyt ind i kogebøgerne. tidsbesparelser i centrum. Hele første del af 1900-tallet domineres kogebogen af denne tendens og udtrykker samfundets tro på det moderne projekt. Hindhede udtrykker essensen af dette projekt, der tror på oplysning som vejen frem, når han siger, at i det 20. århundrede er mad et spørgsmål om kalorier og økonomi. Efter 2. Verdenskrig begynder denne tro at krakelere inden for alle genrer, og i den gastronomiske lejr begynder røster mod rationaliseringen at blive tydelige. Samtidig fortsætter industrisporet, og som resultat af det moderne projekt er der nu tale om mange spor og om langt hurtigere omskiftelighed inden for gastronomiske tendenser end tidligere. Litteratur: Carol Gold: Danish Cookbooks, Museum Tusculanum (2007) Helle Brønnum Carlsen: Mad fra Ord til Bord, DPU (1999) Jack Goody: Cooking, Cuisine and Class, Cambridge University Press (1982) Else-Marie Boyhus: Historisk Kogebog samt adskillige artikler af samme gennem tiden. Elizabeth David: Harvest of the Cold Months. The Social History of Ice and Ices, Penguin Group (1994) h e lle brønnum carlsen Ph.d. i mad og æstetik, seminarielektor, restaurantanmelder og forfatter til en række bøger om mad. Kogebogens historie fortsætter i gastro nr Verdenskrig i dag april 2011 gastro.dk 35 13_gas056_Kogebogkultur_E.indd 35 22/03/

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Fra kaffeerstatning til klimakøkken

Fra kaffeerstatning til klimakøkken kogebogens historie tro.dk, på gas Klik ind s 1. del af og læ bogens koge rie histo Avantgardekokke som Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg drives af ønsket om at ville lære os det hele i deres mastodontstore

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Målgruppe: Viderudvikling

Målgruppe: Viderudvikling Problemformulering: En traditionel kogebog er som regel et par sider i en bog der forklare dig hvilke ingredienser du skal bruge til retten, og hvordan du skal tilberede den. Men hvad hvis du ikke har

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

www.atelier.dk Lækre pastasaucer, pasta med grøntsager, fisk, skaldyr, kød og fjerkræ.

www.atelier.dk Lækre pastasaucer, pasta med grøntsager, fisk, skaldyr, kød og fjerkræ. pasta Silvana Franco og Lindy Wildsmith med fotos af Nicki Dowey og William Lingwood Er du ude efter en hurtig middagsret til en travl hverdag eller imponerende gæstemad til mange, så kan du helt sikkert

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 Mad Events Byliv Rejse Lige midt i København ligger Danmarks nye højskole: Suhrs Madakademiet. Her får du masser af hands-on i køkkenerne, møder nogle af byens bedste kokke

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

C AMPINGKOKKEN. - kogebogen til den kulinariske campist

C AMPINGKOKKEN. - kogebogen til den kulinariske campist C AMPINGKOKKEN - kogebogen til den kulinariske campist CAMPINGKOKKEN En kulinarisk rejse i campingvognen Henning Kohl Køkkenchef Camping er nærvær god tid. Væk fra den stressede dagligdag. Camping er tid

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Sjippetov: Sjipning alene eller med langt sjippetov, hvor to svinger tovet, var en populær leg bl.a. i skolegården. 1. 2) Legetøjsbiler: Sideløbende med bilens indtog blev små blik-

Læs mere

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Problemformulering: Hvordan opdrages børn i forskellige kulturer til at blive medlem af forskellige fællesskaber (subkulturer)? Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Bønder/agerbrug

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune.

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. I lære hos borgerne Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. Jeg har fået viden om nogle rettigheder, jeg ikke vidste, jeg havde. Altså mere medbestemmelse, siger Lili fra Hedensted. Hun har

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet + Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet gæster og personale. Nye muligheder for netop din restaurant, cafe + Mandag d. 19 maj. 2014 17.00 20.30 Mønstring på Bramsejlsskonnerten

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

08. november 11. Herning. 03. november 11. INVITATION til pej gruppens. 01. november 11. København. sumer 2013-2016

08. november 11. Herning. 03. november 11. INVITATION til pej gruppens. 01. november 11. København. sumer 2013-2016 Lillestrøm (Oslo) 03. november 11 Herning 08. november 11 København 01. november 11 INVITATION til pej gruppens food con sumer trends 2013-2016 Verden er i et vadested Nogle markeder og forbrugere nyder

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

SMAG PÅ TUPPERWARE Uge 35-39, 2013

SMAG PÅ TUPPERWARE Uge 35-39, 2013 SMAG PÅ TUPPERWARE Uge 35-39, 2013 gæster og værtinder Kære Vi ses til Tupperware-demonstration Stenalderbrød Dato: Hos: Adresse: Kl.: Ingredienser 1 brød 100 g mandler 100 g valnødder 100 g græskarkerner

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Herlevs Herligheder. Kølige Herligheder. Lune Herligheder. Ost og søde Herligheder. Forfriskende Herligheder. side 4-5

Herlevs Herligheder. Kølige Herligheder. Lune Herligheder. Ost og søde Herligheder. Forfriskende Herligheder. side 4-5 Herlev Hospital Herlevs Herligheder I vores nye menukort har det Det Nordiske Køkken virkelig fået lov at folde sig ud. De råvarer tæt på os af ypperste kvalitet er det gennemgående tema bundet sammen

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

1. Papad 10 Små, sprøde, krydrede brød

1. Papad 10 Små, sprøde, krydrede brød Forretter 1. Papad 10 Små, sprøde, krydrede brød 2. Vegetable Pakoda 25 Aubergine, kartofler og løg i kikærtedej friturestegt. Serveret med salat og krydret mynte yoghurt 3. Momo 5 pcs 35 Hakket kylling

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk.

Læs mere om de enkelte seminarer på vores hjemmeside. Seminarerne gennemføres som udgangspunkt på dansk. SEMINARER I efteråret 2015 har vi planlagt en række seminarer om nogle super spændende emner, som præsenteres af inspirerende foredragsholdere. Emnerne er: 1. Nye ingredienser - 19. oktober 2015, 15:00

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere