Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog"

Transkript

1 Indenrigs- og Socialministeriet Valgordbog Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer eller nedlægger afstemningsområderne. For hvert afstemningsområde er defineret et afstemningssted, som er den skole, forsamlingshus eller lignende, hvor man fysisk går hen og afgiver sin stemme på valgdagen. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem på valgdagen, kan brevstemme på ethvert af landets folkeregistre eller borgerservicecentre. Til folketingsvalg kan du afgive din brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest den næstsidste hverdag før valgdagen. Ved folkeafstemninger, kommunal- og regionalvalg samt valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet kan du brevstemme på landets folkeregistre eller borgerservicecentre allerede fra 3 måneder før afstemningsdagen til og med den næstsidste hverdag før afstemningsdagen. Du kan i princippet brevstemme flere gange. Det er i givet fald din sidst afgivne brevstemme, der vil blive talt med ved opgørelsen af valgresultatet. I Danmark kan du brevstemme: på folkeregistre/borgerservicecentre i alle landets kommuner, uanset hvilken kommune, du selv bor i, på sygehuse, hvis du er indlagt, på plejehjem, ældreboliger, almene plejeboliger, kvindekrisecentre og andre boliger og boformer efter loven om social service og boliglovgivningen, hvis du er beboer, i fængsler og arresthuse, hvis du er indsat, i dit eget hjem efter ansøgning, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde. For at brevstemme skal du møde frem på et af de steder, hvor du kan brevstemme (husk at medbringe gyldig legitimation som pas, kørekort eller sundhedsbevis). Her vil der være en eller flere stemmemodtagere, der vil tjekke din legitimation, udlevere brevstemmesedlen og attestere et følgebrev. Når brevstemmen er afgivet, lægges den i en konvolut, som skal klæbes til og lægges ned i en stor yderkuvert sammen med følgebrevet, hvorefter brevstemmen vil blive sendt til din bopælskommune. Kommunen sørger herefter for, at stemmen bliver afleveret til det rigtige afstemningssted på valgdagen. Bogstavbetegnelse Partier ved folketingsvalg og kandidatlister ved Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg tildeles en bogstavbetegnelse, som skal opføres på stemmesedlen ved siden af partiets/kandidatlistens navn. Kandidater uden for partierne til folketingsvalg får dog ikke tildelt nogen bogstavbetegnelse. Ved folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg tildeles bogstavbetegnelsen af indenrigs- og socialministeren til de opstillingsberettigede partier. Ved tildelingen tages der hen-

2 syn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg. Ved kommunale og regionale valg er det valgbestyrelsen, der tildeler de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse. Kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal som listebetegnelse anvende partiets navn til folketingsvalg eller en betegnelse, hvori dette navn indgår. Disse partier tildeles det partibogstav, som de har fået tildelt i forbindelse med folketingsvalg. Andre kandidatlister kan som listebetegnelse ikke anvende navnet på et af de ovennævnte partier eller en betegnelse, hvori dette navn indgår, eller som kan give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandidatlister for et af disse partier. Som listebetegnelse kan ikke anvendes enkelte bogstaver (A, B, C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.). Europa-Parlamentsvalg Der afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert 5. år. Næste valg til Europa- Parlamentet vil finde sted i juni Det er op til de enkelte medlemslande at fastsætte den præcise dato inden for en bestemt periode på 4 dage (torsdag til søndag) i juni Alle EU-borgere der bor i EU har ret til at stemme ved valget til Europa- Parlamentet, uanset hvor i EU de er bosat. De kan enten vælge at stemme i deres hjemland eller bopælsland inden for EU. Borgere fra de øvrige EU-lande, der bor i Danmark, kan således vælge at stemme enten i Danmark eller i deres hjemland. Danske statsborgere, der bor i et andet EU-land, kan på samme måde vælge, om de vil stemme i Danmark eller i deres bopælsland. På samme måde kan de nævnte personer vælge, om de vil stille op til valget i deres bopæls- eller hjemland. Man må dog kun stemme/stille op til valget i ét land. Der vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Hver kandidatliste kan indeholde op til 20 kandidater, der opstilles i hele landet. Der kan brevstemmes til Europa-Parlamentsvalg på samme måde som ved folketingsvalg, se ovenfor under Brevstemmer. Folkeafstemning Folketingsvalg Enhver, der har valgret til Folketinget, har ret til at deltage i en national folkeafstemning. Til folkeafstemninger om EU-spørgsmål kan danske statsborgere, der bor i Grønland eller på Færøerne, dog ikke stemme, da Grønland og Færøerne ikke er med i EU. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal være trykt ordene JA og NEJ. Hvis der afholdes afstemning om flere lovforslag på samme dag, skal der findes særskilte stemmesedler og stemmebokse til brug for hver afstemning. Der kan brevstemmes til en folkeafstemning på samme måde som ved folketingsvalg, se ovenfor under Brevstemmer. Folketingets medlemmer vælges ifølge grundloven for 4 år. Statsministeren kan dog til enhver tid udskrive nyvalg til Folketinget. Det seneste valg til Folketinget fandt sted tirsdag den 13. november Der vælges 179 medlemmer til Folketinget, heraf 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Fordelingstal Fordelingstallet er et tal, der beregnes til brug for udvælgelsen af de valgte kandidater for de partier, der anvender partiliste ved opstilling af kandidater. Tallet fremkommer ved, at partiets samlede stemmetal (i storkredsen ved folketingsvalg, i kommunen/regionen ved kommunal- og regionalvalg og hele landet ved Europa- Parlamentsvalg), divideres med et tal, der er én større end det antal mandater, som partiet får i storkredsen ved folketingsvalg/kommunen henholdsvis regionen ved kommunal- og regionalvalg eller hele landet ved Europa-Parlamentsvalg. Det fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til næste hele tal, der herefter er partiets fordelingstal i storkredsen/kommunen/hele landet

3 Færøerne Folketingsvalg på Færøerne reguleres af en særlig valglov. Der vælges 2 færøske medlemmer til det danske Folketing. Valget afholdes samtidig med, at der afholdes folketingsvalg i Danmark. Ved folkeafstemninger om grundlovsændringer deltager Færøerne også i folkeafstemningen, mens Færøerne ikke deltager i folkeafstemninger om EU-spørgsmål, da Færøerne har valgt at stå uden for EU. Grundlovsændring Grundlovsændringer skal sendes til folkeafstemning, før de kan vedtages. For at en grundlovsændring kan gennemføres, skal Folketinget dog først vedtage et forslag til ændring af grundloven på sædvanlig vis efter 3 behandlinger i Folketinget. Herefter skal der afholdes et folketingsvalg. Efter valget skal grundlovsforslaget fremsættes og vedtages af det nyvalgte Folketing i uændret skikkelse, hvorefter det skal bekræftes af befolkningen ved en folkeafstemning, der skal afholdes senest et halvt år efter den endelige vedtagelse. De nærmere regler for folkeafstemningen fastsættes ved lov. For at forslaget kan vedtages og blive til en ny grundlov eller nye dele af grundloven, skal flertallet, dog mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede, have stemt ja til forslaget. Grønland Folketingsvalg på Grønland er reguleret af en særlig lov. Der vælges 2 grønlandske medlemmer til det danske Folketing. Valget afholdes samtidig med, at der afholdes folketingsvalg i Danmark. Ved folkeafstemninger om grundlovsændringer deltager Grønland også i folkeafstemningen, mens Grønland ikke deltager i folkeafstemninger om EU-spørgsmål, da Grønland har valgt at stå uden for EU. Kandidater til folketingsvalg Kandidater uden for partierne En person, der vil stille op som kandidat til et folketingsvalg, skal indgive anmeldelse herom senest kl. 12 elleve dage før valget til anmeldelsesmyndigheden (vedkommende statsforvaltning eller formanden for Bornholms valgbestyrelse, hvis man stiller op på Bornholm) for den opstillingskreds, hvor den pågældende ønsker at opstille. En person kan anmelde sig som kandidat i flere opstillingskredse inden for samme storkreds, men ingen kan være kandidat i mere end én storkreds. Senest kl. 12 ti dage før folketingsvalget afholdes skal partierne give besked om, hvilke kandidater de har godkendt i hver enkelt opstillingskreds. Det er også muligt at stille op til Folketinget uden for partierne. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens vælgere for at kunne stille op. Det er meget svært for en kandidat uden for partierne at blive valgt til Folketinget. Det danske valgsystem indebærer, at der skal i størrelsesorden stemmer til for at blive valgt som kandidat uden for partierne, alt efter hvor i landet man stiller op. Det er kun sket én gang, at en kandidat uden for partierne er blevet valgt ind i Folketinget, nemlig da Jacob Haugaard blev valgt i Når der alligevel i Folketinget kendes flere eksempler på medlemmer, der ikke tilhører noget parti, skyldes det, at folketingsmedlemmer mellem valgene kan bryde med deres partigrupper og anmelde sig selv som løsgængere i Folketinget. Kandidater til Europa- Parlamentsvalg Kun de partier, der er opstillingsberettigede til Europa-Parlamentsvalg, kan opstille kandidater til Europa-Parlamentsvalg. Der kan ikke opstilles kandidater uden for partierne som ved folketingsvalg. Kandidaterne opstilles på kandidatlister. Hvert parti må kun indlevere én kandidatliste, og hver kandidatliste må højst indeholde - 3 -

4 navne på 20 kandidater. Kandidatlisterne skal anmeldes for indenrigs- og socialministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen. Kandidater til kommunale og regionale valg Kandidatudvælgelse ved folketingsvalg For at stille op til kommunale og regionale valg skal man opføres på såkaldte kandidatlister. En kandidatliste kan indleveres til valgbestyrelsen af et politisk parti, en gruppe lokale vælgere (lokalliste) eller en enkelt person. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen eller regionen. For at stille op til kommunale og regionale valg, skal kandidatlisten endvidere anbefales af et antal stillere, se nærmere nedenfor under stillere. Ved udvælgelse af kandidater ved folketingsvalg tages der udgangspunkt i den fordeling af kredsmandater og tillægsmandater, det afholdte folketingsvalg har resulteret i, hvor mandaternes fordeling på partier og storkredse er lagt fast. Ud fra denne fordeling, samt partiernes opstillingsformer og stemmernes fordeling på kandidaterne kan de valgte kandidater udpeges. Er der valgt sideordnet opstilling, fordeles partistemmer forholdsmæssigt mellem kandidaterne. Det vil derfor være den/de kandidater, der har den højeste sum af personlige stemmer og tildelte partistemmer i storkredsen, der vinder de aktuelle mandater. Er der valgt kredsvis opstilling med partiliste, fordeles partistemmerne alene til kredsens kandidat i hver opstillingskreds. Kandidaterne vil som oftest blive valgt i den rækkefølge der er angivet i partilisten. Det er dog muligt for en kandidat at sprænge partilisten, hvis de opnår et stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, se definitionen på dette ovenfor. Kandidatudvælgelse ved Europa-Parlamentsvalg Er kandidaterne sideordnet opstillet, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal, dvs. kandidaten med det største antal personlige stemmer får det første mandat, kandidaten med det næststørste personlige stemmetal får det næste mandat og så fremdeles, indtil de mandater, som den pågældende kandidatliste er berettiget til, er fordelt. I tilfælde af stemmelighed mellem to kandidater trækkes der lod. Har en kandidatliste i stedet anmeldt partilisteopstilling, betyder det, at kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge. I dette tilfælde beregnes først kandidatlistens fordelingstal (= kandidatlistens samlede stemmetal divideret med et tal, der er én større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten forhøjet til næste hele tal uanset, om tallet i forvejen er et helt tal). Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt. Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles mandat i rækkefølge efter deres nummer på kandidatlisten ved at lægge så mange af listestemmerne til de pågældende kandidaters personlige stemmetal, at fordelingstallet opnås. Hvis de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten herefter stadig ikke er besat, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmer (personlige stemmetal og evt. resterende listestemmer). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er det den kandidat, der står først på partilisten, der er valgt. Kandidatudvælgelse ved kommunale og regionale valg Fremgangsmåden ved kandidatudvælgelsen afhænger af den opstillingsform, kandidatlisten har anmeldt. Kandidatlisten kan enten opstilles som partiliste eller sideordnet opstilling. Både opstillingsformen og kandidaternes personlige stemmetal har betydning ved udvælgelsen. Er kandidaterne sideordnet opstillet, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal, dvs. kandidaten - 4 -

5 med det største antal personlige stemmer får det første mandat, kandidaten med det næststørste personlige stemmetal får det næste mandat og så fremdeles, indtil de mandater, som den pågældende kandidatliste er berettiget til, er fordelt. I tilfælde af stemmelighed mellem to kandidater trækkes der lod. Har en kandidatliste i stedet anmeldt partilisteopstilling, betyder det, at kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge. I dette tilfælde beregnes først kandidatlistens fordelingstal (= kandidatlistens samlede stemmetal divideret med et tal, der er én større end det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten forhøjet til næste hele tal uanset, om tallet i forvejen er et helt tal). Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal. Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt. Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles mandat i rækkefølge efter deres nummer på kandidatlisten ved at lægge så mange af listestemmerne til de pågældende kandidaters personlige stemmetal, at fordelingstallet opnås. Hvis de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten herefter stadig ikke er besat, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmer (personlige stemmetal og evt. resterende listestemmer). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er det den kandidat, der står først på partilisten, der er valgt. Kommunal- og regionalvalg Kredsmandat Der afholdes valg til kommunalbestyrelser og regionsråd hvert 4. år. Valgdatoen er fastsat i den kommunale og regionale valglov til den 3. tirsdag i november i valgåret. Der skal vælges nye kommunalbestyrelser for 98 kommuner og regionsrådsmedlemmer for 5 regioner. Selvom valget foregår i november, bliver de siddende medlemmer af kommunalbestyrelserne og regionsrådene i valgåret siddende til den 1. januar i det følgende år, hvor de nye medlemmer af kommunalbestyrelserne og regionsrådene, der blev valgt ind ved valget i november, afløser de gamle medlemmer. Det næste kommunale og regionale valg finder sted tirsdag den 17. november Danmark er ved folketingsvalg inddelt i tre landsdele, som igen er inddelt i ti storkredse. Det er fastlagt på forhånd, hvor mange kredsmandater der tilfalder partierne i de forskellige storkredse, mens tillægsmandaterne på forhånd er fordelt på de tre landsdele og vil blive fordelt videre på storkredsniveau efter folketingsvalget.. Efter valget fordeles kreds- og tillægsmandaterne først ud på partierne og derefter videre ud på kandidaterne. Af de 179 medlemmer i Folketinget er de 135 valgt på et kredsmandat. En kandidat kan vinde et kredsmandat og dermed komme i Folketinget på baggrund af de stemmer, partiet og kandidaten får i den pågældende storkreds. Et kredsmandat er altså geografisk knyttet til den kreds, hvor kandidaten er opstillet og bliver ikke påvirket af partiets resultat på landsplan, modsat tillægsmandaterne. Efter valget optælles partiernes stemmer i hver storkreds. Hvert af de optalte stemmetal divideres med divisorerne osv. (d Hondts metode). Den største af de fremkomne kvotienter giver det parti, den tilfalder, ret til det første kredsmandat, den næststørste kvotient giver ret til kredsmandat nr. to osv. Kredsstruktur Danmark er i valgteknisk henseende inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene er inddelt i storkredse, idet Hovedstaden er inddelt i fire storkredse og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er igen inddelt i 92 opstillingskredse i alt. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men har derimod betydning for kandidatudvælgelsen. Hver opstillingskreds er inddelt i et antal afstemningsområder. Mens strukturen for landsdele, storkredse og opstillingskredse er lovbestemt, kan afstemningsområder variere fra valg til valg. Antallet - 5 -

6 og placering af afstemningsområderne fastlægges af kommunalbestyrelsen senest 15 dage før et valg. Kredsvis opstilling Landsdel Listeforbund Listestemmer Nominering Opstillingsberettigede partier til folketingsvalg Ved kredsvis opstilling opstilles én kandidat for partiet i opstillingskredsen. Kandidaten tildeles alle de stemmer, der er afgivet på partiet i opstillingskredsen, plus de personlige stemmer, som er afgivet på ham/hende i alle storkredsens opstillingskredse. Opstillingskredsens størrelse, dvs. antallet af vælgere, spiller derfor en betydelig rolle. Danmark er inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Denne inddeling er fastsat i folketingsvalgloven og kræver en lovændring for at kunne forandres. Listeforbund bruges kun i forbindelse med kommunale og regionale valg. Et parti kan vælge at stille kandidater op på flere lokale lister, der så kan indgå listeforbund og regnes som én liste ved den indledende fordeling af mandater. Et listeforbund kan dække over flere geografiske områder eller f.eks. over en land- og en byliste. Listestemmer er stemmer som er afgivet ved kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg på en kandidatliste, men ikke på en bestemt kandidat. Er der anmeldt partiliste for kandidatlisten, anvendes listestemmerne ud over ved mandatfordelingen ved kandidatudvælgelsen til opnåelse af fordelingstallet, se ovenfor under Kandidatudvælgelse ved kommunale og regionale valg og Kandidatudvælgelse ved Europa-Parlamentsvalg. For at forsøge at bevare tilhørsforholdet mellem opstillingskreds og folketingsmedlem kan hver opstillingskreds have en nomineret kandidat ved folketingsvalg. Det har kun betydning for stemmesedlens udseende, idet den nominerede kandidat står øverst på stemmesedlen. De partier, som ved sidste folketingsvalg blev valgt ind i Folketinget og fortsat er repræsenteret i Folketinget, har automatisk ret til at deltage i et folketingsvalg (samt i valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet). Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for indenrigs- og socialministeren senest kl. 12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge underskrifter fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Det svarer normalt til omkring gyldige underskrifter. Først når underskrifterne er indsamlet og videregivet til indenrigs- og socialministeren samt godkendt af denne, kan partiet deltage i valget. Opstillingsberettigede partier til Europa- Parlamentsvalg Partier, der er repræsenteret i Folketinget senest seks uger før valgdagen til Europa-Parlamentet, har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Det samme gælder partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-Parlamentet er blevet valgt ind i Europa-Parlamentet og som seks uger før valget stadig er repræsenteret i dette. Endelig kan nye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, og som er anmeldt for indenrigs- og socialministeren senest kl. 12 otte uger før valgdagen, deltage i Europa-Parlamentsvalg. For at blive anmeldt og opstillingsberettigede, skal et nyt parti forinden indsamle vælgererklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg (for tiden ca ) - 6 -

7 Opstillingsberettigede partier m.v. ved kommunale og regionale valg En kandidatliste kan indleveres til valgbestyrelsen af et politisk parti, en gruppe lokale vælgere (lokalliste) eller en enkelt person, men der sondres ikke mellem forskellige slags kandidatlister. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen eller regionen. For at anmelde en kandidatliste til kommunale eller regionale valg, skal kandidatlisten anbefales af et antal vælgere i kommunen som stillere. Det betyder, at en kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af et antal på mindst vælgere i kommunen som stillere afhængigt af kommunens størrelse1. For Københavns Kommunen er stillertallet højere, men mindsteantallet kan ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i kommunen, dvs. mellem i København, og mellem i de øvrige kommuner afhængigt af kommunernes størrelse. En kandidatliste til regionsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere. Regionsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, der dog ikke kan overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i regionen. Opstillingsformer Der er to hovedformer for opstilling af kandidater til folketingsvalg: kredsvis opstilling og sideordnet opstilling. Til Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg kan kandidaterne opstilles enten sideordnet eller på partiliste, se ovenfor under kandidatudvælgelse. Opstillingskreds Partibogstav Partiliste Storkredsene er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men har derimod betydning for kandidatudvælgelsen. Inddelingen i opstillingskredse er fastsat i folketingsvalgloven, og kræver en lovændring for at kunne forandres. Se bogstavbetegnelse ovenfor. Anmeldes partiliste betyder det, at parti X har anmeldt en bestemt rækkefølge for sine kandidater i en storkreds. Der kan også anmeldes partiliste ved Europa- Parlamentsvalg, hvor hele landet udgør én valgkreds, og partilisten således er den samme for hele landet. Ved folketingsvalg kan kredsvis opstilling kombineres med partiliste. For at blive valgt skal en kandidat opnå et såkaldt fordelingstal, se ovenfor under fordelingstal. Opnår ingen af kandidaterne til folketingsvalg fordelingstallet, er kandidaterne valgt i partilistens rækkefølge. Udvælgelsen af kandidater for kandidatlister til kommunale og regionale valg samt til Europa-Parlamentsvalg, der har anmeldt partiliste, er en smule anderledes, idet der fyldes op med listestemmer i partilistens rækkefølge, indtil fordelingstallet opnås, se nærmere ovenfor under Kandidatudvælgelse ved Europa-Parlamentsvalg og Kandidatudvælgelse ved kommunale og regionale valg. Ved anvendelse af partiliste har partiet en næsten altafgørende indflydelse på, hvem der bliver valgt. Vælgerne kan kun ændre partilistens rækkefølge, hvis en kandidat længere nede på listen opnår et meget betydeligt antal personlige stemmer eller er opstillet i en opstillingskreds med særlig mange partistemmer og dermed opnår et stemmeantal, der er lig med eller større end fordelingstallet. Man taler i så fald om, at kandidaten har sprængt partilisten, og en sprængning af 1 I kommuner med over kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale og regionale valg kan kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, dog højst til 50 for alle kommuner undtagen København, der kan forhøje mindsteantallet til

8 listen giver altid anledning til presseomtale, se f.eks. Margrete Aukens valg i Frederiksborg Amt ved folketingsvalget i Partistemmer Personlige stemmer Partistemmer er stemmer som er afgivet ved folketingsvalg på et parti, men ikke på en bestemt kandidat. Ved kredsvis opstilling tildeles partistemmerne kredsens kandidat. Ved sideordnet opstilling, fordeles partistemmerne til de opstillede kandidater i kredsen i forhold til deres personlige stemmer. Personlige stemmer er stemmer der er afgivet direkte på en bestemt kandidat. Antallet af personlige stemmer kan have meget stor betydning. Ved sideordnet opstilling er de personlige stemmer ved folketingsvalg af næsten altafgørende betydning, da partistemmerne fordeles i forhold til de personlige stemmer. Ved Europa-Parlamentsvalg udvælges kandidater, der er sideordnet opstillet, alene ud fra antallet af personlige stemmetal. Ved kredsvis opstilling med partiliste ved folketingsvalg eller opstilling med partiliste ved Europa-Parlamentsvalg og ved kommunale og regionale valg er et meget stort antal personlige stemmer den eneste måde hvorpå vælgerne kan ændre på partilistens rækkefølge, se ovenfor under Partiliste. Sideordnet opstilling Et parti eller kandidatliste kan vælge, at deres kandidater skal stille op sideordnet. Det betyder, at partiet/kandidatlisten ikke har prioriteret kandidaterne. Ved sideordnet opstilling til folketingsvalg opstilles flere kandidater for partiet i opstillingskredsen. Når alle partiets kandidater i samme storkreds er opstillet i alle opstillingskredse taler man om fuldstændig sideordnet opstilling. De personlige stemmer er næsten altafgørende, idet stemmer afgivet på partiet i de enkelte opstillingskredse fordeles i forhold til, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået i hver opstillingskreds. Det kan dog forekomme, at en kandidat med mange tillagte partistemmer samlet set opnår flere stemmer end en anden kandidat i storkredsen med samlet set flere personlige stemmer i storkredsen og derfor bliver valgt ind i stedet for den anden kandidat på trods af, at den anden kandidat altså har flere personlige stemmer end den første. Ved Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg kan kandidatlister som nævnt også vælge sideordnet opstilling her er det alene antallet af personlige stemmer, der i givet fald er afgørende for, hvem der bliver valgt ind. Spærregrænse Et parti kan blive valgt til Folketinget på flere måder. Et parti kan for det første opnå et eller flere kredsmandater. For det andet kan et parti blive valgt ind alene ved at opnå et eller flere tillægsmandater. For at få andel i tillægsmandaterne skal partiet opfylde mindst én af nedenstående tre betingelser: - Det skal opnå mindst ét kredsmandat. - I 2 ud af 3 landsdele have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat. - I hele landet have opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer. Når man til dagligt taler om spærregrænsen, er det betingelsen om opnåelse af mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer, der normalt tænkes på, men reelt er der altså tre forskellige betingelser, der udgør spærregrænsen, hvoraf et parti altså som nævnt mindst skal opfylde én af disse betingelser for at komme i Folketinget. Hvis et parti opnår 2 procent af stemmerne, vil det normalt blive repræsenteret med 4 mandater i Folketinget

9 Spærregrænsen står ikke nævnt i grundloven, men det er fastslået ved dom, at den heller ikke er i strid med grundloven. Det er ofte blevet diskuteret, om spærregrænsen på de 2 procent af stemmerne skal forhøjes, eller om den omvendt helt skal afskaffes, men indtil videre forbliver den på 2 procent. Stedlig mandatfordeling Danmark er i valgteknisk henseende inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene er inddelt i storkredse, idet Hovedstaden er inddelt i fire storkredse og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men har derimod betydning for kandidatudvælgelsen. I Danmark vælges der 175 medlemmer af Folketinget, der fordeler sig på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Antallet af kredsmandater og opstillingskredse er altså ikke identisk. For at efterkomme grundlovens ord om, at der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed, sker der hvert 5. år en fordeling af de 135 kredsmandater på landsdele og storkredse. Ved samme lejlighed fordeles de 40 tillægsmandater på landsdele. Det sker ved en bekendtgørelse, der udstedes af indenrigs- og socialministeren hvert 5. år. Fordelingen af mandaterne på landsdele og storkredse sker ved simpel forholdstalsregning, idet man for hver landsdel og hver storkreds udregner 1) summen af folketallet, 2) vælgertallet ved sidste folketingsvalg og 3) arealet i kvadratkilometer ganget med 20. Hvis det mandattal, der fremkommer ved fordelingen, ikke er et helt tal og derfor tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige, trækkes der lod imellem dem. Herefter fordeles først de 175 mandater på de tre landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende vis de 135 kredsmandater på landsdelene. Differencen mellem de 175 og de 135 mandater udgør fordelingen af tillægsmandater Når mandaterne er fordelt på landsdele, fordeles hver landsdels kredsmandater på storkredse. Dette sker igen ved forholdstal, idet man for hver storkreds udregner summen af 1) folketal, 2) vælgertal og 3) areal i kvadratkilometer ganget med 20. Hvis Bornholm ved denne sidste beregning ikke får to kredsmandater, gennemføres en ny beregning på grundlag af 133 kredsmandater, idet Bornholm forlods tillægges to kredsmandater. Hele dette regnestykke gennemføres for at sikre, at mandatfordelingen afspejler befolkningsudviklingen, hvortil kommer, at man fra politisk side har ønsket at sikre de tyndt befolkede egne i Danmark en rimelig repræsentation. Når arealet ganges med 20, er det for at det samlede resultat skal falde inden for det politisk acceptable. Stemmeboks Stemmehemmelighed Stemmeboksen er den kasse, som stemmesedlen skal lægges ned i, når vælgeren har afgivet sin stemme. Stemmeboksen er placeret lige uden for stemmerummet. Til kommunal- og regionalvalg er der særskilte stemmebokse til de to valg, ligesom man også bruger særskilte stemmebokse, hvis der afholdes flere valghandlinger på samme dag, f.eks. et folketingsvalg og en folkeafstemning. Stemmehemmeligheden er et vigtigt princip ved danske valg og folkeafstemninger. Det betyder, at en vælger ikke blot har ret til, men også pligt til at afgive sin stemme uden at andre kan se, hvad han eller hun har stemt. Man må altså ikke vise sin udfyldte stemmeseddel frem for f.eks. pressen eller andre, når man kommer ud af stemmerummet, men skal folde stemmesedlen - 9 -

10 sammen inde i stemmerummet og lægge den sammenfoldet ned i stemmeboksen uden at andre kan se, hvad man har stemt. Stemmerum Stemmerummet er det sted, hvor vælgeren går ind bag et forhæng og afgiver sin stemme, uden at andre kan se, hvad vælgeren har stemt (i hemmelighed). Valgloven siger ikke noget om, hvordan stemmerummet skal være indrettet, ud over at det skal være forsynet med det nødvendige udstyr til stemmeafgivningen, dvs. en blyant, kuglepen eller andet skriveredskab og en skriveplade, man kan lægge stemmesedlen på, mens man udfylder den. Der skal på hvert valgsted være mindst ét stemmerum med plads til tre personer, herunder en vælger i kørestol, for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen og skal have nogen med ind i stemmerummet. Det er kun vælgere, der har behov for hjælp til at stemme, f.eks. fordi de er blinde eller svagelige, der må tage nogen med ind i stemmerummet alle andre skal gå alene derind, så andre ikke kan se, hvad man stemmer. Har man behov for hjælp til at stemme, kan man få hjælp af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Man kan også selv udpege en hjælper, f.eks. ens ægtefælle, nabo eller en ven, til at hjælpe med stemmeafgivningen. Hvis man udpeger en personlig hjælper til at hjælpe med stemmeafgivningen, skal der dog også være en valgstyrer eller tilforordnet vælger til stede for at sikre, at man ikke bliver udsat for utilbørlig påvirkning ( valgtryk ). Stemmesedler Ved folketingsvalg er stemmesedlen unik for den enkelte opstillingskreds. For hvert parti er angivet alle de kandidater der er opstillet i den pågældende storkreds. Kandidater, der er opstillet i den aktuelle opstillingskreds, er markeret med fed skrift. Ved sideordnet opstilling vil en evt. nomineret kandidat være anført som den øverste under partinavnet, mens de øvrige kandidater står i alfabetisk rækkefølge, heraf først partiets øvrige kandidater i opstillingskredsen og herefter partiets eventuelt øvrige kandidater i storkredsen. Ved kredsvis opstilling står kredsens kandidat øverst. Er der anmeldt partiliste følger de øvrige kandidater i partilistens rækkefølge. Kandidaterne uden for parti anføres nederst på stemmesedlen. Kandidater, der er opstillet i den aktuelle opstillingskreds, anføres øverst og med fed skrift. Kandidaterne anføres i øvrigt i alfabetisk orden. Ved Europa-Parlamentsvalg er stemmesedlen ens for hele landet. Kandidaterne er anført i to kolonner i den rækkefølge, som partiet har bestemt. Rækkefølgen har dog kun betydning for kandidatudvælgelsen, hvis kandidatlisten har anmeldt partiliste, se ovenfor under partiliste og kandidatudvælgelse ved Europa-Parlamentsvalg. Ved kommunale og regionale valg er stemmesedlen unik for den enkelte kommune eller region. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen eller regionen. Kandidaterne er anført i en eller flere kolonner i den rækkefølge, som partiet eller kandidatlisten har bestemt. Rækkefølgen har dog kun betydning for kandidatudvælgelsen, hvis kandidatlisten har anmeldt partiliste, se ovenfor under partiliste og kandidatudvælgelse ved Europa-Parlamentsvalg. Ved folkeafstemninger er der på stemmesedlen angivet to felter til afkrydsning for henholdsvis ja og nej. Stiller For at et parti eller en liste kan stille op til kommunale og regionale valg skal partiet/listen samle en liste med underskrifter fra vælgere, der anbefaler den pågældende liste. Afhængig af kommunens størrelse kræver det mindst mellem 25 og

11 150 stillere. Stillerne skal have valgret til valget i kommunen/regionen, og de kan kun skrive under for ét parti eller én liste. Desuden må de ikke selv være kandidater til valget for den liste, hvor de skriver under som stillere. Ingen må være stiller for mere end én kandidatliste den stiller, der anbefaler mere end én kandidatliste, vil ikke blive anset for stiller for nogen af kandidatlisterne. Ved folketingsvalg skal kandidater uden for partierne anbefales af mellem af opstillingskredsens vælgere som stillere, dvs. de skal underskrive en formular, som kandidaten skal bruge til at anmelde sig som kandidat uden for partierne. Ingen må som stiller for mere end én kandidat den stiller, der anbefaler mere end én kandidat, vil ikke blive anset for stiller for nogen af kandidaterne. Storkreds Tilforordnede vælgere Landsdelene er inddelt i storkredse, idet Hovedstaden er inddelt i fire storkredse og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er videre inddelt i 92 opstillingskredse i alt. Inddelingen i storkredse og opstillingskredse er fastsat i folketingsvalgloven og kræver en lovændring for at kunne forandres. Opstillingskredsene fremgår blandt andet af valgkredsfortegnelsen, som er et bilag til folketingsvalgloven. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at hjælpe til ved valget eller folkeafstemningen. De tilforordnede vælgere skal hjælpe valgstyrerne med deres opgaver på valgdagen, herunder stemmeoptællingen på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere også skal medvirke ved fintællingen, ligesom det er tilforordnede vælgere, der er stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem, ældreboliger m.v. samt i vælgerens hjem. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen. Som regel udpeges de tilforordnede vælgere blandt de forskellige partiers lokale medlemmer, men det er ikke noget krav i valglovene, der ikke anviser nærmere, hvem der skal udpeges som tilforordnede vælgere, ud over, at de skal bo i den pågældende opstillingskreds eller kommune/region. Et medlem af kommunalbestyrelsen, herunder et medlem af valgbestyrelsen, kan godt vælges til tilforordnet vælger. En kandidat til valget kan også godt vælges til tilforordnet vælger De tilforordnede vælgere vælges i passende tid forud for valgdagen. Hvervet som tilforordnet vælger er et såkaldt borgerligt ombud, dvs. man kan ikke blive fri for at påtage sig hvervet, med mindre man har lovligt forfald. Man får udbetalt diæter for sit arbejde i forbindelse med valget, men ikke tabt arbejdsfortjeneste. Diætbeløbet udgør i kr. pr. dag. Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dog det dobbelte af det for det pågældende år gældende diætbeløb, dvs. 750 kroner pr. dag. Tillægsmandater Hvis det ikke lykkes for partiet at få ét af de 135 kredsmandater, er der en anden mulighed, nemlig at blive valgt på et tillægsmandat. Hvor kredsmandaterne fordeles ud fra valgresultatet i den enkelte kreds, fordeles de 40 tillægsmandater ud fra, hvor mange stemmer partiet har fået på landsplan. Så selvom kandidatens parti måske ikke klarede sig godt i den lokale valgkreds, kan partiets succes på landsplan hjælpe kandidaten i Folketinget. Formålet med tillægsmandater er nemlig at sikre, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet. A. Fordeling af tillægsmandater på partier Når fordelingen af kredsmandater er gennemført, beregnes det på landsplan, hvor mange mandater partierne er berettigede til under forudsætning af, at de har klaret spærregrænsen i folketingsvalglovens 77:

12 Stemmetallene for de partier, som har klaret mindst ét af spærregrænsens tre betingelser, lægges sammen, hvorefter dette samlede stemmetal divideres med det antal mandater, der skal fordeles, normalt 175. Den kvotient, der fremkommer, divideres op i hvert af partiernes stemmetal, og man får det antal mandater, som hvert parti i hvert fald er berettiget til, men de summerer normalt ikke til det samlede mandattal på 175. De sidste mandater findes ved hjælp af de største decimalbrøkker ( største brøks metode ). Normalt får ca. halvdelen af partierne deres sidste mandat på denne måde. Når partiernes samlede mandattal er opgjort, findes deres tillægsmandattale ved at trække det opnåede antal kredsmandater fra det samlede mandattal, som partiet har krav på. B. Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele Vi ved nu, hvor mange tillægsmandater hvert parti er berettiget til på landsbasis, og vi ved - fra mandatfordelingen før valget - hvor mange tillægsmandater, der tilfalder hver landsdel. Fra fordelingen af kredsmandater på partier ved vi endvidere, hvor mange kredsmandater hvert parti har opnået inden for hver landsdel. Fordelingen af partiernes tillægsmandater på landsdele foregår således: Inden for de tre landsdele opgøres de partiers stemmetal, der skal have del i tillægsmandaterne, og stemmetallene deles med divisorerne osv. (Sainte-Laguës metode). Ved divisionen fremkommer en række kvotienter. Af disse kvotienter udelades for hvert parti i hver landsdel så mange af de største kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet har fået i landsdelen. Når et parti eller en landsdel har opnået det antal tillægsmandater, som det er berettiget til, ophører tildelingen til det pågældende parti eller landsdel, uanset om f.eks. en landsdel kan fremvise større ubrugte kvotienter end kvotienter, der giver valg i de to andre landsdele. C. Fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse Nu ved vi, hvor mange tillægsmandater hvert parti får i hver landsdel. Vi skal nu fordele tillægsmandaterne på storkredse. Fordelingen sker ved anvendelse af divisorerne osv. Af de fremkomne kvotienter udelades i hver storkreds for hvert parti så mange af de største kvotienter, der svarer til det antal kredsmandater, som det enkelte parti har fået i storkredsen. Ugyldige stemmer Efter hvert valg viser det sig, at der er en række stemmesedler, der af den ene eller anden grund regnes for ugyldige. De får derfor ikke indflydelse på valgets resultat. En stemmeseddel er ugyldig, hvis: den er blank vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet der er givet stemmesedlen et særpræg Selvom en ugyldig stemme ikke får indflydelse på valgets resultat, regnes den dog med i opgørelsen over de afgivne stemmer. Ved folketingsvalget den 13. november 2007 var den samlede stemmeprocent 86,6 %. Der blev i alt afgivet stemmer, og heraf var de stemmer ugyldige. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,7 %. Af de ugyldige stemmer var blanke, mens var ugyldige af andre årsager. Valgbarhed til folketingsvalg Enhver der har valgret til Folketinget (se under Valgret til Folketinget ), er også valgbar, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der gør den pågældende uværdig til at sidde i Folketinget

13 Valgbarhed til Europa- Parlamentsvalg Valgbarhed til kommunale og regionale valg Valgbestyrelse Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet (se under Valgret til Europa- Parlamentet ), er også valgbar, medmindre vedkommende er straffet, har fået frataget sin valgbarhed i hjemlandet (hvis der er tale om en kandidat, der er statsborger i et andet EU-land), eller på anden måde fundet uværdig til at sidde i Europa- Parlamentet. Enhver der har valgret til kommunale og regionale valg (se under Valgret til kommunale og regionale valg ), er også valgbar, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd. Man fortaber dog ikke sin valgbarhed, hvis der på valgdagen er gået 3 år, fra straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er man idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse. Man kan dog altid stille op som kandidat til valget uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf. For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. Dette gælder, uanset om opstillingskredsen består af flere (dele af) kommuner. I kommuner med flere opstillingskredse vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen. Landets inddeling i opstillingskredse er fastlagt i valgkredsfortegnelsen, der er et bilag til folketingsvalgloven. Valgkredsfortegnelsen indeholder en angivelse af, hvilken eller hvilke kommuner der helt eller delvis indgår i opstillingskredsen. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Borgmesteren er født medlem af valgbestyrelsen. Hvis opstillingskredsen alene består af én kommune, er borgmesteren født formand for valgbestyrelsen. Valgbestyrelsens opgaver er bl.a. at få fremstillet stemmesedler og opslag, modtage indberetninger på valgaftenen fra de enkelte afstemningssteder i opstillingskredsen om resultatet af stemmeafgivningen og indberette resultatet af stemmeafgivningen for opstillingskredsen som helhed til Danmarks Statistik, samt senest dagen efter valget at foretage fintælling for hele opstillingskredsen m.v. Valgforbund Valgkort Valgforbund er kun aktuelt i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet (og kommunal- og regionalvalg), hvor to eller flere kandidatlister kan indgå valgforbund. Da mandaterne fordeles mellem de opstillede kandidatlister efter den d Hondtske metode, der til en vis grad favoriserer de store kandidatlister, kan mindre partier for at modvirke denne tendens indgå valgforbund med andre partier for at etablere større enheder og dermed mindske evt. stemmespild. Er der indgået valgforbund, fordeles mandaterne på kandidatlister, der ikke har indgået valgforbund, og valgforbund, efter den d Hondtske metode. De mandater, der tilfalder et valgforbund, fordeles herefter mellem de kandidatlister, der har indgået valgforbundet, også efter den d Hondtske metode. Valgkort udarbejdes centralt af kommunalbestyrelserne og udsendes til de borgere, der har valgret, så de er vælgerne i hænde senest 5 dage før afstemningen. Valgkortet skal medbringes på afstemningsstedet på valgdagen og afleveres ved valgbordet, hvorefter vælgeren får en stemmeseddel udleveret. Har vælgeren glemt sit valgkort, kan vælgeren godt stemme alligevel, og vil blive bedt om at gøre rede for sin identitet ved f.eks. at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Er der tvivl om vælgerens identitet, vil vælgeren blive bedt om at fremvise legitimation ved valgbordet

14 Valgliste For at kunne deltage i valg og folkeafstemninger i Danmark skal man være optaget på valglisten. Det bliver man uden videre, hvis man på valgdagen har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og senest 7.-dagen før valgdagen har fast bopæl i Danmark (det vil sige er bopælsregistreret i CPR). Hvis man flytter til udlandet og i forbindelse hermed frameldes CPR, kan man normalt ikke optages på valglisten og kan derfor ikke deltage i valg og folkeafstemninger i Danmark. Det kan man kun, hvis man tilhører en af de persongrupper, der uanset udlandsopholdet anses for at have bevaret fast bopæl i riget i valgmæssig henseende, f.eks. diplomater, ansatte ved danske virksomheder i udlandet, udsendte for en dansk hjælpeorganisation, studerende m.v., eller agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. De persongrupper, der i valgmæssig henseende anses for at have fast bopæl i riget og dermed bevarer deres valgret, fremgår af folketingsvalglovens 2. Ved Europa-Parlamentsvalg er man endvidere stemmeberettiget til valget i Danmark, hvis man er dansk statsborger med fast bopæl i et af de andre EU-lande, eller er statsborger fra et af de andre EU-lande og har fast bopæl i Danmark (dvs. er bopælsregistreret i CPR). Vil man som dansker bosat i et af de øvrige EU-lande eller herboende EU-borger stemme ved Europa-Parlamentsvalget, skal man ansøge om at blive optaget på valglisten. Danskere, der bor i et andet EU-land, skal søge Københavns Kommune om at blive optaget på valglisten senest dagen efter fem uger før valgdagen. Herboende EU-borgere skal søge deres bopælskommune om at blive optaget på valglisten senest dagen efter fem uger før valgdagen. Valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger Enhver som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år, og har fast bopæl i Danmark, har valgret til Folketinget og nationale folkeafstemninger. Hertil kommer visse grupper, som fx personer der er ansat i den danske stat med tjenestested i udlandet. Desuden har personer der opholder sig mindre end 2 år i udlandet valgret. For at kunne udøve sin valgret, dvs. afgive sin stemme ved valg og folkeafstemninger, kræves det, at man er optaget på valglisten, se ovenfor under Valglisten. Til folkeafstemninger om EU-spørgsmål kan danske statsborgere, der bor i Grønland eller på Færøerne, dog ikke stemme, da Grønland og Færøerne ikke er med i EU. Valgret til Europa- Valgret til Europa-Parlamentsvalg har enhver, der Parlamentsvalg - har valgret til Folketinget eller - er dansk statsborger over 18 år med fast bopæl i et af de øvrige EU-lande eller - er statsborger i et af de øvrige EU-lande, over 18 år og har fast bopæl i Danmark Desuden må man ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens 6 (tidligere kaldt umyndiggjorte ). Valgret til kommunal- og regionalvalg Valgstyrer Enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i den pågældende kommune eller region og enten er danske statsborgere, statsborgere i et andet EU-land, Island eller Norge, eller har haft fast bopæl i Danmark i tre år forud for valgdagen, har valgret til kommunal- og regionalvalg. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet. Valgstyrene vælges i passende tid før valgdagen. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for disse for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under ét. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, hvis der er enighed i kommunalbestyrelsen om, hvem der skal udpeges til valgstyrere og formænd for valgstyrerne

15 Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer, med mindre de har lovligt forfald. Et medlem af kommunalbestyrelsen, herunder et medlem af valgbestyrelsen, kan godt vælges til valgstyrer. En kandidat til valget kan også godt vælges til valgstyrer. Valgbestyrelse Valgtilforordnet Vælgererklæringer Kommunalbestyrelsen vælger en valgbestyrelse til at varetage forskellige opgaver i forbindelse med valg og folkeafstemninger. Valgbestyrelsen består af medlemmer af kommunalbestyrelsen, og borgmesteren er født formand for valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen skal bl.a. sørge for at få fremstillet stemmesedler til valgene og folkeafstemninger, indberetter det samlede valgresultat for opstillingskredsen, kommunen, eller regionen og foretager fintællingen dagen efter valget eller folkeafstemningen. Se Tilforordnet vælger Et nyt parti, der ønsker at stille op til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, skal først anmeldes for indenrigs- og socialministeren. Med anmeldelsen skal følge et antal erklæringer (underskrifter) fra vælgere, der således anbefaler, at partiet får lov til at stille op til valg. Vælgererklæringerne skal indsamles på en formular, der forinden er godkendt af Valgnævnet. For at deltage i folketingsvalg skal et nyt parti indsamle et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer afgivet ved det sidst afholdte folketingsvalg. Ved folketingsvalget den 13. november 2007 blev der afgivet i alt gyldige stemmer. For at deltage i det næste folketingsvalg skal et nyt parti derfor indsamle (gyldige) erklæringer fra mindst vælgere. For at deltage i valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet skal partiet indsamle erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, dvs. for tiden ca Tærsklen er således mere end 3 gange så høj som for folketingsvalg, hvilket jo bl.a. skyldes, at der er væsentligt færre mandater (13) at konkurrere om

Begreber vedrørende valg

Begreber vedrørende valg Begreber vedrørende valg Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer eller nedlægger afstemningsområderne.

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Oversigt over tidsfrister ved de kommunale og regionale valg tirsdag den 19. november 2013

Oversigt over tidsfrister ved de kommunale og regionale valg tirsdag den 19. november 2013 Enhed VALG-ENH, Valgenheden Sagsbehandler DEPNNM Koordineret med Sagsnr. 2012-03114 Doknr. 31837 Dato 06-02-2013 Oversigt over tidsfrister ved de kommunale og regionale valg tirsdag den 19. november 2013

Læs mere

Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalget torsdag den 15. september 2011

Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalget torsdag den 15. september 2011 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: DEPNNM Sags nr.: 1006916 Dok. Nr.: 376665 Dato: 26. august 2011 Oversigt over tidsfristerne ved folketingsvalget torsdag den 15. september

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2014 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-7580 Senere ændringer til forskriften LOV nr 312 af 29/03/2014

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget LBK nr 390 af 27/04/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016 2390 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Oversigt over tidsfrister til folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015

Oversigt over tidsfrister til folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 Oversigt over tidsfrister til folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 Forberedelsen, gennemførelsen og opgørelsen af folketingsvalg skal ske inden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget

Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget (*) Fremtidige lovændringer: L 2014-03-29 nr. 312 AFSNIT I. FOLKETINGSVALG OG FOLKEAF- STEMNINGER Kap. 1. Valgret(1) og valgbarhed(2) 1. Valgret

Læs mere

Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014

Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Enhed Valgenheden Sagsbehandler NNM Koordineret med Sagsnr. 2013-07910 Doknr. 197506 Dato 31-01-2014 Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Forberedelse, gennemførelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg

Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg Herved bekendtgøres lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af

Læs mere

Vejledning om afholdelse af folketingsvalg

Vejledning om afholdelse af folketingsvalg Vejledning nr. 78 af 26. august 2010 Vejledning om afholdelse af folketingsvalg (Til alle kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsforvaltninger) Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1005077 AI003638

Læs mere

Der afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet eller folkeafstemning om patentdomstolen på Færøerne og i Grønland.

Der afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet eller folkeafstemning om patentdomstolen på Færøerne og i Grønland. Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre Skibe (Alle: info@shipowners.dk) Cc: Søfartsstyrelsen KSF@dma.dk Dansk Navigatørforening: navigator@dana.dk Sømændenes Forbund:

Læs mere

Bekendtgørelse om VALGREGLER (udkast, version 03.11.08)

Bekendtgørelse om VALGREGLER (udkast, version 03.11.08) ÆLDRERÅDSVALG I NORDDJURS KOMMUNE Bekendtgørelse om VALGREGLER (udkast, version 03.11.08) Kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune har besluttet, at valg til ældrerådet holdes på samme tidspunkt som valg

Læs mere

VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET

VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 9 Bilag: B Valgregler af juni 2005 J.nr. 2005-021/01-0001 VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET Valg til bestyrelsen Kap. 1. Lovgrundlag og organisatoriske

Læs mere

Orientering om ændringer af valglovgivningen pr. 1. april 2016

Orientering om ændringer af valglovgivningen pr. 1. april 2016 Til Statsforvaltningen og samtlige kommuner og regioner Sagsnr. 2016-2390 Doknr. 334427 Dato 29-04-2016 Orientering om ændringer af valglovgivningen pr. 1. april 2016 Ved dette brev orienteres Statsforvaltningen,

Læs mere

Vedr. brevstemning til Inatsisartut, Grønlands Parlament, ved Inatsisartutvalget den 28. november 2014.

Vedr. brevstemning til Inatsisartut, Grønlands Parlament, ved Inatsisartutvalget den 28. november 2014. Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Indenrigsministeriet Rigsombudsmanden i Grønland Rigsombudsmanden på Færøerne

Læs mere

2. I 54, stk. 4, 1. pkt., ændres»der er nævnt i stk. 1«til:»der er nævnt i stk. 2«.

2. I 54, stk. 4, 1. pkt., ændres»der er nævnt i stk. 1«til:»der er nævnt i stk. 2«. Enhed VALG-ENH, Valgenheden Sagsbehandler DEPMP/NNM Koordineret med Sagsnr. 2013-07004 Doknr. 124989 Dato 13-09-2013 Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer

Læs mere

VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE

VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE VEJLEDNING 1 FOR VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG FOLKEAFSTEMNING OM EN FÆLLES PATENTDOMSTOL M.V. DEN 25. MAJ 2014 Indhold 1. VALGHANDLINGER... 3 2. VALGKORT... 3 3. STEMMEAFGIVNING...

Læs mere

OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL

OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere samt bistand af kommunalt ansat personale på valgdagen og fintællingsdagen OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Hvornår skal en kommunalbestyrelse

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2015-16. Fremsat den 7. oktober 2015 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) til

Forslag. Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2015-16. Fremsat den 7. oktober 2015 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) til Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer

Læs mere

Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 brevstemmeafgivning i kommunerne

Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 brevstemmeafgivning i kommunerne -- AKT 235871 -- BILAG 1 -- [ Dag 1 - brev - KB ] -- Til alle kommunalbestyrelser v/ den valgansvarlige i kommunen cc.: KL 4 bilag Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Telefon 72 28 24 00 Fax 72 28 24

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Spørgsmål om listebetegnelser Må en kandidatliste, der stiller op for et parti, der er opstillingsberettiget

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd

Bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd LBK nr 772 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2015 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58724/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning. nr. 9210 af 8. april 2014 om afholdelse af folkeafstemning søndag den 25. maj 2014 om forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v.

Vejledning. nr. 9210 af 8. april 2014 om afholdelse af folkeafstemning søndag den 25. maj 2014 om forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v. Vejledning nr. 9210 af 8. april 2014 om afholdelse af folkeafstemning søndag den 25. maj 2014 om forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v. UOFFICIEL TRYKVENLIG VERSION (Til alle kommunalbestyrelser

Læs mere

Meddelelse om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalget søndag den 25.

Meddelelse om behandling af ansøgninger om optagelse af herboende EU-borgere på valglisten til Europa-Parlamentsvalget søndag den 25. Til alle kommunalbestyrelser 8 bilag Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Telefon 72 28 24 00 Fax 72 28 24 01 valg@oim.dk valg.oim.dk Sagsnr. 2014-13150 Doknr. 205243 Dato 25-02-2014 Meddelelse om behandling

Læs mere

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse

Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 19 Offentligt Bedømmelse af stemmesedler ved folketingsvalget Indholdsfortegnelse Stemmesedler afgivet på valgdagen... 2 Gyldige

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 Generelt Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent i forhold til det seneste valg. Samtidig

Læs mere

Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 stemmesedler og opslag

Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 stemmesedler og opslag -- AKT 235876 -- BILAG 1 -- [ Dag 1 - brev 2 - alle valgbestyrelser ] -- Til alle valgbestyrelser cc.: KL, DSt 2 bilag Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Telefon 72 28 24 00 Fax 72 28 24 01 valg@oim.dk

Læs mere

Meddelelse om brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område til folkeafstemningen torsdag den 3. december 2015

Meddelelse om brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område til folkeafstemningen torsdag den 3. december 2015 -- AKT 280610 -- BILAG 1 -- [ Brev til ejere af danske havanlæg på dansk område (DONG-Amerada Hess) ] -- DONG Energy Amerada Hess ApS 2 bilag Enhed Valgenheden Sagsbehandler CLH Sagsnr. 2015-5970 Doknr.

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

Oversigt over tidsfristerne ved folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning torsdag den 3.

Oversigt over tidsfristerne ved folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning torsdag den 3. Oversigt over tidsfristerne ved folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning torsdag den 3. december 2015 Forberedelsen, gennemførelsen og opgørelsen af folkeafstemningen om

Læs mere

Folketingsvalget 18. juni 2015. Danmark, Færøerne, Grønland

Folketingsvalget 18. juni 2015. Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget 18. juni 2015 Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget 18. juni 2015 2 - Folketingsvalget 18. juni 2015 Folketingsvalget 18. juni 2015 Udgivet af Danmarks Statistik Marts 2016 Oplag:

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling

BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling BEFOLKNING OG VALG 2011:6 26. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Ved kongeligt åbent brev af 25. august 2011 blev det bestemt, at der torsdag den 15. september 2011 skulle afholdes

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne redegørelse om Folketingsvalget den 18. juni 2015 indeholder Danmarks Statistiks officielle

Læs mere

Tak for invitationen

Tak for invitationen Tak for invitationen Lene Hartig Danielsen Chef for Borgerservice Regelgrundlaget - brevstemmer Tidligere regler og principper samt vejledninger Nye regler baggrund og formål - moderniseringsaftalen 2013

Læs mere

Sådan fordeles mandaterne geografisk

Sådan fordeles mandaterne geografisk Søren Risbjerg Thomsen 15. december 2006 Sådan fordeles mandaterne geografisk De fleste har nok en forestilling om at den nye ændrede valglov, der træder i kraft i 2007, lige som den gamle, er ganske retfærdig

Læs mere

Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015

Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 -- AKT 235879 -- BILAG 1 -- [ Dag 1 - brev 3 - Anmeldelsesmyndighederne ] -- Til anmeldelsesmyndigheden (Statsforvaltningen og formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Regionskommune) valg@statsforvaltningen.dk,

Læs mere

Folketingsvalget den 15. september 2011

Folketingsvalget den 15. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget den 15. september 2011 2 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Udgivet

Læs mere

Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 7. juni 2009

Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 7. juni 2009 Velfærdsministeriet Kommunaljura J.nr. 2009-3434 nnm 27. november 2008 Oversigt over tidsfristerne ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 7. juni 2009 Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Vedtægt af 1. februar 2009

Vedtægt af 1. februar 2009 Vedtægt af 1. februar 2009 for valg af menighedsråd i bispedømmet København Kap. I Valg til menighedsråd m. v. Definitioner og valgperiode 1 Ved "menighed" forstås i denne vedtægt en bestemt gruppe katolikker,

Læs mere

UOFFICIEL TRYKVENLIG VERSION (Til alle kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og Statsforvaltningen)

UOFFICIEL TRYKVENLIG VERSION (Til alle kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og Statsforvaltningen) Vejledning nr. 10724 af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning UOFFICIEL TRYKVENLIG VERSION (Til alle kommunalbestyrelser,

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Folketingsvalget den 12. december 1990

Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december 1990 13. Januar 1996 IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K. 00.54 Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december

Læs mere

Håndbog til. Folkeafstemning. om retsforbeholdene

Håndbog til. Folkeafstemning. om retsforbeholdene Håndbog til Folkeafstemning om retsforbeholdene 2015 Dette uddrag af valgets håndbog sendes til valgstyrere, tilforordnede vælgere og frivillige forud for valgdagen. Aktuelle eksemplarer af håndbogen ligger

Læs mere

Folketingsvalget Torsdag 18. juni 2015

Folketingsvalget Torsdag 18. juni 2015 03. juni 2015 Folketingsvalget Torsdag 18. juni 2015 Vejledning for valgstyrere og tilforordnede Kirsten Deichmann/Jette Pedersen kirsten.deichmann@silkeborg.dk/ jep@silkeborg.dk Sagsnr. EMN-2014-06619

Læs mere

9. Instruks. til bedømmelse af stemmesedler

9. Instruks. til bedømmelse af stemmesedler 9. Instruks til bedømmelse af stemmesedler Gyldighedsvurdering Valg til Torsdag den 18. juni 2015 Dok nr. 121641-14 [Skriv tekst] Indhold... 1 Indledning... 4 Hvor får jeg hjælp?... 4 Hvad er et kryds?...

Læs mere

Sogn. Provsti. Stift. Ved fælles menighedsråd angives tillige det samlede antal af valgte medlemmer:

Sogn. Provsti. Stift. Ved fælles menighedsråd angives tillige det samlede antal af valgte medlemmer: Udfyldes af valgbestyrelsen Modtaget Liste nr. dag måned år kl. Menighedsrådsvalg Eventuel listebetegnelse på valgbestyrelsens vegne Kandidatliste Menighedsråd Valget af medlemmer til menighedsrådet i

Læs mere

Europa-Parlamentsvalget og Folkeafstemningen. Søndag den 25. maj 2014

Europa-Parlamentsvalget og Folkeafstemningen. Søndag den 25. maj 2014 13.5.2014 Europa-Parlamentsvalget og Folkeafstemningen Søndag den 25. maj 2014 Vejledning for valgstyrere og tilforordnede Jette Pedersen/Kirsten Deichmann Direkte tlf.: 2496 2434/8970 1312 Søvej 1, 8600

Læs mere

Sogn. Provsti. Stift. Kandidatliste Underskrevne vælgere i ovennævnte sogn anmelder hermed omstående kandidatliste til valget

Sogn. Provsti. Stift. Kandidatliste Underskrevne vælgere i ovennævnte sogn anmelder hermed omstående kandidatliste til valget Udfyldes af valgbestyrelsen Modtaget Liste nr. dag måned år kl. Menighedsrådsvalg Eventuel listebetegnelse på valgbestyrelsens vegne Kandidatliste Menighedsråd Valget af medlemmer til menighedsrådet i

Læs mere

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted Rejseplanen har indgået et samarbejde med KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, der tilsammen udgør parterne bag kampagnen Tænk dig om

Læs mere

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og

Læs mere

Folketingsvalg torsdag, den 18. juni 2015

Folketingsvalg torsdag, den 18. juni 2015 Dokument nr. 480-2015-222696 Sags nr. 480-2015-2759 Køreplan Folketingsvalg torsdag, den 18. juni 2015 Valgsekretariat: Borgmester Morten Andersen Tlf. 64 82 80 01, Mobil nr. 40 40 24 47 Kommunaldirktør

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

2013/1 BR 4 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Beretning

2013/1 BR 4 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Beretning 2013/1 BR 4 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 4. juni 2014 Beretning om klager i forbindelse med folkeafstemningen

Læs mere

Folkeafstemning Torsdag 3. december 2015

Folkeafstemning Torsdag 3. december 2015 11. november 2015 Folkeafstemning Torsdag 3. december 2015 Vejledning for valgstyrere og tilforordnede Kirsten Deichmann Rasmussen/ Jette Pedersen kirsten.deichmann@silkeborg.dk/ jep@silkeborg.dk Sagsnr.

Læs mere

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget?

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget? Orientering til kandidatlister om tilskud efter partistøtteloven til politisk arbejde i regionen 2014 2017 på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget i 2013. 1. Indledning Nedenfor følger en orientering

Læs mere

Ny folketingsvalglov. Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983

Ny folketingsvalglov. Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983 Ny folketingsvalglov Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983 BETÆNKNING NR. 1084 1986 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledning 7 1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. 2009:11 26. juni 2009. Valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009. 1. Valgreglerne

BEFOLKNING OG VALG. 2009:11 26. juni 2009. Valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009. 1. Valgreglerne BEFOLKNING OG VALG 2009:11 26. juni 2009 Valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009 I medfør af Europa-Parlamentsvalglovens 9 fastsatte Velfærdsministeren, nu Indenrigs- og Socialministeren ved bekendtgørelse

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 458 af 30/06/1993 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-07-1993 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 506 af 13/06/1994 BEK nr 792 af 17/10/1997 BEK nr 955 af 28/11/2002

Læs mere

-- AKT 281069 -- BILAG 1 -- [ Brev til Miljø- og Fødevareministeriet om brevstemmeafgivning i forbindelse med folk ] --

-- AKT 281069 -- BILAG 1 -- [ Brev til Miljø- og Fødevareministeriet om brevstemmeafgivning i forbindelse med folk ] -- -- AKT 281069 -- BILAG 1 -- [ Brev til Miljø- og Fødevareministeriet om brevstemmeafgivning i forbindelse med folk ] -- Miljø- og Fødevareministeriet mfvm@mfvm.dk Sagsnr. 2015-5970 Doknr. 281069 Dato 05-11-2015

Læs mere

Valgoverblik valgforsamling

Valgoverblik valgforsamling Valgoverblik valgforsamling Opgaverne er sorteret i farver alt efter hvem, der har opgaven. Valgbestyrelsens opgaver er mokka, menighedsrådets opgaver er turkise og kandidaternes og stillernes opgaver

Læs mere

Folkeafstemning 25. maj 2014

Folkeafstemning 25. maj 2014 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2014:5 20. juni 2014 Folkeafstemning 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om folkeafstemningen 25. maj 2014 om en fælles patentdomstol indeholder Danmarks

Læs mere

Betænkning og indstilling. folketingsvalget den 18. juni 2015

Betænkning og indstilling. folketingsvalget den 18. juni 2015 2014/2 BSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 2. juli 2015 Betænkning og indstilling

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2014:4 4. juni 2014 Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 indeholder Danmarks Statistiks

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord De to kredsforeninger Socialdemokratiet Kolding Syd og Socialdemokratiet Kolding Nord har identiske vedtægter: Tekst med

Læs mere

Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14

Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14 Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nr. 71 97 35 14 Januar 2015 Valgregulativ Pensionskassen for Sundhedsfaglige Indhold 1. Tidspunkt for afholdelse af valg 2 2. Valgbarhed 2 3. Antal

Læs mere

Folkeafstemning torsdag, den 3. december 2015

Folkeafstemning torsdag, den 3. december 2015 Dokument nr. 480-2015-380660 Sags nr. 480-2015-89971 Køreplan Folkeafstemning torsdag, den 3. december 2015 Valgsekretariat: Borgmester Morten Andersen Tlf. 64 82 80 01, Mobil nr. 40 40 24 47 Kommunaldirktør

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 7 af 3. december 2012 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer

Inatsisartutlov nr. 7 af 3. december 2012 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer Inatsisartutlov nr. 7 af 3. december 2012 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer Kapitel 1 Valg til kommunalbestyrelsen Valgret og valgbarhed 1. Valgret til kommunalbestyrelsen

Læs mere

Brevstemmeafgivning på private sygehuse m.v. til folketingsvalget torsdag den 15. september 2011

Brevstemmeafgivning på private sygehuse m.v. til folketingsvalget torsdag den 15. september 2011 Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M valg@im.dk W valg.im.dk Til private sygehuse m.v., hvor der kan brevstemmes Dato: 26. august 2011 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.:

Læs mere

Redegørelse om fejlbehæftet udtræk over herboende ikke-danske EU-borgere med valgret til Europa- Parlamentsvalget den 25. maj 2014

Redegørelse om fejlbehæftet udtræk over herboende ikke-danske EU-borgere med valgret til Europa- Parlamentsvalget den 25. maj 2014 Udvalget til Valgs Prøvelse 2013-14 UVP Alm.del Bilag 43 Offentligt Enhed Valgenheden- /CPR-kontoret Sagsbehandler NNM/CLH/CG Koordineret med CSC Danmark og Danmarks Statistik Sagsnr. 2014-17916 Doknr.

Læs mere

FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND

FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk

Læs mere

J.nr. COR10093. Valgcirkulære ved valg til bestyrelse og kollegiale organer på Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS)

J.nr. COR10093. Valgcirkulære ved valg til bestyrelse og kollegiale organer på Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS) J.nr. COR10093 Valgcirkulære ved valg til bestyrelse og kollegiale organer på Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS) I medfør af 26 i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen

Læs mere

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Vedtægter for Aabenraa Kredsorganisation, der samtidig virker som fællesledelse i Aabenraa Kommune. Kredsorganisationen/fællesledelsen består af

Læs mere

Dette brev indeholder oplysning om brevstemmeafgivning på folkeregistrene/borgerservicecentrene

Dette brev indeholder oplysning om brevstemmeafgivning på folkeregistrene/borgerservicecentrene Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3392 9441, E-mail valg@vfm.dk J.nr. 2009-742 Til alle kommunalbestyrelser Dato: 20. februar 2009 Vedrørende brevstemmeafgivning på

Læs mere

Vejledning om opstilling af folketingskandidater

Vejledning om opstilling af folketingskandidater Vejledning om opstilling af folketingskandidater 2016 Godkendt af landsledelsen den 29. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 2 2. Opstillingsprocessens hovedtræk s. 2 3. Hvornår gennemføres

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Menighedsrådsvalg. Kandidatliste. Udfyldes af valgbestyrelsen. Menighedsråd. Kandidatliste. Kandidatrækkefølge (sæt kryds ved det gældende)

Menighedsrådsvalg. Kandidatliste. Udfyldes af valgbestyrelsen. Menighedsråd. Kandidatliste. Kandidatrækkefølge (sæt kryds ved det gældende) Udfyldes af valgbestyrelsen Modtaget dag måned år kl. Menighedsrådsvalg Liste nr. Eventuel listebetegnelse Underskrift på valgbestyrelsens vegne Kandidatliste Menighedsråd Sogn/Kirkedistrikt Valget af

Læs mere

til en specialklasserepræsentant. Ikke valgte specialklasserepræsentanter betragtes tilsvarende som stedfortrædere for den valgte repræsentant for

til en specialklasserepræsentant. Ikke valgte specialklasserepræsentanter betragtes tilsvarende som stedfortrædere for den valgte repræsentant for 903 af 26/09 2005. Bek. om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen Bekendtgørelse om valg af

Læs mere

KMD Valg Digital Valgliste Fremmøde

KMD Valg Digital Valgliste Fremmøde KMD Valg Digital Valgliste Fremmøde Kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalg, tirsdag den 19. november 2013 Vejledning til valgbordet November 2013 Side 1 af 12 Billedets opbygning Valgsted & valgart Status

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 30. juli 2008 28. juli 2008. Nr. 797. Bekendtgørelse for Grønland om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (selskabsrepræsentation)

Læs mere

VEJLEDNING TIL VALGKONTROLLANTEN

VEJLEDNING TIL VALGKONTROLLANTEN VEJLEDNING TIL VALGKONTROLLANTEN UNDERVISNINGSFORLØB 12.-29. JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto Velkommen som valgkontrollant til Skolevalg 2015! Skolevalg er en valghandling, der foregår torsdag

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Betænkning og indstilling. folketingsvalget den 15. september 2011

Betænkning og indstilling. folketingsvalget den 15. september 2011 Udvalget til Prøvelse af Valgene 2010-11 (2. samling) B 1 Bilag 1 Offentligt Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2010-11 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 29. september

Læs mere

Kapitel 1. Formular til vælgererklæringer. 1. Vælgererklæringer skal afgives på en formular, der er udformet af social- og indenrigsministeren.

Kapitel 1. Formular til vælgererklæringer. 1. Vælgererklæringer skal afgives på en formular, der er udformet af social- og indenrigsministeren. Enhed Valgenheden Sagsbehandler CLH Koordineret med Sagsnr. 2015-2735 Doknr. 292904 Dato 03-12-2015 Bekendtgørelse om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldelse af nye partier og indsamling

Læs mere

VALGLOVSKOMMISSIONEN

VALGLOVSKOMMISSIONEN BETÆNKNING AFGIVET AF VALGLOVSKOMMISSIONEN AF 7. JUNI 1952 J H. S C HULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1953 Ved skrivelse af 7. juni 1952 nedsatte indenrigs- og boligministeriet en kommission

Læs mere

Journalnr.:694109. HEF HIMMERLANDS ELFORSYNING A.m.b.a. Valgregulativ

Journalnr.:694109. HEF HIMMERLANDS ELFORSYNING A.m.b.a. Valgregulativ Journalnr.:694109 HEF HIMMERLANDS ELFORSYNING A.m.b.a. Valgregulativ 2012 Indledning Dette valgregulativ vedrører valget til repræsentantskabet. Valgregulativet er udarbejdet i henhold til vedtægternes

Læs mere

(Digital stemmeafgivning og stemmeoptælling)

(Digital stemmeafgivning og stemmeoptælling) Enhed VALG-ENH, Valgenheden Sagsbehandler DEPNNM Koordineret med Sagsnr. 2012-00549 Doknr. 24756 Dato 16-11-2012 Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer

Læs mere

Fakta om kampagnen. Uddybende om indsatserne:

Fakta om kampagnen. Uddybende om indsatserne: Fakta om kampagnen Målet med kampagnen er at skabe så stor interesse omkring kommunalvalget som muligt og dermed styrke valgdeltagelsen. Målgruppen er defineret som de borgere (ca. 20 procent), som stemmer

Læs mere

FAQ vedr. valgliste og opstilling som kandidat Skolebestyrelsesvalg 2010

FAQ vedr. valgliste og opstilling som kandidat Skolebestyrelsesvalg 2010 FAQ vedr. valgliste og opstilling som kandidat Skolebestyrelsesvalg 2010 Hvordan bliver jeg optaget på valglisten? Valglisten, dvs. listen over stemmeberettigede ved skolebestyrelsesvalget, dannes ud fra

Læs mere

www.ikast-brande.dk Pressen 29. august 2013

www.ikast-brande.dk Pressen 29. august 2013 Pressen 29. august 2013 Presse-information - Vigtige datoer og praktisk information til Byråds- og Regionsrådsvalget 2013 i Ikast-Brande Kommune Byråds- og regionsrådsvalget tirsdag den 19. november 2013

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

KMD tidsfrister ved kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalget den 19. november 2013. Inden valget. Mandag den 8. juli. Tirsdag den 20.

KMD tidsfrister ved kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalget den 19. november 2013. Inden valget. Mandag den 8. juli. Tirsdag den 20. Til kommunernes og regionernes valgansvarlige, samt de medarbejdere i kommunerne og regionerne, som arbejder med KMD's valgløsninger KMD tidsfrister ved kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalget den 19.

Læs mere

Valginstruks. Folkeafstemning 2015. Torsdag den 3. december

Valginstruks. Folkeafstemning 2015. Torsdag den 3. december Valginstruks Folkeafstemning 2015 Torsdag den 3. december 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE VALGDAGEN... 5 MØDETIDER... 5 FORMANDENS OPGAVER... 6 FØR VALGHANDLINGEN PÅBEGYNDES:... 6 STEMMEAFGIVNINGEN AFSLUTTES...

Læs mere

Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte medlemmer på valg.

Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte medlemmer på valg. ELSTED ELSTED SKOLE ELSTED SKOLEVEJ 6, 8520 Lystrup. E-MAIL: els@mbu.aarhus.dk Tlf.: 8713 8787 Fax: 8713 8776 Kære forældre Så skal der være valg til skolebestyrelsen igen. I år er 4 af de 7 forældrevalgte

Læs mere

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen. RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende

Læs mere

V A L G R E G U L A T I V

V A L G R E G U L A T I V V A L G R E G U L A T I V 1. Repræsentantskabet: 1. Selskabets repræsentantskab består af 100 distriktsrepræsentanter, idet det præcise antal distriktsrepræsentanter i repræsentantskabet dog kan variere

Læs mere