I FLOW GENNEM BYEN FÆNOMENET PARKOUR I DET SENMODERNE BYRUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I FLOW GENNEM BYEN FÆNOMENET PARKOUR I DET SENMODERNE BYRUM"

Transkript

1 M A J A K L A U S E N I FLOW GENNEM BYEN FÆNOMENET PARKOUR I DET SENMODERNE BYRUM De kalder sig for traceurs og dyrker parkour, der ifølge udøverne bedst kan beskrives som en bevægelseskunst. Parkour er i de sidste ti år blevet en urban subkultur, der lever i byer verden over. De fleste udøvere er mænd fra teenagealderen og op til fyrre år. For traceuren handler parkour om at komme fra punkt A til punkt B i byrummet så hurtigt og effektivt som muligt kun ved brug af kroppen, hvilket indebærer at skyde genveje og bevæge sig steder, som ellers ikke opfordrer til færdsel. Bevægelserne skal ideelt set være flydende og ubesværede, sådan at løbet fra A til B foregår i flow, et for traceuren vigtigt element i udøvelsen af parkour. De genstande og forhindringer, der befinder sig på ruten fra A til B, overvindes og bruges af traceuren til at skabe fremdrift i løbet: I parkour glider traceurs over husmure, hegn, bænke, parkerede biler, svinger sig i gelændere, hopper i ekstreme tilfælde fra hustag til hustag, lander i et rullefald og er hurtigt oppe og i løb igen. Traceuren traverserer målrettet byrummet i højt tempo og lader ikke sin færdsel regulere af fortove, veje eller stisystemer: Han skaber sine egne alternative ruter i byen. Traceurens bevægelser i byrummet er alene reguleret ved hans krops forhandling med de genstande, han møder på ruten: Kan han nå toppen af muren i ét spring, hive sig op på kanten for så at springe ned på den anden side? Eller må han finde en vej uden om muren for at nå fra A til B? Fænomenet parkour kom til verden i begyndelsen af 1990 erne i Lisses, en forstad til Paris. Franskmanden David Belle og hans ven Sébastien Foucan regnes som parkours grundlæggere. Historien fortæller, at David Belles far, Raymond Belle, der var løjtnant under Vietnamkrigen, havde brugt træningssystemet méthode naturelle i forbindelse med at træne sine rekrutter i hurtigt at komme igennem junglen ved brug af bevægelser, der var naturlige for kroppen. Hjemme i Lisses introducerede den tidligere løjtnant sin teenagesøn for konceptet. David Belle tog bevægelserne med ud i forstadens betonjungle, og sammen med sin ven trænede han gennem méthode naturelle s ideer om smidige og flydende bevægelser i rummet. De to venner videreudviklede bevægelsessystemet med inspiration fra gymnastikkens og kampsportens verden og gav bevægelseskonceptet navnet parkour som er en omskrivning af det franske verbum parcourir, der kan oversættes med at gennemløbe et terræn eller tilbagelægge en distance. David Belle og Séba-

2 150 K&K Kultur&Klasse stien Foucan gjorde traceuren til en kendt figur i den franske forstads bybillede. Ordet traceur er fransk og kan henvise både til verbet tracer, der kan oversættes med at trække en streg og at løbe hurtigt samt til substantivet le tracé, der kan oversættes med linje eller spor. Traceurfiguren er således karakteriseret ved sin hurtige bevægelse i lige linje gennem rummet. Historien om parkours oprindelse er altså også fortællingen om to venner i en forstad til Paris, og om hvordan de genfortryllede en verden af beton ved at se muligheder frem for begrænsninger. Denne evne til at udvide mulighederne for kroppens interaktion med rummet, til at forvandle byrummet til et rum for fri, ubegrænset bevægelse karakteriserer fortsat parkourbevægelsen i dag. Med parkour peges der på, at det der er, og det vi gør, altid allerede har potentiale til at blive noget andet. Med henvisning til Whitehead skriver Amin og Thrift: It belongs to the nature of a being that it is a potential for every becoming 1 (27). Artiklen her ser først parkour i lyset af to moderne størrelser, situationistbevægelsen og flâneur-figuren og bevæger sig herfra videre til at diskutere parkour som et senmoderne fænomen konstitueret i et netværk af hybrider som traceur og mobil teknologi, en optik der trækker på en neovitalistisk rammesætning af byrummet som levende, potentielt og materielt, primært gennem Amin og Thrifts ny urbanisme 2 samt Deleuze og Guattaris begreber om det glatte rum (Deleuze og Guattari, Tusind plateauer) og et begreb om magt som puissance, der fremlægges hos Scott Lash med inspiration fra Spinoza og Deleuze ( Life (Vitalism) 324; Power after Hegemony 59). Parkour og arven fra det moderne Parkour går i kritisk dialog med normen for færdsel i byens rum og peger på rummets muligheder og på et potentiale for kreativ gentilegnelse. I den nu afsluttede kvalitative undersøgelse af parkour og parkourmiljøet, 3 som ligger til grund for denne artikel, sagde traceuren med pseudonymet Ivan følgende: Byen er ligesom bare blevet mere min egen, efter jeg begyndte at træne [parkour]. Jeg kan bruge den nu (uddrag af interview). I parkour udøves en særlig omgang med byrummet, og traceuren skaber i fællesskab med andre traceurs et særligt oplevelsesunivers i det urbane rum, hvor et gelænder ikke bare er noget, du kan tage fat i, når du går på trapper, en mur ikke bare er en genstand, du går uden om eller en bænk blot et sted at hvile. I parkour udforskes genstandenes potentiale gennem leg og nysgerrighed, og byrummet får herigennem en yderligere oplevelsessfære, der ligger langt fra oplevelsesøkonomiske markedsføringstiltag og iscenesættelser af oplevelser, hvor oplevelsesmiljøer eller experiencescapes (O Dell 16) tilrettelægges og brandes med henblik på profit. I sin omgang med byrummet bærer parkourbevægelsen spor af to moderne størrelser, der begge på hver sin måde kan forbindes til fremvæksten af den moderne metropol: Situationistbevægelsen og flâneur-figuren. Ved at karakterisere parkour i lyset heraf tegnes et billede af et senmoderne fænomen, der på den ene side

3 Maja Klausen I f low gennem byen 151 netop er forankret i sin arv fra det moderne, men, som artiklen videre demonstrerer, ikke kan afdækkes uden hjælp fra nyere teoretiske positioner, der blandt andet tager højde for mediernes indtog i byrummet. I 1957 stiftedes den kunstneriske og politiske avantgardebevægelse Situationistisk Internationale. I løbet af 1960 erne står Guy Debord i spidsen for bevægelsen som samfundskritisk teoretiker. Situationistisk Internationale udviklede begrebet unitær urbanisme (Ferguson 1), som var en radikal kritik af de forbrugsgenererede manipulationer af byrummet samt en afvisning af modernismens programmerede liv. Målet var at revolutionere hverdagslivet gennem blandt andet psykokartografiske teknikker som la dérive og le détournement, 4 der begge var tænkt som midler, hvormed subjektet fra en ny vinkel kunne undersøge det af kapitalismen forbrugsinciterede byrum og gentilegne sig det. Med dériven søger subjektet den bevidste desorientering i byens fragmenterede rum. Dériven beskrives af Guy Debord som en teknik for hurtig passage gennem forskellige miljøer. Dériven involverer konstruktivt legende handlinger samt en bevidsthed om de psykogeografiske effekter, den afstedkommer, hvorfor dériven adskiller sig fra den klassiske spadseretur 5 ( Theory of the Dérive 1). I parkour er legen netop vigtig for en ny oplevelse af det byrum, traceuren til daglig færdes i, og bevidstheden om, hvordan han interagerer med omgivelserne, er ligeledes af stor betydning. Détournement var for situationisterne en kunstnerisk fremmedgørelses teknik, der søgte at rekontekstualisere og synliggøre det værk, der blev taget under behandling ( Methods of Détournement 1). I parkour er byen værket, og parkour som en détournement af byrummet indebærer traceurens nyskabende brug af byens rekvisitter, hvor en 1 Det ligger i det værendes væsen, at det er et potentiale for enhver tilblivelse. (Egen oversættelse) 2 Egen oversættelse af new urbanism (Amin og Thrift 8-10). 3 Undersøgelsen af parkourmiljøet trak på klassisk etnografi gennem brug af kvalitative interviews og observation, men inddrog også virtuel etnografi samt flerstedsetnografiske overvejelser og aspekter fra den visuelle antropologi. Der blev lavet tre interviews a cirka tre timers varighed, hvoraf det ene blev foretaget på baggrund af et uformelt interview. Kontakten til de tre informanter blev oprettet online gennem to danske parkourfora hhv. leparkour.dk og streetmovement.dk. I onlinekommunikationen med informanterne trak jeg på Christine Hine samt Shani Orgads virtuelle etnografi. Jeg havde udformet en interviewguide med åbne spørgsmål og struktureret interviewguiden ud fra Steinar Kvales tilgang til det kvalitative interview. Et for denne undersøgelse specifikt metodisk greb var sammen med informanten at se parkourfilm, som denne selv havde filmet eller medvirkede i. Således oplevede jeg som interviewer medieringerne sammen med traceuren, hvilket genererede en særlig viden om parkours mediascape (Jansson). Informanterne blev blandt andet spurgt, om de havde yndlingsøvelser, foretrukne træningssteder, og om parkour havde ændret noget i deres hverdag og i deres forhold til byen. Undersøgelsens observationsarbejde blev udført over en periode på tre måneder på Islands Brygge i København, hvor traceurs hver søndag mødes til træning. Under observationsarbejdet benyttede jeg fotografi som en del af den etnografiske repræsentation af det studerede felt, og fotografierne indgik som empiri på linje med interviewene i mit speciale, som undersøgelsen blev lavet i forbindelse med. I denne forbindelse trak jeg på Sarah Pink og Perle Møhl. 4 La dérive og le détournement kan oversættes med hhv. den handling at lade sig drive med strømmen og det at lave en bortledning eller afsporing. 5 Egen oversættelse af: La dérive [literally: drifting ], a technique of rapid passage through varied ambiances. Dérives involve playful-constructive behaviour and awareness of psychogeographical effects, and are thus quite different from the classic notions of journey or stroll.

4 152 K&K Kultur&Klasse bænk og dens formål rekontekstualiseres gennem traceurens interaktion hermed: Den kan bruges til at træne balance, når han balancerer på ryglænet, eller til at træne spring, når han hopper over den. Situationisternes projekt tog overordnet udgangspunkt i hverdagslivet og afviste at være blot en kunstnerisk retning: Situationisme var en måde at leve på (Debord, Perspectives for Conscious Alterations in Everyday Life 1). Dog kan det, som kulturgeograf Alastair Bonnet påpeger, diskuteres, hvorvidt situationisterne nogensinde bevægede sig fra kunstens sfære og ind i hverdagen. Situationistbevægelsen organiserede sig ifølge Bonnet gennem stereotyper som det ensomme geni og en glorificering af isolation. Situationisterne var kort sagt en ung, maskuliniseret elite (24). Bonnet pointerer derfor, at situationisterne aldrig reelt greb ind i og revolutionerede hverdagen, som de ønskede, hvorfor deres projekt forblev uforløst og afskåret fra hverdagslivet. Spørgsmålet er, om et subkulturelt fænomen som parkour kan siges at revitalisere nogle af situationisternes ideer og teknikker og indlemme dem i hverdagen? Parkour bærer tydeligt elementer af dériven og détournement i sig og bliver dermed den critique of the real by the possible, som situationistbevægelsen ønskede at levere et slogan man lånte af Henri Lefebvre (Bell 38). Parkour er en praksis, der kan studeres gennem sit subversive og rekontekstualiserende potentiale; en ny-situationistisk bevægelse i det urbane rum, der modsat situationistbevægelsen er født som subkultur i byen og derfor i fænomenets natur er i tæt kontakt med det hverdagsliv i byen, som situationistbevægelsen ønskede at revolutionere. Fænomenets evne til at udstille byrummet gennem dets normaliserende, kontrollerende og disciplinerende funktioner problematiserer og udvider rammerne for, hvordan byrum kan tænkes og bruges. Traceuren bliver en urban bricoleur, der bruger det forhåndenværende og leger muligheder frem i ellers unifunktionelle genstande. I denne leg accelereres det potentiale for oplevelser, der ligger latent i byrummet, som det her beskrives af traceuren med pseudonymet Hans, der var én af de interviewede traceurs: Når jeg er ude til jams, 6 og jeg kommer gående med mine venner, så er der nogle muligheder, der er åbnet helt op. Et nyt niveau i byen. [ ] Og også når du bare går ned ad gaden alene for eksempel i dag, så så jeg lige pludselig et rail, 7 der ser tiltrækkende ud, eller hvad du vil kalde det. Det er en ting, som nybegyndere synes er helt vildt vidunderligt og underligt, at de kan se alle de her nye ting i byen at den bare aldrig bliver den samme igen. (Uddrag af interview) Fænomenet parkour er en forskelssætten, noget andet end at gå, andet end at løbe; en ny måde at bevæge sig i byen på. Med opblomstringen af de moderne metropoler fra slutningen af det 19. århundrede opstod en ny bykultur, hvori blandt andet en figur som flâneuren udfoldede sig. Flâneuren, den blaserte dandy-type, der i det moderne flanerede de voksende byers gader og stræder tynde, har måske fået en, om end modereret, senmoderne pendant i traceurfiguren? Traceurens virke

5 Maja Klausen I f low gennem byen 153 i byrummet er imidlertid af kritisk og undergravende karakter, modsat flâneuren, der hos Georg Simmel karakteriseres af en blasert og afstandtagende attitude (26). Som hos Simmel er flâneuren hos Walter Benjamin et resultat af den industrielle revolution og det moderne forbrugsorienterede liv og er kendetegnet ved sin observatørrolle. Traceuren opererer målrettet i byrummet og lader sig ikke bare flyde tilfældigt med folkemængden på gaden; traceuren afprøver og udforsker byrummets materialitet for dets muligheder, modsat flâneuren, der i højere grad observerede det liv, der udspillede sig i byen. Flâneuren konsumerer byrummet visuelt og distancerer sig i denne akt fra det observerede. Traceuren konsumerer byen kropsligt og er dermed kendetegnet ved en operationel, kropslig og handlingsorienteret relation til byrummet: Traceuren gør, flâneuren ser. Flâneuren betragter folkemængderne og er på én og samme gang en del heraf og afskåret herfra, hvor traceuren går i ét med genstandene og mærker byen gennem sine håndflader. Traceuren kommer i nærkontakt med byens rekvisitter og transformerer disse, hvor flâneuren forbliver passivt observerende. Traceuren kan altså tematiseres som arvtager fra både situationistbevægelsen og det modernes flâneur-figur, blot med den forskel, at traceuren er en del af en subkultur, der bedriver en forskelssættende aktivisme i byrummet, som forandres gennem traceurens omgang med det. I lighed med flâneuren kan traceur-figuren siges at være en for sin tid emblematisk figur på den urbane scene: At flanere og at dyrke parkour er begge måder at være med byrummet på, og begge fænomener er historisk betingede. Med traceur-figuren har flâneuren forladt bourgeoisiet og er vandret ind i subkulturen; han er blevet udstyret med sin samtids imperativ om den sunde, veltrænede krop, lever med et digitalkamera eller en kameramobil i lommen og går i direkte kritisk dialog med sine urbane omgivelser. Flâneuren støttede sig til gelænderet, traceurs hopper over det og filmer hinanden imens. Siden Simmel og Benjamin diskuterede flâneuren, har de mobile informations- og kommunikationsteknologier gjort deres indtog i byrummet og er i vid omfang blevet mediatorer i vores oplevelser af at være i byen, og for traceuren spiller en sådan teknologi også en rolle i udøvelsen af parkour. Byen, kroppen og medierne David Belle og Sébastien Foucan skabte i 2001 opmærksomhed omkring fænomenet parkour, da de sammen med deres hold af traceurs, team Yamakasi, udgav parkourfilmen Yamakasi. Parkourbevægelsen tog imidlertid først for alvor fart og manifesterede sig som global subkultur gennem web 2.0, der gennem en side som eksempelvis YouTube.com faciliterer kontakt bruger og bruger imellem. På You Tube.com ligger p.t. mere end parkourvideoer uploadet fra brugere verden 6 Et jam er en emisk betegnelse for, når en gruppe traceurs mødes for at træne. 7 Rail kan oversættes med gelænder.

6 154 K&K Kultur&Klasse over. Traceurs optager sig selv og hinanden, når de træner, hvorefter materialet redigeres, tilsættes musik, evt. en titel og uploades på nettet, hvor både de parkourog filmtekniske aspekter kommenteres af andre brugere og traceurs. Parkourkulturen kan derfor siges at være konstitueret i samspillet mellem byen, kroppen og medierne. Fænomenet parkour kan derfor ikke afdækkes i en ren fænomenologisk læsning. Parkour kan læses som et heterogent netværk bestående af hybride aktører, både menneskelige og ikke-menneskelige som eksempelvis en teknologi som det mobile digitalkamera. Traceuren bevæger sig rundt i byen, og det samme gælder for det digitalkamera, som mange traceurs ofte bærer på sig, når de træner. Digitalkameraet inddrages i traceurens parkourpraksis og giver denne mening og nye dimensioner, f.eks. får traceuren mulighed for at optimere sin træning, når den filmes med kameraet, da han vil kunne se sine egne fejl on location på skærmen og rette til. Han får ligeledes mulighed for at lege med sin traceuridentitet, når han skaber små parkourfilm, der også inddrager byrummet som setting for udfoldelsen af et givent plot. Observationsarbejdet, som blev udført på Islands Brygge i København, hvor traceurs, der trænede sammen blev fulgt rundt i byen, viste, hvor stor en rolle digitalkameraet spiller i parkour. For traceuren med pseudonymet Hans er brugen af medier i hans parkourpraksis lige så væsentlig som selve den kropslige udfoldelse af parkour: Til at starte med var det bare mobiler, vi optog med. Træningen var slet ikke organiseret [ ] Dem [kameramobilerne] brugte vi overalt og hele tiden, det var jo bare for sjov. [ ] Så gik det hen og blev lidt mere seriøst, og så blev det optaget med digitalkameraet. Og nu er vi så gået videre og har investeret i et virkeligt godt digitalkamera [ ] Vi planlægger vores film meget mere nu. (Uddrag af interview) Optagefunktionen i enten kameramobilen eller digitalkameraet er vigtig, da denne netop kan filme kroppen, der er i bevægelse, frem for det klassiske fotografi, der blot fanger et snapshot af et helt bevægelsesforløb. Via optagefunktionen kan traceuren vise, hvad parkour handler om: at bevæge sig i et flow gennem byen. Parkour kan altså karakteriseres som en urban subkultur, der indebærer en udforskning af kroppens, byens og teknologiens muligheder. Denne karakteristik af parkour er med til at understrege den tætte forbindelse, der eksisterer mellem vor tids byrum og udviklingen af mobile informations- og kommunikationsteknologier. Humangeograf og byforsker Stephen Graham ser den intensiverede urbanisering overalt vokser byer, og sprawl 8 dækker stadigt større arealer verden over i tæt sammenhæng med accelerationen i brugen af og opfindelser inden for informations- og kommunikationsteknologier (3). Parkour kan læses netop som et produkt af samspillet mellem disse to processer, hvor mobile teknologier og det urbane understøtter hinanden og skaber et rum for opblomstringen af en kreativ praksis som parkour, der udforsker byrum og leger med teknologier i en og samme bevægelse. Graham slår ydermere fast, at informationssamfundet (Castells) overvejende er et urbant samfund, hvorfor byen ikke længere kan tematiseres gennem en nostalgisk

7 Maja Klausen I f low gennem byen 155 længsel efter ansigt til ansigt-møder i et geografisk afgrænset rum. Mobile teknologier infiltrerer byrummet, og analyser af det urbane hverdagsliv må have blik for teknologiernes rolle, hvilket kræver nye teoretiske greb om og definitioner af socialitet, og som Knorr-Cetina påpeger, må størrelser som relation og socialitet løsrives fra deres fiksering på mennesket og grupper af mennesker, i forbindelse med at software og andre teknologiske entiteter bliver prominente i bybilledet (201). Traceurs filmer sig selv og hinanden, når de træner og glider gennem rummet. Fænomenet flow har som nævnt en prominent plads i parkourmiljøet, og dette fokus på flow er, som nedenstående diskuterer, med til at forbinde parkour med byrummet og pege på parkour som en senmoderne praksis udfoldet i et rum af bevægelser og cirkulationer. At surfe den maskinelle by Parkour handler blandt andet om at opnå flow i og om, med et parkourudtryk, at blive flydende som vand. Relationen mellem parkour og byrummet kan bindes analytisk sammen gennem begrebet flow. Én af parkourmiljøets stjerner, franskmanden Laurent Piemontesi, sammenligner i indledningen af den danskproducerede parkourdokumentar City Surfers fra 2007 traceurens bevægelser i byen med surferens bevægelser på havet. Piemontesi beskriver traceurs som des surfers des villes, altså en slags byens surfere (se Piemontesis analogi mellem traceuren og surferen, byen og havet gav altså dokumentaren sin titel City Surfers. I filmen tilføjer Piemontesi, at parkour for ham er en måde at leve med byen på: En citysurfer udnytter byen, dens tempi og fanger mulighederne på samme måde som surferen på havet, der rider på bølgerne og udnytter havets bevægelser. I citysurfer -analogien peges der samtidig på byen som levende og uforudsigelig, præcis som havet, og derfor kan traceuren siges at leve med byen frem for blot at leve i den. Analogien rammesætter parkour på en måde, der kan læses ind i Ash Amin og Nigel Thrifts begreb ny urbanisme, som de behandler i værket: Cities reimagining the urban, der læser det urbane gennem en neovitalistisk optik. Amin og Thrift pointerer i stil med Graham, at ny urbanisme-paradigmet indebærer en læsning af byrummet, som inkluderer ikke-mennesker som aktører i byens netværk, og som ser objekter som en del af en transmenneskelig verden (87). Byen og bylivet er for Amin og Thrift karakteriseret ved uforudsigelighed og potentiale: 8 Sprawl betegner en proces, der finder sted overalt i verden i dag: Byer vokser i omfang og spredes ud i primært lave bebyggelser, således at byers yderområder bliver stadigt større, hvorfor forhold mellem center og periferi sløres.

8 156 K&K Kultur&Klasse We understand the trajectories of the cities not as being instanciated through replications of the present, but as a set of potentials which contain unpredictable elements as a result of the co-evolution of problems and solutions. Each urban moment can spark performative improvisations [ ] This is not a naive vitalism, but it is a politics of hope. (4) 9 I ny urbanisme ses byen og dens trajectories, som kan oversættes med livsbaner, altså som et netværk af muligheder. Byen skal gribes gennem dens rum for potentia. Det potentielle ligger som et immaterielt aktiv i alle materialiteter, som når et gelænder bliver til klatrestativ og en mur til en mulighed for at træne spring og vaults. 10 Latham og McCormack beskriver netop det immaterielle, potentielle eller med en betegnelse hentet hos Deleuze det virtuelle, som det materielles excessive potentiale (705): Traceuren, eller citysurferen, aktualiserer byrummets excessive potentiale, når han møder det gennem sin parkour-praksis. Traceuren med pseudonymet Ivan beskriver det på følgende vis: Der er nogen, der har sagt, at man bliver inficeret af en sygdom med parkour at man har parkour på hjernen. Jeg bliver ved med at tænke på muligheder: Når jeg går op og ned ad gaden, når jeg sidder i et s-tog, så kigger jeg efter steder, helt automatisk, hvor der kunne være fedt at træne jeg kan ikke lade være. (Uddrag af interview) Netop mødet står centralt hos Amin og Thrift, der betegner byens ontologi som en mødets ontologi (78). Mødet betegner et rum for muligheder. Byen forstås også som en deleuzeansk mekanosfære ; en særlig form for organisering gennem en række af konstant udviklende systemer eller netværk, en række maskinelle montager (Deleuze og Guattari, Tusind Plateauer 89). I definitionen af byen som mekanosfære trækkes på begrebet om det maskinelle, også hentet hos Deleuze og Guattari, hvor en maskinel montage er en samling af multipliciteter, forskellige mangfoldigheder, som trænger gennem hinanden, og som i et givet øjeblik udgør én og samme maskinelle montage (47). Deleuze og Guattaris maskinelle montage billedliggør det urbane i dag, hvor byen kan ses som en samling af bevægelser, der materialiseres, og potentialer, der aktualiseres i mødet mellem aktører, genstande, bevægelser. I denne neovitalistiske optik på byrummet er der netop fokus på, hvilke bevægelser der skaber byens materialiteter, altså på processer frem for frembringelser. Disse bevægelser, siger Amin og Thrift, er cirkulationer af og mellem alle tænkelige størrelser og aktører; vand, elektricitet, mennesker, økonomi, teknologi, information etc. (82). Derfor er byen forstået som maskinel montage en bevægelsernes by, og parkour en praksis, der inkorporerer byens bevægelser, arbejder med byen og realiserer noget af materialiteternes excessive potentiale.

9 Maja Klausen I f low gennem byen 157 Hacking i et glat rum Forbindelserne mellem ny urbanisme, Deleuze og Guattaris teoretiske indfaldsvinkler samt parkour kan illustreres yderligere ved at se på traceurens flow som en art kropsliggjort by: Kroppens flow gennem rummet er også rummets flow gennem kroppen, og begge dele er karakteriseret ved at være i konstant bevægelse og transformation. Byens rum tematiseret gennem møder og bevægelser forbinder traceurens flow-oplevelse med Deleuze og Guattaris begreb om et glat rum fra Tusind Plateauer. I Tusind Plateauer diskuteres to rum: Det glatte og det stribede rum. Byen kan med sine veje, stier, fortove, broer, blindgyder; hele det færdselsregulerende system med dets trafikale for- og påbud siges at være et stribet rum: Vejnettet faciliterer både navigation, overvågning samt kontrol af byrummet og udfører dermed en række normaliserende og disciplinerende funktioner, som netop er karakteristiske for et stribet rum. Det stribede rum orkestreres gennem forsøget på at binde strømme af enhver art, populationer, varer eller handel, penge eller kapital osv. (499). I det stribede rum er al færdsel fastlagt inden for klare koordinater, der er faste baner med veldefinerede retninger som begrænser hastigheden, regulerer cirkulationerne, relativerer bevægelsen, og som i detaljer opmåler subjekternes og objekternes relative bevægelser (499). Den normale færden i byen indebærer en accept af rummets regulerende foranstaltninger: Fodgængeren, cyklisten eller bilisten lader sig disciplinere og indretter sin praksis efter rummets for- og påbud. Byen forbliver et stribet rum for det subjekt, der forbruger det som et sådant, og lader sig indskrive som et administreret og disciplineret element. Over for det stribede rum sætter Deleuze og Guattari det glatte rum, også kaldet det nomadiske rum. Om de to rum skriver de: Det nomadiske rum og de bofastes rum, det rum hvor krigsmaskinen udvikler sig, og det rum der indstiftes af statsapparatet, disse to rum er ikke af den samme beskaffenhed (617). Imidlertid understreges det, at de to rum griber ind i og konstituerer hinanden: Det glatte oversættes til et stribet og stratificeret rum, og strata udviskes og transformeres til et glat rum. Parkour bliver en sådan oversættelsesakt, en deleuzeansk krigsmaskine, der transformerer et stribet rum til et glat og med et billede fra Tusind Plateauer skaber en ørken, et rum for uhindret bevægelse, midt i byens strata. Parkour undslipper og manipulerer systemet og stiller videre systemets restriktioner og reguleringer til skue som disciplineringsinstanser. 9 Vi forstår ikke byernes livsbaner som værende instantierede gennem replikationer af det værende, men som et sæt af potentialer, der indeholder uforudsete elementer som resultater af problemer og løsninger. Hvert urbant øjeblik kan slå gnisten an til performative improvisationer [ ] Dette er ikke en naiv vitalisme, men en håbets politik. (Egen oversættelse) 10 Vaults er en emisk betegnelse for en bevægelse, der involverer spring op imod eller over en genstand, hvor traceuren i sidstnævnte tilfælde placerer den ene eller begge hænder på genstanden i springet.

10 158 K&K Kultur&Klasse Traceurens undergravning af byens regulerende tiltag svarer til hackerens bevægelser i de virtuelle informationssystemer og databaser: Den finske filosof Pekka Himanen betegner i The Hacker Ethic hackerbevægelsen gennem dens kreativitet og lidenskab. En hacker, skriver Himanen, er først og fremmest en entusiast, hvorfor hacking for Himanen ikke nødvendigvis er bundet til aktiviteter, der indebærer en computer. Traceurens lidenskab for parkour og hans udførelse af parkour peger på byrummets adfærdskontrol gennem en kropslig performance af mulighederne af det værende, der i parkour transformeres i en del af sit potentiale. Parkour indebærer som hacking også ønsket om at opnå fuld bevægelsesfrihed overalt i systemet, hvorfor parkour kan kaldes en slags open source-aktivisme i byens rum. Traceuren ønsker ikke alene at opnå fuld bevægelsesfrihed, men også at opnå dette gennem bevægelser i flow, gnidningsfrie bevægelser, der flyder gennem rummet. Parkour bliver, for igen at tale gennem Deleuze og Guattari, en nomadisk praksis, en strøm i rummet. Traceuren Ivan beskriver her, hvad flow er for ham: Flow er, for mig, at du har nogle forhindringer og et landskab, som du uden problemer kan overkomme i et flydende tempo, hvor din krop flyder gennem rummet, i stedet for at du hele tiden bremser op og laver stop og ophold og skal tænke [ ] Uden at skulle tænke over det så fortsætter din krop bare med at lave flydende bevægelser i en sammenhæng hen over landskabet [ ] Det handler om at være der, mere end det handler om at tænke over, at du er der, og på den måde er flow en slags fristed, tror jeg. (Uddrag af interview) For Ivan er flow en oplevelse af at flyde hen over et rum og hen over rummets genstande og forhindringer. Flow indebærer også et element af selvforglemmelse og sætter ideelt traceuren i en tilstand af uden-for-sig. Flow handler om ubesværet bevægelse og om at appropriere et rum på den mest gnidningsfrie og flydende måde. Flow kan dermed karakteriseres som et relationelt fænomen, der indfinder sig i kroppens og rummets forhandlinger med hinanden. Surferen skal bruge et hav for at praktisere, og traceuren en by. Det glatte rum er hos Deleuze og Guattari et felt uden rørledninger eller kanaler (Tusind Plateauer 479) og er derfor åbent for de frie, nomadiske bevægelser, der kan siges at karakterisere flow i parkour. Flow kan, som Søren beskriver det i følgende citat, også være et forløb, en række på hinanden følgende møder mellem krop og genstand. Flow kan herved forbindes med Amin og Thrifts understregning af mødet som potentiale for nye forbindelser: Hver gang kroppen møder en ny genstand på sin rute gennem rummet, opstår der potentiale for ny fremdrift, som kan aktualiseres. Søren fortæller: Jeg oplever helt klart, at det [flow] er bevægelser, der kommer hurtigt efter hinanden, hvor ti bevægelser bliver til én bevægelse. Interviewer: Og hvordan føles det? S: Ja, det føles jo det er jo ligesom Du kommer lidt ind i en tunnel [ ] Du er både i dét, du bevæger dig i, og i dig selv. Du bevæger dig jo i et forløb, hvor et spring er [han knipser med fingrene] sådan her, ik? (Uddrag af interview)

11 Maja Klausen I f low gennem byen 159 Mulighedernes geograf i At flow kan ses som traceurkroppens performance af mulighederne, der opstår i mødet mellem krop og rum, forbinder også flow med ideen om puissance. Puissance, siger Scott Lash, ses ofte som værende ikke-lineær og produktiv, modsat pouvoir, der ifølge Lash ofte ses som lineær og reproduktiv ( Life (Vitalism) 325). Denne produktive form for magt henviser til det potentielle, og defineres i forordet til den engelske udgave af A Thousand Plateaus som: Capacity for existence, a capacity to affect or be affected, a capacity to multiply connections that may be realized by a given body to varying degrees in different situations. It may be thought of as a scale of intensity or fullness of existence. (xviii) 11 Traceuren skaber et glat rum, når han bevæger sig i flow gennem rummet, og dette flow indebærer øjeblikke af potentialer, hvoraf nogle realiseres og bliver bærende elementer for resten af løbet. Puissance er i højere grad en magt til end magt over, som er forbundet med pouvoir (Deleuze, Bergsonism 17), og puissance kan tematisere forholdet mellem traceurkroppens møder med rummet. Flow i parkour er båret frem gennem rummet af puissance, af magt til. Søren beskriver her mødet med rummet gennem flow-oplevelsen, og hans beskrivelse kan forbindes med puissance-begrebet som en magt til, hvor traceuren oplever at indgå i, håndtere og transformere byens strata: Du får en succesoplevelse i hver eneste af dine bevægelser, og hvis den er flydende hele tiden, og du kan køre hele vejen, så vokser du bare af af følelsen af, at du kan håndtere det her, alle de her ting du har kørende omkring dig og i dig. Du bruger dem bare til at komme videre, og så kører du, og løbet udvikler sig hele tiden. (Uddrag af interview) Flow bliver, hvad Deleuze og Guattari betegner som en flugtlinje, og består i deterritorialiserende og destratificerende bevægelser (Tusind Plateauer 5). Flowet gennem rummet skaber en potentiel flugtvej og bliver en deterritorialiseringspraksis i byens territoriale rum: Traceurkroppen drives frem hen over eller gennem det urbane rums strata med potentiale for at få strataene til at eksplodere, at klippe rødderne over og etablere nye sammenhænge (20). Parkour kan karakteriseres som en praksis, der tager det senmodernes flows, fluxes og krav om mobilitet og elasticitet på sig. Traceuren går i kreativ dialog med dette flydende og gør denne tilstand til selve grundlaget og drivkraften for sin 11 Evne til at eksistere, en evne til at skabe affekt og blive påvirket, en evne til at multiplicere forbindelser der kan realiseres af en given krop i forskellige grader i forskellige situationer. Den kan tænkes som en skala af intensitet eller eksistensens fylde. (Egen oversættelse)

12 160 K&K Kultur&Klasse praksis, idet flow i parkour stræber efter den permanente fluiditet. Der er således ikke tale om en flydende modernitet (Bauman), der umyndiggør aktøren og efterlader ham/hende rådvild i et uoverskueligt netværk af flygtige relationer. Snarere demonstrerer parkour et potentia både i kroppens, byens og teknologiens rum. Et potentia, der aktualiseres i samspillet mellem de tre størrelser, og som tegner parkours geografi som en mulighedernes geografi. Parkour kan ses som et spejl, hvor de senmoderne betingelser kan se sig selv repræsenteret, håndteret og transformeret. Parkour er en vilje til at se muligheder på præmisser, der forandres i og med selve denne vilje til, denne puissance. Parkour peger på et felt for oplevelser i og af det urbane, der ligger uden for oplevelsesøkonomiens iscenesættelse af experience realms (Pine og Gilmore 30) og experiencescapes (O Dell 15-19). Parkour illustrerer et oplevelsespotentiale, der ligger i det ikke-iscenesatte og ikke-profilerede byrum byens overskudslandskaber (Nielsen 2001) tilføres en ny dimension. Oplevelsen af byen og det at bevæge sig i byen bliver videre intensiveret gennem traceurens brug af en mobil teknologi som digitalkameraet eller kameramobilen. Byrummet kan gennem inddragelse af de mobile medier udforskes og forstås på nye måder. En del af den genfortryllelse, byrummet undergår i en praksis som parkour, kan krediteres web 2.0 og en teknologi som digitalkameraet, der giver legen yderligere en platform og traceuren en ekstra scene at performe på. Traceuren, en senmoderne urban bricoleur, skaber et nyt lag i byen, når han oplever den gennem sine håndflader, gennem digitalkameraet og som scenen for udøvelsen af bevægelseskunsten parkour. Opsummerende forstås parkour gennem sit kritiske potentiale, belyst via blandt andre Debord samt Deleuze og Guattari. Parkour ses i forlængelse af Debord som en art ny-situationisme, der peger på byrummet som restriktivt og potentielt frisættende på én og samme gang. Ved at rammesætte parkour gennem de situationistiske værktøjer, dériven og détournement, placereres fænomenet inden for en ideologikritisk diskurs og i en tradition for aktivisme i byrummet. Denne karakteristik underbygges yderligere gennem Deleuze og Guattaris stærkt politiske vokabular gennem begreberne om det glatte rum og puissance, der begge berører subjektets muligheder for at transformere det værende gennem subversive handlinger. Parkour demonstrerer en critique of the real by the possible (Lefebvre citeret i Bell 38), der åbner nye perspektiver for måder at leve i og være med byen på.

13 Maja Klausen I f low gennem byen 161 L I T T E R A T U R H E N V I S N I N G E R Amin, Ash og Nigel Thrift. Cities reimagining the urban. Cornwall: TJ International Ltd, Bauman, Zygmunt. Flydende Modernitet. København: Hans Reitzels Forlag, Bell, David. Cyberculture theorists: Manuel Castells and Donna Haraway. New York: Routledge, Benjamin, Walter. One Way Street and Other Writings. London: Routledge, Bonnet, Alastair. The Transgressive Geographies of Daily Life. Transgressions 2 (1996): Castells, Manuel. The Information Age: The Rise of the Network Society. Oxford: Blackwell, Debord, Guy. Methods of Détournement. Les Lévres Nues (8 maj 1956). Debord, Guy. Theory of the Dérive. Internationale Situationiste 2 (1958). Debord, Guy. Perspectives for Conscious Alterations in Everyday Life. Internationale Situationiste 6 (1961). Deleuze, Gilles. Bergsonism. New York: Zone Books, Deleuze, Gilles og Guattari, Félix. A Thousand Plateaus. London: Continuum, Deleuze, Gilles og Guattari, Félix. Tusind Plateauer. Danmark: Munken Print Extra, Ferguson, Francesca. Tracing the Theories of the Situationists in Contemporary Architecture and Urbanism. Instant Urbanism. Red. Francesca Ferguson et al. Basel: Christoph Merian Verlag, 2007: 1-2. Graham, Stephen: Introduction. The Cybercities Reader. Red. Stephen Graham. London: Routledge, Himanen, Pekka. The Hacker Ethic. New York: Random House Trade Paperbacks, Hine, Christine. Virtual Methods and the Sociology of Cyber-Social Scientific Knowledge. Virtual Methods. Issues in Social Research on the Internet. Red. Christine Hine. London: Chris Fowler International Ltd., Jansson, André. Spatial Phantasmagoria. European Journal of Communication 17.4 (2002): Knorr-Cetina, Karin D. Epistemic Culture: How the Sciences Make Knowledge. Cambridge: Harvard University Press, Kvale, Steinar. Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh.: Hans Reitzel, Lash, Scott. Life (Vitalism). Theory, Culture & Society (2006): Lash, Scott. Power after Hegemony: Cultural Studies in Mutation? Theory Culture & Society 24.3 (2007): Latham, Alan og Derek McCormack. Moving cities: rethinking the materialities of urban geographies Progress in Human Geography 28.6 (2004): Møhl, Perle. Synliggørelse. Med kameraet i felten. Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. Red. Kirsten Hastrup. København: Hans Reitzels Forlag, Nielsen, Tom. Formløs den moderne bys overskudslandskaber. Gylling: Narayana Press, O Dell, Tom. Experiencescapes: Blurring Borders and Testing connections. Experiencescapes. Tourism, Culture and Economy. Red. Tom O Dell og Peter Billing. København: Copenhagen Business School Press,

14 162 K&K Kultur&Klasse Orgad, Shani. From Online to Offline and Back: Moving from Online to Offline Relationships with Informants. Methods. Issues in Social Research on the Internet. Red. Christine Hine. London: Chris Fowler International Ltd., Pine, Joseph og H. James Gilmore. The Experience Economy. Boston: Harvard Business School Press, Pink, Sarah. Visual Interventions Applied Visual Anthropology. New York: Berghahn Books, Simmel, Georg. The Metropolis and Mental Life. The Urban Sociology Reader. Red Jan Lin og Christopher Mele. New York: Routledge,

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms GPS, kommunikation Mål Målet med dagen er, at give deltagerne en god oplevelse med fokus på samarbejde, kommunikation hvor alle uanset fysisk form har mulighed for at deltage. GPS, kommunikation Gruppen

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Opdagelsens Øjeblikke

Opdagelsens Øjeblikke Opdagelsens Øjeblikke Medieleg som social sansning Hanne Miriam Larsen Jeg har en god veninde, mit gudbarn Emma på 3 år. Når jeg taler i telefon med Emmas mor eller far, prøver Emma som regel at låne mobiltelefonen,

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis

Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Energiløsninger tilpasset brugernes hverdagspraksis Toke Haunstrup Christensen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Green Cities / Smarte byer teknologi og mennesker, 23. oktober 2014 Hvorfor

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - juni 2013/2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Startskuddet har lydt. Du sidder med en opgave eller et problem, som skal løses. Jagten på den gode idé er gået ind. Nogle dage falder det let. Idéerne vælter

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis FRA IDE TIL FAKTURA Innovation i praksis INNOVATIONS BOOT CAMP Betingelsen for at blive verdensmester i innovation er innovative leder, der er i stand til at transformere deres organisationer fra produktions-

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

CASE: Royal Copenhagen

CASE: Royal Copenhagen When Your Website Goes Shopping CASE: Royal Copenhagen v/mads Gustafsen & Line Ghisler, Creuna Sitecoreseminar 6. februar 2008 CASE Royal Copenhagen præsenteret af Creuna Royal Copenhagen Kongelig Hofleverandør

Læs mere

GOODBYEPAST HELLOFUTURE

GOODBYEPAST HELLOFUTURE GOODBYEPAST HELLOFUTURE Introduktion But why? Forløbet & praktiske detaljer UVILDIG ONLINE RÅDGIVNING Brand, koncept og strategi med primært fokus på online. Optimering > Webbureau > Bankportal Rådgiver

Læs mere

Brain Break event - event for 7. klasse

Brain Break event - event for 7. klasse Brain Break event - event for 7. klasse Introduktion I skal til at udvikle jeres egne brain breakes og til det har vi fået Chris MacDonald, der er ambassadør for Styr på Sundheden, til at skrive om, hvordan

Læs mere

I får også en valgseddel, som I skal udfylde med 3 prioriterede ønsker både for mandag/tirsdag og torsdag/fredag.

I får også en valgseddel, som I skal udfylde med 3 prioriterede ønsker både for mandag/tirsdag og torsdag/fredag. Understøttende undervisning i frokostbåndet Her kan du se hvilke muligheder eleverne i udskolingen havde i 1. periode for at vælge sig ind på understøttende undervisning (USU) i frokostbåndet. Den understøttende

Læs mere

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Agenda - intro Teknologiens politik Teknologistudier natur og baggrund Aktør-netværksteori Dørens sociologi Scriptmetaforen Diskussion - kritik og implikationer

Læs mere

Produktportefølje. Frisbee Forever. Produktportefølje for Simon Kunddal

Produktportefølje. Frisbee Forever. Produktportefølje for Simon Kunddal Produktportefølje I dette dokument har jeg kort skitseret en række af de produkter, prototyper og koncepter som jeg igennem henholdsvis mit studie, praktikophold og studiejobs har produceret. Frisbee Forever

Læs mere

Den Interaktive Legeplads

Den Interaktive Legeplads Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Midlertidighed anno 2011

Midlertidighed anno 2011 Midlertidighed anno 2011 Nicolai Carlberg www.hausenberg.dk nc@hausenberg.dk Tlf. 23 29 02 96 Cultural Planning Fleeting architecture Popup city Ildsjæle Urbane indianere Midlertidige aktiviteter Kreative

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere