I FLOW GENNEM BYEN FÆNOMENET PARKOUR I DET SENMODERNE BYRUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I FLOW GENNEM BYEN FÆNOMENET PARKOUR I DET SENMODERNE BYRUM"

Transkript

1 M A J A K L A U S E N I FLOW GENNEM BYEN FÆNOMENET PARKOUR I DET SENMODERNE BYRUM De kalder sig for traceurs og dyrker parkour, der ifølge udøverne bedst kan beskrives som en bevægelseskunst. Parkour er i de sidste ti år blevet en urban subkultur, der lever i byer verden over. De fleste udøvere er mænd fra teenagealderen og op til fyrre år. For traceuren handler parkour om at komme fra punkt A til punkt B i byrummet så hurtigt og effektivt som muligt kun ved brug af kroppen, hvilket indebærer at skyde genveje og bevæge sig steder, som ellers ikke opfordrer til færdsel. Bevægelserne skal ideelt set være flydende og ubesværede, sådan at løbet fra A til B foregår i flow, et for traceuren vigtigt element i udøvelsen af parkour. De genstande og forhindringer, der befinder sig på ruten fra A til B, overvindes og bruges af traceuren til at skabe fremdrift i løbet: I parkour glider traceurs over husmure, hegn, bænke, parkerede biler, svinger sig i gelændere, hopper i ekstreme tilfælde fra hustag til hustag, lander i et rullefald og er hurtigt oppe og i løb igen. Traceuren traverserer målrettet byrummet i højt tempo og lader ikke sin færdsel regulere af fortove, veje eller stisystemer: Han skaber sine egne alternative ruter i byen. Traceurens bevægelser i byrummet er alene reguleret ved hans krops forhandling med de genstande, han møder på ruten: Kan han nå toppen af muren i ét spring, hive sig op på kanten for så at springe ned på den anden side? Eller må han finde en vej uden om muren for at nå fra A til B? Fænomenet parkour kom til verden i begyndelsen af 1990 erne i Lisses, en forstad til Paris. Franskmanden David Belle og hans ven Sébastien Foucan regnes som parkours grundlæggere. Historien fortæller, at David Belles far, Raymond Belle, der var løjtnant under Vietnamkrigen, havde brugt træningssystemet méthode naturelle i forbindelse med at træne sine rekrutter i hurtigt at komme igennem junglen ved brug af bevægelser, der var naturlige for kroppen. Hjemme i Lisses introducerede den tidligere løjtnant sin teenagesøn for konceptet. David Belle tog bevægelserne med ud i forstadens betonjungle, og sammen med sin ven trænede han gennem méthode naturelle s ideer om smidige og flydende bevægelser i rummet. De to venner videreudviklede bevægelsessystemet med inspiration fra gymnastikkens og kampsportens verden og gav bevægelseskonceptet navnet parkour som er en omskrivning af det franske verbum parcourir, der kan oversættes med at gennemløbe et terræn eller tilbagelægge en distance. David Belle og Séba-

2 150 K&K Kultur&Klasse stien Foucan gjorde traceuren til en kendt figur i den franske forstads bybillede. Ordet traceur er fransk og kan henvise både til verbet tracer, der kan oversættes med at trække en streg og at løbe hurtigt samt til substantivet le tracé, der kan oversættes med linje eller spor. Traceurfiguren er således karakteriseret ved sin hurtige bevægelse i lige linje gennem rummet. Historien om parkours oprindelse er altså også fortællingen om to venner i en forstad til Paris, og om hvordan de genfortryllede en verden af beton ved at se muligheder frem for begrænsninger. Denne evne til at udvide mulighederne for kroppens interaktion med rummet, til at forvandle byrummet til et rum for fri, ubegrænset bevægelse karakteriserer fortsat parkourbevægelsen i dag. Med parkour peges der på, at det der er, og det vi gør, altid allerede har potentiale til at blive noget andet. Med henvisning til Whitehead skriver Amin og Thrift: It belongs to the nature of a being that it is a potential for every becoming 1 (27). Artiklen her ser først parkour i lyset af to moderne størrelser, situationistbevægelsen og flâneur-figuren og bevæger sig herfra videre til at diskutere parkour som et senmoderne fænomen konstitueret i et netværk af hybrider som traceur og mobil teknologi, en optik der trækker på en neovitalistisk rammesætning af byrummet som levende, potentielt og materielt, primært gennem Amin og Thrifts ny urbanisme 2 samt Deleuze og Guattaris begreber om det glatte rum (Deleuze og Guattari, Tusind plateauer) og et begreb om magt som puissance, der fremlægges hos Scott Lash med inspiration fra Spinoza og Deleuze ( Life (Vitalism) 324; Power after Hegemony 59). Parkour og arven fra det moderne Parkour går i kritisk dialog med normen for færdsel i byens rum og peger på rummets muligheder og på et potentiale for kreativ gentilegnelse. I den nu afsluttede kvalitative undersøgelse af parkour og parkourmiljøet, 3 som ligger til grund for denne artikel, sagde traceuren med pseudonymet Ivan følgende: Byen er ligesom bare blevet mere min egen, efter jeg begyndte at træne [parkour]. Jeg kan bruge den nu (uddrag af interview). I parkour udøves en særlig omgang med byrummet, og traceuren skaber i fællesskab med andre traceurs et særligt oplevelsesunivers i det urbane rum, hvor et gelænder ikke bare er noget, du kan tage fat i, når du går på trapper, en mur ikke bare er en genstand, du går uden om eller en bænk blot et sted at hvile. I parkour udforskes genstandenes potentiale gennem leg og nysgerrighed, og byrummet får herigennem en yderligere oplevelsessfære, der ligger langt fra oplevelsesøkonomiske markedsføringstiltag og iscenesættelser af oplevelser, hvor oplevelsesmiljøer eller experiencescapes (O Dell 16) tilrettelægges og brandes med henblik på profit. I sin omgang med byrummet bærer parkourbevægelsen spor af to moderne størrelser, der begge på hver sin måde kan forbindes til fremvæksten af den moderne metropol: Situationistbevægelsen og flâneur-figuren. Ved at karakterisere parkour i lyset heraf tegnes et billede af et senmoderne fænomen, der på den ene side

3 Maja Klausen I f low gennem byen 151 netop er forankret i sin arv fra det moderne, men, som artiklen videre demonstrerer, ikke kan afdækkes uden hjælp fra nyere teoretiske positioner, der blandt andet tager højde for mediernes indtog i byrummet. I 1957 stiftedes den kunstneriske og politiske avantgardebevægelse Situationistisk Internationale. I løbet af 1960 erne står Guy Debord i spidsen for bevægelsen som samfundskritisk teoretiker. Situationistisk Internationale udviklede begrebet unitær urbanisme (Ferguson 1), som var en radikal kritik af de forbrugsgenererede manipulationer af byrummet samt en afvisning af modernismens programmerede liv. Målet var at revolutionere hverdagslivet gennem blandt andet psykokartografiske teknikker som la dérive og le détournement, 4 der begge var tænkt som midler, hvormed subjektet fra en ny vinkel kunne undersøge det af kapitalismen forbrugsinciterede byrum og gentilegne sig det. Med dériven søger subjektet den bevidste desorientering i byens fragmenterede rum. Dériven beskrives af Guy Debord som en teknik for hurtig passage gennem forskellige miljøer. Dériven involverer konstruktivt legende handlinger samt en bevidsthed om de psykogeografiske effekter, den afstedkommer, hvorfor dériven adskiller sig fra den klassiske spadseretur 5 ( Theory of the Dérive 1). I parkour er legen netop vigtig for en ny oplevelse af det byrum, traceuren til daglig færdes i, og bevidstheden om, hvordan han interagerer med omgivelserne, er ligeledes af stor betydning. Détournement var for situationisterne en kunstnerisk fremmedgørelses teknik, der søgte at rekontekstualisere og synliggøre det værk, der blev taget under behandling ( Methods of Détournement 1). I parkour er byen værket, og parkour som en détournement af byrummet indebærer traceurens nyskabende brug af byens rekvisitter, hvor en 1 Det ligger i det værendes væsen, at det er et potentiale for enhver tilblivelse. (Egen oversættelse) 2 Egen oversættelse af new urbanism (Amin og Thrift 8-10). 3 Undersøgelsen af parkourmiljøet trak på klassisk etnografi gennem brug af kvalitative interviews og observation, men inddrog også virtuel etnografi samt flerstedsetnografiske overvejelser og aspekter fra den visuelle antropologi. Der blev lavet tre interviews a cirka tre timers varighed, hvoraf det ene blev foretaget på baggrund af et uformelt interview. Kontakten til de tre informanter blev oprettet online gennem to danske parkourfora hhv. leparkour.dk og streetmovement.dk. I onlinekommunikationen med informanterne trak jeg på Christine Hine samt Shani Orgads virtuelle etnografi. Jeg havde udformet en interviewguide med åbne spørgsmål og struktureret interviewguiden ud fra Steinar Kvales tilgang til det kvalitative interview. Et for denne undersøgelse specifikt metodisk greb var sammen med informanten at se parkourfilm, som denne selv havde filmet eller medvirkede i. Således oplevede jeg som interviewer medieringerne sammen med traceuren, hvilket genererede en særlig viden om parkours mediascape (Jansson). Informanterne blev blandt andet spurgt, om de havde yndlingsøvelser, foretrukne træningssteder, og om parkour havde ændret noget i deres hverdag og i deres forhold til byen. Undersøgelsens observationsarbejde blev udført over en periode på tre måneder på Islands Brygge i København, hvor traceurs hver søndag mødes til træning. Under observationsarbejdet benyttede jeg fotografi som en del af den etnografiske repræsentation af det studerede felt, og fotografierne indgik som empiri på linje med interviewene i mit speciale, som undersøgelsen blev lavet i forbindelse med. I denne forbindelse trak jeg på Sarah Pink og Perle Møhl. 4 La dérive og le détournement kan oversættes med hhv. den handling at lade sig drive med strømmen og det at lave en bortledning eller afsporing. 5 Egen oversættelse af: La dérive [literally: drifting ], a technique of rapid passage through varied ambiances. Dérives involve playful-constructive behaviour and awareness of psychogeographical effects, and are thus quite different from the classic notions of journey or stroll.

4 152 K&K Kultur&Klasse bænk og dens formål rekontekstualiseres gennem traceurens interaktion hermed: Den kan bruges til at træne balance, når han balancerer på ryglænet, eller til at træne spring, når han hopper over den. Situationisternes projekt tog overordnet udgangspunkt i hverdagslivet og afviste at være blot en kunstnerisk retning: Situationisme var en måde at leve på (Debord, Perspectives for Conscious Alterations in Everyday Life 1). Dog kan det, som kulturgeograf Alastair Bonnet påpeger, diskuteres, hvorvidt situationisterne nogensinde bevægede sig fra kunstens sfære og ind i hverdagen. Situationistbevægelsen organiserede sig ifølge Bonnet gennem stereotyper som det ensomme geni og en glorificering af isolation. Situationisterne var kort sagt en ung, maskuliniseret elite (24). Bonnet pointerer derfor, at situationisterne aldrig reelt greb ind i og revolutionerede hverdagen, som de ønskede, hvorfor deres projekt forblev uforløst og afskåret fra hverdagslivet. Spørgsmålet er, om et subkulturelt fænomen som parkour kan siges at revitalisere nogle af situationisternes ideer og teknikker og indlemme dem i hverdagen? Parkour bærer tydeligt elementer af dériven og détournement i sig og bliver dermed den critique of the real by the possible, som situationistbevægelsen ønskede at levere et slogan man lånte af Henri Lefebvre (Bell 38). Parkour er en praksis, der kan studeres gennem sit subversive og rekontekstualiserende potentiale; en ny-situationistisk bevægelse i det urbane rum, der modsat situationistbevægelsen er født som subkultur i byen og derfor i fænomenets natur er i tæt kontakt med det hverdagsliv i byen, som situationistbevægelsen ønskede at revolutionere. Fænomenets evne til at udstille byrummet gennem dets normaliserende, kontrollerende og disciplinerende funktioner problematiserer og udvider rammerne for, hvordan byrum kan tænkes og bruges. Traceuren bliver en urban bricoleur, der bruger det forhåndenværende og leger muligheder frem i ellers unifunktionelle genstande. I denne leg accelereres det potentiale for oplevelser, der ligger latent i byrummet, som det her beskrives af traceuren med pseudonymet Hans, der var én af de interviewede traceurs: Når jeg er ude til jams, 6 og jeg kommer gående med mine venner, så er der nogle muligheder, der er åbnet helt op. Et nyt niveau i byen. [ ] Og også når du bare går ned ad gaden alene for eksempel i dag, så så jeg lige pludselig et rail, 7 der ser tiltrækkende ud, eller hvad du vil kalde det. Det er en ting, som nybegyndere synes er helt vildt vidunderligt og underligt, at de kan se alle de her nye ting i byen at den bare aldrig bliver den samme igen. (Uddrag af interview) Fænomenet parkour er en forskelssætten, noget andet end at gå, andet end at løbe; en ny måde at bevæge sig i byen på. Med opblomstringen af de moderne metropoler fra slutningen af det 19. århundrede opstod en ny bykultur, hvori blandt andet en figur som flâneuren udfoldede sig. Flâneuren, den blaserte dandy-type, der i det moderne flanerede de voksende byers gader og stræder tynde, har måske fået en, om end modereret, senmoderne pendant i traceurfiguren? Traceurens virke

5 Maja Klausen I f low gennem byen 153 i byrummet er imidlertid af kritisk og undergravende karakter, modsat flâneuren, der hos Georg Simmel karakteriseres af en blasert og afstandtagende attitude (26). Som hos Simmel er flâneuren hos Walter Benjamin et resultat af den industrielle revolution og det moderne forbrugsorienterede liv og er kendetegnet ved sin observatørrolle. Traceuren opererer målrettet i byrummet og lader sig ikke bare flyde tilfældigt med folkemængden på gaden; traceuren afprøver og udforsker byrummets materialitet for dets muligheder, modsat flâneuren, der i højere grad observerede det liv, der udspillede sig i byen. Flâneuren konsumerer byrummet visuelt og distancerer sig i denne akt fra det observerede. Traceuren konsumerer byen kropsligt og er dermed kendetegnet ved en operationel, kropslig og handlingsorienteret relation til byrummet: Traceuren gør, flâneuren ser. Flâneuren betragter folkemængderne og er på én og samme gang en del heraf og afskåret herfra, hvor traceuren går i ét med genstandene og mærker byen gennem sine håndflader. Traceuren kommer i nærkontakt med byens rekvisitter og transformerer disse, hvor flâneuren forbliver passivt observerende. Traceuren kan altså tematiseres som arvtager fra både situationistbevægelsen og det modernes flâneur-figur, blot med den forskel, at traceuren er en del af en subkultur, der bedriver en forskelssættende aktivisme i byrummet, som forandres gennem traceurens omgang med det. I lighed med flâneuren kan traceur-figuren siges at være en for sin tid emblematisk figur på den urbane scene: At flanere og at dyrke parkour er begge måder at være med byrummet på, og begge fænomener er historisk betingede. Med traceur-figuren har flâneuren forladt bourgeoisiet og er vandret ind i subkulturen; han er blevet udstyret med sin samtids imperativ om den sunde, veltrænede krop, lever med et digitalkamera eller en kameramobil i lommen og går i direkte kritisk dialog med sine urbane omgivelser. Flâneuren støttede sig til gelænderet, traceurs hopper over det og filmer hinanden imens. Siden Simmel og Benjamin diskuterede flâneuren, har de mobile informations- og kommunikationsteknologier gjort deres indtog i byrummet og er i vid omfang blevet mediatorer i vores oplevelser af at være i byen, og for traceuren spiller en sådan teknologi også en rolle i udøvelsen af parkour. Byen, kroppen og medierne David Belle og Sébastien Foucan skabte i 2001 opmærksomhed omkring fænomenet parkour, da de sammen med deres hold af traceurs, team Yamakasi, udgav parkourfilmen Yamakasi. Parkourbevægelsen tog imidlertid først for alvor fart og manifesterede sig som global subkultur gennem web 2.0, der gennem en side som eksempelvis YouTube.com faciliterer kontakt bruger og bruger imellem. På You Tube.com ligger p.t. mere end parkourvideoer uploadet fra brugere verden 6 Et jam er en emisk betegnelse for, når en gruppe traceurs mødes for at træne. 7 Rail kan oversættes med gelænder.

6 154 K&K Kultur&Klasse over. Traceurs optager sig selv og hinanden, når de træner, hvorefter materialet redigeres, tilsættes musik, evt. en titel og uploades på nettet, hvor både de parkourog filmtekniske aspekter kommenteres af andre brugere og traceurs. Parkourkulturen kan derfor siges at være konstitueret i samspillet mellem byen, kroppen og medierne. Fænomenet parkour kan derfor ikke afdækkes i en ren fænomenologisk læsning. Parkour kan læses som et heterogent netværk bestående af hybride aktører, både menneskelige og ikke-menneskelige som eksempelvis en teknologi som det mobile digitalkamera. Traceuren bevæger sig rundt i byen, og det samme gælder for det digitalkamera, som mange traceurs ofte bærer på sig, når de træner. Digitalkameraet inddrages i traceurens parkourpraksis og giver denne mening og nye dimensioner, f.eks. får traceuren mulighed for at optimere sin træning, når den filmes med kameraet, da han vil kunne se sine egne fejl on location på skærmen og rette til. Han får ligeledes mulighed for at lege med sin traceuridentitet, når han skaber små parkourfilm, der også inddrager byrummet som setting for udfoldelsen af et givent plot. Observationsarbejdet, som blev udført på Islands Brygge i København, hvor traceurs, der trænede sammen blev fulgt rundt i byen, viste, hvor stor en rolle digitalkameraet spiller i parkour. For traceuren med pseudonymet Hans er brugen af medier i hans parkourpraksis lige så væsentlig som selve den kropslige udfoldelse af parkour: Til at starte med var det bare mobiler, vi optog med. Træningen var slet ikke organiseret [ ] Dem [kameramobilerne] brugte vi overalt og hele tiden, det var jo bare for sjov. [ ] Så gik det hen og blev lidt mere seriøst, og så blev det optaget med digitalkameraet. Og nu er vi så gået videre og har investeret i et virkeligt godt digitalkamera [ ] Vi planlægger vores film meget mere nu. (Uddrag af interview) Optagefunktionen i enten kameramobilen eller digitalkameraet er vigtig, da denne netop kan filme kroppen, der er i bevægelse, frem for det klassiske fotografi, der blot fanger et snapshot af et helt bevægelsesforløb. Via optagefunktionen kan traceuren vise, hvad parkour handler om: at bevæge sig i et flow gennem byen. Parkour kan altså karakteriseres som en urban subkultur, der indebærer en udforskning af kroppens, byens og teknologiens muligheder. Denne karakteristik af parkour er med til at understrege den tætte forbindelse, der eksisterer mellem vor tids byrum og udviklingen af mobile informations- og kommunikationsteknologier. Humangeograf og byforsker Stephen Graham ser den intensiverede urbanisering overalt vokser byer, og sprawl 8 dækker stadigt større arealer verden over i tæt sammenhæng med accelerationen i brugen af og opfindelser inden for informations- og kommunikationsteknologier (3). Parkour kan læses netop som et produkt af samspillet mellem disse to processer, hvor mobile teknologier og det urbane understøtter hinanden og skaber et rum for opblomstringen af en kreativ praksis som parkour, der udforsker byrum og leger med teknologier i en og samme bevægelse. Graham slår ydermere fast, at informationssamfundet (Castells) overvejende er et urbant samfund, hvorfor byen ikke længere kan tematiseres gennem en nostalgisk

7 Maja Klausen I f low gennem byen 155 længsel efter ansigt til ansigt-møder i et geografisk afgrænset rum. Mobile teknologier infiltrerer byrummet, og analyser af det urbane hverdagsliv må have blik for teknologiernes rolle, hvilket kræver nye teoretiske greb om og definitioner af socialitet, og som Knorr-Cetina påpeger, må størrelser som relation og socialitet løsrives fra deres fiksering på mennesket og grupper af mennesker, i forbindelse med at software og andre teknologiske entiteter bliver prominente i bybilledet (201). Traceurs filmer sig selv og hinanden, når de træner og glider gennem rummet. Fænomenet flow har som nævnt en prominent plads i parkourmiljøet, og dette fokus på flow er, som nedenstående diskuterer, med til at forbinde parkour med byrummet og pege på parkour som en senmoderne praksis udfoldet i et rum af bevægelser og cirkulationer. At surfe den maskinelle by Parkour handler blandt andet om at opnå flow i og om, med et parkourudtryk, at blive flydende som vand. Relationen mellem parkour og byrummet kan bindes analytisk sammen gennem begrebet flow. Én af parkourmiljøets stjerner, franskmanden Laurent Piemontesi, sammenligner i indledningen af den danskproducerede parkourdokumentar City Surfers fra 2007 traceurens bevægelser i byen med surferens bevægelser på havet. Piemontesi beskriver traceurs som des surfers des villes, altså en slags byens surfere (se Piemontesis analogi mellem traceuren og surferen, byen og havet gav altså dokumentaren sin titel City Surfers. I filmen tilføjer Piemontesi, at parkour for ham er en måde at leve med byen på: En citysurfer udnytter byen, dens tempi og fanger mulighederne på samme måde som surferen på havet, der rider på bølgerne og udnytter havets bevægelser. I citysurfer -analogien peges der samtidig på byen som levende og uforudsigelig, præcis som havet, og derfor kan traceuren siges at leve med byen frem for blot at leve i den. Analogien rammesætter parkour på en måde, der kan læses ind i Ash Amin og Nigel Thrifts begreb ny urbanisme, som de behandler i værket: Cities reimagining the urban, der læser det urbane gennem en neovitalistisk optik. Amin og Thrift pointerer i stil med Graham, at ny urbanisme-paradigmet indebærer en læsning af byrummet, som inkluderer ikke-mennesker som aktører i byens netværk, og som ser objekter som en del af en transmenneskelig verden (87). Byen og bylivet er for Amin og Thrift karakteriseret ved uforudsigelighed og potentiale: 8 Sprawl betegner en proces, der finder sted overalt i verden i dag: Byer vokser i omfang og spredes ud i primært lave bebyggelser, således at byers yderområder bliver stadigt større, hvorfor forhold mellem center og periferi sløres.

8 156 K&K Kultur&Klasse We understand the trajectories of the cities not as being instanciated through replications of the present, but as a set of potentials which contain unpredictable elements as a result of the co-evolution of problems and solutions. Each urban moment can spark performative improvisations [ ] This is not a naive vitalism, but it is a politics of hope. (4) 9 I ny urbanisme ses byen og dens trajectories, som kan oversættes med livsbaner, altså som et netværk af muligheder. Byen skal gribes gennem dens rum for potentia. Det potentielle ligger som et immaterielt aktiv i alle materialiteter, som når et gelænder bliver til klatrestativ og en mur til en mulighed for at træne spring og vaults. 10 Latham og McCormack beskriver netop det immaterielle, potentielle eller med en betegnelse hentet hos Deleuze det virtuelle, som det materielles excessive potentiale (705): Traceuren, eller citysurferen, aktualiserer byrummets excessive potentiale, når han møder det gennem sin parkour-praksis. Traceuren med pseudonymet Ivan beskriver det på følgende vis: Der er nogen, der har sagt, at man bliver inficeret af en sygdom med parkour at man har parkour på hjernen. Jeg bliver ved med at tænke på muligheder: Når jeg går op og ned ad gaden, når jeg sidder i et s-tog, så kigger jeg efter steder, helt automatisk, hvor der kunne være fedt at træne jeg kan ikke lade være. (Uddrag af interview) Netop mødet står centralt hos Amin og Thrift, der betegner byens ontologi som en mødets ontologi (78). Mødet betegner et rum for muligheder. Byen forstås også som en deleuzeansk mekanosfære ; en særlig form for organisering gennem en række af konstant udviklende systemer eller netværk, en række maskinelle montager (Deleuze og Guattari, Tusind Plateauer 89). I definitionen af byen som mekanosfære trækkes på begrebet om det maskinelle, også hentet hos Deleuze og Guattari, hvor en maskinel montage er en samling af multipliciteter, forskellige mangfoldigheder, som trænger gennem hinanden, og som i et givet øjeblik udgør én og samme maskinelle montage (47). Deleuze og Guattaris maskinelle montage billedliggør det urbane i dag, hvor byen kan ses som en samling af bevægelser, der materialiseres, og potentialer, der aktualiseres i mødet mellem aktører, genstande, bevægelser. I denne neovitalistiske optik på byrummet er der netop fokus på, hvilke bevægelser der skaber byens materialiteter, altså på processer frem for frembringelser. Disse bevægelser, siger Amin og Thrift, er cirkulationer af og mellem alle tænkelige størrelser og aktører; vand, elektricitet, mennesker, økonomi, teknologi, information etc. (82). Derfor er byen forstået som maskinel montage en bevægelsernes by, og parkour en praksis, der inkorporerer byens bevægelser, arbejder med byen og realiserer noget af materialiteternes excessive potentiale.

9 Maja Klausen I f low gennem byen 157 Hacking i et glat rum Forbindelserne mellem ny urbanisme, Deleuze og Guattaris teoretiske indfaldsvinkler samt parkour kan illustreres yderligere ved at se på traceurens flow som en art kropsliggjort by: Kroppens flow gennem rummet er også rummets flow gennem kroppen, og begge dele er karakteriseret ved at være i konstant bevægelse og transformation. Byens rum tematiseret gennem møder og bevægelser forbinder traceurens flow-oplevelse med Deleuze og Guattaris begreb om et glat rum fra Tusind Plateauer. I Tusind Plateauer diskuteres to rum: Det glatte og det stribede rum. Byen kan med sine veje, stier, fortove, broer, blindgyder; hele det færdselsregulerende system med dets trafikale for- og påbud siges at være et stribet rum: Vejnettet faciliterer både navigation, overvågning samt kontrol af byrummet og udfører dermed en række normaliserende og disciplinerende funktioner, som netop er karakteristiske for et stribet rum. Det stribede rum orkestreres gennem forsøget på at binde strømme af enhver art, populationer, varer eller handel, penge eller kapital osv. (499). I det stribede rum er al færdsel fastlagt inden for klare koordinater, der er faste baner med veldefinerede retninger som begrænser hastigheden, regulerer cirkulationerne, relativerer bevægelsen, og som i detaljer opmåler subjekternes og objekternes relative bevægelser (499). Den normale færden i byen indebærer en accept af rummets regulerende foranstaltninger: Fodgængeren, cyklisten eller bilisten lader sig disciplinere og indretter sin praksis efter rummets for- og påbud. Byen forbliver et stribet rum for det subjekt, der forbruger det som et sådant, og lader sig indskrive som et administreret og disciplineret element. Over for det stribede rum sætter Deleuze og Guattari det glatte rum, også kaldet det nomadiske rum. Om de to rum skriver de: Det nomadiske rum og de bofastes rum, det rum hvor krigsmaskinen udvikler sig, og det rum der indstiftes af statsapparatet, disse to rum er ikke af den samme beskaffenhed (617). Imidlertid understreges det, at de to rum griber ind i og konstituerer hinanden: Det glatte oversættes til et stribet og stratificeret rum, og strata udviskes og transformeres til et glat rum. Parkour bliver en sådan oversættelsesakt, en deleuzeansk krigsmaskine, der transformerer et stribet rum til et glat og med et billede fra Tusind Plateauer skaber en ørken, et rum for uhindret bevægelse, midt i byens strata. Parkour undslipper og manipulerer systemet og stiller videre systemets restriktioner og reguleringer til skue som disciplineringsinstanser. 9 Vi forstår ikke byernes livsbaner som værende instantierede gennem replikationer af det værende, men som et sæt af potentialer, der indeholder uforudsete elementer som resultater af problemer og løsninger. Hvert urbant øjeblik kan slå gnisten an til performative improvisationer [ ] Dette er ikke en naiv vitalisme, men en håbets politik. (Egen oversættelse) 10 Vaults er en emisk betegnelse for en bevægelse, der involverer spring op imod eller over en genstand, hvor traceuren i sidstnævnte tilfælde placerer den ene eller begge hænder på genstanden i springet.

10 158 K&K Kultur&Klasse Traceurens undergravning af byens regulerende tiltag svarer til hackerens bevægelser i de virtuelle informationssystemer og databaser: Den finske filosof Pekka Himanen betegner i The Hacker Ethic hackerbevægelsen gennem dens kreativitet og lidenskab. En hacker, skriver Himanen, er først og fremmest en entusiast, hvorfor hacking for Himanen ikke nødvendigvis er bundet til aktiviteter, der indebærer en computer. Traceurens lidenskab for parkour og hans udførelse af parkour peger på byrummets adfærdskontrol gennem en kropslig performance af mulighederne af det værende, der i parkour transformeres i en del af sit potentiale. Parkour indebærer som hacking også ønsket om at opnå fuld bevægelsesfrihed overalt i systemet, hvorfor parkour kan kaldes en slags open source-aktivisme i byens rum. Traceuren ønsker ikke alene at opnå fuld bevægelsesfrihed, men også at opnå dette gennem bevægelser i flow, gnidningsfrie bevægelser, der flyder gennem rummet. Parkour bliver, for igen at tale gennem Deleuze og Guattari, en nomadisk praksis, en strøm i rummet. Traceuren Ivan beskriver her, hvad flow er for ham: Flow er, for mig, at du har nogle forhindringer og et landskab, som du uden problemer kan overkomme i et flydende tempo, hvor din krop flyder gennem rummet, i stedet for at du hele tiden bremser op og laver stop og ophold og skal tænke [ ] Uden at skulle tænke over det så fortsætter din krop bare med at lave flydende bevægelser i en sammenhæng hen over landskabet [ ] Det handler om at være der, mere end det handler om at tænke over, at du er der, og på den måde er flow en slags fristed, tror jeg. (Uddrag af interview) For Ivan er flow en oplevelse af at flyde hen over et rum og hen over rummets genstande og forhindringer. Flow indebærer også et element af selvforglemmelse og sætter ideelt traceuren i en tilstand af uden-for-sig. Flow handler om ubesværet bevægelse og om at appropriere et rum på den mest gnidningsfrie og flydende måde. Flow kan dermed karakteriseres som et relationelt fænomen, der indfinder sig i kroppens og rummets forhandlinger med hinanden. Surferen skal bruge et hav for at praktisere, og traceuren en by. Det glatte rum er hos Deleuze og Guattari et felt uden rørledninger eller kanaler (Tusind Plateauer 479) og er derfor åbent for de frie, nomadiske bevægelser, der kan siges at karakterisere flow i parkour. Flow kan, som Søren beskriver det i følgende citat, også være et forløb, en række på hinanden følgende møder mellem krop og genstand. Flow kan herved forbindes med Amin og Thrifts understregning af mødet som potentiale for nye forbindelser: Hver gang kroppen møder en ny genstand på sin rute gennem rummet, opstår der potentiale for ny fremdrift, som kan aktualiseres. Søren fortæller: Jeg oplever helt klart, at det [flow] er bevægelser, der kommer hurtigt efter hinanden, hvor ti bevægelser bliver til én bevægelse. Interviewer: Og hvordan føles det? S: Ja, det føles jo det er jo ligesom Du kommer lidt ind i en tunnel [ ] Du er både i dét, du bevæger dig i, og i dig selv. Du bevæger dig jo i et forløb, hvor et spring er [han knipser med fingrene] sådan her, ik? (Uddrag af interview)

11 Maja Klausen I f low gennem byen 159 Mulighedernes geograf i At flow kan ses som traceurkroppens performance af mulighederne, der opstår i mødet mellem krop og rum, forbinder også flow med ideen om puissance. Puissance, siger Scott Lash, ses ofte som værende ikke-lineær og produktiv, modsat pouvoir, der ifølge Lash ofte ses som lineær og reproduktiv ( Life (Vitalism) 325). Denne produktive form for magt henviser til det potentielle, og defineres i forordet til den engelske udgave af A Thousand Plateaus som: Capacity for existence, a capacity to affect or be affected, a capacity to multiply connections that may be realized by a given body to varying degrees in different situations. It may be thought of as a scale of intensity or fullness of existence. (xviii) 11 Traceuren skaber et glat rum, når han bevæger sig i flow gennem rummet, og dette flow indebærer øjeblikke af potentialer, hvoraf nogle realiseres og bliver bærende elementer for resten af løbet. Puissance er i højere grad en magt til end magt over, som er forbundet med pouvoir (Deleuze, Bergsonism 17), og puissance kan tematisere forholdet mellem traceurkroppens møder med rummet. Flow i parkour er båret frem gennem rummet af puissance, af magt til. Søren beskriver her mødet med rummet gennem flow-oplevelsen, og hans beskrivelse kan forbindes med puissance-begrebet som en magt til, hvor traceuren oplever at indgå i, håndtere og transformere byens strata: Du får en succesoplevelse i hver eneste af dine bevægelser, og hvis den er flydende hele tiden, og du kan køre hele vejen, så vokser du bare af af følelsen af, at du kan håndtere det her, alle de her ting du har kørende omkring dig og i dig. Du bruger dem bare til at komme videre, og så kører du, og løbet udvikler sig hele tiden. (Uddrag af interview) Flow bliver, hvad Deleuze og Guattari betegner som en flugtlinje, og består i deterritorialiserende og destratificerende bevægelser (Tusind Plateauer 5). Flowet gennem rummet skaber en potentiel flugtvej og bliver en deterritorialiseringspraksis i byens territoriale rum: Traceurkroppen drives frem hen over eller gennem det urbane rums strata med potentiale for at få strataene til at eksplodere, at klippe rødderne over og etablere nye sammenhænge (20). Parkour kan karakteriseres som en praksis, der tager det senmodernes flows, fluxes og krav om mobilitet og elasticitet på sig. Traceuren går i kreativ dialog med dette flydende og gør denne tilstand til selve grundlaget og drivkraften for sin 11 Evne til at eksistere, en evne til at skabe affekt og blive påvirket, en evne til at multiplicere forbindelser der kan realiseres af en given krop i forskellige grader i forskellige situationer. Den kan tænkes som en skala af intensitet eller eksistensens fylde. (Egen oversættelse)

12 160 K&K Kultur&Klasse praksis, idet flow i parkour stræber efter den permanente fluiditet. Der er således ikke tale om en flydende modernitet (Bauman), der umyndiggør aktøren og efterlader ham/hende rådvild i et uoverskueligt netværk af flygtige relationer. Snarere demonstrerer parkour et potentia både i kroppens, byens og teknologiens rum. Et potentia, der aktualiseres i samspillet mellem de tre størrelser, og som tegner parkours geografi som en mulighedernes geografi. Parkour kan ses som et spejl, hvor de senmoderne betingelser kan se sig selv repræsenteret, håndteret og transformeret. Parkour er en vilje til at se muligheder på præmisser, der forandres i og med selve denne vilje til, denne puissance. Parkour peger på et felt for oplevelser i og af det urbane, der ligger uden for oplevelsesøkonomiens iscenesættelse af experience realms (Pine og Gilmore 30) og experiencescapes (O Dell 15-19). Parkour illustrerer et oplevelsespotentiale, der ligger i det ikke-iscenesatte og ikke-profilerede byrum byens overskudslandskaber (Nielsen 2001) tilføres en ny dimension. Oplevelsen af byen og det at bevæge sig i byen bliver videre intensiveret gennem traceurens brug af en mobil teknologi som digitalkameraet eller kameramobilen. Byrummet kan gennem inddragelse af de mobile medier udforskes og forstås på nye måder. En del af den genfortryllelse, byrummet undergår i en praksis som parkour, kan krediteres web 2.0 og en teknologi som digitalkameraet, der giver legen yderligere en platform og traceuren en ekstra scene at performe på. Traceuren, en senmoderne urban bricoleur, skaber et nyt lag i byen, når han oplever den gennem sine håndflader, gennem digitalkameraet og som scenen for udøvelsen af bevægelseskunsten parkour. Opsummerende forstås parkour gennem sit kritiske potentiale, belyst via blandt andre Debord samt Deleuze og Guattari. Parkour ses i forlængelse af Debord som en art ny-situationisme, der peger på byrummet som restriktivt og potentielt frisættende på én og samme gang. Ved at rammesætte parkour gennem de situationistiske værktøjer, dériven og détournement, placereres fænomenet inden for en ideologikritisk diskurs og i en tradition for aktivisme i byrummet. Denne karakteristik underbygges yderligere gennem Deleuze og Guattaris stærkt politiske vokabular gennem begreberne om det glatte rum og puissance, der begge berører subjektets muligheder for at transformere det værende gennem subversive handlinger. Parkour demonstrerer en critique of the real by the possible (Lefebvre citeret i Bell 38), der åbner nye perspektiver for måder at leve i og være med byen på.

13 Maja Klausen I f low gennem byen 161 L I T T E R A T U R H E N V I S N I N G E R Amin, Ash og Nigel Thrift. Cities reimagining the urban. Cornwall: TJ International Ltd, Bauman, Zygmunt. Flydende Modernitet. København: Hans Reitzels Forlag, Bell, David. Cyberculture theorists: Manuel Castells and Donna Haraway. New York: Routledge, Benjamin, Walter. One Way Street and Other Writings. London: Routledge, Bonnet, Alastair. The Transgressive Geographies of Daily Life. Transgressions 2 (1996): Castells, Manuel. The Information Age: The Rise of the Network Society. Oxford: Blackwell, Debord, Guy. Methods of Détournement. Les Lévres Nues (8 maj 1956). Debord, Guy. Theory of the Dérive. Internationale Situationiste 2 (1958). Debord, Guy. Perspectives for Conscious Alterations in Everyday Life. Internationale Situationiste 6 (1961). Deleuze, Gilles. Bergsonism. New York: Zone Books, Deleuze, Gilles og Guattari, Félix. A Thousand Plateaus. London: Continuum, Deleuze, Gilles og Guattari, Félix. Tusind Plateauer. Danmark: Munken Print Extra, Ferguson, Francesca. Tracing the Theories of the Situationists in Contemporary Architecture and Urbanism. Instant Urbanism. Red. Francesca Ferguson et al. Basel: Christoph Merian Verlag, 2007: 1-2. Graham, Stephen: Introduction. The Cybercities Reader. Red. Stephen Graham. London: Routledge, Himanen, Pekka. The Hacker Ethic. New York: Random House Trade Paperbacks, Hine, Christine. Virtual Methods and the Sociology of Cyber-Social Scientific Knowledge. Virtual Methods. Issues in Social Research on the Internet. Red. Christine Hine. London: Chris Fowler International Ltd., Jansson, André. Spatial Phantasmagoria. European Journal of Communication 17.4 (2002): Knorr-Cetina, Karin D. Epistemic Culture: How the Sciences Make Knowledge. Cambridge: Harvard University Press, Kvale, Steinar. Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh.: Hans Reitzel, Lash, Scott. Life (Vitalism). Theory, Culture & Society (2006): Lash, Scott. Power after Hegemony: Cultural Studies in Mutation? Theory Culture & Society 24.3 (2007): Latham, Alan og Derek McCormack. Moving cities: rethinking the materialities of urban geographies Progress in Human Geography 28.6 (2004): Møhl, Perle. Synliggørelse. Med kameraet i felten. Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. Red. Kirsten Hastrup. København: Hans Reitzels Forlag, Nielsen, Tom. Formløs den moderne bys overskudslandskaber. Gylling: Narayana Press, O Dell, Tom. Experiencescapes: Blurring Borders and Testing connections. Experiencescapes. Tourism, Culture and Economy. Red. Tom O Dell og Peter Billing. København: Copenhagen Business School Press,

14 162 K&K Kultur&Klasse Orgad, Shani. From Online to Offline and Back: Moving from Online to Offline Relationships with Informants. Methods. Issues in Social Research on the Internet. Red. Christine Hine. London: Chris Fowler International Ltd., Pine, Joseph og H. James Gilmore. The Experience Economy. Boston: Harvard Business School Press, Pink, Sarah. Visual Interventions Applied Visual Anthropology. New York: Berghahn Books, Simmel, Georg. The Metropolis and Mental Life. The Urban Sociology Reader. Red Jan Lin og Christopher Mele. New York: Routledge,

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere

Gagendran Srisurendran PARKOUR. -- en livsstil

Gagendran Srisurendran PARKOUR. -- en livsstil Gagendran Srisurendran PARKOUR -- en livsstil Gagendran Srisurendran PARKOUR -- en livsstil PARKOUR en livsstil Copyright 2012 Gagendran Srisurendran All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget INDBLIK,

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET

UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET UNGE TÆNDER UNGE GLOSTRUP KULTUR-FOLKEMØDE 2016 VISION OG BAGGRUND FOR PROJEKTET I Fremtidsfabrik oplever vi blandt progressive unge, at tiden er inde til refleksion, eftertanke og politiske debatter.

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret

Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret Den Nationale Cykelkonference Værket, Randers 14-15 maj 2014 Professor Ole B. Jensen Min baggrund Bachelor i Politik & Administration, kandidat i Sociologi

Læs mere

Tryghed via Design & Teknologi

Tryghed via Design & Teknologi Tryghed via Design & Teknologi 27. januar 2011 out-sider pirrer sanserne og udfordrer det eksisterende med nyt og modigt byrumsinventar Agenda... Baggrund Trends og bud på byrummet Inspirationer og cases

Læs mere

Design og visualisering 2. semester lokationsbaserede oplevelser

Design og visualisering 2. semester lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer Mobile Workshop EASJ 2012 introduktion:

Læs mere

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. 1/1 LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet Idræt i gaden - bevæg dig, hvor du bor sætter fokus på gadeidrættens muligheder i Danmarks byer og kobler bevægelse og idræt med læring om arkitektur, byudvikling

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

City by space. City by place.

City by space. City by place. City by space. City by place. Baggrund Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

MENTAL SUNDHED. Netværk for fællesskabsagenter offentlige ledelse NU og erfaringer fra netværket

MENTAL SUNDHED. Netværk for fællesskabsagenter offentlige ledelse NU og erfaringer fra netværket MENTAL SUNDHED Netværk for fællesskabsagenter offentlige ledelse NU og erfaringer fra netværket Copenhagen Business School Offentlig Entrepreneurship Forskningsprogramleder, Post Doc. Christa Breum Amhøj

Læs mere

Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, DB. Kulturens Potentialer. RUC d. 13. september 2007

Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, DB. Kulturens Potentialer. RUC d. 13. september 2007 Dorte Skot-Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier, DB Kulturens Potentialer RUC d. 13. september 2007 Det er ikke teaterets formål at bekræfte publikum i det, de ved eller synes i forvejen. Det er

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Roskilde leger - Kom ud og leg! 9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Traditionelle etnografiske teknikker indbefatter at observere menneskers adfærd og aktivitet over lange perioder. Sådanne observationer kan være

Traditionelle etnografiske teknikker indbefatter at observere menneskers adfærd og aktivitet over lange perioder. Sådanne observationer kan være CULTURAL PROBES Hvad er en Probe? Traditionelle etnografiske teknikker indbefatter at observere menneskers adfærd og aktivitet over lange perioder. Sådanne observationer kan være svære at udføre afhængig

Læs mere

SCENARIER. Forelæser: Nanna Inie September 2015

SCENARIER. Forelæser: Nanna Inie September 2015 SCENARIER Forelæser: Nanna Inie September 2015 dagsorden: feedback på skriveøvelse dagens case ontologi // epistemologi scenarier - åh min gud det er fedt herlighedscitater Når det er sagt, så er det afgørende

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Innovationsforståelser Lektor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management School of Business and Social Sciences Aarhus University

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

WORKSHOP: SUNDHED OG LOKAL SAMFUND

WORKSHOP: SUNDHED OG LOKAL SAMFUND WORKSHOP: SUNDHED OG LOKAL SAMFUND SBN dage: Hindsgavl Slot Ulla Toft, Forskningscenter for forebyggelse og sundhed, Region H og Paul Bloch, Sundhedsfremmeforskningen på Steno Diabetes Center Christa Breum

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Planlægning, politik og praksis

Planlægning, politik og praksis Bind 1 1 Larsen, Rasmus Blædel: "Democracy and Decentralization" 1 Kilde: Eget Manus 2010 2 Vrangbæk, Karsten; Olsen, Leif: "Kommuner og lokal- og civilsamfund i nye partnerskaber om fremtidens sociale

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere