'Klassekampen i partiet er flarantien for, at partiet stadig forbliver arbeiderklassens revolutinære. perfl, NDREGI PLASARI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'Klassekampen i partiet er flarantien for, at partiet stadig forbliver arbeiderklassens revolutinære. perfl, NDREGI PLASARI"

Transkript

1 'Klassekampen i partiet er flarantien for, at partiet stadig forbliver arbeiderklassens revolutinære perfl, NDREGI PLASARI KLASSEKAMPEN I ARBEJDERKLASSENS PARTI ER EN AFSPEJLING AF DE BESTÅENDE KLASSEMODSIGELSER OG KLASSEKAMPEN I SAMFUNDET. PARTIET LEDER KLASSEKAMPEN FOR SØNDERKNUSNING AF DEN GAMLE VERDEN OG FOR OPBYGNINGEN AF DET NYE SOCIALISTISKE OG KOMMUNISTISKE SAMFUND. DET STÅR DERFOR I SPIDSEN I OPGØRET MED KLAS- SEFJENDEN. UDFALDET AF DEN STORE KAMP MELLEM SAMFUNDETS SOCIALISTISKE OG KAPITALISTISKE UD- VIKLINGSVEJ AFHÆNGER AF PARTIETS IDEOLOGI OG POLITIK, AF DETS EVNE TIL AT LEDE. DET ER DER- FOR KUN NATURLIGT, AT FJENDENS SLAG OG MOD SLAG 1 FØRSTE RÆKKE RETTER SIG MOD PARTIET. / /i Desuden er kommunisterne ikke fuldstændig fri og usarlige overfor de gamle opfattelser, skik og brug, der stammer fra de samfundsmæssige omgivelser, hvori, de levede og lever, det lag eller den klasse, de kommer fra og tilhører. Som alle vore arbejdende folk er ogsa kommunister under pavirkning af det gamle samfund pa den ene side og under indvirkning af den borgerlige og revisionistiske ideologi og politik udefra pa den anden side, og de er derfor udsat for f~en for borgerlig revisio- nistislc udartning. ) De farer, der truer partiet,,) bliver bekæmpe t gennem~;rekte, beslutsomme og ua brudte klassekamp inden for partiets rækker. "Netop partikampene giver et parti kraft og liv." Med dette motto begynder Lenin sit berømte værk "Hvad ma der gøres, hvori han udarbejdede det ideologiske marxistisk-leninistiske grundlag for arbejderpartiet af den nye type. Klassekampen i partiet retter sig imod fjenderne og forrædderne, mod afvigelser, forvanskninger og

2 brud pa partiets beslutninger og direktiver, mod mangler og fejl og utilstrækkeligheder i de ledende organers arbejde og i partiets grundorganisationer, imod opportunisme, dogmatisme, sekterisme og alle slags frenirnedeantimarxistiske synspunkter. Klasse~ampen i partiet er i første række en ideologisk kamp for ml teoriens, generalliniens og kommunisternes renhed. Hen det er også samtididig en politisk kamp. Kampene mod forræddere og fjendtlig aktivitet i partiets rækker kan ikke alene begrænses til ideologi.'enhver fjende af det ml parti er ogsa fjende af folket og socialismen. DiSse fjender vil derfor blive bekæmpe t af revolutionen og af proletariatets diktatur, som alle andre fjender. Alle erfaringer: om klass ekampen i Albaniens'Arbejdets Parti bekræf.ter, at denne kamp kun er rigtig "og PuLdkomman, når den, føres som kombineret ideologisk 'og politisk' kamp og ledsages. af pas sende organisatoriske' forholdsregler.,kun'<'gennem. en;'sådail"' kattl1rkåri ; partiet udarbejde, fastholde og anvende en rigtig ml linie; bevare og styrke dets proletariske enhed uden'nogensomhelst spli~telse; sikre kommunisternes proletariske kvaliteter, sikre dets udelte ledelse i revolutionen og i opbygningen af socialismen. Det vigtigste spejl, der viser, hvorledes det ml parti fører klassekampen, er dets politiske linie legemeliggjort i dets praktiske revolutionære aktiviteter og afprøvet ved disse aktiviteters resultater. Det er ikke fa af arbejderklassens partier, for hvem det ikke er lykkedes at udarbejde og anvende en korrekt revolutionær linie, og som derfor ikke var i stand til at stille sig i spidsen for masserne i revolutionære situationer og ti~ at lede den 'dertil. Andre partier har, skønt de på visse tidspunkter eller i perioder har fulgt en korrekt vej, vist sig at være ude af stand til at lede masserne i revolutionær kamp og sikre dem store politi'ske og sociale sejre. De er ikke gaet til vejens ende, men har skiftet retning, gået bort fra ml ~ blevet til borgerli~e revisionistiske partier, og de har forradt arbejderklassens, revolutionens og kommunismens sag. Sådanne partier har givet efter overfor klassefjendens pres og angreb, givet efter for en strømning af små- 'borgerlig psykologi, og de har tilladt fjenden at trænge ind i deres r~kker,og tilsidst endda overtage ledelsen. Skønt,MP er yngre end mange andre partier har det været i stand 'd.l at udarbejde og gennemf~:re en korrekt ml linie i al' den tid, det har eksisteret og har sikret sejre,' der er, af vital betydning for det albanske folk, fordi det i sin trofaste fastholdelse af ml, som det blev understreget på MPs 7. kongres:" har det resolut fastholdt klassekampslinien og konse~ kvent anvendt den mod savel indre som ydre fjender, såvel blandt folket som i dets egne rækker." l) MPs stålfaste ideologiske, og org~isatoriske enhed, som har karakteriseret det gennem hele dets eksistens, er forbundet med denne

3 korrekte og resolutte kamp. Fjendernes planer om at ødelægge MP eller omdanne det t~l et borgerligt revisionistisk parti har slået fejl, fordi de ikke har fundet eller været i stand til at skabe revner i partiet generelt og i Centralkomiteen i særdeleshed. I sovjetunionen og i andre lande splittede revisionisterne deres respektive kommunistiske- og arbejderpartier, hvilket lettede det nedbrydende arbejde for at likvidere. deres proletariske karakter. \ Partimedlemmernes kommunistiske kvaliteter er alti~ blevet sikret gennem klassekamp. Denne kamp har holdt dem rene som avantgarde som revolutionære lcæmpere, har beskyttet dem mod borgerlig degenerering og mod kapitalution over for pres fra fjenden og over for vanskeligheder og forhindringer. I kampen for en korrekt ml linie, for en stålhård enhed, for partimedlemmernes kommunis.tiske kval ite-!:er, har hele klassekampen inden for partiet haft som hovedformål at sir.re det udelte lederskab, som udgør nøglen til løsningen af alle problemer og opgaver, som revolutionen, opbygningen af socialismen og forsvaret af fædrelandet stiller. Efter at det er lykkedes for partiet at lede masserne 1 en revolutionær situation,kan det kun opretholde og spille sin ledende rolle til den socialistiske revotions fuldstændige sejr gennem konsekvent ideologisk og politisk klassekamp for.at gennemføre dets ml general linie og dets proletariske principper og normer. Som erklæret på MPs 7. kongres har netop sådan en beslutsom og konsekvent kædp ført med organisk forbundne ml metoder for dets linie for enhed og for dets'medlemmers kommunistiske kvaliteter sat vort parti i stand til at "sikre dets ledende rolle i al den tid det har eksisteret, sikret arbejklassens hegemoni på en sådan monolitisk og'effektiv måde." 2) / J::LASSErAMP~'SPYDSPIDS I PARTIET ER først FREMMEST RETTET MOD FJENDE~ 00 DE FJENDTLIGE AKTIVI- TETER ri DETS EGNE RÆKKER. Som bekendt er fjend~r og forr~ dere fra tid til anden opstået i partiets rækker. Der har været meget få, men den fare de frembragte., var meget stor. Faren var hverken forbundet med deres antal eller med deres støtte i partiet og' blandt folket, da de ikke har fået en sådan støtte. De bragte partiet, proletariatets diktatur og den socialistiske orden i det hele taget i fare på grund af de vigtige positioner og funktioner, de havde formået at besætte.i partiets ledende organer, staten, økonomien og hæren. De var også farlige som agenter for ydre fjender. Tilskyndet, støttet og hjulpet af imperialister og revisionister havde de til hensigt at erobre fæstningen indefra ved at forsøge at aflede partiet fra dets marxistisk-leninistiske kurs, at eliminere dets revolutionære linie og ledelse, at likv:i"de;e proletariatets diktatur, at gøre landet afhængigt af den ene eller

4 den anden borgerlig revisionistiske og imperialistiske stat. I den grad de var i stand til det har forræderne drevet fjendtlig, splittende, undernurierænde og antiparti aktivitet for at nå dette mål. Generelt har d~ imidlertid ikke turdet åbent bekæmpe partiets linie, fordi de altid har befundet sig ansigt til ansigt med partiets massive enhed, som har undertrykt dem, og med dets stålsatte bånd til folket, hvilket har skræmt dem. Af disse grunde har de forsøgt at arbejde hemmeligt, har forsøgt at For-dr-eje partiets llliie på det ene eller det andet område, på det ene eller det andet spørgsmål i partiets udøvende felter for at skabe forvirring, splittelse og u- orden, for at forhindre udførelse af beslutninger,og direktiver på det politiske, økonomoiske, kulturelle, militære og andre områder, og for at skabe det indtryk 'at ' partiets politik ikke vark?rrekt. For at maskere sig selv og samtidig,udnyt~e partiets store autori- 'tet til egen fordel har fjenderne forsøgt at frernstå,som om de gjorde alt i partiets navn. De har benyttet sig af alle former for taktik og kneb for at fremelske en persondyrkelse af sig selv for at vinde personlig prestige, sa deres ord kunne få vægt og for at vinde tillid og støtte. Forræderne har, idet de hovedsageligt har arbejdet hemmeligt, afventet det gunstige tidspunkt i form af en -krise-, for at slå til med al magt. Dette øjeblik er imidlertid aldrig kommet, fordi de er blevet afsløret i tide, er blevet ideologisk, politisk og organisatorisk knust og deres synspunkter og akti viter er blevet likvideret. Fjenderne har: udvist særlig stor interesse;for at etablere forbindelser" med hinanden, at samle 'tilhængere omkring sig, at skabe først grupper så fraktioner og linier i modstrid med partiets linie. De er udmærket klar over, at kun ved at samles og ved at organisere sig og udarbejde en politisk platform i modstrid med partiets ml linie kan de nå deres mål og få partiet slået ind på den revisionistiske vej. Men dette kan kun ske under 'særlige betingelser, når partiet falder i søvn, når det er smittet af farlige borgerlige sygdomme, når det bliver forkalket og derfor mister sin evne til at bekæmpe og likvidere fjenderne, som opstår fra og arbejder i dets egne rækker. Sådan var forholdene i mange forhenværende kommunist- og arbejderpartier, hvor en revisionistisk iinie udviklede sig og havde held med at ændre dem fuldstændig til borgerlig revisionistisxe partier. Revisionismen har ikke været i stand til at slå rod og sejre i AAP, fordi de borgerlig':"revisibnis tiske sygdomme systematisk er blevet bekæmpe t i en kamp,' som forhindrede dem i at 'invadere og overvælde partiets organer Og organisationer, fordi den fjendtlige aktivi tet ikke har haft IRUlighed for at udvikle,sig, og,forrædernes synspunkter og aktiviteter har ik~ ke haft mulighed for at ødelægge partiets enhed. Det er kendt, at fjendtlige el~ menter ved at forbinde sig.ed hinanden faktisk har været i stand til at skabe et antal fraktioner in~ for partiet. Disse fjendtlige grupper er imidlertid blevet

5 knust, før~de tog Form som retnin-.gel' i den betydning' Stalin påpegede- -sotn'et p.arti indenfo.r partiet-,. og. remkbm li\eden "linie~ i modstrid med par-t.i et s.linie..koci' Xox.esgruppe var meget far-' lig. Denne ~gr.ui>pesfjendtlige virksomhed strakte over mange områder. De anti-marxistiske synspunkter, som var grundiaget for denne virksomhed, havde imidlertid ikke held til at.krystalisere sig som en uafhængig linie.. Centllalkomiteens 11. plenarmøde (sep. 1948) og partiets l. kongres (nov.) vurderede den politiske linie i perioden fra og konkluderede, at der ikke var to ~linier i partiet. men kun!!!n.som i hovedsiden var korrekt, skønt den indeholdt nogle fordrejninger. Disse fordrejninger var fejlagtige anti-marxistiske teser og hand!.inger smuglet ind i partiets linie og.praksis af forrædergruppen. som repræsenterede teser og handlinger taget fra den jugoslaviske trotskistisk-revisionistiske ideologi og politik. I de senere år har partiet afsløret.og likvideret F. Pacrami og T. Lubonjas fjendtlige gruppe.~ Balluku, P. Dume og H. cakos gruppe og A. Eellezi. r. Theodhosi.og K. Ngjelas fjer.1tli~e gruppe. Disse grupper, som arbejdede i nær forbindelse og samarbejdede med hinanden og i koordination med nogle udenlandske revisionistiske stater, udgjorde - en stor og meget farligsammensværgelse-, som par_ tiets 7.kgs definerede dem. Med den første gruppe arbejdende indenfor det ideologiske og kulturelle felt, den anden' indenfor hæren og den tredie på det øk'onomiske område havde fjenderne i sinde atødelægge partiet, proletariatets diktatur og den socialistiske økonomi s-s ke og sociale orden og'.at forvandle Albanien til et borgerli~t re - visionistisk land. For at nå dette m.n havde de regnet. med at organ'isere et væbnet statskup gennem forræderne i hæren. som ville blive' støttet af udenlandsk mi litær intervention. Derfor var faren yderst stor. Før forræderne blev afsløret forvoldte de al den skade, de kunne indenfor de sektorer., hvor de arbejdede ved at drage fordel af de ~dslag af liberalisme og bureaukrati. af slæk- ken på årvågenhed og kontrol. a~ u- fuldendt udførelse af kommunistiske principper og normer,. af fejl og mangler i parti- og statsorganernes arbejde i de pågældende sektorer. De sidste fjendtlige grupper blev imidlertid som de foregående afsløret og Jcnust før det lykkedes for dem at udvikle revisionistiske linier og strømninger indenfor partiet. så snart de blev afsløret og angr~bet af Centralkomiteen. blev de angrebet og knust af hele partiet og folket. Alle kommunister og hele det arbejdende folk SOlidariserede sig med Centralkomiteens beslutninger. med kammerat EnverHoxha og rejste sig mod forræderne og deres parti~ fjendtlige antisociali~tiske og antinationale virksomhed. Denne erfaring med kampen mod. fjender og deres forræderiske virk~ somhed indenfor partiet viser,at der 'objektivt eksisterer en stor og. bestandig fare for,at der. opstår.f'raktionistiske strømninger og antimarxistiske linier indenfor arbejderklassens pant L, l1amtidl.9 viser' det at disse strømninger og.

6 llniers opståen og krystalisering ikk,e'er bestemt af skæbnen og ikke er uundgåelige.de kan standses bra t, og' enheden kan sikres og styrk.,:; Klassekampen indenfor partiet k,1ll,cierfor ikke kaldes en kamp m,;,llemmods at t e linier,og endnu mindre kan,en sådan -kamp mellem linier- betragtes som en objektiv lovmæssighed. Klassekampen indenfor partiet er,som klassekampen?~nerelt,sandt nok en objektiv lovmæssighed,men det er ikke nødvendigvis en kamp mellem to modsatrettede linie!. Erfaringerne fra kampen i Mf bekræfter dette til fulde : Denne kamp er altid blevet ført ~'~_' n revolutionær ånd til forsvar ~r og for udførelsen og b.erigelsen af en' ægte ml linie, og den har ikke været ~n kamp mellem to linier. Kampen mellem to veje må i~ke,forveksles med kampen mellem to linier. ~ampen mellem den socialistisk~ og den kapitalistiske udviklingsvej.som indbefatter,kampen mellem den proletarisle og den revisionistiske ideologi, er en objektiv lov, hvorimod kampen mellem to modsatte politiske linier er et subjektivt fænomen, som kun opstår og udyikler sig under bestemte betingelser, når partiet tillader fraktionistiske strømninger og an-' timarxistiske linier at udvikle sig i dets egne rækker. Sådanne modsatte revisi~nistiske strømninger og linier er sædvanligvis i stand til at udvikle' sig, når arbejderklassens parti ikke til stadighed fører en korrekt, beslutsom og konsekvent klassekamp indenfor egne rækker. HVORDAN ER DET LYrrEDES MP AT FOR- HINDRE'UDVIKLINGENAF FRAKTIONIS- TISKE STRØMNINGER 'OG ANTAGONISTIS- ' KE REVISIONISTISKE LINIER OG I TI~ DE AFSLØRE OG KNUSE FJENDERNE OG FJENDTLIG VIRKSOM!!ED I EGNE RÆKKER. Et ml parti med respekt for s,ig selv si~er k~~erat Enver Hoxha -kan ikke tillade eksistensen af to linier i partiet; det kan deri -Jrikk.? till.låe eksistensen af en ",iler flere fraktioner. Og hvi:; fraktioner opstår, kan og må parti et akxe t)!erere dem end il-:i:", for el! ~r~(tl." ;l",'(i>res"p'.l;t~ ~;.!r ledt -af;,' d~.lit.!r~:ist"'lenin~~,t is'k~ principper- ~-{.! ~r.s :.~ ~æ~k~\ {,,;;t" ~:!t ~.. '<forebyggende Lim~.{.?'{ :i.{ '-Spærred\~ le ve je til j:!.$::',~ /i~a~ "fskære., _. rødderne og kilderne til frj.kti.;)n ;; dannelser og reaktionære linier og til fjenderne og fjendtlig virksomhed.: ' Mt har alti1 principfast fulgt den marxistisk-leninistiske vej. Partiet har. for det har stadig de program~tiske opgaver, før det har taget sti-iling til de grundlæggende problemer i inden- og udenrigspoli tikken overvejet det onihyggeligt, og det har ikke forhastet sig eller været nølende 'Det har altid' i lyset af de marxistisk-leninistiske principper handlet modent og med den største ansvarsfølelse 0- verfor den albanske...arb' jderklasse og det albanske folk såvel som 0- verfor verdensproletariatet og revolutionen.når partiet har,taget beslutninger, har det uden tøven kæmpet for deres gennemførelse' fuldt overbevist om dets revolu-

7 tionære linies rigtighed. Vaklen og usikkerhed på beslutninger, holdninger og paroler,principløse standpunktsændririger i spørgsmål om inden- og udenrigspolitik og at underlægge denne politik en spontanistisk udvikling eller simpelthen utilataristiske og pragmatiske motiver medfører altid forvirring og desorientering og gøder jorden for fraktioner, reaktionære linier og:f1endtlip vi]'ksomhed i partiets rækker. _. AAP har ikke ladet sig aflede af succes fået storhedsvanvid og overdreven selvtillid på ~kostning af dets pri~cipfdste enhed dets korrekte linie dets sunde forbindelser med masserne og stqre sejre op.. nået under dets ledelse. At bekæmpe selvtilfredshed, indbildskhed og overtillidsfuldhed betyder at tilintetgøre de småborgerlige og.revisionistiske larvers udklækningssteder, så de er ude af stand til at trænge ind i partiet og proletariatets diktatur for at ødelægge indefra. Men manglende eller svækket revolutionær årvågenhed, hvad end grunden så er, er lige så farlig. "partiets årvågenhed, dets store erfaring og revolutionære skarp.. sindighed og koi~bl~ghed," si~ ger Enver Hoxba i forbindelse med afsløringen og likvideringen af den sidste gruppe forrædere og sammensvorne gjorde, "at den fulde rækkevidde og fare ved disse. fjenders aktivitet blev blotlagt." 4) Den revolutionære erfaring lærer os, at partiet aldrig må glemme eller undervurdere de store farer, der truer det fra.de ydre og indre klassefjenders'hensigter o iiktiviteter samt fra den imperial istiske revisionistiske omringning. Kun ved konstant at forblive årvågen ved at have et grundigt kendskab til fjenden og de metoder, former og midler, de anvender i deres nedbrydende arbejde, kan farerne undgås og vejene lukkes for indtrængen af forskellige revisionistiske tendenser og linier. AAp ~ar være.t i stand til at knuse fjendens aktivitet, til at følge en.~sekvent korrekt linie, til at bevare og hele tiden styrke dets enhed på< grund af den principfaste revolutionære holdning. det altid har.haft overfor mangler og fejl. Et proletarisk parti er ikke bange for at indr~mme fejl og mangler i dets linie eller praktiske aktiviteter. Men nvor vigtigt det end er at indrømme sine fejl og mangler, er det lige så vigtigt at være beslutsom og at vide, hvor~~ man kamper til det sidste for at.~udrydde dem. Fejl, svagheder og af-$.. vigelser.solll ikke spores og be- ';;~.; kæmpes i tide og med revolutionære;'~! metoder. skaber gunstig grobund for fjendens aktiviteter og bliver kilde til revisionistiske grupper, tendenser og platforme. "Enhver slaphed, ethvert misbrug og liberalisme,undervurdering af fejl og mangler," lærer kammerat Enver Hoxha os, "forårsager uvurderlig skade og skaber en rådden situation. Ingen undtagen fjender ønsker noget sådant. Men det kunne ske, hvis vi ikke alle står samlet som en mand omkring partiet for at bekampe disse manifestationer." 5) Partiets konsekvente. revqlutionære og helt klare standpunkt mod antiparti grupper har været afg~

8 rende for dets ml linie og enhed overfor antiparti grupper, når det lykkedes sådanne grupper at blive dannet indenfor dets rækker. Den fare, de udgør, er altid blevet vurderet korrekt,' og de er blevet bekæmpe t og fuldstændig knust for at forhindre dem i at blive til modsatte tendenser og linier. Der er. ingen tvivl om, at kampen mod antipartielementer, grupper og synspunkter lige som hele klassekampen indenfor partiet er en ideo logisk kamp i begyndelsen. Gennem denne kamp, som er fortsat selv ef ter at denne eller hin gruppe er blevet knust,og deres antimarxistiske syn er blevet afdækket og gendrevet,og der er skabt dyb o- verbevisning blandt konununister og det arbejdende folk om den fjendtlige karakter af de synspunkter, som har fået forrædere tii at hane le mod partiet og den socialistiske orden. Men den ideologiske kam} opfylder aldrig fuldt og helt sit formål, hvis ikke den er' ledsaget af organisatoriske og politiske forholdsregler. Som kammer-at Enve; Hoxha fortæller os: "Partiet har aldrig undladt at anvende tåimodi. ge forklaringer og overbevisning overfor dem, som bedrog o~ slog ind på en antiparti og anti-folkets vej, men når bægeret var ful og kendsgerningerne var indlysend smed det dem uden tøven ud af det rækker, og de der havde konspireret blev overgivet til domstolene som endda dømte nogle af dem til døden. Fjenderne græd over dem, mens folket glædede sig over at r. ve gjort op med disse f'orrædere. 6) Dette er et fuldstændigt revolutionært standpunkt, Revolutiom og proletariatets diktatur kan il

9 undgå' at anvende vold mod fjender af partiet, folket og socialismen. Modsætningen mellem os 0!J fjenderne kan ikke løses på anden måde, at forsøge at løse disse modsætninger som modsætninger indenfor folket betyder at henfalde til idealisme til religiøs overbærenhed at give afkald på klassekampen. Den vigtigste ting er, at i AAP har kampene mod fjendtlige elementer og grupper altid væreb'~!.~incipfast, og den har aldrig fåe1:-aov til at degenerere til en kamp mellem enkelte individer. Denne kamp er ikke kun blevet ført af Centralkomiteen, men af hele partiet og af hele folket, der altid har været med partiet for at afdække og fuldstændigt knuse de antimar~stiske og antisocialistiske aktiviteter og synspunkter. som en eller anden fjendtlig- eller forrædergruppe har. Det er derfor at denne kamp altid har haft succes. Også på grund af dets faste revolutionære og konsekvente standpunkt mod enhver indblanding udefra har AAP været beskyttet mod faren for katasrofale splittelser og skabelse af fjendtlige linier og tendenser. Kun et sådant standpunkt muliggjorde tilintetgørelsen af de jugoslaviske revisionisters forsøg på at ændre KociXoxe gruppen i en antimarxistisk retning, efter at denne gruppe var blevet en fraktion i partiets ledelse med indflydelse i hele partiet. Kun et sådant standpunkt kunne forhindre, at denne trotskisti'ske, revisionistiske strømning l ikviderede partits marxistisk-leninistiske linie. De forsøg på,at splitte Centralkomiteen og partiet for at påtvinge AAP denneantimarxistiske kurs, som Krustjof-revisionisterne foretog direkte og igennem Liri Belishovo og Koco Taslko,blev ligeledes knust. De ydre fjender, af marxismen-leninismen har altid understøttet forræderne i voreg parti for at bruge dem til at så splittelsens og revisionismens sæd i partiet, hvilket.også var tilfældet med afsløringen og knusningen af d~n sidste fjendtlige gruppe. Men hver gang,. når fjenderne ~r sti~et sverfor partiets faste standpunkt med ikke at tillade indblanding af nogen art udefra og alti~ forsvare sin marxistisk-leninistiske linie, har de bræn?t fingrene. Dette faste standpunkt og denne kamp har udviklet partiets årvågenhed og klasseholdning, har lært det, at d'm eneste sikre vej man -kan følge er en konsekvent korrekt revolutionær linie. er at arbejde med og~j.øre denne linie ud i livet på en Jafhængig måde pa grundlag af marxismen-leninismen. hvilket er det eneste kompas for ethvert ægte arbejderklasse-parti. Uanset hvad fjenderne-siger. har AAP aldrig været talerør for dette eller hint udenlandske parti, men en trofast forsvarer af marxismen-leninismen. "Uvis et parti ikke er ledt af marxismen-leninismen," sag:le k<:"mmeratenver Hoxha på et møde med partiaktivister fra Vlora-distriktet, "kan det ikke have en klar og konsekvent strategi." 7) Hvad gemte sig bag de fjender, som dukkede op i partiets rækker? Den 7. kongres definerede forræderne i den sidste gruppe som "politisk og moralsk degenererede, borgerliggjorte elementer, som havde kapituleret overfor presset fr~ de ydre og indre fjender, og overfor

10 den.:lnternationale imperiålismes,og revisionismesideologfske indk~edsning og aggression ~ 8) Det-' te er almindeligvis, hvad alle fjeri~er;o.afsløreto~, smadret 'af vort parti.er blevet. For,i'ip~tie't' altid harket'ldt disse hovedarsager,til forræderi og den nære forbindelse mellem ',".,"-,,o...' forræderi og det fjendtlige tryk rettet mod partiet af fjendtlige, kræfter indenfor og udenfor landet. har vort parti altid forbw'ldet kampen mod fjender og fjendtlig aktivitet i dets egne rækker med kampen mod klass~fjenderne, savel indre som ydre, imod imperialismen' og socialimperialisme,n imod ~l reaktion og revisionisme, i international m~lestok. PA visse t t dspunkcer- har presset fra de ydre fjenders aktivitet, såv('l som den :fjendltge aktivitet i, partiets egne rækker, stillet partiet ansigt til,ansigt med vanskelige situationer. Disse har været ')!J er meget farlige for partiet, men disse problemer og farer har ikke faet partiet til at vige og opgive defsmarxistiske-ieninistiske generallinie. dets faste revolutionære linie pa det internationale og udenrigspolitiske omrade. [LASSE~EN I PARTIET'ERRETTET MOO ETHVERT UDTRYI:, sæ ER FREMMED FOR DETS IDEOLOOI. POLITI" 00 1:<»4- MUNISTISrE NORMER. Den klassekamp. som partiet har ført og uophørligt fortsætter med at føre indenfor dets egne rækker, imod udtryk, der er fremmede for dets ideologi, linie og proletariskenormer, udtrykt, i 'kommw'listernessynspurlkter, opførsel,og'akti-,vitet, i arbejdet I,en eller anden grw'ldorganisatioo eller i et ledende organ. har altid haft og vil altid have stor betydning'foratsikre en stadig korrekt 'marxistiskleninistisk linie" en stålsat ideologisk og organisatorisk'enhed og medlemmernes kommunistiske kval i- " teter. Det mil slas fast fra starten, at det er umuligt at W'ldgå,at der kommer nogl'efremmede udtryk. nogle negat,ive fænomener, i: partiets afdelinger eller ledende' "organer eller i kommunisternes rækker, sålænge kampen mellem den socialis-' tiske vej og den kapitalistiske vej, mellem socialisme og kapitå~,","... lisme, ~aser voldsomt i interna-' tional målestok, og 'det ikke etafgjort. hvem der Vil vinde. HA~ let med denne, kamp' er. at 'de fremmede,symptolllerikke, får overvæg't'.: -, men tilintetgøres, så'de ikke'bli~: ver tiluhelbredeltge sygdomme,. ' som vil oversv~ arbejderklassens parti og ændre det til et borgerligt revisionistisk parti, som det skete med sovjetw'lionet'ls kommw'listiske parti 0'1 andre tidligere kollmllinistpartier. DettemA'l kan kun nås med revolutionære metoder, ved at bekæmpe ethvert fjendtligt udtrylc s_en med dets rødder. Fordi hovedmalet med klassekampen i partiet er at sikre udførelsen af'partiets linie, en linie, hvis vigtighed har været og stadig er bevist gennem praksis, må hovedslaget rettes mod enhver opfattelse,handling eller hvilket som helst andet, der forhindrer crennemf'øt-elsen af partiets beslutnin-

11 fferos direktiver og skader dets politi!<.. Vort parti har ledelsen. Den 7. kongres sloq fast, at par t i ets ledelse kun er total "når dets marxistisk-leninistiske ideologi og pc-litik, dets beslutninger og direktiver bliver succesfuldt udf~rt p,j,alle områder og i alle retnill- ~er. i st~t~organerne og i økono- ~ien. k~lturen og hæren. når alle statens insti.tutipner og sociale org~.isationer. alle kadrene og det arbejdende folk er ledt i alle aeres handlinger af denne ideologi og politik og af disse direktiver og beslutninger"'. 9) ~ommunister er ansvarligefor opnaelsen af dette mål. p~ den ene side er det påbudt dem alle at være eksemplariske i udførelsen af partiets linie. beslutninger og direktiver. og ingen afvigelser. uanset hvor små de må være. er til~ ladt. På den anden side er det enhver kommunists pligt vedvarende og yden at.give nogle indr~mmelser at bekæmpe ethvert brud han opserverer ved andre. Yanset hvem de er. Dette er grundlæggende kvalit~ ter. der har karakteriseret jet 0- vervældende flertal af medlemmerne og næsten alle partiet~ organisationer.1 al den tid det har.eksisteret. Imidlertid har en række kommunister og organisationer afveget fra dette eller hint direktiv, eller de har ikke ført en uforsonlig kamp mod afvigelser fra partiets linie, mod afvigerne e,ller partif jendtlige elemen~er. I enhver historisk periode er der.i enhver partiorganisation eller ledende organ opstået fejlagtige synspunkter. og de har stået i opposition.til det ene eller andet.lf partiet" direktiver. Tæt forb~~detmed kampen mod br-uddene på o~ a t'vigelserne i udførel sen af partiets li nie er Kampen mq<jbruddene pil. oq af.vigelsertie.i opbygninqen af partiets struktur, som udtrykker de marxi';ti'~kleninistiske principper og normer, der bestenuner partiets liv. Di, ;<;e to kampe smei ter sammen.til en. Der k an Lk ke. eksistere et arbejderklassens parti med et korrekt marx~stisk-leninistisk grundlag uden kommun istiske or-qan i sa tionsprincipper og normer. Da ~ovjetunionens kommunistiske part"i afveg fra den leninistisk-stalinistiske ideologi og politik, frasagde det sig samtidig den revolu tionære anvendelse af de marxistisk-leninistiske or- 9ani sation sprinci ppe r. ':om blev omdannet ti ; Jøde ' ormularer. Derfor fremhævede AAP~ 7. kon- '!re., at t er at for ar ~uljende par::- '1:nii1i~~5s~fi>~ir"lCiP- t i e t s ube str-i-ie ri qe ledelse h,lt' den trof~ste revdl~ti~ære udførelse ",i sjvel de ts polit'lgk,elime S~~d~=S per' og 'normer'afgøl'efl'~,-, be t ydn i.nq, På samme måde' som d~n p0litiske linie kan principperne og normerne også kun blive anvendt på denne måde, hvis der bliver ført klassekamp indenfor partiets rækker. Den fortsatte styrkelse af partiets grundorganisationers ledende r-olle med det formål at anvende den marxistisk-leninistiske lære: "Grundorganisationen må stå i spidsen for att, så vi kajl være i overensstenunelse med princippet om, at partiet leder alt". 10) er blevet og.vil fori:sat udvikles.gennem klassekampen.

12 '!Jerog direktiver og skader dets poll til<. ' Vort parti har'ledelsen. Den 7. kongres' slog fast. at partiets ledelse kun er total "når dets marxistisk-lenlnistiske ideologi og pcli tik, dets beslutninger og direktiver bliver succesfuldt uc!fort pj. alle omr iider og i'alle retnillcer, i st at sor-qanerme og i økono- ~ien. k~lturen og hæren. n~r alle statens insti,tutioner og sociale org~,isationer. alle kadrene og det arbejdende folk er ledt i alle aeres handlinger af denne ideologi og politik og af disse direktiver og beslutninge,r-. 9) Communis~er er 'ansvarlige for opnåe Isen af dette mål. p~ den ene side er det pabudt dem alle at være eksemplariske i l.idførelsen af partiets linie. be!iilutning,erog direktiver. og ingen afvigelser. uanset hvor s~å de må være. er til~ ladt. på,~en anden. side er det enhver kommunists pligt vedvarende og ud~ at,give nogle indrommelser at bekællpe ethvert brud han opserverer ved andre. uanset hvem de er. Dette er grundlæggende kvalit~ ter.,der har karakteriseret ejet 0- vervældende flertal af medlemmerne og næsten alle partiet~ organisationer.,,1 al den tid det har,eks.isteret. Imidlertid har en række kommunister og organisationer afveget fra dette eller hint direktiv. eller,de har ikke ført en uforsonlig kamp mod afvigelser fra partiets linie. mod afvigerne e.ller partif jendtlige elemen~er. I enhver historisk periode er der.i enhver partiorganisation eller ledende organ opstået fejlagtige synspunkter, og de har st~et i opposi tion til de.t ene eller andet af par t i.et s direktiver. Tæt Por-bun de t med kampen mod br~ddene på og afvigelserne i udførelsen af partiets linie er k,ainpen mo<;!'bruddene p,'log af.vigelserne, i opoygninqen af partiets struktur, som udtrykker de marxi5ti~kleninistiske principper og normer. der bestemmer' partiets li v. nl sse to kampe smeiter sammen til en. Der kan ikk~ eksistere et arbejderklagsens parti med et korrekt marxiqtisk-leninistisk grundlag uden kommun i sti ske organ isa tionsprincipper og normer. Da Sovjetunionens kommuni sti ske parti afveg fra den leninistisk-stalinistiske ideologi og politik. fra sagde det sig samtidig den revolu'tionære anvende lse af de marxistisk-leninistiske organisationsprincipper. <om blev om-. ' dannet ti l døde formularer. Derfor fremhævede AAPs 7. kon- 'Jr<:sa t t er, at' for,jt ~u~dende part i.et s ube str-ice riqe li'delse har <len t r-ofast e reydlu"ti&-;æfe'u<.lførelse df save i dets' polihslo;eli~ nie so!lid~ts'leni'flicf'isk~'~~ir'lc'ipper- o~;~arrher :-af9øl:;ifi~~ti~tydning. p~ sammem~de' som d~n p0litiske linie kan principperne og normerne ogsa kun blive anvendt p~ denne made. hvis der bliver ført klassekamp indenfor partiets rækker. Den fortsatte,styrkelse af partiets grundorganisatiqners ledende roll'e med detform~l at anvende den marxistisk-len:i.nistiske lære: "GrundO~ganisationen m~ stå i spidsen for a lt, så vi kasl være i overensstemmelse med princippet om, at partiet,leder alt", i.o ) er blevet og,vil fori:sat udvikles,gennem klassekampen.

13 AAPs 7.kongres,som opsummerede erfaringen fra disse kampe og som har taget de behandlede svagheder i betragtning,stillede den opgave,altid eftertrykkeligt at bekæmpe ethvert fænomen,som forhindr~r grundorg;mis~tionerne i, at blive "flammende,revolutionære' hjerter,hvor' klasset'ænkninge1\, den proletariske 'idelo!jiog det, marxisttisk-leninistiske mod er fremherskende i løsningen af ethvert problem"og sdm"til stadighed har initia'tivet i hænderne." En uophørlig kamp mod forskelli_ ge udtryk, som svækker partiets distriktsfo~samlingers og hærens partikomiteers ledende rolle er og bliver fortsat ført i vort parti, med det formål at sikre at denne rolle altid garanteres og forbedres. Af qenne grund kt\i!vedepartiets 7. kongres at specielt den fejlagtige tendens, der var kommet til udtryk i nogle tilfælde,at sætte de led~nde.,organer over For-samlingerne, at overvurdere de ledende organers rolle og undervurdere forsamlingernes roll.e, såvel som at tillægge partiapparatet funktioner, som tilhører de valgte organer må ophøre. Essensen af denne kamp 'har været og er at sikre den størst mulige kollektive.ånd ide ledende organers aktfviteter. Som kammerat Enver Hoxha udtrykte det på den 7. kongres: "Den, koliektive ånd spille'z,den afgørende rolle i udførelsen af.partiets ledende rolle", fordi det.på denne måde er muligt at undgå bureaukrati og egenmægtighed, og man undgår fordrejelser og grove brud på partiets linie,sikrer den mest fuldstændige udførelse af dets beslutninger og direktiver. AAP har opnået betydningsfulde resultater i den uafbrudte styrkelse af medlemsskarens proletariske sammensætning. I vort land" som slog ind,på den sociali.stisxe vej med en meget tilbagestående social. økonomisk, kulturel og uddannelsesmæssig tilstand, er kendsgerningen den, at i,1970.udgjorde ka.unister fra arbejderklassen den største gruppe i partiet.den hurtige forøgelse af kvindernes antal i partiet,som idag udgør mere end 27% af dets medlemmer,dette er virkeligt store sejre. Også den kendsgerning at antal-, let af kommunister fra kooperativ~ bøndernes rækker stadig vokser, kooperativ-bønder der,som deres kammerater fra arbejderklas,sen, kæmper med høj revolutionær ånd for.kommunismens sag,er ingen lille sejr. Si!.dannesucc~sser og sejre ville ikke være mulige uden. ilassekamp.' indenfor, partiets rækker.j:ampen. har været nødvendig for at,oyervinde den tilbagestående indstilling hos en.del ka.munister o~ i ericeltegrundorganisationer særligt til optagelsen af unge arbejdere og kooperativister og især unge. kvinder,til hvem.an ikke altid har haft fuld tillid i retning af deres revolutionære beslutsomhed og evner. J:aapen har været og vil altid, ifølge instruktionerne fra den 7.kongres,være rettet,koncentreret mod synspunkter,so. angriber det fundaaen tale sp.rgsllal vedrørende optagelse i partiet: kvalitet.

14 Vort parti har aldrig set optagelsen af kandidatmedlemmer som kun værende et. spørgsmål om deres status som arbejder eller kooperativ-bonde.det har forbundet. dette spørgsmål med en række andre vigtige spørgsmål.om klassekarakt~r,som gør kommunisten til en proletarisk fortropskæmper,loyal til det sidste for kommunismens sag,uovervindelig overfor fjender, vanskeligheder og forhindringer og gør ham opofrende og fast besluttet på at udføre partiets linie for enhver pris: Disse spørgsmål er kandidaternes ideologiske og politiske forberedelse til optagelse som partimedlemmer:deres fremragende indsats ikke kun i deres faglige opg~ver,men også i deres politiske og sociale opgaver, deres revolutionære holdning og opførsel på arbejdet,i samfundet og i famili~ deres efterprøvelse i hårdt arbejde,i vanskelige situationer, i de almindelige revolutionære akti vi-. tetex:,i klassekampen, osv. Partiet har.systematisk og i stadig højere grad ført kamp ~od holdninger, som tilsmudser den "kom.- munistiske morals renhed. tampen er ført,for at kommunisterne k~ vedblive at være revolutionære fortropskæmpere og-for at virkeliggøre de marxist-leninistiske principper,således som det endnu engang blev understreget på partiets 7.kongres:"Uden de enkelte kommunisters rolie som"fortrop,kan der ikke eksistere et arbejderklassens fortropsparti,vil der ikke være noget parti til at lede folkets masser".ll) Vores parti vil aldrig affinde sig med sådanne holdninger, som vanærer kommunisternes kampånd; og det har aldrig gjort det. Gennem medlemmernes eksempef'som fortropsrevolutionære i kamp~n,på arbejdet,i deres opførsel i samfundet,når de møder vanskeligheder og forhindringer,når der må ydes ofre og når de står ansigt til ansigt med fjenden,overalt har p~ tiet vundet folkets hjerter,har altid skabt og opretholdt tætte forbindelser med folkets brede masser,det har mobiliseret og mobiliserer dem i revolutionen,i opbygningen af socialismen og i forsvaret af moderlandet. De fremmede synspunkter af enhver art,som er blevet bemærket og som fortsat bemærkes hos nogle grundorganisationer og enkelte kammunister,har deres rødder i opfattelser,som er fremmede for partiets proletariske ~deologi og for den marxistisk-leninistiske filosofi. Derfor er det. i kampen mod -de konkrete udslag af fremmed tankegang,som ses i grundorganisationer og hos partimedlemmer,nødvendigt på samme tid at afdælcke,ramrne og knuse de essentielt reaktionære, fremmede opfattelser og deres ideologiske rødder,som findes. i kommunis,ternes hoveder og som har givet anledning til disse udtryk. Endvidere er klassekampen indenfor partiet forbundet med og kan kun være tæt forbundet med klassekampen i folkets rækker mod skavankerne fra det.gamle samfund, mod småborgerlig psykologi og alle efterladenskaber af gamle reaktionære itleologier,mod bagstræberiske

15 vaner.den er ligeså for~undet med kampen mod den borgerlig-revisionistiske ideologiske aggression. run en sådan organi~ forbindelse giver vores klassekamp mod reaktionære ideologier, gamle og nye, mest mulig kraft; destruktiv på den ene side og på den anden omformende og opbyggende. Den organiske forbindelse er nødvendig for at beskytte partiet og proletariatets diktatur mod fjenderne, som efter Stalins død greb det sovjettiske parti og dets stat i struben' og kvalte det. Dette var muligt på grund af at partiet og,staten var blevet forkalkede og, ~ureaukratiske og havde opgivet kampen mod det gamle reaktionære og i det hele taget den revolutionære klassekamp. Hvis klassekampen indenfor partiet ligesom klassekampen i det hele taget skal bære frugt, må endnu en betingelse opfyldes: Klassekampen må altid være i offensiven, den må ikke vente på at fremmede synspunkter dukker op for så at bekæmpe dem; men kommunisterne skal forberedes ideologisk og politisk godt til en sådan kamp, således at de altid ser og bedømmer sager og løser problemer ud fra,et proletarisk klassestandpunkt på grundlag af partiets marxistisk-leninistiske ideologi og politik og den dialektiske materialisme, og således at intet Slipper forbi dem "ubemærket" og ubekæmpet. Den bedste måde at forberede kommunister, så de kan føre klassekamp såvel indenfor som udenfor partiets rækker korrekt og konsekvent, er at de har et indgående kendskab til og har optaget alle partiets direktiver og normer i sig at de studerer~og mestrer den marxistisk-leninistiske lære og forbinder den tæt med partiets lære, og at de hærder dem selv som revolutionære i arbejderklassens skole. Jo mere indgående og fuldstændig den ideologiske og politiske kommunistiske opdragelse er, jo større er deres beslutsomhed, jo større er.. deres evne til at forsvare og an~ vende marxismen-leninismen dg partiets linie, jo større er deres evner til at være fortropskæmpere til de.t sidste og til at lede kampen på alle områder og felter. Den kommunistiske opdragelse af partimedlemmerne er et omfattende og sammensat arbejde, der som ethvert andet bliver udført med stædig hårdnakkethed, der overvinder alle vanskeligheder og problemer, og som også nedbryder tilbagestående begreber. I centrum for. arbejdet med den kommunistiske opdragelse står studierne af den JIlarxistisk-leninistiske teori. Uden at mestre denne kan intet arbejderklassens prat i spille sin ledende rolle i revolu~ tionen cg i opbygningen af socialismen. Partiets 7. kongres fremhævede endnu engang den absolutte nøqven~. dighed af studiet af den marxistisk-leninistiske teori, og den fordømte ethvert udtryk for undervurdering af og ligegyldighed overfor denne kendsgerning og udtalte: "Ingen må sige, at han ikk.e har tid til at studere. Den kommunist, som ikke er interesseret i at studere og udvidde sin horisont; som ikke gør sig nogle anstrengelser med at prøve at gøre sig bekendt med og mestre partiets rige erfaringer,

16 han vil snart miste sin kraft og vil ik.ke være sin opgave som fortropskæmper voksen." 1.2) En ubetinget forudsætning for at' mestre marxismen-leninismen, er me-' toden med at lære den at kende i de uforsonlige sammenstød mellem på den ene side den revolutionære mater~alistisk-dialektiske teori og 'partiets proletariske politik og på den anden side borgerlige teorier og politikker af enhver slags, såvel som i kamp mod enhver slags gamle idealistiske og metafysiske begreber, som udtrykker sig i nogle holdninger og handlinger hos kommunister. En anden ubetinget foruasætn~ng er anvendelsen af metoden med at forbinde.reorlen tæt med praksis, med revolutionære handlinger. AAP har.altid sat disse to metoder som grundlag for dets arbejde med medlemmernes komm~istiske opdragelse og bekæmpe t enhver.afvigelse fra denne vej - den eneste korrekte vej for den virkelige tilegnelse,af '1II~1Ci~men-leninismen: Vort parti har al tid. J, agt vægt på. og den 7. kong~' understregede endnu engang, at kommunister har brug f~r den marxistisk-leninistiske teori; ikke for teoriens skyld, men for at de kan blive i stand til at kæmpe, 'målbevidst gennemføre revolutionen, færdiggøre opbygningen af det socialistiske samfund, føre klassekamp korrekt og modigt og ikke-give efter for fjendernes pres og andre besværligheder. Critikog selvkritik er et magtfuldt og prøvet våben til at gennemføre klassekampen med succes indenfor partiets rækker. Dette våben tjener til at påvise fejl og mangler og til at forhindre handlinger, som er fremmede for partiets ideologi, linie og normer. Derved supplerer det også den kommunistiske skoling af partiets medlemmer. Kritik og selvkritik er en meget god målestok til at vurdere, hvorledes klassekampen bliver ført i partiet. Der hvor der uden frygt og tøven bliver ført en korrekt, principfast og alvorlig kritik og selvkritik af enhver kommunist, d~r,kan de sygdomme, som truer partiet,'ikke vinde indpas, og klassefjendens arbejde kan ikke få 0- vertaget. Dette sikrer kommunisternes fortropsrolle, og det, sikrer, at beslutninger og direktiver fra partiets grundorganisationer og partikomiteernes plenarer bliver fulgt. Kammerat Enver Hoxha lærer,os, at "situationen i partiorganisationerne er kun i orden, når tingene bliver diskuteret tilbunds - når kritik og selvkritik bliver gennemført fra et korrekt partistandpunkt - når meninger ~ arbejdet bliver udtrykt - når foi'slag og ideer bliver fremført; med andre ord når livet syder og bobler, og ikke når der hersker sti"lhed 13) Kampen mellem forskellige meninger indenfor partiet er aldrig skadelig, hvis blot den er baseret på partiets, arbejderklassens og socialismens interesser. Den er tværtimod både nyttig og nødvendig, fordi den styrker part~ets militante revolutionære enhed, gør det lettere at afdække,og bekæmpe fejl og mangler, krænkelser og fordrejninger af linien, og gør det let-

17 tere at tage korrekte beslutninger. Den korrekte måde, hvorpå klassekampen føres indenfor det kommunistiske parti, kræver, at rettelser af kommunisternes fe~l bliver fulgt op af revolutionær retfærdighed og hårdhed og ikke af opportunistisk eftergivenhed, at enhver kommunist, som der biiver taget disciplinære forholdsregler overfor, bliver prøvet'mere end. andre kommunister, og at partiets grundorganisationer direkte' skal lede denne pr~ve. tlassekampen viser også forskelle: på den ene side retter den fejlene hos de fleste af dem, som vakler eller som ligger tilbage for deres kammerater. På,den anden side udskiller den de uforbederlige. Sidstnævnte er folk, som har smuglet sig selv ind. i partiet. De har ikke haft og har ikke været i stand til at skaffe sig alle de kvaliteter, en kommunist må have, eller de har mistet disse kvaliteter på revolutionens besværlige vej. De har kort og godt kapituleret overfor fjendens pres.eller overfor vanskelighederne. Der er kun ~n vej for de uforbederlige: udstødelse af partiets ræ~ker. Ligeså betydningsfuldt som partiets behov for nyt blod er, således at det kan forblive et revolutionens parti, et proletarisk ledende parti - ligeså stort er dets behov for at rense sig for dem, som har mistet deres revolutionære kvaliteter. Det er ingen tilfældighed, at Lenin kalder udrensninger en lov for udviklingen 'af ar-bejder-k Lassens revolutionære parti. Vort parti har aldrig tilladt blødhed, liberalisme eller sentimentalitet i udførelsen af denne lov. Der er også et andet meget vigtigt kendetegn ved vort partis gennemførelse af partirensninger. I modsætning til mange andre partier har masseudrensninger aldrig fundet sted. Dette..er forbundet med det faktum, at i vort partis rækker har fraktionelle tendenser og oppositionelle linier aldrig haft succes med at tage form. Kampen for at knuse sådanne ville have med-' ført masseudrensninger. Renselser af vort parti er blevet udført, jævnligt ved udøvelsen af principperne og normerne i partiets love. I vort parti er udrensning en, revolutionær klasseproces, som bliver udført på basis af det indre partidemokrati, såvel som ved at, høre på,masserne~ ~g d~t arbejdende folks vurdering., _ af' d~tte r~ eller '. hint partimedlem. FARER, SOM TRUER PARTIET" OG lam- PEN' MOD DEM. Hvilke farer er det,som truer partiet~'og som det har 'bekænpe t og stadis bekæmper for at forblive arbejderklassens revolutionære parti? Partiets 7.kongres fremhævede' at."den klassekamp,som er blevet ført under hele partiets liv,så vel som i den den seneste tid,har vist at hovedfaren for vort parti og for hele den internatiol!le kommunistiske og arbejderbevægelse,har været og er stadig højreopportunismen,revisionismen."l4} Alle de fjender og forrædere, som er dukket frem fra partiets række~ har været højrefolk.i de fjendtli-

18 sre højreopportunisters synspunkter ~g praksis ser vi afspejlingen af,presset fra den indre og ydre klassefjende i overensstemmelse med de konkrete historiske tidspunkter og betingelser. Under den frontale klassekamp, som partiet har ført både indenfor og udenfor sine rækker,har det aldrig tilladt fremkomsten af det snavs,som højreopportunisme kan trives LDet har bekæmpe t,højreopportunisme først og fremmest i dets fjenders synspunkter og handlinger.hen partiet har også bekæmpet opportunistiske symptomer, som er fremkommet i vort folks arbejde. Liberalisme,som er et tydeligt uc t r-yk for opportunisme,er blevet tildelt hårde slag; Det faktum,at liberalismen aldrighar været istand til'at slå rødder og blive en sygdom i vort parti,bekræfter.hvor korrekt og frugtba~t kampen imod den er blevet ført.,de magtfulde slag ha~, været og er rettet også ~od burokratisme. Oen bitre erfaring fra Sovjetunionen'~ Kommunistiske Parti beviser;at burokratismen er en lige så stor fare som libe~alismen for arbejderklassens parti ved ~agten. Hvad skete,der i uette parti? Grundorganisat,ionerne og partiorganerne blev gradvist fortrængt fra deres ledende,rolle, som organer for den kollektive ledelse. Hele ledelsen,blev koncentreret i hænderne på de berygtede "apparatchik{".og således blev det burokratiseret fra centrum til basis. Alt blev besluttet af disse apparater,som hundsede med hele partiet og arbejderklassen.khrusnchev og kompagni benyttede dette til at gennemføre kon traz-evoj ut i onenj men s partiet og arbejderklassen var ude af stand til at forhindre forræde~ ne i at gribe statsmagten og genindføre kapitalismen. Overfladisk set fremstår burokratismen som "venstre"orienteret, når den træder demokratiet under fode i partiet og staten, tramper på kommunisternes og folkets store rolle,gøres det angiveligt i navn af "udførelsen'af direktiver,principper,lov og ordrer".hen dette udseende forandrer ikke dens hø jr-eorienterede indhold, dens natur, som et springbrædt for kapitalisme og revisionisme.burokratismen er en fjende af partiet,proletariatets diktatur og af den proletariske idelogi.den udgør ligesom liberalismen en fare,der leder til partiets og den socialistiske stats forvandling til et borgerligtrevisionist,isk parti og stat.det er et faktum. at liberalisme og burokratisme.sum sygdollulieog farer for et arbejderklassens parti ved magten,aldrig optræder adskildte, men altid er indfiltret i hinande~ 'Den ene supplerer den' anden, de er grene af det samme træ.liberalisten'er også burokrat,ligesom burokraten også er liberalist, alt afhængig af situationen. For hverken den ene eiler den anden ledes af revolutionære principper, men af øjeblikkets interesser,personlige interesser. Begge er,afhængig af situationen,konformister,krybere, pragmatikere, kompromismagere, arrogante og så videre. Partiet lærer os,at vi skal være på vagt overfor højreoppor-

19 som tinismen og'bekæmpe den,ikke kun når 'den ytrer sig som liberalisme og burokratisme,men også når vi ser dens produkter,så som: teknokratisme,intellektualisme, konformisme,kryberi,ligegyldighed, osv. Opportunismen viser sig og opererei' i alle slags forklædninger. Under kampen mod højreopportunismen har AAP aldrig og vil al-.drig se bort fra kampen mod de farer,som venstreopportunismen, sekterismen og anarkismen udgør. Ikke kun fordi disse farer, hvis de overses og ikke bekæmpes,kan få konsekvenser, der er lige så skadelige,som højreopportunismen,liberalismen og bur-okr at Lsmenj men også fordi højreopportunismen ofte viser sig i "venstre"forklædning. vi ser ogsj "venstre"opportunistiske, sekteriske udslag i nogle \lpport:unist~rspr.:lksis.påden måde vil <le Fr-ems t å "revolutionære", "!,I'incipfJste"og"strenge" i udført.'! sen.:lfprincipper og direktiver. LJvnll" form ror- "venstre"opportunisme er lige så skadelig som liberal.isme,burokratisme og konservatisme. Ihukornmende at hovedfaren og fjenden er højreopportunismen, revisionismen,og mens vi bekæmper denne fare i a;lle dens forskellige former og udtryk;vil vort parti også resolut bekæmpe "venstre"opportunismen,sekterismen. Kampen mod begge retninger er den eneste korrekte metode for klassekamp i ar-be jder-k Las sens revolutionære parti.ensidighed er uforeneligt med marxistisk-leninistisk dialektik, som er grundlaget for partiets linie 0g.pr~ksis ' Ved at anvende disse revolutionære principper, metoder og praksis i ledelsen af klassekampen i partiet, vil AAP altid forblive arbejderklassens revolutio~ære parti og lede det albanske folk med sikre skridt i opbygningen af det socialistiske samfund og kommunismen. 'Ioter: l. K3pport til AAPs 7.kongres,lo~ -. Rapport til MPs 7.kongres,79. l. R~pport~r og t.:ller,l967-gs,29..r. Af slut t en de t ale til det 7. plenum i MPs centralkomite. 29 mdj, R_\pporterog taler, ,2b4. 6. Rapporter og taler,lq68,39. 7~ Tale holdt d.21.m~rts, Rapport til AAPs 7.kow:res, Le:'. g. RJ::JF:1rt til AAPs 7.konc:res,77. l..;. In ll.l.'q 1:11 di s ku s s i.. )nen Pul~:b;.!:t'oet unt1er MPs i centralkomite,d.5.marts,197j. ll. Rapport til MPs 7.kongres,84. l~. Rapport til AAPs 7.kongres,14~ 13. R.ipporter '9 t~lcr,l972-73,52. Ic!. Rapp or-t til MPs' 7. kongres, ros, s.imt t i qe noter henviser til taler.lf ENVER HOXHA. Noterne 1,2,3,9,11,12,14 henviser til de engelske. udgaver. Noterne 3,5.6,13 henviser til.lbanske udgaver. Noterne 4,7,10 henviser til AAPs centrale parti-arkiver.

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

DET HUMANISTISKE PARTIS TESER. Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring.

DET HUMANISTISKE PARTIS TESER. Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring. DET HUMANISTISKE PARTIS TESER Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring. Mennesket befinder sig, før det endda tænker over sin egen oprindelse

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på.

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på. Konfliktdefinitioner Konflikt er modsætninger med affekt på. Ordet konflikt kommer fra det latinske conflictus, som betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. En konflikt er helt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den elektroniske udgave af bogen blev skabt af http://www.enverhoxha.ru

Den elektroniske udgave af bogen blev skabt af http://www.enverhoxha.ru Den elektroniske udgave af bogen blev skabt af http://www.enverhoxha.ru HRUSTJOVITERNE ENVER HOXHA HRUSTJOVITERNE Erindringer Forlaget Arbejderen Enver Hoxha Hrustjoviterne Oversat fra engelsk»the Khrushchevites«Forlaget»8

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Kommunistisk Forbund (M-L)`s program

Kommunistisk Forbund (M-L)`s program Kommunistisk Forbund (M-L)`s program (elektronisk reprint fra: Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister. For et revolutionært kommunistisk parti. KFML s baggrund og program 1970. København 1975) 1. KOMMUNISTISK

Læs mere

Salmer: 180 Hører til Dåb 448 177 Kom Sandheds konge 470 Lad os bryde brødet 438 Hellig 206 Vor frelser du som døde 178 Han står

Salmer: 180 Hører til Dåb 448 177 Kom Sandheds konge 470 Lad os bryde brødet 438 Hellig 206 Vor frelser du som døde 178 Han står Salmer: 180 Hører til Dåb 448 177 Kom Sandheds konge 470 Lad os bryde brødet 438 Hellig 206 Vor frelser du som døde 178 Han står Brød og vin er dagligdagens mysterier. For både brød og vin er håndgribelige

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Krigersystem. Herunder kan du se, hvad det koster, at købe grader og evner i disciplinerne: Pris for graden

Krigersystem. Herunder kan du se, hvad det koster, at købe grader og evner i disciplinerne: Pris for graden Krigersystem At købe sig op i krigersystemet Krigersystemet er inddelt i to niveauer. Først køber man niveauer i en disciplin (Smidighed, Styrke, eller Taktik). Når man køber et nyt niveau i en af de tre

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tale til højtstående embedsmænd i Koreas Arbejderpartis centralkomite den 6. april 2012

Tale til højtstående embedsmænd i Koreas Arbejderpartis centralkomite den 6. april 2012 KIM JONG UN: LAD OS PÅ STORSLÅET VIS FULDFØRE JUCHES REVOLUTIONÆRE MÅL, IDET VI VISER KAMMERAT KIM JONG IL VORES STORE ÆRBØDIGHED VED AT GØRE HAM TIL VORT PARTIS GENERALSEKRETÆR TIL EVIG TID Tale til højtstående

Læs mere

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Her er nogle udtræk (noter der ikke er kursiv er forfatterens egne oversættelser, på steder hvor oversættelsen er meningsforstyrrende):

Her er nogle udtræk (noter der ikke er kursiv er forfatterens egne oversættelser, på steder hvor oversættelsen er meningsforstyrrende): Er det forslag? Igennem mange år har jeg hørt, at der ikke findes nogen Du skal og det er kun forslag i AA. Som med mange halve sandheder, er det sådan, at hører du dem tilstrækkelig mange gange, begynder

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Version 1.01. Formular: Ophæv magi.

Version 1.01. Formular: Ophæv magi. Magiker magi Magiker formularer skal kastes ved at sige formularen og derefter effekten. Eks. Magisk pil 1 i skade. Men man kan ikke kaste en ny formular før ens energi har rettet sig selv op. Det tager

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 V/ Betina Inauen, Mindtools Første indlæg: Om modgang og det frie valg Fasten er den periode, hvor vi i kirken får fortalt om Jesu vandring i ørkenen,

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

INDHOLD FORORD KUN MARXIST-LENINISTERNE HOLDER REVOLUTIONENS FANE HØJT - OG FØRER DEN FREMAD

INDHOLD FORORD KUN MARXIST-LENINISTERNE HOLDER REVOLUTIONENS FANE HØJT - OG FØRER DEN FREMAD INDHOLD DEN NYE IMPERIALISTISKE STRATEGI OG FREMKOMSTEN AF DEN MODERNE REVISIONISME - Opportunismen - bourgeoisiets stadige forbundsfælle - Sejren over fascismen og imperialismens modoffensiv - Den statsbærende

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

KIM IL SUNG 100 ÅR. Den 15. april 2012 ville DDF Koreas grundlægger Kim Il Sung være fyldt 100 år. Koreanerne kalder dagen for SOLENS DAG.

KIM IL SUNG 100 ÅR. Den 15. april 2012 ville DDF Koreas grundlægger Kim Il Sung være fyldt 100 år. Koreanerne kalder dagen for SOLENS DAG. KIM IL SUNG 100 ÅR Præsident Kim Il Sung Den 15. april 2012 ville DDF Koreas grundlægger Kim Il Sung være fyldt 100 år. Koreanerne kalder dagen for SOLENS DAG. Den 15. april 2012 ville DDF Koreas nu afdøde

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Meditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011.

Meditation om Kærlighed og Medfølelse. af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011. Meditation om Kærlighed og Medfølelse af den 14. Shamarpa, Mipham Tjødji Lodrø, 2011. [Sætninger i parentes ( ) er indskudte bemærkninger af Shamar Rinpotje selv, mens sætninger i firkantet parentes [

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

Studieoplæg til "Teser om pædagogik og kristendom"

Studieoplæg til Teser om pædagogik og kristendom Studieoplæg til "Teser om pædagogik og kristendom" Udarbejdet af lærer Simon Kofoed Madsen "Teser om pædagogik og kristendom" findes på www.kpi.dk/projekter/teser-om-paedagogik-ogkristendom.aspx Studieoplægget

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere