Fjernvarme til lavenergihuse
|
|
- Jette Bech
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fjernvarme til lavenergihuse
2 Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation, der varetager varmeværkernes interesser. 98 procent af Dansk Fjernvarmes medlemmer er forbrugerejede eller kommunalt ejede varmeværker, som alle har det formål at tilgodese varmeforbrugernes interesser.
3 GODT BEGYNDT Siden vi fik varmeforsyningsloven for 30 år siden, har den danske opvarmningssektor udviklet sig til den mest effektive i verden. Det er især sket ved at samarbejde på tværs af matrikelgrænser og på tværs af kommunegrænser. Det er sket ved at kombinere kraftvarme, fjernvarme, vedvarende energi, naturgas og energibesparelser. Samfundsøkonomiske hensyn har på denne måde ført til, at over 60 procent af landets boliger nu er opvarmet med overskudsvarme og vedvarende energi via fjernvarme - og markedsandelen er stærkt stigende. Vi er på forkant med EU-krav EU-direktivet for vedvarende energi henstiller til alle lokale myndigheder at planlægge, hvor det vil være fordelagtigt at etablere fjernvarme og fjernkøling. Ideen er, at der i byerne er store besparelser at hente ved at samarbejde om at udnytte vedvarende energi til opvarmning, brugsvand og køling af bygninger. For nye bygninger henstilles det også, at de skal kunne opvarmes næsten helt uden fossile brændsler - og på den mest økonomisk fordelagtige måde - med enten fjernvarme, blokvarme eller individuelle anlæg.
4 På vej mod en CO 2 -neutral varmesektor Varmeplan Danmark 2010 viser, hvordan brugen af fossile brændsler til opvarmning er faldet drastisk, siden varmeplanlægningen startede i 1980, og hvordan opvarmningen stort set kan blive uafhængig af fossile brændsler inden Vi skal skifte fra oliefyr, elvarme og naturgasfyr til fjernvarme og individuelle varmepumper. Samtidig skal vi spare på el- og varmeforbruget og sænke temperaturen i varmeanlæg, hvor det er fordelagtigt. Elbesparelser har stor vægt, idet brugen af fossile brændsler til el er mange gange højere end til opvarmning. Denne omlægning er en stor udfordring, og kommunernes kommende strategiske energiplanlægning skal sikre, at det sker på den mest økonomiske måde for samfundet og varmeforbrugerne. Varmeplan Danmark 2010 viser, at det samfundsøkonomisk er mest hensigtsmæssigt at etablere fjernvarme i byområder og varmepumper på landet, hvor fjernvarme er for dyr, og hvor der er god plads til jordslanger. Ifølge Klimakommissionen kan Danmark blive uafhængig af fossile brændsler i 2050, og omlægningen vil kunne ske uden velfærdstab, hvis vi samarbejder om at gøre det på den mest omkostningseffektive måde. For energisektoren drejer det sig især om at finde den rette balance mellem energieffektivisering og anvendelse af vedvarende energikilder.
5 FJERNVARME OG VARMEPUMPER Det er særligt vigtigt at planlægge ny bebyggelse og omfattende energirenovering, da der er penge at spare ved at vælge de rigtige løsninger fra starten. Heldigvis stiller fjernvarme og varmepumper samme krav til bygningen. Begge forsyningsformer er dyre at etablere, men billige i drift. Begge fungerer bedst sammen med lavtemperaturvarmeanlæg og tunge bygningsdele, der kan holde på varmen og gøre køling overflødig. Når temperaturen i bygningernes varmeanlæg er lav, bliver varmepumpernes effektivitet højere. Fjernvarmenettet bliver mere effektivt, og fjernvarmen kan udnytte endnu flere lavenergikilder mere effektivt. Det betyder, at man ikke skal bruge hele budgettet til at energirenovere klimaskærmen, men finde en optimal fordeling mellem klimaskærm og varmeanlæg.
6 Fjernvarme i dag og for fremtiden Fjernvarmen er en forudsætning for, at vi i stor skala kan udnytte og lagre overskudsvarme fra elproduktion samt vedvarende lavenergikilder, såsom geotermi, vindenergi, affaldsvarme, lokal biomasse og storskala solvarme. I fremtidens energisystem bliver det en udfordring at udnytte den fluktuerende vedvarende energi. Der bliver behov for intelligente elforbrugere. De skal kunne aftage store mængder el, når prisen er lav, og slet ikke bruge el i de kolde vinteruger, hvor det ikke blæser, og vandkraften er sluppet op. Der bliver også behov for at opsamle overskudsvarme, når den er til rådighed. Den rolle kan kun fjernvarmen påtage sig. Det kan de individuelle husstandsvarmepumper ikke. De kan kun afbrydes i meget korte perioder. Valget mellem fjernvarme, blokvarme og individuelle varmepumper til ny bebyggelse bør derfor træffes i kommunernes varmeplanlægning og derefter indarbejdes i lokalplanen. Det bør ske ud fra samfundsøkonomiske kriterier og med øje for muligheden for at udnytte fremtidens lavenergikilder på en fleksibel måde.
7 VI HAR TRADITION FOR SAMARBEJDE I LOKALSAMFUNDET Hvis der ikke er mulighed for fjernvarme i en ny bebyggelse, kan man opnå næsten samme fleksibilitet, som fjernvarmen har, ved at etablere et fælles anlæg som nabovarme. Hvis flere er fælles om anlægget, bliver der råd til akkumuleringstank og reservekapacitet, så varmepumpen kan tages ud af drift i dage med høje elpriser. Der er således god grund til at bygge videre på den danske tradition for at samarbejde hen over hækken.
8 BYGNINGSREGLEMENTET kan KOSTE BÅDE KLIMA OG KRONER Det nye bygningsreglement er ikke helt på linje med EU-direktiverne og varmeforsyningsloven. Det er baseret på centralt fastsatte faktorer og regler, der ikke tilgodeser de lokale forhold og kommunernes planlægning efter varmeforsyningsloven. De praktiske erfaringer viser, at bygningsreglementet i nogle tilfælde virker mod hensigten. En bygning med fjernvarme vil - selv med god klimaskærm - kun lige akkurat kunne overholde kravet til normal energiklasse. Den samme bygning (med det samme varmebehov) kan imidlertid ændre status til lavenergibyggeri, hvis bygherren erstatter fjernvarmen med en varmepumpe og individuel solvarme inde på matriklen. I stort set alle byområder vil det fordyre byggeriet unødigt både for samfundet og forbrugerne. Det vil samtidigt mindske mulighederne for, at vi kan blive uafhængige af fossile brændsler. I områder, hvor fjernvarme er en hensigtsmæssig løsning, vil kommunerne via lokalplanlægningen i praksis påvirke bygherren til at vælge individuel opvarmning på matriklen ved, i henhold til bygningsreglementet, at skærpe kravet fra normal energiklasse til lavenergi. Det påfører både samfundet, lokalsamfundet og bygherren et tab. Særlig problematisk er det, hvis det lokale fjernvarmeselskab har forberedt nettet til den nye bebyggelse, og hvis et mindretal, der fravælger fjernvarmen, blokerer for at naboerne kan få fjernvarme. Det er især i de små bysamfund vigtigt for sammenholdet og for den fælles økonomi i fjernvarmen, at der er fuld opbakning til den kollektive forsyning. Ifølge bygningsreglementet kan bygningen også opnå lavenergiklasse med en husstandsvindmølle eller solceller på matriklen. Det vil normalt være billigere end at forsøge at overholde kravet ved at isolere yderligere, men det vil være en dyrere løsning for samfundet, fordi storskalaanlæg på elsiden ligesom på fjernvarmesiden er meget mere omkostningseffektive.
9 Tre ens huse med samme varmebehov, men i tre energiklasser Sol og varmepumpe varmepumpe fjernvarme Bedst for miljøet Varmebehov 7 MWh/år 7 MWh/år 7 MWh/år Brændselsforbrug 0,57 MWh/MWh 0,71 MWh/MWh 0,50 MWh/MWh Samfundsøkonomi Meget dårlig Dårlig God BR08 Klasse 1 Klasse 2 Normal BR10 Lavenergiklasse 2015 Normal (pil opad) Normal Kilde: Varmeplan Danmark 2010
10 MENS VI VENTER Indtil bygningsreglementet er justeret, og der er fair konkurrence mellem fjernvarme og varmepumper, kan kommunen i samarbejde med fjernvarmeselskabet til en vis grad afhjælpe manglen. Kommunen kan eksempelvis skærpe kravet fra normal energiklasse til lavenergienergiklasse generelt og dernæst dispensere fra sit eget krav, når bygherren vælger fjernvarme. Kommunens myndighedsbehandling efter varmeforsyningsloven vil samtidig sikre, at der kun vælges fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Dispensationen vil altså ikke forringe kravet til en samfundsøkonomisk fornuftig lavenergiløsning, og den vil ikke øge energibehovet.
11 BEDST OG BILLIGST FOR SAMFUND OG FORBRUGERE Kommunen kan stadig kræve, at alle skal tilslutte sig den kollektive løsning, når den er bedst. Pointen er, at det derved bliver billigere for alle. Denne mulighed er imidlertid i realiteten udhulet, da alt byggeri nu defineres som lavenergibyggeri og da lavenergibyggeri kan få dispensation. Men, da det fortsat er vigtigt for økonomien, at mange tilslutter sig de nye fjernvarmeledninger, skaber det usikkerhed om beslutningen, hvis et fåtal siger nej. Nogle få kan altså bestemme, at andre ikke må få fjernvarme. For at imødekomme denne usikkerhed kan fjernvarmeselskabet opkræve et byggemodningsbidrag til fjernvarmeledningerne, når et godkendt projekt dokumenterer, at fjernvarme er den bedste opvarmningsform. Forudbetalt byggemodning kombineret med fair konkurrence i forhold til bygningsreglementets energiramme, vil således fremme de lavenergiløsninger til lavenergihuse, der er bedst - både for samfundet og varmeforbrugerne. For de større varmecentraler (over 250 kw svarende til 50 lejligheder) skal varmeforsyningen godkendes af kommunen ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Her kan kommunen således ikke godkende individuelle varmeproduktionsanlæg, når fjernvarmen er bedst. Det betyder i praksis, at bygherren vælger at etablere flere solceller eller en husstandsmølle for at tilgodese bygningsreglementet.
12 Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler på længere sigt og måske endda inden Det er en stor udfordring, men hvis vi samarbejder om de bedste løsninger, kan vi gøre det uden velfærdstab. Omvendt bliver det dyrt, hvis vi ikke tænker os om. Merkurvej Kolding Tlf Fax
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk
Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser
Bæredygtig energiforsyning
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk
Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser
Lavenergi og fjernvarme
Lavenergi og fjernvarme Hvorfor fjernvarme til lavenergibyggeri Hvad skal der til? Hvad betyder det for ejer? Hvad kan AVA/Århus Kommune gøre? Lavenergi og fjernvarme Lovgivning Paradokser Byggeteknik
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm. Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Lavenergivarme 10 historier fra det virkelige liv 1. Som vinden blæser 2. Verdens mest energieffektive land EU direktiver med relation til CO 2 - om at spare CO 2 (og fossil)
Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022
Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6
TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Anders Dyrelund Rambøll Danmark
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Vejen mod det CO 2 neutrale bysamfund Varmeplanlægningen hjælper med at finde de rentable indsatsområder Anders Dyrelund Rambøll Danmark Indhold Målsætninger Hvor kommer CO
Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang
Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm. Det CO 2 neutrale bysamfund Lavenergifjernvarme og varmeplanlægningen. Jesper Møller Larsen Rambøll Danmark
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Det CO 2 neutrale bysamfund Lavenergifjernvarme og varmeplanlægningen Jesper Møller Larsen Rambøll Danmark Indhold Målsætninger Hvor kommer CO 2 udslippet fra? Hvordan reducerer
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø
Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...
Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Overordnede bemærkninger
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Den 20. marts 2015 Center for Byggeri Svar sendt pr. mail senest den 20. marts 2015 til: se2@ens.dk samt bos@ens.dk. HØRINGSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG
Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Effektiv varmeplanlægning
VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato
gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
Det åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN
KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER
Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2
Effektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme
CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Brændefyring og alternative løsninger
Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme
Behov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. april 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Aarhus Kommune har siden juni 2009 stillet krav om, at alle boliger
Grøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Reportage fra workshop i Odense den 3. februar 2011
Reportage fra workshop i Odense den 3. februar 2011 Baggrund for initiativet: I forbindelse med beslutning om skærpede krav til energiklasse 1 for nybyggeri i Århus Kommune i lighed med flere andre kommuner
Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Mødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 07-12-2010 Dato: 24-11-2010 Sag nr.: KB 263 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
#1 OKTOBER 2012. solvarme. Læs mere på s. 1. Danmark ønsker uafhængighed af. Læs mere på s.4
VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #1 OKTOBER 2012 solvarme En indlysende grøn fjernvarmeløsning Læs mere på s. 1 energiaftalen Danmark ønsker uafhængighed af fossile brændsler Læs mere på s.4 Solvarme
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer 1 Vision 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen med gradvist reduceret brændselsforbrug. Er vi enige? 2 Mål 1. Nuværende og kommende
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Strategisk energiplan for Furesø Kommune
Strategisk energiplan for Furesø Kommune Side 1 Hovedrapport, juli 2011 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 MÅLSÆTNING OG TEMA ER I DEN STRATEGISKE ENERGIPLAN 4 2.1 Klimakommissionens
NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi
NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke
Smart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Fremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks
Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen
Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens
Strategisk Energiplan
Strategisk energiplan I Odense har vi haft fokus på energi og klima siden 2008, hvor vi i Miljøpolitikken satte ord på visionen om at blive klimaby i europæisk særklasse. Vi vil være uafhængige af fossile
Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen!
Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm Tirsdag den 1. december 2015 kl.17.00 Velkommen! Program Kl. 17.00 Kl. 17.05 Kl. 17.15 Kl. 17.25 Kl. 17.55 Velkomst v/ fmd.
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010
Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde
Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt
Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Bemærkninger vedr. tilslutningspligt nybyggeri/fritagelse for lavenergibygninger
HØRINGSNOTAT 31. maj 2011 J.nr. Ref. rvn Energiforsyning Side 1/6 Høringsnotat vedr. udkast til ny tilslutningsbekendtgørelse Indledning Energistyrelsen har den 9. marts 2011 sendt et udkast til ny bekendtgørelse
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Sønderborg Fjernvarme
Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med
Kommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
TILLYKKE MED VALGET! God arbejdslyst! Direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme
Ny i bestyrelsen 1 TILLYKKE MED VALGET! Velkommen i bestyrelsen, og velkommen i en branche, der står midt i store forandringer. Her kan du virkelig gøre en forskel med dit engagement og din viden. Direktør
ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Varmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling
Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger
Baggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen
Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales
Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Grøn omstilling af naturgasområderne
Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet
FJERNVARME I FREMTIDENS BYGNINGER OG ENERGISYSTEM
FJERNVARME I FREMTIDENS BYGNINGER OG ENERGISYSTEM JAKOB ZINCK THELLUFSEN PHD AALBORG UNIVERSITET Oversigt 1. Fjernvarme i fremtidens energisystem 2. Fjernvarme og boliger Energibesparelser set i systemperspektiv
TVÆRGÅENDE ENERGI- PLANLÆGNING I HOVED- STADSREGIONEN
Til Region Hovedstaden Dokumenttype Rapport Dato Februar 2011 TVÆRGÅENDE ENERGI- PLANLÆGNING I HOVED- STADSREGIONEN KORTLÆGNING OG ANALYSE 1-1 Revision 13 Dato 2011-02-16 Udarbejdet af AD, KLF, KIU, NDN
Infomateriale til kommuner
Infomateriale til kommuner Disposition Det er tilladt at bruge naturgas Hvad siger nyeste bygningsreglement (BR15)? Afgørelser i Energiklagenævnet Der er naturgas nok Nordsøen Biogas i Danmark Der er bæredygtige
Idékatalog for vedvarende energi
Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der
Dansk Fjernvarmes F&U konto
Dansk Fjernvarmes F&U konto Projekt 2008 01 Varmeplan Danmark IDA Future Climate Engineering Solutions, den 20. januar 2009 Anders Dyrelund, Rambøll Danmark Henrik Lund, Aalborg Universitet Udført af Rambøll