Grundvandskortlægning Hvidebæk Resumerapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundvandskortlægning Hvidebæk Resumerapport"

Transkript

1 Grundvandskortlægning Hvidebæk 2011 Resumerapport

2 Titel: Emneord: URL: Grundvandskortlægning Hvidebæk - resumerapport (Eksempel) Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, sårbare områder, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser ISBE: Udgiver: Udgiverkategori: Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Telefon nst@nst.dk Statslig År: 2011 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING INDVINDINGEN I KORTLÆGNINGSOMRÅDET Indvindingsforhold Indvindings- og grundvandsdannende oplande GRUNDVANDSMAGASINERNES UDSTRÆKNING Geologi og geologisk model Grundvandsmagasiner GRUNDVANDSRESSOURCEN Lerede dæklagsforhold Gradient forhold Grundvandskemiske forhold SÅRBARHEDSZONERING AREALANVENDELSE OG FORURENINGSKILDER Arealanvendelsen generelt Landbrugsforhold Forureningskilder OMRÅDEAFGRÆNSNINGER Nitratfølsomme Indvindingsområder Forureningsfølsomme områder ANBEFALINGER OG INDSATSFORSLAG Beskyttelsesbehov generelt Overvågning generelt Konkrete tiltag... 21

4 9 VANDVÆRKER I HVIDEBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Bjerge Vandværk Gørlev Vandværk (Gørlev Vandforsyning) Jerslev Vandværk A.M.B.A Kelleklinte Vandværk Klovby Vandværk Ubby Vandværk Ugerløse Vandværk REFERENCER... 38

5 1 Indledning Denne resumérapport omhandler grundvandskortlægning i og redegør for nitratsårbarhedszoneringen. Endvidere angives en række anbefalinger til indsatser, der kan anvendes i Kalundborg Kommunes indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelsen. Arbejdet er udført på baggrund af administrationsgrundlaget for Miljøministeriets afgiftsfinansierede Grundvandskortlægning /1/. er beliggende i Kalundborg Kommune. Kortlægningsområdet ligger sydvest for Kalundborg by med centrum omkring Ubby, se figur 1. Figur 1: Kortlægningsområdets afgrænsning med angivelse af vandværker. Selve kortlægningsområdet er vist med fuldt optrukken linje, mens bufferzonen er vist med stiplet linje. Det samlede areal af både kortlægningsområdet og bufferzonen benævnes undersøgelsesområdet. grænser mod nordøst op mod Bjergsted Kortlægningsområde, der er endeligt kortlagt og kortlægningsresultaterne herfra er overdraget til Kalundborg Kommune. Den nordøstlige del af bufferzonen er derfor inkluderet i afrapporteringen af Bjergsted Kortlægningsområde, og er dermed ikke beskrevet i redegørelsesrapporten. Resumérapporten sammenfatter kortfattet det hidtidige arbejde ud fra en række overordnede spørgsmål om kortlægningsområdet: Hvor er grundvandsmagasinerne beliggende? Hvordan strømmer grundvandet? Hvilken vandindvinding foregår? Hvor er grundvandsmagasinerne sårbare? Hvad truer grundvandets kvalitet? Hvad skal gøres for at beskytte grundvandsressourcen? Rapportens konklusioner bygger i høj grad på resultaterne fra følgende: 1/38

6 Indledende sammenstilling af eksisterende data /2/. En geologisk model. Modellen beskriver ligeledes de hydrostratigrafiske lag og f.eks. grundvandsmagasinernes udbredelse. Baseret på /2/ og opdateret af Miljøcenter Roskilde i En grundvandskemisk kortlægning. Beskriver de grundvandskemiske forhold i området /3/. En grundvandsmodel. Beskriver grundvandets strømning, herunder gradientforhold og vandværkernes indvindingsoplande samt grundvandsdannende oplande /4/. Redegørelsesrapport for /5/. Omfatter kortlægning af arealanvendelsen, redegør for de landbrugsmæssige forhold, herunder potentiel nitratudvaskning. Indeholder redegørelse for og risikoen fra de forureningslokaliteter der er i området samt udpegning af nitratsårbare arealer, Nitratfølsomme Indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Beskriver mulige indsatser for beskyttelse af grundvandet. Bag disse kortlægninger og modeller ligger en lang række andre data. Eksempelvis er der gennemført en del geofysiske kortlægninger i området, som har bidraget til den geologiske model osv. Der henvises til referencelisten i redegørelsesrapporten /5/. 2/38

7 2 Indvindingen i kortlægningsområdet I dette kapitel redegøres der for indvindingsforholdene i kortlægningsområdet. Vandindvindingsstrukturen præsenteres kortfattet, og de områder, hvorfra vandværkerne trækker vand og de områder hvor grundvandet til vandværkerne dannes præsenteres ligeledes. 2.1 Indvindingsforhold I er vandforsyningsstrukturen kendetegnet ved en meget udbygget vandforsyning fra almene vandværker. Der er udlagt forsyningsområder for almene vandværker i hele området. Der er i kortlægningsområdet 7 vandværker. I bufferzonen findes der yderligere 8 vandværker. Yppenbjerg Vandværk lå tidligere i kortlægningsområdet, men er nedlagt pr. 1/7-2010, og boringerne er sløjfet. Vandværkets forbrugere forsynes fra Ubby Vandværk. Svallerup Vandværk, Støvlemose Vandværk og Bjerge Nordstrands Vandværk (lå tidligere i bufferzonen) er ligeledes nedlagt i efteråret 2010 ifølge Kalundborg Kommune. Vandværkerne indvinder omkring 1,7 mio. m 3 årligt, hvilket er langt hovedparten af den samlede vandindvinding. Således udgør indvindingen til enkeltindvindere i forbindelse med markvanding og husholdninger kun 1 % af vandværkernes indvinding. Indvindingen ved det enkelte vandværk beliggende indenfor undersøgelsesområdet fremgår af tabel 1 og 2. Vandværk Kortlægningsområde Indvundet mængde år 2009 [m 3 ] Indvindingstilladelse [m 3 ] Bjerge Vandværk Gørlev Vandforsyning Jerslev Vandværk A.M.B.A Kelleklinte Vandværk Klovby Vandværk Ubby Vandværk Ugerløse Vandværk Tabel 1: Tilladte og indvundne vandmængder ved vandværkerne i kortlægningsområdet. Vandværk - Bufferzone Kalundborg Vandforsyning A/S, Deigvad Syd* Indvundet mængde år 2009 [m 3 ] Indvindingstilladelse [m 3 ] Viskinge Vandværk* Gl. Svebølle Vandværk* Kærby Vandværk Rørby-Årby Vandværk I/S Bastrup Vandværk Rugtved-Forsinge Vandværk Svallerup Strand Vandværk (Gørlev Vandforsyning) Tabel 2: Tilladte og indvundne vandmængder ved vandværkerne i bufferzonen til. Vandværker markeret med * ligger indenfor Bjergsted Kortlægningsområde, og er omtalt i afrapporteringen af Bjergsted-området. 3/38

8 Der indvindes fra to magasiner i ; Bjerge magasinet og Store Fuglede magasinet. 98 % af vandindvindingen foregår fra Store Fuglede magasinet mens de sidste 2 % sker fra Bjerge magasinet. I hele undersøgelsesområdet er der årligt tilladelse til indvinding af m 3 vand. 2.2 Indvindings- og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i grundvandsmodellen er indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande beregnet. Beregningerne er foretaget ud fra den tilladte indvindingsmængde. Der er foretaget en partikelbanesimulering for at fastlægge indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande. Indvindingsoplandene defineres som de områder af magasinet hvorfra der strømmer vand til indvindingsboringerne som det enkelte vandværk indvinder fra. Det grundvandsdannende opland defineres ved de områder på terrænet, hvor grundvandet til kildepladserne dannes. Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande ses på figur 7. For de fleste af vandværkerne gælder, at der i høj grad er sammenfald mellem indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Det vil sige, at der må forventes at ske en grundvandsdannelse indenfor hovedparten af indvindingsoplandet. For Gørlev Vandforsyning ved Flinterup gælder dog, at der er to mindre zoner indenfor indvindingsoplandet, som ikke er grundvandsdannende opland. 4/38

9 3 Grundvandsmagasinernes udstrækning Grundvandsmagasinernes udstrækning og beliggenhed er defineret af de geologiske forhold i området. I dette kapitel beskrives de geologiske forhold, og den geologiske model der er opstillet i området, samt grundvandsmagasinernes udstrækning. 3.1 Geologi og geologisk model Den prækvartære overflade, det vil sige overfladen af de ældre geologiske lag fra før istiderne, ligger i hovedparten af undersøgelsesområdet mellem kote -55 og -30. De prækvartære lag ligger dybest mod nordøst med koter dybere end -70, mens lagene ligger kotemæssigt højest ved Tissø, hvor der ses koter for den prækvartære overflade mellem -40 til -30. Centralt i kortlægningsområdet findes den prækvartære overflade omkring kote -45. De geologiske lag ved den prækvartære overflade, udgøres af lerede marine aflejringer bestående af paleocæn ler (Kerteminde Mergel) og eocæn ler (Røsnæs Ler og Lillebælt Ler). Over prækvartæret er istidsaflejringerne beliggende. Istidsaflejringerne i området består overvejende af aflejringer fra den sene periode af Weichsel istiden ( til år siden). De kvartære istidsaflejringer er i undersøgelsesområdet domineret af moræneler, smeltevandssand og grus. Aflejringerne menes at være afsat i forbindelse med isfremstød fra nordøstlig, sydøstlig og østlig retning. Der er opstillet en geologisk model bestående af 9 modellag. De øverste 8 geologiske modellag repræsenterer den kvartære geologi, mens det nederste lag repræsenterer den øvre del af prækvartæret. På figur 2 er vist et syd-nord gående profil gennem kortlægningsområdet hvor de geologiske lag fra modellen er vist. På profilet er også angivet grundvandsspejlet (angivet ved grundvandspotentialet ) og udvalgte boringer med geologien angivet. Information om grundvandsmagasinerne findes i afsnit 2.2. Syd Flinterup Ubby Nord Blå linje: Grundvandspotentiale Moræneler Øvre sekundære mag. Moræneler Store Fuglede magasin Moræneler Bjerge magasin Moræneler Prækvartære aflejringer (ler) Figur 2: Geologisk principskitse fra Flinterup i syd (venstre) til Frankerup i nord gennem kortlægningsområdet. Store Fuglede magasin er omkring kote 10, mens Bjerge magasin ses omkring kote 30. Grundvandspotentialet er vist med blå linje. Boringer langs profillinjen er angivet med geologi (brune farver er ler, røde farver er sand) og DGU-nr. er angivet over boringerne. 5/38

10 3.2 Grundvandsmagasiner I undersøgelsesområdet findes der to gennemgående sandmagasiner, som benævnes henholdsvis Store Fuglede magasinet og Bjerge magasinet. Herudover findes et øvre sekundært grundvandsmagasin, der udgøres af spredte sandforekomster i moræneleret aflejret over de to grundvandsmagasiner. De fleste vandværker indvinder fra det øverste primære grundvandsmagasin, Store Fuglede magasinet, som er udbredt i næsten hele kortlægningsområdet. Grundvandsmagasinet er de fleste steder 5-10 meter tykt, men ved Gørlev Vandværks kildeplads på Flinterup Mark er det tykkere og har en god vandføringsevne, som giver gode muligheder for vandindvinding. I et område fra Åmosen ned langs Tissø, over Flinterup Mark og ned langs Nedre Halleby Å træffes Store Fuglede magasinet mellem 5 og 20 meter under terræn. Længere mod nord og vest, hvor landskabet ligger højere, træffes magasinet først meter under terræn, mens der under bakkerne nord for Ubby og syd for Svebølle er der mere end 50 meter ned til Store Fuglede magasinet. Bjerge magasinet ligger dybere end Store Fuglede magasinet og har en mindre udbredelse. Magasinet er i flere områder mindre end 10 meter tykt, og vandføringsevnen er ofte ringe, så mulighederne for vandindvinding er ikke så gode. Bjerge magasinet er adskilt fra Store Fuglede magasinet af lerlag, som er fra nogle få meter til omkring 20 meter tykke. Grundvandets strømningsretning anvendes bl.a. til at vurdere risikoen for at en grundvandsforurening strømmer i en given retning. I grundvandsmodellen er beregnet simulerede potentialekort for Store Fuglede og Bjerge magasinerne. Strømningsforholdene er forholdsvis ens i de to magasiner. De højeste potentialer ligger i kote cirka 15 og ses i den nordlige del af kortlægningsområdet ved Frankerup og Klovby. Der er tale om lokale toppunkter hvorfra trykniveauet falder jævnt, dels ud mod kysten, dels mod syd mod Åmose, Tissø og Halleby Å, men også mod nord mod Bregninge Å og Saltbæk Vig. Potentialekortet fremgår af /4/ og /5/. 6/38

11 4 Grundvandsressourcen I dette kapitel gennemgås de væsentligste parametre der har betydning for grundvandsressourcens kvalitet. Grundvandsressourcens kvalitet er afhængig af den naturlige beskyttelse, det vil sige tykkelsen af lerede dæklag over grundvandsmagasinerne og grundvandets strømningsforhold i form af gradientforhold samt de grundvandskemiske forhold i øvrigt. 4.1 Lerede dæklagsforhold Det er primært lerlagene, der har betydning for beskyttelsen af grundvandsmagasiner. Den samlede tykkelse af de lerede dæklag over Store Fuglede magasinet udviser tykkelser på 10 til 15 meter i hovedparten af kortlægningsområdet. Der ses dæklag på mere end 30 meter i to områder ved henholdsvis Viskinge/Svebølle/ Gammel Svebølle og ved Ubby/Svallerup. De mindste tykkelser findes i den sydlige del af undersøgelsesområdet omkring Flinterup Mark kildeplads samt vest og nord for Tissø. En oversigt over lerlagenes tykkelse over Store Fuglede magasinet ses på figur 3. Figur 3: Tykkelse af lerlag over Store Fuglede magasin. Hovedparten af Bjerge magasinet inden for kortlægningsområdet er velbeskyttet, da magasinet i store dele af området har et dæklag på mere end 30 meter ler. I den sydlige del af kortlægningsområdet, vest og nord for Tissø, er tykkelsen er det lerede dæklag dog kun meter. 4.2 Gradient forhold Gradientforholdene er styrende for beskyttelsen af grundvandsmagasinet, og vurderes ud fra hvorvidt der strømmer vand ned til eller op fra grundvandsmagasinet. Med den opstillede grundvandsmodel /4/ kan såvel de områder hvor grundvandet strømmer op, og mængden af det vand der siver ned bestemmes. På figur 4 er vist hvor der er opadrettet gradient i Store Fuglede magasin, og dermed hvor grundvandsmagasinet er velbeskyttet mod nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet. 7/38

12 Figur 4: Områder med opadrettet gradient (lyseblå farve) og nedadredttet gradient (grøn farve) for Store Fuglede magasin. 4.3 Grundvandskemiske forhold Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringen. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø i øvrigt. Ud fra en række redoxfølsomme stoffer: ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /6/. Beskrivelsen af vandtyperne fremgår af tabel 3. Vandtype Sårbarhed A eller B Sårbar C Mindre sårbar D Ikke sårbar Beskrivelse Indeholder ilt eller nitrat. Ofte højt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er direkte påvirket fra overfladen Intet ilt eller nitrat. Højt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er kun indirekte påvirket fra overfladen Intet ilt eller nitrat. Lavt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er ikke påvirket fra overfladen Tabel 3: Vandtyper og sårbarhed. Der er taget udgangspunkt i ovenstående tabel. Det bemærkes, at vandtype C er opdelt i type C1 med et sulfatindhold i intervallet mg/l og C2 med en sulfatkoncentration over 70 mg/l. På figur 5 ses vandtyperne i boringerne. Der er generelt tale om en råvandskvalitet af vandtype C og D, det vil sige de reducerede grundvandstyper, i både Store Fuglede og Bjerge magasinet. Over 8/38

13 ordnet set betyder dette, at grundvandet i de to magasiner der indvindes fra, stort set ikke er påvirket af nitrat. Boringer med vandtype A og B indvinder vand fra det øvre sekundære magasin (se figur 2), og er derimod i et vist omfang påvirket af nitrat. Figur 5: Vandtyper i kortlægningsområdet. I Store Fuglede magasinet er der adskillige fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i området ved Flinterup Mark. Det er fortrinsvis ukrudtsmidlet/phenoxyherbicidet dichlorprop, som er fundet i problematiske koncentrationer. Herudover er der i Store Fuglede magasinet kun fundet pesticider indenfor kortlægningsområdet i boring DGU nr vest for Ugerløse. Her er der fundet AMPA, der er et nedbrydningsstof fra Round-up og glyphosat. En oversigt over hvor der er analyseret for pesticider, samt hvor der er fund, fremgår af figur 6. Samlet tyder data imidlertid på, at pesticidbelastningen af kildepladsen på Flinterup Mark er aftagende, om end grundvandet naturligvis fortsat er sårbart overfor pesticider /3/. 9/38

14 Figur 6: Fund af pesticider i seneste analyse i undersøgelsesområdet. Der forekommer ikke overskridelser af drikkevandskrav for øvrige miljøfremmede stoffer (oliestoffer og klorerede opløsningsmidler) i kortlægningsområdet. Der er imidlertid fund af især BTEXkomponenter (benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) i flere boringer ved Flinterup. Det skal understreges, at der kun er informationer fra analyseresultater der er indberettet til Jupiter databasen. Analyser fra forureningsundersøgelser ved de forurenede grunde er derfor ikke nødvendigvis repræsenteret. 10/38

15 5 Sårbarhedszonering I dette kapitel er det kortfattet beskrevet, på hvilket grundlag de nitratsårbare arealer er udpeget. En mere detaljeret gennemgang af baggrunden for dette samt relevante vejledninger findes i redegørelsesrapporten /5/. Nitratsårbarhedsvurderingen bygger på en lang række parametre. De væsentligste er: Tykkelsen af de samlede lag af reduceret (gråt) ler over magasinet Vandkemiske forhold, herunder vandtype og nitratindhold Gradientforhold m.h.t. opad- og nedadrettet gradient I hovedparten af området findes forholdsvis tykke lerlag over de grundvandsmagasiner, der indvindes fra. Lerlagene udgør en væsentlig beskyttelse mod nedsivning af nitrat og en række andre miljøfremmede stoffer til grundvandet. Der indvindes generelt reduceret grundvand (vandtype C og D) fra både Store Fuglede magasinet og Bjerge magasinet, hvilket indikerer, at der fortsat resterer en væsentlig reduktionskapacitet i dæklagene. Denne vandtype indikerer generelt et ikke-nitratsårbart magasin. I de fleste tilfælde har det derfor været udslagsgivende, hvorvidt der findes mere eller mindre end 15 meter reduceret ler over grundvandsmagasinet. Gradientforholdene er ligeledes inddraget i vurderingen. Der er fra /4/ hentet oplysninger om, i hvilke områder trykniveauet i Store Fuglede er højere end det terrænnære grundvandsspejl. Hvis dette er tilfældet, er der ingen grundvandsdannelse til Store Fuglede magasinet, som dermed ikke er sårbart overfor nitrat. Hovedparten af vandværkerne indvinder fra Store Fuglede magasinet. Det er endvidere undersøgt, hvorvidt der er steder, hvor trykniveauet i Bjerge magasinet er højere end i Store Fuglede magasinet, og dermed ingen grundvandsdannelse til Bjerge magasinet. Bjerge Vandværk indvinder som det eneste vandværk fra Bjerge magasinet, og det er konstateret, at der ikke er opadrettet gradient fra Bjerge magasinet til Store Fuglede magasinet i indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande til disse to vandværker. Definitionen på nitratsårbarhedszoneringen fremgår af tabel 4. Vandtype A eller B Nedadrettet gradient Opadrettet gradient Lertykkelse < 5 m Lertykkelse 5 til 15 m Lertykkelse > 15 m Nitratsårbart Nitratsårbart Nitratsårbart Nitratsårbart Nitratsårbart Ikke-nitratsårbart Ikke-nitratsårbart Ikke-nitratsårbart Ikke-nitratsårbart Tabel 4: Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen. Vandtypen prioriteres højere end gradientforhold i tilfælde af konflikt. Der er udpeget nitratsårbarhed i forhold til det primære magasin, det vil sige, hvilket magasin der indvindes fra ved det enkelte vandværk. De øvre sekundære magasiner må for hovedpartens vedkommende forventes at være sårbare overfor både nitrat og miljøfremmede stoffer, men der er ikke foretaget en udpegning af nitratsårbarheden for disse magasiner, eftersom områdets vandværker ikke indvinder derfra. 11/38

16 Figur 7: Nitratsårbarhedszonering. I figur 7 er vist nitratsårbarhedszoneringen vurderet ud fra dæklagstykkelser af reduceret ler, gradientforhold og vandtype. Det fremgår, at hovedparten af er udpeget som værende ikke-nitratsårbart. Et mindre areal vest for Ugerløse er udpeget som værende med stor nitratsårbarhed, hvilket fortrinsvis er baseret på vandkemien i boringen med DGU nr , hvor der er konstateret nitrat. Et noget større areal i den sydlige del ved Flinterup er ligeledes udpeget som værende med stor nitratsårbarhed. Dette skyldes fortrinsvis et væsentligt tyndere lerdække i denne del af området. Sammenfattende er grundvandets nitratsårbarhed generelt lille i Hvidebæk kortlægningsområde. 12/38

17 6 Arealanvendelse og forureningskilder Grundvandsmagasinerne og dermed vandværkernes indvinding kan, afhængigt af magasinernes sårbarhed, være påvirket at de aktiviteter der foregår på overfladen. I dette afsnit præsenteres den overordnede arealanvendelse og de kortlagte forureningskilder der er i undersøgelsesområdet. 6.1 Arealanvendelsen generelt Fordelingen af arealanvendelsen indenfor OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) fremgår af tabel 5. Arealanvendelse % Km 2 Befæstet/bebygget areal 6 2,94 Ferskvand 0 0,15 Naturarealer 0 0,16 Potentielt landbrug 92 45,25 Skov 2 1,02 Tabel 5: Fordeling af arealanvendelsen i OSD Landbrugsarealerne udgør langt den største arealanvendelse indenfor OSD, hvilket fremgår af den procentvise fordeling af de enkelte arealanvendelsestyper. Der er tale om potentielle landbrugsarealer, det vil sige, at ikke alle af disse arealer nødvendigvis dyrkes landbrugsmæssigt. Byarealer udgør 6 % af arealet. De største byer er Ubby og Jerslev. 6.2 Landbrugsforhold Landbrugsdata er henholdsvis koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, og til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. I en markblok kan der være marker tilhørende forskellige bedrifter. På figur 8 er vist den potentielle nitratudvaskning (mg/l) for år 2008 for hver enkelt markblok. Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren potentielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det fremgår af figuren, at der generelt er en stor spredning på nitratudvaskningen indenfor kortlægningsområdet og bufferzonen. Der er landbrugsområder med en potentiel nitratudvaskning på niveau med naturarealer (< 20 mg/l) og områder med en markant potentiel nitratudvaskning på over 90 mg/l. 13/38

18 Figur 8:Potentiel nitratudvaskning Generelt findes en tydelig sammenhæng mellem en øget økologisk andel på den enkelte markblok, og tilsvarende lavere potentiel nitratudvaskning, se redegørelsesrapporten /5/. For at vurdere behovet for en særlig indsats overfor nitrat, er den samlede nitratudvaskning beregnet, se tabel 6. Der er anvendt landbrugsdata fra Flere informationer findes i redegørelsesrapporten /5/. Der er lavet beregninger for Hvidebæk OSD og for de enkelte indvindingsoplande til vandværkerne. Beregningerne tager udgangspunkt i alle landbrugsarealer indenfor OSD eller det pågældende indvindingsopland. Der er ikke taget hensyn til de dybere jordlags nitratreduktionskapacitet. De steder hvor der findes en betydelig nitratreduktionskapacitet, typisk hvor der er et tykt lerdække, vil den reelle nitratudvaskning ned til grundvandsmagasinerne være mindre end den potentielle nitratudvaskning. 14/38

19 Område Total areal indvindingsopland [Km 2 ] Landbrugsareal indvindingsopland [Km 2 ] Gennemsnitlig potentiel nitratudvaskning indvindingsopland [mg/l] Gennemsnitlig potentiel nitratudvaskning Grundvandsdannende opland [mg/l] Hvidebæk Kortlæg.omr.(OSD) 51,3* 44,7* 92,6* - Bjerge Vandværk 0,4 0,3 104,0 63,0 Gørlev Vandforsyning 8,4 7,5 79,3 78,6 Jerslev Vandværk A.M.B.A. 0,7 0,57 126,1 113,4 Kelleklinte Vandværk 0,1 0,1 76,6 83,6 Klovby Vandværk 0,3 0,2 108,0 103,4 Ubby Vandværk 1,5 1,0 81,5 85,7 Ugerløse Vandværk 0,7 0,7 131,0 133,0 Tabel 6: Beregnet potentiel nitratudvaskning. Beregningerne for OSD er markeret med * For landbrugsarealerne i OSD er der en gennemsnitlig potentiel nitratudvaskning på 92,6 mg/l. Dette er noget højere end landsgennemsnittet på 74 mg/l (år 2008), og afspejler den intensive landbrugsdrift i. 6.3 Forureningskilder Indenfor findes 21 lokaliteter, som er kortlagt på enten vidensniveau V1 (muligt forurenet ud fra historiske oplysninger) eller vidensniveau V2 (påvist forurening ud fra fysiske undersøgelser) iht. jordforureningsloven. Af disse lokaliteter findes 7 V1-kortlagte og 11 V2-kortlagte, samt 3 lokaliteter der både er registreret som V1- og V2-kortlagt. De kortlagte lokaliteter er tildelt et tal for prioriteringen/risikoen for hver enkelt lokalitet. Prioriteringen er foretaget i forhold til risikoen for grundvandsressourcen og er opstillet på baggrund af GISP (GIS-baseret Prioriteringssystem) /7/. Resultatet af GISP-vurderingen er et risikotal mellem 0 og 400, hvor lokalitetens risiko i forhold til grundvandet øges jo højere tal vurderingen munder ud i. Det laveste risikotal tildelt indenfor Hvidebæk kortlægningsområde er 188 og det højeste er 286. GISP-vurderingen er foretaget af firmaet Orbicon A/S, for Naturstyrelsen Roskilde, og er foretaget i forbindelse med grundvandskortlægningen. Der er endnu ikke (april 2011) foretaget en prioritering af forureningskilderne af Region Sjælland. På figur 9 ses placeringen og typen af de kendte punktkilder. Størrelsen af hver enkelt punktkilde indenfor OSD angiver vurderingen af hvor stor en risiko forureningen udgør for grundvandet. 15/38

20 Figur 9: GISP-prioritering af forureningslokaliteter i OSD. Størrelsen af hver enkelt punktkilde angiver hvor stor en risiko den vurderes at udgøre for grundvandet. Ved udarbejdelse af indsatsplaner, bør fokus rettes mod de af forureningerne, der er kategoriseret med den højeste risiko. Ud af de 5 lokaliteter med de højeste risikotal er de 4 relateret til benzin og olie, mens den sidste er en trævarefabrik. Det er først og fremmest grundet stoffernes høje mobilitet, beskeden tykkelse af lerlag og forholdsvis ringe afstand til vandindvindinger, der resulterer i høje risikotal. Lokaliteterne med den højeste risiko i forhold til påvirkning af grundvandet er beliggende ved Ubby samt i den sydlige del af, fortrinsvis ved Flinterup. Det er i samme område, der er konstateret fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet. Enkelte af de kortlagte lokaliteter ved Store Fuglede er beliggende i de områder, der er karakteriseret som sårbare i forhold til nedsivning af miljøfremmede stoffer, se kapitel 7. Udover de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening: Spildevandsanlæg Der findes en del nedsivningsanlæg i, hvilket skyldes at hovedparten af området er beliggende i landzone, hvor der ikke er kloakeret. Disse vurderes at udgøre en potentiel risiko overfor indvindingen eller grundvandsressourcen som helhed grundet det relativt høje antal. Virksomheder Hovedparten af de virksomheder Kalundborg Kommune fører miljøtilsyn med, er beliggende i byområderne, med den største andel i Ubby. De eneste af de virksomheder der føres tilsyn med i, og som er beliggende udenfor byområder, findes nord for Jerslev. 16/38

21 Pesticider I landzonen er der risiko for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af vaske- og fyldpladser. Desuden er der risiko for pesticidpåvirkning fra anvendelse i byområder. Det eneste større byområde i det aktuelle kortlægningsområde er Ubby; her er der dog ikke konstateret tegn på påvirkning med pesticider fra bymæssig anvendelse. De mange fund af pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer i området ved Flinterup, kan have baggrund i, at der her tidligere har været en jernbanestrækning. Kalundborg Kommune har mundtligt fået oplyst fra DSB, at jernbanestrækningen har været forsøgsstrækning for ukrudtsbekæmpelse, hvorfor der er anvendt mange forskellige ukrudtsbekæmpelsesmidler og muligvis i høje doser. Det har ikke været muligt at finde skriftlig dokumentation for dette, ligesom det er uvist, hvilke stoffer der har været anvendt, og i givet fald hvornår. 17/38

22 18/38

23 7 Områdeafgrænsninger I forhold til at beskytte grundvandsressourcen er der foretaget en revision og udpegning af OSD, nitratsårbarheden og Nitratfølsomme Indvindingsområder. Det meste af området er tidligere udpeget som OSD. Kortlægningen har bekræftet, at der kan indvindes godt drikkevand i hele området, hvorfor OSD opretholdes næsten uændret. Dog tilføjes et mindre område i den vestlige del af OSD, således at indvindingsoplandet til Bjerge Vandværk er fuldstændig indeholdt i OSD, se redegørelsesrapporten /5/. 7.1 Nitratfølsomme Indvindingsområder I forhold til grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor nitrat er der 2 karakteristiske områdeudpegninger: Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI): Udpeges hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor vandværkernes indvindingsoplande. Indsatsområder med hensyn til nitrat: Udpeges hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor vandværkernes indvindingsoplande, og hvor en særlig indsats er nødvendig, for at opretholde en god grundvandskvalitet. De Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) er oprindeligt udpeget i amternes regionplan. Med udgangspunkt i den detaljerede kortlægning er udpegningen af de Nitratfølsomme Indvindingsområder her revideret. Som det fremgår af kapitel 5, er hovedparten af kortlægningsområdet vurderet som værende ikkenitratsårbart. Som udgangspunkt skal områder med stor og nogen sårbarhed udpeges til Nitratfølsomt Indvindingsområde, jf. Geo-Vejledning nr. 5 /8/. På den baggrund er det alene de områder, der er udpeget som områder med stor sårbarhed, der er udpeget til Nitratfølsomt Indvindingsområde. Resultatet af denne udpegning er vist i figur 10. I forhold til den tidligere udpegning, er der nu kommet et mindre område til vest for Ugerløse, og udstrækningen i den sydlige del af området ved Flinterup er ændret. Det er en forholdsvis beskeden andel af, der er udpeget til Nitratfølsomt Indvindingsområde. Dette er begrundet i, at den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinerne er god i store dele af området. 19/38

24 Figur 10: NFI udpegning med udgangspunkt i sårbarhedszoneringen. Selv om dele af området må betegnes som sårbart overfor nedsivende nitrat, og arealbelastningen fra den intensive landbrugsdrift er betydelig, ses der ikke nitrat i særligt omfang i de grundvandsmagasiner der indvindes fra. Dette skyldes den reduktionskapacitet der findes i de geologiske aflejringer over grundvandsmagasinerne. Der er ikke udpeget arealer som værende indsatsområder med hensyn til nitrat i, eftersom der ikke endnu er fundet nitrat i de dele af grundvandsmagasinet, der er beliggende i indvindingsoplande til vandværker. De nitratsårbare arealer vurderes generelt også at være mere følsomme overfor pesticider end de ikke-nitratsårbare områder. 7.2 Forureningsfølsomme områder I forhold til følsomheden overfor miljøfremmede stoffer er området ved Flinterup forureningsfølsomt. Den naturlige beskyttelse i form af lerdække på mere end 15 meter findes ikke i denne del. Da gradientforhold ikke er styrende for strømningen af alle miljøfremmede stoffer, bl.a. er klorerede opløsningsmidler tungere end vand, bør der ikke tages hensyn til gradientforholdene ved vurdering af følsomheden overfor miljøfremmede stoffer. De fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer der er gjort i, er fortrinsvis også gjort i denne del af området. 20/38

25 8 Anbefalinger og indsatsforslag I dette kapitel præsenteres det generelle beskyttelsesbehov i kortlægningsområdet og de overordnede anbefalinger og indsatsforslag. I kapitel 9 præsenteres mere detaljerede anbefalinger for hvert vandværk. 8.1 Beskyttelsesbehov generelt Størstedelen af kortlægningsområdet er udpeget som ikke-nitratsårbare arealer, og der er således ikke noget specifikt behov for beskyttelse af grundvandsressourcen mod nitrat. Imidlertid findes der arealer udpeget som værende med stor nitratsårbarhed, og generelt vurderes disse arealer også at være mere følsomme overfor pesticider. Da hovedparten af kortlægningsområdet består af landbrugsarealer, vil en ændret landbrugsstruktur og dyrkningspraksis kunne give en mindsket udvaskning af nitrat til grundvandsmagasinerne. De nitratsårbare områder er derfor udpeget som Nitratfølsomme Indvindingsområder. Herved sikres det, at nitratudvaskningen ikke øges hvis den er over 50 mg/l, men opretholdes på det nuværende niveau eller mindskes /9/. Det største beskyttelsesbehov retter sig mod Gørlev Vandforsynings kildeplads ved Flinterup, idet de fleste af de kortlagte højrisikoforureninger ligger indenfor vandværkets indvindingsopland og grundvandsdannende opland, og udgør en dokumenteret trussel mod indvindingen. 8.2 Overvågning generelt Eftersom grundvandet generelt vurderes at være ikke-nitratsårbart, er der i hovedparten af området ikke behov for anden overvågning end de normale boringskontroller. Den nærværende trussel mod Gørlev Vandforsynings kildeplads ved Flinterup nødvendiggør dog et moniteringsprogram for overvågning af forureningsstoffernes koncentration i grundvandsmagasinet. 8.3 Konkrete tiltag Det anbefales at undersøge forureningen af Store Fuglede magasinet ved DGU nr for nitrat/glyphosat/ampa, eksempelvis ved udarbejdelse af et overvågningsprogram. Det anbefales at begrænse pesticidanvendelsen mest muligt i hele området omkring Flinterup/Flinterup Mark, Bjerge og Store Fuglede. Generelt bør der foretages en opfølgning og prioritering af de kortlagte højrisikoforureninger og øvrige potentielle punktkilder, specielt i oplandet til Gørlev Vandforsynings kildeplads ved Flinterup. En række af de kortlagte forureningspunktkilder med forholdsvis høj risiko i forhold til grundvandet er beliggende udenfor indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande til vandværkerne og falder således udenfor anbefalingerne i næste kapitel. Det er dog vigtigt, ikke at glemme disse lokaliteter i forhold til grundvandsressourcen i OSD samt i forhold til kildepladserne udenfor kortlægningsområdet, men hvor indvindingsoplandet strækker sig ind i OSD. Dette gælder fortrinsvis lokaliteter ved Ugerløse, Svallerup og Bjerge, hvor eventuel risiko for forurening af grundvandet bør undersøges nærmere. Det anbefales at undersøge, hvorvidt der findes ubenyttede boringer og brønde i indvindingsoplandene eller OSD. Sådanne boringer og brønde bør sløjfes efter forskrifterne for at undgå nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet. Såfremt der findes boringer eller brønde i dårlig stand, bør disse ligeledes sløjfes efter forskrifterne. 21/38

26 Ved landbrugstilsyn bør der være fokus på pesticidhåndtering ved vaskepladser og fyldepladser. Denne indsats bør koordineres med den myndighed, der har ansvaret for landbrugstilsyn. Da en del af grundvandsmagasinerne findes under byer, og flere af vandværkernes indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er beliggende under bysamfund, opfordres kommune og vandværker til at sikre viden herom til byernes borgere, således at hensynsfuld adfærd i forhold til grundvandsbeskyttelsen fremmes. En informationskampagne med temaet Du bor oven på dit drikkevand, vil være en måde at formidle viden om grundvandsbeskyttelsesbehovet. 22/38

27 9 Vandværker i Hvidebæk kortlægningsområde Med fokus på indvindingsboringerne, de geologiske forhold, råvandskvaliteten og arealanvendelsen i indvindingsoplandene, er relevante informationer for vandværker og kildepladser i visualiseret. For hvert vandværk er endvidere opstillet en række anbefalinger i forhold til grundvandsbeskyttelsen. 23/38

28 9.1 Bjerge Vandværk Sårbarhedsvurdering for BJERGE VANDVÆRK Kildepladser (aktive boringer DGU nr.) DGU nr , og Tilladelse/Indvinding (2009) m 3 / m 3 Arealanvendelse By og landbrug samt veje. Grundvandsmagasin Bjerge magasin (kvartært sandmagasin). Lertykkelse over grundvandsmagasin Mere end 25 meter. Sårbarhed over for stofgrupper Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer GRUNDVANDSKVALITET Vandtype D, ilt- og nitratfrit. Jern, mangan og ammonium. Jern reduceres ikke tilstrækkeligt ved behandling på anlægget. Miljøfremmede stoffer Ingen stoffer påvist. INDSATSFORSLAG OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger: Sløjfning af ubenyttede brønde/boringer i indvindingsoplandet. Kalundborg Kommune bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at etablere BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i nærområdet ved vandindvindingsboringerne. Ved landbrugstilsyn øget fokus på pesticidhåndtering ved vaskepladser og fyldepladser. Oplysningskampagne overfor beboerne indenfor indvindingsopland og grundvandsdannende opland med henblik på at minimere pesticidforbrug. Konkrete anbefalinger: Vandbehandlingen bør optimeres mht. fjernelse af jern. Indvindingsboringerne bør analyseres for indhold af klorerede opløsningsmidler og oliestoffer; specielt med henblik på at der er fundet olie- og benzinstoffer på de kortlagte forureninger. Region Sjælland foretager prioriteringen af indsatsen for de registrerede forureningslokaliteter. Etablere skov. En del af indvindingsoplandet er udpeget som mulighed for skovrejsning. Overveje at ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en lavere nitratudvaskning. 24/38

29 25/38

30 9.2 Gørlev Vandværk (Gørlev Vandforsyning) Sårbarhedsvurdering for GØRLEV VANDVÆRK Kildepladser (aktive boringer DGU nr.) DGU nr , , , , , og Tilladelse/Indvinding (2009) m 3 / m 3 Arealanvendelse By og landbrug samt veje. Grundvandsmagasin St. Fuglede magasin (kvartært sandmagasin). Lertykkelse over grundvandsmagasin 5-15 meter. GRUNDVANDSKVALITET Sårbarhed over for stofgrupper Naturligt forekommende stoffer Vandtype C og D, ilt- og nitratfrit. Vandbehandlingskrævende stoffer Jern, mangan og ammonium. Stofferne kan dog fjernes ved traditionel beluftning og filtrering. Miljøfremmede stoffer Pesticider (under grænseværdien på 0,1 µg/l) er påvist i 3 boringer. INDSATSFORSLAG OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger: Sløjfning af ubenyttede brønde/boringer i indvindingsoplandet. Kalundborg Kommune bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at etablere BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i nærområdet ved vandindvindingsboringerne. Ved landbrugstilsyn øget fokus på pesticidhåndtering ved vaskepladser og fyldepladser. Oplysningskampagne overfor beboerne indenfor indvindingsopland og grundvandsdannende opland med henblik på at minimere pesticidforbrug. Konkrete anbefalinger: Vandbehandlingen bør optimeres mht. fjernelse af jern. Boringerne med følgende DGU nr. bør analyseres for indhold af klorerede opløsningsmidler og oliestoffer, således der kan dannes overblik over, hvorvidt der er flere fund i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland end hidtil kendt: DGU nr , , , , og Det anbefales at indvindingen fra DGU nr og minimeres. Dette skyldes dels fund af pesticider og dels viser det stigende sulfatindhold, at der tæres på nitratreduktionskapaciteten. Region Sjælland foretager prioriteringen af indsatsen for de registrerede forureningslokaliteter. Der bør udarbejdes et moniteringsprogram for overvågning af forureningsstoffernes koncentration i grundvandsmagasinet. Etablere skov. Hovedparten af den sydligste del af indvindingsoplandet er udpeget som mulighed for skovrejsning. Overveje at ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en lavere nitratudvaskning. Det kan undersøges, hvorvidt en udvidet styring eller regulering af indvindingen kan reducere antallet af pesticidfund i råvandet. Dette kan indebære ændringer af pumpestørrelser, anvendelse af boringer, tidsstyring af oppumpning etc. 26/38

31 27/38

32 9.3 Jerslev Vandværk A.M.B.A. Sårbarhedsvurdering for JERSLEV VANDVÆRK Kildepladser (aktive boringer DGU nr.) DGU nr , og Tilladelse/Indvinding (2009) m 3 / m 3 Arealanvendelse By og landbrug samt veje. Grundvandsmagasin St. Fuglede magasin (kvartært sandmagasin). Lertykkelse over grundvandsmagasin meter. Sårbarhed over for stofgrupper Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer GRUNDVANDSKVALITET Vandtype D, ilt- og nitratfrit. Jern, mangan og ammonium. Stofferne kan dog fjernes ved traditionel beluftning og filtrering. Miljøfremmede stoffer Ingen stoffer påvist. INDSATSFORSLAG OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger: Sløjfning af ubenyttede brønde/boringer i indvindingsoplandet. Kalundborg Kommune bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at etablere BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i nærområdet ved vandindvindingsboringerne. Ved landbrugstilsyn øget fokus på pesticidhåndtering ved vaskepladser og fyldepladser. Oplysningskampagne overfor beboerne indenfor indvindingsopland og grundvandsdannende opland med henblik på at minimere pesticidforbrug. Konkrete anbefalinger: Region Sjælland foretager prioriteringen af indsatsen for de registrerede forureningslokaliteter. Overveje at ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en lavere nitratudvaskning. 28/38

33 29/38

34 9.4 Kelleklinte Vandværk Sårbarhedsvurdering for KELLEKLINTE VANDVÆRK Kildepladser (aktive boringer DGU nr.) DGU nr Tilladelse/Indvinding (2009) m 3 / m 3 Arealanvendelse Skov og landbrug. Grundvandsmagasin St. Fuglede magasin (kvartært sandmagasin). Lertykkelse over grundvandsmagasin meter. Sårbarhed over for stofgrupper Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer GRUNDVANDSKVALITET Vandtype C, ilt- og nitratfrit. Jern og ammonium. Stofferne kan dog fjernes ved traditionel beluftning og filtrering. Miljøfremmede stoffer Ingen stoffer påvist. INDSATSFORSLAG OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger: Sløjfning af ubenyttede brønde/boringer i indvindingsoplandet. Kalundborg Kommune bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at etablere BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i nærområdet ved vandindvindingsboringerne. Fokus på pesticidhåndtering i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Konkrete anbefalinger: Indvindingsboringerne er ikke tidligere analyseret for indhold af klorerede opløsningsmidler og oliestoffer. Dette bør gøres. Overveje at ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en lavere nitratudvaskning. 30/38

35 31/38

36 9.5 Klovby Vandværk Sårbarhedsvurdering for KLOVBY VANDVÆRK Kildepladser (aktive boringer DGU nr.) DGU nr Tilladelse/Indvinding (2009) m 3 / m 3 Arealanvendelse By og landbrug samt veje. Grundvandsmagasin St. Fuglede magasin (kvartært sandmagasin). Lertykkelse over grundvandsmagasin meter. Sårbarhed over for stofgrupper Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer GRUNDVANDSKVALITET Vandtype C, ilt- og nitratfrit. Jern, mangan og ammonium. Jern reduceres ikke tilstrækkeligt ved behandling på anlægget. Miljøfremmede stoffer Ingen stoffer påvist. INDSATSFORSLAG OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger: Sløjfning af ubenyttede brønde/boringer i indvindingsoplandet. Kalundborg Kommune bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at etablere BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i nærområdet ved vandindvindingsboringerne. Ved landbrugstilsyn øget fokus på pesticidhåndtering ved vaskepladser og fyldepladser. Oplysningskampagne overfor beboerne indenfor indvindingsopland og grundvandsdannende opland med henblik på at minimere pesticidforbrug. Konkrete anbefalinger: Vandbehandlingen bør optimeres mht. fjernelse af jern. Overveje at ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en lavere nitratudvaskning. 32/38

37 33/38

38 9.6 Ubby Vandværk Sårbarhedsvurdering for UBBY VANDVÆRK Kildepladser (aktive boringer DGU nr.) DGU nr , , , , og Tilladelse/Indvinding (2009) m 3 / m 3 Arealanvendelse By og landbrug samt veje. Grundvandsmagasin Store Fuglede magasin (kvartært sandmagasin). Lertykkelse over grundvandsmagasin Mere end 30 meter. Sårbarhed over for stofgrupper Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer GRUNDVANDSKVALITET Vandtype C og D ilt- og nitratfrit. Jern, mangan og ammonium. Stofferne kan dog fjernes ved traditionel beluftning og filtrering. Miljøfremmede stoffer Ingen stoffer påvist. INDSATSFORSLAG OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger: Sløjfning af ubenyttede brønde/boringer i indvindingsoplandet. Kalundborg Kommune bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at etablere BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i nærområdet ved vandindvindingsboringerne. Ved landbrugstilsyn øget fokus på pesticidhåndtering ved vaskepladser og fyldepladser. Oplysningskampagne overfor beboerne indenfor indvindingsopland og grundvandsdannende opland med henblik på at minimere pesticidforbrug. Konkrete anbefalinger: Indvindingsboringerne bør analyseres for indhold af klorerede opløsningsmidler og oliestoffer. Vandbehandlingen bør optimeres mht. fjernelse af jern og ammonium. Region Sjælland foretager prioriteringen af indsatsen for de registrerede forureningslokaliteter. Overveje at ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en lavere nitratudvaskning. 34/38

39 35/38

40 9.7 Ugerløse Vandværk Sårbarhedsvurdering for UGERLØSE VANDVÆRK Kildepladser (aktive boringer DGU nr.) DGU nr og Tilladelse/Indvinding (2009) m 3 / m 3 Arealanvendelse Landbrug samt veje. Grundvandsmagasin Store Fuglede magasin (kvartært sandmagasin). Lertykkelse over grundvandsmagasin Mere end 30 meter. Sårbarhed over for stofgrupper Naturligt forekommende stoffer Vandbehandlingskrævende stoffer GRUNDVANDSKVALITET Vandtype C og D ilt- og nitratfrit. Jern, mangan og ammonium. Stofferne kan dog fjernes ved traditionel beluftning og filtrering. Miljøfremmede stoffer Ingen stoffer påvist. INDSATSFORSLAG OG ANBEFALINGER Generelle anbefalinger: Sløjfning af ubenyttede brønde/boringer i indvindingsoplandet. Kalundborg Kommune bør vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at etablere BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) i nærområdet ved vandindvindingsboringerne. Ved landbrugstilsyn øget fokus på pesticidhåndtering ved vaskepladser og fyldepladser. Oplysningskampagne overfor beboerne indenfor indvindingsopland og grundvandsdannende opland med henblik på at minimere pesticidforbrug. Konkrete anbefalinger: Eftersom indvindingsboringerne ikke er analyseret for indhold af klorerede opløsningsmidler og oliestoffer, bør dette gøres. Overveje at ændre arealanvendelsen eller dyrkningsmetoderne på landbrugsarealerne, til metoder hvor der er en lavere nitratudvaskning. 36/38

41 37/38

42 10 Referencer /1/ Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede Grundvandskortlægning, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, juli /2/ Vestsjællands Amt. Hvidebæk kortlægningsområde, fase 1. Hovedrapport. Trin 3 opstilling af aktuel tolkningsmodel. Cowi, september Opdateret af Miljøcenter Roskilde i /3/ Miljøcenter Roskilde, Grundvandskemisk kortlægning for Hvidebæk kortlægningsområde, Trin 2. Grontmij Carl Bro, juni /4/ Miljøcenter Roskilde. Integreret grundvandsmodel for kortlægningsområdet ved Hvidebæk, Rambøll, juli /5/ Grundvandskortlægning. Redegørelsesrapport, Orbicon, maj /6/ Zonering, Vejledning nr. 3. Miljøstyrelsen, /7/ Dokumentationsrapport. GISP Prioriteringssystem for kortlagte ejendomme, Rambøll, november 2007 /8/ Geo-Vejledning 5. Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed, GEUS, /9/ Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3. 38/38

43

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Heden Aslundve j Øs te rh a ss in lun As er g t Øs Ve j in Sk db am Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vester Hassing Vandværk, Øster Hassing Vej Juni 2013 ej gv jer Bro d d Udgiver: Aalborg Kommune,

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere

Grundvandskortlægning

Grundvandskortlægning Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE

Indsatsplan for OSD 1437 Nørager REBILD KOMMUNE REBILD KOMMUNE Indsatsplan for OSD 1437 Nørager En plan for beskyttelse af drikkevandet. Haverslev Vandværk, Mejlby Vandværk, Nørager Vandværk, Ravnkilde Vandværk og Rørbæk Vandværk 1 2 Indhold FORORD

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hvidebæk Kortlægningsområde Side 2 Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Hvidebæk Kortlægningsområde.

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker

Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker Indholdsfortegnelse Hundelev Vandværk, forslag 4 Handlingsplan 5 Prioriterede områder 8 Om indsatsplanen 10 Om Hundelev Vandværk 11 Vandkvalitet 12

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Indsatsplan for Bredkær Vandværk

Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Bredkær Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Bredkær Vandværk 13 Kildepladser 15 Vandkvalitet 16 Boringsdata 17 Om

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,

Læs mere

INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN I SORØ-STENLILLE OG FJENNESLEV OMRÅDET

INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN I SORØ-STENLILLE OG FJENNESLEV OMRÅDET INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN I SORØ-STENLILLE OG FJENNESLEV OMRÅDET SORØ KOMMUNE 2018 INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN I SORØ-STENLILLE OG FJENNESLEV OMRÅDET Dato 2018-12-05 Udarbejdet

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere