RAPPORT FRA GUDENÅKOMITEEN VEDRØRENDE KVIKSØLVBELASTNING AF FISK 1981 VIBORG AMTSKOMMUNE TEKNISK FORVALTNING VAND- OG MILJØVÆSENET

Transkript

1 amtsråd S^'Ol' i 'I'8^ 4^ *'i RAPPORT FRA GUDENÅKOMITEEN VEDRØRENDE KVIKSØLVBELASTNING AF FISK 1981 ^ M VIBORG AMTSKOMMUNE TEKNISK FORVALTNING VAND- OG MILJØVÆSENET KR/HA J.NR. 8--:l-il

2 INDLEDNING UNDERSØGELSENS OMFANG OG METODE RESULTATER 3.1. Kviksølvbelastning af fisk i Ring Sø 3.. Kviksølvbelastning af fisk i Silkeborg Langsø 3.3. Kviksølvbelastning af fisk i Tange Sø VURDERING AF KVIKSØLVBELASTNINGEN AF FISK I GUDENASYSTEMET SAMMENDRAG OG KONKLUSION LITTERATUR Bilag 1 Ring Sø Silkeborg Langsø 3 Tange Sø -

3 1. 1. INDLEDNING ved Gudenåundersøgelsen blev der foretaget undersøgelse af kviksølvbelastning af sediment og fisk i forskellige dele af Gudenåsystemet (rapport nr. 31). Undersøgelserne viste, at der var sket en markant nedgang i kviksølvkoncentrationer i fisk i forhold til niveauet i 198, hvor der var undersøgt fisk fra Silkeborg Langsø og Tange sø. Undersøgelserne af sediment fra Tange sø, Silkeborg Langsø og Ring SØ viste et forhøjet kviksølvniveau som følge af udledning af kviksølvholdigt spildevand fra Kjellerup sygehus, Silkeborg papirfabrik og Brædstrup sygehus. På baggrund af resultaterne blev det tilrådet at gennemføre en kontrolundersøgelse efter en års periode. I indeværende rapport gennemgås resultatet af en undersøgelse, som Gudenåkomiteens arbejdsgruppe har udført i 1981, af kviksølvbelasthing i fisk i Tange Sø, Silkeborg Langsø og Ring Sø.

4 . UNDERSØGELSENS OMFANG OG METODE Fiskematerialet blev indfanget ved anvendelse af elektricitet og monofile forsøgsnedgarn i perioden august-oktober i de 3 søer. I tabel 1 er vist antallet af fisk, og hvilke fiskearter der er undersøgt i de enkelte søer. lait 43 fisk er analyseret for kviksølvindhold. For gedders og aborrers vedkommende er bestemt længde, vægt og køn, medens der for ålene kun er bestemt længde og vægt. Dato Sø Gedde Aborre Ål lait 0/8-81 Ring Sø 7 lo o 17 9/9-81 Silkeborg Langsø * o /10-81 Tange sø * o lo lait 17 lo 1 43 * Samme lokaliteter som ved tidligere undersøgelser. Tabel 1 Oversigt over undersøgte antal og fiskearter.1981 Kviksølvanalysen er bestemt på fiskemuskel og analysen foretaget på Hedeselskabet med stikprøvekontrol på Isotopcentralen, ATV. Som metode er anvendt Hatch og Ott (atomabsorption).

5 3. 3. RESULTATER I bilag 1, og 3 er angivet samtlige data for de undersøgte fisk fra henholdsvis Ring Sø, Silkeborg Langsø og Tange Sø. 3.. KVIKSØLVBELASTNING AF FISK I RING SØ I figur 1 er vist kvivsølvkoncentrationen som funktion af fiskevægt i Ring Sø for aborre. I figuren er indtegnet den fundne ^relation ved undersøgelsen i Silkeborg Langsø i 198. De regressionslinier er stort set sammenfaldende. Den gennemsnitlige koncentration i aborre i Ring Sø 1981 er 9 ug kviksølv pr. kg fisk. Kvik«lvkoncentratk>n 1000 *ig Hg/kg Ring sø 1981 Aborre n- 10 a - 0,9 b-34, r - 0, Silkeborg Lang 198 Figur 1:.Kviksølvkoncentration i aborre fra Ring Sø 1981.

6 I figur er vist kviksølvkoncentrationen som funktion af vægt hos gedder fra Ring Sø sammenholdt med de tilsvarende relationer for 198 og 197 i Silkeborg Langsø. Regressionslinien for Ring Sø i 1981 viser en svagere akkumulering end tilfældet var i Silkeborg Langsø i 198, men større end niveauet i 197. Den gennemsnitlige kviksølvkoncentration i gedder fra Ring Sø var 3 ug/kg/kg. KvikMivkoncentration Aig Hg/kg Ring sø Gedde Silkeborg Langsø 198 n - 7 a b - 94, r - 0,9 Silkeborg Langs* Fiskevægt (kg) Figur : Kviksølvkoncentrationen i gedder fra Ring Sø 1981.

7 . 3.. kviksølvbelastning AF FISK I SILKEBORG LANGSØ 1 figur 3 er vist kvjksølvkoncentration. i gedder som funktion af fiskevægt i materiale indsamlet 1981, Til sammenligning er indtegnet regressionslinierne for årene 197 og 198, det fremgår, at niveauet for 1981 er væsentligt lavere end ved de foregående undersøgelser, Den gennemsnitlige kviksølvkoncentration i gedder fra Silkeborg Langsø var i 1981 lo3 ^^ghg/kg. Kviksølvkoncentration pg Hg /kg 198 Silkeborg Lang Gedde ' 00 / n- a - 4,1 b 1, r - 0,80 Fiskevægt (kg) Figur 3: Kviksølvkoncentrationer i gedder fra Silkeborg Langsø.

8 I figur 4 er vist kviksølvkoncentrationen som funktion af fiskevægt hos ål fanget i Silkeborg Langsø i I samme figur er vist regressionslinien for ålematerialet for 1981 fra Tange^Sø, idet der fra tidligere undersøgelser ikke foreligger vægtdata for de undersøgte.ål. Af figuren fremgår, at ål i Silkeborg Langsø indeholder væsentligt mindre kviksølv end ål i Tange sø. Gennemsnitskoncentrationen af kviksølv i ålene fra Silkeborg Langsø var 47 /ighg/kg og fra Tange Sø 1,yagHg/kg. Kvikselvkoncent ration pg Hg/kg Tange s (1981) Ål " 0 - n- 11 -] a- 0,1 Silkeborg Langs«b - 43, ^ (1981) r - 0,3 J 0,1 -H 0, 0, , Fiskevwgt (kg) Figur 4::Kviksølvkoncentrationer i ål fra Silkeborg Langsø og Tange sø 1981.

9 KV IKSØLVBELASTNING AF FISK FRA TANGE SØ Af figur fremgår kviksølvkoncentrationen som funktion af fiskevægt hos gedder fanget i Tange sø Til sammenligning er vist regressionslinien for sammenhængen i 197. Det fremgår, at kviksølvbelastningen i 1981 er væsentligt lavere end i 197. Gennemsnitskoncentrationen af kviksølv i gedder fra Tange Sø i 1981 var 4, /ighg/kg Resultaterne af undersøgelser af ål er omtalt i foregående afsnit. Kviksølvkoncentration P9 Hg/kg Tange sø Gedde n = a-, b =,9 r - 0,88 Fitkevægt (kg) FigUr : Kviksølvkoncentration i gedder fra Tange sø 1981

10 8. ^.. VURDERING AF KVIKSØLVBELASTNINGEN AF FISK I GUDENASYSTEMET De 3 undersøgte- søer er tidligere fundet at være de mest belastede med kviksølv af søer i Gudenåsystemet. Den udvikling, der kan iagttages i disse søer, kan med rimelig sikkerhed tages som udtryk for udviklingen i det meste af Gudenåsystemet. I Silkeborg Langsø og Tange Sø er udviklingen fortsat i retning mod mindre kviksølvbeslastning af fiskene. I Silkeborg Langsø er kviksølvindholdet i / - 1/3 af niveauet i 197 og 1/3-1/ af niveauet i 198. I Tange sø er indholdet i / - 1/3 af niveauet i 197. Mens gedderne i Silkeborg Langsø har en kviksølvbelastning, der er knap li gang så stor som gedderne i Tange sø, synes ålene i Tange sø at være mere belastede end i Silkeborg Langsø. Kviksølvkoncentrationen er jævnt lav uanset vægten hos ål i Silkeborg Langsø, mens ålene i Tange sø har en akkumuleringshastighed på ca. 4o ^ghg/ pr, loo g:.tilvækst. Forskellen kan måske forklares bl.a. ved en ringere væksthastighed hos den tætte ålebestand i Tange Sø. I ålematerialet fra 198 indsamlet i Silkeborg Langsø er der ikke bestemt vægt. Kviksølvkoncentrationen for ål varierede fra o /agkg/kg, d,v.s. - gange større indhold end i Der foreligger ikke fiskemateriale for Ring Sø udover 1981 mate-, rialet. Det er dog muligt at fastslå udviklingsstatus for Ring Sø ved at sammenligne kviksølvniveauet i aborre og gedde med niveauet i fisk fra Silkeborg Langsø og Tange sø fra tidligere undersøgelser. Aborrer i Ring Sø indeholder stort set samme mængde kviksølv i 1981 som aborrer gjorde i Silkeborg Langsø i 198. Da væksthastighederne synes at være identiske, er akkumuleringshastighederne af samme størrelsesorden. Ud fra analyserne af gedderne synes niveauet at være beliggende mellem tilstanden i 198 og 197. En samlet vurdering af kviksølvkoncentrationerne antyder, at Ring Sø's kviksølvforurening befinder sig på et niveau- som fandtes i Silkeborg Langsø i begyndelsen af 7o-erne.

11 Ring Sø er den sværest belastede sø af de 3 undersøgte. Kviksølvakkumuleringen når imidlertid næppe op vv i nærheden af den i Danmark i praksis benyttede grænse på 1 mg/kg. Af undersøgelserne fremgår, at der dog er gedder i søen, der indeholder mere end o, mg Hg/kg, d.v.s. har koncentrationer, der overskrider normerne i Canada og USA,

12 . SAmENDRAG OG KONKLUSION I Ring Sø, Silkeborg Langsø og Tange Sø er bestemt kviksølvbelastningen af fisk. I Ring Sø er fundet de højeste koncentrationer. I Silkeborg Langsø og Tange Sø er fundet et lavere indhold end ved tidligere undersøgelser i 198 og 197. Kviksølvbelastningen i Ring Sø synes at være på et niveau svarende til tilstanden i Silkeborg Langsø i begyndelsen af 7o-erne.. LITTERATUR Isotopcentralen (197). Kviksølv i sediment og fisk. Gudenåundersøgelsen Rapport nr. 31.

13 BILAGSFORTEGNELSE Ring Sø Silkeborg Langsø Tange Sø

14 Bilag 1 Ring Sø o/8-81 Aborre No lo længde (cm) 7,o, 3, 1,o 18, 1, 1, 11, : 13,o lo, o vægt (kg) o,7 o,1 o,11 o,114 o,o73 o,o39 o,o39 o,ol7 o,o o,oli køn 9 & alder (år) ^ghg/kg 4oo 3o 3oo 8o 34o 38o 33o 17o o 14o Gedde No længde (cm) 8,, 7,o,o 39, 37,o 34,o vægt (kg) 4,ol.8o.189 1,419 o,4o o,314 o, køn 9 A é alder (år) lo /ighg/kg 3o 4o 4 lo 8o 3o 8o o

15 Bilag Silkeborg Langsø 9/9-81 Gedde No længde (cm) 4, o,o 4, 7,o 71, vægt (kg) o. o.88 o køn. 9 alder (år) Al No lo 11 længde (cm) 3,o,o,o 49,o 43,o, 1, 3,o 41,o 3,o, vægt (kg) o,91 o, o.4 o,o4 o.181 o.31 o,3 o,o7 o.lo4 o.o4 o.o3o ^ghg/kg o 84 o 3 19 ^ghg/kg 4 9 4o o loo

16 1/10-81 Bilag 3 ængde (cm) 3,o 4,o 9, 7,o,o vægt (kg) o.89 o, o ,11 køn alder (år) 7 pghg/: o længde (cm) 1, 47, 38,o 1, 8, vægt (kg) o.31 o,19 o.o94 o,33 o,o9 ' /JgHg/l oo 1o 7 14o 9o