ANALYSE AF BORGERENS VEJ GEN- NEM SYSTEMET FRA VISITATION TIL LEVERING AF HJEMMEHJÆLP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF BORGERENS VEJ GEN- NEM SYSTEMET FRA VISITATION TIL LEVERING AF HJEMMEHJÆLP"

Transkript

1 Til Hjemmehjælpskommissionen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 ANALYSE AF BORGERENS VEJ GEN- NEM SYSTEMET FRA VISITATION TIL LEVERING AF HJEMMEHJÆLP

2 2 INDHOLD 1. Indledning Om undersøgelsen Læsevejledning 1 2. Konklusion 3 3. Kort om hjemmeplejeindsatsen i kommunerne Centrale snitflader til hjemmeplejen 7 4. Kommunernes organisering af hjemmeplejen Organisering af myndighed Organisering i forhold til tilgrænsende områder Borgerens vej gennem systemet De forskellige faser i borgerkontakten Typiske sagsforløb Borgere, der modtager rehabiliterende forløb Borgere, der kun modtager praktisk hjælp Borgere, der modtager hjemmehjælp og hjælpemidler Borgere, der modtager hjemmehjælp og hjemmesygepleje Borgere, der er blevet udskrevet fra sygehuset Hvilke forhold har betydning for borgerens forløb? 34 BILAG Bilag 5 Konkrete borgerforløb i de 8 medvirkende kommuner Bilag 2 Rehabilitering i de 8 medvirkende kommuner Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1 1. INDLEDNING Social- og Integrationsministeren har i juni 2012 nedsat en Hjemmehjælpskommission, der skal beskrive udfordringerne på hjemmeplejeområdet og komme med forslag til, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt på området. Hjemmehjælpskommissionen ønsker at gennemføre en undersøgelse af borgernes vej gennem systemet fra borgerne selv eller andre på borgernes vegne henvender sig om mulighed for hjælp, til visitation og afgørelse, over et eventuelt rehabiliteringsforløb, og til at hjemmehjælpen leveres i borgernes hjem. I undersøgelsen fokuseres der udelukkende på borgere, som modtager hjemmehjælp, og som er over 657 år, dvs. undersøgelsen dækker ikke yngre borgere, som eksempelvis på grund af et fysisk eller psykisk handicap modtager hjælp i hjemmet. Formålet med undersøgelsen er at få en detaljeret beskrivelse og analyse af: 1. De forskellige faser og udviklingen i et borgerforløb fra ansøgning, til visitation og afgørelse og frem til levering af rehabiliteringsindsatser og hjemmehjælp (servicerejsen) 2. Den overordnede organisering af indsatsen på området 3. Centrale snitflader og samarbejdsstrukturer i forhold til indsatser på sundheds- og forebyggelsesområdet samt betydningen heraf i forhold til borgerforløbet. Det er et væsentligt element i analysen at få belyst det organisatoriske og praktiske samspil mellem hjemmeplejeområdet og forebyggelses- og sundhedsområdet. I denne rapport præsenteres hovederfaringerne fra den gennemførte analyse. 1.1 Om undersøgelsen Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har fra oktober 2012 til januar 2013 gennemført en undersøgelse i otte kommuner. Dataindsamlingen har bestået af følgende: Gennemlæsning af tidligere analyser og interviews med udvalgte af Hjemmehjælpskommissionens medlemmer Interviews med fire borgere fra hver kommune (32 interviews i alt). Alle fire borgere har modtaget hjemmehjælp og fortæller om deres oplevelser med hjemmehjælpen Workshop med medarbejdere fra visitation, hjemmeplejen, private leverandører, hjemmesygeplejen samt andre relevante samarbejdsparter ud fra "servicerejsemetoden", hvor vi har dels kortlagt arbejdsgange og dels gennemgået borgerens syn på forløbet med fagpersonalet Opfølgende fokusgruppeinterviews med ledelsen i tre kommuner. Følgende otte kommuner har medvirket i undersøgelsen: Billund Kommune Fredensborg Kommune Kolding Kommune Lolland Kommune Nyborg Kommune Roskilde Kommune Varde Kommune Aarhus Kommune. 1.2 Læsevejledning Rapporten er bygget op på følgende måde: I kapitel 2 beskrives konklusionerne fra analysen. I kapitel 3 gives en indledende beskrivelse til kommunernes opgaver vedrørende hjemmepleje og de ydelser, der naturligt grænser op til hjemmeplejeområdet, som fx genop- 1

4 2 træning og hjælpemidler. Kapitlets formål er at introducere regelgrundlaget for de forskellige ydelser, som borgere med plejebehov ofte modtager. I kapitel 4 beskrives kommunernes organisering af indsatsen ud fra en typologi med tre dimensioner. Her beskrives de organiseringsmodeller, som de otte medvirkende kommuner har valgt i forhold til hjemmeplejen og de tilgrænsende områder. I kapitel 5 beskrives fem typiske borgerforløb. Kapitlet indeholder dels en beskrivelse af de processer, som typisk indgår i forløbet, og dels en vurdering af, hvad borgerne og personalet synes er velfungerende, og hvor man oplever udfordringer i dag. Kapitlet tager udgangspunkt i fællestræk mellem de otte kommuner, der har indgået i analysen. I kapitel 6 analyseres, hvilke faktorer der hhv. fremmer og hæmmer det gode forløb for borgeren. Her analyseres der på forskelle mellem de medvirkende kommuner i forhold til organisering, incitamenter, kultur, relationer og processer, og hvordan disse forhold kan medvirke til at påvirke kvaliteten og effektiviteten i processerne og i borgernes oplevelse af forløbene. I bilag 1 gengives de otte medvirkende kommuners forløbsbeskrivelser I bilag 2 ses en oversigt over, hvordan de medvirkende kommuner arbejder med rehabilitering. 2

5 3 2. KONKLUSION Rambølls analyse peger på følgende konklusioner: Mange forskellige borgerforløb Analysen peger på, at der ikke findes én vej gennem systemet, men mange afhængigt af borgerens behov, funktionsevne, kommunens organisering og borgerens kontakt med øvrige systemer. Nogle borgere har relativt simple kontaktflader, fx med en privat leverandør af praktisk hjælp, hvor få forskellige personer besøger borgeren og gør rent. Andre borgere har meget komplekse forløb, der involverer mange forskellige myndighedsenheder og forskellige faggrupper i det udførende personale. I forlængelse heraf følger en omfattende koordination mellem mange forskellige enheder og medarbejdergrupper. Hjemmeplejen indgår derfor i mange forskellige typer forløb, og at forbedre borgernes forløb dækker derfor over mange forskellige elementer, som de følgende konklusioner vil beskrive nærmere. Centrale elementer i borgerens oplevelser På tværs af de mange forskellige typer borgerforløb er der dog en række forhold, der går igen i dialogen med borgerne, i forhold til hvad der er vigtigt for et vellykket forløb og tilfredshed hos borgerne. I boks 1 nedenfor fremgår nogle af de afgørende elementer. Boks 1: Centrale elementer for borgerens oplevelse Tryghed at borgeren har tillid til personalet og føler, at personalet er kompetent til at varetage opgaverne Stabilitet og struktur at borgeren kan forudsige, hvornår hjælpen leveres, og oplever kontinuitet i den indsats, der gives Sammenhæng at borgeren oplever, at de forskellige dele af støtten hænger sammen, og at en besked til en person også kommunikeres til de øvrige medarbejdere, der har kontakt til borgeren Hurtighed at borgeren oplever, at der reageres hurtigt, og at man ikke skal vente længe på ydelser eller støtte Fleksibilitet at borgeren selv kan påvirke, hvordan hjælpen gives, og kan få den tilpasset Kendskab at borgeren kender de personer, som kommer i hans/hendes hjem Forventningsafstemt at borgeren har hørt om ændringer og har fået tydeligt forklaret, hvad man kan forvente at få hjælp til. Generelt gælder det for de interviewede borgere, at mange er tilfredse og taknemmelige for den hjælp, de modtager. Den største tilfredshed ses hos de borgere, hvor hjemmeplejen formår at leve op til ovenstående elementer. Den utilfredshed, som nogle borgere tilkendegiver, hænger ofte sammen med, at indsatsen ikke direkte lever op til ovenstående kriterier af den ene eller den anden grund. Sammenhæng med sygehusene svært ved komplekse og hurtige udskrivninger Mange ældre borgere har kontakt til sygehusene, og en væsentlig del af borgerens forløb kan derfor involvere forløb frem og tilbage mellem sygehus og egen bolig. Kommunernes og sygehusenes koordination er central for at sikre gode forløb for borgeren, sammenhæng i indsatsen og for at undgå uhensigtsmæssige overgange mellem sektorerne. Analysen i de otte medvirkende kommuner peger på, at man alle steder har etableret processer, der skal sikre gode overgange, og at mange forløb er velfungerende. Mange af de medvirkende kommuner oplever dog fortsat, at der er udfordringer med hurtige udskrivninger og udskrivninger op til weekenden, hvor det kan være vanskeligt for hjemmeplejen at nå at få de rigtige tilbud på plads. Kommunerne oplever også, at forventningsafstemningen i forhold til borgeren kan være svær, og at sygehuset i en række tilfælde har talt med borgeren om kommunal støtte, som kommunen ikke nødvendigvis kan levere. En interessant erfaring fra analysen er, at borgerne ikke nødvendigvis oplever de vanskelige snitflader, der kan være mellem sygehus og hjemmepleje. Mange af de interviewede borgere beret- 3

6 4 ter om hurtig hjemmehjælp, efter de vendte hjem fra sygehuset, hvilket illustrerer, at mange kommuner lykkes med at levere ydelserne til tiden, selvom koordinationen i visse tilfælde kan være vanskelig. Kun tilbagelevering af udlånte hjælpemidler fra sygehuset opleves som besværligt, hvilket uddybes nedenfor. Analysen peger på, at de mest velfungerende processer findes i de kommuner, hvor man arbejder med kommunale udskrivningskoordinatorer, der kommer på sygehusene og sikrer de gode overgange for alle borgere, der udskrives. Sammenhæng med hjemmesygeplejen vanskeligt for borgere at forstå forskellene Mange borgere, der modtager hjemmehjælp, har ligeledes behov for hjemmesygepleje, fx i forbindelse med sårpleje eller medicinhåndtering. Snitfladen mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen er derfor et centralt element for borgerforløbet. Kommunerne organiserer samarbejdet mellem hjemmepleje og hjemmesygepleje på forskellige måder. I nogle kommuner er hjemmesygeplejen en fuldt integreret del af kommunens hjemmeplejegruppe, mens man i andre kommuner har to helt adskilte enheder. Analysen peger på, at det er fremmende for det gode borgerforløb, hvis hjemmesygeplejen og hjemmeplejen tænkes som en integreret og sammenhængende indsats. For at fremme denne sammenhæng har nogle kommuner valgt organisatorisk at samle hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, hvilket giver en tæt koordinering og kommunikation i forhold til den enkelte borger. Mange kommuner arbejder med delegation af udførelsen af en række sygeplejeydelser til socialog sundhedsassistenter, men omfanget af sygeplejeydelser, der delegeres til andre personalegrupper varierer meget mellem kommunerne. For borgerne er forskellene mellem hjemmepleje og hjemmesygepleje ofte vanskelige at forstå. En række af de interviewede borgere er forvirrede over, hvorfor ét personale må udføre noget, mens et andet ikke må, fx i forhold til at smøre creme på ved sårpleje. Borgeren oplever ikke altid en klar sammenhæng mellem de ydelser, som de modtager fra hjemmeplejen, og de ydelser, som de modtager fra hjemmesygeplejen. Nogle borgere er utilfredse med delegationen af sygeplejeydelser og har oplevet, at hjemmeplejen ikke håndterer kateterskift og støttestrømper korrekt, hvilket betyder, at man efterfølgende skal tilkalde en sygeplejerske. Kommunernes indsats i forhold til rehabilitering nye typer forløb med borgerne Alle de otte kommuner, der indgår i analysen, har igangsat indsatser med fokus på styrkelse af selvhjulpenhed og rehabilitering. Rehabiliteringsindsatsen er dog langt fra en ensartet størrelse, og der er store forskelle på, hvordan indsatsen bevilges, det faglige indhold og omfanget og varigheden af indsatserne på tværs af kommunerne. De rehabiliterende forløb skaber nye kontaktflader i kommunerne, fx mellem hjemmeplejen og genoptræning, hvor man i flere kommuner arbejder med opkvalificering af personalet i forhold til at kunne understøtte træningsindsatsen. I alle de medvirkende kommuner er der tale om en kulturændring i plejeindsatsen, der har konsekvenser, i forhold til hvordan personalet skal interagere med borgerne. Kommunerne beskriver, at dele af deres personale er meget positive over for udviklingen, mens andre er mere kritiske og nervøse for at miste deres job. De interviewede borgere deler sig også i to lejre. Nogle er rigtig glade for indsatserne og har opnået øget selvhjulpenhed, mens andre er mere kritiske særligt i forhold til hvorvidt en rehabiliterende tilgang vil kunne hjælpe dem. Analysen peger på, at der er stor variation i indholdet og omfanget af kommunernes rehabiliterende indsatser. I modsætning til andre dele af hjemmeplejeområdet er rehabilitering et område, der er mindre entydigt reguleret i lovgivningen, hvilket skaber et stort rum for kommunal fortolkning. Det vurderes, at der i en række kommuner er uudnyttet potentiale i at tænke rehabilitering bredt og omfangsrigt, særligt i forhold til sammenhængen mellem rehabilitering og genoptræning. 4

7 5 Sammenhæng med hjælpemidler ofte adskilte forløb Mange borgere har pga. deres nedsatte funktionsevne behov for hjælpemidler enten midlertidigt eller permanent. Regelgrundlaget bag hjælpemidler er relativt komplekst med mange forskellige typer af hjælpemidler reguleret efter forskellige paragraffer i service- og sundhedsloven. Analysen peger på, at mange af de medvirkende kommuner ikke har en tæt sammentænkt indsats mellem visitation af hjemmepleje og visitation af hjælpemidler. Ofte er opgaverne placeret forskellige steder i kommunen, og der foregår i mange af kommunerne ikke en koordineret visitation, hvor man sammenvejer behovet for hjælpemidler med behovet for pleje og træning og de evt. muligheder, der ligger i forhold til synergi mellem områderne. For borgeren kan det være vanskeligt at forstå, hvorfor hjemmeplejen ikke kan hjælpe med tilpasning eller udskiftning af hjælpemidler. Borgerne har ikke en klar forståelse af, hvorfor dette område skulle adskille sig væsentligt fra de øvrige områder, som borgen får hjælp til. Endelig kan det eksempelvis nævnes, at en borger oplevede, at det var underligt, at det sejl, som medarbejderne bruger til at vende borgeren, kom lige med det samme, mens borgeren skulle vente mange måneder på en el-scooter. Forskellen i ventetid skyldes her både forskelligartede baggrunde for hjælpemidlerne og forskellige regler for levering, kapacitet mv., hvilket kan være svært for borgeren at forstå. Analysen viser, at der er gode erfaringer med en tæt integration af visitation til hjemmepleje og visitation til hjælpemidler. En samlet udredning og visitation vil ofte kunne øjne de situationer, hvor det rigtige hjælpemiddel kan gøre borgeren mere selvhjulpen, og dermed mindre afhængig af hjemmehjælp. Offentlige og private leverandører af hjemmehjælp Borgere kan vælge mellem private og offentlige leverandører af hjemmehjælp. Kommunen er forpligtet til at informere borgerne om de private leverandører, der er tilgængelige i kommunen. Et fokusområde i analysen har været at se på, hvordan borgerforløbene påvirkes af, at private leverandører leverer dele af eller hele hjælpen til borgerne. Analysen peger på, at der kan opstå komplekse forløb i de tilfælde, hvor private leverandører leverer noget af hjælpen (fx praktisk hjælp), mens den kommunale leverandør yder andre dele (fx personlig pleje eller hjemmesygepleje). Kommunerne oplever generelt, at kommunikationen med de private leverandører er vanskeligere end kommunikationen med de kommunale leverandører. Det generelle indtryk fra de gennemførte interviews er, at borgerne generelt er glade for de private leverandører. Det hænger særligt sammen med, at det ofte er få personer, der kommer fast, og at det er muligt for borgen at tilkøbe fx mere rengøring, når der er behov for det. Analysen peger på, at der er forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvor gode de er til at få etableret velfungerende snitflader til de private leverandører. Der er gode erfaringer med en tæt og løbende dialog med private leverandører, der sikrer, at de private leverandører også arbejder rehabiliterende. Det er en central forudsætning for et godt samarbejde mellem myndighed og private leverandører, at de private leverandører har mulighed for at kommunikere med myndigheden på lige fod med de kommunale leverandører. Det er eksempelvis hæmmende for den løbende dialog, hvis de private leverandører ikke har adgang til kommunens omsorgssystem. Borgernes ønsker til justeringer I de gennemførte interviews er borgerne blevet spurgt om, hvad de gerne så forbedret og tilpasset. Typiske tilbagemeldinger fra borgerne er: Mere rengøring Mere tid Bedre kompetencer i forhold til personlig pleje og hjemmesygepleje, fx kateterskift Mere fleksibilitet, i forhold til hvornår hjælpen kommer Mere fleksibilitet, i forhold til hvad de får hjælp til 5

8 6 Bedre planlægning og struktur i forhold til hjælpen Bedre sammenhæng i indsatsen. Analysen peger på, at de undersøgte kommuner mangler gode digitale modeller for løbende at informere borgerne om den specifikke hjælp, borgerne modtager. Generelt oplever borgerne uforudsigelighed i leveringen af hjælpen, herunder hvem der kommer og hvornår. Uforudsigeligheden kan afhjælpes af, at der i praksis udvikles et system, hvorigennem borgeren har nem adgang til den - for borgeren - nødvendige information. Eksempelvis kunne borgeren modtage en sms, inden hjemmehjælperen kommer, hvori der står hvem, der kommer og hvornår. Alternativt kunne borgeren have en tablet liggende i hjemmet, koblet til hjemmeplejens it-system, hvor borgeren kunne finde al den for borgeren nødvendige information. Medarbejdernes ønsker til justeringer En del af dialogen med kommunernes medarbejdere i hjemmeplejen har også handlet om, hvad man kunne have ønsker til at få justeret eller ændret i den måde, som området fungerer på i dag: Afskaf den rene praktiske hjælp, som ydelse for borgere med kun dette behov Klarere rammer for og prioritering af dokumentationen i hjemmeplejen Mere sammentænkte indsatser mellem hjemmepleje, hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning. Forhold, der hæmmer de gode borgerforløb Analysen peger ligeledes på, at en række forhold kan hæmme de gode borgerforløb. En stor organisatorisk afstand, manglende kendskab til hinanden, manglende relationer og ingen standardiserede processer for samarbejde kan føre til, at borgeren oplever manglende sammenhæng og ikke føler at blive hørt. Adskilte budgetter, hvor tværgående mødevirksomhed er nedprioriteret, kan ligeledes hæmme et velfungerende borgerforløb. Forhold, der fremmer de gode borgerforløb Analysen peger på, at en række forhold har betydning for, hvor gode borgerens forløb er. En fælles kultur og gode relationer mellem de forskellige ender (fx hjemmesygepleje, hjælpemidler og hjemmepleje) gør, at borgeren oplever et mere sammenhængende forløb, idet medarbejderne på tværs af enhederne taler sammen. Gode processer, særligt fælles IT-understøttelse og en god praksis for dokumentation er ligeledes afgørende for, at forløbet bliver sammenhængende. Organiseringen har også en selvstændig betydning, særligt i forhold til hjemmesygepleje, hjælpemidler og genoptræning. Integrerede enheder kan fremme de gode forløb, men organisering gør ikke det hele, da meget handler om kultur, relationer og gode processer. 6

9 7 3. KORT OM HJEMMEPLEJEINDSATSEN I KOMMUNERNE Rammen for kommunernes hjemmeplejeindsats reguleres i Lov om Social Service (serviceloven). Kommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens 83 tilbyde personlig og praktisk hjælp til personer, som på grund af midlertidig eller varig nedsat funktionsevne ikke selv kan udføre disse opgaver. Hjælpen omfatter: Personlig hjælp og pleje, fx hjælp til personlig hygiejne Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, fx rengøring og tøjvask Madservice. Ifølge servicelovens 91 har kommunalbestyrelsen endvidere pligt til at sørge for, at modtagere af hjemmehjælp efter 83 i serviceloven kan vælge mellem forskellige leverandører af praktisk og personlig hjælp, herunder private leverandører. Reglerne om frit valg af leverandør stiller indirekte krav til kommunernes konkrete organisering af hjemmeplejen, fordi det af hensyn til de almindelige konkurrenceretlige regler, herunder at sikre lige konkurrencevilkår for kommunale og private leverandører, er afgørende, at myndighedssiden og udførersiden er adskilt i kommunerne. Hjemmehjælp gives til alle borgere over 18 år, som af psykiske eller fysiske årsager har brug for hjælp. Langt størstedelen af modtagere af hjemmehjælp er dog ældre borgere over 65 år. I 2011 modtog ca ældre over 65 år, som bor i eget hjem, hjemmehjælp efter 83 i serviceloven. Ca af dem modtog varig hjemmehjælp. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter 83 oplyse om, hvilken person der kan kontaktes på myndighedens vegne, hvis modtageren af hjælpen har spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske hjælp, eller hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Borgeren visiteres til varig hjemmehjælp, hvis behovet for hjælp forventes at forblive uændret eller forventes at forværres, hvorimod midlertidig hjemmehjælp gives, hvis det vurderes, at borgeren kun har brug for hjælp i en begrænset tidsperiode, fx efter en sygehusindlæggelse. Ud af de borgere er det ca. 25 pct., som har et stort behov for hjælp, hvilket her defineres som at modtage mere end 4 timers hjemmehjælp ugentligt (Kilde: Danmarks Statistik). Borgerne har ligeledes mulighed for fleksibel hjemmehjælp. Fleksibel hjemmehjælp betyder, at man har ret til at bytte ydelser. Ifølge servicelovens 94a har modtagere af personlig og praktisk hjælp nemlig ret til at vælge en hel eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om. 3.1 Centrale snitflader til hjemmeplejen Modtagere af hjemmehjælp har ofte en lang række andre kontaktflader til det offentlige system i forbindelse med deres støttebehov. I nedenstående figur ses en oversigt over de snitflader, der kort beskrives nærmere. 7

10 8 Figur 1: Centrale snitflader til hjemmeplejen Kommunen Hjemmepleje Hjemmesygepleje Genoptræning Vedligeholdelsestræning Rehabilitering Hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme Sygehus Behandling/medicinering Genoptræningsplan Midlertidige hjælpemidler (behandlingsredskaber) Egen læge Medicinering Løbende kontakt vedr. borgerens tilstand og funktionsniveau Øvrige: Private leverandører og frivillige organisationer I nedenstående afsnit beskrives kort regelgrundlaget for de væsentligste snitflader. Hjemmesygepleje Udover hjemmehjælp visiteret efter servicelovens 83 er der i denne rapport fokus på hjemmeplejens snitflade til hjemmesygepleje, som visiteres efter sundhedslovens kapitel 38, 138 og i sundhedsloven foreskriver, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til kommunens borgere. Hjemmesygeplejen leverer altså ligesom hjemmeplejen ydelser til alle borgere uanset alder, men en opgørelse foretaget af KL viser, at omkring 80 pct. af alle modtagere af hjemmesygepleje er over 65 år (KL, 2010:4). Samme rapport viser, at størstedelen af henvisningerne til hjemmesygeplejen kommer fra sygehusene. Hjemmesygeplejens primære personalegruppe er sygeplejersker, og KL s rapport viser, at de primært bruger deres tid på medicinhåndtering, sårpleje samt koordinering og dokumentation af den faglige indsats (KL, 2010). Kommunen skal yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning i.h.t. sundhedslovens 138. Patienten bliver således henvist til hjemmesygepleje enten via egen læge eller ved udskrivning fra sygehus. Det bemærkes, at kommunen herudover kan træffe beslutning om tildeling af hjemmesygepleje til personer med ophold i kommunen. Det kan fx være tilfældet, hvor hjemmeplejen, som er i kontakt med borgeren, konstaterer et behov for sygeplejefaglige ydelser som supplement til hjemmeplejen. Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det. 8

11 9 Mange kommuner arbejder med delegation af udførelsen af en række sygeplejeydelser til socialog sundhedsassistenter, men omfanget af sygeplejeydelser, der delegeres til andre personalegrupper varierer meget mellem kommunerne. Det er kommunalbestyrelsen ansvar at sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Sygehuskontakt Mange ældre borgere, der modtager hjemmehjælp og hjemmesygepleje, har påbegyndt forløbet i forlængelse af en sygehusindlæggelse. Hospitalet har ikke beføjelse til at visitere hjemmepleje efter 83, men kan rette henvendelse til kommunen og bidrage med oplysninger til brug for kommunens afgørelse om borgerens behov for hjælp. De ældre borgere, som modtager hjemmehjælp efter sygehusindlæggelse, er ofte de, der betegnes som ældre medicinske patienter. Den ældre medicinske patient er karakteriseret ved høj alder og typisk flere af nedenstående faktorer: - Svær sygdom - Flere samtidige sygdomme (komorbiditet) - Nedsat funktionsniveau fysisk og/eller kognitivt - Begrænset egenomsorgskapacitet - Multimedicinering (polyfarmaci) - Behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser (Den Nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, 2011: 2). Mange af de ældre medicinske patienter har således kontakt til både almen praksis, den kommunale sektor og regionernes sygehuse. Egen læge Den praktiserende læge kan ikke visitere til hjemmepleje, men vil typisk optræde som formidler i forhold til kommunen, når lægen bliver opmærksom på et behov hos en patient. Lægen kan rette henvendelse til kommunens visitation, hvorefter visitator typisk vil aftale et møde på bopælen. Hjemmeplejen kan bede borgerens egen læge om oplysninger i forbindelse med visitation af praktisk hjælp og personlig pleje med fokus på patientens lidelse, omfang, varighed og grad af funktionsnedsættelse (Lægehåndbogen, 2012). Endelig har borgerens egen læge ofte løbende kontakt til hjemmesygeplejen, særligt i forbindelse med medicinering. Egen læge kan ligeledes henvise borgeren til hjemmesygepleje, jf. sundhedslovens 138. Hjælpemidler Ældre borgere visiteres til hjælpemidler for at gøre borgeren mere selvhjulpen og dermed have et mindre behov for hjemmepleje. Hjælpemidler kan visiteres ud fra flere paragrafer i serviceloven, herunder 112, 113 og 114, og Lov om arbejdsmiljø, eller bevilliges i henhold til sundhedsaftalen. Når der tales om hjælpemidler, sondres der mellem personlige hjælpemidler og arbejdsrelaterede hjælpemidler. Ved førstnævnte er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at fremskaffe og finansiere personlige hjælpemidler til modtagerne, hvorimod arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler er leverandørens/arbejdsgiverens ansvar. APV-hjælpemidler er de arbejdsrelaterede hjælpemidler, som påhviler arbejdsgiveren/ leverandøren at anskaffe. Ved foretagelse af en arbejdspladsvurdering vurderes, hvilke hjælpemidler der kan sikre hjælperens arbejdsmiljø, fx plejeseng, lift og vendesystemer. Disse hjælpemidler visiteres i henhold til Lov om arbejdsmiljø. Efter sundhedsloven forsyner sygehuset borgeren med de nødvendige behandlingsredskaber ved udskrivning fra sygehus. Herudover leverer kommunerne efter sundhedsloven de hjælpemidler, der er nødvendige i forbindelse med den genoptræning, borgeren modtager efter sundhedslovens

12 10 Genoptræning I dag modtager flere ældre borgere såvel hjemmepleje som genoptræning af forskellig art. Genoptræning kan bevilliges efter såvel servicelovens 86, stk. 1, som sundhedslovens 140. Genoptræning efter servicelovens 86, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræning er en målrettet og tidsbegrænset indsats, hvor formålet er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne eller bedst mulig funktionsevne bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt samt emotionelt og socialt. Genoptræning tildeles borgere, såfremt det vurderes, at funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Tilbuddet om genoptræning kan fx være relevant for en ældre borger, som er svækket efter længere tids sengeleje i hjemmet på grund af influenza eller efter et fald, og hvor der er behov for at genvinde mistet eller reduceret funktionsevne. Gennemsnitligt pr. måned modtog borgere over 65 år i 2011 tidsbegrænset genoptræning efter 86, stk. 1, i serviceloven (Kilde: Danmarks Statistik). Genoptræning efter sundhedslovens 140a. Kommunerne har pligt til at tilbyde vederlagsfri genoptræning til patienter, der på udskrivningstidspunktet har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Denne type genoptræning reguleres i sundhedslovens 140a. Formålet hermed er at generhverve patientens funktionsniveau efter sygehusbehandling. Det er lægen på sygehuset, der afgør, hvornår patienten har et genoptræningsbehov og dermed vil kunne opnå yderligere forbedring af funktionsniveauet. Sygehuset er forpligtet til at udarbejde en genoptræningsplan til kommunen for alle patienter med behov for genoptræning. Det bemærkes, at kommunen ikke efter lovgivningen har kompetence til at tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptræningsbehov, herunder vurderingen af, om patienten har behov for specialiseret genoptræning. Kommunen har altså ansvaret for, at patienter med et genoptræningsbehov sikres genoptræning og for at finansiere denne indsats. Sundhedsloven fastlægger, at kommunerne som hovedregel kan tilbyde genoptræningen ved egne institutioner eller ved indgåelse af aftale herom med regionsråd, andre kommunalbestyrelser, private institutioner eller sygehuse m.v. Som undtagelse hertil gælder, at genoptræningsydelser skal leveres af det regionale sygehusvæsen, hvis en patient har behov for specialiseret, ambulant genoptræning. Vedligeholdelsestræning Efter servicelovens 86, stk. 2, kan borgere tildeles vedligeholdelsestræning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder. Vedligeholdelsestræning gives ofte samtidig med eller i sammenhæng med andre tilbud til borgeren, ligesom det kan indgå som et element i en bredere rehabiliteringsindsats. Tilbuddet om vedligeholdelsestræning skal endvidere ses i sammenhæng med genoptræning, hvor der i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb kan være behov for vedligeholdende træning (Kilde: sm.dk). Gennemsnitligt pr. måned modtog borgere over 65 år i 2011 vedligeholdelsestræning efter 86, stk. 2, i serviceloven (Kilde: Danmarks Statistik). Forebyggelse og sundhedsfremme Serviceloven giver den enkelte kommune mulighed for fx at iværksætte eller yde støtte til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, som kan bidrage til at forebygge forværring og opretholde de ældres helbredstilstand og generelle trivsel i øvrigt. Tilsvarende er kommunen forpligtiget til at gennemføre forebyggende hjemmebesøg (servicelovens 79a) 1. Forebyggende hjemmebesøg er uopfordrede og anmeldte besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Hjemmebesøgene har 1 Kommunen skal tilbyde mindst ét forebyggende hjemmebesøg inden for en 12 måneders periode til ældre over 75 år i kommunen. Kommunen kan vælge at undtage borgere, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. 10

13 11 bl.a. til formål at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2011 udført forebyggende hjemmebesøg hos ældre borgere over 75 år. Kommunen har samtidigt en række opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme, der har hjemmel i sundhedslovens 119, stk. 1 og 2. Kommunen har efter sundhedsloven ansvar for at skabe rammer for en sund levevis for borgerne ved varetagelse af kommunale opgaver og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kommunerne kan etablere såvel borgerrettede som patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Det gælder generelt for lovgivningen på forebyggelsesområdet, at kommunerne ikke er forpligtede på specifikke indsatser (udover forebyggende hjemmebesøg), men i høj grad selv kan tilrettelægge indsatsen. Rehabilitering Begrebet rehabilitering benyttes og defineres forskelligt afhængigt af sammenhæng og traditioner, og begrebet kan dermed have forskelligt fokus og indhold. To anvendte definitioner af rehabilitering er Sundhedsstyrelsens oversættelse af WHO s internationale definition og Rehabiliteringsforum Danmarks definition fra Hvidbog om rehabilitering : Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. (WHO) Rehabilitering er tidsafgrænsede, planlagte og sammenhængende processer med klare mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder om at give nødvendig assistance til brugerens egen indsats for at opnå bedst mulig funktionsevne, selvstændighed og deltagelse socialt og i samfundet. (Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg Centret) På hjemmehjælpsområdet arbejder langt hovedparten af kommunerne i dag ud fra en rehabiliterende tilgang, der sætter fokus på hjælp til selvhjælp frem for passiv kompenserende hjælp. Formålet er at hjælpe borgeren til at genvinde, udvikle eller vedligeholde sin funktionsevne og derigennem få et selvstændigt og meningsfuldt liv med mindre behov for hjælp. Der er ofte tale om et tværfagligt samarbejde mellem det sundhedsfaglige personale, særligt ergoterapeuter, og hjemmeplejen. Rehabilitering visiteres oftest som midlertidig hjælp i henhold til 83 eller som træning efter 86,i serviceloven. 11

14 12 4. KOMMUNERNES ORGANISERING AF HJEMMEPLEJEN Organiseringen af hjemmeplejeindsatsen ser forskellig ud i kommunerne. Kommunerne vælger selv deres specifikke organisering, men der stilles, jf. servicelovens 91, krav til adskillelse af visitation til og udførsel af hjemmepleje, særligt for at sikre lige konkurrencevilkår for private leverandører og for at sikre en gennemskuelighed i omkostningsstrukturen. I det efterfølgende afsnit ser vi på organiseringen af myndigheds- og leverandørfunktionen af hjemmepleje samt organiseringen i forhold til de områder med snitflader til hjemmeplejeydelserne. 4.1 Organisering af myndighed Alle otte medvirkende kommuner har adskilt visitations- og leverandørfunktionen. Den præcise udformning varierer dog betydeligt, i forhold til hvordan snitflader og samarbejdet er organiseret. Den nedenstående tabel viser, hvordan de otte kommuner har organiseret visitationen til hjemmepleje. Tabel 1: Organisering af myndighed Modeller Organisering Visitationsmodel Kolding Kommune Central visitationsenhed med visitatorer koblet til specifikke distriktsopdelte hjemmeplejegrupper Visitation i pakker Nyborg Kommune Central visitationsenhed, der håndterer sager fra hele kommunen. Fordeler efter CPR-numre Visitation på ydelsesniveau Århus Roskilde Kommune Decentral visitation med visitatorer direkte koblet til specifikke distriktsopdelte hjemmeplejeområder. Derudover central visitationslinje Central visitationsenhed med visitatorer koblet til specifikke distriktsopdelte hjemmeplejegrupper. Herudover udskrivningskoordinatorer. Visitation i pakker Er ved at indføre visitation i pakker Varde Kommune Central visitationsenhed, der håndterer sager fra hele kommunen. Fordeler efter CPR-numre. Visitation på ydelsesniveau Fredensborg Kommune Decentral visitation med visitatorer direkte koblet til specifikke distriktsopdelte hjemmeplejeområder (pr. 1. januar 2013). Visitation i pakker Billund Kommune Central visitationsenhed, der håndterer sager fra hele kommunen. Fordeler efter CPR-numre. Visitation på ydelsesniveau Lolland Kommune Central visitationsenhed med visitatorer koblet til specifikke distriktsopdelte hjemmeplejegrupper Visitation i pakker Organiseringen af visitationsenheden Kommunernes visitationsenheder er opdelt på en række forskellige måder. Nogle kommuner har en samlet visitationsenhed, der dækker hele kommunen, og som opdeler borgerne, fx efter CPRnummer. Andre kommuner knytter deres visitatorer op på distrikter eller specifikke hjemmeplejegrupper, så det er mere en-til-en-forhold mellem visitator og den kommunale leverandør af ydelser. Dette er også kendetegnende for den decentrale visitation, hvor visitatorerne fysisk er flyttet ud, så de sidder sammen med hjemmeplejen i de distrikter, hvor de er tilknyttet. Derudover har flere kommuner specialiserede visitatorer i forhold til udskrivning fra sygehuse. 12

15 13 Visitationsmodel I nogle kommuner arbejder man med visitationspakker, hvor borgerne indplaceres i en række kategorier af ydelser med en gennemsnitlig tidsramme, mens man i andre kommuner visiterer direkte til specifikke enkeltydelser, fx bad, nedre toilette m.v. Ved brug af visitationspakker vil der som udgangspunkt blive overladt mere handlerum til at udforme den specifikke hjælp, som de enkelte borgere skal have. Pakkerne har ofte mere generel karakter og skal oftest pakkes ud af leverandøren, i forhold til præcis hvilken hjælp den enkelte borger skal have. Som udgangspunkt vil en model med visitationspakker føre til færre revisitationer, da borgerens ydelser godt kan justeres og fortsat ligge inden for den ramme, der gives i pakken. 4.2 Organisering i forhold til tilgrænsende områder Det er ligeledes relevant at se hjemmeplejens organisering i forhold til de områder, som borgeren ofte har kontakt med i sammenhæng med hjemmeplejen. Som beskrevet i ovenstående afsnit findes der en række kontaktflader for borgeren i kommunerne, som fordrer koordination og sammentænkning af ydelser. Der findes mange forskellige modeller for den konkrete organisering af hjemmeplejeindsatsen og tilgrænsende ydelser. Overordnet kan der sondres mellem tre hovedprincipper for organisering, der dog sjældent findes i "rene" modeller. En organiseringsmodel er baseret på integrerede enheder. I en ren integreret model er hjemmeplejen, hjemmesygeplejen samt trænings- og rehabiliteringsteamet placeret sammen både fysisk og organisatorisk under en fælles leder. En anden organisationsmodel er baseret på fælles ledelse, hvor de forskellige enheder er organisatorisk adskilte, men under den samme overordnede ledelse, fx i samme forvaltning under samme direktør. Modellerne varierer dog, i forhold til på hvilket niveau man har fælles ledelse, fx i forhold til om områderne er samlet under en ældrechef eller afdelingsleder, eller om områderne ligger under forskellige afdelingsledere, men under samme direktør. En tredje organisationsmodel indebærer, at områderne ligger i forskellige forvaltninger. Dvs. hjemmeplejen er placeret i en anden forvaltning end eksempelvis træningsteamet og rehabiliteringsteamet, og de forskellige enheder har således også forskellige ledere. Her vil samarbejdet knytte sig til dialogen på tværs af forvaltning og typisk også politiske udvalg. Når vi ser på tværs af de væsentligste samarbejdsområder i forhold til hjemmeplejen, vil de fleste kommuner have elementer af alle tre organisationsmodeller. Som eksempel kan nævnes Roskilde Kommune. Her har man en integreret organisering af hjemmepleje og hjemmesygepleje, mens hjælpemidler og genoptræning er placeret i selvstændige enheder i samme forvaltning (Hjemmepleje & Ældre). Forebyggende hjemmebesøg er derimod en selvstændig enhed i en anden forvaltning (Sundhed & Forebyggelse). I nedenstående tabel ses en oversigt over de forskellige mulige organiseringer: Tabel 2: Organisering i forhold til tilgrænsende områder for hjemmeplejen Modeller Hjemmesygepleje Hjælpemidler Genoptræning Forebyggende hjemmebesøg Integrationsmodellen Integreret enhed, fx i Integreret enhed, Integreret enhed Integreret enhed kommunens hjemme- plejegrupper fx fælles visitation Fælles ledelse Selvstændig enhed i samme forvaltning Selvstændig enhed i samme forvaltning Selvstændig enhed i samme forvaltning Selvstændig enhed i forvaltningen På tværs af forvaltninger Anden forvaltning Anden forvaltning Anden forvaltning Anden forvaltning 13

16 14 Formålet med typologien er at skabe et overblik over den organisatoriske afstand mellem henholdsvis hjemmeplejen og de relevante enheder, som borgeren kan komme i kontakt med. Integrationsmodellen repræsenterer her, at der er meget kort fra hjemmeplejen til fx genoptræning, idet medarbejderne sidder i den samme enhed og har deres dagligdag sammen. Herover repræsenterer modellen På tværs af forvaltninger den længste afstand mellem hjemmeplejen og de øvrige enheder, idet man her er placeret i hver sin forvaltning og derfor typisk også vil have forskellige fysiske placeringer, samt have relativt uafhængige arbejdsgange og tilgange til borgeren. De otte kommuner, der har deltaget i undersøgelsen er placeret i denne typologi, hvilket er illustreret i nedenstående tabel. Det skal ved læsning af tabellen understreges, at modellerne omhandler hjemmeplejens placering i forhold til de forskellige enheder. Tabel 3: Organiseringen i de otte medvirkende kommuner Modeller Hjemmesygepleje Hjælpemidler Genoptræning Forebyggende Kolding Kommune Nyborg Kommune Århus Roskilde Kommune Varde Kommune Fredensborg Kommune Billund Kommune Lolland Kommune Selvstændig enhed Selvstændig enhed Integreret del af kommunens hjemmeplejegrupper Integreret del af kommunens hjemmeplejegrupper Selvstændig enhed Integreret del af kommunens hjemmeplejegrupper Integreret del af kommunens hjemmeplejegrupper Selvstændig enhed Placeret i anden forvaltning. Placeret centralt. Selvstændig enhed. Placeret centralt Integreret del af kommunens hjemmeplejegrupper. Placeret decentralt. Selvstændig enhed i samme forvaltning. Placeret centralt. Opdelt i to selvstændige enheder. Placeret centralt. Selvstændig enhed i samme forvaltning. Placeret centralt. Selvstændig enhed i samme forvaltning. Placeret centralt. Selvstændig enhed i samme forvaltning. Placeret centralt. Placeret i anden forvaltning Placeret i anden forvaltning Integreret del af kommunens hjemmeplejegrupper. Selvstændig enhed i samme forvaltning Selvstændig enhed i samme forvaltning Selvstændig enhed i samme forvaltning. Placeret decentralt. Selvstændig enhed i samme forvaltning Selvstændig enhed i samme forvaltning hjemmebesøg Placeret i anden forvaltning Placeret i anden forvaltning Placeret i anden forvaltning Placeret i anden forvaltning Selvstændig enhed i samme forvaltning Selvstændig enhed i samme forvaltning Selvstændig enhed i samme forvaltning Placeret i anden forvaltning Som det fremgår af tabellen, er der på tværs af kommunerne en tendens til, at visse former for enheder og funktioner typisk er placeret tættere på hjemmeplejen end andre. Det er karakteristisk, at hjemmesygeplejen i alle otte kommuner enten er helt integreret med hjemmeplejen, eller at hjemmesygeplejen og hjemmeplejen er under fælles ledelse, fx idet de er placeret i samme forvaltning eller samme enhed i forvaltningen. Det skal dog nævnes, at der her er lokale variationer, og at hjemmesygeplejen nogle steder sidder på hver deres adresse, mens de andre steder sidder sammen. Den relativt korte afstand mellem hjemmesygeplejen og hjemmeplejen kan blandt andet ses på baggrund af, at de to områder historisk har været tæt knyttet. Over de senere år har en række kommuner dog trukket hjemmesygeplejen ud af hjemmeplejen og samlet sygeplejerskerne i en større organisering med egen leder (KL & Sundhedskartellet, 2011: 14 2 ). Nærværende analyse peger på, at denne udvikling er ved at vende igen, således at kommunerne i højere grad integrerer hjemmesygeplejen i hjemmeplejen. Det ses fx i Nyborg Kommune, hvor hjemmesygeplejen pr. 1. januar integreres i hjemmeplejen. 2 KL & Sundhedskartellet 2011: Fremtidens sygepleje. Statusrapport. Dansk Sygeplejeråd 14

17 15 De gennemførte workshops og interviews peger på, at alle kommuner er meget bevidste om fordele og ulemper ved en integreret og opdelt organisering af henholdsvis hjemmeplejen og den kommunale sygepleje. Fordelene ved en tæt organisering er, at det muliggør et nært dagligt samarbejde, hvor delegation, afklaring af spørgsmål og videregivelse af oplysninger om og fra borgerne kan foregå smidigt. Fordelen ved en opdelt organisering er heroverfor, at det i højere grad giver mulighed for faglig specialisering og et fagligt miljø blandt sygeplejerskerne. Kommunerne har forskellige vægtninger af disse fordele og ulemper. Eksempelvis fremhæver man i Nyborg Kommune, at det har været meget udfordrende, at hjemmesygeplejen og hjemmeplejen er blevet opdelt for nogle år tilbage. Her er det planen, at man pr. 1. januar 2013 samler sygeplejen og hjemmeplejen igen, således at de dagligt sidder sammen. Derudover fremhæver lederen af hjemmesygeplejen i Kolding Kommune, at det for hende vil være meget uhensigtsmæssigt at samle sygeplejen og hjemmeplejen, idet det for hende vil medføre et tab af faglighed for sygeplejerskerne. Undersøgelsen giver dermed indtryk af, at der i kommunerne pågår en diskussion om den organisatoriske placering af hjemmesygeplejen, og at det ikke er muligt at påpege en entydig vurdering på tværs af kommunerne. Hjælpemidler er organisatorisk set længere fra hjemmeplejen, idet hjælpemidler i de fleste kommuner er sin egen enhed, dog under samme forvaltning som hjemmeplejen. Hjælpemidler indtager i de fleste kommuner en selvstændig position, hvor der sidder selvstændige visitatorer til hjælpemidler. Selve hjælpemiddeldepotet vil oftest også fysisk set være placeret på sin egen lokalitet. Den selvstændige placering af hjælpemiddelafdelingen kan blandt andet ses som et udtryk for en faglig specialisering, idet hjælpemidler og forbrugsgoder bevilges efter en række selvstændige paragraffer med særlige regler for frit valg, egenbetaling mv. I nogle kommuner foretager man derfor også en yderligere opdeling af hjælpemiddelområdet i fx gengrundhjælpemidler, der skal leveres tilbage til kommunen (fx rollatorer) og individuelt tilpassede hjælpemidler (fx proteser). Kun i en enkelt kommune er visitationen til hjælpemidler helt integreret med visitationen til hjemmepleje, idet visitatorerne til hjemmepleje efter 83 har mulighed for at bevilge nogle former for hjælpemidler. Den organisatoriske afstand mellem hjemmeplejen og genoptræning varierer en del fra kommune til kommune. Dette kan blandt andet ses som et udtryk for den kommunale forvaltningsstruktur, og hvorvidt genoptræning primært er knyttet op til sundhedsområdet eller knyttet op til ældre og omsorg. I kommuner, hvor genoptræningen organisatorisk er placeret under en sundhedsforvaltning, er det indtrykket, at der kan være langt fra hjemmeplejeområdet til genoptræning, og at der kun i begrænset omfang sker en koordination mellem fx rehabiliterende forløb i regi af hjemmeplejen og eventuel genoptræning i regi af sundhedsforvaltningen. Det skal dog fremhæves, at selv hvor genoptræningen er placeret i samme forvaltning, vil genoptræningen typisk være organiseret som en selvstændig enhed. Kun i et par kommuner er genoptræningen knyttet tæt sammen med hjemmeplejen og eventuelle rehabiliterende forløb i regi af hjemmeplejen. Eksempelvis kan man være organiseret i lokale sundhedscentre, hvor der er en tæt dialog på tværs, eller man kan inddrage genoptræningsafdelingen i et rehabiliterende forløb. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a er i flere af de deltagende kommuner organisatorisk placeret i en anden forvaltning. De forebyggende hjemmebesøg er kun enkelte steder placeret sammen med hjemmeplejen. Dette kan skyldes, at de forebyggende hjemmebesøg opfattes som værende tættere knyttet til sundhedsområdet og genoptræning end til hjemmeplejen. 15

18 16 5. BORGERENS VEJ GENNEM SYSTEMET 5.1 De forskellige faser i borgerkontakten I et borgerperspektiv vil de enkelte faser i et sagsforløb fra første henvendelse til kommunen til første hjemmebesøg sjældent fremstå særlig tydeligt. Men fra et sagsbehandler- og udførerperspektiv rummer dette forløb en række naturligt afgrænsede faser, hvor forskellige aktører i varierende omfang er involverede. Nedenfor gives en oversigt over, hvilke faser der kan identificeres i et typisk sagsbehandlingsforløb samt en oversigt over involverede aktører, relevante snitflader og potentielle udfordringer i den enkelte fase, hvilket vil udgøre fokusområderne i den videre afdækning. Figur 2: Faser i sagsforløb Åbning af sagen Visitation (oplysning +afgørelse) Bestilling og levering af hjælp Opfølgning på forløb Oplysning om Balance mellem over-og underoplysning bestiller og leverandør af ydelse ved ændring Koordination mellem Smidighed i tilpasning Åbning rettigheder af sagen og tilbudsvifte i behov Et sagsforløb vil typisk starte med en henvendelse om hjælp fra borgeren selv eller fra en person, Inddragelse af Overførsel af viden til som Reel repræsenterer inddragelse af borgeren. borgers vurdering Henvendelsen i leverandør vil derfor også kunne Løbende komme evaluering fra enten af en pårørende, en borger praktiserende helhedsbetragtning læge eller frontpersonalet i øvrige tilbud, som ydelse borgeren er tilknyttet, fx genoptræning el. lign. Der er ingen særlige Stabilitet krav til henvendelsens og form, men sagsbehandleren Dokumentation af Oplysning om bredde kontinuitet i ydelse fra Koordination mellem har pligt henvendelsesårsag til at dokumentere i tilbudsmuligheder henvendelsen. leverandør kommunal bestiller og privat leverandør Da det ikke nødvendigvis Oplysning er borgeren om frit selv, der henvender sig, vil mange forskellige aktører potentielt kunne være involveret mv. i en sagsåbning (eller i revurderingen af en valg, klagemuligheder sag). Visitation Som regel opdeles den egentlige visitation i to trin: oplysningen af sagen og afgørelse i sagen. Selve sagsoplysningen tager typisk udgangspunkt i et besøg hos borgeren, hvor borgeren også har ret til at have en bisidder med. En visitationssamtale vil typisk tage afsæt i en helhedsvurdering af borgeren, hvor borgeren får mulighed for at uddybe sin ansøgning, for derigennem at rammesætte den efterfølgende faglige funktions- og ressourcevurdering. Funktionsvurderingen vil derfor ideelt set kun dække de områder (fx daglig husførelse, kontakt til familie og venner, vedligehold af bolig mv.), der er relevante for borgerens situation og ansøgning. Med udgangspunkt i den samlede faglige funktionsvurdering træffes (som trin 2 i den egentlige visitation) en afgørelse. Den samlede faglige vurdering skal indeholde argumentation for, hvilke dele af ansøgningen der er hhv. afslået og imødekommet, og den vil typisk munde ud i nogle retningsgivende mål for borgeren om udviklingspotentiale. Afgørelsen skal i sin udformning give borgeren et overblik over, hvad der er bevilget, samt hvad der ligger til grund for afgørelsen. Derudover vil den typisk indeholde praktiske oplysninger om leveringen af ydelserne (fx navn på leverandør, beskrivelse af ydelser mv.). Endelig vil borgeren som et led i afgørelsen skulle oplyses om sine klagemuligheder. De involverede i denne fase er, udover borgeren og evt. bisidder, visitatoren fra kommunens visitationsenhed, som typisk har en sygeplejefaglig baggrund. Derudover vil der i oplysningen af sagen også være mulighed for at indhente udtalelser fra andre parter (fx praktiserende læge, sygehusafdeling, rehabiliteringsindsats el. lign.). Levering af hjælp Når afgørelsen er truffet, er det visitatorens rolle at bestille hjælpen hos den leverandør, som borgeren har valgt. Bestillingen skal indeholde en beskrivelse af ydelsen, der skal leveres, og formålet med denne ydelse, således at borgeren sikres en individuelt tilrettelagt indsats, der tager højde for de ressourcer, borgeren har. I flere kommuner er man begyndt at tildele hjemmeplejen i pakker, hvor borgeren på overordnet niveau får at vide, hvilken hjælp han/hun er tildelt, men hvor enkeltydelser for hvert besøg ikke på forhånd defineres. Dette tillægger leverandøren og den enkelte SOSU-hjælper større ansvar for i samarbejde med borgeren at tilrettelæg- 16

19 17 ge hjælpen efter borgerens eget behov. Uafhængigt af leverancens form vil videndeling og overleveringen af relevant information mellem myndighed og leverandør typisk være understøttet af kommunens it-system. De involverede aktører i denne fase vil, udover visitator, være de valgte leverandører, som både kan være kommunale eller private, afhængigt af borgerens valg. Opfølgning på forløb Det vil altid være en myndighedsopgave at føre tilsyn med, om den leverede hjælp lever op til kommunens kvalitetsstandarder. Denne opgave vil typisk ligge hos visitatorerne i forbindelse med revurderingen af en bevilget ydelse. Til at få yderligere indsigt gennemføres typisk brugertilfredshedsmålinger, hvor borgeren kan beskrive sin oplevelse af service- og informationsniveau fra kommunens side og tilfredshed med leverandøren. Den primære aktør i opfølgningen er den kommunale visitator, men leverandøren har også en forpligtelse til løbende at vurdere, om borgerens behov og ydelsens omfang passer sammen. Endelig vil borgeren og evt. pårørende såfremt de oplever mangelfuld kvalitet i ydelsen naturligvis også kunne henvende sig til myndighed eller leverandør. 5.2 Typiske sagsforløb Rambøll har på baggrund af workshops og borgerinterviews i de otte kommuner konstrueret fem typiske sagsforløb for ældre borgere. Forløbene dækker 1) borgere, som modtager et rehabiliterende forløb, 2) borgere, som udelukkende modtager praktisk hjælp, 3) borgere, som har fået både hjemmehjælp og hjælpemidler, 4) borgere, som modtager både hjemmehjælp og hjemmesygepleje samt 5) borgere, som får hjemmehjælp i forbindelse med en sygehusudskrivning. Sagsforløbene er illustreret i forløbsdiagrammer. Hvert diagram illustrerer ét forløb fra åbning af sagen til opfølgning. Yderst i diagrammets venstre side ses de involverede parter. Boksen herunder giver yderligere læsevejledning til forløbsdiagrammerne. Boks 2: Læsevejledning til forløbsdiagrammer Start/slut Markerer en hændelse i forløbet Beslutning Markerer, at der træffes en formel beslutning Elektronisk data Referer til, at der udveksles information elektronisk Dokument Referer til, at der udarbejdes og/eller udveksles dokumenter Markerer de steder i forløbet, hvor borgeren har haft positive oplevelser Markerer de steder i forløbet, hvor borgerne har haft negative oplevelser I nedenstående afsnit gennemgås de fem typiske borgerforløb. 17

20 Borgere, der modtager rehabiliterende forløb Rehabiliteringsforløb har som formål at opretholde eller forbedre borgerens selvhjulpenhed. Tanken er, at man gennem hjælp til selvhjælp og lettere træning kan gøre borgeren i stand til at klare en række opgaver selv, som borgeren ellers skulle visiteres hjemmehjælp til. Rehabiliteringen kan fx foregå ved, at en terapeut besøger borgeren og instruerer borgeren og hjemmeplejen i, hvordan borgeren kan blive mere selvhjulpen, hvis tingene gribes an på en ny måde. Det kan fx handle om, at borgeren kan blive mere selvhjulpen i en badesituation. I nedenstående figur er et typisk rehabiliterende borgerforløb illustreret: Figur 3: Typisk borgerforløb for rehabiliterende indsatser Borger, som modtager et rehabiliterende forløb Åbning af sagen Visitation Levering Opfølgning Borger/ pårørende Henvendelse til visitationen om behov for hjælp Visitation Oplysning af sagen Funktionsvurdering Tilbud om rehabiliterende forløb Fællesmøde hos borgeren, hvor der opsættes mål for forløb Afgørelse Forløb slutter. Borgeren enten revisiteres eller klarer sig selv Leverandør Orienteres elektronisk Træner med borger Træning Orienteres elektronisk Udarbejder træningsplan Konsulentfunktion for trænende hjemmehjælp Beskrivelse af det typiske forløb Rehabiliteringsforløb kan starte med en henvendelse fra borgeren, men oftest vil der være tale om at den relevante rehabiliteringsenhed i samarbejde med visitation foretager en vurdering af, hvilke borgere, der kan have gavn af et forløb. I nogle kommuner er det blevet rutine, at man som en del af åbningen vurderer, hvorvidt borgeren skal tilknyttes den relevante enhed, der gennemfører et rehabiliterende forløb. Det er herudover indtrykket, at man nogle steder systematisk igangsætter rehabiliteringsforløb ved ansøgning om bestemte former for ydelser, typisk rengøring, med henblik på at øge borgerens selvhjulpenhed. Efter en vurdering af borgerens funktionsevne vil et rehabiliteringsforløb ofte starte med et møde med borgeren, hvor alle relevante parter deltager. Udover visitator og borgeren selv vil det typisk være en trænende terapeut og/eller leverandøren af hjemmehjælp, som deltager i mødet. På mødet opsætter deltagerne i fællesskab en række fælles mål for, hvad borgeren skal have ud af forløbet, og der foretages en forventningsafstemning med borgeren. Borgerne er glade for dette møde, idet borgerne typisk synes, at det er rart at møde de trænende terapeuter. Borgeren modtager typisk først en afgørelse efter fællesmødet, fordi det typisk først er i forbindelse med mødet med borgeren, at visitator og terapeuter kan vurdere, om borgeren har et rehabiliterende potentiale. Afgørelsen, som borgeren modtager, har ikke nødvendigvis form som en juridisk afgørelse, fordi borgeren orienteres om, at det er påkrævet, at borgeren deltager i et rehabiliterende forløb som en form for udredningsforløb, inden det kan vurderes om pågældende er berettiget til varig hjælp efter 83. Sådan er det eksempelvis i Aarhus Kommune, hvor kommunen orienterer borgeren om, at det er nødvendigt for sagens oplysning, at borgeren deltager i et rehabiliterende forløb, fordi det forventes, at borgerens funktion kan forbedres. Af- 18

21 19 gørelsen som sendes til borgeren, har således form som et aftalebrev, som borgeren ikke kan klage over. Selve rehabiliteringsforløbet foregår i et tværfagligt samarbejde mellem hjemmeplejen og typisk en ergoterapeut, der har træning og rehabilitering som arbejdsområde. Det er typisk ergoterapeuten, der bibringer viden om, hvordan borgeren kan blive mere selvhjulpen. Ergoterapeuten kan fx give råd og vejledning til både borger og hjemmehjælper om, hvordan en konkret opgave kan gribes an. Herefter vil hjemmehjælperen fortsætte træningen sammen med borgeren i dagligdagen. Efter nogle uger eller få måneder følger ergoterapeuten op, og det besluttes, hvorvidt forløbet skal afsluttes eller videreføres. Forløbet kan enten afsluttes, fordi borgeren er blevet selvhjulpen, eller fordi det vurderes, at borgeren ikke kan blive mere selvhjulpen. Det er indtrykket fra de gennemførte interviews, at de fleste borgere er glade for rehabilitering i den forstand, at de efterspørger og sætter pris på træning og hjælp til selvhjælp. En borger i Billund Kommune fortæller fx, at hun efter at have øvet brug af stok sammen med fysioterapeuten nu godt kan komme ud af sengen ved hjælp af stokken, uden at hjemmehjælperen behøver at være til stede. Hun synes også, at hun selv kan lave flere ting nu, sammenlignet med i starten af forløbet, fx er hun blevet bedre til at bevæge sig rundt i lejligheden. Borgeren er meget tilfreds med muligheden for selvhjælp, da hvis man bare bliver vant til, at de kommer, så kommer man ikke i gang med noget som helst selv. Der er dog også en række borgere, der er mere tilbageholdende over for at deltage. Borgerne mener her, at rehabilitering principielt kan være en god idé, men de vurderer, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt for dem. Dette kan blandt andet være relateret til en skepsis i forhold til, hvorvidt deltagelsen fører til, at borgeren mister allerede bevilget hjælp. Derudover synes mange borgere, at de allerede gør så meget, de kan selv, og at det ikke ville være muligt for dem at klare sig med mindre hjælp i hverdagen. Det generelle indtryk fra mange borgerinterviews er, at borgerne gerne vil blive boende i deres eget hjem så længe som muligt, og derfor forsøger at gøre så meget som muligt selv. En borger fortæller, at selvom det generelt set er godt, at hjemmehjælpen hjælper hende til mere selvhjælp, er det mærkeligt, at de kun sidder og kigger på, fx når hun skal i bad. Variationer mellem kommuner Rehabiliteringsforløb har forskellige udformninger og forskellige navne i kommunerne. Af forskellige navne kan bl.a. nævnes Aktiverende indsats, Hverdagstræning, Grib hverdagen, Aktiverende hjemmehjælp, Træning som hjælp og Trivsel i hverdagen. Det er indtrykket, at man lokalt udelukkende bruger disse betegnelser og ikke det mere generelle rehabilitering. De forskellige forløb i kommunerne adskiller sig ikke blot i relation til navne, men også i forhold til hvor integreret rehabiliteringen er i visitationen, hvordan forløbet visiteres, hvordan det tænkes sammen med genoptræning og i forhold til selve forløbets indhold og tyngde. I nogle kommuner har rehabilitering primært kørt på projektbasis, og man overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan indsatsen fremadrettet skal gribes an. Nogle steder vælger man at forankre en projektorganisering permanent, fx ved at de pågældende terapeuter, der har gennemført forløbene, fastansættes som en enhed i myndighedsafdelingen. Andre steder er man i en fase, hvor man vurderer, at de fleste gevinster ved rehabilitering allerede er indhøstet. Man har her en oplevelse af, at alle borgere, der kan gøres mere selvhjulpne, nu er blevet besøgt, og at der derfor i udgangspunktet ikke er mere at hente. I andre kommuner er rehabilitering blevet rutine og overvejes ved alle nyvisitationer. Kommunerne adskiller sig også fra hinanden, i relation til hvilken lovgivningshjemmel rehabiliteringen visiteres ud fra. I Kolding Kommune og i Varde Kommune gives rehabiliteringen efter 83 i serviceloven. I Fredensborg Kommune, Roskilde Kommune og Lolland Kommune gives rehabilitering efter 86 som genoptræning eller vedligeholdelsestræning. I Aarhus Kommune visiteres rehabilitering både efter 83 og 86 afhængigt af, hvor omfattende den rehabiliterende indsats er. I Billund Kommune og Nyborg Kommune bevilliges rehabilitering både efter 83 og 86 afhængigt af, hvilken personalegruppe som forestår indsatsen; hvis det er plejepersonalet, der fo- 19

22 20 restår indsatsen, visiteres hjælpen efter 83, og hvis det er trænende terapeuter, visiteres hjælpen efter 86. Herudover er der forskelle, i forhold til hvorvidt der bevilges hjemmehjælp samtidig med rehabilitering eller ej. En model er, at der som en del af 83-hjælpen visiteres et forløb på fx 3 måneder, der giver medarbejderne mere tid ude hos borgeren til at tage imod terapeuternes råd og anvisninger og støtte borgeren i at klare sig selv efterfølgende. I denne model bevilges borgeren således hjemmehjælp og rehabilitering samtidigt. En anden model er, at rehabilitering ligger før visitation til hjemmepleje. Her gennemføres rehabiliteringen som et selvstændigt forløb med henblik på at afklare, hvorvidt borgeren skal bevilges hjemmehjælp efterfølgende. I denne model visiteres borgeren således eksplicit til et rehabiliteringsforløb og ikke til hjemmehjælp. Et tredje område, hvor kommunerne adskiller sig, er, i forhold til hvordan rehabiliteringen tænkes sammen med genoptræning. I de fleste kommuner er der en opfattelse af, at rehabilitering ikke er det samme som den træning, man modtager fx efter et fald eller efter et sygehusophold. Rehabilitering er ofte rettet mod, at borgeren skal kunne håndtere specifikke dagligdagsopgaver, som borgeren ellers skulle visiteres hjælp til. Heroverfor kan genoptræning have et mere funktionelt fysisk sigte, fx øvelser i forbindelse med optræningen af en arm eller et ben. Personalemæssigt vil rehabiliteringen typisk forestås af ergoterapeuter i samarbejde med hjemmehjælperne, mens genoptræning foretages af fysioterapeuter, fx på et lokalt træningscenter. Der er ligeledes en lang række variationer i den organisatoriske placering af henholdsvis rehabiliterings- og træningsindsatsen. I nogle kommuner er der en skarp adskillelse mellem rehabilitering og genoptræning (Lolland Kommune og Fredensborg Kommune). Rehabiliteringen er organisatorisk placeret sammen med visitationen til hjemmepleje efter 83, mens genoptræningen er placeret i en anden forvaltning, typisk en sundhedsforvaltning. Her er det indtrykket, at ergoterapeuterne, der gennemfører rehabiliteringsforløb efter 83, ikke samarbejder med fysioterapeuterne, der forestår genoptræningen i regi af sundhedsforvaltningen i henhold til fx 140 i sundhedsloven eller 86 i serviceloven. I andre kommuner er der en tættere forbindelse mellem rehabilitering og træning (Aarhus Kommune og Kolding Kommune). En model er her, at rehabiliteringen starter op som træning efter 86, stk. 2. Træningen foretages her af terapeuter i borgerens eget hjem, og der bevilges i udgangspunktet et forløb på 3 måneder. Enten ved afslutning, eller når terapeuten vurderer, at det er muligt, kan opgaven dernæst delegeres til hjemmeplejen, der enten fortsætter træningen efter 83 eller opstarter egentlig hjemmehjælp, såfremt borgeren ikke kan gøres mere selvhjulpen. En anden dimension i rehabiliteringen er selve indholdssiden. Indholdssiden er tæt forbundet med de ovenstående punkter, særligt i forhold til graden af integration mellem rehabiliteringen og den øvrige træning, som kommunen tilbyder. I nogle kommuner består rehabiliteringsforløb primært af, at der kommer en terapeut ud og giver borgeren og hjemmehjælperen nogle konkrete praktiske råd til, hvordan borgeren kan blive mere selvhjulpen, og at hjemmehjælperen herefter i en periode holder hænderne på ryggen, og guider borgen i forhold til, hvordan han eller hun selv kan tage bad eller børste tænder (Roskilde Kommune, Varde Kommune og Billund Kommune). Rehabiliteringen omfatter her ikke egentlige fysiske øvelser eller lignende, men primært råd og vejledning. I andre kommuner omfatter rehabilitering mere egentlig træning, idet indsatsen varetages af et tværfagligt team bestående af fx visitator, ergoterapeut, fysioterapeut og hjemmehjælper. Som et godt eksempel herpå kan nævnes Aarhus Kommune. Her udarbejder træningsteamet, efter fællesmødet hos borgeren, et konkret træningsprogram til borgeren, som består af fysiske øvelser, der skal gøre borgeren bedre til at klare nogle af de ting, som er vigtige for borgeren. Det kan eksempelvis være at tage bussen eller gå på trapper, og træningen vil i så fald bestå af gangtræning og mild styrketræning. Det er i store dele af forløbet fysioterapeuter og/eller ergoterapeuter, som laver træningen med borgeren, og som også sørger for, at hjemmehjælperen ved, hvad der trænes, og hvordan hun/han kan støtte borgeren yderligere frem mod borgerens mål. Undervejs i forløbet afholdes tværfaglige møder, hvor også visitator deltager, så visitator løbende holdes opdateret på borgerens forløb. Både personale og borgere, som har gennemgået forløbet, er glade for processen og forløbets indhold. Eksempelvis fortalte en borger fra Aarhus, hvordan hun gerne ville kunne gå små ture udenfor, og terapeuten og hende trænende således udenfor flere gange om ugen. Borgeren fortalte, at det var lidt hårdt, og at terapeuten hele tiden pressede hende til at gå lidt længere, selvom hun ikke troede, at hun kunne, 20

23 21 men det viste sig, at hun kunne mere, end hun troede, og nu kan hun, efter bare 1 ½ måned, selv gå hen til sin veninde, som bor tæt på. Det er indtrykket, at indholdssiden ikke nødvendigvis har noget at gøre med, hvordan rehabiliteringen bevilges. Således er det karakteristisk, at de kommuner (Roskilde Kommune og Lolland Kommune), der bevilger rehabilitering efter 86, hovedsageligt gør dette ved ansøgninger om praktisk hjælp med henblik på at træne borgeren i at være mere selvhjulpen. En samlet oversigt over variationerne i kommunernes rehabiliteringsindsats ses i bilag 2. Kultur og holdninger En væsentlig del af bevægelsen mod rehabilitering består af en generel kultur- og holdningsændring i hjemmeplejen. Bevægelsen omtales i flere af kommunerne som en ændring fra at give passiv hjælp til i langt højere grad at tænke i træning og aktiverende indsatser, før der bevilges hjælp. Bevægelsen sættes i en række kommuner også i sammenhæng med generelle ressourcemæssige diskussioner og demografiske ændringer, hvor der lægges vægt på, at man både aktuelt og fremadrettet bliver nødt til at tænke i rehabilitering for at få kommunens ressourcer til at række. Nogle medarbejdere er positive over for bevægelsen mod rehabilitering og ser det som en spændende og meningsfuld faglig udfordring. Her understreges det, at man gennem den rette rehabiliterende støtte både kan gøre borgeren mere selvhjulpen og sørge for, at kommunens midler bruges på den bedste måde. Det er indtrykket, at alle terapeuter, der til daglig arbejder med rehabilitering, er positive, mens det kun er tilfældet for en del af hjemmehjælperne. Særligt hjemmehjælperne fremhæver dog også, at der kan være nogle udfordringer forbundet med rehabilitering. En udfordring handler om at gennemføre rehabiliterende forløb for borgere, der gennem mange år har modtaget hjemmehjælp. Dette fremhæves som vanskeligt, idet borgeren kan opleve ændringen som et opbrud af nogle kendte og trygge vaner og en forringelse af servicen. Her fremhæver andre medarbejdere dog, at det i høj grad også handler om hjemmeplejens egen indstilling, og at holdningen hos medarbejderne kan have stor indflydelse på borgerens motivation. Det kan i den forbindelse også nævnes, at den enkelte leders holdninger ligeledes bliver nævnt som en afgørende faktor for, hvordan implementeringen af en rehabiliterende tilgang forløber i en given hjemmeplejegruppe eller et distrikt. Et forbundet tema er den enkelte hjemmehjælpers holdning og incitament til at understøtte rehabilitering og eventuelt melde forbedringer i borgerens tilstand tilbage til visitationen, således at borgerens hjemmehjælp kan tilpasses. Også her er der forskellige opfattelser. Nogle fremhæver, at det er helt naturligt og vigtigt, at der meldes tilbage til visitationen. Andre er lidt mere tilbageholdende og problematiserer, hvorvidt den enkelte enhed straffes, når borgerne får det bedre, idet enheden dermed får færre timer og dermed færre ressourcer, hvilket i sidste ende kan betyde afskedigelser. Der er dermed også en incitamentsmæssig dimension af rehabiliteringstilgangen, som er tæt forbundet med kulturen og holdningen blandt medarbejderne samt opfattelsen af, hvad der vil ske, hvis borgeren bliver mere selvhjulpen. De kulturelle og holdningsmæssige udfordringer forbundet med at implementere rehabilitering i driften af hjemmeplejen varierer på tværs af de deltagende kommuner, hvilket kan hænge sammen med forskelle i demografi og kultur generelt. Udover de otte kommuner, som direkte har deltaget i projektet, har Rambøll talt med henholdsvis myndighedschefen i Skive Kommune og Pleje- og Sundhedschefen i Fredericia Kommune om deres tilgang og syn på rehabilitering i ældreplejen. Nedenstående boks viser, hvordan de to kommuner oplever rehabilitering forskelligt. 21

24 22 Boks 3: Erfaringer fra Fredericia Kommune og Skive Kommune For at belyse kommunernes tilgang til rehabilitering yderligere har Rambøll foretaget telefoninterviews med myndighedschefen i Skive Kommune og med pleje- og sundhedschefen i Fredericia Kommune. De to kommuner har arbejdet med rehabilitering på ældreområdet på forskellig vis og oplever ligeledes forskellige udfordringer forbundet med at implementere ideen om rehabilitering i driften: Vi arbejder mere og mere med rehabilitering, men det er en stor udfordring at motivere medarbejderne til at arbejde med hjælp til selvhjælp. Nogle føler jo, at de saver den gren, de sidder på, over, og det forstærkes også af, at Skive er et område med stor ledighed. De nye borgere, som er i systemet for første gang, er overvejende positive. Men vi oplever problemer med de borgere, som har fået hjemmehjælp igennem længere tid. Det kan ikke forstå, at de selv skal til at lave mere og i øvrigt får mindre hjælp. De kan jo godt regne ud, at rehabilitering er i stedet for hjælp, og at kommunen håber at kunne spare endnu mere på hjælpen i fremtiden (myndighedschef i Skive Kommune). Hjemmehjælpere er uddannede som omsorgsydere, og vi har arbejdet med at gøre op med den tænkning. I begyndelsen var det jo slet ikke et spareprojekt. I dag er det jo lidt noget andet, men medarbejderne kan godt se, at vi bliver flere ældre, og at der fremover vil blive behov for dem. Borgerne er positive. De bliver glade for, at man lytter til dem og siger: hvad er det, du gerne vil? Borgerne har mistet lidt troen på sig selv, så de bliver glade, når det viser sig, at de kan nogle ting. Når man oplever, at nogen tror på en, så bliver man jo bedre. Der er ingen hokuspokus i det her. Vi oplever selvfølgelig også kritiske borgere, men det er efterhånden et fåtal (pleje- og sundhedschef i Fredericia Kommune). Ikke kun kommuner er begyndt at tænke i rehabilitering. Rambøll har lavet et interview med direktøren for eksterne relationer i PensionDanmark, som giver sit bud, hvordan rehabiliteringsindsatsen kan nytænkes. Nedenstående boks beskriver dette. Boks 3: PensionDanmarks rehabiliteringsindsats PensionDanmark administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for tilsammen 12 fagforbund og 37 arbejdsgiverforeninger med i alt medlemmer. Medlemmerne er beskæftiget i private og offentlige virksomheder. I PensionDanmark har man arbejdet med at understøtte en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved sygdom, kaldet Forebyggelse og Hurtig Diagnose. Hvis et medlem får en skade i fx bevægeapparatet, tilbyder PensionDanmark en hurtig udredning og støtte til at få den relevante indsats i regionalt og kommunalt regi. Indsatsen indeholder således ikke privat behandling men en faglig støtte til at få de rigtige tilbud i offentligt regi. Helt konkret får hvert medlem en fast kontaktperson med fx sygefaglig baggrund, der guider personen gennem kontakten med sygehuset og kommunen og presser på, i forhold til at borgeren får den hjælp, som han har krav på. PensionDanmarks ordning, der er administreret af Falck Healthcare fungerer altså som en slags borgerens advokat i forhold til at sikre en god kontakt til det offentlige system. Ifølge PensionDanmark er der meget positive erfaringer med ordningen, og de medlemmer, der har modtaget tilbuddet, er meget tilfredse med det. Der er endnu ikke foretaget en samlet evaluering af initiativet, men PensionDanmark vurderer, at ordningen har en klar effekt i forhold til færre lange sygemeldinger og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 22

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Træning

Kvalitetsstandard for Træning Kvalitetsstandard for Træning Lovgrundlag...3 Formålet med træning efter Serviceloven...3 Vurdering og visitering...3 Visitation... 3 Telefonnr. og telfontider til visitationen... 3 Din egen vurdering

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte.

1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev Kommunes overordnede mål, at hjælpen udføres i et tillidsfuldt samarbejde mellem borgeren og de ansatte. Kvalitetsstandard Praktisk hjælp til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Praktisk hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83, stk.1 nr. 2. 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Kvalitetsstandarden revideres

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune Indsatskatalog Social omsorg Hedensted Kommune Indhold Formål... 3 Indsatser - kort beskrivelse.... 4 Dit hjem personalets arbejdsplads... 9 Hvem leverer indsatsen... 10 Klagemuligheder...11 Ordliste...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE 2015 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den xxx 1 1. Om kvalitetsstandarden Kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side 4 1.1 Baggrund. Side 4 2.0 INDHOLD. Side 5 2.1 Formål. Side 5 2.2 Mål.. Side 5 2.3 Målgruppe... Side 6 2.4 De kritiske

Læs mere

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør.

Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør. 2015 Indledning I Fredensborg

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Revideret analyse af træningsområdet i Roskilde Kommune

Revideret analyse af træningsområdet i Roskilde Kommune Velfærdssekretariatet Sagsnr. 18167 Brevid. 1906419 Ref. FLHA Dir. tlf. 4631 7706 flemmingh@roskilde.dk Revideret analyse af træningsområdet i Roskilde Kommune 15. maj 2014 Som en del af budgetforliget

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Velkommen til Hjemmeplejen

Velkommen til Hjemmeplejen Velkommen til Hjemmeplejen Velkommen til Hjemmeplejen Egedal Kommunes hjemmepleje leverer både praktisk hjælp (rengøring og tøjvask), personlig pleje og sygepleje til kommunes borgere. I denne pjece kan

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.1 RENGØRING GRUNDPAKKE, R1-pakke Hvem kan få hjælp Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard for pleje- og sundhedsområdet

Overordnet kvalitetsstandard for pleje- og sundhedsområdet Overordnet kvalitetsstandard for pleje- og sundhedsområdet Gentofte Kommune 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 1.1 Gentofte Kommunes kvalitetsstandarder... 4 1.2 Læsevejledning... 4 1.3 Begrebsafklaring...

Læs mere