Bilag til Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Kvalitetsrapport 2011-2012 Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice"

Transkript

1 Bilag til Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice 1

2 1. rnes status/resumé med konklusioner Gram Hvad går godt: Lærerne og pædagogerne har et stort fokus på udsatte børn og er åbne og lydhøre i samarbejdet med relevante samarbejdspartnere med henblik på at iværksætte tiltag i forhold til det enkelte barn. Er obs på klasseledelse for at skabe de nødvendige rammer for undervisningen. Lærernes/pædagogernes tilgang til børnene er anerkendende og værdsættende. Lærernes fortsatte fokus på læsning har medført positive testresultater. Det tætte teamsamarbejde styrker fagligheden og trivslen i forhold til børnene. Elevfravær har været dalende. Stigning i forhold til lærere, der underviser i deres linjefag Sammenlægning Arnum Gram skole. Etablering af ungeunivers, der starter i 7. årgang. Satsning på fælleskurser giver samme erfaringsgrundlag. Synliggjort og kortlagt lærernes/pædagogernes kompetencer og oprettet en vidensbank Hvor er vi udfordret? Økonomisk: Tidssvarende undervisningsmateriale, bedre forhold på legepladsen, IT, vedligehold af bygninger, til opkvalificering af personale. Idet antal af tosprogede elever er stigende har vi et øget fokus på dansk som andet sprog. Fortsat fokus på fagligheden og undervisningsdifferentieringen, så elever forlader skolen med et tilfredsstillende prøveresultat. SFO er bygningsmæssigt udfordret i forhold til børnetal. Styrke elevtallet i ungeuniverset At forberede et kommende generationsskift på lærerområdet. Hvad vil vi gøre/ gør vi? Vi vil målrette og styre økonomien stramt, så der bliver mulighed for at tænke strategisk i forhold til kommende investeringer. IT området skal have øget bevågenhed. At have et øget fokus på uddannelse af personale også i forhold til arbejdet med børn, der har særlige behov. Med udgangspunkt i lærernes tilgang til eleverne vil vi understøtte teamarbejdet og den faglige udvikling. Forberede generationsskiftet ved at være opmærksom på rekrutering og opkvalificering af skolens eget personale i forhold til at kunne varetage specifikke fagområder. Fokus på ungeuniverset med henblik på at udbrede indholdet / tilgangen til kommende 7. årgang. Fremadrettede tiltag: Indsatsområder skoleår Løbende evaluering Inklusion Aktiviteter, der kan medvirke til at styrke samenholdet i klasserne. Udvikling af ungeunivers Udmøntning af ny resurcetildelingsmodel. 2

3 Favrdal-Fjelstrup opstod i skoleåret 11/12 og var dermed, som udgangspunkt, ubeskrevet. n er kommet godt fra start og der blev udarbejdet visioner og værdier i det første skoleår, så der er konsensus og kurs for det fremtidige arbejde. Overordnet kan konstateres at Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup er en skole i god gænge. Det er en skole hvor eleverne opnår gode resultater og hvor medarbejderne er glade for at være har været et meget turbulent år, hvor i særdeleshed lærerstaben har været stærkt påvirket af, at der på grund af store besparelser og omlægninger af skolernes arbejdsgange, har været afskedigelser, forflyttelser, nye arbejdsområder m.m.. Sdr. Otting Hoptrup- Marstrup- Vilstrup Vi håber, at vi fra august 2012 hvor de mange planer og tanker om fremtiden skal føres ud i livet, stadig vil være en skole, hvor eleverne får god og spændende undervisning, og hvor medarbejderne vil være glade for at arbejde. Sønder Otting tidligere Fælleskolen Hertug Hans-Hjortebro blev en realitet 1. august To store byskoler to skoler med hver sin kultur fusioneredes. I skoleåret 2011/2012 har vi derfor haft fokus rettet mod alt det,en fusion medfører: klassedannelser, teamsammensætning, kulturskabende tiltag samt en ny og anderledes økonomi. Sønder Otting er trods en meget spredt geografi kommet godt i gang. Det skyldes ikke mindst en fantastisk opbakning i forældrekredsen/skolebestyrelsen, en stor, energisk vilje til at ville i hele personalet og i ledelsen samt en elevgruppe, der bare har gjort det godt. Dette stabile fundament er det, der skal bære Sønder Otting frem mod implementering af universtankegangen. Hvad går godt: Inclusionsarbejdet vi ved, at vi includerer mange elever, og er kommet videre i dette arbejdsfelt. Det er vi - bl.a. på baggrund af vores pædagogik i indskolingen, det tværfaglige samarbejde samt ved at se på alternative muligheder for elever. Det har videre haft betydning og afsmittende virkning i forhold til vores samarbejde med henholdsvis Ehlershjemmet og Helsehjemmet, hvor vi har lavet en ny samarbejdsaftale for netop at kunne give deres elever en tilpasset mulighed i vores almene område. Anvendelse af det fælles værktøj: Vækstmodellen Fortsat videreudvikling frem mod en fælles kultur, revidering af principper, handleplaner og arbejdsgange/papirer Prioritering i forhold til traditioner/oplevelser/arrangementer/forældresamarbejde/forældreråd/elevråd Hvor er vi udfordret: den politiske beslutning vedr. skolens fremtid En skole fra kl. frem til fremadrettet en skole fra kl. Tidssvarende materialer Hvad vil vi gøre: Udvikle vores skole /kultur en skole fra kl. Fokus på vores indskolingsmodel samordnet indskoling Fortsætte vores udviklingarbejde med undervisningsdifferentiering, målsætning og evaluering elevplaner som aktive handleplaner Inclusion/relationsarbejde herunder samarbejdet med rådgivningsteam syd Udvikling af læringsmijøet såvel det fysiske som psykiske gælder for elever 3

4 og medarbejdere Bevtoft-Over Jerstal året har været et overgangsår med fokus på afvikling og udvikling afvikling af overbygningen og udvikling af fællesskolen. Overbygningen i Over Jerstal er blevet afviklet, og der har været fokus på håndtering af de personalemæssige konsekvenser samt at sikre en god overgang for eleverne til det nye ungeunivers. Den nye Fællesskole er startet op, og de indledende skridt med at få skabt en fælles kultur er blevet taget. Vi er kommet godt i gang, men en forudsætning for at kunne arbejde med udvikling af en fælles kultur er, at personalegruppen og bestyrelsen er afklaret og kendt, hvilket først gør sig gældende i skoleåret Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen har arbejdet med opkvalificering af den tidlige indsats som led i det kommunale projekt og har fået gode erfaringer på området, som kan bruges fremadrettet. På det talmæssige område er der sket mange ændringer som følge af sammenlægningen og som følge af udmøntningen af kommunale besparelser. Antallet af elever og af klasser er blevet højere på grund af sammenlægningen. Derudover er klassekvotienten er steget med 1,3. Stigningen skyldes sammenlægning af 17 klasser til 12 i Sct. Severinafdelingen. I Hammelevafdelingen er antallet af klasser uændret en på hver årgang, og klassekvotienten er generelt set også lavere. Andelen af elever som benytter Sfo er steget med 2,5 % - en stigning som kan konstateres på begge matrikler, men i særdeleshed i Hammelev. Også i år kan vi notere os et fald i elevernes fraværsdage, fra 10,4 dage pr elev til 9,3. Omkring lærernes kompetencer er den stabile udvikling fastholdt omkring linjefagskompetencer, mens der har været et markant fald i forhold til ressourcer anvendt på efteruddannelse. På undervisningssiden har mere undervisning været aflyst i år. I særdeleshed i det sidste halvår af skoleåret, som var præget af den usikkerhed som organisationsændringer og besparelser medførte. I undersøgelsen omkring lærernes arbejdstid ligger vi højt placeret i forhold til nettoandelen anvendt til undervisning. Det dækker dels over en meget effektiv planlægning, dels over et meget lille forbrug af timer til andre opgaver hvilket så også betyder, at der har været ansat færre timer til efteruddannelse, bibliotek mv. På grund af ændrede opgørelsesmetoder kan vi ikke sammenligne nettotimetallet til undervisning med tidligere tal. Det er dog vurderingen, at der er sket en lille stigning i nettoundervisningstimetallet i forhold til sidste år. Kvalitetsrapporten tegner et billede at en stabil og udviklingsorienteret skole, hvor medarbejderne arbejder engageret for den gode hverdag med trivsel og udvikling for den enkelte elev. året 2010/11 må alligevel betegnes som et Anno Horribles for Sct. Severin. Med beslutningen om at flytte skolens udskoling fra skoleåret 2012/13 bredte der sig en stemning af mismod blandt medarbejdere og i forældrekredsen. Beslutningen om at reducere kommunens største skole - en velfungerende skole med den mindste udgift pr. elev, er der stadigvæk ikke forståelse for blandt forældre og medarbejdere. Uden at være selvsmagende vil vi betegne det som et væsentligt tab for nuværende og fremtidige forældre, at skoleforløbet er blevet brudt. 4

5 Fællesskolen bestyrelsen og medarbejderne har taget beslutningen til efterretning men også fremadrettet vil det blive svært at få vendt den beslutning til det positive. Det er ikke ensbetydende med, at vi på skolen spænder ben for udviklingen. Vi går loyalt ind i arbejdet med udmøntningen af intentionerne i Haderslevreformen, og vi vil også se muligheder i det fremadrettede. 1. Vi har fortsat stor fokus på elevernes faglige niveau, selvfølgelig i læseprocessen, men også på andre faglige områder. Det er derfor med en vis stolthed, at vi kan konstatere, at vores læseindsats i indskolingen i den grad bærer frugt både sammenlignet lokalt, men også på landsplan. Vi har stadigvæk en stor opgave i at vedligeholde og udbygge læsekompetencerne på mellemtrinnet og i udskolingen. Dette er til stadighed vores store faglige udfordring i alle fag. Vi har i årets løb haft stor fokus på afleveringen af vore klasser med lærere til Ungeuniverset I Haderslev. 2. I forbindelse med sammenlægningen af 2 skoler til en har vores fokus været på selve teamsamarbejdet samt på lærernes og teamets professionelle råderum. Vi oplever en stigende glæde og et stigende ansvar blandt vore ansatte for dette råderum samt en meget stor tiltro til samarbejdet med ledelsen. Vi oplever ligeledes et professionelt og positivt engagement i samarbejdet mellem medarbejderne på vore 2 matrikler. Vi glæder os meget over det store engagement, som vore ansatte udviser. De udfører et fantastisk arbejde for vore elever, og forbereder dem til deres fortsatte liv, også efter Starup/Øsby fælles skole. Sidst på året har vi haft stor fokus på vores nye struktur og dermed nye muligheder med færre elever og mere plads. Vi har udfærdiget nye fokuspunkter for de 2 matrikler. n ved Stadion Moltrup 3. Vi forsøger at fastholde mulighederne for andre oplevelser med vore elever herunder elevernes og lærernes muligheder for at gennemføre lejrskoler af kortere og længere varighed samt vores fokus på Den internationale dimension. Dette er stadig et væsentligt brand for Starup/Øsby fællesskole. Noget som personale, elever og forældre og skolebestyrelse er villige til at kæmpe for selv i omlægningstider og i tider med store besparelser. Et brand er også vores IT strategi vi er særdeles godt med hvad angår antallet af computere til elevbrug vi arbejder målrettet på at få interaktive tavler i alle lokaler, og i skrivende stund er 100% af vore klasselokaler lokaler udstyret med interaktive tavler eller projektorer. Generelt er kvaliteten af undervisningen blevet bedre, og der er en øget vægtning af det faglige. Dette gælder ikke alene for de bogligt stærke elever, som går til afgangsprøver. Den faglige udvikling er også styrket for de elevgrupper, som intellektuelt og sprogligt er meget svage. Dette hænger nøje sammen med, at der anvendes megen tid på faglig sparring og videndeling personalet imellem. Fra året 2011/12 er antallet af elever på skolen steget til 27 elever. Det er en følge af beslutningen om at lukke kommunens anden heldagsskole, Dragen. Fra det tilbud blev der i alt flyttet 4 elever og 2 medarbejdere til Moltrup. 5

6 Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog er steget med 1 elev en stigende tendens, som har præget elevsammensætningen hen over de sidste 5-6 år. Der er en svag stigning i elevfraværet, det skyldes primært få elevers massive fravær. Undervisningstiden er angivet til 990 timer, som er elevernes årlige timetal. Undervisningen foregår som beskrevet i små grupper. Ved medarbejderes fravær sker vikardækningen altid internt. Der aflyses aldrig undervisning. I KL s undersøgelse af lærernes arbejdstid blev det bemærket, at tilrettelæggelsen af arbejdstiden ikke i alle tilfælde fulgte arbejdstidsaftalen. Anbefalingen var, at reglerne fremover blev fulgt mere stringent, således at udnyttelsen af arbejdstiden kan blive optimeret. Udgifter til undervisningsmidler ligger generelt højt i det specialiserede tilbud sammenlignet med almentilbuddet i forhold til året før er der dog sket et fald. Medarbejderne har gennem det sidste halvår af skoleåret i høj grad været udfordret af de mange ændringer. Set fra medarbejdernes side har foråret ikke alene budt på mange ændringer, men også været en periode hvor oplevelsen af usikkerhed har været stor som følge af rokeringer i ledelsen mv. Set i bakspejlet har medarbejderne i den sammenhæng ydet en væsentlig og konstruktiv indsats, hvor stabiliteten omkring det daglige arbejde har været opretholdt. 10. i Kløften Vi har siden februar 2009 været gennem en sammenlægningsproces i forhold til en 10. klasseskole på Christiansfeldvej. Det har givet mange udfordringer. En af de største har været og er ændring af kulturen. Strukturændring Fra at have fokus på enkelte fag, enkelte timer, lærerstyret undervisning, gik vi til at have større fokus på ansvar for egen læring. Det betød, at vi indførte linieindgange for vores elever med 12 lektioner pr uge i hver linie, eller som vi kalder det- en Verden. I oktober 2011 evaluerede vi og justerede 12 lektioner på vores Verden til 8 lektioner. Samtidig indførte vi en Underverden med 4 lektioner. På de forskellige Verdner arbejdes der med fokus på elevernes selvstændighed, egen læring og forpligtende fællesskaber. Pædagogiske fokusområder. Vi har arbejdet med fokus på eleven i centrum, mentorrollen, evalueringskultur og kollegial sparring. Dette arbejde mundede i maj ud i pædagogiske dage hvor ordet commitment blev sat i spil. Commitment er således paraplyen på 10vk og det der rammersætter vores arbejde lærere, elever, forældre, UU, ledelse og forvaltning imellem. På 10vk har vi en periode fra august til januar, som er deadline i forhold til en uddannelsesparatheds vurdering i forhold til vores elever. Vi vil her arbejde mere struktureret, således vi alle er bedre klædt på i forhold til en uddannelsesvurdering. Således vil vi indføre 2 terminsprøver henholdsvis i uge 40 og uge 54. Elektronisk fraværssystem E-protokol. Vi har indført E-protokol, et elektronisk fraværssystem.dette har haft en særdeles positiv effekt i forhold til fravær og fraværsprocenter. Det har samtidig højnet orientering af forældre omkring ulovligt fravær, sygdom mm.. E-protokol indgår således også som en del ved forældresamtaler i forhold til væksmodellen. 6

7 Vi har haft nogle problemer i opstarten. Vi skal være mere obs. på, at vi har de elever og forældres rigtige mobil numre. E-protokol registerer fravær ved ulovligt, kommer for sent, sygdom og aftalt fravær. Kommer eleven eksempelvis ikke til en lektion, får eleven automatisk en sms besked. For næste skoleår planlægger vi, at også forældre får sms besked ved ulovligt fravær. 7

8 8

9 2. Det faglige niveau på skolerne A Oversigt over skolernes resultater set i forhold til de nationale test Dansk 2.,4.,6. og 8. kl Matematik 3. og 6. kl Engelsk 7. kl. Biologi 8. kl. Fysik/kemi 8. kl. Geografi 8. kl. Gram Resultaterne i læsning i 2. og 4. kl. er over middel Ca. ¾ del af eleverne på 2.årg. var hurtige, sikre læsere. Ca 1/10 del var langsomme, men sikre læsere en lille restgruppe kan karakteriseres som usikre læsere. Eleverne på 6. årgang ligger lige omkring en gennemnitselev på landsplan, og eleverne på 8. årgang ligger lige over en gennemsnitselev på landsplan. Favrdal- Fjelstrup Læsning på de udvalgte klassetrin ligger alle over landsgennemsnittet Sdr. Otting Testene omfatter læsning i 2., 4., 6. og 8. årgang. Generelt er den samlede vurdering over middel, idet mellem 65% og 80% af vores elever scorer enten middel eller derover. I 3. kl er der stor fremgang. Testresultatet ligger i den øverste del af middelområdet. I 6. kl. er resultatet status quo i forhold til forrige år. 3. og 6. klasse ligger på middel, Såvel 3. som 6. kl. ligger over landsgennemsnit Testene omfatter 3. og 6. årgang. Generelt er den samlede vurdering en smule under middel, dog med en forholdsvis stor spredning. Mellem 60% og 65% af vores elever scorer middel eller derover.. Resultatet har rykket sig, så det er omkring middel. Eleverne ligger over en gennemsnitselev på landsplan. Resultatet er over landsgennemsnittet 75% af eleverne scorer middel eller derover. Resultatet ligger under middel, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste skoleår. Eleverne ligger over en gennemsnitsele v på landsplan. Resultatet er over landsgennemsnittet 75% af eleverne scorer middel eller derover. Resultatet i fysik / kemi er stort set status quo. Eleverne ligger lige over en gennemsnitselev på landsplan. Ca. 80% af eleverne scorer middel eller derover.. Resultatet er stort set status quo. Eleverne ligger lige under en gennemsnitselev på landsplan. Resulytatet er over landsgennemsnittet Igen scorer ca. 80% af vores elever enten middel eller derover.. 9

10 Hoptrup- Marstrup- Vilstrup Bevtoft- Over Jerstal I 2011/2012 lå Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup over gennemsnittet indenfor alle 4 testområder i dansk/læsning. Det faglige niveau i læsning på 2., 4., 6. og 8. årg.ligger på middel. Den ene klasse på 8. årg. ligger lidt over middel For 3. årgang ligger resultatet lidt under middel. Matematik for 6. årgang er over gennemsnittet. Det er et resultat, som er bedre end året før. Det faglige niveau i matematik på 3.årg ligger på middel for den ene klasse og under middel for den anden klasse. Resultatet ligger tæt på gennemsnittet, og det er dog lidt dårligere end året før. Det faglige niveau ligger på middel Resultatet er over gennemsnittet en lille forbedring og matcher året før. Det faglige niveau ligger over middel Resultatet er over gennemsnittet en lille forbedring og matcher året før. Det faglige niveau ligger over middel Resultatet ligger lidt under middel, men pænt indenfor normalområd et. Det faglige niveau ligger på middel Fællesskolen Nustrup - Sommersted 2. klasse over gennemsnit 4. klasse over gennemsnit 6. klasse gennemsnit mod over gennemsnit 8. klasse gennemsnit mod over gennemsnit. På både 2. og 4. årgang har skolen 2 klasser, de er placeret henholdsvis omkring og over landsgennemsnit. 6. og 8. kl. Indgår på Det faglige niveau i matematik for 6. årg. ligger på middel. 3. klasse gennemsnit 6. klasse gennemsnit ns klasser er fordelt med en klasse lige under landsgennemsnittet og en på landsgennemsnittet 7. klasse gennemsnit 8. klasse gennemsnit 8. klasse gennemsnit 8. klasse gennemsnit 10

11 B. rnes bemærkninger til deres resultater set i forhold til de nationale test og afgandsprøver Gram Favrdal-Fjelstrup Bevtoft-Over Jerstal Hammelev-Sct. Severin Generel helhedsvurdering Samlet set for alle test er resultatet det samme omkring middelområdet. Testeleverne har også været eleverne, der er inkluderet i fagene i klasserne fra specialklasserne på ovennævnte årgange. Fællesskolen Favrdal-Fjelstrups klasser ligger alle over landsgennemsnittet ved samtlige nationale test og prøver. Vurderingen af det faglige niveau er baseret på de nationale test. n ligger gennemgående på middel, dog udmærker 8. årgang sig ved at ligge over middel på flere områder. Afgangsprøver Prøveresultaterne fra terminen maj juni 2012 viser en mindre samlet nedgang i gennemsnittet på ¼ procentpoint i forhold til Største nedgang i gennemsnittet ses på matematik og største fremgang i dansk skriftlig fremstilling i forhold til sidste år. De tosprogede elever ligger generelt en anelse lavere med den største forskel i dansk mundtligt. Der er ikke statistisk grundlag for en sammenligning mellem tosprogede i forhold til tidligere år. Nationale test n har gennemført de nationale test, som anført nedenfor. Resultaterne viser samlet, at Fællesskolen Hammelev Sct. Severin tydeligt ligger højere end, hvad der forventes af en gennemsnitselev. I alle fag på alle årgange ligger skolen over gennemsnittet, og kun på 3 delområder ud af 30 ses resultater lige under gennemsnittet. De enkelte elevers resultater indgår i den samlede evaluering af eleverne og benyttes som en væsentlig del i elevplanerne og planlægningen af undervisningen. Fællesskolen Nustrup- Sommersted n ved Stadion Lærerne har i undervisningen fulgt op på de resultater, de har fået. Systemet har virket tilfredsstillende og er et brugbart pædagogisk redskab for den enkelte lærer. Opfølgning på ovenstående talmateriale. Giver tallene anledning til nærmere ledelsesmæssige overvejelser eller tiltag. Det er vigtigt til stadighed at være opmærksom på fagligheden i undervisningen. Ligeledes er det vigtigt at differentiere de faglige krav, så de svarer til den enkelte elevs formåen. Slutteligt skal vi stille krav til forældrenes deltagelse i deres barns skolegang herunder forvente at deres barn er undervisningsparat, når det møder i skole. Dette betyder, at eleven skal være forberedt (have lavet lektier og have undervisningsmidlerne med i skole), at eleven skal være udhvilet, at eleven har fornuftig og tilstrækkeligt mad/frugt og drikkelse med i skole, samt at forældrene til stadighed tager ansvaret for at udvikle deres barns respekt for skolen og skolens personale. Vi har så småt indført en lektiecafé ordning efter skoletid til glæde for rigtig mange. I forhold til skoleår 2011/2012, Haderslev Reformens konsekvenser og data tilgængelig på evaluering.uvm.dk, har det kun været muligt at hente data fra de nationale test for skolen nuværende årgange fra 2. til 5. årgang. Vi laver en kvalitativ vurdering af elevernes faglige udvikling på baggrund af elevernes forudsætninger og potentialer Der er ikke foretaget en kvantitativ vurdering af elevernes faglige niveau, da eleverne har vidt forskellige faglige og intellektuelle kompetencer. Der udarbejdes to gange om året individuelle elevplaner, som danner udgangspunkt 11

12 for en drøftelse af elevens standpunkt og udviklingsmuligheder indenfor de enkelte fag. Med udgangspunkt i elevplanerne tilrettelægges den enkelte elevs undervisningsforløb. I skoleåret 11/12 har der været afholdt terminsprøver for nogle elever i A og D- afdelingen. Der har været afholdt folkeskolens afgangsprøver for elever fra A, G og D-afdelingen. I alt 8 elever gik til FSA i dansk og matematik. De fleste elever fra G-afdelingen, og nogle elever fra A-afdelingen har været fritaget for de obligatoriske nationale test. Elever fra D-afdelingen og flere af eleverne fra A- afdelingen har deltaget i de obligatoriske nationale test. Eleverne klarer sig lidt over middel i de nationale tests. De fleste elever fra G- og A-afdelingerne og nogle få fra D-afdelingen er fritaget for karaktergivning grundet indlæringsvanskeligheder. Alle fritagelser sker på baggrund af indstilling fra lærerne og i samarbejde med forældrene. Moltrup I 11/12 blev eleverne på 9. årgang udsluset i andre skoletilbud i løbet af vinterhalvåret. Derfor har vi ikke haft elever til afgangsprøver, og der er således ikke noget egentligt sammenligningsgrundlag. Det statistiske grundlag vil også altid være meget usikkert, da der er tale om meget få elever på hver årgang. Eleverne deltager i de nationale tests. Også på dette område er det statistiske grundlag meget spinkelt, fordi der kun er få elever på hver årgang. I år vurderer vi, at der ikke er det nødvendige grundlag til stede for at kunne foretage en sammenligning med sidste år. I dagligdagen kan det være meget svært for den enkelte elev at koncentrere sig i undervisningen, når mange andre ting fylder inde i hovedet. I en testsituation kan udfordringen være så stor, at det kan være svært at koncentrere sig under testen og bare forstå, hvad det er der spørges om. Elevernes resultater viser da også, at de har mange udfordringer i livet. Det generelle billede er præget af, at eleverne ligger middel/under middel, og at resultaterne fordeler sig ujævnt. I det kommende skoleår vil vi have et ekstra fokus på testning og anvendelse af test i undervisningen. I den forbindelse er der lavet aftaler med PPR og kommunens læsekonsulent omkring sparring og udvikling. 10. i Kløften Det faglige niveau på 10. ved Kløften prioriteres på det, at der tages individuelle hensyn til hver enkelt elev. Dette gøres i den faglige del ved brug af bl.a holddellinger på tværs af klasser. året starter med at eleven sammen med sin mentor fastsætter egne mål, rammer og udfordringer. Disse bliver der løbende fulgt op på i løbet af året i samarbejde med faglærere, mentor, UU og forældre, således at eleven bedst mulig er klædt på til, at træffe det rigtige valg i forhold til ungdomsuddannelse. Gram Dansk læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse Resultaterne i læsning i 2. og 4. kl. er over middel og især i 2. kl er resultatet blevet bedre. Det er vanskeligt at sammenligne testresultaterne over to år, da det er forskellige lærere/klasser/elevantal og sammensætning. Resultaterne følges op af ledelsen og læsevejlederne. Dansk, læsning i skoleåret 11/12. Ca. ¾ del af eleverne på 2.årg. var hurtige, sikre læsere. Ca 1/10 del var langsomme, men sikre læsere en lille restgruppe kan karakteriseres som usikre læsere. På 4.årg. var der en stor gruppe B læsere, som ligger i den sikre gruppe og en en lille gruppe A læsere, samt en gruppe i bunden. Tilsvarende fordeling gør sig gældende på 6. årg. Årsagen kan findes i sammenlægningen af de tre skoler og kulture samt udfordringen for de tosprogede elever. Der er på baggrund af resultaterne fokus på læsestrategier, indholdslæsning, læsekontrakter samt læsebånd hver dag i 15 min. Nationale test : Dansk, læsning Eleverne på 8. årgang ligger over en gennemsnitselev på landsplan. 12

13 Favrdal-Fjelstrup Sdr. Otting Hoptrup-Marstrup- Vilstrup Bevtoft-Over Jerstal Fællesskolen Nustrup- Sommersted Gram Favrdal-Fjelstrup Sdr. Otting Hoptrup-Marstrup- Vilstrup Dansk Læsning 2. kl. over landsgennemsnit. Dansk Læsning 4. kl. over landsgennemsnit. Dansk Læsning 6. kl. over landsgennemsnit. Dansk Læsning 8. kl. over landsgennemsnit. Dansk: Testene omfatter læsning i 2., 4., 6. og 8. årgang. Generelt er den samlede vurdering over middel, idet mellem 65% og 80% af vores elever scorer enten middel eller derover. Eleverne er bedst til afkodning og tekstforståelse, mens sprogforståelsen er på middel. Resultatet er tilfredsstillende på baggrund af antallet af tosprogede og specialklasseelever på skolen. I 2011/2012 lå Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup over gennemsnittet indenfor alle 4 testområder i dansk/læsning. Vi har en stor stabil middelgruppe, hvor resultaterne ligger over landsgennemsnittet. Vi har dog meget få i den laveste og øverste gruppe. Vi ligger lidt over niveauet for skoleåret 2010/2011 Vi tror på, at de indsatser vi har lavet i 11/12 er medvirkende til de forbedrede resultater. Der blev givet ekstra timer til læsebånd i indskolingen samtidig med at SFO-pædagogerne lavede overlapning hver dag. Vi har haft stort fokus på: AKT-indsats, IT-hjælpeværktøjer, læsevejlederens arbejdsopgaver i samarbejde med faglærerne samt fagteamsamarbejde. Vi tror, at de fagligt svage elever samt de voldsomt udadreagerende elever opnår de gode gennemsnitlige resultater ved tydelig indsats, så de herved kommer med op i middelgruppen på en del områder og dermed er med til at løfte gennemsnittet. Det faglige niveau i læsning ligger på middel n skal til stadighed have fokus på læsning for at se, om niveauet kan hæves. Vi befinder os over eller på gennemsnittet men lærerne skal hele tiden have fokus på mulige forbedrnger. Indenfor dansk området af de nationale tests finder skolen, som udgangspunkt ikke grund til de store bemærkninger. På både 2. og 4. årgang har skolen 2 klasser, de er placeret henholdsvis omkring og over landsgennemsnit. n vurderer at indsatsen omkring læseskub i indskolingen har sat sine spor, idet det har været med til at hæve elevernes niveau. Matematik for 3. og 6. klasse I 3. kl er der stor fremgang. Testresultatet ligger i den øverste del af middelområdet. Området matematik i anvendelse dykker en smule i forhold til det øvrige testresultat for faget, hvilket har skærpet vores fokus på materialernes indhold i faget. I 6. kl. er resultatet status quo i forhold til forrige år. I skoleåret 11/12 lå matematik for 3. og 6. klasse middel, 3. klasse en smule under middel. Specielt den ene 3. kl. lå lidt under middel, hvilket kan forklares i stor lærerudskiftning. Vi har prioriteret ekstra støtte timer til matematik, sådan at vi kan forsøge at få niveauet løftet. Matematik 3. kl. over landsgennemsnit Matematik 6. kl. over landsgennemsnit Matematik: Testene omfatter 3. og 6. årgang. Generelt er den samlede vurdering en smule under middel, dog med en forholdsvis stor spredning. Mellem 60% og 65% af vores elever scorer middel eller derover. Det er især 3. årgang der ligger lavt, men generelt skal der arbejdes mere med tal og algebra samt geometri, hvor vores elever scorer lavt. Igen skal tages et forbehold på baggrund af specialklasseeleverne trækker resultatet nedad. I matematik for 3. årgang ligger resultatet lidt under middel. Vi har ikke en særlig forklaring på, at resultatet er dårligere, men vi vil følge udviklingen og har allerede sat initiativer i gang, således at lærerne går i dybden med testresultaterne for at se, hvor de skal sætte ind. Vores skoleudvikling handler desuden her i 12/13 om mål, evaluering, opfølgning samt brugen af resultater og værktøjer. Dette arbejde munder ud i en poltitik og 13

14 Bevtoft-Over Jerstal Fællesskolen Nustrup- Sommersted Gram Favrdal-Fjelstrup Sdr. Otting Hoptrup-Marstrup- Vilstrup Bevtoft-Over Jerstal Fællesskolen Gram Favrdal-Fjelstrup Sdr. Otting Gram Favrdal-Fjelstrup Sdr. Otting Hoptrup-Marstrup- Vilstrup Bevtoft-Over Jerstal Fællesskolen Hoptrup-Marstrup- Vilstrup Bevtoft-Over Jerstal Fællesskolen Gram Favrdal-Fjelstrup principper for området. Matematik for 6. årgang er over gennemsnittet. Det er et resultat, som er bedre end året før. Vi har ikke lavet særlige tiltag, men følger udviklingen i faget meget nøje i det kommende år. Det faglige niveau ligger delvis på middel og under middel. Det kan skyldes lærerskift. n har fokus på det.. Der er basis for forbedringer, da vi kun ligger i den gode ende af landsgennemsnittet. Både 3. og 6. klasse ligger generelt under middel så skolen har en udfordring på dette område. Efter- og videreuddannelse i naturfag har i dette og kommende skoleår en høj prioritering Engelsk for 7. klasse Resultatet i 7. kl. engelsk har rykket sig, så det er omkring middel. I skoleåret har engelsklærerne arbejdet med afsæt i et mindre godt resultat i skoleår Eleverne på 7. årgang ligger over en gennemsnitselev på landsplan. Engelsk 7. kl. over landsgennemsnit Testen er taget på 7. årgang. 75% af eleverne scorer middel eller derover. I alle testens områder (læsning, ordforråd samt sprog og sprogbrug) er resultatet lidt over middel. Et tilfredsstillende resultat. Resultatet ligger tæt på gennemsnittet, og det er dog lidt dårligere end året før. En del af forklaringen kan være, at de elever, vi havde på årgangen skulle includeres, og havde særlige behov. Det faglige niveau ligger på middel Resultatet ligger på gennemsnittet. Biologi for 8. klasse Resultatet for faget biologi ligger under middel, hvilket er en tilbagegang i forhold til sidste skoleår. Drøftet hjælpemidler med lærerne i faget. Biologi Eleverne på 8. årgang ligger over en gennemsnitselev på landsplan. Biologi 8. klasse over landsgennemsnit Testen er taget på 8. årgang. 75% af eleverne scorer middel eller derover. Resultaterne er for alle testens delområder på middel eller en lille smule over. Et tilfredsstillende resultat Resultatet er over gennemsnittet en lille forbedring og matcher året før. Det faglige niveau ligger over middel Resultatet ligger en smule under landsgennemsnittet Fysik/Kemi for 8. klasse Resultatet i fysik / kemi er stort set status quo. Fysik/kemi Eleverne på 8. årgang ligger lige over en gennemsnitselev på landsplan. Fysik/kemi: Testen er taget på 8. årgang. Ca. 80% af eleverne scorer middel eller derover. Inden for alle delområder er resultaterne i den bedste ende af middelområdet. Et fint resultat. Resultatet er over gennemsnittet en lille forbedring og matcher året før. Det faglige niveau ligger over middel Resultatet ligger en smule under landsgennemsnittet Geografi for 8. klasse Resultatet i geografi er stort set status quo. Geografi Eleverne på 8. årgang ligger lige under en gennemsnitselev på landsplan. Geografi 8. kl. over landsgennemsnit 14

15 Sdr. Otting Hoptrup-Marstrup- Vilstrup Bevtoft-Over Jerstal Fællesskolen Gram Geografi: Testen er taget på 8. årgang. Igen scorer ca. 80% af vores elever enten middel eller derover. Scoren er bedst i delområderne naturgrundlaget og kulturgeografi, mens at bruge geografi er en anelse over middel. Et fint resultat. Resultatet ligger lidt under middel, men pænt indenfor normalområdet. Resultatet er en smule dårligere. Vi har ikke en forklaring på det Det faglige niveau ligger på middel Resultatet ligger tæt på landsgennemsnittet Resultater i forhold til elever i spec.klasserne og to-sprogede elever Resultaterne i forhold til elever i specialklasserne og tosprogsbeleverne spænder meget bredt, som i alle andre klasser er børnenes kompetencer forskellige. Vi har også i specialklasserne elever, der scorer over middel. Specialklasseelever med generelle indlæringsvanskeligheder: De ældste specialklasseelever opfordres til og støttes i at gå til afgangsprøver i de fag, hvor det overhovedet er muligt. Prøvereultaterne befinder sig i den nederste del af karakterskalaen. Der er taget initiativ til en kommunal netværksgruppe for lærere for specialklasser med generelle indlæringsvanskeligheder, der bl.a. skal sætte fokus på denne gruppe elevers afgangsprøver. Normaltbegavedede ADHD-elever opfordres til og støttes i at gå til afgangsprøver i flest muligt fag. Prøveresultaterne befinder sig generelt lidt under middel. Tosprogede elever, med danske sprogfærdigheder, klarer sig med den spændvidde, der også ligger blandt de etnisk danske elever. s modtagelsesfunktion er stærkt udfordret af s økonomiske underskud, og det er spørgsmålet om vi reelt får givet modtageeleverne den sproglige støtte, som de har behov for, i den periode, hvor de tilegner sig det danske sprog. 15

16 3. Pædagogiske processer bidrag fra alle skoler vedr. status, der omhandler Gram Favrdal-Fjelstrup bestyrelsen understøtter skolens pædagogiske processer i forbindelse med evaluering og skole-hjemsamarbejde. Der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler. Der afholdes elevsamtaler ud fra vækstmodellen. Der afholdes særskildte vækstsamtaler i 7. kl., hvor ledelsen er pennefører. Der udfærdiges en årlig elevplan af lærerteamet. n opererer med begrebet x-klasser i ungeunivers og i klasser, hvor der grundet elevtallet kan være usikkerhed omkring klassesammenlægning. Fagtimerne er i årgangen parallellagte, så holddeling anvendes som et pædagogisk princip. fik formuleret og godkendt en vision som fremgår på skolens hjemmeside. s bestyrelse udarbejdede principper for skolehjemsamarbejde s ledelse udarbejdede en midlertidig ramme i form af værdigrundlag og ordensregler for skolen, så der var klare retningslinjer for elever, ansatte og forældre på den nystartede skole. Der blev udarbejdet nye skabeloner for elevplaner til brug for hele s almenområde. året var et atypisk år, hvor Fællesskolen Favrdal- Fjelstrup opstod fra den 1. august Det medførte, at der blev dannet en fælles skolebestyrelse, hvor alle medlemmer af de to afgående skolebestyrelser deltog. Den nydannede skolebestyrelse besluttede, at man i skoleåret ville prioritere at få fusionen mellem Fjelstrup skole og Favrdal skole til at fungere. Samtidig er der enighed om, at det var to hver for sig velfungerende skoler som i første omgang skulle samarbejde, og på sigt blive til én skole. Det betød, at de to skolers principper for evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, samarbejde mellem skole og hjem osv., fortsatte i skoleåret. Der er blevet fastlagt et nyt princip gældende fra 1. august Et princip vedr. klassedannelse i årgang i det kommende Ungeunivers. Sdr. Otting Hoptrup-Marstrup- Vilstrup Der blev valgt en ny skolebestyrelse for Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i foråret 2012, og det forventes at den nye skolebestyrelse, samtidig med at få Ungeuniverset til at fungere, fastlægger principper for Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup. Sønder Otting er en helt ny skole 2 store byskoler dannede fællesskole pr. 1. august Derfor har hverken skolen eller skolebestyrelsen været konkrete i processer eller principper. I startede vores arbejde op med udvikling af elevplaner. Der er hen over skoleåret arbejdet ud fra pædagogisk oplæg ved EVA 16

17 Danmarks evalueringsinstitut. Dette udviklingsarbejde rundes af her i efteråret 12/13. Ud fra drøftelser og konklusioner undervejs er vi nået frem til, at elevplaner er aktive som mål og handleværktøjer. De skal fungere aktivt i forhold til den løbende evaluering, i forhold til skoel/hjemsamarbejdet og elevsamtalen. Der er arbejdet frem mod et fælles udgangspunkt for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse i Fællesskolen, således at alle har samme udgangspunkt forud for forældresamarbejdet, et område, som vi for øvrigt prioriterer meget højt, og som har været vigtigt for os, at få værdi- og målfastsat. Vore elever og forældre har jo skiftet matrikel og lærere undervejs, og det har derfor stor betydning for det flow, der skal være undervisningsmæssigt. o samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Se ovenstående. o den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Vi har fortsat udviklet på vores indskolingsmodel. Vi har evalueret på de holddannelser, som vi har haft mulighed for at lave, og har korrigeret undervejs, hvis det har været muligt. Det bevirkede, at en afdeling i skolerået 12/13 forsøgsvis afprøver en justeret organiseringsform set i forhold til vores udgangspunkt. Vi har prioriteret holddannelser indenfor de praktiks musiske fag. Det giver vore elever gode muligheder. De flotte resultater kunne elever og forældre opleve, da de kom til Musisk marked, hvor hele Marstrup hallen var fyldt op med produkter fra undervisningen og elever, som var og ville på scenen i løbet af hele aftenen. Bevtoft-Over Jerstal O Undervisningen i dansk som andetsprog. Den elev, som modtager undervisning i dansk som andet sprog, klarer sig godt i forhold til øvrige elever set under et. Fællesskolen har arbejdet med Trivselsskemaet i forbindelse med Opkvalificering af den tidlige indsats. Der er udarbejdet en procedure for arbejdet med trivselsskemaet. Proceduren er evalueret og justeret i forhold til skoleåret Arbejdet med opkvalificering af den tidlige indsats har styrket følgende områder: Hammelev-Sct. Severin Vurdering af elevernes trivsel ved hjælp af en systematisk metode Samarbejdet mellem skolen og SFO Det tværfaglige samarbejde mellem skolen og Rådgivningsteamet Afholdelse af netværksmøder samt anvendelse af Vækstmodellen som metode Inddragelse af forældrene i samarbejdet omkring eleven Blandt indsatsområderne og udfordringerne i skoleåret 2011/12 var: Fusionsprocessen omkring Fællesskolen Hammelev Sct. Severin Organisationsændringer flytning af udskolingen, modtagelse 17

18 af specialklasser Arbejdet med Haderslevreformen, herunder Den fremskudte indsats Rundt om Sundt Reorganisering af legepatruljen med elever fra mellemtrinnet Åbent frikvarter Klassetrivselsundersøgelser Faglig læsning i alle fag Minisamfund Listen over indsatsområder har i år noget kortere end sædvanligt. Vi planlagde skoleudviklingen i et væsentligt mindre omfang, da vi jo vidste, at vi ville blive udfordret af besparelser og omstruktureringer. Blandt de gode tiltag på udviklingssiden var den uddannelsesuge omkring faglig læsning, som 19 medarbejdere deltog i herfra. Tiltaget betød at der blev tilført ny energi ind i den proces omkring faglig læsning, som allerede har været en del af hverdagsbilledet på begge skolematrikler i en del år. Klassetrivselsundersøgelserne blev brugt ind i processen med klassesammenlægningerne. De var med til at bane vejen for de løsninger vi i fællesskab fandt frem til sammen med forældrene i klasserne. For eleverne har et af årets højdepunkter været Minisamfundsugen, som der var planlagt med på begge matrikler. I perioden efter jul var der på alle niveauer fokus på organisationsændringerne og bekymring omkring besparelser. Stemningen på skolen var meget trykket et godt stykke ind i foråret. På medarbejderside har vi sagt farvel til 19 medarbejdere, svarende til en tredjedel af det samlede pædagogiske personale. Ligeledes har vi så også kunnet sige goddag til 10 nye medarbejdere, hvoraf de 9 fulgte med de nye undervisningstilbud, som fremover er beliggende i Sct. Severin afdelingen. De nye tilbud vil i det kommende skoleår tælle: 4 specialklasser Taleklassen Læseklassen 2 modtageklasser Fællesskolen Nustrup-Sommersted I forbindelse med planlægningen af det nye skoleår har der været et stort fokus på at få tilrettelagt gode samarbejdsflader mellem de specielle tilbud og almenklasserne. Det er vores vision, at der i hverdagen skal være et tæt samarbejde på såvel lærerside omkring undervisningen, som blandt eleverne omkring trivslen. Vi er midt i en omstillingsproces, hvor vi har mistet vore overbygningselever august Vore pædagogiske mål er herefter at skabe en skole og en undervisning, som gør alle vore elever fagligt og socialt rustede til overgangen til kommunens Ungeuniverser. Samtidig har centerklassen med elever med Asperger dignose ændret status fra et midlertidigt tilbud placeret i Starup til et blivende kommunalt tilbud placeret i Starup Vore nye forkuspunkter for skoleåret er i fuld gang med at blive gennemført på begge matrikler. n har ikke igangsat andre processer end det at blive en fællesskole og her er vi stadig først lige i gang. Bestyrelsen har ikke udabejdet nye principper, da bestyrelsen i

19 n ved Stadion Moltrup 2012 var en afgånde bestyrelsen der ville overlade opgaven til den nye bestyrelse der tiltrådt i aug n ved Stadion har haft følgende indsatsområder: Videndeling medarbejderne imellem. Der har været fokus på emner som; Hop om bord i ord, ude-matematik, CD-Ord, brug af Smart Board, og hvordan møder vi de børn, der udfordrer os. Videndelingen har været skemalagt fra skoleårets start, hvilket har været en stor fordel og har gjort det muligt for flere at deltage. Samarbejde mellem skole og SFO. Der har været fælles afdelingsmøder med fokus på fælles pædagogiske tiltag og erfaringsudveksling. bestyrelsen har udarbejdet principper om følgende: Hvad skal vi være opmærksomme på ved indskrivning af nye elever Hvad skal vi være opmærksomme på ved skift mellem klasser, trin og afdelinger samt ved udskoling I forbindelse med ny skoleleders tiltræden den blev der hen over foråret igangsat en udviklingsproces med henblik på en gennemgribende omorganisering og omstrukturering af skolen. En proces hvor også medarbejdernes medvirken fremgår af nedenstående: Moltrup plan for skoleudvikling forår 2012 Emner: Fælles Supervision dagen Hvordan ser ugen/dagen ud fra det kommende skoleår? Ledelsen præsenterer forslag til skema Internt samarbejde Regler og Rammer ns værdigrundlag Dagligdagen for elever og medarbejdere Undervisning og øvrige pæd. opgaver. Gruppeinddeling, antal medarbejdere teamstruktur mv. Anden tid / øvrige opgaver hvordan løser vi dem? Samarbejde /arbejde med forældre - familiearbejde/kontaktpersoner - eksterne samarbejdspartnere Planlægningsdag: - fællesemne samarbejde ½ dag - fagfordeling/skemalægning/struktur mv. 19

20 4. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Gram Vores fokusområde har i skoleår bl.a. været sammenlægning af Arnum og Gram skole. Foråret 2011 har været præget af gensidige besøg på skolerne, afholdelse af forældremøder m.m. med det resultat, at børnene stadig mødes på kryds og tværs i skoledistriktet. bestyrelsesmedlemmer fra Arnum skole har deltaget i møderne her i Gram. Samlet set har sammenlægningen været positivt. Alle har gået til de nye klasser med åbent sind og såvel børnene som personalet er fuldt integreret på skolen. Favrdal-Fjelstrup har ikke noget at tilføje, da var det første år for skolen. I særdeleshed har der i skoleåret været fokuseret på samarbejdet i den nye Fællesskole Favrdal-Fjelstrup, og der har været brugt meget tid og energi på at tilpasse skolen personalemæssigt pædagogisk og økonomisk til de nye vilkår fra august 2012 med Ungeunivers og uden specialklasser. Sidste år skrev vi i kvalitetsrapporten, at det gik fremad med udskiftning af tage, og at vi håbede på udskiftning af døre og vinduer. Begge dele er det gået meget positivt med. Så godt som alle tage er udskiftet, rigtig mange døre og vinduer er også udskiftet, og der er etableret CTS-styring m.m.. Sdr. Otting Hoptrup-Marstrup- Vilstrup Bevtoft-Over Jerstal Fællesskolen n ved Stadion Moltrup Så vi kan fra skolens side kun udtrykke stor tilfredshed med renovering af skolen. Ingen opfølgning. Ledelsen vil gerne anerkende den store indsats, som alle medarbejdere har bidraget med, og for de flotte resultater, som der er opnået, til trods for de vanskelige vilkår, vi har haft i Vi har haft en langvarig strukturdrøftelse, som er foregået hen over de seneste skoleår, og vi fik til opgave at aflevere årgang samt tilknyttede lærere til Ungeuniverset i Haderslev, og alligevel været i stand til at holde fokus og holde fast i, at hverdagen for såvel elever som medarbejdere skulle fungere og det skulle være rart at komme i skole hver dag. Vi ser dog frem til en snarlig afklaring på vores fremtidige struktur, vi kan levere et godt skoletilbud til alle elever i vores skoledistrikt. Ingen opfølgning er beskrevet andetsteds Vi har haft fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø både på hele skolen og i de enkelte afdelinger på baggrund af Trivselsundersøgelsen fra foråret Vi har arbejdet med vores værdier, den anerkendende tilgang og det at skabe en fælles pædagogisk referenceramme, hvilket har haft stor og positiv betydning for, hvordan vi arbejder med vores elevers undervisning, trivsel og udvikling, og for hvordan vi samarbejder med forældrene, hvordan vi samarbejder indbyrdes og med vores eksterne samarbejdspartnere, også når samarbejdet kan være svært. året 2011/12 har været et meget turbulent skoleår hvor der er sket mange og store ændringer: 20

21 Overflytning af 2 medarbejdere fra Dragen til Moltrup ns leder fratræder sin stilling ved udgangen november 2011 Ny leder ansat den ns økonomi er så anstrengt, at antallet af medarbejdere må reduceres Proces omkring omstrukturering og omorganisering af hverdagen igangsættes i februar 2012 ns souschef fratræder sin stilling i april 2012 Ansættelse af afdelingsleder/daglig leder i april Indsatsområder i skolens udvikling af undervisningen Sdr. Otting Ledelsen deltog i 4 konferencer tilrettelagt af KL med titlen Nye veje for udskolingen m.h.p. at få et indtryk af tidens strømninger på det pædagogiske område og dermed lægge retning for arbejdet med det nye Ungeunivers. Ledelsen udarbejdede en vision for s kommende Ungeunivers. udvikler sig inden for univers-tankegangen. Bevtoft-Over Jerstal Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen I det kommende skoleår vil skolen have fokus på inklusion. Der er planlagt en pædagogisk weekend for det samlede pædagogiske personale fra skole og SFO i efteråret 2012, hvor temaet er inklusion. I forhold til det kommende skoleår vil vi have fokus på bl.a.: Samarbejde mellem det specielle og det almene område Fællesskolens fortsatte sammenlægningsproces Elastikken Gennemgang, opdatering og tilpasning af alt skriftligt materiale/retningslinjer Vore fokuspunkter for det kommende skoleår er målrettet de 2 matrikler: Øsby: Vi ønsker at skabe bevægelse i undervisningen og derigennem fremme elevernes motivation for læring, samt støtte en sund udvikling for eleven både socialt, sundhedsmæssigt og kognitivt. Vi indfører et læsebånd for hele skolen for derigennem at skabe ro og tid til fordybelse og via indholdet at udfordre dem i forskellige typer læsning Vi sikrer et godt forældresamarbejde via et højt informationsniveau omkring de nye fokuspunkter, samt gennem en kontinuerlig og tæt kommunikation om barnets trivsel. Starup: Morgenlæsning i indskolingen daglig, faglig læsning på mellemtrinnet Lektiecafé Bevægelse i alle fag i den daglige undervisning Den internationale dimension i skolen En ændret lokaleanvendelse og placering af klasser Fællessamlinger hver 14. dag Indesko-ordning 21

22 Afdelingens traditioner, musical, fagenes marked, sidste skoledag, skolefester, Legepatrulje Det gode forældresamarbejde Nustrup-Sommersted n ved Stadion Samarbejdet i indskolingen mellem SFO og skoledelen er under stadig udvikling. Dels udnytter vi SFO pædagogernes kompetencer i undervisningen primært mht. AKT problematikker og dels deltaer SFO pædagogerne i al forældresamarbejde. Børns og det enkelte barns udvikling drøftes på fællesmøder i en ligeværdig dialog. Alle 0.kl børn for et ekstra tilbud, 2 timer om ugen, hvor SFOpædagoger tager div temaer op hele året. Pædagogerne prøver at arbejde med et større fokus på fagligheden, udvikling af børnenes kompetencer iht. Leg og læring. Der er lavet årsplan, hvor emnerne ligge tæt op af hvad man laver i BHK.( Hvem er jeg? Hvem er du, Det lille kørekort, Computerkursus, fugle i nærområdet, sjov med matematik o.s.v) SFO har afsat en del personale til denne opgave. (2 personer til hver klasse) For os er det vigtigt, at alle børn udfordes på det niveau, hvor de befinder sig i deres udvikling,og at der er god tid til at forundres, være spørgende.det at opleve nærværende voksne, som syntes der er sjovt at lege og lærer, give viden fra sig, kan kun styrke vores børn til en bedre skolegang. Bygningsvedligeholdelsen og drift er et særligt område. Samlet set har vore 2 matrikler enorme bygningsmasser samt meget store udendørs arealer. Dette kræver en særlig opmærksomhed fra pedelkorpset. Begge matrikler fremstår som meget velholdte, men der er hele tiden økonomiske udfordringer bl.a. med udskiftning af vinduer, gulve, lofter m.m. renoveringer af tekniske udstyr samt vedligeholdelse af de grønne områder. AKT området udvides i takt med den større inklusion og at vi oplevere flere og flere børn, som er i nød. Vi har særdeles kompetente AKT medarbejdere såvel blandt lærere som pædagoger. En af vore lærere er ved at gennemføre Diplomuddannelsen indenfor området så på sigt vil vores uddannelsesniveau på området være i top. n har fokus på at sammenbringe de 2 lærergrupper. Der blev afholdt en pæd. dag ved skoleårets start og etableret et samarbejde på tværs af matriklerne i forhold til de enkelte fag. Et samarbejde der på sigt skal udvikle sig til et kendskab til og udnyttelse af hinandens styrker samt de 2 matriklers materialer og rammer Jvf. videndeling som vi har beskrevet i kapitel 3. Derudover betydningen af at forstå og bruge børns invitationer som en vigtig del af at kunne tilrettelægge den bedst mulige undervisning samt at kunne yde den bedst mulige social-og specialpædagogiske indsats. 22

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Bilag til Kvalitetsrapport 2012-2013 Folkeskolerne - Haderslev Kommune

Bilag til Kvalitetsrapport 2012-2013 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Bilag til Kvalitetsrapport 2012-2013 Folkeskolerne - Haderslev Kommune Side 3 Side 7 Side 15 Side 20 Side 25 Side 28 Side 31 Side 35 Side 41 Side 46 Side 50 Side 56 Bilag vedr. Fællesskolen Starup-Øsby

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse. Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere