Verdenskrig, udløst en række miljøproblemer. karakter, som gør at vi må til at tænke på at vende hjem hjem til landskabet, hjem til os selv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdenskrig, udløst en række miljøproblemer. karakter, som gør at vi må til at tænke på at vende hjem hjem til landskabet, hjem til os selv."

Transkript

1 Energi og landskab gennem år Af Thorkild Kjærgaard Kulturlandskabets historie er genstand for stor opmærksomhed. De fleste understreger diversiteten, de mange forskelle, nuancerne. Denne artikel går en anden vej. Der argumenteres for, at landskabets mange forskelligartede fremtrædelsesformer kan reduceres til tre hovedtyper, som alle har været bestemt af samfundets måde at skaffe energi på: naturens landskab ( f.kr.), bondens landskab (4000 f.kr e.kr.) og industriens landskab, der tog form omkring år 1800 og som nu har overskredet sidste udløbsdato. Afslutningsvis tegnes omridset af det nye back-to-the-future landskab, som den forestående energinedstigning åbner mulighed for, hvis ellers man kan tage sig sammen til en solidarisk, kollektivistisk løsning på tidens største problem. I modsat fald står vi over for et ragnarok af sult, krig og alles kamp mod alle. Danmark har været beboet siden isen trak sig tilbage for cirka år siden. I begyndelsen levede menneskene som jægere og samlere af og i landskabet, som det var. Senere blev de bønder, og landskabet omformedes til et sindrigt, omhyggeligt plejet produktionsapparat, som menneskene boede midt i. Der var sammenfald mellem landskab, samfund og produktionsapparat. Med industrialismen blev produktionen løsnet fra landskabet og menneskene samlet i byer, mens det åbne land, hvor det tidligere summede af liv, er blevet næsten tømt for folk. Industrialismens landskab er afhængigt af umådelige og stadig stigende tilførsler af fossil energi og synger i sin nuværende form på sidste vers; dels er der ikke olie nok til at festen kan fortsætte, dels har industrialismen, navnlig efter Anden Verdenskrig, udløst en række miljøproblemer af stadig mere uoverskuelig karakter, som gør at vi må til at tænke på at vende hjem hjem til landskabet, hjem til os selv. 1. Naturens landskab ( f.kr.) Naturens landskab bestod i cirka ni tusinde år. I denne tid, der var præget af global opvarmning, forandrede den danske natur sig fra en postglacial, delvis græsklædt tundrasteppe isprængt busk- og kratområder og lidt spredt skov med lavtvoksende pil, birk, fyr, gran, ene og lærk, således som man i dag kan møde det visse steder i Grønland, til tæt, tempereret urskov med lind som det dominerende træ på Øerne og i Østjylland, mens Vestjyllands mere næringsfattige og sandede områder også gav plads for birk og hassel. Klimaet blev stadig mildere og var en overgang ( f.kr.), hvor middeltemperaturen i juli måned lå på grader celsius, en anelse varmere end i dag. Dyrelivet, der i den postglaciale periode var præget af en eksotisk gigantisme med hærdebrede, ti tons tunge, uldhårede mammutter, næsehorn og tårnhøje steppebisoner, afløstes, efterhånden som klimaet blev varmere og skoven langsomt groede til, af rensdyr, elsdyr og kæmpehjorte, der senere fik følgeskab af urokser, europæisk bison, vildheste, rådyr, kronhjorte og vildsvin. Mennesket i naturen Menneskets rolle i dette storslåede skuespil, hvor naturen gennemgik en række økologiske trin, var i hovedsagen passiv. Man tog, hvad der var af spiselige bær og frugter, man gravede rødder, man fiskede og man gik på jagt. Simple jagt- og fangstredskaber udgjorde sammen med ilden det arsenal af hjælpemidler, menneskene rådede over. Ild er for- 8 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR

2 Bondens landskab en efterårsdag i 1790erne. Overalt i det intensivt dyrkede landskab dyr og arbejdende mennesker (Jens Juel: Landskab ved Gentofte. 1790erne. Maleri i privateje. Foto: Niels Elswing/Nationalmuseet). mentlig blevet brugt til at indkredse flokke af dyr under jagt, ligesom man, i lighed med hvad der kendes fra andre jæger- og samlersamfund, kan forestille sig strategisk afbrænding af skov for at begunstige bestemte planter og bestemte landskabstyper. Men hovedsagelig blev ilden brugt til madlavning, til at varme sig ved og som beskyttelse mod vilde dyr. Naturens landskab var en simpel organisk økonomi. 2. Bondens landskab (4000 f.kr e.kr.) Naturens landskab var paradisisk og generøst. Men der var ikke plads til ret mange i Paradis, og efterhånden som menneskene blev flere, blev naturens landskab mindre paradisisk. Hvor man tidligere havde fået lækre, fede fisk, masser af skaldyr og vildsvinesteg, måtte man tage til takke med mindre; mængden af blade, rødder, biller, insekter og småfisk tog til, som blandt andet køkkenmøddingernes endeløse bjerge af affald vidner om. Landbrug effektiv udnyttelsen af naturen Løsningen var landbrug, der gav mulighed for en mere effektiv udnyttelse af naturen. De første sikre tegn på landbrug i Danmark stammer fra 3900 f.kr. Skov blev brændt af og jord ryddet for at give plads til nye, hidtil ukendte planter og dyr importeret fra Mellemøsten. Byg, havre og rug begyndte sammen med kvæg, får, geder og svin at præge landskabet, der i løbet af få århundreder forandredes til ukendelighed, både med hensyn til form, farve, lugt og lyd. Der kom handelspladser (fra 700- tallet), der kom kultsteder, og der kom (fra 1000-tallet) byer, havne og veje, så overskudsprodukter kunne afsættes og salt og andre fornødenheder indføres og distribueres, blandt andet jern fra Sverige og Norge til smedning af plovskær, da den primitive ard omkring år 1150 afløstes af den mere avancerede hjulplov. Der kom bier og bistader, der kom frugthaver (med middelalderens munke) og der kom køkkenhaver med kål, persille og radiser, da det franske køkken i 1600-tallet kom på mode. Skoven bliver trængt tilbage Skoven det der var tilbage af den, og det var mindre og mindre, fordi træ var efterspurgt både til brændsel og som tømmer blev som græsningsområde for husdyr en del af det agrare produktionssystem. Linden, det gamle karaktertræ i Danmark, trængtes tilbage og erstattedes af egen, der bedre tålte de græssende dyr. Den lysåbne græsningsskov med storkronede ege, som vi i dag kan gøre os forestillinger om i Dyrehaven nord for København, blev en karakteristisk del af det dan- LEVBAEREDYGTIGT.DK 9

3 ske landskab. Af vilde elementer var der næsten intet tilbage, de fleste var forsvundet allerede i vikingetiden eller før, og med nedlæggelsen af det sidste vildsvin og den sidste ulv i 1700-tallet var det helt slut. Kulturkløver øger udbyttet Bondens landskab var et intensivt, produktionsorienteret kulturlandskab baseret på energien fra det indfaldende sollys og med fotosyntese som den energikonvektor, der fik planterne til at vokse. Et højdepunkt blev nået i anden halvdel af tallet, hvor det med en række nye afgrøder først og fremmest flerårig kulturkløver, som takket være kvælstofassimilationen styrkede jordens gødningsbalance forbedret jordbehandling og markant forbedrede sædskifter lykkedes at aftvinge landskabet et hidtil uset antal kalorier. Umætteligt behov for arbejdskraft Hvor der før landbruget næppe levede mere end fyrre tusinde mennesker i Danmark, var der ved slutningen af 1700-tallet femogtyve gange så mange (knap en million), hvoraf langt de fleste (80-90 %) boede på landet og var beskæftiget i landbruget, som havde et umætteligt behov for arbejdskraft, fordi næsten alt blev gjort med håndkraft. Set udefra var det agrare landskab en stadig frodigere, en stadig tættere, en stadig mere intenst blomstrende have, set indefra en aldrig hvilende bikube, hvor der blev arbejdet fra morgen til aften. Ikke for ingenting var flid og påpasselighed blandt 1700-tallets mest beundrede egenskaber. Jæger- og samlersamfundets simple organiske økonomi var afløst af en avanceret, gennemkontrolleret organisk økonomi. 3. Industriens landskab (fra 1800) Naturens landskab og bondens landskab var dybt forskellige, men de var begge udelukkende baseret på fotosyntese, altså i sidste ende på solenergi. I naturens landskab udnyttede mennesket i konkurrence med andre rovdyr på toppen af fødekæden det overskud, der spontant opstod; i bondens landskab var naturen omskabt til et produktionssystem, hvor hver eneste kvadratmeter var indrettet på at producere så stort et overskud af kalorier som muligt. Fotosyntosen sætter grænsen for befolkningstallet Afhængigheden af fotosyntese som energikonvektor satte en absolut grænse for, hvor mange mennesker der kunne være. Det gjaldt i naturens landskab, og det gjaldt i det landbrugssamfund, der fulgte, hvor den øvre grænse for befolkningstallet i Danmark lå omkring den ene million, der blev nået sidst i tallet. Man frygtede en dårlig høst, og intet samfund undgik perioder med sult eller i det mindste alvorlig underernæring. Nogle historikere mener, at 1700-tallets europæiske befolkning som helhed var permanent underernæret. Gennemsnitshøjden var cirka tyve centimeter mindre end i dag, en stor del af befolkningen var undervægtig og levealderen kun godt og vel det halve af den nuværende. Fortidens fotosyntese til rådighed Det var derfor et gennembrud af som det hurtigt skulle vise sig verdenshistoriske dimensioner, da det i 1700-tallet lykkedes at lægge grunden til et produktionssystem, der ikke baserede sig udelukkende på det overskud, der kunne vrides ud af det indfaldende sollys ved hjælp af kontrolleret fotosyntese, men på fossil energi, det vil sige urtidens mægtige skove, som var bevaret under jordens overflade i form af stenkul altså stadig fotosyntese, men fotosyntese, som havde fundet sted for tre-fire hundrede millioner år siden. De omfattende tekniske problemer, der var forbundet med ophentning af stenkul fra undergrunden i store mængder såvel som med deres brug, havde hidtil sat en bom for brugen af kul i større omfang. Disse forhindringer blev overvundet i løbet af 1700-tallet således, at stenkul herefter kunne udvindes i ubegrænsede mængder og anvendes til et bredt spektrum af formål, herunder særligt energikrævende processer som udsmeltning af jern og drift af dampmaskiner, en anden teknisk triumf fra 1700-tallet, som skulle få umådelig betydning. Jern og jernbaner Hvor jern hidtil havde været en dyr og knap råvare, der kun kunne udsmeltes med brug af store mængder trækul, som sled på de hårdt belastede skove, og som man derfor under den organiske økonomi kun kunne tillade sig til højtprioriterede formål som plovskær, flød det glødende metal fra slutningen af 1700-årene ud af kulfyrede britiske, snart tillige svenske, højovne i hastigt stigende mængder. Jernbaner, som førhen var utænkelige fordi der ikke var trækul nok i verden til at udsmelte det nødvendige stål, kunne nu anlægges, og det lige så mange man ville. Levestandarden stiger Den første jernbanestrækning i Danmark var København-Roskilde, som åbnede Ved århundredets slutning havde jernbanen lagt sit net ned over Danmark og bundet landet sammen. Først langsomt og næsten usynligt, senere hurtigere og synligt for enhver, opbyggedes i løbet af 1800-tallet et driftssikkert kommunikations- og produktionssystem, baseret på stenkul, jern og avanceret teknologi til glæde for alle. Levestandarden steg årti for årti og var ved begyndelsen af 1900-tallet væsentlig højere end ved slutningen af 1700-tallet, som det blandt andet fremgår af den støt stigende gennemsnitshøjde for indkaldte rekrutter op gennem 1800-tallet. Nye og uafhængige muligheder København blev hurtigt en stor industriby, men i øvrigt kunne industrianlæg placeres hvor som helst man kunne få kul frem. En række nye stationsbyer voksede eksplosivt, Esbjerg for eksempel. Inddragelse af andet fossilt brændstof, først og fremmest olie, og den stadig mere omfattende brug af elektricitet op gennem 1900-tallet forstærkede og tydeliggjorde det industrielle systems uafhængighed af fotosyntese og dermed af det omgivende 10 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR

4 Et industrielt agrarlandskab I forgrunden affald fra moderne svineproduktion. I baggrunden et monokulturelt dyrket ørkenlandskab uden spor af dyr og mennesker (Allan Otte: Ophobning x260 cm. Akryl på plade. Privateje). landskab. Elsmark på Als, en landsby som ingen havde hørt om før og som ingen særlige forudsætninger havde, blev således i 1930erne hjemsted for Danfoss. Landbrug baseret på industri Helt uafhængigt af solen er industrisamfundet dog ikke, først og fremmest har det brug for mad, som ikke kan produceres uden fotosyntese. Men landbruget er fuldstændig ændret, især efter Den nære sammenhæng mellem produktion og lokale forudsætninger for optimal udnyttelse af fotosyntesen, der karakteriserede bondens landskab, er forsvundet. Der er i dag knap en ko tilbage på de fede sjællandske jorde, som gennem århundreder var centrum for dansk malkekvæg. Det er i det sandede Vestjylland, førhen et lavproduktionsområde, at kvæget findes, og skulle man en dag få lyst til at flytte kvægbruget til Læsø, vil det ikke være noget problem, så længe der er plads nok, og det agroindustrielle kompleks er leveringsdygtigt i foderstoffer og gødningsstoffer. De gamle regler for sædskifte, der var fastlagt for at optimere udbyttet, blæser man på. Det vekslende tavl af marker med flerårige kløver- og græsmarker, roer og skiftende kornsorter er forsvundet og erstattet af endeløse strækninger med hvede eller byg, som dyrkes i monokultur. Monokultur, som aldrig sås i bondens landskab, fordi den ribber jorden for næringsstoffer, specielt kvælstof, er i dag almindeligt udbredt med konsekvenser for landskabets æstetiske fremtræden såvel som for næringsstofregnskabet, hvis manglende indtægter fra fortidens kløvermarker dækkes af den energitunge gødningsindustri eller, alternativt - og om muligt endnu værre - af gylle fra svineindustrien, som igen er baseret på industriel planteproduktion i oversøiske lande. Markarbejdet, som før blev klaret med heste og lette, elegante redskaber, udføres nu af tonstunge, energislugende traktorer og markmaskiner, som hver for sig erstatter snesevis af landarbejdere. I mark og stald, hvor det førhen vrimlede med liv, går der i dag kun en enkelt mand rundt hist og her. Negativt energiregnskab i landbruget Energiregnskabet for landbruget, der har været positivt siden landbrugets begyndelse for seks tusinde år siden, gik i rødt i 1970erne og har siden været negativt. Der bruges i dag mere end dobbelt så mange kalorier i landbruget som der udvindes, samtidig med at grundlaget for den fremtidige landbrugsproduktion løbende undergraves ved sammenpresning af jorden med tunge redskaber og ved udmarvning af frugtbarheden med monokultur og etårige afgrøder. Landbruget, der tidligere producerede det overskud, som bar resten af samfundet, er, hvor utroligt det end lyder i historisk perspektiv, blevet storforbruger af energi. Flere og bedre liv For levestandarden har frigørelsen fra den organiske økonomi været en velsignelse. Vi er i dag seks-syv gange så mange som for 200 år siden, alligevel har vi en levestan- LEVBAEREDYGTIGT.DK 11

5 dard, som ligger langt over tallets, og det er blevet svært for os, der lever nu, at forestille sig, hvordan menneskene levede på den anden side af den uendeligt dybe kløft, der går gennem historien ved år Industrilandskabet Æstetisk har det industrielle landskab store kvaliteter. Jernbaneanlæggene, industrialismens første store monument, trak nye, kraftige linjer gennem landskabet og skabte i forening med pompøse, katedralagtige stationsanlæg og voksende byer med rygende skorstene et samfund præget af fart, dynamik og fremdrift. Også landbrugets første teknificeringsbølge efter 1800 med effektive letvægtsredskaber - plove, harver, tromler, senere skårlæggere og selvbindere - af jern, som heste havde let ved at trække - til afløsning af fortidens tunge, klodsede, skrøbelige og håbløst ineffektive markredskaber havde æstetiske kvaliteter. Der skabtes et smukkere og mere velplejet landbrug, samtidig med at produktionen skød i vejret, så det blev muligt at brødføde den stadigt stigende befolkning. Af stor betydning for landskabets fremtræden var det, at stenkul og jern lettede presset på skovene, som voksede til i 1800-tallet samtidig med, at karaktertræet blev bøg i stedet for eg. Sammen med de mange hegn, som var blevet plantet fra slutningen af 1700-tallet, og massive opdyrkninger, især i Jylland, gav det store dele af landet en parkagtig karakter, som dog i dag er fuldstændig forsvundet efter, at man i de seneste årtier har ryddet tusindvis af kilometer hegn for at give plads for traktorer, gyllespredere og andre dinosauer-agtige landbrugsmaskiner. Prisen for industrisamfundet Prisen for den industrielle udvikling har været høj, især efter 1950, hvor et grasserende privatforbrug med privatbilisme og flytrafik i spidsen har mangedoblet presset på miljø og ressourcer. Klimaet er under pres, forureningen massiv, og ressourceog energiknaphedens spøgelse står på lur bag den næste dør. Befolkningens fordrivelse fra landet har betydet, at det nu er overbelastede byer, som skal bære hele befolkningen med arbejdsløshed og massive sociale problemer til følge. Ved starten af nedstigningen Det industrielle samfund er ikke længere bæredygtigt, sidste holdbarhedsdato er for længst overskredet. Et vidnesbyrd herom er de seneste års kroniske krise, som man insisterer på at kalde en finanskrise, uanset at dens egentlige rod uden skygge af tvivl er de store miljømæssige og ressourcemæssige problemer, som forhindrer kapitalismen i at gribe til den sædvanlige mirakelkur mod alle onder: VÆKST. Vækst er i 2011 ikke længere en mulighed. Vi er, uanset hvor meget man råber på vækst, på vej ind i nedstigningens periode. 4. Energinedstigning: tilbage til fremtiden Det står klart for alle, der vil se, at ressourceforbruget i almindelighed og energiforbruget i særdeleshed skal reduceres væsentligt inden 2050, også selv om det mod al forventning skulle lykkes at forøge tilgangen af alternative energikilder. Men hvor meget skal vi gå ned? Herpå er der givet mange forskellige svar, og det har ikke været muligt at nå frem til nogen som helst enighed blandt dem, der gennem årtier har argumenteret for nødvendigheden af enrginedstigning for at sikre os selv og vore efterkommere. Resultatet er blevet, at der stort set ikke er sket fremskridt, og at tingene blot er blevet værre og værre, siden miljødebatten tog fart for næsten et halvt århundrede siden med den amerikanske havbiolog Rachel Carsons epokegørende Silent Spring (1962). Vi kan undvære bil og fly, men ikke jernbaner og cykler En ny og, så vidt jeg kan se, original tilgang til dette komplicerede og sprængfarlige spørgsmål er blevet lanceret af den verdenskendte, nyligt afdøde britisk-amerikanske historiker Tony Judt. Judt gjorde det, at han vendte spørgsmålet på hovedet. I stedet for at kaste sig ud i en endeløs diskussion om hvad vi med rimelighed kan forlange af folk, at de skal undvære i den gode sags tjeneste, foreslog han, at vi samler os om at finde frem til, hvad der er nødvendigt for at bevare det moderne liv, som er blevet skabt af industrialismen og som for det store befolkningsflertal er lettere, sikrere, lysere og mere muntert end noget, man før har kendt. Tony Judts svar er, at vi kan undvære både bilen og flyvemaskinen, men ikke jernbanen og cyklen. Jernbanen (og dampskibet, jernbanens ækvivalent på vandet) er ikke bare grundlaget for den moderne verden, den er også dens essens. Bevarer vi jernbanen (herunder nærbaner, sporvogne og metroer) og cyklen, har vi det vigtigste af den moderne verdens strukturer i behold, og vi kan roligt lade resten motorveje, lufthavne og endeløse forstæder uden jernbaneforbindelse gå tilbage til landbrug eller gro til med skov. Afskeden med privatbilen og det enorme forbrug, der er knyttet til bilens verden, vil blive smertefuld, og mange vil savne flyvemaskinerne og de lange, billige ferierejser med alt hvad dertil hører. Men det vil også være en stor lettelse, og Tony Judt var for sin del ikke i tvivl om, at vi vil komme over det. Faktisk mente han, at vi ville få det meget bedre, når lige vi havde sundet os. Har vi først afskaffet bilen og flyvemaskinen, i erkendelse af at de som meget andet fra tiden efter Anden Verdenskrig blot er en historisk parentes, er vi allerede godt i gang med energinedstigningsprojektet. Behov for højproduktivt landbrug i fremtiden En anden ting, vi ikke kan undvære, er det højproduktive landbrug. Uden det kan vi ikke mætte de mange millioner munde (som dog helst ikke skulle blive flere i fremtiden, helst færre). Men det skal naturligvis ikke være det miljømæssigt og energi- 12 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR

6 mæssigt ubærlige landbrug, vi kender i dag, hvor der bruges mere end dobbelt så mange kalorier, som der produceres. Her skal energinedstigningen ske ved, at vi griber tilbage til det målt i udbytte pr. arealenhed ikke nævneværdigt mindre produktive landbrug, vi havde før Vi skal tilbage til tiden før traktorerne og mejetærskerne og den udbredte brug af energiintensiv handelsgødning. Det vil bringe menneskene tilbage til landet, ligesom det vil bringe de dyr, som er blevet fordrevet af traktorer, mejetærskere og svinefabrikker, tilbage. Også fordrevne planter vil komme igen, herunder den flerårige kulturkløver, der blev fortrængt af energiintensiv kvælstofgødning og står som et af det moderne, industrialiserede landbrugs mest tragiske ofre. Jernbaner og kløvermarker Med disse to simple foranstaltninger eliminering af biler og flyvemaskiner og tilbagerulning af landbruget til status før 1950, som skønsmæssigt vil reducere energiforbruget til 20-25% af det nuværende vil vi være kommet godt i vej med den økologiske og energimæssige stabilisering af samfundet, samtidig med at vi bevarer de essentielle træk ved den moderne verden: fødevaresikkerhed, mobilitet og sundhed. Af nutidens kaotiske urbane motorvejslandskab vil langsomt opstå et nyt, på mange måder gammelkendt landskab. Byerne vil blive reduceret til deres naturlige størrelse, folk vil atter bo på landet, landskabet vil atter få liv og farver, og fuglesangen vil lyde over os, mens vi står på stationen og venter på gæster, som kommer med toget fra København. Slagordsagtigt og med en let udvidelse af titlen på Tony Judts sidste, posthume essay (The New York Review, 13. januar 2011) kan det her skitserede energinedstigningsprogram formuleres således: Bring back the rails! bring back the green clover fields! (giv os jernbanerne og kløvermarkerne tilbage!). Historikeren, dr.phil. Thorkild Kjærgaard har været direktør for Museet på Sønderborg Slot. Siden 2002 lektor og institutleder ved Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet i Nuuk. Har blandt andet skrevet Den danske Revolution En økohistorisk tolkning (Gyldendal 1991, 2. udg. 1996). Skriver regelmæssigt i Weekendavisen. Et drømmebillede om verden efter energinedstigningen 2050: et levende høstlandskab i et landbrug med positiv energibalance; menneskene er vendt tilbage fra deres babyloniske fangenskab i byerne og dyrene er sluppet ud fra svine- og kvægfarmenes dødsgange (Michael Therkildsen: Høstscene Ribe Kunstmuseum, RKM 0233). LEVBAEREDYGTIGT.DK 13

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere