Verdenskrig, udløst en række miljøproblemer. karakter, som gør at vi må til at tænke på at vende hjem hjem til landskabet, hjem til os selv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdenskrig, udløst en række miljøproblemer. karakter, som gør at vi må til at tænke på at vende hjem hjem til landskabet, hjem til os selv."

Transkript

1 Energi og landskab gennem år Af Thorkild Kjærgaard Kulturlandskabets historie er genstand for stor opmærksomhed. De fleste understreger diversiteten, de mange forskelle, nuancerne. Denne artikel går en anden vej. Der argumenteres for, at landskabets mange forskelligartede fremtrædelsesformer kan reduceres til tre hovedtyper, som alle har været bestemt af samfundets måde at skaffe energi på: naturens landskab ( f.kr.), bondens landskab (4000 f.kr e.kr.) og industriens landskab, der tog form omkring år 1800 og som nu har overskredet sidste udløbsdato. Afslutningsvis tegnes omridset af det nye back-to-the-future landskab, som den forestående energinedstigning åbner mulighed for, hvis ellers man kan tage sig sammen til en solidarisk, kollektivistisk løsning på tidens største problem. I modsat fald står vi over for et ragnarok af sult, krig og alles kamp mod alle. Danmark har været beboet siden isen trak sig tilbage for cirka år siden. I begyndelsen levede menneskene som jægere og samlere af og i landskabet, som det var. Senere blev de bønder, og landskabet omformedes til et sindrigt, omhyggeligt plejet produktionsapparat, som menneskene boede midt i. Der var sammenfald mellem landskab, samfund og produktionsapparat. Med industrialismen blev produktionen løsnet fra landskabet og menneskene samlet i byer, mens det åbne land, hvor det tidligere summede af liv, er blevet næsten tømt for folk. Industrialismens landskab er afhængigt af umådelige og stadig stigende tilførsler af fossil energi og synger i sin nuværende form på sidste vers; dels er der ikke olie nok til at festen kan fortsætte, dels har industrialismen, navnlig efter Anden Verdenskrig, udløst en række miljøproblemer af stadig mere uoverskuelig karakter, som gør at vi må til at tænke på at vende hjem hjem til landskabet, hjem til os selv. 1. Naturens landskab ( f.kr.) Naturens landskab bestod i cirka ni tusinde år. I denne tid, der var præget af global opvarmning, forandrede den danske natur sig fra en postglacial, delvis græsklædt tundrasteppe isprængt busk- og kratområder og lidt spredt skov med lavtvoksende pil, birk, fyr, gran, ene og lærk, således som man i dag kan møde det visse steder i Grønland, til tæt, tempereret urskov med lind som det dominerende træ på Øerne og i Østjylland, mens Vestjyllands mere næringsfattige og sandede områder også gav plads for birk og hassel. Klimaet blev stadig mildere og var en overgang ( f.kr.), hvor middeltemperaturen i juli måned lå på grader celsius, en anelse varmere end i dag. Dyrelivet, der i den postglaciale periode var præget af en eksotisk gigantisme med hærdebrede, ti tons tunge, uldhårede mammutter, næsehorn og tårnhøje steppebisoner, afløstes, efterhånden som klimaet blev varmere og skoven langsomt groede til, af rensdyr, elsdyr og kæmpehjorte, der senere fik følgeskab af urokser, europæisk bison, vildheste, rådyr, kronhjorte og vildsvin. Mennesket i naturen Menneskets rolle i dette storslåede skuespil, hvor naturen gennemgik en række økologiske trin, var i hovedsagen passiv. Man tog, hvad der var af spiselige bær og frugter, man gravede rødder, man fiskede og man gik på jagt. Simple jagt- og fangstredskaber udgjorde sammen med ilden det arsenal af hjælpemidler, menneskene rådede over. Ild er for- 8 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR

2 Bondens landskab en efterårsdag i 1790erne. Overalt i det intensivt dyrkede landskab dyr og arbejdende mennesker (Jens Juel: Landskab ved Gentofte. 1790erne. Maleri i privateje. Foto: Niels Elswing/Nationalmuseet). mentlig blevet brugt til at indkredse flokke af dyr under jagt, ligesom man, i lighed med hvad der kendes fra andre jæger- og samlersamfund, kan forestille sig strategisk afbrænding af skov for at begunstige bestemte planter og bestemte landskabstyper. Men hovedsagelig blev ilden brugt til madlavning, til at varme sig ved og som beskyttelse mod vilde dyr. Naturens landskab var en simpel organisk økonomi. 2. Bondens landskab (4000 f.kr e.kr.) Naturens landskab var paradisisk og generøst. Men der var ikke plads til ret mange i Paradis, og efterhånden som menneskene blev flere, blev naturens landskab mindre paradisisk. Hvor man tidligere havde fået lækre, fede fisk, masser af skaldyr og vildsvinesteg, måtte man tage til takke med mindre; mængden af blade, rødder, biller, insekter og småfisk tog til, som blandt andet køkkenmøddingernes endeløse bjerge af affald vidner om. Landbrug effektiv udnyttelsen af naturen Løsningen var landbrug, der gav mulighed for en mere effektiv udnyttelse af naturen. De første sikre tegn på landbrug i Danmark stammer fra 3900 f.kr. Skov blev brændt af og jord ryddet for at give plads til nye, hidtil ukendte planter og dyr importeret fra Mellemøsten. Byg, havre og rug begyndte sammen med kvæg, får, geder og svin at præge landskabet, der i løbet af få århundreder forandredes til ukendelighed, både med hensyn til form, farve, lugt og lyd. Der kom handelspladser (fra 700- tallet), der kom kultsteder, og der kom (fra 1000-tallet) byer, havne og veje, så overskudsprodukter kunne afsættes og salt og andre fornødenheder indføres og distribueres, blandt andet jern fra Sverige og Norge til smedning af plovskær, da den primitive ard omkring år 1150 afløstes af den mere avancerede hjulplov. Der kom bier og bistader, der kom frugthaver (med middelalderens munke) og der kom køkkenhaver med kål, persille og radiser, da det franske køkken i 1600-tallet kom på mode. Skoven bliver trængt tilbage Skoven det der var tilbage af den, og det var mindre og mindre, fordi træ var efterspurgt både til brændsel og som tømmer blev som græsningsområde for husdyr en del af det agrare produktionssystem. Linden, det gamle karaktertræ i Danmark, trængtes tilbage og erstattedes af egen, der bedre tålte de græssende dyr. Den lysåbne græsningsskov med storkronede ege, som vi i dag kan gøre os forestillinger om i Dyrehaven nord for København, blev en karakteristisk del af det dan- LEVBAEREDYGTIGT.DK 9

3 ske landskab. Af vilde elementer var der næsten intet tilbage, de fleste var forsvundet allerede i vikingetiden eller før, og med nedlæggelsen af det sidste vildsvin og den sidste ulv i 1700-tallet var det helt slut. Kulturkløver øger udbyttet Bondens landskab var et intensivt, produktionsorienteret kulturlandskab baseret på energien fra det indfaldende sollys og med fotosyntese som den energikonvektor, der fik planterne til at vokse. Et højdepunkt blev nået i anden halvdel af tallet, hvor det med en række nye afgrøder først og fremmest flerårig kulturkløver, som takket være kvælstofassimilationen styrkede jordens gødningsbalance forbedret jordbehandling og markant forbedrede sædskifter lykkedes at aftvinge landskabet et hidtil uset antal kalorier. Umætteligt behov for arbejdskraft Hvor der før landbruget næppe levede mere end fyrre tusinde mennesker i Danmark, var der ved slutningen af 1700-tallet femogtyve gange så mange (knap en million), hvoraf langt de fleste (80-90 %) boede på landet og var beskæftiget i landbruget, som havde et umætteligt behov for arbejdskraft, fordi næsten alt blev gjort med håndkraft. Set udefra var det agrare landskab en stadig frodigere, en stadig tættere, en stadig mere intenst blomstrende have, set indefra en aldrig hvilende bikube, hvor der blev arbejdet fra morgen til aften. Ikke for ingenting var flid og påpasselighed blandt 1700-tallets mest beundrede egenskaber. Jæger- og samlersamfundets simple organiske økonomi var afløst af en avanceret, gennemkontrolleret organisk økonomi. 3. Industriens landskab (fra 1800) Naturens landskab og bondens landskab var dybt forskellige, men de var begge udelukkende baseret på fotosyntese, altså i sidste ende på solenergi. I naturens landskab udnyttede mennesket i konkurrence med andre rovdyr på toppen af fødekæden det overskud, der spontant opstod; i bondens landskab var naturen omskabt til et produktionssystem, hvor hver eneste kvadratmeter var indrettet på at producere så stort et overskud af kalorier som muligt. Fotosyntosen sætter grænsen for befolkningstallet Afhængigheden af fotosyntese som energikonvektor satte en absolut grænse for, hvor mange mennesker der kunne være. Det gjaldt i naturens landskab, og det gjaldt i det landbrugssamfund, der fulgte, hvor den øvre grænse for befolkningstallet i Danmark lå omkring den ene million, der blev nået sidst i tallet. Man frygtede en dårlig høst, og intet samfund undgik perioder med sult eller i det mindste alvorlig underernæring. Nogle historikere mener, at 1700-tallets europæiske befolkning som helhed var permanent underernæret. Gennemsnitshøjden var cirka tyve centimeter mindre end i dag, en stor del af befolkningen var undervægtig og levealderen kun godt og vel det halve af den nuværende. Fortidens fotosyntese til rådighed Det var derfor et gennembrud af som det hurtigt skulle vise sig verdenshistoriske dimensioner, da det i 1700-tallet lykkedes at lægge grunden til et produktionssystem, der ikke baserede sig udelukkende på det overskud, der kunne vrides ud af det indfaldende sollys ved hjælp af kontrolleret fotosyntese, men på fossil energi, det vil sige urtidens mægtige skove, som var bevaret under jordens overflade i form af stenkul altså stadig fotosyntese, men fotosyntese, som havde fundet sted for tre-fire hundrede millioner år siden. De omfattende tekniske problemer, der var forbundet med ophentning af stenkul fra undergrunden i store mængder såvel som med deres brug, havde hidtil sat en bom for brugen af kul i større omfang. Disse forhindringer blev overvundet i løbet af 1700-tallet således, at stenkul herefter kunne udvindes i ubegrænsede mængder og anvendes til et bredt spektrum af formål, herunder særligt energikrævende processer som udsmeltning af jern og drift af dampmaskiner, en anden teknisk triumf fra 1700-tallet, som skulle få umådelig betydning. Jern og jernbaner Hvor jern hidtil havde været en dyr og knap råvare, der kun kunne udsmeltes med brug af store mængder trækul, som sled på de hårdt belastede skove, og som man derfor under den organiske økonomi kun kunne tillade sig til højtprioriterede formål som plovskær, flød det glødende metal fra slutningen af 1700-årene ud af kulfyrede britiske, snart tillige svenske, højovne i hastigt stigende mængder. Jernbaner, som førhen var utænkelige fordi der ikke var trækul nok i verden til at udsmelte det nødvendige stål, kunne nu anlægges, og det lige så mange man ville. Levestandarden stiger Den første jernbanestrækning i Danmark var København-Roskilde, som åbnede Ved århundredets slutning havde jernbanen lagt sit net ned over Danmark og bundet landet sammen. Først langsomt og næsten usynligt, senere hurtigere og synligt for enhver, opbyggedes i løbet af 1800-tallet et driftssikkert kommunikations- og produktionssystem, baseret på stenkul, jern og avanceret teknologi til glæde for alle. Levestandarden steg årti for årti og var ved begyndelsen af 1900-tallet væsentlig højere end ved slutningen af 1700-tallet, som det blandt andet fremgår af den støt stigende gennemsnitshøjde for indkaldte rekrutter op gennem 1800-tallet. Nye og uafhængige muligheder København blev hurtigt en stor industriby, men i øvrigt kunne industrianlæg placeres hvor som helst man kunne få kul frem. En række nye stationsbyer voksede eksplosivt, Esbjerg for eksempel. Inddragelse af andet fossilt brændstof, først og fremmest olie, og den stadig mere omfattende brug af elektricitet op gennem 1900-tallet forstærkede og tydeliggjorde det industrielle systems uafhængighed af fotosyntese og dermed af det omgivende 10 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR

4 Et industrielt agrarlandskab I forgrunden affald fra moderne svineproduktion. I baggrunden et monokulturelt dyrket ørkenlandskab uden spor af dyr og mennesker (Allan Otte: Ophobning x260 cm. Akryl på plade. Privateje). landskab. Elsmark på Als, en landsby som ingen havde hørt om før og som ingen særlige forudsætninger havde, blev således i 1930erne hjemsted for Danfoss. Landbrug baseret på industri Helt uafhængigt af solen er industrisamfundet dog ikke, først og fremmest har det brug for mad, som ikke kan produceres uden fotosyntese. Men landbruget er fuldstændig ændret, især efter Den nære sammenhæng mellem produktion og lokale forudsætninger for optimal udnyttelse af fotosyntesen, der karakteriserede bondens landskab, er forsvundet. Der er i dag knap en ko tilbage på de fede sjællandske jorde, som gennem århundreder var centrum for dansk malkekvæg. Det er i det sandede Vestjylland, førhen et lavproduktionsområde, at kvæget findes, og skulle man en dag få lyst til at flytte kvægbruget til Læsø, vil det ikke være noget problem, så længe der er plads nok, og det agroindustrielle kompleks er leveringsdygtigt i foderstoffer og gødningsstoffer. De gamle regler for sædskifte, der var fastlagt for at optimere udbyttet, blæser man på. Det vekslende tavl af marker med flerårige kløver- og græsmarker, roer og skiftende kornsorter er forsvundet og erstattet af endeløse strækninger med hvede eller byg, som dyrkes i monokultur. Monokultur, som aldrig sås i bondens landskab, fordi den ribber jorden for næringsstoffer, specielt kvælstof, er i dag almindeligt udbredt med konsekvenser for landskabets æstetiske fremtræden såvel som for næringsstofregnskabet, hvis manglende indtægter fra fortidens kløvermarker dækkes af den energitunge gødningsindustri eller, alternativt - og om muligt endnu værre - af gylle fra svineindustrien, som igen er baseret på industriel planteproduktion i oversøiske lande. Markarbejdet, som før blev klaret med heste og lette, elegante redskaber, udføres nu af tonstunge, energislugende traktorer og markmaskiner, som hver for sig erstatter snesevis af landarbejdere. I mark og stald, hvor det førhen vrimlede med liv, går der i dag kun en enkelt mand rundt hist og her. Negativt energiregnskab i landbruget Energiregnskabet for landbruget, der har været positivt siden landbrugets begyndelse for seks tusinde år siden, gik i rødt i 1970erne og har siden været negativt. Der bruges i dag mere end dobbelt så mange kalorier i landbruget som der udvindes, samtidig med at grundlaget for den fremtidige landbrugsproduktion løbende undergraves ved sammenpresning af jorden med tunge redskaber og ved udmarvning af frugtbarheden med monokultur og etårige afgrøder. Landbruget, der tidligere producerede det overskud, som bar resten af samfundet, er, hvor utroligt det end lyder i historisk perspektiv, blevet storforbruger af energi. Flere og bedre liv For levestandarden har frigørelsen fra den organiske økonomi været en velsignelse. Vi er i dag seks-syv gange så mange som for 200 år siden, alligevel har vi en levestan- LEVBAEREDYGTIGT.DK 11

5 dard, som ligger langt over tallets, og det er blevet svært for os, der lever nu, at forestille sig, hvordan menneskene levede på den anden side af den uendeligt dybe kløft, der går gennem historien ved år Industrilandskabet Æstetisk har det industrielle landskab store kvaliteter. Jernbaneanlæggene, industrialismens første store monument, trak nye, kraftige linjer gennem landskabet og skabte i forening med pompøse, katedralagtige stationsanlæg og voksende byer med rygende skorstene et samfund præget af fart, dynamik og fremdrift. Også landbrugets første teknificeringsbølge efter 1800 med effektive letvægtsredskaber - plove, harver, tromler, senere skårlæggere og selvbindere - af jern, som heste havde let ved at trække - til afløsning af fortidens tunge, klodsede, skrøbelige og håbløst ineffektive markredskaber havde æstetiske kvaliteter. Der skabtes et smukkere og mere velplejet landbrug, samtidig med at produktionen skød i vejret, så det blev muligt at brødføde den stadigt stigende befolkning. Af stor betydning for landskabets fremtræden var det, at stenkul og jern lettede presset på skovene, som voksede til i 1800-tallet samtidig med, at karaktertræet blev bøg i stedet for eg. Sammen med de mange hegn, som var blevet plantet fra slutningen af 1700-tallet, og massive opdyrkninger, især i Jylland, gav det store dele af landet en parkagtig karakter, som dog i dag er fuldstændig forsvundet efter, at man i de seneste årtier har ryddet tusindvis af kilometer hegn for at give plads for traktorer, gyllespredere og andre dinosauer-agtige landbrugsmaskiner. Prisen for industrisamfundet Prisen for den industrielle udvikling har været høj, især efter 1950, hvor et grasserende privatforbrug med privatbilisme og flytrafik i spidsen har mangedoblet presset på miljø og ressourcer. Klimaet er under pres, forureningen massiv, og ressourceog energiknaphedens spøgelse står på lur bag den næste dør. Befolkningens fordrivelse fra landet har betydet, at det nu er overbelastede byer, som skal bære hele befolkningen med arbejdsløshed og massive sociale problemer til følge. Ved starten af nedstigningen Det industrielle samfund er ikke længere bæredygtigt, sidste holdbarhedsdato er for længst overskredet. Et vidnesbyrd herom er de seneste års kroniske krise, som man insisterer på at kalde en finanskrise, uanset at dens egentlige rod uden skygge af tvivl er de store miljømæssige og ressourcemæssige problemer, som forhindrer kapitalismen i at gribe til den sædvanlige mirakelkur mod alle onder: VÆKST. Vækst er i 2011 ikke længere en mulighed. Vi er, uanset hvor meget man råber på vækst, på vej ind i nedstigningens periode. 4. Energinedstigning: tilbage til fremtiden Det står klart for alle, der vil se, at ressourceforbruget i almindelighed og energiforbruget i særdeleshed skal reduceres væsentligt inden 2050, også selv om det mod al forventning skulle lykkes at forøge tilgangen af alternative energikilder. Men hvor meget skal vi gå ned? Herpå er der givet mange forskellige svar, og det har ikke været muligt at nå frem til nogen som helst enighed blandt dem, der gennem årtier har argumenteret for nødvendigheden af enrginedstigning for at sikre os selv og vore efterkommere. Resultatet er blevet, at der stort set ikke er sket fremskridt, og at tingene blot er blevet værre og værre, siden miljødebatten tog fart for næsten et halvt århundrede siden med den amerikanske havbiolog Rachel Carsons epokegørende Silent Spring (1962). Vi kan undvære bil og fly, men ikke jernbaner og cykler En ny og, så vidt jeg kan se, original tilgang til dette komplicerede og sprængfarlige spørgsmål er blevet lanceret af den verdenskendte, nyligt afdøde britisk-amerikanske historiker Tony Judt. Judt gjorde det, at han vendte spørgsmålet på hovedet. I stedet for at kaste sig ud i en endeløs diskussion om hvad vi med rimelighed kan forlange af folk, at de skal undvære i den gode sags tjeneste, foreslog han, at vi samler os om at finde frem til, hvad der er nødvendigt for at bevare det moderne liv, som er blevet skabt af industrialismen og som for det store befolkningsflertal er lettere, sikrere, lysere og mere muntert end noget, man før har kendt. Tony Judts svar er, at vi kan undvære både bilen og flyvemaskinen, men ikke jernbanen og cyklen. Jernbanen (og dampskibet, jernbanens ækvivalent på vandet) er ikke bare grundlaget for den moderne verden, den er også dens essens. Bevarer vi jernbanen (herunder nærbaner, sporvogne og metroer) og cyklen, har vi det vigtigste af den moderne verdens strukturer i behold, og vi kan roligt lade resten motorveje, lufthavne og endeløse forstæder uden jernbaneforbindelse gå tilbage til landbrug eller gro til med skov. Afskeden med privatbilen og det enorme forbrug, der er knyttet til bilens verden, vil blive smertefuld, og mange vil savne flyvemaskinerne og de lange, billige ferierejser med alt hvad dertil hører. Men det vil også være en stor lettelse, og Tony Judt var for sin del ikke i tvivl om, at vi vil komme over det. Faktisk mente han, at vi ville få det meget bedre, når lige vi havde sundet os. Har vi først afskaffet bilen og flyvemaskinen, i erkendelse af at de som meget andet fra tiden efter Anden Verdenskrig blot er en historisk parentes, er vi allerede godt i gang med energinedstigningsprojektet. Behov for højproduktivt landbrug i fremtiden En anden ting, vi ikke kan undvære, er det højproduktive landbrug. Uden det kan vi ikke mætte de mange millioner munde (som dog helst ikke skulle blive flere i fremtiden, helst færre). Men det skal naturligvis ikke være det miljømæssigt og energi- 12 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR

6 mæssigt ubærlige landbrug, vi kender i dag, hvor der bruges mere end dobbelt så mange kalorier, som der produceres. Her skal energinedstigningen ske ved, at vi griber tilbage til det målt i udbytte pr. arealenhed ikke nævneværdigt mindre produktive landbrug, vi havde før Vi skal tilbage til tiden før traktorerne og mejetærskerne og den udbredte brug af energiintensiv handelsgødning. Det vil bringe menneskene tilbage til landet, ligesom det vil bringe de dyr, som er blevet fordrevet af traktorer, mejetærskere og svinefabrikker, tilbage. Også fordrevne planter vil komme igen, herunder den flerårige kulturkløver, der blev fortrængt af energiintensiv kvælstofgødning og står som et af det moderne, industrialiserede landbrugs mest tragiske ofre. Jernbaner og kløvermarker Med disse to simple foranstaltninger eliminering af biler og flyvemaskiner og tilbagerulning af landbruget til status før 1950, som skønsmæssigt vil reducere energiforbruget til 20-25% af det nuværende vil vi være kommet godt i vej med den økologiske og energimæssige stabilisering af samfundet, samtidig med at vi bevarer de essentielle træk ved den moderne verden: fødevaresikkerhed, mobilitet og sundhed. Af nutidens kaotiske urbane motorvejslandskab vil langsomt opstå et nyt, på mange måder gammelkendt landskab. Byerne vil blive reduceret til deres naturlige størrelse, folk vil atter bo på landet, landskabet vil atter få liv og farver, og fuglesangen vil lyde over os, mens vi står på stationen og venter på gæster, som kommer med toget fra København. Slagordsagtigt og med en let udvidelse af titlen på Tony Judts sidste, posthume essay (The New York Review, 13. januar 2011) kan det her skitserede energinedstigningsprogram formuleres således: Bring back the rails! bring back the green clover fields! (giv os jernbanerne og kløvermarkerne tilbage!). Historikeren, dr.phil. Thorkild Kjærgaard har været direktør for Museet på Sønderborg Slot. Siden 2002 lektor og institutleder ved Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet i Nuuk. Har blandt andet skrevet Den danske Revolution En økohistorisk tolkning (Gyldendal 1991, 2. udg. 1996). Skriver regelmæssigt i Weekendavisen. Et drømmebillede om verden efter energinedstigningen 2050: et levende høstlandskab i et landbrug med positiv energibalance; menneskene er vendt tilbage fra deres babyloniske fangenskab i byerne og dyrene er sluppet ud fra svine- og kvægfarmenes dødsgange (Michael Therkildsen: Høstscene Ribe Kunstmuseum, RKM 0233). LEVBAEREDYGTIGT.DK 13

Det danske landskab fra istiden til år 2500

Det danske landskab fra istiden til år 2500 Debat Det danske landskab fra istiden til år 2500 En kort historie A f Thorkild Kjærgaard Fortid og Nutid, december 2002, s. 298-305 Kulturlandskabets historie er for øjeblikket genstand for stor opmærksomhed.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere