Verdenskrig, udløst en række miljøproblemer. karakter, som gør at vi må til at tænke på at vende hjem hjem til landskabet, hjem til os selv.
|
|
- Troels Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energi og landskab gennem år Af Thorkild Kjærgaard Kulturlandskabets historie er genstand for stor opmærksomhed. De fleste understreger diversiteten, de mange forskelle, nuancerne. Denne artikel går en anden vej. Der argumenteres for, at landskabets mange forskelligartede fremtrædelsesformer kan reduceres til tre hovedtyper, som alle har været bestemt af samfundets måde at skaffe energi på: naturens landskab ( f.kr.), bondens landskab (4000 f.kr e.kr.) og industriens landskab, der tog form omkring år 1800 og som nu har overskredet sidste udløbsdato. Afslutningsvis tegnes omridset af det nye back-to-the-future landskab, som den forestående energinedstigning åbner mulighed for, hvis ellers man kan tage sig sammen til en solidarisk, kollektivistisk løsning på tidens største problem. I modsat fald står vi over for et ragnarok af sult, krig og alles kamp mod alle. Danmark har været beboet siden isen trak sig tilbage for cirka år siden. I begyndelsen levede menneskene som jægere og samlere af og i landskabet, som det var. Senere blev de bønder, og landskabet omformedes til et sindrigt, omhyggeligt plejet produktionsapparat, som menneskene boede midt i. Der var sammenfald mellem landskab, samfund og produktionsapparat. Med industrialismen blev produktionen løsnet fra landskabet og menneskene samlet i byer, mens det åbne land, hvor det tidligere summede af liv, er blevet næsten tømt for folk. Industrialismens landskab er afhængigt af umådelige og stadig stigende tilførsler af fossil energi og synger i sin nuværende form på sidste vers; dels er der ikke olie nok til at festen kan fortsætte, dels har industrialismen, navnlig efter Anden Verdenskrig, udløst en række miljøproblemer af stadig mere uoverskuelig karakter, som gør at vi må til at tænke på at vende hjem hjem til landskabet, hjem til os selv. 1. Naturens landskab ( f.kr.) Naturens landskab bestod i cirka ni tusinde år. I denne tid, der var præget af global opvarmning, forandrede den danske natur sig fra en postglacial, delvis græsklædt tundrasteppe isprængt busk- og kratområder og lidt spredt skov med lavtvoksende pil, birk, fyr, gran, ene og lærk, således som man i dag kan møde det visse steder i Grønland, til tæt, tempereret urskov med lind som det dominerende træ på Øerne og i Østjylland, mens Vestjyllands mere næringsfattige og sandede områder også gav plads for birk og hassel. Klimaet blev stadig mildere og var en overgang ( f.kr.), hvor middeltemperaturen i juli måned lå på grader celsius, en anelse varmere end i dag. Dyrelivet, der i den postglaciale periode var præget af en eksotisk gigantisme med hærdebrede, ti tons tunge, uldhårede mammutter, næsehorn og tårnhøje steppebisoner, afløstes, efterhånden som klimaet blev varmere og skoven langsomt groede til, af rensdyr, elsdyr og kæmpehjorte, der senere fik følgeskab af urokser, europæisk bison, vildheste, rådyr, kronhjorte og vildsvin. Mennesket i naturen Menneskets rolle i dette storslåede skuespil, hvor naturen gennemgik en række økologiske trin, var i hovedsagen passiv. Man tog, hvad der var af spiselige bær og frugter, man gravede rødder, man fiskede og man gik på jagt. Simple jagt- og fangstredskaber udgjorde sammen med ilden det arsenal af hjælpemidler, menneskene rådede over. Ild er for- 8 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR
2 Bondens landskab en efterårsdag i 1790erne. Overalt i det intensivt dyrkede landskab dyr og arbejdende mennesker (Jens Juel: Landskab ved Gentofte. 1790erne. Maleri i privateje. Foto: Niels Elswing/Nationalmuseet). mentlig blevet brugt til at indkredse flokke af dyr under jagt, ligesom man, i lighed med hvad der kendes fra andre jæger- og samlersamfund, kan forestille sig strategisk afbrænding af skov for at begunstige bestemte planter og bestemte landskabstyper. Men hovedsagelig blev ilden brugt til madlavning, til at varme sig ved og som beskyttelse mod vilde dyr. Naturens landskab var en simpel organisk økonomi. 2. Bondens landskab (4000 f.kr e.kr.) Naturens landskab var paradisisk og generøst. Men der var ikke plads til ret mange i Paradis, og efterhånden som menneskene blev flere, blev naturens landskab mindre paradisisk. Hvor man tidligere havde fået lækre, fede fisk, masser af skaldyr og vildsvinesteg, måtte man tage til takke med mindre; mængden af blade, rødder, biller, insekter og småfisk tog til, som blandt andet køkkenmøddingernes endeløse bjerge af affald vidner om. Landbrug effektiv udnyttelsen af naturen Løsningen var landbrug, der gav mulighed for en mere effektiv udnyttelse af naturen. De første sikre tegn på landbrug i Danmark stammer fra 3900 f.kr. Skov blev brændt af og jord ryddet for at give plads til nye, hidtil ukendte planter og dyr importeret fra Mellemøsten. Byg, havre og rug begyndte sammen med kvæg, får, geder og svin at præge landskabet, der i løbet af få århundreder forandredes til ukendelighed, både med hensyn til form, farve, lugt og lyd. Der kom handelspladser (fra 700- tallet), der kom kultsteder, og der kom (fra 1000-tallet) byer, havne og veje, så overskudsprodukter kunne afsættes og salt og andre fornødenheder indføres og distribueres, blandt andet jern fra Sverige og Norge til smedning af plovskær, da den primitive ard omkring år 1150 afløstes af den mere avancerede hjulplov. Der kom bier og bistader, der kom frugthaver (med middelalderens munke) og der kom køkkenhaver med kål, persille og radiser, da det franske køkken i 1600-tallet kom på mode. Skoven bliver trængt tilbage Skoven det der var tilbage af den, og det var mindre og mindre, fordi træ var efterspurgt både til brændsel og som tømmer blev som græsningsområde for husdyr en del af det agrare produktionssystem. Linden, det gamle karaktertræ i Danmark, trængtes tilbage og erstattedes af egen, der bedre tålte de græssende dyr. Den lysåbne græsningsskov med storkronede ege, som vi i dag kan gøre os forestillinger om i Dyrehaven nord for København, blev en karakteristisk del af det dan- LEVBAEREDYGTIGT.DK 9
3 ske landskab. Af vilde elementer var der næsten intet tilbage, de fleste var forsvundet allerede i vikingetiden eller før, og med nedlæggelsen af det sidste vildsvin og den sidste ulv i 1700-tallet var det helt slut. Kulturkløver øger udbyttet Bondens landskab var et intensivt, produktionsorienteret kulturlandskab baseret på energien fra det indfaldende sollys og med fotosyntese som den energikonvektor, der fik planterne til at vokse. Et højdepunkt blev nået i anden halvdel af tallet, hvor det med en række nye afgrøder først og fremmest flerårig kulturkløver, som takket være kvælstofassimilationen styrkede jordens gødningsbalance forbedret jordbehandling og markant forbedrede sædskifter lykkedes at aftvinge landskabet et hidtil uset antal kalorier. Umætteligt behov for arbejdskraft Hvor der før landbruget næppe levede mere end fyrre tusinde mennesker i Danmark, var der ved slutningen af 1700-tallet femogtyve gange så mange (knap en million), hvoraf langt de fleste (80-90 %) boede på landet og var beskæftiget i landbruget, som havde et umætteligt behov for arbejdskraft, fordi næsten alt blev gjort med håndkraft. Set udefra var det agrare landskab en stadig frodigere, en stadig tættere, en stadig mere intenst blomstrende have, set indefra en aldrig hvilende bikube, hvor der blev arbejdet fra morgen til aften. Ikke for ingenting var flid og påpasselighed blandt 1700-tallets mest beundrede egenskaber. Jæger- og samlersamfundets simple organiske økonomi var afløst af en avanceret, gennemkontrolleret organisk økonomi. 3. Industriens landskab (fra 1800) Naturens landskab og bondens landskab var dybt forskellige, men de var begge udelukkende baseret på fotosyntese, altså i sidste ende på solenergi. I naturens landskab udnyttede mennesket i konkurrence med andre rovdyr på toppen af fødekæden det overskud, der spontant opstod; i bondens landskab var naturen omskabt til et produktionssystem, hvor hver eneste kvadratmeter var indrettet på at producere så stort et overskud af kalorier som muligt. Fotosyntosen sætter grænsen for befolkningstallet Afhængigheden af fotosyntese som energikonvektor satte en absolut grænse for, hvor mange mennesker der kunne være. Det gjaldt i naturens landskab, og det gjaldt i det landbrugssamfund, der fulgte, hvor den øvre grænse for befolkningstallet i Danmark lå omkring den ene million, der blev nået sidst i tallet. Man frygtede en dårlig høst, og intet samfund undgik perioder med sult eller i det mindste alvorlig underernæring. Nogle historikere mener, at 1700-tallets europæiske befolkning som helhed var permanent underernæret. Gennemsnitshøjden var cirka tyve centimeter mindre end i dag, en stor del af befolkningen var undervægtig og levealderen kun godt og vel det halve af den nuværende. Fortidens fotosyntese til rådighed Det var derfor et gennembrud af som det hurtigt skulle vise sig verdenshistoriske dimensioner, da det i 1700-tallet lykkedes at lægge grunden til et produktionssystem, der ikke baserede sig udelukkende på det overskud, der kunne vrides ud af det indfaldende sollys ved hjælp af kontrolleret fotosyntese, men på fossil energi, det vil sige urtidens mægtige skove, som var bevaret under jordens overflade i form af stenkul altså stadig fotosyntese, men fotosyntese, som havde fundet sted for tre-fire hundrede millioner år siden. De omfattende tekniske problemer, der var forbundet med ophentning af stenkul fra undergrunden i store mængder såvel som med deres brug, havde hidtil sat en bom for brugen af kul i større omfang. Disse forhindringer blev overvundet i løbet af 1700-tallet således, at stenkul herefter kunne udvindes i ubegrænsede mængder og anvendes til et bredt spektrum af formål, herunder særligt energikrævende processer som udsmeltning af jern og drift af dampmaskiner, en anden teknisk triumf fra 1700-tallet, som skulle få umådelig betydning. Jern og jernbaner Hvor jern hidtil havde været en dyr og knap råvare, der kun kunne udsmeltes med brug af store mængder trækul, som sled på de hårdt belastede skove, og som man derfor under den organiske økonomi kun kunne tillade sig til højtprioriterede formål som plovskær, flød det glødende metal fra slutningen af 1700-årene ud af kulfyrede britiske, snart tillige svenske, højovne i hastigt stigende mængder. Jernbaner, som førhen var utænkelige fordi der ikke var trækul nok i verden til at udsmelte det nødvendige stål, kunne nu anlægges, og det lige så mange man ville. Levestandarden stiger Den første jernbanestrækning i Danmark var København-Roskilde, som åbnede Ved århundredets slutning havde jernbanen lagt sit net ned over Danmark og bundet landet sammen. Først langsomt og næsten usynligt, senere hurtigere og synligt for enhver, opbyggedes i løbet af 1800-tallet et driftssikkert kommunikations- og produktionssystem, baseret på stenkul, jern og avanceret teknologi til glæde for alle. Levestandarden steg årti for årti og var ved begyndelsen af 1900-tallet væsentlig højere end ved slutningen af 1700-tallet, som det blandt andet fremgår af den støt stigende gennemsnitshøjde for indkaldte rekrutter op gennem 1800-tallet. Nye og uafhængige muligheder København blev hurtigt en stor industriby, men i øvrigt kunne industrianlæg placeres hvor som helst man kunne få kul frem. En række nye stationsbyer voksede eksplosivt, Esbjerg for eksempel. Inddragelse af andet fossilt brændstof, først og fremmest olie, og den stadig mere omfattende brug af elektricitet op gennem 1900-tallet forstærkede og tydeliggjorde det industrielle systems uafhængighed af fotosyntese og dermed af det omgivende 10 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR
4 Et industrielt agrarlandskab I forgrunden affald fra moderne svineproduktion. I baggrunden et monokulturelt dyrket ørkenlandskab uden spor af dyr og mennesker (Allan Otte: Ophobning x260 cm. Akryl på plade. Privateje). landskab. Elsmark på Als, en landsby som ingen havde hørt om før og som ingen særlige forudsætninger havde, blev således i 1930erne hjemsted for Danfoss. Landbrug baseret på industri Helt uafhængigt af solen er industrisamfundet dog ikke, først og fremmest har det brug for mad, som ikke kan produceres uden fotosyntese. Men landbruget er fuldstændig ændret, især efter Den nære sammenhæng mellem produktion og lokale forudsætninger for optimal udnyttelse af fotosyntesen, der karakteriserede bondens landskab, er forsvundet. Der er i dag knap en ko tilbage på de fede sjællandske jorde, som gennem århundreder var centrum for dansk malkekvæg. Det er i det sandede Vestjylland, førhen et lavproduktionsområde, at kvæget findes, og skulle man en dag få lyst til at flytte kvægbruget til Læsø, vil det ikke være noget problem, så længe der er plads nok, og det agroindustrielle kompleks er leveringsdygtigt i foderstoffer og gødningsstoffer. De gamle regler for sædskifte, der var fastlagt for at optimere udbyttet, blæser man på. Det vekslende tavl af marker med flerårige kløver- og græsmarker, roer og skiftende kornsorter er forsvundet og erstattet af endeløse strækninger med hvede eller byg, som dyrkes i monokultur. Monokultur, som aldrig sås i bondens landskab, fordi den ribber jorden for næringsstoffer, specielt kvælstof, er i dag almindeligt udbredt med konsekvenser for landskabets æstetiske fremtræden såvel som for næringsstofregnskabet, hvis manglende indtægter fra fortidens kløvermarker dækkes af den energitunge gødningsindustri eller, alternativt - og om muligt endnu værre - af gylle fra svineindustrien, som igen er baseret på industriel planteproduktion i oversøiske lande. Markarbejdet, som før blev klaret med heste og lette, elegante redskaber, udføres nu af tonstunge, energislugende traktorer og markmaskiner, som hver for sig erstatter snesevis af landarbejdere. I mark og stald, hvor det førhen vrimlede med liv, går der i dag kun en enkelt mand rundt hist og her. Negativt energiregnskab i landbruget Energiregnskabet for landbruget, der har været positivt siden landbrugets begyndelse for seks tusinde år siden, gik i rødt i 1970erne og har siden været negativt. Der bruges i dag mere end dobbelt så mange kalorier i landbruget som der udvindes, samtidig med at grundlaget for den fremtidige landbrugsproduktion løbende undergraves ved sammenpresning af jorden med tunge redskaber og ved udmarvning af frugtbarheden med monokultur og etårige afgrøder. Landbruget, der tidligere producerede det overskud, som bar resten af samfundet, er, hvor utroligt det end lyder i historisk perspektiv, blevet storforbruger af energi. Flere og bedre liv For levestandarden har frigørelsen fra den organiske økonomi været en velsignelse. Vi er i dag seks-syv gange så mange som for 200 år siden, alligevel har vi en levestan- LEVBAEREDYGTIGT.DK 11
5 dard, som ligger langt over tallets, og det er blevet svært for os, der lever nu, at forestille sig, hvordan menneskene levede på den anden side af den uendeligt dybe kløft, der går gennem historien ved år Industrilandskabet Æstetisk har det industrielle landskab store kvaliteter. Jernbaneanlæggene, industrialismens første store monument, trak nye, kraftige linjer gennem landskabet og skabte i forening med pompøse, katedralagtige stationsanlæg og voksende byer med rygende skorstene et samfund præget af fart, dynamik og fremdrift. Også landbrugets første teknificeringsbølge efter 1800 med effektive letvægtsredskaber - plove, harver, tromler, senere skårlæggere og selvbindere - af jern, som heste havde let ved at trække - til afløsning af fortidens tunge, klodsede, skrøbelige og håbløst ineffektive markredskaber havde æstetiske kvaliteter. Der skabtes et smukkere og mere velplejet landbrug, samtidig med at produktionen skød i vejret, så det blev muligt at brødføde den stadigt stigende befolkning. Af stor betydning for landskabets fremtræden var det, at stenkul og jern lettede presset på skovene, som voksede til i 1800-tallet samtidig med, at karaktertræet blev bøg i stedet for eg. Sammen med de mange hegn, som var blevet plantet fra slutningen af 1700-tallet, og massive opdyrkninger, især i Jylland, gav det store dele af landet en parkagtig karakter, som dog i dag er fuldstændig forsvundet efter, at man i de seneste årtier har ryddet tusindvis af kilometer hegn for at give plads for traktorer, gyllespredere og andre dinosauer-agtige landbrugsmaskiner. Prisen for industrisamfundet Prisen for den industrielle udvikling har været høj, især efter 1950, hvor et grasserende privatforbrug med privatbilisme og flytrafik i spidsen har mangedoblet presset på miljø og ressourcer. Klimaet er under pres, forureningen massiv, og ressourceog energiknaphedens spøgelse står på lur bag den næste dør. Befolkningens fordrivelse fra landet har betydet, at det nu er overbelastede byer, som skal bære hele befolkningen med arbejdsløshed og massive sociale problemer til følge. Ved starten af nedstigningen Det industrielle samfund er ikke længere bæredygtigt, sidste holdbarhedsdato er for længst overskredet. Et vidnesbyrd herom er de seneste års kroniske krise, som man insisterer på at kalde en finanskrise, uanset at dens egentlige rod uden skygge af tvivl er de store miljømæssige og ressourcemæssige problemer, som forhindrer kapitalismen i at gribe til den sædvanlige mirakelkur mod alle onder: VÆKST. Vækst er i 2011 ikke længere en mulighed. Vi er, uanset hvor meget man råber på vækst, på vej ind i nedstigningens periode. 4. Energinedstigning: tilbage til fremtiden Det står klart for alle, der vil se, at ressourceforbruget i almindelighed og energiforbruget i særdeleshed skal reduceres væsentligt inden 2050, også selv om det mod al forventning skulle lykkes at forøge tilgangen af alternative energikilder. Men hvor meget skal vi gå ned? Herpå er der givet mange forskellige svar, og det har ikke været muligt at nå frem til nogen som helst enighed blandt dem, der gennem årtier har argumenteret for nødvendigheden af enrginedstigning for at sikre os selv og vore efterkommere. Resultatet er blevet, at der stort set ikke er sket fremskridt, og at tingene blot er blevet værre og værre, siden miljødebatten tog fart for næsten et halvt århundrede siden med den amerikanske havbiolog Rachel Carsons epokegørende Silent Spring (1962). Vi kan undvære bil og fly, men ikke jernbaner og cykler En ny og, så vidt jeg kan se, original tilgang til dette komplicerede og sprængfarlige spørgsmål er blevet lanceret af den verdenskendte, nyligt afdøde britisk-amerikanske historiker Tony Judt. Judt gjorde det, at han vendte spørgsmålet på hovedet. I stedet for at kaste sig ud i en endeløs diskussion om hvad vi med rimelighed kan forlange af folk, at de skal undvære i den gode sags tjeneste, foreslog han, at vi samler os om at finde frem til, hvad der er nødvendigt for at bevare det moderne liv, som er blevet skabt af industrialismen og som for det store befolkningsflertal er lettere, sikrere, lysere og mere muntert end noget, man før har kendt. Tony Judts svar er, at vi kan undvære både bilen og flyvemaskinen, men ikke jernbanen og cyklen. Jernbanen (og dampskibet, jernbanens ækvivalent på vandet) er ikke bare grundlaget for den moderne verden, den er også dens essens. Bevarer vi jernbanen (herunder nærbaner, sporvogne og metroer) og cyklen, har vi det vigtigste af den moderne verdens strukturer i behold, og vi kan roligt lade resten motorveje, lufthavne og endeløse forstæder uden jernbaneforbindelse gå tilbage til landbrug eller gro til med skov. Afskeden med privatbilen og det enorme forbrug, der er knyttet til bilens verden, vil blive smertefuld, og mange vil savne flyvemaskinerne og de lange, billige ferierejser med alt hvad dertil hører. Men det vil også være en stor lettelse, og Tony Judt var for sin del ikke i tvivl om, at vi vil komme over det. Faktisk mente han, at vi ville få det meget bedre, når lige vi havde sundet os. Har vi først afskaffet bilen og flyvemaskinen, i erkendelse af at de som meget andet fra tiden efter Anden Verdenskrig blot er en historisk parentes, er vi allerede godt i gang med energinedstigningsprojektet. Behov for højproduktivt landbrug i fremtiden En anden ting, vi ikke kan undvære, er det højproduktive landbrug. Uden det kan vi ikke mætte de mange millioner munde (som dog helst ikke skulle blive flere i fremtiden, helst færre). Men det skal naturligvis ikke være det miljømæssigt og energi- 12 TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR NR
6 mæssigt ubærlige landbrug, vi kender i dag, hvor der bruges mere end dobbelt så mange kalorier, som der produceres. Her skal energinedstigningen ske ved, at vi griber tilbage til det målt i udbytte pr. arealenhed ikke nævneværdigt mindre produktive landbrug, vi havde før Vi skal tilbage til tiden før traktorerne og mejetærskerne og den udbredte brug af energiintensiv handelsgødning. Det vil bringe menneskene tilbage til landet, ligesom det vil bringe de dyr, som er blevet fordrevet af traktorer, mejetærskere og svinefabrikker, tilbage. Også fordrevne planter vil komme igen, herunder den flerårige kulturkløver, der blev fortrængt af energiintensiv kvælstofgødning og står som et af det moderne, industrialiserede landbrugs mest tragiske ofre. Jernbaner og kløvermarker Med disse to simple foranstaltninger eliminering af biler og flyvemaskiner og tilbagerulning af landbruget til status før 1950, som skønsmæssigt vil reducere energiforbruget til 20-25% af det nuværende vil vi være kommet godt i vej med den økologiske og energimæssige stabilisering af samfundet, samtidig med at vi bevarer de essentielle træk ved den moderne verden: fødevaresikkerhed, mobilitet og sundhed. Af nutidens kaotiske urbane motorvejslandskab vil langsomt opstå et nyt, på mange måder gammelkendt landskab. Byerne vil blive reduceret til deres naturlige størrelse, folk vil atter bo på landet, landskabet vil atter få liv og farver, og fuglesangen vil lyde over os, mens vi står på stationen og venter på gæster, som kommer med toget fra København. Slagordsagtigt og med en let udvidelse af titlen på Tony Judts sidste, posthume essay (The New York Review, 13. januar 2011) kan det her skitserede energinedstigningsprogram formuleres således: Bring back the rails! bring back the green clover fields! (giv os jernbanerne og kløvermarkerne tilbage!). Historikeren, dr.phil. Thorkild Kjærgaard har været direktør for Museet på Sønderborg Slot. Siden 2002 lektor og institutleder ved Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet i Nuuk. Har blandt andet skrevet Den danske Revolution En økohistorisk tolkning (Gyldendal 1991, 2. udg. 1996). Skriver regelmæssigt i Weekendavisen. Et drømmebillede om verden efter energinedstigningen 2050: et levende høstlandskab i et landbrug med positiv energibalance; menneskene er vendt tilbage fra deres babyloniske fangenskab i byerne og dyrene er sluppet ud fra svine- og kvægfarmenes dødsgange (Michael Therkildsen: Høstscene Ribe Kunstmuseum, RKM 0233). LEVBAEREDYGTIGT.DK 13
Det danske landskab fra istiden til år 2500
Debat Det danske landskab fra istiden til år 2500 En kort historie A f Thorkild Kjærgaard Fortid og Nutid, december 2002, s. 298-305 Kulturlandskabets historie er for øjeblikket genstand for stor opmærksomhed.
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereSKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG
SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs merePermakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk
Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereGrøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011
Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereUdvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930
Læs mereEMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereSupplerende materialer
Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereSTORM P. & TIDEN HISTORIE
& TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereClaes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten
Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2014
Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten
Læs mereEksempler på arbejdsark: Jernalderen i Norden
: Jernalderen i Norden Eksemplerne indeholder arbejdsark, som kan bruges i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Indholdsfortegnelse Arbejdsark 1: Brudkort....2 Arbejdsark 2: Inspiration
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om landbrugets historie. Forløb 08 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om landbrugets historie Forløb 08 NAT/TEK HISTORIE 4-6 klasse Rundt om skolen ligger nutidens store landbrug og de mange nedlagte, tidligere landbrug ind imellem. I dag har de fleste børn
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereÅrsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015
Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og
Læs mereJa, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.
PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør
Læs mereTak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.
Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereSamfundets udvikling i dit nærområde
Samfundets udvikling i dit nærområde Gennem fælles introduktion og individuel gruppearbejde arbejder eleverne med udvalgte afsnit og præsenterer den Sydvestjyske Historie for hinanden. Målgruppe 5.-6.
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer. Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om landsbyens byggematerialer Forløb 28 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse De fleste landsbyer er over 1000 år gamle og gennem århundreder været selvforsynende med næsten alt også alt hvad man
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereEndnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på
Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs mereLev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood
Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM
Læs mereB17-BOMBEFLYET MAD MONEY II
http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt
ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om
Læs meregolddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
Læs mereJesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.
Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs merePleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000
Læs mereAt sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet
Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem
Læs mereArbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger
Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mere730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig
730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i
Læs mereHvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter
Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen. Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse Jernbanerne fik stor betydning for egnen og omkring de fleste stationer voksede en ny by op. Der kom stationsbyer i Stenderup,
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereq Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin
Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereOm at drive landbrug (1286)
Om at drive landbrug (1286) Walter af Henley, som levede ca. 1240-1290, var dominikanermunk og samtidig meget landbrugskyndig. Hans bog er skrevet som en generel instruktion til forvaltere ved større landbrug,
Læs mereGrundbegreber om bæredygtig udvikling
Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu
Læs mere2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en
Læs mere