Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune. Sundhedsudvalg Fagudvalgs prioritering:

Transkript

1 Nr. 6 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: ØVRIG DRIFT Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg Funktion: Fagudvalgs prioritering: Beskrivelse af forslag: KL har udarbejdet en rækker anbefalinger til forebyggende og sundhedsfremmende tiltag der på baggrund af evidens er virksomme. Gennemgående anbefales det at der er en kontaktlærer for hvert af områderne Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental Sundhed (KRAMM). Kontaktlærerne på skolerne skal have fokus på faglig rådgivning, relevant undervisningsmateriale, og ajourføring nationalt og lokalt til de kommunale sundhedsfagpersoner. Anbefalinger vil formentlig komme til at indgå i kommunens sundhedspolitik. Denne funktion fra skolerne kobles op i et sundhedsnetværk mellem skolerne i projekt Den Børnevenlige Kommune. I dette netværk indgår et samarbejde med UCL omkring opkvalificering og styrkelse af det sundhedsfremmende fokus i forhold til KRAMM. Samtidig indgår genetableringen af en mindre sundhedspulje i skoleregi, som kan støtte opstart af sundhedsfremmende tiltag på skolerne. Den Børnevenlige Kommune blev etableret under den første Udviklingsstrategi.Der blev etableret et partnerskab med UCL der understøttede skolernes indsatser for sundhedsfremme, implementering af sundhedspolitikker og andre sundhedstiltag. I projektet blev der udarbejdet en læseplan/manual for hvordan man kunne: a) arbejde med og koordinere sundhedsfremme i fagene idræt og hjemkundskab samt i forhold til skolesundhedstjenesten b) gennem involvering af forældre, styrke skole-hjem samarbejdet på sundhedsområdet. Der bliver etableret et sundhedsnetværk mellem i skole regi, hvor alle skoler var repræsenteret, og hvor UCL deltog og kompetenceudviklede. Netværket arbejdede med temaer som: Hvordan man styrker det sundhedsfremmende arbejde i skolen gennem sundhedsundervisning og sundhedspædagogisk arbejde i SFO samt ved at etablere understøttende sundhedsfremmende rammer for børns hverdag i skolen Udvikling af de professionelle roller i skolernes sundhedsundervisning og sundhedsfremmende arbejde Hvordan man fremmer børns læring gennem involvering, sundhedsfremmende undervisning og aktiviteter Hvordan man involverer forældre og afklarer og formidler gensidige forventninger i skole-hjemsamarbejdet Etablering af lokale sundhedspolitikker der kan sikre forankring og fortsat dialog og erfaringsudveksling Der blev etableret en mindre sundhedspulje, hvor der kunne søges om støtte til opstart af sundhedsfremmende initiativer på skolerne. Der blev gennemført et pilotprojekt på skolerne i Horne og Svanninge, hvor der blev arbejdet med undervisningsforløb i fagene idræt og hjemmekundskab, samt snitfladerne i samarbejdet med sundhedsplejerskerne. De gennemførte indsatser i projektet havde fokus på etablering af rammer og strukturer der har kunnet understøtte den sundhedsfremmende indsats og opstartet kompetenceudviklingen af personalet. Projektet afsluttes i 2010 som led i besparelserne. Beløb i kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Drift Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt

2 Forudsætninger for økonomisk overslag: Succeskriterier for mål og delmål: Der er etableret sundhedsnetværk på skoleområdet Alle skoler har repræsentation i netværket Skolerne har udarbejdet lokale politikker for KRAMM faktorerne Der er igangsat kompetenceudviklende tiltag for de lærer der deltager i sundhedsnetværket Der er igangsat mindst ti sundhedsfremmende projekter på skolerne i kommunen Overordnet handleplan: Ultimo 2011: Samarbejdsaftale med UCL indgås Der udarbejdes kommissorium for skolesundhedsnetværket Der udpeges en administrativ medarbejder fra skoleområdet og en fra sundhedsopmrådet til at kooridnere indsatserne i netværket og administrere møder og pulje. primo 2012: Skole sundhedsnetværket er etableret Medio : Pulje udbydes til skolerne Ultimo : Årberetning fra netværket udarbejdes og fremsendes til udvalget til orientering Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav: Årsberetningerne behandles politisk og der aflægges regnskab for fordelingen af midler i puljen. Årberetningen indeholder desuden en status på udviklingen af politikker på skolerne Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres: Børn bliver federe, rør sig mindre, spiser dårligere og begynder at ryge og drikke for tidligt og for meget. Samtidig har flere og flere skole børn det psykisk skidt og føler sig angste og ensomme. Den udvikling skal vendes. Skolen er et meget vigtigt område, for indsatser der fremmer sundheden blandt de opvoksende generationer af borgere i kommunen. Skolerne har en lang række andre fokusområder og hvis sundheds skal integreres i skolernes hverdag er det nødvendigt med en opkvalificering af personalet og en stadig ajourføring på vidensområdet. Der kommer til stadighed ny viden om sundhedsfremmende tiltag for børn. Senest har en stor undersøgelse på skolerne i Svendborg vist effekt af 6 timers idræt ugentlig, både i forhold til overvægt og risiko for udvikling af diabetes. En del af effekten er endvidere opnået ved at tilbyde målrettet alderssvarende idrætstilbud. Fagudvalgets bemærkninger:

3 Nr. 7 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: ØVRIG DRIFT Fagligt indsatsområde Kompetenceudvikling i sundhedsfremme Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg Funktion: Fagudvalgs prioritering: Beskrivelse af forslag: For at understøtte sundhed på tværs i organisation, og sundhedsfremme som en integreret del af det daglige arbejde er de nationale anbefalinger at der sker en kompetenceudvikling af lederne og medarbejderne. De skal kunne sætte særligt fokus på Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental sundhed (KRAMM) og til at kunne håndtere de udfordringer der kan komme når der arbejdes med forandringer af livsstil og styrkelse af sundhed hos borgere. Der skal etableres en generel kompetenceudvikling af lederne på temadage, med fokus på at sikre viden om sundhedsfremme i forhold til KRAMM. Nøglepersonerne blandt medarbejderne skal uddannes i positivt at udfordre borgere og kolleger i at skabe sunde levevaner. Kommunens sundhedspolitik skal markedsføres og ud i organisationen. Undervisningsforløbene skal tilrettelægges, så medarbejdere opnår kompetencer til at rådgive om sunde levevaner. Indholdet i undervisningen kan på baggrund af anbefalingerne fra KL's publikation "Forebyggelse der rykker" blandt andet være: Kompetenceudvikling af medarbejder der arbejder med børn, unge og ældre inden for ernæring, madlavning, adfærdsændringer og måltidskultur Kompetenceudvikling af medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud. Et basalt tre timers kursus om, hvorledes man taler med borgere om rygestop, rygestoppets biologi, rygestop-kursets mål, indhold og form. Kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt til kommunens borgere, i at tage spørgsmål om alkoholforbrug op Kompetenceudvikling omkring fysisk aktivitet til pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, skolelærere, SFO- og klub-personale samt andre, der arbejder med børn, medarbejdere, der har kontakt til ældre, og medarbejdere, der arbejder på institutioner for handicappede og andre Kompetenceudvikling omkring mental sundhed til medarbejdere der har kontakt til borgere. Det kan være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere på det sociale område og på beskæftigelsesområdet. Kompetenceudvikling tilbydes til personalet i moduler indenfor KRAMM faktorerne og i Den Motiverende Samtale som evidensbaseret redskab til støtte af livsstilsforandringer. Personalegrupper der arbejder med de to målgrupper, unge og grupper af borgere med særlige behov, prioriteres, da disse er prioriterede i kommunens sundhedspolitik. Personalegrupperne kan slås sammen i fem grupper: 1. Børne- og skoleområdet 2. Det sociale område 3. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet 4. Teknik- og miljøområdet 5. Administration Kompetenceudvikling af ledere og personale forventes at kunne gennemføres ved at ledere og medarbejdere deltager i arbejdstiden og undervisningen som udgangspunkt forestås af personale i Det Mobile Sundhedscenter og andre relevante medarbejdere i kommunen. Udgiften til kompetenceudviklingen dækker nogle få eksterne undervisere, administration, forplejning og materialer.

4 Beløb i kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Drift Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag: Succeskriterier for mål og delmål: Målet er, at deltagerne opnår kompetencer til at arbejde med rammer og muligheder for sundhedsfremme, som en integreret del af egen praksis såvel internt som eksternt i organisationen. Den lokale sundhedsfremme nøgleperson har blandt andet særlige opgaver i forbindelse med: omsætte sundhedspolitikken i praksis udbrede viden om folkesundhed til borgere og øvrige medarbejdere motivere kolleger til at tænke sundhed ind i alle opgaver opspore behov for og tage initiativ til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser indenfor eget område/dagligdag Det forventes at: - alle ledere har deltaget i temdag inden udgangen af der er udpeget nøglepersoner på sundhedsområdet i alle afdelinger af organisationen inden udgangen af der lokalt i hver afdeling er igangsat et sundhedsfremmende initiativ årligt. - der er etableret et netværk af nøglepersoner på sundhedsområdet inden udgangen af 2012 Overordnet handleplan: Ultimo 2011: Beskrivelse af kompetenceudvikling Udsendelse af invitationer og program for : Afholdelse af temadage for ledere Afholdelse af kompetenceudvikling for de første grupper af medarbejdere Etablering af netværk Evaluering af de første forløb : Kompetenceudvikling af medarbejdere i moduler Temadag for nye ledere 2015: Evaluering af kompetenceudvikling og effekt i organisationen Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav: Der følges op via kontrakterne med aftaleholdere i forhold til igangsættelse af nye sundhedsfremmende initiativer. Der evalueres løbende på kompetenceudviklingsmodulerne og temadagene Den kommunale sundhedsprofil bruges til at følge udviklingen i befolkningens sundhedstilstand

5 Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres: For at understøtte at sundhedsfremme bliver en del af hverdagen og ikke afgrænsede projekter med afgrænset effekt er det afgørende at der sker en bred kompetenceudvikling af medarbejderne til at styrke de sundhedsfremmende inititativer som en del af det kommunale opgavefelt. At usund adfærd koster kommunen penge er en kendt og veldokumenteret sag. Fremme af sundhed til de grupper af borger kommunen har kontakt med er både godt for den kommunale økonomi og samtidig godt for det kommunale image. At have en stærk sundhedsprofil er en posistiv tiltrækningsfaktor for kommunen. Det at ændre adfærd er vanskeligt og dem der har mest brug for en forbedret sundhed er ofte dem der har færrest ressourcer og derfor har sværest ved det. Det er nemmest at ændre adfærd hvis den forbedrede sundhed kan indgå i de rammer man er i og være en naturlig del af det man ellers gør. Hvis personalet i kommunen ikke bliver klædt på til at kunne styrke de sundhedsfremmende rammer, vil en sundhedsfremmende indsats til stadighed være præget af projekter der kommer og går og har fokus på det som nationale puljer bestemmer at der skal være fokus på. Fagudvalgets bemærkninger:

6 Nr. 8 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: Fagligt indsatsområde Kroniker skoler Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg ØVRIG DRIFT Funktion: Fagudvalgs prioritering: Beskrivelse af forslag: I arbejdet med koordinering af forløb for folk med kronisk sygdom er lægerne i almen praksis meget vigtige aktører/tovholdere. De er centrale aktører med ansvar for livslang forløbskoordination. Med stigningen i antallet af ambulante og accelererede patientforløb på sygehusene stiger behovet for indsatser rettede mod disse grupper i kommunen. Faaborg-Midtfyn Kommune står derfor indenfor en model der sikrer samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger om patientforløb herunder patientuddannelse, hvor undervisningen kan foregå i praksis i et samarbejde mellem Det Mobile Sundhedscenter, pleje og omsorg og almen praksis. Undervisningen kan også foregå i andre regier i lokalområderne. Modellen skal især være rettet mod dels, en generel patientuddannelse til borgere med kronisk sygdom, dels en specifik rettet mod grupper af borgere med konkret kroniske lidelser. Indsatsen indenfor dette området baserer sig i øvrigt på Faaborg-Midtfyn Kommunes kronikerstrategi. Fokus for indsatsen er en styrkelse af borgerne egne handlekompetencer i forhold til deres kroniske sygdom og deres muligheder for at forbedre deres sundhed, mindske deres risiko for forværring og for udvikling af andre kroniske lidelser. Kursus forløbende skal omhandle livet med kronisk sygdom, herunder handlekompetence og egenomsorg, sorg og angst og complience i forhold til medicin. Det forventes at forløbet vil være 4 gange af 1½ time og der forventes at kunne blive afholdt 4-6 forløb årligt med 12 deltagere. Beløb i kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Drift Opstarts-/implementeringsudgifter 50 Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag: Succeskriterier for mål og delmål: Formålet er at styrke borgere med kronisk sygdoms sundhed og handlekometencer Målet er at etablere et samarbejde med de praktiserende læger omkring borgere med kronisk sygdom deltagerne har et mindre forbrug af sundhedsydelser deltagerne oplever at have fået redskaber til at håndtere deres sygdom at 25% af deltagerne efter kurset fortsætter i et andet tilbud med en sundhedsfremmende og/eller social aktivitet.

7 Overordnet handleplan: Primo 2012: Der etableres samarbejde med de praktiserende læger omkring kursusforløb Kurusindhold og mål beskrives og materiale udarbejdes Henvisningsveje etableres Ultiomo 2012: De første kurser afholdes Primo 2013: Evaluering og tilretning af kurser Afholdelse af kurser Medio 2015: Evaluering af kurser med sundhedsøkonomisk vurdering og kvalitativ interview Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav: Der følges op via KØS på de økonomiske konsekvenser I samarbejde med de praktiserende læger benyttes datafangst til at se på patientforløb og forbrug af sundhedsyddelser, samt sygdomsforløb. Deltagerne egenvurdering af handlekompetencer og selvvurderet helbred følges op gennem kvalitative undersøgelser Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres: Antallet af borgere med kroniske sygdomme er stigende og udgifterne til området er også stigende. Hvis borgerne i højere grad kan håndtere deres sygdom og bevare deres sundhed, forventes det at få posistiv indflydelse på sundhedsudgifterne. Der skal igangsættes indsatser på mange områder for at fremme borgernes sundhed og forebygge en forværring af deres sygdom. Dette er en af måderne, som også anbefales fra Sundhedsstyrelsen. Fagudvalgets bemærkninger:

8 Nr. 9 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: Fagligt indsatsområde Rygestop til unge Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg ØVRIG DRIFT Funktion: Fagudvalgs prioritering: Beskrivelse af forslag: Sundhedsudvalget har prioriteret unge som en af målgrupperne i kommunens sundhedspolitik. En af de sundhedsudfordringer målgruppen har er rygning. Der igangsættes rygestoptilbud målrettet de unge, hvor fleksisbilitet i kursusafholdelse og brug af SMS inddrages. Der tages udgangspunkt i nationale anbefalinger for rygestop til unge udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Rygestopkurserne afholdes på skolen eller den kommunale institution hvor de unge er og indgår i skoletiden eller i forlængelse af skoledagen. Rekrutering til rygestopholdene sker i tæt samarbejde med skolens personale. Indsatsen er afprøvet i et pilotprojekt på tre skoler i kommunen med succes. Beløb i kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Drift Opstarts-/implementeringsudgifter 50 Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag: Succeskriterier for mål og delmål: Formålet er at nedbringe antallet af unge der ryger Alle unge der ryger skal tilbydes rygestop Halvdelen af de unge der tilbydes rygestop skal deltage i et kursusforløb Andelen af unge der ryger skal nedbringes med 5 procentpoint Overordnet handleplan: Efteråret 2011: Der udarbejdes informationsmateriale om rygestoptilbudet til de unge. Kommunen tilmeldes rygestopindsatsen Exit's sms tjeneste Skolerne, ungdomsskolen, produktionsskolen og jobcentret informeres om tilbudet og personalet opfordres til aktiv rekrutering : Kurserne afholdes på de enkelte skoler eller institutioner i kommunen. Der følges op på alle deltagerne efter 3 mdr. og 6 mdr. med henblik på at styrke fastholdelse af eventuelt rygestop. Samtidig sikres registrering af rygestatus til database. Medio 2012: Indsatsen evalueres og tilrettes.

9 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav: Der følges op på målene gennem den løbende evaluering fra deltagerne på kursusforløbene. Data fra rygestopforløbene indberettes til den nationale database, der leverer statestik på succes af rygestopkurserne. Data fra skolebørnsundersøgelserne sammen med data fra den regionale sundhedsprofile bruges til opfølgning på andelen af rygere blandt unge Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres: Rygningens sundhedsskadelige konsekvenser er velbeskrevne og dokumenteret. Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt de kommuner i regionen der har den største andel af rygere og nedbringelsen af antallet af rygere har en stor sundhedsmæssig effekt. Rygerne har en betydelig øget sygelighed, med stort sygefravær og stort træk på sundhedsydelser. Danskernes rygning medfører hvert år 2,5 millioner fraværsdage fra arbejdet, 2,5 millioner kontakter til den praktiserende læge og hospitalsindlæggelser. De samfundsmæssige omkostninger løber op i mere end 20 milliarder kroner om året. Fagudvalgets bemærkninger:

10 Nr. 10 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: Fagligt indsatsområde Sund By Netværket Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg ØVRIG DRIFT Funktion: Fagudvalgs prioritering: Beskrivelse af forslag: Sund By Netværk understøtter kommunens mulighed for at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af den bedste tilgængelige viden. Medlemskab giver samtidig kommunen mulighed for at være med til at påvirke udviklingen indenfor området og giver medarbejderne i sundhedscenteret adgang til udvikling og ajourføring af deres viden indenfor KRAMM området. Et medlemskab vil være en styrkelse af den evidensbaserede tilgang til indsatserne i kommunen. Medlemskab koster kr./år. Beløb i kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Drift Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag: Succeskriterier for mål og delmål: Kommunen er indmeldt i Sund By Netværket Kommunen deltager i mindst tre underarbejdsgrupper i Netværket Kommunen er med til at præge udviklingen af gode kommunale modeller indenfor de områder hvor der er deltagelse i undergruppe. Mindst tre af de udviklede modeller for god kommunal praksis på områder omkring forebyggelse og sundhedsfremme indgår i de kommunale sundhedsindsatser, så kommunen arbejder evidensbaseret. Overordnet handleplan: 2011: Kommunen indmeldes i Sund By Netværket Deltagerne i underarbejdsgrupperne formidler deres viden og erfaringer til medarbejdere på sundhedssområdet i kommunen. Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav: Se succeskriterier Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres:

11 Kommunens muligheder for at markerer sig nationalt og regionalt på sundhedsområdet reduceres. De sundhedsfaglige medarbejdere vil få mindsket adgang til at holde sig ajour og på forkant i forhold til national praksis og nye fokusområder i forhold til sundhed. der er skabt mange netværksrelationer i Sund By Netværket som styrker Faaborg-Midtfyn Kommunes muligheder for ved hjælp af vidensdeling og erfaringsudveksling at undgå at skulle starte forfra hver gang sundheden blandt borgerne skal styrkes. Som en del af kommunens internationale strategi er der indskrevet et øget internationalt arbejde i relationen Healthy Cities, som er den internationale moder organisation til Sund By Netværket. Hvis kommunen ikke er medlem af Sund By netværket, vil et internationalt samarbejde på området ikke kunne igangsættes Fagudvalgets bemærkninger:

12 Nr. 11 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: ØVRIG DRIFT Fagligt indsatsområde Individuel sundhedsvejledning Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg Funktion: Fagudvalgs prioritering: Beskrivelse af forslag: Andelen af borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er stigende og udfordringen i forhold til at vende udviklingen er stor. Den nyeligt gennemførte sundhedsprofil viste at der er en række udfordringer for kommunen i forhold til at støtte borgerne til en forbedret sundhedsadfærd. Der er i Det Mobile Sundhedscenter gennem de seneste 4 år gjort erfaringer med individuel kost- og motionsvejledning til borgere der henvises fra deres egen læge fordi de er i risiko for eller har udviklet en eller flere kroniske sygdomme. Efterspørgslen efter disse tilbud er stor og effekten af den individuelle vejledning er god. Der tages i vejledningen udgangspunkt i Den Motiverende Samtale som et evidensbaseret redskab til at støtte folk til en ændring i sundhedsadfærd. For at kunne imødekomme den store efterspørgsel og for at kunne udbygge den med nogle gruppebaserede tiltag, ønskes tilbudet udbygget med en medarbejder mere. Beløb i kr. Prisniveau Indtægter angives med negativt fortegn Drift Opstarts-/implementeringsudgifter Løbende driftsudgifter Løbende driftsindtægter Aftaleholders egen-/medfinansiering I alt Forudsætninger for økonomisk overslag: Succeskriterier for mål og delmål: Målet er at støtte ressourcesvage borgere med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd til selv at kune ændre og forbedre deres sundhed Målet er igennem dette at mindske de skadelige effekter deres kroniske sygdom kan have og mindske risikoen for at få flere sygdomme Der gennemføres 75 individuelle sundhedsvejeldninger årligt, på borgere henvist fra egen læge. Der afholdes mindst 4 årlige kurser for grupper af borgere med fokus på sundhedsfremme Andelen af overvægtige/inaktive borgere med kronisk sygdom i kommunen er faldet Overordnet handleplan: 2011: Indhold i indsatsen beskrives stilling opslås Primo 2012: Medarbejder ansættes Kursus aktivtet beskrives og udbydes Medio : Individuel vejledning og kurser gennemføres Primo 2015: Evaluering af indsatsen, sammen med den eksisterende kost- og motionsvejledning gennemføres og fremlægges for udvalget

13 Mål- og resultatopfølgning samt resultatkrav: Der følges op gennem statetik på vejledningsforløb Endvidere følges op i sundhedsprofilen. Beskriv konsekvenser såfremt indsatsområdet ikke gennemføres: Fysisik inaktivitet og forkerte kostvaner, er nogle af de store sundhedsudfordringer der fører til overvægt og øget risiko for kronisk sygdom m.m.de borger der har ressourcerne kan selv have ansvaret for deres sundhedsadfærd og dermed og så selv muligheden for at ændre på den. Gruppen af borgere der modtager individuel vejledning er ressourcesvage borgere, med komplekse problemstillinger. De har, for at kunne ændre på deres sundhedsadfærd, behov for at hjælpende og støttende tiltag. Det er samtidig en gruppe af borgere der trækker på ydelser i sundhedsvæsnet og hvor en forbedret sundhed kan betyde sparede udgifter. Fagudvalgets bemærkninger: