Sproglig opmærksomhed gennem leg og bevægelse en rapport om projekt Sprogfitness

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sproglig opmærksomhed gennem leg og bevægelse en rapport om projekt Sprogfitness"

Transkript

1 Sproglig opmærksomhed gennem leg og bevægelse en rapport om projekt Sprogfitness Birthe Lund - Annie Aarup Jensen Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Hvert år laver biblioteket ansøgninger til Udviklingspuljen, og holder forud for dette et idé-udviklingsseminar, gerne med eksterne partnere. Denne gang var de indbudte repræsentanter fra skole, børnehave, bibliotek, og her bed ét ord bed sig fast: Sprog-Fitness, hvilket sammenfatter den intention, at man gerne vil have mere leg og bevægelse ind på biblioteket. Børnehaven Fyrtårnet, Herningvej Skole og Innovationslinjen på pædagoguddannelsen, University College Nordjylland (UCN), lavede en hensigtserklæring om, at de gerne ville deltage i det videre arbejde. Formålet med projektet var i samarbejde med de relevante og forskellige fagligheder at udarbejde et idékatalog og afslutte med en Sprogfitness dag med det overordnede formål at skabe glæde ved sprog, bevægelse og læsning. Formålet med projekt Sprogfitness var således at udvikle lege, som bibliotekerne kunne bruge til at understøtte taktile og kinæstetiske læreprocesser i en stærk synergi mellem bibliotek, daginstitution og skole, således at børns lyst til læring og glæden ved sproget styrkes. Selv om modellen således er udviklet og afprøvet lokalt, er intentionen, at det sker med et nationalt udbytte for øje. Projektet har udmøntet sig i et materiale et idékatalog med en række forslag til forskellige Sprogfitness lege og en aktivitetsdag - en dag, hvor alle kommunens institutioner (børnehaver og 0.-klasse) samles på en lokalitet i det fri for at lege Sprogfitness lege, aktuelt i Kildeparken i Aalborg. Idékataloget blev udviklet i et samarbejde mellem projektgruppen bestående af børnehave, bibliotek, skole og UCN; pædagog-uddannelsens innovationslinje. Udviklingsafdelingen på biblioteket har designet selve layoutet med appellerende og farvestrålende illustrationer, og idékataloget er sendt til alle kommunens relevante institutioner. Som succeskriterier for projektet har man opstillet: At minimum 2500 børn i Aalborg kommune deltager, og den del blev indfriet. Hertil kommer, at minimum 80 % af disse har arbejdet med det tilsendte materiale inden aktivitetsdagen; at minimum 75 % af børnene har øget lysten til at lære og lege med sprog og minimum 75 % af lærere, pædagoger og bibliotekarer er løftet i forhold til deres faglighed. Der er efterfølgende sendt spørgeskemaer ud til alle de deltagende institutioner og skoler, hvor man har bedt deltagerne evaluere materialet, dagen, og om der er kommet mere fokus på leg og bevægelse i institutionen. Der blev udsendt spørgeskema til 121 institutioner, men kun 45 besvarede det fuldt ud, hvilket vil sige en svarprocent på 37. Af disse besvarelser angiver 75 % at have modtaget og anvendt kataloget. Det er således ikke muligt på den baggrund at vurdere, om målet, i forhold til at 80 % af de deltagende børn har arbejdet med materialet, er nået. Det betyder ligeledes, at det ikke er muligt at vurdere, om 75 % af børnene har øget lysten til at lære og lege med sprog, og om 75 % af lærere, pædagoger og biblioteker er løftet i forhold til deres faglighed. Den efterfølgende redegørelse baserer sig på de indkomne besvarelser, og viser, trods det beskedne omfang, nogle tendenser ift. vurderingen af materialet, som det vil fremgå af denne rapport. 1. Børn skal få lyst til at lære og lege med sprog gennem sproglege og pædagoger, lærere og bibliotekarer skal få et fagligt løft Det at lære at læse forbindes ikke primært med fysisk aktivitet. Et bibliotek forbindes traditionelt med bøger, ro og fordybelse, et sted hvor man skal være stille og læse. Begrebet Sprogfitness udfordrer derfor forestillinger om såvel bibliotekets rolle som forestillinger om, hvordan man lærer at læse og hvem, der kan bidrage til dette. Med Sprogfitness vil man bl.a. styrke børns læselyst gennem at stimulere deres interesse for sprog ved brug af kroppen i form af fysiske lege. Idékataloget Sprogfitness adskiller sig fra andet læringsmateriale bl.a. ved, at det ikke inddrager musik, rytmik eller fortællinger og kan derfor supplere disse andre muligheder. Det er op til pædagogen/læreren at foretage udvælgelsen af legene og tilpasse disse lege til egne børn/elever ud fra viden og antagelser om, hvad der vil motivere de enkelte børn og ikke mindst ud fra viden om, hvad der sker med barnets sprogtilegnelse og forudsætninger for læsning. 1.

2 2. Sprogfitness dagen som ramme for nye læreprocesser Hvad sker der, når man flytter de fysiske rammer for læring væk fra børnehaven og 0.-klasse og ud i en stor park i Aalborg (Kildeparken) sammen med i alt 2600 børn fra i alt 115 institutioner, frem for at være i de kendte og små rammer? Grundlæggende ved vi ikke, hvordan børnene oplevede disse rammer. Vi har forladt os på pædagoger/pædagogmedhjælpere og læreres vurdering af dette gennem besvarelse af et spørgeskema - med svar fra i alt 45 institutioner ud af de 121 institutioner, der fik tilsendt materiale. Vi har også observeret børnenes interaktion på dagen og evalueret undervisernes /instruktørernes fortolkning af det udviklede materiale og evaluering af dagen. Mange børn havde lang transport til Kildeparken, mens andre kunne gå derhen og hjem, så parken og Aalborg var mere eller mindre kendt, og deltagelse i dagen krævede mere eller mindre planlægning af deltagerne. At legene foregik i det fri gav mulighed for friere udfoldelse, børnene kunne råbe højere, bevæge sig inden for en større radius, og med langt færre fysiske begrænsninger. Skulle man prøve alle 8 aktiviteter, krævede det også en grad af orden og systematisk rundtur. På Sprogfitness dagen kunne man observere en række forskellige instruktører/pædagogstuderende forsynet med kulørte parykker, der gjorde det muligt at identificere disse. De instruerede i parallelle grupper de i alt 8 forskellige opgaver/lege, hvoraf kun en enkelt opgave ikke fremgår af idékataloget - nemlig historieoplæsning. De studerende fortolkede deres opgave lidt forskelligt, så, som i andre læringssituationer, former instruktørens forudsætninger og fortolkning af opgaven, den faktiske leg og dermed udbyttet af aktiviteten. Man oplevede et højt aktivitetsniveau og mange glade børn og voksne. Deltagelse i dagen gav pædagoger og lærere mulighed for at se, hvordan egne børn deltog i legene og sammenligne de forskellige børnehaver/børnehaveklasser og de forskellige institutionskulturer, der prægede de respektive grupper. Det kan få positiv betydning for brobygning mellem børnehave og 0.-klasse. Det gav også pædagogerne (dækkende bredt) mulighed for at reflektere over de forskellige opgaver/øvelser/lege som børnene/eleverne konkret deltog i, og delresultater af dette kan aflæses i spørgeskemaundersøgelsen. På dagen blev der arbejdet med følgende aktiviteter: Alfabet med bold, Bogstavstafet, Dyreimitation, Kong Gulerod, Modsætninger, Rim-makker, Under Broen og Historieoplæsning. Disse lege var primært valgt ud fra, at de skulle kunne afvikles på kort tid uden den store forklaring, at det kunne omfatte mange børn og var egnet som udendørsaktivitet. Legene havde forskellige karakterer, men appellerede til fysisk udfoldelse, så børnene kunne løbe, hoppe og kravle. Der var indbygget konkurrence-elementer i nogle af legene, så man kunne heppe på sin egen gruppe og vise, hvor dygtig man var i forhold til andre børnehaver/eller børn, hvilket nogle børn så ud til at værdsætte. Det fremgik af såvel iagttagelser som af spørgeskemabesvarelserne, at de forskellige opgaver var på noget forskelligt niveau, og der ligger en opgave i at finde en passende udfordring til alle forsamlede børn. Indholdsmæssigt udfordrer legene forskellige sproglige aspekter. En opgave/leg bestod i, at børnene konkurrerede mod et andet hold. De stod på række i hver sin gruppe og havde til opgave at løbe ud og finde et billede blandt mange mulige, returnere med et billede til holdet, hvorefter den næste i rækken skulle finde et matchende billede, der kunne danne et sammensat ord med dette. Jo hurtigere man fik stik, des før var holdet færdigt. Observation Et flerkulturelt barn løber ud, under hujen fra holdet, vender tilbage med et billede af en rød taske, og hun skal sige, hvad billedet forestiller, men hun kunne efter nogen betænkningstid ikke komme i tanke om ordet taske, hvilket hendes kammerater så råbte i kor. Hun gik bag i køen, mens den næste løb ud for at finde et billede, der kunne rime på taske. Pigen virkede lidt nedslået, men pludselig løb hun for sig selv med armene i vejret og råbte begejstret: taske, taske, taske. Havde hun lært et nyt ord? Var hun utrolig glad for det? Hujede hun, fordi de andre i denne leg hujede, når man kom med et billede og satte ord på? 2.

3 En anden leg Kong Gulerod gik ud på at lege, man var en gulerod i marken, der kunne trækkes op, forudsat man kunne rime på det ord, bonden angav. Hvis han sagde taske, var det oplagt at sige maske, smaske, flaske etc., og man kunne blive trukket op, men man kunne også ligge et stykke tid, hvis man ikke kunne rime, ligesom man kunne stå lidt længe i bro, hvis man ikke blev udfriet. Derfor er det vigtigt at disse lege er korte, og at der er meget varierende indhold i de valgte sproglege. Når et barn vises et billede af en taske, og antager det udtales bag, varer det lidt, inden man finder ud af, at det rimer på maske, og på den baggrund kan man antage, at børn, der ikke har dansk som førstesprog, er særligt udfordret i nogle af de valgte sproglege, hvor der bedes om hurtig respons på tid, og har brug for særlig hjælp og støtte for ikke at få deres sprogforståelse miskrediteret. Det kan derfor være vanskeligt at være opmærksom på de forskellige børns særlige udfordringer under sproglege. Skyldes en evt. vanskelighed med deltagelse ukendskab til konteksten, manglende ordforråd, manglende danskkundskaber, problemer med at identificere fonemer eller auditive problemer? Pædagogen må observere, om og hvordan de forskellige lege matcher de forskellige børns måde at lære på. Giver det barnet nye muligheder for succes-oplevelse? Tæller det f.eks. positivt, at man kan løbe stærkt og dermed få anerkendelse herfor, med mulighed for at overføre dette til andre læringssituationer forbundet med bogstaver? (Som nogle børn oplevede det på dagen.) I det hele taget afhænger legenes succes og deres læringsmæssige kvaliteter også af, hvad barnet allerede ved og kan, og hvordan barnet kan bringe det med ind i legen. Viden om pædagogik og læsning og viden om børnenes baggrund, forudsætninger og aktuelle læsefærdigheder er derfor central, både når det gælder at udvikle materiale og at afholde et så stort og kompliceret arrangement som en Sprogfitness dag, men også for at kunne få det rigtige udbytte af idé-kataloget. Bag udviklingen af materialet står en tværfaglig gruppe, der repræsenterer børnehave-området (2 pædagoger), folkeskolens 0.-klasse (1 børnehaveklasseleder) og biblioteket (2 bibliotekarer). Målet med og forventningerne til udbyttet af et sådant tværfagligt samarbejde om projektet fremgår af den følgende opsummering af et fælles interview med alle tre parter midt i forløbet. (Også UCN har spillet en central rolle under udviklingen af dette materiale, men indgår ikke i undersøgelsen). 3. Tværfagligt samarbejde og nye erkendelser Det er første gang biblioteket indgår i et tværfagligt projekt om udvikling og afvikling af et arrangement og udvikling af et egentlig undervisningsmateriale et idékatalog med idéer til sproglege, der efterfølgende er uddelt til 121 børneinstitutioner og 0.-klasser i kommunen som resultat af samarbejdet. Motivation for og forventninger til deltagelse i projektet I det følgende opsamles de forskellige aktørers perspektiver på forventninger til projektet. Fra børnehaveklasse-side ses projektet som en mulighed for at få flere muligheder og indfaldsvinkler til, at børn kan have det sjovt og samtidig lære at koncentrere sig og lære noget m.a.o. at udvide den eksisterende vifte af aktiviteter. Endvidere at man kunne byde ind med egen viden og samtidig blive klogere, at bruge projektet til at komme ud over vanen, og nu tænke mere i bevægelse relateret til det indlæringsmæssige. Forventningen var også, at samarbejdet ville medføre, at deltagerne lærte hinanden bedre at kende, så det blev lettere at samarbejde konkret med børnehaven om målgruppen, at man bliver bedre til at nedbryde faggrænser og bedre til at tage ud af huset og f.eks. tage på biblioteket, eller at biblioteket kommer ud i børnehaveklassen og læser. Desuden var der en forventning om, at biblioteket ville være struktureret og fokuseret i processen. Fra børnehave-side ses projektet som en mulighed for at kombinere principper for sund livsstil i form af bevægelse med introduktion til bogstaver og bøger, at styrke fokus på læring i børnehaven og arbejde med børnenes læringspotentiale. Endvidere ønsket om at arbejde på tværs af faggrupper. Fra biblioteks-side: Bevægelse i relation til læsning og i relation til at lære noget er et nyt område, som man på biblioteket ikke traditionelt har beskæftiget sig meget med. Så ønsket herfra har været at få indsigt i skolens og børnehavens måde at gøre børn til læsere med henblik på at kunne understøtte processen og øge samarbejdet i kommunen. Endvidere at man fremadrettet kan lave mindre ting sammen. 3.

4 Projektdeltagernes oplevelse af eget og andres bidrag til projektet Fra børnehaveklasse-side anføres viden om den sproglige opmærksomhed, om hvad børn kan holde ud til fagligt, erfaring med hvad man kan forvente ift. lege og lytning. Man forventede, at biblioteket ville bidrage med den eventyrlige fortælling, drama, nye farverige tiltag m.m. Forventningen til børnehavens bidrag var, at der var flere lege uden så meget fokus på bogstaver. Fra børnehave-side anføres der generelt solid viden om børn i aldersgruppen 5-6 år og deres udvikling. Fra sprogpædagogens side har man specifik viden om, hvad spirende interesse for ord og lyst til at læse betyder og bidrager med. Der var forventninger om, at biblioteket ville bidrage med litteratur og lægge op til diskussion om ord. Biblioteket oplevedes som meget projektorienteret og struktureret. Der var endvidere en forventning om, at der ville komme inspiration fra børnehaveklassen til, hvordan man kunne arbejde i praksis med idéerne, og dette har man fra børnehave-siden bragt ind i børnehaven. Fra biblioteks-side anføres, at man har rimelig bred litteraturerfaring/-kendskab, at have kompetencerne til at finde det frem, der skal bruges til at understøtte projektet, og endeligt at biblioteket er et sted, hvor der er plads og frirum til at være og opleve mange ting. Endvidere er biblioteket vant til at arbejde med projekter og har et projektkontor. Biblioteket havde forventninger om, at børnehave og børnehaveklasse var professionelle med viden om feltet og om de forskellige aldersklasser. Det anføres fra alle tre parters side, at samarbejdsprocessen har været præget af god kemi, respekt for hinanden og hinandens faglighed, samt mange gode idéer og åbenhed for at prøve nye ting. Projektdeltagernes udbytte Fra børnehaveklasse-side anføres, at man nu tænker mere i bevægelse og også selv kan gøre det. Samtidig understreges også det positive i at blive mindet om, at små børn også har brug for meget andet end bogstaver. Fra børnehave-side anføres, at selve projektarbejdsformen har været givtig og har åbnet for nye perspektiver. Der er en oplevelse af, at barrierer er blevet nedbrudt, og at andre kan bidrage med helt anden tænkning samt inspiration til nye bøger. Beretninger om, hvordan der arbejdes med principperne i børnehaveklasse-regi har inspireret børnehaven til at bruge disse i børnehaven. Fra biblioteks-side anføres en øget bevidsthed om forskellen mellem børnehave og børnehaveklasse samt viden om niveauforskelle i forhold til børnehave og skole. Hvad stimulerer børns læselyst iflg. projektdeltagerne Fra børnehaveklasse-side anføres drama, fortælling, læsning og dramatisering, samt den dialogiske læsning, der anses for vigtig for både dansksprogede og tosprogede børn. Forældrenes rolle berøres det er vigtigt, både at de læser, og at de kommer ind på biblioteket og låner bøger og benytter sig af de aktiviteter, der måtte være dér. Endvidere at knytte an til børnenes dagligdag og søge viden om/læse om det, der optager dem på det personlige plan, og som kendes. Børnestavning, legestavning, børneskrivning nævnes videre som styrkende tiltag. Oplæsning ses som noget, der skærper opmærksomheden, bidrager til større ordforråd, stimulerer fantasien, gør klogere og bearbejder ting fra hverdagen. Fra børnehave-side fremhæves børnenes alder som afgørende for, hvor længe koncentrationen kan holdes ved højtlæsning. Der gives eksempler på, hvorledes børnene inddrages og aktiveres i forhold til historiens forløb. Rollen som pædagog er at lægge meget læring ind i det at læse en bog for børnene. Det handler også om at fange den enkelte og tage udgangspunkt i, hvad der optager barnet, for at være sikker på at få dem med ind i historiens verden og således bevare koncentrationen. Dette er særligt vigtigt ved 3-4-årige og ved tosprogede. Også lidt dialogisk læsning med særlig fokus på at smage på og tale om ordene benyttes her. I forhold til læselyst er det vigtigt, at man kan fabulere og selv kan sætte læsning i gang. Det er betydningsfuldt at kunne skabe sit eget univers og dyrke fantasien. For børn med særlige behov er det vigtigt at finde de bøger, der interesserer dem og tilfredsstiller deres behov. Dette kan være tidskrævende. Fra biblioteks-siden fremhæves børnenes lyst som retningsgivende for, hvad der skal læses, og faglitteratur kan være lige så relevant som skønlitteratur i den henseende. Det gælder både for det, der læses for børn, og det, de selv begynder at læse. Biblioteket ser deres fornemste rolle i at formidle de materialer, de har, på en god og spændende måde, så børnene bliver fanget og gerne vil låne dem. Læsning understøttes også gennem andre typer arrangementer, f.eks. koncerter med sproglig fokus eller teaterstykker, der bygger på en bog, som børn bagefter ønsker at læse. Læselyst hænger ikke kun sammen med bøger andre medier kan give det 4.

5 samme og understøtte læselysten. Børn med særlige behov kommer måske mere på banen på platforme som film, tidsskrifter, tegneserier, spil m.m. Bibliotekets fokus er på at finde noget, som interesserer børnene og svarer til deres niveau. Succes og fiasko Projektets succes vil for børnehaveklasse-siden bestå i, at materialet kan skabe engagement og begejstring, og at det er muligt at få ideerne omsat - også i dagplejen. Fra børnehave-side vil succes bestå i, at det bliver et redskab, der kan tages frem, og at man bruger det. Endvidere, at der bliver sat fokus på den sproglige opmærksomhed, på bevægelse, at læse og lytte (fagligt), og at kataloget bruges af mange aldersgrupper. For biblioteks-siden vil succes være, at de arbejder med idékataloget, bliver bevidste om at arbejde med bevægelse og læring, og at materialet bruges i hele landet. Endvidere at biblioteket får disse lege ind i huset efter projektet, og at arrangementet den 9. maj i Kildeparken bliver en succes, dvs. at det afvikles godt. For alle tre parter gælder, at succes vil være, at projektet medvirker til at stimulere læselysten. Fiasko vil være, at idékataloget ikke bruges efter den 9. maj. Intentionen er, at det skal bruges i praksis, og at det tværfaglige samarbejde kan bevares. 4. Idékataloget til Sprogfitness Materialet et idékatalog med ikke færre end 32 lege udviklet til Sprogfitness, er som nævnt udviklet af den tværfaglige gruppe repræsenterende børnehave-området (2 pædagoger), folkeskolens 0.-klasse (1 børnehaveklasseleder) og biblioteket (2 bibliotekarer). Processen med udvikling af materialet bestod af følgende trin: Den tværfaglige gruppe afholdt en kreativitetsworkshop i samarbejde med studerende fra den pædagogiske innovationslinje på UCN m.h.p. idégenerering. Dernæst arbejdede de studerende 4-5 uger med at konkretisere og afprøve forslagene i de tilknyttede børnehaver og 0.-klasse og derpå justere legene, så de blev operationelle ud fra de opstillede kriterier. I den forstand ligger der bag disse lege en aktiv brugerinddragelse i processen på mange planer. Hver leg blev katalogiseret med navn og en angivelse af formålet med denne i forhold til udbyttet. For hver leg angives endvidere, hvilke sanser legen retter sig imod, dets tidsforbrug, aldersgruppe, antal deltagere i legen, og om det primært er for piger eller drenge (hvilket dog ikke fremgår af det endelige katalog). Der er også taget højde for, hvor mange voksne, der skal støtte aktiviteten, hvor pladskrævende den er, hvilke rekvisitter der kræves, og om legen primært er en ude- eller en inde-leg, herunder om der er særlige beklædningskrav. Det fremgår også af klassificeringsskemaet, at man forholder sig til, om legen kan varieres, gøres kortere eller længere og foregå på et andet sprog end dansk. Den tværfaglige projektgruppe gennemgik ud fra disse kriterier legene og udvalgte, hvilke der skulle indgå i det endelige idékatalog. De 8 lege, der blev udvalgt til Sprogfitnessdagen, blev endvidere afprøvet på UCN, og det er også herfra instruktører til Sprogfitnessdagen kommer. Ud fra en gennemgang af de i alt 32 foreslåede lege og de hertil knyttede kommentarer over, hvad materialet lægger op til at stimulere, fremgår det, at bogstavgenkendelse har en markant placering i kataloget. Dernæst kommer lege til stimulering af ordforråd og forlydstræning. Der er meget fokus på grovmotorik, og i mindre grad på finmotorik og følesans. Først og fremmest lægger legene således - ud fra producenternes egne beskrivelser - op til grovmotorik, bogstavgenkendelse, ordforråd, forlydstræning og begrebsopfattelse. I mindre grad til stavning, rim, forholdsordstræning og kreativitet. Generelt forudsætter rimelege højere niveau af sprogforudsætninger, og de fylder ikke meget i materialet. Men også forhold som opøvelse af koncentration, finmotorik, hukommelse og struktur inddrages. Det kan ikke aflæses ud fra disse kriterier, hvilken forståelse af læse-pædagogik, der ligger bag opgaverne. Det fremgår ikke af materialet, hvordan man kan kombinere de forskellige øvelser, evt. rækkefølge eller hvilke aldersgrupper de særligt henvender sig til. Der skelnes heller ikke mellem, hvorvidt det er skolebørn eller børnehavebørn, der skal bruge materialet i så fald ville der være tale om et undervisningsmateriale, men dette er et idékatalog. På litteraturlisten er der en omfattende reference til materiale af Lotte Salling, der er fortaler for dialogisk læsning. På den baggrund kan det undre, at kataloget ikke indeholder forslag om lege, der baseres på drama eller fortælling og improvisation. Det er efterfølgende oplyst, at dette beror på et bevidst fravalg i den tværfaglige projektgruppes forventningsafstemning til projektet. 5.

6 I materialet er biblioteket nævnt som et sted, man kan hente materiale om læsning, og i mindre grad som et sted man kan finde materiale til stimulering af læsning bøger, men på biblioteket har barnet nu mulighed for at afprøve nogle af de udviklede lege. 5. Konklusioner og anbefalinger På baggrund af evaluering, interview med den tværfaglige projektgruppe og analyse af materialet fremkommer følgende konklusioner på projektet: Materialet i kombination med en fælles Sprogfitness dag har givet pædagoger lyst til at arbejde med sproget og stimulerer til nye måder, hvorpå man fysisk kan arbejde med sprogudvikling. Samling af pædagoger og børnegrupper på en Sprogfitness dag giver et eventpræg, som værdsættes af de involverede parter, der gerne ser dette gentaget. Materialet kan med succes fungere som igangsættende aktiviteter, men berører kun en del af det, der skal til for at kunne lære at læse, og materialet kan ikke i den forstand stå alene. Materialet er let tilgængeligt og handy, men lægger op til brug i mindre grupper, end det rent faktisk anvendes i. Materialet er udviklet til at arbejde med børns interesser for og glæde ved sprog, læsning og læring. De udvalgte opgaver arbejder særligt med barnets grovmotorik, bogstavgenkendelse, ordforråd, for lydstræning og i mindre grad med begrebsopfattelse, stavning og rim. Forhold som opøvelse af koncentration, finmotorik, hukommelse og struktur inddrages også i materialet. Materialet lægger kun i mindre grad op til sproglig fordybelse og kun i begrænset omfang til dialogisk læsning. Faktorer af betydning for læsetilegnelse er: eget talesprog og forståelse af hørt sprog, evne til at skelne mellem talesprogets enkelte lyde, forståelse af sprogets struktur og princip, forestilling om og interesse for teksternes indhold, hvilket også kan foregribe forståelsen og dermed læsningen. Materialet kan som enkeltstående materiale give indtryk af, at det at læse er lig med at afkode enkeltord, mens det at læse også handler om at kunne se ord i deres sammenhæng, deres placering i sætninger, hvilket bl.a. peger på fortællingers betydning for læseudvikling, mulighed for meddigtning, rim og remser for at stimulere lyst og evne til at læse. Evalueringen peger på, at pædagogerne efterspørger mere viden om stimulering af børns glæde for sprog og sprogudvikling. Det er vigtigt med en klar og omhyggelig forventningsafstemning i starten af et sådant samarbejdsprojekt, herunder italesættelse af hvad hver part forventer selv at kunne bidrage med, og ligeså hvad man forventer, at de øvrige parter bidrager med. Gentænkning af bibliotekets faglighed i et sådant projekt Kunne eksempelvis en styrket børnebibliotekar-faglighed bidrage på de områder, der efterspørges? Der demonstreres i projektgruppen alsidig viden om og erfaringer med, hvorledes der skal arbejdes med børn med særlige behov og herunder også to-sprogede børn og børn, hvor modersmålet ikke er dansk. Det anbefales, at denne faglighed tydeligere præger indholdet i katalogets aktiviteter. På baggrund af ovenstående kan opstilles følgende anbefalinger: Det påpeges, at skellet mellem 0.-klassebørn og børnehavebørns forudsætninger er stor i maj, hvor for man med fordel kunne flytte arrangementet til starten af skoleåret eller opdele arrangementet mellem 0.klasse og børnehave. Musiske aktiviteter, kunstnerisk fordybelse, dramalege, og den form for bevægelse og leg med sproget, dette kunne afstedkomme, kunne tilføjes i en evt. Sprogfitness Lege 2, hvormed også disse sider af glæden ved sprog og sprog lege kommer til udtryk. Læsestimulering er, som det fremgår indledningsvist, komplekst at understøtte, og det kræver derfor en vis fonetisk kompetence hos de pædagoger, der arbejder med dette. 6.

7 Det anbefales, at der i anvendelsen af materialet tages hensyn til børn med særlige behov og herunder også to-sprogede børn og børn, hvor modersmålet ikke er dansk, således at børn ikke risikerer at opleve nederlag gennem legene og dermed få præget deres læseudvikling negativt. Evalueringen peger på, at pædagogerne efterspørger mere viden om stimulering af børns glæde for sprog og sprog-udvikling, og denne opgave kunne videreføres gennem et tættere samarbejde med bib lioteket gennem lignende arrangementer, der satte fokus på dette. Det anbefales, at arbejdet med at kombinere sproglig opmærksomhed med leg og bevægelse fortsættes. Referencer Bundsgaard, Jeppe (2013). Nationalt Videncenter for Læsning. Professionshøjskolerne Elbro, C. (1995). Hvad en læseunderviser har brug for at vide. I: Læsning en antologi. Århus: Kvan Gough, P.B. & Tunmer, W. E. (1986). Decoding, Reading, and Reading Disability. RASE 7(1), 6-10 Håkonsson, E. (1995). Før man begynder at læse. I: Læsning en antologi. Århus: Kvan Høien, T og Lundberg,I. (1989). Læsning og læsevanskeligheder. Hans Reitzels Forlag Sprog fitness 7.

8 Bilag 1: Teori om læsning og sprogtilegnelse En positiv oplevelse af mødet med ord og begreber Der tages udgangspunkt i, at det er vigtigt, at børn får gode forudsætninger for at kunne læse gennem en positiv oplevelse af mødet med ord og begreber, gennem fortællinger eller gennem fysisk stimulerende lege. Det er naturligt at forbinde det at lære at læse med skabelse af interesse for tekst. Børn formår tidligt at afkode Matadormix som et ordbillede, som et tegn. Barnet kan aflæse begrebet Matator-mix og eget navn uden kendskab til de grafiske elementer, men det betyder ikke, at de kan læse. At opdage logoet som et ord, der er sammensat af fonemer symboliseret med bogstavtegn, grafemer, der kan sættes sammen til ord, kræver hjælp, - både til analyse og syntese. Barnet må derfor henlede sin opmærksomhed på sprogets formside. (Når man spørger en 5-årig, om hun kan nævne et langt ord, vil ordet tog, set fra hendes perspektiv være et godt bud, fordi hun er optaget af ordets reference!) Sprogets formside At arbejde med sprogets formside, kaldes lingvistisk bevidsthed, og det er den, man bl.a. stimulerer gennem Sprogfitness. Man arbejder med sprogets formside, når man rimer, leger med sprogets lyde og ords sammensætningsmuligheder. Gennem strukturerede lege vil man her øge børnenes interesse for sproget. I nogle tilgange til læseundervisning vil man derfor begynde med sprogets formside, siden dele op i bestanddele, høre hvad ordene begynder med, hvad de rimer på, hvad der sker, når man fjerner de første lyde af et ord etc., for dernæst at introducere alfabetet, afhængig af tilgang til læsning. Viden om læsning og læseforudsætninger Viden om læsning og læseforudsætninger er derfor af betydning for såvel pædagoger, bibliotekarer, lærere og forældre, da de, som betydningsfulde voksne alle bevidst eller ubevidst - påvirker børns interesse for tekst i bredeste betydning, og derfor kan vælge materiale og lege for at motivere denne proces. Grundlæggende er dét at læse en tekst, en proces der kun giver mening ud fra hvem, der fortolker det skrevne. Det er læseren, der giver en tekst mening, og derfor er det meget relevant at undersøge, hvad der ud fra et barne-perspektiv giver mening, da det vil påvirke barnets tilgang til det at lære. Men ud over dette faktum, er det en kompleks og sammensat proces at lære at læse. Barnet går ind i læseprocessen med følelser, tanker, viden og engagement, og såvel børn som voksne søger efter mening og betydning, når de deltager i læreprocesser. Da læring er en aktiv tilegnelsesproces, er det afgørende at skabe og bevare engagement, uanset om det kommer udefra - gennem organiseret leg - eller indefra - gennem egne spontane lege. Da børn har forskellige forudsætninger, er det betydningsfuldt at udvikle ideer og metoder, der kan matche disse forskelle, der bl.a. kan komme til udtryk gennem præference for enten en mere fysisk tilgang til læring, eller en mere stillesiddende og lyttende tilgang. De fleste børn har et talesprog, før de er 3 år gamle, og de lærer sig selv en masse ord og begreber. Ved skolestart kan de flere tusinde ord, og lærer ca ord om året af sig selv. De kan udtrykke sig i sætninger og vendinger - så de kan udtrykke sig med sprog uden direkte at have lært det på en formaliseret måde; men desværre er der stor forskel på at kunne tale og at kunne udtrykke sig på skrift og læse skrift. For at lære at læse peger nogle læseforskere på, at børnene må få forståelse for, hvordan skrifttegn repræsenterer sproget, hvordan talen kan deles op i mindre meningsfulde begreber, der igen kan overføres til bogstaver. Bogstaver fordrer, at man lægger mærke til deres form, og børn har ofte svært ved at adskille b, p og d, der jo alle har en streg og en bue påsat, mens dens retning er afgørende for, hvad det repræsenterer. Gennem mange år har der være teoretisk uenighed om, hvorvidt man primært skulle anvende en afkodningseller en forståelsesorienteret undervisning, men der er i højere grad enighed om, at begge aspekter er betydningsfulde, da også sprogets indholdsside er afgørende for læsetilegnelsen. Man opererer med to forskellige læsepædagogiske teorier, en sekventiel metode (hvor man deler op og kigger på enkeltelementer - afkodning) og holistisk metode (forståelse). Talesprog og skriftsprog er forskelligt Det talte ord er forskelligt fra det skrevne ord. I den sekventielle metode vil man kigge på enkelt-elementer, men også det har sin begrænsning. I ordet bog kan man ikke afkode de forskellige fonemer, ordet kommer ud i en samlet lydlig pakke, og man hører ikke lydbidder direkte. For at kunne det, må man lytte mere mod, hvordan ordene er opbygget end efter, hvad de betyder. Artikulation af ord spiller derfor også en rolle for, 1.

9 hvordan det afkodes af barnet. Samme ord kan artikuleres meget forskelligt afhængig af situationen og af hvem, der taler, men det staves altid på nøjagtigt samme måde. Forskellig artikulation kan derfor gøre det vanskeligt for barnet at genkende det skrevne ord. Grundlæggende er skrift således ikke nedskrevet tale, og barnet kan ofte ikke genkende et enkelt ord i form af de lydbidder, det modtager, derfor skal de fleste børn have hjælp og vejledning af de voksne, der er omkring dem, til at lære at læse. En forskel mellem talesprog og skriftsprog er, at skriftsproget er mere distanceret og dermed forskelligt fra her og nu sproget, hvilket betyder, at barnet skal lære en ny sproggenre. Med udgangspunkt i tekstoplæsning ofte fortællinger opfordres barnet derfor til at fortælle og fabulere og dramatisere og lære gennem dialog, for at stifte bekendtskab med denne genre. Gennem højtlæsning og dialog kan man forsøge at bygge bro mellem barnets eget sprog og udtryk og det mere distancerede sprog, som kendetegner det skriftlige udtryk. Derfor tillægges højtlæsning og aktivt samspil med barnet under oplæsning generelt stor betydning for sprogstimulering. Gennem oplæsning forberedes barnet på at kunne forbinde de centrale elementer forbundet med læsning - nemlig afkodning og forståelse. Og da er det betydningsfuldt, at man forbereder barnet på, hvilken genre man står overfor. Når man identificerer, hvilke ord der optræder, trækker man på den sammenhæng, de indgår i. Læserforskerne sammenfatter læsning i den noget forenklede ligning: læsning = afkodning x forståelse (Gough og Tunmer, 1986). Men Jeppe Bundsgaard (2013) mener, at denne er for simpel, og udvider til: Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt Det fremgår af denne formel, at der er mange variabler, der har indflydelse på læsning. At ord ikke har en fast betydning, men er afhængig af konteksten, betoner yderligere den store betydning, viden om verden har for evnen til at læse. For hvordan kan man forstå en tekst med reference til en virkelighed, man ikke kender til? Børn kan derfor ikke læse med forståelse, hvis de ikke forstår, hvad der refereres til i teksten. Det peger på, at børnenes forudsætninger for at kunne læse ikke alene er af teknisk karakter - kulturel baggrund og kendskab til det, der læses om, har betydning for læsning og læsetilegnelse. Der er således en stærk sammenhæng mellem ordforråd og læseforståelse. Et stort ordforråd udvikles også under læsningen, hvorfor det er vigtigt, at der skabes en god cirkel, at man læser og dermed udvider sit ordforråd og bliver en bedre læser. Derfor har det stor betydning for læseudbyttet, at der opbygges baggrundsviden for det, der skal læses, at der skabes forventning til tekstens indhold. Læsemetoder afkodning/forståelse Når det gælder afkodningsmetoder, lægges der vægt på at analysere ord i lydsegmenter og lave synteser af segmenter til ord, og det er ud fra bogstavernes lydværdi, man kommer frem til, hvilket ord, der er tale om. Man arbejder med korte ord og stærkt forsimplede sætningsopbygninger. Andre metoder tager udgangspunkt i, at børn aflæser hele ord som billeder (den logografiske fase), og de lærer efterhånden at dele disse ordbilleder op til enheder. Andre lægger mere vægt på såkaldte forståelsesrettede metoder, hvori børnene har en aktiv, konstruktiv og medskabende rolle i indlæringsprocessen, hvor udgangspunktet er barnets eget talesprog, fælles samtale, studiebesøg etc. for at skabe fælles erfaringsgrundlag forankret i deres egne oplevelser. Læsevanskeligheder er svære at identificere Børn kan i forbindelse med læsning have forskellige vanskeligheder nogle knyttet til problemer med at genkende bogstaver i form af deres visuelle form og de kan have glæde af metoder, der understøtter dette på forskellige måder, herunder med inddragelse af kinæstetiske elementer. Andre har problemer med at lære bogstavlyde og indlæringen af disse forudsætter, at der er et vist niveau af lingvistisk bevidsthed altså at man kan rette opmærksomheden på sprogets formside, og færdigheder i fonetisk analyse, hvilket er krævende for børn (Jfr. Høien og Lundberg, at udskille fonemer i ordet bog ). Andre har vanskeligheder ved at associere bogstav-tegn og bogstav-lyd, og det kan styrkes ved at bruge artikulatoriske (talemotoriske), taktile (følemæssige) og kinæstetiske (bevægelsesmæssige) holdepunkter og her byder det udviklede materiale på en række muligheder for at hjælpe eleven med at dele ord op i fonemer. Det er selvklart, at elever, der har høre-problemer eller vanskeligheder med auditiv perception vil være voldsomt udfordret af disse metoder. 2.

10 Egentlige læseproblemer kan således skyldes både afkodnings- og forståelsesproblemer og skal angribes på forskellige måder. I den læseforberedende fase er der behov for viden om, hvad der har betydning for stimulering af børns lyst til at kunne læse, og hvilke forudsætninger læsning stiller. I den forstand er det et værdifuldt resultat af Sprogfitness, at en overvældende andel af de pædagoger, der har deltaget, udtrykker ønske om at få mere viden om sprogstimulering. 3.

11 1. Sprogfitness-deltagernes vurdering af materialet Bilag 2: Fakta fra spørgeskemaundersøgelse 1. Sprogfitness-deltagernes vurdering af materialet I det følgende redegøres for den vurdering af det udarbejdede idékatalog, som fremgår af den I spørgeskemaundersøgelse, det følgende redegøres for den der vurdering blev foretaget af det umiddelbart udarbejdede efter idékatalog, afholdelse som af fremgår Sprogfitness-dagen af den spørgeskema- den 9. undersøgelse, maj. der blev foretaget umiddelbart efter afholdelse af Sprogfitness-dagen den 9. maj. Besvarelserne er udfyldt af i alt 52 deltagere: pædagogmedhjælpere (4), uddannede pædagoger (46) og lærere (2). Besvarelserne Af disse havde er udfyldt 75 % af af pædagogmedhjælperne i alt 52 deltagere: pædagogmedhjælpere modtaget anvendt (4), idékataloget, uddannede 76 pædagoger % af de uddannede (46) og pædagoger havde modtaget og anvendt kataloget, halvdelen af lærerne havde modtaget anvendt kataloget. 61 % af respondenterne er tilknyttet børnehaver, mens 35 % repræsenterer 0.-klasse. lærere (2). Af disse havde 75 % af pædagogmedhjælperne modtaget og anvendt idékataloget, 76 % af de uddannede pædagoger havde modtaget og anvendt kataloget, og halvdelen af lærerne havde modtaget og anvendt kataloget. 61 % af respondenterne er tilknyttet børnehaver, mens 35 % repræsenterer 0.-klasse. I børnehaverne har legene primært været prøvet af grupper i størrelsesordenen børn, mens det i 0.- klasse primært har været grupper i størrelsesordenen børn. Idékataloget anføres at blive brugt hver I dag børnehaverne af 2 %, 1 gang har legene om ugen primært af 37 %, været 1 gang prøvet om måneden af grupper af i størrelsesordenen 29 % og sjældnere eller aldrig børn, mens af 32 det %. i 0.-klasse Materialet primært bruges har fra været 5-10 min. grupper ad gangen i størrelsesordenen til op til 1 time ad gangen børn. Idékataloget de fleste ligger anføres dog at omkring blive brugt hver dag af 2 %, 1 gang om ugen af 37 %, 1 gang om måneden af 29 % og sjældnere eller aldrig af 32 %. Materialet bruges min. ad fra gangen min. ad gangen til op til 1 time ad gangen de fleste ligger dog omkring min. ad gangen. I I en en samlet samlet vurdering vurdering af af materialet materialet svarer svarer %, %, at at det det er er meget meget eller eller rigtigt rigtigt meget meget egnet egnet ift. ift. at lege at lege med med spro- sproget. Respondenterne anfører, anfører, at det at er det af stor er af betydning stor betydning at lege at med lege sproget. med sproget. Følelsesmæssigt Følelsesmæssigt giver det giver lyst, nysgerrighed, det lyst, nysgerrighed, engagement engagement og motivation. og motivation. Det skaber Det bedre skaber læring bedre pga. læring leg og pga. bevægelse leg og - bevægelse det at bruge - det krop- at pen og sanserne, da det giver en afslappet indgangsvinkel til at lære, og det giver mere mening for børnene. bruge kroppen og sanserne, da det giver en afslappet indgangsvinkel til at lære, og det giver mere mening Læringsindholdet kan spænde vidt og går fra kendskab og forståelse af begreber, tal, ord, bogstaver, skærpet for sproglig børnene. bevidsthed, Læringsindholdet udvidet kan sprog, spænde til sproglige vidt og erfaringer går fra kendskab og træning og forståelse i samarbejde af begreber, og dialog, tal, der ord, ruster børnene bogstaver, bedre skærpet til skolen. sproglig bevidsthed, udvidet sprog, til sproglige erfaringer og træning i samarbejde og dialog, der ruster børnene bedre til skolen. Respondenterne vurderer, at sproglyde og ordkendskab er vigtig for børns læseforudsætninger, mens stavning ikke er så vigtig. Bevægelse/motorik vurderes af langt de fleste som en meget vigtig forudsætning. Endvidere Respondenterne vurderer, at sproglyde og ordkendskab er vigtig for børns læseforudsætninger, mens påpeges forhold som, at børn oplever at have selvværd, at kunne samt inddragelse af sang og musik, rim og remser, stavning fokus ikke på er så bogstavers vigtig. Bevægelse/motorik form, lyst, leg, glæde, vurderes fællesskab, af langt relationer, de fleste emotionel som en meget trivsel, vigtig samt forudsætning. at man arbejder Endvidere med læseretning. påpeges forhold En enkelt som, respondent at børn oplever fremhæver at have ord, selvværd, miljø, modenhed, at kunne hjemmet samt inddragelse og daglig oplæsning af sang og som vigtige læseforudsætninger, to respondenter anfører dialogisk læsning. musik, rim og remser, fokus på bogstavers form, lyst, leg, glæde, fællesskab, relationer, emotionel trivsel, samt at man arbejder med læseretning. En enkelt respondent fremhæver ord, miljø, modenhed, hjemmet og daglig oplæsning som vigtige læseforudsætninger, og to respondenter anfører dialogisk læsning

12 Det ses, at legene overvejende har påvirket børnenes lyst til at lege med sprog i i positiv retning (79 (79%) %) dog 17 dog % 17 svarer % svarer ved ikke ved-, ikke i varierende -, i varierende grad har grad bidraget har bidraget til udvikling til udvikling af børnenes af børnenes sprogforståelse sprogforståelse (75 %) (75 dog %) 21 % svarer ved ikke -, og har stimuleret børnenes sproglige nysgerrighed (77 %) dog 23 % ved ikke. Legene bidrager dog 21 i % nogen svarer grad ved til, ikke at børnene -, og har selv stimuleret udvikler børnenes egne sproglege sproglige (51 %) nysgerrighed dog 28 % (77 ved %) ikke. dog % vurderer, % ved at legene ikke. Legene er velegnede bidrager eller i nogen til en grad vis grad til, at velegnede børnene selv - til udvikler aldersgruppen, egne sproglege at alle (51 børn %) har dog forudsætningerne 28 % ved (eller ikke. til 82 en % vis vurderer, grad har at det) legene for er at velegnede deltage i opgaveløsningen. eller til en vis 84 grad % velegnede vurderer, at - alle til aldersgruppen, børn (eller til en og vis at grad alle alle børn) har glæde af legene. børn har forudsætningerne (eller til en vis grad har det) for at deltage i opgaveløsningen. 84 % vurderer, at 83 alle % børn vurderer, (eller at til materialet en vis grad er alle i stand børn) til har eller glæde i en af vis legene. grad i stand til at forbinde motorik og læsestimulering. Kun 36 % vurderer imidlertid, at materialet har øget (eller til en vis grad øget) børnenes interesse for at 83 kunne % vurderer, læse. Der at materialet skal samtidig er i anføres, stand til at eller der er i en tale vis om grad et spørgsmål, i stand til som at forbinde 43 % besvarer motorik med og ved ikke. Børnenes læsestimulering. læselyst Kun vurderes 36 % vurderer overvejende imidlertid, til at blive at materialet fremmet til har en øget vis grad (eller gennem til vis legene grad (59 øget) %). børnenes Her mener kun interesse 15 %, at for det at sker kunne meget læse. eller Der rigtigt skal samtidig meget. 77 anføres, % vurderer, at der at er legene tale om har et stimuleret spørgsmål, børnenes som 43 % sproglige besvarer nysgerrighed, heraf dog 38 % kun til en vis grad. Børnenes selvværd vurderes at blive fremmet til en vis grad (54 %) med gennem ved ikke. Sprogfitness-legene, Børnenes læselyst og vurderes 39 % vurderer overvejende det til meget til at blive eller fremmet rigtigt meget. til en vis grad gennem legene (59 %). Her mener kun 15 %, at det sker meget eller rigtigt meget. 77 % vurderer, at legene har stimuleret børnenes sproglige nysgerrighed, heraf dog 38 % kun til en vis grad. Børnenes selvværd vurderes at blive fremmet til en vis grad (54 %) gennem Sprogfitness-legene, og 39 % vurderer det til meget eller rigtigt meget

13 Hvad angår pædagogmedhjælpere, pædagoger og lærere finder 39 %, at Sprogfitness-legene har øget Hvad angår pædagogmedhjælpere, pædagoger og lærere finder 39 %, at Sprogfitness-legene har øget deres interesse deres interesse for sprogstimulering for sprogstimulering til en vis grad, til en og vis 48 grad, % at og det 48 er % sket at det meget er sket eller meget rigtigt eller meget. rigtigt Samtidig meget. anfører Samtidig 68 % at have anfører øget 68 deres % at viden have om øget sprogstimulering deres viden om gennem sprogstimulering legene i forskellig gennem grad. legene i forskellig grad (26 % meget (26 % meget lidt 33 lidt % til 33 en % til vis en grad vis grad 20 % 20 meget % meget 15 % 15 rigtig % rigtig meget). meget). Det er især fra børnehavernes side, at Det er især fra børnehavernes side, at viden opleves at være øget. viden opleves at være øget. Herefter følger en mere detaljeret redegørelse opdelt på besvarelser fra hhv. børnehaver og 0.-klasse. Herefter følger en mere detaljeret redegørelse opdelt på besvarelser fra hhv. børnehaver og 0.-klasse. I alt 89 % af børnehaverne vurderer, at materialet er meget eller rigtigt meget egnet i sin helhed ift. at lege med sproget. 23 % vurderer, at legene har øget børnenes lyst il at lege med sprog meget eller rigtigt meget, men majoriteten, 56 %, vurderer, at det kun til en vis grad har haft den effekt. 26 % vurderer, at legene har udviklet børnenes sprogforståelse meget eller rigtigt meget, men hovedparten, 44 %, mener, at det kun til en vis grad er sket. Kun 33 % vurderer, at legene har stimuleret børnenes sproglige nysgerrighed meget eller rigtigt udviklet meget, mens børnenes 44 % mener, sprogforståelse at det er sket meget til en eller vis rigtigt grad. 19 meget, % vurderer, men hovedparten, at børnene selv 44 i %, meget mener, højere at det grad kun ud-tivikler vis egne grad er sproglege, sket. Kun % % at vurderer, det sker til at en legene vis grad, har og stimuleret 22 % mener, børnenes at dette sproglige kun sker nysgerrighed meget lidt eller meget overho- en vedet ikke. I alt 89 % af børnehaverne vurderer, at materialet er meget eller rigtigt meget egnet i sin helhed ift. at lege med sproget. 23 % vurderer, at legene har øget børnenes lyst il at lege med sprog meget eller rigtigt meget, men majoriteten, 56 %, vurderer, at det kun til en vis grad har haft den effekt. 26 % vurderer, at legene har eller rigtigt meget, mens 44 % mener, at det er sket til en vis grad. 19 % vurderer, at børnene selv i meget højere grad udvikler egne sproglege, 33 % at det sker til en vis grad, og 22 % mener, at dette kun sker På spørgsmålet om alle børn har forudsætningerne for at deltage i opgaveløsningen, svarer 37 %, at de har det meget lidt eller eller rigtigt overhovedet meget, mens ikke. en lige så stor andel, 37 %, svarer, at de har det til en vis grad, og endelig 14 % svarer, at de har det meget lidt eller overhovedet ikke. På spørgsmålet om alle børn har glæde af legene, svarer På 67 spørgsmålet %, at det har de om meget alle børn eller har rigtigt forudsætningerne meget, mens 37 for % svarer, at deltage at de i opgaveløsningen, har det til en vis grad, svarer og endelig 37 %, at 14 de % har svarer, at de har det meget lidt eller overhovedet ikke. det meget eller rigtigt meget, mens en lige så stor andel, 37 %, svarer, at de har det til en vis grad, og endelig 14 % svarer, at de har det meget lidt eller overhovedet ikke. På spørgsmålet om alle børn har glæde I vurderingen af legenes egnethed til aldersgruppen svarer 48 % af børnehaverne, at de er meget eller rigtigt af meget legene, velegnede, svarer %, % at det til har en de vis meget grad er eller velegnede, rigtigt meget, og 11 % at mens de er 37 meget % svarer, lidt velegnede at har det til aldersgruppen. 4 til en vis grad, og % endelig vurderer, 14 at % materialet svarer, at har de øget har det børnenes meget interesse lidt eller overhovedet for at kunne læse ikke. meget, 19 % finder at det er sket til en vis grad, mens 19 % vurderer, at det er meget lidt. En stor procentdel, 59 %,har svaret ved ikke på dette spørgsmål. I vurderingen af legenes egnethed til aldersgruppen svarer 48 % af børnehaverne, at de er meget eller rigtigt meget velegnede, 30 % at de til en vis grad er velegnede, og 11 % at de er meget lidt velegnede til 15 3.

14 55 % vurderer, at materialet er meget eller rigtigt meget i stand til at forbinde motorik og læsestimulering, 19% vurderer det til en vis grad. 26 % svarer ved ikke på dette spørgsmål. 47 % vurderer, at legene fremmer børnenes selvværd meget eller rigtigt meget, mens 50 % vurderer, at dette sker til en vis grad. På spørgsmålet om, hvorvidt legene fremmer børnenes læselyst, svarer kun 12 %, at de fremmer den meget, 54 % svarer til en vis grad, mens 4 % mener at det sker meget lidt. 31 % svarer ved ikke på dette spørgsmål. 33 % vurderer, at legene har stimuleret børnenes sproglige nysgerrighed meget eller rigtigt meget, mens 44 % mener, at det er sket til en vis grad. 22 % anfører ved ikke ved dette spørgsmål. En stor procentdel fra børnehaverne (62 %) anfører, at Sprogfitness-legene har øget deres interesse for sprogstimulering, mens dette gør sig gældende til en vis grad for 31 %. 46 % anfører endvidere, at Sprogfitness-legene har øget deres viden om sprogstimulering meget eller rigtigt meget, 31 % at det er sket til en vis grad og 15 %, at deres viden er øget meget lidt. I alt 78 % af 0.-klasserne vurderer, at materialet er meget eller rigtigt meget egnet i sin helhed ift. at lege med sproget. Her finder vi dog også 23 %, der vurderer, at materialet overhovedet ikke eller meget lidt er egnet. 34 % vurderer, at legene har øget børnenes lyst il at lege med sprog meget eller rigtigt meget, og 44% vurderer, at det til en vis grad har haft den effekt. 39 % vurderer, at legene har udviklet børnenes sprogforståelse meget eller rigtigt meget, og 39 % mener, at det til en vis grad er sket. 44 % vurderer, at legene har stimuleret børnenes sproglige nysgerrighed meget eller rigtigt meget, mens 28 % mener, at det er sket til en vis grad. 6 % vurderer, at børnene selv i rigtigt meget højere grad udvikler egne sproglege, 44 % at det sker til en vis grad, og 22 % mener, at dette sker meget lidt. På spørgsmålet, om alle børn har forudsætningerne for at deltage i opgaveløsningen, svarer 61 %, at de har det meget eller rigtigt meget, mens 33 % svarer, at de har det til en vis grad, og endelig 6 % svarer, at det har de overhovedet ikke. På spørgsmålet, om alle børn har glæde af legene, svarer 78 %, at det har de meget eller rigtigt meget, mens 17 % svarer, at det har de til en vis grad, og endelig 6 % svarer, at de har det meget lidt. I vurderingen af legenes egnethed til aldersgruppen svarer 61 % af 0.-klasserne, at de er meget eller rigtigt meget velegnede, 22 %, at de til en vis grad er velegnede, og 11 %, at de er meget lidt velegnede til aldersgruppen. 28 % vurderer, at materialet har øget børnenes interesse for at kunne læse meget, 28 % finder, at det er sket til en vis grad, mens 28 % vurderer, at det er meget lidt. 17 % har svaret ved ikke på dette spørgsmål. 61 % vurderer, at materialet er meget eller rigtigt meget i stand til at forbinde motorik og læsestimulering, 33 % vurderer det til en vis grad. 6 % vurderer det til meget lidt. 28 % vurderer, at legene fremmer børnenes selvværd meget eller rigtigt meget, mens 67 % vurderer, at dette sker til en vis grad. På spørgsmålet om, hvorvidt legene fremmer børnenes læselyst, svarer 17 %, at de fremmer den meget eller rigtigt meget, 72 % svarer til en vis grad, mens 6 % mener, at det sker meget lidt. 44 % vurderer, at legene har stimuleret børnenes sproglige nysgerrighed meget eller rigtigt meget, mens 28 % mener, at det er sket til en vis grad. 28 % anfører ved ikke ved dette spørgsmål. 4.

15 Fra 0.-klasserne anfører 23 %, at Sprogfitness-legene har øget deres interesse for sprogstimulering, mens dette Fra 0.-klasserne gør sig gældende anfører til 23 en %, vis at grad Sprogfitness-legene for 56 %. 23 % anfører har øget det deres overhovedet interesse for ikke sprogstimulering, eller meget lidt er mens dette gør sig gældende til en vis grad for 56 %. 23 % anfører det overhovedet ikke eller meget lidt er tilfældet. 17 tilfældet. % anfører 17 endvidere, % anfører at endvidere, Sprogfitness-legene at Sprogfitness-legene har øget deres har viden øget om deres sprogstimulering viden om sprogstimulering meget eller rigtigt meget meget, eller rigtigt 33 % meget, at det er 33 sket % at til det en er vis sket grad til og en 50 vis %, grad at deres og 50 viden %, at er deres øget viden meget er lidt øget eller meget overhovedet lidt eller ikke. overhovedet Det et ikke. godt katalog med mange lege. Nogle er lidt svære for børnehavebørnene. Gode overskuelige anvisninger på, hvordan de forskellige lege skal leges. Hvilken læring der sættes fokus på i de enkelte lege. Handy layout der kan tages med. Det er (Respondent, et godt katalog spørgeskema) med mange lege. Nogle er lidt svære for børnehavebørnene. Gode overskuelige anvisninger på, hvordan de forskellige lege skal leges. Hvilken læring der sættes fokus på i de enkelte lege. Handy layout der kan tages med. (Respondent, spørgeskema) Nogle af legene er på dette tidspunkt af året ikke så velegnet til 0.-klasse, da de har haft meget med bogstaverne m.m. Men i starten af året vil de være fine. (Respondent, spørgeskema) Nogle af legene er på dette tidspunkt af året ikke så velegnet til 0.-klasse, da de har haft meget med bogstaverne m.m. Men i starten af året vil de være fine. (Respondent, spørgeskema) Det fremgår heraf, at materialet generelt vurderes forskelligt ift., om det er til børnehave-børn eller 0.-klassebørn. Generelt ses 0.-klasse-besvarelserne at ligge højere end børnehave-besvarelserne, hvilket kan antages at Det relatere fremgår sig heraf, til forhold at materialet som niveau generelt og sværhedsgrad vurderes forskelligt i opgaverne/legene, ift., om det og er til børnenes børnehave-børn forudsætninger eller 0.- for at deltage i legene. Det ses f.eks., at 0.-klasse-børn i højere grad vurderes at forudsætningerne for at deltage klassebørn. Generelt ses 0.-klasse-besvarelserne at ligge højere end børnehave-besvarelserne, hvilket kan i legene end børnehavebørnene. Spørgsmålet om niveau i legene og børnenes forudsætninger er derfor vigtige antages at forholde at relatere sig til, sig hvis til forhold de skal som opleves niveau som og relevante, sværhedsgrad egnede i og opgaverne/legene, meningsfulde for og børnenes og derfor som mulige forudsætninger læringsscenarier. for at deltage I forhold i legene. til at skabe Det ses trygge f.eks., læringsrum at 0.-klasse-børn er det imidlertid i højere grad også vurderes vigtigt at at se have på, hvorvidt legene understøtter eller potentielt kan have negativ effekt på børnenes selvværd. Her ses det, at 50 % i børnehaverne forudsætningerne og 67 % i 0.-klasserne for at deltage faktisk i legene vurderer, end børnehavebørnene. at legene kun fremmer Spørgsmålet børnenes selvværd om niveau til i en legene vis grad. og En forsigtig børnenes tolkning forudsætninger af dette peger er derfor på, at vigtige der også at forholde kan være sig negative, til, hvis ikke de skal selvværdsfremmende opleves som relevante, aspekter egnede i dette. og Her må siges at ligge et opmærksomhedspunkt for den videre udvikling af konceptet og legene. meningsfulde for børnene og derfor som mulige læringsscenarier. I forhold til at skabe trygge læringsrum er Der det imidlertid i undersøgelsen også vigtigt markant at se udtryk på, hvorvidt for, at legene idékataloget understøtter ikke vurderes eller potentielt at give lyst kan til have at læse negativ (26 svarer effekt lidt ) på 8 børnenes svarer ved selvværd. ikke. Skaber Her ses legene det, interesse at 50 % i børnehaverne for at læse? Op og mod 67 halvdelen % i 0.-klasserne ved ikke, faktisk om det vurderer, stimulerer at legene interessen for at læse, men angiver, at det stimulerer motorik og læsning. Der gives markant udtryk for, at materialet kun er fremmer egnet til børnenes at lege med selvværd sproget. til Mange en vis grad. svarer, En at forsigtig det styrker tolkning børns af ordkendskab dette peger på, og deres at der nysgerrighed også kan være negative, det sætter ikke noget selvværdsfremmende i gang, som de kan aspekter bygge videre i dette. på. Her må siges at ligge et opmærksomhedspunkt for den videre udvikling af konceptet og legene. På spørgsmålet, om børnenes forudsætninger matcher materialet eller omvendt, angiver 5 ud af 44, at det ikke matcher alle elevers forudsætninger. Der er i undersøgelsen markant udtryk for, at idékataloget ikke vurderes at give lyst til at læse (26 svarer lidt ) 8 svarer ved ikke. Skaber legene interesse for at læse? Op mod halvdelen ved ikke, om det stimulerer interessen for at læse, men angiver, at det stimulerer motorik og læsning. Der gives markant udtryk for, at materialet er egnet til at lege med sproget. Mange svarer, at det styrker børns ordkendskab og deres nysgerrighed det sætter noget i gang, som de kan bygge videre på

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen

Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Liban

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere