Arkæologisk forundersøgelse Rapport

Transkript

1 Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 3271 Søndre Fælledvej, Tørring. Privat skovrejsning. Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, Tørring By Ejerlav, matrikelnr.: 7h Sted-SBnr.: KUAS: /HOM-0006 Ved forundersøgelse forud for privat skovrejsning blev der i to mindre områder konstateret menneskelig aktivitet i form af stolpehuller. Der blev registreret ca. 135 anlæg. Antageligt er det reelle antal af stolpehuller mindre, idet man ikke uden udgravning/snitning kan skelne mellem menneskeskabte nedgravninger og naturfænomener i den meget vanskelige undergrund, som er kraftigt præget af podsolering. Anlægssporene kan ikke umiddelbart dateres, men med al sandsynlighed er der tale om forhistorisk tid. Det vurderes, at der er tale om væsentlige fortidsminder, og derfor skal to områder på henholdsvis 610 m 2 og 625 m 2 enten udgraves eller friholdes for reolpløjning/anlægsarbejde. Martin Krog Nielsen Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 Indholdsfortegnelse UNDERSØGELSENS FORHISTORIE... 3 ADMINISTRATIVE DATA... 3 TOPOGRAFI... 4 MÅLESYSTEM... 5 UDGRAVNINGSMETODE... 5 UNDERSØGELSENS RESULTATER... 7 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET... 9 LISTER Fotoliste Side 2 af 11

3 Undersøgelsens forhistorie Horsens Museum blev i slutningen af marts 2015 kontaktet af Skovdyrkerforeningen Østjylland (rådgiver) vedrørende en udtalelse på et område beliggende Søndre Fælledvej 30 i Tørring. Her skulle der rejses skov med forudgående dybdepløjning på et areal svarende til omkring 1 ha. Desuden skulle der udgraves to søer (Figur 1). Figur 1. Plan over beplantning samt søer ved Søndre Fælledvej 30, Tørring. Det pågældende areal er beliggende på en mindre, ganske let hævet flade, omgivet af Tørring Kær på tre sider en topografisk beliggenhed med forhøjet risiko for at støde på fortidsminder. Der var ikke på forhånd kendskab til fortidsminder på stedet, men de store kærområder, Uldum Kær, Tørring Kær og Åle Kær etc., er traditionelt rige på fund. Senest er der ved Åle påvist både bebyggelse og kulturlag fra hhv. yba/æfr.j og egk/senneolitikum (HOM 3138). På denne baggrund oplyste museet, at der ikke kunne gives en udtalelse uden en arkæologisk forundersøgelse. Lodsejer/rådgiver indvilgede i en forundersøgelse under forudsætning af, at prisen kunne holdes lav. Administrative data Der er tale om en privat skovrejsning ved Poul Keller Jensen, Søndre Fælledvej 30, 7160 Tørring, som finansierede forundersøgelsen. I sagen har Skovdyrkerforeningen Østjylland, Parallelvej 9a, 8660 Ry, fungeret som bygherres rådgiver. Side 3 af 11

4 Forundersøgelsen blev foretaget mandag den 13. april 2015 af undertegnede, arkæolog Martin Krog Nielsen. Maskinkraft blev leveret af Rask Mølle Entreprenørforretning ved Gert Falkenberg i form af en mindre gravemaskine (syv tons) på bånd. Forundersøgelsen foregik i noget ustadigt forårsvejr med blæst og kraftige byger, men også længere perioder med sol. Der blev ikke hjemtaget genstande ved forundersøgelsen. Al dokumentation og korrespondance opbevares i Horsens Museums arkiver. Topografi Figur 2. Søgegrøfterne indtegnet med rødt på det høje målebordsblad. Undersøgelsesområdet er beliggende i fladt terræn, på tre sider omgivet af Tørring Kær (Figur 2). På undersøgelsestidspunktet kunne man ane ganske lokale forhøjninger. Der er tale om sandet gulbrun og rødbrun undergrund, kraftigt præget af en høj grundvandsstand og uden sten overhovedet. Flere steder er undergrunden præget af podsolering. Muldtykkelsen varierer fra ca. 30 cm til ca. 60 cm. Der er tale om en meget vandmættet undergrund/høj grundvandsstand. Side 4 af 11

5 Målesystem Horisontalt: Udgravningen er målt op med højpræcisions-gps, Trimble R8. Opmålingen er foretaget i projektionen UTM Zone 32 ETRS 89. Udgravningen er opmålt af Martin Krog Nielsen. Opmålingerne er ved optimale forhold foretaget med en tolerance på 0,02 m (horisontalt) og 0,035 m (vertikalt). Under dårlige opmålingsforhold kan der være målt op med en tolerance på 0,025 m (horisontalt) og 0,04 m (vertikalt). Opmålingsdata ligger på Horsens Kommunes server på g-drevet som eksporterede.csv-filer. Alle opmålingsdata er autodigitaliseret i MapDigi, der opererer med foruddefinerede lag: Anlæg, felt, fund, snit, målepunkter, prøver, kote og fejl. Anlæg og felt er digitaliseret som regioner. Snit er digitaliseret som linjer. Fund, målepunkter, prøver og koter er digitaliseret som punkter. Opmålingsdata er genereret i MapInfo-dataformat (.dat,.id,.map,.tab). Vertikalt: Udgravningen er udelukkende opmålt med GPS. I kotetabellen ligger en kote for hvert opmålt punkt i anlægstabellen opmålt i geoiden DVR90. Udgravningsmetode På grund af et beskedent budget blev der kun udlagt få søgegrøfter med meget stor spredning. Søgegrøfterne blev udlagt uden noget overordnet system, men dog så hvert af beplantningsområderne samt de to søer blev dækket ind/berørt. Beplantningsområdet længst mod nordvest lå meget lavt, og her blev der ikke lagt en søgegrøft. Der blev foretaget udvidelser og udlagt supplerende grøfter efter behov. Se desuden Figur 3. Figur 3. Søgegrøfter (vist med rødt) i forhold til søer og arealer til beplantning. Side 5 af 11

6 Med maskinen blev mulden afgravet til undergrund, og fladen blev løbende skovlet ren. Anlæg blev straks streget op. På grund af tidspres blev stort set samtlige anlæg opmålt som runde strukturer (se oversigtsbilleder Fig for at få en bedre fornemmelse for anlæggenes reelle facon). Kun enkelte anlæg blev snittet. De snittede anlæg blev udelukkende dokumenteret med fotos. Endvidere blev der taget nogle oversigtsbilleder. Figur 4. Lokalitet 2. Oversigtbillede ved udvidelsen. Set fra SØ. [3271F09dig] Figur 5. Lokalitet 2. Oversigtsbillede, den vestlige del. Set fra Ø. [3271F11dig] Side 6 af 11

7 Undersøgelsens resultater Figur 6. Oversigtsplan med de to lokaliteter med stolpehuller/anlægsspor. Figur 7. Detailplan over Lokalitet 1. Rød streg markerer det udpegede område. Side 7 af 11

8 Figur 8. Detailplan over Lokalitet 2. Rød streg markerer det udpegede område. Ved forundersøgelsen blev der i to mindre områder, benævnt Lokalitet 1 og Lokalitet 2, konstateret menneskelig aktivitet i form af stolpehuller og stolpehulslignende nedgravninger (Fig. 6 8). Det er dog vigtigt at understrege, at ved begge lokaliteter, er der tale om en undergrund, som er kraftigt præget af podsolering, så flere af de indmålte anlæg kan i virkeligheden blot være naturfænomener. De få anlæg, som blev snittet, havde dog karakter af bevidste nedgravninger og fremstod med lodrette sider og flad bund i profil (jævnfør Fig ). Figur 9. Anlæg/stolpehul A110 (Lok. 1). Profil. Set fra Ø. [3271F107dig] Side 8 af 11

9 Figur 10. Anlæg/stolpehul A23 (Lok. 2). Profil. Set fra V. [3271F12dig] Begge lokaliteter, men i særlig grad Lokalitet 2, er beliggende på svage forhøjninger i terrænet. Ved Lokalitet 1 blev der indmålt ca. 25 anlæg, og ved Lokalitet 2 blev der indmålt ca. 110 anlæg. I begge områder er anlægskoncentrationen så tæt, at det ikke umiddelbart har været muligt at udskille konstruktioner. Der må ligge flere konstruktioner oven i hinanden. Endvidere blev der iagttaget varierende dybder på de få snittede anlæg, hvilket antyder, at både tagbærende stolpehuller og væg- eller hegnsstolpehuller er repræsenteret. Der fremkom ingen genstande overhovedet, og derfor kan de to områder med stolpehuller ikke umiddelbart dateres nærmere. Al sandsynlighed taler dog for forhistorisk tid. Fremtidigt arbejde på stedet Det vurderes, at både ved Lokalitet 1 og Lokalitet 2 er der tale om væsentlige fortidsminder. De to områder skal derfor enten udgraves eller friholdes for anlægsarbejde (reolpløjning) (Figur 11). Ved Lokalitet 1 drejer det sig om et areal på ca. 610 m 2. For Lokalitet 2 er der tale om et areal på ca. 625 m 2. Alle øvrige arealer til beplantning og søer kan umiddelbart frigives til anlægsarbejde. Det skal dog bemærkes, at skulle der mod forventning fremkomme fortidsminder i disse områder, skal arbejdet Side 9 af 11

10 indstilles og Horsens Museum kontaktes. Ifølge museumslovens bestemmelser vil udgifterne til eventuel udgravning da påhvile Kulturstyrelsen, da der er blevet lavet forundersøgelse. Figur 11. Med rødt er markeret de arealer, som skal enten skal udgraves eller friholdes for reolpløjning/anlægsarbejde. Øvrige arealer kan umiddelbart frigives til anlægsarbejde. Lister Bemærk: Eneste liste i denne sag er fotolisten. Alle fotos er digitale. Der er ingen fund fra forundersøgelsen, og der er ikke udarbejdet en egentlig anlægsliste/anlægsbeskrivelser ej heller tegninger/tegningsliste. Fotoliste Foto-nr. Beskrivelse/motiv Dato Fotograf F01 Grøft 4, oversigt. Set fra S Martin Krog Nielsen F02 Grøft 4, oversigt. Set fra N. F03 Den nordlige del af Grøft 3. Fyldskifterne tolkes som naturlige. Set fra S/SV. F04 Lokalitet 1, oversigt. Set fra SV. F05 Lokalitet 1, oversigt. Set fra Ø. F06 A113. Profil. Set fra Ø. F07 A110. Set fra Ø. F08 Grøft 3, oversigt. Set fra S. F09 Lokalitet 2. Den østlige del/udvidelsen, oversigt. Set fra SØ. F10 Lokalitet 2. Den østlige del/udvidelsen, oversigt. Set fra SV. Side 10 af 11

11 F11 Lokalitet 2. Den vestlige del, oversigt. Set fra Ø. F12 A23, profil. Set fra V. Side 11 af 11