Rapport om den neurokirurgiske virksomhed på Stavanger Universitets Sjukhus (SUS). 1. maj 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om den neurokirurgiske virksomhed på Stavanger Universitets Sjukhus (SUS). 1. maj 2007."

Transkript

1 Rapport om den neurokirurgiske virksomhed på Stavanger Universitets Sjukhus (SUS). 1. maj Introduktion: Dette er en rapport om Neurokirurgisk funktion på SUS og dets eventuelle fremtid, forfattet af: Professor Jens Haase, Aalborg Universitet, Danmark, og Professor Marwan Hariz, National Hospital for Neurology and Neurosurgery, University College London, UK. Forud for denne rapport havde Drs Haase og Hariz adgang til forskellige dokumenter i sagen bl. a.: Styrevedtak i Helse Vest Rapport om nevrokirurgisk virksomhet i Helse Vest Styrevedtak i Helse Vest Styresak 28/05 med Ingebrigstens udredning Styresak 105/05 orienteringssag samarbejdsaftale Mandat fra styremøde i Helse Vest saknr 120/06 Desuden besøgte de SUS April 2007, hvor de havde møder med de ansvarlige for flere relevante funktioner på SUS, ligesom de så på sygehuset, dets opbygning samt på neurokirurgiske faciliteter. Udgangspunkt: Neurokirurgi er i Helse Vest RHF en højtspecialiseret funktion jvnf styresak 105/05. Samarbejdsaftalen af 24 august 2005 regulerer tilsyneladende opgavefordelingen og systemansvaret mellem de to neurokirurgisk afdelinger i området. Samarbejdsaftalen lægger således klart op til et tæt fagligt samarbejde imellem afdelingerne, et samarbejde som tilsyneladende ikke er effektueret. Det er på et senere Styrelsesmøde sak 96/06 vedtaget at aftalen mellem Helse Bergen og Helse Stavanger vdr. neurokirurgi skal videreføres og derfor er der af Helse Vest nedsat et fagligt udvalg af neurokirurger fra Sverige, Finland og Danmark til at gennemgå samarbejdsaftalen da der som anført er problemer med implementeringen. For Helse Vest er formålet med udvalgets vurdering: At sikre et godt og ligeværdigt neurokirurgisk tilbud til befolkningen i Vestlandet med udgangspunkt i beskrivelsen af neurokirurgien. Det af Helse Vest nedsatte neurokirurgiske specialistudvalg omfatter: Professor L.Persson Uppsala, Virksomhedschef J.Hillman Linköping begge fra Sverige, Docent S. Valtonen Åbo, Finland og ledende overlæge J. Brennum, Københavns Amt (nu Hovedstads regionen (København)), Danmark. Udvalget har været til møder i Bergen og i Stavanger i marts Der har i Stavanger været nogen usikkerhed omkring uvildigheden af udvalget og derfor har Stavanger Regionens Næringsudviklingsråd ved adm direktør E. Tjemsland indkaldt to uafhængige, nordiske neurokirurgiske speciallæger til en supplerende vurdering: 1

2 M.Hariz, London, UK/Umeå, Sverige og J.Haase Aalborg, Danmark. Begge disse to neurokirurger forventes ikke at være bundne af tilknytningsforhold til de officielle neurokirurgiske selskaber i Skandinavien, og de har mulighed for at udtrykke deres mening i sagen på fagligt niveau. Disse to speicallæger var til et møde i Stavanger d april 2007 hvor de beså SUS og fik en gennemgang af sagforløbet som det blev forelagt udvalget tidligere på året. Helse Vest s mandat sammenfattet: Mandatet er, at der gennem en faglig gennemgang af den neurokirurgisk virksomhed i Helse Vest skal opnås mulighed for at organisere neurokirurgien på højt fagligt nivau. Der skal udarbejdes en bred vurdering af samarbejdsaftalen som grundlag for opgave fordelingen mellem de to afdelinger. Udvalget skal beskrive medicinsk faglig og teknologisk udvikling af det neurokirurgiske fagområde, dets grænseflader og afgrænsning til andre fagområder inklusive støttefunktioner samt rådgive om fremtidige personale- og udstyrsbehov. Supplerende ønskes i det Reviderede mandat fra Helse Stavanger en udtalelse om hvad der fagligt må til for at opretholde et akut neurokirugisk tilbud ved Stavanger Universitets Sygehus (SUS). Det fastslås i de udleverede dokumenter at: 1) Neurokirurgisk funktion er en regionsfunktion både i Bergen og i Stavanger med Haukeland Universitetssykehus i Bergen som hovedansvarlig for fællesfunktionen dvs regionsfunktionen. 2) I Stavanger skal findes akut funktion indenfor neurotraumatologi samt være neurokirurgisk konsultations funktion i dagtiden. 3) Det er ikke meningen at der skal udvikles en fuld neurokirurgisk afdeling i Stavanger som det findes på Regionssygehusene i Norge. Forløbet af mandat sagen indtil nu: Der blev allerede d 26 juni 2002 lavet en aftale om fremtidig neurokirurgisk betjening af Helse Vest. Baseret på en henvendelse fra Helse Vest d , blev der ved et møde d. 5. januar 2005 konstateret, at det ikke var lykkedes at få gennemført beslutningerne i den aktuelle aftale af 26 juni På baggrund af dette konstateredes på mødet, at der må træffes: 1) En ny og forpligtende aftale om samarbejde mellem de to aktuelle afdelinger således at opgavefordelingen indenfor den operative virksomhed præciseres. 2) Gennemføres af et samarbejde omkring specialist uddannelsen i neurokirurgi i region Vest. 3) Der må etableres nødvendige tiltag for at opretholde kompetansen for de neurokirurgiske speciallæger der arbejder i Stavanger. 4) Derudover skal der gores tiltag vedrørende mulighederne for at opretholde en neurokirurgisk vagtordning i Stavanger. 5) Desuden krav om indblik (offentlighed) i hvad der sker fagligt i de to neurokirurgiske afdelinger. 2

3 I referatet af mødet d 5 januar 2005 konstateres desuden, at det var klart at ledelserne ved de to afdelinger viser en beskeden vilje til at indgå kompromis når det gælder specielt den meget omdiskuterede del af hjernesvulst kirurgien (ondartede hjernesvulster, glioblastomer og metastaser). Planlagt intrakraniel hjernesvulstkirurgi skal således iflg. aftalen samles i Bergen.De neurokirurgiske afdelinger i Stavanger og Bergen skal tilgengæld sidestilles når det gælder akut dekomprimerende kirurgi ved livstruende højt intrakranielt tryk og når det drejer sig om spinal kirurgi. Det anbefales desuden at shuntbehandling af hydrocephalus hos voksne fortsætter i Stavanger. Samtidigt præciseres at patienter til endoskopisk hjernekirurgi behandles nu og fremover i Bergen. Styrevedtak i sak 28/05 åbner for et begrænset omfang af operationer for hjernesvulster samt pålagde udveksling af læger, både specialister og uddannelseskandidater. I samarbejdsaftalen fra august 2005 afstod SUS fra hjernesvulstkirurgi mod at Haukeland/Bergen sikrede bemandning i Stavanger. Manglende resultat af samarbejdsaftalen fra 2005: Det har gennem årene været en del hjernetumor kirurgi ved SUS, men siden efteråret 2005 fulgte SUS aftalen og sendte alle hjerne tumor patienter til neurokirurgisk afdeling i Bergen. I denne aftale indgik også at neurokirurgisk afdeling i Bergen tilsvarende skulle sende læger til Stavanger for at bistå med virksomheden her. Dette er dog ikke sket således som det skulle efter aftalen. Ligeledes var det aftalt at SUS skulle indgå i uddannelsessystemet af neurokirurger i Helse Vest, men dette er heller ikke sket. Hvor stor skal en neurokirurgisk funktion/afdeling være? Det er vores opfattelse at en neurokirurgisk afdeling må have et tilfredsstillende patientgrundlag for at kunne fungere optimalt for alle pasientgrupper. Dette grundlag er ofte sat til ca 1 mill indbyggere. I Danmark har Aalborg neurokirurgisk afd (Region Nordjylland) dog idag kun et grundlag på indbyggere og i Norge har Tromsø tilsvarende kun indbyggere som grundlag. Begge afdelinger er dannede primært af hensyn til neurotraumatologien og derudover for at sikre at den lokale befolkning i de relativt tyndt befolkede områder samtidigt får en tilfredsstillende neurokirurgisk service. Afdelingen i Aalborg var oprindeligt en udflyttet del af afdelingen i Århus. Disse to afdelinger har opnået en god faglig funktion på trods af de relativt beskedne befolknings grundlag for to af dem. I Danmark er det sket via et tæt fagligt samarbejde med afdelingen i Århus (Region Midtjylland) samt de øvrige neurokirurgiske afdelinger i landet. Af interesse for den aktuelle sag er, at den neurokirurgiske ekspertice der eksisterer i Aalborg er fuldt på højde med den der er i Århus hvilket bl a skyldes at det er lykkedes at koordinere specifikke arbejdsopgaver indtil idag. Dette er baseret på at administrationerne i Region Nordjylland og i Region Midtjylland (tidligere Nordjyllands amt og Århus amt) samt de to sygehuses ledelser i fællesskab har pålagt og sikret sig at samarbejdet sker på forsvarligt fagligt niveau som udtryk for deres overordnede ledelsesansvar. 3

4 Desuden er uddannelsesfunktionen af læger i Danmark centraliseret via Sundhedsstyrelsen (Helsedepartementet) udfra strikte faglige kritererier. De lokale ledende neurokirurgiske overlæger (afdelingslederne) har blot pligt til at sikre at uddannelsen lokalt sker efter Sundhedsstyrelsens pålæg. Uddannelserne følges tæt af bl.a Specialistnævnet og Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS). Hvordan ser det ud idag i region Helse Vest? : Området i Helse Vest. Omfatter omkring indbyggere. Ca befinder sig i Rogaland ca indbyggere i Hordaland og ca i Sogn og Fjordane. Befolkningstilvæksten i Rogaland er dog betydelig fra til de ca på bare 35 år, mens befolkningen omkring Bergen har en mindre vækstrate. Der er til Stavanger området knyttet hele Nordsø-oliefunktionen med mange akutte opgaver for sygehusvæsenet til følge. Samtidigt har dette forhold også medvirket til den store befolknings tilvækst. Der er fortsat et betydeligt behov for nye arbejdstagere i Stavanger og det er derfor p.t. en yngre befolkning end landet for øvrig.. På sigt vil der om en del år også være en stor ældrebefolkning i Stavanger på samme niveau som i Bergen og Norge iøvrigt. Det stigende antal ældre medborgere vil medfører en stigning i efterspørgslen af de fleste neurokirurgiske ydelser. Således er incidensen af kræft i hjerne og rygsøjle, samt af degenerative tilstande i hjerne og rygsøjle højest i de ældste aldersgrupper. En betydelig stigning i henvisningsmønsteret inden for området degenerative rygsygdomme kan ligeledes forventes. Fokus på områder som kræftbehandling har medført mere intensive behandlingsregimer, med såvel mere kompleks kirurgi, samt øget antal kirurgisk behandlinger i et kræft sygdomsforløb. Dette er en udvikling der forventes generelt at fortsætte, Transportforholdene i Helse Vest: Vest-regionen er præget af uvejsomt terræn med vanskelige landtransport muligheder. Der er mange øer, fjorde mv. som gør luft transport nødvendig. Landevejssystemet gør det umuligt at opretholde en tilfredsstillende traumatologisk forbindelse imellem Bergen og Stavanger ad denne vej. Herved adskiller regionen sig noget fra de andre norske regioner f. eks Mjøsaregionen og Tromsø- regionen. Tromsøregionen er betydeligt større/længere, men har blot ca indbyggere inden for samme transportafstand. Man har fra politisk central side accepteret dette forhold og har derfor gennemført en fuldt udbygget neurokirurgisk afdeling i Tromsø. Der er desuden meget vanskelige transport forhold i vintermånederne i Vestlandet, hvor op imod 20% af helikopter transporterne ikke kan gennemføres. At transportere patienter fra SUS til Bergen tager betydelig tid, minimum 1,5 timer hvori indgår omladning fra helikopterlandingsplads til ambulance for at skaffe patienterne det sidste stykke vej i Bergen, forudsat at der ikke er samtidskonflikter. Fravær av helikopterberedskap i Stavanger giver en ca 4,5 timer transporttid til Bergen. Hvis den neurokirurgiske funktion ved SUS nedlægges vil mindst mellem 2-3 patienter ekstra skulle overføres til Bergen pr uge. Udover den lokale helikopter service har man adgang til Sea King til transport af flere personer og tilskadekomne i Nordsøen. 4

5 Der er i Stavanger området ca. 900 helikopter udrykninger og ca. 500 ambulance udrykninger pr år. Dertil kommer at dette tal årligt har haft en stigning på ca 10%. I 2006 gennemførtes 106 neurokirurgiske helikoptertransporter. 61 direkte fra skadested til SUS. 12 fra andre sykehus til SUS og 33 overførsler fra SUS til Bergen i hovedsagen patienter med subarachnoidalblødninger som ikke skal behandles i Stavanger. 8 af disse overførsler var med Sea King helikopteren pga samtidskonflikter og vejrforhold. Man er fra de ansvarlige for helikopter tjenesten ved SUS og hovedredningscentralen tvivlende om at dette aktuelle tal af overførsler kan øges med den nuværende bemanding i systemet uden, at det går udover bl.a. hjertepatient overførslerne. Akutmedicin er et vigtigt område idag og formentlig mere krævende fremover. Det skal forbedres og udvikles og patientern sikres effektiv adgang til et sammenhængede sundhedsvæsen. De skal tilbydes lægefaglig behandlig på et passende niveau. I Sverige er der derfor oprettet et akutmedicinsk tillægsspeciale i Stavanger Universitets Sykehus (SUS): SUS er et moderne sygehus og idag det fjerde største hospital i Norge med hensyn til indlæggelser. Der er ca 860 sengepladser og ca indlæggelser pr år. Det er delvist nybygget og baseret specifikt på at kunne håndtere alle akutfunktioner. En helt ny akutmodtagelse efter de mest moderne principper etableres med fuld funktion indenfor ca. 10 måneder. SUS har allerede idag et fuldt udrustet traume center og den neurokirurgiske aktivitet har eksisteret på SUS i ca. 30 år med akut traume neurokirurgi, (kranial och spinal) samt elektiv spinal kirurgi. Gennem de seneste 5 år har funktionel neurokirurgi (Parkinson, bevægeforstyrrelser udløst fra basalganglier og smerte) kunnet behandles takket være to af overlægernes specialviden. Fra et udstyrsmæssigt synpunkt har vi konstateret at SUS Neurokirurgi er forsynet med State of the Art udstyr med moderne operationsstuer med mikroskop, Brain Lab navigations system og Leksell stereotaxi ramme til stereotaktiske operationer. Der er alle nødvendige tekniske funktioner for andre støtte specialer på stedet inklusiv flere CT skannere, MR skanner, ultralydsskannere, neurofysiologiske EEG- og EMG apparaturer. Neurointensiv anæsthesiologi er moderne udbygget. Alle øvrige specialer som kan tænkes at berøre og bistå neurokirurgiske patienter (ortopedi, onkologi, neurologi, anæstesi, fysiologi etc) har således alle en State of the Art kapacitet och kompetense. Der er et tæt og godt samarbejde mellem neurologer, ortopædkirurger, almen kirurger, plastikkirurger, øre-næse-hals-kirurger- og øjenkirurger ved SUS. Disse afdelingers service er tilgængelig for den neurokirurgiske virksomhed døgnet rundt. En oversigt over de operative indgreb viser at der i 2005 udførtes ca operative neurokirurgiske indgreb i Bergen mod 438 i Stavanger (Skema 1). Der er tekniske problemer med overførsel af digitaliserede billeder fra SUS til Haukeland da der er problem hos HUS som modager.. Disse tekniske problemer er endnu ikke løst. Til oplysning kan gives at fra danske side etableredes et simpelt system til overførsel af billeder mellem Aalborg Sygehus og Viborg sygehus der ligger ca 100 km fra Aalborg og som var fødesygehus for traumepatienter og lignende akutte patienter. Efter etableringen af denne tekniske kontakt reduceredes antallet af akutte overflytninger med ca 60% idet 5

6 neurokirurgerne kunne rådgive bedre. Alle kontrol hjerneskanninger kan idag udføres i Viborg uden transport af patienterne til Aalborg. Dette er udtryk for et faglig fremskridt og et økonomisk godt system. Udredningen om traumebehandlingen i Norge marts 2007, viser at SUS opfylder alle krav som må stilles til et regionalt traume center, men vil - hvis neurokirurgien nedlægges - ikke kunne oprettes som et sådant. I tilknytning til Sygehuset er der i Stavanger et - overvejende teknisk - Universitet. Der er tiltagende samarbejde med dette. Fremtidens neurokirurgi ved SUS? : Det er klart at skal der som besluttet af Helse Vest - opretholdes en Neurokirurgisk funktion ved Stavanger Universitets Sykehus (SUS) kræver det fornuftige arbejdsforhold for de ansatte neurokirurger. Denne nuværende virksomhed i Stavanger hviler som det er på en heltids specialist neurokirurg samt tre deltids specialist læger som også arbejder ved neurokirurgisk afdeling i Gøteborg. Speciallægernes funktioner er i de senere år blevet ændret med bl. a. en ofte overset, men betydelig vækst af administrative opgaver, Dette medfører en reduktion af den tid den enkelte speciallæge anvender på direkte patientrelateret arbejde. Der skal bl.a. foretages løbende DRG-registrering, indberetning af utilsigtede hændelser og svares på patientklagesager. Arbejdstidsreguleringer får stigende betydning ikke mindst relateret til vagtberedskabet og hviletidsbestemmelser. De arbejdsforhold man har budt de tilstedeværende neurokirurger på SUS er helt uacceptable set fra vor synsvinkel. De neurokirurgiske læger på SUS har vagt for alle akut tilfælde. Desuden har de vagt for konsultationer på andra afdelinger og for søndre del af Helse Vest regionen med bistand via telefon konsultation, samt direkte konsultation på afdelingerne på sygehuset (medicin, neurologi, geriatri, ortopædi, børn etc..) samt for egne polikiniske patienter, og naturligvis for akutte operationer. Samtidigt har der på neurokirurgisk afdeling være foretaget 200 spinale operationer per år samt et væsentligt antal andre operationer inkl funktionelle ingreb. Dette har indebæret at der har været neurokirurgisk ekspertise i nærheden af patienterne, som derfor ikke altid behøves at overføres til Haukeland med hvad det indebærer af logistiske spørgsmål specielt med tanken på tilgang til helikoptertransport. Det har også betydet meget for trygheden i multitraume tilfælde, at der har været en tilgængelig kompetent neurokirurg på SUS. Lukkes den neurokirurgiske funktion ved SUS vil det som en konsekvens have at lignede afdelinger såsom normal kirurgisk afd, ortopædkirurgisk afd, pædiatrisk afd, urologisk afd og afdelingen for infektioner vil får betydelige praktiske funktionsproblemer. 6

7 Hvad er der behov for hvis Helse Vest ønsker en neurokirurgisk service ved SUS? For at dække dette er der behov for dels ansættelse af faste speciallæger i neurokirurgi, dels implementering af uddannelses søgende neurokirurger. Først når man er færdiguddannet speciallæge i neurokirurgi påbegyndes den egentlige superspecialisering indenfor børneneurokirurgi, vaskulær neurokirurgi, spinalkirurgi, traumatologi, tumorkirurgi, funktionel kirurgi osv. En sådan uddannelse må tilrettelægges efter forholdene i regionen. Den teknologiske udvikling vil fortsat udvide indikations området for neurokirurgiske ydelser. I specialistudvalget i Norges Lægeforening er netop startet en udredning med henblik på udviklingen af uddannelsessystemerne. Disse vil altid være politisk bestemte. Hvad er der ikke behov for på SUS? Her er det klart at i Helse Stavanger er der - efter vor opfattelse - intet behov for børneneurokirurgisk og vaskulær neurokirurgisk funktion og dermed ikke en sådan uddannelse ved SUS. Denne må alene foregå ved Haukeland eller andre steder i Norge. Traumatologi: Dette vil være det fagligt tunge område ved SUS. Dette kræver at der er speciallæger til stede med vagt forpligtelse og dette nødvendiggør at arbejdsforholdene for disse er tilfredsstillende. I forbindelse med de akutte opgaver indgår behandling af visse intrakranielle blødninger (akutte subdurale, epidurale og intrakranielle hæmatomer) samt operationer for fjernelse af svært ødelagte del af pandelapper/temporallapper etc. Desuden fjernelse af kroniske traumatiske subdurale blødninger og resulterende hydrocephale tilstande. Med en øgning af neurologisk afdelings trombolysebehandling af stroke patienter kan påregnes et vist - omend begrænset - antal komplikationer i form af akutte intrakranielle blødninger. Det er derfor af afgørende betydning for den neurokirurgiske funktion, at fastholde en rutine i anlæggelse af kraniotomi som led i disse behandlinger. I Norge gennemføres gennemsnitligt 5 operative indgreb pr indbyggere per år i forbindelse med hjernetraumer. Ved SUS opereres ca patienter årligt i overeenstemmelse med dette. Ansigtstraumer: Er et vigtigt led i den akutte traumatologiske neurokirurgiske virksomhed. Her er samarbejdet med ØNH og med øjenlæger væsentligt. Undertiden kræves desuden supplerende plastikkirurgisk ekspert hjælp. Alle disse specialer forefindes på SUS og samarbejdet er velfungerede p.t. 7

8 Spinale lidelser: Spinal neurokirurgisk funktion er et meget stort og voksende område. De spinale lidelser kræver et tæt samarbejde mellem ortopædkirurger og neurokirurger. Der bør derfor efter vor opfattelse tilskyndes at der etableres et egentligt: Spinalkirurgisk Team ved SUS. Dette bør bemandes med et antal overlæger fra både det neurokirurgiske- og det ortopædkirurgiske speciale og have tilknyttet et antal reservelæger under uddannelse fra begge specialer. Derved støttes at faget kan udvikles med moderne teknikker og gøre ansættelse ved SUS attraktiv for både neurokirurger og ortopædkirurger under uddannelse. Den teknologiske udvikling samt udviklingen af de operative teknikker har medført at såvel de hjerne- som rygkirurgiske neurokirurgiske behandlinger tilbydes ældre patienter end tidligere Indenfor det spinale område er der en del akutte frakturer som kræver behandling. Der udføres på SUS ca 100 cervikale operationer og ca lumbale operationer årligt. Dertil kommer ca 35 spinale metastase operationer. Desuden vil man i Stavanger området formentlig se et lidt øget antal pleksusbrachialis læsioner takket være mange motorcykel- og cykelulykker. Her vil pleksuskirurgi i sammen med endovaskulære radiologer og plastikkirurger være et vigtigt samarbejdsområde. Samtidig kan der på SUS som en konsekvens opdyrkes mere almindelig perifer nervekirurgi med nervegrafts, nervesvulster og smertekirurgiske indgreb. Hjernetumorer: Dette er et mindre tungt område ved SUS. Da man skal kunne behandle de akutte patienter med intracerebrale blødninger/kontusioner samt akut øget intrakranielt tryk (ICP), må det være muligt at kunne vedligeholde eksperticen ved kraniotomi på SUS. Nyere erfaringer fra bl.a. Tromsø viser at store kraniektomier kan være livsreddende ved svære ødemtilstande. Derfor bør man efter vor opfattelse fastholde at et antal almindelige kraniotomier for større metastaser og glioblastomer er en del af SUS s område. De uddannelsessøgende neurokirurgiske læger der fremover bør være på SUS vil kunne lære en del af det tekniske i neurokirurgien ad denne vej. Alt mere soffistikeret intrakraniel tumorkirurgi bør af hensyn til eksperticen fremover alene ske i Bergen. På længere sigt vil antallet af operative indgreb mod hjernesvulster formentlig reduceres til fordel for strålebehandling og kemoterapi. Disse behandlinger sker p.t. fuldt forsvarligt ved SUS efter aftale med Bergen. Hvor mange hjernetumorer man skal behandle årligt er omdiskuteret. Fra svensk side er fremhævet at har en afdeling færre end 3-5 indgreb pr år bør behandlingen ophøre. Fra dansk side anbefales det i den seneste rekommendation fra Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS) marts 2007, at en neurokirurgisk afd skal have en superspecialiseret funktion. hvor 3 neurokirurgiske overlæger deles om behandlingen af ca hjernetumorer pr år. Hver neurokirurg skal minimum udføre 40 operative indgreb pr år som første operatør. Der er således en betydelig spredning i opfattelsen af hvad der er nødvendigt for at have en hjernetumorfunktion. I Tromsø er det 5 specialister og 5 uddannelseskandidater og ca 75 intrakraniale svulster opereres årlig. Dette tal inkluderer soffistikerede intrakranielle svulster. 8

9 Samtidig skal vi fremhæve at hjernetumorkirurgi med fjernelse af maligne svulster som nævnt gradvist vil blive reduceret til fordel for andre behandlings metoder, bl. a. stråleterapi. I disse tilfælde vil vævsdiagnoser fortsat være nødvendige. Dette vil kræve øget brug af stereotaktiske biopsier, som kan udføres fagligt forsvarligt på SUS. Derved vil man kunne sikret optimal behandling af maligne hjernesvulster i hele deres forløb, tæt på familien. Børneneurokirurgi: I Norge har behandling af børnetumorer gennem 40 år været i hovedsagen centraliseret til Rikshopsitalet i Oslo. Børn med myelomeningocele ved SUS sendes rutinemæssigt til ultralyddiagnostik i Trondheim og forældrene vælger som oftest behandlingen i Trondheim. Der er et godt funktionelt samarbejde mellem SUS neurokirurger og disse to afdelinger og der er fra SUS s side ingen ønsker om at ændre på dette forhold. Vdr spasticitet er etableret Baclofen pumpebehandling via neurokirurgerne som et af de første steder i Norge. Et tværfagligt team på SUS følger disse patienter. Anvendelsen af Botulinum toxin behandling af spasticitet vil yderligere øges i årene der kommer. Neurologi: Her er der også et nært samarbejde. Neurologiske uddannelsessøgende er med til at vurdere en del af de neurokirurgiske patienter. Desuden har man en specialiseret funktion indenfor de funktionelle neurologiske (Basalganglie) lidelser. Med to specialkyndige neurokirurger på SUS har dette udviklet sig fagligt positivt. Der vil i de kommende år være mange nye behandlings tiltag som kan udvikles på SUS p gr a den tilstedeværende ekspertice. Det nationale kompetance center for bevægeforstyrrelser er således pladseret på SUS. Den stereotaktiske hjernetumor biopsitagning vil som anført ovenfor tiltage i de kommende år. Det er af afgørende betydning at man planerer den neurokirurgiske funktion set i lyset af fremtiden hvor funktionel kirurgi bliver et vigtigt centralt neurokirurgisk område. Funktionel elektrisk stimulation (FES) er under udvikling og vil kunne tilføre den neurokirurgiske funktion værdifulde muligheder for bedre behandling. Der er en slag stroke enhed ved SUS som vil vokse i de kommende år. Dette kræver også neurokirurgisk tilstedeværelse, idet der vil komme akutte intrakranielle blødninger i sjældne tilfælde under den trombolytiske behandling eller behov for akut dekompressiv kraniektomi ved maligne expansive hjerneinfarkter/ødemer/kontusioner. Onkologi: Som led i den postoperative behandling af cancersygdomme i CNS indgår i en del behandlingsprotekoller indprøjtning af cancergiftstoffer (kemoterapi) i spinalvædsken. Dette sker vanligst via kirurgisk anlagte reservoier på kraniet eller i spinalkanalen. Denne funktion er nødvendig for at onkologien kan arbejde optimalt og kræver derfor tilstedeværelse af neurokirurgisk ekspertice på SUS. Desuden er det undertiden nødvendigt at foretage akutte dekomprimerende indgreb på spinalkolumna når metastaser forårsager kompression af medulla og nerverødder. Disse operationer sker på SUS ofte i samarbejde med ortopædkirurgerne idet fiksation o lign anvendes rutinemæssigt. 9

10 Almene uddannelses perspektiver for neurokirurger: Uddannelsessystemet i Norden: Igennem de seneste årtier har der på såvel nationalt som internationalt plan været en markant udvikling med tiltagende subspecialisering/eller bedre kaldet superspecialisering af de neurokirurgiske speciallæger, med oprettelse af subspeciale relaterede vagtberedskaber. Dette er en udvikling der vil fortsætte og stille større og større krav til den tilstedeværende neurokirurgiske ekspertice. I Danmark er uddannelsen centraliseret. Danmark har en befolkning på ca 5.3 millioner indbyggerer. Udvælgelse af uddannelsessøgende læger sker centralt i Sundhedsstyrelsen (Helsedirektoratet) efter kvalifikationer der er specificerede af Sundhedsstyrelsen. De ledende overlæger i afdelingerne har ingen indflydelse på dette. Alle kommede speciallæger skal gennemgå centraliserede kurser samt have ansættelse på mindst 2 forskellige afdelinger som led i uddannelsen. Tidligere uddannedes ca. 3 nye neurokirurger pr år i Danmark nu øget til ca.4-5 nye neurokirurger pr år. Det anbefales i år 2007 fra Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), at dette tal øges til 7 nye neurokirurger fremover for at kunne dække efterspørgslen. I Norge påbegynder ca 3 nye læger en neurokirurgisk uddannelse årligt. Deres ansættelse sker på een afdeling bestemt og udvalgt af den ledende overlæge i afdelingen. Norge har ca. 4,7 millioner indbyggere, men disse er spredte over et langt større område end for Danmarks vedkommende. Der arbejdes dog p.t. som nævnt i Specialistnævnet I Norges Lægeforening på at få mere præcise angivelser for udviklingen af faget neurokirurgi. I Island har man en befolkning på ca indbyggere og ca. 7 neurokirurger til at behandle disse. En del af de uddannelsessøgende får deres uddannelse i USA eller i Skandinavien. Centralisering/ decentralisering af neurokirurgi o a.: Der er tradition for at man fra Speciallægeselskaberne kræver store centrale enheder for at kunne sikre uddannelse og faglig kompetence. De mindre enheder har dog store fordele i det logistiske. Korte personlige kontaktsystemer gør arbejds- tilrettelæggelsen mere smidig og dermed uddannelsen mere personlig. Fagligt ansvar opnås tidligere i de mindre afdelinger. Hvorledes opnås et godt samarbejde? Dette kræver motivation for de deltagende samt en ledelse der skaber grobund for samarbejdet. Det er vort skøn at samarbejdsrelationerne idag er den største hindring for at Helse Vest kan have den optimale ønskede neurokirurgiske funktion. I stedet for at flytte patienter kan man som man har gjort det i Danmark i stedet flytte lægerne når det er nødvendigt. Dette kræver undertiden et grundigt forarbejde af uafhængige instanser. Vi har ingen mulighed for at se hvor samarbejdsrelationerne mellem Bergen og Stavanger er gået galt baseret på de informationer vi har til rådighed. Eksempel: 10

11 I Danmark har vi således haft et praktisk problem med Aalborg Sygehus Neurokirurgisk afd., hvor befolkningsgrundlaget er blot indbyggere i dag. Man har tilsvarende i Århus en neurokirurgisk afdeling med et befolkningsgrundlag på 1.6 mill indbyggere. Der er derfor gradvist - fra år blevet etableret et samarbejde mellem disse to afdelinger. I starten var fordelingen af opgaver overvejende betinget af enkelte overlægers specielle interesse og kunnen. Resultaterne af dette arbejde er nedfældet i en Statusrapport, Center for Neurokirurgi i Jylland d. 17.maj Af den fremgår at det tilstræbes at patienterne undersøges og behandles, hvor den faglige ekspertice er størst og hvor den nødvendige apparaturmæssige kapacitet er tilstede. Dette indebærer muligheden for at lægen transporteres indenfor området fremfor patienten. Sygehus ledelserne og afdelingsledelserne er ansvarlig for at fastlægge og beskrive de overordnede rammer for samarbejdet, dvs de aktivitetsmæssige, økonomiske, fysiske og teknologiske rammer. Samarbejdsaftalen er således en dynamisk aftale hvor man internt kan ændre opgaver såfremt der opnås enighed. Da megen funktion er led i et teamarbejde er der på baggrund af aftalen sket betydelige ændringer i de seneste år. Vaskulær neurokirurgi med aneurysme- og AVM behandling er således flyttet fra Aalborg til Århus, hvor den endovaskulære coiling og embolisering er superspecialiseret. Tilsvarende er udredning af normaltrykshydrocephalus flyttet til Aalborg på baggrund af bl a tekniske tiltag fra Aalborg Unversitets Sundheds teknologiske afdeling. Med introduktionen af det universitære samarbejde tilbage i 1997 indledte afdelingen I Aalborg et samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling GS ved det daværende Århus Kommunehospital, omhandlende koordinering og justering af behandling og pleje til patienter indlagt under diagnosen tumor cerebri. Arbejdet betød udarbejdelse af en del fælles procedurer, hovedsageligt på plejeområdet. Der blev foretaget justeringer både i sengeafsnittet og i operationsafsnittet, men også i forhold til overvågningstiden på intensiv afdeling. Alle konklusioner tog udgangspunkt i evidenssøgning og vurdering. Det seneste arbejde har bestået i udarbejdelse af fælles lejringsstandarder på de to operationsafdelinger. Afdelingerne har indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet indeholder beskrivelse af et fremtidigt, tværfagligt forskningssamarbejde. Der er afholdt indledende møder i det fælles forskningsudvalg, og området vil i særlig grad være i fokus for det fremtidige samarbejde. Traumatologi sker begge steder ligesom spinal kirurgi. Begge steder sker det i samarbejde mellem ortopædkirurger og neurokirurger spinale teams. Aalborg Sygehus hedder idag Århus Universitets sygehus/ Aalborg. Specifikt fordi der lægges størst vægt på de videnskabelige tiltag i Århus, der har de største resourcer desangående. Lægeuddannelsens første del ligger alene i Århus ved Århus Universitet. Gennem flere år har dele af andendels undervisningen ligget i Aalborg som et supplement. Fra i år vil et antal (ca 50) af de medicinstuderende få hele deres 2. dels uddannelse ved Aalborg Sygehus. (Kopi af rapport kan fremsendes om ønskes) Hvor mange stillinger i neurokirurgi har vi og hvor mange er besatte? Som det fremgår af tabellen, er antallet af normerede neurokirurgiske speciallægestillinger på de offentlige sygehuse 68, hvoraf 21,7 % af disse stillinger er ubesatte. Dertil kommer ca. 12 neurokirurgiske speciallægestillinger i privat praksis, svarende til en aktuel samlet normering på 81 neurokirurgiske speciallæger i Danmark. 11

12 Neurokirurgi Antal stillinger Antal ubesatte stillinger Procent ubesatte stillinger Hele landet ,7 % Fyns Amt Odense U. Sgh ,7 % Hovedstadens Sygehusfællesskab ,1 % Rigshospital Københavns Amt Glostrup ,1 % Nordjyllands Amt Aalborg Sgh ,0 % Århus Amt Århus Sgh ,8 % Dvs for Jylland er det 27 specialister i neurokirurgi. Der er for de uddannelsessøgende krav om EANS logbook for at de kan dokumentere deres erfaringer. Samtidig kan man centralt fra sikre at den uddannelsessøgende afdeling opfylder kravende om uddannelse af de yngre læger. I tillæg er der fast en række yngre læger under uddannelse som neurokirurger. Fremtid for neurokirurgi i Helse Vest? For en udvikling af en blivende neurokirurgisk funktion ved SUS taler de regionale landforhold og befolkningsudviklingen. Imod at dette sker taler - at vi må konstatere - at det på trods af aftalen indtil i dag ikke har været den ønskede udvikling med hensyn til rekruttering. For at neurokirurgisk virksomhed som sattelitfunktion skal biheholdes i Stavanger - som ønsket af Helse Vest og desuden skal være blivende, og opretholde den nuværende status og udvikles til gavn for patienterne i Stavanger regionen og den sydlige del af Helse Vest kræves rekrutering af neurokirurger til området. Denne rekrutering forudsætter at virksomheden som neurokirurg ikke alene hviler på akut traumatologisk neurokirurgi, men også indebærer operationer for et antal primære maligne hjernetumorer samt hjerne metastaser. Disse tumorer som beregnes at ende på cirka per år i SUS er de nødvendige for at en neurokirurg kan beholde en vis kompetense inden for parenkym kirurgi samt for at rekrutering skal være attraktiv. Denne kompetense findes i øjeblikket i SUS og operationer af hjernetumorer på neurokirurgisk afdeling er udfra et fagligt synspunkt på SUS fuldt mulige idag. Desuden findes den patogisk-anatomiske kompetense for histologisk diagnostik og den moderne onkologiske radioterapeutiske behandlings kompetense allerede på SUS. Videre finder vi at der er behov for uddannelse og træning af unge neurokirurger samt side uddannelse af ortopæder, neurologer etc.ved SUS. Denne uddannelse er også nødvændig for at kunne bistå den neurokirurgiske virksomhed med assistent læge og for at opretholde status for SUS som et Universitets Sygehus. I dette indgår også prioritering af forsknings virksomhed og program for kvalitets sikring af den neurokirurgiske function og for plejen som er umulig at genomføre om man ikke rekruterer flere personer til neurokirurgien, både specialister samt læger under uddannelse. 12

13 For at udvikle neurokirurgien på SUS som ønsket af Helse Vest, er det nødvendigt at gøre det attraktivt at blive ansat som speciallæge og som uddannelseslæge. Dette kræver at man tillader mere end bare akut kraniel og spinal neurokirurgi, dvs godkender at operationer af ikke komplicerede hjernetumorer kan foregå på SUS. Konsekvenserne hvis man undlader dette vil blive at ingen neurokirurg vil søge stilling på SUS. Da bliver situationen alvorlig og neurokirurgien riskerer at ophøre. Dermed vil mange af de faglige virksomheder på SUS som er baserede på at der findes neurokirurgiske eksperter tilgængelige falde bort. Dette gælder ikke mindst traumevirksomheden og den spinale funktion. Dette vil være til stor bagdel för befolkningen samt for standarden og kvaliteten af SUS som sygehus. En selvstændig neurokirurgisk afdeling som i Tromsø bør ikke overvejes, men en udvikling af samarbejdet i Helse Vest bør i stedet styrkes. Her må Helse Vest derfor gå aktivt ind i processen så fremtidens arbejde kan blive tilfredsstillende for alle. Kun derved vil hele helseregionen udvikles i positiv retning. 13

14 Rekommendationer fra M. Hariz og J.Haase: 1. De regionale landforhold og befolkningsudviklingen tilsiger at den neurokirurgiske funktion ved SUS opretholdes og udvikles. 2. Den neurokirugiske afdeling i Stavanger bør ikke bygges ud til en komplet afdeling 3. For at sikre at den neurokirurgiske virksomhed som satelittfunktion skal bibeholdes i Stavanger anbefales: At kirurgisk behandling af visse tumorer og anden ikke kompliceret neurokirurgi tillades på SUS At man hjælpes ad med at opretholde udvikling af neurokirurger og assistentlæger, samt samler uddannelsesfunktionerne begge steder og udvikler et forskningsnetværk. At det bliver muligt at gennemføre dele af træningen af unge neurokirurger ved SUS. At det bliver muligt at have side uddannelse i neurokirurgisk funktion ved SUS for kommende ortopædkirurger, almen kirurger, neurologer, øre-næse-hals læger etc. At den tilstedeværende kompetence i subspecialerne (funktionel neurokirurgi) udnyttes bedre. At der som led i udviklingen etableres et Spinalt Tværfagligt Center i samarbejde med Ortopædkirurgisk funktion ved SUS. At det gøres muligt at gennemføre kvalitets sikring/vurdering af den akutte og elektive neurokirurgiske virksomhed og forskning. 14

15 15

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl. DNKS Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.dk 1. november 2006 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Generelle betragtninger SFR ortopædkirurgi har behandlet det fremsendte administrative forslag til revision

Generelle betragtninger SFR ortopædkirurgi har behandlet det fremsendte administrative forslag til revision Gentofte og Herlev Hospital Kvalitet og Udvikling Region Hovedstaden Att. Svend Hartling Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup Direkte +45 3867 7228 Web www.gentoftehospital.dk EAN-nr: 5798001496827 Dato: 14.

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Diagnostisk radiologi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi Dato: Den 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Tand-, Mund- og kæbekirurgi 1 1 Generelle

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale Ortopædkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi. Dato: Maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi. Dato: Maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark/ vedr. specialet Oftalmologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Revideret specialevejledning for neurokirurgi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for neurokirurgi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for neurokirurgi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Specialevejledning for neurokirurgi

Specialevejledning for neurokirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for neurokirurgi Specialebeskrivelse Neurokirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Neurologisk Selskab Danish Neurological Society Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Att.: Kontorchef, overlæge Eva Hammershøy Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: efua@sst.dk Fællessekretariatet Esplanaden

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. : NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. Scenarie 4 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. - hvoraf Næstved også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem?

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Thomas A Schmidt Overlæge, dr. med. Akutafdelingen Agenda De nødvendige kompetencer (ekstern kilde)

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Specialevejledning for neurokirurgi

Specialevejledning for neurokirurgi Specialevejledning for neurokirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger s

Læs mere

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. : ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 1 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Roskilde, Køge, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Roskilde også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F.

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F. : RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F. Scenarie 3 består af en sygehusstruktur med 3 akutsygehuse i Ringsted, Roskilde og Nykøbing F. - hvoraf Ringsted også er hovedsygehus - samt 4 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009

Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009 Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009 Danske Regioner udarbejder løbende en samlet status for implementering af pakkeforløbene på kræftområdet. Statusopgørelserne udarbejdes på baggrund af

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Thisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020.

Thisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020. Afsender: Thisted Kommune Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Thisted Kommune Sundhed og ældre 15. april 2015 CPR / CVR: BrevID.: 1895404 Medarbejder: DRM Høringssvar fra Thisted Kommune

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Torsdag den 9. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 2152 Møde nr. 7 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. : KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 2 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Køge også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI ved Neurokirurgisk Afdeling K, Aalborg Sygehus Neurokirurgisk Afdeling NK, Århus Sygehus Indholdsfortegnelse 1 INDHOLD INDLEDNING 2 PRÆSENTATION AF

Læs mere

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Vejledning [Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold] Diagnostisk radiologi Beskrivelse Specialet diagnostisk radiologi

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008 Region Midtjylland Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 31 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi. Dato: 15. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi. Dato: 15. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi Dato: 15. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Oto-rhino-laryngologi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet

Læs mere

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for Ortopædisk kirurgi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Holstebro SOR ID: 6081000016005 CVR: Geografisk lokalitet: 171000016912 P R: Kravopfyldelse for funktioner Formaliseret Placering

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

HOVEDANBEFALINGER. Højt specialiseret funktion. Ca. 1000 (hjernetumorer) *) 1 million (svarende til 250-300 operationer pr år)

HOVEDANBEFALINGER. Højt specialiseret funktion. Ca. 1000 (hjernetumorer) *) 1 million (svarende til 250-300 operationer pr år) KRÆFTPLAN 2 VEDR. NEUROONKOLOGI (HJERNETUMORER) VERSION 30.06.2006 ved Michael Kosteljanetz på vegne af Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS) & Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) HOVEDANBEFALINGER Behandlende

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS

AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS NORMERING Personalet består af: bruttonormering: 42,6 Normering 34,62 sygeplejersker 7,98 sygehjælpere, SSA er og teknikere Fordeling 1 afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi Enhed for Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S 27. november 2006 Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi (DSKO) vil

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI. ved UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I NEUROKIRURGI ved Neurokirurgisk Afdeling NK, Århus Sygehus Neurokirurgisk Afdeling K, Aalborg Sygehus 2 INDLEDNING...3 PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET...3

Læs mere

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere