Udsigten for den danske velfærdspakke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsigten for den danske velfærdspakke"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Økonomisk Institut KØBENHAVNS UNIVERSITET Velfærdsstatens Udfordringer Udsigten for den danske velfærdspakke I lyset af Finanspagten, globalisering og stigende forsørgerbyrde Marc Harding Hansen (KMB247) Vejleder: Niels Ploug Opponent: Peter Mouritzen Dato for fremlæggelse: 18/12/13 0

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Langsigtet holdbarhed, men midlertidige udfordringer... 3 Vil velfærdsstaten forblive attraktiv... 5 Et generationsregnskab baseret på DREAM... 5 Konsekvenser og mulige løsninger... 7 Antagelser... 9 Globaliseringens betydning... 9 Kompensationshypotesen Efficienshypotesen Tiebout hypotesen Tegn på vigende opbakning? Konklusion Litteraturliste Bilag

3 1. Indledning Velfærdsstaten har været udfordret siden sin oprindelse, og i skrivende stund er det øjensynligt social dumping som udgør den største trussel. Trods udfordringerne er den danske velfærdsstat kun vokset i størrelse, og i 2012 nåede det offentlige udgiftstryk således knap 60 % af BNP. Samfundet har vist sig særdeles egnet til at løse tidens udfordringer, og det er svært at forestille sig at hverken individualisering, ændrede familiemønstre eller urbanisering vil ændre på det faktum. Det afgørende spørgsmål er hvorvidt opbakningen til velfærdsstaten kan bevares, og her er ovenstående, sammen med mange andre faktorer naturligvis af betydning. Først og fremmest er det dog er spørgsmål om hvorvidt forholdet mellem skatter og offentlig service, herefter "velfærdspakken", lever op til middelklassens forventninger. Den danske velfærdsstat finansieres løbende af de erhvervsaktive, og optjeningsprincipper anvendes kun i ringe omfang. Hermed udgør en implicit social kontrakt i mellem generationerne fundamentet for den fælles velfærd. Intet i det danske system sikrer at denne kontrakt er fordelagtig for alle generationer, og intet forhindrer i praksis at den brydes. Kun hvis opbakningen viger, da kan en massiv afmontering af den fælles velfærd blive en realitet. Den demografiske udfordring blev i vid udstrækning håndteret med velfærdsreformen fra 2006, og Tilbagetrækningsaftalen i Danmark er således i finanspolitisk balance på lang sigt, og er betydeligt bedre rustet end de fleste lande i OECD 1. Men der går længe inden vi når det lange sigt, og undervejs vil de offentlige finanser komme under pres. I 2012 forpligtede den danske regering sig til løbende at kontrollere det strukturelle budgetunderskud, med underskrivelsen af den europæiske Finanspagt. Dette stiller krav om økonomiske stramninger i de kommende år, med dertilhørende konsekvenser for en relativ lille, men veluddannet arbejdsstyrke. 1 DREAM (2013). 2

4 I det følgende vil jeg undersøge udsigten for danskernes fremtidige velfærd, og i hvor høj grad pakken må forventes at ændre sig. Formålet er at give et hint om, hvorvidt velfærdspakken også fremadrettet vil være attraktiv for den arbejdende middelklasse, eller om opbakningen kan tænkes at vige. Opbakningen afhænger ikke blot af kvaliteten i det danske "tilbud", men ligeledes ved omkostningen af alternativet. Derfor inkluderes et diskussionsoplæg om globaliseringens rolle, om end fokus er på udviklingen i den danske velfærdspakke. I afsnit 2 udpensles problemstillingen, hvorefter omfanget beregnes ved hjælp af et generationsregnskab. I den forbindelse opridses mulige løsninger, og resultatet sættes i perspektiv til globaliseringens betydning for velfærdsstaten. 2. Langsigtet holdbarhed, men midlertidige udfordringer Udsigten til en faldende arbejdsstyrke og en stigende forsørgerkvote, har igennem de seneste år dannet grundlag for meget politikudvikling, og endnu flere diskussioner. I 2003 blev Velfærdskommissionen således nedsat, for at belyse udfordringen, og give bud på mulige løsninger. Kommissionens anbefalinger blev ikke modtaget positivt på Christiansborg, men med tiden er vigtige reformer dog alligevel indført. Velfærdsreformen fra 2006 var den vigtigste, og her blev tilbagetrækningsalderen bl.a. indekseret med levetiden. Stigende levealder påvirker dermed ikke længere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed 2, om end antallet af ældre stadig har betydning. Andre af kommissionens anbefalinger er siden blevet vedtaget, og yderligere politiske tiltag har bevirket at Danmark, i seneste fremskrivning fra DREAM opnår langsigtet finanspolitisk holdbarhed for første gang. Dette indebærer at den nuværende politik, i teorien, kan videreføres i det uendelige givet den antagne demografiske udvikling. I marts 2012 indgik Danmark, sammen med 24 andre lande, i EU's Finanspagt 3. Denne stiller krav til landenes løbende strukturelle underskud, som ikke må overstige 0,5 % af BNP. I Danmark er pagten 2 Givet at den forventede levetid udvikler sig ens for mænd og kvinder, da kønnenes nettobidrag til staten er forskellige. 3 Finanspagten er et element i "Treaty on Stability, Coordination and Governance in the Economic and Monetary Union". 3

5 ,med bred politisk opbakning, implementeret i form af "Budgetloven", gældende fra 1. januar Nuværende regering forsikrer at pagten skal overholdes i fremtiden, og har tidligere vist sig at tage EU henstillinger særdeles alvorligt 4. Hermed er langsigtet holdbarhed ikke tilstrækkeligt, og dette skaber midlertidige tilpasningsproblemer. Den demografiske forsørgerbyrde opsummerer situationen, som de seneste års reformer har søgt at tage hånd om, og tilpasningsudfordringen i de kommende år. Figur 1 0,85 Den demografiske forsørgerkvote 0,8 0,75 0,7 0,65 0,6 0, Anm: De erhvervsaktive defineres som årige igennem hele perioden. Kilde: Danmark Statistik, FRDK113 og DREAM. Puklen der topper i år 2041, skyldes primært de store generationer fra efterkrigstiden, sammenholdt med de små generationer fra 80'erne 5. Fra 2013 til 2041 reduceres antallet af 20 64årige således med knap , mens den resterende del af befolkningen vokser med godt personer. Puklen på forsørgerkvoten, kombineret med Finanspagtens løbende budgetrestriktioner, udgør udfordringens kerne. Figur 1 indikerer allerede nu det midlertidige finansieringsproblem, og at danskerne kan se frem til ændringer i velfærdspakken. Nedenfor er omfanget af denne tilpasning beregnet. 4 Konvergensprogram Figur B1 viser de bagvedliggende årsager, med en illustration af udviklingen i antal levendefødte siden

6 3. Vil velfærdsstaten forblive attraktiv? Den danske velfærdsstat er kendetegnet ved universel tildeling af ydelser, hvor individuelle bidrag er adskilt fra forbrug, i omfang såvel som over tid. Individuelle nettobidrag afhænger således kraftigt af livsstadiet 6. Personer på arbejdsmarkedet udgør et positivt nettobidrag, til gavn for børn, unge og ældre. Systemet bygger således på en social kontrakt mellem generationerne, hvor nuværende bidragsydere forventer at andre sidenhen finansierer deres alderdom. Systemet er sårbart overfor demografiske forskydninger, og udfordringen skitseret foroven skyldes netop markant færre personer i aldersgruppen med positive nettobidrag Generationsregnskab baseret på DREAM Et generationsregnskab sammenholder den løbende offentlige saldo, med den underliggende demografiske udvikling. Dette indebærer bl.a. at regnskabet er robust overfor regnskabsmæssige teknikaliteter og omklassificeringer, giver mulighed for at studere omfordeling mellem generationer, samt finanspolitiske effekter på undergrupper i befolkningen. Her anvendes regnskaber til at analysere sparekravet til dansk økonomi, i lyset af Finanspagtens krav. Statens intertemporale budgetbetingelse danner grundlag for beregningerne. I udgangspunktet skal summen af statens nuværende og fremtidige nettoindtægter modsvare de fremtidige kollektive udgifter og nettoformuen:,,, k: Årgang, t: Basisåret, D:Den ældste nulevende generations alder, y: Indeks for år (fx, : offentligt forbrug i år y) I praksis udregnes repræsentative nettoskatteprofiler for samtlige generationer, hvor offentlige udgifter i videst muligt omfang er fordelt på individuelt niveau. Den nuværende finanspolitik kan hermed vurderes ud fra de demografiske forhold, og den langsigtede holdbarhed kan evalueres. Generations 6 Nettobidrag = Samlede skatter (individuel offentligt forbrug + andel af kollektiv offentligt forbrug). Se figur B2 for en illustration af nettobidrag fordelt på alder. 5

7 regnskabet kan sammenkobles med en generel ligevægtsmodel, hvorved man kan inddrage dynamiske effekter. Her anvendes data fra DREAM, hvor befolkningsfremskrivningen er kombineret med deres øvrige undermodeller. For en uddybning af befolkningsfremskrivningen henvises til DREAM's langsigtede fremskrivning I de seneste år er den verdensøkonomiske situation ændret drastisk. Dansk produktion er stadig under niveauet før 2008, og danskerne har stået model til mange reformer. Mest markant står Tilbagetrækningsaftalen, og senere kontanthjælp og SU reformerne. Disse tiltag indgår ikke i beregningen, da jeg først og fremmest ønsker at belyse hvordan velfærdspakken ændres fremadrettet. Forkortelsen af dagpengeperioden, og udskydelsen af SU reformen, viser desuden at danskerne ikke erkender betydningen af ført politik, før konsekvenserne står for døren. Inddragelse af vedtaget, men ikke implementeret politik, giver derfor kun begrænset mening. Resultatet i figur 2 indebærer således ikke strukturel balance i 2020, hvilket blot illustrerer at danskerne går besparelser i møde som allerede er vedtaget politisk. Nettorenteudgifter indgår heller ikke, da jeg antager at Danmark, uanset parlamentarisk flertal, vil overholde Finanspagten, hvorved underskuddet reduceres markant. Skattereformen fra 2009 (forårspakke 2.0) er den seneste politiske reform, som er inddraget i beregningerne. Denne er endnu ikke fuld indfaset, men de fleste tiltag er implementeret. Figur 2 Strukturelt underskud Behov for tilpasning 0,00% ,50% Procent af BNP 1,00% 1,50% Underskud Budgetkrav 2,00% 2,50% Kilde: Egne beregninger, data fra DREAM. 6

8 Konsekvenser og løsningsmuligheder Det er åbenlyst at danskerne kan se frem til forringelser i velfærdspakken, enten i form af besparelser eller stigende skatter og afgifter. Figur 2 er udtryk for den forventede tilpasning, både som resultat af allerede vedtagne reformer, og som resultat af dem der nødvendigvis må komme. Fra skal den strukturelle saldo i gennemsnit forbedres med 1,75 % af BNP, svarende til ca. 22,5 mia. kr. om året. Velfærdsaftalen hævede tilbagetrækningsalderen, og Tilbagetrækningsaftalen fremrykkede indfasningen. SU reformen indebærer kortere tid til uddannelse, og kontanthjælpsreformen reducerer ydelsen markant for personer under 30 år. Dagpengeperioden er halveret, og de seneste år har budt på afskedigelser i den offentlige sektor. Dette er tiltag danskerne først småt er begyndt at mærke konsekvenserne af, og nogle har endnu til gode at træde i kraft. Tiltagene er med til at sikre at Danmark overholder sit mellemfristede budgetmål om balance i 2020, men selv når alle disse tiltag indregnes, så stiller Finanspagten krav om yderligere stramninger efter Nedenfor opridses og evalueres de forskellige veje, hvorved Finanspagten kan overholdes. o Hævede skatter: Danmark kan overhold budgetloven med en gennemsnitlig stigning i samtlige skatter, inkl. moms, indkomst, grundskyld mv., på 1,5 % fra 2013 til Danmark har allerede verdens højeste skattetryk 8, og samtidig peger den politiske tendens i retning af andre løsninger. Hvis skatterne hæves, da bør man kigge i retning af de mest immobile beskatningskilder, hvor et oplagt område kunne være at droppe fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Øgede skatter vil ramme selvsamme personer, som allerede er påvirket af vedtagne stramninger i de seneste år. o Øget arbejdsudbud: I mange år har det primære fokus i den økonomiske politik været at løfte arbejdsudbuddet, og DREAM's fremskrivning indeholder allerede positive antagelser om det 7 Figur B3 på s. 16 viser den strukturelle saldo, inkl. de nævnte reformer og balance i år Hvis tiltagene accepteres, er der stadig kun tale om en midlertidig løsning. 8 OECD. 7

9 fremtidige udbud. Man indregner således at erhvervsfrekvensen vil stige betydeligt for ældre over 60 år, hvilket sandsynliggøres ved en antagelse om "sund aldring". Den budgetmæssige ubalance kan løses hvis arbejdsudbuddet øges med knap personer 9, hvilket næppe er realistisk uden indvandring. Til sammenligning har Thorning regeringen, mens den er gået "reformamok", øget arbejdsudbuddet med fuldtidspersoner, og har ambitioner om yderligere Indvandring kan vise sig at være en mulig løsning, men dette kræver at indvandrernes nettobidrag forbedres. I flere år håbede mange, at indvandring kunne være en løsning på den demografiske udfordring, men dette har vist sig ikke at være tilfældet, nærmere tværtimod 11. o Reduktion i de offentlige udgifter: Knap halvdelen af de politiske establishment argumenterer for "nulvækst", eller regulære nedskæringer i det offentlige forbrug. Nulvækst fra 2014 til 2020 giver en besparelse på 22 mia. kr. 12., og svarer såedes til udfordringen. Alternativt kan der spares på overførslerne, og til sammenligning var de samlede udgifter til konstanthjælp og SU i 2012 på henholdsvis, 12 og 17 mia. kr. Fastholdelse af den tilbageholdne regulering af overførselsindkomsterne er en oplagt kilde til besparelser 13. Hermed vil produktivitetsstigninger betyde at den strukturelle saldo forbedres, hvilket ellers ikke er tilfældet. De offentlige udgifter kan kontrolleres politisk, men det er samtidig hovedkilden til vores fælles velfærd. Den folkelige opbakning kan i høj grad knyttes til den borgernære service, såsom sygehusvæsenet, folkeskolen og ældreplejen, og det er netop her man skulle skære hvis balancen skal opnås. o Kreativ bogføring: Danmark har tidligere vist sig kreativ, når de offentlige indtægter skulle pustes op. Senest har en omlægning af skatten på kapitalpensioner, sikret at Danmark med nød og næppe overholder en henstilling fra EU i Man kan uden tvivl komme langt med en 9 Finansministeriet regner som tommelfingerregel med en nettogevinst for staten på kr. ved én ledig persons overgang til fuldtidsbeskæftigelse. Med en strukturel ledighed på 4,5 %, kræves dermed et øget udbud på fuldtidsbeskæftigede. 10 Børsen, 6 december F.eks. Daniel Le Maire & Christian Scheuer "Indvandringen og den finanspolitiske holdbarhed" 2003, og Poul Schou "Immigration, Integration and Fiscal Sustainability" 12 Finansudvalgets spørgsmål nr. 338, 3. juni Skattereformen fra 2012 indebar at indkomsterstattende ydelser frem til 2023 reguleres mindre end lønudviklingen. 14 Økonomisk Redegørelse, August

10 general omlægning af beskatningen på pension, hvis den flyttes til indbetalingen frem for ved udbetaling. Det er dog uklart præcist hvad betydningen af dette ville være, og samtidig øger det risikoen for finanspolitisk ødselhed. Ovenstående sætter størrelsesordenen i perspektiv, og peger samtidig på mulige veje at løse udfordringen. En kombination af flere tiltag er naturligvis at foretrække, og ligeledes mest realistisk. Det åbne spørgsmål er om danskerne er villige til at acceptere denne tilpasning? Under alle omstændigheder er der tale om en betydelig forringelse i hver enkeltes "aftale" med staten og fællesskabet. Prisen, i form af skatter og afgifter, bliver altså højere for den enkelte dansker på arbejdsmarkedet, hvis det nuværende velfærdsniveau skal fastholdes Antagelser Ovenstående bygger på en lang række antagelser, hvoraf den vigtigste er befolkningsfremskrivningen 15. Man bør derfor opfatte de beregnede sparekrav som en approksimation. Her er det interessant at bemærke, at fremskrivningen ikke tager højde for budgettilpasningernes betydning for den enkelte borger. Vandringer er f.eks. antaget konstante fra 2015, og afhænger således ikke af hverken skatter eller offentlig service. Danmarks konkurrenceevne, samt danskernes arbejdsudbud og lønkrav kan næppe heller antages at være upåvirket af skattestigninger eller ringere socialsikring. 4. Globaliseringens rolle Globalisering indebærer at produktionsfaktorerne bliver mere mobile, og det samme gør dermed statens beskatningsgrundlag. Igennem mange år vi set liberaliseringer på både kapital og varemarkeder, ligesom at arbejdskraftens frie bevægelighed er blevet større. Dette er en tendens der vil fortsætte, hvilket observeres ved den forventede udvidelse af EU, og de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler Udførlig beskrivelse af usikkerheder findes i DREAM 2011, mens mere teoretiske indvending findes i Haveman. 16 Mellem Kina og EU, samt USA og EU. Derudover er aftaler allerede forhandlet færdig mellem f.eks. Canada og EU. 9

11 Øget mobilitet er kilden til globaliseringens gevinster, da produktionsfaktorerne kan finde sin mest produktive placering, samtidig med at øget produktvariation antages at gavne borgerne. Mobiliteten er samtidig årsag til en række udfordringer for en velfærdsstat med højt skattetryk. I offentlig finansieringsteori er det kendt at forvridningstabet ved en skat, bestemmes ved adfærdsændringerne. Når borgere, og særligt kapital frit kan vandre, så øges muligheden for at ændre adfærd, og efterspørgslen efter arbejdskraft bliver mere følsom, givet at den internationale konkurrence intensiveres. Dette begrænser statens evne til at inddrage den nødvendige finansiering til velfærdsydelserne, og omkostningen herved stiger. Finansiel integration, udtrykt ved frie kapitalstrømme, betyder yderligere at ubalancer i ét hjørne af verden kan sprede sig til resten, og beskæftigelsen kan derfor blive mere følsom overfor markedets luner. Velfærdsstaten står dermed overfor en dobbeltudfordring som følge af globaliseringen. Finansieringsmulighederne begrænses, samtidig med at øget usikkerhed og ulighed i befolkningen kan føre til øget efterspørgsel efter offentlig sikring og omfordeling. Disse to tendenser er i åbenlys modstrid, og danner ligeledes grundlag for de to dominerende, og modstridende teorier om globaliseringens indflydelse på velfærdsstatens størrelse. Hvis velfærdspakken ikke er tilfredsstillende, da anbefaler Tiebout hypotesen at man stemmer med fødderne, hvilket kan blive relevant i europæisk øjemed Kompensationshypotesen Skærpet international konkurrence er en naturlig følge af globalisering, og øget usikkerhed for arbejdstageren kan være en naturlig konsekvens. Blot opfattelsen af øget usikkerhed, og risiko for øget ulighed kan være nok til at øge efterspørgslen efter velfærd. Usikre borgere kan ganske enkelt presse politikere til at øge velfærdsstatens omfang, og sørge for bedre sikring mod arbejdsløshed og mindre lighed. Hypotesen ligger i umiddelbar forlængelse af økonomisk handelsteori. Stopler Samuelsen teoremet, tilsiger at relativt knappe ressourcer taber ved øget handel, mens rigelige produktionsfaktorer vinder. Danmark er relativ rig på kapital og uddannet arbejdskraft i forhold til verden som helhed. Stopler Samuelsen forudsiger dermed at kapitalejere og veluddannede har gavn af globaliseringen, mens at 10

12 de mindre uddannede taber. Hermed stiger uligheden, og presset vil vokse for at velfærdsstaten kompenserer de tabende, hvilket hypotesens fortalere antager er muligt Efficienshypotesen Det er en udbredt opfattelse at der eksisterer et tradeoff mellem lighed og effektivitet. I takt med stigende åbenhed, bliver dette tradeoff større, pga. øget faktormobilitet. Konkurrenceevnen svækkes af overførselsindkomsternes pres på lønningerne, og svækkelse af incitamentet til at arbejde. Kapitalen er dog fri til at bevæge sig, og vil søge højere afkast i mere konkurrencedygtige lande. Dette vil på sigt medføre at skatterne sænkes, hvis attraktive arbejdsplads skal fastholdes. Joachim Hirsch argumenterer for at nationalpolitik vil reduceres til en kamp om at tiltrække kapitalens gunst, og at en moderne "Konkurrencestat" vil erstatte velfærdsstaten som vi kender den 17. Begge hypoteser har rod i økonomisk teori, men har forskellige udgangspunkter. Kompensationshypotesen bygger på en politilogisk logik, hvor folkestyret indretter sig ud fra de økonomiske realiteter. Efficienshypotsen har en ren neoklassisk økonomisk logik, og antager at alt politisk og institutionel træghed før eller siden vil bukke under for økonomisk pres. De to hypoteser repræsenterer teoretiske yderpunkter for globaliseringen indflydelse på velfærdsstaten, og der ligger mange perspektiver midt i mellem. Alligevel peger hypoteserne på relevante dilemmaer, som knytter sig til alle løsningsmulighederne på finansieringsudfordringen i afsnit. 3.Skattestigninger forringer konkurrenceevnen, og risikerer at presse produktion udenlands. Reduktioner i de offentlige indkomsterstattende ydelser er i modstrid med borgernes stigende efterspørgsel af sikring og lighed. Reduktion i det offentlige forbrug svækker bl.a. uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet, og har derfor betydning for konkurrenceevnen, ligesom at borgernes opbakning i høj grad knytter sig til disse ydelser Tiebout Hypotesen Forskellen på kollektive og individuelle præferencer bliver mindre, når mennesker opsøger den velfærdspakke de syntes bedst om. Dette skaber en velfærdsgevinst, og bidrager bl.a. til at argumentere for det kommunale selvstyre i Danmark. Med globalisering, eksemplificeret ved EU, bliver hvad før var 17 Hirsch (1998). Bjarne Corydon taler ligeledes for at Danmark bevæger sig i retning af en "konkurrencestat" (Politiken, ). 11

13 nationalt, i fremtiden regionalt. Herved står valget ikke nødvendigvis mellem Horsens og Viborg, men måske nærmere Danmark og Schweiz. Der eksisterer naturligvis barrierer for vandringer, som ofte er knyttet til store transaktionsomkostninger. Disse omkostninger er dog faldende, særligt for højtuddannet arbejdskraft. Økonomiske omkostninger reduceres ved billigere transport, og lukrative skatteordninger, tilsvarende eksempelvis "Forskerordningen" 18. Kulturelle omkostninger reduceres ved udbredelsen af internationale skoler, samfund og butikker i alle større byer. Hypotesen kan derfor ikke afvises at bliver relevant i en international kontekst, frem for i den regionale hvortil den først var tiltænkt. En gavmild velfærdsstat er udsat for negativ selektion i migrationsadfærden. De bedst kvalificerede har størst incitament til at udvandre, og mindst omkostning herved, mens det forholder sig modsat for de mindre kvalificerede. 5. Tegn på vigende opbakning Kapital og arbejdspladser har betydeligt bedre vilkår for at emigrere, da beslutningen overvejende er økonomisk, uden hæmninger som følge af kultur og sprog. Der eksisterer dog en udbredt "homebias", som dog bliver gradvist mindre 19. De sidste mange år har også budt på massive kapitalstrømme, mest ud af Danmark. Investeringsunderskuddet var således på mere end 500 mia. kr. i 2012, og tendensen har kun været stigende 20. Kapital kan i et vist omfang anses som en "first mover" ved manglende konkurrencedygtighed, og på sigt vil et mindre attraktivt arbejdsmarked øge incitamentet til udvandring. Vandringer afhænger af mange forskellige faktorer, i et yderst komplekst samspil. Der eksisterer således ingen kvalificerede bud på hvad forringelsen af velfærdspakken vil betyde, ligesom at globaliseringens effekt på velfærden stadig er et åbent spørgsmål. Der er ikke tegn på stigende udvandring fra Danmark, men meget tyder på at danskerne ser mere positivt på muligheden 21. Føromtalte risiko for negativ selektion virker 18 Kleven et.al. (2013) viser at forskerordningen har haft markant indflydelse på Danmarks evne til at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. 19 Bank of England (2011). 20 Se figur B4. s Se f.eks. Dansk Erhverv "Danskerne tager gerne på valsen",

14 dog aktuel. De udvandrende er typisk højtkvalificerede og teknisk uddannede, mens indvandringen i højere grad er lavt kvalificeret Konklusion Midlertidige, men langvarige ubalancer på de offentlige budgetter kræver stramninger. Overholdelse af dansk lov, og internationale forpligtelser kræver at udgifterne reduceres, eller at skatterne stiger. Uanset hvad man vælger, så kan danskerne se frem til en mindre attraktiv velfærdspakke, som enten bliver "dyrere" eller "dårligere". Den sociale kontrakt mellem generationerne, tegner således til at blive på de hidtil ringeste vilkår for de små 80'er generationer i mange år. Det er et åbent spørgsmål, om opbakningen kan bevares, trods de forringede vilkår. Udfordringen skærpes af globaliseringen. Skattestigninger forringer konkurrenceevnen, og i følge efficienshypotesen er dette ikke en gangbar løsning. Reduktion af de offentlige udgifter er ikke i overensstemmelse med kompensationshypotesen, som netop anslår at efterspørgslen efter velfærd vil stige. Den politiske realitet, kan altså være i konflikt med "nødvendighedens politik". Danske politikere står altså overfor en udfordring. Der skal skabes balance på den strukturelle saldo, svarende til stramninger for 22 mia. kr., samtidig med at der tages hensyn til globaliseringens restriktioner, og gives passende varsling af respekt for den sociale kontrakt. Dette indebærer at det naturligt bliver de unge som skal bære byrden, men dette er samtidig gruppen for hvem omkostningen ved exit er mindst. Sikring af velfærdsstaten kræver at politikere finder et kompromis, som sikrer budgetbalance og vedvarende opbakning. I et globalt samfund, med fri bevægelse og lokkende alternativer, så er dette ikke en udfordring man bør tage let. 22 SFI 2011, Kvalifikationsbalancen. 13

15 7. Litteraturliste Auerbach, A., J. Gokhale og L. Kotlikoff.: "Generational Accounting a Meaningful to Evaluate Fiscal Policy". Journal of Economic Perspectives, vol. 8, pp Bank of England: "The future of international capital flows". Financial stability paper no. 12 December Barr, N.: "Economics of the welfare state". Oxford University Press Bonin, Holger: "Generational Accounting Theory and Application". Springer Caramani, D.: "Comparative Politics". Oxford University Press De Økonomiske Råd: "Dansk økonomi. Efterår 2009". De Økonomiske Råd DREAM: "Langsigtet økonomisk fremskrivning 2009". DREAM, oktober DREAM: "Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011". DREAM, September Europakomissionen: "Treaty on Stability, Coordination and Governance in the Economic and Monetary Union" Feenstra, Robert C.: " Advanced International Trade Theory and Evidence". Princeton university press Garett, G. & Mitchell, D.: "Globalization and the Welfare State" Hastrup, B.: " Social Welfare The Danish Model". Multivers Haveman, R.: "Should Generational Accounts Public Budgets and Deficits?" of Economic Perspectives, vol. 8, pp Hirsch, J.: "Vom Sicherheitsstaat zum nationalen Wettbewerbsstaat" Kaspersen, L. Bo (red.): Globalisering på vrangen. Frydenlund Kleven, H.L; Landais, C. Saez, E. Schultz, E.: "Migration and wage effects of taxing top earners: Evidence from the foreigners' tax scheme in Denmark". August Malchow Møller, Nikolaj; Munch, Jakob Roland; Skaksen, jan Rose.: "Danmarks Kvalifikationsbalance". Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal

16 Mishyra, R.: "Globalization and the welfare state". Edward Elgar Publishing Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 80, 18. februar 2013: "Udvandrernes uddannelse 2012".. Rasmussen, Frank & Andersen, Peder.: Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark. Magtudredningen Regeringen: Kovergensprogram SFI: "Rekrutering of fastholdelse af højtudannet arbejdskraft" Stykes, R.; Palier, B.; Prior, P. M.: Globalization and European Welfare States Challenges and Changes. Palgrave Velfærdskommissionen: "Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv". Velfærdskommissionen 2004 Økonomi og Indenrigsministeriet: "Økonomisk Redegørelse". August

17 8. Bilag Udviklingen i forsørgerkvoten er drevet at de store generationer i efterkrigstiden, toppende i 1946 med nyfødte. Dette sker samtidig med at de kun halvt så store generationer fra 80'erne træder ind på arbejdsmarkedet. Hertil bemærkes det voksende antal nyfødte i starten af 90'erne, som i disse år er under uddannelse, uden dog at påvirke forsørgerkvoten i figur 1. Figur B Antal levendefødte Antal levendefødte Kilde: Danmarks Statistik, HISB3 Individuelle nettobidrag er i 2013 positive for aldersgrupperne fra og med 26 år til og med 62 år. Man prøver at udvide denne gruppe, bl.a. ved at få studerende hurtigere igennem uddannelse, og ved at få ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Dette er antaget lykkes, hvilket forklarer forskydningen mod højre i Figur B kr Kilde: DREAM, egne beregninger. Nettobidrag, fordelt på alder

18 Forrige og nuværende regering har taget en lang række skridt, i retning af strukturel balance i år Disse tiltag er dog kun i ringe omfang indfaset, hvilket var tydeliggjort i figur 2. på s. 6. Nedenfor vises den forventede udvikling på den strukturelle balance, inkl. de seneste års politiske tiltag. Figur B3 0,50% 0,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% 4,00% 4,50% Strukturel Offentlig Saldo, Kilde: DREAM 2013 Off. Saldo Procent af BNP Budgetkrav Investeringer har i en betydelig årrække gået uden om Danmark. Figur B Investeringer går uden om Danmark Akkumuleret mia. kr. om året Danske investeringer i udlandet Udenlandske investeringer i Danmark Kilde: Danmarks Nationalbank,DNDIRA 17

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere