Effekten af Neuromuskulær Elektrisk Stimulering til subakutte apopleksipatienter Et pilot RCT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af Neuromuskulær Elektrisk Stimulering til subakutte apopleksipatienter Et pilot RCT"

Transkript

1 Effekten af Neuromuskulær Elektrisk Stimulering til subakutte apopleksipatienter Et pilot RCT The Effects of Neuromuscular Electrical Stimulation in Subacute Stroke Patients A Pilot RCT Forfattere: Casper Gregers Nielsen & Simone Ahlers Pedersen Vejleder: Kika Holm, adjunkt fysioterapeutuddannelsen Januar 2015, modul 14, Fysioterapeutuddannelsen Institut for Ergoterapi og Fysioterapi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Dette projekt er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts Data er indhentet af forfatterne selv og indgår ikke i noget andet projekt. Antal tegn:

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 5 English abstract Indledning Omkostninger Rehabilitering Formål Problemformulering Teori Apopleksi (Casper) Neuroanatomi ift. apopleksi (Simone) Træningsfysiologi (Casper) Hjernens plasticitet (Simone) Neuromuskulær Elektrisk Stimulering (Casper) FES (Simone) TES (Casper) NMES på det raske individ (Simone) Videnskabsteori (Casper) Metode og materiale (Simone) Litteratursøgning (Casper) Naturvidenskabelig metode (Simone) Kvantitativ metode (Casper) Argumentation (Simone) Etik (Casper) Etiske retningslinjer for danske fysioterapeuter (Simone) Etik i forhold til interventionen (Casper) Fortrolighed (Simone) Studiedesign (Casper) Randomisering (Simone) Deltagere (Casper) Kriterier (Simone) Inklusionskriterier (Casper) Eksklusionskriterier (Simone)

3 3.4.6 Flowchart (Casper) Redskaber (Simone) Omgivelser (Casper) Dataindsamling (Simone) Pilottest (Casper) Validitet og reliabilitet (Simone) RSS test (Casper) meter gangtest (Simone) Intervention (Casper) Interventionsperiode (Simone) Fravær under intervention (Casper) Interventionsgruppe (Simone) Kontrolgruppe (Casper) Deltagernes demografiske data (Simone) Databehandling (Casper) Resultater (Simone) Data (Casper) RSS Data (Simone) meter gangtest (Casper) Diskussion (Simone) Diskussion af metoden (Casper) Studiedesign (Simone) Målemetoder (Casper) Stikprøvens størrelse (Simone) Systematiske fejl (Casper) Diskussion af resultater (Simone) Resultater (Casper) Outliers (Simone) Type-2-fejl (Casper) Intern validitet (Simone) Ekstern validitet (Casper) Konklusion Perspektivering

4 Referencer: Bilag: Bilag 1: Søgematrix Bilag 2: Checkliste Bilag 3: Etisk komite vurdering Bilag 4: Samtykkeerklæring

5 Abstract Baggrund: Årligt rammes ca danskere af apopleksi. Af de omkring danskere, som overlever denne diagnose, lever ca. 50% med sequela. Årligt forårsager apopleksi en udgift på 2,7 milliarder kr, svarende til 4% af sundhedsvæsenets samlede udgifter. Rehabilitering i den subakutte fase, bygger på genvindelse af tabte funktioner ved styrketræning og gentagne funktionelle bevægelser til stimulering af hjernens plasticitet. Netop muligheden for plasticitet menes at være aftagende, desto længere tid der går fra apopleksiens start. Hypotesen lyder, at Neuromuskulær Elektrisk Stimulering (NMES) kan facilitere plasticiteten, for at optimere rehabilitering og reducere omkostningerne. Formål: At undersøge effekten af NMES under en 2-ugers Rejse-sætte-sig (RSS) intervention udover den almindelige rehabilitering, målt på RSS-test og 10-meter gangtest (10 MGT). Metode: Pilot RCT med 10 subakutte apopleksipatienter randomiseret i to grupper: Interventionsgruppe (n=5) og kontrolgruppe (n=5). Begge grupper udfører RSS 3x10 repetitioner dagligt. For interventionsgruppen blev RSS træningen suppleret med NMES, på den afficerede Triceps Surae. Resultat: Der findes ingen signifikante resultater (p<0,05) af NMES på 10 MGT eller RSS. Dog findes gennemsnitlig reducering af sekunder under 10 MGT (40,27%) og fremgang i RSS (10,18% ) for interventionsgruppen ift. kontrolgruppen. Diskussion: Der findes moderat fremgang i RSS og stor fremgang i reducering af sekunder for 10 MGT. Ingen effekt findes for antal skridt under 10 MGT. Med en kun 2 uger lang interventionsperiode indikeres, at effekterne af NMES hovedsageligt er forbedring af neurale komponenter. Dette kan resultere i bedre koordinering under gang, men ikke bedring af afsæt. Årsagen til fremgang i RSS kan diskuteres, da RSS var en del af træningsinterventionen. Dermed kan forbedringen skyldes indlæringsprincippet fremfor reel styrkefremgang, men kan også være resultatet af øget neural stimulering. Konklusion: Grundet det lille antal deltagere i dette pilotstudie, har det ikke været muligt at opnå statistisk signifikans i resultaterne, selvom den gennemsnitlige fremgang viser en tendens, om positiv effekt ved brug af NMES som supplement til almindelig rehabilitering. Der kan derfor ikke konkluderes en klinisk effekt af NMES ved dette pilotprojekt, men den klare positive tendens indikerer at et længer varende studio med et større patientmateriale måske kan give resultater med statististisk signifikans. 5

6 English abstract Background: Every year approximately Danes are diagnosed with apoplexy. Off the Danes surviving apoplexy, 50% lives with sequela. On annually basis apoplexy cost Dkk 2,7 billions, corresponding to 4% of the total Health Care budget in Denmark. Rehabilitation in the sub-acute phase is based upon recovering lost functions through strength training and repetitive functional movements for stimulation of the plasticity of the brain. The possibility for plasticity recovery are believed to be reduced with time after the apoplexy. The hypothesis is, that Neuromuscular Electrical Stimulation (NMES) can facilitate plasticity for optimizing rehabilitation and reduce the costs for the Health care system. Purpose: To investigate the effect of NMES during a 2 week stand to sit (STS) in addition to the rehabilitation program, measured on STS test and 10 meter walk test (10 MWT). Method: Pilot RCT with 10 sub-acute stroke patients were randomized into two groups: intervention group (n = 5) and control group (n = 5). Both groups perform STS 3x10 repetitions. For the intervention group the STS training supplemented with NMES, on the affected Triceps Surae. Results: There was no significant results (p < 0.05) of NMES at 10 MGT or RSS. However, there was decrease of seconds under 10 MWT (40.27%) and increase at STS (10.18%) for the intervention group compared with the Control group. Discussion: There are moderate progress in STS and a large progress in reducing seconds for 10 MWT. No effect in reducing the number of steps during 10 MWT. With an intervention period of only 2 weeks, it indicates, that the effects of NMES is mainly caused by improvement in neural components. This can result in a better coordination during walking, but no improvement for a greater toe-off. The cause of progress in SRS is debatable, since STS was a part of the intervention. Thereby, the improvement in STS is maybe due to the learning principle instead of increased strength, but can also be caused by increased neural stimulation. Conclusions: Due to the low number of participants in this pilot study, it has not been possible to reach statistical significant results. Although, the average improvement indicate a positive effect by the use of NMES, as a supplement to the traditional rehabilitation. Therefore there is no final conclusion for the clinical effects of NMES in this pilot RCT. But the positive trend indicate that statistical positive results could be possible in a study with inclusion of a larger number of participants and treatment during a longer period. 6

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Årligt rammes ca danskere af apopleksi, heraf ca for første gang. Ca. 85 % af de årlige tilfælde skyldes en blodprop i hjernen, mens de resterende 15 % er forårsaget af hjerneblødninger. Årligt dør ca dansker af diagnosen apopleksi. Dette gør apopleksi til den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark (Socialstyrelsen, u.å). I 2011 blev der registreret ca danskere, som levede med sequela efter en apopleksi (Sundhedsstyrelsen, 2011). Omkring halvdelen af disse har varige følger i form af pareser, træthed og kognitive forstyrrelser. Omkring 5 år efter apopleksien lever flere af disse et mere hjemmeorienteret liv, uden samme sociale- og samfundsmæssige aktivitet som før sygdommen. 50 % af de diagnosticerede apopleksitilfælde er efter 5 år i stand til at klare sig selv uden nogle former for hjælp. 31 % har let til moderat nedsat funktionsevne og har derfor brug for daglig hjælp. De resterende 17 % har svært funktionstab, og er derfor enten ikke er i stand til at klare egne personlige behov, eller de er sengeliggende, således at de har brug for konstant hjælp og pleje (Socialstyrelsen, u.å.). Hvert år registreres som anført ca nye tilfælde af apopleksi, derfor må antallet af personer, som lever med sequela efter apopleksi, antages at være stigende Omkostninger Udgifter til behandling og omsorg af apopleksipatienter er estimeret til årligt 2,7 mia. kroner, svarende til ca. 4 % af Sundhedsvæsenets årlige udgifter. Yderligere kommer langsigtede udgifter i form af handicap, førtidspension og tidlig død (Hjerteforeningen, 2011). Omkring 30 % af de årlige apopleksiramte er under 65 år, dvs. stadig i den arbejdsdygtige alder (Socialstyrelsen, u.å.). Sundhedsstyrelsens Hjerneskaderehabiliteringsrapport angiver den årlige nettoværdi for samfundsmæssig produktivitetstab pr. apopleksiramt under 65 år på ca Dette resulterer i en årlig udgift på ca kr. (Sundhedsstyrrelsen, 2011). Ydermere udgør hver eneste apopleksiramte dansker en udgift på gennemsnitlig kr. baseret på indlæggelse, behandling og rehabilitering. Derfor har Sundhedsstyrelsen i 2011 indledt oplysnings- og forebyggelses kampagnerne Er det mon en prop (Hjerteforeningen, 2011 Er det mon en prop ) og Kend faresignalerne og red hjernen (Hjerteforeningen, 2011 Kend faresignalerne og red hjernen ). 7

8 1.1.3 Rehabilitering De positive effekter af et optimeret rehabiliteringsforløb i form af multidisciplinært tilrettelagt rehabilitering, understreges af evidens, nemlig nedsat dødelighed, færre udskrivelser til plejehjem og mere funktionel uafhængighed alle med vedvarende effekt 5-10 år efter udskrivelsen. Ligeledes ses positive effekter i forbindelse med øget patienttilfredshed og øget livskvalitet; alt uanset alder, køn, konkurrerende sygdomme eller sygdommens sværhedsgrad (Sundhedsstyrelsen, 2011). Derimod findes kun moderat evidens for et 4- ugers selvtilrettelagt træningsforløb med fokus på repeterende funktionelle øvelser(sundhedsstyrelsen, 2011). Tendensen er, at ved multidisciplinært arbejde, hvor patienten favnes, som det hele menneske, frem for kun at behandle selve sygdommen, fås et bedre resultat - både psykisk og fysisk. Derfor opvejes de øgede omkostninger for multidisciplinær rehabilitering af den efterfølgende økonomiske gevinst (Sundhedsstyrelsen, 2011). Hovedelementet i rehabilitering er plastisk reorganisering af det neurale netværk. Dette stimuleres via gentagne funktionelle bevægelser og kan også influeres via sensorisk stimuli (Gyring, Winkel & Wæhrens, 2011). Internationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af apopleksi er især bygget op omkring genlæring af tabte funktioner og, hvis muligt, lære kompensatoriske strategier for at undgå eller reducere begrænsninger på aktivitets- og deltagelsesniveau (De Fysiotherapeut-Royal Dutch Society for Physical Therapy, 2014). Dette sker via træning af svækket muskulatur mod let belastning, gentagne funktionelle opgaver samt at begrænse den ikke-afficerede side, således at den svækkede side bliver trænet i at udføre opgaver. Alt dette har positiv evidens ifm. rehabilitering, men hovedproblemet ligger i, at det generelt er et problem at bruge og aktivere muskulatur i affekteret kropsdel under den akutte fase. Derfor bliver funktionel træning og styrketræning først igangsat senere i forløbet (Au-Yeung & Hui-Chan, 2014). Ligeledes er det et problem, at der er meget lav fyring til musklen. Derfor bliver selve aktiviteten i musklen også så lav, at der ikke kan tales om reel styrketræning. Patienten kan udtrættes via træning, men musklen bliver ikke aktiveret nok til at der sker nedbrydning og efterfølgende superkompensation (Nybo 2011). Der er begrænset forskning i plasticitet hos apopleksipatienter ift. de forskellige faser, men studier med hhv. rotter (Biernaskie, Chernenko & Corbett, 2011) og aber (Barbay et al.,, 2006) indikerer, at muligheden for plastiske forandringer falder i takt med tiden efter et slagtilfælde. Desuden beskriver Heather et al. (Møller & Petersen, 2012), at atrofi og muskelsvækkelse kommer til udtryk hos mennesker, allerede få dage efter immobiliseringen, 8

9 og der er målbare reduktioner allerede efter få uger. Ændringer foregår endnu hurtigere i nervesystemet. Ifølge Langer et al. (Møller & Petersen, 2012) vil der efter bare 20 minutter uden sensorisk feedback, ses omorganisering i den motoriske- og sensoriske hjernebark. Efter 1-2 ugers immobilisering findes en målbar reduktion i repræsentation af det motoriske område. Så desto hurtigere træningen igangsættes, desto mindre er sandsynligheden for, at patienten får længerevarende motoriske komplikationer. Undersøgelser udført på mennesker viser, at NMES overordnet set har en positiv effekt på plasticiteten. Studier foretaget på kroniske apopleksipatienter viser ændringer i det kognitive aktiveringsmønster, hvilket tyder på, at NMES kan fremme reorganiseringen i hjernen (Hui- Chan, Li & Yan, 2005). Da der ofte opleves nedsat rekruttering af motoriske enheder, kompliceres træning af styrke og funktioner. Det kunne derfor være interessant at benytte en metode, så opstart af træning kan ske hurtigere, eventuelt via stimulering både motorisk- og sensorisk. Dette for at skabe optimale forudsætninger for neurale ændringer, hvilket igen optimerer forudsætningerne for plasticitet. Det findes derfor relevant at undersøge neuromuskulær elektrisk stimulering (NMES), da den ved påvirkning af både motoriske- og sensoriske nerver, er direkte stimulerende for plasticitet (Gyring et al., 2011). Ligeledes vil der ifølge teorien kunne skabes fremgang af både neuralog strukturel karakter ift. almindelig styrke- og funktionstræning (Nybo, 2011). Dermed skabes igen bedre forudsætninger for at kunne udføre gentagne funktionelle bevægelser, som er altafgørende for plastiske forandringer (Gyring et al., 2011). I en metaanalyse om NMES på apopleksipatienter viser studier positive effekter på ganghastigheden, skridtlængde og styrke. Her er det forsøgt at sammenligne effekten af forskellige elektriske stimuleringsmetoder med primært fokus på gangfunktionen (Brown, Houghton, Robbing & Woodbury, 2006). Problematikken opstår i den store variation i selve interventionen ift. form af elektrisk stimulering, interventionsmetode, interventionslængde- og intensitet, fase af apopleksi m.m. De store variationer gør det svært, at sammenligne de ellers positive resultater til at kunne drage en mere fuldendt konklusion. Den overordnede tendens er, at brugen af elektrisk stimulering til rehabilitering af apopleksipatienter har positiv effekt på gangen. Et RCT omhandlende elektrisk stimulering af underekstremiteter (UE) på førstegangs akutte apopleksipatienter, har vist signifikante effekter hos interventionsgruppen i form af nedsat spasticitet, øget koordination, øget styrke og forhøjet funktionsniveau. (Hui-Chan et al., 9

10 2005). Modsat var der ingen signifikante effekter på ovenstående parametre hos hverken kontrol- eller placebogruppen. Selve interventionen bestod af en sideliggende patient, hvor der blev påført elektrisk stimulering af m. Tibialis Ant., haser, Quadriceps og m. Gastrocnemius med forskellig timing, således der simuleres timing af muskelaktivitet under gangcyklus. Problematikken ligger her i anvendeligheden i praksis, da metoden er omfattende i tid, kræver mere højteknologiske apparater, ligesom der er behov for specifik uddannelse af terapeuter. Optimalt vil det derfor være at finde ud af, om der via en mere lavteknologisk og basal tilgang til elektrisk stimulering stadig kan opnås signifikante resultater. 1.2 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at undersøge om NMES på Triceps Surae under Rejse-Sætte-Sig (RSS) har en effekt på RSS-funktionen samt gang. Projektet er udformet i samarbejde med Neurologi- og Rehabiliteringscenter København (NRK), som med 27 ansatte fysio- og ergoterapeuter varetager genoptræning for borgere i Københavns kommune med neurologiske skader- eller sygdomme (Københavns Kommune, 2013). På NRK er NMES tilgængeligt for terapeuterne som supplement til den almindelige rehabilitering. Til trods for den umiddelbare positive fremgang, som opleves på styrke og gangfunktion, kendes den reelle effekt ikke. Derfor ønskes det at undersøge effekten via et pilot randomiseret kontrolleret forsøg (RCT), som et led i kvalitetssikring af behandlingsmetoder tilbudt af NRK. Udførelsen af dette projekt sker i henhold til det naturvidenskabelige forskningsparadigme. Der gøres brug af standardiserede test og objektive målinger, så der via kvantitative data kan laves udarbejdelse af statistiske analyser, og dermed finde den eventuelle signifikante forskel (Thisted, 2009). 1.3 Problemformulering Hvilken effekt har 2 ugers supplerende træningsintervention af RSS-funktionen med brug af NMES hos subakutte apopleksipatienter. Dette målt på Rejse-Sætte-Sig og 10-meters gang test, sammenlignet med samme RSS intervention på samme population, uden NMES. 10

11 2 Teori 2.1 Apopleksi Som alle andre organer i kroppen, skal hjernen forsynes med blod, så den derigennem får ilt og næring. Apopleksi opstår, når denne forsyning brydes ved en hjerneblødning eller en blodprop (Kruuse, 2014). Alt efter hvor i hjernen apopleksien sker, vil de typiske komplikationer være hemiplegi, føleforstyrrelser og talebesvær samt forståelsesvanskeligheder (Nielsen, 2014). Endvidere kan der forekomme symptomer såsom inkontinens, bevidsthedsændring, ændringer i psyken, ændring i synsfelt samt kognitive problemer som påvirker koncentration, hukommelse, og evnen til at læse og skrive (Nielsen, 2014). Sundhedsstyrelsen har lavet en oversigt over rehabiliteringsfaser for en apopleksi patient (Sundhedsstyrelsen, 2011). Figur 1: Rehabiliteringsfaser fra sundhedsstyrelsen. Typisk vil patienterne følge faserne i kronologisk række, som vist i figur 1. Fase 1 og 2 foregår primært i hospitalsregi, hvor der er fokus på stabilisering af patientens tilstand. Fysioterapeutisk ligger fokus på mobilisering, forflytninger samt træning i brug af hjælpemidler. Derudover påbegyndes genindlæring af tabte funktioner. I fase 3 overgår patienten til kommunalt regi, hvor fokus er at styrke deres funktioner, så de igen kan være velfungerende i en almindelig hverdag. Fase 4 bestræber sig på at vedligeholde de genvundne funktioner og foregår hovedsageligt ambulant (De Fysiotherapeut-Royal Dutch Society for Physical Therapy, 2014). Hos Neurologisk Rehabiliteringscenter København vil patienter primært befinde sig i fase 2-3, hvilket betegnes som subakutte (Sundhedsstyrelsen, 2014). 2.2 Neuroanatomi ift. apopleksi Apopleksi er en supranuklæer lidelse, hvorfor der sker påvirkning af de direkte- og indirekte baner. Det direkte aktiveringssystem, også kaldet pyramidebanesystemet, udspringer fra Gyrus 11

12 Præcentralis på Motor Cortex, hvor udløbere fra dette område går til α-neuroner, som innerverer de motoriske enheder i kroppens muskler. Strenge fra Gyrus Præcentralis løber direkte ned til α-neuron, hvorefter der, for ca. 80% af tilfældene, sker en krydsning under Medulla Oblongata. Strengene forløber herefter videre ned i Medulla Spinalis sidestrenge, hvor de ledes ud til muskelfibrene. De ca. 20% resterende strenge forløber ukrydsede ned i Medulla Spinalis forstrenge, hvorefter hovedparten vil krydse, så de danner synaptisk forbindelse til α-neuronet - enten direkte eller indirekte via et interneuron. Grundet denne krydsning er majoriteten af kroppens muskler innerveret kontralateralt, dvs. venstre sides Motor Cortex er ansvarlig for muskelaktivitet i kroppens højre side og omvendt (Klausen & Schibye, 2011). Det indirekte aktiveringssystem er bestående af direkte og indirekte strenge fra Motor Cortex (foran pyramidebanerne), da storhjernen påvirker lillehjernen, som efterfølgende påvirker forskellige kerneområder. Af disse kerneområder er det især de Formatio Reticularis (FR), som har stor interesse ifm. apopleksi, da dette kerneområde er afgørende for muskeltonus. FR breder sig fra den nederste del af Medulla Oblongata til øvre del af Mesencephalon. Banerne løber i forstrengene, hovedsageligt ukrydset. De fremmende signaler kommer fra Mesencephalon og Pons, mens de hæmmende kommer fra Medulla Oblongata. Dermed sender FR både hæmmende- og fremmende impulser til både α-neuroner og γ-neuroner, hvorved muskeltonus kan mindskes og forøges. Muskeltonus er derfor afhængig af balancen mellem hæmmende- og fremmende signaler (Klausen & Schibye, 2011). Storhjernen påvirker den fremmende del ved at sende hæmmende impulser og vice versa på denne måde mindskes aktiviteten i γ-neuronerne, delvist også i α-neuronerne. Får en patient derfor en blodprop over dette niveau vil det medføre øget γ-aktivitet. Dermed vil endepartierne i muskeltenen forkortes, midterpartiet udspændes, hvilket vil resultere i øget følsomhed i muskeltenen og derfor også øget muskeltonus og stivhed (Klausen & Schibye, 2011). Ligeledes er de cerebellare baner af interesse, da Lillehjernen, bl.a. via signaler fra Storhjernen, kontrollerer stillinger, muskeltonus og koordinerede kendte bevægelser. Lillehjernen har både opadgående baner gennem Storhjernen og videre ud i pyramidebanerne, men også baner til det indirekte aktiveringssystem, herunder bl.a. FR. Der menes ikke at være direkte kontakt til α-neuroner, og derfor heller ikke aktivering af muskler, men impulser til de gældende områder kan påvirke muskeltonus, hvorfor Lillehjernen er med til at koordinere bevægelser (Klausen & Schibye, 2011). 12

13 Oftest sker en hjerneblødning eller blodprop i Capsula Lentis Interna, hvor der både findes pyramidebaner og indirekte baner. Derfor ses hyppigt en kombination af negative træk grundet nedsat innervation til muskel samt positive træk i form af øget tonus (Klausen & Schibye, 2011). 2.3 Træningsfysiologi Ved træning påvirkes hele det neuromuskulære system, som består af Centralnervesystemet (CNS), det perifere nervesystem (PNS) og selve muskulaturen. Bevægelsen starter fra CNS, som sender signaler gennem α-neuron i PNS, hvor musklen aktiveres(bojsen-møller et al., 2006; Klausen & Schibye, 2011). Ifølge Hakkinen & Komi og Thepaut-Methieu et al. (Carr & Shephers, 2003) kan der ved styrketræning forventes både neurale- og strukturelle effekter. Når styrketræning påbegyndes vil fremgangen primært være i form af nervesystemet, grundet øget rekruttering af motoriske enheder og bedre fyring til musklen, udtrykt som det neurale drive. Derudover forbedres regulering af kraft og hastighed, hvilket optimerer koordinering og bevægemønstre. Det vil hermed sige, at der ikke sker en decideret fysiologisk forandring i selve muskulaturen i form af hypertrofi, men derimod at aktiveringen af de nuværende muskelfibre bliver bedre. Derfor vil det også være muligt at opleve en lettere styrkefremgang grundet den neurale forbedring. Efter længere tids træning vil de neurale forudsætninger være optimeret og hypertrofi vil ske pga. den øgede mængde actinog myosinfilamenter. Dermed skabes en langt bedre grobund for tværbrodannelse og dermed også muskelkontraktion (Carr & Shepherd, 2003). Der er begrænset evidens for den fysiologiske effekt af styrketræning specifikt for apopleksipatienter, hvorimod der findes større mængder af evidens omkring effekten af træning relateret til styrke og funktion hos ældre patienter efter en apopleksi. Ifølge Sharp & Brouwer (Carr & Shepherd, 2003) kan der ved selv meget svækkede muskler efter en apopleksi forventes neurale- og strukturelle effekter af styrketræning også hos de gamle patienter i aldersgruppen år. Flere studier beretter om øget muskelstyrke, forbedret postural stabilitet og nedsat faldtendens, ligesom der findes lineær sammenhæng mellem øget muskelstyrke i UE og forbedret gang, trappegang og balance (Carr & Shepherd, 2003). Disse effekter af styrketræning tager udgangspunkt i en træningsintervention over en periode fra 6-12 uger, hvorimod dette bachelorprojekt adskiller sig med en kun 2-ugers interventionslængde. Ifølge Carr og Shepherd (2003) skal apopleksipatienter bestræbe sig på at træne 3 sæt á 10 repetitioner med 50% af 1 Repetition Max (RM) og gradvist arbejde 13

14 sig mod de 80% af 1 RM. Sammenholdt med Dansk Idræt Forbunds Styrketræningshæfte (2006) arbejdes der i fase 1 med en belastning på % af 1 RM, hvor de primære effekter kommer i form af udvikling af nervesystemet via koordination og øget neuralt drive. Den egentlige hypertrofi vil være forholdsvis begrænset, men grundet de neurale forbedringer vil let styrkefremgang forekomme dog oftest efter 6-8 ugers træning. Derfor er det i forbindelse med dette projekt urealistisk at forvente forbedrede resultater pga. øget styrke via hypertrofi. Dog kan der være forbedring hos patienterne grundet de neurale forhold, således musklerne aktiveres hurtige og bevægelserne koordineres bedre, hvilket vil kunne resultere i fremgang, når vi re-tester efter interventionens afslutning. Projektets træningsintervention er baseret på RSS-træning med en konstant spænding i Triceps Surae. Dermed trænes der koncentrisk i den opadgående fase, mens der arbejdes excentrisk i den nedadgående fase. Ifølge Tax et. al (Carr & Shepherd, 2003) vil koncentrisk arbejde i højere grad facilitere til neural udvikling, mens excentrisk arbejde hovedsageligt facilitere til muskelvækst. Så ved en kombination af disse to træningsformer, burde der, ifølge teorien, kunne måles en fremgang på begge parametre. 2.4 Hjernens plasticitet Den menneskelige hjerne består af ca. 125 milliarder neuroner, varierende fra individ til individ, som indbyrdes danner et komplekst netværk af synaptiske forbindelser mellem neuronerne. Hvert neuron modtager synapser fra neuroner, ligesom de selv danner synapser med neuroner. Via spredning gennem det neurale netværk, muliggøres hjernens evne til at løse specifikke opgaver omhandlende alt fra bevægelser til tanker og hukommelse (Mogensen, u.å.). Menneskets nerveceller dannes overvejende før selve fødslen, hvorefter den videre udvikling af nervesystemet sker via myelisering af de allerede dannede nerveceller. Dette sker helt frem til 25-års alderen, ligesom der både sker nye forbindelser mellem nerveceller, mens andre vil gå til grunde (Gyring et al., 2011). Tidligere opfattedes hjernen som et fast organ, som ved 25-års alderen stoppede udvikling, hvorefter vækst og regeneration af axoner og dendritter ikke var muligt i den voksne hjerne. Videre forskning har afkræftet denne hypotese, da studier dokumenterer forandringer i nervevævet bl.a. via styrkelse af allerede eksisterende forbindelser mellem neuroner, gendannelser af tabte forbindelser, men også at det voksne menneske er i stand til at danne helt nye synaptiske forbindelser (Mogensen, 2011). 14

15 Så når hjernens plasticitet omtales, henvises der til hjernens evne til omstilling via omstrukturering og dannelse af nye synaptiske forbindelser. Dermed skabes forudsætninger for ny læring, da dette skal foregå via en ændring i hjernen og de forbindelser, som findes mellem neuroner. Dette er mest udtalt i barndommen, men kan som sagt stadig forekomme hos den voksne hjerne. Plasticiteten vil typisk være af strukturel karakter, da der vil blive styrke eller svækket allerede eksisterende neuronforbindelser afhængig af stimuleringen af disse forbindelser. Gentagne aktiviteter er vejen frem for at styrke eksisterende neuronforbindelser, mens inaktivitet svækker forbindelser. Hjernens plasticitet er nemlig afhængig af aktivitet, så f.eks. i barnets første leveår vil mange forbindelser gå til grunde forårsaget af inaktivitet. (Gyring et al., 2011). Sættes hjernens neurale plasticitet i relation til motorisk læring, taler man om kortvarige plastiske ændringer (effekten ses i sekunder/minutter), kaldet short term potentation/depression. Dette er definitionen af hhv. kortvarig øget og nedsat synaptisk effekt og relateres med den kognitive fase, som er første skridt for motorisk læring, hvor visse ændringer vil blive lagret i hjernen, men uden reel ny indlæring. Længerevarende plastiske ændringer (effekt i alt fra uger til resten af livet) defineres som long term potentation/depression og henviser igen til hhv. øget eller nedsat synaptisk effekt. Dette kan relateres med den associative fase, og på sigt også automatiske fase af motorisk læring. Long term potentation ses i nervebanerne for det nyerhvervede bevægemønster, mens long term depression se i nervebanerne for det evt. uhensigtsmæssige bevægemønster (Brodal, 2013). Som noget helt nyt har studier ligeledes dokumenteret dannelsen af helt nye forbindelser, som ikke har eksisteret inden man påbegyndte nye indlæring (Mogensen, u.å.). I kombination med ovenstående er det essentielt, at hjernen har en form for mekanisme, idet den ved en skade vil reagere ved at aktivere signalmolekyler, som virker faciliterende for den plastiske egenskab. Dette vil optimere mulighederne for at genlære funktioner, som ellers er gået tabt ved skaden, f.eks. ved apopleksi (Mogensen, 2011). Eftersom det ikke er muligt at genetablere bevægemønstre fra beskadigede hjerneceller, vil hjernen i stedet skabe nye veje fra A til B, hvorved en bevægelse kan genindlæres. 15

16 2.5 Neuromuskulær Elektrisk Stimulering Neuromuskulær Elektrisk Stimulering defineres som brugen af elektrisk stimulering til aktivering af motorneuroner via perifer nerve (Baker & Wederich, 2000). Der er tale om e elektrisk stimuli i en sådan intensitet, at både sensoriske- og motoriske nerver stimuleres. Teorien bag elektrisk stimulering er, ud over styrketræning og træning af funktionelle bevægelser, at man er med til at øge hjernens plasticitet, blodcirkulationen i musklen samt opmærksomhed til musklen grundet det sensoriske feedback (Nybo, 2011). Plasticiteten er afhængig af gentagne bevægelser (Gyring, 2011), men grundlaget for bevægelse er udvikling af styrke, som igen er afhængig af de neurale komponenter. Ved NMES vil man øge det neurale drive og rekrutteringen af motoriske enheder, så man bedre er i stand til at aktivere musklen (Nybo, 2011). Når musklen er i stand til at blive aktiveret i højere grad kan man styrketræne med musklen, så der forekommer nedbrydning og efterfølgende superkompensation, resulterende i øget muskelstyrke (Klausen & Schibye, 2011). Dette vil i sidste ende gøre patienten i stand til at udføre gentagne funktionelle bevægelser, som er afgørende for udvikling af hjernens plasticitet. Rent behandlingsmæssigt opdeles NMES i to former for stimulering; henholdsvis Funktionel Elektrisk Stimulering (FES) og Terapeutisk Elektrisk Stimulering (TES) FES FES er rettet mod specifikke funktionelle bevægelser, hvor musklerne aktiveres i bestemte mønstre, for at facilitere til musklernes samarbejde i synergier under funktioner (Nybo, 2011) TES Ifølge Thomas Nybo (2011) defineres TES som en træningsmetode, hvor der udelukkende fokuseres på at styrke muskulaturen, øge bevægeligheden og/eller mindske tonus. Ved denne type træning kan patienten træne aktivt eller passivt, afhængig af den strukturelle- og neurale tilstand. Det er at foretrække, at træne aktivt, da det, først og fremmest nedsætter det ubehag som kan forekomme ifm. elektrisk stimulering. Dette giver også mulighed for at ramme muskulaturen mere specifikt og være en fasciliterende komponent i patientens neurale aktivering af musklen. Eftersom hovedmålet med TES er udvikling af selve muskulaturen, kan man med fordel bibeholde aktiveringen af musklen under hele bevægelsen. Dermed faciliteres der til kontraktion i den koncentriske fase, hvorefter der trænes mod modstand i 16

17 den excentriske fase. Dette kan være en fordel, da excentrisk træning af musklen er en metode til at opnå voluntær koncentrisk kontrol (Gyring, 2011). Ved dette bachelorprojekt, stimuleres patienterne med TES. Den elektriske stimulering vil hjælpe patienten i den koncentriske fase, idet der faciliteres til kontraktion, hvorved Tibia trækkes tilbage og knæet ekstenderes. Men i den excentriske fase vil den elektriske stimulering fastholde tonus i læggen, så patienten ikke længere faciliteres til bevægelsen, men skal tværtimod skal arbejde hårdere. 2.6 NMES på det raske individ Ifølge Thomas Nybo (2011) skal der trænes til maximal tolerance, for at opnå målbare resultater. Som terapeut kan det være svært at vurdere denne grænse, da patienternes smertetolerance er meget forskellig. Selv fremhæver han et RCT, hvor netop den høje intensitet adskiller sig fra andre studier, og derfor også opnår markant bedre resultater i form af øget styrke, øget koordination, nedsat spasticitet og forbedrede funktioner (Hui-Chan et al., 2005). Thomas Nybo angiver nemlig variationen i intensitet som en af hovedårsagerne til den mangelfulde evidens om NMES (Nybo, 2011). Dette underbygges af Curriers systematiske studier om NMES til udvikling af styrke hos raske patienter (Baker & Wederich, 2000). Patienter som tålte min. 60% af deres maximale voluntære isometriske kontraktion (MVIC) opnåede signifikant fremgang i voluntær styrke efter 6-10 behandlinger. Derimod så man hos patienter, som tolererede mindre end 60% af deres MVIC, at der stadig blev dokumenteret nogen voluntær styrkefremgang, men denne var markant mindre og ikke så gennemgående som modsatte gruppe. På raske individer har man undersøgt effekten af NMES relateret til maximal voluntær kontraktion, hvor det er konkluderet, at NMES kan, alene, styrke muskler målt ved øget maximal voluntær styrke.ligeledes er der i mindre grad dokumenteret hypertrofi grundet overload og superkompensation. Dog er der ikke studier som viser, at NMES kan skabe en fremgang i styrke, som ikke kunne være skabt ved almindelig fysisk aktivitet hos raske individer vel at mærke (Baker & Wederich, 2000). Og dette er netop rationalet bag NMES. Hos individer med kortikale komplikationer kan man skabe en fremgang i muskelstyrke, som ellers ikke var muligt grundet de omstændigheder, patienten er underlagt. Studier omhandlende træning med NMES på m. Soleus og m. Gatrocnemius hos raske individer viser ligeledes fremgang i styrke målt på maximal voluntær plantar fleksion, efter en 5 ugers træningsintervention (Duclay, Gondin & Martin, 2006). Et andet studie fra

18 omhandlende et 14 ugers tungt styrketræningsprogram, måler 55% fremgang i v-wave amplitude og 20% fremgang i H-refleks amplitude. Dette er kun målt under selve træningen, hvorimod der ingen fremgang er i hvile. Dermed indikeres en signifikant fremgang i de neurale forandringer i musklen, da disse to måleparametre er udtryk for, hvor meget signal motorneuroner sender til en muskel ved et givent synaptisk input. Derudover blev der målt 30% styrkefremgang, hvilket er en indikation på øget styrke som resultat af neurale forandringer i form af øget neuralt drive og øget rekrutering af motoriske enheder (Aagaard, Andersen, Dyhre-Poulsen, Magnusson & Simonsen, 2002). 2.7 Videnskabsteori Videnskabelig forskning udspringer af et ønske om at kende noget til den virkelighed, vi lever i (Thisted, 2009). Specifikt arbejder vi med det videnskabelige forskningsparadigme, som definerer de grundlæggende teoretiske forudsætninger vi benytter til at undersøge fænomener. Den naturvidenskabelige metode udsprang under den naturvidenskabelige revolution i 1600-tallet. Hvor den før var metafysisk og spekulativ, blev den nu empirisk og eksperimentel. Dermed ændrede videnskabsopfattelsen sig til det, der i dag kendes som den naturvidenskabelige model, som antager at der findes objektive fakta, som kan indsamles eksperimentelt. Dette er grundlaget for teorier og love, som afspejler virkeligheden. Dermed søges ved den naturvidenskabelige forskningsmetode at finde forklaringer (Thisted, 2009). 18

19 3 Metode og materiale 3.1 Litteratursøgning Til søgning af relevant litteratur har vi anvendt PubMed, Pedro og Cinahl. PubMed er en international søgedatabase fra National Library of Medicine med over 23 millioner artikler, som dækker medicin, sygepleje, odontologi & sundhedsvæsen. Cinahl indeholder referencer til over 5000 tidsskrifter og dækker sygepleje, ergoterapi, fysioterapi, radiografi og jordemoderfag, hvorimod Pedro er en ren fysioterapeutisk database (Phbibliotek, u.å.). I Pubmed har vi benyttet en matrixsøgning, hvor der er brugt MeSH til at finde synonymerne for målgruppen Stroke og intervention electricstimulation og electricstimulationtherapeutic. Outcome er manuelt defineret, da MeSH i dette tilfælde ikke var tilstrækkeligt (se bilag 1). Resultaterne for matrixsøgningen i PubMed gav 557 hits. Yderligere blev filtrene; reveiw, meta-analyse, RCT og systematisk review, full text, english samt humans tilføjet. Dette gav 173 hits i PubMed. I Cinahl har vi benyttet samme matrix, som ved søgning i PubMed. Ved kombination af målgruppe, intervention og outcome fikvi 251 hits. Ved at tilføje filtrene; Full text, English Language og Randomized Controlled Trials endte vi med 14 hits. I PEDro er søgningen meget låst, hvorfor vi valgte udelukkende at benytte Electric i titel- eller emnesøgningen samt Neurology i subdiscipline, for ikke at risikere at udelukke relevante studier. Denne søgning resulterede i 57 hits. Ud fra gennemgang af headlines i alle 3 databaser blev artikler med fokus på TENS og nåleelektroder ekskluderet, samt artikler uden gang eller RSS som målemetode. 24 artikler blev udvalgt til gennemlæsning af abstract. Herefter blev 9 artikler udvalgt til artikellæsning. Derudover er der lavet kaskadesøgning primært i forbindelse med meta-analyser samt ved videnskabelige artikler, som i teori-afsnittet refererer til andre forskningsstudier. Ligeledes har vi anvendt håndsøgning i Fysio s elektroniske artikelsamling for at finde artikler vedrørende rehabilitering af apopleksipatienter samt artikler omhandlende elektrisk stimulering. For at sikre bedst mulig kvalitet, er artiklerne blevet vurderet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens tjeklister for vurdering af videnskabelige artikler (se bilag 2). 19

20 3.2 Naturvidenskabelig metode Overordnet set arbejdes der indenfor den naturvidenskabelige metode med 4 elementer: Målbarhed Analyse og syntese Årsag og virkning Verificerbarhed (Birkler, 2005) Kvantitativ metode Ved at benytte den kvantitative metode, frem for den kvalitative, skabes muligheden for at belyse de kvantitative sider af virkeligheden, dvs. de ting og fænomener som er målelige. Dermed bliver vores resultat af studiet en årsagsforklaring, som skal afdække sammenhængen mellem et fænomen og en given omstændighed/forudgående hændelse, som har forårsaget det (Thisted, 2009). I vores tilfælde er fænomenet en eventuel fremgang i RSS- og gangfunktionen hos subakutte apopleksipatienter, mens den givne omstændighed er elektrisk stimuli. Vi vil i dette studie aktivt manipulere eksponeringen for interventionsgruppen, hvorfor vores studie vil være en underkategori til kvantitativt studiedesign, kaldet et eksperimentelt studie. Med denne metode kan man forsøge at finde relation mellem vores målgruppe og intervention rent objektivt, hvorved der opnås en neutral beskrivelse af interventionseffekten på målgruppen subakutte apopleksipatienter (Thisted, 2009). Vores projekt er målbart i form af, vi søger et effektmål for interventionen via test og re-test før- og efter interventionen ved brug af to standardiserede tests; RSS og 10-meter gangtest. Analytisk og syntetisk benytter vi os af statiske beregninger for at kunne undersøge en sammenhæng mellem interventionen og den efterfølgende effekt. Dette danner baggrund for at kunne vurdere årsagssammenhæng mellem en RSS-intervention med brug af NMES og en eventuel fremgang i en eller begge af vores standardiserede tests. (Birkler, 2005). Såfremt en positiv fremgang måles via de standardiserede tests, kan der efterfølgende arbejdes videre med verificering af hypotesen, eller rettere sagt falsificering. Når man opstiller et klinisk forsøg, skal man via studiedesignets in- og eksklusionskriterier forsøge at udelukke så mange confounders som muligt, således at resultaterne er forårsaget af interventionen, og ikke af faktorer, som kan påvirke de afhængige variable (Lund & Røgind, 2004). Men confounders og bias, i form af selektion- og informationsbias, kan aldrig udelukkes 100 %. Derfor vil det aldrig være muligt endegyldigt at verificere en hypotese. I 20

21 stedet kan man med 100% sikkerhed falsificere en hypotese, hvorfor vi i stedet fremstiller en nulhypotesen, som er modsat den reelle hypotese(thisted, 2009). Vi har en hypotese om, at 2 ugers RSS intervention med brug af NMES har en effekt, i forhold til en 2 uger RSS intervention uden NMES, målt via RSS og 10-meter gangtest. Nulhypotesen vil derfor være, at det ingen effekt har om man udfører RSS træning med- eller uden NMES i 2 uger Argumentation Vores kontaktfysioterapeuter fra NRK er interesseret i effekten af NMES for rehabiliteringen i den subakutte fase hos apopleksipatienter. Derfor har de lavet en forespørgsel på et pilotstudie, som skal kunne afsløre en mulig tendens. Herefter kan de selv, eller andre, vurdere om man bør undersøge emnet nærmere via et større studie af bedre kvalitet med en markant større stikprøve. Når det omhandler effekten af en behandlingsmetode, vil RCT oftest give de mest valide resultater grundet randomiseringen. Dette sikrer at bl.a. confounders har samme indflydelse på både kontrol- og interventionsgruppe (Henricson, 2014). Hvis mængden af deltagere er tilpas stor, vil man med randomiseringen med stor sandsynlighed kunne antage, at andre baggrundsforhold, som kan have indflydelse på interventionen, vil blive ligeligt fordelt mellem kontrol- og interventionsgruppe (Thisted, 2009). Med denne form for opdeling opnås derfor den sikreste metode til at afgøre, hvorvidt effekterne er forårsaget af den aktuelle intervention og ikke af forskelle i baseline hos grupperne (Henricson, 2014). 3.3 Etik Ved udarbejdes af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor der indgår forsøgsdeltagere, vil der forekomme etiske overvejelser både før-, under- og efter projekt. De etiske overvejelser er essentielle for at opretholde- og beskytte forsøgsdeltagernes værdierog rettigheder (Henricson, 2014). Da bachelorprojekt er et eksperimentelt forsøg med mennesker, skal det tjekkes af den etiske komite for at vurdere, hvorvidt det er anmeldelsespligtigt. Vurderingen bliver bestemt ud fra lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter fra 2011 (Henricson, 1014). Den etiske komite har givet følgende vurdering af projektet: Komiteen har vurderet, at der ikke er tale om et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt som dette er defineret i komite lovens 2,1, men at der er tale om kvalitetssikring, idet to genoptræningsmetoder, der allerede anvendes på Neurologisk Rehabiliteringscenter København, holdes op imod hinanden. 21

22 Projektet er derfor ikke anmeldelsespligtigt, jf. komite lovens 1, stk. 4 og kan iværksættes uden tilladelse fra De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden. (se bilag 3). Som udgangspunkt er RCT indberetningspligtende, men da brugen af NMES er ikke et nyt behandlingstiltag hos NRK, er formålet at kvalitetssikre behandlingsformerne - hhv. almindelig rehabilitering og rehabilitering med NMES Etiske retningslinjer for danske fysioterapeuter I udarbejdelsen af projektet handles der som fysioterapeuter, og skal derfor også arbejde ud fra Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjers grundværdier: Respekt og integritet Menneskeligt ligeværd og værdighed Professionel troværdighed (Langvad, 2012) Tavspligten er et nøgleelement for at opretholde de etiske værdier. Yderligere bliver forsøgspersonerne informeret om, at de altid kan trække sig fra projektet, når som helst og med fuld respekt Etik i forhold til interventionen I projektets intervention har vi ikke ændret på den almene rehabilitering, men derimod foretaget en tilføjelse af mere træning. Etiske overvejelser er her, om forsøgspersonerne kan blive udsat for skader eller anden form for ubehag grundet overtræning og dermed påvirke deltagernes almindelige rehabiliteringsforløb. Der er forbundet visse risici for ved brugen af NMES, såsom unødvendigt smerte, da strøm ved tilstrækkelig høj intensitet ved lang impulslængde, kan ramme de smertegivende receptorer. Hvorfor der kan føles generelt ubehag ved tilførsel af strøm til musklerne (Harboe & lisby, 2008). Derfor er det vigtigt at patienterne på forhånd er bekendt med dette, samt at vi som terapeuter er opmærksom på patienternes reaktioner under træningen Fortrolighed For at sikre forsøgspersonernes integritet under projektet, skal der arrangeres henhold til lov om behandling af personlige oplysninger (Henricson, 2014). Ingen personfølsomme data er blevet fjernet fra NRK, og ingen oplysninger som vil kunne gøre deltagerne genkendelige, er brugt i det skriftlige produkt. Forsøgspersonerne er informeret både mundtlig og skriftlig om forsøget, og har alle underskrevet samtykkeerklæring udarbejdet efter sundhedsstyrelsens retningslinjer (Sundhedsstyrelsen, 1998) (se bilag 4). 22

23 3.4 Studiedesign Randomisering Som beskrevet i afsnit 3.2.3, benyttes randomiseringen for at sikre, at eventuelle confounders vil blive ligeligt fordelt i de to grupper, så resultaterne vil være forårsaget af interventionen. Randomiseringen foregik via kuvertrandomiseringsmetoden (Beedholm & Glasdam, 2011). Patienterne blev nummereret, hvorefter en udefrakommende person trak en kuvert til patient nr. 1, 2, 3 osv. Kuverterne indeholdte enten et X eller Y, hvor X = intervention og Y = kontrol. Da alle kuverter var blevet fordelt ud på alle patientnumre fra 1-10, blev kuverterne åbnet og patienterne placeret i hhv. kontrol- eller interventionsgruppe Deltagere Ugen før opstart af projektet, har NRK opsøgt mulige deltagere, der opfyldte de inklusion- og eksklusionkriterier, som var blevet opstillet. Den skriftlige information og den endelig godkendelse for deltagelse i projektet samt samtykkeerklæring blev færdiggjort inden projektets opstart. Målet var at rekruttere i alt 20 deltagere, således 10 deltagere kunne randomiseres i hhv. kontrol- og interventionsgruppe. Det målsatte antal deltagere blev fastsat ud fra de statiske modeller, som angiver, at der skal være minimum 7 deltagere i en gruppe, for at der kan forventes en statistisk signifikans på resultatet (University of Sussex, u.å.). Desværre viste det sig ikke muligt at rekruttere det nødvendige antal deltagere, da NRK s patienter kan være af meget svingende karakter. På det aktuelle tidspunkt var patientgruppen på NRK meget præget af kognitive dificits frem for funktionelle problematikker. Der kunne derfor kun rekruteres i alt 10 deltagere. På trods af det manglende antal deltagere ift. målsætningen, blev det besluttet at gennemføre projektet, med en forhåbning om, at der som minimum kunne iagtages en klar tendens som resultat af interventionen. Dette for at vurdere grundlaget for iværksættelse af et større og længerevarende klinisk studie til undersøgelsen af NMES s effekt på subakutte apopleksipatienter Kriterier Inklusionskriterier Alder: år Diagnose: Akut- og subakut apopleksi (< 6 måneder) Være i stand til, verbalt eller nonverbalt, at kommunikere Eksklusionskriterier: 23

24 Anden neurologisk lidelse Anden patologi, som påvirker patienten i forhold til træning Pacemaker Graviditet Allergiske reaktioner eller forbrændinger under- eller efter NMES Cancer Noncompliance for træning med NMES Inklusionskriterier Inklusionskriterierne til projektet blev opstillet, for at sikre, at patienternes var i stand til at opfylde kriterierne for at kunne give samtykke. Det var desuden væsentligt at deltageren kunne forstå en opgave, så de kunne udføre en given funktion, samt kunne kommunikere og angive deres maximale tolerance for NMES. Aldersgruppen blev sat til år, så patienterne var myndige og selv kunne give samtykke. Apopleksipatienterne skulle være inden for den akutte- eller subakutte fase, da studier indikerer, at jo hurtigere en apopleksipatient kommer i gang med rehabilitering, desto bedre er mulighederne for øge hjernens plasticitet. Derfor vil man ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kunne intensivere- og forkorte indlæggelsesperioden på rehabiliteringscentret, men også resultere i mere funktionelle og selvstændige patienter Eksklusionskriterier Eksklusionskriterierne er opstillet, for udelukkelse af patienter med egenskaber, som vil vanskeliggøre projektet (Lund & Røgind, 2004). Ved at ekskludere andre neurologiske og patologiske lidelser, kan man bedre undgå faktorer, som kan påvirke både selve interventionen. Vi forsøger at sikre, at de problematikker patienterne har, er forårsaget af apopleksien, således at de testresultater vi får, vil være møntet på apopleksipatienten. For at undgå nogle livstruende situationer er pacemaker eksklusionskriterie, da der er risiko for påvirkning af hjerterytme. Ligeledes ekskluderes Cancer, da øget blodcirkulation vil kunne resultere i spredning. Yderliger ekskluderes gravide, da man af sikkerhedsmæssige årsager ikke vil risikere en eventuel påvirkning af fostret (CefarCompex, u.å.). Deltagerne vil blive ekskluderet, hvis der skulle opstå allergiske reaktioner fra elektrodepads ene eller forbrændinger. Dog er det ikke forventeligt at der skulle opstå forbrændinger i huden, da typen af NMES maskine, som er blevet brugt under projektet, er bifasisk. Derfor er nedsat sensibilitet heller ikke et eksklusionskriterie(harboe & lisby, 2008). 24

25 Noncompliance over for denne terapiform vil slutligt også være et eksklusionskriterie, da det er nødvendig at kunne skrue op til en vis intensitet for at kunne opnå resultater, ligesom patienten er nødt til at møde op dagligt under interventionsperioden (Nybo, 2011) Flowchart Som det kan ses på figur 1, er der ikke blevet ekskluderet nogle deltager, hvilke kan være en tilfældighed. Yderligere er der ingen frafald, hvilket kan skyldes den forholdsvise overskuelige træningsmængde. Figur 1: Flowchart Redskaber Redskaber og udstyr blev stillet til rådighed for projektet af NRK. Til test er der blevet brugt, en elektrisk justerbar briks, målebånd, kegler, 43 cm høj stol, behandlerstol og et justerbart bord. Yderligere til RSS træningen er der brugt CefarCompex Thera 500 (Billede 1) og 3 stk quick snap pads (2 stk. 2 x stk. 2 x 4 ) pr. deltager i interventionsgruppen, samt håndsprit og papir til aftørring af lægmuskulatur for snavs og døde hudceller. Til at optegne elektrodernes placering blev der brugt en sprittus. Der blev efter træning stillet engangskopper og vand til rådighed for patienten. 25

26 Billede 1: CefarCompex Theta Omgivelser Til udarbejdelse af projektet, havde NRK tildelt et fast behandlingslokale, så det var muligt at træne og udfører RSS test, i faste- og uforstyrrede omgivelser. 10-meter gangtest udføres på en gang, denne dog uden forstyrrelser i form af støj eller forbipasserende mennesker. Til stede under test og retest var det kun de 2 terapueter for bacehlor projektet. Under selve træningen var hovedsageligt de to terapeuter. I nogle tilfælde overværede andre sundhedsfaglige personer eller familiemedlemmer træningen, dog uden at være et forstyrrende element Dataindsamling Pilottest Inden opstart af interventionen blev der udført en pilottest. Tilstede var udover os selv, de to kontakt fysioterapueter, en patient indlagt på NRK samt en fysioterapeut fra NRK med det største kendskab til NMES. Formålet med pilottesten var at afprøve den planlagte intervention samt at få kendskab til træning med CefarCompex Theta 500. Der blev efter pilottesten foretaget ændringer i forhold til den planlagte elektrodeplacering. Den oprindelige elektrodeplacering var med 4 elektroder placeret over m. Gastrocnemius to hoveder. Elektroderne skulle placeres hhv. distalt og proximalt på hver gastrocnemiushoved. NRK s metode er at placere en tværgående elektrode proximalt på m. Gastrocnemius, en elektrode på m. Soleus samt en elektrode på mm. Peroneii. Med pilottest fik vi kendskab til indstillinger og brug af CefarCompex under træning. Bl.a. lærte vi, at for patienterne kunne nå at rejse og sætte sig 10 gange, skulle terapeuten under 26

27 øvelsen konstant skue op og ned på CefarCompex, for at fastholde spændingen i muskulaturen Validitet og reliabilitet I forhold til udformning af et videnskabeligt studie er det vigtigt at have fokus på målemetodernes validitet og reliabilitet. Dette for efterfølgende at kunne sikre, at de indsamlede data er brugbare til analyse med henblik på besvarelse af problemformuleringen (Juhl & Lindahl, 2010). Validitet er et udtryk for målemetodens gyldighed, dvs. med hvor stor sikkerhed måler man det, som man rent faktisk ønsker at måle. F.eks. RSS-testen, som har til hensigt at give et udtryk for styrken i UE. Validiteten er her et udtryk for, men hvor stor sikkerhed RSS-test kan benyttes til vurdering af styrke i UE (Thisted, 2009). Reliabiliteten defineres som målemetodens reproducerbarhed. Her er det især måleredskaber- og metoder som er en bestemmende faktor, da disses målenøjagtighed er afgørende for, hvor god reproducerbarheden er. Er måleredskabet- eller metoden meget upræcis, vil reproducerbarheden forringes og vice versa (Juhl & Lindahl, 2010) RSS test RSS er en test udviklet med det formål, at vurdere styrken i UE. Den er en del af Senior- Fitness Test, da testen er dokumenteret valid til brug af ældre (60+ år) hjemmeboende borgere med en vis grad af funktionsnedsættelse (Hansen, 2014). Der er i RSS-testen fundet sammenhæng mellem antallet af oprejsninger på 30 sekunder og tab af mobilitet, hvorfor mindre end 8 oprejsninger indikerer øget risiko for tab af mobiliteten(hansen, 2014). Hos funktionelt uafhængige ældre, som alle har gangfunktion, har testen dokumenteret høj reliabilitet til vurdering af fremgang i styrke, r=0,89 (Beam, Jones & Rikli, 1999).Ingen studier dokumenterer reliabilitet af 30 sekunders RSS-test hos apopleksipatienter (Gregersen, Johansen & Vinter, 2010) meter gangtest 10-meter gangtest er et redskab til vurdering af ganghastighed. Der findes flere forskellige udgaver af testen, men anbefalingen er, at man anvender en 12-meters bane med en stående start, så decellerationen ikke påvirker målingen af ganghastigheden (Wesselhoff, 2010). Benytter patienten sig af sit sædvanlige gangredskab, skal dette noteres i testmanualen. Derudover noteres antallet af sekunder for udførelse af testen samt antallet af skridt på 10-meters distancen. 27

28 Testmanualen er oversat til dansk efter anerkendt oversættelsesstandard, og er godkendt til brug (Wesselhoff, 2010). Der er vist god validitet (0,78) samt god reliabilitet (0,97) hos kroniske apopleksipatienter med en gennemsnitsalder på 72 år, for vurdering af ganghastighed (Raad, 2014). Ligeledes er fundet god validitet (0,92) og reliabilitet (0,83) for akutte apopleksipatienter, hvor gennemsnitsalderen er 69 år og 84% af deltagerne har moderat til svær apopleksi (Ahmed et al., 2001). 3.6 Intervention Vi ønsker så vidt det er muligt, at tage udgangspunkt i den træningsmetode, som allerede benyttes på NRK, hvor vi som terapeuter supplerer med NMES under udførelse af RSS. Dette, for at projektet bliver så overførbart som muligt for NRK. Der ønskes at stimulere aktivt, hvor patienten selv udfører bevægelsen, således at vi i højere grad faciliteter til neural udvikling ud over de strukturelle forandringer (Gyring et al., 2011). Interventionen består af RSS-træning á 3x10 gentagelser, alle hverdage i 2 uger. Studier viser, at nedsat styrke og atrofi som følge af inaktivitet kan forebygges ved træning, som aktiverer mange motoriske enheder, f.eks. RSS, trappetræning og excentrisk knæekstensionstræning (Carr & Shepherd, 2003). Ligeledes er synaptiske forbindelser i hjernen afhængig af aktivitet, ligesom de stimuleres af gentagne bevægelser (Gyring et al., 2011). Derfor er formålet med gentagne RSS at stimulere til både strukturel- og neural udvikling Interventionsperiode Interventionsperioden forløb fra 3. november til 28. november Samlet set 3 uger med dataindsamling, hvor deltagerne gennemgik 2 ugers træning. Deltagerne havde ikke alle mulighed for opstart i uge 1, derfor blev de delt i 2 hold med deltagere fra både kontrol- og interventionsgruppe. Alt efter tilgængelighed med opstart i hhv. uge 1 og uge 2 (se tabel 1). uge 1 uge 2 uge 3 Hold 1 (n = 4) Baseline + træning Træning + retest - Hold 2 (n =6) - Baseline + træning Træning + retest Tabel 1: Interventionsforløb. 28

29 RSS-test og 10-meters-gangtest blev udført på første dag af interventionen. Sidste dag for interventionen trænede deltagerne ikke, men gennemgik udelukkende re-test. Dette for at undgå fejlkilder i form af udtrætning, men også den umiddelbare forbedrede koordination, som kan forekomme efter elektrisk stimulering. Ved nedsat sensibilitet og perception, har patienten nemlig problemer med den interne feed-back. Her kan NMES fungere som en form for excentric feed-back, som øger perception og opmærksomhed til det afficerede ben. Dette kan forbedre den motoriske bevægelse (Møller & Petersen, 2012) Fravær under intervention Deltager Fraværsdage/dage i alt 1. deltager, Interventionsgruppen 0/10 2. deltager, Kontrolgruppen 1/10 3. deltager, Kontrolgruppen 1/10 4. deltager, Interventionsgruppen 0/10 5. deltager, Interventionsgruppen 0/10 6. deltager, Kontrolgruppen 1/10 7. deltager, Interventionsgruppen 0/10 8. deltager, Kontrolgruppen 3/10 9. deltager, Kontrolgruppen 1/ deltager, Interventionsgruppen 2/10 Tabel 2: Fraværsdage under interventionsforløbet Beregnet ud fra tabel 2 var fremmøde for interventionsgruppen 96 %, mens den for kontrolgruppen var 86 % Interventionsgruppe Deltagerne i interventionsgruppe har fået 3x10 RSSmed NMES på Triceps Surae, 5 gange den første uge og 4 gange ugen efter. Programmet, som blev brugt under RSS, var Modstandskraft niveau 1 uden opvarmning. Dette er den fremgangsmåde, der benyttes hos NRK. Som det kan se i Tabel 3, er kontraktionsfase kun 7 sekunder, hvilke gør det umuligt at kunne nå 10 oprejsninger under RSS. Derfor var det ene terapeuts opgave at skrue op- og 29

30 ned på intensiteten under de 10 RSS. Dermed kunne man fastholde kontraktionsfasen så længe det tog deltagerne at udføre træningen. Den aktive hvile blev ikke brugt mellem sættet, da de 7 sekunder ikke var nok pause for deltagerne. Derfor blev programmet stoppet efter hvert sæt. Tabel 3:Modstandskraft, niveau 1 Intensitet er ikke muligt at generalisere, da dette afhænger af det enkelte individ. Derfor arbejdes der ud fra Thomas Nybos anbefalinger om, at den enkeltes deltagers maximale tolerance er indikator for intensiteten (Nybo, 2011). Placering af elektroder blev standardiseret ved optegning med sprittus. På denne måde kan man udelukke bias i form af variation i placering af elektroderne. Den første dag for interventionen blev elektroderne sat som vist på billede 2. 30

31 Billede 2: Elektrodeplacering Udgangspunkt for RSS træning var at biksens ende blev placeret helt ind til væggen. Deltagerne sad med ikke-afficerede side ind mod væggen. Dette gjorde, at deltagerne ikke kunne flytte sit tyngdepunkt ind over det ikke-afficeret ben, og kunne derfor ikke lette træningen af afficerede side. For at progrediere øvelsen, blev briksen sænket. Var øvelsen derimod for svær, blev den regredieret ved at hæve briksen. Yderligere kunne deltagerne få et justerbart bord foran sig, som kunne hjælpe med at holde balancen Kontrolgruppe Deltagerne i kontrolgruppen har fået 3x10 rejse-sætte-sig, 5 gange den første uge og 4 gange ugen efter. Progression og regression for kontrolgruppen foregik efter samme princip som for interventionsgruppen Deltagernes demografiske data: Som det ses i tabel 4, er der ikke signifikant forskel (P < 0,05) mellem interventionsgruppen- og kontrolgruppens demografiske data. Dette giver et godt grundlage for sammenligning af de to gruppers test resultater. 31

32 Interventionsgruppe mean (Min - max) Kontrolgruppe mean (Min - max) P-værdi Køn (M=0, K=1) 0,6 (0-1) 0,6 (0-1) 1,000 Alder 72,8 (67-88) 67,8 (50-90) 0,556 Afficeret side (H=0, V=1) 0,8 (0-1) 0,4 (0-1) 0,361 Dage efter skaden 97,2 (14-185) 85,4 (26-162) 0,852 Tabel 4: Deltagernes demografiske data. 3.7 Databehandling Databehandlingen er beregnet med SAS_JMP Pro 10. Data for deltagerne er opgivet i median, da mængden af stik prøven er relativ lille. Er der stor spredning i enten test eller retest, vil en middelværdi give et forkert billede af en eventuel effekt. Eftersom det ikke vides om interventionen vil resultere i positiv- eller negativ effekt, skal der tages hensyn til begge scenarier, dette via en tosidet signifikanstest. Dermed bliver sandsynligheden for at finde et signifikant resultat halveret, da der skal tages højde for ændringer i både positiv- og negativ retning (Lund & Røgind, 2004). Til sammenligning af baseline og re-test benyttes en statiske test for et parret design (within group). Da projektet data er i ratio/interval skala, vil det normale være en parret t-test (Lund & Røgind, 2004). Men da projektets stikprøve er relativ lille (n=5) er det ikke muligt at finde en normalfordeling. Derfor er der i stedet gjort brug af den nonparametriske test, Wilcoxons Rangsumstest. Det samme er gældende for sammenligning af baseline og retest mellem de to grupper (between group). For disse data ville man normalt anvende uparret t-test, men igen grundet stikprøves størrelse, er der anvend en nonparametrisk test, Mann-Whitneys Test. 32

33 4 Resultater I det følgende afsnit vil projektets resultater blive præsenteret, og der vil blive tilknyttet en kort forklaring til de viste grafer. Til bearbejdning af projektets data benyttes SAS_JMP Pro 10, men grundet begrænsninger i programmeringen ift. Mann-Whitney Test og stikprøvens størrelse, er between group p-værdierne for skridt og tid under 10-meter gangtest udregnet manuelt. 4.1 Data Baseline Retest P- Baseline Retest P- P-værdi P-værdi kontrol kontrol værdi intervention intervention værdi mellem mellem median median (WRS) median median (WRS) baseline retest (SD) (SD) (SD) (SD) (MWT) (MWT) RSS 4 6 0, ,125 0,317 0,284 (2,95) (2,95) (4,60) (5,54) 10 29,62 27,03 0, ,1 0,063 0,35 0,40 MGT* (33,39) (37,93) (55,5) (27,91) tid 10 26,53 31,5 0, ,125 0,40 0,30 MGT* (13,5) (10,46) (21,84) (20,49) skridt Tabel 5: Testresultater *Signifikant forskel (p 0,05) SD = Stardarddeviation **10 meter gangtest WRS = Wilcoxons Rangsumtest MWT=Mann-Whitney Test Tabel 5 illustrerer målingerne for hhv. kontrolgruppen- og interventiongruppens baseline, retest og den udregnede p-værdi udtrykt i median. Ligeledes illustreres effektresultatet via en sammenligning af hhv. baseline og retest mellem kontrol- og interventionsgruppe. For baseline og retest er medianen og standarddeviationen (SD) udregnet, mens p-værdier within group er beregnet via Wilcoxon Rangsumtest (WRS). Slutligt er selve resultaterne for interventionen, nemlig sammenligningen af baseline- og retest between group, beregnet vha. Mann-Whitney Test (MWT). Som det beskrives i metodeafsnittet er der ingen signifikant forskel i de demografiske oplysninger mellem kontrol- og interventionsgruppe. Ligeledes er der ikke fundet signifikant 33

34 effekt ved baselinemålingerne for RSS og 10-meter gangtest, hvorfor grupperne som udgangspunkt bør være sammenlignelige. Fremgangen af træningsinterventionen, fra baseline til retest, viser ingen signifikant effekt hos hverken kontrol- eller interventionsgruppen, som det illustreres i tabel 5. Resultatet af selve studiet, nemlig effekten af RSS med NMES målt i forhold RSS uden NMES, målt på RSS-test og 10-meter gangtest, viser heller ingen signifikant effekt. Selvom der ikke er fundet en signifikant effekt, illustreret i tabel 5, viser tabel 6 en gennemsnitlig fremgang. Dette beregnet ud fra fremgang i antal gentagelser i RSS-test, reducering i antal sekunder for 10-meterssamt reducering i antal skridt for 10-meters gangtest. Interventionsgruppen har under RSS-test en gennemsnitlig fremgang på 29,41 %, hvilket er mere end 10 % større fremgang end kontrolgruppe. For 10-meter gangtest har interventionen 40,97% fremgang, hvilket er 40,27 % mere end kontrolgruppen, når det kommer til antallet af sekunder testen udføres hurtige. Ved antallet af skridt som 10-meter gangtesten forkortes med se hos begge grupper også en fremgang, denne gang er den dog størst hos kontrolgruppen, nemlig 1,59 % større end interventionsgruppen. Så ud fra tabel 6 kan det ses, at der er målt en fremgang hos begge grupper, men at fremgangen hovedsagligt er størst hos interventionsgruppen. Interventionsgruppen Kontrolgruppen Differencen RSS 29,41 % 19,23 % 10,18 % 10 MGT** tid 42,97 % 2,7 % 40,27 % 10 MGT**skridt 7,63 % 9,22% - 1,59 % Tabel 6: Gennemsnitlig fremgang beregnet i % samt procentmæssig difference for interventionsgruppe ift. kontrolgruppe. 34

35 4.1.1 RSS Data Figur 1: Gennemsnitlige resultater for RSS-test Figur 1 illustrerer den gennemsnitlige fremgang i antal oprejsninger under RSS. Som det ses, er der sket fremgang i både intervention- og kontrolgruppen meter gangtest Figur 2: Gennemsnit i antal sekunder for udførelse af 10-meter gangtest 35

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Effekten af behandling med funktionel elektrisk stimulation til apopleksipatienter. Et pilot RCT-studie

Effekten af behandling med funktionel elektrisk stimulation til apopleksipatienter. Et pilot RCT-studie Effekten af behandling med funktionel elektrisk stimulation til apopleksipatienter Et pilot RCT-studie The Effects of Treatment with Functional Electrical Stimulation in Stroke Patients A Pilot RCT-study

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21 Studieplan Fysioterapiteori og metode Neurologisk Fysioterapi FYS712 Forår 2014 Obs! fremmøde er obligatorisk til timerne hos Neurorehabiliteringen, Ringe 12/2-2014 Apopleksi II Fysioterapiteori og metode

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital

Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Regions- og højtspecialiserede funktioner Østdanmark Neurorehabilitering

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Projekt resume Helle Mätzke Rasmussen, Anders Holsgaard-Larsen, Niels Wisbech Pedersen, Søren Overgaard Engelsk titel Individually defined multidisciplinary interventions for children with cerebral palsy

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der.

Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der. Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der. Uddrag fra MTV-rapporten, 2011 Forskellige armtrænings modaliteter De forskellige skoler Robot assisteret terapi CIMT Selvtræningsprogram

Læs mere

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86

Kvalitetsstandard 86. Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 Kvalitetsstandard 86 Genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til Servicelovens 86 1. Hvad er ydelsens Servicelovens 86, stk. 1 og stk. 2 Borgeren udfylder og underskriver et ansøgningsskema.

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Max løft Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Hvad vil det sige, at øge styrken? Det er ikke altid helt klart, men det drejer sig grundlæggende om at kunne løfte

Læs mere

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Har du erfaringer med intensiv indsats? Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du:

Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning (LM 1)Kan du: Hvor tilfreds er du samlet set med modul 8? Dårligt (0%) Mindre godt (23%) Særdeles godt (23%) Godt (54%) Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese

Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese 31-10-2013 Notat Høringssvar fra Fagforum for Børnefysioterapi: Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn: Formålsbeskrivelse Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med knæpatienter

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

DEAP- koncepter d. 10.4.2013

DEAP- koncepter d. 10.4.2013 DEAP- koncepter d. 10.4.2013 Gruppe 9 Andreas Snitkjær, s112956 Carina Lindahl, s1129?? Frederik Christiansen, s112967 Jacob Wulff, s112985 Christian Breinholt, s1129?? Karl Villemoes, s1129?? Koncepterne

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Derfor virker styrketræning

Derfor virker styrketræning Derfor virker styrketræning Styrketræning & Muskelmasse Af: Lene Gilkrog Derfor virker styrketræning - af Lene Gilkrog Side 2 I de fleste fitnesscentre findes der et utal af muligheder for at træne kroppen.

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere