KU-LIFE S NYE FØDEVAREBYGNING
|
|
- Per Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KU-LIFE S NYE FØDEVAREBYGNING KU-Life - Det Biovidenskabelige Fakultet er et universitetsmiljø med forskning og undervisning indenfor fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer. Fakultet har 3500 studerende og 1800 fuldtidsansatte. Byggeprojektets omfang Den nye Fødevarebygning skal huse tre forskningsenheder, Institut for Human Ernæring (IHE), Institut for Fødevarevidenskab (IFV) og Levnedsmiddelcentret (LMC) ved KU-Life, der alle skal samles i én ny bygning på Københavns Universitets Frederiksberg Campus. Samlet skal der bygges på ca m² for en anlægssum på knap 81 mio. kr. I 2007 førte behovet for mere plads til en henvendelse om et nybyggeri fra det Biovidenskabelige fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer (KU-LIFE) til Københavns Universitets centrale bygningsenhed, Campus Plan & Byg (BYG). I 2008 blev der indgået en procesaftale mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) og KU om et nybyggeri. Medio 2009 blev Rådgiverkonsortiet WITRAZ arkitekter og Damgaard Ingeniører valgt til opgaven. Primo 2010 blev byggeprogram vedtaget og rådgiverkonsortiet gik i gang med projekteringen. Bygningen skal stå færdig i Byggeprojektet KU-Life's nye fødevarebygning skitseret gennem Den Gode Proces' faseopdeling KU-Lifes nye fødevarebygnings byggeproces analyseres gennem Den Gode Proces' fase- og temaopdelinger. Da casen bygger på en empirisk variant, følger den ikke nødvendigvis Den Gode Proces' skematiske opdeling, sådan som det interaktive matrix er bygget op omkring. KU-Life's nye fødevareafdeling skitseret gennem Den Gode Proces' 3 faser Med reference til Den Gode Proces og dens tredelte faseopdelinger: Forudsætninger, Idé og Program analyseres KU-Life s nye fødevarebygning som case for herigennem at give et indblik i et procesforløb samt at videndele og inspirere til andres byggeproces. 1. Fase Forudsætninger Byggeprojektet KU-Life s nye fødevarebygnings første fase Forudsætninger behandlede procestemaerne: organisation, projektorganisation, økonomi, brugerinvolvering og behovsanalyse. Organisation (bygherresystemet) UBST er bygherre for projektet. KU er lejer og brugerrepræsenteret af Københavns Universitets byggeadministrationsafdeling og Campus Service LIFE (CSL). Institutterne IHE og IFV samt centeret LMC ved KU-Life er slutbrugere af den kommende bygning. UBST og BYG valgte i samråd med Arkitektrådgiveren at gennemføre programfasen som en skitserende programanalyse. I dette projekt gennemførtes programanalysen ved at arkitekten i tre faser med forskelligt fokus kom med 3 markante forskellige løsningsforslag, som blev diskuteret og prioriteret i tæt dialog med brugerne. Denne proces dannede grundlag for byggeprogrammet for det kommende byggeri. Projektorganisation (leverancesystemet) Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) er byggeprojektets bygherre og ejer. Københavns Universitet (KU) er lejer hos UBST. Københavns Universitets byggeadministrationsafdeling, Campus Plan og Byg (BYG) og Campus Service LIFE (CSL) repræsenterer brugere og lejere i dialogen med UBST og er slutbrugernes (institutternes 1/7
2 og centerets medarbejdere) kontakt. Internt i bygherresystemet er projektet organiseret med en styregruppe, en bygherregruppe og en brugergruppe. Denne organisation blev etableret, da procesaftalen blev indgået. Styregruppen Styregruppen består af UBST s byggechef, KU s Campusbyggechef, fakultetsdirektør, dekan og campuschef fra KU-Life, samt projektledere fra henholdsvis UBST og KU. Styregruppen mødes ved faseskift og ved behov for godkendelse af evt. projektændringer, der indstilles fra bygherregruppen. Bygherregruppen Bygherregruppen består af projektlederen hos UBST, projekt- /proceslederen fra BYG, brugerkoordinator fra CSL, samt repræsentanter for slutbrugerne. Projektlederen hos UBST er den endelige beslutningstager i denne gruppe, men tager imod rådgivende bidrag og meninger fra brugerne både KU Campus Plan og Byg/ Campus Service Life og repræsentanterne for slutbrugerne. Det har været en gensidigt meget lyttende proces. Rådgiverne refererer direkte til UBSTs projektleder, idet deres kontrakt for arbejdet er med UBST, men rådgiverne har naturligvis den nødvendige kontakt direkte til brugere og drift. Koordinationen sker i bygherregruppen. Bygherregruppen tager løbende procesrelevante beslutninger og indstiller efter behov beslutninger til styregruppen. Bygherregruppen mødes ca. en gang månedligt. Figur 1: Diagram over den interne projektorganisation 2/7
3 Brugerinvolvering brugergruppens sammensætning Brugergruppen består af medarbejdere i Campus Service Life og medarbejdere, der repræsenterer de forskellige arbejdsopgaver, der udføres fra de 2 institutter og centeret. I den indledende runde af programfasen frem til det foreløbige rumprogram var der brugergrupper for hver af de berørte enheder på KU Life. Efter rådgiverkonsortiet var valgt, og arkitektrådgiveren kom på banen blev brugergrupperne slået sammen til én. risici i forhold til forsinkelse, uanvendelige projekter, økonomi, samarbejde med rådgiver. Behovsanalyse Analyser af areal- og funktionsbehov er blevet lavet i tre omgange igennem de indledende faser. 2. Fase Idé Under fasen Idé behandlede byggeprojektet KU-Life procestemaerne: behovsanalyse, brugerinvolvering, risikoanalyse. Behovsanalyse Da behovet for en ny bygning var formuleret gennemførte BYG en indledende analyse, hvor institutternes arealbehov blev identificeret. Denne analyse dannede grundlag for KUs henvendelse til UBST om at bygge endnu en bygning på KU-Life Campus. BYG vurderede hvilke funktioner, der kunne flyttes, og hvilke det vil være bedst at fastholde i de hidtidige rammer for ikke at fordyre byggeriet unødigt. Brugerinvolvering Det er praksis hos UBST og KU først at involvere brugerne, når projektet er en realitet, dvs. når der foreligger en formel procesaftale mellem UBST og KU, for ikke at spilde mange menneskers tid med et projekt, som måske ikke bliver til noget. Risikoanalyse Der er lavet risikovurderinger både i opstartsfasen og senere i processen i forbindelse med beslutningen om at anvende metoden 'skitserende programanalyse'. Metoden vægtede og analyserede bygherregruppen Figur 2: Diagram over relationen mellem involverede brugere og niveauet for beslutningskompetence 3. Fase Program Under fasen Program behandlede byggeprojektet Rambølls KU- Life s nye fødevarebygning procestemaerne: kravspecifikationer, økonomi, behovsanalyse, rumprogram Procesaftalens indgåelse, behovsanalyse og rumprogram Da procesaftalen om nybyggeriet var indgået, blev der igangsat endnu en behovsanalyse samt en analyse af placeringsmuligheder for en ny bygning. Disse analyser blev gennemført af bygherrerådgiver og dannede grundlag for det foreløbige rumprogram. Det foreløbige rumprogram afspejler institutternes og centerets faktiske behov i forhold til den økonomiske ramme. Nogle rum blev omrokeret i forhold 3/7
4 til BYG s forslag. I forbindelse med behovsanalysen interviewede bygherrerådgiver brugerne om deres behov og registrerede de eksisterende forhold. Rådgiveren anvendte metoderne Follow the actor, Walk through og Mester-lærlinge-metoden (reference: lærebogen Contextual Design s. 42), til at identificere brugernes behov. Brainstorming blev anvendt i samtalerne i de enkelte brugergrupper, hvor der blev trukket på brugernes faglighed. Der blev ikke anvendt APV eller tidligere undersøgelser til analysen af behovet. Bygherrerådgiveren stod for struktureringen af den indhentede information og data, som er samlet i et vejledende rumprogram. Da arkitektrådgiveren havde fået opgaven tildelt, lavede de opfølgende registreringer og analyser af behov i forhold til kontorstørrelser og funktionalitet i dialog med brugerne. Disse registreringer og analyser blev lavet på KU Life med anvendelsen af metoder som 'Follow the actor', 'Walk Through' og 'Mester-Lærling'. Det vejledende rumprogram er blevet ændret løbende med arkitektrådgiverens egne analyser. Krav UBST har en strategi om at reducere energiforbruget og skabe de bedste bæredygtige rammer for universitetets brugere. Derfor stiller de en række minimumskrav til kvaliteten i alle de byggerier, de er bygherre for. Det gælder: Energiklasser Tilgængelighed (handicap) Indeklima Miljø Energieffektivitet BYG stiller derudover krav til arbejdsmiljø, energi, studiemiljø, tilgængelighed - ligesom alle projekter granskes i forhold til disse krav ved faseskift. Økonomi Nybyggeriet til Institut for Human Ernæring, Institut for Fødevarevidenskab og Levnedsmiddelcentret ved KU-Life er det som bygherreorganisationen UBST betegner som en SEA byggesag KU (brugerne) betaler en husleje, der finansierer den samlede anlægssum. Efter at behovet for mere plads til de to institutter og Levnedsmiddelcenteret var blevet identificeret hos KU-Life gennemførte i 2007 en række foranalyser af den nye bygnings arealbehov, placering og maksimale pris. KU henvendte sig herefter til UBST, projektets bygherre og investor, med en ansøgning. Ansøgninger, vurderinger og kvalitetsniveau Ansøgninger om byggeprojekter efterkommes stort set altid af UBST. Byggeprojekter vil altid udløse husleje og dermed en øget udgift for Universiteterne. Derfor er henvendelser fra Universiteterne altid meget velbegrundede og baseret på en beregning og vurdering af den øgede husleje i forhold til Universitetets samlede budget. UBST vurderer dog en anmodning fra Universitet ud fra et helhedssyn og på baggrund af vurderinger fra henholdsvis huslejeafdelingen, byggeafdelingen og planlægningsafdelingen. På baggrund af KU s foranalyser beregnede UBST, hvad nybyggeriet ville koste og i den sammenhæng bestemtes kvalitetsniveauet f.eks. i forhold til energiklasse, indeklima og generelt kvalitetsniveau. Disse beregninger dannede baggrund for en procesaftale mellem UBST og KU, som blev indgået i januar 2008, der indeholder en økonomisk ramme for projektet, lejeniveau, og betingelser om ansvarsfordeling, hvis projektet skulle blive sat i stå. Kvalitetsniveauet er løbende blevet justeret i forhold til rumprogrammet for at overholde den økonomiske ramme. 4/7
5 Når tid bliver parameter for valget af konkurrence eller skitseforslag? UBST og BYG fandt det relevant at udskrive en konkurrence, da løsningen af opgaven ikke var indlysende, blandt andet pga. den markante beliggenhed af den nye bygning på hjørnet af Rolighedsvej og et cykelstisystem som går på tværs af Frederiksberg og Nørrebro. At udskrive konkurrencen blev dog valgt fra, fordi der var gået næsten 2 år - fra behovet for mere areal var identificeret - og til der skulle findes et rådgiverkonsortium, og der var et ønske på KU om, at realisering af byggeriet ikke skulle trække alt for meget ud. I stedet blev det besluttet, at arkitektrådgiveren skulle lave 3 markante forskellige skitseforslag til løsning af opgaven. Dette fik arkitektrådgiveren et par måneder til. Risikoanalyse Der er lavet risikovurderinger både i opstartsfasen og senere i processen. I forbindelse med beslutningen om at anvende metoden skitserende programanalyse, analyserede og vægtede bygherregruppen risici i forhold til forsinkelse, uanvendelige projekter, økonomi og samarbejdet med rådgiver mv. Interessentanalyse og kommunikationsplan Interessentanalyse og kommunikationsplan blev ikke udført, da UBST vurderede, der ikke var behov for det. En kommunikationsstrategi laves hos UBST eksempelvis, hvis byggeriet vurderes at være kontroversielt. I denne sag blev der ikke lagt en særlig strategi for involveringen af interessenterne, men den var baseret på en intern huskeliste hos UBST over, hvem der skulle involveres i byggeprojekter. 3 faser 3 fokusområder Frederiksberg kommune blev involveret i valget af løsning igennem dialog med stadsarkitekten om det eksisterende bybillede. Valget af skitserende programanalyse blev kommunikeret til medarbejderne på et møde, hvor institutternes og KU s medarbejdere godkendte valget. Formidlingen af den skitserende programanalyse indledtes med, at arkitektrådgiveren afholdt et møde med brugerne og fremlagde det planlagte forløb. Processen har haft 3 faser, hvor hver fase har haft hvert sit fokus: Bygningens overordnede princip og form i forhold til stedet og grunden Bygningens funktioner, udformning og placering Justering og færdiggørelse af det valgte forslag 3 forslag I hver fase udarbejdede arkitektrådgiveren 3 forslag. I første fase rent form- og volumenmæssigt ud fra det areal, der var til rådighed, i de senere faser med fokus på den rumlige udformning og funktionalitet. Kommunikationsproceduren har været den samme i hver af de 3 analysefaser: Tre forskellige forslag blev fremsendt til brugergruppen med en liste af fordele og ulemper ved hvert forslag, som brugerne er blevet bedt om at tage stilling til og kommentere. Efterfølgende blev der afholdt et møde med brugergruppen, hvor forslagene blev fremlagt og vendt med brugerne. Herefter vendte brugerne tilbage til deres bagland, hvor løsninger og prioriteringer blev diskuteret. Afslutningsvis afholdtes endnu et møde med arkitektrådgiveren og brugergruppen, hvor der blev konkluderet på baggrund af diskussion og kommentarer. Arkitektrådgiveren har lagt vægt på at de forslag, der blev fremlagt for brugerne, var meget forskellige med klare fordele og ulemper, så de nemmere kunne diskuteres og sammenlignes. Dette har vist sig også være en hjælp i arkitektrådgiverens egen proces. Kommunikation med brugerne I kommunikationen med brugerne har både traditionelle fysiske modeller og digitale 3D-modeller været et vigtigt redskab, fordi de er 5/7
6 nemme for lægmand at forstå. I første fase blev der brugt volumenmodeller, så bygningstyperne kunne ses i forhold til det eksisterende bybillede. Efter der var opnået enighed om et murstenshus, blev der lavet en stor model af de indre rum så brugerne kunne se og vurdere de indendørs funktioner og få en forståelse af bygningen og dens indre rum. Studieture er også blevet brugt som kommunikationsredskab i forhold til brugerne for at skabe en fælles referenceramme for brugere og rådgiver. Der har f.eks. været en tur rundt at se på brugen af glas, beton og tegl i nyere byggerier i københavnsområdet. På studieturen kom brugerne rundt og så byggerier, hvor glas var anvendt på samme måde som arkitektrådgiveren havde planer om i KU Life, således blev brugernes forbehold mod de planlagte glaspartier håndteret og bearbejdet. Brugerinvolvering i Idé til Programfasen Da procesaftalen var indgået og behovsanalysen igangsat blev der nedsat en række brugergrupper fra de implicerede institutter. Brugergrupperne blev sammensat af institutterne selv, idet institutlederne udpegede brugere, der repræsenterede de forskellige arbejdsfunktioner. Bygherrerådgiveren afholdt møder med brugergrupperne separat, hvor de bl.a. tegnede deres ønsker og forslag til etageplaner. Denne proces forløb over et års tid. Da rådgiverkonsortiet var valgt fik arkitektrådgiveren ansvaret for brugerinvolveringen i den resterende programfase og de efterfølgende faser. Det havde i den indledende programmering vist sig uhensigtsmæssigt, at der var flere separate brugergrupper. Denne opdeling gjorde det vanskeligt for brugerne at få overblik over og forståelse af andre brugeres behov, og dermed blive klædt på til at indgå i en fælles prioritering af ønsker og behov. Derfor samlede man de forskellige brugergrupper til én stor gruppe, med repræsentanter fra alle brugere af den kommende bygning i den sidste del af programfasen. Antallet af brugere, der er repræsenteret i brugergruppen er forholdsvis højt (31) i forhold til det samlede antal medarbejdere på de berørte institutter (ca. 350). Arkitektrådgiveren har snakket med alle typer af brugere, både forskningsadministrations- og driftsmedarbejdere, men har ikke haft indflydelse på sammensætningen af brugergruppen. Brugergruppen har selv foreslået brugere, der ikke var repræsenteret i gruppen, hvis en speciel information skulle indhentes. Metoden for brugerinvolvering i den skitserende programanalyse Det er i dialogen med brugerne at i programskitseringen er blevet gjort klar. Hvor langt deres indflydelse skal gå, og hvad der forventes af dem? Derfor er der også blevet stillet konkrete spørgsmål til udvalgte temaer. Selvom det har været en meget involverende proces, har brugerne ikke fået lov til selv at komme med konkrete løsninger. Brugerne er blevet brugt som kritikere, har fået lov til at komme med inspiration og har fungeret som relevante aktører under prioritering af løsningernes muligheder og ulemper. Ligeledes er det gjort tydeligt, at når en beslutning var taget, kunne den ikke efterfølgende laves om. 6/7
7 FAKTABOKS Bygherre: Universitets- og bygningsstyrelsen (UBST) Bygning: KU-Life Det Biovidenskabelige Fakultet Økonomi: 81 mio. kr. Størrelse: 3000 m2 Tidsramme: Værktøjer: Follow the actor, Walk through og mester-lærlingemetoden, brainstorm, behovsanalyse Krav: Energiklasser, tilgængelighed (handicap), indeklima, miljø, energieffektivitet 7/7
ALBERTSLUND SYD. Case
ALBERTSLUND SYD Albertslund Syd - et almennyttigt boligområde Albertslund Syd er et almennyttigt boligbebyggelsesområde i Albertslund opført i 1960 erne og tegnet af Fællestegnestuen, der på daværende
Læs mereRAMBØLLS NYE HOVEDKVARTER
RAMBØLLS NYE HOVEDKVARTER Byggeprojektet - Rambølls nye hovedkvarter skitseret gennem Den Gode Proces' faseopdelinger Med reference til Den Gode Proces og dens tredelte faseopdelinger: Forudsætninger,
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mere1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5.
DUA seminar 5. oktober 2010 1. UBST arbejde med kravspecifikationerne/revision af vejledninger 2. Inspirationskatalog 3. Basiskrav 4. Udbud af stinkskabe 5. Spørgsmål Bygherrerådgiver Erik Krøll, NNE Pharmaplan
Læs merePROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab
PROCES proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab LANDSKAB BYGNING WITRAZ arkitekter + landskab, Store Kongensgade 75 B, 1264 Kbh H, +45 3391 3319, www.witraz.dk, arkitekter@witraz.dk WITRAZ
Læs mereBENT LORENZEN BYGNINGSCHEF
BYGNINGSCHEF 1 Program Visionen Emdrup Planen Byggeproces Vores bidrag 2 Visionen Miljøerne på Risø får mulighed for at etablere uddannelser Forsknings- og uddannelsessamarbejder med øvrige universiteter
Læs merePerspektiv- og Investeringsplanen for bygningsområdet på KU Sagsbehandler: Koncern-økonomi og Campus Plan & Byg
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 41, 15. september 2009 Pkt. 06 Bilag 3. Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 7. SEPTEMBER 2009 Vedr.: Perspektiv- og Investeringsplanen
Læs mereCase - Københavns Universitet
Case - Københavns Universitet Bygherreforeningen / Værdibyg Brugerinvolvering på Copenhagen Plant Science Centre Præsentation af case 18. december 2012 Anette Persson Campusteamleder Byggeopgaver på det
Læs mereCase Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING
Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM
Læs mereBygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014
Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 1
Bygherrekompetencer - MODUL 1 HUSET i Middelfart d. 21. 23. august 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 21. august 2017
Læs mereNyt væksthus til plante- og fødevareforskning på Frederiksberg Campus område 2
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 5. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse BILAG 1 SAGSNOTAT 16. JANUAR 2017 Vedr. Sagsbehandler Campus Service Nyt væksthus til
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 1
Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 16. 18. november 2015 DAG 1 16. november 2015 Bygherren midt i byggeriet + Organisering Kl. 08.30 Registrering kaffe/te og morgenmad Kl. 09.30
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 1
Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 3. 5. oktober 2016 DAG 1 3. oktober 2016 Bygherren midt i byggeriet + Organisering + Bygherreeksempler Kl. 08.30 Registrering kaffe/te og morgenmad
Læs mereProjektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces
Ombygget spejderliv Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Lokale og Anlægsfonden har siden 2002, hvor Fonden udskrev en konkurrence om pavillonbyggeri til brug for bl.a. friluftsaktiviteter,
Læs mereEt kunstprojekt i praksis
1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 1
Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 21. 23. august 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 21. august
Læs mereBedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen
Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt
Læs mereTEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen
TEMAMØDE den 18. december 2008 Bygherreforeningen 1 Hvad har vi gjort: Særlige fokusområder for bygherre - Interviewundersøgelse hos en ca. 30 bygherre God projektledelsespraksis - Factor 3 har udarbejdet
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 1
Bygherrekompetencer - MODUL 1 HUSET i Middelfart d. 23. 25. april 2018 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 23. april 2018
Læs mereFå overblik over byggeprocessen
Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt KØBENHAVNS UNIVERSITET 19. FEBRUAR 2015 Sagsnotat: Bygningsselveje hvorfor? REKTORSEKRETARIATET Baggrund og historik Københavns
Læs mereByggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer:
PORTEFØLJER Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: Portefølje 1 (BUF 1 ): Udvidelse, ombygning, renovering og helhedsrenovering af eksisterende skoler. Kapacitetsbehov
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs mereNøgletal. 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca sengedage per år ambulante behandlinger per år
Nøgletal 4 mia. kroner + lån til energioptimering 740 mio. kr. til IT, udstyr mv. 185.000 m 2 1.962 p pladser 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca. 250.000 sengedage per år 420.000
Læs mereBrugerindflydelse i de forskellige faser
Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereProblemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger
Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de
Læs mereCASE BRUGERINVOLVERING KØBENHAVNS UNIVERSITET
CASE BRUGERINVOLVERING KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET COPENHAGEN PLANT SCIENCE CENTER Denne case er udarbejdet som et supplement til vejledningen 'Brugerinvolvering'. Vejledning, bilag og
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 68 endeligt svar på 28 spørgsmål 4 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter Side 1 af
Læs mereNotat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til
Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget Til Orientering Kopi til Udvidelse af Filmby 3 Aarhus KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune 1. Resume I forbindelse med vedtagelsen af budget
Læs mereGrøn satsning på Københavns Universitet
DFM: Morgenmad med mening Grøn satsning på Københavns Universitet Lisbet Michaelsen, projektleder, Grøn Campus http://klima.ku.dk/groen_campus/ 1. Lidt om Københavns Universitet 2. Universitetets klimaindsats
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 1. JUNI 2018 Vedr. Prioritering af strategi 2023-projekter og det samlede arbejde
Læs mereBedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser
Bedre bygninger og bedre byudvikling - nye samarbejdsprocesser og nye ydelser Københavns Kommune: arkitekturpolitikken som redskab til at skabe gode bygninger og gode byrum Arkitekturpolitikken: - vores
Læs mereIntroduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune
Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Udgivet af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø
Læs mereProjekterende/rådgiverens pligter
Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,
Læs mereNye tider Nye haller. Invitation til deltagelse
Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede
Læs mereCommissioning Kvalitetsstyring af byggeri
Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?
Læs mereNoter fra temamøde om nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning 19. januar 2011
Noter fra temamøde om nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning 19. januar 2011 På temamødet blev formuleringen af medlemmernes ønsker til nye ydelsesbeskrivelser for bygherrerådgivning skudt i gang.
Læs mereBilag 7: Risikovurdering for etablering af Nyt OUH
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: Dato: 22. juni 2010 Udarbejdet af: Lars Jørgen Andersen E-mail: Lars.Jorgen.Andersen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631278
Læs mereUniversitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres
Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-
Læs mereI dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Boligkontoret NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1: i byggeproces I dette bilag beskrives de to typer af byggeprocesser nærmere. For de almene byggerier er der anvendt
Læs mereSOCIAL PRAKSIS. i byggeriet
social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereNøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel
Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed
Læs mereSKAL DIT HUS RENOVERES?
SKAL DIT HUS RENOVERES? Mange års erfaring har lært os at sætte kunden i centrum. At lytte og kommunikere er en vigtig faktor, når opgaverne skal løses korrekt og til tiden. Kunden i centrum Casadana A/S
Læs mereDiskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet
Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK
Læs mereHandlingsplan for gennemførelsen af erstatningsbyggeri for Rådhuset på Hobrovej i Støvring
Handlingsplan for gennemførelsen erstatningsbyggeri for Rådhuset på Hobrovej i Støvring 24. oktober _Rev. 31.oktober _Rev. 12. november Rebild Kommune Erstatningsbyggeri for Rådhuset på Hobrovej i Støvring.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter
Rigsrevisionens notat om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygningsstyrelsens anvendelse
Læs mereDANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.
DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:
Læs mereHVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?
HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores
Læs mereInstitutioner dag De Digitale Dage
Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 7 Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 7 Bilag 1. Bestyrelsen S A G S N O T A T 31. AUGUST 2010 Vedr.: Pkt. 7 Bilag 1 Campusplan 2010 og orientering om
Læs mereStudieordningens del 3
Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens
Læs mereVelkommen til Københavns Universitet! Udvikling af Københavns Universitet som bæredygtig organisation
Velkommen til Københavns Universitet! Udvikling af Københavns Universitet som bæredygtig organisation Projektleder Lisbet Michaelsen Grøn Campus, Campus Plan og Byg, KU Byens Netværk på besøg på KU d.18.
Læs mereINSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE
INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE Dagsorden Resultater fra forprojekt Hovedprojektet: Formål og organisering Delprojekt 1: Fokusområder og observationer Forprojektet FM begrebet Hvad er
Læs mereBistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.
NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereDet digitale byggeri Netværksdage, Nyborg
DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael
Læs mereVelkommen.. Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Bygninger og Drift. Anette Persson
Velkommen.. Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Bygninger og Drift Anette Persson BygSIGmøde februar 2007 Dagsorden Velkomst / Valg af referent Orientering om formandskab / valg af ny
Læs mereKom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces
Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,
Læs mereHandicaporganisationernes Hus Evaluering af proces og værk
Handicaporganisationernes Hus Evaluering af proces og værk 1 Jeg synes det er et fantastisk hus, ja. Både idéen og også resultatet, altså jeg går glad på arbejde. ( ) Det kan så meget det her hus, at det
Læs mereBilag 2: Baggrund for evalueringen
af workshopprojektering på projektet Kollektivcentret i Tjørring. Formålet med dette notat er at redegøre for succeskriterier samt workshopforløbet. Notatet bør indgå i analysen af resultaterne fra evalueringen.
Læs mereBygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt
Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller
Læs mereFokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation
Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs mereProjekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø
Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere
Læs mereside 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen
side 1 Åbent referat for Økonomiudvalgets møde den 06.12.2011 kl. 14:00 Byrådssalen Tilgår pressen side 2 Ole Peter Christensen (F) Indholdsfortegnelse: 528. Organisering samt tids- og procesplan vedr.
Læs merePkt. 9. Strategiopfølgning: proces vedr. Målplan og Udviklingskontrakt
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 62. 19. april 2012 Pkt. 9. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 12. APRIL 2012 Vedr.: Pkt. 9. Strategiopfølgning:
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid
Læs mereSES.DK. Bygherrers samarbejde med brugere, projekterende og entreprenører Jan Q. Rasmussen (Bygningsstyrelsen/Bygherreforeningen)
Bygherrers samarbejde med brugere, projekterende og entreprenører Jan Q. Rasmussen (Bygningsstyrelsen/Bygherreforeningen) Præsentationens indhold Hvilket ansvar har bygherren egentlig indenfor arbejdsmiljøet?
Læs mere9 dogmer KVALITET I BYGGERIET. Intromateriale BYGGERI KØBENHAVN
9 dogmer KVALITET I BYGGERIET Intromateriale BYGGERI KØBENHAVN FÆLLES VÆRDISÆT Byggeri København har formuleret et sæt dogmer for kvalitet i Københavns Kommunes Byggerier. Dogmerne er formuleret på baggrund
Læs mereDen forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation
Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne
Læs mereKommissoriet er skriftliggjorte rammer for interessenterne
Kommissorium Bygherren skal i et kommissorium beskrive og redegøre for, i hvilket omfang den ansvarlige for bygherreopgaven skal indhente godkendelser, forventninger og krav til omfanget af involveringen.
Læs mere1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller skal den centrale bygningstjeneste have i fremtiden
3 indstillinger fra byggesporet i den administrative forandringsproces Vedlagt følger indstillinger fra bygningssporet vedrørende: 1. den fremtidige organisering af bygningsområdet ved AU dvs. hvilke opgaver/roller
Læs mereEt kunstprojekt i praksis
1 Et kunstprojekt i praksis samarbejde med Statens Kunstfond, feb. 2017 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Formål Denne vejledning skitserer den typiske organisation, proces
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mereAKTIVE FORSAMLINGSHUSE
AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereLanghøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen
Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen september 2014 - Hvem hjælper jer med opgaven Idrætsfaciliteter, analyse og rådgivning Udvikling og analyse af drift, organisering og aktiviteter
Læs mereForvaltningshøring om Træpolitik for Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 3 Forvaltningshøring om Træpolitik for Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et forslag til en samlet træpolitik for Københavns
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 1
Bygherrekompetencer - MODUL 1 HUSET i Middelfart d. 25. 27. marts 2019 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 Dag 1 på modul 1 Dag
Læs mereProgramoplæg. Opførelse af Fleksible, mobile boliger. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme. Anders Eklund.
Programoplæg Opførelse af Fleksible, mobile boliger. Anders Eklund. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Opførelse af Fleksible, mobile boliger. 1 STAMOPLYSNINGER Hinnerup
Læs merevejledning Byggeprojekter en hjælp til dig der sidder med i et byggeudvalg
vejledning Byggeprojekter en hjælp til dig der sidder med i et byggeudvalg Indholdsfortegnelse Opskrift på en god byggesag...4 Det gode udgangspunkt...4 Man skal ville samarbejde...4 At kende grundlaget...4
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereDer tages udgangspunkt i situationen for de myndigheder, som selv ejer deres ejendomme.
6 Brugermedvirken Bygherren kan styrke planlægningen ved en veltilrettelagt dialog med brugerne. På den måde kan byggesagen tilføres råd og idéer, samtidig med at brugerne informeres. Der tages udgangspunkt
Læs mereArbejdsmiljø i byggeprojekter, en guide til alle aktører i byggeprojekter
Arbejdsmiljø i byggeprojekter, en guide til alle aktører i byggeprojekter Formål Denne guide er målrettet alle involverede i byggeprojekter både når der bygges om og bygges nyt. Guiden har til formål at
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereKontorchef til Center for Bygninger og Byggeri
NOTAT Kontorchef til Center for Bygninger og Byggeri 31. marts 2017 Stillings- og personprofil Generel information Adresse Bygningsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby Tlf. 41 70 10 00 Stilling Kontorchef
Læs mereBygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen
Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad
Læs merePartnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København NOTAT Partnerskabsaftale om byggeprojekter mellem bestillere af byggeprojekter og Byggeri København Sekretariat Nyropsgade 1, 5. sal 1602 København
Læs mereNiels Carsten Bluhme, Svend Svendsen, Jørn Jensen, Lars Gullev, Signe Kongebro og Jacob Lundgaard
1 Albertslund den 18. oktober 2010 Forum: Styregruppen for Plan C Tid: Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 15:00 17:00 Sted: Deltagere: Afbud: Projektledelsen: Gate 21, Vognporten 2, 2620 Albertslund Niels
Læs mereRetningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet
Læs mereSagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:
04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen
Læs mereMøde afholdt: Tirsdag den 4. september Sted: Lokale
DET HUMANISTISKE FAKULTET, AKADEMISK RÅD KØBENHAVNS UNIVERSITET GODKENDT MØDEREFERAT Forum: Akademisk Råd AKADEMISK RÅD Møde afholdt: Tirsdag den 4. september 2007 Sted: Lokale 10.1.30 Referent: Mette
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mere