Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. Akkrediteringsrådet Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 18 og bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Syddansk Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 2 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. redigerede udgave, oktober juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet finder det problematisk, at uddannelsen ikke har dokumenteret, at der er bred forskningsmæssig dækning inden for virksomhedskommunikation på tysk- og arabisklinjerne.

2 Endvidere finder Akkrediteringsrådet det problematisk, at det samlede forskningsmiljø har en begrænset publikationsaktivitet, ligesom det er uklart, om forskningspublikationerne på arabisk-, fransk- og tysklinjerne omhandler virksomhedskommunikation. Der er desuden et lavt niveau for deltagelse i internationalt samarbejde, herunder set i lyset af, at uddannelsen omhandler international virksomhedskommunikation. Universitetet gives en frist på 2 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Side 2/4 Akkrediteringsrådet har den 24. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 5. juli fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i international virksomhedskommunikation Master of Arts (MA) in International Business Communication Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6941 AUDD 6941

3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervssprog. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2012, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Adgangskrav Med specialisering i engelsk, tysk, fransk, spansk, arabisk: humanistisk bacheloruddannelse med centralt fag i det ønskede sprog BA i international virksomhedskommunikation med det ønskede sprog BA negot. med det ønskede sprog ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Med specialisering i dansk: BA i dansk BA i historie BA i litteraturvidenskab BA i medievidenskab BA i journalistik Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen udbydes på dansk eller på dansk med en væsentlig del på fremmedsprog (arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk afhængig af den valgte linje), og uddannelsen udbydes også på Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog, i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler,

4 som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 4/4 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation Syddansk Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for international virksomhedskommunikation Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for international virksomhedskommunikation Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation består af: Kernefaglige eksperter Professor Trine Dahl, Norges Handelshøyskole, Bergen Professor Klaus Schubert, Hildesheim Universitet, Tyskland Aftagerrepræsentant Projektchef, Elizabeth Pratt, COWI Studerende Stud.mag., Line Ekander, Italiensk og erhvervsøkonomi, Aarhus Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 1. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Det bemærkes, at høringssvaret har medført en ændring i vurderingen af kriterium 7 og 9 fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 17. juni 2010 Bemærkninger 25. februar 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. definition af k-time og uddannelsesårsværk 11. marts 2010 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Undervisere i specialiseringsfagene på arabisklinjen, inkl. CV er - Forskningsbaseringen af specialiseringsfagene på arabisk- og tysklinjerne - Faggrupper, der giver inputs til studienævnet om tilrettelæggelse af uddannelsen - Repræsentation af spansklinjen i studienævnet - Andel af VIP er ansat uden forskningsforpligtelse 5

10 - VIP/DVIP-ratioen på de enkelte sproglinjer opgjort for det seneste akademiske år - Eksempler på internationale forskningssamarbejder for fransk- og arabisklinjerne - En opgørelse over forskningspublikationstallene og det internationale samarbejde for hver sproglinje 16. marts 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. dimittendernes karaktergennemsnit 27. april 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. internationalt samarbejde på arabisklinjen 6

11 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Uddannelsens vurderes at leve op til niveauet for en bachelor/kandidat/masteruddannelse, men samtidig at have problemer i forhold til nogle kriterier. Det vurderes, at det for Syddansk Universitet inden for en periode på 2 år er muligt at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne samt dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3), idet uddannelsen ikke har dokumenteret, at der er bred forskningsmæssig dækning inden for virksomhedskommunikation på tysk- og arabisklinjerne. - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5), idet det samlede forskningsmiljø har en begrænset publikationsaktivitet, og det er uklart, om forskningspublikationerne på arabisk-, fransk- og tysklinjerne omhandler virksomhedskommunikation. Der er desuden et lavt niveau for deltagelse i internationalt samarbejde, herunder set i lyset af at uddannelsen omhandler international virksomhedskommunikation. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger Udbudssted Odense Sprog Uddannelsen udbydes på dansk eller på dansk med en væsentlig del på fremmedsprog (arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk afhængig af den valgte linje) Hovedområde Humaniora Antal nye studerende, samlet studenterbestand og fuldførte grader i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er henholdsvis optagede på, indskrevne på og dimitterede fra uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Optag Bestand Dimittender Studieretning Arabisk 7 7 Dansk Engelsk Fransk Spansk Tysk I alt Kilde: Tabellen er en sammenskrivning af de tre tabeller på side 40 i dokumentationsrapporten Note: Der har ikke været optag på fransk- og spansklinjerne siden 2005, og arabisklinjen havde første optag i september Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ingen 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation er at give den studerende kompetencer til på et reflekteret videnskabeligt grundlag og ud fra en dybdegående viden om organisation, marketing, kommunikation, sprog, internationalisering og globalisering at kunne analysere, tilrettelægge og løse alle typer af kommunikationsopgaver for alle typer af virksomheder på et af følgende sprog: dansk, engelsk, fransk, spansk, tysk eller arabisk. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau 2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau 7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsningen af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. kunne formulere sig skriftligt og mundtligt emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne give og modtage konstruktiv kritik 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog. Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer Den studerende skal: kunne anvende videnskabelige teorier og metoder til at analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver kunne tilrettelægge og skrive alle typer af virksomhedskommunikative tekster på det valgte sprog kunne analysere den virksomhedsinterne kontekst, som kommunikationen skal fungere i kunne deltage i planlægning og gennemførelse af organisationsudvikling på både organisations-, gruppeog individniveau kunne analysere den virksomhedseksterne kontekst (både i forhold til forskellige markeder og samfundet generelt), som kommunikationen skal fungere i kunne bruge viden om kulturen inden for det valgte sprogområde i løsningen af specifikke kommunikationsopgaver 9

14 kunne analysere den internationale kontekst, som påvirker virksomhedens kommunikation, herunder kunne identificere og analysere relevante globale aspekter, som har betydning for virksomhedens kommunikation. Intellektuelle kompetencer Den studerende skal: kunne indsamle såvel teoretisk som empirisk viden samt kritisk kunne vurdere og sortere den indsamlede viden for at kunne anvende denne formålsbestemt selvstændigt kunne tilrettelægge sin arbejdstid og prioritere arbejdsopgaver kunne bidrage til at få teamsamarbejde til at fungere godt have rutine i skriftligt og mundtligt at kunne formidle ethvert budskab nuanceret og formålsbestemt Praksiskompetencer Den studerende skal: kunne bruge uddannelsens teorier og metoder på aktuelle virksomhedscases inden for organisation, samarbejde, markedsføring og intern og ekstern kommunikation kunne løse kommunikationsopgaver i samarbejde med en virksomhed kunne begå sig og fungere i en virksomhedsmæssig kontekst, herunder kunne samarbejde med forskellige faggrupper beherske en generel forretningsforståelse, herunder erfaringer med de økonomiske og organisatoriske rammer, som forskellige typer af virksomheder fungerer på grundlag af have fortrolighed med, hvordan forskellige typer af organisationer fungerer, herunder et overordnet branchekendskab skriftligt og mundtligt kunne præsentere analyser og løsningsforslag for relevante beslutningstagere Af universitetets høringssvar af 25. maj 2010 fremgår, at følgende udkast til en ny kompetenceprofil vil blive fremlagt for studienævnet for international virksomhedskommunikation i august 2010: Udkast til ny kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation er at give den studerende kompetencer til på et reflekteret videnskabeligt grundlag og ud fra en dybdegående viden om organisation, marketing, kommunikation, sprog, internationalisering og globalisering at kunne analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver for alle typer af virksomheder på et af følgende sprog: dansk, engelsk, fransk, spansk, tysk eller arabisk. Med en dybdegående viden om sprog forstås viden om funktionelt orienterede sprog- og kommunikationsteorier, som inddrager både grammatik, semantik og pragmatik. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau 2. udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage aktuel international forskning 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne mestre fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau 7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsningen af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10

15 10. kunne formulere sig skriftligt og mundtligt emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne give og modtage konstruktiv kritik 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Viden: Kandidaten har - viden om videnskabelige teorier og metoder til at analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver - viden om kulturen inden for det valgte sprogområde - viden om hvordan forskellige typer af organisationer fungerer, herunder et overordnet branchekendskab - viden om funktionelt orienterede sprog- og kommunikationsteorier, som inddrager både grammatik, semantik og pragmatik. Færdigheder: Kandidaten kan - anvende videnskabelige teorier og metoder til at analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver - tilrettelægge og skrive virksomhedskommunikative tekster på det valgte sprog - analysere den virksomhedsinterne kontekst, som kommunikationen skal fungere i - deltage i planlægning og gennemførelse af organisationsudvikling på både organisations-, gruppe- og individniveau - analysere den virksomhedseksterne kontekst (både i forhold til forskellige markeder og samfundet generelt), som kommunikationen skal fungere i - bruge viden om kulturen inden for det valgte sprogområde i løsningen af specifikke kommunikationsopgaver - analysere den internationale kontekst, som påvirker virksomhedens kommunikation, herunder kunne identificere og analysere relevante globale aspekter, som har betydning for virksomhedens kommunikation - indsamle såvel teoretisk som empirisk viden samt kritisk kunne vurdere og sortere den indsamlede viden for at kunne anvende denne formålsbestemt - beherske en generel forretningsforståelse, herunder erfaringer med de økonomiske og organisatoriske rammer, som forskellige typer af virksomheder fungerer på grundlag af - skriftligt og mundtligt formidle ethvert budskab nuanceret og formålsbestemt samt kunne præsentere analyser og løsningsforslag for relevante beslutningstagere Kompetencer: Kandidaten kan - styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer - selvstændigt igangsætte og gennemføre tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar - selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering 11

16 Uddannelsens struktur Kilde: Tabel 6.2. (Dokumentationsrapport, s. 18) Note 1: Tallene i semesterkolonnerne henviser til det gennemsnitlige antal konfrontationstimer pr. uge. Note 2: Under Specialiseringsfag i arabisk/fransk/spansk/tysk fremgår Engelsk fejlagtigt som et af sprogene i forbindelse med fagene Virksomhedskommunikation I og II. 12

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer, at der foregår en løbende dialog med to aftagerpaneler med relevans for uddannelsen, at panelerne diskuterer emner med relevans for uddannelsen, samt at resultaterne af dialogen anvendes i udviklingen af uddannelsen. Det for uddannelsen væsentligste aftagerpanel kaldes Uddannelsesrådet og er forankret under studienævnet for International Virksomhedskommunikation. Det består af både aftager- og alumnerepræsentanter, studerende, VIP er og studielederen. Uddannelsesrådet mødes to gange om året. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesrådet anvendes aktivt i udviklingen af uddannelsen, idet spørgsmål om eksempelvis studieordningsændringer og kandidaternes beskæftigelsesmuligheder er blevet diskuteret, jf. bilag 3. Derudover har det humanistiske fakultet tilknyttet to aftagerpaneler, hvoraf aftagerpanel for Kultur og Kommunikation er relevant for kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation. Ifølge bilag 9 er Aftagerpanelet for Kultur og Kommunikation ( ) et bredt panel bestående af deltagere fra både offentlige og private virksomheder inden for områder af særlig interesse for humanistiske kandidater. (s. 138). Flere af IVK s aftagere samt studielederen er medlemmer af dette panel, som bruges i forbindelse med uddannelsesplanlægning, afdækning af nye jobområder for humanistiske kandidater mv. Aftagere Udover aftagerpanelerne har uddannelsen en løbende dialog med aftagere via blandt andet censorer på uddannelsen, hvilket har ført til konkrete ændringer i uddannelsens struktur, eksempelvis er den videnskabsteoretiske dimension i uddannelsen blevet styrket (Dokumentationsrapport, s. 3). Desuden blev det på besøget fremhævet af både underviserne og de studerende, at der er en tæt kontakt med virksomheder, idet de studerende i løbet af deres studietid skal lave flere projekter i samarbejde med virksomheder. Dimittender/alumner Med hensyn til dimittender vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen har en løbende og god dialog med dimittender. Dette baseres på, at de er repræsenteret i uddannelsesrådet, samt at universitetet gennemfører dimittendundersøgelser hvert tredje år. I 2009 har universitetet desuden afholdt en almunedag og oprettet en alumneportal. Panelet bemærker dog, at det er uklart, hvordan dimittenddialogen anvendes i udviklingen af uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 2-4 Bilag 3: Referater af møder i IVK s uddannelsesråd Bilag 9: Kommissorium for aftagerpanelerne ved Det Humanistiske Fakultet ved Syddansk Universitet 13

18 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af redegørelsen i dokumentationsrapporten, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse i et omfang, der er sammenligneligt med beskæftigelsessituationen på det humanistiske hovedområde på landsplan. Der kan ikke trækkes særskilte beskæftigelsestal for Syddansk Universitets dimittender fra international virksomhedskommunikation af Universitets- og Bygningsstyrelsens beskæftigelsestal. Derfor har universitetet anvendt tal fra deres egen kandidatundersøgelse fra 2009, som er udsendt til kandidater og bachelorer dimitteret i perioden Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation havde en bruttoresponsrate på 42 %. Af de i alt 66 kandidater, der har besvaret spørgsmål relateret til job efter endt uddannelse, har 65 været ansat i et eller flere jobs efter endt uddannelse, mens 59 fortsat er i job. Det svarer til en ledighed på 10,6 % i Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelse over ledigheden for humanistiske kandidater 4-19 måneder efter endt uddannelse viser et gennemsnit på 10,3 % blandt kandidater dimitteret i perioden (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at uddannelsens beskæftigelsestal er baseret på en relativ lille population, og at dette tal ikke er fuldt sammenligneligt med tallet fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, men det vurderes samlet, at dimittender fra kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation finder beskæftigelse i et omfang, der svarer til beskæftigelsessituationen for humanistiske kandidater på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer ligeledes, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse, men panelet bemærker kritisk, at en forholdsvis stor andel finder beskæftigelse på ikke-akademisk niveau, jf. bilag 14. Det fremgår således af bilaget, at stillingsbetegnelser som eksportmedarbejder, kontorassistent, logistisk assistent og salgsassistent udgør knap en fjerdedel af de nævnte stillingsbetegnelser. På besøget forklarede ledelsen, at det skyldes, at jobtitlerne nævnt i dimittendundersøgelsen primært gælder nyuddannede, der, ligesom andre humanister, skal ud at bevise deres værd. Efter ledelsens opfattelse har kun få af dimittenderne jobs på lavere niveau end kandidatniveau. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5-6 Bilag 14: Stillingsbetegnelser 14

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Uddannelsens fagområder dækkes primært af forskningsområder ved Institut for Sprog og Kommunikation (det humanistiske fakultet). Dertil kommer Institut for Marketing og Management (det samfundsvidenskabelige fakultet), der dækker fællesfaget Corporate Communication (tidligere Markedskommunikation), samt Center for Mellemøststudier på Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse (det humanistiske fakultet), som dækker den arabiske sproglinje. Tabel 3.1. i dokumentationsrapporten viser sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de forskningsområder, som er tilknyttet uddannelsen, for det akademiske år 2008/2009 (s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem de fagområder, der undervises i på den danske og den engelske sproglinje, og de forskningsområder, som er repræsenteret på Institut for Sprog og Kommunikation, idet der er faglig sammenhæng mellem VIP ernes forskningsområder og de kurser, som de varetager i undervisningssammenhæng. Med hensyn til sproglinjen i tysk vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af tabel 3.1, at den forskningsmæssige dækning af de tyske specialiseringsfag er smal, idet instituttet pt. alene har en adjunkt og en ph.d.- studerende ansat som VIP er med forskningsforpligtelse inden for tysk sprog og kommunikation. Dette understøttes af, at det forskningsmæssige output fra tyskforskerne er begrænset, jf. kriterium 5. Universitetet anfører i høringssvaret af 25. maj 2010 følgende: Det er korrekt, at der er ansat to VIP er med forskningsforpligtelse inden for tysk sprog og kommunikation i Odense. Årsagen til at bemandingen pt. er smal er, at Institut for Sprog og Kommunikation er i gang med et generationsskifte inden for tysk sprog og kommunikation. Således fratrådte to mangeårigt forskningsansatte lektorer Uwe Helm Petersen og Flemming Talbo Stubkjær i Som erstatning for disse to blev der i 2009 ansat en adjunkt, og ifølge instituttets planer ansættes yderligere en adjunkt i Dette adjunktur vil blive profileret inden for tysk organisationskommunikation. Det bemærkes, at tyskgruppen endvidere består af Erla Hallsteinsdottir, der i den dokumenterede periode har været ansat som DVIP inden for tysk sprog og pr. 1. februar 2010 er ansat som videnskabelig assistent. Hun er aktiv sprogforsker og har en kandidatgrad i tysk, en ph.d.-grad i sprogvidenskab samt undervisningserfaring som DVIP gennem tre år ved SDU. Hendes forskningsproduktion er følgende: 2007: 2 artikler i peer-reviewed journals, 3 bidrag til videnskabelige bøger 2008: 1 bidrag til videnskabelige bøger, 2 videnskabelige artikler 2009: 1 artikel i peer-reviewed journals, 3 bidrag til videnskabelige bøger, 1 videnskabelig artikel Desuden kan der ved oprettelse af tysklinjen trækkes på lektor Gitte Rasmussen Hougaard, der forsker i sprog og kognition samt konversationsanalyse og interkulturel kommunikation, og som tidligere har undervist på kandidatuddannelsens tysklinje. Desuden kan trækkes på tyskmiljøet ved Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab. Dette institut har et stærkt tyskmiljø inden for feltet, med bl.a. 15

20 følgende forskere, lektor, dr. phil Maria Bonner, lektor Ellen Christoffersen, lektor Pia List, lektor Margrethe Hansen Møller, professor, dr. phil. Johannes Wagner, lektor Maria Egbert m.fl. Akkrediteringspanelet anerkender, at der pt. foregår et generationsskifte på tysklinjen, samt at der er mulighed for at trække på underviserkræfter fra andre uddannelser og institutter. Imidlertid kan panelet udelukkende vurdere de nuværende omstændigheder. Den nyansatte videnskabelige assistent er sprogforsker og forsker således i mindre grad i virksomhedskommunikation. Desuden indeholder stillingsbetegnelsen ikke en indikation om, at stillingen indebærer forskningsforpligtelse. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at den forskningsmæssige dækning af virksomhedskommunikation på tysklinjen er smal. Sproglinjerne i fransk og spansk er ikke blevet udbudt i opgørelsesperioden og indgår derfor ikke i tabel 3.1. På baggrund af opgørelserne over forskningsmiljøerne i kriterium 4 og 5 vurderer akkrediteringspanelet, at der er forskningsmæssig dækning for begge sproglinjer, da spansklinjen har tilknyttet tre lektorer med forskningsforpligtelse, mens fransklinjen har tilknyttet to lektorer med forskningsforpligtelse. På begge sproglinjer ville disse lektorer kunne have undervist, hvis sproglinjerne var oprettet, og det fremgik af besøget, at de vil varetage undervisningen, såfremt søgningen på linjerne er stor nok til at oprette hold pr. 1. september Den arabiske sproglinje havde første optag i september 2009 og indgår derfor heller ikke i tabel 3.1. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke på overbevisende vis har dokumenteret, at fagelementerne på denne sproglinje er dækket af forskningsområder ved Center for Mellemøststudier, da det både af besøget og af supplerende dokumentation (11. marts 2010) fremgår, at der på nuværende tidspunkt ikke forskes i virksomhedskommunikation. Universitetet anfører i høringssvaret af 25. maj 2010 følgende: Som beskrevet i supplerende dokumentation (11. marts 2010) er arabiskspecialiseringen forskningsforankret i Center for Mellemøststudier. Det er første gang, at Center for Mellemøststudier er involveret i en uddannelse, der har et primært virksomhedsspecifikt fokus som kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation, men virksomhedsforhold har altid indgået i centrets fokus på lige fod med andre samfundsmæssige forhold i Mellemøsten, ligesom virksomhedsforhold er en tæt integreret del af den forskning i arabiske kulturforhold, der er central på centret. Hertil kommer, at centret har udviklet en unik viden inden for feltet arabisk sprogtilegnelse, som også er meget væsentlig for undervisningen på kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation. Akkrediteringspanelet anerkender, at arabisk sprogtilegnelse er væsentligt for undervisningen på uddannelsen, men uddannelsens primære fokus er på virksomhedskommunikation, og forskning inden for dette område er således en forudsætning for, at specialiseringsfagene på arabisklinjen er forskningsbaserede. På baggrund af høringssvaret vurderer panelet fortsat, at universitetet ikke på overbevisende vis har dokumenteret, at der forskes i virksomhedskommunikation på Center for Mellemøststudier. Akkrediteringspanelet bemærker, at samarbejde på tværs af sproglinjerne er et vigtigt element i at sikre sammenhæng i uddannelsen. Ifølge dokumentationsrapporten indgår forskerne bag uddannelsen i forskergrupper på tværs af sproglinjerne, og det blev desuden oplyst på besøget, at der afholdes fællesmøder hvert semester for alle undervisere tilknyttet uddannelsen. Der er også opbygget en rutine for samarbejdet mellem forskerne på Institut for Sprog og Kommunikation og forskerne fra Institut for Marketing og Management, mens en lignende rutine er under opbygning med forskere og undervisere på arabisklinjen. Det er væsentligt, at uddannelsen fremover fastholder opmærksomheden på at opbygge rutiner for samarbejdet på tværs af sproglinjerne. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Akkrediteringspanelet vurderer, at flere af målene i uddannelsens kompetenceprofil forekommer urealistiske i forhold til de enkelte fagelementers læringsmål. 16

21 Det overordnede formål med uddannelsen er at give den studerende kompetencer til på et reflekteret videnskabeligt grundlag og ud fra en dybdegående viden om organisation, marketing, kommunikation, sprog, internationalisering og globalisering at kunne analysere, tilrettelægge og løse alle typer af kommunikationsopgaver for alle typer af virksomheder på et af følgende sprog: dansk, engelsk, fransk, spansk, tysk eller arabisk. (Bilag 1, s. 3). På baggrund af fagbeskrivelserne vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen har sandsynliggjort, at de studerende opnår dybdegående viden om organisation, marketing, kommunikation, internationalisering og globalisering. Dog bemærker panelet, at fagelementerne vedrørende marketing fokuserer på kvalitative forhold såsom virksomhedsbranding, virksomhedsidentitet og virksomhedsimage (Bilag 1, s. 17), og de studerende opnår således ikke viden om den kvantitative del af begrebet. Med hensyn til sprog er panelet ikke overbevist om, at de studerende opnår dybdegående viden på dette område. På besøget blev det gjort klart af både ledelsen, undervisere og de studerende, at uddannelsen ikke udbyder sprogundervisning, idet sproget betragtes som et redskab. Det eneste sprogrelaterede fag på uddannelsen (dog ikke på dansklinjen) er tekstforfatning, som fylder 10 ECTS-point. Ifølge målbeskrivelsen skal de studerende kunne planlægge og udføre kommunikationsopgaver på specialiseringssproget under hensyntagen til sproglig korrekthed samt genrebevidsthed (Bilag 1, s. 31 og 38). Det er uklart for panelet, hvordan dette sikres for alle studerende uanset bachelorbaggrund, når der ikke undervises i sproget, medmindre uddannelsen forudsætter, at de studerende har gode sprogkompetencer, når de kommer ind. Desuden må det anses som en forudsætning fra uddannelsens side, at de studerende er i stand til at anvende disse kompetencer i en virksomhedskommunikativ sammenhæng, selvom om de ikke nødvendigvis har beskæftiget sig med virksomhedskommunikation før (se desuden kriterium 6). På dansklinjen er der to sprogrelaterede fag på i alt 20 ECTS-point, idet der både er et tekstvurderingsfag og et tekstforfatningsfag. Målene for førstnævnte fag er, at de studerende skal have omfattende indsigt i det danske sprogs strukturer og funktioner, kunne gennemføre en sproganalyse og tekstvurdering samt drage sammenligninger med andre sprog- og kommunikationsteorier. Tekstforfatningsfaget har som mål, at de studerende får et grundigt kendskab til genrer og situationstilpasset sprog, så de kan udarbejde alle typer af dansksprogede tekster i en virksomhed (Bilag 1, s. 21 og 23). Det er også i denne sammenhæng uklart for panelet, hvordan dette sikres for alle studerende uanset bachelorbaggrund, når der ikke undervises i sproget. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det ikke er sandsynliggjort, at de studerende realiserer alle kompetenceprofilens mål. Universitetet anfører i høringssvaret af 25. maj 2010 følgende: Uddannelsens adgangskrav fastsætter, at de studerende skal have gode sprogkompetencer for at blive optaget på uddannelsen: For danskspecialiseringens vedkommende er det et adgangskrav, at den studerende har en dansksproget adgangsgivende eksamen eller har bestået studieprøven i dansk, samt har haft minimum 60 ECTS danskfaglige elementer i den adgangsgivende bacheloruddannelse. For de fremmedsproglige specialiseringers vedkommende er det et adgangskrav, at den studerende har haft minimum 60 ECTS i det pågældende sprog på sin bacheloruddannelse, dog minimum 90 ECTS for arabisk. På danskspecialiseringen undervises der i dansk sprog i disciplinen Dansk sprogbeskrivelse og Tekstvurdering, da adgangskravene i modsætning til fremmedsprogene ikke sikrer, at den studerende har modtaget undervisning i dansk grammatik på universitetsniveau. Undervisningen i dansk sprog foregår først og fremmest ud fra teorien systemisk funktionel lingvistik, som udgør et centralt forskningsfelt for flere af de tilknyttede forskere. Kravet til den aktive undervisningsdeltagelse i Dansk sprogbeskrivelse og Tekstvurdering er, at den studerende skal aflevere analyser af 5 virksomhedskommunikative tekster, som analyseres detaljeret på alle strata 17

22 og alle metafunktioner ud fra den systemisk funktionelle lingvistik. Den studerende skal desuden kunne drage relevante sammenligninger med andre sprog- og kommunikationsteorier, herunder mere traditionelle grammatiske teorier om dansk sprog, jf. studieordningens 15. Den viden, der opnås om dansk sprog i denne disciplin, udgør det videre fundament for undervisningen i specialiseringsdisciplinen Dansk virksomhedskommunikation, jf. studieordningens 16. I fremmedsprogsspecialiseringen undervises i det relevante sprog i disciplinerne engelsk/fransk/ spansk/tysk/arabisk Virksomhedskommunikation og i disciplinerne Engelsk strategisk tekstproduktion og kommunikation samt fransk/spansk/tysk/arabisk tekstproduktion. Ifølge studieordningens målbeskrivelse for faget Virksomhedskommunikation skal de studerende - kunne redegøre for, sammenligne, diskutere og kritisk vurdere forskellige teoretiske og metodiske forudsætninger for at analysere, planlægge og udføre en række kommunikationsopgaver i relation til virksomheders interne og eksterne kommunikation Universitetet redegør videre for, at de studerende i løbet af undervisningen analyserer virksomhedstekster ved hjælp af lingvistiske teorier og metoder, såsom pragmatik, retorik, semantik, narratologi og genreteori. Herved får de studerende redskaber til at læse, fortolke og kritisk forholde sig til sprog og genrer anvendt i virksomhedskommunikative sammenhænge og bliver i faget Strategisk Tekstproduktion og Kommunikation/Tekstproduktion på 2. semester i stand til at planlægge og udføre kommunikationsopgaver på specialiseringssproget under hensyntagen til sproglig korrekthed og genrebevidsthed. Universitetet oplyser desuden, at kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation ikke er en uddannelse, hvor man studerer sproget i sig selv, men hvor man lærer at bruge sproget til at løse virksomhedskommunikative opgaver. Det betyder på ingen måde, at det ikke vægtes højt, at redskabet sprog benyttes korrekt, hvorfor al undervisning og eksaminer i specialiseringsdisciplinerne gennemføres på det pågældende sprog, og hvor sproget også vurderes som del af alle eksamensbedømmelser. Med en dybdegående viden om sprog forstås således viden om funktionelt orienterede sprog- og kommunikationsteorier, som inddrager både grammatik, semantik og pragmatik. Denne forståelse af en dybdegående viden om sprog fremgår også af udkastet til en ny kompetenceprofil for uddannelsen. På baggrund af universitetets høringssvar, herunder udkastet til en ny kompetenceprofil, vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har sandsynliggjort, at de studerende kan realisere målene for sproglige kompetencer, som fremgår af uddannelsens overordnede formål og kompetenceprofil. Desuden vurderer akkrediteringspanelet, at følgende kompetencemål i uddannelsens kompetenceprofil (Bilag 1, s. 4ff) ikke understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål: - Generelle kompetencer o Den studerende skal kunne formulere sig skriftligt og mundtligt emneorienteret, præcist og korrekt o Den studerende skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne give og modtage konstruktiv kritik - Fagspecifikke kompetencer o o Den studerende skal kunne bidrage til at få teamsamarbejde til at fungere godt Den studerende skal beherske en generel forretningsforståelse, herunder erfaringer med de økonomiske og organisatoriske rammer, som forskellige typer af virksomheder fungerer på grundlag af.. Universitetet redegør i høringssvaret af 25. maj 2010 for, hvordan de studerende opnår disse kompetencer: Med hensyn til Den studerende skal kunne formulere sig skriftligt og mundtligt - emne-orienteret, præcist og korrekt henvises der til, at denne kompetence understøttes af samtlige eksamener på uddannelsen og 18

23 særligt fagene Dansk Virksomhedskommunikation, Organisationskommunikation i Praksis og Interkulturel Organisationskommunikation II. Den studerende skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt at kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne give og modtage konstruktiv kritik fremgår eksplicit af bedømmelseskriterierne for fagene Organisationskommunikation i Praksis og Interkulturel Organisationskommunikation II og indgår i de øvrige fag, idet der i alle discipliners bedømmelseskriterier henvises til de generelle kompetencer. Desuden anfører universitetet, at denne kompetence opnås, da de studerende skal samarbejde om at holde oplæg for hinanden som led i undervisningen i flere fag. Ifølge universitetet understøttes kompetencen Den studerende skal bidrage til at få teamsamarbejde til at fungere godt af de ovennævnte fag samt det projektorienterede forløb, som ca. 95 % af uddannelsens studerende gennemfører. Angående kompetencen Den studerende skal beherske en generel forretningsforståelse, herunder erfaringer med de økonomiske og organisatoriske rammer, som forskellige typer af virksomheder fungerer på grundlag af anfører universitetet, at denne kompetence opøves gennem arbejdet med cases og opgaver, der indgår i de fleste fag på uddannelsen, gennem virksomhedssamarbejderne, som alle studerende gennemfører, og særligt i forbindelse med projektorienterede forløb. Videre fremgår det, at kompetencen opøves i fællesfagene Organisation og Kulturanalyse samt Corporate Communication og desuden i specialiseringsfagene Dansk Virksomhedskommunikation, Organisationskommunikation i Praksis og Interkulturel Organisationskommunikation II, hvori planlægning og løsning af kommunikationsopgaver indgår: Stillingtagen til de organisatoriske og økonomiske rammer er et obligatoriske element, der indgår i alle benyttede kommunikationsplanlægningsmodeller, jf. studieordningen 16, 18 og 21. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets høringssvar, at det er sandsynliggjort, at de studerende via uddannelsens fagelementer kan realisere de nævnte kompetencemål. Dog bemærker panelet, at det er uklart, at de studerende lærer at tage stilling til de organisatoriske og økonomiske rammer i forbindelse med kommunikationsplanlægning, da det ikke fremgår af fagbeskrivelserne for specialiseringsfagene. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har dokumenteret, at de studerende opnår viden om og erfaring med at anvende fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Desuden vurderer panelet, at indsamlingen af empirisk data som obligatorisk element i specialiseringsfagene på 2. semester giver de studerende erfaringer med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets teorier og metoder samt færdigheder i at anvende dem til at løse faglige problemstillinger. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt delvist tilfredsstillende, da uddannelsen ikke har dokumenteret, at der er bred forskningsmæssig dækning inden for virksomhedskommunikation på tysk- og arabisklinjerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at der er forskningsmæssig dækning for dansk-, engelsk-, fransk-, og spansklinjerne, at der er sammenhæng mellem de enkelte fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, samt at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende dem. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation 2007, revideret 2009 Supplerende dokumentation modtaget 11. marts 2010 Høringssvar modtaget 25. maj