Juni, Juli og august Årgang 57. Hasseris Sogneblad

Transkript

1 Juni, Juli og august Årgang 57 Hasseris Sogneblad

2 Navne og adresser Hasseris Kirke, Thorsens Alle 2, 9000 Aalborg Kirken er åben mandag fredag kl , lørdag kl Kirkens kontor: Tlf kontoret er åbent mandag fredag kl , torsdag tillige kl Lørdag telefonisk kl Kordegne: Helle Aaen Jensen og Ide Bylin Bundgaard tlf.: , fax: Kirkens hjemmeside: Sognepræst Agnete Brink (Kbf) Følvænget 6 Træffes bedst undt. fredag. tlf.: agb@km.dk Sognepræst Henriette Rosendal Mester Eriksvej 32 Træffes bedst undt. fredag. tlf hsr@km.dk Sognepræst Jens Dammeyer Renal Baches Vej 9 Træffes bedst undt. mandag. tlf dammeyer@hasseriskirke.dk Sognepræst Mikael Byrial Jensen Træffes på telefon undt. mandag og fredag. mibj@km.dk Organister: Mogens Jensen, tlf.: moje@hasseriskirke.dk Marianne Haldrup, tlf.: maha@hasseriskirke.dk Kirketjenere: Conni Rokkjær, tlf.: Hans Jørgen Ottesen, tlf.: Søren Ohlsen, tlf.: Fælles kirketjener@hasseriskirke.dk Menighedsrådets formand: Ulla Kürstein Jensen tlf.: vikur@stofanet.dk Kirkeværge: Arne Sloth Kristoffersen tlf.: askr@stofanet.dk 2 Praktiske oplysninger Dåb: Aftale om dåb træffes med kirkekontoret i god tid før den ønskede dato. Der skal opgives navn og adresser på 2 5 faddere. Der træffes derefter aftale med præsten om en samtale. Vielse: Aftale om vielse træffes med kirkekontoret i god tid før den ønskede dato. Prøvelsesattest skal indhentes på borgmesterkontoret, dog tidligst 4 måneder før vielsen. Der træffes derefter aftale med præsten om en samtale. Begravelse/bisættelse: Når begravelsens tidspunkt er fastsat, aftales forløbet, herunder salmer, med præsten. Alle medlemmer af folkekirken har ret til at blive begravet/bisat fra deres sognekirke. Ændringer ved gudstjenester og andet, kan ses på kirkens hjemmeside. Hør en prædiken via computeren På (på forsiden til højre) kan man downloade prædikener og musik fra Hasseris Kirke. Hasseris Sogneblad Bladet udkommer 4 gange årligt i 5300 eksemplarer. Udgives af Hasseris menighedsråd. Redaktion: Inge Dammeyer (ansvarshavende redaktør), Helle Aaen Jensen, Lars Dammeyer. Materiale til sognebladet skal sendes til kirkekontoret. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg og sortere i evt. tilsendte billeder. Næste sogneblad udkommer i uge 35. Deadline for tekst/fotos er 15. juli Tryk: Øko-Tryk, Skjern. Hvis sognebladet udebliver: Kontakt Aalborg Postkontor tlf Sognebladet kan også læses på kirkens hjemmeside:

3 Kristen intolerance? Af Arne Sloth Kristoffersen Medlem af Hasseris menighedsråd og kirkeværge Kristeligt Dagblad har gennem flere artikler påvist, at kristne, der er imod homoseksuelle vielser, på forskellig vis bliver chikaneret over alt i Europa. Dette skete også i et tidligere nummer af Sognebladet i dr. theol. Ole Jensens artikel, Kristen sharia?, hvor han sammenlignede modstand mod homoseksuelle vielser med en slags sharia. Ole Jensen forsøgte med omvendt bevisførelse at påvise, at modstanden mod homoseksuelle vielser ikke holder teologisk; men så gør han selv kristendommen til en lovreligion, hvad den jo ikke er. Samtidig langer han ud efter tidehvervsfolk, de missionske og et par biskopper, og han kunne også have taget verdens største, kristne kirke, den katolske med, for hvem ægteskabet mellem mand og kvinde er et sakramente. Som bekendt er kristendommen modsat islam ikke en lovreligion, og enhver bør, som Frederik den Store af Preussen sagde, være salig i sin tro. Hvad er da det, som Ole Jensen sammenligner modstanden mod homoseksuelle vielser med? Ifølge islamisterne er sharia Guds åbenbarede lov til menneskene, som den står i Koranen, og den skal følges. Den iransk-norske kvinde, Lily Bandehy, har i den store norske avis, Verdens Gang, skrevet om sine personlige oplevelser med sharia i Iran (Persien), og hendes indlæg tåler at blive gengivet. Hvad flygtede jeg fra - Iran fik sin første grundlov i 1907, og få år efter fik kvinder stemmeret! Folkeskolen blev obligatorisk for alle børn. Så kom Reza Shah til magten. Det første, han gjorde for at få kvinder ind i skolerne og ud i arbejde, var at løsne dem fra sløret. I løbet af vældig kort tid var iranske kvinder aktive i alle dele af samfundslivet. Under Anden Verdenskrig gik Reza Shah i eksil, og hans søn på 18 år blev konge. Han fortsatte sin fars arbejde med at vestliggøre Iran, men vi borgere kunne ikke stille spørgsmål ved det monarkiske enevælde. Vi havde nok af mad, endda kønsligestilling, men vi manglede demokratiet. Revolution og sharia Dette førte til revolutionen i Khomeini kom tilbage til Iran og tog alt fra os. Han satte domstolene ud af spil, og på den måde blev folket lammet og forsvarsløst. Han organiserede og bevæbnede de religiøse analfabeter fra landsbyerne, sortskjorterne, mod studenterne og oplyste folk. Den iranske grundlov blev afløst af sharialoven. Med tvang og brutal magt fik han kvinderne til at bruge hijab (helt tildækkende tørklæde). Formen og farven blev bestemt af ham og Vogternes Råd (præstestyrets øverste organ), og hijaben blev uniformen for islamister verden over. På en nat mistede jeg og alle iranske kvinder alle vore rettigheder. Også retten til vore børn. Kvinderne blev reduceret til mandens eje, og flerkoneri blev lovligt. Sharialoven fra for 1400 år siden blev genoplivet. Kvinde med hijab Min verden blev reduceret til 60 kameler - halvdelen af hvad en mand er værd. Jeg undslap. Jeg flygtede fra landet, hvor Allah støtter stening af kvinder, brænding af homoseksuelle, drab på konvertitter, slaveri og tilsløring af piger og kvinder, og hvor piger betragtes som seksuelle objekter fra 7-årsalderen og derfor skal bære hijab. Jeg ville selv vælge min påklædning, min kæreste, mine bøger, musikken, arbejdet og min seksualitet. Jeg ville hellere være en uærbar kvinde i Vesten end være en ærbar kvinde i et land med sharia som grundlov. Ole Jensen relativerede i sin artikel begrebet sharia. Lad os blive fri for kristen intolerance mellem dem, der har forskellig tilgang til kristendommen. I den danske folkekirke er det derfor helt nødvendigt, at der er plads til forskellighed, også til forskelligt syn på vielser af homoseksuelle, og det bør gælde for såvel menighederne som for præsterne. 3

4 Sankt Hans Dagene omkring årets længste dag og især aftenen før den 23. juni er i mange kristne lande blevet fejret siden de ældste tider. Den Sankt Hans, der refereres til er Johannes Døberen, der ifølge Lukas evangeliet er født seks måneder før Jesus. Det var om Jesus, Johannes sagde Han bør vokse, men jeg 4 Af sognepræst Agnete Brink blive mindre. Og dagene efter Johannes Døbers fødselsdag bliver da også kortere og kortere medens de efter Jesu fødsel bliver længere og længere. På denne tid af året glæder alle sig over højsommertiden, skønt alle formentlig også føler et lille stænk af vemod over, at nu vender lyset. For Sankt Hans aften holder vi når lyset vender, og denne aften giver med sine mange bål over det ganske land anledning til at gøre nogle overvejelser over forholdet mellem mørkets og lysets kræfter. Som danskere forbinder vi vist alle denne aften med midsommervise, bål og fædrelandssange, mere dansk end Sankt Hans aften bliver det simpelthen ikke. Men hvad er det så ved det danske, kunne man spørge, som vi holder så meget af og gerne vil værne om, hvad er det i vores kultur som vi mener er så værdifuldt at vi gerne vil beskytte, bevare og besynge det? Mange gange kan man bedst få øje på det når andre beskriver det. Og er der noget, der er blevet beskrevet udefra, beundret og æret, så var det, det danske folks indsats under 2. verdenskrig i forhold til at redde de danske jøder fra tyskernes overgreb.

5 Mange satte livet på spil for at gemme og hjælpe de danske jøder til Sverige, og man kunne spørge, hvor kom den vilje til at hjælpe fra. Den kom naturligvis fra en dyb medfølelse med de forfulgte og fra et dybt had til tyskerne. Men den kom også fra og det tror jeg er vigtigt en fælles følelse af ære, af stolthed og medmenneskelighed. Danskerne kunne ikke bare stiltiende se til, at den blev krænket. Derfor hjalp danskerne høj som lav, rig som fattig, bybo og landbo hinanden med at beskytte de danske jøder så godt som de kunne. I de senere år, hvor så mange forfulgte, krænkede og fattige mennesker har søgt og søger tilflugt i vort land kan det nok være væsentligt at minde hinanden om. Ikke mindst fordi billedet er så meget mere grumset for ikke at sig beskidt end det var under krigen. At der kommer mennesker udefra til os som har brug for medmenneskelighed, omsorg og tryghed er der ingen tvivl om. Men vi ser og har jo også set de senere år, hvordan små grupper af fremmede gerne vil have de danske privilegier, men ikke kan eller vil leve op til de forpligtelser der følger med. Af det er der så kommet en forståelig mistro og modstand og afsky for dem, der krænker vores menneskeforståelse, vores opfattelse af demokratiet og vores kultur og religion. Men når vi som Sankt Hans aften står mellem lysets og mørkets kræfter, tror jeg alligevel, at det er vigtigt at fastholde, ikke naivt og unuanceret, men som en grundholdning i det at være dansk, at det er vigtigt, at vi altid vil vedkende os den nedarvede pligt til at tage sig af mennesker i nød. For går det tabt, går et adelsmærke ved at være dansk tabt. I den forstand foregår der i ethvert menneske, i ethvert land og i ethvert folk en kamp mellem lysets og mørkets kræfter hele tiden. Midsommervisen, som vi altid synger Sankt Aften, handler om hekse og trolde, handler om, at det onde findes overalt og i os alle. Vi bærer alle en heks eller en trold i os. Men det sker overalt og alle vegne, at vi udpeger en heks eller en trold, og siger at ham eller hende er årsagen til alt dårligdommen, til det der gik skidt og det der gik galt og så står man jo så herligt skyldfri selv. Den trafik med at finde syndebukke sker både privat og i offentlige og kulturelle sammenhænge og det klæder ingen af os, hverken som privatpersoner eller som offentlige personer. For nogle år siden kom der en bog om Nelson Mandela. (Mandelas Sejr, John Carlin, 2009). En mand som på alle måder kan tjene som forbillede ikke bare for sit eget folk men for os alle. Hadet, foragtet og fængslet på grund af sin hudfarve og kampen mod Apartheit. Han havde modet, formatet og æren i behold, så at alle dem der havde forfulgt ham og bevirket uendelige lidelse og ydmygelse af ham og hans folk aldrig blev udnævnt til trolde og hekse, men tværtimod blev inddraget i en forsoningsproces, hvis grundlag var, at had, mistro og hævngerrighed kun fører til mere had og vold. Han kaldet simpelthen det bedste frem i folk, både i dem, der hadede ham og i dem der beundrede ham og elskede ham, fordi han ikke lagde nogen for had. Som den danske indsats under besættelse var modig, heroisk og enestående, sådan har Mandelas været det ikke bare for Sydafrika, men for hele verden. Han forstod nemlig, at det er væsentligt for et folk og dets ånd, dets fællesskab, at hjerterne holdes varme og glade og ikke forskanser sig og udpeger trolde og hekse som bærer af det onde, som vi alle bærer i os. Når vi Sankt Hans aften tænder bål er det et symbolsk forsøg på at holde onde borte. Vi holder os det onde fra livet ved at tænde glædesblus og vi håber, at vi sammen kan holde hjerterne varme og glade og sammen værne om det, som er så dyrebart for os og vort folk: nemlig at der findes grundlæggende menneskelige rettigheder, som ethvert menneske har krav på og vi vil ikke bare se stiltiende til når de bliver krænket. Hverken af os selv eller andre. 5

6 6 Gudstjenesteliste Lørdag den 1. juni Kl Dåbsgudstjeneste* v/ Henriette Rosendal Søndag den 2. juni 1. s.e. trin. v/ Henriette Rosendal Søndag den 9. juni 2. s.e. trin. v/ Mikael Byrial Jensen Søndag den 16. juni 3. s.e. trin. v/ Agnete Brink Søndag den 23. juni 4. s.e. trin. v/ Mikael Byrial Jensen Søndag den 30. juni 5. s.e. trin. v/ Henriette Rosendal Søndag den 7. juli 6. s.e. trin. v/ Jens Dammeyer Søndag den 14. juli 7. s.e. trin. v/ Agnete Brink Søndag den 21. juli 8. s.e. trin. v/ Jens Dammeyer Søndag den 28. juli 9. s.e. trin. v/ Agnete Brink Søndag den 4. august 10. s.e. trin v/ Mikael Byrial Jensen Søndag den 11. august 11. s.e. trin. v/ Jens Dammeyer Søndag den 18. august 12. s.e. trin. v/ Henriette Rosendal Søndag den 25. august 13. s.e. trin. v/ Mikael Byrial Jensen Søndag den 1. september 14. s.e. trin. v/ Agnete Brink Lørdag den 7. september Kl Dåbsgudstjeneste* v/ Agnete Brink * Såfremt der er tilmeldt dåb. Søndag 10. marts var der indsamling i Hasseris Sogn til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Desværre var vejret meget koldt og blæsende, hvilket bevirkede, at vi ikke fik det samme antal indsamlere som tidligere år. Indsamlingsresultatet var derfor knapt halvt så stort, som de foregående år kr., hvilket trods alt rakte til en andenplads i Aalborg. Som indsamlingsleder vil jeg gerne benytte lejligheden til på Folkekirkens Nødhjælps vegne at takke alle frivillige indsamlere og optællere. Ole Lerup

7 Kontaktklubben holder møde i salen under kirken den første onsdag i måneden fra kl Alle er velkomne. 5. juni Halvdags sommerudflugt til Bangsbo i Frederikshavn Vi kører fra kirken kl til Bangsbo museet, hvor vi får en kort introduktion, derefter kan vi frit gå rundt og se museerne. Kaffe/the med kage indtages i den nærliggende restaurant Møllehuset, hvorefter vi skal rundt i den smukke botaniske have, rosenhaven og stenhaven. På hjemturen kører vi til Bangsbo Fortet for at nyde den flotte udsigt. Vi forventer at være hjemme ca. kl Bangsbo Museum Bangsbo Fortet I juli og august måned er der sommerferie. 4. september Den forhenværende sognepræst ved Vesterkær Kirke i Aalborg, Villy Mølgaard, kan meget mere og andet end blot velsigne og bede fadevor Kom og vær med til en spændende eftermiddag med foredrag fra en af hans mange rejser og måske lidt trylleri. Nærmere oplysning: Mie Holmsberg tlf

8 Lille Idas Vi er børnekorene fra Hasseris og Bælum kirker. Vi har lavet en musical om H.C. Andersens eventyr. Vi optrådte i Bælum Kirke og i Hasseris Kirke. Vi sang, dansede, spillede skuespil, men inden vi skulle alt det, skulle vi lige ha noget at spise efter at ha øvet så meget. Da vi var færdige fik vi pizza. De bedste sange var helt sikkert Den grimme ælling og Lille Idas blomster. Det var rigtig sjovt at være med, det kildede helt ned i maven, når man var på vej ind. Det bedste var at ha en solo, når alle kigger på en, og man kan se, de synes, det lyder godt. Det var dejligt, der var nogle voksne, der spillede, så vi ikke følte, det hele var vores ansvar. Da vi var færdige, var jeg rigtig glad for, at det hele gik godt. 8 Skrevet af: Ellen Have Quirinus, 11 år Jeg har sunget i Hasseris Kirkes børnekor i 2 år.

9 blomster 9

10 Årets minikonfirmander fra Stolpedalsskolen Efter påske begyndte et nyt hold minikonfirmander fra Stolpedalsskolen. Cirka halvdelen af eleverne i de to klasser på tredje årgang tilmeldte sig tilbuddet om at lære lidt mere om kristendommen, Hasseris Kirke og os, der arbejder her. Seks torsdage efter skole blev børnene hentet af musikalsk medarbejder Lene Forup og undertegnede, og vi gik sammen hen til kirken. Her indledte vi med lystænding, sang, bibelfortælling, fadervor og trosbekendelse. Nedenunder i krypten hyggede vi os med 10 en bolle eller et stykke frugt, saftevand og masser af snak. Så var det tid til dagens aktivitet, der havde med dagens emne at gøre, og efter den fælles afslutning blev børnene fulgt tilbage til DUS en. Emnerne i forløbet var: kirkerummet, påsken, dåben, tårn, klokke og våbenhus, nadveren og pinsen. Ud over de seks almindelige gange tog vi en aften ud at spise og bowle, hvor minikonfirmandernes familier også var velkomne. Det var en rigtig hyggelig aften. Vi afsluttede forløbet torsdag før pinse med en familiegudstjeneste, hvor minikonfirmanderne havde bagt alterbrødet, sang minikonfirmandsangen og læste ind- og udgangsbønnen. Årets minikonfirmandforløb fra Stolpedalsskolen var alt i alt et rigtig godt forløb med nogle fantastisk søde og videbegærlige børn. Lene og jeg glæder os allerede til næste år! Med venlig hilsen Mikael Byrial Jensen sognepræst

11 Aktiviteter i Hasseris Kirke Babysalmesang Nyt hold - se på kirkens hjemmeside. ved Lene Forup Legestuesalmesang Nyt hold - se på kirkens hjemmeside. ved Lene Forup Spirekor (3. kl.): Mandage: , 1. gang 26./8. Børnekor (4. og 5. kl.): Torsdage: , 1. gang 22./8. Ungdomskor (fra 6. kl.): Torsdage: , 1. gang 15./8. (optagelsesprøver afholdes i uge 33) Kontakt Marianne Haldrup, tlf FDF Hasseris Kontakt Anita Lambertsen tlf eller Poul Sørensen, tlf KFUM spejderne, Knuden Kontakt Søren Korsgaard, tlf Menighedsrådsmøder: Se kirkens hjemmeside. Kristen Sharia Ved en beklagelig fejltagelse fremgik det af sidste sogneblad, at Agnete Brink var forfatter til artiklen Kristen Sharia. Det er ikke tilfældet. Agnete Brink introducerede artiklen, som er skrevet af tidligere professor, domprovst og rektor, dr.theol. Ole Jensen. Vi har forstået, at det har afstedkommet tale om at, der skulle være samarbejdsproblemer imellem os, det er ikke tilfældet, vi er blot uenige i denne sag. Med venlig hilsen Jens Dammeyer og Agnete Brink Kom og syng med Vi holder sommerferie i juni, juli og august. For yderligere oplysning kontakt: Karen Krarup på tlf eller Solveig Asmussen på tlf Sct- Nicolai Tjenesten - et folkekirkeligt tilbud om en anonym telefonsamtale. Åben hver aften mellem kl og Tlf Kirkebil Gangbesværede, som gerne vil i kirke, kan benytte kirkebilsordningen. Tilbudet gælder for sognets beboere til gudstjenester og øvrige arrangementer. Kontakt kirkekontoret på tlf senest fredagen før søndagens højmesse, ellers dagen før arrangementet. Hasseris Kirkes menighedsråd Salg af lys til fordel for Danmission I våbenhuset er der hver dag mulighed for at købe stearinlys i flere farver. Lysene sælges til fordel for Danmissions arbejde. Har du problemer med at læse artiklerne i sognebladet? Alle bladets artikler kan fåes som ren tekst i sort/hvid ved henvendelse på kirkens kontor. 11

12 Kom til midsommerfest - Sct. Hans aften den 23. juni fra kl på Johannesmindevej 45 i Mølholm. På Rugbybanen tæt ved kridtgraven og ved FDF huset. Tag hele familien med! - aktiviteter for børn og barnlige sjæle. - lav dit eget snobrød. - besøg det spændende Pumpehus. - sang og musik, tale og forfriskninger. - det store bål tændes kl Arrangør: FDF Hasseris 12