-Et idékatalog til procesindustrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-Et idékatalog til procesindustrien"

Transkript

1 Ulykkesforebyggelse gennem ændring af holdninger og adfærd -Et idékatalog til procesindustrien

2 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks København V Telefon: Telefax: Web: Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12, København V Telefon: Telefax: Web: Arbejdsgiversekretariatet: H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Telefax Web: Kataloget kan rekvireres ved henvendelse til ovennævnte partssekretariater samt hos Lederne. Den kan ligeledes downloades på eller købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbutikken varenr Tlf Tekst: Center for ArbejdsMiljøUdvikling (CAMU) og Procesudvalget under Industriens Branchearbejdsmiljøråd Tegninger: Yogi Layout: EF Kommunikation Tryk: Arco Grafi sk A/S Oplag: 2500 stk. Februar 2006 ISBN:

3 Ulykkesforebyggelse gennem ændring af holdning og adfærd - Et idékatalog til procesindustrien Indledning...4 Hvordan kommer vi i gang? Metoder til ændring af holdning og adfærd Videnstest f.eks. Find fem fejl Holdningsundersøgelse Historier med billeder Fælles risiko/-årsagsanalyse Gæstekort nye øjne ser bedst Fælles afdækning af potentielt farlige forhold vha. Mind-map Markedspladsen afdækning af risici Historier fra det virkelige liv Forebyggelse af ulykker hvad skal den enkelte Kende-Kunne-Beherske Visualisering af risici ved hjælp af tegninger Russisk roulette det sker ikke for mig Historier fra det virkelige liv hvornår bliver det farligt? Tegneserier/plakater Det halve trappetrin i mørket - et spil om ikke at tage ansvar Dilemmaspil om viden og holdninger Hvor galt kan det gå fi lmen Skyldig Temauger f.eks. Snubleugen Uddannelse af sikkerhedsorganisationen Afprøvning af metoder på de 3 deltagende virksomheder Virksomhed A Virksomhed B Virksomhed C Hvor kan jeg hente hjælp og mere viden...43 Bilag

4 Indledning Mange ulykker opstår på grund af en ugennemtænkt handling fordi det går hurtigere, er nemmere eller det plejer at gå godt. I procesindustrien kan en sådan handling f.eks. få fatale følger på grund af arbejdet med eller tilstedeværelsen af farlige stoffer og materialer. Derfor er det vigtigt, at både ledere og medarbejdere opnår en fælles forståelse for, at deres holdninger og adfærd er vigtige for at undgå ulykker. I dette idékatalog fi nder I forslag til forskellige metoder, som I kan bruge til at påvirke holdninger og adfærd med henblik på at forebygge ulykker indenfor procesindustrien. Selvom kataloget er målrettet procesindustrien, kan metoderne også anvendes på andre typer virksomheder. Idékataloget er udarbejdet af Center for ArbejdsMiljøUdvikling (CAMU) i samarbejde med 3 virksomheder indenfor procesindustrien samt procesindustriens arbejdsmiljøudvalg og er fi nansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Industriens Branchearbejdsmiljøråd er et fælles forum for arbejdsmiljøaktiviteter for arbejdsmarkedets parter indenfor industrien. I første del af kataloget fi nder I en nærmere beskrivelse af de forskellige metoder, og hvordan I kommer i gang. Der er lagt vægt på light -metoder, som kan kombineres eller bruges hver for sig. Metoderne er desuden udviklet/udvalgt ud fra følgende kriterier: De skal direkte eller indirekte kunne påvirke holdninger og adfærd De skal være egnede som gør-det-selv metoder De skal involvere bredt - både ledelse og medarbejdere Der er hentet inspiration til idékataloget fra en lang række steder, herunder 30 gode metoder til at forebygge arbejdsulykker (www.arbejdsulykker.dk) fra Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Øvrige kilder er angivet under de enkelte metodebeskrivelser. I anden del af kataloget er forløbet for hver af de 3 deltagende virksomheder nærmere beskrevet i caseform. Her kan man således læse om, hvilke af metoderne de valgte at arbejde med - og hvorfor - samt deres erfaringer. I tredje del fi nder I oplysninger om, hvor I kan hente hjælp og få mere viden. Dette katalog og andre værktøjer om et godt og sikkert arbejdsmiljø fi ndes også i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Rigtig god fornøjelse! 4

5 Hvordan kommer vi i gang? For at få et optimalt udbytte af metoderne i idékataloget er der en række forhold, som bør være afklaret og på plads, inden man går i gang: Hvad er formålet? Hvad er det, vi ønsker at opnå? Hvad er det for et udviklingsforløb vi ønsker at sætte i gang? Hvem er målgruppen? og hvilke metoder vil vi så vælge? Har vi ledelsens opbakning og engagement? Har vi de nødvendige ressourcer, der skal til for at fuldføre det, vi har planer om at sætte i gang? Hvem er den drivende kraft, der sørger for at holde liv i processen og få fulgt op? Har vi en plan for, hvordan det skal foregå i praksis? Som beskrevet i indledningen kan metoderne bruges hver for sig eller kombineres. Men vælg ikke fl ere metoder end I er sikre på, at I kan gennemføre. Det er meget demotiverende for alle, at sætte noget i gang som aldrig bliver fuldført. Metoderne opererer på forskellige steder i et udviklingsforløb. Nogle har f.eks. meget fokus på afklaring af nu-situationen, andre er mere beregnet til at skabe debat og andre igen spænder over et helt udviklingsforløb se Figur 1 Metode, der mest fokuserer på afdækning af ønske-situation: 1.9 Forebyggelse af ulykker - hvad skal den enkelte Kende-Kunne-Beherske? Metoder, der spænder over et udviklingsforløb: 1.17 Temauger 1.18 Uddannelse af sikkerhedsorganisationen Ønske Situation Nu Situation Metoder, der er velegnede til måling af nu- og ønske-situation: 1.1 Videnstest 1.2 Holdningsundersøgelse Metoder, der mest fokuserer på afklaring af nu-situationen: 1.3 Historier med billeder 1.4 Fælles risiko/-årsagsanalyse 1.5 Gæstekort nye øjne ser bedst 1.6 Fælles afdækning af potentielt farlige forhold vha.mind-map 1.7 Markedspladsen afdækning af risici 1.8 Historier fra det virkelige liv Debat- og holdningsskabende metoder: 1.10 Visualisering af risici ved hjælp af tegninger 1.13 Tegneserier/plakater 1.11 Russisk roulette det sker ikke for mig 1.14 Det halve trappetrin i mørket et spil om ikke at tage ansvar 1.12 Historier fra det virkelige liv hvornår bliver det farligt? 1.15 Dilemmaspil om viden og holdninger 1.16 Hvor galt kan det gå? filmen Skyldig Figur 1 Metoderne set i forhold til et udviklingsforløb fra en Nu-situation til en Ønske-situation 5

6 1. Metoder til ændring af holdning og adfærd 6

7 1.1 Videnstest f.eks. Find fem fejl Formål: Fremgangsmåde: At skabe motivation for at lære om forebyggelse af ulykker gennem test, hvor man kan blive bedømt / score points. Der udarbejdes en test, som f.eks. berører de typer af ulykker, som er relevant for virksomheden og/eller det man fi nder er vigtig viden indenfor ulykkesforebyggelse gene relt. Testen kan være udformet som multichoise-spørgeskema eller fotos med indbyggede fejl, som man skal fi nde eller begge dele. Uanset testens udformning, så får alle, der udfylder testen, en tilbagemelding om, hvordan man har klaret opgaven, f.eks. i form af points, det rigtige svar osv.. Det samlede resultat af testen kan også bruges til at udvælge nogle områder, hvor man kan se, at der er brug for at formidle noget mere viden. Testen kan herefter evt. gentages efter et passende tidsrum for at se, om man har opnået den ønskede viden hos deltagerne. 7

8 1.2 Holdningsundersøgelse Formål: Fremgangsmåde: At afdække hvilke holdninger der er fremherskende i forhold til at forebygge ulykker. Dernæst at få diskuteret og fastlagt, hvilke holdninger ønsker vi, og er der behov for en indsats i forhold til at komme derhen? Holdningsundersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, som alle medarbejdere deltager i. Til spørgeskemaet udarbejdes en række spørgsmål med fl ere svarmuligheder, som afspejler holdninger. Der er således ikke direkte rigtige eller forkerte svar. Men erfaringer viser, at folk ofte alligevel godt ved, hvad de burde svare, men det er ikke det, der er interessant. Så for at få de gældende holdninger frem i lyset, er det vigtigt, at der informeres om, at man ønsker ærlige svar og ikke burde svar, og at holdningsundersøgelsen derfor gennemføres som en anonym undersøgelse, hvor ingen efterfølgende vil kunne blive personligt hængt ud. Besvarelserne opgøres som en slags profi l, som efterfølgende diskuteres i ledelsen/sikkerhedsorganisationen: - Hvilke holdninger er fremherskende? - Hvilke holdninger ønsker vi skal være fremherskende? - Er der behov for en indsats? - Hvilken indsats skal vi sætte i gang? - Og i givet fald hvem gør hvad? Se eksempel på holdningsundersøgelse i Bilag 2. 8

9 1.3 Historier med billeder Formål: Fremgangsmåde: Formålet er at få nye vinkler på risikosteder, som afdelinger i virksomheden ikke lægger mærke til i hverdagen. Den bærende idé er at sætte fokus på virksomhedens egne erfaringer om uheld og nærved uheld ved hjælp at to besøg med billeder og historier. Historier om uheld og lige ved og næsten uheld åbner op for en dialog om, hvad der er farligt, og hvad man kan gøre for at undgå uheldene. Billeder, der illu - strerer historierne om uheld, og som viser konkrete risikosituationer, fastholder fokus på farestederne og giver ideer til forbedringer. Ved første besøg går arbejdsmiljøkonsulenten og/eller sikkerhedslederen samt en sikkerhedsrepræsentant gennem afdelingen. Undervejs spørges til historier fra dagligdagen om uheld eller andre former for forstyrrelser i produktionen, der kunne have udviklet sig til noget farligt. Arbejdsmiljøkonsulenten/sikkerhedslederen tager fotos, der illustrerer de historier, der kommer frem, så vidt det er muligt. Desuden tages fotos af de steder, som deltagerne fra virksomheden hver især udpeger som risikable samt de steder, som arbejdsmiljøkonsulenten/sikkerhedslederen selv fi nder risikable. På et senere tidspunkt holdes et personalemøde for berørte medarbejdere af en times varighed. På mødet diskuteres billederne med risikostederne, og arbejdsmiljøkonsulenten/sikkerheds-lederen samler ideer til, hvordan sikkerheden kan forbedres. Der tages beslutninger på mødet om de væsentligste forslag til forbedring af sikker - heden. Øvrige beslutninger tages på et senere tidspunkt af sikkerhedsgruppen. 9

10 1.4 Fælles risiko/-årsagsanalyse Formål: Fremgangsmåde: En risikoanalyse kendt som de 5 M-er 1 (mennesker, maskiner, metoder, materialer og miljø) giver et godt afsæt for fælles holdning til hvilke farer og risici, der er til stede på virksomheden. Kombineres denne øvelse med Årsags/konsekvens-træet se næste side - giver det et optimalt afsæt for at sætte ind på bagvedliggende årsager til problemer eller mulige konsekvenser. Risikoanalysen tages trin for trin: 1. Tag udgangspunkt i en kortlægning, der viser risikobetonede aktiviteter. Lav en liste over aktiviteter omfattende bygninger, inventar (herunder værktøj, maskiner mv.) medarbejdere og procedurer og saml oplysninger om aktiviteterne. 2. Vurder de alvorlige farer, som hver aktivitet frembyder. Tænk over hvad der kan gå galt, hvem der kan komme til skade og hvordan, hvilket miljø der kan forurenes og med hvad. 3. Lav et skøn over de risici der er forbundet med hver fare under forudsætning af, at planlagte /eksisterende forholdsregler er på plads. Forholdsreglerne bør også vurderes er de hensigtsmæssige? - og hvilke følger kan det få, hvis de ikke virker? 4. Beslut om I kan tolerere risikoen. Bedøm om planlagte eller eksisterende arbejdsmiljø- og miljømæssige sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelige til at styre risikoen og til at opfylde lovens krav. 5. Udarbejd om nødvendigt en plan for, hvordan de punkter, som ved vurderingen har vist sig at kræve handling, skal behandles. Det bør sikres, at nye og eksisterende forholdsregler opretholdes og er hensigtsmæssige. 6. Vurder igen risikoen på grundlag af de ændrede forholdsregler og undersøg, om risikoen kan tolereres. Alternativt eller som supplement: Brug en tavle eller en fl ipover så alle kan følge med, og start så med at skrive det konstaterede problem midt på tavlen/fl ipoveren jf. Figur 2. Opgaven kræver styring. Fortsæt derefter med at fi nde så mange forskellige typer af årsager (og årsager til årsager) som muligt. 1 Kirsten Jørgensen, Arbejdstilsynet 10

11 Skriv disse under problemet jo fl ere forgreninger og niveauer jo bedre. KONSEKVENS Materiel skade Miljø Håndværker Ulykke Operatør Tabt produktion PROBLEM Manglende ibrugtagningstilladelser på maskiner efter rep./vedligehold ÅRSAG Besværligt Manglende respekt for system Ignorerer risiko Tidspres Manglende viden om system Figur 2 Årsags/konsekvens-træet Brug evt. hjælpeordene hvorfor og svar med fordi for at trænge dybere ned til problemets kerne (årsager). Brug evt. også side 3 og 4 i Bilag 1 som inspiration. Over problemet kan der arbejdes med konsekvenserne efter samme princip, og her kan ordene føre til måske være til en hjælp. Træet foldes ud i takt med, at I kommer i tanke om fl ere årsager og konsekvenser, og træet giver derved et nuanceret overblik over problemets omfang, og en fælles forståelse af problemkomplekset. Problemtræet er derfor et godt udgangspunkt for at lave målsætninger og fi nde løsninger. Der kan i princippet sættes ind med foranstaltninger overfor hver af de identifi cerede årsager, men jo tættere ved kilder til problemet jo bedre. 11

12 1.5 Gæstekort nye øjne ser bedst Formål: Fremgangsmåde: At personer udefra udpeger risici/farlige situationer, som man måske ikke selv har været opmærksom på i den enkelte afdeling. I en bestemt periode beder man i den enkelte afdeling gæster om at spotte situationer, som de vurderer som farlige og at beskrive situationerne på nogle kort (se eksempel i Figur 3), som man får udleveret. Afhængig af hvad der passer til den enkelte virksomhed, kan gæster være både interne folk, som blot kommer fra en anden afdeling eller reelle gæster, som kommer udefra. Man kan evt. udlevere en form for checkliste til gæsten eller man kan lade det stå helt åbent, hvad gæsten skal kikke efter. Men fælles for begge måder er, at gæsten afl everer et eller fl ere kort (ét kort for hver situation) hvorpå, han/hun har beskrevet den eller de farlige situationer. Kortene indsamles og behandles herefter i sikkerhedsorganisationen. Firma A/S Firma A/S OBSERVATION Dato: Tid: Sted: Hændelse: Navn: Afdeling: Afleveres til XX i receptionen Forside Bagside Figur 3 Eksempel på gæstekort 12

13 1.6 Fælles afdækning af potentielt farlige forhold vha. Mind-map Formål: Fremgangsmåde: Formålet er at påvirke holdninger ved at synliggøre og afdække problemer og farlige forhold i fællesskab over en nærmere fastlagt periode f.eks. 14 dage. Og derefter i fællesskab samle op på afdækningen og fastlægge en handlingsplan for, hvad man gør fremover for at undgå de farlige forhold. Mind-Map metoden kan f.eks. anvendes i pauserum, kantine eller lignende fællesrum. Der kan tegnes som vist i Figur 4 eller bruges gule sedler som vist i Figur 5. Mind-Mappen sættes I gang ved at ophænge eller skrive ordene Farlige forhold i midten af f.eks. en opsalgstavle eller en whiteboard. Start med selv at skrive et eksempel og nogle årsager som inspiration til, hvordan mind-mappen skal bruges. Introducér herefter mind-mappen for medarbejderne. Bed dem om løbende at tilføje andre farlige forhold, som de kan se eller uddybe de farlige forhold, som allerede er nævnt samt årsagerne hertil. Man må således gerne tilføje årsager og uddybende beskrivelser til farlige forhold, som andre har skrevet. Farlige forhold Der er spildt kemikalie på gulvet, men det bliver ikke fjernet - hvorfor? Folk glemmer at rydde op efter sig Der mangler opmærksomhed på at passe på sig selv og sine kolleger Figur 4 Tegnet Mind map til fælles afdækning af farlige forhold 13

14 Figur 5 Fælles afdækning af farlige forhold vha. gule sedler efter mind-map metoden Efter 14 dage eller den periode, som man har besluttet at mind-mappen skal bruges, diskuteres resultatet i fællesskab, og der fastlægges handlingsplaner/træffes aftaler for, hvordan de farlige situationer fremover skal undgås. 14

15 1.7 Markedspladsen afdækning af risici Formål: Fremgangsmåde: At få alle oplevede risici frem og diskuteret, og dermed få afdækket de holdninger og den adfærd, som ligger bag. Markedspladsen kan bruges til f.eks. en afdeling eller den samlede sikkerhedsorganisation. Alle deltagere får udleveret en seddel (evt. fl ere), hvorpå de skal skrive en ulykkesrisiko, som de fi nder er vigtigt at få gjort noget ved. Inddel evt. tavlen i temaer, som risiciene kan grupperes i. Temaerne kan f.eks. være: Arbejdsprocesser/arbejdsstedets indretning Holdninger Viden Samarbejde/kommunikation Bed herefter deltagerne selv vurdere, hvilket tema deres risici hører til i og at placere deres seddel under det valgte tema. Herefter tages en runde, hvor hver af deltagerne uddyber den risiko, som de har skrevet på deres seddel. Der må gerne stilles spørgsmål, men ellers skal udsagnene ikke vurderes nærmere endnu. Dernæst vælger del tagerne sig ind på det tema, som de har mest interesse for. Temagrupperne går herefter videre med at diskutere risiciene under deres tema nærmere. F.eks. ved at visualisere/tegne den enkelte risiko se 1.10 eller ved at bruge årsags/konsekvens-træet - se 1.4. Til sidst diskuteres, hvordan man kan fjerne eller minimere de diskuterede risici, og der udarbejdes et oplæg til en handlingsplan, som godkendes af ledelsen/ sikkerhedsorganisationen. 15

16 1.8 Historier fra det virkelige liv Formål: Fremgangsmåde: At få gjort historier om ulykker, nærved ulykker og farlige situationer nærværende ved at lade de direkte involverede selv fortælle om dem, således at den enkelte tænker Det kunne også ske for mig, og derved få skabt motivation for at lære af andres ulykker, nærved ulykker eller farlige situationer. Personer, som har været direkte involveret i en ulykke, nærved ulykke eller farlig situation, interviewes udfra interviewguiden se Bilag 1, således at man får alle de lærende aspekter med. Interviewet optages på enten video eller lydbånd og afspilles herefter for relevante personer, som en optakt til det videre arbejde med at diskutere og iværksætte handlinger, som kan forebygge en lignende ulykke, nærved ulykke eller farlig situation. Metoden er meget afhængig af, at de personer, som interviewes er gode til at fortælle en historie ellers kan historiefortælling nemt få den modsatte effekt. Det giver således ingen menig, hvis historien blot bliver brugt til at konkludere, at Jens er da også et fjols. Brug derfor også interviewguiden, når I i fællesskab diskuterer årsager og fi nder løsninger. 16

17 1.9 Forebyggelse af ulykker hvad skal den enkelte Kende-Kunne-Beherske Formål: Fremgangsmåde: At diskutere og sætte sig nogle specifi kke mål for, hvilken viden den enkelte skal have for at kunne forebygge ulykker på virksomheden. Dernæst at tilrettelægge et læringsforløb der sikrer, at alle medarbejdere har eller får den nødvendige viden. Først afdækkes de ulykkestyper/risici, som er relevante på virksomheden (f.eks. ved hjælp af mind-map metoden se 1.6). For hver ulykkestype/risiko vurderes herefter, hvad man skal: Kende (kan udpege eller kan udvælge) Kunne (kan forstå og gengive eller kan anvende) Beherske (kan forudse eller kan foregribe) for at undgå den type ulykke Dernæst tilrettelægges et læringsforløb, der sikrer, at alle medarbejdere har eller får den nødvendige viden. F.eks. ved hjælp af nogle af de andre metoder i idékataloget. Eksempler: Ulykker med fald fra stiger. Man skal kende mærket på en godkendt stige (en godkendt stige er mærket med DS/INSTA 650 eller EN131) Man skal kunne forstå, hvordan en stige opstilles og anvendes korrekt (f.eks. opstilles på et plant og skridsikkert underlag med en vinkel på ca.75, altid én hånd til stigen, der må maksimalt arbejdes 30 minutter på en stige, man må højst stå på tredjeøverste trin på stigen osv.) Man skal kunne forudse, hvornår en stige står eller anvendes på en usikker måde, som vil kunne forårsage en ulykke (f.eks. en situation, hvor man har opstillet stigen på et plant og ellers skridsikkert gulv, men ovenpå gulvet ligger der afdækningspap, som kan glide på gulvet) 17

18 Ulykker med farlige kemikalier. Eksempel på faremærke Man skal kende de forskellige faremærker på kemikalier samt vide, hvad et sikkerhedsdatablad og en arbejdspladsbrugsanvisning er (Et sikkerhedsdatablad er den brugsanvisning, som leverandøren af et farligt kemikalie, har pligt til at udarbejde og levere sammen med produktet. Heri er produktets farlige egenskaber beskrevet, samt hvordan man generelt kan arbejde med produktet på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Arbejdspladsbrugsanvisningen er arbejdspladsens anvisning på, hvorledes man mere konkret skal bruge produktet på arbejdspladsen for, at det kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt ud fra leverandørens oplysninger og anbefalinger) Man skal kunne forstå betydningen af faremærket og de oplysninger, som er angivet i både sikkerhedsdatabladet og arbejdspladsbrugsanvisningen Man skal kunne forudse konsekvenserne af at fravige de sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i arbejdspladsbrugsanvisningen (f.eks. en situation, hvor man blander produktet med noget forkert, og der derved udvikles giftige dampe) 18

19 1.10 Visualisering af risici ved hjælp af tegninger Formål: Fremgangsmåde: Ved at tegne det, som man oplever som en risiko, får man både formidlet budskabet som et billede, som langt de fl este er mere modtagelig overfor end ord og samtidig bliver det tydeligt, hvilke årsager man mener, der ligger til grund for problemet. Når en risiko er blevet identifi ceret, så beder man den eller de personer, der har identifi ceret risikoen, om i fællesskab at tegne risikoen som et supplement til en beskrivelse med ord. Det er ikke nogen betingelse, at man skal være god til at tegne også tændstikmænd duer se eksempel i Figur 6. Under tegneprocessen vil man ofte opleve, at man kommer til at diskutere årsager. Og efterfølgende vil mange tegninger også være velegnet til at hænge op, som et middel til at påvirke andre. Figur 6 Eksempel på visualisering af risiko 19

20 1.11 Russisk roulette det sker ikke for mig Formål: Fremgangsmåde: At få skabt opmærksomhed og en bevidsthed om, at ulykker rammer tilfældigt, dvs. at det kan ramme alle, hvis man ikke gør noget bevidst for at undgå/forebygge dem. Oplevelsen af tilfældighed skabes gennem spil. Der udarbejdes/designes et spil, hvor indsatsen er personens helbred. Spillet kan f.eks. være en roulette, et lykke -hjul eller et skrabelod. Som udgangspunkt tegnes/ beskrives/vises et foto af en farlig situation, herefter er det spillet, som afgør, hvad der sker. 20

21 1.12 Historier fra det virkelige liv hvornår bliver det farligt? Formål: Fremgangsmåde: Med udgangspunkt i en historie fra det virkelige liv at få en debat om: - hvornår man betragter noget som potentielt farligt - hvornår man skal sige til og hvordan - hvem har ansvaret? Metoden er en variant af 1.8. Dvs. man benytter samme fremgangsmåde, når man skal have fortalt historien for en gruppe personer. Men i stedet for at gruppen diskuterer årsager, så diskuterer gruppen ud fra følgende spørgsmål: Gennemgå de arbejdstrin, der gik forud for hændelsen Hvornår (ved hvilket arbejdstrin) betragter I situationen som farlig? Diskutér hvornår man selv skal sige til og hvordan Hvem har hvilket ansvar og hvornår 21

22 1.13 Tegneserier/plakater Formål: Fremgangsmåde: Sjove tegneserier eller plakater, som alligevel har et alvorligt budskab, kan skabe opmærksomhed i hverdagen og kan være den daglige stikpille, som hjælper med til at sætte og holde fokus på sikkerheden og på den måde bearbejde holdninger. Sjove tegneserier eller plakater med de ønskede budskaber udarbejdes/fremstilles og ophænges på relevante steder i virksomheden, f.eks. kantine, toiletter og pauserum. Plakater/tegneserier med specifi kke budskaber omkring nogle bestemte ulykkestyper hænges også op, der hvor ulykkerne kan opstå. Tegneserier kan evt. uddeles, således at de kan tages med hjem og på den måde måske give anledning til en snak med familien om sikkerheden på arbejdet. Figur 7 Eksempel på plakat til påvirkning af adfærd og holdning Du kan fi nde eksempler på plakater og tegneserier til at påvirke holdninger indenfor andre brancher se under 3 links til de materialer. pkt

23 1.14 Det halve trappetrin i mørket - et spil om ikke at tage ansvar Formål: Fremgangsmåde: At deltagerne med denne øvelse bliver opmærksomme på, hvorfor de andre deltagere vælger at handle, som de gør. Deltagerne sættes i grupper af 2-3 svarende til navne på deltagerne i stykket. Èn gruppe er arbejdslederen, én gruppe er sikkerhedsrepræsentanten osv. Historien læses op, og deltagerne forholder sig under oplæsningen til det at være den person, de repræsenterer. Grupperne snakker om historien og drøfter det at være den person, de repræsenterer. Historien kan i korte træk genfortælles for grupperne, hvis det ønskes. Én af deltagerne i hver gruppe fortæller sin historie med egne ord i jeg-form. Nu skal I høre, hvad jeg har oplevet! Til fælles refl ektion: Hvilket tema handler historien om? Refl eksioner under fortællingen, hvad tænkte I? Hvordan var det at være de enkelte personer i historien? Tanker fra fortællerne? Gruppe 1: Kirsten, den uheldige nattevagt Gruppe 2: Per, sikkerhedsrepræsentant Gruppe 3: Hans, teamleder Gruppe 4: Egon, maskinmesteren Gruppe 5: Hr. Jørgensen, dir. og formand for sikkerhedsorganisationen. 23

24 Historien om det halve trappetrin i mørket Der var engang en virksomhed. Det var en produktionsvirksomhed og den hed Egely. Her arbejdede der mange kvinder og mænd på skiftehold. I kælderetagen havde man indrettet nogle dejlige omklædningsrum. For at komme ned til rummene kunne man enten tage den udvendige trappe eller gå ind ad bagindgangen i stueetagen og så benytte en indvendig trappe, der lå et stykke fra indgangen. Alle ansatte ville helst benytte den udvendige trappe. Det var det letteste, da det var den korteste vej fra P- pladsen og cykelskurene. Det var alt sammen meget fi nt bortset fra et par ting. Et af trappetrinnene midt på trappen var halvt ødelagt efter en frostperiode i starten af vinteren, og trappen lå fuldstændig mørk hen, når dagslyset forsvandt. Lampen ved trappen var defekt. Nogle af de ansatte havde talt om det halve trappetrin, og at det var umuligt at se om aftenen og om natten. Men det var ligesom blevet ved snakken i lang tid. Da Kirsten en sen aften i februar skulle møde ind på arbejde, var det lige ved at gå galt. Hun mistede balancen på det ødelagte trin, men fi k på forunderlig vis reddet situationen og endte på begge ben i bunden af trappeskakten. Det må der gøres noget ved i en fart, tænkte hun. Hun henvendte sig til Per, der var hendes sikkerhedsrepræsentant, og forklarede ham problemet. Ja, sagde Per, egentlig kan I jo bare lade være med at tage trappen, indtil den bliver lavet. Det var godt, der ikke skete noget. Du var heldig. Jo, sagde Kirsten, men du ved jo, hvordan det er. Folk tager den korteste vej, og alle tror, at der ikke sker dem noget. Det er jo ikke sikkert alle er så heldige som mig. Det kunne Per godt forstå, så han gik til Kirstens teamleder, Hans, som han for øvrigt var i sikkerhedsgruppe med og forklarede ham problemet. Ja, sagde Hans, egentlig kan de jo bare lade være med at tage trappen, indtil den bliver lavet. Jo, sagde Per, men du ved jo, hvordan det er. Folk tager den korteste vej, og alle tror, at der ikke sker dem noget. Det kunne Hans godt forstå, så han gik over til Egon, der var maskinmester og havde til opgave at klare reparationsarbejder, belysning, osv. De kan sgu da bare tage bagindgangen og trappen indenfor!, sagde Egon. Jo, sagde Hans, men du ved jo, hvordan det er. Folk tager den korteste vej, og alle tror, at der ikke sker dem noget. Det handler vel bare om en klat beton og en ny lampe. En klat beton her og en lampe der!, sagde Egon. Du vil jo også gerne have støjdæmpet maskinerne, monteret de nye rullebaner, justeret de gamle maskiner, som I efterhånden har kørt helt i smadder? Og det ville Hans jo gerne. Når det hele er færdigt, sagde Egon, skal jeg alligevel have blandet noget beton til reparationsarbejde et andet sted, og så bliver trinnet lavet og lampen sat op. Jeg gider ikke lave dobbeltarbejde først med det ene og så det andet. og så gik han. Men Hans kendte udmærket Egon og vidste, at han bare skulle have lov til at brokke sig, og efter et par dage blev tingene som regel lavet alligevel. Så Hans hængte en seddel på opslagstavlen, hvor der stod: Indtil trappen er lavet, skal man benytte bagindgangen og den indvendige trappe. Så nu havde han løst det. Der gik en uge, der gik næsten to. Folk blev ved med at bruge den udvendige trappe og bang! så skete det. Kirsten, der igen var på natarbejde faldt på trappen og forstuvede foden. Kirsten blev sur og sagde: Per, hvorfor fanden er der ikke sket noget? Du er da sikkerhedsrepræsentant eller hvad? Hvor mange af os, synes du skal brække benet eller få kraniebrud? 24

25 Men Per mindede hende om, at Hans havde sat en seddel op, hvor der stod. Ja, ja, ja, sagde Kirsten, det har jo hjulpet fedt. Er du bange, eller hva? Gør dog noget. Det mente Per jo ikke han var, så han gik til Hans igen. Og Hans gik til Egon, og Egon sagde: En klat beton her og en lampe der! Og så besluttede Per og Hans at tage sagen op i sikkerhedsudvalget. Nu var der ingen af dem, der selv sad i sikkerhedsudvalget, så Per talte med Hanne, som var sikkerhedsrepræsentant i blå fl øj, om hun ikke kunne tage det op på næste møde. Det ville hun gerne nu var der godt nok lige udsendt dagsorden, men hun kunne jo altid tage det op under eventuelt. Og det gjorde hun. Er der noget under eventuelt? spurgte hr. Jørgensen, som var formand for sikkerhedsudvalget. Ja! sagde Hanne, og så fortalte hun om det halve trappetrin, og at nogen var faldet. Faldt denne nogen på grund af det ødelagte trappetrin? spurgte formanden. Det mente Hanne vist nok, at det var. Vist nok, sagde formanden, har du ikke noget papir på det? Det havde Hanne jo ikke, og så blev punktet udskudt til næste møde. Det er løgn! sagde Per og blev meget knotten. Så han talte med Hans, og han talte med den tilskadekomne, og så skrev han 2 fulde A4-sider, som i detaljer beskrev hele hændelsesforløbet, og til næste møde i sikkerhedsudvalget var brevet på under punkt 7. Så er vi nået til punkt 7, sagde hr. Jørgensen, formanden. Det er mig, sagde Hanne. Jeg ved ikke, om jeg skal starte med at læse Per s brev op.? Det behøver du ikke, sagde hr. Jørgensen, vi har læst det, og sagen må afvises. Afvises?, sagde Hanne. Ja, i sikkerhedsudvalget aftaler vi principperne for sikkerhedsarbejdet på virksomheden. Vi diskuterer ikke bagateller! Og derved blev det. Per blev rasende, da han hørte om det. Hvad er der galt? spurgte Hans. Hvad der er galt? Det skal jeg sige dig. Nu har det her med trappen været oppe i sikkerhedsudvalget 2 gange. Jeg har beskrevet det hele forfra og bagfra, og ved du, hvad de svarer? At det ikke er noget, de kan tage stilling til. Og ved du hvorfor? Fordi de kun beskæftiger sig med principper! Nåh, sagde Hans, du har nok bare formuleret brevet forkert! Og så skrev Per det om, så det klart fremgik, at det var en principsag. Men i mellemtiden var det blevet sommerferie, og på første møde efter ferien var der så meget, så punktet blev udskudt til mødet i september. Men lige præcis d. 20. september, hvor der skulle være møde i sikkerhedsudvalget, kunne Børge fjerne afspærringen ved trappen, for nu var betonen hærdet og lampen sat op. Det var i øvrigt også den dag, Kirsten vendte tilbage efter at have været sygemeldt en uge. Hun viklede elastikbindet af foden, så alle kolleger rigtig kunne beundre de fl otte blå og gule farver: Ja, sagde Kirsten, hvor heldig kan man være, - jeg nåede det lige, inden den halve trappe blev hel, og der gik et lys op for Egon! Historien er opdigtet og stammer ikke fra de deltagende virksomheder. 25

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder

Sæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder et historieværksted med billeder Metoden Sæt sikkerhed på dagsordenen en APV med billeder er udarbejdet af BST Sjælland, CASA og DTU, IPL Institut for Produktion og Ledelse. Det er sket i forbindelse med

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte

Arbejdshæfte - Hjælpeværktøj. til Fotosafari og Medarbejderbytte til Fotosafari og Medarbejderbytte Arbejdshæftet findes på CD som pdf-fil. Skemaer er vedlagt som wordfiler Denne CD er udgivet af: 2 Arbejdshæfte til Fotosafari og Medarbejderbytte 3 Værktøjer til erfaringsudveksling

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV), kan I lige så godt samtidig kigge virksomheden grundigt igennem for at finde frem til,

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1

Velkommen til Sikkerhedskursus del 1 Velkommen til Sikkerhedskursus del 1 Det er ikke for sjov og derfor kan det her ikke vente Statistisk set sker der på et halv år 15 tilløb til skader 7 materielle skader 5 mindre arbejdsskader 2 alvorlige

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

7. SOS - STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED

7. SOS - STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR CASA Præsentation af 7. SOS - STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED Rod og uorden er årsag til næsten halvdelen af alle arbejdsulykker. Værktøjet

Læs mere

1. Krav i arbejdet med relaterede emner (forudsætninger, informationer, karrieremuligheder, indflydelse)

1. Krav i arbejdet med relaterede emner (forudsætninger, informationer, karrieremuligheder, indflydelse) Handlingsplan i forbindelse med Arbejdspladsvurdering på VIA UC Psykomotorikuddannelsen, Forløb: Sikkerheds og Samarbejdsgruppen (SSG) på Psykomotorikuddannelsen drøftede resultaterne af APV-spørgeskema

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER

BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling på mindre byggepladser BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en målemetode for sikkerhedsniveauet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Ulykker En vejledning med metoder og løsningsforslag ved nærved-ulykker. Fra UPS til OBS

Ulykker En vejledning med metoder og løsningsforslag ved nærved-ulykker. Fra UPS til OBS Ulykker En vejledning med metoder og løsningsforslag ved nærved-ulykker Fra UPS til OBS Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail:

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Børn og unge Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri, 3F Fagligt Fælles Forbund

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Introduktion til Sikkerhedspakken

Introduktion til Sikkerhedspakken Introduktion til Sikkerhedspakken Tre metoder til ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder Sæt sikkerhed på dagsordenen - et historieværksted med billeder Styr på Orden og Sikkerhed SOS metoden - to dage

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Retningslinjer for eksterne entreprenører og håndværkere på Regionshospitalet Horsens

Retningslinjer for eksterne entreprenører og håndværkere på Regionshospitalet Horsens Retningslinjer for eksterne entreprenører og håndværkere på Regionshospitalet Horsens I denne folder er angivet, hvordan Regionshospitalet Horsens ønsker arbejdet skal foregå i forhold til hospitalets

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere