BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE"

Transkript

1 Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer fra arbejdet med Storebælt og Øresund. Det fundamentale formål med etablering af faste forbindelser er at gøre transport hurtigere og sikrere på et miljømæssigt forsvarligt grundlag, og dermed stimulere handel og øvrigt samkvem nationalt og internationalt. Faste forbindelser udføres således oftest med den hovedbegrundelse, at de skal stimulere den økonomiske udvikling og vækst. De skaber imidlertid også muligheder for at styrke udvikling og samkvem på andre områder, f.eks. socialt og kulturelt det sker imidlertid alt sammen med udgangspunkt i hurtigere, lettere og sikrere transport. Derfor skaber faste forbindelser næsten altid øget transport. De overordnede miljømæssige effekter heraf afhænger af, i hvor høj grad den faste forbindelse indebærer en omlægning af trafik fra mere energitunge og forurenende transportformer som fly og færger til i denne sammenhæng mindre miljøbelastende som bane og bil. Desuden medfører en øget trafikmængde afhængig af den konkrete udformning af forbindelsen ulemper i form af støj, uheld, barriereeffekter mv. i de berørte omgivelser. Etablering af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund vil i meget betydeligt omfang ændre transportstrømme og -mønstre i og omkring Danmark. Disse to forbedringer af infrastrukturen griber ind i så mange aspekter af samfundsudviklingen og menneskers og virksomheders adfærd, at det ikke er muligt at forudsige de trafikale ændringer på et særligt konkret eller detaljeret niveau. Det er derfor vanskeligt at skabe et grundlag for at pege på den nøjagtige karakter og størrelse af de positive og negative konsekvenser. 19

2 Man kan hævde, at dette heller ikke er noget mål i sig selv; udviklingen af infrastrukturen sker primært med det formål at etablere et forbedret grundlag for samfundsudviklingen. Når grundlaget eksisterer, er det herefter op til beslutningstagere, virksomheder og borgerne i almindelighed at udnytte de forbedrede muligheder til at skabe en ønsket udvikling i samfundet, økonomisk og materielt såvel som med hensyn til trivsel, miljø og livskvalitet. Ikke desto mindre er der i realiteten et udbredt ønske om på forhånd at få klarlagt de eksakte konsekvenser af de store samfundsinvesteringer i udbygning af infrastruktur i transportsektoren. Det er imidlertid kun muligt at beskrive konsekvenserne til en vis grænse især når der er tale om så omfattende ændringer i transportmulighederne, som de faste forbindelser udgør. Begrænsningerne skyldes i høj grad det forhold, at trafikprognoser i så stor skala, som der her er tale om, er behæftet med betydelige usikkerheder med en tidshorisont på blot 5-10 år ud i fremtiden. Dette skal ses i sammenhæng med, at etablering af en fast forbindelse typisk kræver en konstruktionsperiode på 6-8 år og en tilsvarende periode til forundersøgelser, planlægning og beslutningstagning i alt en periode på mindst år. 20

3 Trafikgrundlaget for faste forbindelser Når en fast forbindelse erstatter eller supplerer færgefart i en transportkorridor, vil der, som nævnt, ofte skabes øget trafik. Den forøgede trafikmængde og kendskabet hertil udgør et meget væsentligt element i den samlede vurdering af projektets konsekvenser, fordi den ny trafik i korridoren skaber sammen med tidsgevinsterne for den eksisterende trafik grundlag for væsentlige samfundsøkonomiske gevinster som direkte følge af forbindelsens etablering, og dermed også et forbedret grundlag for forrentning af forbindelsen. den ny trafik i korridoren sammen med ændringerne af den eksisterende trafik giver anledning til en række konsekvenser for miljøet. 21

4 Ved at se på hvilke typer af øget trafik, der typisk opstår som følge af faste forbindelser, har man mulighed for at danne sig et indtryk af balancen mellem negative og positive konsekvenser for miljøet samt sætte disse i forhold til mulige samfundsøkonomiske gevinster. Årsagerne eller mekanismerne, der ligger til grund for den ny trafik i korridoren, kan overordnet struktureres i følgende fire hovedgrupper: 1. Øget transport fra trafikomlægninger: Øget transport i korridoren på baggrund af, at regional, national eller international trafik vælger nye ruter eller trafikformer, der fører den gennem korridoren. Dette sker, fordi etableringen af en fast forbindelse tilbyder en billigere, hurtigere eller på anden måde mere attraktiv transportrute eller transportform end de alternativer, der blev anvendt tidligere. Den øgede trafik, som stammer herfra, viser sig i løbet af relativt kort tid typisk få år. 2. Øget lokal og regional transport, kort sigt: Øget transport i korridoren fra lokalområder og regioner beliggende ved forbindelsen. Den forøgede transport skyldes helt overvejende den væsentligt reducerede rejsetid, der mærkes relativt stærkt i dette område. Det indebærer bl.a., at folk i disse områder i højere grad begynder at arbejde eller bo "på den anden side" og oftere besøger hinanden, samt at virksomheder på begge sider får forøget deres umiddelbare opland og dermed måske potentialet for vækst. Effekten viser sig efter kort tid og er størst ved indenlandske forbindelser, hvor relationerne i forvejen er veludviklede. Effekten udgør det såkaldte "trafik-spring". 3. Øget lokal og regional transport, langt sigt: Øget transport i korridoren på grund af synergi mellem virksomheder og lokalsamfund i form af udvikling og styrkelse af hele regionens kompetencer, hvilket igen styrker den økonomiske aktivitet. Mekanismen kan blive af stor betydning, hvis der er uudnyttede potentialer for samkvem. Det vil særligt være tilfældet, hvis der er tale om væsentlige befolknings- og erhvervscentre på begge sider, og hvis samkvemmet i forvejen har været begrænset af andre faktorer end den fysiske. Kontrol ved landegrænser, sprogforskelle, forskel i valuta og modstridende lovgivning er alle eksempler herpå. Derfor kommer udviklingen oftest ikke af sig selv blot som følge af en delvis eliminering af den tidsmæssige barriere den må støttes af lovgivere, virksomheder og initiativrige personer. Til gengæld kan denne mekanisme få stor betydning på længere sigt. 4. Øget transport fra økonomisk vækst: Øget transport i korridoren på grund af den snævre sammenhæng mellem økonomisk vækst og forøget behov for transport. Denne vækstmekanisme for trafikken i korridoren vil have betydning uanset etableringen af en fast forbindelse. Den gradvise integration af markederne for varer og tjenesteydelser i Europa bevirker, at bidraget fra vækst i international transport må forventes at komme forholdsvis stærkere til udtryk fremover end det tilsvarende bidrag fra væksten i den nationale økonomi. 22

5 Storebælt, Øresund og Femer Bælt ligheder og forskelle Potentialet for vækst i transporten via de aktuelle tre faste forbindelser i og omkring Danmark kan vurderes ud fra de mekanismer, der er beskrevet i afsnittet ovenfor. En sådan systematiseret beskrivelse af mulighederne giver baggrund for en bedømmelse af den omtalte balance mellem negative og positive konsekvenser for miljøet sat over for de samfundsøkonomiske gevinster, der kan realiseres ved at etablere faste forbindelser. For alle tre forbindelser gælder det, at der er potentielle bidrag fra samtlige de ovennævnte mekanismer plus måske nogle yderligere, som vil være af mindre betydning i det samlede billede. Storebæltsforbindelsens øgede trafikgrundlag har vist sig at være baseret på trafikomlægninger og på øget lokal og regional transport. Især bidraget fra øget lokal og regional trafik trafikspringet har vist sig væsentligt, sandsynligvis fordi der er tale om en indenlandsk forbindelse med et i forvejen stort antal etablerede sociale og økonomiske relationer. Omlægningerne af trafikken har især påvirket færge- og flytrafikken, hvor en del transport er ændret til vej og bane, hvilket giver en væsentlig positiv miljøeffekt på grund af det heraf udløste fald i det samlede nationale energiforbrug til transport. Effekten kan bl.a. belyses ved, at transport af en bil eller lastbil over selve Storebælt nu kun kræver et energiforbrug på 1/6 i forhold til tidligere. Årsagen hertil er i alt væsentligt, at energiforbruget til færgedrift er meget stort. De positive miljøeffekter for det samlede energiforbrug modvirkes naturligvis af den øgede lokale og regionale transport, men der er stadig en betydelig nettogevinst efter det realiserede trafikspring. Samtidig har erfaringerne vist, at de meget omtalte og grundigt behandlede vandmiljøproblemer i forbindelse med Storebæltsforbindelsen har kunnet løses som en integreret del af den konkrete realisering af projektet. Overordnet er der derfor grundlag for at konkludere, at miljøproblemerne som følge af en fast Storebæltsforbindelse har haft et overskueligt omfang og i alt væsentligt har kunnet løses i praksis. På langt sigt må det forventes, at trafikken vil blive forøget i takt med den generelle økonomiske udvikling. Potentialet i øget lokal og regional trafik må til gengæld forventes at være af mindre omfang, da den tidsmæssige afstand mellem landsdelene har været den dominerende barriere for social og økonomisk integration. Denne afstand blev væsentligt reduceret efter åbningen af først bane- og dernæst vejforbindelsen. 23

6 Øresundsforbindelsens øgede trafikgrundlag må forventes at blive sammensat på en væsentligt anderledes måde end Storebæltsforbindelsens. Effekten af øget lokal og regional transport kan formentlig også blive væsentlig i år 2000, hvor Øresundsforbindelsen åbner. Men den vil være af relativt mindre betydning end på Storebælt, fordi der er færre eksisterende sociale og økonomiske relationer mellem de to samfund på hver side af sundet. Effekten af trafikomlægninger vil nok også spille en rolle, men igen i mindre omfang end på Storebælt. Den faste forbindelse vil yderligere kunne udnytte sit potentiale for trafikomlægninger, hvis en fast forbindelse over Femer Bælt senere skulle blive en realitet, idet faste forbindelser over Øresund og Femer Bælt i forening vil udgøre en sammenhængende, hurtig og sikker korridor for international transport mellem Skandinavien og resten af Vest- og Centraleuropa. Det anderledes perspektiv ved den faste forbindelse over Øresund i forhold til Storebæltsforbindelsen er muligheden for gradvist at udnytte det store potentiale, der består i at integrere de to samfund på hver sin side af Øresund-København og Malmø-"Øresundsregionen". Dette potentiale for synergi har indtil videre kun kunnet udnyttes i begrænset omfang. For at det kan udnyttes fuldt ud, skal der arbejdes aktivt med at reducere en række barrierer mellem arbejdsmarkederne, i uddannelsessystemerne, i bosætningsmulighederne mv. Den fysiske barriere på tværs af Øresundsregionen bliver markant mindre i år 2000, men det er, som nævnt, ikke i sig selv nok til at realisere synergien. Med sin i forvejen høje andel af international trafik vil effekten af generel økonomisk vækst slå stærkere igennem på Øresund, end det kan forventes på Storebælt. Set samlet er det derfor de to sidstnævnte mekanismer, der på længere sigt vil blive væsentlige for den samlede vurdering af konsekvenserne af denne faste forbindelse. Ved etablering af Øresundsforbindelsen må der også overordnet set forventes en positiv miljøeffekt fra reduktioner i det samlede energiforbrug til transport i alt væsentligt af de samme årsager som ved Storebælt. Også for Øresundsforbindelsen søges vandmiljøproblemerne løst som en integreret del af projektets realisering og efter samme principper som i Storebælt. 24

7 Med udgangspunkt i de ovenstående betragtninger må det forøgede trafikgrundlag for en mulig Femer Bælt-forbindelse igen antages at få en væsentlig anden sammensætning end for de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Effekten af øget lokal eller regional trafik vil være begrænset, det gælder både på kort og på langt sigt. Det skyldes, at de geografiske barrierer mellem de to dominerende centre i korridoren dvs. Hamborg og København fortsat vil bestå af eksempelvis en togtur på 2½ time, hvilket i praksis udelukker egentlig integration af arbejdsmarkederne. Potentialerne i integration af lokalsamfundene nord og syd for Femer Bælt er dog til stede, blot er potentialet klart mindre end i Øresundsregionen. Samtidig vil udnyttelsen af potentialet som nævnt være afhængig af en lokal, regional og national indsats fra erhvervsliv og lovgivere samt initiativer fra enkeltpersoner. Den markante bidragyder til et øget trafikgrundlag vil på kort sigt være omlægninger af trafikken fra andre korridorer og transportformer. Ikke mindst må det vurderes, at korridoren vil være særdeles attraktiv for transport af gods. Eksempelvis spares 160 km på bane på strækningen København-Hamborg. Omlægninger skal i alt væsentligt ske i eksisterende, internationale trafikstrømme mellem Skandinavien og det øvrige Europa her er altså ikke primært tale om omlægninger af lokale trafikstrømme, men i høj grad om nationale og internationale strømme over store afstande, dels strømme, der i forvejen bevæger sig på vej og bane og via færger, dels men i mindre omfang flytrafik. Væksten i økonomien og det deraf afledte transportbehov vil være en markant bidragyder til øget trafik på Femer Bælt. Det skyldes, at trafikken i høj grad er international og i mange tilfælde alene benytter Danmark som transitforbindelse. Da der, som beskrevet, alt andet lige må forventes en højere vækst i international end i lokal transport, vil dette i særligt grad bidrage til trafikmængderne på Femer Bælt set i et langsigtet perspektiv. Det springende punkt i vurderingen af de samfundsøkonomiske og miljømæssige balancer for en fast Femer Bælt-forbindelse er derfor, om tilstrækkelige trafikomlægninger særligt af godstrafikken rent faktisk vil finde sted. Potentialet er betydeligt, hvilket klart fremgår af de mange færgeruter i Østersøområdet spørgsmålet er, om en Femer Bælt-forbindelse vil være attraktiv nok til at skabe de nødvendige trafikomlægninger. Sammenfattende kan man sige, at mens Storebæltsforbindelsen var et rent dansk projekt og Øresundsforbindelsen væsentligst er et Øresundsregionsprojekt, vil Femer Bælt-forbindelsen i givet fald i høj grad være et skandinavisk-nordeuropæisk projekt. En Femer-forbindelse indgår som en prioriteret del af de anlægsaktiviteter, som EU bl.a. støtter økonomisk med henblik på at skabe et trans-europæisk netværk af transportkorridorer, der skal medvirke til at sikre hurtigere, mere sikker og miljøvenlig transport til personer, varer og tjenester mellem de europæiske lande. 25

8 Nogle miljømæssige perspektiver ved en fast Femer Bælt-forbindelse "Bæredygtig mobilitet" er en trafikpolitisk målsætning i Danmark, dvs. at behovet for mobilitet skal tilgodeses, uden at det sker på bekostning af miljøet. Denne målsætning skal bl.a. ses i sammenhæng med målsætningen om at begrænse emissionerne af CO 2. Et centralt punkt i vurderingen af en eventuel fast Femer Bælt-forbindelse er derfor, om den lever op til de overordnede målsætninger om bæredygtig mobilitet, samt at den ikke i væsentligt omfang bidrager til at forøge bl.a. CO 2 -emissionerne. For Storebælt har det vist sig, at forbindelsen indtil videre har bidraget til en begrænsning af CO 2 -emissionerne, idet der er tale om en betydelig samlet energibesparelse. Også for Øresundsforbindelsens vedkommende forventes en netto energibesparelse. "Energibalancen" for en Femer Bælt-forbindelse vil være afhængig af, i hvor høj grad, der sker en overførsel af trafik til den faste forbindelse fra de eksisterende færgeforbindelser, som er væsentligt mere energiforbrugende pr. person- og tonkilometer end tog- og biltransport over den faste forbindelse. Jo mere trafik på den faste forbindelse og jo flere nedlagte færgeruter, jo bedre energibalance for forbindelsen. Da en del af de konkurrerende færgeruter endvidere har meget lange sejltider over Østersøen, kan potentialet for energibesparelser måske vise sig at være særlig stort her. I takt med, at potentialet for økonomisk og social integration mellem samfund nord og syd for forbindelsen udnyttes og i takt med, at der eventuelt skabes trafik som følge af den generelle økonomiske udvikling i samfundet, vil det samlede energiregnskab for trafikken i korridoren kunne blive negativt. Denne problemstilling kan imidlertid ikke tilskrives de faste forbindelser alene; det er en problemstilling for transportsektoren som helhed. Med de erfaringer, vi har i dag, er de faste forbindelser i sig selv en fordel for såvel produktiviteten i transportsektoren som for miljøeffektiviteten af det samlede transportsystem. Dette gælder dog naturligvis kun i det omfang, de konkrete forbindelser designes, udføres og drives miljømæssigt forsvarligt i almindelighed, og i tilstrækkelig grad medfører erstatning af mere miljøbelastende transportmidler som fly og færger med mindre belastende som tog og bil. 26

FEMER BÆLT-FORBINDELSEN

FEMER BÆLT-FORBINDELSEN FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Forundersøgelser Resumérapport STATUS Januar 1999 Marts 1999 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD............................................................. 5 2 SAMMENFATNING..................................................

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Femer Bælt-forbindelsen. Startside Forrige Næste. Forundersøgelser - Resumérapport. 1 Forord

Indholdsfortegnelse. Femer Bælt-forbindelsen. Startside Forrige Næste. Forundersøgelser - Resumérapport. 1 Forord Startside Forrige Næste Femer Bælt-forbindelsen Forundersøgelser - Resumérapport Copyright Trafikministeriet, marts 1999 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Sammenfatning De udførte undersøgelser Trafikanalyser

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund

Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen

Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 443 Offentligt Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen 10 April 2013 To: From: Transportministeriet Scandlines har i en skrivelse

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING

INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING 01.11.2010 INDHOLD 01 02 03 04 Målsætning og metodiske overvejelser Den samfundsøkonomiske analyse Den regionaløkonomiske

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen aef@oresundskonsortiet.com 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT

EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT 5. oktober 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT Resumé: I sin Hvidbog om EU's transportpolitik frem til 2010 lægger EUkommissionen op til et afgørende skifte.

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark

Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark Miljøchef Ulrik Winge, DSB Indledning - Bæredygtighed i transportsektoren Et af de største globale miljøproblemer - måske det største - er det stadigt

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Infrastruktur Sydsjælland/Lolland-Falster

Infrastruktur Sydsjælland/Lolland-Falster Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 389 Offentligt Infrastruktur Sydsjælland/Lolland-Falster Motorvej som element i regionsudviklingen Infrastruktur - Sydsjælland/Lolland-Falster Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter.

Udført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter. Startside Forrige kap. Næste kap. Energirapport Bygning af Storebæltsforbindelsen. Konsekvenser af ændring i øst-vesttrafikken. Copyright A/S Storebæltsforbindelsen, marts 1997 Storebæltsforbindelsen tager

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet. i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

GREEN STRING CORRIDOR

GREEN STRING CORRIDOR GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

F O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N

F O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N BETYDNING AF FORSINKELSER VED LIMFJORDEN FOR NORDJYSKE VIRKSOMHEDER FORSINKELSERNES BETYDNING FOR ERHVERVSLIVET - ET SUPPLEMENT TIL VVM-REDEGØRELSEN Transport og infrastruktur er en forudsætning for at

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE 9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Stigende opbakning til Femern Tunnel Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere