BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE
|
|
- Gustav Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer fra arbejdet med Storebælt og Øresund. Det fundamentale formål med etablering af faste forbindelser er at gøre transport hurtigere og sikrere på et miljømæssigt forsvarligt grundlag, og dermed stimulere handel og øvrigt samkvem nationalt og internationalt. Faste forbindelser udføres således oftest med den hovedbegrundelse, at de skal stimulere den økonomiske udvikling og vækst. De skaber imidlertid også muligheder for at styrke udvikling og samkvem på andre områder, f.eks. socialt og kulturelt det sker imidlertid alt sammen med udgangspunkt i hurtigere, lettere og sikrere transport. Derfor skaber faste forbindelser næsten altid øget transport. De overordnede miljømæssige effekter heraf afhænger af, i hvor høj grad den faste forbindelse indebærer en omlægning af trafik fra mere energitunge og forurenende transportformer som fly og færger til i denne sammenhæng mindre miljøbelastende som bane og bil. Desuden medfører en øget trafikmængde afhængig af den konkrete udformning af forbindelsen ulemper i form af støj, uheld, barriereeffekter mv. i de berørte omgivelser. Etablering af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund vil i meget betydeligt omfang ændre transportstrømme og -mønstre i og omkring Danmark. Disse to forbedringer af infrastrukturen griber ind i så mange aspekter af samfundsudviklingen og menneskers og virksomheders adfærd, at det ikke er muligt at forudsige de trafikale ændringer på et særligt konkret eller detaljeret niveau. Det er derfor vanskeligt at skabe et grundlag for at pege på den nøjagtige karakter og størrelse af de positive og negative konsekvenser. 19
2 Man kan hævde, at dette heller ikke er noget mål i sig selv; udviklingen af infrastrukturen sker primært med det formål at etablere et forbedret grundlag for samfundsudviklingen. Når grundlaget eksisterer, er det herefter op til beslutningstagere, virksomheder og borgerne i almindelighed at udnytte de forbedrede muligheder til at skabe en ønsket udvikling i samfundet, økonomisk og materielt såvel som med hensyn til trivsel, miljø og livskvalitet. Ikke desto mindre er der i realiteten et udbredt ønske om på forhånd at få klarlagt de eksakte konsekvenser af de store samfundsinvesteringer i udbygning af infrastruktur i transportsektoren. Det er imidlertid kun muligt at beskrive konsekvenserne til en vis grænse især når der er tale om så omfattende ændringer i transportmulighederne, som de faste forbindelser udgør. Begrænsningerne skyldes i høj grad det forhold, at trafikprognoser i så stor skala, som der her er tale om, er behæftet med betydelige usikkerheder med en tidshorisont på blot 5-10 år ud i fremtiden. Dette skal ses i sammenhæng med, at etablering af en fast forbindelse typisk kræver en konstruktionsperiode på 6-8 år og en tilsvarende periode til forundersøgelser, planlægning og beslutningstagning i alt en periode på mindst år. 20
3 Trafikgrundlaget for faste forbindelser Når en fast forbindelse erstatter eller supplerer færgefart i en transportkorridor, vil der, som nævnt, ofte skabes øget trafik. Den forøgede trafikmængde og kendskabet hertil udgør et meget væsentligt element i den samlede vurdering af projektets konsekvenser, fordi den ny trafik i korridoren skaber sammen med tidsgevinsterne for den eksisterende trafik grundlag for væsentlige samfundsøkonomiske gevinster som direkte følge af forbindelsens etablering, og dermed også et forbedret grundlag for forrentning af forbindelsen. den ny trafik i korridoren sammen med ændringerne af den eksisterende trafik giver anledning til en række konsekvenser for miljøet. 21
4 Ved at se på hvilke typer af øget trafik, der typisk opstår som følge af faste forbindelser, har man mulighed for at danne sig et indtryk af balancen mellem negative og positive konsekvenser for miljøet samt sætte disse i forhold til mulige samfundsøkonomiske gevinster. Årsagerne eller mekanismerne, der ligger til grund for den ny trafik i korridoren, kan overordnet struktureres i følgende fire hovedgrupper: 1. Øget transport fra trafikomlægninger: Øget transport i korridoren på baggrund af, at regional, national eller international trafik vælger nye ruter eller trafikformer, der fører den gennem korridoren. Dette sker, fordi etableringen af en fast forbindelse tilbyder en billigere, hurtigere eller på anden måde mere attraktiv transportrute eller transportform end de alternativer, der blev anvendt tidligere. Den øgede trafik, som stammer herfra, viser sig i løbet af relativt kort tid typisk få år. 2. Øget lokal og regional transport, kort sigt: Øget transport i korridoren fra lokalområder og regioner beliggende ved forbindelsen. Den forøgede transport skyldes helt overvejende den væsentligt reducerede rejsetid, der mærkes relativt stærkt i dette område. Det indebærer bl.a., at folk i disse områder i højere grad begynder at arbejde eller bo "på den anden side" og oftere besøger hinanden, samt at virksomheder på begge sider får forøget deres umiddelbare opland og dermed måske potentialet for vækst. Effekten viser sig efter kort tid og er størst ved indenlandske forbindelser, hvor relationerne i forvejen er veludviklede. Effekten udgør det såkaldte "trafik-spring". 3. Øget lokal og regional transport, langt sigt: Øget transport i korridoren på grund af synergi mellem virksomheder og lokalsamfund i form af udvikling og styrkelse af hele regionens kompetencer, hvilket igen styrker den økonomiske aktivitet. Mekanismen kan blive af stor betydning, hvis der er uudnyttede potentialer for samkvem. Det vil særligt være tilfældet, hvis der er tale om væsentlige befolknings- og erhvervscentre på begge sider, og hvis samkvemmet i forvejen har været begrænset af andre faktorer end den fysiske. Kontrol ved landegrænser, sprogforskelle, forskel i valuta og modstridende lovgivning er alle eksempler herpå. Derfor kommer udviklingen oftest ikke af sig selv blot som følge af en delvis eliminering af den tidsmæssige barriere den må støttes af lovgivere, virksomheder og initiativrige personer. Til gengæld kan denne mekanisme få stor betydning på længere sigt. 4. Øget transport fra økonomisk vækst: Øget transport i korridoren på grund af den snævre sammenhæng mellem økonomisk vækst og forøget behov for transport. Denne vækstmekanisme for trafikken i korridoren vil have betydning uanset etableringen af en fast forbindelse. Den gradvise integration af markederne for varer og tjenesteydelser i Europa bevirker, at bidraget fra vækst i international transport må forventes at komme forholdsvis stærkere til udtryk fremover end det tilsvarende bidrag fra væksten i den nationale økonomi. 22
5 Storebælt, Øresund og Femer Bælt ligheder og forskelle Potentialet for vækst i transporten via de aktuelle tre faste forbindelser i og omkring Danmark kan vurderes ud fra de mekanismer, der er beskrevet i afsnittet ovenfor. En sådan systematiseret beskrivelse af mulighederne giver baggrund for en bedømmelse af den omtalte balance mellem negative og positive konsekvenser for miljøet sat over for de samfundsøkonomiske gevinster, der kan realiseres ved at etablere faste forbindelser. For alle tre forbindelser gælder det, at der er potentielle bidrag fra samtlige de ovennævnte mekanismer plus måske nogle yderligere, som vil være af mindre betydning i det samlede billede. Storebæltsforbindelsens øgede trafikgrundlag har vist sig at være baseret på trafikomlægninger og på øget lokal og regional transport. Især bidraget fra øget lokal og regional trafik trafikspringet har vist sig væsentligt, sandsynligvis fordi der er tale om en indenlandsk forbindelse med et i forvejen stort antal etablerede sociale og økonomiske relationer. Omlægningerne af trafikken har især påvirket færge- og flytrafikken, hvor en del transport er ændret til vej og bane, hvilket giver en væsentlig positiv miljøeffekt på grund af det heraf udløste fald i det samlede nationale energiforbrug til transport. Effekten kan bl.a. belyses ved, at transport af en bil eller lastbil over selve Storebælt nu kun kræver et energiforbrug på 1/6 i forhold til tidligere. Årsagen hertil er i alt væsentligt, at energiforbruget til færgedrift er meget stort. De positive miljøeffekter for det samlede energiforbrug modvirkes naturligvis af den øgede lokale og regionale transport, men der er stadig en betydelig nettogevinst efter det realiserede trafikspring. Samtidig har erfaringerne vist, at de meget omtalte og grundigt behandlede vandmiljøproblemer i forbindelse med Storebæltsforbindelsen har kunnet løses som en integreret del af den konkrete realisering af projektet. Overordnet er der derfor grundlag for at konkludere, at miljøproblemerne som følge af en fast Storebæltsforbindelse har haft et overskueligt omfang og i alt væsentligt har kunnet løses i praksis. På langt sigt må det forventes, at trafikken vil blive forøget i takt med den generelle økonomiske udvikling. Potentialet i øget lokal og regional trafik må til gengæld forventes at være af mindre omfang, da den tidsmæssige afstand mellem landsdelene har været den dominerende barriere for social og økonomisk integration. Denne afstand blev væsentligt reduceret efter åbningen af først bane- og dernæst vejforbindelsen. 23
6 Øresundsforbindelsens øgede trafikgrundlag må forventes at blive sammensat på en væsentligt anderledes måde end Storebæltsforbindelsens. Effekten af øget lokal og regional transport kan formentlig også blive væsentlig i år 2000, hvor Øresundsforbindelsen åbner. Men den vil være af relativt mindre betydning end på Storebælt, fordi der er færre eksisterende sociale og økonomiske relationer mellem de to samfund på hver side af sundet. Effekten af trafikomlægninger vil nok også spille en rolle, men igen i mindre omfang end på Storebælt. Den faste forbindelse vil yderligere kunne udnytte sit potentiale for trafikomlægninger, hvis en fast forbindelse over Femer Bælt senere skulle blive en realitet, idet faste forbindelser over Øresund og Femer Bælt i forening vil udgøre en sammenhængende, hurtig og sikker korridor for international transport mellem Skandinavien og resten af Vest- og Centraleuropa. Det anderledes perspektiv ved den faste forbindelse over Øresund i forhold til Storebæltsforbindelsen er muligheden for gradvist at udnytte det store potentiale, der består i at integrere de to samfund på hver sin side af Øresund-København og Malmø-"Øresundsregionen". Dette potentiale for synergi har indtil videre kun kunnet udnyttes i begrænset omfang. For at det kan udnyttes fuldt ud, skal der arbejdes aktivt med at reducere en række barrierer mellem arbejdsmarkederne, i uddannelsessystemerne, i bosætningsmulighederne mv. Den fysiske barriere på tværs af Øresundsregionen bliver markant mindre i år 2000, men det er, som nævnt, ikke i sig selv nok til at realisere synergien. Med sin i forvejen høje andel af international trafik vil effekten af generel økonomisk vækst slå stærkere igennem på Øresund, end det kan forventes på Storebælt. Set samlet er det derfor de to sidstnævnte mekanismer, der på længere sigt vil blive væsentlige for den samlede vurdering af konsekvenserne af denne faste forbindelse. Ved etablering af Øresundsforbindelsen må der også overordnet set forventes en positiv miljøeffekt fra reduktioner i det samlede energiforbrug til transport i alt væsentligt af de samme årsager som ved Storebælt. Også for Øresundsforbindelsen søges vandmiljøproblemerne løst som en integreret del af projektets realisering og efter samme principper som i Storebælt. 24
7 Med udgangspunkt i de ovenstående betragtninger må det forøgede trafikgrundlag for en mulig Femer Bælt-forbindelse igen antages at få en væsentlig anden sammensætning end for de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Effekten af øget lokal eller regional trafik vil være begrænset, det gælder både på kort og på langt sigt. Det skyldes, at de geografiske barrierer mellem de to dominerende centre i korridoren dvs. Hamborg og København fortsat vil bestå af eksempelvis en togtur på 2½ time, hvilket i praksis udelukker egentlig integration af arbejdsmarkederne. Potentialerne i integration af lokalsamfundene nord og syd for Femer Bælt er dog til stede, blot er potentialet klart mindre end i Øresundsregionen. Samtidig vil udnyttelsen af potentialet som nævnt være afhængig af en lokal, regional og national indsats fra erhvervsliv og lovgivere samt initiativer fra enkeltpersoner. Den markante bidragyder til et øget trafikgrundlag vil på kort sigt være omlægninger af trafikken fra andre korridorer og transportformer. Ikke mindst må det vurderes, at korridoren vil være særdeles attraktiv for transport af gods. Eksempelvis spares 160 km på bane på strækningen København-Hamborg. Omlægninger skal i alt væsentligt ske i eksisterende, internationale trafikstrømme mellem Skandinavien og det øvrige Europa her er altså ikke primært tale om omlægninger af lokale trafikstrømme, men i høj grad om nationale og internationale strømme over store afstande, dels strømme, der i forvejen bevæger sig på vej og bane og via færger, dels men i mindre omfang flytrafik. Væksten i økonomien og det deraf afledte transportbehov vil være en markant bidragyder til øget trafik på Femer Bælt. Det skyldes, at trafikken i høj grad er international og i mange tilfælde alene benytter Danmark som transitforbindelse. Da der, som beskrevet, alt andet lige må forventes en højere vækst i international end i lokal transport, vil dette i særligt grad bidrage til trafikmængderne på Femer Bælt set i et langsigtet perspektiv. Det springende punkt i vurderingen af de samfundsøkonomiske og miljømæssige balancer for en fast Femer Bælt-forbindelse er derfor, om tilstrækkelige trafikomlægninger særligt af godstrafikken rent faktisk vil finde sted. Potentialet er betydeligt, hvilket klart fremgår af de mange færgeruter i Østersøområdet spørgsmålet er, om en Femer Bælt-forbindelse vil være attraktiv nok til at skabe de nødvendige trafikomlægninger. Sammenfattende kan man sige, at mens Storebæltsforbindelsen var et rent dansk projekt og Øresundsforbindelsen væsentligst er et Øresundsregionsprojekt, vil Femer Bælt-forbindelsen i givet fald i høj grad være et skandinavisk-nordeuropæisk projekt. En Femer-forbindelse indgår som en prioriteret del af de anlægsaktiviteter, som EU bl.a. støtter økonomisk med henblik på at skabe et trans-europæisk netværk af transportkorridorer, der skal medvirke til at sikre hurtigere, mere sikker og miljøvenlig transport til personer, varer og tjenester mellem de europæiske lande. 25
8 Nogle miljømæssige perspektiver ved en fast Femer Bælt-forbindelse "Bæredygtig mobilitet" er en trafikpolitisk målsætning i Danmark, dvs. at behovet for mobilitet skal tilgodeses, uden at det sker på bekostning af miljøet. Denne målsætning skal bl.a. ses i sammenhæng med målsætningen om at begrænse emissionerne af CO 2. Et centralt punkt i vurderingen af en eventuel fast Femer Bælt-forbindelse er derfor, om den lever op til de overordnede målsætninger om bæredygtig mobilitet, samt at den ikke i væsentligt omfang bidrager til at forøge bl.a. CO 2 -emissionerne. For Storebælt har det vist sig, at forbindelsen indtil videre har bidraget til en begrænsning af CO 2 -emissionerne, idet der er tale om en betydelig samlet energibesparelse. Også for Øresundsforbindelsens vedkommende forventes en netto energibesparelse. "Energibalancen" for en Femer Bælt-forbindelse vil være afhængig af, i hvor høj grad, der sker en overførsel af trafik til den faste forbindelse fra de eksisterende færgeforbindelser, som er væsentligt mere energiforbrugende pr. person- og tonkilometer end tog- og biltransport over den faste forbindelse. Jo mere trafik på den faste forbindelse og jo flere nedlagte færgeruter, jo bedre energibalance for forbindelsen. Da en del af de konkurrerende færgeruter endvidere har meget lange sejltider over Østersøen, kan potentialet for energibesparelser måske vise sig at være særlig stort her. I takt med, at potentialet for økonomisk og social integration mellem samfund nord og syd for forbindelsen udnyttes og i takt med, at der eventuelt skabes trafik som følge af den generelle økonomiske udvikling i samfundet, vil det samlede energiregnskab for trafikken i korridoren kunne blive negativt. Denne problemstilling kan imidlertid ikke tilskrives de faste forbindelser alene; det er en problemstilling for transportsektoren som helhed. Med de erfaringer, vi har i dag, er de faste forbindelser i sig selv en fordel for såvel produktiviteten i transportsektoren som for miljøeffektiviteten af det samlede transportsystem. Dette gælder dog naturligvis kun i det omfang, de konkrete forbindelser designes, udføres og drives miljømæssigt forsvarligt i almindelighed, og i tilstrækkelig grad medfører erstatning af mere miljøbelastende transportmidler som fly og færger med mindre belastende som tog og bil. 26
FEMER BÆLT-FORBINDELSEN
FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Forundersøgelser Resumérapport STATUS Januar 1999 Marts 1999 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD............................................................. 5 2 SAMMENFATNING..................................................
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister
Læs mereDanske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør
Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund
Læs mereAdministrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst
Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Femer Bælt-forbindelsen. Startside Forrige Næste. Forundersøgelser - Resumérapport. 1 Forord
Startside Forrige Næste Femer Bælt-forbindelsen Forundersøgelser - Resumérapport Copyright Trafikministeriet, marts 1999 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Sammenfatning De udførte undersøgelser Trafikanalyser
Læs mereStore anlægsprojekter skaber vækst
Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereØresundsregionen - logistikcentrum, integration og
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereUd og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren
Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereTrafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter
Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund
Læs merePriser, barrierer og trafikstrømme over Øresund
Priser, barrierer og trafikstrømme over Øresund Af analysechef Jarn Schauby Øresundskonsortiet, analyseafdelingen js@oresundskonsortiet.com For at beregne de samlede rejseomkostninger og dermed bestemme
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereFast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling
Læs mereTrafikcharter. Greater Copenhagen
12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget
Læs mereIBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund
IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store
Læs mereSITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN
i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereNotat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 443 Offentligt Notat vedr. økonomien i Femern Bælt-forbindelsen 10 April 2013 To: From: Transportministeriet Scandlines har i en skrivelse
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereINTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING
INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING 01.11.2010 INDHOLD 01 02 03 04 Målsætning og metodiske overvejelser Den samfundsøkonomiske analyse Den regionaløkonomiske
Læs mereKravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereInitiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden
Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave
Læs mereØresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder
Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen aef@oresundskonsortiet.com 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den
Læs mereDen faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereEU'S HVIDBOG OM TRANSPORT
5. oktober 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 EU'S HVIDBOG OM TRANSPORT Resumé: I sin Hvidbog om EU's transportpolitik frem til 2010 lægger EUkommissionen op til et afgørende skifte.
Læs mereVil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?
Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark
Energiforbrug og emissioner fra togdrift i Danmark Miljøchef Ulrik Winge, DSB Indledning - Bæredygtighed i transportsektoren Et af de største globale miljøproblemer - måske det største - er det stadigt
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mereInfrastruktur Sydsjælland/Lolland-Falster
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 389 Offentligt Infrastruktur Sydsjælland/Lolland-Falster Motorvej som element i regionsudviklingen Infrastruktur - Sydsjælland/Lolland-Falster Indholdsfortegnelse
Læs mereUdført arbejde Vort arbejde er udført i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer for gennemgang af denne' type rapporter.
Startside Forrige kap. Næste kap. Energirapport Bygning af Storebæltsforbindelsen. Konsekvenser af ændring i øst-vesttrafikken. Copyright A/S Storebæltsforbindelsen, marts 1997 Storebæltsforbindelsen tager
Læs mereStatus for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet
Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereBusiness Lolland-Falster
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereHøringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden
Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs merePorten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens
Læs mereTrafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.
i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereFrederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak
Læs mereSpørgeskema om langdistance transport
Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil
Læs mereGREEN STRING CORRIDOR
GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereUdviklingen i godstransporten i Danmark og EU
Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereF O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N
BETYDNING AF FORSINKELSER VED LIMFJORDEN FOR NORDJYSKE VIRKSOMHEDER FORSINKELSERNES BETYDNING FOR ERHVERVSLIVET - ET SUPPLEMENT TIL VVM-REDEGØRELSEN Transport og infrastruktur er en forudsætning for at
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereDen Sjællandske Tværforbindelse
CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs merePERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER
PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger
Læs mereSjælland baner vejen frem
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland
Læs mereØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE
9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk
Læs mereREGIONALØKONOMISK ANALYSE
Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereInfrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse
Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereStigende opbakning til Femern Tunnel
Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mere