Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder."

Katrine Thomsen
8 år siden
Visninger:

1 Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

2 TO UNDERSØGELSER

3 PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser om sundhedsprofessionelles forståelser af inddragelse Baggrund og formål Materiale og metoder Afgrænsning og bias Resultater Konklusioner

To undersøgelser om sundhedsprofessionelles forståelser af

4 VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse I Sundhedsvæsenet Etableret i 2011 af Danske Patienter med støtte af Trygfonden Indsamle, bearbejde og formidle viden om brugerinddragelse i sundhedsvæsenet vibis.dk

5 NIVEAUER FOR INDDRAGELSE Organisatorisk inddragelse Pårørende Individuel inddragelse Patienten

6 INDIVIDUEL INDDRAGELSE Er systematisk i dialog med patienten om dennes viden, præferencer og ressourcer Forbedrer patientens vilkår for og ressourcer til at være inddraget Respekterer og omsætter patientens viden, præferencer og ressourcer

Forbedrer patientens vilkår for og ressourcer til at være

7 FORSKELLIG SLAGS VIDEN Sundhedsprofessionel viden Diagnose Sygdomsårsag Prognose Behandlingsvalg Mulige outcomes Patientens viden Erfaring med sygdom Kender livsforhold Holdning til risici Præferencer Angela Coulter et al, 2011: Making shared decision-making a reality. Kings Fund

viden Erfaring med sygdom Kender livsforhold Holdning til risici

8 SYGDOMSMØNSTER Kroniske og komplekse forløb Flere multi-syge Sygdom skal håndteres i et hverdagslivet Pårørende vigtige Går på tværs 1,4 mio Finn Breinholdt Larsen, Center for Folkesundhed, 2012

9 PATIENTROLLEN UNDER FORANDRING Kommer med viden Er aktive Ønsker inddragelse

10 PATIENTER VIL GERNE INDDRAGES Kilde: PaRIS, 2010

11 BEHANDLINGSMULIGHEDER Præferencefølsomme behandlinger Forskellige bivirkninger Mulley et al. Stop the silent misdiagnosis: Patient preferences matter, BMJ 2012;345:e6572

12 SUNDHEDSPROFESSIONELLE ER DÅRLIGE TIL AT GÆTTE, HVAD PATIENTER ØNSKER! Mål Patienter Behandlere P-værdi Beholde bryst 7% 71% p<0.01 Leve så længe som muligt 59% 96% p=0.01 Se naturlig ud nøgen 33% 80% p=0.05 Undgå at bruge protese 33% 0% p<0.01 Kilde: Sepucha et al. Pt Education and Counseling 73, 2008

01 Leve så længe som muligt 59% 96% p=0.01 Se naturlig ud nøgen 33% 80% p=0.

13 POSITIVE EFFEKTER Bedre livskvalitet Følger behandlingsplaner bedre Oplever færre fejl Bedre fagligt outcome Mere tilfredse med beslutninger Bruger sundhedsvæsenet mindre Bedre løsninger - en anden viden Coulter, 2012 Sundhedsstyrelsen, 2007 MTV, hjerneskaderehabilitering, 2012

beslutninger Bruger sundhedsvæsenet mindre Bedre løsninger - en anden

14 TO UNDERSØGELSER

15 UNDERSØGELSERNES FORMÅL Kvalitative: forståelser af patientinddragelse opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis Spørgeskema: forståelser af patientinddragelse opfattelse af egen praksis for inddragelse Begge: vurdere behov for viden, organisation, kompetencer og metoder til at øge patientinddragelse.

af patientinddragelse opfattelse af egen praksis for inddragelse Begge:

16 BAGGRUND Litteratur om kriterier og definitioner Ingen entydig definition og afgrænsning Erfaringer fra pilotinterviews (Kvalitativ undersøgelse) Kommentarer fra faglige organisationer

17 AFGRÆNSNING Individuel patientinddragelse Ansatte på voksenafdelinger Afdelinger hvor patienter typisk indgår i længerevarende forløb, da patientinddragelse har størst effekt her (Joosten et al. 2008)

typisk indgår i længerevarende forløb, da

18 MATERIALE OG METODER 19 interviews med sundhedsprofessionelle 70 timers deltagerobservation af sundhedsprofessionelle på de tre medvirkende hospitaler 2000 sygeplejersker og 2000 læger (824 = 41,3 % og 539 = 27,3 %)

af sundhedsprofessionelle på de tre medvirkende

19 UDVIKLING OG VALIDERING AF SPØRGESKEMA Litteratur om kriterier og definitioner Ingen entydig definition og afgrænsning Erfaringer fra pilotinterviews (Kvalitativ undersøgelse) Kommentarer fra faglige organisationer Valideringsinterviews (5 læger og 5 sygeplejersker)

fra pilotinterviews (Kvalitativ undersøgelse) Kommentarer fra

20 BEGRÆNSNINGER OG BIAS Empiriens størrelse Frivillig medvirken ViBIS arbejder aktivt på at styrke brugerinddragelse i sundhedsvæsenet

21 RESULTATER

22 LÆGER OG SYGEPLEJERSKER VIL GERNE INDDRAGE

23 LÆGER OG SYGEPLEJERSKER OPLEVER FORDELE

24 FORSKELLIGE FORSTÅELSER Jamen det er, når man om morgenen går ud som sygeplejerske og præsenterer sig selv og siger jeg er kontaktperson for dig i dag At man udstråler forståelse for patientens situation Det er patienterne, der er syge, og som har behov for pleje og passes, og det er os, der skal finde ud af, hvordan vi gør det bedst ved at inddrage dem så meget som muligt

25 FORSTÅELSES KATEGORIER Informeret samtykke Patienten informeres løbende om sygdom og behandling Patientorienteret praksis Patienten har medbestemmelse og tager aktivt stilling til behandlingsmuligheder Patienten mødes med en individuel, empatisk og personlig tilgang Fælles beslutningstagning Patienten oplæres til at udføre egenbehandling Patienten behandles med udgangspunkt i sine individuelle behov, ønsker og viden Egenomsorg

Inddragelse af patienter forstår jeg primært som (3 højst prioriterede) 9f. at patienten har indflydelse på beslutninger om plejen og behandlingen 9c.

26 Inddragelse af patienter forstår jeg primært som (3 højst prioriterede) 9f. at patienten har indflydelse på beslutninger om plejen og behandlingen 9c. at informere patienten om sygdom, pleje og behandling Informeret samtykke 9a. at uddanne patienten til at håndtere egen sygdom Egenomsorg 9e. at patienten er aktiv i plejen og behandlingen 9b. at spørge ind til patientens behov, præferencer og viden 9h. at patientens viden og præferencer bliver brugt til at tilrettelægge behandlingsforløbet 9i. at have et godt tværfagligt samarbejde omkring patienten i teams på afdelingen 9d. at have en god relation til patienten Fælles beslutningstagen Patientorienteret praksis Sygeplejersker Læger 9j. andet 9g. at patienten deltager i tilfredshedsundersøgelser Organisatorisk inddragelse 0% 10% 20% 30% 40% 50%

27 OG HVAD SÅ?

29 LÆGER OG SYGEPLEJERSKERS VURDERING

30 RAMMER OG VILKÅR FOR PATIENTINDDRAGELSE TID Tiden til at involvere, tiden til at informere, tiden til at gøre plejen individuel Karen, sygeplejerske

31 FYSISKE RAMMER En af de ting der er pisse irriterende det er lokalemangel Det er problematisk hvis man tager en patient ind og så kommer der en sygeplejersker og patienter ind. Det er ikke godt, for det første bliver samtalen hakket i stykker, og man glemmer, hvor man kom til og hvad var det du sagde, og det gør folk usikre, at der kan komme folk rendende ind og sådan nogle ting Bente, læge

32 LEDELSENS ROLLE Patientinddragelse er nemmere, når ledelsen går i front det er nok også fordi, vores afdelingssygeplejerske er sådan, hun afspejler meget af det, jeg har fortalt dig, at sådan skal vi være Mette, sygeplejerske

33 Patientrelaterede barrierer 10b. Patienter har en viden (fx om egen sygdom og livssituation), der kan kvalificere deres behandling og forløb? 57% 71% 10a. Patienter efterspørger at blive inddraget i deres behandlingsforløb? 66% 69% 10d. Patienter har et realistisk billede af sundhedsvæsenets mulighed for at inddrage dem? 62% 62% Sygeplejersker Læger 10c. Patienter er så syge, at det er vanskeligt for dem at blive inddraget? 51% 54% 0% 20% 40% 60% 80% I høj grad/i nogen grad

34 OPSAMLING RESULTATER Mange forskellige forståelser af patientinddragelse De sundhedsprofessionelle vil gerne inddrage Barrierer Mangler ressourcer og tid Dårlige fysiske rammer Mangler viden om metoder Oplever at patienter er for syge Oplever at mange ikke ønsker at blive inddraget Ledelsen skal gå i front Potentiale: Efterspørge og bruge patientens viden, behov og præferencer

35 Tak for jeres opmærksomhed!

Relaterede dokumenter

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag