Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
|
|
- Frode Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske i projektorganisationen med den tilføjelse at i nogle projekter er projektleder samtidig den eneste projektmedarbejder. Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. Et projekt kan med fordel operere med ressourcepersoner som inddrages i en begrænset periode i projektet. Dette bilag beskriver de forskellige parters rolle og kompetence i projektorganisationen. En veldefineret rollebeskrivelse medvirker til at styre de involveredes forventninger til hinanden og letter dermed samarbejdet i en projektorganisation. De obligatoriske dele af projektorganisationen er markeret med orange, mens de ikke-obligatoriske parter er markeret med henholdsvis gult, grønt og gråt. MED-udvalg interesserer sig i særlig grad for de projekter der har organisatorisk karakter. MED-udvalgene kan betragtes som en strategisk alliancepartner for ledelsen, og derfor at vi beskrevet MED-udvalgene særskilt. Projektejer Projektejeren er den part der har brug for projektet, opstiller mål for projektet og stiller ressourcer (penge og arbejdstid) til rådighed. Projektejeren har således kompetence til at igangsætte projekter, op- og nedprioritere projekter, herunder at nedlægge projekter hvis projektejeren vurderer at der ikke længere er brug for projektet. Projektejeren vil ofte være en leder eller en ledergruppe, og projektejerrollen er i virkeligheden blot en måde at delegere en opgave på. Projektejerens fornemmeste opgave er at bruge god tid på at fastlægge mål og rammer for projektet udtrykt gennem et kommissorium og at interessere sig for projektet ved milepælene og ved statusrapporter. Projektejers opgaver er: At sikre at projekter iværksættes på et veldefineret grundlag som udgøres af et kommissorium (se skabelonen for et kommissorium for hvad der bør indgå heri). Hvis projektejeren ikke selv skriver kommissorium for projektet, er det vigtigt at projektejeren sætter sig grundigt ind i de overvejelser som ligger bag forslag til kommissorium fra skribentens side: Ethvert kommissorium er udtryk for et valg af fokus i projektet og dermed også fravalg. Projektejers vedtagelse af kommissoriet er den første obligatoriske milepæl i projektmodellen. Hvis der bliver behov for at ændre projektets mål eller ændre på de tildelte ressourcer eller tidsrammen, er der tale om en ændring af kommissoriet, og derfor skal projektejer involveres i sådanne ændringer.
2 At udpege projektleder og projektgruppens øvrige medlemmer. Det er en god idé at lade projektlederen have indflydelse på projektgruppens sammensætning, men det er vigtigt at gruppens sammensætning er sanktioneret af projektejeren idet projektejeren skal stå inde for at de pågældende gruppemedlemmer bruger tid på projektet også over for andre linjeledere. At tage stilling til aktivitets- og tidsplan med milepæle og ressourceplan for projektet når projektgruppen har udarbejdet disse. Planerne er projektgruppens bud på hvordan kommissoriet kan udmøntes konkret for at indfri projektets mål inden for den afsatte ressourceramme, og det er vigtigt at projektejer tager stilling til denne fortolkning af kommissoriet og stiller kritiske spørgsmål. Projektejers stillingtagen til aktivitets- og tidsplan med milepæle samt ressourceplanen er således anden obligatoriske milepæl i projektmodellen. At træffe beslutning på centrale tidspunkter i projektets løbetid typisk ved milepælene. Af aktivitets- og tidsplanen fremgår de milepæle (ud over de obligatoriske) som projektgruppen har planlagt. Dermed er projektejer allerede ved sin accept af aktivitets- og tidsplanen klar over på hvilke tidspunkter i projektforløbet projektejers beslutningskompetence er påkrævet. Projektejer risikerer at blive en flaskehals i projektforløbet hvis denne ikke er tilgængelig på de tidspunkter hvor projektgruppen har brug for projektejers beslutning. Hvis projektgruppen planlægger for få milepæle som involverer projektejer, risikerer projektet omvendt at køre ud på et sidespor uden at projektejer har mulighed for at gribe ind. At tage stilling til statusrapporter. Projektejer skal reagere hvis statusrapporten fra et givet projekt peger på behov herfor. Projektejeren må tage sin del af ansvaret for at rette op på projektet. Det kan f.eks. ske ved at acceptere en ændring af tidsplanen, ændre prioritering mellem projekter eller tilføre ressourcer. At stille de nødvendige informationer til rådighed for projektgruppen. Projektejer har ofte en position der giver adgang til informationer som kan have betydning for projektgruppens arbejde, f.eks. ved at deltage i de politiske udvalgs møder. Det er vigtigt for et godt projektgruppearbejde at relevante informationer bliver videreformidlet til projektleder/projektgruppen. I mange kommuner foregår dette uformelt. Hvis det ikke foregår uformelt, er det projektejers ansvar at sikre at nødvendige informationer tilflyder projektleder eller projektgruppen. At beslutte om der skal være en styregruppe for projektet og i så fald indkalde og servicere styregruppen. Styregruppen er et beslutningsforum og dermed et forum som projektejeren kan have brug for. Projektejeren bør være medlem af styregruppen, og det er ofte hensigtsmæssigt at projektejeren er formand for styregruppen. At stå til rådighed som sparringpartner for projektgruppen og særligt for projektlederen. Projektlederen får delegeret et lederansvar inden for projektets rammer, og det er for nogle projektledere en ny opgave. Hvis projektlederen skal udvikle sig med opgaven, er det vigtigt at projektejer stiller sig til rådighed som sparringpartner for projektlederen i forhold til projektlederens udmøntning af den faglige og personlige ledelse af projektgruppen. At bidrage til evaluering af projektets resultater og proces. Projektejer er central i vurderingen af f.eks. fremdriften i projektet, og derfor er det også en opgave for projektejeren at bidrage til evaluering af projektet. Projektleder
3 Projektleder bliver tildelt en lederrolle inden for projektets mål og rammer. Dermed er projektlederen det medlem af projektgruppen der har hovedansvaret for at projektet kommer i mål inden for den fastsatte tidsramme og de afsatte ressourcer. Projektleders opgaver er: At gennemlæse kommissoriet for projektet kritisk og stille eventuelle afklarende spørgsmål til projektejeren så tidligt som muligt i forløbet. Hvis projektlederen har skrevet udkast til kommissorium, er det vigtigt at projektlederen sikrer sig at projektejeren kender til de valg og fravalg som kommissoriet er udtryk for før projektejer beslutter kommissoriet. At forelægge aktivitets- og tidsplan med milepæle samt ressourceplan for projektejeren og få accept heraf. På baggrund af kommissoriet er projektgruppens første opgave at udmønte kommissoriet i mere detaljerede planer, og det er projektleders opgave at forelægge disse detaljerede planer for projektejeren og få accept heraf. Projektejerens accept heraf er anden obligatoriske milepæl i projektmodellen og en sikring af at projektgruppe og projektejer er enige i fortolkning af kommissoriet. At inddrage projektejeren ved centrale beslutninger i projektet ofte ved milepælene. Allerede når projektgruppen laver den detaljerede aktivitets- og tidsplan, får gruppen overblik over de tidspunkter i projektforløbet hvor projektejers beslutning er nødvendig. Projektgruppen er involveret i at frembringe beslutningsgrundlaget, men det er projektleders hovedansvar at sikre sig projektejers beslutning. At være sekretær for en eventuel styregruppe. En styregruppe er principielt projektejerens beslutningsforum, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at projektlederen er medlem af styregruppen. En rolle som sekretær for styregruppen er således det mest oplagte for projektlederen idet det er hensigtsmæssigt at projektlederen deltager i at forberede og gennemføre møder i styregruppen. Ved at deltage i styregruppens møder kan projektlederen supplere eventuelle beslutningsoplæg til styregruppen, ligesom vedkommende får kendskab til baggrunden for styregruppens beslutninger. At følge op på aktivitets- og tidsplan samt ressourceforbruget og ajourføre planerne. Denne ajourføring danner også grundlag for statusrapport til ledergruppen. I den udstrækning statusrapporten skal suppleres med et møde med projektejer, er det projektleders ansvar at gennemføre mødet med projektejer. At styre og lede projektgruppen hvilket indebærer at involvere og skabe engagement i projektgruppen fra projektets start, at indkalde møder i projektgruppen, sikre at de er velforberedte, at møderne bliver gennemført effektivt og med alle gruppemedlemmers bidrag, at der bliver fulgt op på aftaler efter møderne. At træffe aftaler med projektgruppens medlemmer om delopgaver i projektet. I mange projektgrupper giver det sig selv hvem der løser hvilke opgaver. I de tilfælde hvor det ikke giver sig selv, er det projektlederens opgave at vurdere hvem af gruppens medlemmer der kan løse en opgave og motivere medlemmet til at påtage sig delopgaver i projektet og træffe aftaler om opgavens kvalitet og deadline. At løse problemer i projektgruppen eventuelt ved at inddrage projektejeren når projektlederen vurderer at problemet ikke kan løses i gruppen. Der kan opstå såvel faglige uenigheder, problemer med prioritering af tid som samarbejdsmæssige problemer i en projektgruppe. Projektlederen må så vidt muligt løse disse problemer i projektgruppen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må projektlederen inddrage projektejeren som har en naturlig interesse i at få løst eventuelle problemer.
4 Projektgruppemedlemmer Projektgruppens medlemmer kan udpeges ud fra hensynet til hvilke fagligheder der er brug for i projektgruppen, ud fra behovet for forskellige personprofiler i gruppen eller en kombination af disse to kriterier. Uanset hvilket kriterium man anvender, er hovedforventningen at projektgruppemedlemmerne deltager aktivt i projektgruppens arbejde. Projektlederen er også projektgruppemedlem, og derfor gælder de nedenstående opgaver også for projektlederen. Projektgruppemedlemmernes opgaver er: På grundlag af kommissoriet at bidrage til at analysere projektet og bidrage til at projektgruppen laver en aktivitets- og tidsplan samt ressourceplan for projektet. Det er vigtigt at alle projektgruppemedlemmer bidrager til det grundlæggende analyse- og planlægningsarbejde idet det skaber engagement og forpligtelse hos projektgruppens medlemmer. Hvor omfattende analyse- og planlægningsarbejdet er, afhænger af om man anvender den fulde værktøjskasse eller light-modellen. At bidrage til at opstille succeskriterier for projektet hvis ikke kommissoriet indeholder succeskriterier. Skabelonen for et kommissorium lægger op til at succeskriterierne er fastlagt når projektejeren vedtager kommissoriet. Ved nogle projekter kan projektejer imidlertid have et ønske om at få projektgruppens bud på succeskriterier i forbindelse med at gruppen analyserer og planlægger projektet. Opgaven afhænger dermed af hvad der står i kommissoriet. At gennemføre de opgaver som aktivitets- og tidsplanen indeholder og med de ressourcer som er afsat. Alle projektgruppemedlemmer har et ansvar for at samarbejdet i projektgruppen fungerer konstruktivt og at opgaver bliver løst til den aftalte tid. At bidrage til at håndtere projektets interessenter. Interessentanalysen afdækker hvilke interessenter der skal i fokus i projektet, og projektgruppen fastlægger hvordan de ønsker at håndtere interessenterne. Det er ikke nødvendigvis alle projektgruppemedlemmer der deltager i al interessenthåndtering. Det vil fremgå af aktivitets- og tidsplanen. Nogle interessenter kan være så vigtige at projektejer på forhånd har bestemt at de skal inddrages i projektet. I så fald bør det fremgå af kommissoriet. At bidrage til at evaluere projektets effekt, produkter og processen. Af tjekliste til evaluering fremgår det nærmere hvilke dele af evalueringen projektgruppens medlemmer særligt bør bidrage til. Styregruppe Styregrupper bliver kaldt mange forskellige ting. Her har vi valgt betegnelsen styregruppe fordi navnet dermed fortæller hvad gruppens fornemste opgave er: at styre. En styregruppe er ikke en obligatorisk del af en projektorganisation, men projektejer kan vælge at knytte en styregruppe til projektet. Dette sker ofte når projektet har en vis størrelse og kompleksitet, har strategisk betydning for kommunen og projektejer derfor ønsker en større kreds af personer til at tage et medansvar for projektet, til at følge projektets fremdrift og til at give projektet status. Styregruppemedlemmer vil derfor typisk være personer som er beslutningstagere i linjeorganisationen eller som er faglige kapaciteter inden for de felter projektet beskæftiger sig med. Ved strategisk vigtige projekter vælger nogen kommuner at lade et politisk udvalg være styregruppe. Styregruppens rolle er at træffe centrale beslutninger, f.eks. ved projektets milepæle, og at bidrage med ideer på centrale tidspunkter i projektets liv. Når et projekt har en styregruppe, er styregruppen således projektets højeste beslutningsorgan. Styregruppen skal ikke lave selve
5 projektarbejdet det skal projektgruppen. I og med at det er ressourcekrævende at knytte en styregruppe til et projekt, er det vigtigt kritisk at vurdere hvilke projekter der har brug for en styregruppe. Projektlederen bør som nævnt under beskrivelsen af projektlederen ikke være medlem af styregruppen, men deltage i styregruppens møder som sekretær. Følgegrupper/referencegrupper Etablering af følgegrupper/referencegrupper er en måde at håndtere interessenter på. I og med at interessentanalyse og interessenthåndtering er en opgave for projektgruppen, er det projektgruppen der vurderer om der er behov for at etablere en eller flere følgegrupper. Formålet med en følgegruppe er at være et forum hvor udvalgte problemer i projektet kan drøftes uformelt. En følgegruppe kan således bidrage til at kvalificere projektgruppens arbejde og til at skabe delvis accept af ideer og forslag. En følgegruppe kan således være med til at lette implementeringen af et projekt. Det uformelle ligger i at drøftelser med en følgegruppe er uforpligtende for projektgruppen: De kan lade sig inspirere af en følgegruppes synspunkter, men en følgegruppe har i modsætning til en styregruppe ingen beslutningskompetence i forhold til projektet. Følgegrupper er en god måde at håndtere opinionsdannere på. En opinionsdanner er en person der nyder stor uformel anseelse og derfor kan have betydelig indflydelse på om projektet lykkes i fuldt omfang. Det er op til projektgruppen at finde ud af om der er brug for en eller flere følgegrupper, hvilke emner eller problemstillinger der egner sig til at drøfte med en følgegruppe og hvor mange følgegruppemøder der evt. er brug for. Ressourcepersoner Nogle organisationer har en tendens til at lave for store projektgrupper fordi man gerne ville have alle de personer med i projektgruppen som har et eller andet input til projektet. Det er ofte spild af ressourcer og giver ineffektivt projektarbejde. Det er et godt alternativ at operere med såkaldte ressourcepersoner. En ressourceperson er en person der sidder inde med en faglig viden som projektgruppen får brug for i en fase af projektet. Det er en god idé i god tid at advisere en faglig ressourceperson om hvornår man forventer at inddrage vedkommende i projektet. Faglige ressourcepersoner er nemlig typisk efterspurgte og dermed travle personer. MED-udvalget Tekniske afdelinger gennemfører både en række driftsprojekter og en række udviklingsprojekter. Driftsprojekter er udtryk for at driften organiseres som projekter, f.eks. at anlægge et stykke vej, at etablere nogle cykelstier, at renovere kloaker, at vedligeholde kommunale bygninger, etc. Udviklingsprojekter er typisk projekter der påvirker arbejdsmetoder, organisation, kompetencer og lignende. MED-udvalgene har en naturlig interesse i at følge og være involveret i udviklingsprojekter. Det er vigtigt at betragte MEDudvalget som en strategisk alliancepartner ved udviklingsprojekter. MED-udvalget kan være med til at sikre at der er forståelse for og accept af de ændringer som udviklingsprojekter drejer sig om, og det er således vigtigt at MED-udvalget kommer med i en aktiv dialog meget tidligt når forvaltningen igangsætter udviklingsprojekter.
Værktøjskasse Dec. 2008
Værktøjskasse Dec. 2008 Indholdsfortegnelse 1. Projektorganisation og projektarbejde 7 1.1 Rollefordeling i en projektorganisation...7 1.2 Gode råd om projektarbejde og projektgrupper...13 2. Tjekliste
Læs mereVærktøjskasse Version 4
Værktøjskasse Version 4 4. januar 2010 Indholdsfortegnelse 1. Projektorganisation og projektarbejde... 6 1.1 Rollefordeling i en projektorganisation...6 1.2 Gode råd om projektarbejde og projektgrupper...12
Læs mereEffektiv projektstyring, version 6
Effektiv projektstyring, version 6 Point of View, 2016 Indholdsfortegnelse 1. Projektorganisation og projektarbejde 5 Rollefordeling i en projektorganisation... 5 Gode råd om projektarbejde og projektgrupper...
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog
Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mereIntroduktion til projektarbejde i Varde Kommune
Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune Indhold 4 Indledning 5 Hvad er et projekt i Varde Kommune? 6 Hvordan kan et projekt organiseres? 12 Hvordan starter man et projekt op? 13 Varde Kommunes
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter. Norddjurs Kommunes
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT PROJEKTGUIDEN TIL DIG I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter.
Læs mereProjekthåndbog. juni 2012
Projekthåndbog juni 2012 Projekthåndbog Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning ---------------------------------------------------------------------------------------- 3 1.1 Hvad er et projekt? -----------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereForretningsorden for samarbejde
Aarhus Februar 2016 Sagsnr. 020789-0092 tb/tb/kkp Forretningsorden for samarbejde Aalborg Kommune og Budolfi Plads, Aalborg 2/10 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Samarbejdets organisering... 3
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereStyregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereUdviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence
Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling
Læs merePROJEKTORGANISATION Indhold
PROJEKTORGANISATION Indhold PROJEKTORGANISATION... 1 Få styr på ansvars- og kompetencefordelingen... 2 Landsbyggefondens krav til organisering og samarbejdsaftaler... 2 Helhedsplanens projektorganisering...
Læs mereKommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune
Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereHørsholm Kommune PROJEKTMODEL
Hørsholm Kommune PROJEKTMODEL 1 Indledning? Hvad er et projekt i Hørsholm Kommune? En tidsafgrænset opgave med et udviklingsaspekt, der har en vis volumen, og som er ledelsesgodkendt. I Hørsholm Kommune
Læs mereAt Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.
Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det
Læs mereFOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune
FOKUS Projekthåndbog Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune Maj 2017 Indhold Introduktion til projektarbejdet side 3 En fælles projektmodel i Gladsaxe
Læs mereDrejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018
Drejebog for kick-off workshop for styregruppen September 2018 Indhold Emne Side Formål med workshoppen 3* Forslag til program 4 Projektlederens rolle og ansvar før-under-efter 5 Forslag til drejebog 6
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereForslag til administrativ organisering
Forslag til administrativ organisering Sundhedskoordinationsudvalget Den Administrative Styregruppe Sundhedsaftalens udviklingsdel Sundhedsaftalens driftsdel Sundhedsaftalens Porteføljestyregruppe Sygehus
Læs mereProjektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato
Titel Grøn Plan Projektbeskrivelse Dato 11-08-2017 SBSYS sagsnummer Projektejer Projektleder Baggrund og idé 01.00.00-P20-1-17 Sigurd Gansted Frederikssund Kommune ønsker at udarbejde en visionær og anvendelig
Læs mereDe grønne pigespejdere 1170/2011
ProjektGuide 2 De grønne pigespejderes projektorganisation En projektgruppe er enten tilknyttet en styregruppe, et team eller hovedbestyrelsen. Alle projektgrupper arbejder ud fra et kommissorium, som
Læs merePROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Læs mereProjektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne
Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne (Projekthåndbog) 2009 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Indledning 4 3 Vigtige begreber i projektledelse i Varde Kommune 5 3.1 Hvad er et projekt?
Læs mereKommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen
Kommissorium Sammenhængende borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen Projektets navn Starttidspunkt December 2018 Sluttidspunkt December 2020 Sidst opdateret 09/01 2019 Projektets formål og indhold Sammenhængende
Læs mereAAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
Læs mereSOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5
SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget
Læs mereKOMMISSORIUM. Evaluering af den politiske organisering. Starttidspunkt 3. marts Sluttidspunkt 7. november Sidst opdateret 23.
KOMMISSORIUM Projektets navn Evaluering af den politiske organisering Starttidspunkt 3. marts 2016 Sluttidspunkt 7. november 2016 Sidst opdateret 23. marts 2016 Projektets formål og indhold Baggrund Den
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereProjektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Læs mereDen gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?
Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereProjektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.
Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet
Læs mereBaggrund for ændring af projektsetup
Baggrund for ændring af projektsetup Generelt et behov for at løfte projekter til strategisk niveau / fælles ejerskab Specifikke krav til afrapportering af midlerne Sikring de nødvendige ressourcer til
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs merePræsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereMøde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT
Møde: Kickoff 1 og 2 Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Kunde: KOMBIT Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Møde: Kickoff 1... 4 2.1 Ydelsesbeskrivelse for kickoff 1: Opstart af organisatorisk implementering...
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereAnalysekontoret rammesætning
Staben Dato: 6. oktober 2017 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 17/29668, lb. 304299-17 Analysekontoret rammesætning Godkendt i Direktionen 30. september
Læs mereProjektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET KRIDT BANEN AF I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt
Læs mereGennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Læs mereProjektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Læs mereIF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde
IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan
Læs mereUdarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg
Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Baggrund. Tilbud til borgere med særlige behov. Udarbejdet dato:
Projektbeskrivelse Projektnavn: Tilbud til borgere med særlige behov og kapacitetsanalyse af plejepladser Projektleder: Tenna Arevad Larsen Projektejer: Birgit Gundorph-Malling Udarbejdet dato: 21.12.2015
Læs mereFrivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde
Strategikoncept FDF har fire vigtige styringsredskaber for at sikre landsforbundets daglige drift samt sikre en ordentlig implementering af landsforbundets ambition og udviklingsmål. Disse styringsredskaber
Læs mereStrategisk projektejerskab
Strategisk projektejerskab Spørgsmål til diskussion Hvordan ved jeg som projektejer, at vi chefer har et fælles mandat om projektets resultat? Hvad kan vi som chefer konkret efterspørge, for at styrke
Læs mere1. Projektets titel Bilag 2, Projektbeskrivelse Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur - opdatering og implementeringsplan
Projektbeskrivelse Oprettet den 24. februar 2014 Revideret: den 26. marts 2014 1. Projektets titel Bilag 2, Projektbeskrivelse Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur - opdatering og implementeringsplan
Læs merePixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...
Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse
Læs mereBEBOERINDDRAGELSE. Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter. Indhold
Indhold Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter... 1 Lav en strategi for beboerinddragelsen... 2 Beboerinddragelse på strategisk og praktisk niveau... 2
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereAnalyse og beskrivelse af mulighederne for fremtidig anvendelse af Sønderborg Kaserne
Analyse og beskrivelse af mulighederne for fremtidig anvendelse af Sønderborg Kaserne Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning.2 Formål... 2 Målgruppe / interessenter... 3 Indhold og milepæle... 3 Metode...
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereINTERESSENTHÅNDTERING
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til interessenthåndtering... 2 2.1 Udarbejdelse
Læs mereProjekthåndbogen Ballerup Kommune
Projekthåndbogen Ballerup Kommune 3. version November 2005 P:\Personal\User Shell Folders\Desktop\061105 Projekthåndbog 3. version5.doc Projekthåndbogen er udarbejdet af Konsulentnetværket efter forlæg
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Læs mereProjektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune
Projektbeskrivelse Projektets navn: Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune 1. Baggrund På grund af vigende efterspørgsel på ældre- og handicapboliger i Stevns Kommune er
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereProjektbeskrivelse. Oprettet den 5. juli 2011 Revideret: den. 1. Projektets titel Den fremtidige organisationsstruktur og budgetmodel for dagplejen
Projektbeskrivelse Oprettet den 5. juli 2011 Revideret: den 1. Projektets titel Den fremtidige organisationsstruktur og budgetmodel for dagplejen 2. Projektets baggrund Her beskrives den aktuelle baggrund
Læs mereEvaluering af strategikoncept
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) x Beslutningsbilag (B)
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereKommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal
Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereBedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren
Læs mere23. februar Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab
Kommissorium for projekt Nyt forsyningsselskab 1. Mål og idégrundlag På baggrund af en række gennemførte analyser i 2015 af potentialerne ved øget samarbejde på forsyningsområdet (primært vand- og spildevandsområdet)
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereTil ansøgningsskema Øget brug af videotolkning
VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders
Læs mereProjektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene
Notat Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.16.00-P20-2-14 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Dato: 14-11-2014 Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene jeres penge, jeres sundhed, jeres beslutninger
Læs mereProjektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration
Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereOpmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde
7. april 2017 Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde Fondsbestyrelsens opgaver og ansvar er blevet behandlet i forbindelse med en konkret sag, som bl.a. vedrører de forhold,
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs merePolitisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato
Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave
Læs mereKOMMISSORIUM FOR BYUDVIKLINGSINITIATIVER I HOLBÆK HAVN
KOMMISSORIUM FOR BYUDVIKLINGSINITIATIVER I HOLBÆK HAVN Baggrund Byrådet blev ved temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer for havneområdet. På temamødet blev drøftet,
Læs mereVærktøj 2 - Milepælsplan
Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mere