Projektperiode Projektdeltagere Formålet med projektet Innovation med udgangspunkt i brugernes behov... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektperiode... 2. Projektdeltagere... 2. Formålet med projektet... 3. Innovation med udgangspunkt i brugernes behov... 5"

Transkript

1 Slutrapport for projekt Selvhjulpen med teknologi sag 09/00093 Indholdsfortegnelse: Projektperiode... 2 Projektdeltagere... 2 Formålet med projektet... 3 Innovation med udgangspunkt i brugernes behov... 5 Projektets konkrete resultater... 8 Målbare effekter... 9 Formidlingsaktiviteter Erfaringer Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 1

2 Projektperiode De fem projektaktiviteter (opstart, research, analyse, konceptudvikling og evaluering) er alle gennemført indenfor den fastlagte tidsramme fra 1. juni 2009 til 31. december 2010: Opstart Research Analyse Koncept Evaluering Juni okt 2009 Nov april 2010 Maj juni 2010 Juli okt 2010 Nov dec 2010 Der er dog søgt om at få en måned mere til at afslutte regnskab og rapport på projektet, hvilket blev bevilget den 28. oktober 2010 af Jesper Alex Jørgensen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Desuden er det aftalt at offentliggørelsen af enkelte projektidéer udskydes til senere på foråret af hensyn til nyhedsvurdering på Forskerparken CAT samt en mulig patentansøgning på to af produktidéerne. Projektdeltagere Styregruppen har bestået af fem deltagere: - Ivan Kjær Lauridsen fra Århus Kommune afløste den første styregruppeformand Luise Pape Rydal også fra Århus Kommune i november Birgitte Stenderup fra Esbjerg Kommune - Karen Heilmann Lennert fra Næstved Kommune - Christina Valeur fra Roskilde Kommune - Kristina Nielsen fra virksomheden CPH Design De fire medlemmer fra kommunerne har deltaget i styregruppemøder samt bidraget med kontaktpersoner i hver deres kommuner. Kristina Nielsen fra CPH Design har bidraget med input fra særligt konceptudviklingsfasen. Projektleder Bente Rugaard Thorsen har planlagt og faciliteret og skrevet referat af styregruppemøderne. Desuden har projektgruppen bestået af følgende medlemmer: - Rikke Hoelgaard Andersen, antropologisk researcher der har bidraget med viden til metodeudvikling, har gennemført interview og observationer af ældre og handicappede, deltaget i planlægning af producent og hjælper workshops, har foretaget analysen af de kvalitative data, udarbejdet en researchrapport fortrinsvis til designerne (generel interesse for rapporten har medført, at den også kan downloades fra hjemmesiden ), Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 2

3 deltaget i idéudviklingen samt efter konceptudviklingsfasen har interviewet borgerne i forhold til idéerne i idékataloget og skrevet borgerportrætter til idékataloget. - Steffen Jöhnche fra Antropologisk Analyse, Københavns Universitet har bidraget med rekruttering af antropolog samt planlægning af researchfasen. - Kristina Nielsen fra CPH Design har interviewet og observeret ældre og handicappede, har deltaget i planlægning af producent og hjælper workshops, har deltaget i idéudviklingen, har skrevet tekst til ideerne i idékataloget, har udarbejdet modeller af idéerne og har deltaget i producentmøder samt møder med videnspersoner. - Jenny Bergstrand designstuderende og praktikant fra CPH Design, har bidraget med input til workshop materiale samt interviewet og observeret ældre og handicappede sammen med Kristina. - Toby Orton fra CPH Design har stået for det grafiske arbejde til workshops, hjemmeside, følgegruppemøder, idekatalog, formidlingspjece, vandreudstilling mv. - Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School har bidraget med evalueringsdesign samt udført evaluering af fire produktidéer i de fire Kommuner. - Bente Rugaard Thorsen, projektleder, har bidraget med rekruttering af antropolog, tekst til hjemmeside, udarbejdet samarbejdsaftaler, metodeudvikling, interview og observation af ældre og handicappede, planlægning af producent og hjælper workshops, analyse, deltaget i idéudviklingen, faciliteret styregruppe og følgegruppemøder, afholdt producentmøder samt møder med videnspersoner, deltaget i evalueringen, afholdt formidlingspræsentationer, udarbejdet formidlingspjece, søgt nye projektmidler samt udarbejdet regnskab og slutrapport for projektet. Formålet med projektet Formålet med projektet har været at udvikle teknologi, der kan gøre ældre og handicappede mere selvhjulpne i deres hverdag. Vi ønskede at opnå en bedre forståelse for hvilke dagligdagshandlinger de ældre og handicappede helst vil være selvhjulpne med. Researchen viste, at de helst vil være selvhjulpne med den personlige pleje som toiletbesøg, bad og tørring, selv bestemme hvornår de skal stå op og gå i seng, hvornår de kan komme ud af døren og ikke mindst selv kunne foretage disse handlinger. Vi opstillede målbare effekter ved projektets begyndelse i form af følgende evalueringsmodel: Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 3

4 Modellen viser de tre evalueringskriterier, som Kim Normann Andersen har bygget sin evaluering op omkring: Værdier skal forstås som hvorvidt brugerne kan forestille sig at blive mere selvhjulpne med løsningerne. Denne evaluering er udført kvalitativt gennem interview med potentielle brugere. Kapacitet skal forstås som hvorvidt den nye teknologi påvirker kommunernes økonomiske kapacitet i forhold til fx brug af færre eller flere hjælpertimer, transportudgifter til hjælpere eller borgere mv. Denne evaluering er kvantitativ gennem indsamling og opregning af udgifter til at udføre opgaverne i dag sammenholdt med et fremtidsscenarium med de nye teknologier. Teknologiudvikling skal forstås som hvorvidt det lykkes at udvikle modeller af minimum to løsninger, som borgerne har peget på er væsentlige for dem. Samt udarbejdelse af et idékatalog, som kan anvendes til prioritering af teknologiske løsninger. Denne evaluering er en konstatering om de to modeller og idékataloget foreligger. Evalueringsmodellen er i evalueringsrapporten præsenteret som SEAT-evalueringsmodellen, der indeholder tre evalueringsfelter: Graden af selvhjulpenhed, ændring af arbejdsvilkår og effektivitetsfremmende følger af indførelse af ny teknologi. Evalueringsrapporten er vedlagt denne slutrapport. Ud over de tre faktorer der nævnes ved projektstart, så har CBS også evalueret på om medarbejdernes arbejdsvilkår forringes eller forbedres som følge af teknologien. Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 4

5 Innovation med udgangspunkt i brugernes behov Der er anvendt en række brugerdrevne metoder, der har haft følgende udbytte samt erfaringer: Interview: Vi har anvendt meget åbne og eksplorative interview, der er optaget på MP3 og skrevet referat af. Interviewet er typisk indledt med spørgsmålet: Prøv at beskrive en typisk dag for mig?. Ud fra dette spørgsmål kommer vi omkring hvilke udfordringer og besværligheder de oplever i deres dagligdag. Hvad de gerne vil være selvhjulpne med og hvad de kunne før og gerne ville kunne igen fx gå i rummet uden støtte. Den åbne og eksplorative tilgang har betydet, at interviewet snarere har haft karakter af en samtale frem for et stramt styret interview. Fordelen ved denne metode er at interviewet får lov at udvikle sig i naturlige retninger, så eksempelvis vi også fik talt om deres barndom og opvækst i forbindelse med en forståelse af hvad der fx fik dem til at have et drive for selvhjulpenhed. Mappinginterview: Vi har også afprøvet andre interviewmetoder så som mapping : Metoden går ud på, at der er en skydeskive, hvor vi som interviewere undervejs i interviewet udfylder små Post-its i forhold til forskellige udfordringer. Som afrunding på interviewet flytter man sammen med den interviewede rundt på Post-its ne i forhold til hvor stor betydning de har som en udfordring for brugeren. Det vil sige selvom vi måske har brugt 20 minutter i et interview på at tale om en dårlig håndbremse på rollatoren, så kan den i det samlede billede få en meget lille betydning i forhold til det at kunne bestemme hvornår den interviewede står op og går i seng. Metoden blev kun anvendt på borgere i Næstved, hvor det var svær overvægt der var temaet. Det vil sige det var borgere der alle var i 50 erne og dermed en yngre målgruppe. Generelt var erfaringen at mange af de ældre interviewede ikke havde den nødvendige abstraktionsevne til at gennemføre co-creation interview. Det vil sige interview hvor man enten beder dem Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 5

6 om at tegne, tage billeder, modellere deres udfordringer eller forslag til løsninger. Det der fungerede bedst til denne gruppe var en stille samtale, der udviklede et fortroligt rum. Vi valgte at både researcher, projektleder med kvalitativ forskningsbaggrund samt designerne skulle udføre interview, fordi vi derved havde en fælles referenceramme, og fordi vi var bevidste om at vi spurgte om noget forskelligt. Antropologen spurgte meget til problemer og udfordringer og designerne spurgte meget til mulige løsninger, og projektlederen var et sted midt imellem. Sammen supplerede vores interview hinanden rigtig godt. Vi fravalgte bevidst gruppeinterview af flere årsager. Først og fremmest ville vi gerne mødebrugerne i deres eget hjem, fordi de er trygge i hjemmet, hvilket var vigtigt for at skabe et fortroligt samtalerum på relativt kort tid. En anden årsag til at interviewet helst skulle foregå i brugernes eget hjem var at hjemmet udgør rammen eller betingelserne for deres dagligdag og vilkårene for denne ramme har ofte stor indflydelse på hvordan de kan klare sig selv i hverdagen. Fx førte en samtale med en borger om dennes nye plejebolig til en fortælling om hvordan hun efter apopleksien måtte forlade sin mand og bopæl gennem 40 år og de savn det medførte, at manden nu kun kom på besøg hver dag til middag og gik hjem tidligt om aftenen. Deltagerobservation: Vi benyttede observation af de ældre og handicappede med henblik på at få indblik i de uerkendte behov hos brugerne og den kontekst de indgår i. De uerkendte behov er de udfordringer, som vi kan se brugerne har, men som de har svært ved at udtrykke i et interview. Det kan eksempelvis være afhængighed af hjemmehjælperen, det sociale aspekt ved at gå til holdtræning på dagcentret eller de små besværligheder ved at bevæge sig rundt i og uden for hjemmet. Kontekstanalyse: Vi har interviewet hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker, visitatorer, terapeuter og videnspersoner fra hjælpemiddeldepoter og indkøb, samt områdeledere og ældrechefer med henblik på at forstå den kontekst som hjælpemiddelsystemet i dag er indskrevet i. Der er mange vaner forbundet med efterspørgsel og indkøb af hjælpemidler, som er vigtige at bryde, hvis nye produkter skal have en chance. Desuden har vi udført deltagerobservation af relationen mellem bruger og hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske og visitator for bedre at forstå karakteren af disse relationer. Mange brugere har haft svært ved at placere os i forhold til de personalegrupper, de normalt møder fra kommunen. De har frygtet, at vi vil tage hjælpemidlerne fra dem eller udvikle hjælpemidler, der gør dem så selvhjulpne, at de ikke længere får besøg af deres faste hjælpere. Sidstnævnte bekymring har været en vigtig etisk overvejelse i projektgruppen. Der er ingen tvivl om at social- og sundhedspersonalets tilstedeværelse mindsker de ældres oplevelse af at være isolerede, hvorfor større selvhjulpenhed kan betyde mindre social kontakt for den ældre. I projekt- og følgegruppen har vi diskuteret, om denne form for social kontakt er værdig, eller om der ikke hellere skal tænkes andre former for social kontakt ind i de ældres hverdag end den som en hjælper kan give. Workshops: Som afslutning på researchen til hvert af de fire temaer har vi afholdt en workshop med producenter og plejepersonale. Det var et bevidst fravalg at lade brugerne deltage i disse workshops, dels Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 6

7 fordi de to temaer med henholdsvis toiletbesøg og svær overvægt ville være for ydmygende for brugerne, dels fordi de to temaer med henholdsvis mobilitet og hjemmetræning ville betyde, at samtalen ville omhandle for specifikke funktionsnedsættelser, som derved ville styre idéudviklingen for meget i en bestemt retning. Derfor kom brugernes stemme frem gennem brug af personas, der er en sammenskrivning af en brugertype, der fungerede som et fælles udgangspunkt for gruppearbejdet i workshoppen. Hver workshop blev organiseret forskelligt fra den foregående. I den første workshop med toilet-temaet delte vi deltagerne op i tre projektgrupper, der hver især talte ud fra på forhånd forberedte idékort. Den anden workshop omkring svær overvægt indledte vi først med et inspirationsoplæg fra Lene Plambech, hvorefter vi arbejdede i tre grupper med enkelte gruppespørgsmål, flipovers og post-its. Det var en meget dynamisk måde at generere idéer på. Den tredje workshop om mobilitet arbejdede vi i fire grupper, hvor vi ved hjælp af mood boards på bordene og plakater over tre forskellige situationer (i eget hjem, udenfor og på besøg) på væggene skulle tænke i udfordringer og løsninger for vores personas-beskrivelser. I den fjerde og sidste workshop vedrørende hjemmetræning indledte Lis Puggaard med et inspirationsoplæg omkring ældre og motivation for træning. Vi arbejdede i fire grupper ud fra to opgaver, henholdsvis en opgave hvor vi diskuterede en række motivationsbegrebers betydning for de ældre og handicappedes træning, og en opgave, hvor vi udviklede træningsløsninger, der tog højde for de vigtigste motivationsfaktorer. Konceptudviklingen er en udvikling fra de skitserede behov i analysefasen til løsningsforslag. I Konceptudviklingsfasen har vi holdt producentmøder, idégenereret, tegnet løsningerne, udviklet funktionsog skuemodeller, 3D print og tegnet handlingsforløb af de 12 udvalgte idéer til idékataloget. Brugerportrætter: For at fortsætte den brugerdrevne metode gennem hele projektet har det også været vigtigt at inddrage brugerne i konceptudviklingsfasen. Sideløbende med idéernes udvikling til løsninger har antropologen genbesøgt mange af brugerne for at få deres reaktioner på de 12 udvalgte idéer. Det er blevet til en række brugerportrætter der fremgår af idékataloget. Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 7

8 Udfordringerne med at arbejde med brugerinvolvering: Vi har i projektgruppen stillet os spørgsmålet om brugerdreven innovation er en god ide? En grundlæggende antagelse i såvel brugerdreven som medarbejderdreven innovation er, at brugerne eller medarbejderne sidder med en guldgrube af gode idéer, der bare skal opsamles. Dette projekt har vist, at det ikke nødvendigvis er tilfældet, fordi hvad er en god idé?. Er en god ide et udtryk for et behov eller et udtryk for en løsning? De ældre og handicappede vi har involveret i projektet har været en meget svag gruppe, hvor vi gennem interview og observationer har opnået indsigt i en række behov, men ikke i konkrete løsninger, fordi de ikke har haft abstraktionsevnen til dette. Det har derfor været af afgørende betydning, at vi har haft de rette kompetencer til at omdanne behovene til løsninger. De rigtige kompetencer har vist sig at være en kombination af både antropolog og designer igennem hele forløbet. Dvs. at designerne har udført interview og at antropologen har deltaget i idéudviklingen. Derved har vi undgået at videreformidle viden, men haft viden om brugernes udfordringer og mulige løsninger i spil undervejs i hele projektet. I løbet af researchfasen har vi løbende udviklet 140 idékort, der både er udtryk for behov og for konkrete løsninger. En anden udfordring har været at vurdere ud fra hvilke kriterier skal hvem bedømme, at noget er en god idé? Vi har været meget bevidste om vores screeningskriterier, og i hvilken rækkefølge de skal gælde. De vigtigste har været: 1) Brugernes oplevede selvhjulpenhed 2) Hvordan påvirker teknologien medarbejdernes arbejde 3) Hvordan påvirker teknologien kommunernes økonomi 4) Hvor langt er der fra idéen som model til færdigt produkt hos bruger (en vurdering af hvor dyrt bliver det at udvikle, hvor original er idéen, er der oplagte aftagere/ projektmidler at søge, er det et hjælpemiddel eller et forbrugsgode etc.) Projektets konkrete resultater Projektdeltagerne har opnået: - Indsigt i hvad de ældre og handicappede helst vil være selvhjulpne med - Forståelse for hvilke metoder der fungerer og ikke fungerer, når de skal inddrage svage ældre og handicappede i udvikling af nye idéer - Indsigt i det at arbejde tværkulturelt lært meget omkring opgaveløsning, strukturering, prioriteringer mv. af hinanden Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 8

9 - Indsigt i de gevinster i form af ny viden, der let kan høstes gennem samarbejdsdrevet innovation, hvor brugernes behov kombineres med producenter og social- og sundhedspersonalets viden i workshops Projektet har været en succes fordi: - Vi har opnået en større forståelse for hvilke metoder der virker og ikke virker - Vi har udviklet modeller af alle 12 idéer og ikke kun minimum to, der var kriteriet ved projektstart. - Vi har oplevet en stor interesse fra virksomheder, således at der arbejdes videre med mange af projektidéerne: o YKK nyhedsvurderer den elektriske lynlås o Robotbad konsortium med Teknologisk Institut, Center for robotteknologi o Vi vil gerne forberede et udviklingsprojekt med andet EBST projekt Baderum for alle og liftproducenten Guldmann A/S o Forskerparken CAT screener og er interesseret i bundter af ideer fra de 140 ideark samt følgende ideer fra idekataloget: Badeløsning. tørreløsninger, kompressionsstrømpe, alternative tøjlukninger samt uridom til kvinder o Screening af idearkene har inspireret Forskerparken CAT til at udvikle en ny ide o Forskerparken CAT vil overtage løsningen uridom til kvinder Lady P og vil nyhedsundersøge denne o Kommunerne ønsker royalties af ideerne, hvilket vi arbejder videre på o Der er gennemført en test af Step by step stickers i de fire kommuners træningsafsnit, der viste meget positive resultater. o Der er søgt og bevilget fondsmidler fra Forebyggelsesfondens udviklingspulje til at udvikle en brugerbetjent kompressionsstrømpe o Der er indledt et samarbejde med DELTA om at lave en elektronisk version af Step by step stickers, således at det er sensorstyret og med lyd der indikerer om brugeren placerer fødder, hænder og mobilitetshjælpemiddel korrekt o Der er ved at blive forberedt en ABT-fondsansøgning til virtuel holdtræning sammen med Odense kommune o Pressalit Care har vist interesse i bad, tørreløsning, robotbad samt bruseserie o Teknologisk Institut, center for robotteknologi har interesse i at afprøve tørrekåben sammen med test af det japanske robotbad i Horsens Kommune Målbare effekter I ansøgningen opstillede vi følgende målbare effekter: - Udarbejdelse af et idékatalog med idéer - Involvere minimum to virksomheder Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 9

10 - Udvikle minimum to ideer til funktionsmodeller - Evaluere de to udvalgte idéer Vi har opfyldt alle målene og mere til, idet: - Vi har udviklet et idékatalog med 12 idéer, hvor langt de fleste idéer lever videre i nye projekter. - Vi har involveret 30 virksomheder i workshops og efterfølgende konceptudviklingsmøder - Vi har udviklet funktionsmodeller, skuemodeller eller 3D print af alle 12 idéer i kataloget - Som udgangspunkt skulle Kim Normann Andersen fra CBS evaluere de to ideer, som CPH design udviklede modeller af. Men idet vi fik udviklet modeller af alle 12 ideer, så valgte vi i stedet at evaluere fire ideer en i hver kommune: o Roskilde Kommune: uridom til gangbesværede kvinder o Næstved Kommune: Tørre løsning o Esbjerg Kommune: Elektrisk lynlås o Århus Kommune: Brugerbetjent kompressionsstrømpe Evalueringen viste at det økonomiske besparelsespotentiale på op mod 11,3 millioner kr. ved brug af kompressionsstrømpen i de fire kommuner og 106,7 millioner kr. på landsplan er markant højere end bad/tørreløsningen (27,7 millioner kr.) og uridom til kvinder (15,5 millioner kr.). Besparelsen på bad/tørreløsningen kan blive markant større hvis løsningen (også) implementeres på dags- og plejecentre. Den økonomiske besparelse på det kommunale driftsbudget ved implementering af den elektriske lynlås er vurderet til at være 7,9 millioner kr. Formidlingsaktiviteter I ansøgningen var de planlagte formidlingsaktiviteter beskrevet således: Parterne i projektet har stor interesse i, at projektets resultater formidles til andre. Parterne i projektet vil i den forbindelse benytte de deltagende virksomheder til at udbrede kendskabet fra projektet mere bredt. Parterne i projektet vil arbejde strategisk på at sprede viden fra projektet både under processen og efterfølgende. Det er således intentionen løbende at informere om projektet via alle medvirkende parters hjemmesider samt inddrage kommunernes kommunikationsafdelinger i den løbende spredning af resultater og viden. Parterne stiller ligeledes op til relevante konferencer mv. I både ind- og udland holder CPH Design jævnligt foredrag om virksomhedens arbejde bl.a. med brugerdreven innovation. Til sådanne arrangementer vil projektet naturligvis også blive præsenteret. Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 10

11 En uddybende, illustrativ og præsentabel præsentation af nærværende innovationsforløb vil være et væsentligt slutprodukt for alle involverede parter i projektet. Præsentationen skal bruges til at sprede erfaringer til interesserede. F.eks. kommuner og virksomheder, som kan tænkes at gå sammen for fremadrettet at bruge brugerdreven innovation til udvikling af nye markedsprodukter indenfor velfærdsteknologi. De fleste formidlingsaktiviteter er planlagt til at finde sted sidst i projektforløbet. Resultaterne vil også løbende blive formidlet via de skrevne medier. Sammenholdes de planlagte formidlingsaktiviteter (her beskrevet i stikord): - Formidling gennem kontakt til virksomheder - Formidling gennem kommunernes og CPH Designs hjemmesider - Deltage i relevante konferencer - En uddybende, illustrativ og præsentabel præsentation af nærværende innovationsforløb - Formidling gennem skrevne medier med de gennemførte formidlingsaktiviteter, der er beskrevet nedenfor, så ses det, at de planlagte aktiviteter er blevet opfyldt samt at der yderligere er tilføjet en vandreudstilling, et TV indslag, radiointerview, et afslutningsseminar, en formidlingspjece, egen hjemmeside samt en researchrapport. Følgende centrale målgrupper er prioriteret i formidlingsindsatsen: brugerne og deres pårørende, virksomheder, andre kommuner og diverse interessenter som f.eks. andre velfærdsteknologiprojekter/ brugerdrevne innovationsprojekter, GTS-institutter mv. Der er gennemført følgende formidlingsaktiviteter (med mindre andet er anført er formidlingen varetaget af projektleder): - Artikler: o Pressemeddelelse december 2010 DK Nyt: Resultatet har været at informere bredt i befolkningen samt indbyde virksomheder til at indgå udviklingssamarbejde med kommunerne. o Jyske Vestkysten februar 2010: Resultatet var at informere avisens læsere herunder de medvirkende brugere og deres pårørende om projektet. En bruger fra Esbjerg deltog i interviewet med projektleder Bente Rugaard Thorsen. o Jyske Vestkysten sommer 2009: Resultatet var at informere avisens læsere og potentielle deltagere i projektet om projektet forud for selve projektopstarten. Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 11

12 o 60+ en senioravis til Roskilde avis november 2009: Resultatet var at informere avisens læsere herunder de medvirkende brugere og deres pårørende om projektet. Antropolog Rikke Hoelgaard Andersen og projektleder Bente Rugaard Thorsen blev interviewet til artiklen. o Pressemeddelelse fra Næstved Kommune til DK Nyt juni 2009: Resultatet var at informere om formål og indhold af projektet. Målgruppen var borgere og virksomheder der potentielt skulle inddrages i projektet. o Rundt om Århus 12. februar 2010: Resultatet var at informere Århus Kommunes medarbejdere om projektet. o Rundt om Århus 29. april 2010: Resultatet var at informere Århus Kommunes medarbejdere om projektet. o Roskilde Dagblad januar 2011: Resultatet var at informere om projektets resultater. Reporteren deltog i udstillingens lancering på Roskilde Bibliotek den Målgruppen var Roskildes læsere primært nuværende og potentielle brugere og deres pårørende, men også interesserede virksomheder. o Næstved Dagblad januar 2011: Resultatet var at informere om projektets resultater. Reporteren deltog i udstillingens lancering på Roskilde Bibliotek den Målgruppen var Næstveds læsere primært nuværende og potentielle brugere og deres pårørende, men også interesserede virksomheder. o Artikel i Roskilde Avis januar 2011: Resultatet af artiklen var at informere om projektets resultater. Målgruppen var avisens mange læsere i kommunen herunder også sekundært virksomheder. o KL s blad Danske Kommuner februar 2011: Resultatet var hvordan kommuner optræder som opfindere og mulige patentansøgere og royalty indehavere samt det tværkommunale samarbejde. Målgruppe: Andre kommuner. o Berlingske Tidende februar 2011: Resultatet var et interview med projektleder og en bruger fra Roskilde Kommune, der har deltaget i projektet. Målgruppen er avisens læsere der har interesse indenfor velfærdsteknologi samt brugerdrevne innovationsmetoder. o FOAs medlemsblad marts 2011: Resultatet var et interview med projektleder, en hjemmehjælper og en bruger der får hjælp til kompressionsstrømper. Vinklen var kommunernes fondsstøtte til udvikling af en kompressionsstrømpe, der er en af de 12 løsninger i selvhjulpen med teknologi. Målgruppen er hjemmehjælpere der læser FOAs blad. - Radioindslag med Næstved styregruppemedlem på P4 juni 2009: Resultatet af indslaget var at informere om projektet og dets metoder samt borgeres mulighed for at blive selvhjulpne. Målgruppen var den brede befolkning der lytter til P4 s nyhedsprogrammer samt virksomheder, kommuner og andre interessenter i region Sjælland. - Optaget videoklip af projektleder januar Resultatet af optagelserne er korte videoklip, der præsenterer projektet og ideerne på vandreudstillingen på Roskilde Bibliotek. Målgruppen kan vise Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 12

13 sig at være mange, da videoklippene lægges på Ritzaus database, som alle medier kan hente videoklips fra. - Interview til Kanal Roskilde februar 2011: Resultatet var et indslag på Roskilde Bibliotek om løsningerne og de metoder der er brugt til at finde frem til dem. Målgruppen er borgere i Roskilde og omegn. - Radioindslag med Esbjerg styregruppemedlem på Radio Charlie i Varde juni Resultatet var at informere om projektets formål og metoder. Målgruppen var den brede befolkning i Vestjylland. - Inddraget mere end 30 virksomheder i workshops og/ eller møder i konceptudviklingsfasen: Resultatet var at informere om projektet, men særligt at inddrage virksomhederne i konceptudviklingsfasen samt i det videre udviklingssamarbejde om løsningerne. Målgruppen var virksomheder inden for rehabilitering og hjælpemidler. - Omtalt i ny bog om velfærdsteknologi fra ÆldreForum sommer 2010: Resultatet af omtalen var at oplyse generelt om projektet samt at henvise interesserede til vores hjemmeside. Målgruppen var læsere af Ældreforums publikationer, hvilket er kommuner, virksomheder og interessenter inden for rehabilitering og hjælpemiddelområdet. - Præsentation på afslutningsseminar sammen med to andre brugerdrevne innovationsprojekter henholdsvis HandiVision og Baderum for alle 9. december Resultatet af seminaret var en præsentation samt diskussion med de fremmødte om brugerdrevne metoder. Dvs. hvilke styrker og svagheder der var ved de metoder de tre projekter har anvendt samt hvordan de fremmødte virksomheder vil arbejde med at inddrage brugere i deres udvikling af nye produkter. Målgruppen var virksomheder indenfor rehabiliteringsområdet, der gerne vil arbejde med brugerdrevne innovationsmetoder. - Præsentation i CareNet 25. januar 2011: Resultatet har været en diskussion af at udarbejde en god ansøgning, styrker og udfordringer ved at inddrage brugere i udvikling af nye løsninger samt styrker og udfordringer ved at arbejde sammen tværkommunalt. Målgruppen var kommuner og virksomheder inden for hjælpemiddelbranchen. - Vandrerudstilling en måned i hver af de fire kommuner fra januar-juni 2011: Resultatet af udstillingen var at informere generelt om projektet samt de udvalgte 12 ideer. Målgruppen var den brede befolkning herunder ikke mindst de interviewede brugere og deres pårørende og andre interessenter. Derfor blev der også inviteret såvel lokal- som landsdækkende presse til udstillingerne. - Formidlingspjece december 2010: Resultatet af pjecen var at informere generelt om projektet og resultatet af projektet. Den uddeles på diverse konferencer i foråret 2011 bl.a. Hjælpemiddelinstituttets messe, de fire vandreudstillinger samt Care Ware konference og udstilling februar Målgruppen er virksomheder, kommuner og andre interessenter. - Hjemmeside november 2009: Resultatet af hjemmesiden har været helt fra projektstart løbende at informere om projektets udvikling. Der er desuden tilføjet en række brugerdrevne metodetips, der er udarbejdet af antropolog Rikke Hoelgaard Andersen. Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 13

14 Målgruppen har været de interviewede brugere og deres pårørende, ledere og medarbejdere i de fire kommuner, virksomheder, andre kommuner og diverse interessenter. - De fire kommuners hjemmesider september 2009: Resultatet af information på de fire kommuners hjemmesider har været at oplyse omkring projektet samt at henvise til projektets egen hjemmeside samt til relevante ansvarlige deltagere i projektet. Målgruppen har været medarbejdere og borgere der har interesse i at læse om kommunernes aktiviteter på velfærdsteknologiområdet. - Præsentation af projekt i løbet af 2010: Resultatet af en række oplæg har været at informere om eksempelvis det at gennemføre et brugerdrevent innovationsprojekt herunder erfaringer med udfordringer og fordele hermed. Målgruppen har bl.a. været Helsingør Kommune, ledergruppe i Roskilde hjemmepleje, plejehjem, handicapenhed, børn og unge etc. - Præsentation af projekt ved styregruppeformand på konference i IDA i december 2010: Resultatet var formidling af anvendte brugerdrevne metoder og erfaringer med at arbejde tværkommunalt. Målgruppen var virksomheder, kommuner og andre interessenter. - Nomineret til Mandag Morgens innovationspris januar 2011: Resultatet var at blive italesat som interessant samarbejdspartner i forbindelse med videreudviklingen af de 12 løsninger i projektet. Målgruppen var virksomheder, kommuner og andre interessenter. - Researchrapport på hjemmesiden juni 2010: Resultatet af researchrapporten var at informere om de valg og fravalg vi foretog i researchfasen. Målgruppen var først og fremmest et skriftligt dokument fra antropolog Rikke Hoelgaard Andersen til designerne på CPH Design. En stor interesse for rapporten viste sig dog fra andre sider så som eksempelvis andre kommuner, andre projekter, virksomheder mv., hvorfor vi valgte også at lægge rapporten til download på vores hjemmeside. Formidlingsaktiviteterne er tænkt i forhold til at tilgodese oplysning om projektet og vores erfaringer til de involverede brugere, deres pårørende, medarbejdere, virksomheder i og udenfor projektet, andre kommuner og interessenter som lignende velfærdsteknologiprojekter og GTS-institutter. Vi har også brugt formidlingen til at opfordre til nye samarbejdsrelationer med kommuner og virksomheder om nye udviklingsprojekter. Skriftligt materiale så som artikler, researchrapport og oplæg er vedlagt denne slutrapport. Erfaringer Af konkrete erfaringer fra projektet kan følgende have interesse for andre, der påtænker at arbejde med brugerdrevne innovationsmetoder: - Organisering: Vi har valgt at have en styregruppe, der mødtes ca. hver anden måned. En erfaring er dog at det ville have været mere fleksibelt med både en styre- og projektgruppe. En styregruppe til at træffe de overordnede beslutninger og en projektgruppe til at lave noget af rugbrødsarbejdet med at finde medarbejdere og brugere der vil stille op til interview og workshops mv. Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 14

15 - Kommuner er i konkurrence: Det er derfor vigtigt for et godt samarbejde, at afklare spillereglerne med en samarbejdskontrakt og med opbygning af nogle fælles mål - eksempelvis de fire temaer for researchen. - Produktudvikling kræver stor indsigt i juridiske forhold o Hvem må involveres i projektideerne? o Hemmeligholdelseserklæring til styregruppe, medarbejdere, producenter, følgegruppe mv. o Ingen virksomheder vil investere ressourcer i ideer, som de ikke har eneret på. o Ikke alle virksomheder vil underskrive en hemmeligholdelseserklæring. - Der er et stykke vej fra et idékatalog til borgerne har produktet hjemme i stuen (Fra model til prototype, afprøvning af prototype, evt. patentansøgning, brugerundersøgelse, markedsundersøgelse, CE mærkning, markedsføring, oplæring (medarbejdere og brugere), implementering ændre vaner) - Der er mange barrierer for indførelse af ny teknologi: o Organisatoriske (på tværs af direktørområder) o Kulturelle (kan man etisk forsvarligt tilbyde en baderobot til ældre?) o Vaner (f.eks. har mange kommuner robotstøvsugere stående på deres plejecentre, men de er ikke begyndt at bruge dem endnu) - Workshops med producenter og plejepersonale har fungeret rigtig godt: o Små workshops med ca. 20 personer (fire til otte producenter og fire til otte ergo-, fysioterapeuter, hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker, videnspersoner) o En inspirerende oplægsholder o Små grupper der diskuterer på forhånd forberedte idékort eller lignende forberedte opgaver og videreudvikling af ideerne o Vigtigt at virksomhederne komplementerer hinanden og ikke er i direkte konkurrence - Udfordring med brugerinvolvering, når brugerne er svage ældre: o Ud over klassiske datagenereringsmetoder som interview og observationer, så findes der en række andre måder at involvere brugerne på, men når de ældre og handicappede har Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 15

16 varierende grader af fysiske og kognitive begrænsninger, så bliver brugerinvolvering en udfordring. o Mange har ikke den nødvendige indlevelsesevne til at sætte sig ind i ideerne i idekataloget med mindre det lige rammer plet i deres specifikke behov og den kontekst de befinder sig i. Hvis det er fx er et nyt hjælpemiddel, der skal hjælpe dem med at gangtræne, så kan de ikke abstrahere fra at de ikke vil have den nødvendige loftlift installeret selvom formålet er gangtræning - Er brugerdreven innovation en god ide: o Tankegange bag brugerdreven innovation er, at fx medarbejderne og borgerne går rundt med en guldgrube af ideer Vi har i projektgruppen spurgt hinanden om de rent faktisk gør de det, og har erkendt at medarbejderne og borgerne typisk går rundt med en guldgrube af behov, der gerne vil finde en løsning, men det er sjældent, at de også går med løsningen. Så, ja brugerdreven innovation er en god ide, hvis man har de nødvendige kompetencer sat sammen til at løse udfordringen at gå fra behov til løsning. - Sammensætning af det rigtige hold er derfor afgørende for et godt projekt: o Antropologer finder problemer/ udfordringer og designere finder løsninger. Det er derfor to optikker der komplementerer hinanden godt. Innovation gennem diversitet: Det har været en fordel at ingen i projektgruppen har haft en sundhedsfaglig uddannelse og dermed har været indskrevet i en bestemt faglig tradition. En antropologisk proces er ikke kun interview og observationer i researchfasen det skal gennemføres i hele forløbet: Antropologiske interview peger på udfordringer, projektgruppen finder teknologiske løsninger på udfordringerne, brugerne konfronteres igen mht. at vurdere om det er de rigtige løsninger. Hvordan kommer man fra behov til løsning i en brugerdreven proces? o Den brugerdrevne proces er god til at afdække behovet, det er derfor vigtigt at designerne er med ude at lytte til borgernes behov i researchfasen, men det er også vigtigt at antropologen er med i konceptudviklingsfasen, idet hun er borgernes stemme i udviklingen. o Det er også vigtigt at inddrage borgerne i konceptudviklingsfasen. Som opfølgning på projektet har styregruppen holdt et evalueringsmøde. Forud for mødet har alle fire kommuner besvaret en evaluering skriftligt. Det vil sige evalueringen i dette følgende afsnit er en Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 16

17 sammenskrivning af først de skriftlige input forud for mødet og dernæst de mundtlige bidrag på mødet. Styregruppen evaluerede på følgende fem områder i projektets proces og styring: 1. Hvad har fungeret godt i projektet? Næstved: Projektledelsen, metodeudviklingen, antropologens indsats, informationerne og møderne i styregruppen. Århus: Selve processen var godt tilrettelagt, og samspillet mellem projektleder, antropolog og designer udviklede sig konstruktivt gennem processen. Samspillet var med til at sikre gode resultater. Processen med vekselvirkningen mellem temaorienterede feltstudier, workshops og styregruppemøder fungerede rigtig godt. Fra det fælles evalueringsmøde: De fire temaer har været med til at give ejerskab til projektet. Det at de i Århus Kommune fik belyst de fire temaer, har bidraget til at analyserne heraf har fungeret som et spejl: Hvordan ser det ud her hos os? Det har været givende at få antropologiske metoder ind over vores virkelighed. Det har fungeret godt med den løbende opdatering om projektet på den fælles hjemmeside. Vi skulle levere 2 mock ups, men leverer 12. Esbjerg: Der har, på nær opstarten, været en god stemning i styregruppen. Projektlederen har leveret varen på højt niveau. Projektet er blevet promoveret og gjort kendt. Outputtet er af høj kvalitet. Fra det fælles evalueringsmøde: De gode erfaringer med brug af antropologisk brugerdrevne metoder fra Selvhjulpen med teknologi har affødt, at de i Esbjerg har igangsat endnu en brugerdreven undersøgelse, men denne gang i forhold til udsatte i Esbjerg Kommune. Roskilde: Jeg synes, at projektet helt overordnet har fungeret godt, inspirerende og stramt og professionelt styret. Takket være projektleder Bente. Jeg er fuld af beundring over projektledelsen, der i mine øjne har fungeret godt som forventet - OG langt ud over det forventede også. Projektet har, som jeg ser det, været en succes, fordi projektlederen har været omdrejningspunktet og har drevet det frem gennem engagement, planlægning og drive, der har smittet af på os andre. Ansættelsesprocessen med både projektleder og antropolog forløb planmæssigt og professionelt - og begge gange var det den rigtige kandidat, der fik jobbet. Rikke har som antropolog, ligesom Bente, trukket et stort læs og på engageret og dygtig vis leveret varen som forventet og LANGT udover det også. Hun har været god til at skabe kontakt til borgeren, få adgang til deres verden og drømme, formidlet det i fine personas og udarbejdet et flot slutresultat. Endvidere har processen med idégenereringen fungeret godt - og set fra sidelinjen primært, har det været en spændende og udviklende proces - der har udviklet sig i et godt tempo. 2. Hvad har fungeret dårligt i projektet? Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 17

18 Næstved: I skrivende stund er det svært at ryste noget ud. Projektet er også en proces mod større erkendelse og vidensudvikling, og de frustrationer, der måtte være indimellem er en del af det. Måske kommer jeg i tanker om noget, når vi sidder sammen. Århus: Opstartsprocessen var på godt jysk decideret træls. Interesserne var ikke drøftet ordentligt af, der var ikke indgået dækkende samarbejdsaftaler til at opsamle, adressere og værdiberige de forskellige interesser, de deltagende kommuner havde. Dette gav ikke tilstrækkelig basis for samarbejds- og tillidsudvikling fra starten, -en proces, hvilket i nogen grad kom til at præge projektet langt hen. Her ved projektets afslutning er der flotte resultater, men samtidig melder sig også spørgsmålet, om Århus har fået et tilstrækkeligt udbytte af at deltage sammenlignet med at gå selv. Der vil altid være tale om en afvejning, og det er helt sikkert at projektet har været veldrevet. Fra det fælles evalueringsmøde: For at undgå dårlig start på tværkommunale projekter med mange interessenter, så kunne man på Cococo workshoppen have lavet en brainstorm seance med case stories, hvor man kan analysere hinandens forventninger mere grundigt end det var tilfældet. Karen fra Næstved tilføjer, at det var nyt med disse tværkommunale projekter, så det kunne være vanskeligt at være mere på forkant med hvilke forventninger de havde. Der manglede en afklaring af om styregruppeformandsskabet følger personen eller kommunen samt hvilke opgaver der ligger i at være styregruppeformand. Hvad er fordelingen af roller mellem projektleder og styregruppeformand? Måske er det en fordel for projektlederen at styregruppeformanden er fra samme kommune for at undgå splittelse med for mange chefer. Omvendt kan det være en fordel for balancen i projektet at styregruppeformand og projektleder kommer fra to forskellige kommuner. Desuden er det vigtigt at aftale en plan for kommunikationen omkring projektet: skal der kommunikeres samlet eller hver for sig? Vigtigt at aftale output: Hvem kan gøre hvad med løsningerne? Esbjerg: En fordel tror jeg ville have været hvis projektet havde haft en styregruppe og en projektgruppe, hvor projektgruppen er den arbejdende gruppe og styregruppen den besluttende gruppe. Det har været uhensigtsmæssigt, for mit vedkommende, at styregruppen i dette tilfælde også har været den arbejdende, da min disponible tid til at varetage opgaver i forhold til projektet er begrænset. Roskilde: Opstarten vedr. valg af formand fungerede dårligt. Præmisserne for opstarten af projektet, og hvem der "mest ejede" projektet var uklare. Det kom vi heldigvis over og fik styr på. Kontakten til evaluator, CBS, har fungeret dårligt, som jeg ser det. Esbjerg og Næstved enig med Roskildes pointe om, at evaluator har været vanskelig at holde fast. Ugennemsigtigt hvilket produkt han leverer. Projektleder savnede en mere klar opbakning fra styregruppen særligt med henblik på godkendelse af regnskab fra styregruppeformand. 3. Hvordan synes I det tværkommunale samarbejde er forløbet? Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 18

19 Næstved: Interessant. Der er forskel på de store og mindre kommuner, da der også er forskel på viden på området. Hertil skal lægges, at styregruppemedlemmerne har forskellige organisatoriske indplaceringer i deres respektive kommuner, hvilket også giver en anden dynamik. Det er vigtigt, at den viden, der genereres i projektet kan videregives og udvikles, hvilket kan give problemer i en kommunal kontekst, hvor der er en vis udskiftning. Der skal gives plads til, at det tager tid at samarbejde. Alene transporttiden skulle jeg vænne mig til. Men der har været rigeligt at mødes om, så det skal ikke italesættes som spildtid, men som en del af det. Det har krævet en vis fleksibilitet at aftale tid og sted, og jeg oplever ikke, at projektet er blevet prioriteret lige meget. Det er vigtigt, at man kan lide hinanden og ønsker samarbejdet. Ellers kan man risikere at blive formalistisk. For eksempel var det en god investering med opstartsseminaret. Fra det fælles evalueringsmøde: Det er vigtigt for det kreative miljø, at man kan lide hinanden. Derfor var det godt, at de relativt hurtigt kom over en turbulent opstart i forhold til hvem der skulle besidde hvilke roller. Det kræver en fuldtids projektleder, når et projekt med fire kommuner skal drives. Der er risiko for at viden forsvinder, når projektlederen er i en tidsbegrænset stilling omvendt vil det ikke være en god løsning med fx at løskøbe en medarbejder fra en af de fire kommuner i 1½ år, da der vil være udfordringer med hvor projektlederens loyalitet ligger. Ivan fra Århus foreslår en model med delt projektlederskab. Det kunne enten være i forhold til temaerne eller i forhold til fx at Næstved står for projektledelse i opstartsfasen, Roskilde i researchfasen, Århus i konceptfasen og Esbjerg i evalueringsfasen. Det vil dog kræve en del koordinering. Århus: Efter min opstart, der stadig var præget af ovenstående [en dårlig opstartsproces] har samarbejdet efter min vurdering fungeret stadigt bedre, - afstanden rent geografisk vil dog til stadighed være en udfordring, - selv om den også har været berigende, - har givet følelsen af at bidrage til noget tværgående nationalt. Fra det fælles evalueringsmøde: Kommunerne har mødt nogle udfordringer der udspringer af forskellige tilgange, måder at kommunikere på mv. Disse udfordringer ses som berigende, fordi det forstyrrer hinanden konstruktivt forstået på den måde, at det tvinger kommunerne til at forholde sig til de forskellige måder at styre, organisere og kommunikere på. Esbjerg: Godt. Fin respekt deltagerne imellem. Fra det fælles evalueringsmøde: Der gennemføres et forsøg med afdelingschef og 8 områdeledere i Esbjerg, der holder mange af deres møder virtuelt. Det koster et engangsbeløb på kr. pr. bruger for et godt kamera samt engangslicens til et virtuelt møderum. Derudover betales et ukendt beløb til oprettelse af det virtuelle rum. Vi har brugt utrolig mange rejseudgifter på at mødes hver anden måned i projektet. Det kunne spare både rejsetid og rejsepenge at mødes virtuelt fx tre gange virtuelt for hver gang vi mødes fysisk. Desuden ville det have gjort beslutningsgangene mere fleksible fx kortere, men hyppigere møder. Roskilde: Generelt godt. Herudover synes jeg, at det har været interessant at samarbejde med andre kommuner og været inspirerende i form af et lille indblik i, hvordan systemet fungerer og kreativiteten får plads andre steder i landet. Bortset fra lidt små krusninger, synes jeg at det har været et inspirerende og fint samarbejde. Vi kunne måske have set hinanden mere og været mere involveret. Det er min oplevelse, at Bente har trukket det store læs - og vi andre mere supporterende fra sidelinjen. Vi har også haft Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 19

20 forskellige jobbeskrivelser hver især - chefer og menige, hvilket i og for sig ikke burde give problemer. Jeg tænker, det måske kunne have givet mere tid til projektet, at det var nogle medarbejdere, med mere tid dedikeret netop til dette projekt? Generelt: hvad skal en kommune gøre sig klart forud for et tværkommunalt samarbejde: - Der er delt ejerskab til den viden der opstår - Udbytte og værdiskabelse skal kommunikeres klart - Gennemføre processer hvor man prøver hinandens forskelligheder af fx gennem case stories - Forberedt på en fælles pressestrategi. - Det burde være et krav fra EBSTs side at tværkommunale projekter gør brug af virtuel kommunikation, således at en del af mødernes mere fleksibelt kan afholdes i virtuelle møderum. 4. Hvordan har det fungeret med CPH Design i styregruppen? Næstved: I det store og hele har det nok været en god investering, da CPH Design har været en vigtig samarbejdspartner i forløbet. Der har været møder, hvor det var overflødigt at have dem med, og rent organisatorisk er det lidt noget rod, at en ekstern samarbejdspartner, der lønnes af projektet, skal være med i styregruppen, da de jo ikke har beslutningsmandat, og der godt kan være modsatrettede interesser. Jeg vil fremover anbefale, at det alene er kommunerne, der er i styregruppen og inviterer samarbejdspartnere ad hoc. Århus: CPH v. Kristina har bidraget rigtig godt gennem projektet, og min indledende skepsis har især den personlige relation og det personlige engagement gjort til skamme. CPH design v. Kristina har ydet et godt job, og været med til at berige processen. Fra det fælles evalueringsmøde: Århus enig med Næstved og Roskilde om at leverandører ikke bør sidde i styregruppen, men indkaldes ad hoc. Esbjerg: Det er ikke oplevet som værende problematisk. Kristina har haft en meget fin fornemmelse af hendes rolle. Fra det fælles evalueringsmøde: Esbjerg er enig med Roskilde og Næstved om, at leverandører ikke bør sidde i styregruppen, men indkaldes ad hoc. Kristina fra CPH Design blev lovet en plads i styregruppen fordi hun påtog sig en del af arbejdet med at skrive ansøgningen. Roskilde: Det har til tider virket som om det har været en vanskelig balance at være såvel partner i projektet som leverandør. Det har kunnet give nogle interessemodsætninger, der i visse tilfælde har været svære at styre. Overordnet har jeg fra min stol været tilfreds med samarbejdet - og jeg synes, at slutresultatet er flot med en fin udstilling (set på billeder pt.). Projektleder ser det også som problematisk, at leverandører sidder med, når der fx skal oprettes en hjemmeside og vi måske alligevel fravælger CPH Designs tilbud. Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 20

21 5. Hvad kan projektleder gøre bedre i et nyt projekt? Næstved: Måske have lidt tålmodighed med vores kommunale dagligdag, der har mange forskellige bolde i luften og derfor ikke lige kan respondere med det samme. Fra det fælles evalueringsmøde: Det vil være en fordel med inddeling i projekt- og styregruppe, som Esbjerg foreslår. Projektleder har ønsket at styregruppen skulle løse opgaver, som var de en projektgruppe. En projektgruppe kunne fx bestå af en centralt placeret projektleder eller konsulent fra hver af de fire kommuner. Århus: Sikre interesseadressering, interesseafvejning og aftaleindgåelse ift. ønsket udbytte for hver af interessenterne meget eksplicit fra starten. Rollen som "indpisker" og initiativtager er løftet velafbalanceret, effektivt, og med fokus på det gode samarbejdsklima. Fra det fælles evalueringsmøde: Det er ok som styregruppe at læne sig tilbage som Roskilde skriver, når projektleder er selvstændigt kørende. Mangler dog en bedre forventningsafstemning end den der blev lavet på Cococo workshoppen. Der kan være stor forskel på hvad hver kommune ønsker at få ud af projektet fx viden om metoder, profilering af kommunen, nye produkter etc. Esbjerg fortæller at det på Cococo workshoppen blev kendt, at hver af de fire kommuner havde forskellige forventninger, men der blev ikke diskuteret en løsning på de forskellige forventninger. Projektleder tilføjer at hun forsøgte at løse alle fire, men indser at hun måske i stedet burde have taget det op i styregruppen for at finde en fælles forventning. Århus tilføjer at valg af de fire temaer har fungeret som samlende for de fire kommuners forventningsafstemning. Esbjerg: Umiddelbart er det svært at komme med anbefalinger i forhold til dette. Du har til fulde opfyldt mine forventninger som projektleder. Fra det fælles evalueringsmøde: Godt at projektleder har været tydelig i sit sprog i forhold til hvornår hvad skal leveres, hvilket er vigtigt i en travl hverdag. Roskilde: Jeg tror, at der med fordel kan strammes op på forventningsafklaringen - i forhold til, hvem der leverer hvad. Vi er i den grad blevet serviceret og har måske i nogen grad lænet os tilbage, vendt os mod andre mere "nødstedte" projekter velvidende at dette projekt var i gode hænder. Jeg ved ikke, hvad der skal til - fordi det er svært at styre fire kommuners indsats på langdistance - men flere møder og gerne nogle arbejdsmøder, hvor hver kommune var forpligtet til at møde op eller sende en suppleant, der kunne trække i arbejdstøjet. Jeg tror kortere referater (beslutningsreferater) kunne være en fordel, da der har været meget læsestof - og oven i alle de mange andre ting, har det en tilbøjelighed til at drukne lidt. Alt i alt er det i mine øjne et spændende projekt, som jeg personligt har lært meget positivt af. Jeg håber, at idéerne får liv og at projektet således ikke ender her, men kommer til at udvikle sig videre i vores kommuner og ude hos borgerne. Tak til alle for et godt samarbejde og til Bente for fænomenal styring. Esbjergs kommentar til Roskildes indvending mod lange mødereferater. Esbjerg ser det som positivt, da det har været en måde at genbruge den viden der er opstået i projektet. Det er Århus enig i. Fx kunne man fremadrettet lave længere mødereferater til styregruppe og kortere til projektgruppe: Århus foreslår indhold til kort referat: - Aftale der er indgået Slutrapport projekt Selvhjulpen med teknologi Side 21

HJÆLPETEKNOLOGIER. Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen

HJÆLPETEKNOLOGIER. Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen HJÆLPETEKNOLOGIER Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen Udbud / efterspørgsel efter arbejdskraft personaleplanlægning i Århus Kommune set fra

Læs mere

Projekt selvhjulpen med teknologi. CareNet møde Tirsdag den 25. januar 2011

Projekt selvhjulpen med teknologi. CareNet møde Tirsdag den 25. januar 2011 Projekt selvhjulpen med teknologi CareNet møde Tirsdag den 25. januar 2011 Projektets formål og baggrund Formål: Gøre borgere mere selvhjulpne gennem udvikling af nye eller forbedre eksisterende hjælpemidler

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Det kan være, at der kommer nogle rigtig smarte hjælpemidler, når vi bliver rigtig gamle! - Ældre

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet.

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Kommissorium Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Baggrund for arbejdet Som en del af budgetforliget 2015 har Byrådet i Helsingør

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre

Projektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune

Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Baggrund I takt med at flere ældre lever længere, står samfundet overfor en stigning i antallet af borgere med demens og

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Erfaringer fra OPI - samarbejdet Opsamling og interviews, om offentlig-privat

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale

Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Bilag 1. Uddybende projektbeskrivelse Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Baggrund Plejepersonale er en af de grupper der er mest udsat for

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser 2011 BRFkredit Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Oprindeligt kaldt Erhvervsadoption og senere Projekt sociale klausuler

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet. (kit, nummer 2)

Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet. (kit, nummer 2) Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet (kit, nummer 2) Hele forløbet med idéudvikling, brainstorm m.m. har været lærerigt for eleverne. Mine elever vil klart huske dagen med udstillingen på Rådhuset som

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011

Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011 Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011 Erfaringer og udfordringer Kreds Nordjylland: Svært at TR og AMiR ikke kommer på GF. I 2009 havde vi engageret en korleder. Tidligere var det KB medlemmer,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013 Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats Herning 5. september 2013 1 Indledning Torsdag den 5. september mødtes 21 deltagere til workshop i Innovatorium, Herning for at diskutere og følge

Læs mere

Implementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling

Implementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling Implementering af RotoCare og RotoFlex senge i Viborg Kommunes Sundhedsafdeling Viborg Kommune har i perioden 2011 til 2014 indkøbt 67 roterende plejesenge af typerne RotoFlex og RotoCare. Målet med sengene

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Caretech Innovation Hemolab@Home

Caretech Innovation Hemolab@Home 1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:

Læs mere

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen 06.06.05 CLO

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen 06.06.05 CLO Notat 06.06.05 CLO De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen Den fællesoffentlige bestyrelse for digital forvaltning har taget initiativ til en fælles markedsføringskampagne for digitale offentlige selvbetjeningsløsninger.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Velfærdsteknologi Vejen kommune drømme og forventninger! Den 13.11 afholdt Vejen Kommune temadag omkring velfærdsteknologi. Dagens overskrift lød: Drømme

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere