Skolebyggeri gennem skiftende tider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebyggeri gennem skiftende tider"

Transkript

1 \ \ I Skolebyggeri gennem skiftende tider Af HANS HENNING HANSEN Arkitekt Hans Henning Hansen har som rådgivende arkitekt for Undervisningsministeriet siden 1945 fulgt skolebyggeriet på nærmeste hold og er en af de få, der har overblik over skolebyggeriets udvikling. Artiklen er en lidt forkortet gengivelse af det foredrag, som Hans Henning Hansen holdt på Selskabets årsmøde i De skiftende århundreders krige er i sig selv ikke samfundsudviklingens indhold; men disse markante begivenheder illustrerer på en for alle øjensynlig måde de omvæltninger, som er sket eller vil ske. Skolebygninger er på tilsvarende måde ikke i sig selv omvæltninger i uddannelsespolitik eller pædagogisk tænkning og metodik; men bygningerne har taget form af de fremherskende tanker på området, da de blev tegnet og bygget, i en sådan grad at man kan aflæse udviklingen i deres indretning. I biskop Herslebs indstilling til Fr. IV om opførelse af Rytterskolerne i bemærkes det udtrykkeligt, at skolerne i deres bygning skal være anseeligere end almindelige huse. Der findes vel stadig folk, som synes, at en offentlig bygning som et rådhus eller en skole skal være en»anseelig«bygning, som ligesom indgyder en vis respekt. Dette særlige kraver et interessant spørgsmål af arkitekturhistorisk interesse. Det er en af funktionalismens grundsætninger, at en bygnings ydre form skal svare til husets funktion, til dets daglige brug. Krav om anseelse kan også være en funktion. Først nu i de allerseneste år er skolen - Folkeskolen - blevet så vel placeret i samfundet, at den ydre form ikke i sig selv mere er en væsentlig funktion. Men man har tidligere sat pris på, at skolen også gennem sine bygninger indgød en vis respekt og opnåede prestige. Anseelse og prestige er ord, som i den senere tid kun anvendes sjældent, og måske mest med modsat fortegn; men begreberne har dog stadig værdi. Kommunalreformen fra 1970 og de seneste folkeskolelove har nødvendiggjort anvendelsen af andre ord; men det er min tro, at skolens 106

2 bygninger, og ikke mindst disse bygningers beliggenhed i lokalsamfundet indtil den seneste tid har spillet en betydende rolle i opfattelsen af skolens samfundsmæssige placering. Indtil for et årstid siden var jeg byplanrådgiver for Fakse kommune og Fakse by, da andre overtog denne opgave. I mine vandringer rundt i Fakse by bemærkede jeg nu for snart mange år siden et hus i meget dårlig stand, som lå ud til bygadens nordlige udløber foran bryggeriet. Huset havde det omtrent som helten i visse ældre dameromaner:»hans tøj var slidt og lappet, men man kunne se, at det kom fra en god skrædder, og hans holdning var rank.«huset havde - og har - øjensynlige kvaliteter, som mindede om huse fra samme tid i Store Kirkestræde i Køge. Bindingsværkshuse fra slutningen af ls00-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Huset er et 7-fags gulkalket bindingsværkshus med stråtækt sadeltag og med spidsgavle. Det er sat på syldsten med fodrem. Stolperne er afsluttet med tagrem. Loftsbjælkerne er stukket ud gennem stolperne og spærkonstruktionen er et almindeligt hanebåndsspærfag. Et hold akademielever har undersøgt huset nærmere, og dateret opførelsen så nøjagtigt som til Samme år, som BØrsen i København blev færdig. Det drejer sig om Rasmus Svendsens skole i Fakse, der efter kyndige pædagogers udtalelse må være Danmarks ældste, bevarede landsbyskole. 1 Det kunne være spændende at efterforske, hvordan præsten Rasmus Svendsen med kongens hjælp og amtmandens - eller lensmanden Tyge Brahes direkte medvirken fik denne skole oprettet. Og det kunne være mindst lige så spændende at efterforske, hvorfor skolelovgivning og skolebyggeri ligesom hænger sammen med de betydelige krige i historien. 30-års-krigen, Den store nordiske krig, Napoleonskrigene, De slesvigske krige, og vel også de to verdenskrige i dette ånhundrede har alle haft betydning for skolen og skolebyggeriet. De tidlige skolehuses holdning og anseelse skal utvivlsomt indgyde respekt, og de gør det da også; men de følelser, som præges af respekt og prestige, rimer jo egentlig ikke med den mere ydmyge baggrund, som man som regel ønsker at drapere skolebyggeriet og skolernes oprettelse med: Ydmyghed og gudsfrygt, omsorg for almuen og menneskekærlighed. Tingene stemmer ligesom ikke. Den kærlige omsorg er vel oftest alene et politisk skalkeskjul for handlinger med et mere direkte praktisk sigte. 107

3 Militærhistorikeren Gordon Norrie har i Historiske Meddelelser om København i 1966 skrevet en afhandling om»militære børneskoler i København«, og det er som om man får et nyt syn på Frederik d. IVs rytterskoler, når man har læst denne redegørelse. Efter indførelsen af Enevælden, og i tiden frem til 1812, hvor værnepligt blev indført, havde Danmark en stående hær, sammensat af regimenter med hvervet mandskab, hvoraf vel de fleste kom fra Tyskland. Koner og børn fulgte med regimentet i krig og fred og blev indkvarteret sammen med mændene. Man forstår derfor godt den rædsel, der opstod, da Prins Carls Regiment, efter 25 års krige i Irland og Flandern kom hjem i 1713, for at deltage i TØnnings belejring og derefter lod ni kompagnier gå i vinterkvarter i den dengang forholdsvis lille by Haderslev med ca mand, 140 koner og 100 børn. Denne ordning ændredes netop efter Den store nordiske krig, idet koner og børn fremtidig skulle blive i garnisonerne. Kompagnierne kunne dog medtage seks kraftige, omgængelige og helst barnløse koner til at passe vask, syning og de syge soldater. Efter 1720, da krigen sluttede, spredtes ryttereskadronerne over hele landet, og - som Gordon Norrie skriver - derfor udstedte Fr. IV i 1721 en forordning om, at de 240, eller 241, rytterskoler skulle oprettes. Det centrale uddannelsesråd, som for tiden arbejder med sin U-90, skriver et sted, at en af Folkeskolens opgaver er at løse et»opbevaringsproblem«. Det er altså ikke noget nyt, når man regner med, at forældrene i 1990 gerne vil være fri for børnene i nogle timer om dagen. Selvom børnene i 1720 vel nok repræsenterede en arbejdskraft, så har soldaterbørnene nok ikke været så nemme at holde styr på. I KØbenhavn var det i øvrigt bestemt, at man kunne bruge afdankede soldater til skoleholdere - de havde måske et særligt godt tag på soldaterbørnene. Det er ikke så længe siden, at jeg har hørt en embedsmand i Undervisningsministeriet hævde, at en skole er en skole. I mange af landets sognekommuner var en skole for 250 år siden i hvert fald en skole, og sammen med kirken og kroen kunne den dække kommunens behov. Betragtningen, at en skole er en skole, må ses i sammenhæng med tidligere tiders administrative inddeling af landet, og naturligvis også med det enkle pædagogiske program, som skolehusene skulle tjene. \ \ 108

4 Disse forhold danner ikke alene baggrund for, at man i mere end 200 år har kunnet anvende Fr.IVs typiserede skolebygninger, men også baggrund for at man overhovedet har kunnet anvende typetegninger. Efter gennemførelsen af den nye Folkeskolelov fra 1975 må enhver snak om typetegninger antagelig forstumme for en tid; men siden Rytterskolerne har man ellers ivrigt forsøgt sig, når der var anledning til det, selvom man i de første godt 100 år ikke havde penge og kræfter til andet end begrænsede ombygninger af det bestående. Omtrent som nu. I 1857 ophævede man lavsvæsenet i Danmark og lagde dermed kimen til, at det generelle begreb:»god håndværksskik«mistede sit indhold. Samme år udarbejdede arkitekten, etatsråd Johan Daniel Herholdt udkast til type-landsbyskoler for Kultusministeriet. Hensigten med typetegningerne har antagelig været at sikre sig, at skolebyggeriet på landet fik en sådan kvalitet eller»anseelse«, at man kunne være tjent med det. Det er i Øvrigt bemærkelsesværdigt for alt, hvad der hedder typebyggeri, at en overordnet instans - f. eks. centraladministrationen eller kongen - har ønske om og administrativ mulighed for at gennemføre foranstlatninger på det lokale plan, som man der - d. v. s. i sognene eller kommunerne - enten ikke magter at løse alene, eller som man måske slet ikke er opmærksom på eller interesseret i. Næste gang man udarbejdede typetegninger, og det gjorde Kultusministeriet med sit cirkulære af 14. februar år 1900, fremgår det med al ønskelig tydelighed, at det ikke står så godt til med skolebygningerne på landet, som man fra ministeriets side kunne ønske det. Nogle lovbestemmelser fra året før om nedsættelsen af den maksimale klassekvotient til 37 måtte formodes at give anledning til nyt skolebyggeri, og man skriver: 2»Idet man da anmoder Direktionen om at gøre de stedlige Skolebestyrelser bekendt med nedenstaaende Bemærkninger med vedføjede Tegninger til Oplysning om, hvad der i de forskellige herhenhørende Retninger bør iagttages, finder man Anledning til at henlede Opmærksomheden paa, at det angivne Maal for adskillige Forholds Vedkommende gaar ud over, hvad der kan paalægges Kommunerne. Ministeriet ser dog ingen Grund til her nærmere at gøre Rede for, hvor Grænsen bør drages mellem, hvad der efter Loven kan fordres., og hvad der er en frivillig Sag, da man tror at kunne 109

5 \ gaa ud fra, at det for Flertallet af Kommunalbestyrelserne vil være det afgørende at naa et saa godt Resultat som muligt, og at Bestræbelserne ingenlunde ville gaa ud paa blot at holde sig indenfor Lovbestemmelsernes Minimum... «Der ligger bag denne henvendelse til kommunerne en klar tilkendegivelse af, at man i ministeriet trods alt er de klogeste, og at man ude i landet vil stå sig ved at følge de gode anvisninger, selvom rigsdagen ikke havde taget skridtet fuldt ud. Den sidste duft af enevoldskongens opfattelse:»vi alene vide -«. Nu må man have været lidt hastige med at udsende typetegningerne i februar, for i september samme år måtte man udsende yderligere typetegninger til gymnastikhuse. Dette synes at have skabt forvirring, for i 1908 lod Akademisk Arkitektforening og Kultusministeriet i fællesskab udarbejde en ny samling af typetegninger til skoler med tilhørende beskrivelse og overslag. Sjælen i arbejdet var professor Martin Nyrop - Rådhusets arkitekt - og sekretær for det nedsatte udvalg var historikeren Vilhelm Lorenzen. I udvalgets betænkning fra februar 1913 skriver Vilhelm Lorenzen: 3»Den Fremmede må aldrig være i Tvivl om, at der ligger Byens Skole.«Som yderligere begrundelse for de efterfølgende individuelt prægede typetegninger, udarbejdet af flere af datidens kendteste arkitekter, tilføjer Lorenzen: 4»Landsbyskolen - med tilhørende Gymnastikhus - er jo dels en offentlig Bygning, dels Bolig og Hjem for Læreren. Disse bygningens to bestemmelser bør præge den. Skolen bør give sig til kende - ikke som en privatmands, men som en samfundsbygning. Som udtryk for noget fælles, noget udover den enkelte, skulle den også være noget ud over den almindelige privatbolig, den bør være anseligere og fylde så godt på sin plads, at den - i al beskedenhed - alligevel bliver en monumental bygning. Til alle, de stedboende som de vejfarende, vil en karakterfuld og smuk skolebygning dag ud og dag ind tale indtrængende og forhåbningsfuldt om, at her lægges grunden til en stor del af Danmarks fremtid. «Mange af dis~e skoler findes endnu, men næppe mange af dem bruges mere, som de var planlagt. Samme skæbne er overgået de seneste og vel også de sidste - typetegninger fra byggecirkulæret af 16. juni Nu afdøde departementschef Eiler Mogensen blev sekretær for den \ I 110

6 kommission, som i august 1937 udarbejdede forslag til det såkaldte byggecirkulære, og han skrev i kommissionens betænkning: 5»De almindelige Forskrifter om Indretning af kommunale Skolebygninger er således stadig at søge i Skolelovene af 1814 og 1856 samt i Cirkulæret af 14. Februar 1900, og dette vil da sige, at der i mere end en Menneskealder ikke er givet nye Regler om Indretning af Skolebygninger ja det legale Grundlag for dette vigtige samfundsanliggende er efter næsten et Aarhundredes Forløb uforandret det samme, forsåvidt man da ikke er nødt til at søge det i en Lovgivning, der rækker tilbage til Napoleonstiden. «Man fornemmer, at nu - for 40 år siden - måtte tiden være inde til at få orden på skolebyggeriets forskrifter. Vel havde kommunerne vist offervilje; men en undersøgelse, foretaget af kredslægen i Kalundborg af 117 skoler præger dog kommissions betænkningen med en gennemgående skepsis. I undersøgelsen af de 117 skoler, hvis resultat i 1935 også var gengivet i»ugeskrift for læger«, skriver kredslægen: 6»Saaledes opdrages da mange, maaske de fleste Skolebørn i Landkommuner, i hvert Fald i Kalundborg Lægekreds, ikke til Renlighed, men til at se og fornemme, at Snavs og Stank er noget naturligt, som de må finde sig i.«vist var der brug for bestemmelser for byggeri og renlighed. Trods betænkningens ofte barske indhold, må forholdet mellem centraladministrationen - ministeren - og kommunerne alligevel have undergået en forandring i tiden siden Jørgen Jørgensen var selv bonde, og det må ikke glemmes, at 1937loven kun blev gennemført med tilslutning fra Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Det lykkedes ikke at få de konservative og venstre med. Centraladministrationens magt var ikke større end ministerens politiske styrke, og den politiske usikkerhed lyser igennem betænkningens omtale af, hvor kraftigt, man skal fare frem med byggeriet. Der står i betænkningen: 7»Medens den store Skolekommission [fra 1884] havde stillet Forslag om en særlig Lov vedrørende kommunale Skolebygninger, er nærværende Kommission af den Opfattelse, at efter at Vejen for en hurtig, systematisk og alle Skoler omfattende Bedring af Tilstanden paa væsentlige Omraader er banet ved Bestemmelserne i den nye Skolelov, vil yderligere Lovgivning ikke for tiden være paakrævet. 111

7 \ En tvungen Gennemførelse af alle de Krav, der bør stilles til Nybygninger, ogsaa paa bestaaende Skolebygninger, maa nemlig, som tidligere nævnt, allerede af økonomiske Grunde anses f'or udelukket, og med Hensyn til nye Skolebygninger vil man anse et nyt vejledende Cirkulære til AflØsning af Cirkulæret af 14. Februar 1900 for tilstrækkeligt.«man udsender altså vejledende bestemmelser, som angiver en bygningskvalitet, der efter alt at dømme er det mindste, man kan affinde sig med; men man erkender samtidig, at dette vil pålægge kommunerne udgifter af et omfang, som umuliggør en gennemførelse af bestemmelserne. En ny stil holdt i virkeligheden sit indtog i skolebyggeriet i 1938, selvom vi skal 20 år længere frem i udviklingen, før man rigtig kan se det på bygningerne ude i landskabet. Medens man siden Chr. lvs tid havde haft indsigt og styrke til- om fornødent ved befalinger - at gennemføre de foranstaltninger med hensyn til skolebyggeri, som man fra centralmagten - med det overblik den besad, og vel stadig har - fandt tidssvarende, så må man nu - siden søge at lokke det man finder rigtigt igennem. Jeg nævner det, fordi det er omstændigheder, som kan ses på skolebygningerne. De ændrede vilkår gælder naturligvis også på andre af samfundets områder; men selvom det er en grov forenkling, så vil jeg dog alligevel påstå, at en usikkerhed i samfundets struktur er baggrund for en usikker arkitektur. Det er meget typisk, at arkitekt Thomas Havning, som tegnede typetegningerne til 1938-cirkulæret, samme år tegnede en såkaldt»centralskole«til opførelse på BellahØj, landbrugs-udstillingen, af træ. Med denne opførelsesmåde ville man ligesom antyde, at man godt kunne klare sig med billigt byggeri, og tanken om skolebygninger med kort levetid opstod vel i virkeligheden omkring denne udstillings-skole. Man søgte altså at lokke de såkaldte»centralskoler«igennem hos kommunerne. Halvhjertet var det, og halvhjertet blev det! Der står helt klart i 1937-loven, at man - eventuelt i samarbejde med andre kommuner - bør gennemføre skoler med årgangsdelt ordning. - Det ville have været centralskoler, som kunne bruges endnu! Men det man senere kaldte»centralskoler«, og det man byggede var fireklassedelte skoler med 3 normalrum. De udgjorde 25 % af alt \ 112

8 skolebyggeri i krigens tid, og de er ubrugelige nu - hver og een af dem, 30 år senere. Nu tænker jeg ved arkitektur ikke alene på den ydre form, på anseelse og monumentalitet. Disse rent udvendige udtryk beskriver i virkeligheden de ydre vilkår for byggeriet, som finder et håndgribeligt og varigt udtryk i vinduernes form og anbringelse og facadens behandling; men så sandelig også kan læses i husets planløsning med rummenes form og indbyrdes anbringelse. Skolebyggeriets arkitektoniske karakter afspejler byggeriets ydre kår. Den administrative struktur og den pædagogiske tænkning. Efter den anden verdenskrig opstod begrebet»hjemmeklasseprincippet«, antagelig som reaktion imod vandreklasser. Tankerne om en lilleverden inden for den store ramme begyndte at gro, og den måde, som børnene skulle bevæge sig fra legepladsen til klasseværelset på, blev tillagt et symbolsk idemæssigt indhold. Mest forkætret var det autoritære princip, hvor børnene føres op ad trappen af deres lærer, men den mere liberale ordning, hvor børnene skulle vente ude på gangen, var hverken fugl eller fisk. Den sande frihed manifesteres alene, hvor børnene selv går på plads inde i klasseværelset. Disse fængende nye fremskridtstanker måtte nødvendigvis blive modtaget med begejstring af de arkitekter, som på Akademiet i krigens tid og lige før havde lært den nøje sammenhæng mellem funktionalisme, fremskridt og frihed. Resultatet er blevet efterkrigstidens een-etagers skoler med klasseværelserne som små celler, helst med eget uderum og egen forstue eller grupperum. I nogle år - de glade tressere - gled den pædagogiske og arkitektoniske tænkning måske lidt i baggrunden. Man ville give folk det de gerne ville have - og meget af det. Der skulle industrialiseres. Skolerne skulle følge med boligbyggeriet, helst være foran boliger om året fra samlebånd. Helst de samme betonelementer til skolerne som til boliger og fabrikker. - Mængden skulle øges, og den kvalitet, som springer af eftertænksomhed, var der ikke tid til. Boligministeren måtte rationere byggeriet. Ikke på grund af økonomi eller materialemangel; men fordi byggesektoren var overophedet, og manglen på mandskab - hænder - var den flaskehals, man skulle passere. Det industrialiserede skolebyggeri, som var planlagt med henblik 8 Arbog for Dansk Skolehistorie

9 på arbejdskraftbesparende gennemførelse, skulle gives fortrin i den kø af byggeønsker, som man opstillede. Trods landets størrelse - som sammenlignet med engelske forhold kun ville give plads til eet system, eet byggekonsortium - udsprang der af denne situation flere entreprenørbyggesystemer for skoler og i hvert fald tre halvofficielle amts-pulje-byggerier. Fyensplanen - Midt jyllandsplanen - Roskildeplanen. Monumenter over dygtige mænd, som havde for travlt. Har vi bedre tid nu? De, som intet arbejde har, har god tid. De, som har arbejde har mere travlt end nogensinde. Hvis nu arbejdsløsheden ikke er et forbigående problem. Hvis industriens maskiner og EDB kan klare det meste af vort arbejde. Hvis en stigende procent af arbejdsstyrken, uddannede håndværkere, arkitekter og akademikere ikke kan få arbejde, fordi der ikke er arbejde. Er dette så ikke en af de omvæltninger, som vil stille krav om modforanstaltninger fra skolens side? Ikke fra socialsektoren - de negative foranstaltninger; men fra uddannelsessektoren - den opbyggende, den med de nye muligheder. Da den undervisningspligtige alder steg fra 7 til 8 skoleår, faldt den samlede undervisnings tid samtidig med %. Kortere lektionslængde og lørdagsfri. Fritiden blevet problem, som arbejdsløshed nu er det. Da skolebørn i 7. klasse i dette forår skulle vælge fag i 8. klasse, valgte det alt overvejende flertal de såkaldte»kompetence-givende«fag. De manuelle fag: SlØjd, formning, husgerning, håndarbejde og musik forsvandt ud af skemaet. Men hvad nu, hvis de kompetence-givende fag om 3 år nok giver kompetence, men intet arbejde? Vil det så ikke slå bagud på skolen? Vil beskæftigelsesproblemet ikke nødvendigvis blive skolens problem? Med voksenundervisning, omskoling, beskæftigelse. Mening og tryghed. Sammen med alle de andre ting, som folk tager sig af: Idræt, kirke, bibliotek m. v. Vil disse sysselsætninger og disse huse ikke smelte sammen til medborgerhuse som kulturens supermarked. I europæiske og nordiske kredse taler man meget om den samfundsintegrerede skole. Skolen som en af lokalsamfundets centerfunktioner. Rent fysisk. Skolen ved siden af idrætshallen, kirken, biblioteket, helsehuset, supermarkedet, forsamlingshuset og busstationen. J eg tror, at 114

10 man i disse, de nyeste toner, som endog kan høres i Undervisningsministeriet, kan skimte en melodi for fremtidens skole. En fremtid, hvor skolens anseelse og prestige består i, at den åbner sig mod andre aktive sider af samfundet og fører an, måske endda uden at skolebygningen markerer sig som et selvstændigt anlæg. Jeg ved da ikke, om det vil gå sådan; men jeg kunne tænke mig, at Folkeskolen bedst kan bestå ved at gå forrest i integrationsbestræbelserne. At man bedst kan hævde sin egenart ved at opgive den. At fremtidens skolebygning - måske om 10 år - ingen skolebygning er. At de yngste årgange undervises i boligområderne, at de mellemste årgange undervises i medborgerhusene, og at de lykkelige få i den videregående uddannelse undervises i erhvervslivet. Der står intetsteds i Folkeskoleloven, at undervisningen skal foregå i særlige skolebygninger. Om få år eksisterer skolebygninger måske slet ikke, og skolens anseelse og prestige beror alene på skolens indhold - ikke på dens bygninger. Arkitektur er ikke, hvad det har været. Honorarsatsen for»slotte«gled ud af reglerne i Men også i fremtiden skal der vel bygges huse. Studiet af skiftende tiders skolebyggeri vil afdække det nøje samspil mellem de samfundsidealer eller stræben og den samfundsstruktur, som præger tiden, på den ene side, og Folkeskolen, som er et produkt af de selv samme kræfter, på den anden side. Enhver Folkeskolelov sætter sig sine spor i byggeriet, endog selvom dette ikke er tilstræbt. NOTER 1. Rasmus Svendsens skole i Fakse er omtalt i Årbog for Dansk Skolehistorie 1976 af fhv. amtskonsulent J. Ingemann Pedersen s Cirkulære af 14/ (Understregning foretaget af forf.). 3. Tegninger til Skolebygninger og Gymnastikhuse paa Landet med vejledende Indledning og Overslag. 1913, s. 13. (Understregning foretaget af forf.). 4. Ibid. s Betænkning angaaende Skolens hygiejniske Forhold og Opgaver 1939 s Ibid. s Ibid. s. 30. (understregning foretaget af forf.). S* 115

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet.

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet. Nyhedsbrev nr. 5 I får nu igen et nyhedsbrev, og denne gang vil vi gerne orientere jer om, hvad der er sket, siden I læste det sidste nyhedsbrev, som I fik lige før sommerferien. Vi vil følge op på: a)

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Høring af forslag til Inatsisartutlov om folkeskolen. IMAKs bestyrelse har følgende bemærkninger:

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 ONSDAG DEN 17. JANUAR 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 17. januar 2007 Side: 7 Fraværende: Ingen. Til behandling

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kandidater til skolebestyrelsesvalg ved Erritsø fællesskole 2013

Kandidater til skolebestyrelsesvalg ved Erritsø fællesskole 2013 Jack Tranberg Jeg er 42 år. Uddannet tømrer, arbejder pt. som faglig sekretær ved 3f Kolding. Gift med Mette Toft Tranberg. 4 Børn, hvor de 3 er hjemmeboende, Agnes Toft Tranberg som går på Højmosen/Lyngskole

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Ref. af bestyrelsesmøde Mandag 3.10.2011 Kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Tine Clausen, Theis Jensen, Erik Carter, Ellen Sørensen, Leise Buhl Jensen, Henrik Andreasen, Vibeke Grave,

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Christiansfeld Skole Nyhedsbrev

Christiansfeld Skole Nyhedsbrev Oktober 2014 Dette nyhedsbrev er det første efter flere års pause. Skolebestyrelsen drøftede på sit møde i september skolens kommunikation med forældre og lokalsamfund. Det er efterhånden mange år siden,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Byrådsservice Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2013 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling af

Læs mere

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing

Fremtidens folkeskole ligger i Ringkøbing www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt papir Trykfarverne er baseret på vegetabilske olier Koncept: JS Media Tools www. jsdanmark.dk 524610 Trykt på officielt godkendt miljøvenligt

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 208-2013 AA og BB mod CC og Ejendomsmægler Camilla Jønsson og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 30. januar 2013 har AA og BB indbragt

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

c arkitektfirma claus Aarhus Byråd Til medlemmerne af Teknisk Udvalg og til medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget Århus, d. 28.09.

c arkitektfirma claus Aarhus Byråd Til medlemmerne af Teknisk Udvalg og til medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget Århus, d. 28.09. Aarhus Byråd Arkitektfirma Claus Jensen ApS Vestergade 48 G 8000 Århus C telefon 87 30 02 40 telefax 87 30 02 41 mail post@j-arkitekter.dk CVR/SE 29 54 07 72 web www.j-arkitekter.dk laus Til medlemmerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere