Skolebyggeri gennem skiftende tider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebyggeri gennem skiftende tider"

Transkript

1 \ \ I Skolebyggeri gennem skiftende tider Af HANS HENNING HANSEN Arkitekt Hans Henning Hansen har som rådgivende arkitekt for Undervisningsministeriet siden 1945 fulgt skolebyggeriet på nærmeste hold og er en af de få, der har overblik over skolebyggeriets udvikling. Artiklen er en lidt forkortet gengivelse af det foredrag, som Hans Henning Hansen holdt på Selskabets årsmøde i De skiftende århundreders krige er i sig selv ikke samfundsudviklingens indhold; men disse markante begivenheder illustrerer på en for alle øjensynlig måde de omvæltninger, som er sket eller vil ske. Skolebygninger er på tilsvarende måde ikke i sig selv omvæltninger i uddannelsespolitik eller pædagogisk tænkning og metodik; men bygningerne har taget form af de fremherskende tanker på området, da de blev tegnet og bygget, i en sådan grad at man kan aflæse udviklingen i deres indretning. I biskop Herslebs indstilling til Fr. IV om opførelse af Rytterskolerne i bemærkes det udtrykkeligt, at skolerne i deres bygning skal være anseeligere end almindelige huse. Der findes vel stadig folk, som synes, at en offentlig bygning som et rådhus eller en skole skal være en»anseelig«bygning, som ligesom indgyder en vis respekt. Dette særlige kraver et interessant spørgsmål af arkitekturhistorisk interesse. Det er en af funktionalismens grundsætninger, at en bygnings ydre form skal svare til husets funktion, til dets daglige brug. Krav om anseelse kan også være en funktion. Først nu i de allerseneste år er skolen - Folkeskolen - blevet så vel placeret i samfundet, at den ydre form ikke i sig selv mere er en væsentlig funktion. Men man har tidligere sat pris på, at skolen også gennem sine bygninger indgød en vis respekt og opnåede prestige. Anseelse og prestige er ord, som i den senere tid kun anvendes sjældent, og måske mest med modsat fortegn; men begreberne har dog stadig værdi. Kommunalreformen fra 1970 og de seneste folkeskolelove har nødvendiggjort anvendelsen af andre ord; men det er min tro, at skolens 106

2 bygninger, og ikke mindst disse bygningers beliggenhed i lokalsamfundet indtil den seneste tid har spillet en betydende rolle i opfattelsen af skolens samfundsmæssige placering. Indtil for et årstid siden var jeg byplanrådgiver for Fakse kommune og Fakse by, da andre overtog denne opgave. I mine vandringer rundt i Fakse by bemærkede jeg nu for snart mange år siden et hus i meget dårlig stand, som lå ud til bygadens nordlige udløber foran bryggeriet. Huset havde det omtrent som helten i visse ældre dameromaner:»hans tøj var slidt og lappet, men man kunne se, at det kom fra en god skrædder, og hans holdning var rank.«huset havde - og har - øjensynlige kvaliteter, som mindede om huse fra samme tid i Store Kirkestræde i Køge. Bindingsværkshuse fra slutningen af ls00-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Huset er et 7-fags gulkalket bindingsværkshus med stråtækt sadeltag og med spidsgavle. Det er sat på syldsten med fodrem. Stolperne er afsluttet med tagrem. Loftsbjælkerne er stukket ud gennem stolperne og spærkonstruktionen er et almindeligt hanebåndsspærfag. Et hold akademielever har undersøgt huset nærmere, og dateret opførelsen så nøjagtigt som til Samme år, som BØrsen i København blev færdig. Det drejer sig om Rasmus Svendsens skole i Fakse, der efter kyndige pædagogers udtalelse må være Danmarks ældste, bevarede landsbyskole. 1 Det kunne være spændende at efterforske, hvordan præsten Rasmus Svendsen med kongens hjælp og amtmandens - eller lensmanden Tyge Brahes direkte medvirken fik denne skole oprettet. Og det kunne være mindst lige så spændende at efterforske, hvorfor skolelovgivning og skolebyggeri ligesom hænger sammen med de betydelige krige i historien. 30-års-krigen, Den store nordiske krig, Napoleonskrigene, De slesvigske krige, og vel også de to verdenskrige i dette ånhundrede har alle haft betydning for skolen og skolebyggeriet. De tidlige skolehuses holdning og anseelse skal utvivlsomt indgyde respekt, og de gør det da også; men de følelser, som præges af respekt og prestige, rimer jo egentlig ikke med den mere ydmyge baggrund, som man som regel ønsker at drapere skolebyggeriet og skolernes oprettelse med: Ydmyghed og gudsfrygt, omsorg for almuen og menneskekærlighed. Tingene stemmer ligesom ikke. Den kærlige omsorg er vel oftest alene et politisk skalkeskjul for handlinger med et mere direkte praktisk sigte. 107

3 Militærhistorikeren Gordon Norrie har i Historiske Meddelelser om København i 1966 skrevet en afhandling om»militære børneskoler i København«, og det er som om man får et nyt syn på Frederik d. IVs rytterskoler, når man har læst denne redegørelse. Efter indførelsen af Enevælden, og i tiden frem til 1812, hvor værnepligt blev indført, havde Danmark en stående hær, sammensat af regimenter med hvervet mandskab, hvoraf vel de fleste kom fra Tyskland. Koner og børn fulgte med regimentet i krig og fred og blev indkvarteret sammen med mændene. Man forstår derfor godt den rædsel, der opstod, da Prins Carls Regiment, efter 25 års krige i Irland og Flandern kom hjem i 1713, for at deltage i TØnnings belejring og derefter lod ni kompagnier gå i vinterkvarter i den dengang forholdsvis lille by Haderslev med ca mand, 140 koner og 100 børn. Denne ordning ændredes netop efter Den store nordiske krig, idet koner og børn fremtidig skulle blive i garnisonerne. Kompagnierne kunne dog medtage seks kraftige, omgængelige og helst barnløse koner til at passe vask, syning og de syge soldater. Efter 1720, da krigen sluttede, spredtes ryttereskadronerne over hele landet, og - som Gordon Norrie skriver - derfor udstedte Fr. IV i 1721 en forordning om, at de 240, eller 241, rytterskoler skulle oprettes. Det centrale uddannelsesråd, som for tiden arbejder med sin U-90, skriver et sted, at en af Folkeskolens opgaver er at løse et»opbevaringsproblem«. Det er altså ikke noget nyt, når man regner med, at forældrene i 1990 gerne vil være fri for børnene i nogle timer om dagen. Selvom børnene i 1720 vel nok repræsenterede en arbejdskraft, så har soldaterbørnene nok ikke været så nemme at holde styr på. I KØbenhavn var det i øvrigt bestemt, at man kunne bruge afdankede soldater til skoleholdere - de havde måske et særligt godt tag på soldaterbørnene. Det er ikke så længe siden, at jeg har hørt en embedsmand i Undervisningsministeriet hævde, at en skole er en skole. I mange af landets sognekommuner var en skole for 250 år siden i hvert fald en skole, og sammen med kirken og kroen kunne den dække kommunens behov. Betragtningen, at en skole er en skole, må ses i sammenhæng med tidligere tiders administrative inddeling af landet, og naturligvis også med det enkle pædagogiske program, som skolehusene skulle tjene. \ \ 108

4 Disse forhold danner ikke alene baggrund for, at man i mere end 200 år har kunnet anvende Fr.IVs typiserede skolebygninger, men også baggrund for at man overhovedet har kunnet anvende typetegninger. Efter gennemførelsen af den nye Folkeskolelov fra 1975 må enhver snak om typetegninger antagelig forstumme for en tid; men siden Rytterskolerne har man ellers ivrigt forsøgt sig, når der var anledning til det, selvom man i de første godt 100 år ikke havde penge og kræfter til andet end begrænsede ombygninger af det bestående. Omtrent som nu. I 1857 ophævede man lavsvæsenet i Danmark og lagde dermed kimen til, at det generelle begreb:»god håndværksskik«mistede sit indhold. Samme år udarbejdede arkitekten, etatsråd Johan Daniel Herholdt udkast til type-landsbyskoler for Kultusministeriet. Hensigten med typetegningerne har antagelig været at sikre sig, at skolebyggeriet på landet fik en sådan kvalitet eller»anseelse«, at man kunne være tjent med det. Det er i Øvrigt bemærkelsesværdigt for alt, hvad der hedder typebyggeri, at en overordnet instans - f. eks. centraladministrationen eller kongen - har ønske om og administrativ mulighed for at gennemføre foranstlatninger på det lokale plan, som man der - d. v. s. i sognene eller kommunerne - enten ikke magter at løse alene, eller som man måske slet ikke er opmærksom på eller interesseret i. Næste gang man udarbejdede typetegninger, og det gjorde Kultusministeriet med sit cirkulære af 14. februar år 1900, fremgår det med al ønskelig tydelighed, at det ikke står så godt til med skolebygningerne på landet, som man fra ministeriets side kunne ønske det. Nogle lovbestemmelser fra året før om nedsættelsen af den maksimale klassekvotient til 37 måtte formodes at give anledning til nyt skolebyggeri, og man skriver: 2»Idet man da anmoder Direktionen om at gøre de stedlige Skolebestyrelser bekendt med nedenstaaende Bemærkninger med vedføjede Tegninger til Oplysning om, hvad der i de forskellige herhenhørende Retninger bør iagttages, finder man Anledning til at henlede Opmærksomheden paa, at det angivne Maal for adskillige Forholds Vedkommende gaar ud over, hvad der kan paalægges Kommunerne. Ministeriet ser dog ingen Grund til her nærmere at gøre Rede for, hvor Grænsen bør drages mellem, hvad der efter Loven kan fordres., og hvad der er en frivillig Sag, da man tror at kunne 109

5 \ gaa ud fra, at det for Flertallet af Kommunalbestyrelserne vil være det afgørende at naa et saa godt Resultat som muligt, og at Bestræbelserne ingenlunde ville gaa ud paa blot at holde sig indenfor Lovbestemmelsernes Minimum... «Der ligger bag denne henvendelse til kommunerne en klar tilkendegivelse af, at man i ministeriet trods alt er de klogeste, og at man ude i landet vil stå sig ved at følge de gode anvisninger, selvom rigsdagen ikke havde taget skridtet fuldt ud. Den sidste duft af enevoldskongens opfattelse:»vi alene vide -«. Nu må man have været lidt hastige med at udsende typetegningerne i februar, for i september samme år måtte man udsende yderligere typetegninger til gymnastikhuse. Dette synes at have skabt forvirring, for i 1908 lod Akademisk Arkitektforening og Kultusministeriet i fællesskab udarbejde en ny samling af typetegninger til skoler med tilhørende beskrivelse og overslag. Sjælen i arbejdet var professor Martin Nyrop - Rådhusets arkitekt - og sekretær for det nedsatte udvalg var historikeren Vilhelm Lorenzen. I udvalgets betænkning fra februar 1913 skriver Vilhelm Lorenzen: 3»Den Fremmede må aldrig være i Tvivl om, at der ligger Byens Skole.«Som yderligere begrundelse for de efterfølgende individuelt prægede typetegninger, udarbejdet af flere af datidens kendteste arkitekter, tilføjer Lorenzen: 4»Landsbyskolen - med tilhørende Gymnastikhus - er jo dels en offentlig Bygning, dels Bolig og Hjem for Læreren. Disse bygningens to bestemmelser bør præge den. Skolen bør give sig til kende - ikke som en privatmands, men som en samfundsbygning. Som udtryk for noget fælles, noget udover den enkelte, skulle den også være noget ud over den almindelige privatbolig, den bør være anseligere og fylde så godt på sin plads, at den - i al beskedenhed - alligevel bliver en monumental bygning. Til alle, de stedboende som de vejfarende, vil en karakterfuld og smuk skolebygning dag ud og dag ind tale indtrængende og forhåbningsfuldt om, at her lægges grunden til en stor del af Danmarks fremtid. «Mange af dis~e skoler findes endnu, men næppe mange af dem bruges mere, som de var planlagt. Samme skæbne er overgået de seneste og vel også de sidste - typetegninger fra byggecirkulæret af 16. juni Nu afdøde departementschef Eiler Mogensen blev sekretær for den \ I 110

6 kommission, som i august 1937 udarbejdede forslag til det såkaldte byggecirkulære, og han skrev i kommissionens betænkning: 5»De almindelige Forskrifter om Indretning af kommunale Skolebygninger er således stadig at søge i Skolelovene af 1814 og 1856 samt i Cirkulæret af 14. Februar 1900, og dette vil da sige, at der i mere end en Menneskealder ikke er givet nye Regler om Indretning af Skolebygninger ja det legale Grundlag for dette vigtige samfundsanliggende er efter næsten et Aarhundredes Forløb uforandret det samme, forsåvidt man da ikke er nødt til at søge det i en Lovgivning, der rækker tilbage til Napoleonstiden. «Man fornemmer, at nu - for 40 år siden - måtte tiden være inde til at få orden på skolebyggeriets forskrifter. Vel havde kommunerne vist offervilje; men en undersøgelse, foretaget af kredslægen i Kalundborg af 117 skoler præger dog kommissions betænkningen med en gennemgående skepsis. I undersøgelsen af de 117 skoler, hvis resultat i 1935 også var gengivet i»ugeskrift for læger«, skriver kredslægen: 6»Saaledes opdrages da mange, maaske de fleste Skolebørn i Landkommuner, i hvert Fald i Kalundborg Lægekreds, ikke til Renlighed, men til at se og fornemme, at Snavs og Stank er noget naturligt, som de må finde sig i.«vist var der brug for bestemmelser for byggeri og renlighed. Trods betænkningens ofte barske indhold, må forholdet mellem centraladministrationen - ministeren - og kommunerne alligevel have undergået en forandring i tiden siden Jørgen Jørgensen var selv bonde, og det må ikke glemmes, at 1937loven kun blev gennemført med tilslutning fra Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Det lykkedes ikke at få de konservative og venstre med. Centraladministrationens magt var ikke større end ministerens politiske styrke, og den politiske usikkerhed lyser igennem betænkningens omtale af, hvor kraftigt, man skal fare frem med byggeriet. Der står i betænkningen: 7»Medens den store Skolekommission [fra 1884] havde stillet Forslag om en særlig Lov vedrørende kommunale Skolebygninger, er nærværende Kommission af den Opfattelse, at efter at Vejen for en hurtig, systematisk og alle Skoler omfattende Bedring af Tilstanden paa væsentlige Omraader er banet ved Bestemmelserne i den nye Skolelov, vil yderligere Lovgivning ikke for tiden være paakrævet. 111

7 \ En tvungen Gennemførelse af alle de Krav, der bør stilles til Nybygninger, ogsaa paa bestaaende Skolebygninger, maa nemlig, som tidligere nævnt, allerede af økonomiske Grunde anses f'or udelukket, og med Hensyn til nye Skolebygninger vil man anse et nyt vejledende Cirkulære til AflØsning af Cirkulæret af 14. Februar 1900 for tilstrækkeligt.«man udsender altså vejledende bestemmelser, som angiver en bygningskvalitet, der efter alt at dømme er det mindste, man kan affinde sig med; men man erkender samtidig, at dette vil pålægge kommunerne udgifter af et omfang, som umuliggør en gennemførelse af bestemmelserne. En ny stil holdt i virkeligheden sit indtog i skolebyggeriet i 1938, selvom vi skal 20 år længere frem i udviklingen, før man rigtig kan se det på bygningerne ude i landskabet. Medens man siden Chr. lvs tid havde haft indsigt og styrke til- om fornødent ved befalinger - at gennemføre de foranstaltninger med hensyn til skolebyggeri, som man fra centralmagten - med det overblik den besad, og vel stadig har - fandt tidssvarende, så må man nu - siden søge at lokke det man finder rigtigt igennem. Jeg nævner det, fordi det er omstændigheder, som kan ses på skolebygningerne. De ændrede vilkår gælder naturligvis også på andre af samfundets områder; men selvom det er en grov forenkling, så vil jeg dog alligevel påstå, at en usikkerhed i samfundets struktur er baggrund for en usikker arkitektur. Det er meget typisk, at arkitekt Thomas Havning, som tegnede typetegningerne til 1938-cirkulæret, samme år tegnede en såkaldt»centralskole«til opførelse på BellahØj, landbrugs-udstillingen, af træ. Med denne opførelsesmåde ville man ligesom antyde, at man godt kunne klare sig med billigt byggeri, og tanken om skolebygninger med kort levetid opstod vel i virkeligheden omkring denne udstillings-skole. Man søgte altså at lokke de såkaldte»centralskoler«igennem hos kommunerne. Halvhjertet var det, og halvhjertet blev det! Der står helt klart i 1937-loven, at man - eventuelt i samarbejde med andre kommuner - bør gennemføre skoler med årgangsdelt ordning. - Det ville have været centralskoler, som kunne bruges endnu! Men det man senere kaldte»centralskoler«, og det man byggede var fireklassedelte skoler med 3 normalrum. De udgjorde 25 % af alt \ 112

8 skolebyggeri i krigens tid, og de er ubrugelige nu - hver og een af dem, 30 år senere. Nu tænker jeg ved arkitektur ikke alene på den ydre form, på anseelse og monumentalitet. Disse rent udvendige udtryk beskriver i virkeligheden de ydre vilkår for byggeriet, som finder et håndgribeligt og varigt udtryk i vinduernes form og anbringelse og facadens behandling; men så sandelig også kan læses i husets planløsning med rummenes form og indbyrdes anbringelse. Skolebyggeriets arkitektoniske karakter afspejler byggeriets ydre kår. Den administrative struktur og den pædagogiske tænkning. Efter den anden verdenskrig opstod begrebet»hjemmeklasseprincippet«, antagelig som reaktion imod vandreklasser. Tankerne om en lilleverden inden for den store ramme begyndte at gro, og den måde, som børnene skulle bevæge sig fra legepladsen til klasseværelset på, blev tillagt et symbolsk idemæssigt indhold. Mest forkætret var det autoritære princip, hvor børnene føres op ad trappen af deres lærer, men den mere liberale ordning, hvor børnene skulle vente ude på gangen, var hverken fugl eller fisk. Den sande frihed manifesteres alene, hvor børnene selv går på plads inde i klasseværelset. Disse fængende nye fremskridtstanker måtte nødvendigvis blive modtaget med begejstring af de arkitekter, som på Akademiet i krigens tid og lige før havde lært den nøje sammenhæng mellem funktionalisme, fremskridt og frihed. Resultatet er blevet efterkrigstidens een-etagers skoler med klasseværelserne som små celler, helst med eget uderum og egen forstue eller grupperum. I nogle år - de glade tressere - gled den pædagogiske og arkitektoniske tænkning måske lidt i baggrunden. Man ville give folk det de gerne ville have - og meget af det. Der skulle industrialiseres. Skolerne skulle følge med boligbyggeriet, helst være foran boliger om året fra samlebånd. Helst de samme betonelementer til skolerne som til boliger og fabrikker. - Mængden skulle øges, og den kvalitet, som springer af eftertænksomhed, var der ikke tid til. Boligministeren måtte rationere byggeriet. Ikke på grund af økonomi eller materialemangel; men fordi byggesektoren var overophedet, og manglen på mandskab - hænder - var den flaskehals, man skulle passere. Det industrialiserede skolebyggeri, som var planlagt med henblik 8 Arbog for Dansk Skolehistorie

9 på arbejdskraftbesparende gennemførelse, skulle gives fortrin i den kø af byggeønsker, som man opstillede. Trods landets størrelse - som sammenlignet med engelske forhold kun ville give plads til eet system, eet byggekonsortium - udsprang der af denne situation flere entreprenørbyggesystemer for skoler og i hvert fald tre halvofficielle amts-pulje-byggerier. Fyensplanen - Midt jyllandsplanen - Roskildeplanen. Monumenter over dygtige mænd, som havde for travlt. Har vi bedre tid nu? De, som intet arbejde har, har god tid. De, som har arbejde har mere travlt end nogensinde. Hvis nu arbejdsløsheden ikke er et forbigående problem. Hvis industriens maskiner og EDB kan klare det meste af vort arbejde. Hvis en stigende procent af arbejdsstyrken, uddannede håndværkere, arkitekter og akademikere ikke kan få arbejde, fordi der ikke er arbejde. Er dette så ikke en af de omvæltninger, som vil stille krav om modforanstaltninger fra skolens side? Ikke fra socialsektoren - de negative foranstaltninger; men fra uddannelsessektoren - den opbyggende, den med de nye muligheder. Da den undervisningspligtige alder steg fra 7 til 8 skoleår, faldt den samlede undervisnings tid samtidig med %. Kortere lektionslængde og lørdagsfri. Fritiden blevet problem, som arbejdsløshed nu er det. Da skolebørn i 7. klasse i dette forår skulle vælge fag i 8. klasse, valgte det alt overvejende flertal de såkaldte»kompetence-givende«fag. De manuelle fag: SlØjd, formning, husgerning, håndarbejde og musik forsvandt ud af skemaet. Men hvad nu, hvis de kompetence-givende fag om 3 år nok giver kompetence, men intet arbejde? Vil det så ikke slå bagud på skolen? Vil beskæftigelsesproblemet ikke nødvendigvis blive skolens problem? Med voksenundervisning, omskoling, beskæftigelse. Mening og tryghed. Sammen med alle de andre ting, som folk tager sig af: Idræt, kirke, bibliotek m. v. Vil disse sysselsætninger og disse huse ikke smelte sammen til medborgerhuse som kulturens supermarked. I europæiske og nordiske kredse taler man meget om den samfundsintegrerede skole. Skolen som en af lokalsamfundets centerfunktioner. Rent fysisk. Skolen ved siden af idrætshallen, kirken, biblioteket, helsehuset, supermarkedet, forsamlingshuset og busstationen. J eg tror, at 114

10 man i disse, de nyeste toner, som endog kan høres i Undervisningsministeriet, kan skimte en melodi for fremtidens skole. En fremtid, hvor skolens anseelse og prestige består i, at den åbner sig mod andre aktive sider af samfundet og fører an, måske endda uden at skolebygningen markerer sig som et selvstændigt anlæg. Jeg ved da ikke, om det vil gå sådan; men jeg kunne tænke mig, at Folkeskolen bedst kan bestå ved at gå forrest i integrationsbestræbelserne. At man bedst kan hævde sin egenart ved at opgive den. At fremtidens skolebygning - måske om 10 år - ingen skolebygning er. At de yngste årgange undervises i boligområderne, at de mellemste årgange undervises i medborgerhusene, og at de lykkelige få i den videregående uddannelse undervises i erhvervslivet. Der står intetsteds i Folkeskoleloven, at undervisningen skal foregå i særlige skolebygninger. Om få år eksisterer skolebygninger måske slet ikke, og skolens anseelse og prestige beror alene på skolens indhold - ikke på dens bygninger. Arkitektur er ikke, hvad det har været. Honorarsatsen for»slotte«gled ud af reglerne i Men også i fremtiden skal der vel bygges huse. Studiet af skiftende tiders skolebyggeri vil afdække det nøje samspil mellem de samfundsidealer eller stræben og den samfundsstruktur, som præger tiden, på den ene side, og Folkeskolen, som er et produkt af de selv samme kræfter, på den anden side. Enhver Folkeskolelov sætter sig sine spor i byggeriet, endog selvom dette ikke er tilstræbt. NOTER 1. Rasmus Svendsens skole i Fakse er omtalt i Årbog for Dansk Skolehistorie 1976 af fhv. amtskonsulent J. Ingemann Pedersen s Cirkulære af 14/ (Understregning foretaget af forf.). 3. Tegninger til Skolebygninger og Gymnastikhuse paa Landet med vejledende Indledning og Overslag. 1913, s. 13. (Understregning foretaget af forf.). 4. Ibid. s Betænkning angaaende Skolens hygiejniske Forhold og Opgaver 1939 s Ibid. s Ibid. s. 30. (understregning foretaget af forf.). S* 115

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

I denne uge er det skolebestyrelsens formand, Anne-Mette, der skriver et indlæg om sig selv:

I denne uge er det skolebestyrelsens formand, Anne-Mette, der skriver et indlæg om sig selv: Fredagsnyt d. 10. februar 2017 Kære alle I denne uge er det skolebestyrelsens formand, Anne-Mette, der skriver et indlæg om sig selv: Jeg hedder Anne-Mette Nygaard Jørgensen og er 44 år gammel. Jeg er

Læs mere

Nyt og noter. Rubert H ellner

Nyt og noter. Rubert H ellner Nyt og noter Selskabet for dansk Skolehistvrie nåede i sit første leveår kun op på 90 medlemmer, et lidet imponerende tal. Men efter at første årgang af Arbog for Dansk Skolehistorie var udkommet i efteråret

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen.

Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence set i forhold til udvalget og forvaltningen tegnet ved direktionen. NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Parlamentariske aspekter ved arbejdet som borgmester i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dette notat beskriver borgmesterens formelle kompetence

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ partileder tale. Men jeg tænktr på Jesus forleden, da jeg så lidt debat på TV.

Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ partileder tale. Men jeg tænktr på Jesus forleden, da jeg så lidt debat på TV. 1 af 5 Prædiken søndag d. 9. oktober 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 17, 11-19. Tro er for ALLE Det er ikke tit, at man tænker på Jesus, når man hører en konservativ

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin kl og Engesvang

Prædiken til 11. s. e. trin kl og Engesvang 1 Prædiken til 11. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 411 Hyggelig, rolig 31 Til himlene rækker 523 Min nåde er mig nok 27 Du gav os efter dit behag 245 v. 5 af Opstandne Herre 57 Herre, fordi du Sidste

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

23 GRUNDE TIL AT VÆLGE

23 GRUNDE TIL AT VÆLGE 23 GRUNDE TIL AT VÆLGE MARIESKOLEN #01 - Hvorfor vælge Marieskolen? Skolemakker! #02 - Hvorfor vælge Marieskolen? Lejrskole! #03 - Hvorfor vælge Marieskolen? Morgensamling! #04 - Hvorfor vælge Marieskolen?

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

Kandidater til skolebestyrelsesvalg ved Erritsø fællesskole 2013

Kandidater til skolebestyrelsesvalg ved Erritsø fællesskole 2013 Jack Tranberg Jeg er 42 år. Uddannet tømrer, arbejder pt. som faglig sekretær ved 3f Kolding. Gift med Mette Toft Tranberg. 4 Børn, hvor de 3 er hjemmeboende, Agnes Toft Tranberg som går på Højmosen/Lyngskole

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Men da Jesus går ind i byen Jeriko på sin vej mod Jerusalem, hvor Zakæus sidder oppe i et træ, for at kunne se. Der er forargelsen stor.

Men da Jesus går ind i byen Jeriko på sin vej mod Jerusalem, hvor Zakæus sidder oppe i et træ, for at kunne se. Der er forargelsen stor. 1 af 5 Prædiken søndag d. 30. oktober 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 19,1-10. I dag er der kommet frelse til dette hus. (Dåb af Rosa Lund Rasmussen og Optagelse af

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet.

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet. Nyhedsbrev nr. 5 I får nu igen et nyhedsbrev, og denne gang vil vi gerne orientere jer om, hvad der er sket, siden I læste det sidste nyhedsbrev, som I fik lige før sommerferien. Vi vil følge op på: a)

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk Skatteudvalget (2. samling) L 94 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2004-05 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2005 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne. 2010 18-1 Folkeskoler kan ikke kræve at elever bruger egen computer i undervisningen Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt.

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Forrest Gump Berettermodel Formen Kamera Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Vinkel: Der er meget total, halvtotal og nær. Der bliver brugt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 1 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015. Skolebestyrelsens arbejde og betydning

Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015. Skolebestyrelsens arbejde og betydning Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015 Skolebestyrelsens arbejde og betydning Hvad er en skolebestyrelse? Folketinget har vedtaget, at der på alle folkeskoler

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere