FEBRUAR 24. ÅRGANG BETONVIRKSOMHEDER SAMLET I DANSK BETON ELEFANTER KIGGER MED TEMA OM DIGITALT BYGGERI. Ny slagkraftig organisation

Transkript

1 DIGITALT BYGGERI BETONVIRKSOMHEDER SAMLET I DANSK BETON Ny slagkraftig organisation ELEFANTER KIGGER MED Udfordrende beton i nyt elefanthus TEMA OM DIGITALT BYGGERI ITK, BMF, DBK hvad betyder det FEBRUAR 24. ÅRGANG

2 Hold produktkvaliteten i perfekt balance... med 3 stærke værktøjer, der nemt og hurtigt hjælper dig med optimal produktionsstyring og kvalitetssikring BV1338/1339/ er en programpakke til håndtering og dokumentation af måle- og kontroldata om belægningssten, fliser og kantsten iht. de nye regler i DS/EN 1338/1339/1340. Programmerne beregner, om resultaterne opfylder kravene til styrker og måltolerancer. F Interesseret i at vide mere? Kontakt CtO og modtag en GRATIS 30 dages demoversion B10 MARKETING TempSim - simulerer betonens hærdeproces med hensyn til temperaturforløb, modenhedsog styrkeudvikling. Programmet gør det muligt at planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer. Recept håndterer de mange regler og kontrolpunkter i DS/EN 206 med den tilhørende danske tillægsstandard DS Programmet fremstår yderst brugervenligt og med væsentligt flere faciliteter end nogensinde. Aalborg Portland A/S Tel: Fax: cto@aalborg-portland.dk Internet:

3 Nr årgang Februar Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Velkommen til det digitale byggeri ISSN X Distribueret oplag: Dansk Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udgivere Dansk Beton Industriforening Betonelement-Foreningen Dansk Betonforening Dansk Fabriksbetonforening Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Dansk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Fax Produktion og administration Henrik Olsen ho@danskbeton.dk Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Fax Annoncer Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk Tlf Fax Abonnementspris Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland kr. 260,- (4 numre) Løssalg kr. 65,00 excl. moms Indhold Velkommen til det digitale byggeri.. 3 Dansk Byggeri tror på digitalt byggeri. 5 De 10 bygherrekrav Fordele ved bedre brug af IKT i byggeriet. 8 De centrale begreber Alle vinder med digitalt byggeri Entydig identitet til samtlige byggeriets objekter Digitalt byggeri med begge ben på jorden Danske betonvirksomheder samler sig i Dansk Beton Vi skal have den indflydelse vores størrelse berettiger til Hofnar: Højhus eller Møghus Kubisk kapelkrematorium Hvordan går det med betonvisionerne. 22 Trådløse sensorer skal overvåge bygninger Elefanterne kigger længselsfuld på.. 24 Krav om uddannelse skal sikre brostilladser Mindeord Ervin Poulsen Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion 28 Betonelement-Foreningen Nyt fra Betoncentret Fra CtO s arbejdsmark Dansk Betonforening DIGITALT BYGGERI Den første januar 2007 var dagen, da digitalt byggeri eller formelt mere korrekt: anvendelse af IKT i byggeriet blev et krav ved byggeopgaver for staten og statsstøttet byggeri. Derfor skal arkitekter, rådgivere og entreprenører ved visse byggeprojekter fremover håndtere og udveksle byggesagens informationer elektronisk efter fastlagte retningslinier. Det Digitale Byggeri er et led i regeringens konkurrenceevneinitiativ Vækst med Vilje. Nu er Det Digitale Fundament og de digitale bygherrekrav på plads, og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri en realitet. I første omgang gælder kravene kun for en beskeden del af den samlede danske byggeaktivitet. Men der er grund til at forvente, at kommuner og professionelle bygherrer hurtigt tager det digitale byggeri til sig. Faktisk viste det sig allerede i løbet af januar, at seks ud af ti professionelle bygherrer forventer at starte på digitalt byggeri inden årets udgang og at hver femte allerede er i gang med konkrete projekter. Samtidig vil rådgivere og entreprenører, der har fået gode erfaringer med digitalt byggeri, være motiverede til så vidt muligt at følge den digitale vej i alle projekter. Derfor vil IKT blive dagligdag for byggesektoren, og samtidig vil digitaliseringen sandsynligvis brede sig som ringe i vandet, så byggeriets leverandører også bliver omfattet. Producenter af betonelementer, fabriksbeton og betonvarer kommer derfor før eller siden også til at kommunikere digitalt med byggeriets øvrige aktører. Man kan ikke udelukke, at ambitiøse bygherrer eller rådgivere for tidligt i dette forløb kommer til at stille krav, der i forhold til fordelene bliver urimeligt dyre for leverandøren. Her skal betonbranchen og for den sag skyld alle andre af byggeriets leverandører være opmærksomme på, at unødige og fordyrende krav er i strid med bekendtgørelsen om IKT. Hvis kravene gælder statsligt byggeri, bør leverandøren derfor rette en velbegrundet klage til bygherren og følge op over for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Formålet med IKT er jo netop at billiggøre og effektivisere. Forsiden KAPELKREMATORIET PÅ MARIEBJERG KIRKEGÅRD ER TEGNET AF FRITS SCHLEGEL OG REGNES FOR 1930 ERNES MEST BETYDNINGSFULDE MODERNISTISKE KIRKEBYGNING. jbn

4 Ta med os til BAUMA! Dette års udstilling bliver bedre end nogensinde. Kig indenfor, deltag i festlighederne og kom om bord på vores pladsbesparende MODULAR anlæg. På SKAKO udvikler vi os og udforsker nye løsninger konstant. I efterspurgte et kosteffektivt, fleksibelt og kompakt modulanlæg til optimering af jeres produktion, og vi leverede varen. I efterspurgte sikkerhed for jeres medarbejdere, og vi leverede APOLLO blanderen med automatisk rengøringssystem. Den sikreste blander i verden måske endda på galaksen. Vind en rejse for 2 personer til Kennedy Space Centre Besøg vores stand og oplev jeres behov materialiseret i vores løsninger til produktion af færdigbeton og beton til betonvarer og -elementer. HUSK at deltage i konkurrencen, hvor du kan vinde en rejse for 2 personer til Kennedy Space Centre. Rejsen inkluderer: 2 dages entre til Kennedy Space Centre, IMAX film og show. 1 dags entre til Walt Disney World inkl. Epcot, Disney-MGM Studios, Disney s Animal Kingdom Theme Park. 7 overnatninger på et firestjernet hotel i en kæmpe tropisk have med 3 swimming pools, jacuzzi og tennisbane. Dato: april 2007 Sted: Neue Messe München Hal: C1 Stand: 121/220 SKAKO A/S DK-5600 Faaborg Tel.: skako@skako.com _SKA_Ann_180x260_DanskBeton /02/07 12:33:08

5 Dansk Byggeri tror på digitalt byggeri DIGITALT BYGGERI DET ER I HØJ GRAD OP TIL BYGGESEKTORENS AKTØRER SELV AT HØSTE FORDELENE VED IKT, SOM KUN ER ET UFRAVIGELIGT KRAV FOR 1-2 PROCENT AF DET DANSKE NYBYGGERI Vi tror på Det Digitale Byggeri, og vi ved, at byggeriet står over for en masse udfordringer, før gevinsterne kan hentes. Sådan siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, som aktivt har engageret sig i det store projekt, der på længere sigt kan få umådelig betydning for byggeriet og dets måde at arbejde på. Visionen er, at byggeriet får ét sammenhængende kommunikationssystem, som gør det muligt at dele viden og genbruge data. Det kan dels give en gevinst i form af effektivisering af byggeprocessen, dels give mulighed for at ændre og udvikle den måde, byggeriet grundlæggende arbejder på. Sagt på en anden måde kan IKT blive værktøjet, som gør op med den traditionelle byggeproces, der har flere hundrede år på bagen. Professionelle bygherrer i nøglerolle Dermed ikke sagt, at de danske byggevirksomheder efter jule- og nytårsferien stod over for en revolution. Kravet om IKT var en realitet, javel men kun for statslige nybyggerier med en byggesum på tre millioner kroner eller derover. Formelt gælder de nye regler kun for 1-2 procent af det danske nybyggeri. Derfor er det spændende at se i hvor høj grad de professionelle bygherrer private eller kommunale vil tage byggeriets digitalisering til sig, siger Michael H. Nielsen, hvis største bekymring på området er, at indførelsen af Det Digitale Byggeri kommer til at tage så lang tid, at fordelene ikke hurtigt bliver synlige nok. Noget tyder dog på, at det kan komme til at gå forholdsvis hurtigt. DET BLIVER SPÆNDENDE AT SE I HVOR HØJ GRAD DE PROFESSIONELLE BYGHERRER - PRIVATE ELLER KOMMUNALE - VIL TAGE BYGGERIETS DIGITALISERING TIL SIG, SIGER DIREKTØR MICHAEL H. NIELSEN FRA DANSK BYGGERI. Umiddelbart efter nytår besluttede den store bygherre Kuben således, at satse helhjertet på at digitalisere kommunikations- og arbejdsprocesserne i egne byggeprojekter og at anbefale det samme ved alle de byggeprojekter, hvor Kuben er tilknyttet som bygherrerådgiver. På samme måde har boligforeninger og kommuner meldt ud, at de vil gå den digitale vej. Virksomheder bestemmer selv Den enkelte virksomhed har store valg at træffe. Skal man gå helt og fuldt ind i digitaliseringen? Eller vælge en minimumsløsning, hvor alt så vidt muligt forbliver, som det plejer? Jeg håber også, at rådgivere og arkitekter vil få øje på mulighederne for at tilbyde bygherren visualisering, dokumentation og endnu mere gennemarbejdede projekter, selv om det ofte vil kræve investeringer i både hardware, software og uddannelse, siger Michael H. Nielsen. På betonområdet er det for eksempel ikke et krav, at kommunikation og samarbejde med leverandøren af betonelementer eller fabriksbeton foregår via den fælles projektweb. Men gør man det alligevel, kan der være betydelige fordele for alle parter. Hurtig udveksling af data, genbrug af data, beregninger samt logistikstyring. Men det kræver naturligvis at forretningsgange og aftaler tilpasses den nye kommunikationsform. jbn 5

6 Kvalitetsgrus fra Nordsøen Certificeret af Dansk Grus Certificering som leverandør af følgende betontilslagsmaterialer: Søsten 2-4 mm Søsten 4-8 mm kl. M Søsten 4-16 mm kl. A Søsten 8-16 mm kl. A Søsten 8-32 mm kl. A Søsten mm kl. A Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste brugere i hele Danmark. Stor produktionskapacitet og store lagre - garanterer sikker levering året rundt. De 10 byg Det Digitale Byggeri stiller 10 krav til bygherren. Kravene gælder som udgangspunkt ved statslige nybyggerier med en byg gesum på tre millioner kroner eller derover. Kravene om digital aflevering gælder dog kun ved byggerier over 15 mio. kr. Ved byggerier med en byggesum på over 40 millioner kroner gælder der udvidede krav til brug af 3D CAD. Nogle krav gælder først fra Læs mere på Kontakt os venligst og forhør nærmere Strandvejen Harboøre Tlf

7 herrekrav DIGITALT BYGGERI De 10 bygherrekrav kan overordnet beskrives således: 1. Brug af projektweb i byggeprojekter Bygherren skal sikre, at alle relevante projektdeltagere anvender projektweb, så projektinformation så vidt muligt udveksles på webben. 2. Projektwebløsning Projektwebben skal være effektiv og sikker. Der skal være adgang til webben på byggepladsen, hvor det skal være muligt at udprinte tegninger i A3-format. 3. Tegningsformat Alle produktionstegninger skal kunne udprintes læsbart i format A3 eller mindre. Alle tegninger skal have påført en målestoksfigur. 4. Bygningsmodel i konkurrencer Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40 millioner kroner skal bygherren vurdere, om anvendelse af bygningsmodel bidrager væsentligt til at belyse de indkomne forslags arkitektoniske og tekniske kvaliteter, og i givet fald stille krav om anvendelse. Ved byggerier med større byggesum skal bygherren kræve brug af bygningsmodel og specificere krav til modellens indhold og informationsniveau. 5. Bygningsmodel i projektet Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40 millioner kroner skal bygherren vurdere, om brug af modellen er hensigtsmæssig ud fra en samlet bedømmelse af økonomi og nytteværdi, og i givet fald stille krav om udarbejdelse af modellen. Ved byggerier med større byggesum skal bygherren stille krav om udarbejdelse af modellen. 6. Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40 millioner kroner skal bygherren stille krav om, at byggesagsbeskrivelser m.v. udarbejdes efter principperne i bips 100, og at mængder til brug for beskrivende mængdefortegnelse udarbejdes efter principperne i Dansk Bygge Klassifikation. Ved byggerier med større byggesum er det desuden et krav, at mængdeudtræk sker fra bygningsmodellen. 7. Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser Bygherren skal gennemføre elektronisk udbud af udførelsesentrepriser samt sikre, at tilbud afgives i elektronisk form. Bygherren skal tilvejebringe faciliteter til brug for modtagelse af tilbud via Internettet. 8. Digital aflevering af forvaltningsdata Bygherren skal stille krav om digital aflevering af de data, som bygherren vurderer som relevante for bygningens drift. Herunder skal bygherren sikre anvendelse af digitale mangellister efter principperne i den relevante standard fra bips. 9. Omfang af digital aflevering af forvaltningsdata Bygherren skal sikre, at de data, som er omfattet af den digitale aflevering, omfatter to sammenhængende hovedgrupper af data: Datamodellen for byggeriet og projektets dokumenter. 10. Fremgangsmåde ved digital aflevering Bygherren skal ved kravet om aflevering af digitale forvaltningsdata vælge én af tre metoder: XML-baseret aflevering, IFC-baseret aflevering eller direkte indtastning af data og indlæsning af dokumenter i bygherrens eller driftsherrens system. Kilde: Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informationsog Kommunikationsteknologi i byggeri, Erhvervs- og Byggestyrelsen. 7

8 NOTER NOTER NOTER NOTER Høring om Eurocodes Den 22. marts 2007 er sidste frist for at kommentere de i alt 29 nationale annekser, der skal anvendes sammen med Eurocodes, oplyser Dansk Standard. Herunder også annekserne til EN 1992 Betonkonstruktioner, hvor høring sudkastet er udarbejdet af kompetencechef, civilingeniør Bent Feddersen, Rambøll A/S og ingeniørdocent, lic.techn. Bjarne Chr. Jensen, Syddansk Universitet. Høringssvar indsendes til mailadressen nationale_annekser@ds.dk ved brug en blanket, som kan downloades fra hjemmesiden. DIGITALT BYGGERI og møde om Eurocodes Den 28. marts 2007 sætter Dansk Betonforening fokus på de kommende Eurocodes med et møde, der har titlen Nyt om Eurocodes og standarder for betonkonstruktioner. Mødet finder sted fra i Ingeniørhuset i København. Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens plan, at overgangen til Eurocodes skal ske i løbet af 2008, således at de projekterende udelukkende skal bruge Eurocodes fra 1. januar Stor interesse for beton i enfamilieshuse Vi oplever et decideret boom i interessen for elementer af beton og letklinkerbeton til parcelhuse lige fra de eksperimenterende arkitektvillaer til de mere traditionelle type huse, oplyser Nikolaj Kirsch, produktchef for EXPAN Villa. Carsten Primdahl fra arkitektfirmaet Cebra har tegnet huset Delta for det utraditionelle typehusfirma M2. Betonelementer passer nøjagtigt til de tanker, vi havde gjort os om husets arkitektur. Elementernes størrelse passer præcis til husets mål, og på den måde giver det huset et meget enkelt og rent udtryk med glatte vægge, fortæller han. Fordele ved bedre brug af IKT i byggeriet Bedre visualisering af projektet Bedre overblik over komplekse strukturer Færre fejl i projekt og udførelse Bedre kommunikation mellem aktører med projektweb Overskuelige og opdaterede tegninger på byggepladsen Effektivisering af byggeprocessen Genbrug af data Bedre logistik Udtræk af data til kalkulation, indkøb og produktionsplanlægning Optimering af drift og vedligehold på baggrund af relevante data Bedre dokumentation ved ombygning 8

9 De centrale begreber Digitalt udbud: Elektronisk udbudsmateriale gøres tilgængeligt på Internettet. De bydende entreprenører skal ligeledes afgive deres tilbud via Internettet. Projektweb: Fælles post- og arkivsystem for parterne i et byggeprojekt. Centrale projektdeltagere så som projekterende arkitekter, ingeniører samt fag-, hoved- og totalentreprenører skal deltage. Bygningsmodel: En objektbaseret bygningsmodel ofte kaldet en 3D bygningsmodel eller blot en bygningsmodel er en digital model, der er opbygget af byggeklodser i form af rum og bygningsdele. Modellen indeholder ideelt set alle informationer om bygværket. Bygningsmodellen skal skabe et forbedret beslutningsgrundlag for valg af arkitektoniske og tekniske løsninger gennem hele projektforløbet. DBK: Dansk Bygge Klassifikation er et nyt klassifikationssystem til klassificering af de mange forskellige informationer og byggedata, der indgår i en byggesag. DBK leverer det systematiske grundlag, der gør digitalt byggeri muligt. BMF: Den Beskrivende Mængdefortegnelse anvendes til afgivelse af pris i forbindelse med tilbud. En beskrivende mængdefortegnelser omfatter dels mængderne i byggeriet, dels en beskrivelse den ydelse, mængden omfatter. Digital aflevering: Digitale data helt fra begyndelsen af byggeprojektet skal afleveres til bygherren på en form, så de relevante data kan bruges direkte i bygningsforvaltningen til såvel drift og vedligehold som økonomistyring og administration. 9

10 Sliddele til betonblandere Lavere omkostninger!!! Der stilles stadig større krav til lavere vedligeholdelsesomkostninger. For at løse dette krav kan Conparts tilbyde sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke. Conparts har overtaget eneforhandlingen af det kendte Hawiflex PUR-produkt og panserbelagte stålsliddele fra tyske Habermann GmbH. Programmet, som kan tilbydes til de fleste typer betonblandere, omfatter: Slidforinger Blanderarme Armbeskyttere Blanderskovle Sideskrabere Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over. Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid professionel vejledning oven i købet. SCANDINAVIA Conparts ApS Mørkebjergvej 7 DK-5600 Faaborg Tel: Fax: Mail: info@conparts.dk 10

11 DIGITALT BYGGERI Alle vinder med digitalt byggeri WIN-WIN-WIN-WIN. BÅDE BYGHERREN, RÅDGIVERNE, DE UDFØRENDE OG LEVERANDØRERNE KAN FÅ KONKRETE FORDELE VED AT SATSE DIGITALT. Udviklingen af den digitale byggeproces kan komme til at gå hurtigt. Den mener sekretariatsleder Gunnar Friborg fra foreningen bips, som udvikler fælles standarder, værkstøjer og metoder for byggeriet blandt for brug af informationsteknologi. Gunnar Friborg har været projektleder for projektet Det Digitale Fundament, som bips har gennemført for Erhvervs- og Byggestyrelsen for at skabe et fælles grundlag for den digitale byggeproces. Vi er kun lige begyndt, og byggeriet har kun lige fået de endelige krav. Men jeg tror udviklingen vil gå meget hurtigt. Hvorfor skulle byggeriets aktører ikke tage mod de store fordele, de vil få, spørger han. Det digitale byggeri er nemlig efter hans mening ikke bare en win-win situation; det handler om win-winwin-win. Sådan at forstå, at både bygherren, rådgiverne, de udførende og leverandørerne kan få konkrete fordele ud af at satse digitalt og berige den digitale bygningsmodel med de ønskede informationer. Bygherren kan glæde sig over et bedre gennemarbejdet projekt, hvor blandt andet simuleringer af fx lysindfald, varme og brandsikkerhed sammen med omfattende visualiseringer er med til at mindske såvel tekniske som arkitektoniske risici. Og de rådgivere, der satser digitalt, kan profilere sig på at kunne give bygherren den større sikkerhed. Det gør projekteringsindsatsen mere værdifuld. For de udførende er der store fordele at hente i mulighederne for at tilrettelægge arbejde langt bedre. Og leverandørerne kan sælge sig selv på at kunne levere digitale 3D-modeller af deres produkter, lige til at knappe fast på bygningsmodellen. Desuden vil det digitale byggeri kunne påvirke så forskellige ting som arbejdsmarkedet og IT-udvikling. Byggeriets fælles IKT-krav gør det langt mere attraktivt for IT-virksomhederne at udvikle gode løsninger til byggeriet, siger Gunnar Friborg, som også peger på, at dansk arbejdskraft, der er uddannet til at arbejde med IKT, vil have en stor fordel over for udenlandsk arbejdskraft. jbn Det Digitale Fundament Projektet Det Digitale Fundament blev gennemført af bips i perioden Formålet var at bane vejen frem mod visionen om en digital byggeproces. Projektet omfattede tre opgaver: Klassifikation: Etablering af en fælles klassifikation for byggeriet i Danmark, der dækker hele byggeriets livscyklus og kan anvendes af alle aktører. 3D arbejdsmetode: Specifikation af et fælles grundlag for at 3D-modeldata kan skabes, genanvendes og udveksles gennem et byggeris forskellige faser. Logistik og proces: De udførendes behov for anvendelse af specifikke informationer og på hvilken måde i forbindelse med processer i udførelsesfasen. Rapporter og dokumenter fra Det Digitale Fundament kan ses på 11

12 Entydig identitet til samtlige byggeriets objekter DIGITALT BYGGERI BRUG AF IKT I BYGGERIET FORUDSÆTTER IDENTIFIKATION AF BYGNINGER, BYGNINGSDELE, AKTØRER, PROCESSER DET SØRGER NYUDVIKLEDE DANSK BYGGE KLASSIFIKATION FOR. Dansk Bygge Klassifikation er rygraden i det digitale byggeri. Et splinternyt system, der er udarbejdet som en del af Det Digitale Fundament, og som i stand til at definere og fastlægge byggeriets begreber i én samlet begrebsmodel. Det digitale byggeri har brug for entydigt at kunne identificere ethvert objekt i byggeriet. Fra en hel 12

13 DENNE BYGNING HAR VÆGSYSTEMER, SOM OMFATTER EN VÆGKONSTRUKTION MED EN BAGMUR AF LETKLINKERELEMENTER OG EN SKALMUR AF TEGL SAMT VINDUES- OG DØRPARTIER. DET ENE VÆGSYSTEM HAR ET ALTANPARTI. Sådan fungerer DBK Princippet i DBK er lettest at forklare ved hjælp DBK s referencesystem for bygningsdele. Vi hopper ind på niveauet bygning af en given type. En bygning består af et fundamentsystem, et vægsystem, et dæksystem og et tagsystem. Hver at systemerne er samlet af mindre komponenter. Fx består vægsystemet af en vægkonstruktion, et eller flere vinduespartier og et eller flere dørpartier. Et vinduesparti kan bestå af et vindue, et blændparti, en inddækning og en fuge. Hvert niveau tildeles en kode, der på højeste niveau er på tre cifre og på de underliggende niveauer på to cifre. I eksemplet hedder vægsystemet således -205, vinduespartiet og vinduet bebyggelse til den enkelte vandhane. Og hertil kommer byggeriets aktører, processer, brugsrum og en hel del mere, siger afdelingsleder Henrik Balslev fra Rambøll, der har været en Herefter kan vinduesproducenten tage over og bidrage med klassifikation af vinduets dele som fx rude, vinduesramme, beslag mv., idet DBK tillader leverandører at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK s struktur, som vist med altanpartiet nedenfor. DBK holder styr meget mere end bygningsdele. Systemet har tabeller for: Bebyggelser, bygninger, brugsrum, bygningsdele, processer/ fasemodeller, aktører, byggeinformation, egenskaber og mapping. del af styregruppen for DBK, og som har introduceret den internationale teknologi for udarbejdelse af koder i DBK. Det har taget tre år at udvikle DBK. Over 40 virksomheder har medvirket. Den grundlæggende struktur er fastlagt på baggrund af internationale og europæiske standarder for klassifikationssystemer, hvorimod den specifikke nummerering er rent dansk. Det gør DBK velegnet til danske forhold uden at begrænse mulighederne for internationalt samarbejde, siger Henrik Balslev, som fortæller, at det har været krævende at nå til enighed om nomenklaturen. Hvad er fx en væg? Er vinduer og døre en del af væggen? Det var en stor opgave at nå frem til entydige navne. Nu opererer vi med vægsystemer, der består af vægkonstruktioner samt vindues- og dørpartier, der igen består af..., siger han. På hvert niveau tilknyttes en talkode, der identificerer systemet, konstruktionen, partiet Denne kode efterfølges af koderne for de underliggende niveauer. Den komplette kode er derfor entydig og identificerer det samme objekt, uanset om det optræder i 3D bygningsmodellen, 2D-tegninger, styklister, beregninger, arbejdsbeskrivelser eller hvilken som helst anden information knyttet til projektet. jbn 13

14 IFØLGE KRAVENE SKAL BYGHERREN ALTID VÆLGE AT GØRE DET FORNUFTIGE I DEN KONKRETE SAG. DERFOR VIL DER NÆPPE SÆRLIG TIT BLIVE STILLET KRAV OM, AT GANSKE ALMINDELIGE ELEMENTER SKAL PRÆSENTERES MED FX ROTERENDE 3D ANIMATION OG FULDT UDVIKLET SIMULERET BRANDFORLØB. Digitalt byggeri med begge ben på jorden DIGITALT BYGGERI TO NYE VEJLEDNINGER OM IKT FOR HENHOLDSVIS BYGHERRER OG ENTREPRENØRER Vejledningerne skal få det hele lidt ned på jorden. Det siger civilingeniør Christian Munch-Petersen fra Emcon A/S, der er medforfatter til to vejledninger om digitalt byggeri eller IKT (Informations- og KommunikationsTeknologi), som det hedder i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse. Vejledningerne er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen som en håndsrækning til henholdsvis bygherrer og entreprenører. De indeholder nem tilgængelig information om, hvordan de nye krav skal forstås. Christian Munch-Petersen fastslår, at det fra begyndelsen er væsentligt at bygherren og dennes rådgiver 14 tænker grundigt over ambitionsniveauet. IKT handler om meget andet og meget mere end superdetaljerede 3D-bygningsmodeller og flotte visualiseringer. I de fleste tilfælde vil det nok være klogt at begynde forsigtigt og ikke have for store ambitioner. Lade være med at inddrage noget, der ikke er et krav. Det er fx ikke nødvendigt at koble alle leverandører på projektwebben i det allerførste digitale projekt. Og selv om udgangspunktet for bygherren er en 3D-model, er det ikke nødvendigt at arbejde med 3Dmodeller af de enkelte betonelementer, siger Christian Munch-Petersen. Senere kan bygherre og rådgiver så vælge også at samarbejde digitalt med fx elementproducenter og leverandører af fabriksbeton. Blot er det vigtigt først at få spillereglerne på plads. Fx hvordan det skal håndteres, når der er flere, som får mulighed for at lave ændringer og rettelser hos leverandøren. De to vejledninger hedder henholdsvis Vejledning til bygherren og rådgiveren og Vejledning til entreprenøren. De er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen af civilingeniør Christian Munch Petersen, Emcon A/S, med hjælp fra Moe & Brødsgaard. Vejledningerne kan hentes gratis fra under Showroom. jbn

15 NOTER NOTER NOTER NOTER Døm selv om højhusene i Rødovre På sin hjemmeside har Dansk Betonforening offentliggjort indlæg og anden dokumentation fra foreningens møde i januar 2007om de omdiskuterede højhuse i Rødovre. Dermed har alle interesserede mulighed for selv at vurdere parternes argumentation for, om husene er sikre eller klar til nedrivning. Dokumentationen findes på under punktet gennemførte arrangementer. Sommerskole om partnering Øget interesse fører nu til, at NCC fordobler antallet af pladser på virksomhedens sommerskole, som i år afholdes fra den 2. til 6. juli. Skolen er et tilbud om et praktisk supplement til studierne og er målrettet studerende, der ønsker job som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller fx jurist, økonom eller indkøber i byggebranchen. Temaet på årets sommerskole er partnering. Øko-Økonomisk betonproduktion ved genanvendelse af restbeton og spulevand Unicon, Holbæk Som producent af både færdigbeton og elementer styrker du virksomhedens image og kan udnytte den synergi der ligger i de miljømæssige og økonomiske aspekter ved recirkulering: et forbedret miljø genanvendelse og dermed optimal udnyttelse af de naturlige ressourcer (vand, grus, sten) ingen omkostninger til håndtering og deponi en forbedret driftsøkonomi CPT har løsningen! Eksempelvis specielt til betonelementindustrien fra: Vejledning om vinterstøbning EXPAN har i samarbejde med Aalborg Portland udarbejdet en ny vejledning, som tager højde for udfordringerne ved vinterstøbning af de typiske betontyper. Vejledningen omfatter konkrete eksempler på brug af de forskellige styrkeklasser af beton. Derudover kan hærdningen ifølge vejledningen fremskyndes ved at bruge varm beton eller ved at dække betonen med vintermåtter. Den nye vejledning for vinterstøbning kan hentes på Vartegn til Horsens Et højhusbyggeri på 20 etager skal være Horsens nye vartegn. Det spektakulære byggeri skal ligge på havnefronten og huse kontorer, hotel og restaurant med udsigtstårn, landingsbane til helikopter og underjordisk P-kælder i tre etager. Rambøll er totalrådgiver for projektet. til forarbejdning af armeringsstål på coils Med denne 3-i-1 maskine opnås maksimal fleksibilitet og alsidighed i produktionen og dermed forbedret driftsøkonomi. bukning af bøjler og spiraler rotor-retning af lige stænger Besøg os på verdens største fagmesse»bauma 2007«, uge 17 i München og hold øje med posten i marts, hvor vi udsender en speciel BAUMA-udgave af»cpt News«. klip & dobbeltbukning automatisk skift af tråddiameter DANMARK SVERIGE Bygmestervej 8 DK-5600 Faaborg Tlf: Fax: Holmby 1503 SE Flyinge Tlf: Fax: info@cpt-as.dk 15

16 DEN NYVALGTE BESTYRELSE EFTER GENERALFORSAMLINGEN. FRA VENSTRE: SVEND LØBNER, BO ANKERFELDT, TORBEN HENRIKSEN, ERIK VOLDBY, FLEMMING KNUDSEN, POUL KIRKEGAARD OG PETER ASSAM. Danske betonvirksomheder samler sig i Dansk Beton NY SEKTION I DANSK BYGGERI SKAL VARETAGE ERHVERVSPOLITISKE OG FAGTEKNISKE INTERESSER FOR ALLE BETONVIRKSOMHEDER De danske producenter af beton og betonprodukter står nu stærkt rustet til fremtidens udfordringer. Mandag den 15. januar 2007 blev Dansk Beton en realitet efter en stiftende generalforsamling i Odense. Dermed er en fælles og slagkraftig platform for hele betonbranchen blevet en realitet uanset om produktet er betonvarer, fabriksbeton eller elementer. Den nye forening har den styrke, som branchens størrelse berettiger til, og som vi forventer giver væsentlig indflydelse på rammerne for branchens udvikling, siger Dansk Betons første formand, adm. direktør Poul Kirkegaard fra EXPAN A/S. Dansk Beton er resultatet af et grundigt forarbejde i et udvalg med repræsentanter for de tre hidtidige foreninger: Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening og Dansk Beton Industriforening. En samlet forening har været på dagsordenen flere gange i årenes løb, senest i Men først nu var tiden moden som en naturlig konsekvens af, at der etableres stadigt større virksomheder i branchen. Betonelement-Foreningen og Dansk Fabriksbetonforening bliver fremover to af seks produktgrupper i Dansk Beton. Dansk Beton Industriforeningens fraktioner udgør de fire øvrige produktgrupper. Dansk Beton Industriforening bliver opløst som en konsekvens af etableringen af Dansk Beton. Det fagtekniske samarbejde i Dansk Beton varetages således af seks produktgrupper, der hedder: Betonelement-Foreningen Dansk Beton Fabriksbetongruppen Dansk Beton Afløbsgruppen Dansk Beton Letbetonelementgruppen (BIH) Dansk Beton Blokgruppen (BIB) Dansk Beton Belægningsgruppen. Hver produktgruppe er en sammenslutning af medlemsvirksomheder, der har en industriel produktion af fabriksbeton eller betonprodukter inden for et af de seks produktområder. Produktgrupperne beslutter selv deres vedtægter, som dog ikke må være i strid med Dansk Betons. Dansk Beton er en sektion i Dansk Byggeri, som også er sekretariat. Derfor skal Dansk Beton formelt godkendes af Dansk Byggeris repræsentantskab i maj jbn 16

17 FORARBEJDET VAR I ORDEN. SJÆLDENT ER DER SET STØRRE ENIGHED PÅ EN GENERALFORSAMLING END DEN 15. JANUAR 2007 I ODENSE. Formålsparagraffen 1. Dansk Beton har til formål at varetage medlemmernes erhvervsinteresser. 2. Foreningen er den fælles organisation for betonindustrivirksomheder. Foreningen er en sektion under Dansk Byggeri, der varetager medlemmernes arbejdsgiver- og overenskomstmæssige interesser. 3. Dansk Beton skal arbejde for: At fremme betonindustriens erhvervspolitiske interesser At synliggøre og markedsføre beton og betonprodukter generelt At varetage medlemmernes interesser over for myndigheder, institutioner, bygherrer og offentligheden At sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse At fremme godt kollegialt samarbejde i foreningen. Bestyrelsen i Dansk Beton Den stiftende generalforsamling valgte følgende bestyrelse for Dansk Beton. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende. Poul Kirkegaard, EXPAN A/S (formand) Peter Assam, Spæncom A/S (næstformand) Bo Ankerfeldt, Unicon A/S Svend Løbner, Kudsk & Dahl A/S Flemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/S Torben Henriksen, maxit a.s. Erik Voldby, Spedalsø Betonvarefabrik A/S Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen efter indstilling fra Dansk Betons produktgrupper. Vedtægterne fastslår, at Betonelement-Foreningen indstiller to af de syv medlemmer; Letbetonelementgruppen indstiller ét medlem; Fabriksbetongruppen indstiller to medlemmer; de tre produktgrupper inden for betonvarer indstiller to medlemmer. Poul Kirkegaard er indstillet af Letbetonelementgruppen; Bo Ankerfelt og Svend Løbner af Fabriksbetongruppen; Peter Assam og Flemming Knudsen af Betonelement-Foreningen; Torben Henriksen og Erik Voldby af Afløbsgruppen, Belægningsgruppen og Blokgruppen i forening. 17

18 Vi skal have den indflydelse vores størrelse berettiger til MED ETABLERINGEN AF DANSK BETON TALER BETONBRANCHENS MED EN STEMME, OG BRANCHENS ORD FÅR FOR ALVOR VÆGT. DET SKAL UDNYTTES, FASTSLÅR DEN NYVALGTE FORMAND. Der skal fra begyndelsen være drev i Dansk Beton, som skal bevise sit værd ved at opnå resultater. Ellers kan den nye, samlede betonorganisation risikere at forpasse sin chance. Det fastslår Dansk Betons første formand, adm. direktør Poul Kirkegaard fra EXPAN A/S, som har en ambitiøs vision for foreningen. Dansk Beton skal være et slagkraftigt branchefællesskab til gavn for medlemmerne. Samlet har vi langt større tyngde, og det skal vi vide at udnytte både fagligt og politisk. Jeg forventer også, at betonbranchen får større vægt i Dansk Byggeri. Kort sagt skal vi have den indflydelse, som vores størrelse berettiger til, siger Poul Kirkegaard. klare os med mindre administration. Og vi skal ikke på samme måde som tre foreninger bruge energi på at afstemme synspunkter. Medlemmerne har et berettiget krav på resultater, og jeg er sikker på, at de nok skal sørge for at holde Dansk Beton til ilden, fastslår Poul Kirkegaard. Forarbejdet har taget det meste af et år. Derfor kan Dansk Beton hurtigt få luft under vingerne, mener Poul Kirkegaard. De barrierer, der altid optræder ved fusioner og sammenlægninger, er for længst borte. Stærke produktgrupper Samtidig er Dansk Betons seks produktgrupper klar til at videreføre de mere produktspecifikke aktiviteter fra de tidligere foreninger. Jeg lægger stor vægt på stærke produktgrupper. De har deres egne vedtægter, eget kontingent, og de skal løse de produktspecifikke opgaver, som medlemmerne sætter i gang, siger Poul Kirkegaard. Blandt Dansk Betons første aktiviteter er et større imageprojekt, der gennem information skal fastholde og forbedre betons image. Hertil kommer den fortsatte udgivelse af bladet Dansk Beton, som sker i samarbejde med Dansk Betonforening. jbn Større udbytte af samme ressourcer Dansk Beton lægger ud med et budget, som i store træk svarer til summen af de tre tidligere foreninger. Resultaterne skulle gerne blive større. Dansk Beton kan disponere ressourcerne bedre. Vi har nemmere adgang til medlemmerne og kan derfor DANSK BETON HURTIGT FÅ LUFT UNDER VINGERNE, MENER DEN NYVALGTE FORMAND, POUL KIRKEGAARD. PÅ GRUND AF ET GODT FORARBEJDE ER DE BARRIERER, DER ELLERS ALTID OPTRÆDER VED FUSIONER OG SAMMENLÆGNINGER, FOR LÆNGST BORTE. 18

19 DANSK BETON NU MED HOFNAR I de gode gamle dage havde narren en vigtig rolle at spille ved hoffet. Hofnarren kunne tale frit, selv over for fyrsten, og sige ting, som andre ikke ville slippe godt fra. Narren var jo ufarlig, han var ikke en statsmand med ønske om magt, men bare en nar. Den funktion kan stadig være nyttig. Man kan se den moderne hofnar, som en person der har vilje, mod og evne til at stille de rigtige spørgsmål og som kan gøre det frit, fordi han er uden enhver mulighed for avancement og indflydelse. Derfor får Dansk Beton nu sin egen hofnar, der under pseudo nymet Den Gamle Mand vil stille spørgsmål uden at give svar; som drengen i eventyret om kejserens ny klæder. Man kan lytte eller lade være. Når alt kommer til alt, er Den Gamle Mand jo bare en gammel mand. jbn HØJHUS ELLER MØGHUS NU SKETE DET SÅ IGEN: DÅRLIG OMTALE AF BETON OG BETONBYGGERIER I DAGS- PRESSEN OG PÅ FJERNSYNSKANALERNE. JEG TÆNKER SELVFØLGELIG PÅ DET HØJHUS, DER UANSET OM DET VAR RIMELIGT ELLER EJ MÅTTE EVAKUERES I HUJ OG HAST, FORDI DER BLÆSTE EN SMULE VIND FRA VEST ELLER FRA EN ANDEN VINDRETNING. I tilfælde af blæsevejr, og når du kan mærke at gulvet svajer, søg da straks ned på jorden og langt væk fra bygningen. Sørg for indkvartering hos venner eller bekendte, der bor i lavt byggeri. Man kunne man forestille sig et sådant opslag sat op ved husets indgang, eller hvad? En betonekspert, der hastigt bliver indkaldt til interview i fjernsynet, udtaler beroligende, at hele historien ganske vist ikke er alt for smart, men at det drejer sig om byggeri eller byggerier, (det er nemlig galt med flere huse), der er år gamle, og at man i virkeligheden ikke den gang havde det fornødne erfaringsgrundlag for den slags byggerier. Men nu, nu er vi blevet meget klogere på betonteknologi og betonstatik! Er vi nu også det? En bro under bygning ved Nørre Sundby styrter sammen. Et nystøbt dæk i DR s nye koncerthus sætter sig voldsomt. Under Øresundsbroen får sejlerne besked om passe på, så de ikke får betonstykker i hovedet. Er det alt for smart? Har vi et imageproblem? Er det ikke noget nå ja møg? Den Gamle Mand 19

20 KUB KAPELKREM Fremragende arkitektur arkitektur Fremragende Fremragende arkitektur Arkitekten Frits Schlegels kapelkrematorium stod færdigt på Mariebjerg kirkegård i Gentofte i 1937 og regnes for at være den mest betydningsfulde modernistiske kirkebygning fra dette årti. Kapelkrematoriet er støbt in-situ som en kubisk bygning, der præges af korsformede vinduer udført af glassten. 20

21 ISK ATORIUM Frits Schlegel levede fra 1896 til Han så som arkitekt store muligheder i jernbeton. Blandt hans øvrige værker er Overformynderiet, Tivolis Koncertsal og Bikubens Bygning på Nørrevold i København. jbn 21

22 Hvordan går det med betonvisionerne DANSK BETONRÅD UDGAV I SEPTEMBER 2003 BETONVISION NU GODT TRE ÅR EFTER UDGIVELSEN GENNEMFØRER DANSK BETONRÅD EN EVALUERING AF, HVORDAN DET GÅR MED VISIONERNE. Indsatsen Formålet er at få en vurdering af, om branchen er på rette vej i forhold til visionerne. Er der igangsat aktiviteter indenfor de definerede indsatsområder, der på sigt skal sikre visionerne ført ud i livet? I denne udgave af Dansk Beton bringes Dansk BetonRåds vurdering af det første af i alt fire fokusområder, som Betonvision 2025 er bygget op omkring. Vurderingen af de efterfølgende fokusområder bringes i de næste tre udgaver af Dansk Beton. Dansk BetonRåds medlemmer har indsamlet oplysninger om de aktiviteter, der foregår i branchen inden for Betonvisionens indsatsområder. Denne oversigt danner grundlag for tildelingen af smiley er og kan ses på rådets hjemmeside Vurdering af fokusområde 1 Effektivitet og Økonomi Visionen Producenter, rådgivere og entreprenører, der arbejder med beton, har en attraktiv indtjening Produktiviteten i betonbranchen er forbedret med 50 % Mængden af fejl ved projektering, betonleverancer, ved elementproduktion og ved udførelse af betonkonstruktioner er nedsat med 90 %. Der skal udvikles effektive værktøjer til planlægning, styring og simulering af processer i betonbranchen. Nye udbuds- og kontraktformer, eksempelvis partnering, i betonbranchen skal fremmes, så der opnås økonomisk fordelagtige løsninger på lang sigt. Der skal udvikles robuste materialer, produktions- og udførelsesmetoder. Videndeling, f.eks. via efteruddannelse, skal intensiveres. Der skal udvikles nøgletal og bench marking systemer indenfor andre områder end produktivitet. Processer i betonbranchen skal automatiseres på linie med andre industrier, f.eks. ved hjælp af robotteknologi eller andre højteknologiske metoder. Bygherrer skal stille nødvendige og tilstrækkelige funktionskrav samt kræve en dåbsattest ved aflevering. STOR INDSATS GOD INDSATS BESKEDEN INDSATS INGEN INDSATS Evaluering viser hvor vi skal styrke indsatsen Dansk BetonRåds formand har fuld tillid til BetonVision 2025 Overordnet er Dansk BetonRåds formand, koncerndirektør Peter Kofoed fra MT Højgaard, godt tilfreds med evalueringen af Fokusområde 1 i rådets BetonVision 2025 også selv om én af de syv smiley er vender mundvigene nedad. Vi har arbejdet meget med at afprøve ny udbuds- og projektformer, og det er nøgletal og benchmarking på andre områder end produktivitet nok kommet til at lide under, siger Peter Kofoed, som lægger vægt på, at visionen skal være så ambitiøs, at den ikke bliver selvopfyldende. Derfor er det for så vidt en naturlig ting, at vi er kommet længere med nogle opgaver end med andre. Det er netop derfor, at vi kigger kritisk på præstationen nu, hvor der er gået tre år med visionen. Vi gør det ikke for at få ros, men fordi det giver os viden om, hvor vi skal styrke indsatsen. Det er et langt, sejt træk at nå til målet, og vi mener stadig, at visionen er den rigtige. Derfor vil vi gerne have tidlige pejlemærker på, hvor det kniber med indsatsen, fortsætter han. BetonVision 2025 blev udgivet i Målet er at gøre beton anerkendt som et højteknologisk og multifunktionelt byggemateriale, som gør betonkonstruktioner konkurrencedygtige både funktionelt, miljømæssigt og økonomisk. Samtidig skal betonbranchen være attraktiv og beskæftige veluddannede og kompetente medarbejdere. jbn 22

23 Trådløse sensorer skal overvåge bygninger fra opførelse til nedrivning ET NYT INNOVATIONSKONSORTIUM SAMLER EN BRED VIFTE AF KOMPETENCER FOR AT UDVIKLE TRÅDLØSE SENSORSYSTEMER TIL AT OVERVÅGE TILSTANDEN AF BYGNINGSDELE OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER SensoByg hedder et nyt innovationskonsortium, som skal udvikle og demonstrere effektiv overvågning af bygningsdele ved hjælp af trådløse sensorer, der kan monteres på eller integreres i bygningsdele som fx betonelementer, broer eller huse. Derved bliver det muligt dels at optimere byggeprocessen, dels efterfølgende at overvåge bygningens tilstand med henblik på at forebygge skader. Konsortiet samler en bred vifte af kompetencer: Sensorteknologi, antennedesign, trådløs kommunikation og netværk, beslutningsstøttesystemer, fugtmekanik, betonteknologi og bygningsfysik. Betoncentret hos Teknologisk Institut i Taastrup er projektleder for konsortiet, der omfatter en slagkraftig kombination af videninstitutioner og virksomheder. Eksisterende sensorer er med en pris på til kroner pr. stk. alt for dyre til omfattende brug. Desuden forbindes de normalt med kabler. Det øger prisen og giver større risiko for svigt. Endelig findes der ingen pakkeløsninger med sensorer, kommunikation og dataopsamling, som er et krav for de fleste bygningsejere, der ikke har mulighed for at udvikle egne systemer. Hvis sensorsystemer skal vinde indpas i byggeriet, skal de være billige, robuste og have lang levetid. Udfor dringen er, at sensorer og systemer skal fungere uden vedligehold i hele bygningens levetid. En række teknologier indenfor såvel sensorer som trådløs kommunikation er nu så langt fremme, at der er grundlag for at udvikle løsninger, der kan anvendes på byggeriets præmisser, siger seniorkonsulent Henrik Sørensen fra Betoncentret på Teknologisk Institut. SensoByg har valgt at fokusere på overvågning af fugt og temperatur og på indstøbning i beton, fordi fugt er en af de største udfordringer ved såvel byggeri som anlægsprojekter, og fordi indstøbning i beton stiller ekstra store krav til sensorerne. Et tilpas lavt fugtindhold er således ofte afgørende for et godt resultat af efterfølgende processer. For eksempel ødelægger for høj restfugt i betongulve årligt gulvbelægninger for 150 millioner kroner alene i Danmark. Desuden er upåagtet fugt en medvirkende årsag til en lang række andre fejl og skader, der påfører såvel private bygningsejere som samfundet milliardudgifter fra råd i trækonstruktioner over armerings- Fakta om SensoByg SensoByg er et innovationskonsortium med et samlet budget på 27 millioner kroner i perioden 2007 til Heraf bidrager Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med 11 millioner kroner. Teknologisk Institut er projektleder for SensoByg og deltager med Center for Beton og Center for Mikroanalyse og Overfladeanalyse. Desuden deltager: Sensor Technology Center, Alexandra Instituttet, Lunds Universitet, SBi, Ørsted DTU, Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, AAB, Betonelement A/S, Develco A/S, Expan A/S, Fermern Bælt A/S, Forsikring & Pension, KPC Byg, Mjølner Informatics A/S, Rambøll A/S, Tempress A/S og Vejdirektoratet. Innovationskonsortier er samarbejdsprojekter mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter. Et innovationskonsortium skal bestå af mindst to virksomheder, en forskningsinstitution og et teknologisk serviceinstitut. Formålet er, at parterne i fællesskab udvikler viden eller teknologi, som gavner en eller flere brancher inden for dansk erhvervsliv. korrosion til indeklimaproblemer på grund af skimmelvækst. Samtidig er det væsentligt for den praktiske anvendelse, at sensorerne på enkel vis kan indgå i og kommunikere via et netværk, og at der udvikles beslutningsstøttesystemer, der hjælper bygningsejeren med at overvåge og anvende de mange data. jbn DE TRÅDLØSE SENSORER, DER SKAL UDVIKLES, KAN MÅSKE INTEGRERES I BETONELEMENTER VED STØBNINGEN. 23

24 Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces. Effektiv, præcis og robust Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. FRA DET GAMLE ELEFANTANLÆG KAN TYKHUDERNE KIGGE NED PÅ BYGGEPLADSEN OG GLÆDE SIG TIL AT FÅ GULVVARME OG OVENLYS. Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: Tlf.: haarup@haarup.dk Web: INDISK FLODMUDDER ER FORBILLEDET FOR DEN RØDBRUNE FARVE. MED SEKS PROCENT FARVEPIGMENT I FORHOLD TIL CEMENTMÆNGDEN ER DET EN VANSKELIG BETON AT ARBEJDE MED, FORTÆLLER KAJ LYKKEBERG FRA E. PIHL & SØN. 24

25 Elefanterne kigger længselsfuldt på UDFORDRENDE BETONARBEJDER VED OPFØRELSEN AF DET NY ELEFANTHUS I KØBENHAVNS ZOOLOGISKE HAVE ARKITEKTEN NORMAN FOSTERS ANLÆG GIVER ELEFANTERNE MASSER AF PLADS BÅDE UDE OG INDE. Gennem en åbning i hegnet kan Kungrao, Tonsak, Surin, Chieng Mai, Ida, lille Gandhi og de øvrige elefanter i Københavns ZOO se ned på byggepladsen, hvor det nye elefanthus og tilhørende anlæg nu tager form. Og selv om der er lidt over et år til store elefantflyttedag, har de store dyr noget at glæde sig til. Det bliver et elefantanlæg noget ud over det sædvanlige med både ovenlys og gulvvarme. E. Pihl & Søn A/S er hovedentreprenør og tager sig selv af de omfattende betonarbejder. Det er en større udfordring end normalt, for byggeriets arkitekt berømte Norman Foster fra Storbritannien stiller store krav til såvel farve som overflade af den rødbrune beton, der leveres af Unicon. Farven har så stor betydning, fordi den skal ligne rødligt mudder fra indiske flodlejer. Vi skal både ramme den rette farve og levere en perfekt overflade med en beton, der indeholder seks procent farvepigment i forhold til cementmængden. Det er ikke en let beton at arbejde med, og samtidig er kravene til vores formarbejde meget store, fortæller ingeniør Kaj Lykkeberg fra E. Pihl & Søn, som står i spidsen for virksomhedens egenproduktion på pladsen. Hertil kommer, at farven også skal koordineres med fire leverandører af elementer: Dalton Betonelementer A/S, Byggebjerg Beton A/S, ØSB og tyske ED. Züblin AG. Betonen støbes med specialforskalling beklædt med brædder, der giver en synlig bræddestruktur. I alt skal der anvendes cirka kubikmeter beton. Selve elefanthuset bliver på cirka kvadratmeter og det tilhørende udeanlæg på cirka kvadratmeter. Anlægget er delvist nedgravet, så elefanthuset set udefra primært fremstår som to selvbærende glaskupler. Den ene sikrer dagslys til hanelefantstalden, den anden til flokstalden. jbn Fakta om elefanthuset BYGHERRE ARKITEKT LANDSKABSARKITEKT BYGHERRERÅDGIVER RÅDGIVER HOVEDENTREPRENØR FABRIKSBETON BETONELEMENTER BETONEN STØBES MED SPECIALFORSKALLING BEKLÆDT MED BRÆDDER, DER GIVER EN SYNLIG BRÆDDESTRUKTUR. KRAVENE TIL FORMARBEJDET ER MEGET STORE. Zoo København Foster + Partners Stig L. Andersson Bascon A/S Rambøll Danmark A/S E. Pihl & Søn A/S Unicon Dalton Betonelementer A/S, Byggebjerg Beton A/S, ØSB, ED. Züblin AG. Fonden Realdania har støttet projekteringen af elefanthuset. 25

26 Krav om uddannelse skal sikre brostilladser FOR AT FOREBYGGE KOLLAPS OG ULYKKER INDFØRER VEJDIREKTORATET NU KRAV OM UDDANNELSE AF ALLE, DER ARBEJDER MED BROSTILLADSER Vejdirektoratet kræver fra starten af 2007 et særligt kursus gennemført for personer, der skal arbejde med brostilladser. Det sker på baggrund af den tragiske dødsulykke, hvor et brostillads kollapsede ved Aalborg den 25. april Kompetencekravene indføres via Vejdirektoratets udbudsbetingelser. En uvildig undersøgelse har påvist en række fejl ved det kollapsede stillads, der ikke levede op til Vejdirektoratets krav til brostilladser, som de fremgår af kapitel 5 i AAB, Udbuds- og anlægsforskrifter. Undersøgelsen konkluderer også, at kravene er tilstrækkelige til at sikre mod kollaps. Ulykken var med andre ord ikke sket, hvis stilladset havde overholdt kravene. For at forebygge tilsvarende fejl på andre på kommende stilladser, har Vejdirektoratet besluttet at tage initiativ til nye værktøjer i form af et kursus og en håndbog. Det skal forebygge ulykker ved at sikre en større kompetence og forbedre holdningerne hos de personer, der arbejder med brostilladser, siger afdelingsingeniør Jørn Lauridsen fra Vejdirektoratet. Kurset er i virkeligheden tre kurser, der retter sig mod henholdsvis timelønnede, arbejdsledere (formænd og sjakbajser) og teknikere. Opbygningen af de tre kurser er den samme med en generel del og en projektspecifik del. Det generelle kursus for de timelønnede varer ca. to timer og tænkes afholdt på byggepladsen ved hvert eneste brobyggeri inden opførelsen af stilladset påbegyndes. Derefter følger det specifikke kursus, hvor alle de implicerede får gennemgået det konkrete stilladsprojekt af de teknikere, der har designet det. Det generelle kursus for teknikere fx ingeniører og bygningskonstruktører varer to dage og skal afsluttes med en eksamen. Det tilsvarende kursus for arbejdsledere varer én dag. Undervisningsmaterialet kommer blandt andet til at bestå af en ny tilsynshåndbog for stilladser, som Vejdirektoratet har udarbejdet i samarbejde med rådgivere og Entreprenører. Håndbogen fungerer også som vejledning og er skrevet til teknikerne, men den kan læses af alle, der har brug for viden på dette felt. Håndbogen vil blive lagt på Vejdirektoratets hjemmeside, når den er færdig i foråret jbn Mindeord Ervin Poulsen Civilingeniør, Ingeniørdocent Nødebo, Fredensborg Født den 12. marts 1926 Død den 8. januar 2007 Ervin Poulsen er afgået ved døden efter nogen tids sygdom. Ved Ervin Poulsens død er en af betonbranchens store personligheder såvel fagligt som menneskeligt ikke længere blandt os. Ervin Poulsens karriere var på mange måder bemærkelsesværdig. Ervin Poulsen var en ener, som beherskede mange af bygningsingeniørens arbejdsområder på et usædvanligt højt niveau, og han var til det sidste i stand til at være med helt fremme i udviklingen. Ervin Poulsen blev civilingeniør fra Den Polytekniske Læreanstalt 1951 med et afsluttende arbejde (om luftindblanding i beton) inden for faget materialelære. Det var det første af i sin art ved Den Polytekniske Læreanstalt. Ervin Poulsens første ansættelse var i en rådgivende ingeniørvirksomhed, og som ung kandidat blev Ervin Poulsen medlem af Dansk Ingeniørforenings udvalg vedrørende luftindblanding i beton og kom derigennem til Alkaliudvalget på Statens Byggeforskningsinstitut i 1954, hvor Ervin Poulsen blandt andet i udviklede tyndslibsteknikken, og forestod et omfattende kortlægningsarbejde af danske grusforekomsters alkalireaktivitet. Ervin Poulsen var blandt de visionære, som i 1957 var med til oprettelsen af akademiingeniøruddannelsen på Danmarks Ingeniørakademi, Bygningsafdelingen (DIA- B); en uddannelse som havde det særkende at kombinere de forskellige ingeniørdiscipliner, således at teori, praksis og laboratorieforsøg gik op i en højere enhed. Ervin Poulsen blev ansat ved Ingeniørakademiet som underviser i Matematik. I 1958 modtog Ervin Poulsen Ostenfelds Guldmedalje for en afhandling om Matrixregning for bærende konstruktioner. Dette blev indledningen til et meget omfattende undervisningsarbejde inden for fagområdet Ren og anvendt mekanik, specielt betonkonstruktioner, og Ervin Poulsen iværksatte udviklingen af et omfattende lærebogsmateriale, der siden har dannet skole. Som underviser ved Ingeniørakademiet var det Ervin Poulsen, som i betydeligt omfang forestod planlægningen af Ingeniørakademiets konstruktionslaboratorium, 26