Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)"

Transkript

1 Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1

2

3 Hvem står bag denne guide? Denne guide til bygherrens krav til brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) baserer sig på Universitets- og Bygningsstyrelsens erfaringer med at anvende principperne i Det Digitale Byggeri. Styrelsen har fået rådgivning via Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeris task force af eksperter og medvirker dermed i et af de afprøvningsprojekter, netværket gennemfører fra som en del af projekt Ny viden til byggefagene. Jan Fuglsig Lambrecht, konsulent på Teknologisk Institut, Center for Byggeproces, er forfatter til guiden. Han trækker i bogen på sine erfaringer som task force-koordinator og rådgiver i Det Digitale Byggeri i forbindelse med to af UBST's konkrete byggeprojekter: Kolding Campus og Ringsted Gymnasium. Det Digitale Byggeri kort fortalt Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ, der betyder, at statslige bygherrer siden 2007 har skullet stille en række krav til rådgivere og udførende om brug af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Kravene, som også kendes som de statslige bygherrekrav, har til formål at fremme udviklingen af digitale standarder og samarbejdsformer for at højne effektiviteten og kvaliteten af byg geriet i Danmark. Hvem er Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri? Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri består af byggeriets centrale organisationer i Danmark: 2 Bygherreforeningen 2 Danske Arkitektvirksomheder 2 Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2 DI Byggematerialer 2 Dansk Byggeri 2 BAT-Kartellet 2 TEKNIQ Implementeringsnetværket gennemfører fra projekt Ny viden til byggefagene, der har til formål at skabe mere praktisk viden om Det Digitale Byggeri gennem en række afprøvninger på konkrete byggesager. Projektet et af Vækst forum Hovedstadens initiativer til erhvervsudvikling i Region Hovedstaden og er støttet med midler fra EUs Region alfond, Region Hovedstadens udviklingsmidler, Fonden Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Se mere om Det Digitale Byggeri og følg med i resultaterne fra projekt Ny viden til byggefagene på DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Bygherrens krav til brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri Forfatter: Jan Fuglsig Lambrecht, konsulent og Cand. Polyt. Ph.d. på Teknologisk Institut, Center for Byggeproces. Redaktion: Maja Skovgaard, Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri Foto: Universitets- og Bygningsstyrelsen, Teknologisk Institut, Henning Larsen Architects Udgivelsesdato: September

4

5 Indhold 6 Forord 8 Afprøvningsprojektets mål 9 Medvirkende i afprøvningsprojektet Kapitel 1: Før du går i gang 10 Etablér en projektgruppe 10 Kortlæg kompetencerne i bygherreorganisationen 10 Inkludér driftsherrens behov i IKT-specifikationen 11 Øgede kompetencekrav til bygherren 11 Nye roller Kapitel 2: Bygherren og IKT-bekendtgørelsen 12 Hvilke digitale ydelser skal den statslige bygherre stille krav til? 13 Definér én IKT-praksis Kapitel 3: Struktur og begreber i 'Byggeriets IKT-specifikationer' 15 Opdeling i ydelsesdel og tekniske specifikationer 15 Afklar fagbegreber 15 Omfattende materialegrundlag Kapitel 4: UBST's IKT-specifikationer 16 Eksempler fra UBST's IKT-specifikationer - ydelsesdelen 19 Gennemtænk arbejdsprocesserne i forhold til IKT Kapitel 5: Opsamling: Bygherrens udfordringer og erfaringer med Det Digitale Byggeri 21 Mere viden 5

6 Forord At give sig i kast med at digitalisere byggeprojektet som bygherre er en kompliceret opgave. Rollerne ændrer sig, der er behov for nye kompetencer, og arbejdsrutiner skal omlægges. Sådan var det også for Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), der som statslig bygherre er forpligtet til at stille krav til, at både arkitekt, ingeniør og entreprenør arbejder i overensstemmelse med principperne i Det Digitale Byggeri. Det indebærer bl.a. krav til brug af projektweb, 3D-bygningsmodeller og digital aflevering. Foreningen bips har givet bygherren et værktøj til at løse denne opgave med publikationsserien 'Byggeriets IKTspecifikationer', som er en anvisning til projekt- og projekteringsledere i byggeri og anlæg, der skal koordinere den digitale håndtering af byggeprocessen. Publikationen er en hjælp til at specificere de krav for standarder og struktur, parterne skal overholde i byggesagen. Denne miniguide indeholder et godt eksempel på, hvordan UBST har anvendt og udfyldt publikationen Byggeriets IKTspecifikationer med udgangspunkt i to af UBSTs konkrete byggeprojekter: Ringsted Gymnasium og Kolding Campus. Bogens formål er at understøtte bygherrens specifikation af digitale ydelser i et byggeprojekt primært med udgangspunkt i de statslige bygherrekrav. Miniguiden er henvendt til de bygherrer (både offentlige og private), som ønsker at stille krav om digitale ydelser i et byggeprojekt på en måde, som alle byggeprojektets parter har fordel af. Byggeprojektets projekterende parter (primært arkitekt- og rådgivende ingeniørvirksomheder) kan også med fordel læse om UBSTs erfaringer. Jan Fuglsig Lambrecht Konsulent, Teknologisk Institut, Center for Byggeproces Implementeringsnetværkets task force 6

7 IKT-bekendtgørelsen De statslige bygherrekrav er beskrevet i bekendtgørelse 1365, 'Krav om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri'. Bekendtgørelsen beskriver 10 enkeltkrav fordelt på fire områder: Udbud, tilbudsgivning og licitation via internettet 2 Anvendelse af 3D-modeller 2 Informationsdeling via byggesagens projektweb 2 Digital aflevering af driftsrelevante data for byggeprocessen til driftsorganisationen Se IKT-bekendtgørelsen på eller find den via IKT-specifikationer IKT-specifikationer er en samarbejdsaftale, hvor parterne i et byggeprojekt specificerer, hvordan de har aftalt at anvende informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i det enkelte byggeprojekt. IKT-specfikationerne dokumenterer og udmønter bygherrens krav til aftalepartnere vedrørende digitalt udbud, anvendelse af bygningsmodeller, projektweb, digital aflevering mv. Det er en tillægsaftale, som supplerer de sædvanlige ydelses- og leveranceaftaler i en byggesag. Med publikationsserien 'Byggeriets IKT-specifikationer' har bips i 2008 udsendt et gennemrevideret paradigme, altså en standardskabelon, for, hvordan IKT-specifikationen bygges op. bips bips står for 'byggeri', 'informationsteknologi', 'produktivitet' og 'samarbejde' og er en forening stiftet i Foreningens formål er at udvikle fælles metode og fælles værktøjer på tværs af byggebranchen. bips har bl.a. skabt en række beskrivelsesværktøjer og CAD-manualer, som har udviklet sig til de facto-standarder for byggeriet. Læs mere om foreningen bips på 7

8 Afprøvningsprojektets mål Målet med det digitale afprøvningsprojekt på Kolding Campus og Ringsted Gymnasium var at opstille et paradigme dvs. en standardskabelon for UBST's IKT-specifikationer. Det gjorde UBST ved at udfylde bips' publikation Byggeriets IKT-specifikationer, og dette arbejde er udgangspunktet for denne miniguide. Kravene, der følger med Det Digitale Byggeri, betyder samtidig også forskydninger i den traditionelle fasemodel og dermed ændringer i både arbejdsprocesser, ydelsesbeskrivelser og udbudsformer. Erfaringer fra de digitale afprøvningsprojekter viser, at faseforskydningen bl.a. skyldes, at op mod 70 % af beslutningerne i et digitalt byggeprojekt skal tages på et tidligere stadie en ved traditionel projektering. I det følgende kan du læse om overvejelserne bag UBST's paradigme for IKT-specifikationer, se eksempler på specifikationerne og få gode råd til, hvordan du som bygherre håndterer processen, når der skal bygges digitalt. 20 % af vugge til grav omkostninger 80 % Konkretiseringsgrad Informationsniveauer Ifølge bips Parallelisering af faser Projektering Ideoplæg Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt. Hovedprojekt Tilsyn mv. (Udførelse) Faktiske faser = Ideoplæg Projektforslag Myndighedsprojekt Arbejdsgrundlag Tilsyn mv. (Udførelse) Aflevering Drift Aflevering (Drift) 100% 93% Byggeobjekt egenskaber 63% 35% 45% Byggeobjekt typer 5% 15% Differens 15% 60% 52% 50% 40% 15% Basis honorarfordeling UBST Traditionelt faseforløb defineret udfra konkretiseringsgrad i bips infomationiveauer Integreret anvendelse af 3D modeller... Slim BIM Byggeproces over tid Figur 1: Figuren illustrerer forskellen i konkretiseringsgraden over tid mellem et digitalt byggeprojekt og et traditionelt byggeprojekt (Kilde: Asbjørn Levring, Teknologisk Institut, Implementeringsnetværkets task force). 'Vi havde brug for større indsigt i, hvad digitalt byggeri betyder for selve byggeprocessen. Når der bygges digitalt, forskydes de forskellige faser i forhold til hinanden, så digitalt byggeri er ikke bare en 1:1 oversættelse af traditionelt byggeri. Som bygherre skal vi have en solid viden om de forandringer. Kun på den måde kan vi tilpasse vores kontrakter, og den måde vi i det hele taget stiller os i forhold til samarbejdspartnerne. - Marianne Kaae Nielsen, chefkonsulent, UBST - ansvarlig for de kontraktuelle forhold inden for Det Digitale Byggeri 8

9 Medvirkende i afprøvningsprojektet Universitets- og Bygningsstyrelsen Marianne Kaae Nielsen, chefkonsulent, Udbud og Byggejura, UBST - ansvarlig for de kontraktuelle forhold inden for Det Digitale Byggeri Mette Carstad, chefkonsulent, UBST ansvarlig for implementeringen af Det Digitale Byggeri Ringsted Gymnasium (byggeprojekt) Villy Breiting, projektleder, UBST Vibeke L. Lindblad, projekteringsleder, Henning Larsen Architects Birte Bæk, CAD-manager, Henning Larsen Architects Jan Grenov, CAD-chef, Leif Hansen Engineering A/S Kolding Campus, Syddansk Universitet (byggeprojekt) Hanne Alrø, projektleder, UBST Jesper Høiberg, projekteringsleder, Henning Larsen Architects Birte Bæk, CAD-manager, Henning Larsen Architects Jan Grenov, CAD-chef, Leif Hansen Engineering A/S Implementeringsnetværkets task force Task force-koordinator: Jan Fuglsig Lambrecht, Teknologisk Institut, Center for Byggeproces Asbjørn Levring, Teknologisk Institut, Center for Byggeproces Kort om byggeprojekterne: Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen Arkitekt: Henning Larsen Tegnestue Rådgivende ingeniør: Leif Hansen Engineering NØGLEDATA Ringsted Gymnasium Projektperiode Bruttoareal Fase mc Udførelse Kolding Campus Projektperiode Bruttoareal Fase mc (brutto) Dispositionsforslag (Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen, Kort om UBST MISSION: Universitets- og Bygningsstyrelsen sikrer optimale organisatoriske, juridiske, økonomiske og fysiske rammer for dansk forskning og danske uddannelser. NØGLETAL (2007) Universitet Gymnasier etc. Areal 2,1 mio. mc 1,6 mio. mc Værdi ca. 20 mia. kr 20 mia. kr. Årlig byggeaktivitet Vedligehold (pr. år) 0,5-1 mia. kr. 0,2 mia. kr. ca. 80 mio. kr. 70,0 mio. kr. (Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen, (2008)) 9

10 KAPITEL 1 Før du går i gang Inden du som bygherre begynder at udfylde bips' 'Byggeriets IKT-specifikationer', er det vigtigt at skabe et overblik over din egen organisation. Hvilket behov har I for digitale ydelser i organisationen? Hvilke kompetencer har I? Hvilken praksis og hvilke procedurer er gældende for organisationen? Herunder får du nogle gode råd til, hvad du skal overveje, før du går i gang med at definere jeres krav til IKT. Etablér en projektgruppe Det anbefales, at der fra projektets start etableres en projektgruppe, som får til opgave at udforme et paradigme for IKT-specifikationen. Det er vigtigt at sammensætte en gruppe af ressourcepersoner, der tilsammen har den viden og de kompetencer, der er nødvendig for at kunne forstå og udfylde publikationen. I forbindelse med UBST's afprøvningsprojekt etablerede UBST en projektgruppe fra projektets start. Projektgruppens opgave var at lave et UBST-specifikt paradigme for 'Byggeriets IKT-specifikationer', som vedlægges som bilag, når kontraheringsforløbet gennemføres. Projektgruppens kerne bestod af to personer fra UBST og to personer fra Implementeringsnetværkets task force. Sammensætningen af projektgruppen blev nøje overvejet ud fra ledelsesmæssige og kompetencemæssige kriterier. Kortlæg kompetencerne i bygherreorganisationen Et andet vigtigt indledende skridt er at analysere og kortlægge, hvilke kompetencer - her tænkes både på viden og færdigheder - bygherreorganisationen har in house. Denne viden og disse ressourcepersoner kan blive inddraget i IKTspecifikationsarbejdet, når det er nødvendigt undervejs i processen. Inkludér driftsherrens behov i IKT-specifikationen Det er specielt vigtigt, at bygherren inddrager de ressourcepersoner, der har med digital aflevering at gøre. Her har bygherren en aktiv rolle i forhold til at definere, hvordan kravene skal opfyldes, både i form af kravstillelse, som aktør i procesforløbet og som dataleverandør. Tillige har UBST, som mange større bygherrer har, også den opgave at sikre, at driftsherrens krav og behov tilgodeses i forhold til digital aflevering. Udfordringen her er at åbne op for, at driftsherrens krav også inkluderes i kravene til, hvilke digitale ydelser leveranceteamet skal opfylde. UBST håndterede det ved at lave en bemærkning i paradigmet til Byggeriets IKTspecifikationer om de krav, som driftsherren har til den digitale aflevering. 10

11 Generelt har bygherren via øget kravstillelse indenfor nye digitale områder og pga. den øgede anvendelse af digitale værktøjer behov for at opgradere sine digitale kompetencer. Dette gælder især den taktiske ledelse og de operationelle medarbejdere, som direkte skal omsætte den digitale dagsorden til praksis. Men det gælder også den strategiske ledelse, hvis primære opgave i denne forbindelse er at igangsætte en forandringsproces med nye digitale målsætninger. - Jan Fuglsig Lambrecht, Teknologisk Institut, implementeringsnetværkets task force Øgede kompetencekrav til bygherren En af de mere omfangsrige erfaringer i afprøvningsprojektet er, at der er et generelt behov for at opgradere virksomhedernes digitale kompetencer, herunder også bygherrens. Opfyldelsen af Det Digitale Byggeris krav og anvendelsen af 'Byggeriets IKT-specifikationer' medfører, at der i langt højere grad anvendes digitale værktøjer, standarder og arbejdsprocedurer. Nye roller En af de væsentlige ændringer ved implementering af Det Digitale Byggeri og ved brug af Byggeriets IKTspecifikationer er, at der lægges et væsentlig større ansvar og pres på CAD-koordinatoren i byggeprojektet. Bl.a. fordi vedkommende skal have indsigt i og overblik over indholdet i stort set alle bips-publikationerne. CAD-koordinatoren kommer i mange situationer til at fungere som knudepunkt og informationskilde for, hvordan forskellige situationer skal håndteres og løses i forhold til Det Digitale Byggeri. I afprøvningsprojektet valgte UBST, at CAD-projektkoordinator-rollen blev tildelt projekteringslederen. Arbejdsopgaverne med bl.a. udarbejdelse og vedligeholdelse af den tekniske IKT-specifikation er i dag så centrale for projekteringen, at de bedst varetages af projekteringslederen. Tænk over Hvad er vores egen organisations behov for digitale ydelser? Hvilke digitale kompetencer har vi in-house, og hvilke nye kompetencer har vi brug for? Hvad betyder øget anvendelse af digitale værktøjer for vores praksisser og procedurer? Hvilke ressourcepersoner er der behov for? Hvilke nye roller er der brug for? Hvordan tilgodeser vi driftsherrens behov ved aflevering? 11

12 KAPITEL 2 Bygherren og IKT-bekendtgørelsen Hvilke digitale ydelser skal den statslige bygherre stille krav til? Projektgruppen bør starte med at skabe overblik over, hvad IKT-bekendtgørelsen rent faktisk stiller krav til. Følgende skematiske oversigt giver et overblik over kravene i Det Digitale Byggeri. Kravområder i Det Digitale Byggeri Krav 1 Brug af projektweb i byggeprojektet Bemærk, at der i sommeren 2010 blev sendt et udkast til en revideret bekendtgørelse i høring. De ti kravområder er stadig gældende, men i udkastet til den reviderede bekendtgørelse differentieres kravstillelsen ikke længere i forhold til små og store byggerier. Kravene er i stedet gældende ved alle byggearbejder med en entreprisesum på over 3 mio. kroner. Herudover er bygningsmodeller obligatorisk ved stort set alle byggerier. Den nye bekendtgørelse er gældende fra den 1. november Krav 2 Krav 3 Krav 4 Krav 5 Krav 6 Krav 7 Krav 8 Krav 9 Krav 10 DBK Krav til sikker og effektiv projektwebløsning Tegningsformat Bygningsmodel i konkurrencer Anvendelse af bygningsmodel Standardisering af udbudsmateriale Digitalt udbud og tilbud Digital aflevering af forvaltningsdata Omfang af digital aflevering Fremgangsmåde ved digital aflevering Dansk Bygge Klassifikation Du finder bekendtgørelse 1365 'Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri' på eller via Figur 2: Bygherrekravenes dækningsområde 12

13 Det gav ikke mening at forklare tre forskellige paradigmer for de forskellige rådgivere. Med ét paradigme blev det enklere og lettere. Det er kompleksiteten af projektet, der er afgørende for IKT-specifikationerne, ikke projektets økonomiske størrelse. - Mette Carstad, chefkonsulent, UBST ansvarlig for implementeringen af Det Digitale Byggeri Definér én IKT-praksis Det primære udgangspunkt var, at UBST skulle lave tre paradigmer ud fra 'Byggeriets IKT-specifikationer'. Det skulle muliggøre, at UBST præcist kunne målrette deres opfyldelse af bygherrekravene i forhold til de tre projektkategorier, som er beskrevet i den oprindelige udgave af IKTbekendtgørelsen fra 2007: Renoveringsprojekter Nybyggeriprojekter (3-15 mio. kr.) Nybyggeriprojekter (over 15 mio. kr.) TÆNK OVER Hvilke bygherrekrav gælder for dit byggeprojekt? Definér en fælles IKT-praksis, som kan bruges i fremtidige byggeprojekter Men i stedet for at udarbejde 3 paradigmer besluttede UBST at udarbejde ét paradigme, der kunne anvendes i alle typer af byggesager. Dette valg har siden vist sig at være i tråd med de reviderede bygherrekrav. Ét paradigme gjorde bl.a. mængden af administrative byrder mindre, og endnu mere vigtigt var det, at rådgiverne kun skulle forholde sig til ét aftalesæt til stor tilfredshed for alle medarbejdere i byggeprojektet. Førhen blev der anvendt forskellige aftalesæt alt efter byggeprojektets omstændigheder. Den tidligere praksis resulterede ofte i usikkerhed og uklarhed omkring hvilke retningslinjer i den digitale praksis, der var gældende, og virksomhederne endte med at opstille deres egne procedurer for, hvordan håndteringen skulle udføres. Det ledte til et anseligt antal praksisser, som med 'Byggeriets IKTspecifikationer' kan standardiseres, så alle virksomheder trækker i samme retning. 13

14 KAPITEL 3 Struktur og begreber i 'Byggeriets IKT-specifikationer' Ufordringen er, at vi er blevet mødt med en ydelsesbeskrivelse, hvor vi skal have en teknisk viden, som vi ikke har arbejdet med før. Men nu har vi efterhånden fået fat i terminologien og den bagvedliggende vision. Det minder meget om overgangen fra kuglepen til computer. Der går noget tid, før man forstår det værktøj, man bliver præsenteret for." - Marianne Kaae Nielsen, chefkonsulent, UBST - ansvarlig for de kontraktuelle forhold inden for Det Digitale Byggeri Inden projektgruppen begynder at lave selve IKT-specifikationerne, er det vigtigt at skabe overblik over struktur og begreber i publikationen 'Byggeriets IKT-specifikationer'. Sæt god tid af til at danne overblik det betaler sig på længere sigt! 'Byggeriets IKT-specifikationer' struktur og anvendelse Publikationen 'Byggeriets IKT-specifikationer' består af tre dele og følger strukturen for de fleste bips-publikationer: anvisning, basisbeskrivelse og projektspecifikt paradigme. De 3 dele af 'Byggeriets IKT-specifikationer' er blevet udarbejdet, så de tilsammen udgør en komplet pakke, der understøtter praktisk anvendelse af publikationen. bips F102: 'Byggeriets IKT-specifikationer anvisning' Denne del af publikationen indeholder både anvisningen, basisbeskrivelsen og det projekt specifikke paradigme for både ydelsesdelen og de tekniske specifikationer. Anvisningen fungerer som en guide til, hvad 'Byggeriets IKT-specifikationer' består af, og hvordan man kan udfylde og anvende den som et værktøj i aftaleforløbet. bips F202: 'Byggeriets IKT-specifikationer basisbeskrivelse' Basisbeskrivelsen er en samling af bestemmelser (i form af en basistekst), der fungerer som et fælles referencegrundlag, dvs. forskrifter, der er alment gældende og uafhængige af de enkelte byggesager. 'Byggeriets IKT-specifikationer projektspecifikt paradigme Det projektspecifikke paradigme er en redigérbar udgave af 'Byggeriets IKT-specifikationer', hvor anvisninger og basistekst er fjernet. Paradigmet anvendes til at opstille en specifik udgave af publikationen, som tilpasses med de relevante tilvalg og fravalg i forhold til ens eget behov og byggeprojekt. Gode råd Sæt god tid af til at få overblik over struktur og begreber i 'Byggeriets IKT-specifikationer' Etablér et netværk af ressourcepersoner, der tilsammen har de nødvendige kompetencer til at udfylde Byggeriets IKT-specifikationer' Lav en fælles aftale om at anvende de sidste nye udgaver af bips' publikationer 14

15 Opdeling i ydelsesdel og tekniske specifikationer Det andet forhold i publikationens opbygning, man skal være opmærksom på, er adskillelsen mellem en specifikation af digitale ydelser og de tekniske specifikationer. Specifikationen af de digitale ydelser er primært tænkt som bygherrens værktøj til at definere, hvilke digitale ydelser bygherrens leverandører skal levere. De tekniske specifikationer er primært tænkt som leverandørernes (dvs. arkitektens og den rådgivende ingeniørs) værktøj til at få aftalt de tekniske forhold, der skal afklares for at kunne levere de ydelser, bygherren har angivet i ydelsesdelen af 'Byggeriets IKT-specifikationer'. Afklar fagbegreber En væsentlig udfordring i udfyldelsen af 'Byggeriets IKTspecifikationer' er, at publikationen anvender en lang række fagbegreber, der er naturligt for den, der dagligt arbejder med det enkelte fagområde som fx digitalt udbud og digital aflevering, men som den ansvarlige (lederen) ofte ikke er alment bekendt med. Erfaringen fra UBST er, at den, der udfylder publikationens projektspecifikke paradigme, generelt set bør være bekendt med hele det anvendte begrebsbrug i publikationen, dog ikke nødvendigvis på ekspertniveau. I de tilfælde, hvor der er behov for ekspertviden om enten fagområdets begrebsbrug eller om UBST's egne regler og procedurer for fagområdet, bør der trækkes på de relevante ressourcepersoner, der er ansat i virksomheden/organisationen. Alternativt og den fremgangsmåde man også valgte hos UBST - kan der sammensættes en gruppe af ressourcepersoner, der tilsammen har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne udfylde 'Byggeriets IKT-specifikationer'. Omfattende materialegrundlag Endnu en væsentlig udfordring, UBST oplevede, var at skabe et overblik over alt det materiale, der enten er referencer til i 'Byggeriets IKT-specifikationer', eller som generelt danner grundlag for Det Digitale Byggeri. Bagerst i denne miniguide kan du se en ikke udtømmende liste over de publikationer, der er relevante for at kunne udfylde bips' publikation. Meget få mennesker - hvis nogen overhovedet - har et tilstrækkeligt overblik over alle relevante publikationer for kvalificeret at kunne udfylde 'Byggeriets IKTspecifikationer', hvilket understøtter pointen om at etablere et netværk af ressourcepersoner, der kan trækkes på, når IKT-specifikationen skal udfyldes. Generelt har UBST indføjet i specifikationen, at det altid ved projektstart er de sidste nye udgaver af bips' publikationer etc., der er gældende. Figur 3: Strukturen i publikationen 'Byggeriets IKT-specifikationer'. Publikationsserien består af 3 dele: en anvisning, en basisbeskrivelse og et projektspecifikt paradigme. Anvisningen indeholder alle tre dele som illustreret her. Herudover viser figuren publikationens skelnen mellem de digitale ydelser og tekniske specifikationer. 15

16 KAPITEL 4 UBST's IKT-specifikationer UBST specificerede sine IKT-krav ved at udfylde det projektspecifikke paradigme i 'Byggeriets IKT-specifikationer'. Paradigmet følger denne struktur: 1 Digital kommunikation 2 CAD 3 Digitalt udbud 4 Digital aflevering 5 (Andre ydelser) I det følgende vises en række eksempler på, hvordan UBST har valgt at udfylde det projektspecifikke paradigme af 'Byggeriets IKT-specifikationer'. Eksemplerne fokuserer i denne miniguide på ydelsesdelen og illustrerer dels de vigtige valg, som UBST har truffet i forbindelse med specifikationen af deres digitale ydelser, og dels hvordan udfyldelsen af paradigmet helt konkret er foretaget. Du kan finde eksempler på de tekniske specifikationer på detdigitalebyggeri.dk under afprøvningsprojekter. Eksemplerne her er ikke fyldestgørende for hele det paradigme, UBST har udformet, men de giver et overordnet billede af de beslutninger, der er taget, og illustrerer nogle af de overvejelser, der ligger bag, som kan tjene til inspiration for andre. Eksempler fra UBST's IKT-specifikationer - ydelsesdelen Digital kommunikation UBST har bl.a. valgt at specificere følgende digitale ydelser inden for hovedområdet kommunikation, som skal opfyldes i deres byggeprojekter. Al kommunikation skal udveksles digitalt UBST ønsker, at al kommunikation skal udveksles digitalt for at understøtte dataudveksling på tværs af byggesagens parter og for at imødekomme Det Digitale Byggeris krav nr. 1. Procedurer for projektweb Projektweb anvendes som den fælles platform for den digitale kommunikation. UBST definerede nogle grænser for antal brugere og for hvor store datamængder, hver part kunne uploade. Kun s med de væsentligste beslutninger uploades. Kommunikation udvekslet verbalt på møder eller telefonisk dokumenteres i form af enten referater eller som korrektioner/tilføjelser til eksisterende projektmateriale. Gældende dokumenter - dvs. dokumenter, der er godkendt til produktion af rådgiveren - skal forefindes i et låst filformat (eksempelvis pdf, plt etc.). Foreløbige dokumenter - dvs. dokumenter under udarbejdelse og ikke god kendt til produktion - skal kunne forefindes i åbent filformat (doc, dwg etc.). Ved filupload adviseres de primære modtagere og brugere af filerne. Ansvarsfordeling ved upload, dvs. hvem gør hvad og hvornår, dokumenteres skriftligt. 16

17 CAD Indenfor hovedområdet CAD har UBST taget udgangspunkt i følgende forhold: CAD-projektkoordinator CAD-projektkoordinator-rollen tildeles projekteringslederen. Arbejdsopgaverne med bl.a. udarbejdelse og vedligeholdelse af den tekniske IKT-specifikation er i dag nemlig så centrale for projekteringen, at de bedst varetages af projekteringslederen. Alle fagmodeller skal være til rådighed UBST har specificeret, at alle fagområder (arkitekt, landskabsarkitekt, konstruktionsingeniør, installationsingeniør etc.) stiller deres fagmodel til rådighed for de andre parter i byggeprojektet. Dette er et vigtigt element for UBST i forhold til koordinering og kontrol af fagområdernes arbejde både enkeltvis og i sammenhæng. Klassifikation af bygningsdele UBST har valgt, at der skal klassificeres efter produktaspektet, da det dels har potentiel værdi for flere af fagområderne, og dels fordi de er de mest brugbare elementer i Dansk Bygge Klassifikation (DBK) på nuværende tidspunkt. Anvendelse af CAD-modeller - tegningsproduktion I forhold til projekttegninger og arbejdstegninger har UBST valgt følgende setup: - Tegningsmaterialet skal opfylde PAR og F.R.I.s ydelsesbeskrivelse - Projekttegninger og arbejdstegninger skal genereres ud fra 3D-bygningsmodellen. - Detaljering af tegningsmateriale skal have sammenhæng med 3D-bygningsmodellen Simuleringer: energiberegning og brandsimulering UBST har besluttet, at der i ethvert byggeprojekt minimum skal udføres 2 simuleringer. Med udgangspunkt i 3Dbygningsmodellen skal de projekterende I forprojekt-fasen udarbejde en lovpligtig energiberegning (jf. BR08) iht. bips CAD manual C202 og en brandsimulering/-strategi (jf. BR08) iht. bips CAD manual C202. Konsistens- og kollisionskontrol Inden starten af tilbudsprocessen (med de udførende) skal de projekterende samle alle de udarbejdede fagmodeller fra arkitekt, konstruktionsingeniør, VVS-ingeniør, el-ingeniør etc. Fagmodellerne (med minimum informationsniveau 4) udveksles i eksempelvis det proprietære format eller i IFC-formatet (denne valgmulighed bør kun vælges, såfremt der ikke kan opnås enighed om et proprietært format) og samles til en fællesmodel. På basis af den samlede fællesmodel gennemføres en digital/manuel kollisionskontrol. Visualiseringer med 3D-bygningsmodellen UBST har besluttet, at 3D-bygningsmodellen skal anvendes til at udføre minimum to visualiseringer i fasen projektforslag/dispositionsforslag: 1 En visualisering af byggeprojektet (på informationsniveau 0 eller 1), så UBST kan få indsigt i byggeprojektet på et overordnet niveau til beslutningsgrundlag for placering, endelig lokalplan og visualisering overfor brugergruppen etc. 2 En visualisering af byggeprojektet (på informationsniveau 2 eller 3), som UBST skal anvende som beslutningsgrundlag for projektets endelige form og funktion. Mængdeudtræk fra 3D-bygningsmodellen De projekterende skal levere et mængdeudtræk direkte fra 3D-bygningsmodellen på rekvirering fra bygherren. Mængdeudtræk skal foretages på basis af 3D-bygningsmodellen/BIM-modellen (enten i IFC 2x3 eller proprietær format) indeholdende data i informationsniveau 0-6 (svarende til projektets informationsniveau). Mængdeudtræk afleveres i enten regneark eller dokument/pdf. Udveksling af fagmodeller UBST har besluttet, at alle de projekterende i hovedprojekt-fasen skal udveksle deres fagmodeller (med informationsniveau 4), som sættes sammen til en fællesmodel. Dette muliggør en fælles koordinering af fagområdernes projektering. UBST ønsker, at fællesmodellen anvendes til at sikre konsistens i bygningsmodellens data inden udbud med mængder. 17

18 Digitalt udbud På hovedområdet digitalt udbud har UBST specificeret de digitale ydelser i sine byggeprojekter jf. følgende beskrivelse: UBST's valg af udbuds-/tilbudsportal UBST har valgt at anvende den samme udbuds- og tilbudsportal til alle sine byggeprojekter. Det letter den administrative byrde på det enkelte byggeprojekt, bl.a. fordi udbudsportalen er et væsentligt redskab for UBST's egne projektledere, hvorfor det er en fordel, at den samme udbudsportal anvendes fra byggesag til byggesag. Standarder anvendt i udbudsmaterialet UBST specificerer, at udbudsmaterialet skal klassificeres ved brug af DBK's produktaspekt. Dette valg er taget pga., at DBK's produktaspekt er den mest brugbare for byggeprojektets parter og den mest udbyggede del af DBK. I forhold til et byggeprojekts beskrivelser (henholdsvis byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser) skal standarden bips B1.000 anvendes. B1.000 er den nye, gennemredigerede udgave af bips B100 beskrivelsesværktøjet og er den danske standard for strukturen og indholdet af de beskrivelser, der knytter sig til en byggesag. Udbudsmaterialet skal være baseret på 3D-byggeobjekter hentet fra bygningsmodellen (klassificeret efter DBK's produktaspekt). Specifikation af tilbudsliste med mængder UBST har valgt, at der i deres udbud skal være tilbudslister med mængdeangivelse jf. IKT-bekendtgørelsen. Yderligere er det specificeret, at tilbudslisternes mængder kodes jf. DBK's produktaspekt. Det muliggør, at tilbudsmængderne lettere kan identificeres i de andre sammenhænge, de fremgår i, fx den digitale 3D-bygningsmodel, arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser etc. Digital aflevering UBST har på hovedområdet digital aflevering specificeret de digitale ydelser i byggeprojekterne jf. følgende beskrivelse: IFC-baseret aflevering Datastrukturen skal både afleveres i filformatet IFC 2x3 og i det proprietære format. - Afleveringsmetoden har UBST valgt skal være IFC-baseret aflevering (jf. krav 10). - Datastrukturen (gælder primært mappestruktur, filnavngivning og metadata) skal specificeres, før aflevering af D&V-dokumentation finder sted. D&V-dokumentation - UBST's formål med aflevering af D&V-dokumentation er at sikre, at datamateriale, der er nødvendig for at kunne udarbejde driftsplanerne for den fremtidige bygningsmasse, indsamles fra entreprenørerne. - D&V-dokumentation skal afleveres i det originale format (proprietært format). - Datamaterialet skal afleveres på projektwebben. - Projekteringsledelsen sikrer at datamaterialet bliver indsamlet fra fagentreprenørerne. As built-dokumentation - UBST's formål med aflevering af 'as built'-dokumentation er at sikre en dokumentation af det afleverede produkt samt opdatering af gældende tegninger og 3D-bygningsmodeller til bygherrens digitale arkiv over gældende tegningsmateriale. - As built-dokumentation skal afleveres i det originale format (proprietært format). - Datamaterialet skal afleveres på projektwebben. - UBST har besluttet, at der skal afleveres en 'as-built'-fællesmodel i IFC-format som grundlag for evt. efterfølgende projekter samt drift og vedligehold. Som minimum skal fællesmodellen struktureres i følgende niveauer: ejendom, bygning, terræn, etage, rum, bygningsdele. Digitale mangellister - UBST har tilvalgt, at standarden bips C207 Digitale mangellister skal anvendes for at understøtte afleveringsforretningen. 18

19 "Den store udfordring har været at klargøre, hvilken rolle vi som bygherre skal indtage i Det Digitale Byggeri. Men vi er kommet et skridt videre nu. Vi har fået fod på lovkravene og opfyldt dem. Nu er vi der, hvor vi kan begynde at se, hvordan det skaber værdi for os." -Mette Carstad, chefkonsulent, UBST ansvarlig for implementeringen af Det Digitale Byggeri Gennemtænk arbejdsprocesserne i forhold til IKT Erfaringen fra afprøvningsprojektet har generelt været, at det har været svært at gennemskue konsekvenserne af de valg, der træffes i forhold til 'Byggeriets IKT-specifikationer'. De krav, der er opstillet af UBST, og som præciseres i publikationen, rummer potentielt set mange effekter for håndteringen af den digitale byggeproces, som kan være svært forudsige konsekvenserne af. Vi anbefaler derfor, at alle virksomheder gennemtænker deres arbejdsprocesser og anvendelse af digitale værktøjer i forhold til i 'Byggeriets IKT-specifikationer'. På den måde kan man vurdere, hvor der er behov for eventuelle tiltag i forhold til at opfylde kravene i Det Digitale Byggeri. 19

20 KAPITEL 5 Opsamling: Bygherrens udfordringer og erfaringer med Det Digitale Byggeri Erfaringerne fra UBST-afprøvningsprojektet har entydigt bekræftet, at byggebranchen har stort behov for dels at øge digitaliseringen af byggeprojekter, og dels at der skabes værktøjer, som kan hjælpe bygherren med at specificere, hvilke konkrete ydelser leverandørerne skal levere i et byggeprojekt. En vigtig konklusion i dette afprøvningsprojekt er derfor, at bygherren ved at anvende 'Byggeriets IKTspecifikationer' kan hente god hjælp til denne proces. bips har med publikationen formået at samle de digitale tråde i en overskuelig og praktisk anvendelig specifikation, som danske bygherrer - både offentlige og private - med fordel kan implementere og anvende. Men med digitaliseringen følger også ændrede arbejdsrutiner, nye roller og behov for nye kompetencer - også for bygherren. Generelt har parterne i byggeprojektet erfaret, at det tager lang tid for den enkelte organisation at lære, hvordan 'Byggeriets IKT-specifikationer' skal anvendes. Udfyldelse og anvendelse af publikationen i byggeprojekter kræver et godt indblik i både bips' mange publikationer, normer og standarder alment gældende i byggeriet og i ens egen praksis samt retningslinjer for brug af digitale værk- tøjer og data i et byggeprojekt. Reelt har meget få personer hele den nødvendige indsigt, og det kræver derfor, at der sammensættes et hold af personer, der tilsammen har de kompetencer, der skal til for at blive i stand til kvalificeret at udfylde og anvende 'Byggeriets IKT-specifikationer'. Erfaringen fra afprøvningsprojektet er, at der er behov for at etablere en egentlig implementeringsindsats, der sikrer, at kompetencerne hos alle de relevante medarbejdere opgraderes i forhold til at håndtere og opfylde kravene i Det Digitale Byggeri. Det er først og fremmest afgørende for implementeringen, at ledelsen prioriterer det. Dernæst er det vigtigt, at medarbejdere og projektledere opnår de nødvendige digitale kompetencer inden for eksempelvis projektledelse i BIM, kurser i Revit og øvrige BIMprogrammer samt anvendelse af de digitale værktøjer, der er behov for. Herunder er der behov for en simpel indføring for alle projektdeltagere i anvendelse af Projektweb, hvor retningslinjerne for upload mv. afklares, hvilket kan være en stor hjælp for projektet og er noget, man ikke skal tage for givet. Endvidere er det vigtigt, at den opnåede viden opsamles og videreformidles til andre relevante ressourcepersoner i organisationerne. Jan Fuglsig Lambrecht Konsulent, Teknologisk Institut, Center for Byggeproces Implementeringsnetværkets task force 20

21 Mere viden Relevante publikationer I det nedenstående er der opstillet en ikke udtømmende liste over relevante publikationer inden for de hovedområder, der anvendes eller henvises til i 'Byggeriets IKTspecifikationer': Generelt 'Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informationsog Kommunikationsteknologi i byggeri' nr Vigtige links Oplysning om Det Digitale Byggeri og hvordan man opfylder de statslige bygherrekrav: Bekendtgørelse 1365: eller via bips' hjemmeside: Teknologisk Institut: Digital Kommunikation bips publikation C204, Arkiv- og dokumentstruktur, marts 2003 bips publikation C206, standard for byggeprojekter, oktober 2005 bips publikation F301, Introduktion til IFC, oktober 2007 DBK 2006 vejledning: Begrebsmodel, klassifikations- og referencesystem DBK bilag C begrebsmodel CAD bips C102 og C202, CAD-manual 2008, juni 2008 bips C201, Lagstruktur 2005, juni 2005, revision A bips C203, Tegningsstandarder, del 1-7, april 2007, marts 2005 og august 2002 bips C212, CAD-filer og -mapper 2008, juni 2008 bips F103, Objektstruktur 2008, februar 2009 Digitalt udbud/tilbud bips F110, Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode, bips F110a, Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode - Bilag A, Eksempel på udtagning af mængder, bips F111, Opmålingsregler 2008, Anvisning, bips F111a, Opmålingsregler 2008, Anvisning - Bilag A, Måleregler for bygningsdele, bips F111b, Opmålingsregler 2008, Anvisning - Bilag B, Tilbudslistens XML-struktur, Digital aflevering bips publikation C207, Digitale mangellister, oktober 2005 Vær opmærksom på, at bips' publikationer løbende bliver opdateret. Som medlem af bips kan man downloade digitale udgaver af publikationerne. Trykte udgaver kan købes i Byggecentrums boghandel. Nogle publikationer er tilgængelige uden abonnement via bips' hjemmeside Mere viden På kan du finde mere viden om Det Digitale Byggeri og hente praktiske eksempler og værktøjer til at arbejde digitalt. Du kan også læse mere om erfaringerne fra UBST's afprøvningsprojekt i forbindelse med Implementeringsnetværkets projekt 'Ny viden til byggefagene'. 21

22 22

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Vordingborg Kommune. Nyt administrationscenter

Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Vordingborg Kommune. Nyt administrationscenter E Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Vordingborg Kommune. Nyt administrationscenter 3. oktober 2013 Vordingborg Kommune Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Indholdsfortegnelse Del 1 IKT-ydelsesspecifikation,

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering BIM-implementering og praktisk projekthåndtering Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling (BIM) 1 Hvem står bag denne miniguide?

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering BIM-implementering og praktisk projekthåndtering Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling (BIM) 1 Hvem står bag denne miniguide?

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer,

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation Afleveringsansvarlig Bilag nr. : ProjektID: Dato: 23.09.2011 Byggesag: Revision: IKT-teknisk sspecifikation 1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale af D&Vdokumentation

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT 2/99 Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT 2008-12-30 Anvendelse af IKT 1. BAGGRUND... 6 2. OVERSIGTSSKEMAER OVER BYGHERREKRAV... 8

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 cuneco en del af bips Dato 1.11. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

Netværksdagene 2015 DNV-Gødstrup

Netværksdagene 2015 DNV-Gødstrup DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Netværksdagene 2015 DNV-Gødstrup Bjarke K. Kristensen og Finn Spicker Brødbæk

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT 1 Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT 2008-12-30 Anvendelse af IKT 1. BAGGRUND 6 2. OVERSIGTSSKEMAER OVER BYGHERREKRAV 8 2.1. OVERSIGTSSKEMA

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

3. Spørgsmål til virksomheder... 11 3.1. Refleksion omkring metoden... 16

3. Spørgsmål til virksomheder... 11 3.1. Refleksion omkring metoden... 16 Abstract This report is about the digitalization of a project construction. New rules and regulations from Erhvers- og byggestyrelsen describes how companies has to transform their working process and

Læs mere

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) 11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) Flemming Vestergaard, DTU Byg, 2013 Agenda: Baggrunden Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode konceptet / BIM Resten af kursets indhold Digitaliseringen af

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Modelbaseret kalkulation. Erfaringer fra projektering og udførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem

Modelbaseret kalkulation. Erfaringer fra projektering og udførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem Modelbaseret kalkulation Erfaringer fra projektering og udførelse af Nyt Himmelev Behandlingshjem 1 Hvad er Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri? Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 1 Program Introduktion til Digital mangelhåndtering og bips U106 / innovationskonsulent Ditte Wedell Pape, MT Højgaard A/S Digital mangelhåndtering

Læs mere

Orienteringsmøder 2014

Orienteringsmøder 2014 Orienteringsmøder 2014 Digitalisering af byggeriet og mangelinfo til BSF Evaluering af nøgletalssystemet AlmenNets inspirationskatalog v/ole Bønnelycke DUKO Fremtidens bæredygtige, almene bolig Digitale

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og

Læs mere