BYGGEVEJLEDNINGER. Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet digitale byggeprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYGGEVEJLEDNINGER. Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet digitale byggeprocesser"

Transkript

1 BYGGEVEJLEDNINGER Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet digitale byggeprocesser DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser - med anvendelse af informations- og kommunikatinsteknologi

2 Danmarks Tekniske Universitet 1. maj 2012 Indhold Introduktion Myndigheder Organisationer Projekt Sammenfatning Anbefalinger side 3 side 4 side 8 side 11 side 32 side 34 2

3 Mapningen sammenligninger danske og svenske byggestandarder og tilgængelige manualer, dette med henblik på at understøtte projektsamarbejder på tværs af Øresund. Introduktion Nedenstående mapning er udført med baggrund i det interregionale projekt Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser - med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier. Projektet er støttet af EU gennem Interreg IV A Programmet for Øresundsregionen. Mapningen er gjort med et særligt fokus på at kortlægge danske og svenske standarder og manualer for implementering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), men mapper desuden generelle byggestandarder. Fremgangsmetode Mapningen bygger på en gennemgang og sammenligning af tilgængelige manualer og standarder. Som nævnt rettes fokus på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), herunder metoder og guidelines for implementering af bygninings informations modellering (BIM). Mapningen udføres på forskellig vis, idet forholdet mellem den ene standard og den anden kan fremstå forskellig: Mapningen gøres med udgangspunkt i en strukturering over tre overordnede emner; myndigheder, organisationer og projekt. 2 Strukturering af mapning (Figur: TFM, 2011) Myndigheder Mapningen målrettet med udgangspunkt i emner omhandlende myndigheder. Organisationer Mapningen målrettet med udgangspunkt i emner omhandlende organisationer. Projekt Mapningen målrettet med udgangspunkt i emner omhandlende projekt. Hvor emnet myndigheder mapper udvalgte myndighedsbestemmelser, emnet organisationer mapper bygge- og fagorganisationer, imens projekt mapper projektspecifikke bestemmelser (projekt udgør størstedelen af mapningen og gøres med fokus på sammenligninger målrettet informations- og kommunikationsteknologi). 1A; Mapningen gøres ad en lige vej, hvor der eksisterer et direkte link mellem lignende standarder. 1B; Mapningen kræver omveje, hvor der ikke eksisterer et direkte link mellem tilsvarende standarder. Formidling Mapningen formidles via siden Målet er, at hjemmesiden skal fungere som oplysende platform, et vejledende værktøj, for aktører og virksomheder, der arbejder på tværs af Øresund. I visse tilfælde vil der ligeledes være sammenligninger, hvor et givent mapningsemne ikke findes i begge lande. Herunder følger en gennemgang af mappede emner. Mapningen vil i dette tilfælde kunne belyse emner, hvor Mapningen er foretaget af Per Jyllnor (JYRO Architects) og der forekommer eventuelle mangler. Thomas Vejen fra Fænø den ene Mondrup standard til (DTU). den anden, deri løsningen skal dokumenteres. Nogle gange én lige vej, andre gange forskelligheder. 1A Mapningen gøres ad en lige vej (Figur: TFM, 2011) 1B Mapningen kræver omveje (Figur: TFM, 2011) Vejen fra den ene standard til den anden, deri løsningen skal dokumenteres. Nogle gange én lige vej, andre gange forskelligheder. 3

4 MYNDIGHEDER Dataark: Mapning over tre niveauer M1.1 Nation M2.1 Region M3.1 Kommune Forskellen imellem myndighedsbestemmelser i Danmark og Sverige medfører som udgangspunkt ikke problemer. Der forekommer store ligeheder i opbygning og fortolkning. Problemet er, at finde hvor de står beskrevet. [Kilde: Interreg Interviewundersøgelse] 5

5 Nation M1.1 Mapningen omkring myndigheder målrettes i emner omhandlende nation. Herunder følger en oversigt over danske anvisninger målrettet bestemmeler for myndigheder (nation). Dansk Standard Dansk Standard (DS) varetager national og international standardisering. Dansk Standard udvikler samt udgiver standarder, udbyder kurser og tilbyder rådgivning. Herunder følger en oversigt over svenske anvisninger målrettet bestemmeler for myndigheder (nation). Svensk Standard Svensk Standard (SIS) er en forening baseret på nationale og internationale standarder. SIS udgiver standarder og håndbøger, tilbyder kurser og konsulenthjælp. Dansk Standard Dansk byggelov Byggeloven har til formål at sikre kvalitet og at bebyggelse udføres og indrettes, således at den lever op til gældende krav. Svensk Standard Svensk byggelov Plan- och Bygglagen (PBL) indeholder bestæmmelser for plan- og byggeprojekter. Målet er at sikre, at sådanne projekter opretholder gældende krav. Retsinformation Dansk bygningsreglement Bygningsreglementet (BR10) indeholder konkrete krav til byggeriet. Reglementet er udstedt gennem byggeloven. Boverket Svensk bygningsreglement Boverkets byggregler (BBR) indeholder foreskrifter og generelle råd målrettet byggeriet. Energistyrelsen Boverket 5

6 Region M2.1 Mapningen omkring myndigheder målrettes i emner omhandlende region. Herunder følger en oversigt over danske anvisninger målrettet bestemmeler for myndigheder (region). Danske Regioner Danske Regioner er en interesseorganisation for de 5 danske regioner. Herunder følger en oversigt over svenske anvisninger målrettet bestemmeler for myndigheder (region). Svenske Regioner Sverige består af 21 regioner, hvilke samarbejder gennem netværket Länsstyrelserna. Danske Regioner Länsstyrelserna 6

7 Kommune M3.1 Mapningen omkring myndigheder målrettes i emner omhandlende kommune. Herunder følger en oversigt over danske anvisninger målrettet bestemmeler for myndigheder (kommune). Kommunernes Forening Kommunernes Landsforening (KL) understøtter Danmarks samlede antal kommuner. Herunder følger en oversigt over svenske anvisninger målrettet bestemmeler for myndigheder (kommune). Kommunernes Forening Sveriges Kommuner och Landsting (SKL) er en intresseorganisation for kommuner, landsting og regioner. Kommunernes Landsforening Danske Kommuner Danmarks ialt 98 kommuner samlet og linket under samme portal. Sveriges Kommuner och Landsting Svenske kommuner Sveriges ialt 290 kommuner samlet og linket under samme portal. Krak Sveriges Kommuner och Landsting 7

8 ORGANISATIONER Dataark: Mapning over to niveauer O1.1 Byggeorganisationer O2.1 Fagorganisationer Der forekommer forskelle, når man sammenligner danske og svenske retningslinjer for organisationer. I Danmark kobles retningslinjer til byggebranchens forskellige organisationer, hvilket betyder, at de fremstår med skiftende udformning og betydning. I Sverige anvendes standardiseringssystemerne BSAB og AMA med tilhørende råd og anvisninger. [Kilde: Interreg Interviewundersøgelse]

9 Byggeorganisationer O1.1 Mapningen omkring organisationer målrettes i emner omhandlende byggeorganisationer. Herunder følger en oversigt over danske anvisninger målrettet bestemmeler for organisationer (bygge). Bygherreforeningen Bygherreforeningen er en interesse-organisation, der varetager og formidler professionelle danske bygherrers holdninger og interesser. Herunder følger en oversigt over svenske anvisninger målrettet bestemmeler for organisationer (bygge). Föreningen för Förvaltningsinformation Föreningen för Förvaltningsinformation (FFI) har udviklet defacto-standarden Fi2, der fokuserer på håndtering af information inden for ejendomssektoren. Bygherreforeningen Dansk Byggeri Dansk Byggeri er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Dansk Byggeri dækker alle led i bygge- og anlægsprocessen. Föreningen för Förvaltningsinformation Sveriges Byggindustrier Sveriges Byggindustrier (BI) er byggevirksomhedernes erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, der har til mål at fremme medlemsvirksomhedernes fælles interesser. Dansk Byggeri Byggecentrum Byggecentrum formidler viden om byggeri, energi og miljø til professionelle i byggeriet - og er byggeriets informationscenter. Sveriges Byggindustrier Svensk Byggtjänst Svensk Byggtjänst udvikler værktøjer og kommunikationsforummer, der har til formål at skabe effektivitet på tværs af byggerier i Sverige. Byggecentrum bips bips er en medlemsdrevet forening, der supporterer medlemsvirksomhederne og deres medarbejdere med standarder og værktøjer, her med særligt fokus på IKT. Svensk Byggtjänst openbim OpenBIM rummer store aktører inden for bygge- og ejendomsbranchen. Målet er at definere fælles rammer for brug af informations- og kommunikationsteknologi. bips openbim 9

10 Fagorganisationer O2.1 Mapningen omkring organisationer målrettes i emner omhandlende fagorganisationer. Herunder følger en oversigt over danske anvisninger målrettet bestemmeler for organisationer (bygge). Foreningen af Rådgivende Ingeniører Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) understøtter medlemsvirksomhederne vilkår, profilerer branchen og øger dens anerkendelse både nationalt og internationalt. Herunder følger en oversigt over svenske anvisninger målrettet bestemmeler for organisationer (bygge). Sveriges Ingenjörer Sveriges Igenjörer er landets største netværk af ingeniører. Netværket er et ressourcestærkt forbund, der tilbyder medlemmerne rådgivning og relevant bistand. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Arkitektforeningen Arkitektforeningen i Danmark arbejder målrettet for at sikre de bedste vilkår for den enkelte arkitekt og kvaliteten af vores fælles byer, bygninger og miljø. Sveriges Ingenjörer Sveriges Arkitekter Sveriges Arkitekter er en interesseorganisation for alle Sveriges arkitekter. Organisationen vil skabe gode betingelser for arkitektur og planlægning. Arkitektforeningen TEKNIQ TEKNIQ repræsenterer de tekniske installationsvirksomheder inden for el- og vvs-branchen og har til mål at sikre medlemsvirksomhederne størst mulige indflydelse. Sveriges Arkitekter Energi- och Miljötekniska Föreningen Energi- och Miljötekniska Föreningen giver medlemmerne mulighed for at skabe kontakter og handle med kolleger, både her i Sverige og globalt. TEKNIQ Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) udvikler samt koordinerer kommunernes beredskaber og formidler viden om de beredskabsfaglige opgaver. Energi- och Miljötekniska Föreningen Brandskyddsföreningen Brandskyddsföreningen fremmer den generelle brandsikkerhed i Sverige gennem information, uddannelse og rådgivning. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandskyddsföreningen 10

11 PROJEKT Dataark: Mapning over flere niveauer P1.1 Ansvarsfordeling P2.1 Arkivering P3.1 BIM-arbejdsmetode P4.1 buildingsmart P5.1 + P5.2 Bygningsmodeller P6.1 + P6.2 Egenskabsdata P7.1 Formater P8.1 + P8.2 IKT-aftale P9.1 Informaitonsniveauer P10.1 Klassifikation P11.1 Kvalitetskontrol P12.1 Lagstruktur P P13.2 Navngivning af filer P14.1 Objektstruktur P15.1 Teknisk specifikation P16.1 Udveksling af filer Der forekommer væsentlige forskelle i måden, hvorpå et projektmateriale udføres i Danmark og Sverige. I Danmark fremstår projektmateriale forholdsvist omfattende, idet der her findes få standardløsninger og konkrete designregler. I Sverige baseres projektmateriale på AMA-systemet, BSABklassifikation og det Svenske Byggekatalog. [Kilde: Interreg Interviewundersøgelse]

12 Ansvarsfordeling P1.1 Ved digitale projekter er det vigtigt at fastlægge ansvar og procedurer for hvorledes den digitale information struktureres og kommunikeres. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet ansvarsfordeling. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet ansvarsfordeling. 1. bips henviser til fast specifikation af projektets forskellige ansvarsområder. 2. Ansvarsområde anbefales at fastsættes ved projektets begyndelse. 3. bips tilbyder manualer og lister for fastsættelse af ansvar 1. BH90 henviser til fast specifikation af projektets forskellige ansvarsområder. 2. Ansvarsområde anbefales at fastsættes ved projektets begyndelse. 3. BH90 tilbyder ikke manualer for fastsættelse af ansvar. bips F102 (Ansvar) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet ansvarsfordeling. Dette gøres med udgangspunkt i bips F102 (Ansvar). Der udpeges en kommunikationsansvarlig med bemyndigelse til at styre projektets digitale kommunikation. Den ansvarlige kan eksempelvis være projektlederen. Den kommunikationsansvarlige har til ansvar at udarbejde og vedligeholde IKT-tekniske kommunikationsspecifikationer og sikre, at denne er gældende for projektets parter, hvis de er omfattet af krav om digital kommunikation. Således er det den kommunikationsansvarliges ansvar at samtlige projektets parter kommunikerer digitalt på aftalt måde. Endvidere skal der udpeges en kontaktperson for kommunikation hos de enkelte involverede parter. Bygghandlingar 90 Del 8 (Gränsdragning) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet ansvarsfordeling. Dette gøres med udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Gränsdragning). Ved projektstart er det vigtigt at specificere og afgrænse de forskellige parters ansvarsområder. Dette gøres med udgangspunkt i en afgrænsning af: - Hvilken part har ansvaret for koordinering af information - Hvilke parter skal bidrage med information Afgrænsningen kan med fordel oprettes med udgangspunkt i bygningsdele omfattet af projektet, disse eventuelt med baggrund i tilhørende objektklassifikation eller tilsvarende. I afgrænsningen bør der tages hensyn til eventuelle ændringer af ansvarsområder i løbet af projektets levetid. bips F BH 90 Del

13 Arkivering P2.1 Projektinformation genbruges ofte i efterfølgende processer. Derfor efterspørges specifikationer for arkivering af projektinformation. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet arkivering. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet arkivering. 1. bips henviser til fastsættelse af ansvarlig part for arkivering. 2. bips henviser til fastsættelse af særligt lagringsog søgesystem. 3. bips tilbyder konkrete specifikationer målrettet arkivering af dokumenter 1. BH90 henviser til fastsættelse af ansvarlig part for arkivering. 2. BH90 henviser til fastsættelse af lagringsmedier, søgesystem og filformat. 3. BH90 henviser til ABK 09 for specifikationer til arkivering af dokumenter og datafiler. bips F102 + F104 (Elektronisk arkivering) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet arkivering. Der tages udgangspunkt i bips F102 og bips F104 (Elektronisk arkivering). Arkivering af projektinformation gøres på et lager, hvor hele eller dele af projektet og dets dokumenter gemmes. Arkivering indbefatter stillingtagen til: - Ansvar (hvem skal huse det digitale arkiv) - Lagringsystem (hierakisk struktur eller en database) - Søgesystem (hierakisk struktur eller en database) Et hierakisk arkiveringssystem benytter hierakisk mappestruktur til at strukturere og vise dokumenter. Mapperne kan foldes ud i et langt hieraki, hvor alle mapper kan ses på samme tid. Mappestrukturen gøres med udgangspunkt i mappe- og filnavne. En databasestruktur tager sit udgangspunkt i et elektronisk system, hvor dokumenterne styres ved hjælp af de metadata, der elektronisk knyttes dokumenterne. Bygghandlingar 90 Del 8 (Arkivering) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet arkivering. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Arkivering). Der henvises til fastsættelse af en plan for arkivering af projektinformation. BH90 henviser til ABK 09 for sådanne bestemmelser (her indgår anvisninger for arkivering af både dokumenter og datafiler). Disse er gældende, jo mindre andet er aftalt. Ved arkivering af projektinformation skal man tage stilling til: - Ansvar (hvem der skal huse det digitale arkiv) - Lagringsmedier (informationens tilgængelighed) - Søgesystemer (metadata letter søgningen) - Filformat (filerne skal være tilgængelige for alle parter) Et vigtigt element er varighed af arkiveringen. Arkiveringstid med opretholdelse af læsbarhed. I ABK 09 angives en arkiveringstid på minimum tre år. Skal den digitale information arkiveres længere, afgøres dette på de enkelte projekter. bips F bips F BH 90 Del ABK

14 BIM-arbejdsmetode P3.1 Ved BIM-samarbejder forekommer det vigtigt at definere rammerne for BIM-processerne og samarbejdet heromkring. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet BIM-arbejdsmetode. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet BIM-arbejdsmetode. 1. bips fokuserer på implementering af BIM og brugen af digitale værktøjer. 2. bips tilbyder online-tilgængelige anvisninger og værktøjer til 3D og BIM-arbejdsmetode. 1. openbim fokuserer på implementering af BIM og brugen af digitale værktøjer. 2. openbim indeholder ingen konkrete anvisninger til BIM-arbejdsmetode. bips (BIM-arbejdsmetode) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet BIM-arbejdsmetode. Der tages udgangspunkt i bips og dennes hjemmeside (BIM-arbejdsmetode). Foreningen bips er en medlemsdrevet non-profit forening. Det er byggeriets virksomheder, der via deres medlemskab driver bips. Foreningen bips udvikler fælles digitale strukturer og standarder for sprog, begreber, udvekslingsformater og arbejdsmetoder, herunder BIM-arbejdsmetode. Implementeringen sker gennem anvisninger, konkrete værktøjer og de facto standarder, der tilbydes til medlemmer på foreningens webside. openbim (BIM-arbejdsmetode) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet BIM-arbejdsmetode. Der tages udgangspunkt i openbim og dennes hjemmeside (BIM-arbetsmetod). Det svenske openbim er et treårigt udviklingsprogram, der har til formål at teste nye digitale muligheder og udvikle fælles løsninger for IKT. Programmet, der særligt fokuserer på implementering af BIM, drives og financeres af medlemmer af foreningen. Strategien er at tage fat i de teknologier, standarder og software, som allerede eksisterer og så komme i gang med at afprøve dem. Implementeringen sker ved at indhente praktisk erfaring og løse udfordringerne i forbindelse med de praktiske afprøvninger. På nuværende tidspunkt tilbyder openbim ingen anvisninger eller værktøjer. bips 2011 openbim

15 buildingsmart P4.1 Den internationale buildingsmart-organisation udvikler og vedligeholder standarder til digitalisering af byggeriet. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet buildingsmart. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet buildingsmart. 1. buildngsmart Danmark fokuserer på at underbygge implementering af BIM. 2. buildingsmart Danmark understøtter brugen af IFC. 3. buildingsmart Danmark tilbyder manualer via bips. 1. buildngsmart Sverige fokuserer på at underbygge implementering af BIM. 2. buildingsmart Sverige understøtter brugen af IFC. 3. buildingsmart Sverige tilbyder ingen konkrete xmanualer. bips (buildingsmart) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger inden for buildingsmart. Der tages udgangspunkt i bips og dennes hjemmeside (buildingsmart). buildingsmart udvikler retningslinjer og standarder for implementering af BIM. buildingsmart-standarderne baserer sig på det åbne format IFC. Dette for at sikre udveksling i hele værdikæden og fri konkurrence i udviklingen af it-løsninger. buildingsmart-standarderne omfatter: - Datamodel (IFC; Industry Foundation Classes) - Processer (IDM; International Delivery Manual) - Ordbog (IFD; International Framework for Dictionaries) Danmark deltager gennem bips i det nordiske buildings- MART-samarbejde og er herigennem medlem af den internationale buildingsmart-organisation. Svenska IAI (buildingsmart) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger inden for buildingsmart. Der tages udgangspunkt i det Svenske IAI Forum (buildingsmart). buildingsmart Sverige er en del af det nordiske buildings- MART-samarbejde, som udgør en af de 10 forskellige kapitler - geografiske områder - som deltager i den fælles udvikling af IFC. buildingsmart Sveriges opgave er at udbrede kendskabet til IFC på det svenske bygge-og ejendomsmarkedet. Ligeledes sættes fokus på at udvikle applikationer i henhold til svenske standarder. buildingsmart-konceptet implementeres med det formål at inddrage følgende IFC-initiativer: - Datamodel (IFC; Industry Foundation Classes) - Infoleverencer (IDM; International Delivery Manual) - Begreber (IFD International Framework for Dictionaries) bips openbim

16 Bygningsmodeller P5.1 En digitaliseret bygningsmodel kan indeholde hele bygningen eller blot en del af den samlede bygning. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet bygningsmodeller. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet bygningsmodeller. 1. Hovedstrukturen for bygningsmodeller fremstår ens i bips og BH90 (geometrimodeller og BIMmodeller). 2. bips skelner mellem fællesmodeller og fagspecifikke modeller. 3. bips tilbyder beskrivelser omkring opbygning af BIM-modeller, målrettet digitalt samarbejde. 1. Hovedstrukturen for bygningsmodeller fremstår ens i bips og BH90 (geometrimodeller og BIMmodeller). 2. BH90 skelner mellem fællesmodeller og fagspecifikke modeller. 3. BH90 tilbyder ikke beskrivelser og anvisninger for opbygning af BIM-modeller. bips C102 (Bygningsmodeller) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet bygningsmodeller. Der tages udgangspunkt i bips C102 (Bygningsmodeller). En bygningsmodel er sammensat af forskellige bygningsdele. I digitale bygningsmodeller er disse repræsenteret ved; 2D geometri, 3D geometri eller byggeopjekt. 2D/3D geometri Hverken 2D-geometri eller 3D-geometri har byggeteknisk information tilknyttet i form af fx materialeegenskaber. Byggeobjekt Et byggeobjekt er en fysik bestanddel af en bygning. Byggeobjektet besidder egenskaber, relationer til omkringliggende byggeobjekter samt øvrig information. Byggeobjekter benyttes i forbindelse med BIM-modeller. En bygningsmodel kan være repræsenteret fra flere fagområder. Bygningsmodellen opdeles i den forbindelse i en række modeltyper; fagmodel, fællesmodel, fagspecifik model og mastermodel. Modeltyperne definerer rammerne det tværfaglige modelarbejde. Fagmodel En fagmodel er en bygningsmodel, der indeholder information knyttet til et specifikt fagområde (arkitektur, konstruktioner, instrallationer). Fagmodellen oprettes af den part, der har ansvaret for fagområdet. Bygghandlingar 90 Del 8 (Modell) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet bygningsmodeller. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Modell). En model kan opdeles i forskellige modeltyper, afhængigt af brug og fagligt indhold. Man skelner imellem to hovedmodeltyper; geometrimodeller og bygningsinformationsmodeller (BIM). Geometrimodeller Geometrimodeller, som er grafikorienterede, kan afbilde planer, facader eller sektioner. Disse gøres med udgangspunkt i 2D eller 3D-modeller. Geometrimodeller indeholder ikke byggeobjekter med tilhørende information og egenskaber. Bygningsinformationsmodeller Bygningsinformationsmodeller (BIM-modeller), som er digitalt objektorienterede, baseres på byggeobjekter, hvilke hver især har en fast identitet (en fast egenskab) og klassifikation. BIM-modeller gøres ofte med udgangspunkt i 3D-modeller. Modeller, der indeholder specifikke oplysninger, såsom eksempelvis et teknisk system, kaldes normalt aspektmodeller. Til projektet udarbejdes forskellige aspektmodeller af projektets forskellige parter og aktører. Aspektmodellerne sammenstilles, hvorigennem bygningens helhed vises og anskueliggøres. 16

17 P5.2 En fagmodel anvendes til tegningsproduktion, simulering, konsistenskontrol, visualisering og dataudtræk inden for og/eller på tværs af det aktuelle fagområde. Der arbejdes med to typer fagmodeller; basisfagmodel og udvekslingsfagmodel. Basisfagmodeller anvendes til udarbejdelse og vedligehold af fagområdets informationer. Udvekslingsfagmodellen anvendes til udveksling af denne information. Fællesmodel En fællesmodel er en bygningsmodel opbygget af to eller flere fagmodeller fra forskellige fagområder. Fællesmodellen opbygges normalt af udvekslingsfagmodeller, idet projektets parter ofte anvender forskellige cad-systemer. En fællesmodel anvendes til tværfaglig projektgranskning, visualisering og konsistenskontrol. I visse tilfælde er placeres fællesmodellen centralt, som eksempel på en projektweb eller en fælles server. Fagspecifik model En fagspecifik model er en bygningsmodel, der benyttes til et specifikt formål (beregning, simulering, visualisering, analyse). En fagspecifik model udveksles ikke. En fagspecifik model anvendes til at fastlægge specifikke egenskaber ved en bygningsmodel (som eksempel tjek af den bærende konstruktion). Mastermodel En mastermodel er en fagmodel, der indeholder information fra flere fagområder. Mastermodellen erstattes af de enkelte fags fagmodeller. Mastermodellen udarbejdes af én af parterne på projektet. Mastermodellen danner grundlag for efterfølgende udarbejdelse af fagmodeller. Mastermodelen anvendes til at klarlægge grænseflader uden udveksling af fagmodeller mellem projektets parter. bips C BH 90 Del

18 Egenskabsdata P6.1 Egenskabsdata er information om objektets eller bygningsdelens egenskaber (ved objektbaserede bygningsmodeller). Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet egenskabsdata. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet egenskabsdata. 1. bips henviser til fastsættelse af faste retningslinjer for egenskabsdata ved objektorienterede bygningsmodeller. 2. bips tilbyder konkrete anvisninger for oprettelse af egenskabsdata. 3. bips anvisninger for egenskabsdata bygger på det danske klassifikationssystem DBK. 1. BH90 henviser til fastsættelse af faste retningslinjer for egenskabsdata ved objektorienterede bygningsmodeller. 2. BH90 tilbyder ingen konkrete anvisninger for oprettelse af egenskabsdata. 3. BH90 anvisninger for egenskabsdata bygger på det svenske klassifikationssystem BSAB. bips F103 (Objekstruktur) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet egenskabsdata. Der tages udgangspunkt i bips F103 (Objektstruktur). Egenskabsdata defineres ved information om bygningsdelens eller objektets egenskaber, fx. angivelse af type, klasse, funktion, materiale osv (ved objektbaserede bygningsmodeller). Denne information kan ligge i database- eller tekstfiler uden sammenhæng med CAD-filen, eller den kan være kodet ind i selve CAD-filen, som derved kaldes intelligent eller databærende. For at sikre entydig kommunikation er der i bips-objektstrukturen beskrevet en række generelle egenskaber, der som udgangspunkt bør knyttes de objekter, der findes i de objektbaserede bygningsmodeller (angivet i Bilag 1 bips F103). Disse egenskaber skal betragtes som en minimumsliste af informationer, der bør være angivet. Er der behov for at oprette egne egenskaber, skal navne så vidt muligt følge IFC-specifikationen. Hvis egenskaberne ikke findes i IFC-specifikationen (fx. kan det være ønskværdigt at knytte firma/projektspecifikke egenskaber), bør navnet indeholde en kode eller navn på det firma/projekt, der har oprettet egenskaben. Egenskabsdata oversættes almindeligvis ikke ved konvertering fra ét CAD-format til et andet. Derfor fremhæver bips brugen af åbne objektformater, her med særligt fokus på IFC. Bygghandlingar 90 Del 8 (Objektens egenskaper) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet egenskabsdata. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Objektens egenskaper). Hvert objekt i modellen (den objektorienterede bygningsmodel) har et antal egenskaber. Teknisk set kan disse lagres som et element i en xml-fil, som et felt i en database eller som en attribut i en CAD-fil. For enhver anvendelse af objektorienteret information forekommer det væsenligt at klargøre hvilke egenskaber, der bør dokumenteres, hvordan de navngives og eventuelt hvilke værdier, der er tilladte. Objektets hovedidentitet (navn) bør sættes med udgangspunkt i det skabende system (type). Identiteten skal være global unik, således objektet kan skelnes fra andre objekter. For identificering af rummelige objekter henviser BH90 til standarderne; SS-EN ISO og SS-EN ISO Anvisninger for identificering af bygningsdele og komponenter findes i Bygghandlingar 90 - Del 2. Egenskabsdata fra BH90 bygger på det svenske klassifikationssystem BSAB (se Klassifikation). BSAB er et kodningssystem, der tildeler byggeobjekterne en kode, således objektet kan identificeres i bygningsmodellen. 18

19 P6.2 Der kan arbejdes med egenskaber på hvert enkelt objekt i modellen eller egenskabsdata placeret uden for modellen i en fil eller database. Formatet på de eksterne egenskabsdata skal defineres i IKT-teknisk specifikation (se Teknisk specifikation). Desuden anføres der i bips hvilke egenskabsdata, der skal være angivet på modeller på de enkelte informationsniveauer (se Informationsniveauer). Egenskabsdata fra bips bygger på det danske klassifikationssystem DBK (se Klassifikation). DBK er et kodningssystem, der tildeler byggeopbjekterne en kode, således objektet kan identificeres i bygningsmodellen. [NB: DBK er pt. under revidering] bips C BH 90 Del

20 Formater P7.1 Et filformat beskriver som udgangspunkt den interne struktur for datafiler (strukturering af indhold og information). Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet formater. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet formater. 1. bips henviser til fastsættelse af aftale omkring formater til projektet. 2. Hovedstrukturen hos bips bygger på proprietære og neutrale formater. 3. bips indeholder konkrete anvisninger for formater målrettet udveksling. 4. bips henviser til brugen af åbne formater (IFC). 1. BH90 henviser til fastsættelse af aftale omkring formater til projektet. 2. Hovedstrukturen hos BH90 bygger på original- og publiceringsformat. 3. BH90 indeholder ingen konkrete anvisninger for formater målrettet udveksling. 4. BH90 henviser til brugen af åbne formater (IFC). bips C102 (Formater) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet formater. Der tages udgangspunkt i bips C102 (Formater). Der fastlægges udvekslingsformater til den aktuelle situation, den enkelte virksomhed, det enkelte projekt. Der skelnes mellem proprietære og neutrale udvekslingsformater. Proprietære formater - Knytter sig til specifikke systemer og produktfamilier - Problemer med udveksling til andre systemer Neutrale formater - Åben tilgængelighed uafhængig af software - Sikrer eksportering/importering af filformat Ved udveksling af 3D-modeller anvendes åbne formater, såsom IFC. Ved udveksling af 2D-modeller andvendes DWG. Udveksling af digitale plot gøres ved PDF eller DWF. Bygghandlingar 90 Del 8 (Filformat) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet formater. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Filformat). Der fastlægges udvekslingsformater til den aktuelle situation, den enkelte virksomhed, det enkelte projekt. Der skelnes mellem originalformat og publiceringsformat. Originalformat - Fuld mulighed for at redigere fil-informationen - Benyttes ofte til CAD-systemer - Proprietære eller neutrale formater - Benyttes til læsning og udskrift Publiceringsformat Da bygningsmodeller udveksles mellem forskellige typer programmer (software) og forskellige typer lagstrukturer, forekommer det ofte nødvendigt at konvertere denne. Ved konvertering bør neutrale formater benyttes (IFC). bips C BH 90 Del

21 IKT-aftale P8.1 Ved digitale projekter forekommer det vigtigt at fastlægge hvorledes den digitale information struktureres og kommunikeres. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet IKT-aftale. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet IKT-aftale. 1. bips henviser til fastsættelse af IKT-aftale ved projektstart. 2. bipshenviser til fastsættelse af IKT-rettede ansvarsområder. 3. Strukturen hos bips og BH90 fremstår ens (fokus på kommunikation og teknisk specifikation). 4. bips tilbyder anvisninger/manualer for IKT-aftale. 1. BH90 henviser til fastsættelse af IKT-aftale ved projektstart. 2. BH90 henviser til fastsættelse af IKT-rettede ansvarsområder. 3. Strukturen hos bips og BH90 fremstår ens (fokus på kommunikation og teknisk specifikation). 4. BH90 tilbyder ikke anvisninger for IKT-aftale. bips C102 (IKT-specifikation) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet IKT-aftale. Der tages udgangspunkt i bips F102 (IKT-specifikation). Målet med en IKT-specifikation er at understøtte byggebranchens parter i den digitale håndtering af byggeprocessen. Målsætningen er et fælles referencegrundlag med henblik på optimal kommunikation. En vigtig del af specifikationen er ligeledes fastsættelse af IKT-rettede ansvarsområder. IKT-specifikationen opdeles i to dele; Del 1 IKT-ydelsesspecifikationen specificerer de projekterendes digitale ydelser på et projekt, hvor Del 2 IKT-tekniske specifikationer specificerer de tekniske forhold i det digitale samarbejde. Del 1 og Del 2 behandler temaerne: - Digital kommunikation (alle projektets aktører) - CAD (projekterende, der gør brug af CAD) - Digitalt udbud (leverandører og bydende parter) - Digital aflevering (aktører, der leverer D&V) - IKT-ydelsesspecifikationen Hvis der i projektet stilles krav til digitale ydelser, angives dette i IKT-ydelsesspecifikationen. De digitale ydelser fastlægges ved projektets start, men kan dog justeres efter behov under projektets forløb. IKT-ydelsesspecifikationen er sammensat af to dele; en basisbeskrivelse samt en pro- Bygghandlingar 90 Del 8 (Informationsleveranser) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet IKT-aftale. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Informationsleveranser). Ved digitale samarbejder tilstræbes tydeligt definerede regler for strukturering og kommunikation af den digitale information. Således koordineres projektets digitale leverancer ved projektets start. BH90 fremhæver informationskoordinering med fokus på: - Projektprocedurer - Lagringsstrukturer - Informationsdatabase - Projektnetværk - Teknisk spcifikation - Kommunikation - Udveksling - Klassifikationer BH90 understreger vigtigheden af en fastsættelse af ansvarsområder. Således angives for hvert projekt en hovedansvarlig for koordinering af den digitale information og ovenstående emner. 21

22 P8.2 jektspecifik beskrivelse. Basisbeskrivelsen er fælles for alle projekter, hvor projektbeskrivelsen udarbejdes til det ak tuelle projekt. I IKT-ydelsesspecifikationen indgår ligeledes fastsættelse af aktør-ansvar for de ovenstående temaer. IKT-tekniske specifikationer De IKT-tekniske specifikationer udgøres som udgangspunkt alene af en projektspecifik beskrivelse. Den IKT-tekniske specifikation indbefatter desuden fastsættelse af ansvarsområder. bips F BH 90 Del

23 Informationsniveauer P9.1 Informationsniveau er et udtryk der beskriver, hvor detaljeret byggeobjekter i en bygningsmodel er specificeret. Her særligt i 3D-modeller. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet informationsniveau. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet informationsniveau. 1. bips henviser til fastsættelse af aftale omkring informationsniveau til det givne projekt. 2. bips fokuser på informationsniveauer til digitale modeller, særlig 3D-modeller og BIM. 3. bips indeholder detaljerede skabeloner til opbygning af informationsnivauer. 1. BH90 henviser til fastsættelse af aftale omkring informationsniveau til det givne projekt 2. BH90 fokuserer på informationsniveauer til bygningsmodeller og tekstdokumenter. 3. BH90 henviser til for lister over dokumentbaserede informationniveauer. bips C102 (Informationsniveauer) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet informationsniveauer. Der tages udgangspunkt i bips C102 (Informationsniveauer). Informationsniveauer anvendes, ifølge bips, kun i bygningsmodeller med byggeopjekter udført i 3D. Informationsniveauet er bestemt af det byggeobjekt, der er på det laveste informationsniveau. Der fastlægges aftale omkring informationsniveau til et givent projekt. Informationsniveauet angives med et heltal fra 0 til 6, hvor Informationsniveau 0 er grovest og Informationsniveau 6 er mest detaljeret. Bygghandlingar 90 Del 8 (Informationsmängder) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet informationsniveauer. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 9 (Informationsmängder). BH90 skelner mellem ustrukturerede og strukturerede informationsmængder. Dokumenter er ofte ustrukturerede, imens modeller oftest er strukturerede. Informationsmængden, informationsniveauet, bestemmes efter det aktuelle behov i byggeprojektet eller administrationen. Gennem en leverancespecifikation fastsættes krav på omfang af informationsmængder, der skal udveksles. Den gennemførte leverence dokumenteres i en leverencemeddelelse. BH90 leverer således ingen anvisninger vedrørende informationsmængder. BH90 henviser til for lister over dokumentbaserede informationsmængder. bips C BH 90 Del

24 Klassifikation P10.1 Klassifikation benyttes til strukturering af data og egenskaber i forbindelse med objektorienterede bygningsmodeller. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet klassifikation. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet klassifikation. 1. bips henviser til klassifikationssystemet DBK. 2. DBK bygger på standarden ISO DBK henviser til nationale tabeller for klassifikation (særligt bygningsdele til objektorienterede bygningsmodeller). 1. BH90 henviser til klassifikationssystemet BSAB. 2. BSAB bygger på standarden ISO BSAB henviser til nationale tabeller for klassifikation (særligt bygningsdele til objektorienterede bygningsmodeller). DBK 2006 (Klassifikation) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet klassifikation. Der tages udgangspunkt i DBK 2006 (Klassifikation). Dansk Bygge Klassifikation (DBK) tager sit udgangspunkt i den internationale standard for byggeklassifikation ISO DBK klassifikation omfatter tabeller og klasser for fysiske konstruktioner og rum. - Bebyggelse - Bygning - Bygningsdele - Bebyggelsesvolumen - Bygningsvolume - Konstruktionsrum - Brugsrum I henhold til objektorienterede bygningsmodeller sætter DBK fokus på emnet bygningsdele. Her henvises til standarden DS/EN (objektorienterede tankemåde). BSAB 96 (Klassificering) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet klassifikation. Der tages udgangspunkt i BSAB 96 (Klassificering). Det svenske byggeklassifikationssystem (BSAB) tager sit udgangspunkt i den internationale standard for byggeklassifikation ISO BSAB-systemet tabeller opdeles over nedenstående temaer: - Rum (Utrymmen) - Bygningsdele (Byggdelar) - Bygningsdelstyper (Byggdelstyper) - Produktionsresultat (Produktionsresultat) I forbindelse med objektorienterede bygningsmodeller sætter BSAB fokus på emnet bygningsdele. En del af BSABs klassifikationsystemer tilpasses i overensstemmelse med tekniske beskrivelser i AMA (Svensk Byggtjänst). [NB: DBK er pt. under revidering, udviklet til CCS] DBK 2006 BSAB

25 Kvalitetskontrol P11.1 Kvalitetskontrol skal kunne sikre, at indholdet af bygningsmodeller, tegninger, dokumenter samt dataudtræk stemmer overens. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet kvalitetskontrol. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet kvalitetskontrol. 1. bips fokuserer på kontrol af BIM-relaterede emner (kontrol af dataudtræk fra modeller). 1. BH90 fokuserer på kontrol af mere traditionelle emner (traditionel leverancekontrol). bips C102 (Kontrol) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet kvalitetskontrol. Der tages udgangspunkt i bips C102 (Kontrol). Kvalitetssikring af det faglige indhold hænger tæt sammen med konsistenskontrol. Forskellen mellem kvalitetssikring og konsistenskontrol er, at kvalitetssikringen ikke må udføres af den person, som har udarbejdet bygningsmodellen eller dataudtrækkene. Der opstilles anvisninger for kvalitetssikring af: - Fil- og mappestruktur - Fagmodeller - Tegningsfiler - Simulering - Dataudtræk - Dokumentation Bygghandlingar 90 Del 8 (Kvalitetskontroll) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet kvalitetskontrol. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Kvalitetskontroll). Kvalitetskontrol omfatter såvel informationens indhold som datastruktur og overenstemmelse med øvrige formkrav. Der opstilles anvisninger for kontrol af: - Egenkontrol - Koordinering - Gennemgang og godkendelse - Leverancekontrol bips C BH 90 Del

26 Lagstruktur P12.1 Lagstruktur (laginddeling) er en struktureringsmetode, der anvendes i de fleste CAD-systemer. Fælles lagstruktur optimerer kommunikation. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet lagstruktur. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet lagstruktur. 1. bips henviser til implementering af fast definerede lagstrukturer. 2. bips indeholder fast definerede standarder til lagstrukturering. 3. bips lagstruktur kan anvendes til præsentation og modelarbejde. 4. bips lagstrruktur tillader brug af DBK. 1. BH90 henviser til implementering af fast definerede lagstrukturer. 2. BH90 henviser til SB11 CAD-lager for fast definerede standarder til lagstrukturering. 3. SB11 CAD-lager lagstruktur kan anvendes til præsentation (minus modelarbejde). 4. SB11 CAD-lager lagstruktur tillader brug af BSAB. bips C201 (Lagstruktur) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet lagstruktur. Der tages udgangspunkt i bips C102 (Lagstruktur). Lagstrukturen fra bips indeholder laglister målrettet fag for fag. Der findes lag til både byggeri og anlæg. Lagstrukturen kan bruges af alle CAD-systemer, der anvender lag. Det anvendte kodningsprincip bygger på syv positioner: - Position 1 (ansvar) - Position 2-4 (SfB emne) - Position 5 (fagkode) - Position 6 (infokode 1) - Position 7 (infokode 2) Lagstrukturen fra bips tillader ligeledes implementering af klassifikationssystemet DBK. [NB: DBK er pt. under revidering] Bygghandlingar 90 Del 8 (Strukturell lagdeling) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet lagstruktur. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Strukturel lagdeling). Som udgangspunkt tillader BH90, at byggebranchens aktører selv definerer deres laginddeling. Dog henviser BH90 til standarden SS-ISO (Svensk Byggtjänst). Det understreges, at denne laginddeling er tiltænkt præsentation. Til andre formål bør andre former for strukturering anvendes. Med udgangspunkt i SS-ISO har Svensk Byggtjänst udarbejdet en svensk standard for lagstruktur, kaldet SB11 CAD-lager. Standarden bygger på ti positioner: - Position 1-2 (ansvar) - Position 3-8 (element) - Position 9-10 (præsentation) SS-ISO tillader også klassifikationssystemet BSAB. bips C BH 90 Del SS-ISO

27 Navngivning af filer P13.1 Det vil fremme samarbejdet på byggesager, at projektets parter anvender ensartede principper for navngivning af filer. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet navngivning af filer. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet navngivning af filer. 1. Hovedstrukturen for navngivning af filer fremstår som udgangspunkt ens for bips og BH bips og BH90 henviser til lignende regler og principper for kodning og navngivning af filer. 1. Hovedstrukturen for navngivning af filer fremstår som udgangspunkt ens for bips og BH bips og BH90 henviser til lignende regler og principper for kodning og navngivning af filer. bips C212 (Navngivning af CAD-filer) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet navngivning af filer. Der tages udgangspunkt i bips C212 (Navngivning af CAD-filer). Der opstilles en række krav til navngivning af filer (cad-filer). Kravet til filnavne kan variere fra projekt til projekt. Et filnavn skal være unikt og entydigt på tværs af hele projektet. Et filnavn må ikke ændres i projektforløbet. Der anvises til korte filnavne. Navngivningen indbefatter anvisninger og regler for lovlige tegn. Til navngivning af filer, tegninger og mapper må der kun anvendes tegnene 0-9, _, -, A-Z og a-z. Som skilletegn anvendes _ (understregning). Hvis der indgår en dato i et map penavn skal datoformateringen tage udgangspunkt i princippet ÅÅÅÅMMDD. Navngivningen af filer skal som minimum indeholde: - Fil type - Ansvar/Fagkode - Systemkode/Løbenummer Navngiv ningen og filkodningsprincippet bør ifølge bips indeholde: - Filtype - Ansvar - Status - Bygningsnummer/Lokalitet - Niveau - Afbildningstype - Tema - Løbenummer Bygghandlingar 90 Del 8 (Namngivning av filer) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet navngivning af filer. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Namngivning av filer). Der henvises til anvendelse af systematisk opbyggede filnavne (dokument- og modelfiler) med henblik på at gruppere anvendte filtyper samt identificere filindhold. Navnet på filen bør ikke ændres i projektforløbet. Der opfordres til korte filnavne. Navngivningen indbefatter en række tilladte tegn. Tilladte tegn i filnavne er 0-9, _, - og a-z. Ved mellemrum i filnavne anvendes _ (understregning). Navngivningen af dokumentfiler skal som minimum indeholde; ansvar, klassifikation og nummerering. Navngivningen og filkodningsprincippet bør ifølge BH90 indeholde: - Ansvar - Klassifikation - Nummering - Beskrivelse Ved navngivning af modelfiler samt tegningsfiler anvendes lignende princip. Ifølge BH90 skal tegningsfiler og modelfiler indeholde: - Ansvar - Indhold - Klassifikation - Afbildningstype - Nummering 27

28 P13.2 Der opstilles ligeledes en række krav og principper for tegningsnummering. Disse opbygges efter samme princip: - Ansvar - Bygningsnummer/Lokalitet - Afbildningstype - Løbenummer Til selve filkodningen benyttes en simpel bogstav- og talkodning. Således angives filtype med et repræsentativt bogstav. Er filen eksempelvis en fællesmodel angives filtypen med bogstavet J. På samme måde angives ansvar med et bogstav. Eksempelvis A for arkitekt. Der anvendes ligeledes talkoder til afbildning. Her betyder 1 en plan, 3 et snit. bips C BH 90 Del

29 Objektstruktur P14.1 Det vil fremme samarbejdet på byggesager, at projektets parter anvender ensartede principper for objektstrukturer. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet objekstruktur. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet objektstruktur. 1. bips/bh90 bygger på lignende objektstrukturer. 2. bips henviser til fastsættelse af anvendte objektstrukturer for det givne projekt. 3. bips henviser til nationale klassifikationssystemer (det danske system DBK). 4. bips henviser til brugen af åbne objektstrukturer (her særligt IFC). 1. BH90/bips bygger på lignende objektstrukturer. 2. BH90 henviser til fastsættelse af anvendte objektstrukturer for det givne projekt. 3. BH90 henviser til nationale klassifikationssystemer (det svenske system BSAB). 4. BH90 henviser til brugen af åbne objektstrukturer (her særligt IFC og Fi2). bips F103 (Objektstruktur) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet objektstruktur. Der tages udgangspunkt i bips F103 (Objektstruktur). Af hensyn til tildeling af egenskabsdata indfører bips tre typer af byggeobjekter i bygningsmodellerne: - Rumlige objekter (bygningens rum) - Fysiske objekter (bygningsdele) - Administrative objekter (sammensatte objekter) De to første objekttyper er modelleringens virtuelle byggeklodser, hvor den tredje objekttype repræsenterer den samlede modellering. Fælles for de tre objekttyper er, at de bærer data (egenskaber om deres objekter). Objektstrukturen fra bips bygger på DBK-klassifikaiton (se Klassifikation). Ligeledes henvises der til objekter, hvis egenskaber følger IFC-specifikationen, åbne formater. Bygghandlingar 90 Del 8 (Objekt) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet objektstruktur. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Objekt). Ved anvendelse af objektorienteret information er det væsentligt at afklare, hvilke egenskaber der skal dokumenteres, hvordan de skal navngives og eventuelt hvilke værdier er tilladte (Egenskabsdata). En identificering af byggeobjekter tager udgangspunkt i to hovedtyper: - Rumlige objekter (bygningens rum) SS-EN ISO Fysiske objekter (bygningsdele) SS-EN ISO BH90 henviser til klassifikationssystemet BSAB. Implementering af klassifikation gøres med henblik på at understøtte valg af bestemt type objekt, præsentation eller udveksling. BSAB implementeres både for rumlige objekter samt fysiske objekter. Ligeledes henvises der til objekter, hvis egenskaber følger standarder som IFC og Fi2. bips F BH 90 Del

30 Teknisk specifikation P15.1 Avendes digitale systemer til udveksling af data og information, forekommer det vigtigt, at disse og deres tekniske egenskaber specificeres. Herunder følger en mapning af danske anvisninger målrettet emnet teknisk specifikation. Herunder følger en mapning af svenske anvisninger målrettet emnet teknisk specifikation. 1. bips henviser til fastsættelse af krav og ansvar vedrørende digitale systemer (ved projektstart). 2. bips retter særligt fokus mod struktur, formater og procedurer. 3. bips tilbyder omfattende anvisninger for strukturering af teknisk information. 1. BH90 henviser til fastsættelse af krav vedrørende digitale systemer (ved projektstart). 2. BH90 retter særligt fokus mod anvendt hard- og software. 3. BH90 tilbyder ingen direkte anvisninger for strukturering af teknisk information. bips F102 (Teknisk specifikation) Herunder følger en gennemgang af danske anvisninger målrettet teknisk specifikation. Der tages udgangspunkt i bips F102 (Teknisk specifikation). Som en del af IKT-specifikationen tilbyder bips anvisninger til specifikation af de IKT-tekniske forhold, der knyttes til IKT-samarbejdet mellem aktørerne på et projekt. Således specificerer de IKT-tekniske specifikationer de tekniske forhold i det digitale samarbejde. Der skelnes mellem; digital kommunikation, CAD, digitalt udbud og digital aflevering. De fire emner indbefatter yderligere stillingstagen til; udvekslingsformat, udvekslingsprocedurer, mappestrukturer, egenskabsdata, fastsættelse af informationsniveauer, strukturering af bygningsmodeller, tekster og målsætning, enhedssystem og videre. Specifikationerne i denne anvisning udgøres som udgangspunkt af projektspecifikke beskrivelser og ansvar herfor. Da ikke alle tekniske forhold er fastlagte ved projektstart, justeres disse i takt med projektets behov herfor. Bygghandlingar 90 Del 8 (Teknisk specifikation) Herunder følger en gennemgang af svenske anvisninger målrettet teknisk specifikation. Der tages udgangspunkt i Bygghandlingar 90 Del 8 (Teknisk specifikation). BH90 henviser til, at de avendte digitale systemer karakteriseres ved projektstart. Her specificeres de tekniske karakteristika for; avendt hardware og avendt software. Specifikationer omhandlende hardware indbefatter aftaler omkring printer- og plottertyper. Her målrettet bestemmelser for eksempelvis udskrift af byggetegninger (sikring af skala, linjetykkelser, tekster). Hardware-specifikationer indbefatter ligeledes anvisninger for fysisk informationsudveksling (cd, dvd). Software-specifikationen indeholder aftaler om standardprogrammer, fagspecifikke programmer, projektspecifikke programmer samt programmer til informationsudveksling. Der fastlægges procedurer for ænderinger i den anvendte hard- og software, der vil kunne påvirke kommunikationen. bips F bips IKT-tek spec 2011 BH 90 Del

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser

Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 30, 2015 Tilgængelighed Mapning af danske og svenske vejledninger målrettet tilgængelighedsanalyser Jyllnor, Per; Mondrup, Thomas Fænø Publication date: 2012 Document

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer,

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Stamdata... 3 3. Data der skal overdrages til D&V-formål... 3 3.1 Datastruktur...

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

CCS strukturelle aspekter

CCS strukturelle aspekter Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation

IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk CAD specifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 4 2. Grundlag for cad-produktion... 4 2.1 Fil- og mappestruktur... 4 2.2 Koordinat-, højde-

Læs mere

Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Vordingborg Kommune. Nyt administrationscenter

Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Vordingborg Kommune. Nyt administrationscenter E Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Vordingborg Kommune. Nyt administrationscenter 3. oktober 2013 Vordingborg Kommune Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Indholdsfortegnelse Del 1 IKT-ydelsesspecifikation,

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation Afleveringsansvarlig Bilag nr. : ProjektID: Dato: 23.09.2011 Byggesag: Revision: IKT-teknisk sspecifikation 1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale af D&Vdokumentation

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) 11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) Flemming Vestergaard, DTU Byg, 2013 Agenda: Baggrunden Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode konceptet / BIM Resten af kursets indhold Digitaliseringen af

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

3D CAD-manual indgår i en serie af publikationer, som tilsammen udgør resultatet af projektet 3D arbejdsmetode under Det Digitale Byggeri:

3D CAD-manual indgår i en serie af publikationer, som tilsammen udgør resultatet af projektet 3D arbejdsmetode under Det Digitale Byggeri: 2006-07-30 3D CAD-manual 2006 er udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation under bips. Erhvervs- og Byggestyrelsen har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen. 3D CAD-manual

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Begrebskatalog Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW Version 1.0 januar 2013 Forord

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere