RESPONS PÅ HØRINGSKOMMENTARER TIL CUNECOS KODESTRUKTUR-PROJEKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESPONS PÅ HØRINGSKOMMENTARER TIL CUNECOS KODESTRUKTUR-PROJEKT"

Transkript

1 RESPONS PÅ HØRINGSKOMMENTARER TIL CUNECOS KODESTRUKTUR-PROJEKT cuneco har behandlet høringskommentarerne til cunecos oplæg til en CCS-kodestruktur for bygningsdele og rum, der blev fremlagt på en høringsworkshop den 15. marts Her kan du se alle høringskommentarer og cunecos svar på dem. cuneco en del af bips Dato 22. juni 2012 Projektnr Læsenøgle til kommentarskabelon Felt i kommentarskabelon Nr. Udfyldt af Evt. henvisning til slide eller dokument Paragraf / figur eller tabel i slide eller dokument Kommentar Foreslået ændring Respons og svarkategorier Kommentar fra cuneco Betydning cuneco står for fællesskab. Vi udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Høringskommentarens nummer, tildelt af cuneco Henvisning til kommentarstiller Henvisninger til slides, refererer til præsentationer af rapporten ved høring den 15. marts Henvisninger til dokument refererer til høringsrapport CCS kodningsregler af 5. marts Henvisning i relation til hhv. præsentationen eller høringsrapporten Kommentar fra kommentarstiller Foreslået ændring fra kommentarstiller Definition af svarkategorier: Svarene Accepteret, Delvist, Ikke og er anført ud fra anvendelse i tilretning af rapporten CCS kodningsregler. De i høringssvarene anførte foreslåede ændringer er opgaver eller kommentarer, der ligger uden for kodeprojektet, og hvor kommentaren er noteret til brug i processen eller til brug i øvrige arbejdsgrupper. Accepteret De i høringssvarene anførte foreslåede ændringer indarbejdes direkte i revisionen af rapporten. Delvist De i høringssvarene anførte foreslåede ændringer har givet anledning til indirekte eller delvise ændringer, der indarbejdes i revisionen af rapporten. Ikke De i høringssvarene anførte foreslåede ændringer indarbejdes ikke i revisionen af rapporten. Der er anført en begrundelse herfor. cunecos svar på kommentaren

2 Nr. Udfyldt af 1 Byggeskadefonden Slide eller dokument Paragraf / figur eller tabel i slide eller dokument Type af kommentar Kommentar Foreslået ændring Respons Kommentarer fra cuneco De systemer, som beskrives i rapporten, er efter Byggeskadefondens opfattelse den samme uheldige sammenblanding af metoder, som var en væsentlig svaghed ved DBK. Da kommentaren er identisk med kommentaren fra Landsbyggefonden (høringskommentar nr. 8), henvises til svar til denne. 2 Byggeskadefonden Rapporten vurderes derfor at være uegnet som grundlag for det videre arbejde, og det vurderes dermed også, at der på det foreliggende grundlag ikke er basis for at gå ind i en detaljeret vurdering og diskussion af elementer i rapporten. Der er i den danske byggesektor efter Byggeskadefondens opfattelse primært behov for en egentlig klassifikation af bygningsobjekter herunder af hovedklassen bygningsdele. Da kommentaren er identisk med kommentaren fra Landsbyggefonden (høringskommentar nr. 9), henvises til svar til denne. Det vurderes som positivt, at der tales om en egentlig klassifikation.

3 3 Byggeskadefonden 4 Byggeskadefonden 5 Byggeskadefonden 6 Byggeskadefonden 7 Byggeskadefonden Når klassifikationen udvikles / foreligger, vil der være behov for at beskrive hvilke egenskabsdata, der er relevante i de enkelte klasser. De i rapporten beskrevne aspekter er simpelthen egenskaber knyttet til objekterne på lige fod med øvrige egenskaber. Byggeskadefonden tager her forbehold for aspekttanke-gangen, og det må forudsættes at de beskrevne aspekter ikke influerer på den senere udredning af egenskaber. Der må her endvidere tages forbehold for at den skitserede kodning ikke bliver bestemmende for udviklingen af en kommende klassifikation. Det anbefales således, at processen omkring klassifikation starter helt forfra i et åbent og fordomsfrit udviklingsmiljø. I en sådan proces kan de nødvendige eksperter på området inddrages med skyldig hensyntagen til brugernes egentlige behov samt til, at klassifikationen skal være værdiskabende for branchen i bred forstand. Ikke Da kommentaren er identisk med kommentaren fra Landsbyggefonden (høringskommentar nr. 10), henvises til svar til denne. Da kommentaren er identisk med kommentaren fra Landsbyggefonden (høringskommentar nr. 11), henvises til svar til denne. Accepteret Da kommentaren er identisk med kommentaren fra Landsbyggefonden (høringskommentar nr. 12), henvises til svar til denne. Delvist Da kommentaren er identisk med kommentaren fra Landsbyggefonden (høringskommentar nr. 13), henvises til svar til denne. Da kommentaren er identisk med kommentaren fra Landsbyggefonden (høringskommentar nr. 14), henvises til svar til denne.

4 8 Landsbyggefonden 9 Landsbyggefonden De systemer, som beskrives i rapporten, er efter Byggeskadefondens opfattelse den samme uheldige sammenblanding af metoder, som var en væsentlig svaghed ved DBK. Rapporten vurderes derfor at være uegnet som grundlag for det videre arbejde, og det vurderes dermed også, at der på det foreliggende grundlag ikke er basis for at gå ind i en detaljeret vurdering og diskussion af elementer i rapporten. Der er i den danske byggesektor efter Byggeskadefondens opfattelse primært behov for en egentlig klassifikation af bygningsobjekter herunder af hovedklassen bygningsdele. Da CCS-forslaget netop imødekommer den tidligere rejste kritik og nu giver mulighed for både at kunne foretage en simpel klassifikation og en mere avanceret identifikation, er det svært at forstå kommentaren. Der savnes derfor en mere detaljeret problembeskrivelse af samme uheldige sammenblanding af metoder..: 10 Landsbyggefonden 11 Landsbyggefonden Det vurderes som positivt, at der tales om en egentlig klassifikation. Når klassifikationen udvikles / foreligger, vil der være behov for at beskrive hvilke egenskabsdata, der er relevante i de enkelte klasser. De i rapporten beskrevne aspekter er simpelthen egenskaber knyttet til objekterne på lige fod med øvrige egenskaber. Ikke Kommentaren overføres til egenskabsgruppen (der arbejder med disse emner). Aspekterne er forskellige måder at se samme objekt på, og herunder de egenskaber der er knyttet til objekterne.

5 12 Landsbyggefonden 13 Landsbyggefonden 14 Landsbyggefonden Byggeskadefonden tager her forbehold for aspekttanke-gangen, og det må forudsættes at de beskrevne aspekter ikke influerer på den senere udredning af egenskaber. Der må her endvidere tages forbehold for at den skitserede kodning ikke bliver bestemmende for udviklingen af en kommende klassifikation. Det anbefales således, at processen omkring klassifikation starter helt forfra i et åbent og fordomsfrit udviklingsmiljø. I en sådan proces kan de nødvendige eksperter på området inddrages med skyldig hensyntagen til brugernes egentlige behov samt til, at klassifikationen skal være værdiskabende for branchen i bred forstand. Accepteret Aspekterne har ikke indflydelse på egenskaberne der knyttes til et objekt. Delvist Kodningen dikterer ikke direkte indholdet af klassifikationen, men der er en del bindinger til kodeprincipperne som vil have indflydelse på inddelingskriterierne for klasserne på de øverste niveauer. Det er nødvendigt for at koden kan være konsistent og stabil gennem livscyklus for et objekt. Det foreliggende projekt har haft til formål at beskrive principperne for hvordan kodestrukturen skal være opbygget. Sideløbende har cuneco gennemført en behovsanalyse, der har haft til formål at beskrive hvor anvendelse af klassifikationen vil give værdi og dermed også, hvad der skal klassificeres. Da behovsanalysen har haft en bred deltagelse af repræsentanter fra branchen ser cuneco ikke noget behov for at starte forfra, da vi forudsætter at brugerne kender deres egne behov.

6 15 Kåre Nilsson Teknisk Er bokstavskodningen i CCS afstemt med ISO tabel der blandt andet anvendes i pibs C203 del 5 og 7? De foreslåede bogstavkoder i CCS og ditto fra ISO (og bips C203) er ikke i konflikt med hinanden. 16 Kåre Nilsson Teknisk I forbindelse med nummerering af IT netværk med tilhørende udstyr, anvendes i dag typisk kravene i TIA 606, se bilag hvor disse krav er anvendt til nummerering. Vil der blive taget højde for kravene i TIA 606 i CCS? Ikke Bogstavkoderne fra ISO er indarbejdet i ISO/IEC tabel 2 som underklasser til hovedklasse B. TIA 606 har ikke været taget i betragtning, og vil ikke være direkte foreneligt med den foreslåede CCS kodning. I praksis er det dog muligt at dobbeltkode et objekt med fx CCS og TIA 606 såfremt det er påkrævet. Ved hurtig gennemgang af det fremsendte bilag, ser det ud til at mange af informationerne fra TIA 606 vil være egenskaber i CCS. Der savnes en reference på den fremsendte danske version af TIA 606, da koder m.v. er justeret i forhold til den amerikanske udgave af do.

7 17 Kåre Nilsson 18 Kåre Nilsson krav Krav 16 Teknisk Teknisk I bygger CCS på blandt andet ISO/IEC Jeg håber I bruger denne standard, fordi I finder at den er den bedst egnede og ikke fordi I tror at der et direktiv eller en bekendtgørelse kræver, at det skal man. For modsat det I skriver under Krav 16, er der ingen direktiver eller bekendtgørelser der stiller sådanne krav. Der er en norm(en60204) der anbefaler at ISO/IEC kan anvendes, hvis man ikke kan finde på noget andet. Hvordan nummereres en rumføler der indeholder de 3 målinger: temperatur, CO 2 og fugt. Accepteret Teksten præciseres i rapporten. Den tilhører klasse BZ i ISO/IEC (kombinerede opgaver). Eventuelle underklasser til BZ kan introduceres i CCS såfremt det er nødvendigt (BZA, BZB, BZC etc.). Alternativt kan de tre målinger betragtes som egenskaber for objektet.

8 19 Kåre Nilsson 20 MBBL (Karsten Gullach) Teknisk I jeres rapport er det ikke helt klart hvilken begrundelse der for ikke at vælge at oversætte Uniclass / OmniClass til dansk, i stedet for at udvikle et nyt system. Der er muligt at Uniclass / OmniClass ikke er så avanceret som CCS, men når det kan anvendes I UK, USA og Canada så virker det lidt mærkeligt, at det ikke kan anvendes I Danmark. 4.2 Det anføres, at kodesyntaksen skal understøtte mapping mellem den nye struktur og DBK I forlængelse heraf forudsættes det, at kodesyntaksen ligeledes skal understøtte mapping mellem den nye kodestruktur og (No Suggestions), jf. den forståelse om mapping mellem DBK 2006 og FK, der blev opnået mellem bips og Landsbyggefonden i regi af den daværende Erhvervs- og Byggestyrelse i Delvist Begrundelse tydeliggøres i rapporten. Baggrunden for ikke at basere CCSklassifikationen på et af de nævnte klassifikationssystemer er, at klassifikationsinddelingen involverer en uhensigtsmæssig grad af detaljering i forhold til objekternes egenskaber. cuneco har fundet det mere relevant, at lave en mere robust klassifikation og i større grad basrere sig på specifikation af egenskabsdata for de enkelte objekter i forhold til specifikke formål. Mapping mellem CCS-klassifikationen og Forvaltningsklassifikation vil være et projekt, der helt naturligt vil komme i forlængelse af udviklingen af CCStabellerne. Hvem der kommer til at forestå dette arbejde er ikke fastlagt for indeværende men cuneco vil bidrage i relevant omfang. Derudover bevirker den systematik, der anvendes i disse klassifikationer, at omfanget af klassifikation bliver meget stort, da alle mulige kombinationer skal klassificeres. Dette vurderes ikke at være brugervenligt, og det ses som mere hensigtsmæssigt at håndtere dette via egenskaber/egenskabsdata.

9 21 Grontmi j, Christia n Hansen 22 Grontmi j, Christia n Hansen 23 Grontmi j, Christia n Hansen Teknisk Vedr. IEC : Placeringsaspekt (+), funktionsaspekt (=) og produktaspekt (-) har været anvendt i ca. 10 år på mange CTSanlæg, og det fungerer fint. Det har endda kunnet lade sig gøre at overtale en række bygherrer til at indarbejde dette i deres eksisterende ældre referencestruktur, da bygherren kan se en praktisk fordel. Teknisk Vedr. IEC : Denne del 2 er til gengæld håbløs brugerfjendsk, f.eks. hedder en frosttermostat, en brandtermostat, en kanaltemperaturføler, en rumtemperaturføler, m.v. alle sammen BT efterfulgt af et løbenr.. Det kan bygherren ikke bruge til noget, når han f.eks. får en SMS-alarm en nat med - BT03 (er det en frost- eller en brandalarm?) Teknisk Vedr. sammenbyggede komponenter: En kanalføler der måler både fugt og temperatur, hvilken referencebetegnelsen får den? Der er mange andre eksempler Vedr. IEC : Såfremt udvalgte dele af denne overhovedet skal bruges, skal produktbetegnelserne omarbejdes, så bygherren umiddelbart let og simpelt kan skelne mellem forskellige produkter f.eks. kanaltemperaturføler, indblæsning, kanaltemperaturføler, udsugning, m.v. (Alternativet er en massiv boykot fra bygherrerne) Der laves oversigter over f.eks.: 1 komponent med flere signaler Flere komponenter, der deler samme signal M.v. Delvist Kommentaren overføres til klassifikationsgruppen. Der arbejdes med en underklassifikation til gruppe BT (fx BTA, BTB, BTC etc.). Det bemærkes at enkelte informationer (fx indsugning / udsugning) måske overføres som egenskaber til objektet eller fremgår af den overliggende systemklassifikation. Den tilhører klasse BZ i ISO/IEC (kombinerede opgaver). Eventuelle underklasser til BZ kan introduceres i CCS såfremt det er nødvendigt (BZA, BZB, BZC etc.). Udarbejdelse af oversigter håndteres af klassifikationsgruppen. Kommentaren overføres til klassifikationsgruppen.

10 24 Grontmi j, Christia n Hansen 25 Grontmi j, Christia n Hansen 26 Grontmi j, Christia n Hansen 27 Grontmi j, Christia n Hansen Teknisk Vedr. IEC : Er der modstrid med DS/ISO 14617? Teknisk Teknisk Teknisk F.eks.: DS/ISO 14617: Temperaturmåling = T IEC : Temperaturmåling = BT Vedr.anlægstyper: En bygherre har brug for simpelt at kunne skelne mellem en lang række forskellige anlægstyper. F.eks. varmeanlæg: Her skelnes mellem varmevekslere, radiatorblandesløjfer, varmlufttæpper, varmeanlæg kørerampe, varmeanlæg kalorifere, m.v. Jeg er i tvivl om, der er en standardiseret detaljeret liste over anlægstyper i CCS s forslag Nummerering af etager er ofte et problem, da der anvendes mange forskellige måder f.eks. overkælder, underkælder, etage -1, etage 0, m.v. Nummerering af rum, kan ofte give problemer. Hvad sker der, når rum opdeles, sammenlægges, m.v.? DS/ISO er allerede indarbejdet i bips tegningsstandard C203 del 5 og 7 i Det er derfor vigtigt, at CCS ikke er modstrid med DS/ISO Der udføres en standardiseret detaljeret liste over anlægstyper. (50 eksempler fremsendes gerne) At der udarbejdes et entydigt standardsystem for nummerering af samtlige etager At der udarbejdes nogle vejledninger for god skik for rumnummerering samt, hvordan ændringer bør udføres De foreslåede bogstavkoder i CCS og ditto fra ISO (og bips C203) er ikke i konflikt med hinanden. Bogstavkoderne fra ISO er indarbejdet i ISO/IEC tabel 2 som underklasser til hovedklasse B. Accepteret Klassifikationsgruppen arbejder med emnet, og en evt. oversigt modtages gerne. Accepteret Det anføres i rapporten, at CCS følger ISO 4157 standardserien på dette område. Accepteret Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale.

11 28 Grontmi j, Christia n Hansen 29 Grontmi j, Christia n Hansen 30 Grontmi j, Christia n Hansen Teknisk Teknisk Vedr.anlægsopdeling: I DBK er der massive klager over, at et ventilationsaggregats blandesløjfer ikke har samme anlægsnr. som selve ventilationsaggregatet. Eksempel: Der står 4 ventilationsaggregater på taget og 12 tilhørende varme- og køleblandesløjfer på etagen nedenunder. Når brugeren står ved de 12 blandesløjfer, kan han ikke se, hvilke blandesløjfer, der hører til hvilket ventilationsaggregat Vedr. eltavler: Det er meget ofte et brugerkrav at et nr. på en eltavle indeholder oplysninger om de forsynende tavler og transformere. Eksempel: T1 T1-HT2 T1-HT2-ET4 T1-HT2-ET4-GT13 Vedr. kommunikation og forståelse: Uanset hvilke referencebetegnelser CCS ender med, er der en meget omfattende opgave med at forklare dem. Via nogle praktiske eksempeltegninger vises, at blandesløjfer til ventilationsaggregater har samme anlægsnr. som selve ventilationsaggregatet Dette brugerkrav muliggøres og vises via praktiske eksempler Der tilføjes rigeligt med praktiske eksempler og tegninger Accepteret Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale. Delvist El-tavlers indbyrdes sammenhæng er en del af CCS kodeprincippet, men kan udtrykkes ved supplerende mærkning. Det viste eksempel overholder ikke delaf reglen for inddeling af systemer. Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale. Accepteret Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale.

12 31 Grontmi j, Christia n Hansen 32 Grontmi j, Christia n Hansen 33 Ulla Michael, DANSKE ARK Der findes mange bygherrer med m2 eksisterende bygninger med eksisterende referencebetegnelser. Der mangler nogle forklaringer på, hvad der skal ske ved ændringer, udvidelser, nygbygninger, m.v. Der findes en længere række eksisterende bygherre-/rådgiver- /entreprenør-lister med anvendte referencebetegnelser. Det er oftest lister der er opstået via praktiske behov. Hvis CCS skal erstatte disse, skal CCS være temmelig dækkende DANSKE ARK ser det som meget positivt at der lægges op til en adskillelse af klassifikation og referencestruktur. Dette vil være en væsentlig forenkling af rådgivernes arbejde med at håndtere CCS i den daglige projektering. Der tilføjes rigeligt med praktiske eksempler Der indsamles f.eks eksisterende bygherre-/rådgiver-/entreprenør-lister med anvendte referencebetegnelser, og det kontrolleres, at CCS rent faktisk kan erstatte disse i praksis Accepteret Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale. Delvist CCS Strukturelt Produktaspekt skal opbygges og struktureres af personer med faglig kompetence. Eksisterende referencebetegnelser mappes derefter til denne struktur. Da hele brugbarheden og funktionaliteten af CCS står og falder med de grundlag, der indarbejdes i rådgivernes projektering, er det set fra DANSKE ARKs side meget væsentligt at det i den fortsatte udvikling er stort fokus på at klassifikationen er enkel, forståeligt og brugbar. Dette mener vi fortsat skal prioriteres meget højt.

13 34 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 35 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 36 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg Vi kan både i det udsendte skriftlige materiale og specielt på workshoppen se at der er lyttet til de kommentarer, der i tidens løb er givet til DBK og CCS imødekommer mange af disse. Vi glæder os til at kunne kommentere på detaljerne i systemet - på de konkrete tabelværdier. Det er relativt komplekst for byggefolk at kommentere alene på strukturen. Processen omkring høring af strukturen har ikke været optimal - det har ikke været muligt at gennemføre en grundig høringsproces med den begrænsede høringsperiode. Offentliggør tabellerne under vejs og involver den brede branche i udarbejdelsen (workshops og lignende). Længere høringsfrister generelt for fremtidige arbejder. cunecos udviklingsmodel består i, at projekter gennemføres af en række nøglepersoner, der kan inddrage eksterne personer til review i relevant omfang undervejs i udviklingsprocessen. Udviklingen følges løbende af cunecos styregruppe, der repræsenterer de forskellige dele af branchen og styregruppens medlemmer har ligeledes mulighed for at inddrage deres bagland undervejs. Endelig er alle projekter genstand for offentlige høringer, når der foreligger et resultat, der har en kvalitet, som det er rimeligt at lægge frem. Dette er noteret. I forbindelse med fremtidige projekter, vil vi sikre os, at høringsperioden er længere.

14 37 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 38 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 39 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 40 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 41 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg Teknisk Teknisk Teknisk Teknisk Teknisk Kan "løbenumre" være informationsbærende - kan en bygherre definere en bestemt syntaks for løbenumre, som vil komplicere anvendelsen unødigt? Kan "løbenumre" være informationsbærende - kan en bygherre definere en bestemt syntaks for løbenumre, som vil komplicere anvendelsen unødigt? Valgfriheden i strukturen omkring nummerering og lignende stiller store krav til projektspecifikke aftaler omkring "understandardiseringer" for at muliggøre anvendelse af data på tværs af parter. Der er usikkerhed omkring hvilke dele af systemet der skal anvendes og hvilke der kan anvendes. Skal den simple klassifikation være til stede, eller kan en part beslutte udelukkende at anvende et af de andre aspekter? Vi er nervøse omkring grænsen mellem klassifikation og egenskaber og om den placeres for højt, så problemer udskydes til diskussion i forbindelse med egenskaber. Vi ønsker en specifikation af at løbenumre, underklassifikation etc. ikke kan være informationsbærende, men udelukkende er projektspecifikke løbenumre. Indarbejd forslag til at etablere mapning mellem projektspecifikke løbenumre og informationsbærende systemer hos bygherrer. Der ønskes vejledninger i hvordan dette håndteres. Det skal klart beskrives hvilke dele af systemet der er obligatorisk skal være til stede - vores opfattelse er at den simple klassifikation skal anvendes i alle tilfælde. Grænsen mellem klassifikation og egenskaber skal overvejes og defineres nøje og beskrives detaljeret - dette skal ske snarest muligt og inden arbejdet med tabeller kommer for langt. Accepteret Det forstås således, at løbenumre anvendes som del af identifikation af objektet. Delvist Princippet er, men det kan være vanskeligt at dække 100%. Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale. Accepteret Princippet er, men det kan være vanskeligt at dække 100%. Delvist Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale. Der stilles ikke krav om anvendelse af den simple klassifikation i alle tilfælde. Hvad der obligatorisk eller valgfrit beskrives i rapporten. Kommentaren overføres til grupperne for klassifikation hhv. egenskabsdata. Det er et centralt krav, at klassifikationen er stabil for et objekt set i den samlede livscyklus.

15 42 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 43 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg Teknisk Der har været arbejdet med it egnethed i processen, men fokus har i for høj grad været på professionelle udviklere - der er i byggebranchen en lang række af egenudviklede "Excel-systemer" og lignende som kan have svært ved at håndtere kodestrukturen (ikke positionsfast). It egnetheden er ikke håndteret konsekvent gennem et teoretisk fundament, men er håndteret gennem involvering af udvalgte SW udviklere - f.eks. ingen it teoretikere og praktikere. Eksempler på konkrete problemer savnes. Inddragelse af andre kompetencer. Sikringen af IT-egnetheden er tilstræbt sikret ad flere veje. Dels - som det rigtigt påpeges - gennem involvering af en repræsentant fra en IT-leverandør i selve udviklingen og dels igennem en høring i bips' IT-forum undervejs i udviklingsforløbet. Derudover er selve den offentlige høring, som høringsworkshoppen er en del af, men som også omfatter en løbende dialog med de IT-leverandører, der vil deltage i cunecos afprøvningsprojekter, også et væsentlig element i sikringen af ITegnetheden.

16 44 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg Hvilke tiltag er der gjort for at gennemføre høringen mod et internationalt høringspanel? Høringsdokument oversættes til engelsk og en international høring gennemføres. Undervejs i udviklingsforløbet har der været ført en dialog med flere internationale kompetencer som fx Håvard Bell (Norge), Eirik Selvik (Norge) og Anders Ekholm (Sverige). Derudover holder bips - inkl. repræsentanter fra CCS kodestrukturgruppen - løbende møder med klassifikationsrepræsentanter fra de øvrige nordiske lande. bips og cuneco deltager i arbejdet omkring revision af klassifikationsstandarden ISO og koordinerer i den forbindelse løbende udviklingen med en række internationale aktører. cuneco har indgået aftale med Anders Ekholm (Lunds Universitetet) om et tværgående review af cunecos projekter, med henblik på at sikre indbyrdes koordinering og sammenhæng til international udvikling.

17 45 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 46 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 47 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg Teknisk Teknisk Vi mangler en konsekvent beskrivelse af hvordan systemet forholder sig til de mest udbredte nationale klassifikationsstandarder - herunder overvejelser omkring en mere direkte kobling mellem CCS og disse. Dette er specielt relevant i forbindelse med det fremadrettede arbejde med de konkrete tabeller, hvor kompetencer med direkte relation til de nationale standarder bør involveres. Der mangler en gennemgang af hvordan CCS forholder sig til det hidtil anvendte klassifikationssystem i Danmark - SfB systemet. Et objekt kan have to forskellige numre i to forskellige aspekter - døren er nummer 3, men dør nummer 7 i vægsystem 1. Dette giver forvirring i praksis og giver risiko for misforståelser i praksis. Involver ressourcer fra OmniClass og Uniclass direkte i arbejdet med udarbejdelse af tabeller. Praktisk mapning udarbejdes på linje med mapningen til DBK Problemstillingen skal beskrives og operationaliseres. Det væsentligste bidrag til at sikre koblingen til de øvrige nationale klassifikationssystemer vil bestå i, at klassifikationsstandarden ISO opdateres, således at denne vil afspejle principperne i CCS uden at dette dog vil påvirke opbygningen og indholdet af de øvrige nationale systemer. Accepteret Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale. Delvist Det er et unødigt stærlt krav at kræve at nummereringen samordnes på tværs af aspekterne. Aspekterne mulliggør håndtering af objekterne fra forskellige synsvinkler, hvorfor objekterne ikke vil have de samme kompositoriske relationer. Dette detaljeres yderligere i rapporten.

18 48 Digital Konverg ens v/ Jørgen Storm Emborg 49 DTU, Risø, Allan Murphy Teknisk Det er et problem for branchen at der er to helt separate klassifikationssystemer til hhv. byggeperioden og driftperioden (Forvaltnings Klassifikation) Dette er en fælles kommentar fra DTU, Lyngby og DTU Risø (Campus service = driftsafdelinger): Det er et for abstrakt grundlag for DTU til at kunne vurdere konsekvenserne De to systemer bør behandles til et samlet system. Fornyet høring med langt mere vægt på eksempler og praktiske konsekvenser cuneco vil bidrage til, at der udarbejdes et system til mapning mellem CCS og FK, således at man vil overgangen til drift vil have mulighed for at få genereret FK-koder for objekterne ud fra den CCS-klassifikation og egenskabsdata, der er påført objekterne i projekterings- og udførelsesperioden. Ønsket om at høringsmaterialet i højere grad skal bestå af praktiske eksempler er noteret, og vil blive taget i betragtning i forhold til kommende projekter. M.h.t. ønsket om en ny høring vil vi afvise dette med den begrundelse af høringen har genereret så mange konstruktive og relevante kommentarer, at vi vil mene at den har opfyldt sit formål.

19 50 Henrik Schleder mann Teknisk Når man laver et så omfattende klassifikations og identifikationssystem så synes jeg det er problematisk at man ikke forholder sig til en ensartet måde at identificerer komponent placering i forhold til bygningsgeometrien. Rumnumre er ikke entydige. Rum opsplittes, nedlægges og nye rum etableres. Rumnumre ændres løbende af brugere. For de tekniske installationer er der i relation til drift og overvågningssystemer et stort behov for kunne angive entydig placering af komponenter som ikke ændres i løbet af bygningens levetid. Det er også et meget vigtigt aspekt i hele driftforløbet. At der udarbejdes et entydigt system for hvordan placering af komponent / anlæg identificeres og som skal anvendes på alle nye bygninger. Dette kunne være via: - GPS koordinater. - Ved anvendes af et hensigtsmæssigt og standardiseret bygningsgrid hvor der er regler for hvordan dette anvendes og hvordan akser nummereres. - Ved at lave en standardiseret måde at tildele rumnumre afhængigt af et bygningsgrid. Delvist De foreslåede CCS aspekter for rum (funktionsaspektet og strukturelt produktaspekt) anvendes til identifikation af rum, og er (samlet set) stabile set over livscyklus for et rum, men omfatter ikke fx når to rum sammenlægges, og det ene dermed nedlægges/udgår. De foreslåede ændringer (fx GPSkoordinater) kan tilføjes som egenskaber for de pågældende rum. De ønskede ( historiske ) informationer, fx om tidligere rumnummer kan evt. bevares som en del af egenskabsdata knyttet til et objekt og ses som en særskilt aktivitet der omhandler vedligehold af informationer. Hvis rumnumre ændres hvad de ofte gør af brugere eller arkitekter er det meget kostbart at oprette den bagved liggende dokumentation. Der indarbejdes en beskrivelse i rapporten, der viser hvorledes CCS koderne kan anvendes til dette formål, fx at et tidligere rum efter en renovering skal findes som en del af et nyt rum. Kommentaren overføres til egenskabsdatagruppen

20 51 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 52 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri Det er en rigtig god ide, at optage hele præsentationen, og efterfølgende give muligeh for, at se de fire film. Rigtig stor ros! Der er tilgengæld ikke ros for høringsfristen. Det er et svært emne, som bliver beskrevet meget abstakt og komplekst. Det kræver tid, at sætte sig ind i stoffet. Fremlæggelserne den 15. marts var til gengæld mere spiselige. Vi har noteret os, at høringsfristen har været for kort, hvilket vi vil tage i betragtning i forbindelse med fremtidige projekter. M.h.t. det tekniske indhold af rapporten mener vi ikke at det kan undgås, at man kommer op på et vist teknisk niveau i beskrivelsen af systemet. Til gengæld har vi prioriteret at følge dette til dørs af en præsentation, der er mere pædagogisk og umiddelbart forståelig.

21 53 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 54 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 1. Resume side 3 I princippet giver det ikke mening, at man kun skal kommentere kodestruktur, uden at kende omfanget og indhold af tabeller, klasser, domæner, fag, ressourcer mv. Det er nærmest en form for en accept på et ufuldstændigt grundlag, som senere kan give bagslag, når man er kommet i dybden med indholdet af tabellerne. Fordi man kan frygte, at der på nuværende tidspunkt er taget beslutninger, som det ikke er muligt, at gennemskue. Desværre har det mest karakter af, at rapporten skulle ud nu. Det vil kræve flere høringer, dette kan ikke være den endelige høring. Arbejdet bør koordineres med de øvrige projekter som har indflydelse i en eller anden udstrækning. Her vises eksempler fra cunecos egen projektliste: Afklaring af klassifikationsniveau Afklaring af struktur og metode for egenskabsdata Klassifikation af bebyggelser, bygninger og rum Begrebsmodel for ressourcedomæne Metode-struktur for egenskabsdata Egenskabsdata for ressourcer, processer, produktions-planlægning, driftsregistrering, beregninger, rumprogrammer, opsamling af driftsdata, Krav til informationer for drift Tabeller for bygningsdele, tabeller for drift Sammenhæng mellem egenskabsdata og IFD Sammenhæng mellem bygningsmodel og bygningsbeskrivelse Det virker stadig unødigt komplekst. Udover forenkling bør der arbejdes med formidlingen af stoffet, med mere sigende og oplysende eksempler. Delvist Alle de nævnte projekter koordineres løbende med hinanden ligesom de hver især vil være genstand for selvstændige høringer. Der vil således blive tale om mange høringer undervejs i cunecos projektperiode. Kommentaren overføres til den gruppe der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale.

22 55 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 56 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri Indlæg 2, slide 6 Ved vurderingen af DBK tilbage i oktober 2010, blev der fra mange sider efterlyst en værdianalyse. Den har branchen stadig tilgode. Dicon-rapporten fra 2008 peger flere steder på belysning af værdien. De afholdte behovsanalyser kan ikke gøre det ud for en gennemarbejdet og afsluttet værdianalyse fordi de netop ikke har beskæftiget sig ed klassifiaktion, som oplyst af Torben Klitgaard på høringen om brugerseminarere. Der blev i præsentationen nævnt, at man skulle have kigget på Holland i stedet for de andre lande, hvor man tidligere har kigget i deres systemer. Der er muligt; men vi mangler dokumentationen herfor. Derfor ved vi ikke, om det ville være bedre at fordanske et af de andre systemer. Ikke Det er cunecos holdning, at man ikke kan tale om værdien af klassifikation i sig selv. da klassifikation først giver værdi, når det bliver anvendt i forbindelse med konkrete processer. Fokus for indeværende projekt har været at definere en kodestruktur, der gør det muligt at referere til et specifikt objekt samt at sige noget om, hvilken klasse objektet tilhører. Når dette formål er opfyldt mener vi, at det er muligt at anvende objektet i forhold til de processer, der skaber værdien. Analyserne af værdiskabelsen i disse processer foretages i forbindelse med afprøvningsprojekterne med opstart i efteråret Kommentaren på fremlæggelsen havde til formål at tydeliggøre, at der er andre lande der arbejder efter de samme principper som CCS nu lægger op til. Det er ikke en del af opgavebeskrivelsen, at et dansk klassifikationssystem skal være en fordanskning af andre landes systemer.

23 57 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 58 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri Inden lancering af den nye CCS. Det skal sikres, at man ikke får de samme vanskeligheder med CCS, som man har haft med DBK. Derfor bør test og afprøvning foregå på et mere kvalificeret grundlag end det skete med DBK. t om syntaksen Det vil være en fordel, at betragte de forskellige oplysninger som enkeltstående oplysninger i hvert sit felt. Det forhindrer ikke en samlet visning af hele strengen. Det er ganske almindelig databaseteknik. Det vil ydermere give store fordele ved sortering og anvendelse i andre programmer f. eks. Excel. Dermed vil aspekt præfix ikke ødelægge sorteringen. Delvist Dette er helt i overensstemmelse med cunecos holdninger og arbejdsmetoder. cuneco har allerede på nuværende tidspunkt indgået aftaler med en lang række IT-leverandører, der vil implementere CCS og der arbejdes i øjeblikket på at de tabeller, der bliver udviklet, vil blive stillet til rådighed for IT-leverandørerne via webservices. Det præciceres i rapporten, at de enkelte aspekter er seperate egenskaber for et objekt, der evt. kan samles til én kodestreng (adskilt med / ) såfremt det er påkrævet. De enkelte aspekters præfiks muliggør dette, da koden for hvert aspekt er helt entydig, og ikke kan forveksles med andre koder for andre aspekter pga. deres forskellige præfiks. Kommentaren overføres til gruppen der arbejder med egenskabsdata, således at koden for de enkelte aspekter evt. kan udveksles som flere enkelte egenskaber.

24 59 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri Når kompleksiteten og omfanget af kommentarer tages i betragtning, bør der i værksættes en ny høring, når alle problemstillinger er indarbejdet. Opfølgeren til kodestrukturprojektet er et projekt vedr. afklaring af klassifikationsniveau. Formålet med dette projekt er at udarbejde retningslinjer for klassifikation af bygningsdele samt grænsefladen til egenskabsdata. Indholdet af dette projekt vil inddrage de ting, der er kommet frem i den indeværende høringsproces og projektet vil være genstand for en særskilt høring.

25 60 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 1. Resume side 3 Afsnit 4 Der er taget udgangspunkt i ISO og ISO/IEC standarderne. Men hele systematikken der er beskrevet hælder sig hovedsagligt op af sidstnævnte, som er en elektrisk og mekanisk standard, hvilket giver en uheldig udformning af det vi har brug for i byggeriet. Det er helt uforståeligt, at man ikke har vist den samme interesse for ISO og IFC, som man har for IEC Disse standarder har dog en langt større udbredelse bredt blandt byggefolk end 81346, som kun benyttes af en mindre del af el- og mekanikfolket. Det foreslås, at der udarbejdes eksempler og scenarier der analyserer og demonstrerer hvordan de identificerede brugerbehov kunne løses gennem anvendelse af elementer fra og IFC evt. i kombination med Ikke ISO er en rammestandard, der i sin udformning danner en fælles platform for definition af byggeriet. ISO er ikke i modstrid med ISO/IEC (og omvendt). ISO er derfor helt central for CCS. IFC er et udvekslingsformat og ikke et kodesystem. IFC kan indeholde CCS koderne, hvorved CCS koder kan overføres mellem forskellige IT systemer. Det er valgt at anvende principperne fra ISO/IEC 81346, da denne standard stiller nogle værktøjer til rådighed, der er nyttige i forbindelse med cunecos ønsker om at kunne identificere objekter entidgt ud fra forskellige aspekter. Der savnes eksempler på, hvad der menes med uheldig udforming af det vi har brug for i byggeriet.

26 61 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 3. introduktion side 7 Afsnit 2 og 3 Her er beskrevet at det er en revideret version af DBK. Skemaet på side 70 med aspektkoder viser tydeligt, at bygningsdelene er klassificeret anderledes i det nye CCS. Visningen af de 4 øvrige aspekter og forslag til indhold, viser desværre tydeligt, at tankesættet bagved er det samme som DBK, og dermed kan man have en begrundet frygt for den megen fokus på referencesystemet, som umiddelbart ser ud til unødigt at komplicere koderne og vanskeliggøre anvendelsen for mange af byggeriets brugere. Her henvises til ovenstående punkt om beslægtede projekter i Cuneco. Ikke Med CCS er det nu muligt kun at klassificere bygningsdele og rum (med % hhv. %%)., og derfor er der tale om en anderledes tilgang end DBK, hvord dette ikke var muligt. Referencesystemet fra DBK er revideret, og indgår fortsat i CCS, da dette tankesæt er centralt i bestemte sammenhænge. Der er i CCS ikke krav om anvendelse af refrencesystemer. Vi vil undersøge fordele og ulemper ved at gøre fx den simple klassifikation obligatorisk for at skabe et fælls grundlag for den simple anvendelse, som efterlyses. Se endvidere svar på høringskommentar 60.

27 62 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 63 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 64 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 3. introduktion side 7 3. introduktion side 8 3. introduktion side 8 Afsnit 6 Rapporten præsenterer forslag til klassifikationstemaer, men indeholder ikke det specifikke tabelarbejde, herunder de klassifikationstabeller der skal udarbejdes, på baggrund af denne rapport. Dette er særdeles uhensigtsmæssigt, når man tænker på, at opmålingsreglerne fra 2008, stort set ikke er blevet anvendt, pga. af den kobling man lavede til DBK, som begrænsede muligheden for entydighed, som et af mange væsetligste ankepunkter. Afsnit 2 I grundlag for rapporten omtales Ekholm-rapporten Afsnit 3 Redaktio nel Det er svært at se hvor præcis denne rapport har inspireret i revideringsarbejdet. I rapporten: Behovsanalyse hvad er byggebranchens behov for standarder for udveksling af digital information? (Foreløbige hovedkonklusioner) Kommenteres under 16 Bilag D side 72 Her henvises til ovenstående punkt om beslægtede projekter i Cuneco. Lad Anders Ekholm og Lars Häggström gennemgå rapporten sammen med resultaterne af denne høring. De uhensigtsmæssigheder, der er blevet afdækket i forhold til DBK2006, har cuneco valgt at håndtere gennem opstilling af succeskriterier for sine udviklingsprojekter. Den beskrevne vanskelige kobling til DBK i forhold til Opmålingsreglerne bundede ifølge cunecos opfattelse i at man ikke kunne klassificere uafhængigt af referencestrukturen eller referere til projektspecifikke typer. Begge disse forhold har været med i kodestrukturprojektets succeskriterier og cuneco anser at projektet har opfyldt disse kriterier med den nye kodestruktur som CCS repræsenterer. cuneco har bedt Anders Ekholm lave review på høringsmaterialet, og han vil således selv kunne give udtryk for om hans kommentarer til DBK er tilgodeset i CCS kodestrukturen. Accepteret Der indsættes en reference fra afsnit 3 til bilag D i rapporten.

28 65 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 3. introduktion side 8 Afsnit Redaktio nel Rapporten: Indsamling af basisinput til projektarbejdet med deltagelse af udvalgte eksperter med afsæt i de vedtagne forudsætninger for opgaven. Det vil klæde rapporten, at oplyse om disse. Delvist Der indsættes en reference til forudsætningen for projektarbejdet (indsættes som bilag).

29 66 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri Afsnit Side Det vil ikke give mening, at kommentere på et detaljeret niveau, som f.eks.: Er bygningsdele dækkende? Om alle bygningsdele kan beskrives med 2 eller 3 bogstaver? Om der er underklasser mv.? Hvordan skal de relevante egenskaber klassificeres? Hvordan behandles øvrige egenskaber, som er relevante f. eks. for opmåling og produktion mv., hvilken form for struktur? Vi mener grundlæggende, som beskrevet ovenfor, at der skal tages hensyn til de øvrige cuneco-projekter, som har indflydelse struktur, terminologi, opbygning mv. Når dette ikke er belyst, er det foreslåede blevet unødigt komplekst, fordi alle nuancer ikke er tænkt ind. Så fremt alt skulle være løst, ville det det formentlig tage 3 5 år, at lave den samlede klassifiaktion; men det vi har set i dette oplæg, er til gengæld for lille del af isbjerget. Der er alt for mange afhængigheder som vil afstedkomme revisioner, og på den måde kræve nye høringer. Udover denne kommentar, efterlyses flere gennemarbejde praktiske eksempler, det vil give en bedre mulighed for, at gennemskue kompleksitete, og se konsekvenserne i sin helhed. Kompleksiteten er i forvejen unødig høj. Det er cunecos holdning, at man med det foreliggende resultat har lagt sigt fast på nogle principper, som der ikke skal laves om på i forbindelse med de forhold, der er nævnt i kommentaren. Det er korrekt, at der er tale om en række faktorer, der ikke for indeværende er afdækket, hvilket vil ske i forbindelse med cunecos kommende projekter. cuneco mener at man med det foreliggende resultat fra kodestruktur projektet, vil kunne håndtere den relevante datamængde uden at koderne bliver unødigt lange og komplicerede.

30 67 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 68 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri Afsnit 4.2 Afsnit 12 side 66 Afsnit 1 pkt. 6 Kodesyntaksen skal understøtte mapning mellem den nye struktur og DBK2006, blev der nævnt under debatten på mødet den 15. marts, at man ville kunne dette en til en. Det er nok love for meget, det er tale om en enklere struktur i det nye CCS. Hvis det endeligt er tilfældet, kan man konkludere, at adskillelsen og nytænkningen ikke har været omfattende nok i revisonen af DBK. I øvrigt bør man prioritere denne indsats med mapning, og koncentrere sig om det fremadrettede, under respekt af de få som har anvendt DBK2006 med udbytte. Herudover er mapning til SfB og Forvaltningsklassifikationen formentlig mere påkrævet. 1. Afsnit I rapporten står: CCS er designet til at være et fælles kodesystem, som er fælles for alle domæner: Der kan derfor udarbejdes en fælles formidling og eksempelsamling. Endvidere er der lagt vægt på at de forskellige domæner vil kunne arbejde bedre sammen og reducere antallet af fejl og misforståelser mellem parterne, idet koderne er ensartet og entydigt opbygget for alle domæner. Det er stadig uhensigstmæssigt med både CCS og forvaltningsklassifikationen. De burde smelte sammen. Her mangler praktisk eksempler som belyser dette, da de nævnte domæner ikke er omtalt i rapporten Delvist Det er korrekt at man ikke vil kunne lave 100% en-til-en mapning mellem DBK2006 og CCS. Dette skyldes dels at CCS ikke klassificerer varianter af typer og dels at CCS eliminerer muligheden for at klassificere objekter med forskellige klasser, som det er tilfældet med DBK2006. cuneco er enige i, at det er uhensigtsmæssigt for branchen med to klassifikationssystemer, hvilket adresseres ad 2 veje. Den ene er, at CCS vil definere de klassifikationskoder og egenskabsdata, der er nødvendige for at matche funktionaliteten i FK, og den anden er at cuneco vil bidrage til at udvikle en mapning mellem CCS og FK. Det præciseres i rapporten hvad der forstås ved "domæner" (der tænkes på faglige domæner).

31 69 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 70 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri Side 66 På samme side nævnes at softwareleverandørerne har været konsulteret og CCS kan understøttes af IT-værktøjerne. Afsnit 15 Side Det vil klæde rapporten at omtale hvilke leverndører og værktøjer der er tale om. Bilag C Fin visualisering. Accepteret Omtale af leverandørene og værktøjerne vil indgå i rapporten.

32 71 Flemmi ng Grangaa rd, Dansk Byggeri Afsnit 16 Side 72 Bilag D Der er flere citater fra behovsanalysen, som lige så godt kunne have været valgt som repræsentative om behov for bruger-venlighed og enkelhed osv. F. eks.: Der er ikke sammenhæng mellem klassificeringen/bygningsmodellen og bygningsdelsbeskrivelserne. Anvendelsesbehovet for klassifikation skal afklares gennem konkrete eksempler for forskellige fagområder. Det svenske klassifikationssystem, hvor der er kobling til beskrivelsesværktøjet fungerer godt. Hvorfor ikke benytte os af de navne, som vi giver dem alligevel? DBK er ikke velegnet i udførelsesfasen. cuneco skal starte med kernen, dvs. beskrive et system, som branchen over tid kan forbedre. Klassifikation og niveauer de forskellige aktører har forskellige detaljeringsbehov. DBK-kodningen er tung og hænger ikke sammen med mængdeudbud. Deltagerne på disse workskops og bølger har ikke prioriteret DBk højest. Det skal man ikke lade sig mærke af, der er ikke tvivl om at bygningsdelsklassifikationen er vigtig for flere ting end man umiddelbart er klar over eksempelvis opmåling og produktion.

33 72 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 73 Flemmin g Grangaa rd, Dansk Byggeri 74 Bygning sstyrelse n 75 Bygning sstyrelse n Afsnit 17 Side 80 Bilag E I henhold til ovenstående generel bemærkning om tabeller mv. Er det vigtigt at understrege, at der skal arbejdes meget mere med klasser og underklasser, og hvordan de skal navngives. IT- egnethed: Der var oprindeligt planlagt en seance om IT-egnethed af DBK2006, den blev pludselig aflyst i efteråret Vi må anbefale at man tager dette op igen, og får belyst IT-egnetheden i en bredere sammenhæng med erfarne brugere i forhold til alle typer relevant software, som anvendes i virksomhederne. Bygningsstyrelsen er interesseret i en udrulningsplan og leveringstidspunkter for: - bygningsdel- og rumtabeller. - mappingtabel/vejledning for konvertering af DBK til CCS. - mappingtabel/vejledning for konvertering af SfB til CCS. Hvordan tænkes CCS at håndtere mere abstrakte aspekter som fag/rolle og arbejde (jf. bips 1000)? Dette spørgsmål af hensyn til fx økonomisk opfølgning og omkostningsanalyser. Det er cunecos holdning at den bedste metode til at verificere IT-egnetheden er ved at afprøve det i praksis. Dette har cuneco mulighed for fx i forbindelse med afprøvningsprojektet DNV- Gødstrup, hvor der er indgået aftaler med IT-leverandører og brugere om implementering og afprøvning af CCS. cuneco vil i løbet af juni måned 2012 komme med udmeldinger omkring konkrete planer for udrulning af klassifikations- og mapningstabeller. CCS anvendes til kodning i resultatdomænet. De nævnte aspekter vil blive håndteret i form af egenskabsdata, der jævnfør ISO , vil omfatte både ressourcer, processer og resultater.

34 76 Bygning sstyrelse n 77 Bygning sstyrelse n 78 Kjeld Svidt og Maria Thygese n, Bygning sinform atik, Aalborg Universi tet Rapporten bør give brugerne relevante kriterier for en beslutning om anvendelse af CCS kontra anvendelse af egenskabsdata. Bygningsstyrelsen efterlyser, at fordelene ved anvendelse af CCS belyses yderligere ift. små byggeprojekter, inden aflevering til drift. Dette tiltag skal være med til at sælge brugen af systemet yderligere overfor brugerne. 3 Det konstateres, at rapporten omhandler kodningsprincipper til anvendes ved klassifikation og identifikation af bygningsdele og rum. Det blev ved høringsworkshoppen pointeret, at det ikke handler om klassifikation, men om kodestuktur. Kommer der en tilsvarende rapport og proces for hhv. klassifikations- og identifikationsprincipperne? Umiddelbart skulle man tro, at kodestrukturen skulle afhænge af et forventet antal varianter, identificeret i klassifikations- og referencestrukturen. Kommentaren overføres til de grupper der skal arbejde med vejledninger / eksempelmateriale samt egenskabsdata. Denne opfordring er også modtaget gennem behovsanalysen og ønsket vil blive efterkommet gennem de scenarier cuneco anvender i sit arbejde. Scenarierne vil delvist udgøre beskrivelsen af den værdiskabelse, der skal verificeres i forbindelse med afprøvningsprojekterne. Det er cunecos opfattelse, at den foreslåede kodestruktur er fleksibel og uafhængig nok til at man kan håndtere det antal varianter, der vil blive afdækket i de kommende klassifikationsprojekter. Denne antagelse er gjort med udgangspunkt i det meget omfattende arbejde med hensyn til afdækning af antallet af bygningsdele, der blev gjort i DBK 2006.

35 79 Kjeld Svidt og Maria Thygese n, Bygning sinform atik, Aalborg Universi tet 80 Kjeld Svidt og Maria Thygese n, Bygning sinform atik, Aalborg Universi tet S. 3 i rapport + slide 4 i tk_intro Slide 17 i tk_intro CCS skal afløse DBK. Førend CCS udskiftes med DBK i lovgivningen, skal det sikres, at CCS er afprøvet og testet på flere scenarier. Systemet skal kunne skabe produktivitet, og de anvendelsesvanskeligheder DBK medførte, må ikke gentages. Mappingtabeller der migrerer fra SfB til CCS Ved migrering af SfB til CCS, hvordan er dette tiltænkt i forhold til f.eks. driftsherrens driftssystemer. Det bør testes, om de anvendte systemer også kan behandle CCS. Dette er en hel central forudsætning i cunecos arbejde. Det er cunecos opfattelse, at mappingen fra SfB til CCS er blevet gjort væsentligt enklere end fra SfB til DBK2006, da klassifikationen nu er uafhængig af referencestrukturen. cuneco planlægger at gøre denne mapping til genstand for en selvstændig afprøvning.

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS kodestruktur, Dansk Byggeri fgr@danskbyggeri.dk Navn på er figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret)

Læs mere

RESPONS PÅ HØRINGSKOMMENTARER TIL CUNECOS KODESTRUKTUR-PROJEKT

RESPONS PÅ HØRINGSKOMMENTARER TIL CUNECOS KODESTRUKTUR-PROJEKT RESPONS PÅ HØRINGSKOMMENTARER TIL CUNECOS KODESTRUKTUR-PROJEKT cuneco har behandlet høringskommentarerne til cunecos oplæg til en CCS-kodestruktur for bygningsdele og rum, der blev fremlagt på en høringsworkshop

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_2013-01-09.pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps adj@pfmp.com Navn på CPC - ADJ CPC - ADJ afsnit

Læs mere

CCS strukturelle aspekter

CCS strukturelle aspekter Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele

Læs mere

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele Høringsworkshop den 15. marts 2012 VELKOMMEN Hvad præsenterer vi i dag? Et færdigt out of the box klassifikationssystem Implementeret i alle IT programmer

Læs mere

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG Metode for egenskaber i kodestreng - 4. udgave.docx SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG cuneco en del af bips Dato 30. januar 2014 Projektnr. 12 071 Sign. SSP 1 Indledning Formålet med kodestrukturen for

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter 5. marts2012 CCS kodningsregler Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter cuneco projektnummer: 11011 Afklaring af kode og struktur for bygningsdele FORELØBIG UDGAVE TIL OFFENTLIG

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter 3. december 2012 CCS kodningsregler Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter cuneco projektnummer: 11011 Afklaring af kode og struktur for bygningsdele FORELØBIG UDGAVE TIL OFFENTLIG

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Type-ID 5 Produkt-ID 6 Sammensat produkt-id 7 Placerings-ID 8 Funktions-ID 9 Supplerende ID er 10 Eksempler på kodning af bygningsdele 11 Eksempler på kodning

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Klassifikation af bygværker Udfyldt af: E- mail: Bang, Bygherreforeningen hlb@bygherreforeningen.dk Navn på person der kommer med kommentarer Bang - 1 Henvisning

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Alle kommentarer:

KOMMENTARSKABELON. Alle kommentarer: KOMMENTARSKABELON Dato Dokument 23-03-2012 Høring CCS kodestruktur Udfyldt af: NCC E-mail: seh@ncc.dk Navn på person Alle : NCC Generel NCC har gennem flere år anvendt dele af DBK2006 (bygningsdele og

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne Mapping-tabeller Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Tabellernes opbygning og indhold 3. Formålet med tabellerne 4. Tabellernes anvendelsesområde 5. Afsluttende bemærkninger 1. Forord Lige fra dengang de

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Kristian Birch Pedersen 3.1 Projektgrundlag. Kristian Birch Pedersen, Exigo

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Kristian Birch Pedersen 3.1 Projektgrundlag. Kristian Birch Pedersen, Exigo KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS kodestruktur Pedersen kbp@exigo.dk Navn på er 3.1 Projektgrundlag figur Teknisk (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Det er lidt

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen redegør for formålet med og organiseringen af

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G en del af bips Dato 1. marts 2012 Projektnr. Sign. TK Evaluering og opfølgning Som led gennemførelsen af

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ)

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ) KOMMENTARSKABELON Dato 2013-05-05 Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ) E-mail: kaj@m-tech.aau.dk Navn på er figur KAJ G Med tilfredshed konstateres at der nu efter

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

CCS Identifikation R4, januar 2015

CCS Identifikation R4, januar 2015 CCS Identifikation R4, januar 2015 Kolofon 2015-01- 09 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk

Læs mere

IEC/ISO 81346-1 og 81346-2

IEC/ISO 81346-1 og 81346-2 IEC/ISO 81346-1 og 81346-2 Henrik Balslev Ingeniør M.IDA Formand for DS / S-503 IEC 81346: Struktureringsprincipper og referencebetegnelser Nyhed: ISO / IEC 81346 standardserien Kort om nyhederne i 81346-1

Læs mere

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk HØRINGSSVAR Kommentarer til Cuneco vedr. CCS Dette høringssvar indeholder Bygherreforeningens umiddelbare reaktioner på det fremlagte materiale om CCS, en række dialoger r afholdt i løbet af året mhp.

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

Definition: unikt beskrivende navn på engelsk, der entydigt refererer til egen- skaben

Definition: unikt beskrivende navn på engelsk, der entydigt refererer til egen- skaben Bilag 1 - Felter i CCS- egenskabstabel - 3. udgave.docx BESKRIVELSE AF FELTNAVNE I CCS EGENSKABSTABEL cuneco en del af bips 21. januar 2014 Projektnr. 12 061 Sign. SSP 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Indledning...

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Projekt Samarbejdsplatform Vejledning til kommunalt review af udbudsmateriale Juni 2016 Input og forslag til kommunens lokale reviewproces Version 0.5 www.kombit.dk/samarbejdsplatformen Version 0.5 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark. KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013 Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning i kommunal høring af kravmateriale, maj 2013 Drejebogen kommer med input, ideer og forslag til, hvordan kommunerne kan gribe en lokal høringsproces an med indsamling

Læs mere

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 DBK 2006 er klar til brug DBK definerer og fastlægger

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM cuneco en del af bips Dato 23. oktober 2013 Projektnr.: 15 051 Sign. HR / HEL 1 Indledning Det selvejende universitet DTU og universiteterne,

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

Cuneco klassifikation af brugsrum

Cuneco klassifikation af brugsrum Cuneco klassifikation af brugsrum Juni 2014 CUNECO - 15031 AFPRØVNING AF CCS OG AREAL IDM, DTU Afrapportering PROJEKT Cuneco - 15031 Afprøvning af CCS og Areal IDM, DTU Afrapportering Projekt nr. 210958

Læs mere

11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14 11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede hørings 18/08/14 til slide 1 figur 4 bakker op om intentionen med at skabe ét fælles sprog for byggebranchen og om projektets formål: - - at få klassificeret

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer 3D CAD-projektaftale 200 DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer DBK 2006 procesdomænet DBK 2006 procesdomænet er udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E mail: Dokument Høring af 14 021 CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Bygherreforeningen, Kontaktperson HLB@bygherreforeningen.dk Navn på er Opmålings

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: ARKITEKTERNES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 26. august 2011 Rev. dato 24.oktober 2011 Projekt nr. 11011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere