Fondseje af danske virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fondseje af danske virksomheder"

Transkript

1 Fondseje af danske virksomheder med fokus på skattereglernes betydning for valg af fondseje i forbindelse med generationsskifte (Foundation ownership of Danish companies how current tax legislation has an impact on foundation formation) Philip Hulgaard, Kandidatafhandling Cand.merc(jur) Copenhagen Business School Denmark November 2014 Philip Hulgaard Anslag: Vejledere: / 69 sider (uden forside, abstract, indholdsfortegnelse, forkortelser, retskilder, litteraturfortegnelse og bilag) Professor Jane Bolander, Juridisk Institut og Professor, Dr. PHIL, Anker B. Lund, Department of Business and Politics

2 Abstract The purpose of this thesis is to follow in the footsteps of the industrial foundations committee s annotation - with respect to tax issues in their report released on the 5 th of December The committee stated that a revision of current tax legislation was necessary if company owners in the future were to transfer equity in a company to a foundation In Denmark, industrial foundations own more than half of all companies registered on the Copenhagen stock exchange with revenues totalling around 20 % of Danish Gross Domestic Product (GDP). The formation of a large number of foundations during the twentieth century was an attribute of favourable tax laws allowing an owner of a company to transfer equity holdings in a company to a foundation without taxation of any capital gains accrued (in Danish; transfer with skattemæssig succession tax succession ). Nonetheless, such an arrangement was only possible up to 1998, when the Danish government passed a bill revoking the favourable treatment of foundation formation. Thereafter, transfer of equity holdings to a foundation was only possible if the owner paid tax on all capital gains. This, however, was such a burdensome premise that there has not been established a single industrial foundation with ownership of large Danish company ever since. Foundations have shown to perform better during a depression. They have less volatile cash flow fluctuations and their investment horizon is usually longer, resulting in more money placed into research and better employee retention programs. Foundation formation also counteracts the need for repeated business succession. It protects the company from being sold to foreign entities (thereby maintaining company activity and jobs in Denmark), and it is a way for the owner to safeguard the interests of local community. Furthermore, dividends paid from companies to foundations enable these foundations to distribute grants of 6 to 8 billion DKK a year to the Danish society. In consequence, current tax legislation has the effect of limiting an ownership structure that possesses many advantages to the society. The analysis concludes that the revoking of tax succession with every probability was a result of an incomplete assessment of societal consequences at the time of implementation. The analysis also illustrates that the foundations and foundation owned companies proves to be a vital asset for the Danish community, and that these foundations - with further involvement in research and innovation - might hold the key to sustaining Danish welfare

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 2 FORKORTELSER... 5 TERMINOLOGI... 6 KAPITEL 1 - INDLEDNING BEVÆGGRUNDEN FOR AFHANDLINGENS EMNE PROBLEMFORMULERINGEN DEN ANVENDTE METODE AFGRÆNSNINGEN AFHANDLINGENS STRUKTUR...13 KAPITEL 2 FONDSEJERSKABETS ANVENDELSE I DANMARK INTRODUKTION Incitament til fondsstiftelse ERHVERVSDRIVENDE FONDE I DANMARK ILLUSTRATION...18 FONDSEJE FRA ET JURIDISK PERSPEKTIV KAPITEL 3 GENERATIONSSKIFTEREGLER INTRODUKTION TIL GENERATIONSSKIFTET Successionsprincippet ved generationsskifte De successionsberettigede genstande Den successionsberettigede personkreds Pengetanksreglen Passivpostens betydning ved generationsskifte SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING AF GAVER OG ARV Beskatning af gaver Boafgift AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN VÆRDIANSÆTTELSE ANDRE GENERATIONSSKIFTER MODELLER...31 KAPITEL 4 JURIDISK DISKUSSION HISTORISK INDBLIK I TIDEN FØR DE GÆLDENDE REGLER FOR SUCCESSION HVILKE HENSYN LIGGER BAG SKATTEMÆSSIG SUCCESSION Skatteudskydelse eller skattefritagelse PINSEPAKKEN OVERDRAGELSE TIL EN FOND I TIDEN EFTER PINSEPAKKEN

4 4.5 BETYDNING FOR SKATTEPROVENUET Administrative overvejelser ved delvis genindførsel af den skattemæssige succession Fonde betaler ikke skat FAMILIEFONDE, ERHVERVSFONDE OG ALMENVELGØRENDE FONDE HVAD SÅ NU OPSUMMERING...51 FONDSEJE FRA ET ØKONOMISK PERSPEKTIV KAPITEL 5 VIRKSOMHEDSEJERES ADFÆRD, FONDE OG SAMFUNDET INTRODUKTION Generationsskifte adfærd GRUNDLAGET FOR DISKUSSIONEN; ÉN TEORI...54 KAPITEL 6 - BEGREBS DEFINITION CREATING SHARED VALUE...56 KAPITEL 7 FONDE OG FONDSEJEDE SELSKABERS VÆRDISKABELSE I SAMFUNDET INTRODUKTION TIL FONDE OG FONDSEJEDE SELSKABERS VÆRDI FOR SAMFUNDET Længere investeringshorisont Konservativ finansiering og konsolidering Ejerskab og frasalg Svig Medarbejdere CSR Uddelinger fra fonden...68 KAPITEL 8 - KONKLUSION PERSPEKTIVERING RETSKILDER OG DOMSLISTE LITTERATURFORTEGNELSE BILAG BILAG A BILAG B BILAG C BILAG D BILAG E

5 Forkortelser ABL Aktieavancebeskatningsloven LFV Lovforslag som vedtaget BAL Boafgiftsloven LFB Betænkning over lovforslag Bekg. Bekendtgørelse LL Ligningsloven Cirk. Cirkulære LR Ligningsrådet FL Fondsloven LSR Landsskatteretten CSR Corporate Social Responsibility LV Ligningsvejledningen CSV Creating Shared Value NPV Net Present Value DBSL Dødsboskatteloven SKM Skatteministeriets nyhedsfor- EBL Ejendomsavance- midling beskatningsloven SL Statsskatteloven EFL Erhvervsfondsloven SR Skatterådet FUL Fusionsskatteloven TfS Tidsskrift for skatter og afgifter HR / H Højesteret UfR Ugeskrift for retsvæsen JV Juridisk vejledning VLR Vestre Landsret KSL Kildeskatteloven ØLR Østre Landsret LFF Lovforslag som fremsat - 5 -

6 Terminologi I afhandlingen bruges begrebet fondsejede selskaber om selskaber hvor en fond har bestemmende indflydelse over et selskab. Delvist fondsejede selskaber betegner de situationer hvor fonden ejer en andel af selskabet, men ikke besidder den bestemmende indflydelse. I modsætning til fondseje er aktionæreje, hvor en fysisk eller juridisk person ejer kapitalandele i selskabet. Successionsprincippet, successionsordning eller bare succession beskriver alle det skatteretlige princip omkring skattemæssige succession, som defineret i afgræsningen. I afhandlingen bruges dødsboskifteudvalget om udvalget der afgav betænkning nr. 509 af 1968 og generationsskifteudvalget (1987) om udvalget der afgav betænkning nr af 1987 og generationsskifteudvalget (1999) om udvalget der afgav betænkning nr af I afhandlingen bruges begreberne almennyttig og almenvelgørende med samme betydning, selvom der steder i litteraturen sondres imellem begreberne. I bilag C er vedlagt en kort opsummering af den juridiske definition af almennyttige og almenvelgørende aktivitet, samt retspraksis på området. Omkring begrebet Creating Shared Value bruges forkortelsen CSV og på dansk: værdiskabelse eller fælles værdiskabelse

7 Kapitel 1 - Indledning 1.1 Bevæggrunden for afhandlingens emne I Danmark findes et utal af ejerskabsformer, lige fra kapitalselskaber med begrænset hæftelse til interessentskaber med personlig hæftelse og kommanditistselskaber med blandet hæftelse. Fælles for dem alle er, at ejeren(e) råder over selskabet/virksomheden. Som alternativ til de almindelige ejerskabsformer findes selvejende institutioner, herunder fonde. I 1876 stiftede mæcenen J.C. Jacobsen Danmarks første erhvervsdrivende fond, Carlsbergfondet, og der skulle gå fire årtier før den næste erhvervsdrivende fond, Egmond-fondet blev stiftet. Senere fulgte Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges fond. Det var imidlertid først i 1950 erne, at anvendelse af fondsstrukturen tog fart, bl.a. ved stiftelsen af Danmarks nu største fond A.P. Møller og hustru Chastine Mc- Kinney Møllers fond til almene formaal, foruden stiftelsen af Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond, Lundbeck Fonden, Schoufondet m.fl. I dag findes der ikke færre end erhvervsdrivende fonde i Danmark 1, som tilsammen råder over aktiver for ca. 320 mia. kr. 2 Det bør i den forbindelse noteres, at fonde ofte indregner deres kapitalposter i datterselskaber til historiske kostpriser. Den reelle aktivbase for de danske erhvervsdrivende fonde er således langt undervurderet, og vi kan kun gisne om hvilke formuer, de erhvervsdrivende fonde besidder - en ting er sikkert, det er betydelige beløb. Det var i lang tid muligt at stifte en fond uden skatte- eller afgiftsretlige konsekvenser for hverken bidragsyderen eller fonden. Imidlertid har de gentagende udvidelser af beskatningsgrundlaget for private formuegoder indskrænket denne mulighed væsentligt. Det kulminerende med kildeskattelovens vedtagelse i 1967, hvor det blev forslået, at alle afståelser - uanset om det skete ved arv eller gave - skulle anses som realisation af det overdragne aktiv med avancebeskatning til følge. Avancebeskatning af en sådan art ville ramme familieejede virksomheder hårdt, da der skulle svares skat ved et generationsskifte. Derfor indførtes en undtagelse til hovedreglen i form af skattemæssig succession. En undtagelse der også gjaldt ved overdragelse til fonde. 1 Erhvervsstyrelsen udgiver hvert år en liste over samtlige erhvervsdrivende fonde i Danmark. På tidspunktet for analysens udarbejdelse var 2014 oversigten endnu ikke udgivet og derfor tages der udgangspunkt i erhvervsstyrelsens oversigt over erhvervsdrivende fonde pr. 23. februar Med udgangspunkt i erhvervsstyrelsens oversigt over erhvervsdrivende fonde pr. 23. februar 2013 er gennemgået 2012 regnskaber for samtlige fonde, se bilag A

8 Som en del af pinsepakken ophævede Poul Nyrup-Rasmussen regeringen i 1999 den skattemæssige succession til juridiske personer, herunder fonde. Det gældende beskatningsprincip var dermed avancebeskatning efter realisationsprincippet på lige fod med afståelse til tredjemand. En avancebeskatning, som ikke sjældent udløste et så omfattende skattekrav, at likviditetsbelastningen for overdragen (og selskabet) i praksis udelukkede, at ejeren kunne lade sin virksomhed overgå til fondseje 3. Den nugældende lovgivning tillader skattemæssig succession til børn, søskende, stedbørn, medarbejdere og tidligere ejere, men der er mange væsentlige grunde til at vælge fondseje fremfor et generationsskifte til ejerens børn (eller medarbejdere). Heriblandt ønsket om at fremtidssikre ejerens, som oftest stifterens, livsværk (virksomheden), ligesom fondseje sikrer, at ejerskabet - f.eks. aktierne i et selskab - holdes samlet. I 2009 vedtog Folketinget den nye selskabslov, der afløste aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. På en lang række punkter byggede fondslovgivningen på den hidtidige selskabslovgivning og en revision af fondslovgivningen var derfor ligefor. På baggrund heraf nedsatte Folketinget et udvalg, erhvervsfondsudvalget, hvis opgave var at sikre, at»erhvervsfondsmodellen også fremover vil være attraktiv«4. Det var nøje specificeret, at skattemæssige forhold lå udenfor udvalgets kommissorium. Det afholdt dog ikke udvalget fra at kommentere på skattereglernes betydning for valget af fondseje fremadrettet. I en kommentar i den 586 sider lange rapport hedder det: det er imidlertid udvalgets opfattelse, at hvis der fremover skal stiftes nye erhvervsdrivende fonde med ejerskab af nogle af de største og mest betydningsfulde virksomheder i Danmark, er det nødvendigt, at skattereglerne for etablering af en erhvervsdrivende fond ved personers indskud af kapitalandele i en bestående virksomhed ændres. Det var således udvalgets opfattelse, at de restriktive skatteregler fører til, at der ikke længere stiftes erhvervsdrivende fonde med ejerskab over betydelige danske virksomheder. Udvalget redegjorde ikke nærmere for, hvilke overvejelser, der gav anledning til kommentaren, men utvivlsomt er det, at skattelovgivningen har en adfærdsregulerende betydning for en virksomhedsejers dispositioner i forbindelse med generationsskifte. Afhandlingen vil således fortsætte i erhvervsfondsudvalgets fodspor; derved at vi gennemgår de mulige overvejelser, der afstedkom kommentaren, samt hvilken betydning skattereglerne har på dette område for det danske samfund. 3 Se eksemplet i afsnit Se Erhvervs- og Vækstministeriets kommissorium for erhvervsfondsudvalget dateret 21. marts

9 1.2 Problemformuleringen Den juridiske del behandler muligheden for valg af fondseje, for i den økonomiske del at vurdere konsekvenserne af disse valg for samfundet. Det har foranlediget følgende problemformulering: Hvordan påvirkes generationsskiftet i et familieejet selskab af regler om enten avancebeskatning eller succession ved overdragelse af kapitalandele i et selskab til en erhvervsdrivende fond, og hvorfor har det konsekvenser for det danske samfund? Herunder stilles følgende uddybende spørgsmål: Juridisk: - Hvilke hensyn lå bag indførelsen af princippet om skattemæssige succession? - Hvad var begrundelsen for at ophæve den skattemæssige succession ved overdragelse til fonde? - Hvilken effekt har skattelovgivningen haft for valget af fondseje ved en virksomhedsejers generationsskifte efter ophævelse af successionsmuligheden? - Hvilke problemstillinger vil en virksomhedsejer stå med i forbindelse med sit generationsskifte og hvilke fordele og ulemper foreligger ved fondseje? Økonomisk: - Hvilken betydning har fonde og de fondsejede selskaber for samfundet i Danmark? - Hvilken indflydelse har fonden for den måde, hvorpå et selskab drives, og skaber dette værdi for samfundet? - Hvilken værdi skaber fonde for samfundet, og hvordan kunne det tænkes, at fonde kunne skabe yderligere værdi for samfundet? - Efterlader skattelovgivningen det rette incitament, set fra et samfundsmæssigt synspunkt, for virksomhedsejere til at foretage det samfundsmæssigt mest gavnlige valg? - 9 -

10 1.3 Den anvendte metode Det er afhandlingens formål at undersøge, hvorvidt nugældende lovgivning fører til det resultat som er optimalt anskuet fra et samfundsmæssigt værdiskabelsessynspunkt. Det gøres for at konkludere om avancebeskatning er den optimale beskatningsform ved overdragelse af et selskab til en fond. I relation hertil skal det juridisk undersøges, hvilke hensyn, der lå til grund for den skattemæssige succession, hvorfor successionsadgangen blev ophævet i 1998 for fonde, og hvilken betydning det har haft efterfølgende. I analysen heraf anlægges en retspolitisk tilgang. Det retspolitiske studium kan opdeles i de lege ferenda, hvor den retspolitiske analyse angiver forslag til lovgiver om en lov eller en regel skal eller bør ændres, og de sentendia ferenda, hvor den retspolitiske analyse har til formål at angive, hvordan anvendelse af love og regler bør være i forhold til konkrete afgørelser 5. I besvarelsen af afhandlingens problemstilling anvendes begge principper under hensyntagen til, at der i den normative retspolitiske analyse af gældende dansk ret skal være overensstemmelse mellem formålet med reglerne og reglernes udformning (de retspolitiske mål). Reglerne bør være i overensstemmelse med det bagvedliggende formål og den adfærdsregulerende virkning bør vurderes under hensynstagen hertil. I samspil med den retspolitiske metode, inddrages økonomiske teorier for at afgøre om den adfærdsregulerende virkning er i overensstemmelse med samfundets interesser. Det gøres ud fra en teoretisk orienteret tilgang om muligt sammenholdt med empiri - hvor der ses på hvilken værdi fonde og fondsejede selskaber skaber for det danske samfund. Det teoretiske grundlag for denne del af afhandlingen er baseret på Micheal Porter & Mark Karmer s Creating Shared Value (2011). Teoriens nylige fremsættelse indebærer, at indholdet af teorien ikke er velafgrænset. Derfor anvendes teorien så den får størst mulig værdi for afhandlingen, se kapitel 6. I opgørelsen af aktivmassen for de erhvervsdrivende fonde i Danmark er der taget udgangspunkt i årsregnskab for Hvis regnskabet ikke har været tilgængeligt på Greens Erhvervsinformation, så er der ledt på proff.dk samt cvr. Har det derefter ikke været muligt at finde regnskabet, er fonden holdt ude af opgørelse. Opgørelsen kan således være underestimeret. Se bilag a. 5 [Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 29]

11 1.4 Afgrænsningen Da jeg vil beskæftige mig med skattemæssig succession, som det anvendes ved et generationsskifte til en fond, er det nødvendigt med kendskab til fondslovgivningen og fondsbeskatningsloven, den almindelige del af skattelovgivningen, selskabsloven, mikro- og makroøkonomisk teori samt finansieringsteori. En gennemgang af føromtalte love og teorier vil ikke kunne indeholdes indenfor afhandlingens tilladte omfang. Med det in mente laves følgende afgrænsning: Afhandlingen vil ikke redegøre for definitionen af en fond, fondes struktur og beskatningen, udover hvad der nødvendigt for forståelsen af afhandlingens pointer. Det skyldes, at der politisk ikke er taget initiativ til at ændre fondsdefinitionen eller måden hvorpå fonde beskattes, således at fondsdefinitionen i dag svarer til den, som gjaldt for 20 år siden. Da afhandlingen tager udgangspunkt i aktive erhvervsdrivende fonde, vil der ikke blive set på, hvorvidt der er forskel på erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. Når afhandlingen ikke behandler dansk fondslovgivning, vil en gennemgang af EU-retlige eller internationale spørgsmål vedrørende fonde ligeledes ikke være relevant. En komparativ analyse af fondsreglerne er i øvrigt også ubegrundet i forhold til problemformuleringen, selvom fondsreglerne ofte sammenholdes med norsk, svensk og tysk ret 6. Afhandlingen kommenterer kort på fondsbeskatningsloven, hvorunder falder beskatning af visse faglige fonde, foreninger og arbejdsmarkedssammenslutninger - afhandlingen tager dog ikke stilling til disse. Ligeledes vil afhandlingen kun behandle selvejende fonde, og selvom ordet fond f.eks. fremgår af betegnelsen kapitalfond, vil deres virke ikke blive gennemgået, da en kapitalfond ikke er en ægte fond, som defineret i fondslovgivningen. Afhandlingen vil ikke redegøre for virksomhedsbegrebet eller afståelsesbegrebet, men antager, medmindre andet er nævnt, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, henholdsvist afståelse i skattelovgivningens forstand. Afhandlingen redegør ikke for indholdet af de to begreber almenvelgørende/almennyttigt, og hvorvidt der er forskel mellem disse, da ordlyden i tilstrækkeliggrad forklarer deres indhold. I lovgivningen anvendes successionsprincippet om bl.a. skattemæssige succession, universalsuccession og arvesuccessionen, uden at de to sidstnævnte har relevans for opgaven. Skattemæssig succession betegner den situation, hvor et skattesubjekt indtræder i et andet skattesubjekts skattemæssige status, eller hvor et 6 Se [Bille 2006, s. 122 ff.]

12 aktiv substituere et andet aktiv og indtræder i dette aktivs skattemæssige status 7 8. Det er netop denne form for skattemæssig succession, der har relevans for afhandlingen. Selvom den skattemæssige succession omfatter alt lige fra skade på fast ejendom 9 til overdragelse af markvandingsanlæg 10, diverse omstruktureringer af selskaber 11 og skattefri aktieombytninger 12, så er det skattemæssig succession, som det anvendes ved generationsskifte, der har interesse. Derfor indskrænkes undersøgelsesområdet til at gælde generationsskifter, dvs. reglerne i ABL 34-35A for overdragelse af kapitalandele og DBSL jf ved udlodning fra et dødsbo. Dertil skal det noteres, at afhandlingens sigte er de helt store familieejede virksomheder - minimum 1 mia. kr. i aktiver -, som typisk drives i selskabsform, hvorfor afhandlingen ikke vil gennemgå den skattemæssige succession af personligt ejet virksomhed, eller succession til medarbejdere og tidligere ejere, jf. KSL 33 C 13. Afhandlingen behandler ikke generationsskifte til længstlevende ægtefælle. Successionsprincippet oprindelse skal findes ved dødsboets indtræden i afdødes skattemæssige værdier, og den længstlevendes ægtefælles mulighed for at hensidde i et uskiftet bo. Selvom det klart er relevant for successionsbegrebet, så er det ikke nærmere relevant for afhandlingens emne, da ægtefælleskifte sjældent sker af generationsskifte hensyn, hvorfor ægtefælleskifte, herunder enkepraksis, ikke vil blive behandlet. I nær relation til successionsreglerne ligger arve- og boafgiftsreglerne. Reglerne har, på lige fod med successionsreglerne, skabt debat, og der er fra erhvervslivet lagt pres på lovgivningsmagten for deres lempelse eller afskaffelse 14. Problemstillinger relateret hertil vil ikke nævneværdigt blive berørt i afhandlingen, da dette i sig selv kunne bære et speciale. Der vil kort blive redegjort for den skatteretlige værdiansættelse af en virksomhed, og selvom virksomhedens værdi er af afgørende betydning for overdrageren (da den opgjorte værdi udgør beskatnings- og afgiftsgrundlaget), så vil en nærmere redegørelse for værdiansættelsens opgørelsesmetoder ikke blive foretaget. Emnets kompleksitet gør det ligeledes uegnet at behandle i nærværende afhandling. Det samme 7 I LFF nr. 85 af 14. november 1968 anvendes ordet»indtræde«synonymt med ordet»succedere«. 8 [Bille 2006, s. 101] benævner de situationer hvor et aktiv indtræder i et andet aktivs anskaffelsessum, -tidspunkt og hensigt som»substitution«. 9 Jf. AL 24 og EBL 10 vedr. indtræden i de skattemæssige værdier på en skadelidt bolig, som bliver genopført for erstatningseller forsikringssummer. 10 Jf. AL 27, stk. 3, erhververen af et drænings- og markvandingsanlæg indtræder, såfremt anlægget ikke er fuldt afskrevet, i sælgers skattemæssige værdier på anlægget. 11 Jf. FUL 8 vedr. indtræden i bl.a. skattemæssige værdier på aktiver, således der ikke udløses avancebeskatning ved fusion, herunder at afskrivningsgrundlaget forbliver intakt efter omstruktureringen. 12 Jf. ABL For en nærmere gennemgang af skattemæssig succession af personligejet virksomhed se [Bille 2006, s. 140 ff.] 14 Afgiftslovgivningen betydning for generationsskiftet blev debatteret på CEPOS konferencen d. 21 marts 2014; hvad betyder familieejede virksomheder for Danmark?

13 gælder opgørelsen af overdragerens anskaffelsessum, tidspunktet for anskaffelsen og i hvilken hensigt overdrageren erhvervede aktivet, og ikke mindst reglerne omkring maskeret udbytte. Desuden vil principal agent teorien ikke blive forklaret, uagtet at ledet mellem ledelsen og aktionæren er af betydning for selskabets ageren. Teorien anvendes i sparsom udstrækning igennem afhandlingen. Afhandlingen tager udgangspunkt i teorien omkring CSV. En teori der er opstået igennem mange års praktisk erfaring med Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibilty (CSR), selvom nogle teoretikere vil mene, at CSV er CSR i ny emballage [Crane et al., 2014]. I erkendelsen af, at selskaberne i deres innovationsproces ikke har tillagt samfundets interesser tilstrækkelig værdi, så anskues CSV uden særlig hensyntagen til CSR, hvilket også i overensstemmelse med ophavsmændene til begrebet Afhandlingens struktur Afhandlingen er opdelt i 8 kapitler. Indeværende kapitel anskueliggør afhandlingens problemstilling, metode og afgrænsning. I kapitel 2 opsummeres væsentlige fakta omkring erhvervsdrivende fonde. Hensigten hermed er at give læseren et indblik i fondsejerskabsmodellens anvendelse forinden successionsprincippets ophævelse. I samme kapitel opstilles eksempler på overdragelse med avancebeskatning og skattemæssig succession til brug senere i afhandlingen. Kapitel 3 beskriver kort successionsprincippet indhold. Kapitel 4 gennemgår successionsprincippets eksistens i skattelovgivningen, samt problemstillinger forbundet med skattemæssig succession til fonde. Kapitel 5 introducerer den økonomiske del af afhandlingen, og beskriver hvordan skattelovgivningen får betydning for valget af fondseje ved et generationsskifte. I kapitel 6 gennemgås teorier og begreber, som anvendes i den senere diskussion. Kapitel 7 udgør hoveddelen af den økonomiske analyse og redegør for de samfundsmæssige følgevirkninger af fondseje. I afhandlingen sidste kapitel, kapitel 8 findes afhandlingens konklusion og perspektivering. 15 Se blogindlæg dateret 18. februar af Mark Kramer på fsg.org, CSR vs. CSV What s the difference? og Michael E. Porter & Mark R. Kramer s respons til Crane et al. Se [Crane et al., 2014, s. 149] responsen er medtaget i artiklen

14 Kapitel 2 Fondsejerskabets anvendelse i Danmark 2.1 Introduktion I en nylig undersøgelse foretaget af Morten Bennedsen og Kasper M. Nielsen (2014 s. 28) oplyses, at der er mellem og familieejede virksomheder, som skal generationsskiftes i løbet af de næste 10 år. En lang række af disse selskaber er små familieforetagender, der ikke enkeltvis har stor betydning for samfundet. Derimod findes der enkelte store selskaber, hvis betydning for det danske samfund ikke er til at overse. Af de familieejede selskaber, der i undersøgelsen estimeres at eksistere i Danmark besidder 4,2 pct. (ca virksomheder) en aktivmasse på over 50 mio. kr. [Bennedsen & Nielsen 2014, s. 5]. Selvom 50 mio. kr. er et relativt ubetydeligt beløb set i forhold til de største selskaber i kategorien (f.eks. Ecco, Bestseller og Lego), så har hvert af disse selskaber indflydelse på det danske velfærdssamfund i en eller anden grad. Antages det, at samme andel af de selskaber, som skal generationsskiftes over de næste 10, år har en aktivmasse over 50 mio. kr., så er der tale om ca selskaber over en periode på 10 år. Eller sagt således; at der skal foretages ca. 100 generationsskifter årligt af større samfundsmæssig betydning. Når et generationsskifte skal planlægges skal virksomhedsejeren tage stilling til, hvordan han ønsker dette gennemført. For de familieejede virksomheder vil muligheden for overdragelse til børn eller medarbejdere ofte være relevante. Alternativet hertil er at sælge virksomheden til udenforstående. Det har før i tiden også været et alternativ at overdrage virksomheden til en fond. Med fondsmodellen løses mange af de problemstillinger, der opstår ved forsat familieeje eller simpelthen blot for at sikre virksomhedens selvstændige beståen til gavn for medarbejdere og lokalsamfund, se umiddelbart nedenfor i afsnit I det følgende vil jeg kort redegøre for en ejers incitament til fondsstiftelse, samt de erhvervsdrivendes fondes tilstedeværelse i Danmark. Slutteligt opstilles et eksempel, også til senere brug i afhandlingen Incitament til fondsstiftelse 16 Det er nærliggende at spørge sig selv, hvorfor ejeren af en værdifuld virksomhed vil forære denne og dermed en anselig del af sin formue til en selvejende fond, som ejeren ikke har kontrol over. 16 De skattemæssige incitamenter, f.eks. formueskatten, som tidligere har givet anledning til fondsstiftelser, skal ikke gennemgås, da de ikke har samme relevans i dag

15 Et gentagende hensyn, som har været fremsat ved flere fondsstiftelse 17, er hensynet til selskabets fortsatte velkonsoliderede drift. Når virksomhedsejeren lader selskabet overgå til fondseje lægges selskabets fremtid i faste og sikre rammer, og nogle af ulemperne ved de traditionelle selskabsformer undgås, såsom en større og evt. skiftende ejerkreds, større interesse for udbyttebetalinger end konsolidering og udvikling mv. Ofte har hensynet til lokalsamfundet også vægtet højt. Mange virksomheder rundt om i landet har haft en størrelse og et omfang, som har haft stor betydning for lokalsamfundets opretholdelse. Dermed får ejerens af generationsskiftemodel væsentlig betydning for f.eks. antallet af arbejdspladser i lokalområdet, tilskuddet til by- og kulturlivet, de accessoriske forretninger, leverandører, kunder og andre relaterede til virksomheden. Som eksempel kan bruges Lego familien: Ole, Godtfred og Kjeld Kirk Christiansen, der altid har følt et stort samfundsansvar overfor medborgerne i Billund. Således var etablering af gadebelysningen i midtbyen en gave fra Lego, og Billund blev dermed den første by i Danmark med oplyste gader [Jacobsen, 2008, s. 121]. Det er helt naturligt, at ejeren ønsker at varetage disse stakeholders interesse, ved ikke at sælge virksomheden til tredjemand, som kunne tænkes at flytte virksomheden helt eller delvist til en anden lokalitet, til skade for lokalsamfundet. Det kan også være, at stifteren af rent demografiske grunde ikke har en arving til virksomheden eller at eventuelle arvinger ikke findes egnede til at drive virksomheden videre, som det gjorde sig for Thomas B. Thrige der, uagtet at han havde en uddannet ingeniør søn, overdrog sin tobaksforretning til en fond, da han fandt sønnen svagelig og ikke med den rette entreprenørånd [Johansen & Møller, 2005, s. 37]. Det er i tråd med det kendte virksomhedsfænomen Buddenbrook effekten der beskriver, hvordan senere generationer i et succesfuldt firma er mindre egnede til at drive familiens virksomhed videre. Navnet stammer fra Thomas Manns berømte roman om den velhavende familie Buddenbrook, hvis købsmandshus pga. senere generationers sløsethed endte i likvidation. Selvom direktørposten overlades til en professionel virksomhedsleder med de fornødne tekniske, økonomiske og administrative kompetencer til at drive selskabet videre, så løser det ikke ejerskabsproblemet, hvor majoritetsejerskabet efter få generationsskifter reduceres til et minoritetsejerskab 18, benævnt udvanding af ejerskabet. En dominerende eneaktionær kan være hensigtsmæssigt i et familieejet selskab, hvor personlige stridigheder i værste fald kan føre til virksomhedens konkurs. Ved stiftelse og ind- 17 Se gavebrevet fra 1966, hvormed Erik Kiær overdrog aktierne i Aarhuus Stiftsbogtrykkeri til Aarhuus Stiftsbogtrykkeris Fond. Uddrag af gavebrevet er optrykt i 200 års jubilæumsskriftet [Jørgensen, 1994, s. 104] 18 Stifteren af en virksomhed, A har fire børn, som hver især har fire børn. Ved A s død generationsskiftes ejerskabet ligeligt nedad i slægten - hver person besidder nu en 6,25 pct. af aktiekapitalen, hvis børn og børnebørn ligestilles

16 skud i en fond undgås en spredning af aktierne og med deltagelse af familiemedlemmer i fondsbestyrelsen, kan familiens interesse varetages. Det betyder endvidere, at familien og virksomheden ikke udsættes for en afgiftsmæssig belastning ved gentagende generationsskifter, se afsnit 2.3. Dertil kommer, at fondenes unikke struktur gør det muligt for stifteren i fondens fundats at fastlægge sine værdier og visioner for virksomheden. I en undersøgelse fortaget af International Institut for Management Development, Lausanne, Schweiz blandt europæiske virksomhedsejere viser, at 70 pct. af virksomhedsejerne ønsker at dø på jobbet, at 15 pct. af virksomhedsejerne bliver tvunget ud, at 7 pct. forlader ledelsen frivilligt og hjælper på konsulentbasis, mens 8 pct. forlader virksomheden for at engagere sig på andre områder. Undersøgelsen illustrerer tydeligt virksomhedsejernes engagement og lyst til at fortsætte i virksomheden, selv efter et muligt generationsskifte. Andre familierelaterede anliggende kan ligeledes spille en rolle. Det kan lyde kontra intuitivt, at ejeren, ved at forære sin virksomhed til en fond, kan redde familiens sammenhold. Vi kender bl.a. fra pressen talrige eksempler på rige familier, der går i opløsning på grund af stridigheder om virksomheden og stifterens formue 19 : Hvem skal arve og hvor meget? Skal afkastet geninvesteres i virksomheden eller udloddes? Hvad med salg til eksterne eller en børsnotering (og tillades dette overhovedet?) og til hvilken kurs? Hvem skal sidde i bestyrelsen (og hvad er honoraret for dette?) Hvem skal være direktør, hvis det skal være en fra familien (er vedkommende egnet og hvad er honoraret for dette?) og hvilken strategi skal selskabet effektuere? Hvis en del af familien - som har engageret sig i virksomheden og derfor med rette bør have ejerskabet - overtager 100 pct. af ejerskabet, hvordan skal den anden del af familien så godtgøres? Det er blot et udsnit af de spørgsmål, der kunne tænkes at opstå ved fortsat familieeje. Gennemgangen er medtaget for at belyse, at der ofte ligger rationelle motiver bag fondsstiftelse, selvom det ved første øjekast lyder bizart, at ejeren af en virksomhed skulle forære store dele af sin formue væk til en fond fremfor at betænke sine børn og børnebørn. 2.2 Erhvervsdrivende fonde i Danmark At fondsmodellen har været hyppigt anvendt tydeliggøres af Erhvervsstyrelsens tal, hvor der pr. 23. januar 2013 var erhvervsdrivende fonde registreret i Danmark 20. Af disse havde 224 fonde Civilstyrel- 19 Som eksempel kan nævnes bl.a. Færch familien, hvis formue stammer fra Skandinavisk Tobaksindustri [Teschl 2009] 20 At seneste opgørelse fra 2014 ikke er anvendt, skyldtes det forhold, at regnskabsinformation er indhentet på baggrund af 2013 listen, da 2014 listen endnu ikke var udkommet

17 sen som øverste instans, mens de resterende hørte under Erhvervsstyrelsens kontrol 21. Af samtlige fonde var 10 hjemmehørende i Grønland og 63 var under konkurs, under opløsning (frivilligt eller ved tvang) eller i likvidation. For 24 fonde var det ikke muligt at finde offentliggjorte regnskaber. Disse 97 fonde er således holdt ude af den følgende opgørelse. Af de restende fonde fonde råder den gennemsnitlige fond over aktiver for ca. 252 mio. kroner for regnskabsåret Dette skal dog ses i lyset af, at de 28 største fonde - fonde med en aktivbase over 1 milliard - tilsammen råder over 79 pct. af den samlede aktivbase, og at Danmarks suverænt største fond, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal, råder over 94 mia. kroner, svarende til 29,55 pct. af den samlede aktivbase. 538 fondes aktivmasse er under 10 mio. kroner. Det kan ses, at spredningen er stor, og at en stor del af de danske fonde har mindre eller ingen relevans for nærværende afhandling. Det skal dog bemærkes, at mange fonde indregner deres kapitalposter i datterselskaber til kostpris og ikke dagspris, hvilket medfører at disse fonde ligger inde med store urealiserede gevinster. F.eks. vil Novo Nordisk Fondens aktiver være minimum 28 gange højere end hvad regnskabet viser, hvis kapitalandelene i datterselskaber var indregnet til dagspris 22. Blandt de store fondsejede virksomheder i dag findes børsnoterede selskaber som A.P. Møller Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Lundbeck og ikke-børsnoterede selskaber som Danfoss, Velux og Rambøll 23. Alle disse selskaber er at finde blandt de største 100 selskaber i Danmark målt på omsætning 24. I en undersøgelse foretaget af Professor Steen Thomsen (2013) oplyses det, at de fondsejede selskaber i 2011 udgjorde 54 pct. af markedsværdien af samtlige selskaber registeret på den Københavnske Fondsbørs. Yderligere interessant er det, at disse fondsejede selskaber bidrager med en anseelig mængde arbejdspladser. Skatteprovenuet alene fra disse virksomheder andrager væsentlige summer. Af de syv selskaber 21 Med virkning fra 1. december 2014 er de erhvervsdrivende fonde, som hidtil har været under tilsyn fra Civilstyrelsen, overført til Erhvervsstyrelen, så Erhvervsstyrelsen nu er fondsmyndighed for alle erhvervsdrivende fonde. 22 Af Novo Nordisk Fondens regnskab for 2012 opgøres aktiver for 5,4 mia. kr. Markedskapitaliseringen af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S var ved starten af 3. kvartal 2014 ca. 600 mia. Fonden besidder via dets helejede datterselskab Novo A/S - en aktiepost på ca. 25 pct. i hvert selskab. Var fondens aktiver opgjort ved udgangen af 3. kvartal, ville aktivmassen være minimum 150 mia. kr. eller ca. 28 gange så meget som bogført. Dertil ejer Novo A/S et utal noterede og unoterede selskaber (heriblandt en aktiepost i Chr. Hansen Holding A/S til en værdi af 8 mia. kr., og i Veloxis Pharmaceuticals A/S på 1,3 mia. kr.) 23 Se bilag B for ejerskabsbesiddelser af disse fonde. 24 Se Børsens Top1000 fra

18 som betalte mest i selskabsskat i Danmark i 2012 var tre fondsejede 25, ét var delvist fondsejet 26 og de sidste tre 27 var ejet af kapitalfonde eller udenlandske koncerner. 2.3 Illustration I det følgende er opstillet eksempler på overdragelse hhv. med avancebeskatning og skattemæssige succession til hhv. familie indenfor BAL 1, stk. 2, litra a-f og personer udenfor førnævnte bestemmelse. Derudover opstilles der et eksempel på overdragelse med avancebeskatning til hhv. en almenvelgørende fond og en ikke almenvelgørende fond. Eksemplerne viser den mulige likviditetsbelastning, som en overdrager og et selskab udsættes for ved et generationsskifte. Eksemplerne skal ikke ses isoleret, men i kontekst af følgende afsnit. I de fiktive eksempler har en person den 1. januar 1965 købt et selskab kontant til en værdi af 1 mio. kr. Selskabet overdrages vederlagsfrit ved udlodning fra afdødes dødsbo til en arving den 1. januar Værdien af selskabet - før eventuelle udbyttebetalinger- er opgjort til 100 mio. kr. efter gældende skatteretlige værdiansættelsesprincipper. I eksemplerne antages det, at ejerens private formue til rådelighed for skattebetalingen er 0 kr., og at selskabets aktiver er likvide og dermed kan afhændes (eller belånes) i det omfang, det er nødvendigt for en udbyttebetaling til brug for betaling af skatter og afgifter. Der er i eksemplet ikke taget højde for bundgrænsen på kr. (2014-niveau) i PSL 8a, stk. 1 og/eller et eventuelt hovedaktionærnedslag, jf. ABL 47, stk. 1 og 2. Værdier Anskaffelsestid: 1. januar 1965 Anskaffelsessum: 1 mio. kr. Overdragelsestidspunkt: 1. januar 2014 Værdi før omstrukturering: 100 mio. kr. 25 Novo Nordisk ( kr.), A.P. Møller Mærsk ( kr.) og Nordea ( kr.). Informationen er hentet fra SKATs skatteliste. 26 Kirkbi værende i form af Lego A/S ( kr.). Lego Fonden ejer 25 pct. af aktiekapitalen i Lego A/S, og selvom Lego Fonden ikke har bestemmende indflydelse over Lego A/S, så ejer fonden næsten samme portion aktier som Carlsbergfondet ejer i Carlsberg Breweries A/S (ca. 30 pct.) 27 Dansk Shell ( kr.), TDC ( kr.) og Chevron ( kr.). Informationen er hentet fra SKATs skatteliste

19 1) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning indenfor familien jf. BAL 1, stk. 2, litra a-f 2) vederlagsfri overdragelse m. skattemæssig succession indenfor familien jf. BAL 1, stk. 2, litra a-f Markedsværdi før udbytte kr Markedsværdi før udbytte kr Udbytte kr Udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Avanceopgørelse Fiktiv avanceopgørelse Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Avance kr Fiktiv opgjort avance kr Skatteopgørelse Passivposten 22 pct. af fiktiv opgjort aktieindkomst kr Markedsværdien fratrukket passivposten kr Skatteopgørelse Avanceskat. 42 pct. kr Avanceskat. 42 pct. kr. 0 Boafgift, 15 pct. kr Boafgift, 15 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Samlede skattebetaling Total træk på selskabets kapital kr Total træk på selskabets kapital kr Skatteprocent 49% 17% Erhververens værdier Erhververens værdier Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Anskaffelsestid 1. januar 2014 Anskaffelsestid 1. januar

20 3) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning til en almenvelgørende fond 4) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning til en ikke almenvelgørende fond Markedsværdi før udbytte kr Markedsværdi før udbytte kr Udbytte kr Udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Avanceopgørelse Avanceopgørelse Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Avance kr Avance kr Skatteopgørelse Skatteopgørelse Avanceskat. 42 pct. kr Avanceskat. 42 pct. kr Boafgift, 0 kr. 0 Boafgift, 36,25 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Samlede skattebetaling Total træk på selskabets kapital kr Samlede skattebetaling Total træk på selskabets kapital kr Skatteprocent 42% Skatteprocent 57% Erhververens værdier Erhververens værdier Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Anskaffelsestid 1. januar 2014 Anskaffelsestid 1. januar

21 5) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning undenfor familie jf. BAL 1, stk. 2 (overdragelse til tredjemand) 6) vederlagsfri overdragelse m. skattemæssig succession udenfor familien jf. BAL 1, stk. 2 Markedsværdi før udbytte kr Markedsværdi før udbytte kr Udbytte kr Udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Avanceopgørelse Fiktiv avanceopgørelse Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Avance kr Fiktiv opgjort avance kr Skatteopgørelse Passivposten 22 pct. af fiktiv opgjort aktieindkomst kr Markedsværdien fratrukket passivposten kr Skatteopgørelse Avanceskat. 42 pct. kr Avanceskat. 42 pct. kr. 0 Boafgift, 36,25 pct. kr Boafgift, 36,25 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Samlede skattebetaling Total træk på selskabets kapital kr Total træk på selskabets kapital kr Skatteprocent 57% 33% Erhververens værdier Erhververens værdier Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Anskaffelsestid 1. januar 2014 Anskaffelsestid 1. januar 1965 Som det kan ses af eksemplerne er skatteprocenten mellem 17 pct. (eks. 2) og 57 pct. (eks. 4 og 5), ved overdragelse i den pågældende situation. Dermed understregnes likviditets lempelsen ved skattemæssig succession, selvom 17 pct. af et givent selskabs værdi stadig er et betydeligt beløb. Det er værd at notere, at eksempel 4 og 5 giver det samme resultat, således behandles overdragelse til en ikke almenvelgørende fond på lige fod med overdragelse til tredjemand

22 Fondseje fra et juridisk perspektiv Kapitel 3 Generationsskifteregler 3.1 Introduktion til generationsskiftet Det ses ofte ved et generationsskifte 28, at en»overdrager«lader sine kapitalandele overgå - ved arv eller gave (helt eller delvist) - til næste generation,»erhververen«, deraf navnet; generationsskifte, som kan varetage virksomhedens fortsatte drift. Begrebet skal dog fortolkes bredt, så det også gælder overdragelse til tredjemand, når overdragelsen er begrundet i ejerens død, sygdom eller alder. Som nævnt i pkt , sker det i flere tilfælde, at ejeren fortsætter med at have en rolle i virksomheden også efter et generationsskifte. Andre ønsker at bevare ejerskabet så længe som muligt. Om generationsskiftet sker i ejerens levetid, inter vivos eller efter ejerens død, mortis causa, så kræver et generationsskifte forberedelse, da reglerne er komplicerede og de skattemæssige konsekvenser potentielt uoverstigelige. Selskabsretligt kan et generationsskifte foretages på mange måder, særligt hvis generationsskiftet skal foregå glidende over en længere periode i stedet for på en gang. Skattemæssigt er hovedreglen dog den, at overdrageren ved sin afståelse realiserer en eventuel gevinst, hvoraf der skal svares avanceskat, medmindre overdragelsen kan ske med succession. Avancebeskatningen sker for kapitalandeles vedkommende efter aktieavancebeskatningsloven og ved udlodning fra et dødsbo efter dødsboskatteloven. Avancebeskatning medfører, at en overdrager, som afstår sin virksomhed vil blive skattepligtig af den opgjorte avance - opgjort som forskellen mellem den skattemæssige afståelsessum og anskaffelsessummen, se afsnit 3.4 omkring værdiansættelse. Overdrages virksomheden som hel eller delvis gave, bliver modtageren skattepligtig/afgiftspligtig af værdien af det modtagne, se afsnit Samlet set kan det medføre et så betydeligt likviditetsbehov - se eksemplet i afsnit 2.3 at avancebeskatning af det beskrevne omfang og efter omstændighederne er så byrdefuldt, at generationsskiftet ikke kan lade sig gøre - til skade for både virksomheden og samfundet. Der var derfor behov for, at Folketinget indførte regler, som muliggjorde skattemæssig succession Generationsskiftebegrebet har ikke nogen fast afgrænsning og er ikke givet nogen juridisk definition. Se generationsskifteudvalgets (1987) betænkning, s. 7 ff. og generationsskifteudvalgets (1999) betænkning, s. 13 f. 29 Se de generelle bemærkninger til LFF nr. 85 af 14. november

23 Følgende afsnit vil gennemgå reglerne for skattemæssige succession, derefter beskatningsreglerne for gave og arv. Herefter vil jeg redegøre for de almindelige principper ved overdragelse efter aktieavancebeskatningslovens, samt de skatteretlige metoder for værdiansættelse Successionsprincippet ved generationsskifte Ordet succession stammer fra det latinske ord successio som betyder arvefølge, i hvilken betydning begrebet anvendes på engelsk. I dansk lovgivning findes ikke en nærmere definition af successionsbegrebet, derimod anskueliggøres begrebsforståelsen i diverse forarbejder og betænkninger 30. Successionsbegrebet omtales første gang i forbindelse med indførslen af kildeskatteloven. I et virvar af love og lovforslag synes dødsboskifteudvalgets betænkning at beskrive successionsbegrebet klarest 31 : ved successionen overtager han [modtageren] aktivet på de skattemæssige vilkår, der var gældende for afdøde. Han må lægge den anskaffelsessum, som var gældende for afdøde, til grund ved beregningen af fortjeneste eller tab ved senere salg af aktivet. Ved foretagelse af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger må han bygge på de værdier, hvortil afdøde har afskrevet eller nedskrevet. Aktivet skal endvidere anses for anskaffet af ham på det tidspunkt, det blev erhvervet af afdøde, og ved beskatningen i forbindelse med salg af aktivet skal det tages i betragtning, om afdøde har anskaffet aktivet i spekulationsøjemed eller som led i en næringsvej. 32 (min indsættelse) Essensen af ordlyden er, at erhververen af et aktiv med skattemæssigt succession indtræder i overdragerens anskaffelsestid, anskaffelsessum og til tider anskaffelseshensigt, hvilket medfører, at der ikke realiseres en skattepligtig avance for overdrageren. Derimod opstår en latent skatteforpligtelse for erhververen, der udløses den dag aktivet afstås, og avancen for erhververen beregnes med udgangspunkt i overdragerens oprindelige anskaffelsessum. Såfremt minimumskravet ved hver overdragelse er opfyldt, se umiddelbart nedenfor i afsnit 3.1.1, så kan et generationsskifte foretages successivt eller glidende, hvor næste generation overtager ejerskabet af virksomheden ad flere omgange Se bl.a. LFF nr. 85 af 14. november 1968 og generationsskifteudvalgets (1987) betænkning 31 Inden kildeskatteloven ikrafttræden den 1. januar 1970 var loven allerede blevet ændret 5 gange: med lov nr. 189 af 31. maj 1968, med lov nr. 118 af 29. marts 1969, med lov nr. 123 af 29. marts 1969, med lov nr. 333 af 18. juni 1969 og med lov nr. 582 af 19. december Se dødsboskifteudvalgets betænkning, s Se bemærkningerne til LFF nr. 51 af 11. oktober 1988, hvor det hedder at børn mv. kan succedere (indtræde) i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af en virksomhed eller en ideel andel til disse

24 Selvom anvendelsesområdet for den skattemæssige succession i aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven ikke er helt ens - det følger også af ordlyden af bestemmelserne - så har hensigten først og fremmest været at lette overgangen af aktiver ned ad i slægten. Følgende afsnit vil redegøre for de genstande, der kan succederes i, samt hvilke personer efter gældende lovgivning er successionsberettiget. Gennemgangen tager udgangspunkt i reglerne i aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven for værdipapirer De successionsberettigede genstande De aktiver, som efter lovgivningens regler, kan overdrages med succession, afhænger af om overdragelsen sker i levende live eller ved død samt hvilken selskabsform er anvendt. I alle tilfælde gælder dog, at der ikke kan succederes i tab 34. ABL regulerer overdragelse af værdipapir og kapitalandele med skattemæssig succession i levende live. Anvendelsesområdet for ABL 34, stk. 1, 1. pkt. skal efter dens ordlyd fortolkes bredt, så det gælder alle overdragelser af kapitalandele omfattet lovens 1, stk. 2 4, når blot der ikke er tale om udlodning fra et dødsbo. Det er et krav, at der overdrages minimum 1 pct. 35 af selskabskapitalen. For værdipapirer, som ikke er en del af selskabskapitalen f.eks. konvertible obligationer - betyder det, at de kan overdrages med succession, hvis de indgår i en overdragelse, hvor minimumskravet er opfyldt. Det følger af ABL 34, stk. 5, jf. ABL 17, at næringsdrivende med værdipapirer omfattet af ABL 1, stk. 2 4 ikke er underlagt minimumskravet. Værdipapirer omfattet af ABL 19, kan dog aldrig overdrages med succession, heller ikke ved død. Overdragelse af aktier med skattemæssig succession er ikke begrænset til at gælde aktier i danske selskaber, hvorfor aktiebesiddelser i udenlandske selskaber også kan overdrages med succession. Af ABL 34, stk. 6 fremgår, at aktier i et selskab, som i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer mm., ikke kan overdrages med successionen. Denne begrænsning omtales i daglig tale som pengetanksreglen, se afsnit jf. KSL 33 C, stk. 3 Jf. ABL 34, stk Det var tidligere et krav, at der ved overdragelse i levende live skulle overdrages minimum 15 pct. af stemmeværdien. Det var en skærpelse i forhold til overdragelser ved udlodning fra et dødsbo, hvor kravet i stedet lød på mindst 1 pct. af selskabskapitalen. Med lov nr. 532 af 17. juni 2008 blev reglerne ensrettet

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014 www.pwc.dk Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Seminar d. 30. januar 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Bestyrelsens

Læs mere

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser)

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Stiftelseskonference, Førde, den 22. april 2015 V/ Martin Poulsen Erhvervsstyrelsen Det danske fondssystem De erhvervsdrivende fondes

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Af advokat Nicolai Thorsted

Af advokat Nicolai Thorsted Af advokat Nicolai Thorsted Kontakt info Andersen Partners Telefon: 76 22 22 22 Fax: 76 22 22 01 www.andersen partners.dk Advokat, Partner Nicolai Thorsted nth@andersen partners.dk Dir. tlf. 76 22 22 60

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning

Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Aktuelle problemstillinger inden for aktieavancebeskatning Nov./dec. 2015 Preben Underbjerg Poulsen 1 Disposition Minefeltet, hvor aktieafståelser detonerer udbyttebeskatning. Afståelse til koncernforbundet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Boafgift - behandling af passivpost vedrørende udlæg til ægtefælle i forhold til beregning af boafgift for afgiftspligtige arvinger - Højesterets kendelse af 25/8 2015, sag 240/2014. Af advokat (L)

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING

GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING DET SKATTERETLIGE GRUNDLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Generationsskiftemodeller

Generationsskiftemodeller Generationsskiftemodeller v/advokat Hans Henrik Banke Mandag POWERPOINT d. 2.11.2015 (v2) TEMPLATE TITLE A focused subheading Date Generationsskifte et vidt begreb! Virksomheden Formuen Familien Generationsskiftemodeller

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Generationsskifte af aktier i levende live og ved død

Generationsskifte af aktier i levende live og ved død Cand.merc.aud. Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Generationsskifte af aktier i levende live og ved død Forfattere: Anders Pedersen Rasmus Berntsen Afleveringsdato: 4. november Vejleder:

Læs mere

Generationsskifte. de skattemæssige overvejelser ved planlægning af generationsskifte

Generationsskifte. de skattemæssige overvejelser ved planlægning af generationsskifte Cand.merc.aud.-studiet Juridisk Institut Handelshøjskolen i København Kandidatafhandling 2009 Generationsskifte de skattemæssige overvejelser ved planlægning af generationsskifte Afleveret den Udarbejdet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema og de modtagne høringssvar vedrørende L 167 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Høringssvar fra danske fonde vedr. L71

Høringssvar fra danske fonde vedr. L71 Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 2 Offentligt Høringssvar fra danske fonde vedr. L71 København, 25. november 2015 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K juraogsamfundsoekonomi@skm.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Copenhagen Business School. Generationsskifte. Forskellige generationsskiftemodeller med udgangspunkt i personlig virksomhed

Copenhagen Business School. Generationsskifte. Forskellige generationsskiftemodeller med udgangspunkt i personlig virksomhed Copenhagen Business School Generationsskifte Forskellige generationsskiftemodeller med udgangspunkt i personlig virksomhed Uffe Conradsen og Peter Kilsgaard Mortensen 07-12-2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE - generationsskifte i levende live GENERATIONSSKIFTE HVAD ER DET? Traditionelt Overdragelse af en virksomhed i levende live eller ved død til yngre slægtning og/eller én

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller

Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller Cand.merc.(jur.) Kandidatafhandling Juridisk institut Forfatter: Ida Mønsted Jensen Studienummer: 300480 Vejleder: Malene Kerzel Juridisk institut Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller Overdragelse

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1 RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning a) Beskatning Besvarelsen bør indeholde en redegørelse for, hvorledes de pådømte erstatningskrav beskattes. Redegørelsen foretages

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015 Sag 240/2014 Boet efter Erik Møller (advokat Lars Grøngaard) mod SKAT (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 8:

Undervisningsnotat nr. 8: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 8: Ejendomsavancebeskatning Valdemar Nygaard Ejendomsavancebeskatning: Notatet bygger på afsnit XIV - Almen del. Baggrund - oversigt: Historisk

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Revision Aarhus 2. september 2009 Overordnet agenda Fælles regler for beskatning af selskabers og personers aktieavancer/-tab Beskatning af selskabers

Læs mere

Ikke Planlagt generationsskifte med skattemæssig succession

Ikke Planlagt generationsskifte med skattemæssig succession Ikke Planlagt generationsskifte med skattemæssig succession Kandidatafhandling Cand.merc.aud-studiet Juridisk Institut af Martin Schjørring Greve Vejleder Christen Amby Antal anslag 139.588 13. december

Læs mere

Lempelse af generationsskiftebeskatningen

Lempelse af generationsskiftebeskatningen Aarhus 9. juli 2015 Michael Serup Partner T +45 72 27 33 02 mcs@bechbruun.com Sagsnr. 025639-0035 mcs/mcs/aca Lempelse af generationsskiftebeskatningen Skitseforslag fra Vækst i Generationer Netværket

Læs mere

Cand.merc.aud.-studiet Handelshøjskolen i København Kandidatafhandling. Generationsskifte

Cand.merc.aud.-studiet Handelshøjskolen i København Kandidatafhandling. Generationsskifte Cand.merc.aud.-studiet Handelshøjskolen i København Kandidatafhandling Generationsskifte Generationsskiftemodeller samt betydningen af lov nr. 532 af 17. juni 2008 Jena Høgenhav Attrup Forfatter Anders

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Viden til Tiden. Generationsskifte / Ejerskifte. 26. november 2015. Knud Legaard / Henrik Roed Hansen

Viden til Tiden. Generationsskifte / Ejerskifte. 26. november 2015. Knud Legaard / Henrik Roed Hansen Viden til Tiden Generationsskifte / Ejerskifte 26. november 2015 Knud Legaard / Henrik Roed Hansen Agenda Generelt om generationsskifte/ejerskifte Har du den rigtige virksomhedsstruktur Generationsskifte

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.

Læs mere

Skatteretlige kandidatafhandlinger

Skatteretlige kandidatafhandlinger Skatteretlige kandidatafhandlinger Jakob Bundgaard, Lektor, Ph.D., partner, Deloitte Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT) Først lidt om juridisk forskning på CBS. Fokus på erhvervslivets

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Aktieoverdragelse med succession

Aktieoverdragelse med succession Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Forfatter: Nicolaj Pedersen Juridisk Institut (284073) Vejleder: Liselotte Madsen Aktieoverdragelse med succession Business and Social Sciences, Aarhus Universitet August

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 22 Offentligt J.nr. 2007-711-0001 Dato: 10. oktober 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Succession til erhvervsdrivende fonde

Succession til erhvervsdrivende fonde Succession til erhvervsdrivende fonde Rapport 6. maj 2015 Succession til erhvervsdrivende fonde 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 6 3. Historik... 11 4. Regulering af erhvervsdrivende fonde...

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Vejleder. Henrik Bro. Udarbejdet af. Suzette Hansen. Susanne Rasmussen. Copenhagen Business School

Vejleder. Henrik Bro. Udarbejdet af. Suzette Hansen. Susanne Rasmussen. Copenhagen Business School Vejleder Henrik Bro Udarbejdet af Suzette Hansen Susanne Rasmussen HD(R) Hovedopgave 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Afgrænsning... 3 1.3 Metodevalg... 3 1.4

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere