Fondseje af danske virksomheder

Transkript

1 Fondseje af danske virksomheder med fokus på skattereglernes betydning for valg af fondseje i forbindelse med generationsskifte (Foundation ownership of Danish companies how current tax legislation has an impact on foundation formation) Philip Hulgaard, Kandidatafhandling Cand.merc(jur) Copenhagen Business School Denmark November 2014 Philip Hulgaard Anslag: Vejledere: / 69 sider (uden forside, abstract, indholdsfortegnelse, forkortelser, retskilder, litteraturfortegnelse og bilag) Professor Jane Bolander, Juridisk Institut og Professor, Dr. PHIL, Anker B. Lund, Department of Business and Politics

2 Abstract The purpose of this thesis is to follow in the footsteps of the industrial foundations committee s annotation - with respect to tax issues in their report released on the 5 th of December The committee stated that a revision of current tax legislation was necessary if company owners in the future were to transfer equity in a company to a foundation In Denmark, industrial foundations own more than half of all companies registered on the Copenhagen stock exchange with revenues totalling around 20 % of Danish Gross Domestic Product (GDP). The formation of a large number of foundations during the twentieth century was an attribute of favourable tax laws allowing an owner of a company to transfer equity holdings in a company to a foundation without taxation of any capital gains accrued (in Danish; transfer with skattemæssig succession tax succession ). Nonetheless, such an arrangement was only possible up to 1998, when the Danish government passed a bill revoking the favourable treatment of foundation formation. Thereafter, transfer of equity holdings to a foundation was only possible if the owner paid tax on all capital gains. This, however, was such a burdensome premise that there has not been established a single industrial foundation with ownership of large Danish company ever since. Foundations have shown to perform better during a depression. They have less volatile cash flow fluctuations and their investment horizon is usually longer, resulting in more money placed into research and better employee retention programs. Foundation formation also counteracts the need for repeated business succession. It protects the company from being sold to foreign entities (thereby maintaining company activity and jobs in Denmark), and it is a way for the owner to safeguard the interests of local community. Furthermore, dividends paid from companies to foundations enable these foundations to distribute grants of 6 to 8 billion DKK a year to the Danish society. In consequence, current tax legislation has the effect of limiting an ownership structure that possesses many advantages to the society. The analysis concludes that the revoking of tax succession with every probability was a result of an incomplete assessment of societal consequences at the time of implementation. The analysis also illustrates that the foundations and foundation owned companies proves to be a vital asset for the Danish community, and that these foundations - with further involvement in research and innovation - might hold the key to sustaining Danish welfare

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 2 FORKORTELSER... 5 TERMINOLOGI... 6 KAPITEL 1 - INDLEDNING BEVÆGGRUNDEN FOR AFHANDLINGENS EMNE PROBLEMFORMULERINGEN DEN ANVENDTE METODE AFGRÆNSNINGEN AFHANDLINGENS STRUKTUR...13 KAPITEL 2 FONDSEJERSKABETS ANVENDELSE I DANMARK INTRODUKTION Incitament til fondsstiftelse ERHVERVSDRIVENDE FONDE I DANMARK ILLUSTRATION...18 FONDSEJE FRA ET JURIDISK PERSPEKTIV KAPITEL 3 GENERATIONSSKIFTEREGLER INTRODUKTION TIL GENERATIONSSKIFTET Successionsprincippet ved generationsskifte De successionsberettigede genstande Den successionsberettigede personkreds Pengetanksreglen Passivpostens betydning ved generationsskifte SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING AF GAVER OG ARV Beskatning af gaver Boafgift AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN VÆRDIANSÆTTELSE ANDRE GENERATIONSSKIFTER MODELLER...31 KAPITEL 4 JURIDISK DISKUSSION HISTORISK INDBLIK I TIDEN FØR DE GÆLDENDE REGLER FOR SUCCESSION HVILKE HENSYN LIGGER BAG SKATTEMÆSSIG SUCCESSION Skatteudskydelse eller skattefritagelse PINSEPAKKEN OVERDRAGELSE TIL EN FOND I TIDEN EFTER PINSEPAKKEN

4 4.5 BETYDNING FOR SKATTEPROVENUET Administrative overvejelser ved delvis genindførsel af den skattemæssige succession Fonde betaler ikke skat FAMILIEFONDE, ERHVERVSFONDE OG ALMENVELGØRENDE FONDE HVAD SÅ NU OPSUMMERING...51 FONDSEJE FRA ET ØKONOMISK PERSPEKTIV KAPITEL 5 VIRKSOMHEDSEJERES ADFÆRD, FONDE OG SAMFUNDET INTRODUKTION Generationsskifte adfærd GRUNDLAGET FOR DISKUSSIONEN; ÉN TEORI...54 KAPITEL 6 - BEGREBS DEFINITION CREATING SHARED VALUE...56 KAPITEL 7 FONDE OG FONDSEJEDE SELSKABERS VÆRDISKABELSE I SAMFUNDET INTRODUKTION TIL FONDE OG FONDSEJEDE SELSKABERS VÆRDI FOR SAMFUNDET Længere investeringshorisont Konservativ finansiering og konsolidering Ejerskab og frasalg Svig Medarbejdere CSR Uddelinger fra fonden...68 KAPITEL 8 - KONKLUSION PERSPEKTIVERING RETSKILDER OG DOMSLISTE LITTERATURFORTEGNELSE BILAG BILAG A BILAG B BILAG C BILAG D BILAG E

5 Forkortelser ABL Aktieavancebeskatningsloven LFV Lovforslag som vedtaget BAL Boafgiftsloven LFB Betænkning over lovforslag Bekg. Bekendtgørelse LL Ligningsloven Cirk. Cirkulære LR Ligningsrådet FL Fondsloven LSR Landsskatteretten CSR Corporate Social Responsibility LV Ligningsvejledningen CSV Creating Shared Value NPV Net Present Value DBSL Dødsboskatteloven SKM Skatteministeriets nyhedsfor- EBL Ejendomsavance- midling beskatningsloven SL Statsskatteloven EFL Erhvervsfondsloven SR Skatterådet FUL Fusionsskatteloven TfS Tidsskrift for skatter og afgifter HR / H Højesteret UfR Ugeskrift for retsvæsen JV Juridisk vejledning VLR Vestre Landsret KSL Kildeskatteloven ØLR Østre Landsret LFF Lovforslag som fremsat - 5 -

6 Terminologi I afhandlingen bruges begrebet fondsejede selskaber om selskaber hvor en fond har bestemmende indflydelse over et selskab. Delvist fondsejede selskaber betegner de situationer hvor fonden ejer en andel af selskabet, men ikke besidder den bestemmende indflydelse. I modsætning til fondseje er aktionæreje, hvor en fysisk eller juridisk person ejer kapitalandele i selskabet. Successionsprincippet, successionsordning eller bare succession beskriver alle det skatteretlige princip omkring skattemæssige succession, som defineret i afgræsningen. I afhandlingen bruges dødsboskifteudvalget om udvalget der afgav betænkning nr. 509 af 1968 og generationsskifteudvalget (1987) om udvalget der afgav betænkning nr af 1987 og generationsskifteudvalget (1999) om udvalget der afgav betænkning nr af I afhandlingen bruges begreberne almennyttig og almenvelgørende med samme betydning, selvom der steder i litteraturen sondres imellem begreberne. I bilag C er vedlagt en kort opsummering af den juridiske definition af almennyttige og almenvelgørende aktivitet, samt retspraksis på området. Omkring begrebet Creating Shared Value bruges forkortelsen CSV og på dansk: værdiskabelse eller fælles værdiskabelse

7 Kapitel 1 - Indledning 1.1 Bevæggrunden for afhandlingens emne I Danmark findes et utal af ejerskabsformer, lige fra kapitalselskaber med begrænset hæftelse til interessentskaber med personlig hæftelse og kommanditistselskaber med blandet hæftelse. Fælles for dem alle er, at ejeren(e) råder over selskabet/virksomheden. Som alternativ til de almindelige ejerskabsformer findes selvejende institutioner, herunder fonde. I 1876 stiftede mæcenen J.C. Jacobsen Danmarks første erhvervsdrivende fond, Carlsbergfondet, og der skulle gå fire årtier før den næste erhvervsdrivende fond, Egmond-fondet blev stiftet. Senere fulgte Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges fond. Det var imidlertid først i 1950 erne, at anvendelse af fondsstrukturen tog fart, bl.a. ved stiftelsen af Danmarks nu største fond A.P. Møller og hustru Chastine Mc- Kinney Møllers fond til almene formaal, foruden stiftelsen af Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond, Lundbeck Fonden, Schoufondet m.fl. I dag findes der ikke færre end erhvervsdrivende fonde i Danmark 1, som tilsammen råder over aktiver for ca. 320 mia. kr. 2 Det bør i den forbindelse noteres, at fonde ofte indregner deres kapitalposter i datterselskaber til historiske kostpriser. Den reelle aktivbase for de danske erhvervsdrivende fonde er således langt undervurderet, og vi kan kun gisne om hvilke formuer, de erhvervsdrivende fonde besidder - en ting er sikkert, det er betydelige beløb. Det var i lang tid muligt at stifte en fond uden skatte- eller afgiftsretlige konsekvenser for hverken bidragsyderen eller fonden. Imidlertid har de gentagende udvidelser af beskatningsgrundlaget for private formuegoder indskrænket denne mulighed væsentligt. Det kulminerende med kildeskattelovens vedtagelse i 1967, hvor det blev forslået, at alle afståelser - uanset om det skete ved arv eller gave - skulle anses som realisation af det overdragne aktiv med avancebeskatning til følge. Avancebeskatning af en sådan art ville ramme familieejede virksomheder hårdt, da der skulle svares skat ved et generationsskifte. Derfor indførtes en undtagelse til hovedreglen i form af skattemæssig succession. En undtagelse der også gjaldt ved overdragelse til fonde. 1 Erhvervsstyrelsen udgiver hvert år en liste over samtlige erhvervsdrivende fonde i Danmark. På tidspunktet for analysens udarbejdelse var 2014 oversigten endnu ikke udgivet og derfor tages der udgangspunkt i erhvervsstyrelsens oversigt over erhvervsdrivende fonde pr. 23. februar Med udgangspunkt i erhvervsstyrelsens oversigt over erhvervsdrivende fonde pr. 23. februar 2013 er gennemgået 2012 regnskaber for samtlige fonde, se bilag A

8 Som en del af pinsepakken ophævede Poul Nyrup-Rasmussen regeringen i 1999 den skattemæssige succession til juridiske personer, herunder fonde. Det gældende beskatningsprincip var dermed avancebeskatning efter realisationsprincippet på lige fod med afståelse til tredjemand. En avancebeskatning, som ikke sjældent udløste et så omfattende skattekrav, at likviditetsbelastningen for overdragen (og selskabet) i praksis udelukkede, at ejeren kunne lade sin virksomhed overgå til fondseje 3. Den nugældende lovgivning tillader skattemæssig succession til børn, søskende, stedbørn, medarbejdere og tidligere ejere, men der er mange væsentlige grunde til at vælge fondseje fremfor et generationsskifte til ejerens børn (eller medarbejdere). Heriblandt ønsket om at fremtidssikre ejerens, som oftest stifterens, livsværk (virksomheden), ligesom fondseje sikrer, at ejerskabet - f.eks. aktierne i et selskab - holdes samlet. I 2009 vedtog Folketinget den nye selskabslov, der afløste aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. På en lang række punkter byggede fondslovgivningen på den hidtidige selskabslovgivning og en revision af fondslovgivningen var derfor ligefor. På baggrund heraf nedsatte Folketinget et udvalg, erhvervsfondsudvalget, hvis opgave var at sikre, at»erhvervsfondsmodellen også fremover vil være attraktiv«4. Det var nøje specificeret, at skattemæssige forhold lå udenfor udvalgets kommissorium. Det afholdt dog ikke udvalget fra at kommentere på skattereglernes betydning for valget af fondseje fremadrettet. I en kommentar i den 586 sider lange rapport hedder det: det er imidlertid udvalgets opfattelse, at hvis der fremover skal stiftes nye erhvervsdrivende fonde med ejerskab af nogle af de største og mest betydningsfulde virksomheder i Danmark, er det nødvendigt, at skattereglerne for etablering af en erhvervsdrivende fond ved personers indskud af kapitalandele i en bestående virksomhed ændres. Det var således udvalgets opfattelse, at de restriktive skatteregler fører til, at der ikke længere stiftes erhvervsdrivende fonde med ejerskab over betydelige danske virksomheder. Udvalget redegjorde ikke nærmere for, hvilke overvejelser, der gav anledning til kommentaren, men utvivlsomt er det, at skattelovgivningen har en adfærdsregulerende betydning for en virksomhedsejers dispositioner i forbindelse med generationsskifte. Afhandlingen vil således fortsætte i erhvervsfondsudvalgets fodspor; derved at vi gennemgår de mulige overvejelser, der afstedkom kommentaren, samt hvilken betydning skattereglerne har på dette område for det danske samfund. 3 Se eksemplet i afsnit Se Erhvervs- og Vækstministeriets kommissorium for erhvervsfondsudvalget dateret 21. marts

9 1.2 Problemformuleringen Den juridiske del behandler muligheden for valg af fondseje, for i den økonomiske del at vurdere konsekvenserne af disse valg for samfundet. Det har foranlediget følgende problemformulering: Hvordan påvirkes generationsskiftet i et familieejet selskab af regler om enten avancebeskatning eller succession ved overdragelse af kapitalandele i et selskab til en erhvervsdrivende fond, og hvorfor har det konsekvenser for det danske samfund? Herunder stilles følgende uddybende spørgsmål: Juridisk: - Hvilke hensyn lå bag indførelsen af princippet om skattemæssige succession? - Hvad var begrundelsen for at ophæve den skattemæssige succession ved overdragelse til fonde? - Hvilken effekt har skattelovgivningen haft for valget af fondseje ved en virksomhedsejers generationsskifte efter ophævelse af successionsmuligheden? - Hvilke problemstillinger vil en virksomhedsejer stå med i forbindelse med sit generationsskifte og hvilke fordele og ulemper foreligger ved fondseje? Økonomisk: - Hvilken betydning har fonde og de fondsejede selskaber for samfundet i Danmark? - Hvilken indflydelse har fonden for den måde, hvorpå et selskab drives, og skaber dette værdi for samfundet? - Hvilken værdi skaber fonde for samfundet, og hvordan kunne det tænkes, at fonde kunne skabe yderligere værdi for samfundet? - Efterlader skattelovgivningen det rette incitament, set fra et samfundsmæssigt synspunkt, for virksomhedsejere til at foretage det samfundsmæssigt mest gavnlige valg? - 9 -

10 1.3 Den anvendte metode Det er afhandlingens formål at undersøge, hvorvidt nugældende lovgivning fører til det resultat som er optimalt anskuet fra et samfundsmæssigt værdiskabelsessynspunkt. Det gøres for at konkludere om avancebeskatning er den optimale beskatningsform ved overdragelse af et selskab til en fond. I relation hertil skal det juridisk undersøges, hvilke hensyn, der lå til grund for den skattemæssige succession, hvorfor successionsadgangen blev ophævet i 1998 for fonde, og hvilken betydning det har haft efterfølgende. I analysen heraf anlægges en retspolitisk tilgang. Det retspolitiske studium kan opdeles i de lege ferenda, hvor den retspolitiske analyse angiver forslag til lovgiver om en lov eller en regel skal eller bør ændres, og de sentendia ferenda, hvor den retspolitiske analyse har til formål at angive, hvordan anvendelse af love og regler bør være i forhold til konkrete afgørelser 5. I besvarelsen af afhandlingens problemstilling anvendes begge principper under hensyntagen til, at der i den normative retspolitiske analyse af gældende dansk ret skal være overensstemmelse mellem formålet med reglerne og reglernes udformning (de retspolitiske mål). Reglerne bør være i overensstemmelse med det bagvedliggende formål og den adfærdsregulerende virkning bør vurderes under hensynstagen hertil. I samspil med den retspolitiske metode, inddrages økonomiske teorier for at afgøre om den adfærdsregulerende virkning er i overensstemmelse med samfundets interesser. Det gøres ud fra en teoretisk orienteret tilgang om muligt sammenholdt med empiri - hvor der ses på hvilken værdi fonde og fondsejede selskaber skaber for det danske samfund. Det teoretiske grundlag for denne del af afhandlingen er baseret på Micheal Porter & Mark Karmer s Creating Shared Value (2011). Teoriens nylige fremsættelse indebærer, at indholdet af teorien ikke er velafgrænset. Derfor anvendes teorien så den får størst mulig værdi for afhandlingen, se kapitel 6. I opgørelsen af aktivmassen for de erhvervsdrivende fonde i Danmark er der taget udgangspunkt i årsregnskab for Hvis regnskabet ikke har været tilgængeligt på Greens Erhvervsinformation, så er der ledt på proff.dk samt cvr. Har det derefter ikke været muligt at finde regnskabet, er fonden holdt ude af opgørelse. Opgørelsen kan således være underestimeret. Se bilag a. 5 [Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 29]

11 1.4 Afgrænsningen Da jeg vil beskæftige mig med skattemæssig succession, som det anvendes ved et generationsskifte til en fond, er det nødvendigt med kendskab til fondslovgivningen og fondsbeskatningsloven, den almindelige del af skattelovgivningen, selskabsloven, mikro- og makroøkonomisk teori samt finansieringsteori. En gennemgang af føromtalte love og teorier vil ikke kunne indeholdes indenfor afhandlingens tilladte omfang. Med det in mente laves følgende afgrænsning: Afhandlingen vil ikke redegøre for definitionen af en fond, fondes struktur og beskatningen, udover hvad der nødvendigt for forståelsen af afhandlingens pointer. Det skyldes, at der politisk ikke er taget initiativ til at ændre fondsdefinitionen eller måden hvorpå fonde beskattes, således at fondsdefinitionen i dag svarer til den, som gjaldt for 20 år siden. Da afhandlingen tager udgangspunkt i aktive erhvervsdrivende fonde, vil der ikke blive set på, hvorvidt der er forskel på erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. Når afhandlingen ikke behandler dansk fondslovgivning, vil en gennemgang af EU-retlige eller internationale spørgsmål vedrørende fonde ligeledes ikke være relevant. En komparativ analyse af fondsreglerne er i øvrigt også ubegrundet i forhold til problemformuleringen, selvom fondsreglerne ofte sammenholdes med norsk, svensk og tysk ret 6. Afhandlingen kommenterer kort på fondsbeskatningsloven, hvorunder falder beskatning af visse faglige fonde, foreninger og arbejdsmarkedssammenslutninger - afhandlingen tager dog ikke stilling til disse. Ligeledes vil afhandlingen kun behandle selvejende fonde, og selvom ordet fond f.eks. fremgår af betegnelsen kapitalfond, vil deres virke ikke blive gennemgået, da en kapitalfond ikke er en ægte fond, som defineret i fondslovgivningen. Afhandlingen vil ikke redegøre for virksomhedsbegrebet eller afståelsesbegrebet, men antager, medmindre andet er nævnt, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, henholdsvist afståelse i skattelovgivningens forstand. Afhandlingen redegør ikke for indholdet af de to begreber almenvelgørende/almennyttigt, og hvorvidt der er forskel mellem disse, da ordlyden i tilstrækkeliggrad forklarer deres indhold. I lovgivningen anvendes successionsprincippet om bl.a. skattemæssige succession, universalsuccession og arvesuccessionen, uden at de to sidstnævnte har relevans for opgaven. Skattemæssig succession betegner den situation, hvor et skattesubjekt indtræder i et andet skattesubjekts skattemæssige status, eller hvor et 6 Se [Bille 2006, s. 122 ff.]

12 aktiv substituere et andet aktiv og indtræder i dette aktivs skattemæssige status 7 8. Det er netop denne form for skattemæssig succession, der har relevans for afhandlingen. Selvom den skattemæssige succession omfatter alt lige fra skade på fast ejendom 9 til overdragelse af markvandingsanlæg 10, diverse omstruktureringer af selskaber 11 og skattefri aktieombytninger 12, så er det skattemæssig succession, som det anvendes ved generationsskifte, der har interesse. Derfor indskrænkes undersøgelsesområdet til at gælde generationsskifter, dvs. reglerne i ABL 34-35A for overdragelse af kapitalandele og DBSL jf ved udlodning fra et dødsbo. Dertil skal det noteres, at afhandlingens sigte er de helt store familieejede virksomheder - minimum 1 mia. kr. i aktiver -, som typisk drives i selskabsform, hvorfor afhandlingen ikke vil gennemgå den skattemæssige succession af personligt ejet virksomhed, eller succession til medarbejdere og tidligere ejere, jf. KSL 33 C 13. Afhandlingen behandler ikke generationsskifte til længstlevende ægtefælle. Successionsprincippet oprindelse skal findes ved dødsboets indtræden i afdødes skattemæssige værdier, og den længstlevendes ægtefælles mulighed for at hensidde i et uskiftet bo. Selvom det klart er relevant for successionsbegrebet, så er det ikke nærmere relevant for afhandlingens emne, da ægtefælleskifte sjældent sker af generationsskifte hensyn, hvorfor ægtefælleskifte, herunder enkepraksis, ikke vil blive behandlet. I nær relation til successionsreglerne ligger arve- og boafgiftsreglerne. Reglerne har, på lige fod med successionsreglerne, skabt debat, og der er fra erhvervslivet lagt pres på lovgivningsmagten for deres lempelse eller afskaffelse 14. Problemstillinger relateret hertil vil ikke nævneværdigt blive berørt i afhandlingen, da dette i sig selv kunne bære et speciale. Der vil kort blive redegjort for den skatteretlige værdiansættelse af en virksomhed, og selvom virksomhedens værdi er af afgørende betydning for overdrageren (da den opgjorte værdi udgør beskatnings- og afgiftsgrundlaget), så vil en nærmere redegørelse for værdiansættelsens opgørelsesmetoder ikke blive foretaget. Emnets kompleksitet gør det ligeledes uegnet at behandle i nærværende afhandling. Det samme 7 I LFF nr. 85 af 14. november 1968 anvendes ordet»indtræde«synonymt med ordet»succedere«. 8 [Bille 2006, s. 101] benævner de situationer hvor et aktiv indtræder i et andet aktivs anskaffelsessum, -tidspunkt og hensigt som»substitution«. 9 Jf. AL 24 og EBL 10 vedr. indtræden i de skattemæssige værdier på en skadelidt bolig, som bliver genopført for erstatningseller forsikringssummer. 10 Jf. AL 27, stk. 3, erhververen af et drænings- og markvandingsanlæg indtræder, såfremt anlægget ikke er fuldt afskrevet, i sælgers skattemæssige værdier på anlægget. 11 Jf. FUL 8 vedr. indtræden i bl.a. skattemæssige værdier på aktiver, således der ikke udløses avancebeskatning ved fusion, herunder at afskrivningsgrundlaget forbliver intakt efter omstruktureringen. 12 Jf. ABL For en nærmere gennemgang af skattemæssig succession af personligejet virksomhed se [Bille 2006, s. 140 ff.] 14 Afgiftslovgivningen betydning for generationsskiftet blev debatteret på CEPOS konferencen d. 21 marts 2014; hvad betyder familieejede virksomheder for Danmark?

13 gælder opgørelsen af overdragerens anskaffelsessum, tidspunktet for anskaffelsen og i hvilken hensigt overdrageren erhvervede aktivet, og ikke mindst reglerne omkring maskeret udbytte. Desuden vil principal agent teorien ikke blive forklaret, uagtet at ledet mellem ledelsen og aktionæren er af betydning for selskabets ageren. Teorien anvendes i sparsom udstrækning igennem afhandlingen. Afhandlingen tager udgangspunkt i teorien omkring CSV. En teori der er opstået igennem mange års praktisk erfaring med Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibilty (CSR), selvom nogle teoretikere vil mene, at CSV er CSR i ny emballage [Crane et al., 2014]. I erkendelsen af, at selskaberne i deres innovationsproces ikke har tillagt samfundets interesser tilstrækkelig værdi, så anskues CSV uden særlig hensyntagen til CSR, hvilket også i overensstemmelse med ophavsmændene til begrebet Afhandlingens struktur Afhandlingen er opdelt i 8 kapitler. Indeværende kapitel anskueliggør afhandlingens problemstilling, metode og afgrænsning. I kapitel 2 opsummeres væsentlige fakta omkring erhvervsdrivende fonde. Hensigten hermed er at give læseren et indblik i fondsejerskabsmodellens anvendelse forinden successionsprincippets ophævelse. I samme kapitel opstilles eksempler på overdragelse med avancebeskatning og skattemæssig succession til brug senere i afhandlingen. Kapitel 3 beskriver kort successionsprincippet indhold. Kapitel 4 gennemgår successionsprincippets eksistens i skattelovgivningen, samt problemstillinger forbundet med skattemæssig succession til fonde. Kapitel 5 introducerer den økonomiske del af afhandlingen, og beskriver hvordan skattelovgivningen får betydning for valget af fondseje ved et generationsskifte. I kapitel 6 gennemgås teorier og begreber, som anvendes i den senere diskussion. Kapitel 7 udgør hoveddelen af den økonomiske analyse og redegør for de samfundsmæssige følgevirkninger af fondseje. I afhandlingen sidste kapitel, kapitel 8 findes afhandlingens konklusion og perspektivering. 15 Se blogindlæg dateret 18. februar af Mark Kramer på fsg.org, CSR vs. CSV What s the difference? og Michael E. Porter & Mark R. Kramer s respons til Crane et al. Se [Crane et al., 2014, s. 149] responsen er medtaget i artiklen

14 Kapitel 2 Fondsejerskabets anvendelse i Danmark 2.1 Introduktion I en nylig undersøgelse foretaget af Morten Bennedsen og Kasper M. Nielsen (2014 s. 28) oplyses, at der er mellem og familieejede virksomheder, som skal generationsskiftes i løbet af de næste 10 år. En lang række af disse selskaber er små familieforetagender, der ikke enkeltvis har stor betydning for samfundet. Derimod findes der enkelte store selskaber, hvis betydning for det danske samfund ikke er til at overse. Af de familieejede selskaber, der i undersøgelsen estimeres at eksistere i Danmark besidder 4,2 pct. (ca virksomheder) en aktivmasse på over 50 mio. kr. [Bennedsen & Nielsen 2014, s. 5]. Selvom 50 mio. kr. er et relativt ubetydeligt beløb set i forhold til de største selskaber i kategorien (f.eks. Ecco, Bestseller og Lego), så har hvert af disse selskaber indflydelse på det danske velfærdssamfund i en eller anden grad. Antages det, at samme andel af de selskaber, som skal generationsskiftes over de næste 10, år har en aktivmasse over 50 mio. kr., så er der tale om ca selskaber over en periode på 10 år. Eller sagt således; at der skal foretages ca. 100 generationsskifter årligt af større samfundsmæssig betydning. Når et generationsskifte skal planlægges skal virksomhedsejeren tage stilling til, hvordan han ønsker dette gennemført. For de familieejede virksomheder vil muligheden for overdragelse til børn eller medarbejdere ofte være relevante. Alternativet hertil er at sælge virksomheden til udenforstående. Det har før i tiden også været et alternativ at overdrage virksomheden til en fond. Med fondsmodellen løses mange af de problemstillinger, der opstår ved forsat familieeje eller simpelthen blot for at sikre virksomhedens selvstændige beståen til gavn for medarbejdere og lokalsamfund, se umiddelbart nedenfor i afsnit I det følgende vil jeg kort redegøre for en ejers incitament til fondsstiftelse, samt de erhvervsdrivendes fondes tilstedeværelse i Danmark. Slutteligt opstilles et eksempel, også til senere brug i afhandlingen Incitament til fondsstiftelse 16 Det er nærliggende at spørge sig selv, hvorfor ejeren af en værdifuld virksomhed vil forære denne og dermed en anselig del af sin formue til en selvejende fond, som ejeren ikke har kontrol over. 16 De skattemæssige incitamenter, f.eks. formueskatten, som tidligere har givet anledning til fondsstiftelser, skal ikke gennemgås, da de ikke har samme relevans i dag

15 Et gentagende hensyn, som har været fremsat ved flere fondsstiftelse 17, er hensynet til selskabets fortsatte velkonsoliderede drift. Når virksomhedsejeren lader selskabet overgå til fondseje lægges selskabets fremtid i faste og sikre rammer, og nogle af ulemperne ved de traditionelle selskabsformer undgås, såsom en større og evt. skiftende ejerkreds, større interesse for udbyttebetalinger end konsolidering og udvikling mv. Ofte har hensynet til lokalsamfundet også vægtet højt. Mange virksomheder rundt om i landet har haft en størrelse og et omfang, som har haft stor betydning for lokalsamfundets opretholdelse. Dermed får ejerens af generationsskiftemodel væsentlig betydning for f.eks. antallet af arbejdspladser i lokalområdet, tilskuddet til by- og kulturlivet, de accessoriske forretninger, leverandører, kunder og andre relaterede til virksomheden. Som eksempel kan bruges Lego familien: Ole, Godtfred og Kjeld Kirk Christiansen, der altid har følt et stort samfundsansvar overfor medborgerne i Billund. Således var etablering af gadebelysningen i midtbyen en gave fra Lego, og Billund blev dermed den første by i Danmark med oplyste gader [Jacobsen, 2008, s. 121]. Det er helt naturligt, at ejeren ønsker at varetage disse stakeholders interesse, ved ikke at sælge virksomheden til tredjemand, som kunne tænkes at flytte virksomheden helt eller delvist til en anden lokalitet, til skade for lokalsamfundet. Det kan også være, at stifteren af rent demografiske grunde ikke har en arving til virksomheden eller at eventuelle arvinger ikke findes egnede til at drive virksomheden videre, som det gjorde sig for Thomas B. Thrige der, uagtet at han havde en uddannet ingeniør søn, overdrog sin tobaksforretning til en fond, da han fandt sønnen svagelig og ikke med den rette entreprenørånd [Johansen & Møller, 2005, s. 37]. Det er i tråd med det kendte virksomhedsfænomen Buddenbrook effekten der beskriver, hvordan senere generationer i et succesfuldt firma er mindre egnede til at drive familiens virksomhed videre. Navnet stammer fra Thomas Manns berømte roman om den velhavende familie Buddenbrook, hvis købsmandshus pga. senere generationers sløsethed endte i likvidation. Selvom direktørposten overlades til en professionel virksomhedsleder med de fornødne tekniske, økonomiske og administrative kompetencer til at drive selskabet videre, så løser det ikke ejerskabsproblemet, hvor majoritetsejerskabet efter få generationsskifter reduceres til et minoritetsejerskab 18, benævnt udvanding af ejerskabet. En dominerende eneaktionær kan være hensigtsmæssigt i et familieejet selskab, hvor personlige stridigheder i værste fald kan føre til virksomhedens konkurs. Ved stiftelse og ind- 17 Se gavebrevet fra 1966, hvormed Erik Kiær overdrog aktierne i Aarhuus Stiftsbogtrykkeri til Aarhuus Stiftsbogtrykkeris Fond. Uddrag af gavebrevet er optrykt i 200 års jubilæumsskriftet [Jørgensen, 1994, s. 104] 18 Stifteren af en virksomhed, A har fire børn, som hver især har fire børn. Ved A s død generationsskiftes ejerskabet ligeligt nedad i slægten - hver person besidder nu en 6,25 pct. af aktiekapitalen, hvis børn og børnebørn ligestilles

16 skud i en fond undgås en spredning af aktierne og med deltagelse af familiemedlemmer i fondsbestyrelsen, kan familiens interesse varetages. Det betyder endvidere, at familien og virksomheden ikke udsættes for en afgiftsmæssig belastning ved gentagende generationsskifter, se afsnit 2.3. Dertil kommer, at fondenes unikke struktur gør det muligt for stifteren i fondens fundats at fastlægge sine værdier og visioner for virksomheden. I en undersøgelse fortaget af International Institut for Management Development, Lausanne, Schweiz blandt europæiske virksomhedsejere viser, at 70 pct. af virksomhedsejerne ønsker at dø på jobbet, at 15 pct. af virksomhedsejerne bliver tvunget ud, at 7 pct. forlader ledelsen frivilligt og hjælper på konsulentbasis, mens 8 pct. forlader virksomheden for at engagere sig på andre områder. Undersøgelsen illustrerer tydeligt virksomhedsejernes engagement og lyst til at fortsætte i virksomheden, selv efter et muligt generationsskifte. Andre familierelaterede anliggende kan ligeledes spille en rolle. Det kan lyde kontra intuitivt, at ejeren, ved at forære sin virksomhed til en fond, kan redde familiens sammenhold. Vi kender bl.a. fra pressen talrige eksempler på rige familier, der går i opløsning på grund af stridigheder om virksomheden og stifterens formue 19 : Hvem skal arve og hvor meget? Skal afkastet geninvesteres i virksomheden eller udloddes? Hvad med salg til eksterne eller en børsnotering (og tillades dette overhovedet?) og til hvilken kurs? Hvem skal sidde i bestyrelsen (og hvad er honoraret for dette?) Hvem skal være direktør, hvis det skal være en fra familien (er vedkommende egnet og hvad er honoraret for dette?) og hvilken strategi skal selskabet effektuere? Hvis en del af familien - som har engageret sig i virksomheden og derfor med rette bør have ejerskabet - overtager 100 pct. af ejerskabet, hvordan skal den anden del af familien så godtgøres? Det er blot et udsnit af de spørgsmål, der kunne tænkes at opstå ved fortsat familieeje. Gennemgangen er medtaget for at belyse, at der ofte ligger rationelle motiver bag fondsstiftelse, selvom det ved første øjekast lyder bizart, at ejeren af en virksomhed skulle forære store dele af sin formue væk til en fond fremfor at betænke sine børn og børnebørn. 2.2 Erhvervsdrivende fonde i Danmark At fondsmodellen har været hyppigt anvendt tydeliggøres af Erhvervsstyrelsens tal, hvor der pr. 23. januar 2013 var erhvervsdrivende fonde registreret i Danmark 20. Af disse havde 224 fonde Civilstyrel- 19 Som eksempel kan nævnes bl.a. Færch familien, hvis formue stammer fra Skandinavisk Tobaksindustri [Teschl 2009] 20 At seneste opgørelse fra 2014 ikke er anvendt, skyldtes det forhold, at regnskabsinformation er indhentet på baggrund af 2013 listen, da 2014 listen endnu ikke var udkommet

17 sen som øverste instans, mens de resterende hørte under Erhvervsstyrelsens kontrol 21. Af samtlige fonde var 10 hjemmehørende i Grønland og 63 var under konkurs, under opløsning (frivilligt eller ved tvang) eller i likvidation. For 24 fonde var det ikke muligt at finde offentliggjorte regnskaber. Disse 97 fonde er således holdt ude af den følgende opgørelse. Af de restende fonde fonde råder den gennemsnitlige fond over aktiver for ca. 252 mio. kroner for regnskabsåret Dette skal dog ses i lyset af, at de 28 største fonde - fonde med en aktivbase over 1 milliard - tilsammen råder over 79 pct. af den samlede aktivbase, og at Danmarks suverænt største fond, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal, råder over 94 mia. kroner, svarende til 29,55 pct. af den samlede aktivbase. 538 fondes aktivmasse er under 10 mio. kroner. Det kan ses, at spredningen er stor, og at en stor del af de danske fonde har mindre eller ingen relevans for nærværende afhandling. Det skal dog bemærkes, at mange fonde indregner deres kapitalposter i datterselskaber til kostpris og ikke dagspris, hvilket medfører at disse fonde ligger inde med store urealiserede gevinster. F.eks. vil Novo Nordisk Fondens aktiver være minimum 28 gange højere end hvad regnskabet viser, hvis kapitalandelene i datterselskaber var indregnet til dagspris 22. Blandt de store fondsejede virksomheder i dag findes børsnoterede selskaber som A.P. Møller Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Lundbeck og ikke-børsnoterede selskaber som Danfoss, Velux og Rambøll 23. Alle disse selskaber er at finde blandt de største 100 selskaber i Danmark målt på omsætning 24. I en undersøgelse foretaget af Professor Steen Thomsen (2013) oplyses det, at de fondsejede selskaber i 2011 udgjorde 54 pct. af markedsværdien af samtlige selskaber registeret på den Københavnske Fondsbørs. Yderligere interessant er det, at disse fondsejede selskaber bidrager med en anseelig mængde arbejdspladser. Skatteprovenuet alene fra disse virksomheder andrager væsentlige summer. Af de syv selskaber 21 Med virkning fra 1. december 2014 er de erhvervsdrivende fonde, som hidtil har været under tilsyn fra Civilstyrelsen, overført til Erhvervsstyrelen, så Erhvervsstyrelsen nu er fondsmyndighed for alle erhvervsdrivende fonde. 22 Af Novo Nordisk Fondens regnskab for 2012 opgøres aktiver for 5,4 mia. kr. Markedskapitaliseringen af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S var ved starten af 3. kvartal 2014 ca. 600 mia. Fonden besidder via dets helejede datterselskab Novo A/S - en aktiepost på ca. 25 pct. i hvert selskab. Var fondens aktiver opgjort ved udgangen af 3. kvartal, ville aktivmassen være minimum 150 mia. kr. eller ca. 28 gange så meget som bogført. Dertil ejer Novo A/S et utal noterede og unoterede selskaber (heriblandt en aktiepost i Chr. Hansen Holding A/S til en værdi af 8 mia. kr., og i Veloxis Pharmaceuticals A/S på 1,3 mia. kr.) 23 Se bilag B for ejerskabsbesiddelser af disse fonde. 24 Se Børsens Top1000 fra

18 som betalte mest i selskabsskat i Danmark i 2012 var tre fondsejede 25, ét var delvist fondsejet 26 og de sidste tre 27 var ejet af kapitalfonde eller udenlandske koncerner. 2.3 Illustration I det følgende er opstillet eksempler på overdragelse hhv. med avancebeskatning og skattemæssige succession til hhv. familie indenfor BAL 1, stk. 2, litra a-f og personer udenfor førnævnte bestemmelse. Derudover opstilles der et eksempel på overdragelse med avancebeskatning til hhv. en almenvelgørende fond og en ikke almenvelgørende fond. Eksemplerne viser den mulige likviditetsbelastning, som en overdrager og et selskab udsættes for ved et generationsskifte. Eksemplerne skal ikke ses isoleret, men i kontekst af følgende afsnit. I de fiktive eksempler har en person den 1. januar 1965 købt et selskab kontant til en værdi af 1 mio. kr. Selskabet overdrages vederlagsfrit ved udlodning fra afdødes dødsbo til en arving den 1. januar Værdien af selskabet - før eventuelle udbyttebetalinger- er opgjort til 100 mio. kr. efter gældende skatteretlige værdiansættelsesprincipper. I eksemplerne antages det, at ejerens private formue til rådelighed for skattebetalingen er 0 kr., og at selskabets aktiver er likvide og dermed kan afhændes (eller belånes) i det omfang, det er nødvendigt for en udbyttebetaling til brug for betaling af skatter og afgifter. Der er i eksemplet ikke taget højde for bundgrænsen på kr. (2014-niveau) i PSL 8a, stk. 1 og/eller et eventuelt hovedaktionærnedslag, jf. ABL 47, stk. 1 og 2. Værdier Anskaffelsestid: 1. januar 1965 Anskaffelsessum: 1 mio. kr. Overdragelsestidspunkt: 1. januar 2014 Værdi før omstrukturering: 100 mio. kr. 25 Novo Nordisk ( kr.), A.P. Møller Mærsk ( kr.) og Nordea ( kr.). Informationen er hentet fra SKATs skatteliste. 26 Kirkbi værende i form af Lego A/S ( kr.). Lego Fonden ejer 25 pct. af aktiekapitalen i Lego A/S, og selvom Lego Fonden ikke har bestemmende indflydelse over Lego A/S, så ejer fonden næsten samme portion aktier som Carlsbergfondet ejer i Carlsberg Breweries A/S (ca. 30 pct.) 27 Dansk Shell ( kr.), TDC ( kr.) og Chevron ( kr.). Informationen er hentet fra SKATs skatteliste

19 1) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning indenfor familien jf. BAL 1, stk. 2, litra a-f 2) vederlagsfri overdragelse m. skattemæssig succession indenfor familien jf. BAL 1, stk. 2, litra a-f Markedsværdi før udbytte kr Markedsværdi før udbytte kr Udbytte kr Udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Avanceopgørelse Fiktiv avanceopgørelse Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Avance kr Fiktiv opgjort avance kr Skatteopgørelse Passivposten 22 pct. af fiktiv opgjort aktieindkomst kr Markedsværdien fratrukket passivposten kr Skatteopgørelse Avanceskat. 42 pct. kr Avanceskat. 42 pct. kr. 0 Boafgift, 15 pct. kr Boafgift, 15 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Samlede skattebetaling Total træk på selskabets kapital kr Total træk på selskabets kapital kr Skatteprocent 49% 17% Erhververens værdier Erhververens værdier Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Anskaffelsestid 1. januar 2014 Anskaffelsestid 1. januar

20 3) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning til en almenvelgørende fond 4) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning til en ikke almenvelgørende fond Markedsværdi før udbytte kr Markedsværdi før udbytte kr Udbytte kr Udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Avanceopgørelse Avanceopgørelse Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Avance kr Avance kr Skatteopgørelse Skatteopgørelse Avanceskat. 42 pct. kr Avanceskat. 42 pct. kr Boafgift, 0 kr. 0 Boafgift, 36,25 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Samlede skattebetaling Total træk på selskabets kapital kr Samlede skattebetaling Total træk på selskabets kapital kr Skatteprocent 42% Skatteprocent 57% Erhververens værdier Erhververens værdier Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Anskaffelsestid 1. januar 2014 Anskaffelsestid 1. januar

21 5) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning undenfor familie jf. BAL 1, stk. 2 (overdragelse til tredjemand) 6) vederlagsfri overdragelse m. skattemæssig succession udenfor familien jf. BAL 1, stk. 2 Markedsværdi før udbytte kr Markedsværdi før udbytte kr Udbytte kr Udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Markedsværdi efter udbytte kr Avanceopgørelse Fiktiv avanceopgørelse Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Avance kr Fiktiv opgjort avance kr Skatteopgørelse Passivposten 22 pct. af fiktiv opgjort aktieindkomst kr Markedsværdien fratrukket passivposten kr Skatteopgørelse Avanceskat. 42 pct. kr Avanceskat. 42 pct. kr. 0 Boafgift, 36,25 pct. kr Boafgift, 36,25 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Udbytteskat, 42 pct. kr Samlede skattebetaling Total træk på selskabets kapital kr Total træk på selskabets kapital kr Skatteprocent 57% 33% Erhververens værdier Erhververens værdier Anskaffelsessum kr Anskaffelsessum kr Anskaffelsestid 1. januar 2014 Anskaffelsestid 1. januar 1965 Som det kan ses af eksemplerne er skatteprocenten mellem 17 pct. (eks. 2) og 57 pct. (eks. 4 og 5), ved overdragelse i den pågældende situation. Dermed understregnes likviditets lempelsen ved skattemæssig succession, selvom 17 pct. af et givent selskabs værdi stadig er et betydeligt beløb. Det er værd at notere, at eksempel 4 og 5 giver det samme resultat, således behandles overdragelse til en ikke almenvelgørende fond på lige fod med overdragelse til tredjemand

22 Fondseje fra et juridisk perspektiv Kapitel 3 Generationsskifteregler 3.1 Introduktion til generationsskiftet Det ses ofte ved et generationsskifte 28, at en»overdrager«lader sine kapitalandele overgå - ved arv eller gave (helt eller delvist) - til næste generation,»erhververen«, deraf navnet; generationsskifte, som kan varetage virksomhedens fortsatte drift. Begrebet skal dog fortolkes bredt, så det også gælder overdragelse til tredjemand, når overdragelsen er begrundet i ejerens død, sygdom eller alder. Som nævnt i pkt , sker det i flere tilfælde, at ejeren fortsætter med at have en rolle i virksomheden også efter et generationsskifte. Andre ønsker at bevare ejerskabet så længe som muligt. Om generationsskiftet sker i ejerens levetid, inter vivos eller efter ejerens død, mortis causa, så kræver et generationsskifte forberedelse, da reglerne er komplicerede og de skattemæssige konsekvenser potentielt uoverstigelige. Selskabsretligt kan et generationsskifte foretages på mange måder, særligt hvis generationsskiftet skal foregå glidende over en længere periode i stedet for på en gang. Skattemæssigt er hovedreglen dog den, at overdrageren ved sin afståelse realiserer en eventuel gevinst, hvoraf der skal svares avanceskat, medmindre overdragelsen kan ske med succession. Avancebeskatningen sker for kapitalandeles vedkommende efter aktieavancebeskatningsloven og ved udlodning fra et dødsbo efter dødsboskatteloven. Avancebeskatning medfører, at en overdrager, som afstår sin virksomhed vil blive skattepligtig af den opgjorte avance - opgjort som forskellen mellem den skattemæssige afståelsessum og anskaffelsessummen, se afsnit 3.4 omkring værdiansættelse. Overdrages virksomheden som hel eller delvis gave, bliver modtageren skattepligtig/afgiftspligtig af værdien af det modtagne, se afsnit Samlet set kan det medføre et så betydeligt likviditetsbehov - se eksemplet i afsnit 2.3 at avancebeskatning af det beskrevne omfang og efter omstændighederne er så byrdefuldt, at generationsskiftet ikke kan lade sig gøre - til skade for både virksomheden og samfundet. Der var derfor behov for, at Folketinget indførte regler, som muliggjorde skattemæssig succession Generationsskiftebegrebet har ikke nogen fast afgrænsning og er ikke givet nogen juridisk definition. Se generationsskifteudvalgets (1987) betænkning, s. 7 ff. og generationsskifteudvalgets (1999) betænkning, s. 13 f. 29 Se de generelle bemærkninger til LFF nr. 85 af 14. november

23 Følgende afsnit vil gennemgå reglerne for skattemæssige succession, derefter beskatningsreglerne for gave og arv. Herefter vil jeg redegøre for de almindelige principper ved overdragelse efter aktieavancebeskatningslovens, samt de skatteretlige metoder for værdiansættelse Successionsprincippet ved generationsskifte Ordet succession stammer fra det latinske ord successio som betyder arvefølge, i hvilken betydning begrebet anvendes på engelsk. I dansk lovgivning findes ikke en nærmere definition af successionsbegrebet, derimod anskueliggøres begrebsforståelsen i diverse forarbejder og betænkninger 30. Successionsbegrebet omtales første gang i forbindelse med indførslen af kildeskatteloven. I et virvar af love og lovforslag synes dødsboskifteudvalgets betænkning at beskrive successionsbegrebet klarest 31 : ved successionen overtager han [modtageren] aktivet på de skattemæssige vilkår, der var gældende for afdøde. Han må lægge den anskaffelsessum, som var gældende for afdøde, til grund ved beregningen af fortjeneste eller tab ved senere salg af aktivet. Ved foretagelse af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger må han bygge på de værdier, hvortil afdøde har afskrevet eller nedskrevet. Aktivet skal endvidere anses for anskaffet af ham på det tidspunkt, det blev erhvervet af afdøde, og ved beskatningen i forbindelse med salg af aktivet skal det tages i betragtning, om afdøde har anskaffet aktivet i spekulationsøjemed eller som led i en næringsvej. 32 (min indsættelse) Essensen af ordlyden er, at erhververen af et aktiv med skattemæssigt succession indtræder i overdragerens anskaffelsestid, anskaffelsessum og til tider anskaffelseshensigt, hvilket medfører, at der ikke realiseres en skattepligtig avance for overdrageren. Derimod opstår en latent skatteforpligtelse for erhververen, der udløses den dag aktivet afstås, og avancen for erhververen beregnes med udgangspunkt i overdragerens oprindelige anskaffelsessum. Såfremt minimumskravet ved hver overdragelse er opfyldt, se umiddelbart nedenfor i afsnit 3.1.1, så kan et generationsskifte foretages successivt eller glidende, hvor næste generation overtager ejerskabet af virksomheden ad flere omgange Se bl.a. LFF nr. 85 af 14. november 1968 og generationsskifteudvalgets (1987) betænkning 31 Inden kildeskatteloven ikrafttræden den 1. januar 1970 var loven allerede blevet ændret 5 gange: med lov nr. 189 af 31. maj 1968, med lov nr. 118 af 29. marts 1969, med lov nr. 123 af 29. marts 1969, med lov nr. 333 af 18. juni 1969 og med lov nr. 582 af 19. december Se dødsboskifteudvalgets betænkning, s Se bemærkningerne til LFF nr. 51 af 11. oktober 1988, hvor det hedder at børn mv. kan succedere (indtræde) i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af en virksomhed eller en ideel andel til disse

24 Selvom anvendelsesområdet for den skattemæssige succession i aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven ikke er helt ens - det følger også af ordlyden af bestemmelserne - så har hensigten først og fremmest været at lette overgangen af aktiver ned ad i slægten. Følgende afsnit vil redegøre for de genstande, der kan succederes i, samt hvilke personer efter gældende lovgivning er successionsberettiget. Gennemgangen tager udgangspunkt i reglerne i aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven for værdipapirer De successionsberettigede genstande De aktiver, som efter lovgivningens regler, kan overdrages med succession, afhænger af om overdragelsen sker i levende live eller ved død samt hvilken selskabsform er anvendt. I alle tilfælde gælder dog, at der ikke kan succederes i tab 34. ABL regulerer overdragelse af værdipapir og kapitalandele med skattemæssig succession i levende live. Anvendelsesområdet for ABL 34, stk. 1, 1. pkt. skal efter dens ordlyd fortolkes bredt, så det gælder alle overdragelser af kapitalandele omfattet lovens 1, stk. 2 4, når blot der ikke er tale om udlodning fra et dødsbo. Det er et krav, at der overdrages minimum 1 pct. 35 af selskabskapitalen. For værdipapirer, som ikke er en del af selskabskapitalen f.eks. konvertible obligationer - betyder det, at de kan overdrages med succession, hvis de indgår i en overdragelse, hvor minimumskravet er opfyldt. Det følger af ABL 34, stk. 5, jf. ABL 17, at næringsdrivende med værdipapirer omfattet af ABL 1, stk. 2 4 ikke er underlagt minimumskravet. Værdipapirer omfattet af ABL 19, kan dog aldrig overdrages med succession, heller ikke ved død. Overdragelse af aktier med skattemæssig succession er ikke begrænset til at gælde aktier i danske selskaber, hvorfor aktiebesiddelser i udenlandske selskaber også kan overdrages med succession. Af ABL 34, stk. 6 fremgår, at aktier i et selskab, som i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer mm., ikke kan overdrages med successionen. Denne begrænsning omtales i daglig tale som pengetanksreglen, se afsnit jf. KSL 33 C, stk. 3 Jf. ABL 34, stk Det var tidligere et krav, at der ved overdragelse i levende live skulle overdrages minimum 15 pct. af stemmeværdien. Det var en skærpelse i forhold til overdragelser ved udlodning fra et dødsbo, hvor kravet i stedet lød på mindst 1 pct. af selskabskapitalen. Med lov nr. 532 af 17. juni 2008 blev reglerne ensrettet