Bogbranchens erhvervsvilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bogbranchens erhvervsvilkår"

Transkript

1 Debatoplæg Bogbranchens erhvervsvilkår 1999 C:\Programmer\Adobe\Acrobat 4.0\Acrobat\plug_ins\OpenAll\Transform\temp\boger-internet.doc

2 2 Forord I Danmark har handlen med bøger i en lang årrække været reguleret ved branchens samhandelsregler, der indeholder en række begrænsninger for virksomhedernes handlerum. Reglerne har med begrundelse i kulturpolitiske hensyn haft dispensation fra konkurrencelovgivningen. I forbindelse med dispensationerne har konkurrencemyndighederne ikke tidligere vurderet eller diskuteret sammenhængen mellem de kulturpolitiske målsætninger og de regler, der gælder for salg af bøger i Danmark. Det er formålet med dette debatoplæg at sætte fokus på denne sammenhæng. Oplægget er afgrænset til at omfatte salg af bøger til forbrugeren. Derfor berøres bibliotekerne, de offentlige indkøb og støtteordninger kun i begrænset omfang. Debatoplæggets åbne form afspejler, at Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet ikke har taget stilling til om og i hvilket omfang, det er hensigtsmæssigt at ændre reglerne for bogbranchen. Selv om de fleste herunder konkurrencemyndighederne nok kan blive enige om, at det overordnede mål er mest mulig og bedst mulig litteratur for pengene, så er det ikke klart, hvordan dette mål nås. Sigtet med dette debatoplæg er at stimulere en debat, der kan medvirke til afklaring.

3 3 Indledning 5 Målsætninger 7 Bøger et særligt kulturelt gode 7 Bredt titeludbud og støtte til smal litteratur 8 Befolkningens adgang til bøger 9 Evt. andre politiske hensyn 10 Sammenhæng mellem mål og midler? 11 Hvordan reguleres bogmarkedet i andre lande? 13 Antagelsesreglerne 14 Politiske mål 14 Ændringer i antagelsesreglerne? 15 Behov for kundevejledning? 15 Boghandlernes eneret 18 Politiske mål 19 Fastlåst distributionsstruktur 19 Tilgang af nye boghandlere 21 Boghandlernettet 21 Boghandlernes sortiment 24 Forlæggernes eneret 26 Forlagsbranchen 26 Forlagenes samarbejde 27 Opretholdelse af forlæggernes eneret? 28

4 4 Fastprissystemet 30 Forlagenes overvejelser om udgivelser 31 Prisdannelsen på bøger 32 Fastprissystemets virkninger i detailleddet 33 Politiske mål 35 Faste priser, bredt sortiment og bredt titeludbud 36 Faste priser, boghandlernettet og kulturspredning 46 Håndhævelsessystemet 51 Systemets praktiske og principielle virkninger 52 Strukturudvikling og nye salgsmetoder 53 Strukturudvikling og innovation i forlagsbranchen 53 Strukturudvikling og innovation i detailleddet 57 Alternativer til de nuværende samhandelsregler 60 Selektive distributions- og rabatsystemer 60 Indkøbsforeninger for mindre kvalitetsboghandler 61 Oprettelse af en litteraturfond 62 Generel bytteret evt. suppleret med udligningsordning 63 Et mere fleksibelt fastprissystem 63 Udvidet eller differentieret returret 64

5 5 Indledning Bogbranchens erhvervsvilkår afviger fra de vilkår, der kendes fra andre brancher i Danmark. Handlen med bøger er et af de eneste detailhandelsområder, hvor priskonkurrence ikke spiller en central rolle. De organiserede boghandlere og forlæggere har siden midten af forrige århundrede indbyrdes aftalt vilkårene for handlen med bøger i Danmark. Siden 1956 har bogbranchens fastprissystem som følge af dispensationer fra konkurrencelovgivningen været undtaget fra de regler, der generelt gælder for erhvervsvirksomhed i Danmark. Dispensationerne har været begrundet i kulturpolitiske hensyn. Bogbranchens nuværende regler har været i kraft i uændret form siden 1. januar 1992 og er kort skitseret i følgende oversigt. Antagelse af boghandlere Boghandleres eneret Forlæggeres eneret Faste priser Håndhævelse af reglerne Kun personer, der opfylder visse krav om faglig indsigt og uddannelse, må drive virksomhed som boghandler. Kravet kan også opfyldes gennem ansættelse af leder, der opfylder samme betingelser. Antagelsen gælder for et bestemt område. Boghandlere, som er antaget efter antagelsesreglerne og har tiltrådt samhandelsreglerne, har eneret på videreforhandling af bøger i Danmark. Dog må andre forretninger forhandle bøger under frisalgsgrænsen på p.t. 155 kr., forudsat de faste priser overholdes. Bogklubber må sælge til medlemmer, mens forlagene må sælge bøger direkte til forbrugere. Forlag, der har tiltrådt samhandelsreglerne, har eneret til at levere bøger til boghandlerne. Samtidig har forlagene leveringspligt over for boghandlerne. Forlæggerne skal fastsætte bindende udsalgspriser, som skal overholdes ved ethvert salg til forbrugere i udgivelsesåret og næste kalenderår. Fastprisperioden fornyes hver gang en titel trykkes i nyt oplag og kan dermed forlænges til adskillige år. Alle former for rabat til forbrugerne er forbudt i fastprisperioden, bortset fra studierabat på max. 10 pct. Reglerne håndhæves af råd og nævn, der består af repræsentanter for branchens organiserede aktører (boghandler- og forlæggerforeningerne). Kun de to foreninger er klageberettigede. Alle aktører kan idømmes bøder og/eller udelukkes fra samhandel. I dette debatoplæg sættes fokus på om der er sammenhæng mellem mål (politiske hensyn) og midler, og

6 6 om de politiske målsætninger kan varetages på en mindre konkurrencebegrænsende måde. I diskussionerne af disse spørgsmål er udgangspunktet, at aktørerne på bogmarkedet forlag og boghandlere er erhvervsvirksomheder, der i vid udstrækning gør sig de samme erhvervsmæssige overvejelser, som virksomheder inden for andre erhverv. En forudsætning for at kunne drive virksomhed med produktion og salg af bøger er, at man kan tjene penge. Forlag og boghandlere er ligesom virksomheder i andre brancher underlagt almindelige virksomhedsøkonomiske krav til fornyelse, ressourceudnyttelse og indtjening mv. samt almindelige lovgivningsmæssige krav om fx beskatning og arbejdsforhold. Derfor ligger forskellen i forhold til andre branchers erhvervsmæssige rammer først og fremmest i de særlige mål, som søges varetaget via bogbranchens erhvervsvilkår. Øget konkurrence er ikke et mål i sig selv. Men mere konkurrence kan være et middel til at sikre en mere effektiv ressourceanvendelse fx i form af et mere effektivt fungerende dansk bogmarked med bedre udbud og billigere forbrugerpriser samtidig med, at politiske hensyn fortsat tilgodeses.

7 7 Målsætninger Overvejelserne om bogbranchens erhvervsvilkår tager udgangspunkt i: Hvilke overordnede hensyn ønskes varetaget i vilkårene for handlen med bøger i Danmark? Som udgangspunkt bør overordnede samfundsmæssige hensyn og målsætninger for forskellige erhverv fastlægges politisk. Disse hensyn og målsætninger skal søges tilgodeset i de midler og vilkår, erhvervene skal fungere under. Der har længe været politisk enighed om, at kulturhensyn skal tilgodeses, når erhvervsvilkårene i bogbranchen tilrettelægges. Debatten når kun sjældent dybere end dette. Fx er der ofte blevet udtrykt ønsker om at bevare de faste priser på bøger, uden at det samtidig konkret fremgår hvilke politiske målsætninger, der søges opfyldt via det middel, et fastprissystem er udtryk for. Kulturministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af dette debatoplæg peget på tre centrale kulturpolitiske målsætninger for handlen med bøger i Danmark. Disse mål er refereret nedenfor. Desuden er bogbranchens argumenter og andre betragtninger, der har været fremført i debatten, inddraget. Bøger et særligt kulturelt gode Ifølge Kulturministeriet er bøger et af de væsentligste kulturgoder. De tjener som medie for oplevelser, for litterær kunst og ikke mindst for det danske sprog, og en udstrakt omsætning af bøger som kulturgode er kulturpolitisk ønskelig. Bøger formidler kulturelle værdier og fremmer den kulturelle udvikling og mangfoldighed mv. Bogens funktion som medie retter sig bredt mod befolkningen. Bogen og det skrevne ord indgår som et virkemiddel i en lang række af bredere politiske målsætninger om oplysning, uddannelse, demokrati, ytringsfrihed etc. Desuden giver bøger i forhold til fx elektroniske medier bedre mulighed for refleksion og ræsonnement. Den kulturpolitiske prioritering af bogen som medie ses også af de forskellige offentlige støtteordninger, jf. boksen.

8 8 Offentlige litteraturstøtteordninger Der er etableret en række støtteordninger i Danmark med henblik på at fremme litteraturens vilkår. Blandt de vigtigste kan nævnes: Statens Kunstfonds litterære udvalg, der årligt udbetaler 10 mio. kr. i støtte til skønlitterære forfattere (hertil kommer forfatteres andel af Kunstfondens livsvarige ydelser og igangsætterstipendiater. Disse udgør i 1999 samlet set mere end 35 mio. kr.) og udbredelse af litteratur indenfor alle genrer. Litteraturrådet, der årligt udbetaler godt 9 mio. kr. til støtte til frembringelse og udbredelse af litteratur indenfor alle genrer. Dansk Litteraturinformationscenter, der årligt udbetaler 3½ mio. kr. Centret har til formål at støtte udbredelsen af dansk litteratur i udlandet. Støtten gives bl.a. til oversættelser af danske forfatteres værker. Hertil kommer biblioteksafgifterne. I 1999 blev der fordelt godt 142 mio. kr. Afgiften udbetales til forfatterne som kompensation for at have bøger stående på biblioteket. I alt udgør litteraturstøtten i Danmark altså knap 165 mio. kr. inklusiv biblioteksafgift. Fælles for ordningerne gælder, at de stort set udelukkende anvendes til forfatterstøtte. Til sammenligning kan nævnes, at i Sverige, hvor bogpriserne er frie, og hvorom det ofte i debatten høres, at den offentlige støtte er væsentligt større end i Danmark, var støtten i 1997 (til boghandlere, oversættelser, udgivelse og genoptryk af kvalitetslitteratur) ca. 42 mio. danske kr. Biblioteksafgiften i Sverige udgjorde 87 mio. dkr., altså i alt 129 mio. dkr. Omregnet til støttekroner pr. indbygger svarer det til, at Danmark årligt bruger 31 dkr. pr. indbygger til litteraturstøtte, mens Sverige årligt bruger 15 dkr. pr. indbygger. Litteraturstøtten pr. indbygger er således mere end dobbelt så høj i Danmark. Bredt titeludbud og støtte til smal litteratur Udgivelse af mange forskellige bøger og dermed et bredt titeludbud fremhæves ofte som en central kulturpolitisk målsætning. Et bredt titeludbud anses for vigtigt, bl.a. fordi det antages at medvirke til at sikre kulturel bredde og nyskabelser i samfundet. Ifølge Kulturministeriet bør befolkningen have adgang til at vælge i et bredt udvalg af bøger, herunder af kvalitetslitteratur og eksperimenterende udgivelser mv. Det er af stor kulturpolitisk betydning, at det brede titeludbud er med til at sikre udbredelsen og dermed produktionen af den mere marginale litteratur, især i et lille sprogområde. Danske Skønlitterære Forfatteres formand Peter Legaard Nielsen jeg tror nu alligevel ikke, at der går mange forfattere rundt med kvalitetsmanuskripter, der er refuseret på flere forlag. Manuskripter af værdi finder vej til udgivelse. For at sikre et bredt titeludbud peges der ofte på behov for at beskytte eller støtte produktion og udbredelse af en mindre del af de litterære udgivelser. Disse udgivelser beskrives med begreber som fx den Bogmarkedet, nr. 37, 1999

9 smalle, marginale, kvalitetsprægede eller elitekulturelle litteratur (i det følgende bruges konsekvent betegnelsen smal litteratur). Behovet for at støtte eller beskytte den smalle litteratur er begrundet i en efterspørgselsantagelse om, at der ikke i et lille sprogområde som det danske kan opnås tilstrækkeligt store oplagstal på smalle udgivelser. Dette på trods af, at den tekniske udvikling de senere år har gjort langt mindre oplagsstørrelser kommercielt rentable. Den smalle litteraturs betydning begrundes bl.a. i, at litterære innovationer fornyelser, udviklinger, forandringer og eksperimenter opstår i den smalle litteratur. Først på længere sigt kommer de til at indgå som elementer i den bredere og mere populære litteratur. Der foreligger ikke entydige definitioner af, hvad der skal forstås ved smal litteratur. Antagelsen om behov for støtte peger i retning af, at begrebet må handle om bøger, der er svært afsættelige og kun retter sig mod en mindre del af forbrugerne. Det giver dog ikke mening at basere definitionen på salgstal, da det ville svare til en kulturpolitisk målsætning om generelt at støtte eller beskytte forlagenes kommercielt fejlslagne udgivelser. Definitionen af smal litteratur må i stedet tage udgangspunkt i bestemte litterære genrer og/eller innovations- og kvalitetsvurderinger, jf. boksen.! Er støtte/beskyttelse af bestemte typer af litteratur en kulturpolitisk målsætning? Hvilke typer af litteratur bør i givet fald støttes/beskyttes? 9 Kvalitetsbegrebet På den ene side finder man (f.eks. inden for biblioteksvæsenet) et stadig mere brugerdefineret kvalitetsbegreb, hvis yderste konsekvens er, at alt, hvad der formidler oplevelse, har litterær kvalitet. På den anden side arbejder man fortsat (f.eks. inden for Statens Kunstfond) ud fra den opfattelse, at definitionen og vurderingen af litterær (i betydningen kunstnerisk ) kvalitet er et anliggende for eksperter og mere eller mindre uafhængigt af den almindelige læsers opfattelse. Lisbeth Worsøe-Schmidt, Litteraturens situation, KLIM, 1994 Befolkningens adgang til bøger Realiseringen af kulturelle målsætninger forudsætter, at befolkningen har adgang til bøgerne enten som købere eller som lånere. Det er derfor også en overordnet politisk målsætning at sikre befolkningen den bedst mulige adgang til bøger. Befolkningens adgang til bøger som lånere sikres gennem bibliotekerne, der har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille

10 10 bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed. De offentlige bevillinger til bibliotekerne udgør i 1999 godt 2,6 mia. kr. Målsætninger om, at forbrugerne skal sikres bedst mulig adgang til at købe bøger, kan begrundes udfra både kultur- og forbrugerpolitiske hensyn. Bogsalget til private udgjorde i 1997 godt 1,8 mia. kr. Ifølge Kulturministeriet er det en meget væsentlig kulturpolitisk prioritet, at der er den bedst mulige fysiske/geografiske adgang for befolkningen til at købe bøger. Der bør derfor være udbredte muligheder for at købe bøger, herunder i særdeleshed kvalitetslitteratur, også i tyndt befolkede områder. Med hensyn til samhandelsreglerne må det siges, at ministeriet ikke finder, at den såkaldte boghandlereksklusivitet har en kulturpolitisk begrundelse. Ud fra en forbrugerpolitisk synsvinkel må det også være ønskeligt, at distributionen af bøger sker så effektivt som muligt. Bøgerne bør derfor sælges via effektive salgskanaler, der på bedst mulige vis når ud til forbrugerne. Samtidig bør de sælges til priser, hvor forbrugerne (også de lavere indkomstgrupper) har råd til og vælger at købe bøgerne, mens de er aktuelle og debatteres. Beskyttelse af den lokale boghandel Tidligere har bogbranchen argumenteret for, at der i Danmark har været en kulturpolitisk målsætning om et tæt net af boghandlere i lokalsamfundene. Boghandlerforeningen har i sommeren 1999 tilkendegivet, at beskyttelsen af boghandlere i lokalsamfundene i form eksklusive rettigheder til handel med bøger ikke længere vil kunne opretholdes. Den danske Boghandlerforenings formand Jesper Møller : Vi tror ikke længere på, at vi kan fastholde eksklusiviteten. Berlingske Tidende 30. juni 1999 Når den ene halvdel, nemlig forlæggerne, ikke længere vil være med på monopolet, så kan vi ikke blive ved med at kræve det. Jyllandsposten 1. juli 1999 Evt. andre politiske hensyn Spørgsmålet er herefter, om der er andre overordnede hensyn, der fra politisk hold ønskes varetaget via erhvervsvilkårene for handlen med bøger i Danmark. Man kunne fx forestille sig en målsætning om udgivelsernes kvalitetsniveau. Er der andre overordnede politiske hensyn, der ønskes varetaget gennem vilkårene for handlen med bøger i Danmark?

11 11 Sammenhæng mellem mål og midler? Det overordnede spørgsmål for dette debatoplæg er, om der er sammenhæng og proportionalitet mellem de politiske målsætninger og den måde, bogbranchens erhvervsvilkår p.t. er udformet på, jf. nedenstående oversigt. Mål (politiske hensyn) Bøger et særligt kulturelt gode Bredt titeludbud støtte til smal litteratur Befolkningens adgang til bøger Evt. andre politiske hensyn Midler (erhvervsvilkår) Antagelsesregler Boghandleres eneret Forlæggeres eneret Faste priser Håndhævelsessystem Bogbranchens erhvervsvilkår er forskellige fra de vilkår, der gælder for de fleste andre erhverv i Danmark. Det rejser flere spørgsmål, som diskuteres i den resterende del af dette debatoplæg. Sikrer de nuværende regler i bogbranchen i praksis, at de politiske målsætninger nås? Hvilke årsags-virknings-sammenhænge antages at sikre opfyldelsen af de anførte mål? Hvilke politiske fordele og samfundsøkonomiske omkostninger er der i praksis ved de nuværende regler for handlen med bøger? Kan man fx få mere kultur for pengene på andre måder? Hvilke konklusioner kan der drages ved at sammenligne med andre brancher, fx musik-cd-branchen, hvor handlen sker på et konkurrencemarked? Hvilke konklusioner kan der drages ved sammenligninger af bogmarkederne i lande med henholdsvis fastprissystemer og priskonkurrence? I det følgende inddrages og diskuteres bl.a. disse spørgsmål i forhold til hvert enkelt af de midler/erhvervsvilkår, der er oplistet i ovenstående oversigt.

12 12 Sidst i oplægget er der på baggrund af diskussionerne opstillet et idékatalog over forskellige alternativer til de nugældende erhvervsvilkår, som bør overvejes, når de politiske mål skal opfyldes med mindst mulige samfundsøkonomiske omkostninger.

13 Hvordan reguleres bogmarkedet i andre lande? Nedenstående oversigt 1 opsummerer, hvordan bogmarkedet er reguleret i en række andre lande. Oversigten indeholder oplysninger om, hvorvidt forlæggere har eneret til levering til boghandlere, hvorvidt boghandlere har eneret på salg af bøger, samt hvilke lande der har fastprissystemer. For lande med fastprissystemer skelnes endvidere mellem et lov- eller aftalebaseret system, og for aftalebaserede systemer skelnes mellem, om forlagene har enten ret eller pligt til at fastsætte en bindende videresalgspris. 13 Land Forlæggereksklusivitet Boghandlereksklusivitet Danmark Ja Ja Faste priser Ja, aftalereguleret, pligt for forlag til at fastsætte udsalgsprisen Sverige Nej Nej Nej Norge Nej Kun for skolebøger Ja, aftalereguleret, pligt for forlag til at fastsætte udsalgsprisen Finland Nej Nej Nej Holland Nej Nej, men krav om uddannelse Ja, aftalereguleret, pligt for forlag til at fastsætte udsalgsprisen Belgien Nej Nej Nej Frankrig Nej Nej Spanien Nej Nej Portugal Nej Nej Ja, lovbestemt med mulighed for at fravige den faste pris med +/- 5 pct. Ja, lovbestemt, med mulighed for at fravige den faste pris med +/- 10 pct. Ja, lovbestemt, med mulighed for at fravige den faste pris med +/- 10 pct. Italien Nej Nej Ja, aftalereguleret Tyskland Nej Nej Østrig Nej Nej Ja, aftalereguleret, ret for forlag til at fastsætte udsalgsprisen Ja, aftalereguleret, ret for forlag til at fastsætte udsalgsprisen Irland Nej Nej Nej Storbritannien Nej Nej Nej USA Nej Nej Nej 1 Kilder: Euromonitor (1998): World Book Report samt oplysninger fra nationale konkurrencemyndigheder.

14 14 Antagelsesreglerne Med reglerne for antagelse af forhandlere bestemmer Den danske Forlæggerforening formelt, hvem der kan drive virksomhed som boghandler. Antagelsen gælder for et bestemt område. At blive antaget som boghandlere kræver ud over bestemmelser om dansk indfødsret og bopæl fornøden faglig indsigt og uddannelse. Dette krav anses som opfyldt ved gennemført lærlingeuddannelse inden for den samhandelsberettigede boghandel. Kravet kan også opfyldes gennem ansættelse af en leder med de krævede kvalifikationer. Alternativt skal man som ægtefælle, arving eller medindehaver have været fuldtidsbeskæftiget de 3 seneste år i den pågældende boghandel. I særlige tilfælde, fx når der ikke findes boghandlere i en kommune, kan der dispenseres herfra. Dansk Supermarkeds informationschef Poul Guldborg Vi mener ikke, det er nødvendigt at ansætte en faguddannet boghandler. Vi har jo heller ikke ansat ernæringseksperter til at vejlede folk i, hvordan de skal behandle deres mad. Og her kan der i hvert fald være en større risiko (for farlige salmonella- eller camfylobacterbakterier) end ved at læse bøger. Berlingske Tidende 1. juni 1999 Betingelserne om faglig indsigt og uddannelse er begrundet i, at boghandlerne skal kunne yde kunderne en tilfredsstillende vejledning ved bogkøb. Politiske mål Antagelsesbetingelserne ses ikke direkte at være begrundet i kulturpolitiske målsætninger. Hensyn til kundevejledning kan derimod være forankret i en forbrugerpolitisk målsætning. Bogbranchens Fællesråd om behovet for kundevejledning Forbrugerrådet udtalte sig tilbage i 1987 om boghandlernes vejledning Det er en generel erfaring, at al handel og service til kunderne. På daværende tidspunkt fandt Forbrugerrådet med bøger kræver en særlig holdning og viden i detailleddet. Bøger er vidensbaserede det tvivlsomt, om de højere omkostninger i bogbranchen havde resulte- produkter, som forudsætter en grundlæggende kompetence for at kunne disponere ret i en bedre service over for kunderne. Rådet fremhævede, at det gik og tilrettelægge et varesortiment og vejlede kunderne. Bøger er en sensitiv kulturvare, hvis distribution naturligvis kræver almindelige forretningsmæssige vilkår, men en men at bedre service selvfølgelig og- ind for en reel servicekonkurrence, basal viden om indholdet skal også være tilstede for at indfri kundernes forventninger. så kan købes for dyrt. På denne baggrund konstaterede rådet, at behovet for uddannet personale og en række tekniske hjælpemidler hos boghandlerne ikke adskiller bogbranchen fra så

15 mange andre brancher. I andre brancher har forbrugeren valgfrihed m.h.t., om han eller hun ønsker service eller ej. 15 Ændringer i antagelsesreglerne? Antagelsesreglerne er blevet videreført i nogenlunde uændret form, siden Forbrugerrådet fremsatte de ovenfor refererede kommentarer. Men de seneste tilkendegivelser fra branchen om, at boghandlernes enerettigheder ophæves, kan føre til, at antagelsesreglerne også bliver ændret eller helt ophævet. En videreførelse af antagelsesreglerne i uændret form vil føre til, at den bebudede ophævelse af boghandlernes eneret næppe får praktisk betydning. Det skyldes, at antagelsesreglerne ligesom samhandelsreglerne har som virkning, at kun boghandlerforretninger med faguddannet personale må sælge bøger. Antagelsesreglerne forhindrer ikke, at fx stormagasiner sælger bøger, hvis der er ansat en boghandleruddannet leder. Men det nuværende system er udformet på baggrund af en tankegang om, at salgsstederne skal være indrettet fortrinsvist med bogsalg. En sådan ensartet opfattelse af salgsstederne vil ikke kunne overføres til en ordning, hvor bogsalgsstederne vil være præget af større forskellighed. I en sådan ordning vil salget af bøger nogle steder måske kun omfatte et mindre sortiment. Hvis en ophævelse af boghandlernes eneret skal have en reel praktisk betydning, forudsætter det som minimum følgende ændringer i antagelsesreglerne: at diskriminerende og overflødige betingelser om fx dansk indfødsret og bopæl ophæves, at Forlæggerforeningens antagelse ikke begrænses til et bestemt område, at eventuelle betingelser om faglig indsigt/uddannelse begrænses til et nødvendigt minimum, som står i rimeligt forhold til sagligt og objektivt begrundede hensyn, og at den ensartede opfattelse af salgsstederne som salgssteder indrettet fortrinsvis med bogsalg opgives. Behov for kundevejledning? Et andet spørgsmål er, om der i bogbranchen er et særligt behov for kundevejledning, der kan begrunde en autorisationslignende ordning. Er der særlige behov for kundevejledning ved handel med bøger, som ikke kan erhverves via en almindelig butiksuddannelse?

16 16 De nuværende antagelsesregler indebærer, at kun detailforretninger med faguddannet personale kan sælge bøger over frisalgsgrænsen på p.t. 155 kr. Derimod kan bøger under frisalgsgrænsen sælges i forretninger uden vejledning fra boghandleruddannet personale. Desuden tillader Forlæggerforeningen, at forlagene sælger bøger direkte til kunderne gennem bogklubber, hvor kundevejledningen består i skriftlig omtale af bøgerne i medlemsbladene. Har forbrugerne særlige behov for vejledning ved bøger, der sælges i boghandelen? Er dette behov ikke til stede ved salg gennem bogklubber, internet eller i frisalg? Ifølge bogbranchen oplever bogkøbere service som en vigtig parameter ved køb af bøger. Kunden tillægger personlig anbefaling og vejledning stor betydning, bl.a. fordi kunden ofte ikke har præcise oplysninger om den bog, han eller hun ønsker. Boghandlens ansatte skal derfor udover en grundlæggende basisviden og viden om de vigtigste udgivelser have gode opslagsmuligheder. Disse muligheder er til stede i boghandlerne via de store fælles edb-systemer, Boghandlerdata og BogInfo. Argumentet om nødvendigheden af faguddannet kundevejledning er altså baseret på betragtninger om, at kvalificeret vejledning kan medvirke til at sikre, at kunderne køber bøger, der svarer til deres individuelle præferencer. Dermed minimeres risikoen for fejlkøb. På dette punkt adskiller bogbranchen sig dog ikke fra andre brancher eller produkter, fx forbrugernes køb af vine, hvor muligheden for vejledning ved vinkøb især findes i specialforretninger. I andre brancher er der ikke behov for lignende generelle regler. Her gælder det, at den enkelte leverandør har mulighed for at stille rimelige, saglige og objektivt begrundede krav m.h.t. forhandlernes vejledning, indretning eller service. Formålet med kundevejledning er at give forbrugerne indsigt i og oversigt over udbudet af bøger. Forbrugerne kan erhverve denne indsigt på en række andre måder end via samtale med boghandleren. Bogklubberne vejleder via skriftligt informationsmateriale i medlemsblade. Såvel forlag som boghandlere kan vejlede gennem diverse former for markedsføring. De fleste aviser, radio og TV stiller oven i købet markedsføring til rådighed i form af boganmeldelser. Endelig har internettets udvikling tilvejebragt helt nye muligheder for at stille samlede oversigter over bogudbud og anmeldelser mv. til rådighed for forbrugerne. Støtter bogkøberne sig i højere grad på vejledning fra boghandlere end på de mængder af informationer om bogudgivelser, der stilles til rådighed i form af anmeldelser via aviser, tv, internet og anden omtale?

17 At erhverve og vedligeholde faglig indsigt i et bestemt fagområde vil alt andet lige udgøre en ekstraomkostning i forhold til eventuelle konkurrenter uden tilsvarende faglige indsigt. Samtidig er bøger forskellige og stiller derfor forskellige krav til vejledning. De gældende regler tager ikke hensyn til disse forskelle. I bogbranchen er det p.t. forbrugeren, der ved bogkøbet betaler for, at boghandleren har denne faglige indsigt, uanset om forbrugeren benytter tilbudet om vejledning eller ej. De forbrugere, som ikke er interesseret i boghandlens service mv., men fx hellere vil have lave priser hvilket kan være flertallet af forbrugerne er p.t. nødt til at betale samme pris som forbrugere, der faktisk benytter den tilbudte service. Dermed fratages forbrugerne muligheden for selv at vælge. 17

18 18 Boghandlernes eneret Boghandlernes eneret til salg af bøger til forbrugerne fremgår af samhandelsreglerne, idet forlagene ikke må levere bøger til videreforhandling i Danmark til andre end boghandlere, der har tiltrådt samhandelsreglerne. Den væsentligste undtagelse fra boghandlernes enerettigheder er de såkaldte frisalgsartikler. Disse kan frit leveres til videreforhandling hos andre end boghandlerne, når fastprisreglerne mv. overholdes. Frisalgsartikler er først og fremmest bøger, hvis bogladepris ikke overstiger den til enhver tid gældende frisalgsgrænse. Frisalgsgrænsen reguleres efter bogprisindekset og udgør p.t. 155 kr. Andre frisalgsartikler er rejsehåndbøger, tidsskrifter, bibler, salmebøger, kalendere og musikalier mv. samt enkeltudgaver af skuespil/opera og love/bekendtgørelser. Bogsalgets fordeling i pct. på salgskanaler i Danmark Boghandlere Bogklubber/postordre Frisalg Som det ses af figuren, har forlagene også mulighed for at sælge bøger direkte til forbrugerne via bogklubber eller postordre. Bogsalget til forbrugerne var i 1997 fordelt med 90,6 pct. i boghandlerne, 5,3 pct. via bogklubber/postordre og 4,1 pct. gennem frisalg i supermarkeder og kiosker mv. 2 Kilde: Forlagsstatistikken, diverse årgange. Tallene er alene baseret på salg fra forlag, der er medlem af Den danske Forlæggerforening. Ifølge Bogbranchens Fællesråd er fordelingen på salgskanaler siden midten af 1990 erne blevet påvirket af, at forlag med stor andel af bogklubog postordresalg har meldt sig ud af Forlæggerforeningen. Siden 1995 har boghandlernes andel af det samlede bogsalg derfor reelt været lavere end angivet i figuren, mens bogklub- og postordresalg har haft en lidt højere andel. Se nærmere i Bogmarkedet nr. 41/

19 19 Politiske mål Boghandlernes eneret har traditionelt været begrundet i en kulturpolitisk målsætning om, at beskyttelse af de lokale boghandlere giver en geografisk spredning af bogudbudet. Som nævnt ovenfor finder Kulturministeriet ikke, at boghandlernes eneret har en kulturpolitisk begrundelse. Boghandlerforeningen har da også bebudet, at eneretten kan ophæves, men beslutningen herom er dog endnu ikke truffet. Der er derfor fortsat grund til at overveje, hvilke konsekvenser boghandlernes eneret har for forbrugerne og bogsalget samt de formodede konsekvenser af en eventuel ophævelse. Fastlåst distributionsstruktur Boghandlens eksklusive rettigheder til handel med bøger over frisalgsgrænsen fører i sagens natur til, at boghandlerne står for langt størsteparten af detailsalget af bøger i Danmark.

20 20 Bogsalgets fordeling på salgskanaler i forskellige lande Boghandel Postordre & bogklubber Supermarkeder & kiosker mv. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark Østrig Norge Holland UK Tyskland USA Belgien Italien Sverige Frankrig Portugal Som det ses af figuren, har de danske boghandlere en markant større markedsandel end boghandlere i andre lande. Boghandlernes eksklusive rettigheder udelukker stort set danske forbrugere fra at købe bøger andre steder end hos boghandleren. Dermed begrænses antallet af mulige salgssteder. Bortset fra boghandlerne og apotekerne er der ikke i Danmark tradition for tilsvarende beskyttelse af specialforretninger. Heller ikke i andre lande findes der sådanne beskyttelsesordninger for boghandlere, jf. oversigten over reguleringen af bogmarkederne i andre lande ovenfor. De kulturpolitiske målsætninger går på, at der skal være en geografisk spredning af bogudbudet ikke at bøger skal sælges fra bestemte typer af forretninger. Ud fra en forbrugerpolitisk synsvinkel kan bestemte distributionsstrukturer heller ikke antages at være af afgørende betydning. Det afgørende må være, at salgskanalerne i detailleddet på bedst mulig vis kan tilfredsstille forbrugernes efterspørgsel efter bøger. 3 Kilde: Euromonitor (1998): World Book Report og Forlagsstatistikken (1995). I forhold til figuren over bogsalgets fordeling på salgskanaler er der anvendt tal for 1995, hvor de danske boghandleres markedsandel var mindre end i I opgørelsen for øvrige lande er boghandlere defineret som forretninger, hvor mindst 80 pct. af omsætningen kommer fra bogsalg. Det indebærer, at de p.t. 8 bogsalgssteder i de danske stormagasiner Magasin og Salling falder ind under boghandlere, mens stormagasiners salg af bøger i andre lande tæller med i opgørelsen for supermarkeder mv.

21 Vil flere salgssteder dvs. at andre end boghandlere får adgang til at handle med bøger medføre en bedre matchning af forbrugernes behov og dermed også et forøget bogsalg? 21 Tilgang af nye boghandlere Boghandlernes enerettigheder har den virkning, at nye aktører har svært ved at etablere virksomhed på det danske marked for handel med bøger. P.t. må kun boghandlere, der opfylder antagelsesreglernes krav om faglig indsigt og uddannelse, drive virksomhed som boghandler og kun i det område, antagelsen omfatter. Nye boghandlere har ekstra svært ved at komme ind på netop bogmarkedet. De har ikke mulighed for at vinde markedsandele fra de etablerede forretninger ved at konkurrere på bogpriserne, hvilket er den traditionelle vej for nye virksomheder. De er henvist til udelukkende at satse på bedre serviceniveau end de allerede etablerede konkurrenter. På den baggrund er det ikke underligt, at etablerede boghandlere kun i forholdsvis sjældne tilfælde udsættes for konkurrence fra nye forretninger. I 1998 blev der fx oprettet 8 nye boghandler, mens 13 forretninger ophørte. 17 forretninger skiftede ejere. I sidstnævnte tilfælde er der ikke tale om nyetablering. Hvilke tilskyndelser til effektivitetsforøgelser har etablerede boghandlere som følge af konkurrencepres fra nye aktører sammenlignet med etablerede virksomheder inden for andre erhverv? Boghandlernettet Bogbranchen har tidligere argumenteret for, at beskyttelse af boghandlere er begrundet i en kulturpolitisk målsætning om stor geografisk spredning i bogudbudet. Denne målsætning blev anset som udtryk for et politisk ønske om, at Danmark er dækket af et finmasket net af boghandlere.

22 22 Antallet af boghandler i Danmark Grafen illustrerer, at antallet af boghandler i Danmark er faldet med en tredjedel siden Boghandlernettet er ikke så fintmasket som tidligere, og befolkningens adgang til bøger er derfor blevet forringet i løbet af perioden. En del af forklaringen herpå kan være de generelle udviklingstendenser, der peger i retning af større koncentration af detailhandelsforretninger i byområderne. Antallet af detailforretninger i Danmark er i alt faldet med omkring 40 pct. i perioden fra Denne nedgang har især fundet sted inden for dagligvarehandelen. Ser man på udviklingen inden for specialforretninger (ekskl. dagligvarer) er antallet af butikker i perioden faldet med 3 pct. 6 Til sammenligning faldt antallet af boghandler i samme periode med godt 8 pct. Der er altså intet, der tyder på, at boghandlerne på trods af særlige regler har klaret sig bedre end andre specialforretninger. 4 Kilder: Danmarks Statistik: Dansk kultur-statistik samt Bogbranchens Fællesråd. 5 Indenrigsministeriet (1997): Landdistrikternes udviklingsmuligheder. Betænkning nr Erhvervsministeriet (1998): Butikker og forbrugere nu og i fremtiden. Betænkning fra butiksstrukturkommissionen samt tilhørende bilag.

23 23 Boghandlernes geografiske spredning Boghandlerforeningen har oplyst, at der er boghandler i 199 af landets 275 kommuner. De 199 kommuner rummer 90 pct. af befolkningen. Det er overvejende tyndt befolkede landkommuner, der ikke har en boghandel. I Sverige har 211 af landets 288 kommuner en boghandel. Disse kommuner rummer ca. 92 pct. af den svenske befolkning. Langt den overvejende del af de kommuner, der ikke har en boghandel, har under indbyggere, de fleste under Lande med forholdsvis høj befolkningstæthed har det tætteste boghandlernet. Belgien, Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien har således flest boghandlere pr. km 2, mens Finland, Norge og Sverige har færrest. En anden forklaring kunne derfor være, at målet om geografisk spredning af boghandlerne ikke konkret og direkte i reglerne på nogen måde har været understøttet for forretninger, som ligger i områder med mindre kundeunderlag Irland USA UK Tyskland Sverige Finland Danmark Holland Italien Norge Østrig Belgien Antal indbyggere pr. boghandel i forskellige lande Figuren illustrerer, at Danmark, på trods af de hidtidige regler og målsætningen om et finmasket boghandlernet, heller ikke i en international sammenligning entydigt har færre indbyggere pr. boghandel end andre lande, der ikke har tilsvarende beskyttelsesordninger for boghandlerne. Billedet er stort set identisk, hvis man i stedet sætter antallet af boghandlere i forhold til landets areal. 7 Kilder: Euromonitor (1998): World Book Report, Danmarks Statistik: Dansk kultur-statistik, Bogbranchens Fællesråd samt Kulturdepartementet (1997): Boken i tiden.

24 Boghandlernes sortiment 24 Bogbranchen har peget på, at andre forretninger end boghandlerne, der får adgang til at sælge bøger, kun vil lagerføre et relativt begrænset sortiment fortrinsvist bestående af bestsellers. Det vil umiddelbart betyde, at boghandlerne mister en del af omsætningen på bestsellerne. Muligheden for at købe bøger i andre forretninger må dog samtidig antages at føre til et samlet større bogsalg, da der bliver flere salgssteder nærmere forbrugerne og bedre mulighed for impulskøb mv. Hvad vil boghandlerne gøre som modtræk mod, at supermarkeder mv. eventuelt overtager en del af bestsellersalget? Vil boghandlerne i højere grad end nu være tilskyndet til at satse på bedre service og bredere sortiment? Ligesom andre specialforretninger har boghandlerne en erhvervsmæssig interesse i at tilbyde et bredt udvalg af de produkter, kunderne efterspørger. Boghandlernes overvejelser om sortimentsbredde adskiller sig som udgangspunkt ikke fra andre specialforretningers. Samhandelsreglerne indeholder ikke krav til boghandlernes sortiment. Det er derfor op til det enkelte forlag, om der skal stilles krav til boghandlernes sortiment, jf. diskussionen i afsnittet om fastprissystemet nedenfor. Ifølge antagelsesreglerne har boghandlen pligt til at drive sin forretning således, at karakteren af boglade for nye bøger tydeligt fremhæves Forlæggerforeningen kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at boghandleren driver sin forretning som boglade for nye bøger i henhold til ovenstående men med særlig vægt på bøger inden for et afgrænset emneområde. Boghandleren har altså pligt til at føre nye bøger inden for forskellige emneområder. Men bestemmelsen indeholder ikke egentlige krav om bredt titelsortiment. Kan målet om bredt titeludbud sikres gennem krav til forretningernes sortimentsbredde? Samhandelsreglerne indeholder en enkelt bestemmelse, der giver boghandlerne incitament til at hjemtage lidt flere bøger, end deres erhvervsmæssige vurdering af afsætningsforholdene umiddelbart tilsiger. Boghandlerne har ret til at returnere minimum 10 pct. af det foregående års køb af nyudgivne bøger til kreditering hos hvert enkelt forlag. Boghandlerne kan derved føre et lidt bredere sortiment, end de forventer at afsætte, uden at det er tabsgivende.

25 På den anden side er boghandlernes incitament til at hjemtage titler med usikre afsætningsmuligheder begrænset af, at boghandlerne ikke i fastprisperioden har mulighed for at stimulere afsætningen af (fejl)indkøbte svært afsættelige titler gennem prisnedsættelser. Den enkelte boghandlers dispositioner om bogindkøb og lagerføring må derfor primært afhænge af boghandlerens vurdering af afsætningsmulighederne. Allerede i dag må det antages, at mindre boghandler, der ligger i områder med begrænset kundeunderlag, ikke i videre omfang lagerfører smal litteratur. Kunderne må i stedet erhverve disse bøger efter forudgående bestilling i boghandlen, fra mere velassorterede boghandlere i de større byer eller via internettet. 25

26 26 Forlæggernes eneret Boghandlernes eksklusive rettigheder modsvares af tilsvarende rettigheder for forlæggerne. Boghandlere må kun forhandle bøger udkommet hos forlæggere, der er omfattet af samhandelsreglerne. Samtidig har forlæggerne leveringspligt over for boghandlerne, der i rimelig tid skal informes om nye udgivelser og har krav på rimelige rabatter og leveringsvilkår. Der er ikke nogen indlysende kultur- eller forbrugerpolitisk begrundelse for, at forlæggere omfattet af samhandelsreglerne skal have eksklusive rettigheder til at levere bøger til danske boghandlere. Forlæggernes eneret må derfor snarere ses som en integreret del af det samlede system, der sikrer, at alle aktører er en del af systemet og er underkastet de fælles regler. Hermed afskæres forlæggere, som eventuelt måtte ønske at stå uden for systemet, fra at levere til boghandlerne og dermed i praksis fra at drive virksomhed med at sælge dansksprogede bøger til forbrugerne. Forlagsbranchen Antallet af bogudgivere kan opgøres på flere måder. Fx viser en opgørelse i tilknytning til den årlige bogfortegnelse, at der i 1998 var omkring udgivere i Danmark. Dette tal inkluderer alle, som blot har udgivet en enkelt bog, rapport, pjece eller lignende. Et mere relevant billede fås ved at se på forlag, der er omfattet af samhandelsreglerne og dermed kan levere bøger til boghandlerne. Det drejer sig p.t. om ca forlag. Heraf er det blot 72 forlag, der er medlem af Den danske Forlæggerforening, som i samarbejde med boghandlerne har aftalt samhandelsreglerne og dermed erhvervsvilkårene for de resterende godt forlag. Gennem 1990 erne er der sket en fortsat koncentration blandt de væsentligste forlag, og forlagsmarkedet er i dag præget af nogle markante ejergrupperinger, jf. boksen. De fælles ejerfor- Forlagskoncerner Gyldendal-gruppen: Gyldendal og Gyldendals Bogklubber, Forum, Fremad, Tiderne Skifter, Samlerens Forlag, Forlaget Danmarks Nationalleksikon, Høst & Søn, Hans Reitzel og Rosinante. Bonnier-gruppen: Lindhardt & Ringhof, Bogklubben 12 Bøger, Møntergården, Centrum, Børsens Forlag, Carlsen og Akademisk Forlag. Egmont-gruppen: Aschehoug, Asschenfeldt, Lademann, Wangel og Alinea (50 pct.) Gad-gruppen: GAD, Systime og Alinea (50 pct.) Borgen-gruppen: Borgen, Hekla og Vindrose Nyt Nordisk Forlag: Nyt Nordisk Forlag og Schønbergs Forlag

27 hold forhindrer dog ifølge Forlæggerforeningen ikke en indbyrdes konkurrence mellem forlag i samme koncern. Gennem de seneste år er der kommet udenlandske forlag ind på det danske marked. Det gælder fx den engelske Thomson-gruppe (juridiske udgivelser), den hollandske forlagskoncern Wolter Kluwers samt de tyske forlag Taschen Bücher (kunstbøger i høj trykkvalitet) og Könemann Verlag (illustrerede fagbøger). Også en række af de danske forlag har specialiseret sig inden for bestemte litterære genrer. På fagbogsområdet findes talrige eksempler på forlag med specialer, fx forlag med speciale i medicin og sundhed, edb-bøger og juridisk litteratur. En særlig type specialisering går på bestemte uddannelsesområder, hvor der fx er forlag, der kun udgiver bøger rettet mod grundskolen. Det danske markeds relativt beskedne størrelse gør dog, at de større forlag generelt har en vis en bredde i udgivelsesprofilen. Den teknologiske udvikling har i de senere år gjort det lettere at etablere forlagsvirksomhed. Med standard computerudstyr kan man nu uden store ressourcer varetage de fleste funktioner inden for den del af bogens produktion, der benævnes prepress, altså den tekniske proces frem til trykning og indbinding. Det er således blevet lettere at udgive bøger. På den anden side fremhæver branchen, at forbrugernes forventninger til bogens grafiske design er steget. Derudover er indkøb af illustrationer blevet betragteligt dyrere, som følge af ændringer i ophavsretsloven og øget prisbevidsthed hos ophavsretsindehavere. Endelig fremhæves, at den redaktionelle udvikling kræver stadigt flere ressourcer. Branchen påpeger derfor, at udviklingen i bogens produktionsomkostninger ikke kan bestemmes entydigt, men i høj grad afhænger af den enkelte bogs karakter og indholdsmæssige sammensætning. 27 Forlagenes samarbejde I den danske bogbranche er der en historisk tradition for indbyrdes samarbejde mellem forlagene. Dette kommer selvfølgelig først og fremmest til udtryk gennem samhandelsreglerne og de tilhørende råd og nævn, men der samarbejdes også på en række andre områder. På distributionssiden samarbejdes gennem den selvejende institution DBKdistribution, en fælles speditionscentral, der tager sig af forsendelse af bøger fra forskellige forlagsekspeditioner ud til boghandlerne. Før bøgerne kommer til DBK-distribution, er ordrerne fra boghandlerne blevet registreret hos en forlagsekspedition. Der findes fire store forlagsekspeditioner, DBK-bogekspedition (869 forlag), Nordisk Bog Center (112 forlag), Politikens

28 28 Forlagsekspedition (11 forlag) og Holme Forlagsservice (5 forlag). Disse udfører forlagsekspedition for forlagene på aftalebasis. Herudover har en række forlag egen ekspedition. Forlagene samarbejder også om markedsføring. Grupper af forskellige forlag går hvert år sammen om fælles kataloger til bogudsalget og julesalget. Det gælder såvel nogle af de oven for anførte forlagskoncerner som ejermæssigt uafhængige forlag. I branchetidsskriftet, Bogmarkedet, som Forlæggerforeningen udgiver sammen med Boghandlerforeningen, annoncerer forlagene under overskriften For at undgå kollision om planlagte udgivelser. Formålet med disse annoncer er at undgå, at andre forlag udgiver bøger under samme titel. Siden 1970 erne har forlagene også samarbejdet om elektroniske oplysninger vedr. bogudgivelser. Dette samarbejde blev oprettet med udgangspunkt i Gyldendals edb-system, Boghandlerdata, hvor boghandlerne kan søge oplysninger i en fælles database. Databasen indeholder de enkelte forlags inddaterede oplysninger om bogudgivelser. Inden for det seneste år har forlagene Gyldendal og Munksgaard i samarbejde med Boghandlerforeningen oprettet internetboghandelen Saxo, der indeholder omfattende oplysninger om bøger og forfattere. Endeligt er der adskillige eksempler på samarbejde direkte mellem forskellige forlag. Fx blev skolebogsforlaget Alinea i 1996 oprettet i fællesskab af Egmont, Gad og Munksgaard. Bogklubben 12 Bøger har gennem en årrække i fællesskab været ejet af Centrum, Borgen, Munksgaard og Bonnier. I efteråret 1999 har Munksgaard trukket sig ud af samarbejdet om Alinea og Bogklubben 12 bøger. Munksgaard og Gyldendal søger p.t. at sælge internetboghandlen Saxo. Medvirker disse samarbejder til omkostningsbesparelser p.g.a. fælles opgaveløsning? Fremmer samarbejderne kulturpolitiske mål? Opretholdelse af forlæggernes eneret? Som nævnt i indledningen til dette afsnit, synes forlæggernes eneret til at levere bøger til videreforhandling i boghandlerne at være en integreret del af det samlede system. Eneretten må først og fremmest have til formål at sikre, at fastprisreglerne og de øvrige samhandelsregler overholdes af alle aktører på det danske bogmarked.

29 Hvis det er en korrekt antagelse, har selve eneretten ikke nogen særlig betydning og er derfor som udgangspunkt overflødig. Der synes ikke at være eksempler på forlag, som er blevet nægtet adgang til handel med bøger på de i samhandelsreglerne fastsatte vilkår. Spørgsmålet om forlæggernes eneret hænger uløseligt sammen med, om opfyldelsen af de overordnede politiske målsætninger for handlen med bøger forudsætter kollektiv medvirken fra alle aktører. Hvis man fx forestillede sig, at pligten til at fastsætte bindende videresalgspriser blev ændret til en ret for de forlag, der måtte ønske det, vil der ikke umiddelbart være begrundelser for at opretholde forlæggernes eneret til samhandel med de danske boghandlere. En tilsvarende eneret kendes ikke fra andre lande, heller ikke fra lande der har faste priser på bøger. Kan de politiske målsætninger for handlen med bøger opfyldes uden eneretsregler for forlæggerne? 29

30 30 Fastprissystemet I det følgende sættes fokus på det element i bogbranchens nuværende erhvervsvilkår, der adskiller bogbranchen mest markant fra stort set alle andre brancher i Danmark de faste bogpriser. Fastprisreglerne indebærer, at forlagene skal fastsætte bindende videresalgspriser, som forhandlere af bøger på det danske marked skal overholde i udgivelsesåret og det følgende kalenderår. I fastprisperioden kan forlagene forhøje men ikke nedsætte prisen uden særlig tilladelse. Boghandlerne må ikke foretage prisjusteringer eller give nogen form for rabat til forbrugeren, bortset fra studierabat på maksimalt 10 pct. Efter fastprisperioden kan forlagene angive en vejledende pris, som boghandlerne ikke har pligt til at overholde. Der er altså tale om en aftale mellem alle danske producenter og forhandlere af bøger, der udelukker priskonkurrencen på nye bogudgivelser i detailleddet i op til 2 år. I praksis er fastprisperioden ofte længere end 2 år, idet en bog, der trykkes i et nyt oplag, betragtes som en nyudgivelse. Da mange danske bøger udkommer i små oplag og efterfølgende genoptrykkes i nye oplag, kan de vedblive med at være omfattet af fastprisbindingen i adskillige år. Fastprisbindingens omfang Da der ifølge bogbranchen ikke findes opgørelser over, hvor stor en andel af bogsalget der sker hhv. under og efter fastprisperioden, kan vurderinger af fastprisbindingens omfang alene baseres på skøn. Bogbranchens Fællesråd har oplyst, at forbrugersalget skønsmæssigt er fordelt med ca. 50 pct. til faste priser. Omkring 25 pct. sælges efter fastprisperiodens udløb, mens de resterende ca. 25 pct. udgøres af udenlandske bøger. Ifølge dette skøn sker ca. 2/3 af forbrugernes køb af danske bøger således til faste priser. Dette skøn for fastprisbøgernes andel er væsentligt mindre end tidligere opgørelser. I slutningen af 1980 erne oplyste bogbranchen, at pct. af førsteoplagene af nye skønlitterære bøger rent faktisk blev solgt i det første år efter udgivelsen. Hertil kommer, at branchens skøn om, at ca. 50 pct. af forbrugersalget sker til faste priser, forekommer lavt i relation til branchens skøn om, at gavesalget udgør pct. af forbrugernes samlede bogkøb. Ikke mindst fordi gavesalgets omfang samtidig tilskrives den generelle bytteordning, der kun omfatter bøger indkøbt til faste priser.

31 31 Forlagenes overvejelser om udgivelser Når et forlag udgiver flere titler, spreder forlaget den erhvervsmæssige risiko. Denne risikospredning er især vigtig, når forlaget udgiver en ny forfatters værk. Her kan det ofte på forhånd være svært at vurdere, om det bliver en succes eller ej. På langt de fleste udgivelser må forlaget dog på baggrund af erfaringer og kendskab til markedet antages at have en god fornemmelse for risikoen ved udgivelsen. Forlagsbranchen adskiller sig ikke fra andre brancher, hvor udviklingen og markedsføringen af nye produkter er forbundet med betydelige omkostninger og risici. Det gælder fx parfume, modetøj eller cd er, jf. boksen. Forlagene må derfor som andre virksomheder antages at basere pris- og udgivelsesbeslutninger på en vurdering af omkostninger og risici. Udgivelse af bøger og cd er Ifølge Bogbranchens Fællesråd sælges mange af de nye bøger kun knapt i et omfang, der dækker omkostningerne. Succestitlerne overstiger sjældent 5-10 pct. af et forlags samlede udgivelsesprogram. Til sammenligning viser en rundspørge til pladeselskaberne, at omkring 10 pct. af de nye cd-udgivelser dækker omkostningerne. Kun ca. 5 pct. af nyudgivelserne bliver direkte profitable. Umiddelbart synes der ikke at være grund til at tro, at forlagene skulle være hverken mere eller mindre risikovillige end andre virksomheder. Forlagene kan fx begrænse risikoen ved at være forsigtige med førsteoplagenes størrelse og i stedet genoptrykke de succesfulde titler i nye oplag. Desuden må risikoen antages at være mindre på en lang række udgivelser, fx oversatte bøger, der allerede har haft succes i andre lande, i forhold til fx nye danske forfattere. Forlagene må antages kun at udgive bøger, som forventes solgt med fortjeneste, eller hvor omkostningerne som minimum kan Titelproduktionen dækkes ind. Bøger, som et forlag fra starten ikke regner med er profitable, vil kun blive udgi- De titler, der blev udgivet i 1998, er fordelt således: vet, hvis udgivelsen giver øget prestige, hvis Titler af danske forfattere: 59 pct. det sker for at binde bestemte forfattere til sig, - 1. udgaver: 49 pct. eller hvis forlaget i øvrigt måtte have en særlig Oversatte titler: 22 pct. Genoptryk: 17 pct. interesse i at udgive en bestemt bog. I princippet går forlaget altså også i disse situationer ud fra, at investeringen vil tjene sig ind på længere sigt. Forlagenes udgivelsesbeslutninger er således præcis som alle andre erhvervsvirksomheders beslutninger baseret på vurderinger af markedsforholdene og truffet med henblik på indtjeningen. Uanset, om der er faste eller frie priser på bogmarke- Danske Skønlitterære Forfatteres formand Peter Legaard Nielsen Vi kan nok i tiden ane en almindelig tendens til, at forlagsredaktørerne jagter det bredt sælgelige og det populære. Det ligger i tiden, at der skal tænkes på lønsomheden. Bestsellerismen blomstrer langt mere i dag end for 10 eller 20 år siden. Det ligger der nok et vist pres i. Bogmarkedet nr

BOGBRANCHENS JURIDISKE REJSE (FEMR 19. APRIL 2012)

BOGBRANCHENS JURIDISKE REJSE (FEMR 19. APRIL 2012) BOGBRANCHENS JURIDISKE REJSE (FEMR 19. APRIL 2012) DE GODE GAMLE DAGE I BOGBRANCHEN 3 spillere: Forfattere Forlag Boghandlere Trykte bøger Samhandelsregler (første fra midten af 1800-tallet) Fast bogladepris

Læs mere

Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation

Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation Journal nr. 4/0120-0301-00187FI//PR Rådsmødet den 29. marts 2006 Resumé 1. Bogbranchen har siden midten af det 19. århundrede indbyrdes aftalt vilkårene

Læs mere

Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation

Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation Begrænsning af bogbranchens fastprisdispensation Rådsmødet den 29. marts 2006 Journal nr. 4/0120-0301-00187FI//PR Resumé 1. Bogbranchen har siden midten af det 19. århundrede indbyrdes aftalt vilkårene

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

4. kvartal 2003 -4 % år bedre omsætningsmæssigt,

4. kvartal 2003 -4 % år bedre omsætningsmæssigt, Bogbarometret Bogsalget i Danmark Bogsalget i Danmark i 4. kvartal 2003 og i hele 2003 4. kvartal 2003 Hele året 2003 Omsætningen faldt i 2003 med 4 %, regnet i løbende priser. Men indregner man udviklingen

Læs mere

I4. kvartal var der en stigning på

I4. kvartal var der en stigning på Bogbarometret Bogsalget i Danmark, 4. kvartal 21 og hele året 4. kvartal 21 Hele året 21 +4% I4. kvartal var der en stigning på godt 4% i kroneomsætningen i forhold til 4. kvartal i 2, mens der kunne registreres

Læs mere

Bogbranchens samhandelsregler

Bogbranchens samhandelsregler Bogbranchens samhandelsregler Journal nr. 4/0120-0389-0025/MES/LKA/JEM Rådsmødet den 18. juni 2008 Resumé 1. Bogbranchen har langt tilbage i tiden anvendt samhandelsregler aftalt mellem forlæggersiden

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Statistisk rapport over bogåret 2007

Statistisk rapport over bogåret 2007 September 2008 Statistisk rapport over bogåret af Ib Tune Olsen, konsulent i Forlæggerforeningen Den totale bogomsætning i forbrugerpriser og inkl. moms blev 4,020 mia. kr. i mod 4,135 mia. kr. i 2006.

Læs mere

2005-01-31: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S mod Konkurrencerådet og Den danske Forlæggerforening mod Konkurrencerådet (ophævet)

2005-01-31: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S mod Konkurrencerådet og Den danske Forlæggerforening mod Konkurrencerådet (ophævet) 2005-01-31: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S mod Konkurrencerådet og Den danske Forlæggerforening mod Konkurrencerådet (ophævet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 31. januar

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

Nettoomsætningen steg 11 % i 2005

Nettoomsætningen steg 11 % i 2005 Forlagsstatistikken 2005 Nettoomsætningen steg 11 % i 2005 Stigningen på 11 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på ca. 9 % i 2005 mod 3 % i 2004, mens de fem foregående år havde konstant

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

re bogklubbøger 18/11/12 v ed samtidig opretholdelse af f aste priser på andre udgav er

re bogklubbøger 18/11/12 v ed samtidig opretholdelse af f aste priser på andre udgav er Udgivelse af billigere bogklubbøger ved samtidig opretholdelse af faste priser på andre udgaver Journal nr.3/1107-0300-0052/ar/fi Rådsmødet den 26. maj 2004 Resumé 1. Forlag i Danmark har ret til i en

Læs mere

3. kvartal 2004 +21 % viser umiddelbart, at omsætningen fortsætter med at rette sig efter nedgangen

3. kvartal 2004 +21 % viser umiddelbart, at omsætningen fortsætter med at rette sig efter nedgangen Bogbarometret Bogsalget i Danmark 3. kvartal 2004 Bogomsætning med ujævn udvikling, men stadig pil opad helt samme tendens som i 2. kvartal 2004. Skønlitteraturen havde en rekordomsætning i 3. kvartal

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011 Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011 Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Skøn over markedsfordeling...2 Statistikker... 3 Bogbarometret... 5 2010

Læs mere

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Forlagsstatistikken 2004 Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Foto: Nils Bjervig Stigningen på 4 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på 3 %. Dermed ser det ud til, at de forudgående fem

Læs mere

Konkurrence! Kulturpolitiske mål og midler i 2001 og 2012

Konkurrence! Kulturpolitiske mål og midler i 2001 og 2012 Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Konkurrence! Kulturpolitiske mål og midler i 2001 og 2012 Høring om bogbranchen Folketingets Kulturudvalg 7. nov. 2012 Jo Hermann, Dansk Forfatterforening

Læs mere

Bogomsætningen i løbende

Bogomsætningen i løbende Forlagsstatistikken 2002 Omsætningen steg 2% i 2002 Foto: Nils Bjervig Omsætningen steg, men i faste priser er der tale om en tilbagegang på 2% i forhold til 2001 de sidste fire år er det konstant gået

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Vagthundeudvalgets 2. rapport

Vagthundeudvalgets 2. rapport Vagthundeudvalgets 2. rapport Udvalget vedrørende det danske bogmarked midtvejsrapport 2002/2003 Bogmarkedet bringer her rapporten i sin helhed. Udvalget, i daglig tale Vagthundeudvalget, anbefaler, at

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Foreningernes notat om, hvordan bredde, kvalitet og tilgængelighed opretholdes for dansk litteratur

Foreningernes notat om, hvordan bredde, kvalitet og tilgængelighed opretholdes for dansk litteratur 11. marts 2013 Foreningernes notat om, hvordan bredde, kvalitet og tilgængelighed opretholdes for dansk litteratur Dette notat opsummerer, hvordan Boghandlerforeningen, Danske skønlitterære Forfattere,

Læs mere

det danske bogmarked rapport 2002 af Lisbeth Worsøe-Schmidt og Gitte Pedersen

det danske bogmarked rapport 2002 af Lisbeth Worsøe-Schmidt og Gitte Pedersen det danske bogmarked rapport 2002 af Lisbeth Worsøe-Schmidt og Gitte Pedersen Indholdsfortegnelse: Prolog Indledning Samhandelsreglerne i hovedtræk frem til 2001 Debat om samhandelsreglerne De nye samhandelsregler

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Nettoomsætningen faldt med 3 % i 2003

Nettoomsætningen faldt med 3 % i 2003 Forlagsstatistikken 2003 Nettoomsætningen faldt med 3 % i 2003 Foto: Nils Bjervig Faldet på 3 % er målt i løbende priser. I faste priser er faldet endnu større, nemlig hele 5 % mod et fald i 2002 på 2

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Krav om overholdelse af faste bogpriser ved reimport af danske bøger til Danmark

Krav om overholdelse af faste bogpriser ved reimport af danske bøger til Danmark Krav om overholdelse af faste bogpriser ved reimport af danske bøger til Danmark Journal nr. 3/1120-0204-0132/ar/fi Rådsmødet den 24. september 2003 Resumé 1. Nogle lande i EU, herunder Danmark, har faste

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 72 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 72 Offentligt DACF 2015-12-17 Til Folketinget Skatteudvalget Kommentar til Skatteministeriets svar af 14. december 2015, til Skatteudvalget omkring registreringsafgift

Læs mere

Bladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst

Bladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst 1 af 8 18-06-2012 10:45 Bladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst Journal nr. 2:8032-132/pr Rådsmødet den 26. maj 1999 1. Resumé Bladudgivernes Forhandlernævn (BFN) har den 30. juni 1998 anmeldt sin

Læs mere

Dagrofa-koncernens kædeaftaler

Dagrofa-koncernens kædeaftaler 1 af 10 18-06-2012 11:02 Dagrofa-koncernens kædeaftaler Rådsmødet den 29. september 1999 1. Resumé Dagrofa a/s indsendte den 26. juni 1998 anmeldelse af sine og datterselskabet Lekkerland a/s aftaler med

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Kædesamarbejdet i Inbogulve

Kædesamarbejdet i Inbogulve 1 af 12 08-08-2012 15:47 Kædesamarbejdet i Inbogulve Journal nr. 2:8032-693-20 og 964-967/sta/Service Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Indkøbsforeningen Inbogulve og administrationsselskabet Inbodan

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Det Danske Bogmarked 2001-2005

Det Danske Bogmarked 2001-2005 Det Danske Bogmarked 2001-2005 Rapport med anbefalinger fra udvalget vedrørende fremtidens danske bogmarked Kolofon Udgivet af: Kulturministeriet, 2006 Forside: e-types A/S Det Danske Bogmarked 2001-2005

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i bogbrancen siden. afskaffelsen af faste bogpriser.

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i bogbrancen siden. afskaffelsen af faste bogpriser. Kulturudvalget 2008-09 KUU alm. del Bilag 363 Offentligt TALE 18. september 2009 Arrangement: Samråd i Folketingets kulturudvalg Åbent eller lukket: Åbent samråd Dato og klokkeslæt: Den 25. september 2009,

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

TILSAGN AF JUNI 2013

TILSAGN AF JUNI 2013 TILSAGN AF JUNI 2013 A/S Dagbladet Politiken, Jyllands-Posten og Det Berlingske Officin A/S (nu henholdsvis JP/Politikens Hus A/S og Berlingske Media A/S, i det følgende kaldet Parterne ) afgav den 24.

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) 2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Et forsvar for den faste bogladepris

Et forsvar for den faste bogladepris Et forsvar for den faste bogladepris Da offentligheden og politikerne kan have fået det indtryk, at de danske forlæggere, repræsenteret af Forlæggerforeningen, stort set slutter op omkring Konkurrencerådets

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Rådet vil arbejde for sundere mad og forebyggelse, som skal ses i sammenhæng med økologi, bæredygtighed samt bevægelse og motion.

Rådet vil arbejde for sundere mad og forebyggelse, som skal ses i sammenhæng med økologi, bæredygtighed samt bevægelse og motion. Rådsbeslutninger Forbrugerrådets øverste myndighed er rådsforsamlingen, der vedtager de overordnede politiske retningslinjer. I 2009 vedtog rådsforsamlingen politik på følgende områder: Rådsmødet d. 26.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer

2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer 2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. august 2002 i sag j.nr. 02-43.017 Danmarks Restauranter og Caféer (selv v/sekretariatsleder Kirsten Hauge)

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29 Indhold Forord 11 Indledning 13 Hvad gør en bog succesfuld? 15 Myter om at udgive bøger 15 Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17 11 gode grunde til at udgive en bog 19 Man de dårlige undskyldninger i jorden!

Læs mere

Ad. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012.

Ad. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012. Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kfst@kfst.dk SHA@kfst.dk Dato: 22. maj 2012 Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Danskernes Bogkøb. Nogle tendenser November 2000 november 2013. Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen. Boghandlerforeningen 1

Danskernes Bogkøb. Nogle tendenser November 2000 november 2013. Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen. Boghandlerforeningen 1 Danskernes Bogkøb Nogle tendenser November 2000 november 2013 Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen Boghandlerforeningen 1 Undersøgelserne 2000-20 Metode: Telefoninterview. Gennemførte interview:

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Vejledning til frivillige kæder

Vejledning til frivillige kæder Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen

Læs mere

Forlagsaftale. Mellem. er der dags dato truffet følgende aftale:

Forlagsaftale. Mellem. er der dags dato truffet følgende aftale: Forlagsaftale udfærdiget på grundlag af den normalformular, der med virkning fra 1. januar 1987 er godkendt af Dansk Forfatterforening og Den danske Forlæggerforening til brug for aftaler om skønlitteratur

Læs mere

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank 1 af 6 08-08-2012 13:36 Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank Journal nr 2:8032-213. Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Zurich Forsikring har ved brev af 26. juni 1998 anmeldt en

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Danmarks Apotekerforening Analyse 2. april 2014 MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Et markant flertal på tre ud af fire danskere siger nej til en liberalisering af apotekerne,

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S

Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S 1 af 9 Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S Rådsmødet den 16. juni 1999 1 Resumé Netto I/S har klaget til Konkurrencestyrelsen over, at Egmont Magasiner A/S har nægtet at levere

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere