Effektevaluering af Kvalificering til nye job. Maj 2014

Transkript

1 Effektevaluering af Kvalificering til nye job Maj 2014

2 Introduktion og læsevejledning Projektet Kvalificering til nye job er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond og har overordnet til formål at øge arbejdsudbuddet i den nordjyske regions vækstområder via strategisk kompetenceudvikling af langtidsledige ufaglærte og faglærte med forældede kvalifikationer. Projektet involverer samtlige jobcentre, erhvervsskoler, VUC og de to VEU-centre i Nordjylland. Effektevalueringen af projektet er finansieret af projektmidler. Effektevalueringen er gennemført i perioden efteråret 2012 til foråret Effektevalueringen er indsnævret til at belyse projektets effekter i forhold til udslusningsresultater, gennemførelse af de enkelte projektelementer samt deltagerevaluering af vejledning samt praktik og uddannelsesforløbet. For læsere der er interesseret i projektets mere kvalitative erfaringer og virksomme elementer i forhold til at sikre en succesfuld opkvalificeringsindsats for projektets målgruppe, henvises der til Virkningsevaluering af Kvalificering til nye job. Her kan du også læse om de anbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af projekterfaringerne. Læsevejledning Rapporten starter med et kort rids af projektets formål og indhold. Derefter følger hovedkonklusioner i effektevalueringen. I kapitel 3 præsenteres formål med effektevalueringen og datagrundlaget for denne. Herefter følger kapitel 4, som giver en karakteristik af deltagerne i projektet. I kapitel 6 præsenteres de aktiviteter, som deltagerne har fulgt herunder hvor mange deltagere, der har fulgt de forskellige aktiviteter. Kapitel 6 skaber overblik over de udslusningsresultater, som projektet har skabt. Her gennemgås også, hvordan objektive såvel som mere projektspecifikke forhold har spillet ind på resultaterne. I kapitel 7 gennemgås resultaterne af de deltagerevalueringer, der har været foretaget undervejs i projektet. Du kan downloade publikationen på eller på Kontakt chefanalytiker Charlotte Hansen fra New Insight, ch@newinsight.dk eller tlf , hvis du ønsker mere viden om effektevalueringen. Kontakt projektleder Dorte Kronborg fra VEU-center Aalborg / Himmerland, e- mail: dbk@amunordjylland.dk eller tlf , hvis du ønsker mere viden om projektet. 2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion og læsevejledning Kort om projektet Hovedkonklusioner i effektevalueringen Formål og datagrundlag for effektevalueringen Karakteristik af deltagerne Projektspecifikke aktiviteter Varighed af det samlede forløb i projektet Det fælles introduktionsforløb Uddannelsesaktiviteter Praktikforløb Udslusningseffekter Baggrundskarakteristikas betydning i forhold til udslusning Projektspecifikke forholds betydning ift. udslusning Deltagerevaluering Vejledningsdelen Praktik- og uddannelsesdelen

4 1. Kort om projektet Projektet Kvalificering til nye job har overordnet til formål at øge arbejdsudbuddet i den nordjyske regions vækstområder via strategisk kompetenceudvikling af langtidsledige ufaglærte og faglærte med forældede kvalifikationer. Målgruppen for projektet er forsikrede langtidsledige samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i alderen år, som er ufaglærte eller faglærte med forældede kvalifikationer. Grundideen i projektet er at sammentænke beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsindsatsen på den måde, at beskæftigelsesindsatsen for ledige ufaglærte eller faglærte med forældede kvalifikationer skal kombineres med en opkvalificeringsindsats i uddannelsessystemet, som skal målrettes efterspørgslen på det lokale og regionale arbejdsmarked. Derfor har projektet også involveret en lang række aktører i Nordjylland. Disse er samtlige jobcentre, erhvervsskoler, VUC og de to VEU-centre i Nordjylland. En vigtig hjørnesten i projektet er afprøvningen af en ny type voksenvejledning som afsæt for den strategiske kompetenceudvikling. Voksenvejledningen er bygget op om en individuel, helhedsorienteret tilgang byggende på den anerkendende metode kombineret med fokus på deltagernes ansvarstagen for egen situation. Hensigten er at udvide deltagernes perspektiv på mulige veje at gå og derved udvide deltagerne geografiske og faglige mobilitet. Vejledningen inddrager den nyeste information om regionens vækstområder og dertil hørende jobprofiler og arbejdsfunktioner, for at deltagernes fokus rettes mod jobåbninger. Et vigtigt element har derfor været at sikre, at vejledningen om uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder bliver så bred og uafhængig som muligt. Med uafhængig menes, at vejlederne ikke er begrænset af muligheder på den uddannelsesinstitution, de er ansat på, men vejleder ud fra uddannelsesudbuddet generelt på både regionalt og nationalt plan. Indholdsmæssigt set er forløbet for deltagerne opbygget af følgende moduler: Visitation af deltagere fra jobcentrene i samarbejde med skolerne Fælles introduktionsforløb på 2-4 uger med afklaring og motivationsskabelse via Individuel KompetenceVurdering (IKV), Realkompetencevurdering (RKV), orientering mod regionens vækstområder og tilhørende jobprofiler, personprofilanalyser, FVU-screening mv. Her planlægges det individuelle kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceudviklingsforløb på uger bestående af almen, teknisk/ faglig og personlig kompetenceudvikling i form af anerkendte og meritgivende uddannelser (AMU, EUD-enkeltfag, FVU/AVU mv. i kombination med virksomhedspraktik efter behov). 4

5 Løbende personlig rådgivning og vejledning, jobsøgning, opdatering af CV samt planlægning af uddannelsesforløb, der kan gennemføres i tilknytning til et job (fx via GVU). I kraft af at forløbet skal være individuelt tilrettelagt, har projektet kalkuleret med, at længden på forløbet kan variere fra deltager til deltager, og det blev anslået, at forløbene kunne vare mellem uger. Deltagerne kunne således maksimalt være 25 uger i projektet. Gennemsnitslængden i projektet har været 19,7 uger. Projektet blev igangsat i juni 2012 og skulle have været afsluttet i september 2013, men er blevet forlænget til sommeren Evalueringen bygger på de erfaringer, som har projektet har indhentet i perioden september 2012 til foråret I det følgende gennemgås de overordnede konklusioner fra effektevalueringen. 5

6 2. Hovedkonklusioner i effektevalueringen Målgruppen for projektet er forsikrede langtidsledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i alderen år, som er ufaglærte eller faglærte med forældede kvalifikationer. Mere specifikt er målgruppen kendetegnet ved følgende: Karakteristik af projektets målgruppe 52 pct. af deltagerne er mænd, 48 pct. er kvinder Deltagerne er i gennemsnit 45 år 61 pct. har folkeskolen som højest fuldførte uddannelse. 5 pct. har 8. klasse, 19 pct. har 9. klasse, og 38 pct. har 10. klasse som det højst fuldførte uddannelsesniveau 9 pct. har gymnasial uddannelse 20 pct. har erhvervsuddannelse 89 pct. var dagpengemodtagere, da de startede i projektet Over halvdelen af dagpengemodtagerne er medlem af 3F, 16 pct. hos Krifa, 7 pct. hos HK, 5 pct. hos Metal, og de resterende er medlemmer af en bred vifte af forskellige a-kasser. 11 pct. havde kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, da de startede i projektet Baseret på tal fra projektdatabasen Deltagerne har gennemsnitligt set været lige knap 20 uger i projektet. Hovedparten af deltagerne (96 pct.) har deltaget i introforløbet. Gennemsnitligt set har deltagerne været i introforløbet i 2,5 uger. Næsten 9 ud af 10 har via projektforløbet gennemført en eller flere uddannelsesaktiviteter. Disse har næsten udelukkende bestået af AMU-kurser og EUD. Gennemsnitslængden for uddannelsesaktiviteter har været 13 uger. Halvdelen af deltagerne har fået EUD, og næsten to tredjedele har gennemført AMU-forløb. Lidt over en tredjedel (37 pct.) af deltagerne har gennemført praktikforløb. Gennemsnitslængden på praktikforløbene har været 3,5 uger. 65 pct. af de deltagere der har gennemført praktikforløb, har haft ét praktikophold, mens lidt over en fjerdedel har været i to praktikforløb. 9 pct. har været i mere end 2 praktikker. Projektets udslusningsresultater Projektet opstillede på forhånd nogle succeskriterier for udslusningsmål. Disse var: Ordinær beskæftigelse på vækstområder: 68 personer Vikarer i jobrotationsprojektet: 44 personer Påbegyndt EUD som voksenlærling: 44 personer GVU-planer i tilknytning til job: 36 personer Status som faglært: 22 personer 6

7 Projektet kalkulerede med at opnå positiv udslusning for 89 pct. af deltagerne svarende til 214 deltagere på baggrund af en forventning om, at i alt 240 deltagere blev visiteret til projektet. Projektet har opnået positiv udslusning for ca. to tredjedele af deltagerne. Men positiv udslusning menes, at deltagerne har opnået ordinært job, ordinær uddannelse, planlagt uddannelse (venter på opstart), er i gang med opkvalificering/uddannelse på uddannelsesydelse, fået en GVU-plan, er påbegyndt EUD som voksenlæring, vikarer i jobrotation, løntilskudsjob og skolepraktik. Begrundelsen for at kategorisere en udslusning på uddannelsesydelse som positiv er, at disse personer efter projektafslutning arbejder videre med den uddannelsesplan, som er påbegyndt i forløbet. Det at uddannelsesplanen kan videreføres efter projektperioden muliggør, at deltagerne kan opnå den planlagte kompetenceudvikling, som er vurderet til at øge deres sandsynlighed for mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Den resterende tredjedel har ved afgangen fra projektet enten været fortsat ledige (26 pct.) eller sygemeldte (7 pct.). Som det fremgår af oversigten, er det lidt andre kategorier, der anvendes i opgørelsen, hvilket skyldes, at der har været behov for at justere og indsætte flere kategorier end forventet. Resultatet ser således ud: Projektets udslusningsresultater 51 personer i ordinært job (19 pct.) 42 personer i ordinær uddannelse / planlagt uddannelse (16 pct.) 32 personer på særlig uddannelsesydelse (12 pct.) 24 personer har fået GVU-plan (9 pct.) 14 personer har påbegyndt EUD som voksenlærling (5 pct.) 10 personer er vikarer i jobrotationsprojekter (4 pct.) 2 personer i løntilskud, 2 i skolepraktik og 4 er blevet faglærte 71 personer er fortsat ledige (26 pct.) 19 personer er sygemeldte (7 pct.) Baseret på tal for projektdatabasen Bag antallet af personer, der er udsluset til ledighed, gemmer der sig i nogle tilfælde en succes. Der er fx tilfælde af personer, der grundet den maksimale længde på 25 uger er overgået til jobcentret på dagpenge, men hvor jobcentret har overtaget den videre uddannelsesplan, som deltageren gennemfører på dagpenge. Det er ikke muligt ud fra tallene i projektdatabasen at opgøre, hvor mange der har opnået faglært niveau. Det har ikke været muligt at sætte mere end ét kryds i udslusningskategorierne, så det betyder, at deltagere, der fx har opnået ordinært job, godt kan have fået det på baggrund af et uddannelsesforløb, der har løftet dem til faglært niveau. Det har ikke været muligt at indfri målsætningen om positiv udslusning for 89 pct. af deltagerne. I den sammenhæng skal det også pointeres, at de opstillede succes- 7

8 kriterier var meget optimistiske. Fx viser udtræk på jobindsats.dk for 2011, at andelen der er i beskæftigelse 1 måned efter afsluttet aktiveringsforløb er 46,3 pct. for dagpengemodtagere på landsplan. Beskæftigelse omfatter her ordinært job, SU-godkendte uddannelser, voksenlærlingeforløb mv. Til gengæld har projektet haft stor succes med at motivere deltagerne til at tage uddannelse og opkvalificering. Således har 87 pct. af deltagerne været på AMUkursus og/eller EUD. Deltagerkarakteristikas betydning for udslusning Deltagernes køn og forsørgelsesgrundlag påvirker ikke deltagernes sandsynlighed for positiv udslusning. Derimod ser alder ud til at indvirke, men ikke på den måde at positiv udslusning stiger proportionalt med stigende eller faldende alder. Deltagere i aldersgruppen år har den største andel med positiv udslusning, som er skarpt efterfulgt af deltagere i alderen år og år. Så det er ikke et entydigt mønster, der her tegner sig. Uddannelsesniveau har betydning for positiv udslusning. Deltagere med erhvervsuddannelse har en større sandsynlighed for positiv udslusning sammenlignet med deltagere med gymnasial eller grundskole som højeste udslusning. Dog har deletagere med 8. klasse som højeste uddannelsesniveau en ret høj udslusningsprocent, men da der kun er 11 deltagere i alt med denne uddannelsesbaggrund, er disse tal meget usikre. Det er svært at afgøre, om A-kassetilhørsforhold har en betydning, da deltagerne generelt er medlem af mange forskellige, hvilket betyder, at der kun er få deltagere i de fleste kategorier. Medlemmer af 3F har en høj sandsynlighed for positiv udslusning således har 71 pct. af deltagere med 3F tilhørsforhold en positiv udslusning. Projektspecifikke forholds betydning for udslusning Vi har belyst, om projektspecifikke forhold såsom varigheden af forløb, tilknytning til koordinationscenter, typen af uddannelsesforløb og gennemførelse af praktik har en betydning for henholdsvis positiv og negativ udslusning. Det ser ikke ud til, at varigheden af forløbet spiller ind på udslusningsresultatet. Dog har deltagere med en varighed i projektet på op til 10 uger en højere andel med positiv udslusning end deltagere, der har deltaget i projektet i mere end 10 uger. Men da der kun er 34 deltagere, der har deltaget i projektet i højst 10 uger, er der stor usikkerhed forbundet med det tal. Der er ikke forskel på deltagere, der har deltaget i ml uger, og deltagere der har deltaget i mere end 20 uger. I projektet er der fire koordinationscentre: 1) Himmerland, 2) Thy/Mors, 3) Vendsyssel og 4) Aalborg. Deltagere, der har været tilknyttet Himmerland, har den største andel med positiv udslusning. Det fremgår i tabellen nedenfor. 8

9 Tabel 2.1: Koordinationscenter Positiv udslusning Negativ udslusning I alt Himmerland Thy/Mors Vendsyssel Aalborg I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job Typen af uddannelsesaktivitet spiller ind på sandsynligheden for positiv udslusning. Deltagere med EUD-aktivitet har en noget højere andel med positiv udslusning, end deltagere der ikke har haft EUD. Således har tre fjerdedele af deltagere med EUD aktivitet en positiv udslusning, mens det samme kun gør sig gældende for 59 procent af deltagerne uden EUD. Deltagere med både AMU og EUD aktivitet er bedre stillet end en deltager med kun AMU-aktivitet. 60 pct. af deltagerne med AMU-aktivitet opnår positiv udslusning. Det ser ud til, at typen af AMU-aktivitet har indflydelse på dette, ligesom antallet af kursusdage. Hvis deltageren har gået på AMU-kurser i mere end 50 dage, så forlænges tiden i forhold til positiv udslusning. En forklaring på de mere afdæmpede positive effekter af AMU-kurser kan hænge sammen med, at det rette udbud af AMU-kurser ikke altid har været til stede på det rette tidspunkt. Derfor har nogle af deltagerne til tider fulgt nogle AMU-kurser, som ikke nødvendigvis har været tæt bundet op på den uddannelsesplan, der var lagt for den enkelte deltager. Der har dog været tale aktiviteter, som har kunnet understøtte planen og medvirke til en bredere opkvalificering. Her har der fx være tale om kurser i almene kvalifikationer såsom IT. Endvidere har nogle af vejlederne til tider har fraveget princippet om, at uddannelsesaktivitet altid skal være målrettet jobåbninger. Det er fx sket i de tilfælde, hvor deltageren har haft meget stærke ønsker om at gå en anden vej. Resultaterne vidner derfor om vigtigheden at hele tiden at fastholde fokus på at koble uddannelsesaktivitet til jobåbninger. I forhold til praktikophold så opnår deltagere med praktikophold den samme andel med positiv udslusning som deltagere uden praktikophold. Ser vi på deltagere med praktikophold, kan der godt være en sammenhæng med længden på praktikopholdet. Således har deltagere med praktikophold ml. 3-4 uger en større andel med positiv udslusning, men det samlede antal i denne gruppe er meget lavt. Generelt skal det dog fremhæves, at der er to tredjedele af dem, der har været i praktik, der har fået en positiv udslusning. Resultater fra deltagerevalueringer Deltagerevalueringen er gennemført med henblik på at vurdere, hvorvidt projektet har formået at indfri intentionen om at arbejde ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang samt klæde deltagerne på i forhold til information om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder og indblik i egne kompetencer. 9

10 Det overordnede billede fra deltagerevalueringen viser, at deltagerne har givet meget positive bedømmelser til skolernes arbejde både i vejledningsindsatsen samt praktik og uddannelsesforløbene. Hvis vi i første omgang skal vurdere forløbets evne til at arbejde ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang, så kan vi på baggrund af deltagerevalueringerne konkludere, at det er lykkedes i stort omfang. Tabel 2.2: Anerkendende og inkluderende tilgang. Andel meget enige/enige i pct. Vejledningsforløb Virksomhedspraktik Uddannelsesforløb Jeg bliver taget alvorligt som person Der bliver lyttet til mine ønsker og behov Der tages højde for mine kompetencer og erhvervserfaring Jeg har fået større tro på mine jobmuligheder Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til deltagerne på Kvalificering til nye job Deltagerne er næsten alle meget enige eller enige i de udsagn, der retter sig mod, hvorvidt de bliver taget alvorligt, lyttet til, og at forløbet tilrettelægges med respekt for egne ønsker og erfaringer. Hvis vi ser på, hvordan projektet er lykkedes med at give deltagerne information om gode beskæftigelsesmuligheder, overblik over uddannelsesmuligheder og en større bevidsthed om egne kompetencer, så er der her også meget positive meldinger fra deltagerne. Tabel 2.3: Information/overblik/bevidsthed. Andel meget enige/enige i pct. Jeg har fået relevant information om, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder Vejlederne har givet mig et godt overblik over mine uddannelsesmuligheder Jeg er blevet mere bevidst om mine kompetencer / fået øjnene op for nye muligheder Vejledningsforløb Virksomhedspraktik Uddannelsesforløb Virksomhedspraktik har været lærerig Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til deltagerne på Kvalificering til nye job Disse resultater viser, at deltagerne generelt føler sig set og hørt i projektet, ligesom projektet har formået at klæde mange godt på i forhold til i forhold til overblik og viden om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder. 10

11 3. Formål og datagrundlag for effektevalueringen Formålet med en effektevaluering af Kvalificering til nye job er at belyse projektets evne til at producere de forventede resultater og effekter. Effektevalueringen ser således snævert på de effekter, som projektet har skabt. Følgende datakilder har været anvendt i effektevalueringen: Data fra deltagerevalueringerne (minispørgeskemaer) Data fra projektdatabasen med fokus på udslusningsresultater Fokusgruppeinterview med koordinatorer og vejleder Fokusgruppeinterview med projektledelsen 2 refleksionsseminarer Deltagerevalueringerne har været tilrettelagt således, at deltagerne har fået et spørgeskema uddelt efter henholdsvis introforløbet samt uddannelsesdelen/praktikophold. 148 deltagere har besvaret spørgeskemaet, der retter sig mod introforløbet, og 121 deltagere har besvaret spørgeskemaet, der retter sig mod uddannelses- og praktikophold. I forhold til dataudtræk fra projektets database har vi d. 18. februar 2014 foretaget et udtræk. Projektet var ikke afsluttet på dette tidspunkt grundet forlængelse af projektet, så derfor foretog vi et udtræk, hvoraf vi udtog den population, som var udsluset fra projektet. Populationen var på det tidspunkt 271 deltagere, og det er således dette datasæt, der ligger til grund for alle analyser, der beror på databasen. Fokusgruppeinterviews har været anvendt til at kvalitetssikre datamaterialet. Vi har her fokuseret på dataindtastningspraksis mv. Refleksionsseminarer har været anvendt til at få uddybet baggrunden for resultater samt opnå en forståelse for, hvordan resultaterne er blevet skabt. Opsamlende om effektevalueringen har den fokus på at belyse, hvilke effekter og resultater projektet har skabt primært ud fra talmaterialet. Det udgør grundstenen i effektevalueringen. 11

12 4. Karakteristik af deltagerne I løbet af projektperioden er der registreret information om deltagernes baggrund i en samlet database. På baggrund af dette data har følgende afsnit til formål at beskrive, hvilke objektive forhold der kendetegner de 271 deltagere, der har afsluttet deres forløb i projektet Kvalificering til nye job. Afsnittet vil således beskrive forhold, såsom kønsfordelingen, deltagernes uddannelsesniveau samt forsørgelsesgrundlag og a-kassetilhørsforhold. Kønsfordeling Kønsfordelingen blandt deltagerne i projektet har været meget lige. 52 pct. af projektdeltagerne har været mænd, og 48 pct. har været kvinder. Tabel 4.1: Kønsfordeling Mænd Kvinder I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job Aldersfordeling Deltagerne har en gennemsnitsalder på 44,5 år. Der er dog en spredning på 7,5 år, hvor den yngste deltager er 29 år, og de ældste deltagere er 60 år. Uddannelsesbaggrund Langt de fleste deltagere har folkeskolen som højeste uddannelsesbaggrund. Således har 38 pct. 10. klasse, 19 pct. har 9. klasse og 5 pct. har 8. klasse, som den højest gennemførte uddannelse. En femtedel af deltagerne har en erhvervsuddannelsesbaggrund, mens 9 pct. af deltagerne har en gymnasial uddannelse. Dertil kommer, at 10 pct. af deltagerne har et andet uddannelsesniveau, som ikke er nærmere specificeret i databasen. Tabel 4.2: Uddannelsesniveau 8. klasse klasse klasse Gymnasial uddannelse (HF, HHX, HTX, STX) 22 9 Erhvervsuddannelse Andet I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job 12

13 Deltagernes forsørgelsesgrundlag ved projektopstart Langt størstedelen af deltagerne er forsikrede ledige. Det gælder for næsten 9 ud af 10 deltagere. Ti procent af deltagerne havde kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag ved projektopstart. Tabel 4.3: Forsørgelsesgrundlag Dagpenge Kontanthjælp I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job I databasen er det registreret, hvilket a-kassetilhørsforhold de forsikrede deltagerne har. Det fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 4.4: A-kassetilhørsforhold A-kasse 3F ,5 Krifa 35 15,8 HK 16 7,2 Metal 10 4,5 ASE 8 3,6 FOA 8 3,6 Det faglige hus 4 1,8 Kristelig fagforening 4 1,8 Min a-kasse 4 1,8 Dansk funktionærforbund 3 1,4 NNF 3 1,4 24. metalarbejdere 1 0,5 AJKS København 1 0,5 Business Danmark 1 0,5 BUPL 1 0,5 Dansk Metal 1 0,5 Frie Funktionærer 1 0,5 Fødevareforbundet Nordjylland 1 0,5 HKKF 1 0,5 Ledernes a-kasse 1 0,5 Teknikernes a-kasse 1 0,5 I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job Omkring halvdelen af deltagerne er medlemmer af 3F. Derudover har 15,8 pct. Krifa som a-kasse, 7,2 pct. af deltagerne er medlemmer af HK, og 4,5 pct. af deltagerne er medlemmer af Metal. De resterende deltagere er medlemmer af en bred vifte af forskellige a-kasser, hvor der er mellem 1-8 deltagere, der er medlemmer af hver af disse a-kasser. 13

14 5. Projektspecifikke aktiviteter Følgende afsnit beskriver de projektspecifikke forhold ved deltagernes forløb, herunder hvilke aktiviteter deltagerne har deltaget i og varigheden af aktiviteterne. Beskrivelsen sker ligesom i ovenstående afsnit på baggrund af projektets database, hvor der løbende i projektperioden er registeret oplysninger om deltagerne. 5.1 Varighed af det samlede forløb i projektet Deltagerne har maksimalt kunnet være i projektet i 25 uger. Der blev kalkuleret med, at forløbene ville have forskellige længder afhængigt af deltagerens forudsætninger, ønsker og behov, og forventningen var, at forløbene ville vare mellem uger. Gennemsnitligt set har deltagerne deltaget i projektet i 19,7 uger. Der har dog været en forholdsvis stor forskel på, hvor lange forløbene har været for de enkelte deltagere. Det viser følgende tabel. Figur 5.1: Varighed af det samlede forløb fordelt på ugeinddeling deltagere Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job dage 14

15 5.2 Det fælles introduktionsforløb Jobcentrene og vejlederne har i fællesskab visiteret deltagere til projektet. Efter visitationen så starter det obligatoriske introduktionsforløb. Dette forløb har som udgangspunkt en varighed på 2-4 uger, men justeres efter deltagernes behov. Indholdet i introduktionsforløbet indeholder en palet af forskellige afklarings- og vejledningsredskaber såsom: Individuel KompetenceVurdering, Realkompetencevurdering Information om regionens vækstområder og dertil hørende jobprofiler kombineret med individuel vejledning om, hvilke perspektiver det har for den enkelte Besøg på uddannelsesinstitutioner og konkrete uddannelser Introduktion til de forskellige indgange på erhvervsskolerne Personprofilanalyser FVU-screening Afklaring af realistisk jobønske Helhedsorienteret vejledning, som også omhandler økonomiske, personlige, sociale og praktiske forhold Planlægning af det individuelle kompetenceudviklingsforløb Det er i introduktionsforløbet, at deltagerne får en grundig voksenvejledning om uddannelse i kombination med afklaring af det fremtidige jobmål. Hovedparten af deltagerne (96 pct.) har deltaget i introforløbet. Begrundelsen for, at det ikke er 100 pct. skyldes, at enkelte deltagere via visitationssamtalerne kan være påbegyndt en uddannelsesaktivitet med det samme, men det har været undtagelser. Gennemsnitligt set har introforløbet varet 12,5 dage svarende til 2,5 uger. Det spænder igen over en stor variation, lige fra deltagere der har gået under 1 uge i introforløbet til deltagere, der har gået der i op til 5 uger. Dog har langt størstedelen været i introforløbet imellem 2-4 uger. Alle deltagerne er blevet tilbudt en FVU-screening, hvis de ikke allerede havde en. Stort set alle deltagere har fået en personprofilanalyse. Således har 77 pct. af deltagerne fået gennemført en sådan. Det har været en central del af projektet, at deltagerne har haft mulighed for at få udarbejdet en individuel kompetencevurdering (IKV). Formålet med en IKV er at lave en samlet vurdering og anerkendelse af de enkelte deltageres kompetencer. Med en IKV i AMU kan deltagerne få anerkendt sine færdigheder og kompetencer, som de fx har opnået via tidligere erhvervsarbejde og uddannelse. Denne vurdering er relevant for deltagere, der ønsker at få sine realkompetencer vurderet og anerkendt i forhold til AMU-uddannelserne. 15

16 IKV i forhold til GVU er relevant for deltagere, der har arbejdet som ufaglært og fået en del praktisk erfaring inden for et fagligt område. En GVU giver deltagerne mulighed for at gennemføre et individuelt tilrettelagt skoleforløb uden at skulle have en uddannelsesaftale med en virksomhed. For at få adgang til GVU skal deltagerne blandt andet have udarbejdet en IKV, der klarlægger tidligere uddannelses- og erhvervserfaringer. Et udtræk fra projektdatabasen viser, at der er 22 pct. af deltagerne, der har fået en individuel kompetencevurdering (IKV) i grunduddannelse for voksne (GVU). Lidt færre af deltagerne (15,1 pct.) har fået en IKV i AMU. Det fremgår også af tabellen herunder. Tabel 5.1: Deltagere der har fået hhv. IKV i AMU og GVU IKV i AMU 41 15,1 IKV i GVU 60 22,1 Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job Reelt set er antallet af deltagere, der har fået en IKV i AMU dog højere, end det er registreret i databasen. Det skyldes, at der er foregået en uformel IKV på værkstederne og i vejledningen, da det til tider ikke kan betale sig få udarbejdet en IKV via et decideret IKV-forløb, idet det ofte ikke står mål med længden på den AMUuddannelse, der udarbejdes IKV for. I projektdatabasen er det ikke anført, hvor mange der har gennemført de øvrige aktiviteter. Men ifølge vejlederne har alle deltagere i introforløbet arbejdet med at få afklaret et realistisk job- og uddannelsesønske på baggrund af information om regionens vækstområder og dertil hørende jobprofiler kombineret med individuel vejledning om, hvilke perspektiver det har for den enkelte sammenholdt. Derudover har deltagerne efter behov fået helhedsorienterede vejledning, som omhandler økonomiske, sociale, personlige og praktiske forhold og alle har fået planlagt deres individuelle kompetenceudviklingsforløb her. 5.3 Uddannelsesaktiviteter Næsten ni ud af ti deltagere (87 pct.) har via projektforløbet gennemført en eller flere uddannelsesaktiviteter. Disse uddannelsesaktiviteter har næsten udelukkende bestået af AMU-kurser og EUD. Der er kun fire deltagere, som har haft andre uddannelsesaktiviteter end AMUkurser og EUD. Mere uddybende har én deltager fået en AVU 1 på VUC, og tre deltagere har taget HF-fag på VUC. Af denne årsag omhandler den nedenstående gennemgang af projektets uddannelsesaktiviteter kun AMU-kurser og EUD. 1 Almen voksenuddannelse (AVU) er enkeltfagsundervisning for voksne i almene fag på et grundlæggende niveau. 16

17 5.3.1 Deltagelse i EUD-aktiviteter Halvdelen af deltagerne (50,2 pct.) har deltaget i EUD-aktiviteter som en del af deres forløb i projektet. Gennemsnitslængden for disse forløb har været 66,7 dage per deltager, hvilket svarer til ca. 13 uger. Der er imidlertid stor spredning i varigheden på EUD-forløbene, hvor nogen deltagere blot har haft to dages EUD, og en anden deltager har haft 129 dages EUD. Denne store spredning i varigheden af forløbene illustreres også i nedenstående figur. Figur 5.2: Deltagere, der har haft uddannelse i EUD, fordelt på varighed af uddannelsesforløb deltagere dage Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job AMU-kurser Næsten to tredjedele (63,8 pct.) af deltagerne har via deres forløb i projektet gået på AMU-kursus. Gennemsnitlængden for deltagernes forløb på AMU-kurser er 35 dage per deltager, svarende til 7 uger. Ligesom ved EUD er der i forhold til AMU også stor forskel på, hvor mange dage de enkelte deltagere har brugt. let af AMU-kursusdage per deltager spænder således fra 2 og til 140 dage. AMUkursusdagene har dog generelt haft en kortere varighed end EUD-forløbene. 17

18 Variation i antallet af AMU-kursusdage fremgår af figuren nedenfor. Figur 5.3: Deltagere, der har haft uddannelse i AMU, fordelt på varighed af uddannelsesforløb deltagere dage Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job Over halvdelen har været på AMU-kursus i op til 30 dage. Der er en betragtelig del af deltagerne, der har været på AMU-kurser mellem 1-20 dage (71 ud af de 173 AMU-kursusdeltagere). En stor del af deltagerne (61 af de 173 AMU-kursusdeltagere) har været på kursus mellem dage, og endeligt har 41 af deltagerne samlet haft kurser mere end 50 dage EUD og AMU samlet set Der er samlet set 235 deltagere (86,7 pct.), der har deltaget i AMU-kurser og/eller EUD, som en del af deres forløb i projektet. Gennemsnitslængen for disse aktiviteter er 64,2 dage per deltager svarende til 12,8 uger. Der er dog stor variation i, hvor lange uddannelsesforløbene har været. Det fremgår af følgende oversigt. 18

19 Figur 5.4: Deltagere, der har haft uddannelse i EUD og/eller AMU, fordelt på varighed af uddannelsesforløb deltagere Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job 5.4 Praktikforløb dage Praktikforløb i en virksomhed kan både dække over en virksomhedspraktik efter LAB-lovens kapitel 11 og voksenlærlingepraktikpladser. En virksomhedspraktik efter LAB-loven kan anvendes til at afklare job- eller uddannelsesønsker, træne færdigheder og udvide deltagerens arbejdsrelevante netværk. En voksenlærlingepraktikplads (ifm. EUD) anvendes som led i uddannelse/opkvalificering, og før praktikken starter, skal der indgås en uddannelsesaftale mellem deltageren og virksomheden. I databasen er det ikke muligt at skelne mellem disse to former for praktikker. I projektet har der samlet set været gennemført 148 praktikophold, som i alt 99 (37 pct.) deltagere har været på. Varigheden af praktikopholdene har varieret, hvilket ses i nedenstående figur. 19

20 Figur 5.5: Varighed pr. praktikforløb fordelt på uger praktikforløb uge >1-2 uger >2-3 uger >3-4 uger >4-5 uger >5-6 uger >6-7 uger >7-8 uger >8-9 uger Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet: Kvalificering til nye job Figuren viser, at størstedelen af praktikopholdene har varet under fire uger. Den gennemsnitlige længde på praktikforløbene har været 3,5 uger. Ca. to tredjedele af de deltagere, der har været i praktik, har kun haft ét praktikforløb. Der er ca. en fjerdedel (26 pct.) af deltagerne, der har været i 2 praktikforløb, imens 9 pct. har været i praktik 3-5 gange. Tabel 5.2: praktikforløb deltagerne har været på forløb deltagere I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job 20

21 6. Udslusningseffekter Opgørelsen af udslusningseffekter er opgjort ud fra projektets database. Der skal her gøres opmærksom på, at dataindtastningspraksis har været forskellig vejlederne imellem. Derudover har der været den udfordring, at det kun har været muligt at sætte ét kryds, hvilket har betydet, at tallene ikke giver et helt retvisende billede. Fx er det vanskeligt at sige noget om, hvor mange deltagere, der har opnået faglært niveau, da vejlederne her fx har kunnet vælge mellem at sætte kryds i faglært niveau, eller at deltager er kommet i job. En deltager, der er kommet i job, kan fx også have opnået GVU-plan, så antallet med GVU-planer er også højere, end det fremgår af oversigten. Så derfor skal følgende udslusningsresultater tages med et vist forbehold. Det giver dog stadig et overordnet billede af fordelingen mellem positiv og negativ udslusning. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har ca. to tredjedele af deltagerne opnået en positiv udslusning, hvilket dækker over ordinært job, ordinær uddannelse, afventer ordinær uddannelse, i gang med opkvalificering på uddannelsesydelse, fået en GVU-plan, er påbegyndt en EUD som voksenlærling, vikar i jobrotation, løntilskudsjob og skolepraktik. Begrundelsen for at kategorisere en udslusning på uddannelsesydelse som positiv er, at disse personer efter projektafslutning arbejder videre med den uddannelsesplan, som er påbegyndt i forløbet. Det at uddannelsesplanen kan videreføres efter projektperioden muliggør, at deltagerne kan opnå den planlagte kompetenceudvikling, som er vurderet til at øge deres sandsynlighed for mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. En tredjedel af deltagerne er endt med en negativ udslusning fra projektet, hvilket vil sige, at de fortsat er ledige eller er sygemeldte. Således er 26 pct. af deltagerne fortsat ledige, og syv pct. er sygemeldte Tabel 6.1: Fordeling af deltagere i forhold til henholdsvis positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Ordinær beskæftigelse på vækstområder Ordinær uddannelse Planlagt uddannelse 15 6 Overgået til særlig uddannelsesydelse GVU-plan 24 9 Påbegyndt EUD som voksenlæring 14 5 Vikar i jobrotationsprojekt 10 4 Løntilskudsjob, skolepraktik, faglært 8 3 Positiv udslusning i alt Negativ udslusning Fortsat ledig Sygemeldt 19 7 Negativ udslusning i alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job 21

22 Bag kategorien fortsat ledig gemmer der sig også succeser, da det også dækker over deltagere, der er ophørt i projektet, grundet at de max. har kunnet være i projektet i 25 uger, men hvor jobcentret har overtaget den videre plan i forhold til et eksisterende uddannelsesforløb, som de gennemfører på dagpenge. Det dækker også over ledige på dagpenge, der har fået tilsagn om en skoleperiode, som de afventer opstart på, deltagere kan også være i praktik på dagpenge, og endelig dækker det også over deltagere, der er overgået til andre nordjyske opkvalificeringsforløb i andre projektregi. 6.1 Baggrundskarakteristikas betydning i forhold til udslusning Dette afsnit vil undersøge, hvilken betydning deltagernes baggrundskarakteristika (herunder køn, alder, uddannelsesniveau, forsørgelsesgrundlag og a-kassetilhørsforhold) har i forhold til, om de er endt med henholdsvis positiv eller negativ udslusning Køn Køn spiller ikke ind på sandsynligheden for positiv udslusning. Således er 68 pct. af de mandlige deltagere i projektet endt med en positiv udslusning, imens dette gælder for 66 procent af kvinderne. Tabel 6.2: Fordelingen af mænd og kvinder i forhold til hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt Mænd Kvinder I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job Alder Der tegner sig ikke noget entydigt mønster af, hvilken betydning alder har for positive udslusning. Tabel 6.3: Fordeling i aldersgrupper i forhold til hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt år år år år år år I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job 22

23 Deltagere i aldersgruppen år samt år har de bedste udslusningsresultater, men er skarpt efterfulgt af deltagere i alderen år. Deltagere i alderen år har en noget lavere positiv udslusningseffekt, men her skal der tages højde for, at gruppen ikke er særlig stor, hvorfor det er et usikkert resultat Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau har derimod en betydning for sandsynligheden for positiv udslusning. Nedenstående tabel viser uddannelsesniveauets betydning for henholdsvis positiv og negativ udslusning. Tabel 6.4: Fordeling i uddannelsesgrupper ift. hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt 8. klasse klasse klasse I alt grundskole lagt sammen Gymnasial uddannelse (HF, HHX, HTX, STX) Erhvervsuddannelse Andet I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job Hvis vi lægger tallene sammen for deltagere med folkeskolen som højest gennemførte uddannelse, så ser vi, at to tredjedele (66 pct.) af disse deltagere er positivt udsluset af projektet. Denne andel svarer nogenlunde til andelen af deltagere med en gymnasial uddannelse, der har opnået en positiv udslusning. Ser vi isoleret på deltagere med 8. klasse som højeste uddannelsesbaggrund, så har disse opnået særdeles gode resultater, men da gruppen er meget lille, er der stor usikkerhed forbundet med dette resultat. Deltagere med en erhvervsuddannelse har en større andel med positiv udslusning end deltagere med gymnasial eller folkeskolen som højest gennemførte uddannelse således har tre fjerdedele her en positiv udslusning Forsørgelsesgrundlag I tabellen nedenfor er det belyst, om deltagernes forsørgelsesgrundlag har haft indflydelse på, hvilken udslusning de har opnået. Tabel 6.5: Fordeling på forsørgelsesgrundlag ift. hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt procent Kontanthjælp Dagpenge I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job 23

24 Her ser vi, at der ikke er stor forskel på, hvor mange der med henholdsvis kontanthjælp og dagpenge som forsørgelsesgrundlag er positivt udsluset af projektet. En lidt større andel af deltagere med kontanthjælp som forsørgelsesgrund ved projektopstart har positiv udslusning end deltagere med dagpenge som forsørgelsesgrundlag, men da gruppen af kontanthjælpsmodtagere er lille, giver det en stor usikkerhed, hvorfor det må konkluderes, at forsørgelsesgrundlag ikke ser ud til at spille ind A-kassetilhørsforhold Deltagere med dagpenge som forsørgelsesgrundlag er medlem af en bred vifte af forskellige a-kasser. Derfor er antallet af deltagere meget lavt ved de fleste a- kasser, hvorfor det ikke er muligt i særligt omfang at belyse, hvorvidt medlemskab af en bestemt a-kasse har en betydning for henholdsvis positiv eller negativ udslusning. Tabel 6.6:Fordeling på a-kassetilhørsforhold ift. hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt Business Danmark Dansk Metal Frie Funktionærer Fødevareforbundet Nordjylland HKKF Teknikernes a-kasse Metal HK Kristelig fagforening F NNF ASE FOA Krifa Det faglige hus Dansk funktionærforbund Min a-kasse I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job Der er en a-kasse, som lidt over halvdelen af deltagere med dagpenge som forsørgelsesgrundlag er medlem af. Det er 3F. Her ser vi, at disse medlemmer har en stor andel af deltagere med positiv udslusning (71 pct.) Opsamling på deltagerkarakteristikas betydning for positiv udslusning Samlet set kan vi konkludere, at køn og forsørgelsesgrundlag ikke påvirker deltagernes sandsynlighed for positiv udslusning. 24

25 Alder ser ud til at spille ind, men ikke med et entydigt mønster. Deltagere i aldersgrupperne år og år har de højeste andele med positiv udslusning, men deltagere i aldersgruppen år følger lige efter. Uddannelsesniveau har en betydning for positiv udslusning. Deltagere med erhvervsuddannelse har en større andel med positiv udslusning end deltagere med gymnasial eller folkeskolen som højeste uddannelse. Disse resultater tyder på, at vi skal hente størstedelen af forklaringerne på positiv udslusning et andet sted end hos baggrundskarakteristika ved deltagerne. Der forser vi nu på, hvilken betydning mere projektspecifikke forhold har deltagernes udslusning. 6.2 Projektspecifikke forholds betydning ift. udslusning Dette afsnit vil belyse, hvilke betydning projektspecifikke forhold har i forhold til deltagernes opnåede udslusning. Vi ser her på varigheden af forløbet, tilknytning til koordinationscenter, og typen af aktivitet som deltagerne har haft Varighed af det samlede forløb Nedenstående tabel viser, at der er en større andel af deltagere, som har været i projektet 1-50 dage, der er positivt udsluset i forhold til deltagerne, der har haft et længere forløb i projektet. Dog er antallet af deltagere her lavt, så det giver en stor usikkerhed. Tallene tyder på, at længde ikke ser ud til at spille afgørende ind. Tabel 6.7: Varighed af det samlede forløb ift. hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt 1-50 dage dage dage I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job Koordinationscenter Deltagerne har været tilknyttet fire forskellige koordinationscentre, som ligger i Himmerland, Thy/Mors, Vendsyssel og Aalborg. Deltagernes tilhørsforhold til koordinationscenter ser ud til at have en betydning for henholdsvis positiv og negativ udslusning. Det ser vi i følgende tabel. 25

26 Tabel 6.8: Koordinationscenter ift. hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt Himmerland Thy/Mors Vendsyssel Aalborg I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job Således er omkring tre ud af fire (78 pct.) af deltagerne tilknyttet koordinationscenter Himmerland udsluset positivt, hvorimod dette kun gælder for 58 pct. af deltagerne, der er tilknyttet Aalborg. Det skal dog her påpeges, at indtastningspraksis har været forskellig vejlederne imellem. Vejledere fra Aalborg har i en periode angivet deltagere på særlig uddannelsesydelse ved udslusning til at være ledige, mens de øvrige har angivet disse deltagere i kategorien særlig uddannelsesydelse, som indgår i kategorien positiv udslusning. Derfor er der også her forbundet en vis usikkerhed med opgørelsen. Det skal dog tilføjes, at Himmerland adskiller sig fra de øvrige ved at have en forholdsvis stor andel, der kommer i ordinær uddannelse eller afventer opstart på ordinær uddannelse. Vendsyssel adskiller sig ved de andre ved at have en større andel, der er kommet i ordinært job. I tabellen nedenfor ses dette. Tabel 6.9: Deltagernes udslusning i forhold tilknyttet koordinationscenter Himmerland Thy/Mors Vendsyssel Aalborg Pct. Pct. Pct. Pct. Ordinær uddannelse Planlagt uddannelse Ordinær beskæftigelse på vækstområder Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job Typen af uddannelse/opkvalificering I det følgende ser vi nærmere på, hvorvidt deltagelse i henholdsvis EUD og AMU har en betydning for positiv udslusning. Det gør vi ved at se på, hvor stor en andel af deltagerne med og uden henholdsvis EUD og AMU, der har opnået positiv/negativ udslusning. Vi starter med at belyse EUD s betydning. Vi ser her, at deltagere med EUD har en større andel med positiv udslusning end deltagere uden EUD. Tabel 6.10: EUD sammenholdt med hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt Har haft uddannelse i EUD Har ikke haft uddannelse i EUD I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job 26

27 Således har tre fjerdele af deltagerne med EUD en positiv udslusning, hvilket er noget højere end andelen med positiv udslusning hos deltagere, der ikke har haft EUD. De har en positiv udslusning på 59 pct. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende, når vi ser på deltagere med AMUkurser. Tabel 6.11: AMU sammenholdt med hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt Har haft uddannelse i AMU Har ikke haft uddannelse i AMU I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet kvalificering til nye job Af deltagere med AMU-kurser opnår 60 pct. positiv udslusning, mens 79 pct. af deltagere uden AMU-kurser opnår positiv udslusning. Der lader til at være forskel på, hvilken udslusning deltagerne har opnået afhængig af, hvilken type AMU-kursus de har deltaget i. Da deltagerne har taget kurser inden for forskellige fagområder og brancher er andelene generelt for små til, at vi kan sige noget om, hvilke kurser der med sikkerhed har størst effekt. Talmaterialet tyder dog på, at typen af kursus spiller ind. Vi har belyst, hvorvidt antallet af kursusdage i AMU kan have en betydning for udslusningseffekten. Tabel 6.12: kursusdage i AMU ift. hhv. positiv og negativ udslusning Positiv udslusning Negativ udslusning I alt Har ikke deltaget i uddannelse i AMU dages uddannelse i AMU dages uddannelse i AMU dages uddannelse i AMU I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job Her ser vi, at hvis deltagere har gået på AMU-kurser i mere end 50 dage, så forlænger det tiden ift. at opnå positiv udslusing. Derimod ser det ikke ud til at have en betydning, hvorvidt deltagere kun deltager i meget få dage på AMU-kurser eller deltager i op til 50 dage på AMU-kurser. En forklaring på dette kan måske være, at hvis en deltager får AMU-kurser i mere end 50 dage, så kan det tyde på, at kurserne måske ikke er målrettet et bestemt job. Det parameter, der spiller mest ind på, hvorvidt deltagerne med AMU får positiv udslusning er, om de også har deltaget i EUD. Af de deltagere, der har positiv udslusning fra AMU, der har halvdelen også fået EUD. Det gælder kun for 30 pct. af dem med negativ udslusning. Derudover spiller uddannelsesbaggrund også en stor rolle. Der er 25 pct. af dem med positiv udslusning fra AMU, der har en erhvervsuddannelsesbaggrund mod 14 pct. af dem med negativ udslusning. 27

28 En forklaring på de mere afdæmpede positive effekter af AMU-kurser kan hænge sammen med, at AMU-kurserne ifølge vejlederne ikke altid har fulgt den uddannelsesplan, der var lagt for den enkelte deltager. Fx fordi at det rette udbud ikke altid var til stede på det rette tidspunkt. Derfor har nogle af deltagerne til tider fulgt nogle AMU-kurser for at fylde tiden ud, så der trods alt foregik en kompetencegivende aktivitet i projektperioden. Dertil kommer, at vejlederne til tider har fraviget princippet om, at uddannelsesaktiviteten skulle være målrettet jobåbninger, hvis deltageren havde stærke ønsker om noget andet. Resultaterne giver anledning til at pointere vigtigheden af, at en uddannelsesaktivitet ikke skal foregå for enhver pris, men altid skal målrettes konkrete jobåbninger Kendetegn for deltagere på henholdsvis AMU og EUD Projektdatabasen giver mulighed for at belyse, om der er forskel på de deltagere, der har fået henholdsvis AMU og EUD. Resultatet fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 6.13: Kendetegn for deltagere med henholdsvis AMU og EUD aktivitet AMU EUD Deltagelse i uddannelse 43 pct. har deltaget i EUD 54 pct. har deltaget i AMU 22 pct. har deltaget i FVU 28 pct. har deltaget i FVU Kønsfordeling 58 pct. er mænd 48 pct. er mænd 42 pct. er kvinder 52 pct. er kvinder Alder år: 16 pct år: 16 pct år: 19 pct år: 27 pct år: 17 pct år: 6 pct år: 15 pct år: 18 pct år: 21 pct år: 24 pct år: 17 pct år: 4 pct. Uddannelsesbaggrund 8. klasse: 5. pct. 8. klasse: 6 pct. 9. klasse: 17 pct. 9. klasse: 15 pct. 10. klasse: 34 pct. 10. klasse: 35 pct. Gymnasial: 9 pct. Gymnasial: 8 pct. Erhvervsuddannelse: 21 pct. Dagpenge: 87 pct. Kontanthjælp: 12 pct. Forsørgelsesgrundlag Erhvervsuddannelse: 19 pct. Dagpenge: 86 pct. Kontanthjælp: 13 pct. Kilde: New Insight A/S på baggrund af database fra projektet Kvalificering til nye job Som det fremgår, så er deltagere med AMU-kurser særligt kendetegnet ved, at der er en overvægt af mænd og lidt færre har deltaget i FVU. Halvdelen er i alderen år, hvilket er en lidt større andel end hos deltagerne i EUD, hvor det er 45 pct. der er i den aldersgruppe. Ellers er der ikke de store forskelle. 28