Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation 2010-2012"

Transkript

1 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Januar 2010 Digital Konvergens

2 Indholdsfortegnelse 1. Deltagere i projektet Udviklingsplanens formål og tilblivelse Forudsætninger fra Digital Konvergens' afprøvningsprojekt Digital Konvergens' afklaringsarbejde OmniClass granskes OmniClass, Japansk tillæg granskes DBK og OmniClass via IFD ISO klassificering Inspiration fra andre brancher Forvaltningsklassifikation Referencestruktur DBK, omfang og struktur It-egnethed og -implementering Afsæt for DBK-udviklingsplan for Udviklingsplanen i transformationskort med spor og indsatsområder En udviklingsplan i 10 spor i detaljer A. Ejerorganisation B. Videreudvikling C. It-egnethed D. Internationalisering E. ISO standardisering F. Forvaltningsklassifikation G. Formidling H. It-implementering I. Implementering i branchen J. Lovgivning Tidsplan og resultater for Organisering af DBK-projektet og overordnet økonomi Aktivitetsbeskrivelser for planen Delrapporter med tilhørende bilag fra 2009-aktiviteterne Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

3 1. Deltagere i projektet DBK-udviklingsplan er gennemført af Digital Konvergens' arbejdsgruppe ved: COWI Jørgen Storm Emborg, udviklingschef Christine Kalhauge, projektleder, byggeri og drift Grontmij Carl Bro Maria M. Beyer, konsulent, project management Lars Straarup, CAD-chef / CAD Manager MT Højgaard Peter Bo Olsen, it-forretningsudviklingschef Ditte Wedell Pape, it-forretningsudviklingskonsulent NCC Anders Kudsk, it- og forretningsudviklingskonsulent Svend-Erik Hansen, chefkonsulent Pihl Sonny Bro Larsen, Projekteringsleder Rambøll Kim Jacobsen, Civilingeniør, Ph.D. Kikki Gyldenvang Steffensen, projektleder, it-forretningsudvikling Projektleder for Digital Konvergens Erik Arnbak, Globeteam Endvidere har følgende bidraget til delrapporterne COWI Jens Kristian Lund Birkmose, ingeniør, Structural Engineering Jesper Ege Rasmussen, ingeniør MT Højgaard Niels Wingesø Falk, Udviklingsleder, BIM Pihl Steen Marcussen, Projektleder Rambøll Henrik Balslev, Afdelingsleder Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

4 2. Udviklingsplanens formål og tilblivelse Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er ofte spået en fremtid som danske byggeriers rygrad for informationsudveksling. Den har nu gennem tre år levet et ufærdigt og kun sporadisk anvendt liv. Potentialet er der fortsat, men det kræver at der handles nu. Denne udviklingsplan vil give DBK det fornødne skub til at blive en implementeret og værdiskabende klassifikation til det danske byggeri. Planen strækker sig over en treårig periode, hvor der undervejs skabes resultater, som straks kan tages i anvendelse. Vi skal således ikke vente endnu tre år, før vi har anvendelige resultater. Ambitionen med den eksisterende DBK var en altomfattende klassifikation, der skulle dække alle processer i hele byggeriet livscyklus. Ambitionen i denne plan er at udvikle DBK, hvor klassifikation kan give værdi. Det betyder, at der først fokuseres på de områder, hvor DBK giver den største værdi målt i forhold til informationsudvekslingen, anvendelsen af it-værktøjer og den indsats, der skal til for at anvende klassifikationen. Det betyder endvidere, at resultatet ikke bliver en altomfattende og endelig DBK, men en klassifikation udviklet lige netop til det niveau i den givne proces, hvor det giver værdi, og samtidig at klassifikationen konstant kan videreudvikles til nye områder eller præciseres på eksisterende. Et naturligt resultat af at fokusere på, hvor DBK giver værdi er, at målet med den konkrete anvendelse kommer til at fremstå helt klart. Formidlingen af anvendelse bliver ligeledes hermed lige til og logisk for de processer, DBK skal fremme. Et andet omdrejningspunkt for planen er, at DBK skal bruges digitalt. I udviklingen af den eksisterende DBK, var det et krav, at den også skulle fungere til manuelt brug. Det krav er der gjort op med bl.a. fordi den eksisterende DBK er vurderet for kompleks til manuel brug, hvorved den manuelle brug i modsætninger til gevinster giver merarbejde og omkostninger. DBK giver værdi i de digitale processer, netop fordi den kan indgå i den digitale bearbejdning. Udviklingsplanen for DBK er blevet til på baggrund af en aftale mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) og Digital Konvergens i sommeren Digital Konvergens har udarbejdet planen henover efteråret 2009, og opgaven var at konkretisere udviklingen af DBK for færdigudvikling, sikring af it-egnethed og grundlag for it-implementering. Målgruppen for udviklingsplanen er styregruppen for videreudviklingen af DBK, EBST og øvrige relevante parter i branchen, der har interesse i DBK. Digital Konvergens har i efteråret 2009 gennemført en række aktiviteter, der har været kvalificerende for at træffe valg omkring videreudviklingen af DBK og for at lave den konkrete udviklingsplan med aktiviteter og et tidsperspektiv. Helt konkret er der taget afsæt i en afprøvning af DBK, som Digital Konvergens gennemførte i Denne pegede bl.a. på en række udfordringer ved den eksisterende DBK. Disse udfordringer er behandlet dyberegående i efterårets aktiviteter. Hver aktivitet er mundet ud i konkrete indsatser for at ændre DBK indhold, form og rammer. De konkrete indsatser er samlet og i første omgang omsat til tre scenarier for videreudviklingen af DBK. Scenarierne blev drøftet, evalueret og vurderet og efterfølgende bearbejdet til ét scenarie med vægt på ovenstående, nemlig: at DBK udvikles, hvor DBK giver værdi; at udviklingen igangsættes, hvor den største værdi opnås; og at DBK skal kunne tages i anvendelse løbende, og ikke først når den fulde plan er gennemført. Det endelige scenarie er viderebearbejdet til en samlet udviklingsplan, som indeholder en overordnet ramme for videreudviklingen og en metode, som løbende giver input til den konkrete planlægning af hvilke områder, der skal videreudvikles. Det betyder, at udviklingen først detailplanlægges i løbet af processen. Den overordnede ramme består af ti forskellige udviklingsspor, som er omdrejningspunktet og som hver især indeholder konkrete indsatser. Indsatserne er afhængige af hinanden både i forhold til deres resultater, og hvornår de igangsættes og afsluttes. Hver indsats er yderligere konkretiseret i aktiviteter, og der er et estimeret omkostningsspænd. Det økonomiske spænd er et skøn og i indsatsen Projekt- og programledelsen indgår, at skønnet justeres løbende. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

5 Den samlede plan er en faktaplan, der er lavet med begyndelse 1. januar Herfra kan planen skydes til det reelle starttidspunkt, når ressourcer, politiske spørgsmål og økonomi er afklaret. Indsatserne har endvidere medtaget en overordnet risikovurdering. Denne er ikke omfattet af tidsplanen. Planens tidsperspektiv holder således kun i det omfang, at ingen af de oplistede problemer eller andre ikke forudsete opstår. Gennemføres alle aktiviteter inden for perioden , vil der ultimo 2012 findes en DBK, der er implementeret og værdiskabende for dele af byggeriet og forvaltningen vi forventer, at der skal 3 år til, før det for alvor kan kaldes implementeret og der vil på dette tidspunkt kun være end del af branchen og en del af den anvendte software, der indeholder DBK. Den fulde udbredelse forventes at tage 5-10 år. På de områder, hvor DBK er videreudviklet og implementeret vil den således være målrettet, færdigudviklet, anvendt, itegnet og formidlet til de relevante brugere. Denne rapport beskriver udviklingsplanen og er opbygget som følger: Kapitel 3 De forudsætninger, der skal være opfyldt for, at DBK kan gøres til en vindende standard til dansk byggeri opridses kort. Disse forudsætninger har også været omdrejningspunkt for 2009-arbejdet. Kapitel 4 Opdraget og resultaterne af efterårets enkelte aktiviteter gennemgås. Kapitel 5 Konklusionerne på efterårets arbejde er et samlet afsæt for udviklingsplanen. Dette afsæt præsenteres. Kapitel 6 Indeholder selve planens ti udviklingsspor i oversigt og samlet i et transformationskort. Kapitel 7 Formålet og indsatserne i hvert spor er opsamlet. Kapitel 8 Den samlede tidsplan fremstilles dels som enkelte roadmaps med forskellige resultater og tidsintervaller og dels samlet, så planen ses i et overblik. Kapitel 9 En forslag til projektorganisering og skønnede omkostninger for gennemførelse af projektet er medtaget. Kapitel 10 Hver indsats fra de to spor er skematisk beskrevet med bl.a. formål, resultater, aktiviteter, tid, økonomi og risiko. Kapitel 11 Det afsluttende kapitel indeholder de selvstændige rapporter fra 2009-aktiviteterne. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

6 3. Forudsætninger fra Digital Konvergens' afprøvningsprojekt 2008 I 2008 gennemførte Digital Konvergens en intern afprøvning af DBK. Afprøvningen gav troen på, at der er et stort potentiale for anvendelse af klassifikation i danske byggerier og efterfølgende drift. Det stod dog klart, at DBK i sin eksisterende form ikke er anvendelig. Behovet for ændringerne af DBK og de resultater, som DBK-arbejdet i 2008 kastede af sig, har været afsættet for udarbejdelsen af videreudviklingsplanen. Særligt skal nævnes fem forudsætninger, som blev konklusionen på DBK-afprøvningen. De fem forudsætninger er: Ejer og driftsorganisation: DBK skal forankres i en solid ressourcestærk og kompetent ejer- og driftsorganisation. Videreudvikling af DBK: Alle vigtige DBK-domæner skal udvikles samt vedligeholdes og videreudvikles DBK fremover. Praktiske vejledninger: Praktiske vejledninger og undervisningsmateriale for anvendelse af DBK skal udarbejdes og vedligeholdes. It-understøttelse af DBK: DBK s kodestruktur skal gøres mere it-venlig og implementering af DBK i branchens gængse softwaresystemer skal motiveres. Internationalisering af DBK: DBK skal oversættes til engelsk og DBK skal gøres anvendelig på internationale projekter ved at sikre konvergens og sammenhæng mellem DBK og andre nationale klassifikationssystemer. Endvidere konkrete konklusioner fra DBK-afprøvningen: DBK kan anvendes til klassifikation af bygningsdele gennem et byggeris livscyklus - fra design til drift og vedligeholdelse DBK bør kun anvendes, hvor den giver mening Det er svært at se værdien isoleret for den enkelte part DBK kan kun implementeres i praksis, hvis den er it-understøttet. Ovennævnte forhold har således været tungtvejende for 2009-aktiviteterne og tilblivelsen af udviklingsplanen for DBK. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

7 4. Digital Konvergens' afklaringsarbejde 2009 I efteråret 2009 har Digital Konvergens gennemført en række aktiviteter, som er brugt som grundlag for udarbejdelse af planen. Arbejdet har haft to overordnede indgangsvinkler: international og national. Inden for disse er der på en række områder stukket et spadestik dybere for at give det fornødne beslutningsgrundlag til videreudviklingen af DBK. Følgende ni aktiviteter er gennemført: Internationalisering OmniClass granskes OmniClass, Japansk tillæg granskes DBK og OmniClass via IFD ISO klassificering Inspiration fra andre brancher National udvikling Forvaltningsklassifikation Referencestruktur DBK, omfang og struktur It-egnethed og -implementering De ni aktiviteter har hver især givet en dybere indsigt i det pågældende område og bidraget til planen for DBK-videreudviklingsarbejdet. I det følgende gennemgås overordnet de enkelte aktiviteter. Nummereringen af aktiviteterne er fastholdt fra efterårets arbejde og hænger sammen med delrapporterne, som findes i kapitel 11. Delrapporter med tilhørende bilag fra 2009-aktiviteterne OmniClass granskes Fra det internationale område har undersøgelserne bidraget til at konkludere, at udviklingen af DBK bør lægge sig op af udviklingen af OmniClass (USA). De to klassifikationer er udviklet i samme periode, bygger på ISO :2001 Building construction - Organization of information about construction works - Part 2: Framework for classification of information (ISO ) og ønsker en international sammenhæng via Framework for Dictionaries (IFD) Library. På spørgsmålet om vi i Danmark ikke bare kan nøjes med OmniClass, har undersøgelsen bekræftet konklusionen fra DBK-afprøvningen i 2008: OmniClass ikke er tilstrækkelig orienteret mod dansk byggeri. OmniClass er rettet mod den nordamerikanske byggebranche og organisering, opgaver og omfang er anderledes end tilfældet i danske byggerier OmniClass, Japansk tillæg granskes Det japanske initiativ, skulle angiveligt være et tillæg til OmniClass, men ved et nærmere kig er den japanske klassifikation i stedet et terminologibibliotek, der skaber sammenhæng mellem en række japanske klassifikationer for derigennem at sikre et digitalt flow i byggeriet. Den japanske klassifikation kan i stedet benyttes som inspiration til implementering af DBK's begreber i IFD Library DBK og OmniClass via IFD IFD Library er et begrebsbibliotek, som kan gøre DBK anvendelig på internationale projekter. Arbejdet i efteråret har bekræftet, at dette er en farbar vej, særligt, som allerede nævnt, da OmniClass også retter blikket Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

8 mod IFD Library. Udviklingen af IFD er nu så langt, at DBK s tabelværdier kan implementeres. Udfordringen med IFD-arbejdet bliver at tilpasse DBK til ISO :2007 Building construction - Organization of information about construction works - Part 3: Framework for object-oriented information (ISO ), som IFD bygger på og som omhandler objekt-orienteret information ISO klassificering Dansk Standard har i efteråret haft held til at bane vejen for, at dele af den eksisterende DBK bliver til en ISO/PAS-standard. Aktiviteten har i høj grad handlet om, at forstå ISO/PAS-arbejdet i forhold til tidsrammen, omfanget og konsekvenserne i forhold til øvrige DBK-initiativer. Konklusionen er, at initiativet er positivt, fordi det er med at til at afprøve kvaliteten af det foreliggende DBK, men tidsplanen stemmer foreløbig ikke overens med aktiviteterne i denne plan. Der ligger således et arbejde i at konvergere ISO/PAS-initiativet mod DBK-udviklingsplanen Inspiration fra andre brancher Den sidste aktivitet i det internationale perspektiv er andre branchers klassifikationer. Der er kigget bredt på andre branchers brug af nummersystemer på tværs af virksomheder. Blandt andet i forhold til brug af taksonomier bredt inden for videnskab, teknologi og administration og på udbredelsen af det enkelte nummersystem eller taksonomi. To klassifikationer er særligt i fokus for det fremtidige DBK-arbejde: S88, der er en standard til procesanlæg i farmaceutisk industri og kan bruges som inspiration til håndtering af den fremtidige udvikling og drift af DBK; og Kraftwerk-Kennzeichensystem (KKS), som bruges til at angive komponenter i kraftværker. KKS kan bruges som inspiration til selve videreudviklingen, da den er baseret på ISO og er et standardiseret 3-bogstavsystem med referenceangivelse, som tilsyneladende opfylder IEC :2009 Industrial systems, installations and equipment and industrial products - Structuring principles and reference designations (ISO/IEC 81346) - de to ISO-standarder, som den gældende DBK er bygget på Forvaltningsklassifikation I forhold til den nationale udvikling er den nyligt udgivne Forvaltningsklassifikation undersøgt. Målet var at skaffe et overblik over forskelle og ligheder mellem DBK og Forvaltningsklassifikationen og vurdere mulige metoder for at få samspil mellem de to klassifikationssystemer. I november 2009 besluttede EBST og Indenrigs- og Socialministeriet, at der kun skal være én national klassifikation til byggeriet. På den baggrund er der nu sat en konkret aktivitet i gang for at konvergere de to standarder til én Referencestruktur Både under og efter udviklingen af DBK 2006 har der været megen debat om DBK s referencestruktur. Efterårets arbejde er gået ud på at skabe klarhed over problemer ved og behovet for referencestrukturen og som følge deraf afklare, om referencestrukturen skal bibeholdes, ændres eller fjernes fra DBK. Fordelen ved referencestrukturen er eksempelvis, at den kan understøtte udvikling af industrialiseret byggeri; at den udgør et godt grundlag for fabriksproduktion; at DBK med referencestrukturen lever op til normkravet for installationer (krav om ISO/IEC 81346) og at referencesystemtankegangen giver grundlag for systematisk genbrug af design, som mange parter i byggeriet har efterspurgt. Referencestrukturens ulemper er eksempelvis, at klassifikationskoden for en given bygningsdel ikke er konstant, men kan ændres gennem designprocessen; at koden i sin nuværende form er vanskelig at generere og fortolke for it-systemer; at referencestrukturen gør DBK mere kompleks og dermed vanskeligere at formidle til nye brugere; at det ikke er muligt at mappe til DBK fra andre klassifikationsstandarder uden eller med en anden referencestruktur. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

9 Undersøgelsen af referencestrukturen har været generel og referencestrukturens fremtid må afklares i forhold til den konkrete anvendelse af DBK. DBK-videreudviklingsplanen medtager en vurdering af referencestrukturens værdi i den praktiske anvendelse af DBK både i forhold til selve værdien og i forhold til de it-udfordringer, referencestrukturen giver DBK, omfang og struktur Kritikken af det eksisterende DBK er bl.a., at den ikke er målrettet til konkret anvendelse. Resultatet af arbejdet i forhold til videreudviklingen er derfor helt klar: DBK skal videreudvikles, hvor det giver værdi. Det betyder, at DBK ikke udvikles til en altomfattende klassifikation, men udvikles, hvor den giver værdi og derfor muligvis vil udvikles mere gennemgribende på specifikke områder end andre. Det er målet, at værdien skal være omdrejningspunktet og at der løbende skal foretages værdianalyser, som sikrer at DBK indeholder de fornødne tabeller og begreber, for at værdien kan opnås. Værdianalyserne skal centrere sig om de relevante parter og de processer, hvor DBK konkret skal bruges. Værdien skal måles i den enkelte proces i forhold til omkostninger, it-modenhed, datagenanvendelse og størrelsen af selve værdien. Initialt for videreudviklingsprocessen skal der gennemføres en værdianalyse, som skal pege på hvilket område, DBK først skal udvikles inden for. Værdianalyserne bringes praktisk i spil sammen med itimplementeringen og der er lavet en metode til videreudviklingen af DBK, som skal sikre, at klassifikationen bliver værdiskabende og samtidig er it-egnet It-egnethed og -implementering Metoden er det konkrete resultat af aktiviteten it-egnet og -implementering. Metoden er dynamisk og iterativ og indeholder fem faser. Fase 1: Evalueringer og forudsætninger handler om resultatet af værdianalysen. På hvilket konkret område giver DBK mest værdi og hvilke relevante krav og forventninger er der hertil på det konkrete tidspunkt. De dele af DBK, dette berører, afgrænses herved. Fasen afsluttes med at konkludere, hvor indsatsen skal fokuseres og hermed defineres forudsætninger og succeskriterierne for gennemløbet. Fase 2: Egnethedsvurdering er en vurdering af DBK's it-egnethed i forhold til entydighed, kompatibilitet og maskinel afkodning. Vurderingen skal resultere i et sæt forslag til forandringer samt en sammenstilling af konklusioner, som kan videresendes til den næste fase. Fase 3: Proceskort er en procesvurdering i forhold til den konkrete anvendelse, som værdianalysen har peget på for videreudviklingen. Procesvurderingen indeholder aktørernes aktiviteter; objektdatas udveksling og klassifikationens rolle. Hver proces vigtighed vurderes ud fra graden af digitalisering og værdiskabelse. Fasen afsluttes med formulering af konkrete forbedringer til DBK og en sammenstilling af konklusioner og forudsætninger, der kan danne grundlag for den næste fase. Fase 4: De 7 spørgsmål er en systematisk gennemgang af klassificeringen til at finde de steder, hvor klassifikationen er stærk og hvor den skal styrkes for at underbygge digitalisering og automatisering af de værdiskabende processer. Fase 5: Implementering skal skabe grundlag for, at de videreudviklede dele af DBK kan implementeres i softwaren. Det er i denne fase, at softwareleverandørerne inddrages, så der kan tages højde for fremtidig forventet udvikling, inden der formuleres forslag til udvikling og forbedring af DBK. Løbende: Udvikling og forbedring sker ved afslutningen af hver fase. Der afleveres et sæt forslag til udvikling og forbedring af DBK. Der pågår således sideløbende med de fem faser et DBK revisionsarbejde, hvor forudsætningerne skal konsolideres og forslagene behandles, så løsninger og tiltag kan identificeres. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

10 Metoden kan opstilles i følgende hjul: Figur 1: Metode til vurdering, forbedring og implementering af DBK En iterativ udvikling Metoden gennemløbes med konkrete anvendelser af DBK på baggrund af den prioriterede anvendelse, som værdianalysen kaster af sig. For hver prioriteret anvendelse er det nødvendigt med et gennemløb for at sikre, at udviklingen af DBK hænger sammen med den identificerede værdi, it-egnetheden og den praktiske implementering af DBK. For hvert gennemløb vil DBK blive kvalificeret på den konkrete anvendelse og dermed nå en højere udviklingsgrad og dermed mulig udbredelse. Figur 2: Metoden gennemløbes et antal gange og DBK udvikles i forhold til den konkrete anvendelse Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

11 5. Afsæt for DBK-udviklingsplan for At udvikle og implementere en fælles klassifikation for hele den danske byggebranche er en kompleks opgave: Der er mange interessenter, mange anvendelsesønsker, og der er allerede gjort et stort arbejde af mange kompetente ressourcer, men resultaterne forekommer umiddelbart divergerende. Digital Konvergens har derfor truffet en række beslutninger om retningen for videreudviklingen. Disse er et afsæt for videreudviklingen, altså en ramme for planen og det arbejde, der anbefales gennemført over de næste tre år. Afsættet diskuteres ikke yderligere i rapporten, og det er Digital Konvergens' vurdering, at hvis alle parter bakker op herom, vil projektet kunne gennemføres hurtigere, med færre ressourcer og færre tidskrævende diskussioner. Det vurderes, at afsættet er en helhedsbetragtning og er undersøgt tilstrækkeligt grundigt til ikke at spærre for den gode løsning. Afsættet for det videre arbejde er: Der er én fælles klassifikation, der etablerer et fælles sprog for dansk byggeri. Med én klassifikation vil der skabes stor nytte i form af øget effektivitet, færre fejl og øget klarhed over en bygnings opførelse og efterfølgende drift. Den økonomiske gevinst for branchen er af en sådan størrelse, at det klart kan betale sig at færdiggøre det arbejde, der er igangsat. Den langt overvejende del af nytten hænger sammen med evnen til at genanvende information i hele processen bl.a. ved at digitalisere opførelses- og driftsfasen. Den fælles klassifikation kaldes DBK, og bygger på allerede gennemført arbejde ikke alene med DBK, men også forvaltningsklassifikation og andre klassifikationstiltag. Der er ikke hellige køer. Alle parter skal være villige til at se løsninger, og der skal herske respekt omkring det, andre parter har udviklet. Det arbejde, der indtil videre er gennemført, er gennemført kompetent og forskelligheder forklares ved, at det er udviklet med forskellige formål og anvendelse. Opgaven er, at konvergere de forskellige løsninger og synspunkter til én god løsning. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

12 6. Udviklingsplanen i transformationskort med spor og indsatsområder Planen for udviklingen af DBK sammenkobler resultaterne af aktiviteterne i 2009 og medtager konkrete aktiviteter, som er afledt af Digital Konvergens' forudsætninger fra 2008 for DBK for at blive en vindende, anvendt og anerkendt standard på danske byggeprojekter. Konkret består planen af ti parallelle udviklingsspor, som hver især indeholder en række tæt afhængige indsatsområder. Hvert spor indeholder 1-3 indsatser, som igen har tilknyttet en række aktiviteter (i alt omkring 40 aktiviteter). Sporene er udviklingsområder, der enten skal bidrage til videreudviklingen med information eller med konkrete resultater. Sporene hænger tæt sammen, påvirker hinanden og bidrager alle til visionen med DBK: Et implementeret og værdiskabende DBK til danske byggerier. Omdrejningspunktet for udviklingen af DBK er, at udviklingen sker, hvor den giver værdi. Denne udvikling sker på baggrund af aktiviteter i sporet videreudvikling. Sporet hænger meget tæt sammen med sporet itegnethed, som sikrer, at klassifikationen er it-egnet i sin grundstruktur. De to spor påvirker hinanden gensidigt og udvikles i takt. Internationalisering og ISO-standardisering kaster løbende resultater af sig, som skal inddrages i videreudviklingen resultaterne skal der tages stilling til, enten om der skal gøres en indsats for at påvirke et givent område eller om internationale resultater skal medtages i videreudviklingen af DBK. Sporet forvaltningsklassifikation indeholder indsatserne for at samkøre DBK og forvaltningsklassifikationen til én klassifikation og spiller derfor også skarpt op mod videreudviklingen. Formidling skal dels sikre den fornødne åbenhed om udviklingen og dels kommunikere klassifikationen til brugerne. Sporet er værktøjet både til implementeringen i branchen og it-implementeringen. Sporene ejerorganisation og lovgivning er mere uafhængige spor, da de bidrager til rammerne for DBK. Ejerorganisation skal sikre en fremtidig ejer til at varetage den videre udvikling, drift og vedligeholdelse af DBK og lovgivningen om DBK skal tilpasses og udbredes, så det stemmer overens med resultatet af videreudviklingen af DBK. Nedenfor gives et overblik over spor og indsatsområder i et transformationskort. Dette er understøttet af en samlet oversigt over sporene med tilhørende indsatsområder. Formålet med de enkelte spor og indholdet i indsatsområder er beskrevet i kapitel 7. En udviklingsplan i 10 spor i detaljer. Disse er igen uddybet i kapitel 10. Aktivitetsbeskrivelser for planen med formål, aktiviteter, resultater og interessenter/aktører, tid, økonomi og risici samt relation til andre aktiviteter. Planen med de ti udviklingsspor og tilhørende indsatsområder ses samlet i transformationskortet: Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

13 na Rosen'

14 7. En udviklingsplan i 10 spor i detaljer Ti udviklingsspor skal føre DBK frem til at blive en implementeret og værdiskabende klassifikation til danske byggerier. Indsatser og aktiviteter sikrer, at udviklingen når omkring alle forhold. Hvert spors rolle i forhold til den samlede plan og DBK's historik præsenteres i form af formål med sporet og de tilhørende indsatsområder. For yderligere konkretisering af indsatsområder og aktiviteter henvises til kapitel 10. Aktivitetsbeskrivelser for planen. De ti udviklingsspor og indsatsområder er som følger: A. Ejerorganisation A1. Projekt- og programledelse A2. Finansiering og ejerforhold A3. Valg af ejerorganisation til DBK B. Videreudvikling B1. Værdianalyse for prioritering af indsatsområder for videreudvikling af DBK B2. Sammenstilling med andre klassifikationsstandarder (OmniClass og FK) B3. Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen C. It-egnethed C1. DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks C2. It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK D. Internationalisering D1. Implementering af DBK i IFD D2. Erfarings- og it-implementeringssamarbejde med OmniClass-organisationen D3. Inspiration fra andre klassifikationsstandarder D4. Løbende overvågning af internationale standarder E. ISO-standardisering E1. Overensstemmelse mellem ISO/PAS og DBK-videreudvikling E2. Overvåg DBK-udviklingens kompatibilitet ift. relevante ISO-standarder F. Forvaltningsklassifikation F1. Samkøring af FK og DBK F2. Forvaltning som anvendelsesview G. Formidling G1. Plan for formidlingen af DBK G2. Udarbejdelse af webportal til formidling af DBK G3. Løbende opdatering og formidling af DBK-resultater i webportal H. It-implementering H1. Implementering i softwareprogrammer I. Implementering i branchen I1. Praktiske digitale og interaktive vejledninger I2. Test i byggeprojekter I3. Udbredelsesplan og gennemførelse J. Lovgivning J1. Vurdering og ændring af eksisterende lovgivning om DBK J2. Udbredelse af DBK-lovgivning til øvrige områder Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

15 A. Ejerorganisation Formål med sporet At DBK siden afleveringen 1. januar 2007 i praksis har været uden ejer har haft den konsekvens, at videreudviklingen og implementeringen stort set har stået stille. Skal Danmark have en samlet klassifikation til byggeriet, er det nødvendigt med en stærk og handlingsorienteret ejer. Karakteristisk for de klassifikationer, Digital Konvergens har kigget nærmere på i forbindelse med efterårets arbejde, er, at de har selvstændige ejerorganisationer. DBK har også brug for en stærk og solid ejer: Formålet med det første spor, ejerorganisation, er, at tilvejebringe en kompetent, solid og ressourcestærk ejer af DBK, der kan stå for den fremtidige udvikling, vedligeholdelse og drift. Indsatser og resultater af sporet A1. Projekt- og programledelse Videreudviklingen af DBK kræver kontinuerligt fokus og fremdrift og for at sikre dette, må der være en fast og dedikeret projektgruppe, der forestår videreudviklingen af DBK og gennemførelse af aktiviteterne i nærværende plan. Da det er en del af planen, at finde en fremtidig ejer til DBK, vil der forud herfor etableres en gruppe på fx 2-3 personer, der kan lede DBK-videreudviklingsplanen og gennemføre de oplistede aktiviteter. A2. Finansiering og ejerforhold For skal der tilvejebringes et økonomisk grundlag for videreudviklingen af DBK. Dette ansvar påhviler EBST, som forestår videreudviklingsprojektet. For at sikre at den fremtidige ejer har det fornødne økonomiske grundlag at drive og videreudvikle på, skal der udarbejdes en bæredygtig forretningsmodel for DBK. Afklaringen heraf skal indeholde en cost/benefit analyse, forudsætniger for driften, mulige betalingsmodeller mv. Der skal gøres brug af erfaringer med forretningsmodeller for standarder nationalt som internationalt. A3. Valg af ejerorganisation til DBK Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) har påtaget sig ejerskabet af videreudviklingen af DBK, men vil ikke vedholde sig ejerskabet af klassifikationen. Der skal derfor findes en ejer til DBK. Det betyder, at der skal gøres en indsats for at finde den rette organisation, part eller samarbejdskonstallation. For at finde den rette ejer skal der, ud over at finansieringsmodellen og forretningsgrundlaget skal være på plads, fastsættes en række konkrete krav til ejerorganisationen, så rammer og opdrag for ejerskabet er klart. Følgende løsningsmuligheder bør herefter bearbejdes for at finde den rette ejer: Skal og kan ejeren udpeges blandt relevante interessenter og organisationer? Er der eksisterende grupper eller organisationer, der kan sammensættes for at skabe en ejer? Skal opgaven bydes ud eller skal der ske en ny-etablering af en organisation hertil? Når ejeren er fundet skal ejerens rolle i forhold til videreudviklingsprojektet specificeres, og ejeren skal inddrages. B. Videreudvikling Formål med sporet I dag eksisterer DBK i en grundstruktur og er kun færdigudviklet på enkelte områder. Fremgangsmåden for udviklingen af DBK under Det Digitale Byggeri var, at få strukturen på plads og udfylde tabellerne løbende herefter. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

16 Formålet med sporet er, at udvikle DBK ud fra, hvor klassifikationen giver værdi. Konsekvensen heraf er, at DBK muligvis ikke bliver altomfattende og fuldt udbygget, men at udbygningen sker formålsbestemt og målrettet. I praksis betyder det, at DBK skal udvikles med afsæt i en konkret anvendelse. DBK skal understøtte mange anvendelsesområder og disse anvendelsesområder vil se bygningen fra forskellige vinkler. Derfor vil der udvikles en række anvendelsesviews, som trækker på forskelligt indhold af DBK afhængig af den konkrete brug. Et anvendelsesview er brugen af konkrete tabeller og værdier fra DBK til at klassificere en given konkret situation. Et anvendelsesview trækker således på fællesmængden af DBK-tabeller og værdier, men kan også have DBK-tabeller og -værdier, som alene bruges i den konkrete anvendelse. Sporet hænger tæt sammen med sporet it-egnethed og gennemføres som en del af metoden. Indsatser og resultater af sporet B1. Værdianalyse for prioritering af indsatsområder for videreudvikling af DBK For at initiere videreudviklingen skal der foretages en værdianalyse, der kan belyse hvordan, hvornår og for hvem, DBK vil give størst værdi. Derefter skal værdianalysen styre, hvor DBK først skal videreudvikles. Som en del af værdianalysen skal referencestrukturen medtages: I hvilke omfang giver den værdi, og hvilken rolle spiller den i forhold til den konkrete anvendelse? Når værdianalysen første gang er gennemført, gentages den i takt med udviklingen og ændringen af DBK. Gentagelsen skal dels bidrage til at pege på de næste indsatsområder for videreudviklingen og dels sikre, at værdianalysen er opdateret i forhold til den faktiske verden, den skal fungere i hht. udviklingen i byggebranchen, den teknologiske udvikling mv. B2. Sammenstilling med andre klassifikationsstandarder (OmniClass og FK) Den eksisterende DBK indeholder en række uudfyldte tabeller. En anden indledende indsats under videreudviklingen er, at få grundlaget sammenstillet med andre klassifikationsstandarder, udfyldt de manglende tabelværdier og oprettet nye tabeller. Herved opnås et harmoniseret og velkvalificeret udgangspunkt, som er lettere at tage afsæt i end et uden tabelværdier. Udgangspunktet er at tilvejebringe et grundlag for videreudviklingen. Digital Konvergens arbejde i efteråret 2009 har bl.a. kigget nærmere på OmniClass, Forvaltningsklassifikationen og andre klassifikationer. Da de på forskellig vis er udarbejdet på samme grundlag, til samme formål eller samme målgruppe, er det muligt at udfylde nogle af de manglende tabelværdier i DBK med deres værdier. B3. Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Kvalitetssikringen af indholdet i DBK kommer efterfølgende, når værdianalysen har peget på hvilke konkrete anvendelsesområder, der giver mest værdi, og som derfor skal udvikles først. Indsatsen omkring videreudviklingen til den enkelte anvendelse skal sørge for, at indholdet i DBK's tabeller skal vurderes, udbygges og tilpasses, så den vurderede værdi opnås. C. It-egnethed Formål med sporet Da digitalisering af DBK er altafgørende for at opnå værdi og kunne foretage den fornødne prioritering for videreudvikling og implementering, må dette ske samtidig med, at DBK gøres it-egnet. Det tredje spor er itegnethed, og formålet er at sørge for, at DBK i sin grundstruktur er egnet til at håndteres digitalt. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

17 Der har hidtil været kritik af DBK's syntaks, manglende entydighed, indholds- og referencestruktur ikke kan håndteres digitalt. Endvidere skal der skeles til, hvordan andre klassifikationer håndteres digitalt. Sandsynligheden for implementering er langt større, når strukturen er kompatibel med andre standarder. Sporet hænger tæt sammen med sporet videreudvikling og gennemføres som en del af metoden. Indsatser og resultater af sporet C1. DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks Den første indsats svarer til metodens punkt 2 egnethedsvurderingen (figur 1, side 10). Formålet er at sikre, at DBK bliver it-egnet i sin grundstruktur. At syntaksen og struktur ændres, så det får en form, hvor DBK kan håndteres digitalt. C2. It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK Den anden indsats er løbende at gentage vurderingen af it-egnetheden, dels i forhold til de anvendelsessituationer, DBK udvikles til, og dels til de softwareprogrammer, der benyttes i forbindelse med den pågældende anvendelse. Resultatet af indsatsen er ikke, at DBK bliver implementeret i softwaren, men at forudsætningerne for, at DBK kan implementeres i softwaren, er opfyldt. Denne indsats er gentagelse af punkt 2 i metoden: egenthedsvurdering (figur 1, side 10), fordi processen i hjulet gentages på baggrund af videreudviklingen af DBK. D. Internationalisering Formål med sporet Den danske byggebranche arbejder ikke i et nationalt vakuum og det er derfor afgørende for DBK, at den er internationalt orienteret. Det handler både om, at klassifikationen skal fungere som et ikkekonkurrenceforvridende krav i EU-udbud af opførelse, drift og vedligeholdelse og at danske virksomheder kan gennemføre projekter på tværs af landegrænser med DBK og andre standarder. Allerede i forbindelse med Digital Konvergens' DBK-afprøvning i 2008 stod det klart, at der ikke findes en international klassifikation. Alle andre klassifikationer er også nationale. Det giver mening, at få de nationale klassifikationer til at hænge sammen, dels for at de kan bruges på tværs af landegrænser, dels for at de implementeres i softwaren, som i høj grad er den samme verden over, og dels for at DBK kan medtages i EUudbud. IFD betragtes som et bidrag til at få de nationale klassifikationer til at hænge sammen. Sporet internationalisering hænger tæt sammen med ISO standardisering, som bidrager til at gøre DBK international og skabe et ensartet ISO-grundlag for de nationale klassifikationer. Indsatser og resultater af sporet D1. Implementering af DBK i IFD Et af de initiativer, der kan bidrage til den proces, er International Framework for Dictionaries (IFD) Library. IFD Library er et forsøg på at oversætte forskellige nationale begreber til et fælles internationalt bibliotek. For at sikre, at DBK er kompatibel med andre nationale klassifikationssystemer, skal DBK implementeres i IFD. Udover den praktiske indsats kræver det en løbende dialog med buildingsmart organisationen for tilpasning mellem DBK og IFD. D2. Erfarings- og it-implementeringssamarbejde med OmniClass-organisationen En anden indsats for at gøre DBK internationalt orienteret er, at etablere et erfarings- og itimplementeringssamarbejde med de organisationer, der står for den canadisk-amerikanske byggeklassifikation OmniClass. OmniClass er som DBK struktureret efter ISO og udviklet gennem de sidste fem-syv år. OmniClass udvikles med frivillige bidrag fra omkring 90 organisationer, herunder Autodesk, som er en af Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

18 de største softwareleverandører til byggeriet. OmniClass har endvidere en ambition om at fungere i IFD. De to klassifikationer kan således bidrage til hinandens videreudvikling og det skal sikres, at de udvikler sig i samme retning. D3. Inspiration fra andre klassifikationsstandarder Det er ikke kun OmniClass, som DBK kan lade sig inspirere af. Fra andre brancher findes en række standarder, som kan bruges til inspiration for videreudvikling, etablering af ejerorganisation og finansiering mv. Følgende klassifikationer kan på hver deres måde bidrage til DBK: JCCS, som er et japansk initiativ for at samle de nationale standarder inden for byggeriet. Hvordan processen er grebet an, og hvordan JCCS er udbredt og it-understøttet, kan give inspiration til det videre DBK-arbejde. JCCS omhandler endvidere området anlæg, som er mangelfuldt beskrevet i DBK. KKS (Kraftwerk-Kennzeichensystem) er en tysk organisation for el- og varmeproduktion ved kraftværker. Standarden er som DBK baseret på ISO og opbygget med et standardiseret 3-bogstavsystem med referenceangivelse som tilsyneladende opfylder ISO/IEC 81346, som DBK's referencestruktur følger. Standarden kan derfor muligvis bidrage til at løse DBK's it-egnethed omkring referencestrukturen. Endvidere kan der skeles til KKS i forhold til ejer- og driftorganiseringen af DBK. D4. Løbende overvågning af internationale standarder Internationale standarder kan revideres, udgå og erstattes med andre, som kan påvirke DBK på flere områder. Relevante internationale standarder skal derfor løbende overvåges for at sikre, at DBK vedbliver med at overholde internationale standarder og følger den internationale udvikling inden for byggeklassifikation. En kvalitetsansvarlig eller en kvalitetssikringsgruppe kan forestå denne overvågning. E. ISO standardisering Formål med sporet Et spor, der hænger sammen med internationalisering er ISO standardisering. Formålet med sporet er at udviklingen af DBK sker i overensstemmelse med de internationale ISO standarder, der også er styrende for de andre nationale klassifikationer. DBK er udviklet i overensstemmelse med standarderne ISO samt ISO/IEC 81346, men der er aspekter af DBK, som ikke er beskrevet i internationale standarder. EBST har derfor i foråret 2009 iværksat en standardiseringsproces sammen med Dansk Standard for at få de centrale aspekter af DBK omfattet de internationale standarder. Det første skridt er udarbejdelsen af en ISO/PAS (en Public Available Specification, som er forstadiet til en egentlig standard), der beskriver rammerne for, hvordan man kan udforme et nationalt klassifikationssystem som DBK. Målet med sporet er at sikre, at den videre udvikling af DBK hele tiden spiller sammen med den videre udvikling omkring standardiseringsarbejde på området. Indsatser og resultater af sporet E1. Overensstemmelse mellem ISO/PAS og DBK-videreudvikling Udviklingen af ISO/PAS foregår i regi af Dansk Standard. Et indsatsområde i planen er at sikre overensstemmelse mellem den ønskede udvikling af DBK, den nye ISO/PAS og den efterfølgende standard. Når ISO/PAS'en er godkendt i internationalt regi, ændres denne ikke. Løbende ændringer herefter må ske gennem deltagelse i det internationale standardiseringsarbejde for at få den færdige ISO standard til at matche de krav, der er til udformning af fremtidens DBK. E2. Overvågning af DBK-udviklingens kompabilitet ift. relevante ISO-standarder Som en del af indsatsen fra Dansk Standard skal der holdes øje med at henvisende standarder overholdes for DBK's vedkommende angår det ISO og ISO/IEC Derudover vil DBK videreudviklingen Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

19 med IFD Library skulle følge ISO Det er vigtigt, at der også fremover er kompatibilitet mellem DBK og ISO-standarderne. For at opnå dette skal der etableres en gruppe, der overvåger DBK udviklingsarbejdet og holder dette op mod ISO standarderne. Gruppen skal påpege evt. forskelle og foreslå ændringer til såvel ISO-standarderne som videreudviklingen af DBK. F. Forvaltningsklassifikation Formål med sporet I sommeren 2009 udgav Landsbyggefonden deres bud på en klassifikation til forvaltning. Forvaltningsklassifikationen tager afsæt i DBK, men er ændret og udbygget for de relevante tabeller, så klassifikationen er fyldestgørende for forvaltningen. Indenrigs- og Socialministeriet, som skal sætte forvaltningsklassifikationen i værk, har indgået aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen om, at der kun skal være én klassifikation for det samlede byggeri i Danmark. Formålet med sporet er derfor i tråd med Digital Konvergens' holdning: Sørge for at der én og kun én klassifikationsstandard til danske byggerier. Indsatser og resultater af sporet F1. Samkøring af FK og DBK Den første indsats i sporet er at samkøre forvaltningsklassfikationen og DBK. I praksis er det dels at udfylde de tomme tabeller i DBK, som forvaltningsklassifikationen har udfyldt, og dels at få koordineret værdierne og strukturen. F2. Forvaltning som anvendelsesview Når DBK og forvaltningsklassifikationen er samkørt, skal der konkret ses på, hvor DBK skal bruges i praksis i forvaltningen. Klassifikation til forvaltningen betragtes fremover på lige fod med klassifikation til byggevareindkøb, produktionsprocesser ect. som er den praktiske brug af DBK. Altså som et anvendelsesview, der trækker på relevante dele af DBK. På lige fod med andre anvendelsesviews skal DBK vurderes, udbygges og tilpasses, så et view, der netop passer til forvaltningen kan etableres. G. Formidling Formål med sporet For at skabe åbenhed om videreudviklingen af DBK og de resultater, som arbejdet kaster af sig, skal formidlingen af klassifikationen tabeller, indhold og anvendelsesview ske digitalt og løbende. Der skal tilvejebringes en webportal til formålet. Webportalen skal erstatte alt papirdokumentation og skal understøtte udviklingsarbejdet, dokumentation, digital kommunikation og ikke mindst integration til it-systemer. Webportalen skal løbende udvikles og tilpasses gennem projektet og være et åbent kommunikations- og formidlingsmedie for DBK. Portalen skal, ligesom DBK, fungere på både dansk og engelsk. Indholdet i formidlingen er udover bidragene fra videreudviklingen, de konkrete resultater, som implementering i branchen kaster af sig. Indsatser og resultater af sporet G1. Plan for formidlingen af DBK Første indsats i sporet formidling skal være udarbejdelse af en plan for formidlingen. Planen skal afdække omfanget af formidlingen under videreudviklingen i forhold til DBK's mange interessenter. Planen skal indeholde grundlaget for webportalen. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

20 G2. Udarbejdelse af webportal til formidling af DBK Efterfølgende skal en webportal tilvejebringes. Webportalen skal have en kravspecifikation indeholdende en SOA-komponetløsning og/eller udtræk af XML-værdier for integration til andre it-systemer. Webportalen skal programmeres og eksisterende indhold skal importeres. G3. Løbende opdatering og formidling af DBK-resultater i webportal Efterfølgende skal brugen af portalen med en løbende opdatering og formidling af DBK-resultaterne varetages. Det gælder også drift og vedligeholdelse af selve webportalen. Begge opgaver er løbende og overdrages til ejerorganisationen, når denne er på plads. H. It-implementering Formål med sporet Formålet med sporet it-implementering er, at få softwareleverandørerne inddraget i forhold til implementering af DBK i it-programmerne. Sporet it-egnethed skal sikre, at DBK i sin grundstruktur er egnet til itimplementering, og dette spor skal tage hånd om implementeringen af DBK i de relevante softwareprogrammer for den konkrete anvendelse af DBK. Implementering skal ikke alene sikres i forhold til det enkelte softwareprogram, men også i forhold til udvekslingen mellem programmer. Herunder skal det som minimum sikres, at DBK-oplysningerne kan udveksles i udvekslingsformatet Industry Foundation Classes (IFC), som er det format, bekendtgørelsen om det digitale byggeri kræver at bygningsmodeller skal afleveres i. Indsatser og resultater af sporet H1. Implementering i softwareprogrammer Indsatsen skal undersøge, hvor meget af klassificeringen med den forventede nyudvikling og forbedringer, der er implementeret i softwaren og hvad der skal til, for at der kunne implementeres yderligere. Rent praktisk skal softwareleverandørerne inddrages dels for at de præsenteres for den identificerede værdi med DBK i den enkelte anvendelsessituationer, og dels en dialog om implementeringen, den forventede udvikling inden for softwaren og mulighederne for at importere og eksportere DBK-oplysninger mellem den konkrete software og andre relevante programmer. Udviklingsprojektet afleverer materiale, der viser, hvordan DBK er itegnet og giver værdi. Indsatsen svarer til punkt 5 i metoden (figur 1, side 10). I. Implementering i branchen Formål med sporet DBK-arbejdet i stoppede inden resultatet blev implementeret i branchen. Dette må ikke ske igen. Formålet med sporet implementering i branchen er at sikre, at DBK kommer i brug i praksis i byggeriet på en ensartet måde. Implementering i branchen er input til sporet formidling og indeholder tre indsatser, som giver konkrete resultater til formidlingen: Indsatser og resultater af sporet I1. Praktiske digitale og interaktive vejledninger Der skal udarbejdes praktiske digitale og interaktive vejledninger for at få den konkrete anvendelse af DBK formidlet til brugerne. Vejledningerne skal tage afsæt i et anvendelsesview og være målrettede, håndgribelige og centrere sig om, hvor anvendelsen af DBK giver værdi. Alene det faktum, at værdianalysens centrerer sig om, hvordan og hvornår DBK giver værdi, vil en formidling heraf vise vejen for den videre brug. Formidlingen skal ske digitalt og interaktivt, så den bliver så tilgængelig, umiddelbar og simpel for brugerne som mulig. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

21 I2. Test i byggeprojekter For at sikre, at resultaterne er teoretisk i orden og kan anvendes i praksis, skal de kvalificeres i aktuelle byggerier. Målet er løbende at teste del-resultaterne i forhold til indholdet i DBK, it-implementering og vejledninger mv. I3. Udbredelsesplan og gennemførelse Der skal udarbejdes en samlet plan for udbredelsen af DBK, som indeholder aktiviteter som kommunikation, formidling af gode historier, task-force bidrag og praktisk hjælp til DBK, undervisningsmuligheder og formidling om ejerorganisationen. Derudover skal den indeholde konkret vejledning til bygherrerne om at få formuleret DBK-kravene, så brugen kommer til at give den forventede værdi. J. Lovgivning Formål med sporet Det sidste spor angår lovgivningen omkring DBK. I dag er DBK påkrævet i Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) i byggeriet (BEK nr af 11/12/2006). Det fremgår, at DBK skal anvendes, hvor den er relevant, men formuleringen er ikke yderligere specificeret. Målet med sporet er, at lovgivningen bliver så præcis og tilstrækkelig uddybet, at den kan anvendes i praksis, og at den er så værdiskabende, at den kan benyttes på alt offentligt byggeri uden forbehold. Sporet lovgivning skal først sættes i værk, når videreudviklingen af DBK er i gang, og de første resultater for brugen af DBK er klar. Det er ikke lovgivningen i sig selv, der får videreudviklet og implementeret DBK, men det er vigtigt, at denne opmuntrer til, at DBK anvendes på de værdiskabende områder. De relevante ministerier skal stå for gennemførelsen af sporet, mens branchen kan hjælp med at sikre, at lovgivningens ordlyd er realistisk og implementerbar. Indsatser og resultater af sporet J1. Vurdering og ændring af eksisterende lovgivning om DBK Den eksisterende bekendtgørelse om DBK med bilag og vejledning skal vurderes og ændres løbende, så parterne er hjulpet af lovgivningen. Når resultatet af værdianalysen og udviklingen af DBK er rettet mod konkrete anvendelser, kan lovgivningens ordlyd i bekendtgørelsen, bilag og vejledning formuleres målrettet og håndgribeligt for både kravstiller og aftalepart. J2. Udbredelse af DBK-lovgivning til øvrige områder Den anden indsats skal gøre lovgivningen gældende for alle relevante byggerier i brancher. I praksis betyder det, at lovens anvendelsesområde udbredes til at omfatte alle de dele af byggeriet og forvaltningen (hele byggeriets livscyklus), hvor DBK giver værdi og dermed bliver udviklet til. Jo bredere lovgivningen dækker, jo større en udbredelse, opbakning og anvendelse vil klassifikationen få. Det er igen vigtigt at bemærke, at lovgivningen i sig selv ikke sikrer udbredelsen, men betragtes som en fremmende faktor herfor. Da målet med DBK er at gøre den værdi- og anvendelsesorienteret, vil anvendelsen også forventes krævet på de relevante områder. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

22 8. Tidsplan og resultater for Gennemføres alle aktiviteter inden for perioden , vil der i 2012 eksistere et implementeret og værdiskabende DBK. Planen er udarbejdet således, at der fokuseres på det enkelte anvendelsesområde, og at så snart DBK er tilstrækkelig færdigudviklet på et område, kan DBK tages i brug. Planen er udarbejdet med afsæt i starttidspunkt første kvartal (Q1) 2010 og lavet således, at den kan parallelforskydes frem til det faktiske starttidspunkt. Tidsintervallerne indikerer den forventede tidsmæssige afhængighed mellem aktiviteterne. Planen indeholder ikke identificerede risici og medtager ej heller, hvis værdianalysen forårsager radikale ændringer, som har politiske konsekvenser. Starttidspunktet vil rent praktisk være, når den fornødne finansiering for igangsætning af aktiviteterne er på plads, en fuldt bemandet projektorganisation er etableret, og nødvendige aftaler er indgået. Indsatser og aktiviteter i sporene kan opdeles på fem roadmaps med forskellige tidsintervaller, der hver kaster konkrete resultater af sig. Det er det bedste bud på en praktisk tidsplan, og samtidig svaret på det ofte stillede spørgsmål: Hvornår kan vi komme i gang med at bruge DBK? Igangsætning af videreudviklingen Det første forløb er klargøring af de nødvendige indsatser og aktiviteter for at få selve DBK-udviklingen i gang. Det er målet, at denne proces kan gennemføres på et halvt år. Hvis aktiviteterne sættes i gang ved indgangen til 1. kvartal 2010, vil processen gennemføres i Q1 + Q2. Aktiviteterne er: en værdianalyse, der vil pege på, hvor anvendelsen af DBK giver størst værdi og dermed definere hvilket område DBK først skal videreudvikles på. Endvidere er aktiviteterne at sikre it-egnethed, få udfyldt manglende DBK-tabeller med resultaterne fra andre standarder, få samkørt FK og DBK, udarbejdelse af en plan for formidlingen, tilvejebringelse en webportal og få taget hul på implementeringen af DBK i IFD. Alle aktiviteter skal være gennemført til en sådan grad, at resultat af dem kan ses og bruges til det videre forløb. Implementeringsklare DBK-resultater Næste proces er at få sat gang i udviklingen inden for de anvendelsesområder, som er prioriteret højest i værdianalysen. Afhængig af resultat af værdianalysen kan det være, at videreudviklingen skal igangsættes på flere områder. Såfremt værdianalysen eksempelvis peger på, at DBK i forvaltningen giver størst værdi, vil det være nødvendigt at udvikle DBK på specifikke områder i tidligere faser, hvor DBK-oplysninger genereres. I sammenhæng med videreudviklingen ligger løbende at sikre it-egnetheden, implementeringen i softwaren og en løbende opdate- Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

23 ring og formidling i webportalen. Første resultater kan forventes efter yderligere to kvartaler. Det betyder, at et DBK herefter er klar til brug for et eller flere anvendelsesområder. Processen gentages herefter på baggrund af en gentaget værdianalyse og de anvendelsesområder, der nu er mest værdiskabende, prioriteres højest og videreudvikling sættes i gang. Udbredelse af DBK Den tredje proces, der skal i gang, er udbredelsen af DBK til dansk byggeri. Denne kan sættes i gang efterfølgende og forventes at pågå løbende frem til projektets afslutning i Processen indeholder de praktiske vejledninger, test i byggerier, vurdering og evt. ændring af lovgivningen og gennemførelse af den praktiske udbredelsesplan. Løbende overvågning af øvrige standarder Parallelt med første forløb og videreudviklingen inden for specifikke anvendelsesområder sættes de internationale aktiviteter i gang: DBK-videreudviklingen overvåges i forhold til relevante ISOstandarder, ISO/PAS-arbejdet, OmniClass og andre branchers standarder. Arbejdet er løbende og drejer sig om at der holdes kontakt til relevante parter, at maksimal påvirkning forsøges og der gives input til de pågældende initiativer. En stærk og solid ejerorganisation Parallelt med de øvriges sættes processen omkring ejerorganisation i gang. Denne formodes at være gennemført med udgangen af 2010, således at den kommende ejer kan deltage i udviklingsprojektet og derigennem få dyb indsigt i DBK og udviklingsarbejdet. Det anbefales at overtagelsen af ejerskabet sker glidende, således at ejerorganisationen senest efter 2012 får det fulde ansvar for DBK. Såfremt dette ikke opfyldes, er der risiko for, at overdragelsen ikke sker på basis af det store stykke arbejde, der allerede er forløbet omkring udviklingen af én klassifikation til de danske byggerier. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

24 Alt i alt kommer der løbende brugbare resultater og den første praktiske anvendelse udover at den ikke er testet og ej eller kan garanteres implementeret i softwaren vil være klar omkring årsskiftet Det er klart, at videreudviklingen kan betyde ændringer i DBK, men det er Digital Konvergens' vurdering, at når første forløb er gennemført, eksisterer struktur, rammer og værdier så klart, at efterfølgende ændringer vil være mindre. Det vil sige at brugerne af DBK (byggeriets parter, forvaltning mv.), undervisningsinstitutioner og softwareleverandører kan gå i gang med at implementere og bruge DBK. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

25 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

26 9. Organisering af DBK-projektet og overordnet økonomi For at sikre den fornødne sammenhæng og fremdrift i gennemførelsen af planen anbefaler Digital konvergens, at indsatser og aktiviteter gennemføres med en fast stab på 3-4 medarbejdere (9-12 årsværk over de næste 3 år) suppleret med årskontrakt ansatte (7-15 årsværk) og udvalgte eksterne parter, der hver især kan bibringe projektet den nødvendige ekspertise. Det er afgørende for den videre udvikling, at der sker en forankring allerede fra begyndelsen. Det sikres bedst muligt med en fast fuldtidsdedikeret stab, der lever og ånder for videreudviklingen af DBK til byggeriet. Hvis mange organisationer hver har en smule ansvar, er der reelt ingen, der har det fornødne ansvar til at gennemføre projektet sammenhængende og inden for den opstillede tidsramme. Udover en entydig ansvarsforpligtigelse, er der bedre økonomi i at have en fast stab på et sådant projekt. De skønnede omkostninger til hver indsats er baseret på at interne timer og kontraktansættelser aflønnes med gennemsnitligt 400 kr. pr. time og eksterne timer til kr. pr. time. Den faste stab er efter vores mening en betingelse for en effektiv gennemførelse. Større projektprogrammer risikerer en manglende forankring, hvis projekterne gennemføres og afleveres til branchen uden at nogen er pålagt dedikeret at følge op og gennemføre videreudviklingen, kommunikationen og implementeringen. Det er fx en af erfaringerne ved gennemførelsen af Det Digitale Byggeri. Den faste stab skal, som den er foreslået her, overføres til ejerstrukturen, så snart denne er på plads. Alle eksterne eksperter og rådgivere skal rapportere til den faste stab, uanset at valget af ekstern leverandør og finansieringen evt. kommer fra andre kilder. Det er den faste stab, der skal initiere indsatser med tilhørende aktiviteter og styre projektet. Ansættelsen af denne faste kerne af medarbejdere skal starte, så snart DBK-projektet er vedtaget i en eller anden form, og der skal identificeres en juridisk enhed, der kan varetage ansættelsesforholdet indtil ejerorganisationen er etableret. De samlede omkostninger til gennemførelse af udviklingsplanen er skønnet. Der er foretaget et økonomisk overslag for hver enkelt indsats. Risici er ikke omfattet skønnet. Det er udarbejdet som et gennemsnit af fem skøn, hvert skøn er gennemført af projekterfarne medarbejdere i virksomhederne i Digital Konvergens og som samtidig har et nøje kendskab til DBK udviklingsplanen. De økonomiske vurderinger følger den opstillede struktur og det samlede overslag ser således ud: Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens December

27 Økonomiske vurdering af de enkelte ATRs Gennemsnit DKK Interne timer Eksterne timer Max Min Max Min Max Min A1 Projekt- og programledelse A2 Finansiering og ejerforhold A3 Valg af ejerorganisation til DBK B1 Værdianalyse for prioritering af indsatsområder for videreudvikling af DBK B2 Sammenstilling med andre klassifikationsstandarder (OmniClass, FK...) B3 Videreudvikling af DBK iht. Anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen C1 DBKs IT egnethed omkring struktur og syntaks C2 IT-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK D1 Implementering af DBK i IFD D2 Erfarings-og IT-implementeringssamarbejde med CSI (OmniClass) D3 Inspiration fra andre klassifikationsstandarder D4 Løbende overvågning af internationale standarder E1 Overenstemmelse mellem ISO-PAS og DBK udvikling E2 Overvåg DBK-udviklingens kompatibilitet ift. Relevante ISO-standarder F1 Samkøring af FK og DBK F2 Forvaltning som anvendelsesview G1 Plan for formidling af DBK G2 Udarbejdelse af webportal til formidling af DBK G3 Løbende opdatering og formidling af DBK-resultater i web-portal H1 Implementering i softwareprogrammer I1 Praktiske digitale og interaktive vejledninger I2 Test i byggeprojekter og forvaltningsprojekter I3 Udbredelsesplan og gennemførelse J1 Vurdering og ændring af eksisterende lovgivning om DBK J2 Udbredelse af DBK-lovgivning til øvrige områder Total Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

28 10. Aktivitetsbeskrivelser for planen Det følgende er aktivitetsbeskrivelser for hvert indsatsområde inden for de ti udviklingsspor, som DBK videreudviklingsplan består af. Sammenhængen mellem dem både indholds- og tidsmæssig fås ved transformationskortet og de fem roadmaps, som er del selve rapporten. A. Ejerorganisation A1. Projekt- og programledelse A2. Finansiering og ejerforhold A3. Valg af ejerorganisation til DBK B. Videreudvikling B1. Værdianalyse for prioritering af indsatsområder for videreudvikling af DBK B2. Sammenstilling med andre klassifikationsstandarder (OmniClass og FK) B3. Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen C. It-egnethed C1. DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks C2. It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK D. Internationalisering D1. Implementering af DBK i IFD D2. Erfarings- og it-implementeringssamarbejde med OmniClass-organisationen D3. Inspiration fra andre klassifikationsstandarder D4. Løbende overvågning af internationale standarder E. ISO-standardisering E1. Overensstemmelse mellem ISO/PAS og DBK-videreudvikling E2. Overvåg DBK-udviklingens kompatibilitet ift. relevante ISO-standarder F. Forvaltningsklassifikation F1. Samkøring af FK og DBK F2. Forvaltning som anvendelsesview G. Formidling G1. Plan for formidlingen af DBK G2. Udarbejdelse af webportal til formidling af DBK G3. Løbende opdatering og formidling af DBK-resultater i webportal H. It-implementering H1. Implementering i softwareprogrammer I. Implementering i branchen I1. Praktiske digitale og interaktive vejledninger I2. Test i byggeprojekter I3. Udbredelsesplan og gennemførelse J. Lovgivning J1. Vurdering og ændring af eksisterende lovgivning om DBK J2. Udbredelse af DBK-lovgivning til øvrige områder Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

29 A. Ejerorganisation A1. Projekt- og programledelse Formål Videreudviklingen af DBK kræver kontinuerligt ledelsesmæssig fokus og fremdrift. For at sikre dette, skal der etableres en fast og dedikeret projektgruppe, der forestår den daglige programledelse af aktiviteterne i nærværende plan. Når en ny ejerorganisation er valgt/etableret, skal projektgruppens aktiviteter overgå til den nye ejerorganisationen samtidig med, at DBK videreudviklingsprojektet overdrages. Resultater En ansvarlig projektgruppe med daglig leder, der varetager programledelsen. Input Aktiviteter 1. Etablering af projektgruppe med udnævnelse af programleder. 2. Udarbejdelse af samlet program 3. Al daglig ledelse af programmet, herunder styring af bl.a. økonomi, organisering, rapportering og fremdriftsvurdering. 4. Kvalitetsledelse 5. Kontakt til alle deltagere og interessenter samt styregruppe 6. Overdragelse af DBK projekt til nye ejer organisation Relation til andre aktiviteter Alle aktiviteter Interessenter EBST Tid Igangsættes Q1-2010, som første aktivitet i projektet. Gennemføres løbende i hele projektet. Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Manglende finansiering Manglende kandidater til projektgruppen Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

30 A2. Finansiering og ejerforhold Formål Sikre, at den fremtidige ejer organisation har det fornødne økonomiske grundlag til at drifte og videreudvikle DBK, herunder at udarbejde en bæredygtig forretningsmodel for DBK. Forretningsmodellen bør bl.a. indeholde en cost/benefit analyse, forudsætniger for den fremtidige drift samt forslag til mulige betalingsmodeller mv. Der skal gøres brug af erfaringer med forretningsmodeller udarbejdelse og drift af standarder nationalt som internationalt. Resultater Bæredygtig forretningsmodel for ny ejerorganisation Finansieringsmodel Input Aktiviteter 1. Udarbejde finansieringsmodel og forretningsmodel Relation til andre aktiviteter Valg af ejeroganisation Interessenter EBST, byggeriets parter og bips Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Finansiering og forretningsgrundlag er ikke sammenhængende Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

31 A3. Valg af ejerorganisation til DBK Formål Sikre, at DBK har en kompetent, solid og ressourcestærk ejer, der kan udvikle, vedligeholde og drifte DBK. Resultater Stærk og solid ejer af DBK Input Aktiviteter 1. Fastsættelse af krav og succeskriterier for ejerorganisation 2. Indarbejde finansieringsmodel og forretningsgrundlag fra A2 3. Fastlæggelse af mulige ejere (udpegning, sammensætning, udbud eller nyetablering) 4. Afgørelse beslutning om fremtidig ejer 5. Ejerens rolle i forhold til DBK-videreudviklingsprojektet skal defineres. Relation til andre aktiviteter Jo hurtigere ejeren er identificeret, jo stærkere bliver ejeren, løsningen og dermed resultatet. Interessenter EBST, brancheorganisationerne og bips Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Politisk uenighed om valg af ejer Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

32 B. Videreudvikling B1. Værdianalyse for prioritering af indsatsområder for videreudvikling af DBK Formål Skabe overblik over anvendelsesområder, hvor DBK skaber forretningsmæssig værdi. På baggrund heraf prioriteres udviklingsindsatsen omkring DBK. Resultater Kvalitativ værdivurdering af klassifikation generelt i byggeriet Kvalitativ værdivurdering af DBK Værdifunderet prioritering af indsatsområder for udvikling og implementering af DBK Input Digital Konvergens' DBK-afprøvningsrapport, COWI-rapporten, materiale fra Det Digitale Byggeri, Implementeringsnetværkets DBK-erfaringsopsamling, øvrig viden og erfaring i branchen, erfaring fra andre lande og brancher. Aktiviteter 1. Pre-udfyldelse af værdianalyse med resultaterne fra tidligere værdiundersøgelsesresultater. 2. Opstilling af kriterier for værdianalyse. 3. Aktivitetsteam etableres, herunder projektgrupper og fagrepræsentanter. 4. Workshops med relevante projektgrupper og fagrepræsentanter for udarbejdelsen af værdianalysen. 5. Prioritering af DBK-udviklingsindsatsen i evt. temaer iht til værdianalysens resultater. Relation til andre aktiviteter Beslutning om DBK s fremtidige afgrænsning til eks. materialeleverandører, byggesagsbehandling mm. Denne aktivitet er en forudsætning for en prioritering af det videre udviklingsarbejde med DBK. Interessenter bips, brancheorganisationerne, EBST, DS og fagpersoner bredt fra alle faser og alle parter Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Forkerte kriterier for værdianalysen Overdrevet værdi- eller indsatsanalyse Et forkert output fra denne aktivitet kan have stor betydning, for de samlede udviklingsomkostninger og for DBK s fremtidige anvendelse og værdiskabelse. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

33 B2. Sammenstilling med andre klassifikationsstandarder (OmniClass og FK) Formål Genbrug af værdier fra andre klassifikationssystemer og få et hurtigt fyldestgørende input til videreudviklingen af DBK. Resultater Udfyldte tabeller som arbejdsgrundlag for det videre arbejde. Tabellerne er derfor ikke indholdsvurderet mht. konsistens og dækkeevne. Input Aktiviteter 1. Overblik over hvilke DBK-tabeller, der mangler at blive udfyldt. 2. Indspil fra bips på udfyldelse af manglende tabeller. 3. Udfyldelse af DBK-tabeller med OmniClass-indhold. 4. Udfyldelse af DBK-tabeller med FK-indhold. 5. Udfyldelse af resten af hullerne med hvad vi kan finde fra Japan, KKS, S88, IFD mv., alternativt lære af hvordan de har grebet det an? 6. Statusoversigt på indhold i domænerne: Ressource, proces, resultat og egenskaber umiddelbare huller, mangler og andre problemstillinger inden for den enkelte tabel. Relation til andre aktiviteter Webløsning bruges til formidling Forudsætning for videreudvikling af DBK Interessenter bips, (FK, OmniClass, mv.) Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering At tabellerne ikke lader sig udfylde med øvrige standarder. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

34 B3. Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Formål For hvert prioriteret anvendelsesområde (faser, processer og deres aktører) af DBK vurderes indholdet i begreber og tabeller og de udbygges/tilpasses til det konkrete anvendelsesområde. Resultater Et DBK, der er videreudviklet til at skabe værdi inden for et specifikt anvendelsesområde. Input Beslutning om DBK s struktur, herunder referencestrukturen, begrebsmodelmodel mm. Prioriteret udviklingsrækkefølge af anvendelsesområder. Tidligere kritik rettet mod DBK. Aktiviteter 1. Indsamling og strukturering/ vurdering af al tidligere kritik rettet mod DBK. 2. De(t) prioriterede anvendelsesområde(r) omfang specificeres. 3. Det detaljeres hvordan det enkelte anvendelsesområde skaber værdi og hvilken struktur og hvilke klassifikationsdata, der efterspørges. 4. Repræsentanter for interessenterne udpeges. 5. Væsentlige processer i det prioriterede anvendelsesområde kortlægges. 6. Klassifikationen vurderes i forhold til processerne og grænsefladerne mellem aktørerne. 7. For vigtigste områder vurderes hvad virker, virker ikke, virker ikke optimalt, mangler mht. DBK. 8. Utilstrækkelige eller manglende DBK-tabeller og/eller indhold udarbejdes jf. udviklingsmetode. Relation til andre aktiviteter Gennemføres i tæt relation til It-egnethedsvurderingen af den løbende udvikling af DBK for det pågældende anvendelsesområde. Beslutninger om standarder, der skal følges fra arbejdet med standardisering og internationalisering. Løbende opdatering og formidling af DBK resultater på webportal. Interessenter Byggeriets parter fagpersoner for det prioriterede anvendelsesområde Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Udviklingstiden er fejlvurderet Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

35 C. It-egnethed C1. DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks Formål Sikre at DBK i sin grundstruktur er it-egnet, herunder mht. syntaks og referencestruktur. Resultater It-egnet DBK struktur og syntaks Input Digital Konvergens' it-egnethedsmetode Aktiviteter 1. It-ekspertgruppe etableres. 2. DBK's syntaks og referencestruktur it-vurderes i forhold til entydighed, kompatibilitet og maskinel afkodning. 3. Udarbejd evt. ny syntaks og struktur og vurder it-egnethed heraf. 4. Implementering af ændringer i DBK. 5. Såfremt referencestrukturen ikke kan gøres it-egnet skal dens værdiskabelse revurderes og følgende sættes i værk. 6. Valg af udviklingsretning for referencestruktur. Relation til andre aktiviteter Forudsætning for at DBK kan videreudvikles. Løbende opdatering og formidling af DBK resultater i webportal. Interessenter bips, SW-leverandører og dataloger fra fx KU, DS Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering DBK referencestruktur Udarbejdelse af struktur Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

36 C2. It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK Formål Sikre at det løbende udviklingsarbejde omkring DBK kan implementeres i de softwareprogrammer, der anvendes inden for de prioriterede anvendelsesområder. Resultater Dokumentation for at DBK kan implementeres i softwareprogrammer inden for de prioriterede anvendelsesområder. Input Digital Konvergens' metode til it-egnethed bestående af de 5 faser: forudsætninger, egnethedsvurdering, proceskort, 7 spørgsmål og implementering. Aktiviteter 1. Forudsætningerne fastlægges for anvendelsesområdet, herunder bl.a. identifikation af relevante DBK tabeller (og værdier) samt identifikation af softwareprogrammer. 2. It-egnethedsvurderingen af DBK i forhold til forudsætningerne, mht. de identificerede softwareprogrammer og DBK tabeller. 3. Udarbejdelse af proceskort, for kortlægning af sammenhængen af DBK-værdier, som softwareprogrammerne udveksler og anvender i anvendelsesområdet spørgsmål anvendes til kvalitetssikring af de DBK-værdier, der udveksles og anvendes i anvendelsesområdet. 5. Implementeringstest hos udvalgte softwareleverandører. Relation til andre aktiviteter Gennemføres i tæt samspil med Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsens pågældende anvendelsesområde, idet nyudviklede DBK elementer inden for et anvendelsesområde skal it-egnethedsvurderes og således it-kvalitetssikres. Interessenter bips, softwareleverandørerne Tid Igangsættes i Q (hvert prioriteret område vil tage ca. 6 mdr. at gennemføre) Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Det prioriterede område ikke anvender it. Meget forskelligt software (forskelligt fokus). Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

37 D. Internationalisering D1. Implementering af DBK i IFD Formål Sikre gennem implementering af DBK i IFD, at DBK er kompatibel med andre nationale klassifikationssystemer. Resultater DBK implementeres i IFD Velforankret samarbejde med IFD organisationen mhp. påvirkning/tilpasning mellem DBK og IFD Input Aktiviteter 1. Medlemsskab af IFD Library group 2. Afklare DBK's struktur i IFD sammenhæng 3. Definere begreber i DBK og oversæt til engelsk. Inspiration fra JCCS 4. Implementere DBK i IFD 5. Afklaring af om S88 er et alternativ til IFD, og i givet fald hvilke erfaringer S88 kan bidrage med? 6. Løbende dialog med IFD organisationen Relation til andre aktiviteter Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK Interessenter bips, DS og buildingsmart International Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering IFD mister klassifikationsbranchens bevågenhed. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

38 D2. Erfarings- og it-implementeringssamarbejde med OmniClassorganisationen Formål Udveksling af udviklings- og it-implementeringserfaring med OmniClass-organisationen Resultater Hvor det giver værdi sikre, at DBK udvikler sig i samme retning som OmniClass og at de to klassifikationsorganisationer sammen kan motivere softwareleverandørerne til at implementere klassifikationssystemerne, evt. i overensstemmelse med IFD. Forankret samarbejde og erfaringsudvikling med OmniClass organisationen. Input fra OmniClass til udvikling af tabeller, herunder anlæg og forvaltning. Input Aktiviteter 1. Kontakt til og besøg hos OmniClass-organisationen 2. Formalisering af samarbejdet og udarbejdelse af en handlingsplan i overensstemmelse med DBK videreudviklingsplan. 3. Udveksle erfaringer og konkrete klassifikationsværdier 4. Etablere samarbejde med amerikanske softwareleverandører og OmniClass for implementering af DBK og OmniClass fx via buildingsmart International samarbejdet. Relation til andre aktiviteter Implementering af DBK i IFD DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks Interessenter bips, DS og buildingsmart International Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering OmniClass-organisationen ikke ønsker et samarbejde Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

39 D3. Inspiration fra andre klassifikationsstandarder Formål Løbende vurdering og overvågning af andre landes og/eller branchers klassifikationsstandarder, som inspiration til den videre DBK-udvikling og DBK-implementering i softwareprogrammer. Resultater Et DBK, der er i takt med andre lignende klassifikationer Input Aktiviteter 1. Undersøge JCCS s udbredelse og it-understøttelse 2. JCCS som inspiration til anlægstabel 3. KKS som inspiration til videreudvikligen af DBK Relation til andre aktiviteter Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Erfarings- og it-implementeringssamarbejde med OmniClass DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK Interessenter EBST, DS, organisationerne og bips Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Den nye ejerorganisation ikke kan/ønsker at bruge ressourcer på andre landes og/eller branchers klassifikationsstandarder Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

40 D4. Løbende overvågning af internationale standarder Formål Løbende vurdering og overvågning internationale standarder, for at sikre at DBK overholder disse og kan anvendes i forbindelse med internationale projekter Resultater Størst mulig overensstemmelse mellem DBK og internationale standarder Input Justeringer af DBK i forbindelse med færdigudviklingen Aktiviteter 1. Afklaring omkring nuværende og kommende internationale standarder som berører DBK 2. Løbende vurdering og overvågning af standarder som berører klassifikation til byggeri, referencestrukturer m.fl. 3. Udarbejdelse af eventuelle ændringsforslag til DBK samt plan for implementering Relation til andre aktiviteter Overensstemmelse mellem ISO/PAS og DBK-udviklingen Interessenter DS og bips Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Internationale standarder går i en retning, som ikke er hensigtsmæssig for udviklingen af DBK og det færdige DBK Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

41 E. ISO-standardisering E1. Overensstemmelse mellem ISO/PAS og DBK-videreudvikling Formål Sikre, at der er overensstemmelse mellem DBK og ISO/PAS'en, som de hver især udvikles. ISO/PAS'en er et forstadie til en egentlig standard, når denne er godkendt, igangsættes arbejdet med den egentlige ISO-standard. Formålet er således efterfølgende at sikre overensstemmelse mellem DBK og en ISO-standard på området. Resultater Størst mulig overensstemmelse mellem den kommende ISO/PAS standard og DBK, sidenhen en kommende ISO-standard på området og DBK. Input Aktiviteter 1. Deltage i ISO/PAS arbejdet, så standarden følger DBK udviklingen 2. Efterfølgende deltage i ISO-arbejdet, så standarden følger DBK udviklingen Relation til andre aktiviteter Overvåg DBK-udviklingens kompatibilitet ift. relevante ISO-standarder Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK Interessenter DS og bips Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering At ISO/PAS'en eller ISO-standardisering ikke formås ændret eller udviklet i den retning DBK udvikles. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

42 E2. Overvåg DBK-udviklingens kompatibilitet ift. relevante ISO-standarder Formål Løbende sikre, at DBK ikke upåagtet bryder med de grundlæggende ISO-standarder Resultater DBK følger valgte ISO standarder 100 % (ISO , ISO og evt. ISO/IEC81346) Input Videreudviklingen af DBK Aktiviteter 1. Etablering af en ISO gruppe, der overvåger DBK's udviklingsarbejdets ISO-kompatiblitet. Gruppen kan evt. etableres i regi af Dansk Standard. 2. Afklaring af diskussionsemner vedr. implementering af ISO principperne i DBK udviklingsarbejdet 3. Kontakt til diverse internationale ISO-standardansvarlige for afklaringer og kommende ændringer til ISO standarderne, især mht. til it-egnethed Relation til andre aktiviteter Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Erfarings- og it-implementeringssamarbejde med OmniClass DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks (specielt referencestrukturen) It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK Interessenter DS og bips Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

43 F. Forvaltningsklassifikation F1. Samkøring af FK og DBK Formål Samkøring af FK med DBK, således at DBK indeholder alle FKs værdier og tabeller. DBK skal være fuldt dækkende til forvaltningsområdet. Resultater DBK indeholder klassifikationsværdier og tabeller til forvaltningen Input Aktiviteter 1. Værdianalyse drift (LBF input) 2. Grundig analyse af forskelle og ligheder mellem DBK og Forvaltningsklassifikationen 3. Er forvaltningen omfattet af OmniClass? Hvordan? 4. Er forvaltningen omfattet af JCCS? Hvordan? 5. Grundig tabelanalyse af Forvaltningsklassifikationen ifh. DBK + ISO (skema) 6. Gennemførelse af samkøring af DBK og Forvaltningsklassifikationen Relation til andre aktiviteter Sammenstilling med andre klassifikationer (OmniClass og FK) Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Overensstemmelse mellem ISO/PAS og DBK-videreudvikling Løbende opdatering og formidling af DBK resultater i webportal Interessenter bips og Indenrigs- og Socialministeriet Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering At der ikke kan skabes fuld konsistens ved samkøringen af de to systemer. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

44 F2. Forvaltning som anvendelsesview Formål Implementeret anvendelsesview i DBK for Forvaltningsklassifikation med egen syntaks til kontoplan. Resultater Forvaltningsklassifikationen implementeres som et anvendelsesview i DBK med egen syntaks i webportalen Skabe metode for udvikling af anvendelsesview i DBK. Input Aktiviteter 1. Definition af Forvaltningsklassifikations anvendelsesview. 2. Definition af løsning og kravspek til webportal 3. Implementer Forvaltningsklassifikations i webportalens anvendelsesview 4. Definer metode og forvaltning for etablering af andre anvendeslesview og håndtering af disse. Relation til andre aktiviteter Samkøring af FK og DBK Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Overenstemmelse mellem ISO/PAS og DBK-videreudvikling Interessenter bips og Indenrigs- og Socialministeriet Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering At der ikke kan skabes fuld konsistens mellem DBK og forvaltningsklassifikationens anvendelsesview. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

45 G. Formidling G1. Plan for formidlingen af DBK Formål Sikre at formidlingen af DBK er så åben og orienterende som mulig for de mange interessenter brugere og udviklere af DBK. Resultater En plan for formidlingen og et grundlag for indholdet i webportalen, som kan bruges som afsæt til kravspecifikation. Input Aktiviteter 1. Indsamling af behov for formidling relevant og åben formidling 2. Udarbejdelse af plan for formidlingen med indhold, omfang og milepæle 3. Indsamling af krav til indholdet i webportalen Relation til andre aktiviteter Grundlag for indhold og struktur i webportalen Input til den løbende formidling Interessenter Alle DBK's interessenter: udviklere og brugere Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

46 G2. Udarbejdelse af webportal til formidling af DBK Formål Udarbejdelse af en webportal, som skal udgøre et åbent kommunikations- og formidlingsmedie for DBK. Webportalen skal erstatte alt papir-dokumentation og skal kunne understøtte udviklingsarbejdet, dokumentation, digital kommunikation og ikke mindst integration til andre it-systemer. Portalen bør være på både dansk og engelsk. Resultater En åben og relevant webportal for DBK Input Aktiviteter 1. Kravspecifikation med digitial kommunikationsmuligheder 2. Definition af SOA-komponet og/eller udtræk af XML-værdier for integration til andre it-systemer 3. Programmering 4. Udfylde DBK-tabeller i Webløsningen 5. Løbende drift og vedligehold af webløsningen Relation til andre aktiviteter Sammenstilling med andre klassifikationer (OmniClass ) Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Udarbejdelse af webportal til formidling af DBK Interessenter bips og softwareleverandører Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Kravspecifikation og økonomi ikke holder. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

47 G3. Løbende opdatering og formidling af DBK-resultater i webportal Formål Alt DBK-udviklingsarbejde skal formidles på webportalen, således at hele branchen kan følge med i udviklingen. Webportalens indhold er altid gældende, og det gælder såvel godkendte og midlertidige resultater som resultater, der er under udarbejdelse og behandling. Webportalen skal også udgøre projektets digitale kommunikationsplatform, og alle projektdeltagere forpligter sig til at anvende portalen, således at der opnås åbenhed for alle deltagere i projektet og for andre interesserede. Resultater Konstant opdateret webportal, der kan anvendes både til selve DBK-videreudviklingsprojektet og til den efterfølgende almene drift og vedligehold samt integration til it-systemer. Input Aktiviteter 1. Drift og vedligehold af webportal 2. Webportal redaktør 3. Indput til nye funktionaliteter Relation til andre aktiviteter Sammenstilling med andre klassifikationer (OmniClass ) Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Udarbejdelse af webportal til formidling af DBK Interessenter Alle parter i projektet Tid Igangsættes i Q Herefter løbende aktivitet Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Valg af forkert webportalløsning, der gør anvendelsen besværlig. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

48 H. It-implementering H1. Implementering i softwareprogrammer Formål I tæt samarbejde med softwareleverandørerne forsøges DBK's løbende resultater, at blive implementeret i de softwareprogrammer, der er specificeret for de prioriteret anvendelsesområder og til udveksling som minimum via IFC. Resultater Et udviklet DBK, der er implementeret i branchens software og kan udveksles Input Aktiviteter 1. Præsenter DBK med formål i anvendelsessituationer til softwareleverandørerne 2. Dialog om implementeringen generelt og med fokus på import og eksport Relation til andre aktiviteter It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK DBK's it-egnethed omkring struktur og syntaks Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Erfarings- og it-implementeringssamarbejde med OmniClass Interessenter Softwareleverandører Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Softwaren ikke er egnet til at håndtere DBK Softwareleverandørerne ikke er villige/har mulighed for at indarbejde DBK Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

49 I. Implementering i branchen I1. Praktiske digitale og interaktive vejledninger Formål Udarbejdelse af digitale og interaktive vejledninger og undervisningsmateriale til hvert anvendelsesområde. Vejledningerne skal være interaktive, således at et forholdsvis tungt stof gøres mere interessant og ligetil. De skal endvidere indeholde mange eksempler. Resultater Digitale og interaktive DBK anvendelsesorienteret vejledninger for et hvert givent anvendelsesområde Vejledningerne publiceres på Webportalen. Vejledningerne skal kunne integreres med softwaresystemerne Input Tidligere udarbejdet DBK undervisningsmateriale Aktiviteter 1. Tilvejebring materiale for DBK videreudviklingen pba. indsatsområder fra værdianalysen 2. Definer målgruppe for vejledningen 3. Udarbejd vejledningen, læringsmateriale og cases 4. Formidl materialet på webportalen 5. Høring af materialet hos udpegede fagpersoner 6. Testmaterialet til aktuelle byggeprojekter 7. Indarbejdelse af erfaringerne fra pkt Materialet publiceres endeligt. Relation til andre aktiviteter Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Test i byggeprojekter Interessenter Parterne fra testen på byggeprojekterne Implementeringsnetværket Tekstforfattere Tid Igangsættes i Q Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Materialet bliver for komplekst og det er svært at afgrænse anvendelsen af DBK Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

50 I2. Test i byggeprojekter Formål Løbende teste DBK del-resultater i aktuelle byggeprojekter. Det gælder såvel test af selve DBK, itimplementering og vejledninger etc. Afprøvningsstrukturen fra Bedst i Byggeriet kan med fordel benyttes. Resultater Erfaringer og input til det videre arbejde. Input Aktiviteter 1. Opstilling af krav til testprojekter pba. resultatet 2. Digital Konvergens' virksomhederne udpeger hvert et projekt til test 3. Testforløb for hvert testprojekt planlægges 4. Testen gennemføres med understøttet af softwareprogrammer og vejledninger 5. Testen evalueres i tre perspektiver ændringer til DBK, softwareløsinger og vejledninger 6. Testresultat og evalueringen afleveres til relevante parter Relation til andre aktiviteter Videreudvikling af DBK iht. anvendelsesområder fra værdiundersøgelsen Implementering i softwareprogrammer Udarbejdelse af webportal til formidling af DBK It-egnethedsvurdering af den løbende udvikling af DBK Interessenter bips, softwareleverandører og andre aktører i branchen Tid Igangsættes i måneder for hvert testprojekt Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering At finde relevante byggeprojekter At få testet DBK i praksis Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

51 I3. Udbredelsesplan og gennemførelse Formål Udarbejdelse af en dækkende plan for udbredelses af DBK, samt gennemførelse af denne plan i branchen Resultater Plan for udbredelse, ibrugtagning og anvendelse af DBK til danske byggerier Input Et anvendeligt, it-implementeret og testet DBK tages i brug i branchen Aktiviteter 1. Udarbejdelse af udbredelsesplan indeholdende kommunikation, de gode historier, task-force, formidling om ejerorganisationen 2. Indgå alliance med bygherrer omkring DBK krav til deres byggerier 3. Evt. støtte it-implementeringen hos it-leverandører og lignende Relation til andre aktiviteter Test i byggeprojekter Praktiske digitale og interaktive vejledninger Implementering i softwareprogrammer Interessenter Fremtidige brugere af DBK, DBK-ejerorganisationen, Alle parter i byggebranchen. Tid Igangsættes i 2012 Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering At branchen ikke er moden og modtagelig for DBK. Der er altid en langsom udbredelsestid. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

52 J. Lovgivning J1. Vurdering og ændring af eksisterende lovgivning om DBK Formål Sikre at lovgivningen om DBK kan opfyldes af byggeriets parter Resultater Tidssvarende og håndterbar lovgivning omkring anvendelsen af DBK i byggeriet Input Resultatet af videreudviklingen af DBK Aktiviteter 1. Vurdering af eksisterende lovgivning om DBK bekendtgørelse 1365, bilag og vejledninger 2. Evt. ændring af lovgivning Relation til andre aktiviteter Gennemførelse forudsætter at anvendelsen af DBK fremstår tydeligt, og at dette giver værdi for byggeriets parter Interessenter EBST, brancheorganisationerne og bips Tid Igangsættes i 2011 Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Manglende politisk vilje til at lovgive yderligere på dette område Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

53 J2. Udbredelse af DBK-lovgivning til øvrige områder Formål Sikre at DBK udbredes i videst mulig omfang til andre områder end blot de statslige byggerier Resultater En lovgivning der omfatter de dele af byggeriet og forvaltningen (hele byggeriets livscyklus), hvor DBK er udviklet til og giver værdi Input Aktiviteter 1. Udbredelse af lovgivning til almennyttige område 2. Udbredelse til det kommunale og regionale område 3. Fjernelse af undtagelserne i BEK Udbredelse til det private område Relation til andre aktiviteter Vurdering og ændring af eksisterende lovgivning om DBK Interessenter EBST, brancheorganisationerne og bips Tid Igangsættes i 2011 Økonomi Skønnet kr for perioden frem til Risikovurdering Indenrigs- og Socialministeriet gennemfører alternativ lovgivning omkring forvaltningsklassifikation. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

54 11. Delrapporter med tilhørende bilag fra aktiviteterne Det følgende er de selvstændige rapporter af Digital Konvergens' udredning i efteråret Rapporterne er lavet uafhængigt at hinanden og flere af dem indeholder bilag. Da rapporterne er selvstændige, kan de læses uafhængigt af hinanden. De vil derfor også fremstå uens i stil, layout og omfang. Hver især går de i dybden med det område, de omhandler, og går et spadestik dybere inden for det pågældende område. Rapporterne omfatter: Internationalisering OmniClass som inspiration for DBK Japansk tillæg til OmniClass DBK og OmniClass via IFD ISO klassificering Klassifikation i andre brancher National udvikling Forvaltningsklassifikation Referencestruktur DBK, omfang og struktur It-egnethed og -implementering Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

55 Kapitel OmniClass Side 1 af 5 OmniClass som inspiration for DBK Udarbejdet af Jens Kristian Lund Birkmose (COWI), Henrik Balslev (RAMBØLL) og Maria M. Beyer, projektleder (Grontmij Carl Bro) Baggrund I forbindelse med DBK-afprøvningen 1 blev der stillet spørgsmålstegn ved behovet for en dansk klassifikationsstandard frem for en eksisterende klassifikation. Den nordamerikanske klassifikationsstandard OmniClass blev undersøgt kort, for at vurdere om den kunne være et alternativ til DBK pga. den formodede færdighedsgrad og som vigtig spiller i en mere og mere globaliseret verden. Ud af undersøgelsen vurderedes det at man ikke uden videre kan tage et udenlandsk klassifikationsarbejde og anvende det i Danmark. Det er også ganske naturligt idet OmniClass er udviklet til den amerikanske byggebranche og er ikke tænkt som en international klassificeringsstandard. Alligevel har OmniClass givet inspiration til andre landes 2 tabeller, herunder Japan 3 og Australien 4. Det følgende afsnit har derfor til hensigt at dokumentere hvor langt udviklingen af OmniClass er kommet og hvordan det vil kunne påvirke den videre udvikling af DBK. I forbindelse med undersøgelsen af OmniClass har der været kontakt til CSI 5, som står for udviklingen af OmniClass. De interviewede var direktøren for tekniske ydelser og udvikling Roger Grant og senior teknisk program leder Greg Ceton. Gennemgang af OmniClass Formål med OmniClass OmniClass har til formål at organisere al byggeinformation lige fra produkt- og projektinformation til en klassifikationsstruktur til databaser. Og ligesom i Danmark er tesen Better digital flow, save money, altså jo bedre digitaliseringsgrad og informationstilstrømning jo flere penge er der at spare. OmniClass er designet til at kunne bruges gennem hele bygningens livscyklus. Organisation OmniClass ejes og styres af CSI og CSC 6 i fællesskab. CSI og CSC er nordamerikanske non-profit byggebranche organisationer. OmniClass-budgettet for CSI og CSC er relativt lavt, da udviklingen af OmniClass primært foregår ved inputs fra repræsentanter fra omkring 90 organisationer i USA og Canada herunder AutoDesk. Greg Ceton skønnede at det samlede årlige time- og ressourceforbrug let løber op i over $ 1 million. Det er dog vigtigt at understrege at et økonomisk budget ikke nødvendigvis afspejler det faktiske ressourceforbrug på udviklingen, da standarden udvikles på frivilligt basis via non-profit organisationer. Der er ikke direkte statslig støtte, som i Europa herunder Danmark. 1 Digital Konvergens afprøvning af DBK i maj-juni 2008 og den efterfølgende rapport fra oktober 2008: Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) JCCS, Japan Construction Classification Standard 4 NATSPEC Classification System 5 The Construction Specification Institute, USA 6 Construction Specifications Canada Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

56 Kapitel OmniClass Side 2 af 5 Opbygning af OmniClass OmniClass bygger primært på den internationale ISO standard for byggeklassifikation standarder, ISO 12006: ISO Organization of information about Construction Works part 2: Framework for Classification of Information ISO Organization of information about Construction Works part 3: Framework for Object-oriented Information. OmniClass består af 15 hierarkiske tabeller, som hver repræsenterer en forskellig facet af byggeinformationer. Der er diverse kasser til emner som ikke har en veldefineret plads. OmniClass er designet til at kunne bruges til at dække hele bebyggelser inklusiv byggeplads, landskab og alle typer af konstruktioner. For yderligere gennemgang af OmniClass henvises der til rapporten: "Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK)", Digital Konvergens, oktober Uniclass Sekundært bygger OmniClass også på bl.a. på Uniclass, som er den britiske byggeklassifikation. UniClass 7 blev udgivet i 1997og er ikke opdateret siden. Uniclass er facet opbygget, bygger på ISO og består ligesom OmniClass af 15 tabeller. Notationen i Uniclass består af et enkelt bogstav efterfulgt af ingen til flere ciffer, undtaget tabel J og K som består af 2 bogstaver i begyndelsen af notationen. Notationen er hierarkisk opbygget; for eksempel D21, D22, D23, etc. er altid underklasser til D2. Følgende tegn kan benyttes til at kombinere forskellige emner: + / : < >. EPIC EPIC (Electronic Product Information Cooperation) Construction Product Grouping (CPG) er et fælles europæisk system til klassifikation af produktion i byggeindustrien udgivet første gang i Både Uniclass og OmniClass benytter EPIC som grundlag for deres tabeller for "Construction products" (Uniclass L / OmniClass 23) Sammenligning af klassifikationssystemer I bilag 2 er OmniClass og DBK sammenholdt med ISO Tabelsammenligningen giver et overblik over indholdet i klassifikationerne og det fremgår at OmniClass har stort set overholdt rammerne der er stillet op i ISO Det samme gør sig i mindre grad gældende for DBK. Tabelsammenligningen viser derimod ikke færdighedsgraden af klassifikationssystemerne. Work Results Tabellen for Work Results er unik opbygget for stort set alle klassifikationssystemer, idet denne tabel er kædet sammen med udbudsformerne idet pågældende land. Systemtankegang Det har været vigtigt for arbejdsgruppen omkring DBK, at kodning i DBK overholdte ISO/IEC standarden. Dvs. at man i DBK s resultat domæne har en referencestruktur, konsekvent baseret på 7 Unified Classification for the Construction Industry i Storbritanien. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

57 Kapitel OmniClass Side 3 af 5 "del-af-helhed" tankegangen, så man kan se hvad delkomponenter af en del af og hvad et samlet system består af. F.eks DBK kode angiver Ventil i Varmeproduktionsanlæg i Varmesystem. OmniClass indeholder ikke en tilsvarende referencebetegnelse, men der gives i OmniClass mulighed for at benytte tegnende, < eller > som betyder "which is a part of". Den er dog ikke i overensstemmelse med ISO/IEC EKSEMPEL: Complete Heating Systems Central Heat Generators Values for Liquid Services kan skrives som: > > hvilket angiver: Value for Liquid Services which is a part of Central Heat Generator which is a part of a Complete Heating System < < betyder det samme. I dette tilfælde fortages klassificeringen under Values for Liquid Services og ikke under Complete Heating Systems. Hvis ovenstående "which is a part of" mulighed overføres til DBK, ville det give DBK både facet klassifikation og referencestruktur. Det vil kræve at koderne i DBK gøres unik (facetteret), f.eks Ventil 3122 Varmeproduktionsanlæg 1234 Varmesystem I ISO/IEC er "." angivet som skilletegn. Dette betyder at ovenstående kunne se ud som følger i DBK systemet angiver Ventil i Varmeproduktionsanlæg i Varmesystem I OmniClass kan tegnene < og > bruges imellem vilkårlige tabeller. En ventil kan f.eks. være en del af et køkkenrum, altså en kombination af produkt og rumtabeller. Tegnene er dog ikke i overensstemmelse med ISO/IEC Hvor langt er udviklingen? OmniClass blev udgivet første gang i USA og Canada i 2006, version 1.0, og version 2.0 udsendes i løbet af Telefoninterview med Roger Grant, CSI den 22. oktober 2009, gav indtryk af at de 15 tabeller i OmniClass for tiden benyttes i større eller mindre grad. Det er især fire tabeller som bruges mest og et skønnet status er: Tabel 13 Space by function - benyttes af en del statslige organisationer (herunder GSA 8 ) og andre Tabel 21 Elements - som bygger på UniFormat benyttes i lidt mindre grad end tabel U.S. General Services Administration Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

58 Kapitel OmniClass Side 4 af 5 Tabel 22 Work Results - som bygger på MasterFormat benyttes næsten 100% af alle i bygge industrien i USA/CA. Tabel 23 Products - benyttes af en del statslige organisationer (herunder GSA). Det har ikke været muligt at få oplyst statistikker for udbredelsen af OmniClass, men der er Roger Grants opfattelse, at OmniClass i fremtiden vil være det dominerende system i den nordamerikanske byggeindustri. I øjeblikket forgår der revidering af tabellerne, herunder: Tabel 11 - Construction Entities by Function Tabel 13 - Space by function Tabel 21 - Elements Tabel 22 - Work Results Tabel 23 - Products Alle disse tabeller påregnes udsendt i nye udgaver i første halvdel af De øvrige tabeller som ligger i foreløbig udgave påregnes udsendt i endelige udgaver i løbet af Hermed vil OmniClass være næsten fuldt udviklet, men der vil formegentlig fortsat ske en løbende udbygning og udvikling. Roger Grant gav udtryk for at de i CSI / OmniClass er meget interesseret i samarbejde med f.eks. Danmark i forbindelse med en fælles forståelse af ISO og indhold i tabellerne. Desuden er OmniClass interesseret i at høre mere om ISO/IEC og dens indvirkning på DBK. Frontløber projekter OmniClass indgår i online produktet AutoDesk Seek. Seek er en webservice for arkitekter, ingeniører, entreprenører etc., hvor man kan søge og finde producent og produkt specifikationer samt design indhold til 3D- og 2D tegninger mv. OmniClass benyttes til at organisere indholdet af komponenter til brug for Autodesks CAD/BIM produkter. Derudover har bl.a. GSA brugt OmniClass til at definere deres bygherrekrav til bl.a. afleveringsdata, sygehussektoren til byggerumsprogrammer og til opmåling. Udfordringer Det vurderes ud fra kontakten med Roger Grant, at OmniClass har de samme udfordringer som mange andre klassifikationssystemer, herunder især midler til videreudvikling og drift, manglende software implementering samt generel forståelse af klassifikation hos de praktiske brugere i byggebranchen. CSI er meget åben for inspiration fra DBK. Helt konkret er de interesseret i et samarbejde omkring OmniClass tabeller, f.eks. på egenskabssiden. Et samarbejde omkring indhold i tabellerne og termer vil også gøre mapping ved hjælp af IFD nemmere såfremt problemerne omkring referencestrukturen afklares. Se kapitel 2.3 om IFD. Og med CSI s interesse for udveksling af erfaringer er der mulighed for gensidig inspiration til videreudvikling af begge klassifikation, når DBK fremstår med en højere færdighedsgrad indenfor alle fire domæner end i dag. Det er derfor nærliggende at tage kontakt til CSI for at Danmark kan komme med som observatør vedrørende udvikling af OmniClass. Det kræver dog at DBK kan fremvises i en engelsk version. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

59 Kapitel OmniClass Side 5 af 5 Forventede videre proces Det vurderes at OmniClass bør bruges som primær inspiration og model til udviklingen af de områder i DBK, som ikke er færdigudviklet og tabeller som skal revideres. OmniClass er opbygget så hele byggeriets livscyklus indgår, som også er et mål for DBK. Brugen af OmniClass som model bør foregå i samarbejde med CSI. Afhængigt af om de andre spor konkluderer at referencestrukturen skal revideres, kan OmniClass inspirere til hvorvidt referencestrukturen skal blive en selvstændig tabel eller DBK skal indeholde både facetklassifikation og referencestruktur. Aktiviteter i forbindelse med den videre proces er vedlagt som bilag. Referencer 1. Director Technical Services and Development Roger Grant, Construction Specifications Institute (CSI) 2. Senior Technical Program Manager Greg Ceton, Construction Specifications Institute (CSI) 3. Information Classification Systems and the Australian construction, NATSPEC TECHreport, Oktober 2008, Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK), Digital Konvergens, Oktober 2008 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

60 Kapitel Bilag DBKs begrebsmodel Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

61 Kapitel Tabeller foreslået i ISO DBK Domæne Tabel reference Klasse Specialisering Efter (by) Tabel reference Klasse Construction Result A.1 Construction entity Form Form 15+15a+16+ Bygninger, forekomster og typer i 16a produktaspeket hhv. formaspektet A.2, A.6 Function or user activity Function 15+15a a A.3, A.6 Construction complex Function or user activity Activity 10+10a a Bygninger, forekomster og typer i produktaspeket hhv. formaspektet Bebyggelser, forekomster og typer i produktaspektet hhv. formaspektet OmniClass Tabel reference Klasse 12 Construction Entities by Form 11 Construction Entities by Function 11 Construction Entities by Function A.4 Space Degree of enclosure Form 20+20a Brugsrum, forekomster + typer i 14 Spaces by form produktaspektet A.5 Space Function or user activity Function 13 Spaces by function A.6 Facilities Function or user activity Function 11 (13) Construction Entities by Function A.7, A.8 Construction entity part Classified by related tables for Related elements, designed elements and work results A.7 Element Characteristic predominating function of the const. entity Characteristic predominating function of the const. entity Product 25+25a Bygningsdele, forekomster og typer i produktaspektet Function 27 Bygningsdele, forekomster i funktionsaspektet Form 26a Bygningsdele, typer i formaspektet 21 Elements (includes Designed Elements Bilag Tabelsammenligning Placement 28a+b+c Bygningsdele, forekomster i placeringsaspekt a+b+c A.8 Designed element Element by type of work Type 21 Elements (incl. Designed Elements) A.9 Work results Type of work Type 22 Work Results Construction Process A.9 Work process Classified by related table for Related 22 Work Results work results A.10 Manament process Type of process Type 41 Processer (reserveret) 32 Services A.11 Construction entity life cycle Overall character of processes Character 40 Fasemodeller 31 Phases stage during the stage A.12 Project Stage Overall character of processes Character 31 Phases during the stage Construction Resource A.13 Construction product Function Function 23 Products A.14 Construction aid Function Function 65 Materiel (reserveret) 35 Tools A.15 Construction agent Discipline Organisation 60a Organisationsmodeller Roles 60b Roller, virksomheder og personer 34 Organizational Roles Companies 60c Virksomheder Disciplines 60d Fag (faglig ekspertise) 33 Disciplines Constracts 60e Entrepriser og leverencer A.16 Construction information Type of medium Medium 36 Information Content 66 Dokumenter, eks. på klassifikation Construction Properties A.17 Property/characteristic Type Type 64 Materialer (reserveret) 41 Materials 80 Egenskaber 49 Properties Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

62 Kapitel JCCS Side 1 af 3 Japansk tillæg til OmniClass Udarbejdet af Jens Kristian Lund Birkmose (COWI), Henrik Balslev (RAMBØLL) og Maria M. Beyer, projektleder (Grontmij Carl Bro) Baggrund I ATR 2.1 blev det fastslået, at selvom OmniClass er en nordamerikansk klassifikations standard, er andre lande begyndt at se nærmere på den som inspiration til egne nationale udgaver. Arbejdsgruppen fandt det derfor nærliggende at granske hvorvidt og i hvilket omfang der i Japan er tale om et nationalt tillæg. Efter granskning af den japanske byggeklassifikation, JCCS 1, viser det sig, at der ikke er tale om et japansk tillæg til OmniClass, men en selvstændig national klassifikation. De efterfølgende afsnit vil derfor være en overordnet gennemgang af JCCS opbygning og struktur, og ikke en udredning for hvorledes et tillæg til OmniClass kan etableres. Gennemgang af japansk byggeklassifikation Formål med JCCS JCCS startede i 2004 med udgangspunkt i Uniclass og en foreløbige udgave af OmniClass, idet der ikke eksisterede nationale standardiserede klassifikationer af nogen art inden for byggebranchen i Japan, som kunne danne grundlag for digital udveksling. JCCS er udviklet for at sikre et digital flow i byggeriet (dækker både byggeri og anlæg) dvs. at modtager forstår præcis hvad afsender mener. Der har ikke tidligere været et nationalt byggebegrebsopslagsværk og JCCS tænkt som Japans IFD: Et nationalt bibliotek over bygningsbegreber, som også kan binde de mange forskellige systemer sammen i Japan. I figur 1 ses sammenhængen og udvekslingen mellem forskellige datamodeller. Figur 1 - JCCS udgør fundamentet for udveksling mellem forskellige Japanske 1 Japan Construction Classification System Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

63 Kapitel JCCS Side 2 af 3 Organisation JCCS udvikles og drives af JACIC 2, som er en offentlig organisation, der står for hele udviklingen og driften af Japans tilsvarende Det Digitale Byggeri. Opbygning af JCCS JCCS bygger på ISO og består af "Schema" og "Base" tabel. Schema bygger på ISO og Base bygger på ISO , se figur 3. I forhold til ISO er JCCS tilpasset så Resource og Products fra ISO er tilknyttet ISO ved hjælp af Subject Class. Desuden er der tilføjet underklasser, som bygger på bl.a. IFC data strukturen, til Products klassen, se figur 2. Figur 3 - Ressource og Products fra ISO er tilknyttet JCCS af Subject Class. Indhold JCCS indeholder ca termer i base tabellen (efter ), se tabel A, og ca. 600 emner i Schema tabellen (efter ). Alle termer fra Schema findes som hovedtermer i Base tabel. 2 Japan Construction Information Center Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

64 Kapitel JCCS Side 3 af 3 Tabel navn Antal emner 1. Products Resource Activity Actor Property Value Unit Measure with Unit - Tabel A JCCS 2.0 Base Tabel. Tabellen indeholder ca termer. Figur 2 - Tilføjet underklasser, som bygger på bl.a. IFC data strukturen, til Products klassen Hvor langt er udviklingen? JCCS findes for tiden i version som blev færdig i 2006 og den udvikles fortsat. Version 3.0 forventes at udkomme i løbet af Det vurderes at JCCS har haft et koncentreret og meget effektivt udviklingsforløb, idet version 1.0 udkom efter kun 2 års udvikling og version 3.0 efter 6 år. Ligeledes indeholder JCCS et stort antal termer, som beskrevet i ovenstående afsnit. Vurdering af JCCS I Japan har det ikke været hensigtsmæssigt at bruge OmniClass direkte som klassifikationsstandard med et nationalt tillæg. Årsagerne har bl.a. været forskelle i byggetraditioner, men i Japan har der også været et specifikt behov for at udvikle en platform for digital informationsudveksling og et samlet terminologibibliotek hvorfor fokus har været på at udvikle en standard ud fra primært ISO Idet JCCS ikke er et tillæg til OmniClass, kan der ikke gives en vurdering af hvorledes DBK ville kunne laves som tillæg til OmniClass baseret på JCCS metode. Til gengæld vurderes det at JCCS kan benyttes som inspirationskilde i arbejdet med at få DBK s termer implementeret i IFD Library. Ligeledes vil JCCS kunne bruges som inspirationskilde, hvis DBK med tiden udbygges til også at indeholde anlægsbranchen. Referencer 1. JACIC organisation og formål: 2. JCCS ver. 2: - oversat vha. Google Translate 3. Development of the Construction Classification System in Japan (JCCS), Tatsuo Terai, JCCS Schema vedlagt som bilag 3 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

65 Kapitel Bilag JCCS Schema tabel Schema tabellen indeholder ca. 600 emner, der indgår som hovedtermer i Base tabellen. JCCS findes kun i en japansk udgave. Google Translator er brugt til at oversætte klassifikationens tabeller fra japansk til engelsk. En japansk translatør har verificeret oversættelsen. Dette bilag viser en enkelt side fra Schema tabellens opbygning. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

66 Kapitel IFD Side 1 af 5 Oversættelse af termer via IFD Udarbejdet af Jens Kristian Lund Birkmose (COWI), Henrik Balslev (RAMBØLL) og Maria M. Beyer, projektleder (Grontmij Carl Bro) Baggrund Det 5. forbehold Digital Konvergens fremsatte efter DBK-afprøvningen i 2008 var at DBK skal være anvendelig på internationale projekter ved at sikre konvergens og sammenhæng mellem DBK og andre nationale klassifikationssystemer. IFD Library er et ikke-kommercielt digitalt værktøj, som gør det muligt at etablere relation mellem klasser i forskellige klassifikationssystemer og oversætte byggetermer. IFD står for International Framework for Dictionaries og navnet bruges både for biblioteket IFD Library og organisationen, som varetager den. Kort sagt håndterer IFD en formaliseret beskrivelse af forskellige emner, så en computer kan håndtere informationerne effektivt, se bilag 5. Undersøgelsen af IFD er underbygget med samtaler med Håvard Bell, Catenda (f. buildingsmart), Norge og Roger Grant, CSI, USA. Organisation IFD udvikles og styres i dag af et konsortium, som består af de europæiske offentligt støttet buildingsmart Norway og STABU Foundation samt de nordamerikanske brancheorganisationer Construction Specification Institute, CSI og Construction Specification Canada, CSC. IFD er startet af Statbygg 1 i Norge og STABU 2 i Holland, på baggrund disse 2 landes udvikling af objektdatabaserne, BARBi (Norge) henholdsvis LexiCon (Holland). Opbygning af LexiCon har dannet baggrund for ISO og herunder IFD Library. Hensigten var at de to lande fik ét samlet terminologibibliotekt. CSI og CSC er siden hen kommet med i udviklingen via OmniClass i forbindelse med buildingsmart International organisationen. 4 Finansiering IFD finansieres gennem medlemskontingenter og sponsorater fra bl.a. AutoDesk gennem buildingsmart International. Dertil lægger organisationerne bag og deres bagland frivillige ressourcer i form af gratis udvikling. Objektforståelse Der er i branchen en udbredt misforståelse omkring diskussionen af termen objekt, idet abstrakte byggeobjekter oftest sammenblandes med IT/DATA objekter. Dette afstedkommer en del diskussioner af forståelsesmæssig karakter, som gør det vanskeligt at sætte tingene i den rette kontekst. 1 Den norske stats centrale byggeforvaltning 2 Hollandsk byggeorganisation 3 ISO standard til en sproglig uafhængig informationsmodel til et bibliotek med byggefaglige informationer. 4 PPT-præsentation af OmniClass and IFD Library af Roger Grant og Greg Ceton, vedlagt som bilag 4 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

67 Kapitel IFD Side 2 af 5 Man kan som udgangspunkt ikke sige, at det (planlagte, projekterede, udførte) objekt, er det samme som et objekt i et IT system. Dette skyldes først og fremmest at et IT objekt repræsenterer et bestemt view på et givent byggeobjekt (tænkt eller fysisk). Bilag 5 giver et diagrammatisk billede på objektforståelse. Da stort set alle byggeobjekter er komplekse størrelser, vil det være nær umuligt at få et IT objekt til at repræsentere et byggeobjekt 100%. Det vil altid (og uanset detaljeringsgrad) kun vise n % af det fulde og komplette byggeobjekt, hvilket også er hensigten. Dette ses bl.a. af, at der til en byggesag ikke kun udarbejdes én type dokumentation (fx en 3D model), men tillige beskrivende tekst, diagrammer, tabeller, beregninger, simplificerede tegninger m.v., hvor alle disse dokumenter tilsammen er med til at beskrive dele af byggeobjektet i en given kontekst, men hvor de hver i sær eller alle tilsammen alligevel ikke er i stand til at udgøre en fuldstændig repræsentation. Denne diskussion er helt central at få på plads i dansk byggeri, da det er opfattelsen, at det er her i forståelsesfeltet mellem et 100% ideelt byggeobjekt og et modsvarende IT-objekts repræsentation af dette, de fleste misforståelser og diskussioner om bl.a. kodning af objekter opstår. Introduktion til ISO grundlaget for IFD Library Datamodellen i ISO benyttes til at definer begreber (Concepts) ved hjælp af egenskaber (Properties), gruppér begreber, og definere sammenhænge mellem begreber. Modellens grund elementer er Objects, Collections og Relationships. Datamodellens opbygning ses i bilag 6. Et begreb kan have synonymer og/eller beskrives på mange sprog. Alle objekter skal have angivet navnet på engelsk (referencesprog). Begreber kan tilknyttes et klassifikationssystem ved hjælp af "Relationships". For yderligere gennemgang af IFD henvises der til rapporten: "Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK)", Digital Konvergens, oktober Digitalt workflow Roger Grant hos CSI 5 udtaler, at der er med amerikanske øje ingen tvivl om af klassifikationssystemer først kommer til deres fulde udnyttelse / gavn, når disse benyttes i et digitalt workflow. Klassifikationssystemer kan selvfølgelig benyttes analogt, men der nok mere et spørgsmål om medarbejderne på projekterne kan overskue dette. Desuden er det først ved en digitalisering af arbejdsgangene at man kan høste fordelene ved klassifikation. Det er stadig besværligt at optælle mængder på papiret uanset om man har benyttet klassifikation eller ej. IFC og IFD vurderes af CSI, som de standarder der bliver fremtidens digitale standarder. 5 Construction Specification Institute, USA Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

68 Kapitel IFD Side 3 af 5 Gennemgang af processen omkring oversættelse via IFD For at DBK kan mappes til andre landes klassifikationssystemer er det nødvendigt at alle begreber i DBK oversættes til engelsk og lægges ind i IFD. Når alle begreber er indlagt i IFD og deres indbyrdes sammenhænge er defineret, kan disse mappes til DBK koderne ved hjælp af relationer. Se figur 1. I det øjeblik man ønsker at indlægge begreber i IFD skal det samtidig undersøges om begrebet i forvejen er indlagt i system, enten nationalt eller internationalt. Det forventes ikke at en indlægning i IFD vil ændre på DBKs overordnet struktur, idet IFD i første omgang er tænkt som er term database. Bilag 1 viser relationen mellem DBKs begrebsmodel og ISO ISO indeholder klassen "Subject", denne er på bilaget opdelt som "Ressource" og "Products", for at lette forståelsen af sammenhængen mellem ISO del 2 og del 3. Nationalt brug af DBK Hvis det tænkes at DBK kun vil skulle finde anvendelse på danske projekter, vil der som sådan ikke kræve nogen ændring i DBKs struktur eller indhold. Dette skyldes, at idet der mappes imod DBK fra DBK, vil der være entydighed i termerne. Internationalt brug af DBK Pga. DBKs referencestruktur vil der ikke kunne fortages en 1:1 mapping mellem DBK og f.eks. OmniClass, fordi f.eks. vinduesparti har mange placeringer i DBK. Det vil sige at det forventelig vil være nemmere at mappe fra DBK til OmniClass end omvendt. For at man kan mappe DBK mod f.eks. OmniClass kræver det at enten referencestrukturen i DBK bortfalder eller at man som bruger må foretage en manual mapping i den konkrete situation ud fra et antal mulige forslag, når man går fra OmniClass til DBK. Desuden vil DBK skulle udvides på væsentlige områder for at DBK kan mappes til de samme termer som findes i OmniClass under f.eks. egenskaber. Status for IFD Efter telefonsamtale med Håvard Bell, Catenda 6 den 22. oktober 2009, og korrespondance med Greg Ceton, CSI er indtrykket omkring status for IFD arbejdet følgende: o buildingsmart, Norge er længst fremme. o STABU, Holland er begyndt at lægge ind - er i princippet et dump af LexiCon. o Flere tabeller fra OmniClass er lagt i IFD og resten følger, når version 2.0 er færdiggjort. Se kapitlet om 2.1 OmniClass. o IFD anvendes i Norge af bl.a. Norsk Byggevaredatabase (http://www.nobb.no/nobb) ifølge Håvard Bell. 6 Samarbejdspartner til SINTEF (Stiftelsen for industriel og teknisk forskning), Norge Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

69 Kapitel IFD Side 4 af 5 Der findes både en Content Management Procedure manual og en manual til oversættelse gennem IFD Library, begge i foreløbige udgaver. IFD organisationen har for nyligt (oktober-november) besluttet at inkludere klassifikationer som objekter og relationstyper, så IFD fremover kan bruges til at mappe klassifikationer op mod hinanden og ikke kun begreber. Deltagere I øjeblikket er Statbyg (Norge), STABU (Holland), CSI (USA) og CSC (Canada) partnere i IFD, og NATSPEC (Australien) har observatør status. IFD opfordrer Danmark til at blive aktivt medlem ("Affiliate member") med henblik på at indlægge DBKs termer i IFD. Vurdering af IFD Udviklingen af IFD er så langt fremme på nuværende tidspunkt at DBK s termer (begreber) kan implementeres. Med den seneste udvikling som inkluderer klassifikationer vil hele DBK kunne implementeres og DBK vil dermed kunne bruges i forbindelse med internationale projekter. Forventede videre proces Der skal findes en løsning på referencestrukturen, så DBK kan implementeres i IFD. Det er ikke muligt at implementere en referencestruktur, da termer skal være enslydende i definition, for at kunne mappes. Det anbefales derfor at referencestrukturen adskilles f.eks. i en separat tabel. OmniClass opbygning gør det muligt at implementere hele klassifikationen i IFD. Det anbefales derfor at følge anbefalingen fra ATR 2.1 OmniClass: Bruge OmniClass som model og inspiration og ATR 2.2: Bruge JCCS som inspiration, med henblik på at kunne bruge DBK med IFD i internationale sammenhænge. Det anbefales ligeledes at DBK s ejerorganisation indmeldes i IFD Library group 7 på aktivt "Affiliate" niveau for at komme tættere på udviklingen af IFD, samt få mulighed for og hjælp til at lægge DBKs termer og hele klassifikationen ind i IFD. Det vurderes at følgende aktiviteter skal udføres: o Undersøgelse af IFD s håndtering af placeringsaspektet o Beskriv alle begreber i DBK og opsætning i tabel på baggrund af ISO og med inspiration fra JCCS og OmniClass o Indlæg begreber fra DBK i IFD o Indlægge og mappe DBK koder med begreber indlagt i IFD 7 Formel kontakt bør tages til IFD Library via Norsk Standard, Jacob Mehus Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

70 Kapitel IFD Side 5 af 5 Referencer - IFD under buildingsmart - Håvard Bell Construction Specifications Institute (CSI), Roger Grant Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK), Digital Konvergens, Oktober 2008 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

71 Kapitel Bilag DBKs begrebsmodel Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

72 Kapitel Tabeller foreslået i ISO DBK Domæne Tabel reference Klasse Specialisering Efter (by) Tabel reference Klasse Construction Result A.1 Construction entity Form Form 15+15a+16+ Bygninger, forekomster og typer i 16a produktaspeket hhv. formaspektet A.2, A.6 Function or user activity Function 15+15a a A.3, A.6 Construction complex Function or user activity Activity 10+10a a Bygninger, forekomster og typer i produktaspeket hhv. formaspektet Bebyggelser, forekomster og typer i produktaspektet hhv. formaspektet OmniClass Tabel reference Klasse 12 Construction Entities by Form 11 Construction Entities by Function 11 Construction Entities by Function A.4 Space Degree of enclosure Form 20+20a Brugsrum, forekomster + typer i 14 Spaces by form produktaspektet A.5 Space Function or user activity Function 13 Spaces by function A.6 Facilities Function or user activity Function 11 (13) Construction Entities by Function A.7, A.8 Construction entity part Classified by related tables for Related elements, designed elements and work results A.7 Element Characteristic predominating function of the const. entity Characteristic predominating function of the const. entity Product 25+25a Bygningsdele, forekomster og typer i produktaspektet Function 27 Bygningsdele, forekomster i funktionsaspektet Form 26a Bygningsdele, typer i formaspektet 21 Elements (includes Designed Elements Bilag Tabelsammenligning Placement 28a+b+c Bygningsdele, forekomster i placeringsaspekt a+b+c A.8 Designed element Element by type of work Type 21 Elements (incl. Designed Elements) A.9 Work results Type of work Type 22 Work Results Construction Process A.9 Work process Classified by related table for Related 22 Work Results work results A.10 Manament process Type of process Type 41 Processer (reserveret) 32 Services A.11 Construction entity life cycle Overall character of processes Character 40 Fasemodeller 31 Phases stage during the stage A.12 Project Stage Overall character of processes Character 31 Phases during the stage Construction Resource A.13 Construction product Function Function 23 Products A.14 Construction aid Function Function 65 Materiel (reserveret) 35 Tools A.15 Construction agent Discipline Organisation 60a Organisationsmodeller Roles 60b Roller, virksomheder og personer 34 Organizational Roles Companies 60c Virksomheder Disciplines 60d Fag (faglig ekspertise) 33 Disciplines Constracts 60e Entrepriser og leverencer A.16 Construction information Type of medium Medium 36 Information Content 66 Dokumenter, eks. på klassifikation Construction Properties A.17 Property/characteristic Type Type 64 Materialer (reserveret) 41 Materials 80 Egenskaber 49 Properties Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

73 Kapitel Bilag IFD Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

74 Kapitel Bilag IFD Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

75 Kapitel ISO mappet Tabeller foreslået i ISO mod ISO Tabel Domæne reference Klasse Specialisering Efter (by) Product Construction Result A.1 Construction entity Form Form Product A.2, A.6 Function or user activity Function Product A.3, A.6 Construction complex Function or user activity Activity Product A.4 Space Degree of enclosure Form Product A.5 Space Function or user activity Function Product A.6 Facilities Function or user activity Function Product A.7, A.8 Construction entity part Classified by related tables Related for elements, designed elements and work results Product A.7 Element Characteristic Product predominating function of the const. entity Characteristic Function predominating function of the const. entity Product A.8 Designed element Element by type of work Type Product A.9 Work results Type of work Type Activity Construction Process A.9 Work process Classified by related table Related for work results Activity A.10 Manament process Type of process Type Activity A.11 Construction entity life Overall character of Character cycle stage processes during the stage Activity A.12 Project Stage Overall character of Character processes during the stage Resource Construction Resource A.13 Construction product Function Function Resource A.14 Construction aid Function Function Actor A.15 Construction agent Discipline Organisation Roles Companies Disciplines Constracts Resource A.16 Construction information Type of medium Medium Content Property Construction Properties A.17 Property/characteristic Type Type Value Unit Measure with unit Bilag Tabelsammenligning ISO og Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

76 Kapitel Bilag Objekt tankegang Usage domain in real world IT world domain Real world domain Main object The building REAL-WORLD OBJECT (diffuse) Local Classification and terminilology (via IFD) Domain 1 Domain 3 Domain4 Domain 2 DATA-object model 1 (n% of realworld object) Domain N IDM Information delivery Manual View 1 from DATAobject model 1 IFC International Foundation Class EXCHANGE of INFORMATION DATA-object model 2 (n% of realworld object) View 2 from DATAobject model 2 View 3 from DATAobject model 2 View 4 Henrik Balslev, Rambøll, oktober 2009 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

77 Kapitel Bilag ISO datamodel Root I Root kan objekter gives et utal af navne, beskrivelser og referencer, i et vilkårligt sprog, samt Id s og datoer. Collection Relationship Giver mulighed for gruppering af objekter Giver mulighed for at beskrive sammenhænge mellem objekter Object Subjects Activities Actors Units Measure with Units Properties Value Her angives de ting som ønskes beskrevet Her angives de aktiviteter og processer som ønskes beskrevet Her angives roller og organisationer som ønskes beskrevet Angiver hvilken enhed properties ønskes målt i Benyttes til at knyttes properties sammen med Units og Value Egenskaber for objektet Værdier som er knyttet til Properties vha. Measure with Units gemmes her Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

78 Kapitel EBST ISO afklaring ATR 2.4 afrapportering Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Baggrund for etablering af ISO standard 1 3 Mulige standardiseringsveje 2 4 ISO standarddiseringsprocessen Processen med DBK ISO/PAS Tidshorisont 4 5 Udvikling i DBK parallelt med ISO-arbejdet 5 6 Aktiviteter i relation til ATR DBK kompatibilitet i forhold til ISO standarder Sammenhæng mellem DBK og ISO/PAS 7 1 BAGGRUND Formålet med denne rapport er at sikre at: Der er en dokumentation for igangsætningen af ISO standardiseringsarbejdet Der er overblik over hvilke relevante standardiseringsmuligheder som kan drages i anvendelse i forbindelse med en standardisering af DBK Der er et dokumenteret overblik over processen med at få etableret en standard omkring DBK (ISO, ISO-pas, DS, IEC) Sikre sammenhængen mellem det scenarie som vælges til implementering i dette projekt og resultatet af den igangsatte standardiseringsproces, så der ikke opstår to adskilte spor 2 BAGGRUND FOR ETABLERING AF ISO STANDARD Fra en række sider - herunder Digital Konvergens - har det været rejst som et punkt at den DBK, der er udarbejdet under Det Digitale Byggeri, er baseret på to ISO standarder og dermed strukturmæssigt bryder med andre landes klassifikations systemer. Dette vurderes som en potentiel hindring for branchen - f.eks. i forbindelse med internationale projekter, samarbejde Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

79 Kapitel ISO afklaring 2 / 7 med udenlandske firmaer, import og eksport etc. Disse problemstillinger er bearbejdet i andre dele af projektet. For at imødekomme denne kritik og sikre at DBK systemet blev internationaliseret blev Dansk Standard (DS) i maj 2009 bedt om at igangsætte arbejdet med at få systematikken introduceret i resultatdomænet (samkøringen af ISO og ISO/IEC 81346) gjort til en ISO/PAS standard. Der er ikke på nuværende tidspunkt indgået kontrakt om det videre arbejde med standarden - at gøre den til en egentlig ISO standard. Det var samtidig et mål at få testet strukturen i resultatdomænet af internationalt - at undersøge om der kunne skabes opbakning til at der ved anvendelse af referencestrukturen i forbindelse med klassifikation vil kunne høstes en række fordele og løse en række problemer som optræder ved klassifikation uden referencestruktur. 3 MULIGE STANDARDISERINGSVEJE Da det alene er Dansk Standard der har rettighederne og kontakten til arbejdet i ISO og IEC regi, er den korrekte vej til international standardisering alene via DS gennem det udvalgsarbejde man kan deltage i. Dette er i fuld overensstemmelse med det arbejde der er igangsat. Der vurderes således ikke at være andre relevante standardiseringsveje. 4 ISO STANDARDDISERINGSPROCESSEN EBST har bedt Dansk Standard igangsætte en udvikling, der skal gøre resultat domænet fra DBK til en ISO-PAS standard (Public Available Specification), som er første skridt mod en egentlig ISO standard. Dette vil give DBK legitimitet som basis for klassifikationssystemer, men der er i ISO systemet indbygget muligheder for at der kan eksistere alternative ISO/PAS standarder indenfor samme område. Dette er dog ikke i praksis udbredt, og eftersom DBK i meget høj grad bygger på eksisterende ISO standarder er det vurderingen fra DS at det ikke er realistisk at konkurrerende standarder vil opstå. Udviklingen af en ISO standard sker overordnet set i følgende proces: Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

80 Kapitel ISO afklaring 3 / 7 Forkortelser: NP: New Work Proposal TC/SC: Technical Committee / subcommittee En ISO/PAS er således en forløber for en egentlig ISO standard og kan udarbejdes af en national taskforce. Igangsætningen af arbejdet skal dog godkendes af den tilknyttede TC/SC, ligesom resultatet skal godkendes her med simpelt flertal. Der er en række begrænsninger i en ISO/PAS i forhold til en ISO standard, primært: Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

81 Kapitel ISO afklaring 4 / 7 1. En PAS kan kun behandles i ét sprog (hvor en ISO standard typisk er på både engelsk og fransk) 2. Der kan eksistere konkurrerende PAS definitioner - de må dog ikke afvige eller være i konflikt med eksisterende ISO standarder 3. Eksistensen af en PAS skal behandles hvert 3. år og skal revideres eller føres videre i systemet. Efter 6 år skal en PAS gøres til en international standard eller trækkes tilbage 4.1 PROCESSEN MED DBK ISO/PAS Arbejdet med at gøre resultatdomænet til en ISO/PAS er igangsat med DS som hovedaktør (Karl-Anker Torn) og taskforcen består derudover af Gunnar Friborg (bips) og Henrik Balslev (Rambøll). Der er på nuværende tidspunkt indhentet godkendelse til arbejdet fra TS/SC med stor opbakning og arbejdet forventes at være gennemført i løbet af efteråret Efterfølgende skal den udarbejdede ISO/PAS godkendes i TS/SC Der forventes at blive afholdt et informationsmøde for den danske byggebranche omkring arbejdet den 19/ hos Dansk Standard hvor der vil blive givet en orientering om det igangsatte arbejde samt de forventede resultater. Efterfølgende vil den foreløbige standard blive sendt til indledende international kommentering hos TS/SC (ultimo 2009). Det er væsentligt at bemærke at ISO/PAS standarden i første omgang går på metoden (anvendelse af referencestruktur i forbindelse med klassifikation) og at de faktiske tabelværdier udelukkende medtages i form af informative annekser. EBST har ikke på nuværende tidspunkt igangsat eller planlagt arbejdet med efterfølgende at arbejde på at gøre den udviklede ISO/PAS til en egentlig ISO standard, men det er forventningen at dette arbejde vil blive igangsat. 4.2 TIDSHORISONT Der arbejdes med nedenstående tidshorisonter for arbejdet med DBK i ISO regi: Maj 2009: Arbejdet med ISO/PAS igangsættes Sommer 2009: TS/SC har godkendt arbejdet med ISO/PAS udarbejdelsen 19/ : Afholdelse af informationsmøde i DK om arbejdet December 2009: Foreløbig ISO/PAS sendes til kommentering i TS/SC Primo 2010: ISO/PAS færdigudarbejdet og sendes til godkendelse i ISO organisationen Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

82 Kapitel ISO afklaring 5 / 7 Som nævnt er levetiden for en ISO/PAS maksimalt 6 år (skal forlænges efter 3 år), og da arbejdet med at få en ISO/PAS standard udviklet til en egentlig ISO standard jf. DS ofte vil vare omkring 5 år er det væsentligt for DBKs muligheder fremadrettet i ISO systemet, at arbejdet igangsættes så hurtigt som muligt, hvis der er opbakning til dette i ISO gruppen. 5 UDVIKLING I DBK PARALLELT MED ISO-ARBEJDET Med de igangsatte udviklingsinitiativer er der en risiko for et fragmenteret standardiseringsarbejde omkring klassifikation i den danske byggesektor. De fire hovedtiltag på området er: 1 Der er i dag udarbejdet en DBK version 1 som håndteres af en drift organisation (bips). 2 Der er desuden udarbejdet en forvaltningsklassifikation med udgangspunkt i DBK, men med en række grundlæggende afvigelser i struktur og terminologi (Landsbyggefonden m.fl.). 3 ISO/PAS processen er igangsat på baggrund af DBK version 1 (DS + bips). 4 Parallelt er der igangsat initiativet omkring Digital Konvergens, som vil få indflydelse på den fremtidige udvikling af DBK - potentielt vil udviklingen fravige det allerede udviklede system på afgørende vis. Hertil kommer den indsats, EBST har igangsat med koordinering af FK og DBK som indtil videre løber frem til 1/ Med den korte løbetid forventes det initiativ udelukkende at kunne lave tabelkoordinering - ændre tabelværdier - og vil derfor ikke give anledning til større afvigelser. Der har fra starten af ISO arbejdet været peget på risiko for fragmenteret udvikling, men vurderingen har været, at med de lange procestider involveret med såvel klassifikationsarbejde i Danmark som udarbejdelse af ISO standarder, er det væsentligt at få startet processerne op så hurtigt som muligt og gennemføre dem parallelt. Afhængig af den internationale modtagelse af ISO/PAS arbejdet på den ene side og resultatet af DBK modificeringen på den anden vil der optræde nye situationer som vist på nedenstående figur. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

83 Kapitel ISO afklaring 6 / 7 Holdning til klassifikationsstruktur baseret på ISO/IEC Positiv holdning int. Negativ holdning int. Positiv holdning i DK Referencestruktur anvendes i DK og på sigt implementeres den internationalt Referencestrukturen anvendes i DK men ikke internationalt - der skal etableres mapping etc. Negativ holdning i DK Referncestrukturen implementeres på sigt internationalt men ikke i Danmark Referencestrukturen fjernes fra DBK og anvendes ikke internationalt Det er væsentligt at arbejdet i de forskellige "spor" koordineres mest muligt og at der så vidt muligt ageres på input på tværs af spor. Dette hjælpes på vej af at der i stort omfang er gengangere i deltagerne på de forskellige indsatsområder, men det vil ikke være muligt gennem koordinering at garantere at udfaldet af de to processer er enslydende (lander i ét af de grønne felter ovenfor). Da ISO/PAS arbejdet som nævnt primært omhandler strukturen og metoden, vil den almindelige udvikling i DBK i form af opdateringer af tabeller ikke have indflydelse på ISO processen. På samme vis vil et arbejde med at få FKs tabelværdier inkluderet i DBK ikke have indflydelse, mens det er afgørende om FK-gruppens ønske om at undgå referencestrukturen i forbindelse med driftdata. 6 AKTIVITETER I RELATION TIL ATR2.4 Ovenstående giver anledning til følgende aktiviteter: 6.1 DBK KOMPATIBILITET I FORHOLD TIL ISO STANDARDER Det skal tilsikres at ISO standarder følges 100% i det omfang det er relevante - alternativt ikke refereres. Som udgangspunkt skal ISO (klassifikationsstandard) og ISO (IFD) følges. Som en del af vurderingen af anvendelse af referencestruktur i DBK skal det besluttes om ISO/IEC81346 skal følges. Dette foreslås sikret ved at etablere en fokuseret kvalitetssikringsgruppe på dette område. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

84 Kapitel ISO afklaring 7 / SAMMENHÆNG MELLEM DBK OG ISO/PAS Processen omkring etablering af en ISO/PAS omkring referencestrukturen skal påvirkes til i størst mulig omfang at være i overensstemmelse med anvendelsen i DBK. Dette foreslås gjort ved aktiv kommentering af ISO/PAS i den sammenhæng samt forsøg på at udskyde udsendelse af ISO/PAS forslag til efter afgørelsen omkring referencestrukturens anvendelse samt notation i DBK. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

85 Kapitel Klassifikation i andre brancher Side 1 af 8 1. Opgaven Opgaven er specificeret i ATR 2.5 som granskning mht. opbygning og forvaltning af klassifikationsmodeller i relaterede brancher med det formål at finde inspiration til videreudvikling af DBK. 2. Fokus i det hidtidige arbejde DBK er et nummersystem knyttet til en række forældre-barn-hierarkier. De fire hierarkier giver en klassifikation af henholdsvis ressourcer, processer, resultater og egenskaber. Et sådant system kan også kaldes en træstruktur, en taksonomi, en objektstruktur eller en entitets-relationsstruktur. Strukturen muliggør, at et givet element får tildelt et nummer, som viser, hvor elementet hører til i træstrukturen. Det væsentlige formål med at have numre for alle entiteter i en byggeproces er at facilitere informationsoverførsel og dermed samarbejde mellem uafhængige virksomheder. Det være sig i form af direkte, ad hoc informationsoverførsel og via brug af it-systemer, som så skal have DBK-numre indbygget. Årsagen til valget af objektbeskrivende numre i stedet for fortløbende kunne være genstand for en nærmere undersøgelse. Arbejdet har bestået i, at der i andre brancher end byggeri er søgt efter: 1. brug af nummersystemer på tværs af virksomheder - uden skelen til, om det var informationsbærende numre eller ej 2. brug af taksonomier i det hele taget inden for videnskab og teknologi, hvad enten der blev sat numre på eller ej 3. hvordan nummersystemet eller taksonomien blev administreret og udbredt Udover en orientering er der ikke skelet yderligere til Omniclass, IFC eller tilblivelseshistorien for DBK. Alle klassifikationssystemer er baseret på digitale platforme med varierende kompleksitet, afhængig af nummersystem, hierarkisk klassifikation, standardisering i beskrivelse af egenskaber og objektattributter mv., parametre som har været rammen for granskning i. 3. Foreløbige resultater Foreløbige resultater på grundlag af empiri indhenter via informanter og søgning på internettet. 3.1 Industriers anvendelse af nummersystemer Vi har kontaktet tolv informanter dækkende flg. industrier via deres nuværende eller tidligere ansættelse. Alle informanter er ingeniører og beskæftiget med produktion eller procesudvikling/anlægsprojektering. Der er etableret kontakt med 6 af ovennævnte 12. De dækker flg.: Maskin-kemi-industri (FLSmidth, Rockwool, AlfaLaval) Maskin-elektronik (Vestas, DongEnergy) Offshore (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe) Elektronik embedded sw (Motorola) Kontakt er forsøgt, men endnu ikke lykkedes, omfattende: Kemi/fødevarer/farmaceutisk produktion (Danisco, Alectia, NNE Pharmaplan, Novo-Nordisk) Flyvedligeholdelse (Cimber Air Maintenance) Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

86 Kapitel Klassifikation i andre brancher Side 2 af 8 Resultatet er ganske enkelt, at ingen af disse industrier anvender nummersystem, bortset fra det kemiske område, hvor CAS-systemet 1 anvendes. Flere nævner, at de gerne vil have et system til at få orden i bjerge af reservedele og komponenter, og til at forbedre kommunikationen indadtil og udadtil. Andre er chokerede, når de får tænkt igennem, hvor meget det hele sejler. Alligevel findes ingen systematisk eller numerisk klassifikation bortset fra hos kemikerne. 3.2 Anvendelse af klassifikationer, m/u træstruktur og m/u numre, i videnskab og teknologi generelt Følgende taksonomier er fundet: Medicin: Der findes snesevis af klassifikationssystemer over sygdomme og behandlingsmetoder. Mange har nummersystemer tilknyttet. Nogle er omnipotente forsøger at klassificere alt medens andre fokuserer på et bestemt område, f.eks. cancer. WHO er blot en af udbyderne Biblioteker: Som i medicin er der mange konkurrerende systemer, brede og smalle. Decimalsystemet og Library of Congress-systemet er blot nogle blandt mange Skibe: Næsten hvert land har sin egen klassifikation Biologi: Mange taksonomier konkurrerer 3.3 Administration og udbredelse af systemet Det ser ud som om ovennævnte systemer alle drives af en moderorganisation, som kan være privat eller offentlig, non-profit eller for-profit. Overalt er der konkurrence mellem flere systemer: Nogle er globale i både videndækning og geografi, andre er smalle i videnområde og/eller geografi. På tværs af systemer, men stadig inden for samme område, f.eks. medicin, opstår der tværgående services, dvs. hjemmesider, som muliggør søgning, oversættelse eller sammenligning mellem numre og beskrivelse af samme objekt. Det kan ikke for nuværende afgøres, hvad der afgør markedsandelen for en bestemt klassifikation inden for et bestemt videnskabeligt eller teknologisk område. Tilsyneladende er der ikke udviklet noget dominerende design af taksonomi eller nummersystem på noget område, måske bortset fra CAS på kemiområdet. 1 Fra Wikipedia: CAS registry numbers are unique numerical identifiers for chemical elements, compounds, polymers, biological sequences, mixtures and alloys. (http://www.spectec.net/pdf/spectec_sfi.pdf) They are also referred to as CAS numbers, CAS Ns or CAS #s. Chemical Abstracts Service (CAS), a division of the American Chemical Society, assigns these identifiers to every chemical that has been described in the literature. The intention is to make database searches more convenient, as chemicals often have many names. Almost all molecule databases today allow searching by CAS number. As of September 2009, there were more than 50 million organic and inorganic substances and more than 61 million sequences in the CAS registry. Around 50,000 new numbers are added each week. CAS also maintains and sells a database of these chemicals, known as the CAS registry. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

87 Kapitel Klassifikation i andre brancher Side 3 af Overvejelser i det videre forløb Udvikles DBK indefra og ud eller omvendt? DBK som en skandinavisk standard (inspiration fra Norge)? DBK som et nationalt tillæg til Omniclass? 4. Status på DBK-udredning/inspiration fra andre brancher I forlængelse af foreløbige resultater indeholder dette afsnit nogle ret forskelligartede klassifikationssystemer, som anvendes i industrien. Ud fra disse kan der uddrages forskellige udviklingsretninger for et byggeriklassifikationssystem. Følgelig eksempler på industrielle klassifikationssystemer: 4.1 Fokuserede klassifikationer Fokuserede klassifikationer er snævre klassifikationer til komponent- eller materialebeskrivelse. Der er ingen aggregering i moduler. Virker til gengæld på tværs af firmaer. Følgende er horisontalt fokuserede klassifikationer: M-systemet for skruer Tex værdier for vævninger E-serierne for basale elektronikkomponenter NCS og RAL koder for maling: De kan ret entydigt beskrive både farve, glans og struktur Specifikation af ståltyper CAS for kemiske stoffer hører også til her En lignende type er egenskabs- eller funktionsklassifikationer, som klassificerer en enkelt attribut, uanset hvor den forekommer. Vi kan kalde dem for vertikalt fokuserede klassifikationer: Niveau af lynbeskyttelse ESD: suseptibilitet Sikkerhedsklasse til fx. masker og andre værnemidler Klassifikation af skibe (inddeles i godstyper til befragtning og geografisk anvendelsesområde, ikke undersøgt yderligere) Fokuserede klassifikationer anvender normalt et nummersystem. For de horisontalehar tanken måske været, at al information om komponenten skulle ligge i nummeret, men det er ikke praksis. Derfor følger der ofte supplerende specifikationer med nummeret. Kilde: Vestas, Alectia. 4.2 S88 S88 er en standard for design af batch-proces-anlæg i farmaceutisk industri. Både det fysiske procesudstyr, recepter og procedurer omfattes. S88 anvendes i praksis mest, når der arbejdes med automatisk procesregulering, men rent faktisk er standarden lige så anvendelig til design af manuelt styrede processer. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

88 Kapitel Klassifikation i andre brancher Side 4 af 8 S88 bygger entitets-relations-diagrammer og state-transition-diagrammer. Sidstnævnte fordi et batch-anlæg går gennem forskellige diskrete tilstande. Man anvender sit eget, projekteller firmaspecifikke hierarki, så man undgår at definere den samme ting to gange, men der er ikke defineret et klassehierarki i standarden. Der er intet standardiseret nummersystem eller klasse-system (ingen hierarkisk taksonomi). Man kan altså ikke vide, hvor f.eks. en bestemt strømregulator fra Danfoss lander i et givet S88- styret projekt, hverken mht. nummer eller mht. klasse. S88 lægger op til modularisering af alt, herunder sw. Netop sw-modularisering er efterspurgt, så det bliver let at udskifte moduler, og så programmørerne anvender entydig, konsistent navngivning. Denne effekt har været væsentlig for systemets udbredelse. Godkendende myndigheder har generelt ønsket S88, da det bliver nemmere at godkende projekter, når opbygningen er mere standardiseret. Både bygherre og rådgivere støtter i dag, at krav om S88-compliance bliver indskrevet i udbudsmateriale. Bygherren får et klarere projekt, og rådgivernes samarbejde støttes. Industrien og små konsulenthuse uddanner folk i S88. S88 er fuldt udviklet, så moderorganisationen ISA (International Society of Automation) har ikke noget vedligeholdelsesarbejde. ISA reklamerer for standarden og beskæftiger sig ellers med andre ting. Kilde: NNE Pharmaplan, Alectia. 4.3 KKS Power Plant Classification System KKS (Kraftwerk-Kennzeichensystem) er et standardiseret 3-bogstavssystem, som bruges til entydigt at angive, hvor alle komponenter sidder i et kraftværk. Ud over de 3 bogstaver tilknyttes tal, som er virksomhedsspecifikke. De 3 standard-bogstaver udledes af en hierarkisk taksonomi. KKS vedligeholdes af VGB (Foreningen af store kraftværker (ikke leverandører)). Basis er i Tyskland, men VGB har medlemmer i 32 lande. KKS-arbejdet laves i ekspertkomiteer, hvor medlemmerne (kraftværkerne) men ikke leverandører har sæde. KKS har stor udbredelse i Europa, graden af udbredelse i resten af verden e ikke undersøgt. Systemet vil med tiden blive erstattet af RDS-PP (Reference Designation System for Power Plants), som også varetages af VGB, men som gøres internationalt ved at overholde en række internationale klassifikationer for beskrivelse og strukturering (ISO , samme som DBK henviser til). Leverandører af og til kraftværker, dvs. Siemens, Ahlstrom og ABB, deltager i RDS-PP-arbejdet. Kilde: Dong Energy Generation. 4.4 Analyse af klassifikationssystemer Alle klassifikationssystemer medfører en række fordele i det enkelte projekt: Minimerer dokumentation/specifikation ved kun at give disse oplysninger én gang (som attributter for en klasse) Forbedrer konsistens Strømliner kvalitetskontrol ved kun at angive tests én gang Modulariserer information Samler alle bidragydere og interessenter i projektet Organiserer dokumenter Gør det klart, hvad der er standard, og hvad der er undtagelser Letter udskrift af materialelister, indkøbslister etc. Støtter brug af databaser Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

89 Kapitel Klassifikation i andre brancher Side 5 af 8 Øger sikkerheden Effektiv integration af konstruktion og drift Universelle klassifikationer, i modsætning til lokale (projektbestemte) klassifikationer, udbreder rækken af fordele til uafhængige organisationer, dvs. organisationer som ikke mødes over et konkret projekt. 5. NATO Stock Numbers (NSN) NSN er et fladt system, som anvendes i alle NATO-lande + venskabsmedlemmer (Australien, NZ, Japan). Nogle lande uden for Nato, f.eks. Finland, Sverige og Østrig, bruger også numrene. Ét Nato-land kodificerer nye komponenter ind i systemet. Danmark kodificerer eksempelvis for Finland. NSN er nummerdatabase og vareregister og ikke egentlig klassifikation. Da systemet var ungt, forsøgte man ganske vist at gruppere nærtbeslægtede komponenter ved at lade de første 4 cifre ligge tæt, men der har aldrig været defineret et egentlig hierarki, og det nærtliggende er med årene brudt sammen, da komponentantallet er vokset voldsomt (pt. ca. 80 mio.). Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

90 Kapitel Klassifikation i andre brancher Side 6 af Oprindelslandet har ansvar for kodificering af nye komponenter Komponentens oprindelsesland udtrykkes i ciffer 5 og 6, og oprindelseslandet har ansvar for at kodificere nye komponenter. I DK er det Forsvarets Materieltjenestes stamfunktionssystem-afdeling s job. Eks.: Hvis Italien køber en ny komponent hos Danfoss, sender den italienske hærs materielforvaltning en request til FMT, som så kodificerer komponenten og meddeler nummeret til italienerne. Der er ingen central myndighed; al koordination, fejlretning, fjernelse af dubletter etc. foregår på kryds og tværs af de lande-ansvarlige. Dataudvekslingen er simpelthen alt for stor til at have en central styring. 5.2 National kodificeringsenhed De sidste 7 cifre og komponentbeskrivelsen er den nationale kodificeringsenheds frie område, og hvert land bruger disse numre forskelligt. I DK anvendes producentens varenr. og beskrivelse. I andre lande indlægges en fuldstændig produktionsbeskrivelse, så komponenten i krigstilfælde kan produceres hvor som helst (det tager så ca. 3 mdr. at kodificere en ny komponent). Når FMT har kodificeret en komponent, meddeles nummeret til producenten, og i al interaktion mellem FMT og producent anvendes NSN-nummeret. Grundig uddannelse i NSN foregår hos US Army og almindelig oplæring hos den nationale nummervogter. Hos FMT går NSN for at være en videnskab i sig selv, som kun stamfunktionssystem-afdelingens folk kan overskue. 5.3 NSN s følgesvend i DK: SFI Group System NSN er som sagt et fladt system: der er ikke noget hierarki fra indkøbte komponenter og til moduler eller til færdigt materiel (våben/udstyr). FMT anvender et andet system til beskrivelse af aggregerede komponenter, nemlig SFI (egentlig: SFI Group System). SFI er et norsk system til klassifikation beskrivelse af skibe og offshore-materiel. SFI markedsføres af det norske firma SpecTec (http://www.spectec.net/maritime_sfi.asp ). 5.4 Oplysninger fra SpecTec s website SFI Group System arbejder med hierarkisk klassestruktur og standardiserede numre for at muliggøre infoudveksling på tværs af virksomheder i ship and rig-industrierne. SFI2 kan organisere flg. oplysninger: Testing and commissioning procedures Operating, start and stop manuals Maintenance instructions Faultfinding Spare parts (her bruger FMT NSN-numrene). Tools List of drawings Certificates Agents Der refereres intet sted til SFI-systemets anvendelse i militæret. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

91 Kapitel Klassifikation i andre brancher Side 7 af Oplysninger fra FMT Informanter fortæller, at SFI kun anvendes af forsvaret i DK og Norge andre landes forsvar har andre materielsystemer. Der er i øvrigt ingen transnational dataudveksling på materielniveau, da alle lande piller ved de færdige våbensystemer. For FMT spiller NSN og SFI flot sammen. NSN er råstoffet til SFI. Tilsammen giver de data til at gennemføre vedligehold, indkøb, udskiftning af komponenter, fejlsøgning osv. FMT vidste faktisk ikke, at SFI egentlig er et skibsklassifikationssystem. SFI-systemet må inducere en form for hierarkisk klassifikation, om end informanterne ikke er bevidste herom. 6. Konklusion En interessant kombination, som vi ikke har set før: NSN er et fladt, internationalt orienteret nummersystem for komponenter, som fungerer i samspil med SFI, som er et hierarkisk klassifikationssystem med lokale numre. SFI fungerer hos Forsvaret på præcis samme måde som et MRP-system i en almindelig produktionsvirksomhed. NSN er reelt en stor, transnational database. Klassifikationssiden spiller i praksis en mindre rolle. Et entydigt, hierarkisk klassifikationssystem med numre, som tillader et hvilket som helst objekt at finde sin klasse og dermed et dækkende sæt attributter, med andre ord en taksonomi, er en smuk drøm. Den kan realiseres inden for et lukket univers så som kraftværker. Det kan formentlig også lade sig gøre ift. normale bygværker, og kommer man ud for et unormalt bygværk, kan man specificere det som ikke-dbk-medholdeligt og udarbejde et privat beskrivelsessystem. S88-modellen udgør imidlertid et interessant alternativ, som giver en lang række fordele (se s. 6, kolonne 3). Med DBK-øjne er manglen på inklusion af ikke-projektdeltagende parter formentlig synlig, men det kunne måske afhjælpes ved at specificere datastrukturen separat - på samme måde som man bruger CSS til at specificere private afvigelser fra HTML-standarden, som jo også er en hierarkisk klassifikation. I CSS tilfældet standardiserer man beskrivelsen af ikke-standard-html. Alle klassifikationerne finder udbredelse ved en energisk salgsindsats fra en moderorganisation, som har rod i brugerkredsen, og derudover ved industriens accept af standardens nytteværdi (den ultimative driver). Uanset hvilket system der vælges, er etablering af en uddannelsesstruktur afgørende. 7. Afledte aktiviteter En videre undersøgelse af S88 og KKS (JGE kontakt til KKS konsulent). I forbindelse med flyproduktion ses anvendelse af BIM model, kan tilsvarende (BIMFly) model anvendes i byggebranchen? 8. Efterskrift Iht. mail af 30. november 2009: I forbindelse med vores DBK planer omkring DBKs fremtidige ejerskab, er vi nødsaget til at få klarlagt ejerskabet af andre standarder. Altså: a) hvem ejer de standarder vi har kigget på og b) hvordan finansieres de? Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

92 Kapitel Klassifikation i andre brancher Side 8 af 8 S88 ANSI/ISA-88 a) American National Standard Institute/The International Society of Automation (http://isa.org/) b) Nonprofit organisation, finansiering via medlemskab. Mange (alle) former for medlemskab fra enkelt studentermedlemskab til tekniskmedlemskab, hvor medlemmet har mulighed for tekniskindflydelse samt organisations-/institutmedlemskab. Eksempelvis kunne Teknologisk Institut tegne c) et gensidigt medlemskab for en fælles udvikling. KKS Kraftwerk Kennzeichensystem a) VGB Powertech ev (www.vgb.org) VGB er en faglig forening for el- og varmeproduktion, organiseret som en frivillig sammenslutning af selskaber, der beskæftiger sig med produktion og drift af kraftværker. b) Nonprofit organisation, finansiering via medlemskab. Der skelnes mellem tre kategorier af medlemskab: Ordinære medlemmer er virksomheder, der driver eller har anlæg til produktion af elektricitet og varme. Sponsormedlemmer er producenter og leverandører, der i væsentlig grad bidrager til planlægning, opførelse og drift af anlæg til produktion af elektricitet og varme. Tilknyttede medlemmer er myndigheder, sammenslutninger og foreninger, som har interesse i planlægning, opførelse og drift af anlæg til produktion af elektricitet og varme. Den ordinære medlemsvirksomhed sender deres repræsentanter til det tekniske udvalg, der bistås af kompetente VGB teknikere, som repræsenterer alle relevante fagkompetencer. I øjeblikket er der ca medlemmer fra medlemsvirksomhederne, der arbejder i mere end 80 udvalg og bidrager med deres arbejde til den løbende udvikling af den fagligkompetence i VGB organisationen. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

93 Kapitel Erhvervs- og Byggestyrelsen Videreudvikling af DBK ATR 3.1 Forvaltningsklassifikationen Indholdsfortegnelse 1 Gennemgang af forvaltningsklassifikation og delta-analyse 1 2 Vurdering af muligheder for at samkøre de to systemer 3 3 Opgaveforløb 3 1 Gennemgang af forvaltningsklassifikation og deltaanalyse Deltaanalysen bærer præg af, at parterne har siddet hver for sig. Dvs. der har ikke været en afklarende dialog om de forskelle, der er mellem de to systemer. Dokumentet er svært tilgængelig med megen "støj" i formidlingen. Forskelle og ligheder mangler at blive synliggjort med eksakte eksempler. Der er en tendens til at opfatte alle forskelle som (lige) store og svært udryddelige. Nedenstående er angivet de mest generelle forskelle mellem DBK og FK. DBK FK Kommentarer Struktur Tabellen for bygningsdele i DBK er opbygget efter del-helheds-relationer. De tilhørende bygningsdelstyper er opbygget efter typerelationer. Det er så detaljeret, at egenskabsdata kan kobles på den enkelte bygningsdel DBK for bygningsdele er et referencesystem med klassifikation Forvaltningsklassifikationens bygningsdelstavle er baseret på typerelationer. Bygningsdelens bestanddele angives i egenskabsdata. Det er så overordnet, at der vil være behov for at koble egenskabsdata på bestanddele, dvs. egenskabsdata på egenskabsdata. FK for bygningsdele er et klassifikationssystem Ideen med at holde FK på et overordnet niveau er god nok, men er ikke operativ i forhold til mængden af data nødvendig for drift af de enkelte bygningsdele. Referencestrukturen indeholder meget mere, end der er behov for i forvaltning Den samme bygningsdelstype (set fra et forvaltningssynspunkt) kan svare til flere/mange ikke-relaterede klasser i DBK Det formodes, at det bliver vanskeligt at mappe DBKs bygningsdele automatisk til FKs bygningsdele Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

94 Kapitel Videreudvikling af DBK 2 / 5 DBK FK Kommentarer DBK opererer udelukkende med bygnignsdele i resultatdomænet FK arbejder med den cirkulære proces på den enklete bygningsdel. Du har mulighed for at anskue den enkelte bygningsdel i hele dens livscyclus. Det er nødvendigt i henhold til forvaltning at kunne tilknytte processer og ressourcer til resultateter. DBKs begrebsmodel kan være vanskelig at forstå og det er derfor ikke tydeligt, hvordan ovenstående håndteres i DBK. I DBK kodes den enkelte bygningsdel eller hele rummet (vha. placeringsapsektet kan man henføre en bygningsdel til et rum, men det kræver stor omhu) Indhold i domæner - begreber Bygningsdel i DBK omhandler de fire ISO begreber: Construction Entity Part, Element, Work Result og Designed FK har mulighed for at klassificere f.eks. vægge tilhørende et rum FK opererer ikke med deciderede ISO begreber, men ISO er benyttet som kildemateriale. Det skal afklares hvor stort et behov der er for særskilt opdeling af bygningsdele i de fire ISO begreber. Element. Indhold i domænerne - objekttyper Forskelle i objekttyperne (tabellerne) i hhv. DBK og FK bør samkøres til det fælles behov er dækket Forskelle i egenskabsdata i hhv. DBK og FK bør samkøres til det fælles behov er Terminologi dækket Generelt Forvaltningsdelen omfattende økonomi og BBR opfattes som selvstændigt domæne, der endnu ikke er udarbejdet Forskelle i terminologi i hhv. DBK og FK bør samkøres til det fælles behov er dækket. F.eks. "tavle" /" tabel" og navne på f.eks. bygningsdele. Dette hænger sammen med, hvordan egenskaber skal håndteres i DBK i fremtiden. DBK: "Der mangler inden for ejendomsforvaltning et sådant arbejde, selvom de mest grundlæggende begreber måske vil Dækker hele den danske byggebranche Dækker forvaltning primært inden for det almene boligbyggeri finde en afklaring i forbindelse med fastlæggelse af principperne for det nye BBR (Bygge- og Bolig Registeret)." I FK henvises til brug af kontoplaner , som gælder for det almene boligbyggeri. Kommuner og regioner er underlagt autoriserede kontoplaner, der er anderledesd og derudover er det meget forskelligt fra kommune til kommune hvordan den underliggende kontoplan er. Både byggeri og forvaltning omhandler alle typer ejendomme, hvorfor problematikken omkring kontoplaner skal afklares Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

95 Kapitel Videreudvikling af DBK 3 / 5 2 Vurdering af muligheder for at samkøre de to systemer Ambitionen må være, at der kun skal være ét klassifikationssystem i Danmark. Konklusionen af gennemgangen er, at deltaanalysen ikke er rettet mod at skabe et eksakt billede af, hvor der er samkøringsmuligheder. Der er derfor behov for en mere struktureret analyse af mulighederne. For samkøringsmulighederne er der derudover behov for at lave en graduering, f.eks. en vurdering af, hvor disse kan opnås med en relativ lille indsats og hvor disse kræver en større indsats. Vi vurderer, at samkøringsmulighederne kan findes inden for følgende overordnede emner: Tabelkoordinering Terminologi Egenskabsdata Struktur - referencestruktur - kodning Baggrunden for udarbejdelse af FK er desuden et behov for at imødekomme kravet om kontoplaner. Men hverken krav eller hvilken type kontoplan, der er behov for, er tilstrækkeligt belyst. 3 Opgaveforløb Der er mange interessenter, og det er vigtigt at der skabes det rette grundlag for opgaven, hvis der skal opnås resultater, som alle bakker op om. Der er derefter nogle grundlæggende elementer, der skal afklares, for at det efterfølgende arbejde får den rigtige retning. Ligeledes er det vigtigt, at de områder, hvor der hurtigt kan opnås enighed, samkøres i en tidlig fase. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

96 Kapitel Videreudvikling af DBK 4 / 5 Vi mener derfor, at der ligger følgende opgaver, der er yderligere beskrevet i det efterfølgende: Facilitering Opstartsworkshop Hverken for DBK eller for FK er der formuleret et klart mål for klassifikationerne. Hvad er det, de skal kunne for at skabe værdi. Der er forskellige behov i de forskellige faser og for forskellige interessenter. På opstartsworkshopen kan der opstilles en matrix for disse behov som fælles udgangspunkt for at formulere et fælles mål for, hvad en klassifikation skal opfylde. Der lægges op til en workshop, hvor også mål, værdier og succeskriterier for samarbejdet er i fokus som et fælles projekt. Deltagerne er repræsentanter fra bygningsejerne, LBF, bips mv. Resultatet er en samlet matrix for behov og værdier, samt et formuleret mål for klassifikation. Workshoppen kan køres på denne ATR alene, men anbefales udført som en fælles opstart for hele DBKprojektet. Facilitering Processen spiller en væsentlig rolle, for at skabe og især fastholde commitment og ejerskab hos alle parter gennem hele projektet. Vi mener derfor, at der skal tilknyttes en professionnel procesfacilitator, der kan være projektledelsens forlængede arm. I forbindelse med workshoppen skal procesfacilitatoren medvirke til, at der holdes fokus på de elementer, der forinden er defineret som værende workshoppenes mål. Løbende i processen kan procesfacilitatoren bidrage ved temperaturmulinger af samarbejdet, så fokus på det gode samarbejde fastholdes og kan inddrages efter behov ved efterfølgende arbejdsmøder. Faciliteringen kan køres på denne ATR alene, men anbefales udført fælles for hele DBKprojektet. Udvidet analyse af DBK/FK Der skal laves en udvidet analyse af mulighederne for at eliminere forskellene mellem DBK og FK. Den udvidede anlyse skal danne grundlag for fastlæggelse og prioritering af de efterfølgende områder til samkøring. Analysen skal tage udgangspunkt i de mål, der er opstillet for en fælles klassifikation indeholdene Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

97 Kapitel Videreudvikling af DBK 5 / 5 både byggeri og forvaltning. De områder, hvor man er enige om ændringer og tilføjelser (niveau 1), kan igangsættes sideløbende. Forvaltning og DBK Det er uklart, hvor godt DBK håndterer de "cirkulære" processer, der kendetegner forvaltning. DiKons afprøvningsprojekt granskes for at klargøre, om disse processer er afprøvet her og med hvilket resultat. I modsat fald gennemføres et simpel afprøvningsprojekt inden for forvaltning. Resultatet il være et bidrag til den udvidede analyse af DBK/FK. Kontoplan Kontoplaner er forskellige alt efter bygning og organisation. Det almene bolibyggeri benytter i høj grad de kontoplaner, som FK tager udgangspunkt i. Kommuner og regioner er underlagt andre kontoplaner og administrerer dem individuelt i de enkelte kommuner/regioner. Opgave er få overblik over, hvordan kontoplaner administreres inden for hele bygningsmassen samt at afklare hvilke lovmæssige krav, der er til dette. Formålet er at afklare, om kontoplaner kan indbygges i en klassifikationsstandard eller om de skal ligge som sammenhængende understandarder. Tabelkoordinering Der er forskelle i objekttyper i hhv. DBK og FK. Opgaven er på niveau 1 samkøre de områder, hvor man umiddelbart kan komme til enighed. Opgaven hænger sammen med strukturen af klassifikationen. Egenskabsdata Egenskabsdata er ikke særlig udviklet i DBK, imens dette område er væsentlig mere udviklet i FK. FKs måde at håndtere egenskabsdata på, er dog næppe uden problemer. Her tænkes bl.a. på problemet med at tilknytte egenskaber til bygningsdeles bestanddele (egenskabsdata på egenskabsdata jf. tabellen i afsnit 1). Opgaven på niveau 1 er at samkøre de områder, hvor man umiddelbart kan komme til enighed med respekt for overholdelse af øvrige egenskabsdefinerende standarder. Opgaven hænger sammen med strukturen af klassifikationen. Terminologi Terminologien er ikke helt ens i hhv. DBK og FK. Nogle af forskellene kan identificeres og afklares hurtigt (niveau 1), mens andre kræver en større indsats med detagelse af hele branchen og kræver en samkøring med den internationale begrebsverden (niveau 2). Struktur De to klassifikationer har forskellig struktur og den endelige struktur skal bringes til at kunne håndtere alle byggeriets faser inkl. forvaltning. Referencestrukturen behandles i ATR 3.2 og skal ikke behandles under denne opgave. Derudover skal opgaven også omfatte problematikken omkring kodning. Tabelkoordinering, egenskabsdata og terminologi er integrerede dele af strukturen. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

98 Kapitel ATR 3.2 Referencestruktur Begrundelse for at der er behov for at afklare brugen af referencestruktur Der har både under og efter udviklingen af DBK 2006 været en til tider heftig debat om DBK s referencestruktur. I denne debat er det bl.a. fremført, at DBK ikke kan anvendes pga. referencestrukturen. På grund af debatten må, der skabes klarhed over de reelle problemer ved og behovet for referencestrukturen. Der er derfor behov for en afklaring af, om referencestrukturen skal bibeholdes, ændres eller helt fjernes fra DBK. Indledning Når man beskæftiger sig med DBK s referencestruktur (som er en part-of-struktur) er det vigtigt at holde sig for øje, at den kun findes i et af DBKs fire domæner, resultatdomænet. Strukturen findes endvidere kun i et af dette domænes fire aspekter, produktet aspektet. Sagt på en anden måde bruges den kun i klassifikationen af de fysiske dele i bygningen. Strukturelt anvendes referencestrukturen således i under en tiendedel af DBKs tabeller, mens de fysiske dele i det færdige byggeri må antages at fortjene et større fokus end mange af de andre enkeltdele i DBK. Det har de da også fået i den hidtidige DBK-udvikling. Når det er sagt, er det vigtigt at tænke på, at resultatdomænet hverken skal klassificere BIM objekter i et objekt-bibliotek eller materialer i et produktkatalog. Der er i begge tilfælde tale om ressourcer, der skal klassificeres via ressourcedomænet. Dele af den kritik, der er fremført af referencestrukturen, menes at skyldes forsøg på at anvende DBK i strid med dette. Det er måske meget naturligt, da resursedomænet endnu kun er udviklet meget sporadisk, og man ud fra de for hånden værende søms princip har eksperimenteret med at anvende resultatdomænet til at klassificere resurser. Det ændrer dog ikke ved, at der er fremført saglig kritik og påpeget problemstillinger ved referencestrukturen i dens nuværende form. Den del af kritikken af referencestrukturen, der skyldes at man forsøger at klassificere ressourcer, eks. materialer som bygningsdele, skal ikke medtages i afklaringen af referencestrukturens fremtidige form og anvendelse. Inden for de øvrige dele af DBK er der også hierakiske strukturer, men der er tale om rene kind-of strukturer. Debatten om DBK har ikke i stort omfang handlet om strukturen i de øvrige dele, og det ligger uden for denne ATR at behandle denne. Når der træffes beslutninger om DBK s referencestruktur i resultatdomænets produktaspekt for bygningsdele, samt foretages udvikling inden for dette område, bør den øvrige struktur i DBK inddrages. Væsentlige fordele ved referencestrukturen Den kan understøtte udvikling af og processen i industrialiseret byggeri og den udgør et godt grundlag for øget fabriksproduktion af fx samlede systemleverancer. DBK lever op til de normkrav der, indenfor installationer, stilles i ISO/IEC Side 1 af 4 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

99 Kapitel Referencesystemtankegangen giver mulighed og grundlag for systematisk genbrug af design dvs. den modularisering, som mange parter i byggeriet har efterspurgt. Væsentlige ulemper ved referencestrukturen Klassifikationskoden for en given bygningsdel er ikke konstant men kan ændres gennem designprocessen. Koden er i sin nuværende form vanskelig at generere og fortolke for IT-systemer. Reference strukturen gør systemet mere komplekst og dermed vanskeligere at formidle til og tage i anvendelse for nye brugere. Det er ikke muligt at mappe til DBK fra andre klassifikationsstandarder, uden eller med en anden referencestruktur. Se: ATR-gruppe 2, internationale standarder. Oversigt over materiale, der beskriver fordele og ulemper ved referencestrukturen Materiale 1: Dikons DBK-afprøvningsrapport, Materiale 2: DBK 2006 resultatdomænet Materiale 3: Review af Dansk Bygge klassifikaiton, Lars Hvam og Niels Henrik Mortensen Materiale 4: Anden høringsrunde - indkomne høringstilkendegivelser, oktober 2006 Materiale 5: bips Høringsrespons 2006 Materiale 6: DBK og FK - sammenfattende notat Materiale 7: Den tidligere debat på (kommer) Plan for DBK-projektets forprojekt Danne overblik over referencestrukturens værdiskabelse Indledende udpegning af de interessenters, der kan anvende resultatdomænets produktaspekt og til hvad 1 Finde repræsentanter for interessenterne Udfylde de udvalgte indsatsområder i behovs- og værdimatricen via en eller flere workshops med interessenterne Beskrive de strukturelle krav, der skal opfyldes for at værdierne kan skabe Opstille løsningsprincipper for de beskrevne krav (referencestrukturens mulige udviklingsretninger) Styregruppen vælger referencestrukturens udviklingsretning Udarbejde plan for DBK-projektets hovedprojekt Afklaringen af DBK s referencestruktur skal være en del af den samlede afklaring af DBK s struktur, som er beskrevet i ATR Det skal eksempelvis afklares om driftsherre skal anvende produktaspektet, et nyt aspekt eller et helt andet domæne til drift af bygninger. Dette skal afklares i ATR 3.3 DBK, omfang og struktur og ATR 3.1 Forvaltningsklassifikation. Side 2 af 4 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

100 Kapitel Interessenter som skal inddrages Behovshavere (værdiskabere med DBK) Rådgivende ingeniører Arkitekter Entreprenører Bygherrer Driftsherrer Fagentreprenører Eventuelt byggevareproducenter og leverandører Kravstillere (varetager andres værdiskabelse) Organisationer og myndigheder FRI, Danske ARK, Bygherreforeningen, Dansk Facilities Management, Landsbyggefonden, Byggematerialeindustrien, bips, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. bygningsfornyelse (>>>er det en anden fond end den foregående), Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Dansk Industri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning, Praktiserende Landinspektørers Forening, Dansk Standard, Tekniq, Digital Konvergens,... Scenarier for fremtidig referencestruktur i DBK Scenarie 1: Den nuværende referencestruktur bibeholdes Der foretages ingen strukturelle ændringer i DBK s nuværende referencestruktur. Det betyder ikke, at der ikke kan ændres i eks. DBK-kodestrengens syntaks. Scenarie 2: Bibeholdelse, men med unikke bygningsdelskoder Den nuværende referencestruktur bibeholdes, men hver bygningsdel tildeles en unik klassifikationskode i Bygningsdelstabellen. Dvs. at eks. rør altid har den samme kode (eks. 355) og ikke som i dag en kode, der variere alt efter hvilken bygningsdel, den indgår i. Det vurderes, at dette ikke vil ændre grundlæggende ved DBK s struktur, men det stiller nogle krav til koordinering inden for DBK (>>>Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med den sidste sætning). Samtidig vil det betyde, at den nuværende kode, der har to cifre, vil skulle forlænges for at give tilstrækkeligt med unikke koder. Man kan ikke forvente, at vinduer eksempelvis får kode 22, men en kode som kunne være Under DBK-udviklingen frem til 2006 var dette forslag fremme, og det var hovedsagelig en resursemæssigt prioritering der gjorde, at denne metode blev fravalgt. Hvis man indfører unikke bygningsdelskoder, skal det besluttes, om det tillades alene at klassificere alene med den unikke bygningsdelskode, eller om de overliggende bygningsdele skal med i kodeopbygningen. Samtidig skal der tages stilling til, om visse bygningsdele, som i dag optræder som én bygningsdel i bygningsdelstabelle (eks. Karm) skal opdeles i flere (eks. Dørkarm og Vindueskarm). Side 3 af 4 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

101 Kapitel Scenarie 3: Fagspecifik fjernelse/ reduktion Der foretages en selektiv fjernelse af referencestrukturen, således at den ikke anvendes inden for de områder, hvor man ikke traditionelt har tænkt i systemer. Det vil typisk være inden for arkitektfagene eks. vægsystemer. Referencestrukturen bibeholdes inden for områder, hvor, systemtankegangen er fremherskende og i visse tilfælde endda er lov/normkrævet, typisk installationsfagene. Der vil formentlig være områder, hvor nogle fag tænker bygningsdele som separate elementer, mens andre fag tænker dem ind i et system, hvilket vil være en udfordring for denne løsning. Efterfølgende kan anvendelsen af referencestruktur udvides eller reduceres afhængig af, hvordan fagene i øvrigt udvikler sig. Det vil som udgangspunkt gøre DBK mere kompliceret, at der er bygningsdele, der klassificeres ud fra en referencestruktur, mens andre ikke gør. Men mange af byggeriets aktører vil kun operere indenfor et fag og vil derfor kun opleve én struktur, der gerne skulle passe mere optimalt til deres fag. Scenarie 4: Fjernes eller væsentligt reduktion Den nuværende referencestruktur fjernes eller reduceres til et niveau, som det eksempelvis kendes fra forvaltningsklassifikationen. Ved et skifte fra DBK s nuværende part-of tilgang til en kind-of tilgang, vil referencestrukturen kunne simplificeres, men samtidig vil tabellerne blive betydeligt længere, da alle typer vil skulle medtages i alle tabeller og ikke som i dag være udskilt i selvstændige tabeller. Samtidig vil DBK give en fattigere beskrivelse, da den ikke længere vil vise sammenhængene i bygningens bygningsdele. Side 4 af 4 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

102 Kapitel Digital Konvergens DBK-projekt Version 0.1 ATR 3.3 DBKs fremtidige omfang og struktur Side 1 af 8 1 Indledning Der er behov for at afklare DBKs fremtidige omfang og struktur af en række årsager: DBK 2006 peger selv på områder, der bør videreudvikles. Det er desuden tydeligt, at DBK fokuserer på nogle områder i byggeriet, særligt dem, der beskæftiger sig med information om bygninger og bygningsdele. Andre områder støttes i begrænset omfang, f.eks. dem der beskæftiger sig med information om ressourcer som byggevarer og materiel. DBK 2006 har her mod slutningen af sit tredje leveår nået begrænset udbredelse i branchen. Det kan skyldes flere forhold, herunder muligheden af, at indhold og struktur i DBK giver sine potentielle anvendere begrænset værdi i forhold til indsatsen. En anden mulighed er, at DBK kan være vanskelig at implementere i IT-systemerne. Indhøstede erfaringer med DBK er få og begrænset dokumenteret, men nogle peger på behovet for videreudvikling og internationalisering. Det gælder DiKons DBK afprøvning i Der sker en udvikling i standarder og initiativer med relation til DBK Standarder med relation til muligheder for at internationalisere DBK har udviklet sig både mht. modenhed og udbredelse. Eksempler: o IFD/ISO og IDM, båret frem af et stigende behov for at internationalisere nationale klassifikationsstandarder o IFC bliver stadig mere moden, softwareunderstøttet og udbredt Standarder og initiativer, der overlapper med DBK, er udviklet eller er under udvikling Eksempler: o Forvaltningsklassifikation (FK), udviklet af LBF og KL o Standard for Dokumenthåndtering F204, under udvikling af bips o Egenskabsportal, et initiativ til opsamling og formidling af viden om egenskaber som bips arbejder på at igangsætte Andre nationale klassifikationsstandarder er udviklet, der selvom de ikke adopteres i Danmark kan slå takten for, hvordan klassifikationsstandarder skal/bør se ud. Det vigtigste eksempel er den amerikanske OmniClass standard. DBK er i vid udstrækning baseret på ISO , men der er afvigelser. Der er behov for at afklare om disse afvigelser skal opretholdes, reduceres eller fjernes. Den stigende digitalisering af den offentlige sektor påvirker dels, hvad DBK i fremtiden bør dække, dels hvordan DBK skal virke i forhold til grænsefladen til den offentlige planlægning og administration. DBK skal anvendes i en fremtid, der vil være præget af o Nye/ændrede byggeprocesser, samarbejdsformer, materialer, bygningstyper, bygningsdelstyper, o Udbredelse af forbedret informationsteknologi (objektorientering, databaseteknologi, søgeteknologi mv.) 2 DBKs omfang og struktur 2.1 Om omfang På det konkrete plan har DBK 2006 et omfang, der er fastlagt dels ved de begreber, der indgår i DBKs begrebsmodel, dels ved de klassifikationstabeller, DBK har for begreberne. Strukturen udgøres af sammenhængene mellem begreberne, og den struktur, der er nedlagt i klassifikationstabellerne. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

103 Kapitel Digital Konvergens DBK-projekt Version 0.1 ATR 3.3 DBKs fremtidige omfang og struktur Side 2 af 8 Omfanget kan imidlertid også udtrykkes som de processer 1 (f.eks. projektering, udbud, indkøb, produktion, ), hvor processernes aktører (f.eks. arkitekter, ingeniører, entreprenører, ) kan skabe værdi ved at anvende DBK. DBK 2006s primære fokus er selve byggeprocessen, dvs. forløbet fra ide til overgang til drift. Desuden har det været hensigten at støtte driftsfasen, men ikke den samlede bygningsforvaltning. Det er tydeligt, at visse processer (og deres aktører) får langt mere støtte fra DBK end andre. bips har udarbejdet en række beskrivende eksempler på, hvordan DBK 2006 kan anvendes, men der findes ikke en samlet oversigt over, hvor DBK nu og i fremtiden kan skabe værdi. De aktører og processer, som anvender DBK, har en omverden, som aktørerne/processerne udveksler information med. Det er vigtigt, at grænsen mellem det, DBK dækker, og det, DBK ikke dækker, lægges hensigtsmæssigt på både kort og lang sigt. Men det er ikke nok. DBK skal også støtte sine anvendere i informationsudvekslingen med omverdenen. F.eks. ved at anvende samme klassifikations som omgivelserne eller ved at anvende en klassifikation, der automatisk kan oversætte til/fra omgivelsernes klassifikation. Internationalisering af DBK beskæftiger sig med denne problemstilling (dækkes af ATR-gruppe 2). Men der er også et indenlandsk problem. F.eks. skal entreprenører og fagentreprenører købe byggevarer til et byggeprojekt. De kan ikke forvente, at en byggevareleverandør bruger DBK. Hvis de er heldige vil byggevareleverandøren anvende DBKs byggevareklassifikation, men det er nok mere sandsynligt, at entreprenørerne bruger en byggevareklassifikation, som byggevareleverandørerne (allerede) bruger. Udfordringen mht. DBK og omgivelserne er illustreret i bilag Dimensioner i DBKs omfang DBKs omfang kan måles på flere - sammenhængende dimensioner. Dimension DBK 2006 DBK i fremtiden? Kommentar Primært bygninger i Danmark Bygninger i Danmark Anlæg i Danmark Meget begrænset: Anlæg i Danmark Hvilke dele af det byggede miljø dækkes? Hvilke processer og aktører dækkes? Primært, men meget overordnet, den samlede byggeproces og dens direkte aktører, fra ide til overgang til drift Sekundært bygningsdrift Samlet proces fra ide til nedrivning/bortskaffelse. Dette formentlig med en højere detaljeringsgrad end i dag. Grænsefladen til genstandsområde for den offentlige fysiske planlægning (byer, infrastruktur, ) skal vurderes Det vil bl.a. sige inkl. forvaltning. Forvaltningsklassifikation er dækket af ATR 3.1 Til hvilke eksterne processer og aktører skal informationsudveksling støttes? ISO er fulgt i betydelig grad, og andre nationale klassifikationsstandarder har været konsulteret under udviklingen af DBK Reelt må man dog sige, at det er ukendt hvor godt DBK understøtter informationsudveksling med omgivelserne. Det skal prioriteres, hvilke aktører og processer DBK skal støtte informationsudvekslingen med. Målet om internationalisering af DBK betyder at informationsudveksling med udenlandske aktører skal vægtes højt. Tilsvarende vil visioner og fremdrift i digitaliseringen af den offentlige sektor medføre, at informationsudveksling med offentlige aktører prioriteres. Man skal dog tænke på, en af de mest informationsudvekslende processer, Indkøb og logistik, stort set ikke understøttes af DBK Der må forventes stor værdiskabelse i at Valg og overholdelse af standarder er afgørende for at støtte informationsudveksling. Desuden har Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning s vision Vugge-til-grav betydning. 1 Her menes processer i almindelighed, ikke kun de processer, der er nævnt i fasemodellerne i DBK 2006s Procesdomæne. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

104 Kapitel Digital Konvergens DBK-projekt Version 0.1 ATR 3.3 DBKs fremtidige omfang og struktur Side 3 af 8 Dimension DBK 2006 DBK i fremtiden? Kommentar støtte dette område. Egenskabsdomænet indeholder Målrettet, trinvis udvikling en kategoriseret af egenskabsdomænet. liste over ca. 80 egenskaber. Se kommentaren til højre. Egenskaberne er ikke henført til objekttyper. Hvilke egenskabsdata skal DBK foreskrive? Hvilke standarder skal overholdes? De væsentligste: ISO : Begrebsmodellen (overholdes ikke 100%) ISO/IEC 81346: Referencestrukturen Udvælges omhyggeligt og den besluttede overholdelsesgrad respekteres. Referencer til eksterne standarder kan være relevant i visse sammenhænge. Se kandidater i afsnit 1. Egenskabsområdet er stort. Selv for at understøtte begrænsede formål skal der typisk anvendes et stort antal egenskaber. Hvis egenskaber skal defineres, så de kan anvendes til automatisk udveksling af information, skal en række ting fastlægges: Egenskabens dataformat, hvilke måleenheder, der må anvendes, hvilke værdier er tilladt, osv. Derfor er det vigtigt At udvikle egenskabsdomænet i trin, hvor værdiskabelsen med det enkelte trin er klarlagt. At udnytte eksisterende arbejder omkring egenskaber mest muligt. At overholde de rette standarder ATRer i gruppe 2 Internationalisering giver væsentligt input vedr. standarder. 2.3 Struktur DBKs nuværende struktur fremgår af DBKs begrebsmodel. Herudover ligger der en struktur i klassificeringen af det enkelte begreb i DBKs tabeller. Den struktur, der har påkaldt sig størst opmærksomhed, er referencestrukturen for Resultatdomænets bygningsdele. Den behandles i ATR Overblik over DBKs interessenter 3.1 DBKs anvendere og deres behov Vi kan skelne mellem to generiske former for værdi af et klassifikationssystem: Effektiv strukturering, lagring, genfinding og kommunikation af information Et ensartet og udbygget verdensbillede giver aktørerne rigere muligheder for at danne information og for at agere bedre i samspillet med andre aktører. Nedenfor er vist de vigtigste interessenter i et byggeprojekt, samt eksempler (der langt fra er udtømmende), hvor klassifikation kan formodes at skabe værdi. Aktør Bygherre, bygherrerådgiver Arkitekt Strukturering, lagring, genfinding, kommunikation af information Formulere krav og behov for den kommende bygning og til byggeprocessen. Omforme bygherrens karv/behov til bygningsdesign ud fra muligheder og be- Verdensbillede En bygning af den type ser sådan ud. En byggeproces forløber sådan. Der kan vælges mellem disse samarbejdsformer, hvor dit ansvar vil være En grund/område af denne type ser sådan ud. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

105 Kapitel Digital Konvergens DBK-projekt Version 0.1 ATR 3.3 DBKs fremtidige omfang og struktur Side 4 af 8 Aktør Ingeniør Entreprenør Fagentreprenør Leverandør/producent af byggevarer og materialer Offentlig myndighed Bygningsforvalter Strukturering, lagring, genfinding, kommunikation af information grænsninger i den valgte grund/område. Matche behov/krav med tidligere udviklede standarddesigns. Udforme konstruktions- og installationsdesign, der matcher arkitektens design. Planlægge projekteringen ud fra tidligere erfaringer med lignende bygninger/projekter Oversætte arkitektens og ingeniørens bygningsdesign til behov for materialer og fagentrepriser. Finde priser/tilbud på materialer/fagentrepriser. Oversætte entreprenørens udbud til tidsforbrug og materialebehov. Udarbejde tilbud. Vedligeholde byggevarekataloger, som egner til kundernes opslag og søgning. Afgive tilbud på byggevareleverancer. Gennemføre byggesagsbehandling. Vedligeholde af offentlige registre med data fra aktører fra byggeprojekter og bygningsforvaltere. Indgå aftale om, hvilke data der skal afleveres sammen med bygningen. Oversætte bygningsdata fra entreprenøren til drifts- og vedligeholdelsesbrug. Verdensbillede Mit samspil med myndighederne forløber sådan. Grunden og infrastrukturens beskaffenhed kan systematiseres på denne måde. De dokumenter, jeg modtager og producerer i byggeprojekter, er af disse forudbestemte typer. En produktionsproces er bygget sådan op. Mit samspil med fagentreprenørerne forløber sådan. Min fagentreprise af denne type har de og de aktiviteter, og de og de leverancer. Jeg kan forvente planer af denne opbygning fra entreprenøren. Drifts- og vedligeholdelsesinformation for mine byggevarer skal indeholde det og det. En bygnings samlede liv fra vugge til grav følger dette mønster. Mit samspil med den offentlige bygningsforvaltning forløber sådan. Data, der skal afleveres i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse af en bygning skal være opbygget sådan. 3.2 Andre interessenter i forbindelse med afklaringen Repræsentanter for Interesseorganisationer for de aktører, der er nævnt i afsnit 3.1. Offentlige myndigheder med ansvar for bygninger og anlæg, herunder o Erhvervs- og Byggestyrelsen o Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning s vision Relevante producenter af IT-standardsystemer og af in-house-udviklede IT-systemer Relevante standardiseringsorganisationer. 4 Grundlag for prioritering af udviklingen Der er en tendens til at diskutere og udvikle klassifikation indenfor områder, hvor tradition og eksisterende viden gør os gode til det. Det er ikke nødvendigvis de områder af klassifikation, der giver størst værdi. DBK skal videreudvikles, så anvendelsen af klassifikationen resulterer i størst værdiskabelse. Omkostningsreduktion er ikke den eneste, men nok den største, værdi ved anvendelse af DBK. Den af COWI udarbejdede rapport Digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav (juni 2009) peger på en mulig reduktion af byggeomkostningerne i Danmark på 17 mia. kr. årligt ved gennemgribende digitalisering. En af forudsætningerne er et færdigudviklet DBK. Det er imidlertid ikke ligegyldigt hvordan og i hvilken takt DBK videreudvikles. Det foreslås, at der ud fra et antal kilder udarbejdes et overblik over hvor byggeklassifikation kan skabe værdi i Danmark. Relevante kilder Ovennævnte rapport Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

106 Kapitel Digital Konvergens DBK-projekt Version 0.1 ATR 3.3 DBKs fremtidige omfang og struktur Side 5 af 8 Interviews af, eller workshop(s) med relevante interessenter Analyser, f.eks. De syv spørgsmål, som omtales i ATR 3.4 IT-egnethed Andre landes og brancher erfaringer med klassifikation Input fra de øvrige ATR er i dette projekt Resultatet skal være en beskrivelse af områder, hvor klassifikation vil give høj værdi indenfor byggeriet i Danmark. Beskrivelsen kan f.eks. udformes som matricen i bilag 2. Man skal være opmærksom på, at værdiangivelsen næppe meningsfuldt kan opgøres i kroner og ører. En relativ angivelse af værdiskabelsen indenfor forskellige områder vil imidlertid også være anvendelig. DBK 2006 sammenholdes herefter med værdiopgørelsen for at afklare, hvor DBK faktisk vil give værdi. Forskellen mellem de to værdiopgørelser vil danne input til prioriteringen af DBKs videreudvikling. Resultatet af denne prioritering kan f.eks. vises som figuren i bilag 3. 5 Plan for afklaring af DBKs fremtidige omfang og struktur Som beskrevet i afsnit 4 foregår afklaringen i tre trin: Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

107 Kapitel Digital Konvergens DBK-projekt Version 0.1 ATR 3.3 DBKs fremtidige omfang og struktur Side 6 af 8 Bilag 1: DBK og omgivelserne Videreudviklingen af DBK medfører en afgrænsningsproblemstilling. Hvad skal DBK som standard dække, og hvad skal man overlade til andre standarder? Anvendelsen af DBK medfører også en grænsefladeproblemstilling, fordi dem, der anvender DBK, kommunikerer med nogen, der ikke anvender DBK. To aktører, der begge anvender DBK, kan støtte sig til DBK, når de udveksler information. De er enige om en hel del ting: Hvad kaldes et givet begreb, f.eks. en bygningsdel? Hvordan defineres den? Hvilke egenskabstyper kan den have? Osv. To aktører, der ikke anvender samme klassifikationssystem, har ikke denne fordel. En dansk ingeniørrådgiver og en udenlandsk arkitekt, der udveksler information i et byggeprojekt, er måske ikke på forhånd enige om hvad en given bygningsdel kaldes, hvordan den defineres, hvilke egenskabstyper den har osv. De er nødt til at anvende en mere eller mindre formaliseret oversættelsesproces. Tilsvarende skal en entreprenør, når han køber byggevarer, enten oversætte sin egen byggevareklassifikation til byggevareleverandørens eller anvende byggevareleverandørens klassifikation af byggevaren 2. De aktører, der ikke anvender DBK, anvender i bedste fald deres egen klassifikationsstandard. Selvom de ikke gør, har de alligevel et mere eller mindre veldefineret begrebsapparat, der passer til deres egenart og nationalitet. Det er skitseret i nedenstående figur 3. Den store cirkel i midten viser aktører/processer, der anvender DBK. Cirklerne i periferien viser eksempler på aktører, der kommunikeres med, men som ikke anvender DBK. At cirklerne overlapper skal vise, at aktørerne kommunikerer om en række fælles begreber, f.eks. bygningsdel og byggevare. Skitsen illustrerer status pr. ultimo Teoretisk kan vi også overtale byggevareproducenterne til at anvende DBK. Det er desværre næppe realisabelt i almindelighed. Den danske byggebranche anvender i tusindvis af leverandører/producenter, og de vil i stigende grad findes i udlandet. 3 Skitsen er ikke komplet. Man kan diskutere, hvor grænsefladen går mellem DBKs aktører/processer og aktører/processer i omverdenen. Er f.eks. en udenlandsk arkitekt udenfor eller indenfor? Hvis han anvender DBK, ligger han indenfor. Hvis ikke, ligge han udenfor. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

108 Kapitel Digital Konvergens DBK-projekt Version 0.1 ATR 3.3 DBKs fremtidige omfang og struktur Side 7 af 8 Bilag 2: Kvalitativ kortlægning af værdiskabelse med DBK - princip Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

109 Kapitel Digital Konvergens DBK-projekt Version 0.1 ATR 3.3 DBKs fremtidige omfang og struktur Side 8 af 8 Bilag 3: Grundlag for prioritering af DBKs videreudvikling - princip Bemærk, at dette kun er en illustration. De viste eksempler i figuren har ikke været analyseret. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

110 Kapitel DBK Initieringsprojektet ATR 3.4. IT-egnethed og implementering ATR 3.4. er gennemført af: Jens Kristian Lund Birkemose (COWI) Niels Wingesø Falk (MT Højgaard) Peter Bo Olsen (MT Højgaard) [PL] Introduktion En forudsætning for at Dansk Bygge Klassifikation (DBK) kan anvendes og skabe værdi er, at DBK bliver implementeret i den software, der skal understøtte digitaliseringen af byggeriets faser på tværs af værdikæden. Og implementering i software kræver at DBK er IT-egnet så klassifikationen kan fortolkes maskinelt og er entydig. Under overskriften IT-egnethed og implementering er DBKs implementerbarhed blevet undersøgt og IT-egnetheden vurderet. Resultatet af undersøgelsen er en metode der beskriver hovedelementerne i arbejdet med fremadgående, at vurdere DBKs egnethed i forhold til implementering i branchens IT-systemer. Metoden indeholder udover vurdering og testaktiviteter også en løbende optimering og tilpasning af DBK, så de indsigter der genereres anvendes ikke blot til at vurdere DBK men også til at tilpasse og forbedre DBK, så det bliver mere IT-egnet, mere implementerbart og dermed mere attraktivt at implementere. Opgaver er således: - Afklaring af HVAD der skal undersøges og vurderes it-fagligt - Afklaring af forudsætningerne for dette arbejde - Afklaring af de overordnede elementer i metoden Egnetheden bliver bestemt ud fra en vurdering af integriteten af klassificeringen, egnetheden i forhold til processerne, implementeringspotentialet og en evaluering af anvendelighed. Dette notat opsummerer resultaterne af arbejdet med ATR 3.4. Der findes yderligere information of detaljering at hente i den tilhørende Powerpoint-præsentation. Forudsætninger ATR-arbejdet tog afsæt i Digital Konvergens undersøgelse af DBK fra 2006, hvor ITegnethed blev undersøgt. Undersøgelsen indeholdt dels en analyse af entydigheden, hvor der blev set på DBK ud fra betragtninger om entydighed og maskinel fortolkning. For yderligere at indramme arbejdet blev følgende forudsætninger for anvendelsen af DBK etableret i forhold til IT-egnethed og implementering: DBK skal være relevant. En klassificering vil primært blive anvendt hvor den er relevant - og derfor skal den udvikles der, hvor det er nødvendigt eller vigtigt at have klassifikation for at etablere digitalisering på tværs af faserne og værdikæden. Så et implementerbart DBK er ikke nødvendigvis et fuldstændigt DBK, der dækker alle tænkelige aspekter men et der indeholder det, som er nødvendigt for at kunne støtte digitalisering hvor det er relevant i dag og som løbende udvikles. DBK er klassificering, i hele livsforløbet, grundlag for digitalt samarbejde og byggeri. I udviklingsarbejdet har der været stort fokus har på grænsefladen rådgiver/arkitekt - men værdien ved at overgå til digitalt byggeri er i driftsfasen sekundært i udførelsen. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

111 Kapitel Side 2 af 6 DBK skal IKKE udvikles til at kunne anvendes analogt - men kun til digital anvendelse og jo mere klassificering der kan automatiseres jo bedre. I DBK og videreudviklingen af DBK skal der tages højde for at byggeriet vil bevæge sig fra at være analog til at være digitaliseret (delvis digital) for på sigt at ende som værende digital. Klassificeringen skal knyttes til det teknologiske stade og tage højde for den teknologiske udvikling så den matcher de eksisterende behov og den tilgængelige teknik. Vurdering af DBK For at kunne bestemme hvordan DBK skal vurderes med henblik på egnethed og implementering var det nødvendigt at foretage en indledende vurdering af DBK, som kan tjene som startpunkt for det videre arbejde. Ud fra de fastlagte forudsætninger virkede det mest relevant at den indledende vurdering var en datalogisk vurdering med et praktisk islæt så det helt overordnet kunne afdækkes hvad DBK kan og hvad det mangler. CSI (Construction Specifications Institute) har til efterprøvning af OmniClass anvendt syv spørgsmål til at fastslå klassificeringens egnethed og implementerbarhed. Hvorvidt en klassificering kan svare på de syv spørgsmål siger noget om hvor den er stærk og hvad klassificeringen kan anvendes til og peger på de områder der skal udvikles for at få en bedre anvendelighed i klassifikationen CSI - Seven Questions 1. WHO (is requesting) 2. WHY (project / process use or benefit) 3. WHEN (stage in project) 4. WHAT 5. to WHOM 6. HOW 7. INPUTS & OUTCOME De syv spørgsmål kan alle relateres til hver deres tabel i ISO og IFC/IDM/IFD og er således et stærkt krydscheck på hvilke data der skal være tilstede for at have en klassificering der er entydig og kan fortolkes maskinelt. Resultatet af den indledende vurdering (som kan læses af PPT ens bilag 1) peger på at DBK er mangelfuld i forhold til fx UniClass og OmniClass som i højere grad kan besvare de 7 spørgsmål og derfor i teorien er meget IT-egnet og implementerbare. Efter den indledende vurdering af DBK stod 3 indsigter tydeligt tilbage: DBK skal kunne håndtere det fremtidige teknologiske scenarie, hvor byggeri er digitalt og processerne er kaotiske. DBK skal kunne udvikles så det kan implementeres i IT og således står stærkt i forhold til at kunne støtte automatisering og digitalisering af byggeriets processer. Der ligger eksisterende systematikker i IFD, IFC, egenskaber og IDM, som kan svare på meget af det som de syv spørgsmål efterspørger for at få en egnet og implementerbar klassificering. Metode til at vurdere og udvikle DBK Konklusionen af den indledende vurdering er, at for at kunne vurdere IT-egnetheden og implementerbarhed, så har man behov for en dynamisk metode, der ikke kun vurdere sta- Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

112 Kapitel Side 3 af 6 det af DBK her og nu, men også vurdere det i forhold til det teknologiske stade. Således skal metoden indeholde: En evaluering af relevansen af DBK hvad forventes det at DBK skal kunne? En vurdering af IT-egnetheden En belysning af hvor værdien af klassificering er, dvs hvor er der IT og proces, der tilføres værdi ved digitalisering med DBK som grundlag En vurdering af klassifikationens kvalitet med fokus på de områder, hvor værdien er En vurdering af potentialet ved implementering i software, barriererne for indarbejdelse og automatisering af klassifikation og stadet for implementering. I sum bliver denne metode en der udover at vurdere DBK også giver en solid ramme for meget specifikt at udpege de områder, hvor DBK skal udvikles for at styrke integriteten, anvendeligheden, egnetheden og implementerbarheden af klassificeringen. Med udgangspunkt i ovenstående krav blev en møllehjulsmodel sammensat for at beskrive, hvordan man i praksis kan foretage en egnetheds- og implementeringsvurdering og samtidig formulerede input til tilpasning af DBK. I metoden gennemføres de forskellige vurderinger sekventielt og efter hver vurdering gives der input til forbedring af DBK. Disse input blive sammen med vurderingerne forudsætninger for de efterfølgende faser, hvorfor modellen accelererer udviklingen ved løbende at kunne levere opdaterede specifikationer for et relevant og tidssvarende DBK, der vil skabe værdi i implementeringen. Figur 1: Model for vurdering, forbedring og implementering af DBK. Fase 1: Evalueringer og forudsætninger I den indledende fase skal forudsætningerne for DBK fastsættes, så det kan vurderes og udvikles til at kunne leve op til de tidsrelevante krav og forventninger. Det handler således Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

113 Kapitel Side 4 af 6 om at den type værdi det ønskes at DBK skal skabe og den digitalisering, DBK skal være grundlag for skal afgrænses. Der skal således foretages en indledende evaluering af det nuværende stade for DBK og teknologien. De relevante aktører, interessenter skal identificeres og det skal kortlægges hvilke processer, der er de mest centrale at for digitaliseret osv. Fasen afsluttes med at konkludere hvor indsatsen skal fokuseres og hermed defineres også forudsætninger og succeskriterierne for gennemløbet af møllehjulet. Når hjulet er gennemløbet ender man igen i fase 1 med en evaluering af resultatet, der sætter ramme og indhold for næste gennemløb. Hjulet gennemløbes indtil det kan konkluderes at DBK er egnet og implementeret på alle relevante områder. Fase 2: Egnethedsvurdering Vurdering af egnethed fortages af en ekspertgruppe, der nedsættes specifikt til at vurdere DBK i forhold til entydighed, kompatibilitet og maskinel afkodning. Vurderingen skal resultere i et sæt forslag til forandringer samt en sammenstilling af konklusioner, som kan videresendes til den næste fase. Fase 3: Proceskort Som indgang til procesvurderingen haves en beskrivelse af et egnet DBK i og med der foreligger en vurdering og forslag til Udvikling og forbedring fra fase 2. I stedet for at vurdere DBK i alle tænkelige anvendelser, processer og grænseflader, så fokuseres der på de relevante processer. Prioriteringen og identifikationen foretages ud fra en værdiskabelsesbetragtning. Med udgangspunkt i et proceskort, der beskriver aktørernes aktiviteter i byggeriets faser identificeres forskellige processer, hvor objektdata skabes og overdrages med klassifikation. Hver proces vigtighed vurderes ud fra graden af digitalisering og værdiskabelse. Da driftsfasen er den, hvor digitalisering vil skabe den højeste værdi, tegnes proceskortet bagfra dvs. startende med driftsfasen. Herfra må man så arbejdes sig baglæns gennem processerne for at se hvordan dataet er blevet skab og overdraget til databrugeren. Resultatet er en kortlægning og prioritering af de processer, grænseflader og aktører der kan drage fordel af at digitalisere ved hjælp af DBK. Fasen afsluttes med formulering af konkrete forbedringer til DBK og en sammenstilling af konklusioner og forudsætninger, der kan danne grundlag for den næste fase. Fase 4: De 7 spørgsmål Når processer og behov er kortlagt kan gennemgangen af klassificeringen med de syv spørgsmål anvendes til at finde de steder, hvor klassifikationen er stærk og der, hvor den skal styrkes for at underbygge digitalisering og automatisering af de værdiskabende processer. I og med der fokuseres på at sikre IT-egnethed og på de værdiskabende processer samt de databehov, der er for aktørerne, er opgaven med at teste kvaliteten af klassifikationen på et afgrænset område og det ender dermed ikke med at blive en uendelig opgave. Der foretages en vurdering for hver prioriteret proces fra proceskortet og ud fra de syv spørgsmål fastlægges en score for kvaliteten af klassificeringen for den pågældende proces. Score skal sammenholdes med den forventede værdiskabelse i processen, så der kan gives konkrete forslag til forbedring, der hvor Udvikling og forbedring vil skabe værdi og relevans. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

114 Kapitel Side 5 af 6 Fase 5: Implementering I den sidste fase skal det undersøges hvor meget af klassificeringen med den forventede nyudvikling og forbedringer der er implementeret i softwaren og hvad der skal til for at der kunne implementeres mere. I sidste ende handler det om at skabe kobling mellem den værdi der skabes i processen og hvor relevant implementeringen af DBK vil være. Det er væsentligt at inddrage softwareleverandørerne (også hvis det er hjemmeudviklet software) i denne proces, så der kan tages højde for fremtidig forventet udvikling inden der formuleres forslag til udvikling og forbedring af DBK. Løbende: Udvikling og forbedring Ved afslutningen af hver fase afleveres et sæt forslag til udvikling og forbedring af DBK. I midten af hjulet pågår således løbende et DBK revisionsarbejde, hvor forudsætningerne skal konsolideres og forslagene behandles, så løsninger og tiltag kan identificeres. Det er væsentligt at Udviklings- og forbedringsfunktionen ikke kun beskriver kravene og forbedringerne i forhold til dem der skal foretage ændringerne i DBK, men også at der løbende kan redegøres for hvad et fremtidigt DBK kan og hvad det nuværende har af brister og styrker. Gennemløb Selvom metoden anvender accelereret tilpasning af DBK, så vil et gennemløb sandsynligvis ikke være nok til at bringe DBK til et stade, hvor det er egnet og implementerbart. Dette vil efter bedste skøn kræve minimum 3 gennemløb, hvorefter metoden bør erstattes af en driftsmetode til videreudvikling af DBK under nye forudsætninger nemlig at DBK virker og er implementeret. Undervej er det centralt at fremdriften overvåges og at der er en løbende risikostyring. Det er nødvendigt at det synligt kan ses, at DBK bliver mere modent, kan håndtere mere og mere kompleksitet, har højere grad af implementering. Er en positiv udvikling på alle tre fronter er nødvendig for at sikre værdiskabelse og er de ikke synlige, så er tempo og fokus i vurdering og udvikling forkert og skal justeres. Anbefalinger Fra den indledende vurdering af DBK konkluderes det at: - Vurderingen af egnethed og implementering skal tage udgangspunkt i overvejelser om værdiskabelse - Processen skal anvendes til at inddrage stakeholders og aktører, men skal styres af et projektteam og supporteres af en change mangement-funktion Disse to centrale anbefalinger er samlet i metoden, der sikre fremdrift, relevans og værdiskabelse, der sikre at DBK bliver egnet og implementerbart. Tempoet kan dog diskuteres og da det er vigtigt at DBK videreudvikles også på lang sigt så det tilpasses anvendelse og teknologisk udvikling - så er der generelt to scenarier: - En hurtig start, hvor man med et minimum af inddragelse på 6-9 måneder får taget en første tur rundt i cirkelen for at have en klar analyse af status, værdiskabende forbedringer og aktørernes position og forudsætninger for så at være klar til et mere dybdegående andet gennemløb - En langsom start, hvor man på mnd også løser en del af udfordringerne, inddrager branchen og udvikler på klassifikationen undervejs Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

115 Kapitel Side 6 af 6 Uanset tempo, så anbefales følgende køreplan for etablering af forudsætninger og gennemførsel af metode, der kan sikre et DBK 2010: DiKon ATRs: Sammenstilling af resultater og formuleringen af en samlet køreplan for DBK 2010 Kick-off - DBK 2010 workshop: På en samlet workshop kan involvering af interessenter sikres og ambitionerne for DBK 2010 afstemmes, så de fælles forudsætninger for DBK 2010 er skabt. DBK 1. gennemløb - Fokus på egnethed: * Forudsætninger og evaluering * Vurdering af egnethed * Proceskort og værdianalyse * Kvalitetssikring med de syv spørgsmål * Vurdering af IT implementering * Udvikling og forbedring af DBK til ver. 1½ Valg af ejer Inden 2. gennemløb igangsættes skal den endelige ejer af DBK findes. Dette sker gennem først at definere ejerens opgaver og nødvendige kompetencer og stille forslag til finansiel logik. Ud fra disse afgrænsninger og forudsætninger foretages en identifikation af potentielle ejere - samt en vurdering af kandidater og anbefaling af en ejer. Derefter kan den nye ejer inddrages og udviklings- og forbedrings-opgaverne overdrages. DBK 2. gennemløb: Fokus på implementering * Forudsætninger og evaluering * Vurdering af egnethed * Proceskort og værdianalyse * Kvalitetssikring med de syv spørgsmål * Vurdering af IT implementering * Udvikling og forbedring af DBK til ver. 2 Konsolidering inden lancering ved afslutningen af udviklingsarbejdet skal følgende leverancer foreligge: * DBK 2010 * IFD * IFC.dk * Plan videre udvikling * Anbefaling implementering i branche og software * Anbefaling lovgivning Hermed er udviklingsprojektet slut og et 3. gennemløb foretages som opstart på driftsfasen. Nødvendige ressourcer At gennemføre vurderings- og udviklingsprocessen som beskrevet ovenfor vil kræve en række ressourcer og kompetencer men da der i høj grad satses på involvering af aktører, vil det være kunne gøres med en begrænset investering. Etableres der et projektkontor med et procesteam, forventes det at ca. 5 personer kan drive arbejdet på 3 år. Dette forudsætter dog at det er muligt at involvere alle aktørerne i de tre år og at udvikling og forbedring og dermed revisionen af DBK sker i samarbejde med ejeren af DBK. Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

116 Kapitel BILAG 1 DBK Initieringsprojektet ATR 3.4 IT-egnethed og -implementering Jens Kristian Lund Birkemose (COWI) Niels Wingesø Falk (MT Højgaard) Peter Bo Olsen (MT Højgaard) 11. december 2009 DBK IT-egnethed og -implementering Indholdsfortegnelse Formål og metode Forudsætninger og indledende vurdering IT-egnethed og -implementering Metode med 5 faser Anbefalinger Bilag Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

117 Kapitel ATR 3.4 Formål og metode Formål Resultatet af undersøgelsen er at afklare en metode og hovedelementerne i arbejdet med at vurdere DBKs egnethed i forhold til implementering i branchens IT-systemer Opgaver Afklaring af HVAD der skal undersøges og vurderes it-fagligt Afklaring af forudsætningerne for dette arbejde Afklaring af de overordnede elementer i metoden Metode Egnetheden vil blive bestemt ud fra en vurdering af integriteten af klassificeringen, egnetheden i forhold til processerne, implementerings potentialet og en evaluering af anvendelighed. ATR 3.4 Forudsætninger DBK vil blive anvendt hvor det er relevant hvorfor det ikke behøver at være fuldstændigt udviklet fra dag 1 men til gengæld skal det indeholde de dele som er relevante i dag og løbende udvikles og tilpasses DBK er: 1. Klassificering af hele bygværket 2. I hele dets livsforløb fra ide til nedrivning 3. Grundlaget for en udvikling mod digitalt byggeri DBK vil reelt ikke blive anvendt uden elementer af IFC DBK skal ikke kun anvendes til at det enkelte individ eller den enkelte aktør klassificerer sine objekter, men at klassificeringen kan anvendes i dataoverdragelsen mellem aktører og systemer Værdien ved at overgå til digitalt byggeri skabes primært i driftsfasen sekundært i udførelsen Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

118 Kapitel DBK Forventet teknologiudvikling Analog Enkelt aktør (Solo) Sekventiel proces Digitaliseret Flere aktører (Multi) Parallelle faser Digital Mange aktører (Crowd) Kaos program drift design levering udførelse Hver aktør løser sit IT effektiviserer Branche strukturer IT beriger produktet og processerne Struktur i systemer Automatisering IT løser det mest komplicerede Struktur i objekter Vi bevæger os fra en analog til en digitaliseret verden og det tager tid Skiftet fra en digitaliseret til en digital verden vil ske meget hurtigere end fra analog til digitaliseret Derfor skal DBK også geares til at kunne anvendes i den digitaliserede og den digitale fremtid Klassificeringen skal således knyttes til et teknologistade og dermed til de teknologiske vindere DBK Indledende vurdering af DBK Indledningsvis blev DBK vurderet ved at teste det op i mod de syv spørgsmål, som CSI (Construction Specifications Institute) anvendte til at efterprøve OmniClass med [Resultatet ses i Bilag 2] Hvorvidt en klassificering kan svare på de syv spørgsmål siger noget om hvor den er stærk og hvad klassificeringen kan anvendes til og peger på de områder der skal udvikles for at få en bedre anvendelighed i klassifikationen Seven Questions 1. WHO (is requesting) 2. WHY (project / process use or benefit) 3. WHEN (stage in project) 4. WHAT 5. to WHOM 6. HOW 7. INPUTS & OUTCOME Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

119 Kapitel DBK IT-egnethed og -implementering Efter den indledende vurdering af DBK stod 3 indsigter tydeligt tilbage: Indsigt 1: DBK skal kunne håndtere det fremtidige teknologiske scenarie, hvor byggeri er digitalt og processerne er kaotiske. Indsigt 2: DBK skal kunne udvikles så det kan implementeres i IT og således står stærkt i forhold til at kunne støtte automatisering og digitalisering af byggeriets processer Indsigt 3: Der ligger eksisterende systematikker i IFD, IFC, egenskaber og IDM, som kan svare på meget af det som de syv spørgsmål efterspørger for at få en egnet og implementerbar klassificering I opsummering For at opnå IT-egnethed og implementering, så skal der skabes en metode til at vurdere og udvikle DBK, så den udover at blive en klassifikation (standard) også indeholder udvikling (modus) og implementering (forankring) DBK Implementering- og egnethedsvurdering Forudsætninger Prioritering Interessenter 1. Forudsætninger & evaluering Entydighed Kompatibilitet Maskinel afkodning Softwareleverandørens vurdering 2. Egnethedsvurdering 5. Implementering Udvikling og forbedring Ændringer Uddybninger Tillæg Gennemgang af klassificeringen for at se om den kan svare på de 7 grundlæggende spørgsmål 4. De syv spørgsmål 3. Proceskort Aktør/fase-matrice Processer Prioritering De forskellige vurderinger gennemføres i sekvens og giver hver deres input til tilpasning af DBK Modellen skal afstemmes og accepteres af alle aktørerne Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

120 Kapitel DBK 1. Forudsætninger & evaluering Indledningsvis skal der tages stilling til, hvad forudsætningerne er for DBK hvad den skal kunne og hvor avanceret den skal være hvilke fokusområder skal den fungere i hvor og hvordan skal DBK skabe værdi? Denne stillingtagen vil definere afgrænsningen og mål for arbejdet i de øvrige faser og skal genbesøges ved den samlede proces afslutning, så det kan evalueres om DBK kan ses som it-implementeret og -egnet Procestrin: 1. Eksisterende stade for DBK og teknologier 2. Aktører, interessenter og stakeholders 3. Væsentlige processer 4. Kortlægning: Virker, virker ikke, virker ikke optimalt, mangler 5. Vurdering af behov og værdiskabelse 6. Mulige løsninger og indsatsområder 7. Forudsætninger for det samlede proceshjul 8. Procesteamet sættes DBK 1. Forudsætninger & evaluering Konfiguration af 1. gennemløb Graphisoft Autodesk Bentley Tokoman Solibri Vico Nosyko Codegroup BygIT Backbone Tekla ArchiCAD Progman VS Ludoc 3dbyggeri NTI Microsoft Rambøll Qualiware Documentum bips DS Procesteamet 2. Egnethedsvurdering 5. Implementering 4. De syv spørgsmål 1. Forudsætninger & evaluering Udvikling og forbedring 3. Proceskort Arbejdet ledes og i vid udstrækning gennemføres af et procesteam Procesteamet sættes under pkt. 1. og har ansvaret for at tage en tur i hjulet EBST DTU ( F. Vestergaard) bips Dansk Byggeri FRI AAU ITU MS Google BID DI CBS DiKon PAR SAP/Oracle/IBM Nokia K. Fallon IFD Entreprenør buildingsmart Arkitekt og ingeniør Fagforening Leverandør LEGO Airbus Volvo trucks Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

121 Kapitel DBK 2. Egnethedsvurdering Efter fase 1 er indsatsen og vurderingen målrettet og fokus er på at skabe værdi gennem implementering i IT ved at sikre, at DBK er IT-egnet der hvor det skal skabe værdi Fokus er her på IT, men potentielt set kan samme øvelse køres igennem med et perspektiv om at skabe værdi for domæner som internationalisering, innovation, systemintegration, bæredygtighed osv. Procestrin: 1. Etablering af ekspertgruppe 2. Vurdering i forhold til entydighed 3. Vurdering i forhold til kompatibilitet 4. Vurdering i forhold til maskinel afkodning 5. Forslag til udvikling og forbedring 6. Sammenstilling og rapportering til fase 3 DBK 2. Egnethedsvurdering Forudsætning for, at en klassifikation kan anvendes i IT Entydighed Klassifikationens kodestreng skal kunne fortolkes maskinelt. Entydighed og DBK - problemområder Valgfri udeladelse af aspekt er et problem Manglende identifikation af bebyggelse Manglende uforanderlighed for identifikatorer (DBK) Klassifikationens kodestreng og maskinel fortolkning Kontekstfri grammatik XML-repræsentation Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

122 Kapitel DBK 3. Proceskort Når klassificeringen er vurderet i forhold til IT-egnethed og forventede ændringer er sammenstillet, kan klassifikationen vurderes i forhold til processerne og grænsefladerne mellem aktørerne For at undgå at skulle vurdere klassifikationen i forhold til alle tænkelige processer, grænseflader og aktører så anvendes et proceskort til at prioritere de væsentligste ud fra en værdiskabelsesbetragtning Procestrin: 1. Forudsætninger og evaluering 2. 1:1 møder med deltagerne 3. Forarbejde - matricer og processer 4. Fælles workshop 5. Analyse 6. Forslag til udvikling og forbedring 7. Aflevering til fase 4 DBK 3. Proceskort Fase Aktør Drift Aflevering Udførsel Projektering Driftsherren Databehov Databehov Databehov Entreprenør UE Leverandør Arkitekt Skabt data Skabt data Skabt data Rådgiver Der optegnes en procesmatrice, der lister aktørerne og faserne Oven på matricen identificeres forskellige processer, hvor objektdata skabes og overdrages med DBK Hver proces vigtighed vurderes ud fra en vurdering af graden af digitalisering og værdiskabelse Da værdiskabelsen primært er i driftsfasen tages udgangspunkt i slutsituationen og arbejdes baglæns Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

123 Kapitel DBK 3. Proceskort For ikke at skulle vurdere hvor godt DBK er IT-egnethedsmæssig og IT-implementeringsmæssigt for alle tænkeligt processer i byggeriets livscyklus, så udvælges de der skal fokuseres på, ved at identificere de mest relevante og prioritere dem ud fra en betragtning om digitalisering og værdiskabelse Grad af digitalisering Grad af værdiskabelse SCORE Meget lav Lav Mellem Høj Meget høj Meget lav Lav Mellem Note: Høj Meget høj DBK 4. De syv spørgsmål Når processer og behov er kortlagt kan gennemgangen af klassificeringen med de syv spørgsmål anvendes til at finde de steder, hvor klassifikationen er stærk og der, hvor den skal styrkes for at underbygge digitalisering og automatisering af de værdiskabende processer I og med der fokuseres på at sikre IT-egnethed og på de værdiskabende processer samt de databehov, der er for aktørerne, er opgaven med at teste klassifikationen afgrænset og ikke en uendelig opgave Procestrin: 1. Forudsætninger og evaluering 2. Kontrol af proceskort med de 7 spørgsmål 3. Identifikation af styrker 4. Identifikation af mangler 5. Identifikation af forbedringsområder 6. Forslag til udvikling og forbedring 7. Aflevering til fase 5 Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

124 Kapitel DBK 4. De syv spørgsmål Der skal foretages en vurdering for hver enkelte proces i proceskortet Scoren beregnes ud fra hvor mange af de syv spørgsmål klassifikationen kan levere svar på Scoren skal sammenholdes med den forventede værdi når evt. forbedringerne formuleres og prioriteres Proces: De syv spørgsmål: 1. Who/to who 2. Why 3. When 4. What 5. To Whom 6. How 7. Input/Outcome Faser: Aktører: Databehov: Skabt data: Q1 X Q2 X Q3 O Q4 X Q5 O Q6 X Q7 O Score 4/7 DBK 5. Implementering Den femte fase består i at undersøge, hvor meget af klassifikationen der er implementeret i software, hvor meget der kan implementeres og hvad der skal til af forandring for at kunne implementere mere Dette handler også om hvilke processer, som softwaren underbygger hvor kompleks en anvendelse af DBK der understøttes - hvor værdiskabende disse processer er - og hvor gavnligt DBK implementering vil være i denne fase Procestrin: 1. Kortlægning hvad er der kunder til? 2. Rekruttering af leverandører 3. Survey current state 4. Workshop integration 5. Forslag til udvikling og forbedring 6. Aflevering Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

125 Kapitel DBK Udvikling og forbedring I midten af den samlede proces sidder en udviklings- og forbedringsfunktion, der undervejs skal den opsamle forslag til ændringer i DBK og svare med en plan For at kunne arbejde parallelt så skal en udviklings- og forbedringsfunktionen altid have et billede af hvordan DBK vil se ud og hvilke forandringer der er nødvendige, planlagt, udsat, unødvendige osv. Kommunikationen vil kunne foretages med forandringsrapporter Procestrin: 1. Konsolidering af forudsætninger 2. Modtagelse af forslag til udvikling og forbedring 3. Behandling i forhold til forudsætningerne 4. Mulige løsninger prioritering plan 5. Udvælgelse af indsatsområder 6. Kommunikation af nye forudsætninger DBK Road Map for evaluering og udvikling Arbejdscirklen gennemløbes for at tage DBK til det næste niveau Hver gang skal niveauet sættes så der skabes værdi Og der tages højde for udviklingen i teknologien De processer der scorer > 12 er dækket ind De processer der scorer > 8 er dækket ind De processer der scorer > 4 er dækket ind DBK v4 IT-egnethed DBK v3 DBK v2 DBK v1 Implementeret i software Tid Udviklingsplan for Dansk Bygge Klassifikation Digital Konvergens Januar

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G

E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G E V A L U E R I N G S R A P P O R T N R. 3 F E B R U A R 2 0 1 2 C U N E C O O P F Ø L G N I N G en del af bips Dato 1. marts 2012 Projektnr. Sign. TK Evaluering og opfølgning Som led gennemførelsen af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013

Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Drejebog 3A - Nyt rådhus og sundhedscenter Fase 7 og 8 Forprojektering og hovedprojektering Oktober 2012 oktober 2013 Revideret 22. november 2012 Egedal Kommune Drejebog for nyt rådhus og sundhedscenter

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi

Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Udvikling af den offentlige opgaveløsning og ny velfærdsteknologi Opdateret: 25. februar2010 /aja/hma/hsh/ffj/lr/smk Konkurrenceudsat pulje - Konkretisering af temaet Etablering af videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet 1. Hvad er den konkurrenceudsatte

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Dynamics AX hos Columbus

Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX er ikke længere bare Dynamics AX Stop lige op, før du vælger at opgradere Vejen til produktivitet er Rollecentre Henrik fortæller dig, hvordan det er at være kunde

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Implementeringsgruppen

Implementeringsgruppen EPJ-Styregruppen Implementeringsgruppen Formål: EPJ-Styregruppen skal varetage den overordnede styring af videreudviklingen af EPJ og af udrulningen af EPJ på alle hospitalerne i Region Midtjylland. EPJ-Styregruppenskal

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere