ET LIV MED KOL BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET - INDSIGTER & MULIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET LIV MED KOL BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET - INDSIGTER & MULIGHEDER"

Transkript

1 ET LIV MED KOL BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET - INDSIGTER & MULIGHEDER

2 2 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

3 ET SAMARBEJDE MELLEM: FORFATTER: Anne Carstensen LAYOUT: Anne Carstensen DESIGNSKOLEN KOLDING 3

4 BAGGRUND // KOL er en kronisk sygdom, som medfører dårlig lungefunktion med hoste, åndenød og træthed. I Danmark har vi ca borgere, der har KOL næsten halvdelen ved det ikke. Hver dag dør 16 danskere af KOL, og Danmark har Europa-rekord i KOL-dødsfald. Virksomheden Medisat (som er en del af Trefor) står, i samarbejde med OUH, for driften af Patientkufferten på Fyn. Patientkufferten gør det muligt at udskrive patienter med f.eks. KOL (rygerlunger), men stadig holde kontakten til sygehuset. Med Patientkufferten der er koblet sammen med forskelligt udstyr, som muliggør måling af bl.a. lungefunktion og iltoptag - kan en patient, via en skærm hjemme hos sig selv, blive tilset af en specialiseret sygeplejerske, som stadig befinder sig på sygehuset. Erfaringerne herfra er positive, og nu melder spørgsmålet sig, om digitale sundhedsydelser kunne være interessante, ikke kun for patienter med svær KOL, men også borgere med let og moderat KOL. Medisat er for nyligt blevet opkøbt af Trefor, som Designskolen Kolding har indgået en samarbejdsaftale med. I regi af denne aftale sættes fokus på at undersøge behov, muligheder og barrierer ved digital forebyggelse og behandling af borgere med let og moderat KOL. FORMÅL // Formålet med projektet er at anvende designmetoder til at tilvejebringe nye forståelser af KOL borgeres livsverden og behov samt at få en forståelse for det komplekse marked i velfærdssystemet, hvor bruger og kunde er forskellige instanser, som kan have modsatrettede interesser. LAB for Social Inklusion, Designskolen Kolding, tager udgangspunkt i Laboratoriets erfaring med at udvikle og anvende strukturerede metoder til afdækning af forskellige brugeres perspektiv og på baggrund af en række interviews kortlægges en brugers rejse igennem et KOL-forløb og mødet med de forskellige aktører. Formålet er at skabe et detaljeret overblik over, hvordan et givent system fungerer, og hvor der er plads til forbedringer/ optimeringer. Derudover bidrager det til en fælles forståelse og indsigt i den komplekse virkelighed, man som virksomhed opererer i. Denne rapport er resultatet af dette studie samt af en workshop med ansatte fra Medisat og Trefor i december Fokus var på, med udgangspunk i brugerrejsen, at afdække nye mulighedsrum for virksomheden mhp. at skabe nye forretningsmuligheder og værdiskabende løsninger målrettet KOL behandling, opsporing og forebyggelse. PROCES // De generelle indsigter i denne rapport er primært baseret på interviews samt observationer. Et brugerstudie alene vil dog ofte være alt for usikkert, når man arbejder med komplekse systemer, så for at sikre et mere solidt datafundament anvender man ofte forskellige datakilder, som kan underbygge og perspektivere indsigterne. Data er med andre ord trianguleret for at sikre indsigternes validitet. Konkret er dette studie understøttet af desk research af generelle retningslinier for KOLbehandling, rapporter med fokus på KOL og/eller telemedicin samt indsigter fra forum et Snak om lunger på lunge.dk. Interview respondenter Sygehus (lungeambulatorie/lungemedicinsk - telemedicinsk personale) Hjemmesygepleje (ledelse samt sygeplejersker) KOL-borgere Praktiserende læger Observation Lungedagen (Odense + Kolding) Rekruttering til patientkuffert på OUH OUH: Opkald via patientkuffert Hjemmesygeplejen: Opkald via omsorgstelefon Installation/af-installation af patientkuffert (Medisat) samt første opkald fra patientens hjem Indsigterne er yderligere valideret af opfølgende interviews med en praktiserende læge under uddannelse (erfaring fra ophold i tre praksis er), Boserup Minde (lungepatient.dk) samt KOL-netværksgruppen i Kolding. 4 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

5 DESK RESEARCH FELT STUDIE ANALYSE WORKSHOP INDSAMLE FORSTÅ KONCEPT DESIGNSKOLEN KOLDING 5

6 6 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

7 INDSIGTER DESIGNSKOLEN KOLDING 7

8 1 OPSPORING, SKYLD Sender borger til afklaring hos egen læge & FORNÆGTELSE I III MILD / MODERAT Borger oplever at det eksempelvis bliver sværere at klare trapperne i huset, indkøbene, rengøringen, gåturene el. lign - det bliver dog hurtigt ʻnormalenʼ - man tilpasser sig Egen læge opsøges ved ex. hoste el. vejtrækningsproblemer Egen læge opsøges pga. andre problemstillinger el. helbredstjek APOTEK Lungedagen Sundhedsbus, som bl.a. tilbyder lungefunktionsmåling Sundhedsklinik målrettet hele befolkningen KOMMUNE Patienten præsenteres evt. for et opslag i venteværelset med tilbud om måling af lungekapacitet Lægen drøfter rygevaner pga. familiehistorik eller fordi patienten fx. lugter af røg EGEN LÆGE 8 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

9 Symptomer på KOL hos rygere er ofte forbundet med en stor grad af fornægtelse af muligheden for at være syg samt en skyldfølelse ift. selv at have bidraget til sygdommen. De fleste rygere er godt klar over, at den er gal, men vil helst ikke konfronteres med fakta og bortforklarer derfor symptomerne: jeg har taget lidt på - det er derfor jeg puster op af trappen - jeg har dårlig kondi - jeg skal bare i gang med at motionere igen osv. Mislykkede rygestop bidrager ofte til endnu større skyldfølelse samt en følelse af at være en fiasko fordi man ikke er i stand til at stoppe rygningen. Dette kan blive til en ond spiral, som vanskeliggør rygestoppet yderligere, da rygningen ofte er det, man tyer til som trøst, når humøret er nede, hverdagen bliver uoverskuelig eller i stressede situationer. Mange undgår af samme grund lægen og vælger i stedet private tilbud eller anonyme tiltag så som Lungedagen, sundhedsbusser eller lignende. Lungepatient.dk har tiltag, hvor de f.eks. møder op ved bowlinghaller eller lign. for at komme i dialog med de borgere, det kan være sværest af få tag i. De fleste ved, at lægen vil påpege rygningen, og der kan opstå en følelse af, at der peges fingre og ses ned på en. Samtidig er der stadig en stor stigmatisering ifm. med en KOL-diagnose, som af mange stadig kaldes rygerlunger, og der er af samme grund mange ikke-rygere, der f.eks. har arbejdsrelateret KOL, som aldrig kommer til lægen pga. uvidenheden om, at det også kan ramme mennesker uden rygehistorik. Jeg kan ikke huske en KOL patient, der er kommet af egen fri vilje. Det er noget vi fanger, når de kommer med noget andet Praktiserende læge Efter et par år påpegede en ny læge, at han ikke syntes min vejrtrækning var astmatisk. Han foreslog undersøgelse for KOL - Jeg forlod konsultationen... ville ikke høre mere! Bruger, Snak om Lunger De har lige fundet skimmelsvamp i mit soveværelse - det er jo derfor jeg har problemer med luften - der har jo aldrig været noget før KOL borger Det er en af de sygdomme, hvor patienten i den grad følere skyld. Praktiserende læge DESIGNSKOLEN KOLDING 9

10 FASTHOLDELSE 2 Patienten præsenteres evt. for et opslag i venteværelset med tilbud om måling af lungekapacitet Lægen aftaler opfølgning med patient Lægen drøfter rygevaner pga. familiehistorik eller fordi patienten fx. lugter af røg EGEN LÆGE Lægen måler lungefunktion - ved infektion ventes der 6-8 uger (falsk positiv) Lægen henviser til rygestopkursus KOMMUNE APOTEK KOMMUNE APOTEK Lægen henviser til rygestopkursus Læge vejleder i forebyggelse, behandler evt. akut og udskriver en recept på medicin og evt. forebyggende udstyr ex. pepfløjte (mange), peak-flow -meter (få) Lægen aftaler opfølgning med patient Ved tvivl vedrørende diagnose (eller ved manglende udstyr) henvises til lungeambulatorie eller tilsvarende Lægen henviser til KOL-skole /kursus KOMMUNE (røntgen, udvidet lungefkt.) APOTEK Lungeamb. laver udredning Udvidet lungefunktion, røntgen m.m. SYGEHUS 10 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

11 Praktiserende læger har ofte store problemer med at opspore KOL-patienter, men også med at fastholde dem efter en evt. diagnose. En af de ting, der ligger til grund for dette, skal findes i indsigt 1: Skyld og fornægtelse. De fleste bøjer af eller takker nej, hvis læges nævner en lungefunktionsmåling. Derimod møder de gerne selv op for at få målt blodtryk, kolesterol eller lign. hvorimod livvidde/vægt måling f.eks. også er noget. de fleste helst undgår. Sagt med andre ord: Jo lettere, det er at føre ansvaret tilbage til patienten selv (rygning, usunde madvaner osv.), jo sværere er det at få dem til at indgå i eller fastholde dem i behandling. Patienter er mest modtagelige, når de begynder at kunne mærke, hvad det betyder for deres vejrtrækning (ikke at kunne få luft) f.eks. ved akut lungebetændelse. Det er her, lægen har nemmest ved at fange dem. Når først patienten er diagnosticeret, er der ofte en plan for behandling og opfølgning, men patienterne er svære at fastholde/motivere, og de udebliver ofte fra kontrol. Når de akutte symptomer forsvinder, ryger patienterne tilbage i gamle vaner. En af de største udfordringer er at få et forløb - en alliance - med patienten Praktiserende læge Jeg tror det var det rette tidspunkt, jeg fik diagnosen på. Før da var jeg ikke parat til at være syg. Måske lyder det lidt underligt, men jeg vidste jo egentlig godt selv, at mine lunger ikke fungerede godt. Jeg havde bare mange andre forklaringer på det, og gik ikke til lægen. Bruger, Snak om Lunger Når patienten har indvilliget i en udredning, henviser lægen ofte patienten til lungeambulatoriet el. lign. for at få lavet mere præcise undersøgelser, da det ikke er alle lægehuser, der er i stand til at fortage målinger, der er præcise nok til en egentlig diagnose. jvf. indsigt Information & Diagnose DESIGNSKOLEN KOLDING 11

12 12 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

13 MULIGHEDSRUM DESIGNSKOLEN KOLDING 13

14 ET NY SPROG OM KOL SKYLD STIGMATISERING KOL er en kompleks sygdom. Oveni selve sygdommens fysiske følger sidder den syge ofte tilbage med følelsen af skyld og skam. Denne skyldfølelse kan ofte medføre en fornægtelse af sygdommen, og derved blive en hindring for diagnose og behandling, da den syge helst undgår lægen og sundhedssystemet. Samtidig er der i samfundet stadig en stor uvidenhed omkring KOL, der i daglig tale mange steder stadig betegnes som rygerlunger. Dette kan medføre en stigmatisering af den syge - enten selv-stigmatisering pga. patientens eget selvbillede (man ved jo godt det er skadeligt) eller fra omverdenen, der f.eks. udviser manglende forståelse for mislykkede rygestop, eller manglende sympati da det jo ofte er selvforskyldt. På sigt kan denne stigmatisering føre til tab af social status og selvrespekt samt isolation og ensomhed. FORNÆGTELSE STØRST FORSKEL FOR BRUGEREN 14 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

15 HVORDAN KAN MEDISAT støtte patienten/borgeren på en diskret og ikke sygelig måde? HVORDAN KAN MEDISAT bidrage til, at skabe et mere positivt billede (nyt sprog) omkring KOL? HVORDAN KAN MEDISAT hjælpe borgeren til at tage mere ansvar for egen situation tidligt i rejsen? DESIGNSKOLEN KOLDING 15

16 16 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

17 INDSIGTER DESIGNSKOLEN KOLDING 17

18 3 INFORMATION & DIAGNOSE Ved tvivl vedrørende diagnose (eller ved manglende udstyr) henvises til lungeambulatorie eller tilsvarende (røntgen, udvidet lungefkt.) EGEN LÆGE Lungeamb. laver udredning Udvidet lungefunktion, røntgen m.m. Information til praktiserende læge - hvad har vi gjort, hvad anbefaler vi Patienter kan få mulighed for at fortsætte i et ambulant forløb så længe der er upoklaretheder SYGEHUS Kontroller af variende intervaller Evt. overførsel til anden afd. ex. ved kræft Kontakt til hjemmepleje Rygsestop, hjælpemiddel el andre tilbud KOMMUNE 18 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

19 Nogle KOL-patienter oplever at få forkerte diagnoser og meget forskellige resultater f.eks. ift. lungefunktion. Især snitfladen mellem sygehus og egen læge er kilde til frustration pga. uoverensstemmelser i resultater eller udskrivning af medicin og devices. Der er en tendens til, at der refereres til lungespecialister på sygehuset som eksperterne, og at der er en manglende tillid til resultater af målinger foretaget hos egen læge. Det kan ikke konkluderes, hvorvidt den manglende tillid eller oplevelsen af uoverensstemmelser er reel, eller bunder i fornægtelse eller bortforklaring. Ikke alle læger har mulighed for at lave en præcis lungefunktionsmåling (de fleste har udstyr til spirometri) og sender ofte borgeren videre i systemet (som regel til lungeambulatoriet). Samtidig har lægerne begrænset tid til rådighed (til én konsultation er der afsat 15 min, inkl. journalskrivning - ved lungefunktionsmåling afsættes der ofte 2 x 15 min). Jeg får ikke tjekket mine lunger hos egen læge. Fik det en gang, men føler ikke de har forstand på at måle lungekapacitet. Det var sygeplejersken der tog prøven og efterfølgende sad med et skema, hvor hun regnede ud hvad procenten var, men da jeg efterfølgende var til kontrol på lungeambulatoriet var hendes tal forkerte, så det ville jeg ikke være tryg ved. Bruger, Snak om Lunger En lungefunktionsmåling er ikke let at lave, da det kræver den helt rigtige pusteteknik - ellers risikerer man et fejlagtigt resultat. Det stiller krav til personalets kompetencer. Der er tale om generalister og ofte er det sygeplejersken, der laver målingen, og det er ikke en måling der laves ofte - alt dette bidrager til usikkerhed i resultaterne. DESIGNSKOLEN KOLDING 19

20 REHABILITERING & RESSOURCER 4 Lægen henviser til rygestopkursus KOMMUNE Borger deltager i KOL rehabilitering og lever (mere eller mindre) efter lægens eller KOL forløbets anbefalinger APOTEK Lægen henviser til KOL-skole /kursus Private tilbud Egenbetaling Lungemedicin. Kost. Vigtighed af træning. Vejrtrækningsøvelser. PEP fløjte m.m. Desuden er der mulighed for hjælp til rygestop og individuelle samtaler med diætist. Der er i reglen opfølgning efter 3, 6 og/eller 12 måneder. Personalet ved KOL rehabilitering er sygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeut og diætist. Undervisere kan skabe kontakt til hjemmeplejen fx ift. at varetage medicin KOMMUNE Underviser kan henvise til andre forløb ex. psykolog forløb 20 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

21 KOL-skolerne er et tilbud til alle KOL-borgere, men det kræver en vis mængde ressourcer og overskud at deltage, primært pga. transporten. Når man i forvejen har svært ved at få luft, kan det være uoverskueligt at komme afsted - også selvom vedkommende ved, at det på lang sigt er det bedste ift. at udsætte forværring af sygdommen. Derudover føler borgeren med KOL sig ofte ladt i stikken, når skoleperioden er slut. Der er ikke længere nogen, der holder en på sporet, og man er overladt til sig selv. Ofte vender KOL- borgeren tilbage til de gamle rutiner og vaner efter nogen tid. Det samme gør sig ofte også gældende ift. rygestopkurser. Et typisk kommunalt rehabiliteringsforløb består af et trænings- og undervisningsprogram, der forløber over 7-8 uger (enkelte steder mere), hvor KOL-borgeren skal møde op til træning og undervisning 2-3 gange om ugen af nogle timers varighed. Pga. de korte træningsgange er der fokus på information og træning, og de færreste KOL-borgere oplever, at de får opbygget et netværk med de andre deltagere. Som svar på dette findes der mange steder i landet netværksgrupper, som er etableret på initiativ af KOL-borgere selv, hvor man støtter hinanden, træner sammen, holder julefrokoster osv. De patienter, der tager på KOL-skole, er de ressource-stærke og veluddannede. Praktiserende læge KOL-skole kræver en vis grad af ressourcer for at deltage. Det er derfor primært borgere med mild/ moderat KOL. Odense kommune, Hjemmesygeplejen Jeg mangler et tilbud efter KOL skolen jeg har ikke selv rygrad til at holde mig på sporet. KOL borger Der findes desuden private tilbud med egenbetaling, (eksempelvis Boserupminde - lungepatient.dk), hvor der er tale om decidere ophold over længere tid, hvilket bl.a. også gør det muligt for borgere med svær KOL at deltage, da man fjerner den daglige transport. Det er imidlertid ikke alle, der har mulighed for at deltage pga. egenbetalingen, hvis man f.eks. kun lever af en førtidspension eller lignende. DESIGNSKOLEN KOLDING 21

22 INDSIGT 5 Borgeren opsøger egen læge, vagtlæge eller FAM (evt. 112) Borgeren udskrives til eget hjem & OVERBLIK Lægen igangsætter indlæggelse VAGTLÆGE (EGEN LÆGE) Behandling i hjemmet EGEN LÆGE Fælles akutmodtagelse (FAM) EGEN LÆGE Udskrivning uden kuffert Indlæggelse - FAM - Lungemedicinsk - Geriatrisk SYGEHUS KOL kuffert screening Behandling Udskrivning med kuffert 22 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

23 Når borgeren kommer hjem fra sygehuset, har vedkommende fået en masse information, om eksempelvis medicin, i en fase, hvor han/hun ikke er stabil og hvor overskudet er minimalt. Så den vejledning og rådgivning patienterne modtager omkring håndtering af fx. inhalationsmedicin, får de i en fase, hvor de i forvejen har svært ved at kapere, hvad der egentlig sker, og hvor de primært tænker på at komme hjem. Det kan føre til fejlmedicinering og i værste fald genindlæggelse. Generelt er en indlæggelse og udskrivning en forvirrende oplevelse, som patienten sjældent har overblik over. Særligt ifm. indlæggelser og udskrivning oplevede hj. patienterne, at det var svært at få overblik over, hvad de havde været igennem på sygehuset, hvilke afdelinger de havde været indlagt på undervejs og hvorfor og endeligt, hvordan resultaterne af undersøgelserne skulle tolkes. KORA Behandlingsmæssigt er korrekt medicinering den største udfordring. Der kan være forskellig eller modstridende information fra egen læge, apotek, hjemmesygepleje og sygehus eller sågar de enkelte sygehusafdelinger eller personale imellem og ofte mangler den KOL-syge information f.eks. om korrekt inhalationsteknik, fordi informationen ikke er givet eller fordi vedkommende har fået informationen på en måde eller på et tidspunkt, hvor vedkommende ikke har været i stand til at huske det. Ofte har patienten heller ikke overblik over, hvilke undersøgelser vedkommende har gennemgået og hvorfor, samt hvilke resultater der forelægger. Alt dette bidrager til en øget følelse af frustration. DESIGNSKOLEN KOLDING 23

24 24 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

25 MULIGHEDSRUM DESIGNSKOLEN KOLDING 25

26 PRÆCISION I DIAGNOSE OG TILBUD DIAGNOSE En lægepraksis er en forretning, der skal løbe rundt. I dag har lægen 15 min pr konsultation - for at foretage undersøgelsen af lungefunktionen (spiromitri) må lægen som regel afsætte to konsultationer, for at kunne nå både undersøgelse og tilbagemelding, og ofte står en sygeplejerske for en del af processen. Denne type undersøgelse kræver korrekt pusteteknik for at få et retvisende resultat, og kræver derfor en del erfaring fra personalet. Der kan derfor forekomme fejl ifm. diagnosen, da persoanlet sjældent er specialister. Endvidere er spirometri blot en indikation af KOL og patienten må ofte sendes videre i systemet efterfølgende. Stilles der en KOL-diagnose, har praktiserende læge mulighed for at henvise patienten til diverse tilbud (i sygehusregi samt kommunalt og privat), men de færreste kender til alle de mulige tilbud, og der findes sjældent et overblik, der f.eks. kunne udleveres til patienten. Praktiserende læge tilbyder opfølgninger, men har ellers begrænset føling med patientens videre forløb. BEHANDLING TILBUD STØRST FORRETNINGS- POTENTIALE 26 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

27 HVORDAN KAN MEDISAT hjælpe borgeren og lægen til et bedre samspil i den første KOL-relaterede kontakt? HVORDAN KAN MEDISAT styrke praktiserende læges kompetence (og forretning) ift. diagnosticering og behandling af KOL? HVORDAN KAN MEDISAT bidrage til, at skabe overblik over KOL-relaterede tilbud? HVORDAN KAN MEDISAT bidrage til, at skabe overblik over KOL-rejsen for borgeren? DESIGNSKOLEN KOLDING 27

28 28 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

29 INDSIGTER DESIGNSKOLEN KOLDING 29

30 6 UTRYGHED & ANGST Omsorgstelefon KOMMUNE Borgeren bliver dårlig Problemer med vejrtrækning Borgeren kontakter hjemmepleje (Omsorgstelefon) Borgeren opsøger egen læge, vagtlæge eller FAM (evt. 112) Borgeren udskrives til eget hjem Lægen igangsætter indlæggelse VAGTLÆGE (EGEN LÆGE) EGEN LÆGE Behandling i hjemmet Fælles akutmodtagelse (FAM) 30 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

31 At have problemer med at trække vejret og få luft er forbundet med stor utryghed og angst - i særdeleshed hvis man bor alene. At have en livline eller hjælp i nærheden i form af et telefonnummer til en pårørende, en nabo eller en hotline til sygehuset/lægen kan medvirke til øget tryghed, og mange benytter sig af dette system. De færreste ender med at anvende deres livline, da den i sig selv er tryghedsskabende og derfor mindsker en stor del af utrygheden og kontrollerer panikken. Bliver en KOL-borger f.eks. nødt til at flytte til en mindre bolig - og derved mister sit netværk i form af naboer, vedkommende har kendt gennem mange år, og som gerne giver en hånd med til det praktiske såvel som i nødsituationer - kan dette have store konsekvenser i form øget utrygheden. En del KOL-patienter investerer ligeledes i en iltmåler, da det kan hjælpe med at kontrollere angsten, når de kan følge tallene stige igen, når de f.eks. laver de anbefalede vejrtrækningsøvelser. Omvendt kan det virke forstærkende på angsten, hvis man ikke føler sig i trygge hænder, f.eks. hvis der opstår problemer ifm. et besøg af hjemmeplejen, og plejepersonalet bliver usikre i situationen. Generelt kan angsten betyde, at KOL-borgeren trækker sig fra flere og flere sammenhænge i frygt for at få åndenød. Dette resulterer ofte på sigt i isolering og ensomhedsfølelse. En del af utrygheden kommer jeg til livs ved at lave forholdsregler og aftaler, Bl.a. er der et hurtigkald kodet ind på min telefon til min datter her i byen Bruger, Snak om Lunger Patienten kigger på personalet og tænker: hun er da mindst li så angst som mig! - og det kan føre til nogle uhensigtsmæssige indlæggelser Odense kommune, Hjemmesygepleje Når jeg mangler luft og næsten intet kan, kan jeg mærke utrygheden snige sig rundt om mig, Det er slemt nok at trom, at man vælter omkuld lige om lidt, men der er jo ingen til at samle op Bruger, Snak om Lunger DESIGNSKOLEN KOLDING 31

32 7 AT VÆRE PÅRØRENDE PÅRØRENDE Leve med en KOL-patient Borgeren kontakter hjemmepleje Omsorgstelefon KOMMUNE Borgeren bliver dårlig Problemer med vejrtrækning (Omsorgstelefon) Borgeren opsøger egen læge, vagtlæge eller FAM (evt. 112) 32 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

33 Ofte føler pårørende angst i lige så stor grad (hvis ikke større) som den syge. De kan blot se til, og gang på gang opleve, at den, der står dem nær, ikke kan få luft og langsomt bliver dårligere og dårligere. Læser man på Snak om Lunger, er størstedelen af indlæggene skrevet af pårørende, som vil vide mere om sygdommen, og hvad der kan gøres, og der er ofte tale om store frustrationer. Som pårørende er det svært at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have KOL. Der er ingen synlige symptomer, og det kan være svært at vurdere, hvor dårligt vedkommende egentlig har det. Dette kan afføde misforståelser, da en pårørende kan have for store forventninger til, hvad den syge er i stand til at deltage i. At leve med en kroniker er ikke nemt, og da der samtidig er tale om en sygdom med lavt fokus, er uvidenhed en stor faktor ift. KOL. At være pårørende til en KOL borger har ikke været fokus i denne undersøgelse og er derfor et område, der med fordel kunne udforskes nærmere. Det går mere og mere op for mig, efter godt seks uger med diagnosen, at KOL er en sygdom, som man både ved og ikke ved meget om. Lige nu er jeg nok mest optaget af selv at blive klogere og ved faktisk ikke, hvad jeg i givet fald skulle svare, når folk begynder at stille bekymrede spørgsmål Bruger, Snak om Lunger Han ryger og der har kun været halvhjertede forsøg på at holde op, og det frustrerer mig! Jeg bliver skiftevis ked af det og gal! Han er kun 48 og det er uhyggeligt at tænke på, at når han engang får børnebørn, så er måske for dårlig til at kunne huje med dem. Jeg føler at cigaretterne betyder mere for ham, end et godt liv sammen med familien. Jeg kan godt se, at det nok ikke er helt sådan men alligevel, det er den følelse jeg har. Bruger, Snak om Lunger Mit største problem her er min søde kone. Hun lider psykisk meget mere end jeg under min sygdom. Hun ligger vågen om natten, når jeg ligger ved siden af hende og piber som et antikt stueorgel. Mine nedture med åndenød osv. kan hun i sagens natur ikke undgå at få med. Den angst hun har, om jeg mon dør nu - eller hendes omsorg for, hvor slemt jeg selv føler min aktuelle situation er et kæmpeproblem for hende og ikke mindst for mig. Bruger, Snak om Lunger DESIGNSKOLEN KOLDING 33

34 34 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

35 MULIGHEDSRUM DESIGNSKOLEN KOLDING 35

36 TRYGHED FOR DEN SYGE OG DE NÆRMESTE Utryghed, angst og til tider panik udløst af vejrtrækningsbesvær er helt store emner, når man taler KOL. Det specielle ved et KOL forløb er, at enhver forværring (exacerbation ) kan betyde døden - der er ikke på samme måde tale om en gradvis forværring, som ved fx. kræft eller demens. Med andre ord lever KOL borgeren i et grænseland mellem liv og død hver gang der sker en forværring, og frygten for at dø hænger derfor dagligt over hovedet på den syge. Af samme grund er tilbagevendende depression ikke ualmindeligt blandt KOL-syge. UTRYGHED ANGST Denne utryghed smitter af på de pårørende. De har endnu mindre føling med den syges tilstand, da de ikke mærker det på egen krop. De kan blot høre åndedrætsbesværet og observere at den KOLsyge kan mindre og mindre. For hvert anfald skal de være klar til at sige farvel, da denne gang potentielt kan være den sidste, hvilket er enormt opslidende. Tryghed i form af kontaktpersoner, aftaler og viden spiller en afgørende rolle for borgerens angst. STØRST FORSKEL FOR BRUGEREN 36 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

37 HVORDAN KAN MEDISAT bidrage til borgerens støttesystem og derved skabe større tryghed? HVORDAN KAN MEDISAT hjælpe borgeren til større tryghed og forståelse umiddelbart efter diagnosticering? HVORDAN KAN MEDISAT medvirke til at skabe tryghed for borgeren (og de pårørende) efter endt kuffertforløb? HVORDAN KAN MEDISAT hjælpe KOL-ramte familier til at leve i større tryghed med sygdommen? DESIGNSKOLEN KOLDING 37

38 38 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

39 INDSIGTER DESIGNSKOLEN KOLDING 39

40 8 VURDERING AF EGEN TILSTAND & AT SØGE HJÆLP Omsorgstelefon KOMMUNE Borgeren bliver dårlig Problemer med vejrtrækning Borgeren kontakter hjemmepleje (Omsorgstelefon) Borgeren opsøger egen læge, vagtlæge eller FAM (evt. 112) Borgeren udskrives til eget hjem Lægen igangsætter indlæggelse VAGTLÆGE (EGEN LÆGE) EGEN LÆGE Behandling i hjemmet Fælles akutmodtagelse (FAM) 40 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

41 Mange KOL-borgere bruger deres færden i hjemmet som målestok for, om de er ved at udvikle en lungebetændelse/forværring af sygdommen - f.eks. hvis trapperne bliver sværere at forcere, eller indkøbsturen resulterer i åndenød. Ligeledes kan mange også berette om en bestemt følelse i kroppen længe inden de f.eks. oplever øget åndenød. Så ved de, den er ved at være gal. Garvede KOL borgere kender alle de små tegn på, at noget er under opsejling, og mange har et hjemmekit til behandling, når de mærker de første symptomer (antibiotika & anden akut medicin). Mange ved ofte, at der er noget på vej, længe inden lægen kan bekræfte det via en undersøgelse, og de kan derfor behandles i tide. I det daglige er det en diskussion uden lige i mit hoved, når jeg skal afgøre om jeg er syg nok til at ringe til vagtlægen. I virkeligheden har en af lægerne på sygehuset pointeret for det re-hab hold vi var på, at det er bedre at komme tidligt end når det er rigtig slemt. Alligevel diskuterer jeg med mig selv Bruger, Snak om Lunger Angst forstærker dog ofte de akutte symptomer, og mange borgere har derfor stadig svært ved at vurdere, hvornår der er brug for hjælp: Er jeg syg nok til at ringe til lægen, Kan jeg be om hjælp... osv. DESIGNSKOLEN KOLDING 41

42 9 EGENOMSORG, PLANLÆGNING & RUTINER Borger lever en hverdag med KOL Borgeren bliver dårlig Problemer med vejrtrækning 42 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

43 At yde egenomsorg betyder at patienten/borgeren konstant selv skal træffe valg, som ikke er enkle, og som kan stride imod sundhedsprofessionelles råd og imod patientens eget umiddelbare velbefindende. Det kan være at tage medicin til trods for bivirkninger eller fravælge den, tage på lungeskole til trods for, at det ville gå ud over det sociale liv pga. manglende overskud, at lave lungefunktionsmåling eller motionere til trods for at det sortner for øjnene osv. Som patient/borger i systemet vælter man rundt i tilbud og forventninger, man selv skal koordinere på tværs af sektorer. Der er forventninger fra pårørende ift. at ændre vaner og livsstil, men også nogen gange en uforståenhed overfor, at man ikke kan det, man plejer (det er jo en sygdom, der ikke kan ses) og en manglende forståelse for at selv de mindste ting kan stresse (f.eks. at det at tørre hår og rydde lidt op kan virke uoverskueligt, og man derfor siger nej til besøg). KOL-borgere er i større eller mindre grad afhængige af at planlægge deres hverdag for at kunne opretholde og gennemføre daglige rutiner og huslige gøremål og for at have kræfter til at forlade hjemmet og deltage i sociale aktiviteter. Spontane elementer bliver der ofte færre og færre af jo mere syg vedkommende bliver, og alt bliver sat i system (eller helt droppet). Ligeledes er der behov for planlægning, når man er uden for hjemmet. Er man f.eks. til en familiekomsammen, handler det måske om at sidde tæt ved toilettet, sørge for der ikke brænder stearinlys eller bliver røget, hvilket kræver en dialog med værten eller de andre deltagere, som nogle synes er ubehagelig, da de så er nødt til at fremstå som syge. Vi lader os meget let stresse af ting, der i andres øjne er småting. Det er muligt at styre det mentalt på nogle dage, men så skal vi helst være forberedt på det. Vi har sådan brug for tryghed og at kunne stole på en aftale, for det giver os ro og forhindrer de situationer, hvor vi mister kontrollen (pusten), og hvor vi bliver meget sårbare. Jeg vil f. eks. ikke have rengøring eller ilt eller besøg før efter 12 og kun efter aftale. Jeg vil gerne vide på forhånd, om der kommer en vikar og gør rent, dels fordi det kræver en masse luft at fortælle, hvad der skal gøres, og hvor tingene står, men også for at være forberedt på at lukke en fremmed ind. Jeg er længe om at komme i tøjet og kan ikke lide at blive overrasket i morgenkåbe eller midt i badet. Når jeg har en aftale med familie eller venner, får jeg gerne en sms om, at de er der om en halv time, så kan jeg sørge for, at jeg ikke er ekstra forpustet, når de ringer på døren. Jo, mere vi kan planlægge, jo bedre har vi det, og kan føle os helt normale i et par timer :) Bruger, Snak om Lunger DESIGNSKOLEN KOLDING 43

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Online KOL-rehabilitering

Online KOL-rehabilitering Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge

Læs mere

din hverdag pustliv.dk

din hverdag pustliv.dk » Hoste? Åndenød?» Pustlivi din hverdag pustliv.dk 1 2 3 4 Et lungetjek foregår hos lægen og tager kun 10 minutter. Hos lægen puster du i et apparat, der måler din lungefunktion. Det gør ikke ondt, og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Tidlig opsporing af KOL

Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S Jørgen Thomsen Head of Department Medisat A/S GITS A/S - Medisat A/S Start 1. marts 2002 GITS A/S Søster selskab 36 49 2008-2009 4 Ansatte 14 25 Antal medarbejdere 2 2002 2003 2004 2006-7 2010 Kontor Odense

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

TeleCare Nord business case mål

TeleCare Nord business case mål TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Bindeleddet. Velfærdsteknologi til sundhedsvæsen. Brugerdreven innovation Sygehusene - kommunerne

Bindeleddet. Velfærdsteknologi til sundhedsvæsen. Brugerdreven innovation Sygehusene - kommunerne GITS A/S - Medisat A/S Jørgen Thomsen Head of Department Medisat A/S Start 1. marts 2002 GITS A/S Søster selskab 49 36 25 2008-2009 4 Ansatte 14 2 Antal medarbejdere 2002 2003 2004 2006-7 2010 Kontor Odense

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005

Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 1 Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 0-1 eksaserbationer pr år 2 En

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region

Læs mere

Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL

Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL Seminar 25. Januar 2013, OUH Ved sygeplejerske Bente Grøn, lungemedicinsk afdeling, OUH KOL (de) tal Der er estimeret 400.000 i

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011 Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Oktober 2011 Projektets formål er at eftervise, at det er muligt, at opnå følgende fordele

Læs mere