ET LIV MED KOL BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET - INDSIGTER & MULIGHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET LIV MED KOL BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET - INDSIGTER & MULIGHEDER"

Transkript

1 ET LIV MED KOL BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET - INDSIGTER & MULIGHEDER

2 2 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

3 ET SAMARBEJDE MELLEM: FORFATTER: Anne Carstensen LAYOUT: Anne Carstensen DESIGNSKOLEN KOLDING 3

4 BAGGRUND // KOL er en kronisk sygdom, som medfører dårlig lungefunktion med hoste, åndenød og træthed. I Danmark har vi ca borgere, der har KOL næsten halvdelen ved det ikke. Hver dag dør 16 danskere af KOL, og Danmark har Europa-rekord i KOL-dødsfald. Virksomheden Medisat (som er en del af Trefor) står, i samarbejde med OUH, for driften af Patientkufferten på Fyn. Patientkufferten gør det muligt at udskrive patienter med f.eks. KOL (rygerlunger), men stadig holde kontakten til sygehuset. Med Patientkufferten der er koblet sammen med forskelligt udstyr, som muliggør måling af bl.a. lungefunktion og iltoptag - kan en patient, via en skærm hjemme hos sig selv, blive tilset af en specialiseret sygeplejerske, som stadig befinder sig på sygehuset. Erfaringerne herfra er positive, og nu melder spørgsmålet sig, om digitale sundhedsydelser kunne være interessante, ikke kun for patienter med svær KOL, men også borgere med let og moderat KOL. Medisat er for nyligt blevet opkøbt af Trefor, som Designskolen Kolding har indgået en samarbejdsaftale med. I regi af denne aftale sættes fokus på at undersøge behov, muligheder og barrierer ved digital forebyggelse og behandling af borgere med let og moderat KOL. FORMÅL // Formålet med projektet er at anvende designmetoder til at tilvejebringe nye forståelser af KOL borgeres livsverden og behov samt at få en forståelse for det komplekse marked i velfærdssystemet, hvor bruger og kunde er forskellige instanser, som kan have modsatrettede interesser. LAB for Social Inklusion, Designskolen Kolding, tager udgangspunkt i Laboratoriets erfaring med at udvikle og anvende strukturerede metoder til afdækning af forskellige brugeres perspektiv og på baggrund af en række interviews kortlægges en brugers rejse igennem et KOL-forløb og mødet med de forskellige aktører. Formålet er at skabe et detaljeret overblik over, hvordan et givent system fungerer, og hvor der er plads til forbedringer/ optimeringer. Derudover bidrager det til en fælles forståelse og indsigt i den komplekse virkelighed, man som virksomhed opererer i. Denne rapport er resultatet af dette studie samt af en workshop med ansatte fra Medisat og Trefor i december Fokus var på, med udgangspunk i brugerrejsen, at afdække nye mulighedsrum for virksomheden mhp. at skabe nye forretningsmuligheder og værdiskabende løsninger målrettet KOL behandling, opsporing og forebyggelse. PROCES // De generelle indsigter i denne rapport er primært baseret på interviews samt observationer. Et brugerstudie alene vil dog ofte være alt for usikkert, når man arbejder med komplekse systemer, så for at sikre et mere solidt datafundament anvender man ofte forskellige datakilder, som kan underbygge og perspektivere indsigterne. Data er med andre ord trianguleret for at sikre indsigternes validitet. Konkret er dette studie understøttet af desk research af generelle retningslinier for KOLbehandling, rapporter med fokus på KOL og/eller telemedicin samt indsigter fra forum et Snak om lunger på lunge.dk. Interview respondenter Sygehus (lungeambulatorie/lungemedicinsk - telemedicinsk personale) Hjemmesygepleje (ledelse samt sygeplejersker) KOL-borgere Praktiserende læger Observation Lungedagen (Odense + Kolding) Rekruttering til patientkuffert på OUH OUH: Opkald via patientkuffert Hjemmesygeplejen: Opkald via omsorgstelefon Installation/af-installation af patientkuffert (Medisat) samt første opkald fra patientens hjem Indsigterne er yderligere valideret af opfølgende interviews med en praktiserende læge under uddannelse (erfaring fra ophold i tre praksis er), Boserup Minde (lungepatient.dk) samt KOL-netværksgruppen i Kolding. 4 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

5 DESK RESEARCH FELT STUDIE ANALYSE WORKSHOP INDSAMLE FORSTÅ KONCEPT DESIGNSKOLEN KOLDING 5

6 6 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

7 INDSIGTER DESIGNSKOLEN KOLDING 7

8 1 OPSPORING, SKYLD Sender borger til afklaring hos egen læge & FORNÆGTELSE I III MILD / MODERAT Borger oplever at det eksempelvis bliver sværere at klare trapperne i huset, indkøbene, rengøringen, gåturene el. lign - det bliver dog hurtigt ʻnormalenʼ - man tilpasser sig Egen læge opsøges ved ex. hoste el. vejtrækningsproblemer Egen læge opsøges pga. andre problemstillinger el. helbredstjek APOTEK Lungedagen Sundhedsbus, som bl.a. tilbyder lungefunktionsmåling Sundhedsklinik målrettet hele befolkningen KOMMUNE Patienten præsenteres evt. for et opslag i venteværelset med tilbud om måling af lungekapacitet Lægen drøfter rygevaner pga. familiehistorik eller fordi patienten fx. lugter af røg EGEN LÆGE 8 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

9 Symptomer på KOL hos rygere er ofte forbundet med en stor grad af fornægtelse af muligheden for at være syg samt en skyldfølelse ift. selv at have bidraget til sygdommen. De fleste rygere er godt klar over, at den er gal, men vil helst ikke konfronteres med fakta og bortforklarer derfor symptomerne: jeg har taget lidt på - det er derfor jeg puster op af trappen - jeg har dårlig kondi - jeg skal bare i gang med at motionere igen osv. Mislykkede rygestop bidrager ofte til endnu større skyldfølelse samt en følelse af at være en fiasko fordi man ikke er i stand til at stoppe rygningen. Dette kan blive til en ond spiral, som vanskeliggør rygestoppet yderligere, da rygningen ofte er det, man tyer til som trøst, når humøret er nede, hverdagen bliver uoverskuelig eller i stressede situationer. Mange undgår af samme grund lægen og vælger i stedet private tilbud eller anonyme tiltag så som Lungedagen, sundhedsbusser eller lignende. Lungepatient.dk har tiltag, hvor de f.eks. møder op ved bowlinghaller eller lign. for at komme i dialog med de borgere, det kan være sværest af få tag i. De fleste ved, at lægen vil påpege rygningen, og der kan opstå en følelse af, at der peges fingre og ses ned på en. Samtidig er der stadig en stor stigmatisering ifm. med en KOL-diagnose, som af mange stadig kaldes rygerlunger, og der er af samme grund mange ikke-rygere, der f.eks. har arbejdsrelateret KOL, som aldrig kommer til lægen pga. uvidenheden om, at det også kan ramme mennesker uden rygehistorik. Jeg kan ikke huske en KOL patient, der er kommet af egen fri vilje. Det er noget vi fanger, når de kommer med noget andet Praktiserende læge Efter et par år påpegede en ny læge, at han ikke syntes min vejrtrækning var astmatisk. Han foreslog undersøgelse for KOL - Jeg forlod konsultationen... ville ikke høre mere! Bruger, Snak om Lunger De har lige fundet skimmelsvamp i mit soveværelse - det er jo derfor jeg har problemer med luften - der har jo aldrig været noget før KOL borger Det er en af de sygdomme, hvor patienten i den grad følere skyld. Praktiserende læge DESIGNSKOLEN KOLDING 9

10 FASTHOLDELSE 2 Patienten præsenteres evt. for et opslag i venteværelset med tilbud om måling af lungekapacitet Lægen aftaler opfølgning med patient Lægen drøfter rygevaner pga. familiehistorik eller fordi patienten fx. lugter af røg EGEN LÆGE Lægen måler lungefunktion - ved infektion ventes der 6-8 uger (falsk positiv) Lægen henviser til rygestopkursus KOMMUNE APOTEK KOMMUNE APOTEK Lægen henviser til rygestopkursus Læge vejleder i forebyggelse, behandler evt. akut og udskriver en recept på medicin og evt. forebyggende udstyr ex. pepfløjte (mange), peak-flow -meter (få) Lægen aftaler opfølgning med patient Ved tvivl vedrørende diagnose (eller ved manglende udstyr) henvises til lungeambulatorie eller tilsvarende Lægen henviser til KOL-skole /kursus KOMMUNE (røntgen, udvidet lungefkt.) APOTEK Lungeamb. laver udredning Udvidet lungefunktion, røntgen m.m. SYGEHUS 10 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

11 Praktiserende læger har ofte store problemer med at opspore KOL-patienter, men også med at fastholde dem efter en evt. diagnose. En af de ting, der ligger til grund for dette, skal findes i indsigt 1: Skyld og fornægtelse. De fleste bøjer af eller takker nej, hvis læges nævner en lungefunktionsmåling. Derimod møder de gerne selv op for at få målt blodtryk, kolesterol eller lign. hvorimod livvidde/vægt måling f.eks. også er noget. de fleste helst undgår. Sagt med andre ord: Jo lettere, det er at føre ansvaret tilbage til patienten selv (rygning, usunde madvaner osv.), jo sværere er det at få dem til at indgå i eller fastholde dem i behandling. Patienter er mest modtagelige, når de begynder at kunne mærke, hvad det betyder for deres vejrtrækning (ikke at kunne få luft) f.eks. ved akut lungebetændelse. Det er her, lægen har nemmest ved at fange dem. Når først patienten er diagnosticeret, er der ofte en plan for behandling og opfølgning, men patienterne er svære at fastholde/motivere, og de udebliver ofte fra kontrol. Når de akutte symptomer forsvinder, ryger patienterne tilbage i gamle vaner. En af de største udfordringer er at få et forløb - en alliance - med patienten Praktiserende læge Jeg tror det var det rette tidspunkt, jeg fik diagnosen på. Før da var jeg ikke parat til at være syg. Måske lyder det lidt underligt, men jeg vidste jo egentlig godt selv, at mine lunger ikke fungerede godt. Jeg havde bare mange andre forklaringer på det, og gik ikke til lægen. Bruger, Snak om Lunger Når patienten har indvilliget i en udredning, henviser lægen ofte patienten til lungeambulatoriet el. lign. for at få lavet mere præcise undersøgelser, da det ikke er alle lægehuser, der er i stand til at fortage målinger, der er præcise nok til en egentlig diagnose. jvf. indsigt Information & Diagnose DESIGNSKOLEN KOLDING 11

12 12 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

13 MULIGHEDSRUM DESIGNSKOLEN KOLDING 13

14 ET NY SPROG OM KOL SKYLD STIGMATISERING KOL er en kompleks sygdom. Oveni selve sygdommens fysiske følger sidder den syge ofte tilbage med følelsen af skyld og skam. Denne skyldfølelse kan ofte medføre en fornægtelse af sygdommen, og derved blive en hindring for diagnose og behandling, da den syge helst undgår lægen og sundhedssystemet. Samtidig er der i samfundet stadig en stor uvidenhed omkring KOL, der i daglig tale mange steder stadig betegnes som rygerlunger. Dette kan medføre en stigmatisering af den syge - enten selv-stigmatisering pga. patientens eget selvbillede (man ved jo godt det er skadeligt) eller fra omverdenen, der f.eks. udviser manglende forståelse for mislykkede rygestop, eller manglende sympati da det jo ofte er selvforskyldt. På sigt kan denne stigmatisering føre til tab af social status og selvrespekt samt isolation og ensomhed. FORNÆGTELSE STØRST FORSKEL FOR BRUGEREN 14 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

15 HVORDAN KAN MEDISAT støtte patienten/borgeren på en diskret og ikke sygelig måde? HVORDAN KAN MEDISAT bidrage til, at skabe et mere positivt billede (nyt sprog) omkring KOL? HVORDAN KAN MEDISAT hjælpe borgeren til at tage mere ansvar for egen situation tidligt i rejsen? DESIGNSKOLEN KOLDING 15

16 16 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

17 INDSIGTER DESIGNSKOLEN KOLDING 17

18 3 INFORMATION & DIAGNOSE Ved tvivl vedrørende diagnose (eller ved manglende udstyr) henvises til lungeambulatorie eller tilsvarende (røntgen, udvidet lungefkt.) EGEN LÆGE Lungeamb. laver udredning Udvidet lungefunktion, røntgen m.m. Information til praktiserende læge - hvad har vi gjort, hvad anbefaler vi Patienter kan få mulighed for at fortsætte i et ambulant forløb så længe der er upoklaretheder SYGEHUS Kontroller af variende intervaller Evt. overførsel til anden afd. ex. ved kræft Kontakt til hjemmepleje Rygsestop, hjælpemiddel el andre tilbud KOMMUNE 18 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

19 Nogle KOL-patienter oplever at få forkerte diagnoser og meget forskellige resultater f.eks. ift. lungefunktion. Især snitfladen mellem sygehus og egen læge er kilde til frustration pga. uoverensstemmelser i resultater eller udskrivning af medicin og devices. Der er en tendens til, at der refereres til lungespecialister på sygehuset som eksperterne, og at der er en manglende tillid til resultater af målinger foretaget hos egen læge. Det kan ikke konkluderes, hvorvidt den manglende tillid eller oplevelsen af uoverensstemmelser er reel, eller bunder i fornægtelse eller bortforklaring. Ikke alle læger har mulighed for at lave en præcis lungefunktionsmåling (de fleste har udstyr til spirometri) og sender ofte borgeren videre i systemet (som regel til lungeambulatoriet). Samtidig har lægerne begrænset tid til rådighed (til én konsultation er der afsat 15 min, inkl. journalskrivning - ved lungefunktionsmåling afsættes der ofte 2 x 15 min). Jeg får ikke tjekket mine lunger hos egen læge. Fik det en gang, men føler ikke de har forstand på at måle lungekapacitet. Det var sygeplejersken der tog prøven og efterfølgende sad med et skema, hvor hun regnede ud hvad procenten var, men da jeg efterfølgende var til kontrol på lungeambulatoriet var hendes tal forkerte, så det ville jeg ikke være tryg ved. Bruger, Snak om Lunger En lungefunktionsmåling er ikke let at lave, da det kræver den helt rigtige pusteteknik - ellers risikerer man et fejlagtigt resultat. Det stiller krav til personalets kompetencer. Der er tale om generalister og ofte er det sygeplejersken, der laver målingen, og det er ikke en måling der laves ofte - alt dette bidrager til usikkerhed i resultaterne. DESIGNSKOLEN KOLDING 19

20 REHABILITERING & RESSOURCER 4 Lægen henviser til rygestopkursus KOMMUNE Borger deltager i KOL rehabilitering og lever (mere eller mindre) efter lægens eller KOL forløbets anbefalinger APOTEK Lægen henviser til KOL-skole /kursus Private tilbud Egenbetaling Lungemedicin. Kost. Vigtighed af træning. Vejrtrækningsøvelser. PEP fløjte m.m. Desuden er der mulighed for hjælp til rygestop og individuelle samtaler med diætist. Der er i reglen opfølgning efter 3, 6 og/eller 12 måneder. Personalet ved KOL rehabilitering er sygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeut og diætist. Undervisere kan skabe kontakt til hjemmeplejen fx ift. at varetage medicin KOMMUNE Underviser kan henvise til andre forløb ex. psykolog forløb 20 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

21 KOL-skolerne er et tilbud til alle KOL-borgere, men det kræver en vis mængde ressourcer og overskud at deltage, primært pga. transporten. Når man i forvejen har svært ved at få luft, kan det være uoverskueligt at komme afsted - også selvom vedkommende ved, at det på lang sigt er det bedste ift. at udsætte forværring af sygdommen. Derudover føler borgeren med KOL sig ofte ladt i stikken, når skoleperioden er slut. Der er ikke længere nogen, der holder en på sporet, og man er overladt til sig selv. Ofte vender KOL- borgeren tilbage til de gamle rutiner og vaner efter nogen tid. Det samme gør sig ofte også gældende ift. rygestopkurser. Et typisk kommunalt rehabiliteringsforløb består af et trænings- og undervisningsprogram, der forløber over 7-8 uger (enkelte steder mere), hvor KOL-borgeren skal møde op til træning og undervisning 2-3 gange om ugen af nogle timers varighed. Pga. de korte træningsgange er der fokus på information og træning, og de færreste KOL-borgere oplever, at de får opbygget et netværk med de andre deltagere. Som svar på dette findes der mange steder i landet netværksgrupper, som er etableret på initiativ af KOL-borgere selv, hvor man støtter hinanden, træner sammen, holder julefrokoster osv. De patienter, der tager på KOL-skole, er de ressource-stærke og veluddannede. Praktiserende læge KOL-skole kræver en vis grad af ressourcer for at deltage. Det er derfor primært borgere med mild/ moderat KOL. Odense kommune, Hjemmesygeplejen Jeg mangler et tilbud efter KOL skolen jeg har ikke selv rygrad til at holde mig på sporet. KOL borger Der findes desuden private tilbud med egenbetaling, (eksempelvis Boserupminde - lungepatient.dk), hvor der er tale om decidere ophold over længere tid, hvilket bl.a. også gør det muligt for borgere med svær KOL at deltage, da man fjerner den daglige transport. Det er imidlertid ikke alle, der har mulighed for at deltage pga. egenbetalingen, hvis man f.eks. kun lever af en førtidspension eller lignende. DESIGNSKOLEN KOLDING 21

22 INDSIGT 5 Borgeren opsøger egen læge, vagtlæge eller FAM (evt. 112) Borgeren udskrives til eget hjem & OVERBLIK Lægen igangsætter indlæggelse VAGTLÆGE (EGEN LÆGE) Behandling i hjemmet EGEN LÆGE Fælles akutmodtagelse (FAM) EGEN LÆGE Udskrivning uden kuffert Indlæggelse - FAM - Lungemedicinsk - Geriatrisk SYGEHUS KOL kuffert screening Behandling Udskrivning med kuffert 22 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

23 Når borgeren kommer hjem fra sygehuset, har vedkommende fået en masse information, om eksempelvis medicin, i en fase, hvor han/hun ikke er stabil og hvor overskudet er minimalt. Så den vejledning og rådgivning patienterne modtager omkring håndtering af fx. inhalationsmedicin, får de i en fase, hvor de i forvejen har svært ved at kapere, hvad der egentlig sker, og hvor de primært tænker på at komme hjem. Det kan føre til fejlmedicinering og i værste fald genindlæggelse. Generelt er en indlæggelse og udskrivning en forvirrende oplevelse, som patienten sjældent har overblik over. Særligt ifm. indlæggelser og udskrivning oplevede hj. patienterne, at det var svært at få overblik over, hvad de havde været igennem på sygehuset, hvilke afdelinger de havde været indlagt på undervejs og hvorfor og endeligt, hvordan resultaterne af undersøgelserne skulle tolkes. KORA Behandlingsmæssigt er korrekt medicinering den største udfordring. Der kan være forskellig eller modstridende information fra egen læge, apotek, hjemmesygepleje og sygehus eller sågar de enkelte sygehusafdelinger eller personale imellem og ofte mangler den KOL-syge information f.eks. om korrekt inhalationsteknik, fordi informationen ikke er givet eller fordi vedkommende har fået informationen på en måde eller på et tidspunkt, hvor vedkommende ikke har været i stand til at huske det. Ofte har patienten heller ikke overblik over, hvilke undersøgelser vedkommende har gennemgået og hvorfor, samt hvilke resultater der forelægger. Alt dette bidrager til en øget følelse af frustration. DESIGNSKOLEN KOLDING 23

24 24 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

25 MULIGHEDSRUM DESIGNSKOLEN KOLDING 25

26 PRÆCISION I DIAGNOSE OG TILBUD DIAGNOSE En lægepraksis er en forretning, der skal løbe rundt. I dag har lægen 15 min pr konsultation - for at foretage undersøgelsen af lungefunktionen (spiromitri) må lægen som regel afsætte to konsultationer, for at kunne nå både undersøgelse og tilbagemelding, og ofte står en sygeplejerske for en del af processen. Denne type undersøgelse kræver korrekt pusteteknik for at få et retvisende resultat, og kræver derfor en del erfaring fra personalet. Der kan derfor forekomme fejl ifm. diagnosen, da persoanlet sjældent er specialister. Endvidere er spirometri blot en indikation af KOL og patienten må ofte sendes videre i systemet efterfølgende. Stilles der en KOL-diagnose, har praktiserende læge mulighed for at henvise patienten til diverse tilbud (i sygehusregi samt kommunalt og privat), men de færreste kender til alle de mulige tilbud, og der findes sjældent et overblik, der f.eks. kunne udleveres til patienten. Praktiserende læge tilbyder opfølgninger, men har ellers begrænset føling med patientens videre forløb. BEHANDLING TILBUD STØRST FORRETNINGS- POTENTIALE 26 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

27 HVORDAN KAN MEDISAT hjælpe borgeren og lægen til et bedre samspil i den første KOL-relaterede kontakt? HVORDAN KAN MEDISAT styrke praktiserende læges kompetence (og forretning) ift. diagnosticering og behandling af KOL? HVORDAN KAN MEDISAT bidrage til, at skabe overblik over KOL-relaterede tilbud? HVORDAN KAN MEDISAT bidrage til, at skabe overblik over KOL-rejsen for borgeren? DESIGNSKOLEN KOLDING 27

28 28 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

29 INDSIGTER DESIGNSKOLEN KOLDING 29

30 6 UTRYGHED & ANGST Omsorgstelefon KOMMUNE Borgeren bliver dårlig Problemer med vejrtrækning Borgeren kontakter hjemmepleje (Omsorgstelefon) Borgeren opsøger egen læge, vagtlæge eller FAM (evt. 112) Borgeren udskrives til eget hjem Lægen igangsætter indlæggelse VAGTLÆGE (EGEN LÆGE) EGEN LÆGE Behandling i hjemmet Fælles akutmodtagelse (FAM) 30 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

31 At have problemer med at trække vejret og få luft er forbundet med stor utryghed og angst - i særdeleshed hvis man bor alene. At have en livline eller hjælp i nærheden i form af et telefonnummer til en pårørende, en nabo eller en hotline til sygehuset/lægen kan medvirke til øget tryghed, og mange benytter sig af dette system. De færreste ender med at anvende deres livline, da den i sig selv er tryghedsskabende og derfor mindsker en stor del af utrygheden og kontrollerer panikken. Bliver en KOL-borger f.eks. nødt til at flytte til en mindre bolig - og derved mister sit netværk i form af naboer, vedkommende har kendt gennem mange år, og som gerne giver en hånd med til det praktiske såvel som i nødsituationer - kan dette have store konsekvenser i form øget utrygheden. En del KOL-patienter investerer ligeledes i en iltmåler, da det kan hjælpe med at kontrollere angsten, når de kan følge tallene stige igen, når de f.eks. laver de anbefalede vejrtrækningsøvelser. Omvendt kan det virke forstærkende på angsten, hvis man ikke føler sig i trygge hænder, f.eks. hvis der opstår problemer ifm. et besøg af hjemmeplejen, og plejepersonalet bliver usikre i situationen. Generelt kan angsten betyde, at KOL-borgeren trækker sig fra flere og flere sammenhænge i frygt for at få åndenød. Dette resulterer ofte på sigt i isolering og ensomhedsfølelse. En del af utrygheden kommer jeg til livs ved at lave forholdsregler og aftaler, Bl.a. er der et hurtigkald kodet ind på min telefon til min datter her i byen Bruger, Snak om Lunger Patienten kigger på personalet og tænker: hun er da mindst li så angst som mig! - og det kan føre til nogle uhensigtsmæssige indlæggelser Odense kommune, Hjemmesygepleje Når jeg mangler luft og næsten intet kan, kan jeg mærke utrygheden snige sig rundt om mig, Det er slemt nok at trom, at man vælter omkuld lige om lidt, men der er jo ingen til at samle op Bruger, Snak om Lunger DESIGNSKOLEN KOLDING 31

32 7 AT VÆRE PÅRØRENDE PÅRØRENDE Leve med en KOL-patient Borgeren kontakter hjemmepleje Omsorgstelefon KOMMUNE Borgeren bliver dårlig Problemer med vejrtrækning (Omsorgstelefon) Borgeren opsøger egen læge, vagtlæge eller FAM (evt. 112) 32 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

33 Ofte føler pårørende angst i lige så stor grad (hvis ikke større) som den syge. De kan blot se til, og gang på gang opleve, at den, der står dem nær, ikke kan få luft og langsomt bliver dårligere og dårligere. Læser man på Snak om Lunger, er størstedelen af indlæggene skrevet af pårørende, som vil vide mere om sygdommen, og hvad der kan gøres, og der er ofte tale om store frustrationer. Som pårørende er det svært at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have KOL. Der er ingen synlige symptomer, og det kan være svært at vurdere, hvor dårligt vedkommende egentlig har det. Dette kan afføde misforståelser, da en pårørende kan have for store forventninger til, hvad den syge er i stand til at deltage i. At leve med en kroniker er ikke nemt, og da der samtidig er tale om en sygdom med lavt fokus, er uvidenhed en stor faktor ift. KOL. At være pårørende til en KOL borger har ikke været fokus i denne undersøgelse og er derfor et område, der med fordel kunne udforskes nærmere. Det går mere og mere op for mig, efter godt seks uger med diagnosen, at KOL er en sygdom, som man både ved og ikke ved meget om. Lige nu er jeg nok mest optaget af selv at blive klogere og ved faktisk ikke, hvad jeg i givet fald skulle svare, når folk begynder at stille bekymrede spørgsmål Bruger, Snak om Lunger Han ryger og der har kun været halvhjertede forsøg på at holde op, og det frustrerer mig! Jeg bliver skiftevis ked af det og gal! Han er kun 48 og det er uhyggeligt at tænke på, at når han engang får børnebørn, så er måske for dårlig til at kunne huje med dem. Jeg føler at cigaretterne betyder mere for ham, end et godt liv sammen med familien. Jeg kan godt se, at det nok ikke er helt sådan men alligevel, det er den følelse jeg har. Bruger, Snak om Lunger Mit største problem her er min søde kone. Hun lider psykisk meget mere end jeg under min sygdom. Hun ligger vågen om natten, når jeg ligger ved siden af hende og piber som et antikt stueorgel. Mine nedture med åndenød osv. kan hun i sagens natur ikke undgå at få med. Den angst hun har, om jeg mon dør nu - eller hendes omsorg for, hvor slemt jeg selv føler min aktuelle situation er et kæmpeproblem for hende og ikke mindst for mig. Bruger, Snak om Lunger DESIGNSKOLEN KOLDING 33

34 34 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

35 MULIGHEDSRUM DESIGNSKOLEN KOLDING 35

36 TRYGHED FOR DEN SYGE OG DE NÆRMESTE Utryghed, angst og til tider panik udløst af vejrtrækningsbesvær er helt store emner, når man taler KOL. Det specielle ved et KOL forløb er, at enhver forværring (exacerbation ) kan betyde døden - der er ikke på samme måde tale om en gradvis forværring, som ved fx. kræft eller demens. Med andre ord lever KOL borgeren i et grænseland mellem liv og død hver gang der sker en forværring, og frygten for at dø hænger derfor dagligt over hovedet på den syge. Af samme grund er tilbagevendende depression ikke ualmindeligt blandt KOL-syge. UTRYGHED ANGST Denne utryghed smitter af på de pårørende. De har endnu mindre føling med den syges tilstand, da de ikke mærker det på egen krop. De kan blot høre åndedrætsbesværet og observere at den KOLsyge kan mindre og mindre. For hvert anfald skal de være klar til at sige farvel, da denne gang potentielt kan være den sidste, hvilket er enormt opslidende. Tryghed i form af kontaktpersoner, aftaler og viden spiller en afgørende rolle for borgerens angst. STØRST FORSKEL FOR BRUGEREN 36 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

37 HVORDAN KAN MEDISAT bidrage til borgerens støttesystem og derved skabe større tryghed? HVORDAN KAN MEDISAT hjælpe borgeren til større tryghed og forståelse umiddelbart efter diagnosticering? HVORDAN KAN MEDISAT medvirke til at skabe tryghed for borgeren (og de pårørende) efter endt kuffertforløb? HVORDAN KAN MEDISAT hjælpe KOL-ramte familier til at leve i større tryghed med sygdommen? DESIGNSKOLEN KOLDING 37

38 38 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

39 INDSIGTER DESIGNSKOLEN KOLDING 39

40 8 VURDERING AF EGEN TILSTAND & AT SØGE HJÆLP Omsorgstelefon KOMMUNE Borgeren bliver dårlig Problemer med vejrtrækning Borgeren kontakter hjemmepleje (Omsorgstelefon) Borgeren opsøger egen læge, vagtlæge eller FAM (evt. 112) Borgeren udskrives til eget hjem Lægen igangsætter indlæggelse VAGTLÆGE (EGEN LÆGE) EGEN LÆGE Behandling i hjemmet Fælles akutmodtagelse (FAM) 40 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

41 Mange KOL-borgere bruger deres færden i hjemmet som målestok for, om de er ved at udvikle en lungebetændelse/forværring af sygdommen - f.eks. hvis trapperne bliver sværere at forcere, eller indkøbsturen resulterer i åndenød. Ligeledes kan mange også berette om en bestemt følelse i kroppen længe inden de f.eks. oplever øget åndenød. Så ved de, den er ved at være gal. Garvede KOL borgere kender alle de små tegn på, at noget er under opsejling, og mange har et hjemmekit til behandling, når de mærker de første symptomer (antibiotika & anden akut medicin). Mange ved ofte, at der er noget på vej, længe inden lægen kan bekræfte det via en undersøgelse, og de kan derfor behandles i tide. I det daglige er det en diskussion uden lige i mit hoved, når jeg skal afgøre om jeg er syg nok til at ringe til vagtlægen. I virkeligheden har en af lægerne på sygehuset pointeret for det re-hab hold vi var på, at det er bedre at komme tidligt end når det er rigtig slemt. Alligevel diskuterer jeg med mig selv Bruger, Snak om Lunger Angst forstærker dog ofte de akutte symptomer, og mange borgere har derfor stadig svært ved at vurdere, hvornår der er brug for hjælp: Er jeg syg nok til at ringe til lægen, Kan jeg be om hjælp... osv. DESIGNSKOLEN KOLDING 41

42 9 EGENOMSORG, PLANLÆGNING & RUTINER Borger lever en hverdag med KOL Borgeren bliver dårlig Problemer med vejrtrækning 42 ET LIV MED KOL - BRUGERENS REJSE GENNEM SYSTEMET

43 At yde egenomsorg betyder at patienten/borgeren konstant selv skal træffe valg, som ikke er enkle, og som kan stride imod sundhedsprofessionelles råd og imod patientens eget umiddelbare velbefindende. Det kan være at tage medicin til trods for bivirkninger eller fravælge den, tage på lungeskole til trods for, at det ville gå ud over det sociale liv pga. manglende overskud, at lave lungefunktionsmåling eller motionere til trods for at det sortner for øjnene osv. Som patient/borger i systemet vælter man rundt i tilbud og forventninger, man selv skal koordinere på tværs af sektorer. Der er forventninger fra pårørende ift. at ændre vaner og livsstil, men også nogen gange en uforståenhed overfor, at man ikke kan det, man plejer (det er jo en sygdom, der ikke kan ses) og en manglende forståelse for at selv de mindste ting kan stresse (f.eks. at det at tørre hår og rydde lidt op kan virke uoverskueligt, og man derfor siger nej til besøg). KOL-borgere er i større eller mindre grad afhængige af at planlægge deres hverdag for at kunne opretholde og gennemføre daglige rutiner og huslige gøremål og for at have kræfter til at forlade hjemmet og deltage i sociale aktiviteter. Spontane elementer bliver der ofte færre og færre af jo mere syg vedkommende bliver, og alt bliver sat i system (eller helt droppet). Ligeledes er der behov for planlægning, når man er uden for hjemmet. Er man f.eks. til en familiekomsammen, handler det måske om at sidde tæt ved toilettet, sørge for der ikke brænder stearinlys eller bliver røget, hvilket kræver en dialog med værten eller de andre deltagere, som nogle synes er ubehagelig, da de så er nødt til at fremstå som syge. Vi lader os meget let stresse af ting, der i andres øjne er småting. Det er muligt at styre det mentalt på nogle dage, men så skal vi helst være forberedt på det. Vi har sådan brug for tryghed og at kunne stole på en aftale, for det giver os ro og forhindrer de situationer, hvor vi mister kontrollen (pusten), og hvor vi bliver meget sårbare. Jeg vil f. eks. ikke have rengøring eller ilt eller besøg før efter 12 og kun efter aftale. Jeg vil gerne vide på forhånd, om der kommer en vikar og gør rent, dels fordi det kræver en masse luft at fortælle, hvad der skal gøres, og hvor tingene står, men også for at være forberedt på at lukke en fremmed ind. Jeg er længe om at komme i tøjet og kan ikke lide at blive overrasket i morgenkåbe eller midt i badet. Når jeg har en aftale med familie eller venner, får jeg gerne en sms om, at de er der om en halv time, så kan jeg sørge for, at jeg ikke er ekstra forpustet, når de ringer på døren. Jo, mere vi kan planlægge, jo bedre har vi det, og kan føle os helt normale i et par timer :) Bruger, Snak om Lunger DESIGNSKOLEN KOLDING 43

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 Patientvejledning om KOL Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2006 Design: 1508 A/S Foto:

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014

Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere