Digitale leverancer ved aflevering af byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitale leverancer ved aflevering af byggeri"

Transkript

1 Digitale leverancer ved aflevering af byggeri Udredningsrapport om bygherrekrav efter IKTbekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri SBI 2013:21

2

3 Digitale leverancer ved aflevering af byggeri Udredningsrapport om bygherrekrav efter IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri Niels Haldor Bertelsen Nils Lykke Sørensen Fatima Shezadi Shaukat SBi 2013:21 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

4 Titel Digitale leverancer ved aflevering af byggeri Undertitel Udredningsrapport om bygherrekrav efter IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri Serietitel SBi 2013: 21 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2013 Forfatter Niels Haldor Bertelsen, Nils Lykke, Fatima Shezadi Shaukat Fagfællebedømmelse Jan Karlshøj Sprog Dansk Sidetal 92 Litteraturhenvisninger Side 54 Emneord Byggeri, digitale leverancer, IKT, myndighedsregler, branchenormer, byggepraksis, produktivitet, digitalisering, bygherre. ISBN Omslag Udgiver Nils Lykke Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

5 Forord Offentlige myndigheder har gennem de seneste 25 år gennemført mange større udviklingsinitiativer for at fremme byggeriets digitalisering og produktivitet. Senest blev cuneco i 2010 ansvarlig for et udviklingsprojekt støttet af EU s Regionalfond, Staten og fonden Realdania. Cuneco skal frem til udgangen af 2014 udvikle et fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeriet. Samtidig gik SBi i januar 2011 i samarbejde med andre videns- og uddannelsesinstitutioner om at etablere BVU*net, som bl.a. skal støtte IKT i byggeriets uddannelser. Baggrunden for denne udredningsrapport er, at Bygningsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i efteråret 2011 i forlængelse af disse initiativer påbegyndte formulering af nye IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri. Disse er trådt i kraft 1. april SBi har i samarbejde med Bygningsstyrelsen udarbejdet denne rapport for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til støtte for disse initiativer. I rapporten konkretiseres ydelser og informationer i tilknytning til digitale leverancer ved et byggeris aflevering. Udredningen ligger således i forlængelse af de omtalte IKT-bekendtgørelser, men samtidig lægger den op til en praktisk håndtering og standardisering af digitale leverancer generelt i byggeriet. Projektet er gennemført i et nært samarbejde med de to ministerier og flere fagpersoner fra byggeriets brugere af IKT-bekendtgørelserne. Gennem workshops, interviews og kommentarer har følgende udover forfatterne bidraget til udredningen: - Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen - Marianne Thorbøll, Bygningsstyrelsen - Karsten Gullach, Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter - Peter Hauch, Bygherreforeningen - Markus Lampe, DTU - Michael Schou, White Arkitekter A/S - Sara Asmussen, Tværsnit, udpeget af Danske Ark - Stig Brinch, Niras, udpeget af FRI - Jørgen Storm Emborg, Cowi, udpeget af FRI - Flemming Grangaard, Dansk Byggeri - Stig Høding, Tekniq. SBi takker bidragyderne for deres indsats i projektforløbet. En særlig tak rettes til Morten Steffensen fra Bygningsstyrelsen for det gode og konstruktive samarbejde i forløbet. Jan Karlshøj, lektor, sektionsleder Bygningsdesign, DTU Byg har foretaget fagfællebedømmelse af rapporten. Vi vil gerne takke for de mange konstruktive kommentarer. SBi håber, at rapporten kan støtte det videre arbejde i cuneco, BVU*net og de to ministerier og dermed bidrage til produktivitetsudvikling i byggeriet. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København, Byggeri og sundhed August 2013 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 3

6 Indhold Forord Indledning, formål og projektforløb IKT-bekendtgørelser og vejledninger IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri Vejledninger til IKT-bekendtgørelserne Digital leverance og mangellister ved byggeriets aflevering Forståelsesramme for digitale leverancer ved byggeriet aflevering Processen i forhold til faser og organisationsformer Processen i forhold til aktører, samarbejde og ledelse Produkter, informationer, egenskaber og sammenhænge Informationer om økonomi og marked inkluderes også Grupper af ydelser og informationer i digitale leverancer Myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis Myndighedsregler, love, bekendtgørelser og cirkulærer Branchenormer, aftalegrundlag og standarder Byggepraksis i digital aflevering Koncept for digitale ydelser og leverancer ved byggeriets aflevering Struktur for og afgrænsning af ydelser og leverancer Ydelser om administration og styring af digital aflevering Ydelser om byggesagens afsluttede informationer Ydelser om forvaltningens fremadrettede informationer Ydelser om generelle informationer og erfaringer Konklusion, forslag og visioner Litteratur Bilag A. IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri Bilag B. Vejledninger til bekendtgørelsernes 10 og Bilag C. Myndighedsregler, love, bekendtgørelser og cirkulærer Bilag D. Branchenormer, aftalegrundlag og standarder Bilag E. Byggepraksis om digitale leverancer og byggeriets aflevering

7 1. Indledning, formål og projektforløb Gennem de seneste 25 år har de offentlige myndigheder gennemført flere udviklingsinitiativer for at fremme byggeriets digitalisering og brug af IKT. I 2010 blev igangsat det seneste større offentlige udviklingsinitiativ, som blev vundet af et konsortium under ledelse af bips kaldet cuneco (Center for produktivitet i byggeriet). Cuneco har til formål at udvikle fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Med midler fra EU s Regionalfond, Staten, fonden Realdania og byggebranchens egenfinansiering skal cuneco frem til udgangen af 2014 realisere projektets målsætninger. Projektansøgning til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Der blev i den forbindelse indledt et samarbejde med Bygningsstyrelsen om udvikling af supplerende vidensområder til cuneco-projekterne, som kunne anvendes i uddannelsesinstitutionerne. Da Bygningsstyrelsen i slutningen af 2011 samtidig gik i gang med at revidere IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri blev udviklingsbehovet også set i dette lys. SBi udarbejdede derfor i samarbejde med Bygningsstyrelsen i september 2011 en serie projektforslag til SBi-myndighedsprojekter for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. De var alle målrettet digitalisering, proces, produktivitet og øget værdi, og de havde hvert et budget på kr. Forslagene blev beskrevet under følgende overskrifte og prioriteret i fem grupper (prioritet 1-5): - Vejledning til anvendelse af 3D-bygningsmodeller i idé- og projektkonkurrencer (1. prioritet) - Konkretisering af digital aflevering (2. prioritet) - Vejledning i anvendelse af digitale bygningsmodeller hos de udførende (3. prioritet) - Vejledning i tværfaglig undervisning om produktivitet og digitalisering med relation til BVU*net (4. prioritet) - Digital kommunikation og entreprisestyring med effekt på produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø (5. prioritet) - Udredning af egenskabsdata og informationer for bygningsdele og brugsrum (5. prioritet) - Kortlægning af informationsflow i byggeprojekter (5. prioritet) - BIM s ikke fysiske entiteter personinformationer (5. prioritet) - Evaluering af forsøgsprojekter om digital kommunikation og produktivitet i byggeprocesser (5. prioritet). De fire første projektforslag blev fremsendt til ministeriet, og i marts 2012 blev prioritet 2 Konkretisering af digital aflevering godkendt med et budget på kr. til gennemførelse i perioden april-december Myndighedsprojektets indhold og formål Formålet med projektet var at konkretisere IKT-bekendtgørelsens krav om aflevering af digitale projektdata fra projekterings- og udførelsesfasen til den efterfølgende drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsfase. Dette omfatter definitioner og specifikationer af projektdata, der skal leveres til bygherren, som afslutning på byggesagen, og til driftsorganisationen vedrørende bygningens fremtidige drift, vedligehold og forvaltning. 5

8 Formålet var desuden at udarbejde udkast til vejledninger eller lignende indenfor følgende informationsområder, som kan understøtte udbredelsen af IKT-bekendtgørelsen: - Procesinformationer, der dokumenterer sagens forløb og beslutninger, herunder rapportering af stade og færdigmelding - Produktinformationer, der dokumenterer det afleverede byggeri som det er udført inkl. KS-rapport, afleveringsforretning, 1- og 5-års eftersyn med mangelafhjælpning - Drifts- og vedligeholdsinformationer og -instruktioner for det afleverede byggeri samt forvaltningsinformationer, der indeholder de administrative oplysninger med relation til det afleverede byggeri. Erfaringer på disse områder muliggør også, at krav og specifikationer til den digitale afleveringen vil kunne samordnes for det offentlige og det almene byggeri. Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter kunne derfor også inddrages i projektet for at skabe et bedre fælles grundlag. I projektet skulle der også ses på, hvordan kravene i IKT-bekendtgørelsen stemmer overens med kravene i myndighedsregler og branchenormer. Gennem 3 workshops mellem Bygningsstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, SBi og udvalgte fagpersoner fra byggeriet skulle projektet forslag drøftes og konkretises. SBi skulle udarbejde oplæg til drøftelserne, og som baggrund herfor indsamlet erfaringer fra byggeriet og litteraturen. Feedbacks fra de afholdte workshops indarbejdes løbende i udredningsrapporten, som bidrag til konkretiseringsforslag for bedre digitale leverancer ved aflevering af byggerier. Myndighedsprojektets forløb IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri blev parallelt med projektforløbet samordnet så meget, at 3-11 i de to bekendtgørelse ved ikrafttrædelsen i 2013 er ens. Ministerierne udarbejdede i forløbet desuden to vejledninger hertil, som også er ens i forhold til Arbejdet i myndighedsprojektet blev derfor løbende tilpasset arbejdet med IKTbekendtgørelserne, som trådte i kraft 1. april Projektets formål blev justeret under vejs Det medførte, at myndighedsprojektets formål i forløbet blev ændret fra bl.a. at skulle fremlægge udkast til vejledning til den offentlige IKT-bekendtgørelse til udarbejdelse af en udredningsrapport. Her blev der lagt mest vægt på afklaring af begreber og definitioner med baggrund i en fælles teori og forståelsesramme, samt hvorledes der kunne skabes et klart aftalegrundlag mellem parterne. Dette blev gjort ud fra en byggeteknisk synsvinkel og uden at gå ind i juridiske tolkninger. Projektet rummede dog ikke muligheder for at formulere operationelle og praksisnære standarder og værktøjer til byggeparterne, som direkte kunne hjælpe dem i det daglige arbejde. Dette er et vigtigt arbejde, som endnu mangler, hvis intensionerne om digitale leverancer skal få stor udbredelse i praksis og i uddannelserne. Afholdte workshops og deltagere i projektet Projektet er gennemført i perioden fra april 2012 til april 2013, og i forløbet er der afholdt følgende workshops: - Workshop 1 er afholdt onsdag den 9. maj 2012, kl. 13:00-15:00 - Workshop 2 er afholdt onsdag den 22. august 2012, kl. 13:00-16:00 - Workshop 3 er afholdt onsdag den 16. januar 2013, kl. 10:00-16:00. 6 I de tre workshops deltog følgende som repræsentant for myndighederne, byggebranchen og SBi: - Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen

9 - Marianne Thorbøll, Bygningsstyrelsen - Karsten Gullach, Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter - Peter Hauch, Bygherreforeningen - Markus Lampe, DTU - Michael Schou, White arkitekter A/S - Sara Asmussen, Tværsnit, udpeget af Danske Ark - Stig Brinch, Niras, udpeget af FRI - Jørgen Storm Emborg, Cowi, udpeget af FRI - Flemming Grangaard, Dansk Byggeri - Stig Høding, Tekniq - Niels-Jørgen Aagaard, SBi - Nils Lykke Sørensen, SBi - Fatima Shezadi Shaukat, SBi - Niels Haldor Bertelsen, SBi. Følgende er løbende blevet orienteret om projektets forløb: - Henrik L. Bang, Bygherreforeningen - Henrik Davidsen, PKE-Consult - Christian Lerche, Danske Ark - Henrik Garver, FRI - Inge Ebbensgaard, FRI - Jørn Jensen, Dansk Byggeri - Jan Eske Schmidt, Tekniq - Andreas Kragh, MT Højgaard. Udredningsrapportens indhold Myndighedsprojektets resultater er samlet i denne udregningsrapport, som er nøje knyttet til IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri og deres vejledninger. I kapitel 2 i rapporten gennemgås derfor indholdet i IKTbekendtgørelsernes 3-11 med tilhørende vejledninger. Der er her lagt særlig vægt på indholdet i 10-11, som har direkte relation til projektets formål. Den indledende analyse viste, at der manglede en fælles forståelsesramme for digitale leverancer ved byggeriets aflevering, som kunne være et teoretisk grundlag for udredningen. Den er derfor blevet udarbejdet i projektet og beskrevet i kapitel 3. Den omfatter bl.a. en procesbeskrivelse, som dækker alle væsentlige organisations- og samarbejdsformer, samt en ajourført fasemodel der passer dertil. Med reference hertil forklares de forskellige typer af ydelser og informationer, som kan indgå i bygherrens ydelseskrav til leverandørerne. Sidst men ikke mindst samles ydelser og informationer i en fælles struktur med 10 grupper af ydelse og informationer i fire hovedområder. Denne gruppering er grundlaget for en videns- og erfaringsanalyse, som beskrives i kapitel 4, og som bruges som grundlag for et koncept for digitale ydelser i kapitel 5. Videns- og erfaringsanalysen i kapitel 4 er delt i tre dele. En del vedrører andre myndighedsregler end IKT-bekendtgørelserne, en anden del vedrører branchenormer og en tredje del vedrører erfaringer fra udvalgte byggesager. Analysens tre dele er nærmere uddybet i bilag C, D og E. Samtidig er analysen et eksempel på indsamling og håndtering af Generelle informationer, som er en af de 10 ydelser i konceptet i kapitel 5. I kapitel 5 er der som nævnt samlet et koncept for bygherrens beskrivelse af ydelse og krav til informationer ved digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Konceptet er beskrevet i fire dele en for hver af de fire hovedgrupper af ydelser og informationer. Konceptet er ikke forklaret med specifikke værktøjer, fremgangsmåder og forslag til IT-programmer, idet disse vil være afhængig af den enkelte bygherres behov og ønsker. Konceptet vil derimod 7

10 kunne anvendes af de fleste typer bygherrer specifikt på den enkelte byggesag og til udvikling af fælles koncepter for flere byggesager. Rapporten afsluttes med en konklusion, anbefalinger og visioner, som med fordel kan læses direkte sammen med denne indledning uden at læse de mellemliggende kapitler

11 2. IKT-bekendtgørelser og vejledninger Bygningsstyrelsen i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i to næsten enslydende bekendtgørelser med vejledninger stillet krav til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt og alment byggeri. Indholdet i disse er gennemgået, og krav og forslag vedrørende en praktisk overdragelse af digitale leverancer og mangellister er fremhævet. Samlet giver dette kapitel myndighedernes kravramme for bygherrer, og det kan virke som indledning til en fælles forståelsesramme for styring af digitale leverancer og mangellister, som beskrives i kapitel IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri Udkast til IKT-bekendtgørelser for offentligt og alment byggeri blev sendt i høring i juni 2012 fra henholdsvis Bygningsstyrelsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. De blev grundlaget for de første analyser i projektet. Godkendte bekendtgørelser blev udsendt i februar 2013 med information om, at de ville træde i kraft 1. april De to bekendtgørelser er i deres faglige krav ens, som de er formuleret i Bekendtgørelsernes anvendelse og afvigelser er beskrevet i 1-2 og deres ikrafttrædelse er beskrevet i 12. Disse tre er forskellige i de to bekendtgørelser, idet de har hjemmel i henholdsvis Lov om offentlig byggevirksomhed (Lov 623, 2011) og Almenboligloven (lov 518, 2012). Uddrag af bekendtgørelserne vedrørende 3-11 er gengivet i Bilag A. Udredningen har primært taget udgangspunkt i de to bekendtgørelsers faglige krav i 3-11 ud fra en byggeteknisk og økonomisk synsvinkel. Der har dog været mindre drøftelse med bygningsstyrelsen vedrørende 1 i den offentlige bekendtgørelse, fordi byggeriets parter opfatter, at OPP er omfattet af bekendtgørelsen. Bygningsstyrelsen siger til det, at OPP normalt vil blive opfattet som en privat byggesag, fordi leverandøren finansierer og ejer bygningen, og den offentlige myndighed lejer bygningen af leverandøren. I praksis har det kun mindre betydning, idet det er yderst sjældent at OPP anvendes i den form af offentlige myndigheder. Der er i udredningen særligt lagt vægt på 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering og 11 Digital mangelinformation, og de lyder som følge for de to bekendtgørelser: Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 9

12 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Digital mangelinformation 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4. Kravene i bekendtgørelserne retter sig mod digitale informationer i en byggesag, som kan omfatte nybygning, tilbygning, ombygning, renovering og vedligehold af bygninger og de tilknyttede udearealer. I 1-2 er dog angivet nogle økonomiske minimumsgrænser for størrelse af projekter og ydelser samt undtagelser vedrørende renovering og vedligehold. Kravene stilles til byg- og driftsherren i forhold til deres aftaler med projekterende, udførende og andre leverandører til byggesagen, og de omfatter: - Ansvar og koordinering af IKT-anvendelse jf. 3 - Digitale byggeobjekters håndtering gennem hele byggesagen jf. 4 - Digital kommunikation og arkivering under byggesagens forløb jf. 5 - Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer, projektering og udførelse jf Digitalt udbud og tilbud med tilbudslister og evt. mængdeudbud jf Kravene i har specifik fokus på de relevante dele af byggesagsmaterialet, som skal bruges til dokumentation ved byggeriet aflevering af: - Aftalerne om digitale leverancers indhold, omfang, struktur, arkivering, koordinering, ansvarsfordeling og terminer samt afleveringsformater for byggeobjekter, informationer, egenskaber og bygningsmodeller mv. - Det bagudrettede forløb og krav i den gennemførte byggesag - Resultatet af den gennemførte byggesag ved aflevering af byggeriet, som inkluderer digitale mangellister for de fastlagte digitale byggeobjekter - Den fremadrettede ejendomsforvaltning inklusive drift og vedligehold. 2.2 Vejledninger til IKT-bekendtgørelserne I tilknytning til de to IKT-bekendtgørelser har de to ministerier udarbejdet vejledninger, som i deres faglige indhold er enslydende med relation til kapitel Vejledningerne er disponeret i kapitler, som følger nummereringen af bekendtgørelsernes paragraffer. Hvert kapitel begynder derfor med bygherrekravets ordlyd fra bekendtgørelsen, herefter følger formålet med paragraffen, hvordan kravstillelsen bør gennemføres samt anbefalinger vedrørende den praktiske anvendelse. Anbefalingerne er dels givet som en uddybning af bekendtgørelsens ordlyd, og dels givet som konkrete forslag til opfyldelse med eksempler. Hensigten med vejledningerne er at forklare bekendtgørelsens indhold på en sådan måde, at det bliver en støtte for bygherren, der skal stille de konkrete krav, og for byggesagens parter (projekterende, udførende og andre leverandører), der skal opfylde kravene. I vejledningerne understreges, at der kan vælges andre løsninger, hvis de ligger indenfor bekendtgørelsernes rammer. Vejledningerne er kun vejledende, og de forhindrer derfor ikke, at bekendtgørelsernes krav gennemføres med andre og mere effektive løsninger og arbejdsmetoder. I vejledningernes kapitel 3-11, som har relation til 3-11 i bekendtgørelserne, har nedenstående forhold relation til digitale leverancer og mangellister ved aflevering af byggesager. 10

13 Kapitel 3. IKT-koordinering Den samlede IKT-anvendelse skal koordineres på tværs af alle parter og gennem hele sagsforløbet. Aftalegrundlaget kan indeholde en IKT-ydelsesbeskrivelse, hvor Bygningsstyrelsens aftaleforslag og bips IKT-specifikation kan anvendes som grundlag. Ved gentagende opgaver kan bygherren med fordel udarbejde en firmastandard for IKT-aftaler, -koordinering og -ydelsesbeskrivelse. Den kan bl.a. indeholde nærmere specifikationer med relation til de enkelte herunder også til 10 Digitale leverancer ved byggeriets aflevering og 11 Digital mangelinformation. Kapitel 4. Håndtering af digitale byggeobjekter Her skal sikres informationer om byggeobjekter og deres egenskaber gennem hele byggesagen, og hvorledes man udnytter fordelene ved objektbasseret modellering. Navngivning, kodning mv. kan være ens gennem hele byggesagen eller forskellig og tilpasset forskellige funktioner, som er inspireret af forskellige standarder. Byggeobjekters egenskaber er iboende og funktionelle karakteristika, som knytter dig til hvert byggeobjekt både m.h.t. kravstillelse, realisering og måling. Det drejer sig fx om mængder, energiforhold, indeklimaforhold og holdbarhed. Til byggeobjekter kan der også knyttes andre informationer, som ikke er egenskaber, og som kan benævnes metadata. Det drejer sig fx om navne, koder og produktionsforhold, som ikke direkte kan aflæses og måles på byggeobjektet. Kapitel 5. Digital kommunikation og arkivering Al information, som benyttes af flere parter, og som er relevant for byggesagen, skal ligge et kendt sted og i en kendt struktur, hvorfra de kan hentes af brugerne. Der bør ved projektstart aftales, hvilke informationsoverførsler der ønskes mellem parterne, på hvilke tidspunkter og i hvilke filformater. Bygherren skal gøre sig klart og have en plan for, hvilke informationer han leverer, og hvilket IKT-system han selv vil benytte til styring, overvågning og arkivering. Han skal også gøre sig klart, hvilke informationer han vil stille krav om at få leveret og i hvilke formater. Det gælder også ved overdragelse af digital leverance om forvaltnings- og driftsinformationer fra bygherre til driftsherre. Kapitel 6 og 7. Anvendelse af digitale bygningsmodeller I forbindelse med projektkonkurrencer, projektering og udførelse stilles krav om etablering af et beslutningsgrundlag for bygherren, som bygger på anvendelse af digitale bygningsmodeller. Modellerne sammenknytter byggeobjekter og deres egenskaber, og der kan arbejdes med indhold, informationsniveauer, mængdeudtræk, visualisering og simulering. Modellerne skal medvirke til forbedring af kvalitetssikringen af det samlede projektmateriale, bygbarhed og dialog mellem de projekterende og udførende. Der kan arbejdes i fagmodeller, som indeholder projektinformationer til et specifikt fagligt område. Der kan også arbejdes i fællesmodeller, som samler flere eller alle fagmodeller i én model, og som minimerer konflikter og kollision, og som sikre konsistens. Kravet om aflevering i IFC-format, skal sikre, at filer kan læses af bedømmelsesudvalget, rådgivere og udførende, og at de er langtidsholdbare og læsbare af byg- og driftsherre i byggeriets levetid. Bygherren eller hans IKT-koordinator skal sikre, at disse digitale leverancer indgår i den samlede plan for levering af digitale leverancer Kapitel 8 og 9. Digitalt udbud og tilbud med tilbudslister og evt. mængdeudbud Formålet er at effektivisere processen omkring udbud og tilbud, og det kan fx gøres ved anvendelse af en udbudsportal. Bygherren bør fra starten indgå aftaler med de projekterende om projektmaterialets indhold og form, så det passer til digitalt udbud, tilbud og, tilbudslister og kan anvendes til mængdeudbud, hvis det ønskes. 11

14 Kapitel 10 og 11. Digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering Kravet om digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering skal primært sikre en optimal og rationel bygningsforvaltning og bygningsdrift. De under sagsforløbet arkiverede digitale informationer skal dokumenterer projekterings- og byggeprocessen samt byggeobjekter og det færdige byggeri. Informationerne skal være tilgængelige for bygherren og dennes eftersynsordning med henblik på anvendelse i forbindelse med afleveringsforretningen og 1- og 5-års eftersyn. De digitale mangellister skal understøtte udbedring af mangler og en systematisk erfaringshåndtering om manglers opståen og behandling. Informationerne skal desuden sikre en langsigtet tilgængelighed og læsbarhed af den samlede sagsdokumentation til anvendelse i forbindelse med renoveringer, om- og tilbygninger m.v. Omfanget af den digitale leverancer ved byggeriets aflevering bør specificeres i en IKT-ydelsesspecifikation, som indgår i udbudsmaterialet til projekterende og udførende. Kravene til indhold og form bør tage udgangspunkt i byg- og driftsherrens IKT-anvendelse og -systemer til støtte for projekt- og bygningsforvaltningen samt hans strategier og planer på dette område. Byg- og driftsherrer bør udarbejde en samlet procesmodel for udarbejdelse af kravspecifikationer, hvornår og hvordan de forskellige informationer skal overdrages, og hvem der skal forestå opgaverne. Informationer om afsluttede processer og produkter bør foreligge på låste formater, som fx PDF, således at en manipulation af informationerne ikke umiddelbart kan forekomme. Det foreslås, at overdragelse af de digitale leverancer og mangellister opdeles i tre forskellige dele: - Procesdokumentation for byggesagens forløb jf. kapitel 3, 5, 8 og 9. - Produktdokumentation for det afleverede byggeri jf. kapitel 4, 6 og 7 - Forvaltningsinformation og informationer til bygningsdrift inklusive datablade og driftsanvisninger jf. kapitel 4-6. I vejledningen er der givet henvisninger til forskellige referencer, hvorfra der kan søges inspiration til konkretisering af krav og anbefalinger samt forslag til anvendelige IKT-systemer og standarder. Uddrag af vejledningerne vedrørende kapitel 10 og 11, som har relation til bekendtgørelsernes 10 og 11 er gengivet i bilag B. 2.3 Digital leverance og mangellister ved byggeriets aflevering Bekendtgørelserne med vejledninger indeholder i og kapitel krav og anbefalinger til overdragelse af digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering. Bekendtgørelserne og vejledningerne omfatter byg- og driftsherrekrav til projekterende og udførende og andre leverandører af nybygninger, ombygninger, tilbygninger, renoveringer og vedligeholdelse af bygninger med tilknyttede udearealer. 12 Kravene i bekendtgørelsernes har fokus på de dele af byggesagsmaterialet, som skal bruges til dokumentation ved byggeriet aflevering af: - Det bagudrettede forløb og krav i den gennemførte byggesag - Resultatet af den gennemførte byggesag ved aflevering af byggeriet, som inkluderer digitale mangellister for de fastlagte digitale byggeobjekter - Den fremadrettede ejendomsforvaltning inklusive drift og vedligehold - Aftalerne om digitale leverancers indhold, omfang, struktur, arkivering, koordinering, ansvarsfordeling og terminer samt afleveringsformater for byggeobjekter, informationer, egenskaber og bygningsmodeller mv.

15 Formål, kravforklaringer og anbefalinger til den praktiske anvendelse har i vejledningernes kapitel fokus på: - Procesdokumentation for byggesagens forløb jf. kapitel 3, 5, 8 og 9. - Produktdokumentation for det afleverede byggeri jf. kapitel 4, 6 og 7 - Forvaltningsinformation og informationer til bygningsdrift inklusive datablade og driftsanvisninger jf. kapitel 4-6. Bekendtgørelser og vejledninger behandler også hvorledes IKT koordineres og ansvarsfordeling og tidsplaner og terminer for overdragelse af digitale informationer. Der stilles også krav til informationernes navngivning, kodning, formatering og arkivering og adgang hertil fra byggesagens parter. 13

16 3. Forståelsesramme for digitale leverancer ved byggeriet aflevering I kapitlet er beskrevet en byggeteknisk forståelsesramme og teori for digitale leverancer i forhold til byggesagens processer, organisationsformer, samarbejdsformer, ansvar, byggeobjekter, egenskab og bygningsmodeller. Forståelsesrammen tager udgangspunkt i udredningen i kapitel 2 om IKT-bekendtgørelserne med vejledninger samt generelle erfaringer fra forskningsprojekter og byggepraksis. Den er skrevet så den også kan bruges i andre byggerier end offentlige og almene, og den er målrettet de som vil udnytte IKT og forbedre deres og byggesagens effektivitet. Centralt for denne forståelsesrammer har været at skabe et ramme for innovation, som bygger på informationer i digitale leverancer. En innovation der bliver mere og mere behov for i den danske byggesektor, hvis den skal være konkurrencedygtig i fremtiden. Forståelsesrammen er forsøgt belyst både fra en afleverings- og modtagersynsvinkel, fra en byggesags- og digitaliseringsvinkel og fra en proces- og resultatsynsvinkel. Forståelsesrammen er desuden forsøgt tænkt bredt, så den både kan dække offentligt, alment og privat byggeri. OPP er derfor også inkluderet i forståelsesmodellen selvom OPP jf. Bygningsstyrelsen ikke er omfattet af IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri. Forståelsesrammen vil efterfølgende blive anvendt som grundlag for udredningen i kapitel 4 og konceptforslag for digitale leverancer ved byggeriets aflevering i kapitler Processen i forhold til faser og organisationsformer Det er ønsket, at forståelsesrammen i sin grundform skal kunne inkludere de fleste organiseringer, så den kan anvendes bredt i branchen. Selvom den primært er rettet mod byg- og driftsherres kravstillelse og opfølgning, vil principperne også kunne anvendes af rådgivere, entreprenører og underentreprenører. Forståelsesrammer er desuden beskrevet, så den både kan anvendes ved klassiske organisationsformer som fag-, hoved- og totalentreprise og ved nye som fx partnering, ESCO (Energy Service Company) og OPP (Offentlig-Private Partnerskaber). Hovedstruktur for fælles fasemodel Gennem mange år har det været praksis i dansk byggeri at opdele byggeprocessen i et antal faser eller livcyklusdele. Betegnelser og forståelser har varieret over tid og i forhold til byggerier, og organisations- og udbudsformer har påvirket den praktiske afgrænsning og anvendelse. Følgende hovedstruktur kan dog ses som gennemgående for beskrivelse af fasemodellen: Fase A: Idéoplæg og byggeprogram som fx afsluttes med en projektkonkurrence, et rådgiverudbud eller et totalentrepriseudbud Fase B: Projektering med projekteringsledelse, som fx afsluttes med et fag- eller hovedentrepriseudbud, kan fx deles i følgende dele: Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt 14

17 Fase C: Udførelse med byggeledelse og fagtilsyn, som normalt afsluttes med en afleveringsforretning og en økonomisk afregning af sagen, kan fx deles i følgende dele: Udførelse i forskellige etaper Udarbejdelse af en totaløkonomiberegning Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan Afleveringsforretning samt 1- og 5-års eftersyn Fase D: Drift, vedligehold, anvendelse og ejendomsforvaltning deles fx i følgende dele: Forvaltningsøkonomi og finansiering Drift og vedligehold Arealadministration Anvendelse Bortskaffelse. De fire faser A, B, C og D virker som en tidsmæssig organisering af aktiviteterne, men også som opgavemæssig opdeling. Da fase D ud over at være drifts- og anvendelsesfasen også virker som en kravstillelse og erfaringsoverføring til byggeprogrammet (fase A), er fase D, som det er vist i Figur 1, også placeret i begyndelsen af tidsrækken af fase A, B, C og D. Herved illustreres, at erfaringer fra drift og ejendomsforvaltning fra andre sager kan indgå som kravgrundlag i kommende nybygninger, ombygninger og renoveringer. Klassiske organiseringer i forhold til byggeriet aflevering Den traditionelle afleveringsforretning, som er den juridiske forståelse af aflevering, bygger på de klassiske organisationsformer: Opdelt- og totalrådgivning samt fag-, hoved- og totalentreprise. Her følger aftalegrundlaget en serieforbunden faseopdeling, og den holder sig normalt indenfor faserne projektering (fase B) og udførelse (fase C). Ved disse organisationsformer har de projekterende ansvaret for deres eget arbejde og de udførende for deres, og deres arbejdsprocesser er tydeligt adskilte. Anvendes derimod totalentreprise samles ansvaret i én organisation, som dække både faserne projektering og udførelse. Ansvaret samles her i en virksomhed, og det er normalt entreprenøren. Totalentreprise regnes også som en af de klassiske organisationsformer. I de klassiske organisationsformer foregår der en aflevering ved afslutningen af hver aftale, som normalt falder sammen med en faseovergang. Disse afleveringer indeholder normalt også krav og beskrivelser af de kommende faser. Hovedafleveringen foregår normalt som en samlet afleveringsforretning ved afslutningen på udførelsen, som følges op med et 1- og 5-års eftersyn. Vægten lægges her på mangelregistrering og -afhjælpning, som dokumenteres i en mangelliste, samt på aflevering af drifts- og vedligeholdsvejledninger. I Figur 1 er afleveringer i processen angivet med en lodret hvid stiplet linje ved hvert faseskrift, og afleveringsforretningen er angivet med en fed hvid streg efter fase C. Nye organiseringer i forhold til byggeriet aflevering Med fremkomsten af ny organisationsformer som partering, OPP og ESCO har det været nødvendig med flere ajourføringer af forskellige bekendtgørelser og branchenormer for at kravene også bliver gældende for dem. Dette gælder dog ikke IKT-bekendtgørelserne, men der er sket fx for bekendtgørelser for kvalitetssikring og nøgletal. Det gør det vanskeligere, at sammenligne krav på tværs af organisationsformer, men det kan også tyde på, at kraven ikke er enkle og grundlæggende nok, når der er behov for specielle beskrivelser for hver organisationsform. 15

18 Ved partnering kan bygherren og dele af programfasen inkluderes i organisationsformen. I supplement hertil kan der også indgås særlige servicepartneraftaler for drift og vedligehold af bygningen. Herved blev grænserne mellem de forskellige aktøres ansvarsområder mere udvisket, men samtidig får man en mere samarbejdende organisation. Ved anvendelse af ny organisationsformer som fx OPP og ESCO bliver organisationen mere omfattende, og en større del af byggeriets aktører og faser kan inkluderes i én organisation. Samtidig lægges der mere vægt på den økonomiske frem for den byggetekniske styring, og finansiering kan inkluderes i leverandørens leverance. De nye organiseringer praktiseres desuden i mange forskellige varianter, som gør dem uoverskueligt for mange byggeparter. Den klassiske og kendte afleveringsforretning bliver herved sat under pres. Dels fordi erfaringer fra afleveringerne er svære at overføre mellem forskellige organisationsformer, dels fordi mange erfaringer nu ikke er tilgængelige, og dels fordi det hele tiden kræver ny læring og tilpasning af praksis. Fasemodel og organisationsformer D. A. Byggeprogram B. Projektering C. Udførelse & aflevering D. Forvaltning og D&V Klassiske organiseringer Delt rådgivning Fagentreprise Nye organiseringer Del-aflevering og kravstillelse Total rådgivning Hovedentreprise Totalentreprise Partning i forskellige varianter Afleveringsforretning 1- og 5-års eftersyn Servicepartnering Offentligt-Privat Partnerskaber (OPP) i forskellige varianter Energy Service Company (ESCO) i forskellige varianter Figur 1. Den klassiske organisering omfatter fx fag-, hoved- og totalentreprise med en afleveringsforretning ved afslutning af udførelsen. Med de nye organiseringer kan der ske ændringer i afleveringerne. Fx kan delafleveringer foregår tidligere og i aftaleperioden, og afleveringsforretningen kan også gennemføres inde i fase D. Det gør det vanskeligt at sammenligne afleveringerne mellem forskellige organiseringer, når de gennemføres på forskelligt grundlag. Afleveringsforretningen for fx organisationsformen OPP og ESCO kan normalt ikke gennemføres på samme grundlag som de klassiske organiseringer. Det skyldes, at aftaleforholdet fortsætter ind i drift og forvaltning (fase D), og at afleveringsforretningen tids- og indholdsmæssigt normalt ikke kan sammenlignes med den klassiske afleveringsforretning. I nogle tilfælde kan de nye organisationsformer også inkludere finansiering. Det gør dem endnu vanskelige at sammenligne med de klassiske organiseringer. Der er i de seneste år en stigende interesse for, at afleveringen af de enkelte ydelser og etaper sker så tidligt som muligt. Herved kommer der delafleveringen inde i selve aftaleperioden, som ikke altid følger fasegrænserne. Dette gælder også den samlede afleveringsforretning, som fx kan suppleres med delafleveringer og før-afleveringer inde i selve aftaleperioden. 16 Disse ændringer gør det derfor vanskeligere at sammenligne økonomi, kvalitet og processtade på lige vilkår på tværs af de enkelte organiseringer. Det øger samtidig risiko for, at afleveringerne bliver dårligere, fordi der ikke bliver indlært en god praksis hos byggeparterne. En risiko som også vil gælde for aflevering af de digitale leverancer. Der bør derfor sættes fokus på, at gøre afleveringerne sammenlignelig på tværs af organisationsformer, og at vægte

19 en bedre fælles beskrivelse frem for mange organisationsafhængige specialbeskrivelser. Som det fremgår heraf er den byggetekniske forståelse af aflevering meget bredere end den judiske, hvor aflevering alene forstås som afleveringsforretningen. Den beskrevne udvikling stiller derfor større krav til ejere, byg- og driftsherrens analyse- og ledelseskompetence og evne til at specificere krav og sammenligne leverancesystemet. 3.2 Processen i forhold til aktører, samarbejde og ledelse På samme måde som organisationsformerne har ændret sig og påvirker afleveringens form og indhold, således har også aktørernes kompetencer, arbejdsområder, samarbejde og ledelse ændret sig, og den påvirker også afleveringen. Igennem mange år har praksis været, at samarbejde, roller og ansvar følger de faglige grænser mellem aktørgrupper. Nu flyttes fx projekteringsrollen gradvist fra rådgiverne til producenter og entreprenører. Herved udvides den praktiske forståelse af aflevering, og den bliver mere og mere kompleks. Fx udfører elinstallatøren selv mere og mere projektering af elinstallationer samtidig med, at han også er udførende underleverandør. Som grundlag for at beskrive processen arbejdes der i forståelsesrammen med en forenklet gruppering af byggeriets aktører. Det kan fx dreje sig om følgende primære aktørgrupper med undergrupper, som danner grund for aftaler og aflevering: Ejere, lejere og brugere Byg- og driftsherrer Rådgivere: Arkitekter Landskabsarkitekter Konstruktionsingeniører Vvs- og el-ingeniører Økonomer og jurister Entreprenører: Hovedentreprenører: Konstruktion Teknik Landskab Fagentreprenører (eksempler): Tømrer og snedkere Murer og beton Vvs-installatører El-installatører Producenter og leverandører: Råvare- og materialeproducenter Konstruktions- og elementproducenter Installations- og systemleverandører. Nye samarbejdsformerne påvirker også afleveringerne Parallelt med fremkomsten af de nye, store og mere omfattende organisationsformer, som er beskrevet i det foregående, har samarbejds- og ledelsesformerne også ændret sig. På den ene side er der foregået en faglig specialisering, som har fået flere faguddannelser på banen, og som har gjort samarbejdet mellem fagene kompleks. På den anden side er der foregået en udvikling af nye tværfaglige og mere åbne og kreative samarbejds- og ledelsesformer, hvor man har forsøgt at integrere flere fagligheder både horison- 17

20 talt og vertikalt. Det drejer sig fx om samarbejder som: Partnering, fremskudt udbud, brugerdreven innovation og tværfaglige sjak. Sammen med den øgede specialisering vil behovet for tværfagligt samarbejde blive mere nødvendigt, og den vil indtage nye former. Ved ændring af det tværfaglige samarbejde vil afleveringer blive sværere at praktisere med direkte relation til de enkelte faglige aktørgrupper, hvilket også gælder aflevering af de digitale leverancer. Det bliver mere den samlede leverance af fx en bygningsdel, der bliver grundlaget for afleveringen, og ikke entrepriserne. Det ses fx i IKT-bekendtgørelserne, hvor der sættes fokus på byggeobjekter, som omdrejningspunkt for de digitale leverancer og informationer. De enkelte aktørers ansvar bliver også vanskeligere at standardisere generelt, og ansvaret vil først kunne konkretiseres i aftaler og ydelsesbeskrivelser, når det kan sker på den enkelte byggesag. Skift i samarbejde og ledelse bør medføre en aflevering mellem parterne Muligheden for valg mellem flere samarbejds- og ledelsesformer fører ofte med sig, at der sker skift i samarbejdet flere gange i processen. Når der sker et sådan skift mellem parterne bør der foregå en aflevering mellem parterne, hvilket ikke er normal praksis i dag. Et skift i samarbejdet og ledelse sker fx når der ske ændringer af: - Stedet for samarbejde - Formen på samarbejde - Grad af informationsdeling og brugen af digitalisering. Hvad angår stedet for samarbejde og ledelse kan der fx være tale om følgende fire steder, hvor der sker skift i samarbejdet: 1. Anvendelse af bygningen når den er færdig. 2. Projektering og planlægning i virksomheder hvilket fx kan dreje sig om projektering i rådgivervirksomheder eller planlægning, projektering og egenproduktion hos entreprenører udenfor byggepladsen. 3. Arbejde på byggepladsen eller i tilknytning til den. Det kan fx dreje sig om udførelse, interntransport og byggepladsledelse. Det kan også dreje sig om projektering og egenproduktion af elementer på byggepladsen. 4. Arbejde udenfor byggepladsen som fx produktion i en industri-, lager- og grossistvirksomhed eller transport til byggepladsen. Denne firdeling af stedet for arbejdets udførelse giver samtidig en vertikal deling af samarbejdet mellem de tre grupper af aktører, som er nævnt under hver stedtype: - Ejere, lejere og brugere i bygningen jf. 1. sted - Byg- og driftsherrer, rådgivere og entreprenører - I virksomheden jf. 2. sted - På byggepladsen jf. 3. sted - Producenter og leverandører udenfor byggepladsen jf. 4. sted. Mellem disse tre aktørgrupper og fire steder kan der derfor foregå afleveringer mellem parterne. Denne vertikale deling i samarbejdet mellem de tre aktørgrupper er illustreret i den øverste del af Figur 2 figuren med de tre blå procespile: Anvendelse, Fase D, A, B, C og D og Byggevarer og leverancer. 18 Hvad angår formen for samarbejde og ledelse i fase A, B, C og D, som den foregår på byggepladsen og i drift og vedligehold, kan den fx opdeles i følgende former: Fagligt samarbejde som fx imellem tømrer eller imellem arkitekter Horisontalt tværfagligt samarbejde mellem fx tømrer, murer og vvs-installatører eller mellem arkitekter, konstruktions- og installationsingeniører

21 Vertikal tværfagligt samarbejde som fx mellem rådgivere og entreprenører og mellem byg- og driftsherrer, rådgivere og entreprenører. Hvad angår graden for informationsdeling og brug af digitalisering i samarbejde og ledelse kan den fx opdeles i følgende typer: Internt begrænset: Begrænset informationsudveksling mellem interne samarbejdsparter og lukket informationsudveksling med eksterne parter Lukket eksternt: Åben og omfattende informationsdeling mellem interne samarbejdsparter og lukket informationsdeling med eksterne parter Åben eksternt: Åben og omfattende informationsdeling mellem interne samarbejdsparter og åben informationsdeling med eksterne parter. Samarbejder: Aktører, sted, form og info-deling: D. A. Byggeprogram B. Projektering C. Udførelse & aflevering Byg- og driftsherrer, rådgivere og entreprenører Byggevarer og leverancer mv. Nye samarbejder: Producenter og leverandører Eks. 1: Tidligt udbud: Total rådgivning Hovedentreprise Sted: Byggeplads Form: Horisontal tværfaglig xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Form: Vertikal tværfaglig xxxxxx Info-deling: Åben eksternt xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Anvendelse Ejere og brugere D. Drift og vedligehold Eks. 2: ESCO aftale: Energy Service Company (ESCO) i forskellige varianter Sted: Byggeplads Form: Vertikal tværfaglig xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Info-deling: Lukket eksternt xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Figur 2. De tre lag af blå procespile vedrørende Anvendelse, Faserne D, A, B, C og D og Byggevarer mv. deler byggeriets samarbejde vertikalt. Fremtidens samarbejder forventes at indeholde mere tværfagligt samarbejde, som vil kræve nye forståelser af ydelsesbeskrivelser og aflevering. Samarbejdet mellem parterne kan beskrives ved samarbejdssted, -form og grad af informationsdeling, som det er illustreret i de to eksempler. Ved samarbejdsskift bør der stilles krav om aflevering mellem parterne, som det er vist med stiplede hvide linjer. Eksempler på beskrivelse af samarbejde og ledelse Hvordan kan denne opdeling af samarbejde og ledelse anvendes, og hvordan kan nye krav til aflevering stilles? Det er forsøgt belyst med to eksempler på nye samarbejder: Tidligt udbud og ESCO aftaler. De to eksempler er desuden illustreret i Figur 2. Et tidligt eller fremskudt udbud i fx totalrådgivning efterfulgt af hovedentreprise er et eksempel på et horisontalt og vertikalt tværfagligt samarbejde på byggepladsen, som kan have en åben ekstern informationsdeling. I projekteringens (fase B) dispositionsforslag, projektforslag og forprojekt arbejder rådgiverteamet sammen i et horisontalt tværfagligt samarbejde. I projekteringens hovedprojekt samarbejder rådgiverteamet med hovedentreprenøren i et vertikalt tværfagligt samarbejde. Mens hovedentreprenøren i udførelsen kan arbejde sammen med sine forskellige fagentreprenører i et horisontalt tværfagligt samarbejde. Afleveringsforretning I mange af sådanne tidlige udbud vil bygherren ønske, at der arbejdes med åbne kalkulationer og åben projekt- og kvalitetsstyring. Bygherren vil som supplement til afleveringsforretningen kunne stille krav om en aflevering mellem parterne inden hovedprojektet igangsættes og inden udførelsen (fase C) igangsættes. Hvis dette sker mere generelt, vil sager med lignende nye samarbejdsformer kunne sammenlignes mere kvalificeret. 19

22 En ESCO aftale er et eksempel på et vertikalt tværfagligt samarbejde med lukket ekstern informationsdeling på byggepladsen. Her arbejder rådgivere, entreprenører, driftsfolk og økonomer sammen i ét selskab, men af konkurrencemæssige grunde vil selskabet normalt holde så mange informationer internt og kun ønske en lille ekstern informationsdeling. I ESCO eksemplet har bygherren dog mulighed for at stille krav om en aflevering mellem parterne mellem projektering (fase B) og udførelse (fase C), samt at der gennemføres en normal afleveringsforretning mellem udførelse (fase C) og drift og forvaltning (fase D) med tilhørende 1- og 5-års eftersyn. Hvis det kan gennemføres mere generelt, vil ESCO aftaler bedre kunne sammenlignes med klassiske organisationsformer, men også med andre nye organisationsformer. 3.3 Produkter, informationer, egenskaber og sammenhænge I de foregående delkapitler har vi set på processens betydning for aflevering af byggeriet og digitale leverancer både ud fra en juridisk og byggeteknisk forståelse. Vi har set på, hvornår afleveringer foregår i forhold til processen forskellige faser og organisationsformer. Vi har set på, hvorledes de forskellige aktører i klassiske og ny samarbejds- og ledelsesformer påvirker håndteringen af afleveringen herunder også aflevering af de digitale leverancer. I det efterfølgende vil vi beskrive produkter, deres egenskabers og deres betydning for håndteringen af digitale leverancer ved aflevering af byggeriet. Vi bruger her ordet produkter bredt fra de små produkter som råvarer og byggematerialer til de store produkter som hele vinduer, facader, færdige badeværelser og andre bygningsdele. Bygningen, ejendommen og bebyggelser kan opfattes som endnu større produkter. Vi vil se på produkterne fra en digital og en fysisk synsvinkel, og vi vil se på sammenhænge mellem små og store produkter. Vi vil også se på de primære informationer, som knytter sig til de enkelte lag af produkter, og hvordan de kan håndteres som digitale leverancer ved aflevering af byggeriet. En sådan produktindfaldsvinkel i forhold til en procesindfaldsvinkel er interessant, idet det er her ejere og brugere har deres primære fokus. De ser nemlig på bygningens, rummenes og bygningsdelenes pris og kvalitet, når de stiller krav og modtager byggeriet, mens byggeparterne har mere interesse i det procesmæssige og omkostninger. Dvs. vi nu har behov for at definere, forstå og sammenligne begreberne ud fra tre forskellige synsvikler: - Den judiske synsvinkel - Den byggetekniske synsvinkel - Ejer, lejere og bruger synsvinklen. Bygninger, bygningsdele, byggeobjekter og bygningsmodeller For ejere, lejere og brugere er det primære produkt bygningen og dens brugsrum og udearealer, som de køber, sælger, lejer eller bruger. Byggeriets leverancesystem har som helhed mere fokus på materialer, komponenter, byggevarer og det færdige byggeri, som de producere som nyt eller som renoveret. I de senere år har byggeriets leverancesystem fået mere og mere øjnene op for betydningen af en bedre kundeforståelse. Flere og flere arbejder derfor nu med begge synsvinkler og forsøger at kombinere: - De små produkter - materialer, komponenter, byggevarer... - De store produkter - ejendom, udearealer, bygninger.. 20 De små produkter kan opfattes som de produkter producenter og leverandører leverer til byggepladsen, og hvor de største af disse er fremkommet

23 gennem forædling i produktionsindustrien. Jf. Figur 2 skabes de små produkter i den nederste procespil af procenter og leverandører. De mellemstore produkter som bygningsdele og brugsrum er de dele som bygningen og de andre store produkter består af. Jf. Figur 2 skabes de i den midterste procespile (A, B og C) af udførende, projekterende og bygherre. Bygningsdele som konstruktioner, installationer og inventar afgrænser, forsyninger og former bygningens enkelte brugsrum. I IKT-bekendtgørelserne bruges ordet byggeobjekter for disse små og mellemstore produkter, som indgår i bygningen. Bygningens Informations Model (BIM) eller bygningsmodel, som IKT-bekendtgørelserne bruger som navn, skaber en entydig geometrisk sammenhæng mellem de enkelte bygningsdele eller byggeobjekter for den aktuelle bygning. I IKT-bekendtgørelserne skrives fx Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. IKT-vejledningerne henviser også til forskellige klassifikationer af disse produkter, bygningsdel og byggeobjekter. De bruges til entydig navngivning og kodning, så de kan genfindes på byggesagen og sammenlignes mellem flere byggesager. Et eksempel på en hierarkisk struktur for bygningsdele og byggeobjekter kan ses i Forvaltnings Klassifikationen (LBF og BL, 2009) for den almene sektor. I Figur 3 er vist et eksempel herfra for bygningsdele i bygningen. I eksemplet er vist navne og kodning vedrørende bygningsdelene konstruktion, tekniske anlæg/installation og inventar. Figur 3. Eksempel på klassifikation af bygningsdele fra Forvaltnings Klassifikationen (LBF og KL, 2009), som anvendes i den almene sektor. I modsætning til de fleste industrifremstillede produkter er bygningen og dens brugsrum og bygningsdele stedbunden til en given ejendom, som kan geografisk lokaliseres i en by, kommune, region og land. Sammen med de små produkter - byggevarer, komponenter, materiale og byggesystemer, som leveres til bygningen, kan alle produkter fx kobles samme i følgende produkthierarki, som er den fysiske ramme for afleveringen: Byområder og regioner hvor infrastruktur, tekniske anlæg og bygninger er samordnet i kommuner, regioner og lande, og hvor bygningen er geografisk lokaliset gennem dens adresse, BBR-nummer eller GPS-koordinater 21

24 Bebyggelser og ejendomme er sammensat af udearealer, tekniske anlæg og bygninger Bygninger er opdelt i brugsrum og bygningsdele (konstruktioner og installationer), som har en specifik placering i bygningen. Brugsrum afgrænses af konstruktioner, forsynes gennem installationer og indeholder inventar Brugsrum og bygningsdele opbygges og monteres af bygningsarbejdere ved hjælp af de til bygningen leverede byggevarer, byggesystemer, materialer og komponenter. I modsætninger til byggevarer mv. er brugsrum og bygningsdele lokaliseret i en aktuel bygning Byggevarer, byggesystemer, komponenter og materialer er det der leveres til bygningen fra produktmarkedet og indbygges i brugsrum og bygningsdele. Informationer og egenskaber på byggeobjekter, bygningsdele mv. I IKT-bekendtgørelsens 4 om håndtering af digitale byggeobjekter angives, hvorledes bygherren skal sikre informationer om byggeobjekter og deres egenskaber gennem hele byggesagen. Det forudsættes, at informationer og egenskaber, som indgår i aflevering, i videst muligt omfang knyttes til de enkelte byggeobjekter og bygningsdele. I IKT-bekendtgørelserne skrives fx: Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Metadata er vedhæftede navne, betegnelser og informationer om produktet I bekendtgørelserne lægges meget vægt på navngivning, kodning og klassifikation, som skal knyttes til byggeobjekter, og at de skal kunne følges gennem hele byggesagen. Der stilles også krav om, at bygherren kan anvende foreslåede digitale standarder for navngivning, kodning og klassifikation. I de første udkast til bekendtgørelserne var valgmulighederne mindre og kravene, om at de skulle anvendes, var mere bastante end i den gældende bekendtgørelse. Det bliver fx udtrykt i de gældende bekendtgørelser som: At navngivning, kodning mv. kan være ens gennem hele byggesagen eller forskellig og tilpasset forskellige funktioner, som er inspireret af forskellige standarder. I bekendtgørelserne og vejledningerne bruges både ordet informationer og egenskaber, som skal kobles til byggeobjekterne. I vejledningerne kan man visse stedere opfatte brugen af ordet informationer som lig med metadata til byggeobjekter. Ved metadata (nogle kalder disse data attributter ) forstås vedhæftede betegnelser, typiseringer og karakteristika på byggeobjektet, som ikke direkte kan bestemmes og måles på selve byggeobjektet. Det drejer sig fx om navne, numre, koder og lignede, mens størrelse, farve, energiegenskab og holdbarhed er egenskaber, som kan bestemmes og måles på det enkelte byggeobjekt. Et eksempel på metadata ses i Figur Egenskaber er iboende karakteristika for produktet Til de forskellige produkter, byggeobjekter og bygningsdele og lignende kan der som nævnt også knyttes forskellige egenskaber og funktioner, som samlet kan siges at være en slags varedeklaration for dem. I modsætning til metadata er egenskaber iboende karakteristika, der kan bedømmes eller måles direkte på produktet (cuneco, 2012 og Borup, 2002). Det drejer sig fx om størrelse, æstetik, energiforhold, indeklimaforhold, holdbarhed og brandsikkerhed. Egenskaberne på det enkelte produkt har derfor unikke værdier, som kan sammenlignes mellem de enkelte produkter. Det er dog vigtigt, at sammenligningen af egenskaber sker mellem samme type produkter horisontalt i produkthierarkiet. Hvorimod man normalt ikke kan sammenlige egenskaber vertikalt i produkthierarkiet fx holdbarheden af en mursten med holdbarheden af et køkken.

25 I modsætningen til produkterne vil man normalt ikke ordne egenskaberne i et hierarki, som er indbyrdes afhængig (Frandsen, 2010). Egenskaber vil normalt bedst kunne ordnes og beskrives i forskellige facetter, hvor hver facet er uafhængig af de øvrige. For eksempel beskrives størrelse på et vindue for sig, og vinduets isoleringsevne beskrives for sig. Det forhindre ikke, at der kan være en aktuel relation mellem disse, men relationen må så i det aktuelle tilfælde beskrives konkret. Egenskaber på bygningsdele kan fx beskrives i følgende overordnede facetter, som er hentet fra Credit-projektet (Bertelsen, 2010 og Frandsen, 2010): 1. Kvantitet, størrelse og areal 2. Sikkerhed og sundhed 3. Anvendelighed og holdbarhed 4. Termisk kvalitet 5. Påvirkning af luftkvalitet 6. Lys kvalitet 7. Akustisk kvalitet 8. Æstetisk kvalitet 9. Brugererfaring og fornemmelser. Hver af disse vil desuden kunne underdeles i flere bagvedliggende facetter, som beskriver det aktuelle produkt mere specifikt. Fx vil facet 5 Påvirkning af luftkvalitet i bygningen ifølge Credit-projektet kunne beskrives, måles og underdeles som følger: - 5. Påvirkning af luftkvalitet i bygningen Egenskaben skal opfylde kravene i Bygnings Reglementer, og den kan fx måles i 5 klasser, som er nærmere defineret i relaterede standarder. Den kan desuden underdeles i følgende tre facetter: Bortskaffelse af forurening fra bygningsdelen Emissionen af forurening opdeles og måle pr. enkeltstoffer som CO 2 i ppm, radon i Bq/m3 og formaldehyd i ppm Bidrag til luftskiftet fra bygningsdelen Bidraget til friskluftsventilation i bygningen opdeles i klasser og måles i luftskifte pr. time (m 3 luft udskiftet/m 3 luft i alt i rumme/time) Fugt og skimmel bidrag Omfanget af fugt og skimme på bygningsdelen og bidrag til indeluften fx udtryk i fem forskellige klasser. De enkelte egenskaber beskrives om muligt efter DS-, EN- og ISO-standarder Hver facet på det enkelte produkt beskrives og måles på samme måde gennem hele sagen og gerne også gennem flere byggesager, så sagerne kan sammenlignes. På dansk, europæisk og international plan er derfor udarbejdet forskellige egenskabs- og produktstandarder, som skal anvendes til dette formål. I den danske byggelovgivning forudsættes, at disse DS-, EN- og ISO-standarder anvendes og overholdes. DS er Dansk Standard, EN er Europæisk Norm og ISO er International Standardiserings Organ. I den digitale aflevering skal det derfor sikres, at de aktuelle standarder er lagt til grund og anvendt i beskrivelse af de enkelte produkters egenskaber. Sammenkobling af egenskaber i produkthierarkiet Som nævnt ovenover vil nogle egenskaber være afhængigt af indhold og forståelse af det aktuelle produkt og dets placering i produkthierarkiet, eksempelvis hvilken bygningsdel et objekt tilhører. I Figur 4 er vist et eksempel på, hvordan de overordnede facetter af egenskaber i Credit-projektet er angivet i forhold til henholdsvis: - Bygninger og rum (facet 3) - Bygningsdele og byggevarer (facet 4) - Drift, vedligehold og anvendelse af bygning (facet 5). 23

26 Under projekteringen sikres, at der er relationer mellem egenskaber på bygnings-, brugsrums-, bygningsdels- og byggevareniveau. Det sker med støtte fra forskelige faglige beregningsprogrammer og fagmodeller, hvor fx Be10 (Aggerholm, 2009) i Danmark bruges til beregning af bygningens energiramme og til fastlæggelse af de termiske krav til de enkelte bygningsdele. Dette arbejde indgå i arbejdet med Building Information Model (BIM), og i IKT-bekendtgørelserne skrives fx følgende: Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Figur 4. Eksempel på overordnede egenskabsfacetter i de tre lag i produkthierarkiet: Faset 3. Bygninger og rum, facet 4. Bygningsdele og byggevarer og faset 5. Drift, vedligehold og anvendelse af bygning. 3.4 Informationer om økonomi og marked inkluderes også Ovenover har vi set på, hvilke informationer der er knyttet til produkter og byggeobjekter, og hvordan egenskaber i en facetteret struktur kan indgå i de digitale leverancer. Vi har set på, hvordan projekteringen kobler egenskaber for de enkelte produkter i produkthierarkiet samme i fagmodeller vedrørende fx bygningens indeklima, energi eller tilgængelighed for brugerne. Disse forhold indgår i kvalitetssikringen, og ved afleveringen skal dokumentation af de enkelte egenskaber og deres indbyrdes sammenhænge fremlægges. 24 Vi har bevidst lagt vægt på at forklare rammerne for udvekslingen af informationer i digitale leverancer, så den styrker innovationen af digitale leverancer og forbedring af byggeriet. I tilknytning hertil er der lagt vægt på at sætte digitale leverancer ind i et fremtidigt perspektiv, hvor byggeriet gradvist bliver mere industrielt og produktiviteten forbedres. Fokus har derfor væ-

27 ret at finde en forståelsesramme, som i sin basale struktur kan bruges på tværs af forskellige organisations- og samarbejdsformer og udviklingsstadier. Der er derimod ikke brugt kræfter på at forklare den specifikke datakommunikation og anvendelse af konkrete softwareløsninger, idet de opfattes som sags- og virksomhedsspecifikke. Bagved ligger en opfattelse af, at det er det virksomhederne konkurrerer på, mens den beskrevne forståelsesramme er tænkt som byggeriets fælleseje og norm for sammenhæng. Vi skal nu se på disse sammenhænge gennem hele projektforløbet, som det er vist i Figur 5 under fagligt spor 3. Vi skal bl.a. se på, hvordan der kan indsamles informationer om produkt, egenskaber og kvalitetssikring, som er sammenkoblet i den digitale bygningsmodel, når den anvendes. Som optakt hertil skal vi se på, hvorledes processen kan beskrives i forhold til faser, organisationsformer, aktører og samarbejdsformer, og hvilken betydning det har for de digitale leverancer. Vi har også set på, hvordan relationen er mellem produkter og egenskaber gennem byggesagen. Vi kan derfor opfatte procesbeskrivelsen som en anden uafhængig informationsfacet parallelt til produkt og egenskaber. Processen er vist som spor 4 i Figur 5. Informationer i processen Anvendelse D. A. Byggeprogram B. Projektering C. Udførelse og aflevering D. Drift og vedligehold Faglige spor for informationer: Byggevarer og leverancer 1. Økonomistyring, administrativ ledelse og juridisk ansvar 2. Markedsrelation, lokalitet og bruger- og kundesamarbejde 3. Produkt, bygningsmodel (BIM), kvalitetsstyring og egenskaber 4. Proces, organisering, modellering (BIM), tidsstyring og arbejdsmiljø 5. Informatik (bim), IKT, formidling, dataudveksling og -arkivering 6. Innovation, læring, benchmarking og erfaringsbearbejdning Figur 5. Informationerne bliver specificeret, styret og dokumenteret gennem byggeriets forskellige faser i seks faglige spor. Disse informationer skal indgå i den digitale aflevering. Se forklaring af figur i tilknytning til Figur 1 og Figur 2. Gennem de enkelte faser i byggesagen arbejdes der også med informationer om økonomi, marked, lokalitet, brugere og kunder, som det er vist i de faglige spor 1 og 2 i Figur 5. De kan begge beskrives efter lignende principper som proces (spor 4) og produkt og egenskaber (spor 3), som de er blevet beskrevet overover. Det samme gælder informatik i spor 5 i Figur 5, som har direkte relation til IKT-bekendtgørelsernes krav, og innovation i spor 6. Hvert af disse seks faglige spor opfattes som uafhængige facetter, som har hvert sit sæt af informationer, og de kan forbindes med indbyrdes relationer, som skal dokumenteres i den digitale aflevering. Overdragelse af digitale leverancer ved byggeriets aflevering skal derfor inkludere informationer i forhold til alle seks faglige spor i Figur 5, og det skal sikres, at relationerne mellem disse også bliver dokumenteret. 25

28 3.5 Grupper af ydelser og informationer i digitale leverancer Med baggrund i kapitel 2 og kapitel vil vi nu samle op på, hvilke grupper af ydelser og informationer, der kan indgå i de digitale leverancer ved byggeriets aflevering, og som kan bruges som grundlag for bygherrens kravformulering. Opsamlingen er vist i Figur 6 og i den blå faktaboks på næste side. Opsamlingen er i kapitel 4 desuden brugt som ramme for analyse af myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis, hvor den virker som en spørgeramme. I forhold til procesforløbet er der ved byggeriets aflevering forskel på byggesagsinformationer, som omhandler fase A, B og C, og forvaltningsinformationer, som omhandler drift, vedligehold og anvendelse i fase D. Byggesagsinformationer er om et afsluttet forløb med historiske data, som efterfølgende ikke må kunne ændres. De skal derfor være låste for manipulationer, men de skal kunne læses i åbne dataformater, som ifølge IKT-vejledningen er: For kontorapplikationer drejer det sig eksempelvis om ODF (Open Document Format), og PDF-formatet. For objekt- og modelinformationer drejer det sig om IFC-formatet. For PDF-dokumenter anbefales det at dokumenterne gøres søgbare gennem OCR-genkendelse. Forvaltningsinformationer skal derimod være åbne for senere bearbejdning hos driftsherren, da det drejer sig om fremadrettede vejledninger, tegninger, instruktioner og planlægnings- og budgetdata. De skal, som det skrives i vejledningen, være tilpasset byg- og driftsherrens IKT-systemer og de systemer, han planlægger at bruge i fremtiden. Samtidig bør digitale bygningsmodeller, byggeobjekter og egenskaber kun omfatte forhold, som er væsentlige for driftsherren i drift, vedligehold og ejendomsforvaltning. Administrative ydelser 1. Ansvar for IKT-koordinering og levering 2. Tidsplaner og terminer for digitale leverancer 3. Digitale arkiver og fælles navne- og kodningslister Leverandører: - Rådgivere - Entreprenører - Andre leveran. Byggesagsinformationer er 4. Anlægsregnskab, forsikringer og kontrakter 5. Procesforløb og tidsog aktivitetsstyring 6. Produkter, egenskaber og kvalitetssikring Forvaltningsinformationer 8. Forvaltningsbudget, forsikring og kontrakter 9. Drifts- og vedligeholdsvejledning: - Proces - Produkt, kvalitet og egenskaber Modtagere: - Bygherre - Driftsherre - Brugere 7. Afleveringsforretning, 1- og 5-årseftersyn Generelle informationer og erfaringer 0. Generelt om myndighedsregler, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning Figur 6. Hovedstruktur for ydelser og informationer i digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Se nærmere herom i faktaboks på næste side. Hver gruppe af informationer om økonomi, marked, produkt, proces, informatik og innovation i byggesag og ejendomsforvaltning kan fx beskrives med følgende oplysninger, hvis det er muligt: - Omfang og indhold af relevant materiale ved byggeriets aflevering - Formater, navngivning og kodning af disse - Relation til digitale byggeobjekter som evt. er indarbejdet i digitale bygningsmodeller (fag- og fællesmodeller), hvis det er muligt - Ansvarlig for arbejdet og tidsplan mv. 26

29 Ud over byggesags- og forvaltningsinformationer arbejdes også med fælles administrative informationer vedrørende ansvar, tidsplaner og arkivering af digitale informationer. Der arbejdes desuden med generelle informationer vedrørende myndighedskrav, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning. Faktaboks med relation til Figur 6 Administrative ydelser 1. Ansvar for IKT-koordinering og digitale leverancer 2. Tidsplaner og terminer for overdragelse af digitale leverancer 3. Arkivregler, arkivering og fælles navne- og kodningslister for dokumenter og filer. Byggesagsinformationer om afsluttet nybygning og renovering For hver af de fire hovedgrupper af informationer bør der være oplysninger om: 1) Omfang og indhold af relevant materiale til levering, 2) Formater, navngivning og kodning mv. af materialet, 3) Relation til digitale byggeobjekter og evt. bygningsmodeller og 4) Ansvarlig for arbejdet: 4. Anlægsøkonomi (Anlægsregnskab, aftaler, kontrakter, forsikringer og lignende) 5. Produktinformationer (Kvalitetssikring, beregninger, egenskabsdokumentationer og produktbeskrivelser inklusive byggeobjekter og bygningsmodeller (hvis det er muligt) for ejendom, bygninger, rum og bygningsdele) 6. Procesinformationer (Procesforløb, aktivitetsbeskrivelse, tidsplaner, arbejdsmiljørapportering og færdigmelding af processer) 7. Afleveringsinformationer (Afleveringsforretning med mangellister og afleveringsrapport samt 1- og 5-års eftersyn med tilhørende rapportering) Forvaltningsinformationer med åbne D&V-vejledninger og driftsbudget For hver af de to hovedgrupper af informationer bør der være oplysninger om: 1) Omfang og indhold af relevant materiale til levering, 2) Formater, navngivning og kodning mv. af materialet, 3) Relation til digitale byggeobjekter og bygningsmodeller og 4) Ansvarlig for arbejdet: 8. Forvaltningsøkonomi (Forvaltningsbudget, TØ (totaløkonomi), ejendomsdokumenter, kontrakter, forsikringer og lignende) 9. D&V-vejledninger (Drifts- og vedligeholdsvejledninger med instruktioner og datablade på byggeobjekter og bygningsmodeller (hvis der er muligt) for ejendom, bygninger, rum og bygningsdele inkl. installations- og komponentlister) Generelle informationer og erfaringer 0. Generelt om myndighedskrav, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning vedrørende digitale leverancer og mangellister ved byggeriets aflevering. 27

30 4. Myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis Gennem beskrivelsen af forståelsesrammen i forrige kapitel blev væsentlige ydelser og informationer for digitale leverancer beskrevet i 10 grupper. Den sidste af disse ydelser er erfaringsindsamling og sammenstilling af myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis som grundlag for beskrivelse af digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Disse informationer er benævnt Generelle informationer, og de er i Figur 6 og i faktaboksen på foregående side angivet som punkt 0. I kapitlet gives et resumé af de generelle informationer og erfaringer vedrørende myndighedsregler, branchenormer og byggepraksis. I bilag C, D og E er de nærmere uddybet. Beskrivelsen i kapitlet kan også bruges som spørgeramme eller indholdsfortegnelse for fremtidig beskrivelser af denne ydelse. I efterfølgende kapitel 5 er givet et forslag til koncept for bygherrens beskrivelse af ydelser om digitale leverancer, som leverandørerne skal levere. De Generelle informationer er sidste del i konceptet, men beskrivelsen af denne ydelse er undladt i kapitel 5, da den er beskrevet her i kapitel Myndighedsregler, love, bekendtgørelser og cirkulærer Der er foretaget en gennemgang af de aktuelle love, bekendtgørelser og cirkulærer mv., som har relation til digitale leverancer fra byggerier. Gennemgangen er nærmere refereret i Bilag C. De to hovedlove, som er væsentlige i denne sammenhæng, er offentligbyggeloven og almenboligloven, som har ressortområder i henholdsvis Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Byfornyelses- og boligloven, byggeloven og licitationsloven er også gennemgået, hvor den sidste ingen væsentlig relation har til aflevering. Desuden er der gennemgået detaljerede forskrifter indenfor følgende områder, som kan have relation til digitale leverancer ved byggeriet aflevering: Informations- og kommunikationsteknik (IKT) Kvalitetssikring (KS) Nøgletal Offentlige og private partnerskaber (OPP) og partnering Almene bestemmelser - AB 92, ABT 93 og ABR 89 Pris- og tidscirkulærer. Offentligbyggeloven og almenboligloven i forhold til digitale leverancer IKT-bekendtgørelserne dækker offentlige og almene byggerier, mens de private byggerier ikke er omfattet. Offentlige bygninger omfatter bygninger ejet og lejet af stat, regioner og kommuner, og myndigheden kan fastsætte regler for både ny-, om- og tilbygning samt drift og vedligehold. Almene bygninger omfatter familie-, ældre-, ungdoms- og startboliger, som indeholder en eller flere værelser. Også her kan myndigheden fastsætte regler for nybygning, renovering og drift- og vedligehold. For det almene område er der særlige regler vedrørende skader og deres håndtering, som er formuleret i regler for Byggeskadefonden. 28 I forhold til aflevering stiller almenbyggeloven (Lov 123, 2011) i 153A, 154 og 160 krav om indberetning af oplysninger om det samlede renoveringspro-

31 jekt. Herunder skal oplyses forventede og faktiske påbegyndelses- og afleveringstidspunkt samt udgifter til projektet. Byggeregnskab skal revideres af godkendt revisor. Byggeskadefonden skal forestår og afholder udgifter til to eftersyn inden 5 år efter afleveringen I lovbekendtgørelse 132 (2010) til byfornyelsesloven stilles i 53 og 54 krav om at Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse kan udbetale skadsdækning 20 år efter afleveringen. Desuden skal fonden gennemføre eftersyn 1 og 5 år efter aflevering samt registrere kvalitetssikring og drifts- og vedligeholdelsesplaner. I lovbekendtgørelse 1185 (2010) til byggeloven nævnes i 25, at byggeskadeforsikring træder i kraft, når entreprenøren afleverer byggeriet til bygherren eller der sker indflytning. Forsikringen dækker skader 10 år efter afleveringen. Informations- og kommunikationsteknik (IKT) Bekendtgørelser vedrørende informations- og kommunikation (IKT) ligger både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat, regioner og kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment byggeri). Med virkning fra 1. april 2013 er der indført nye offentlige og almene bekendtgørelser vedrørende IKT. De to bekendtgørelser har samme ordlyd for 3-11, som omhandler de tekniske krav. Se nærmer herom i Bilag A og i kapitel 2. Kvalitetssikring (KS) Bekendtgørelser vedrørende kvalitetssikring (KS) af byggearbejde ligger både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat, regioner og kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment byggeri). Der stilles krav til bygherren om god kvalitet på mange felter, totaløkonomiske beregninger og sikring af byggeteknisk kvalitet. Indsatsen skal dække programkrav, projektering, udbud, planlægning og færdig udførelse samt bygherretilsyn. Der skal sigtes på at svigt undgås, drift er rationel og udskiftning af bygningsdele er let. Ved byggeriets aflevering skal foreligge vejledninger og anvisninger på drift, eftersyn og vedligeholdelse af bygningsdele og installationer. I en udførelseskontrolplan skal være bestemmelser om dokumentation under udførelsen og ved afleveringen. Mest mulig dokumentation skal afgives løbende under udførelsen. Kravene hertil skal angives i udbudsmaterialet, og dokumentationen skal kunne i indgå i driftsplaner. Nøgletal Bekendtgørelser og vejledninger vedrørende nøgletal ligger både under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (Offentligt byggeri: Stat, regioner og kommuner) og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Alment byggeri). Der stilles heri krav til bygherren om at aflevere nøgletal til en evaluator vedrørende entreprenør-, rådgiver- og bygherreopgaven. Nøgletallene omfatter nogle nærmeres specifikke nøgletal for de enkelte parter, og de kan gives både i forhold til afleveringen og 1-års eftersynet. Kravene hertil stilles af bygherren i udbudsmaterialet til rådgivere og entreprenører. Offentlige og private partnerskaber (OPP) og partnering Andre samarbejds- og organisationsformer (ofte kaldes ny organisationsformer) blev aktuelle i 00 erne, hvorfor der blev udarbejdet nye regelsæt for offentlige og private partnerskaber (OPP) og partnering for statsligt byggeri i henhold til statsbyggeloven. Ændringerne fik indflydelse på regler vedrørende KS, nøgletal, kvalitetsstyring, AB 92, ABT 93 og ABR 89 samt pris- og 29

32 tidscirkulærerne. Reglerne vedrørende OPP og partnering har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet som ressortministerium. Almene bestemmelser - AB 92, ABT 93 og ABR 89 Reglerne om AB 92, ABT 93 og ABR 89 er branchenormer aftalt mellem byggeriet parter, og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet henviser til dem gennem cirkulærer for det statsligt og statsstøttet byggeri. AB 92 retter sig mod entrepriser i fag- og hovedentreprise, ABT 93 retter sig med totalentreprise, og ABR 89 retter sig mod rådgivningsarbejde. Fra 2004 har partnering ifølge cirkulæreskrivelse fra ministeriet kunne undtages fra AB 92, ABT 93 og ABR 89, hvis der specifikt gives begrundelse herfor i partneringsaftalen. Praksis er dog, at aftalegrundet i AB 92 mv. anvendes i alle større bygge- og anlægsarbejder i Danmark herunder også det private byggeri. Almene bestemmelser i AB 92, ABT 93 og tilhørende regler dækker byggeprocessen frem til aflevering samt ansvarsperioden med sikkerhedsstille. De dækker alle entreprenørens leverancer og underleverancer i tilknytning hertil for alle væsentlige entrepriseformer. Alle skader mv. inden aflevering er for entreprenørens egen regning, og han skal vedligeholde det udførte arbejde til afleveringen. Ydelser leveres så vidt muligt med 5 års leverandøransvar. For afleveringsforretningen er angivet nærmere regler for indkaldelse, gennemførelse og ansvar ved aflevering. I afleveringsprotokollen dokumenteres mangler og parternes stillingtagen til afhjælpning, og mangelbegrebet er defineret i bestemmelserne. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Efter afleveringen fremsender entreprenøren fuldstændig opgørelse til betaling til bygherren. Afleveringsforretningen suppleres med et 1-års og et 5-års eftersyn, som indkaldes af bygherren. Almindelig bestemmelse for teknisk rådgivning mv. regulerer aftaleforhold mellem klient og rådgivere indenfor bygge- og anlægsområdet. Bestemmelserne fordeler ansvaret mellem klient og rådgiver gennem en rådgiveraftale, som beskriver ydelsernes indhold og økonomi. I aftalen skal fastlægges om der skal udbydes på hovedprojekt eller en af de foregående faser. Rådgiverens økonomiske overslag efter hver ydelsesfase er gældende, når bygherren har godkendt dem. Rådgivningen kan foregå som delt rådgivning eller totalrådgivning, og der ydes bistand i følgende hovedfaser: 1. Programfasen 2. Forslagsfasen 3. Projekteringsfasen 4. Udførelsesfasen 5. Brugsfasen. Hver fase gennemløbes for sig og afsluttes med anskueliggørende materiale, hvorfra klienten træffer beslutning om fortsættelse. I rådgiveraftalen beskrives ansvaret som projekteringsleder, byggeleder, honorar, ophavsret, tidsfrister og ansvar herfor, ansvar for fejl og forsømmelser samt udskydelse af opgaver, misligholdelse og tvister. Rådgiverens ansvar ved aflevering er nærmere beskrevet i bestemmelserne. Rådgiveransvaret ophører normalt 5 år efter afleveringen af den bygning eller det anlæg, som fejlen eller forsømmelsen vedrører. Pris- og tidscirkulærer Cirkulæret fastsætter regler og beregningsformler for pris og tid for entrepriser inklusive indeksregulering. Det er gældende for statslige bygge- og anlægsarbejder, hvor entreprenøren er sælgeren og entreprisen er leverancen. 30

33 I cirkulæret fastlægge også regler for afhjælpningsperioden, som kan regnes fra et andet tidspunkt end afleveringen jf. AB 22, stk Branchenormer, aftalegrundlag og standarder Branchenormer, aftalegrundlag, standarder og lignende er branchens tolkninger til kravene i myndighedsregler. De indeholder samtidig de branchemæssige forståelser, aftalegrundlag og praktiske specifikationer af krav og ydelser. De er derfor med til at sætte rammerne for, hvorledes bygherrer og deres leverandører skal håndtere digitale leverancer ved byggeriets aflevering. I bilag D er skrevet et resumé af udvalgte branchenormer og lignende, som kan have indflydelse på kravstillelse og realiseringen af digitale leverancer. Litteraturstudiet er på ingen måde dækkende for den væsentligste litteratur på området. Studiet har alene haft til formål at vise, at disse normer og erfaringer er vigtige at anvende, når ydelser og informationer skal aftales vedrørende digitale leverancer. Samtidig kan studiet og erfaringerne anvendes til illustration af, hvorledes arbejde i fremtiden kan fortsættes og bidrage til en bedre udbredelse og kvalitet af digitale leverancer. Erfaringerne er i det efterfølgende ordnet under følgende overskrifter, som har relation til kapitel 3 s beskrivelse af den fælles forståelsesramme: - Bygherrekrav til digitale leverancer ved byggeriets aflevering - Bygherrens ydelsesbeskrivelse til leverandørerne - Organisations- og samarbejdsformer og kvalitetssikring og IKT - FM (Facility Management), drift, vedligehold og totaløkonomi. Litteratur Bygherrevejledning(2008) x x State of the Art (2004) x x x BuildingSMART (2010) x x Digitale behov Cuneco (2011) x x x Aflevering af digitale data (1995) x x Ydelsesbesk. Digital projektering (2011) x x x x x Ydelsesbesk. Byggeri og planlægning (2012) x x x x x Ydelsesbesk. Byggeri og planlægning (2006) x x x x x Ydelsesbesk. for bygherrerådgivning (2006) x x x x x Ydelsesbesk. Byggeri og planlægning - Bascon x x x x x Krav til digitalt udbud (2012) x Standardmodel for OPP (2012) x x Seks modeller for OPP (2010) x x Vejledning i samlet udbud (2007) x x Vejledning i partnering (2006) x Vejledning i kvalitetssikring (2003) x x x Kvalitet i projektstyring (2003) x x Praksis-manuel om totaløkonomi (2009) x x Strategisk vedligeholdsplanlægning (2005) x x x Figur 7. Oversigt over den gennemgåede litteratur og deres relation til fem informationsområder. Økonomi Kvalitetsstyring Processtyring Aflevering Drift og vedligehold 31

34 Bygherrekrav til digitale leverancer ved byggeriets aflevering Der er udarbejdet flere bygherre- og rådgivervejledninger i branchen, hvor rammerne for byggeriets aflevering er beskrevet (AlmenRapport 4, 2009). I vejledningerne beskrives indholdet i byggeriets processer og kravene til styring af økonomi, proces og kvalitet i de forskellige faser. Der lægges bl.a. vægt på beskrivelse af kravenes opfyldelse i faseovergangene: - Udbud og tilbud af projektkonkurrencer og totalentrepriser - Udbud og tilbud af fag- og hovedentrepriser og projektgranskning - Afleveringsforretning og 1- og 5-års eftersyn. Digital aflevering er højt prioriteret i den fremtidig udvikling, men fokus har de senere år primært været på rådgivernes opgaver og ikke på entreprenørernes. Der er skrevet vejledninger i, hvorledes BIM anvendes, og hvorledes informationer i digital aflevering kodes i henhold til IFC. Der er også beskrevet forskellige programmer til styring af drift, vedligehold og forvaltninger af arealer og bygningsanvendelser. Der er i et projekt indhentet erfaringer fra flere byggesager om arbejdet med digital aflevering. Heri siges bl.a., at man oplever, at bygherren ikke stiller specifikke krav til digital aflevering. Bygherrens ydelsesbeskrivelse til leverandørerne Ydelsesbeskrivelser mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører er centrale i aftalegrundlaget mellem parterne, hvilket også gælder IKT-ydelser og herunder digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Ydelsesbeskrivelserne behandler beslutningsproces, samarbejder, roller, ansvar, tidsfrister, kvalitetsstyring, økonomi og mange flere typer ydelser. Der er særligt lagt vægt på den digitale projektering, men for alle faser jf. Figur 5 findes der beskrivelser i forhold til IKT. Bygherrerådgiverens rolle og IKT-opgaver er fx beskrevet i forhold til forskellige organisationsformer. Branchens organisationer har de senere år arbejdet på flere fronter for at få de gamle ydelsesbeskrivelser opdater i forhold til IKT - både generelt og uddybet i specialvejledninger. Der har heri også været fokus på det delområde af IKT, som beskæftiger sig med digitale leverancer ved byggeriets aflevering. Grundprincippet er dog fortsat, at ydelserne beskrives i forholdt til de enkelte parters opgaver i de enkelte faser og i faseovergangene, og at man differentierer efter organisations- og samarbejdsform. Organisations- og samarbejdsformer og kvalitetssikring og IKT Der er lavet analyser blandt entreprenørvirksomheder om deres udfordringer indenfor det digitale byggeri. Sammen med den stigende interesse for IKT har der også været en stigende interesse for at udvikle og anvende ny organisations- og samarbejdsformer. Et andet fokusområde har været forbedring af kvalitetssikringen og nedbringelse af fejl og mangler. Alle disse indsatser har gennem flere år være initieret af et myndighedsønske om at forbedre byggeriets produktivitet. Disse og flere fokuspunkter har derfor også skulle virke som virkemidler for at fremme byggeriets produktivitet. Som nye organisations- og samarbejdsformer har der været fokus på fx partnering, offentlige og private partnerskaber (OPP) og samlet udbud, hvor den sidste både dækker anlægs- og driftsfasen. De nye organisations- og samarbejdsformer er i dag mange i forhold til de gamle fag-, hoved- og totalentrepriser. Spørgsmålet er, om parterne ikke i de mange valgmuligheder er ved at tabe overblikket, og at de har svært ved at se forskel på de enkelte modeller. Samtidig får man det indtryk, når man læser de forskellige forslag igennem, at de lover meget, og at de er den eneste rigtige løsning. 32 Det andet indtryk man sidder tilbage med er, at byggeriet parter har svært ved at integrere de forskellige nyskabelser, og at de har svært ved at skabe

35 sig reelle gevinster af investeringerne i IKT. Her komme digitale leverancer ved byggeriets aflevering ind som en mulighed. En mulighed, hvis den udnyttes rigtigt, kan skabe dokumenteret gennemsigtighed i de resultater der opnås. Så måske er den bedre mulighed for måling af effekt og sammenligning af udviklingsresultater, som IKT giver, det væsentligt formål med digitale leverancer ved byggeriet aflevering. FM (Facility Management), drift, vedligehold og totaløkonomi Der er mange flere erfaring om drift, vedligehold og totaløkonomi, end der er resumeret her. Gennem de senest år har interessen være stigende, idet der nu er en erkendelse af, at den største andel af ejendommens udgifter ligger i drift, vedligehold og anvendelsen og ikke i anlægget. På området har der bl.a. været arbejdet med forbedring af håndtering og udbredelse af totaløkonomiberegninger og -vurderinger. Der har også været arbejdet med udvikling af forskellige computerprogrammer, som kan assistere større bygherrer, driftsherrer og administratorer i at udarbejde strategiske vedligeholdsplaner. Nye programmer kan bl.a. støtte vurderingerne af vedligeholdsbehov og fastlæggelse af energibesparelser og forbedringer i indeklimaet. Data om bygningens tilstand forbindes til de enkelte bygningsdele, og der kan vælges mellem forskellige økonomiske løsningsmodeller, som giver grundlag for udarbejdelse af et samlet forvaltningsbudget. Udenlandske erfaringer Den digitale udvikling er primært gennemført indenfor projektering, da BIM er et barn af tegneprogrammerne CAD. Som følge heraf har der været et naturligt fokus på de problemer og behov som den implementerende sektor har haft. Med BIM (Building Information Modelling) er tegningerne blevet til objektorienteret modeller, hvor informationer af enhver art er bundet til de geometrisk repræsenterede byggekomponenter. Facility Management organisationer har world wide fulgt denne digitale udvikling, og kan med BIM se potentialet for forretningsområdets datahåndtering. I Storbritannien har regeringen taget initiativ til en BIM-strategi, hvor målet er kollaborativ 3D BIM inden udgangen af 2016, hvilket indebærer, at al projekt- og projekteringsinformation, dokumentation og data skal foreligge i elektronisk form (COBie UK, 2012). This Government s four year strategy for BIM implementation will change the dynamic and behaviours of the construction supply chain, unlocking new, more efficient and collaborative ways of working, This whole sector adoption of BIM will put us at the vanguard of a new digital construction era and position the UK to become the world leaders in BIM. Francis Maude, Minister for Cabinet Office (COBie UK, 2012). Den britiske regering har derfor i samarbejde med byggeerhvervene indledt et fire årig moderniseringsprogram for sektoren, hvor hovedmålet er at reducere omkostningerne samt CO 2 udledningen med 20 %. De centrale elementer for disse ambitioner er anvendelsen af informationsberigede BIM teknologier, processer og samarbejdsformer, der sigter på effektive metoder i alle faser i byggeprocessen. Initiativet bygger på anvendelse af COBie standarden. COBie står for Construction Operations Building information exchange, og er en standardiseret metode hvormed alle byggeriets parter kan organisere, beskrive, klassificere og linke informationer til 3D modellen, for at gøre denne til en BIM model. 33

36 COBie projektet startede i 2005 med midler fra bl.a. NASA og White House Office of Science and Technology Policy, og det første resultat forelå i 2007, og beskrevet af Bill East fra U.S. Army Corps and Engineers. Arbejdet medførte at NIBS (National Institute and Building Science) nedsatte en projektgruppe, der skulle identificere behov for informationsudveksling i byggeriet. Siden da har COBie indgået i FM software, herunder CMMS (Computerized maintenance management system) og CAFM (Computer-aided facility management). COBie beskriver bygningskomponenter ved deres lokalitet, og linker relevant information til 3D objektet. Det er hverken et stykke software eller et proprietær format, men en organisationsstruktur der er egnet til en professionel anvendelse af byggeriets parter. Det betyder bl.a., at COBie kan virke indenfor rammerne af eksisterende CAD og BIM software, diverse FM programmer eller er simpelt regneark (Condon, 2013). Under det svenske forskningsprogram IT Bygg och Fastighet, blev der i 2002 gennemført et projekt, med det formål at skabe en defacto-standard for informationshåndtering (Svensson, 2002). Dette har medført at brancheforeningen har skabt en interesseorganisation med det formål at videreudvikle og forvalte denne standard, der i dag har navnet fi2. Forvaltningen indebærer at stille krav til system- og informationsleverandører. Standarden defineres som det sprog, der gør at forskellige systemer indenfor ejendomsmarkedet kan tale sammen (Fi2, 2013), og indbefatter definerede informationsstrukturer og definition af grænseflader i kommunikationen. Som det ses af ovenstående korte udpluk af engelske og svenske aktiviteter indenfor BIM og forvaltning, er der stor overensstemmelse mellem de danske aktiviteter og den angivne forståelsesmodel. 4.3 Byggepraksis i digital aflevering Ved projektets start var der fra projektets følgegruppe et ønske om, at problemstillingerne blev illustreret gennem forskellige byggesager, som dækkede alle faser i byggeriet. På projektets tre workshops blev fem forskellige sager drøftet, og for nogle af dem blev der foretaget supplerende interview og litteraturstudier. Samtidig blev der hentet informationer fra to rapporter (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2012 og DACaPo, 2004), hvori henholdsvis 4 og 8 sager er beskrevet. Det var desuden forslag om, at disse sager blev nærmere analyseret i forhold til den opstillede model for ydelser og informationer i kapitel 3.5. Som baggrund for en sådan analyse blev der derfor udarbejdet en spørgeramme til beskrivelse af både ny og gamle sager. Resultatet heraf er vist i bilag E sammen med en kort beskrivelse af sagerne. Der blev dog ikke tid til at gennemføre den ønskede sammenstillinger af erfaringer udviklingstendenserne over de seneste 10 år fra de 17 sager. Bilag E kan derfor betragtes som et første bidrag til at udføre en sådan analyse på et senere tidspunkt. Spørgeramme for analyse af byggepraksis Gamle og nye byggesager foreslås beskrevet med baggrund i følgende spørgeramme med fire spørgsmål, som kan stilles til de involverede parter for nye sager. Den kan desuden anvendes som analyseramme for gamle byggesager, som er beskrevet i litteraturen. 34

37 Spørgsmål 1: Beskrivelse af byggesagen Give en kort beskrivelse af byggesagen fx som adresse, bygningstype, størrelse, parter på sagen, bygningsbeskrivelse og status for byggeprocessen i de enkelte faser inklusive digital aflevering. Spørgsmål 2: IKT-bekendtgørelsernes enkelte krav I de nye IKT-bekendtgørelser 2013 er der i 3-11 stillet krav til anvendelse af IKT i byggeriet. Hvilke af disse ni krav og er der arbejdet med på byggesagen og i de aktuelle virksomheder og hvordan? Spørgsmål 3: Digitale leverancer jf. 10 og 11 I forhold til aflevering af digitale leverancer kan der arbejdes på følgende fire områder med i alt 10 forskellige ydelser, som er beskrevet i kapitel 3.5. Hvordan og hvor meget er der arbejdet med hver af disse 10 ydelser og informationsområder på byggesagen og i de aktuelle virksomheder? Spørgsmål 4: Kvantitativ bedømmelse af de fire ydelsesområder I spørgsmål 3 er der bedt om en beskrivelse af de fire områder med 10 ydelser og informationsområder. Giv nu en kvantitativ bedømmelse af den aktuelle kompetence i levering af digitale leverancer for hvert af de fire områder. Der anvendes en 5-trinsskala fra 1-5, hvor 1 er lille, 3 er mellem og 5 er stor kompetence og effekt på byggeriets pris og kvalitet: - Område 1: Administrative ydelser - Område 2: Byggesagsinformationer om afsluttet nybygning og renovering - Område 3: Forvaltningsinformationer med åbne D&V-vejledninger - Område 4: Generelle informationer og erfaringer. Erfaringer fra det indledende studie af 17 forskellige sager Ser man på de fem byggesager, som er diskuteret i styregruppen, så viser de en stor interesse for at anvende IKT i byggeriets forskellige faser, men med forskelligt resultat. Erfaringer fra de 5 illustrationssager i projektet I nyt Fængsel Falster er digitale leverancer allerede i projektkonkurrencen stillet som krav, og de er specificeret i en miniguide. Der er særligt lagt vægt på at få udarbejdet en IFC-model, hvor arealer kunne genkendes efter funktioner og placering, samt en SketchUp-model over bygning og landskab. Vedrørende afleveringen er den gennemført traditionelt og branchenormer for ydelsesbeskrivelse er anvendt som aftaleramme. Men interessante er det, at bedømmelseskomiteens opfattelse var, at ingen af konkurrenceforslagene fuldt ud fik opfyldt konkurrenceprogrammets krav. Årsagen hertil vurderes at være et for komplekst konkurrenceprogram med modsatrettede krav, men det har ikke været undersøgt af parterne. Med baggrund i AAU-Biotech forklarede Bygningsstyrelsen, hvorledes de gennem årene har udviklet og afprøvet deres ydelseskrav vedrørende digitale leverancer. Det er styrelsens opfattelse, at leverandørerne har taget godt imod dem, og at flere og flere efterhånd kan tilbyde de digitale leverancer som ønsket. Projektet, AAU-Biotech, er et praktisk eksempel på, hvordan Bygningsstyrelsen håndterer afleveringen af en projektbeskrivelse. I dette projekt kunne driften modtages via Revit bygningsmodeller, hvilket også er det format rådgiverne har arbejdet med. Driften medvirkede allerede i projekteringen og har været gode til at samarbejde med rådgiverne og bygherre. Eksemplet Sygehus Sønderjylland og FSB-boligers udviklingsprojekt viser, at der er meget stor interesse for at udvikle de digitale leverancer. Man forsøger bl.a. at integrere driftsfasens ønsker mere i kravene til anlægsfasen, og IKT-udviklingen ønskes integreret med tiltag indenfor energi og bæredygtighed. Man ønsker også at inddrage brugerne mere, at udnytte flere bygge- 35

38 tekniske produktplatforme med høj industrialiseringsgrad, og at sætte nye design- og udførelsesstandarder, som effektiviserer byggeriet. En af udfordringerne er at få den megen udvikling omsat til tydelige, robuste og ikke komplicerede ydelseskrav, som er forstået og kan anvendes af leverandørerne. Der er også en udfordring i at praktisere digitale leverancer på de mindre sager, idet udviklingen oftest er sket på de store nybygninger. Dette problem kommer tydeligt frem i tilbygningen til institutionen Møllebakken, hvor den lille mester havde svært ved at forstå og honorere de sent og uklart formulerede digitale leverancekrav. Projektet skulle afleveres efter principperne for Den Digitale Aflevering, Byggeweb-Core FM skulle bruges i den digitale aflevering, og der skulle gennemføres delafleveringer af nybygningen. Der havde i kravformuleringen ikke været kontakt med driftsorganisationen, og derfor var der reelt ikke stillet specifikke krav til det drift- og vedligeholdelsesmateriale i kontrakten med entreprenøren. Entreprenøren blev derfor overrasket over, at det materiale han normalt plejede at levere, nu ikke kunne accepteres. Sammen med hans organisation fik han dog gennemført afleveringen digitalt, som det var ønsket af bygherren. Det handlede såvel om omfang og detaljeringsgrad, som om den digitale form, der blev aftalt undervejs på et byggemøde, uden nogen rigtigt kendte konsekvenserne. Dette har tydeliggjort, at det vil kræve en målrettet læring hos fagentreprenørerne, hvis de skal kunne honorere de skærpede krav i fremtiden. Erfaringer fra de 12 sager fra de to analyserapporter Ser vi til slut på erfaringer fra de to rapporter, så viser de, at der er sket en udvikling, men også at byggeriet har svært ved at dokumentere produktivitetsgevinster ved digitalisering. I ØG-DDB rapporten om måling af økonomiske gevinster ved byggeriets digitalisering (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2012) blev gevinsterne opgjort af DTU. Det står klart heri, at det endnu er svært for de enkelte parter selv at foretage en sådan gevinstopgørelse, og at det er svært at vurdere og adskille bidragene fra de enkelte IKT-tiltage. Men ser vi tilbage på de 8 analyserede projektet i DACaPo fra 2004, så det tydeligt at se, at der er sket en forbedring de den praktiske håndtering af digitale leverancer. Læringen fra denne korte erfaringsopsamling fra praktiske byggesager Denne korte erfaringsopsamling må mane til forsigtighed om en hurtig forankring af de forskellige digitale krav i IKT-bekendtgørelserne på alle niveauer i byggebranchen. Følgende forhold syntes vigtige for den fremtidige udvikling: - At driftsherren tidligt er med til at formulere de digitale krav, og at de er formuleret i udbudsmaterialet og kontrakter med rådgivere og entreprenører og fagentreprenører - At de store bygherrer har udarbejdet en vejledning eller miniguide i håndtering af digitale leverancer med krav til leverandørerne, som de løbende udvikler og motivere leverandørerne til at anvende og forbedre - At der gennemføres en praktisk træning i at gennemføre de digitale leverancer for alle parter og på alle niveauer i byggeriets leverancekæde - At bygherrer, driftsherrer, rådgivere, entreprenører, fagentreprenører og andre leverandører af digitale ydelser selv kan gennemføre gevinstdokumentation som grundlag for egen udvikling og effektivisering. 36

39 5. Koncept for digitale ydelser og leverancer ved byggeriets aflevering Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav til digital aflevering, når der indgås aftaler med projekterende, udførende og andre leverandører til byggesagen. Sådan skrives i 10 i IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri, og i vejledningerne hertil skrives desuden: Omfanget af den digitale leverance ved byggeriets aflevering bør specificeres i en IKT-ydelsesspecifikation, som indgår i udbudsmaterialet til rådgivere og udførende. Hertil kan der eventuelt findes inspiration i bips skabeloner, F102 og F202. I dette kapitel gives forslag til ydelser bag og informationer i digitale leverancer ved byggeriets aflevering, som kan indgå i en IKT-ydelsesbeskrivelse og -aftale. Forslagene har bl.a. relation til i IKT-bekendtgørelserne for offentligt og alment byggeri. Forslagene er indbygget i et koncept som er forsøgt opbygget, så den kan dække bredere og fx også inkludere privatbyggeri og andre krav end dem der er nævnt i IKT-bekendtgørelserne. Konceptet er beskrevet som en fælles ramme for ydelseskrav, men uden forslag til konkrete værktøjer og programmer. Konceptet kan give bygherren inspiration til at udforme sine egne specifikke ydelseskrav og visioner for udvikling af digitale leverancer. I konceptet er relationen til bekendtgørelsen krav forsøgt adskilt fra hvad der ellers er hensigtsmæssigt ved at bruge ordet skal eller ordet bør. Konceptet kan desuden lægge rammerne for, hvordan leverandørerne selv udarbejder konkrete løsningsforslag, branchestandarder og evt. værktøjer, som passer til deres produktion og muligheder. Ønskes mere konkrete anvisninger kan der henvises til de forskellige erfaringer i kapitel 4, men vigtigst er det, at de enkelte aktører selv går i gang med at implementere konceptet i virksomheden og på byggepladsen. Hvis den enkelte aktør ønsker at udforme sine egne specifikke krav og sit eget koncept, foreslås det, at der anvender følgende overskrifter, som også er anvendt i konceptbeskrivelsen: - Strukturen for og afgrænsning af ydelser og leverancer - Ydelser om administration og styring af digitale leverancer - Ydelser om byggesagens afsluttede informationer - Ydelser om forvaltningens fremadrettede informationer - Ydelser om generelle informationer. Ydelser vedrørende generelle informationer jf. punkt 0 i Figur 6 er dog ikke beskrevet konkret i dette kapitel. Det er derimod beskrevet i det foregående kapitel 4 som et aktuelt eksempel. 5.1 Struktur for og afgrænsning af ydelser og leverancer Som grundlag for at bygherren kan indgå aftaler med rådgivere, entreprenører og andre leverandører til byggesagen bør bygherren være meget præcis med at konkretisere sine visioner, krav og ønsker til ydelser og leverancer ved digital aflevering. De kan udarbejdes hver gang for den enkelte bygge- 37

40 sag, eller bygherren kan udarbejde sit eget koncept, som kan genbruges fra sag til sag. Hvis bygherren vælger det sidste: - Skal konceptet afgrænses - Ydelser, leverancer og informationer skal udvælges og beskrives - De enkelte parters roller skal afstemmes - Effekt på pris, tid, kvalitet og miljø skal forklares - Ydelser og leverancer bør desuden standardiseres, på de områder det er rentabelt. Afgrænsning af koncept for digitale ydelser og leverancer Ydelserne skal som minimum overholde kravene i IKT-bekendtgørelsernes med tilhørende vejledninger. Det bevirker derfor, at konceptet også skal tilpasses de øvrige krav i IKT-bekendtgørelserne og andre myndighedsregler og branchenormer, som er beskrevet i henholdsvis kapitel 2, 4.1 og 4.2. Det er desuden vigtigt, at ydelserne er tilpasset de muligheder de aktuelle rådgivere, entreprenører og andre leverandører har for at realisere ydelserne. I kapitel 4.3 er den nuværende leverandørpraksis illustreret. Hvis bygherren samarbejder med forskellige driftsherrer kan hans koncept fx differentieres i forskellige varianter, som er tilpasset de enkelte driftsherres behov og muligheder. Ved afklaring af disse forhold bør bygherren være opmærksom på, at han ved et langvarigt samarbejde med leverandørerne også har mulighed for at påvirke deres udvikling af den digitale aflevering. Udvikling af krav og muligheder for at forbedre den digitale aflevering kan derfor også indgå i bygherrens valg af ydelser, leverancer og informationer. Dvs. at bygherren kan vælge at afgrænse sit eget koncept for digital aflevering i forhold til flere forhold. På den ene side kan konceptet afgrænses i forhold til de aktuelle driftsherrer og antal byggesager altså en afgrænsning i forhold til målgrupper for konceptet. På den anden side kan konceptet afgrænses i forhold til hvilke krav, visioner, ydelser og arbejdsområder konceptet skal dække altså en afgrænsning i forhold til omfang af konceptet. I Figur 8 er rammerne for denne afgrænsning i de to retninger illustreret. Felt A1 er den enkleste del, mens felt D4 er den sværest del at udvikle og implementere, men den kan på sigt måske blive det økonomisk mest rentable. Afgrænsning af koncept for digital leverance Omfang af koncept Max. Min 1. IKT-bekendtgørelsernes og flere 2. Myndighedsregler og branchenormer 3. Realiserbart for gode og normale parter* 1 4. Udvikling sammen med førende parter* 1 Målgruppe for koncept Min..Max A. En byggesag B. En driftsherre* 2 C. En bygherre* 3 D. Flere bygherrer* 4 Figur 8. Afgrænsning af koncept for digitale ydelser og leverancer i forhold til målgruppe og omfang. Det røde felt er minimumskrav for offentligt og alment byggeri jf. IKT-bekendtgørelserne på én byggesag. Det blå felt markerer de målgrupper og det omfang, som konceptet i dette kapitel dækker. Det grønne felt markerer i hvilke retninger konceptet kan ekspanderes. Forklaringer: * 1 Parter er bygherrer, rådgivere, entreprenører og andre leverandører. *2 Driftsherren har flere byggesager. * 3 Bygherren samarbejder med flere driftsherrer. *4 Bygherrerne samarbejde med flere driftsherrer om flere byggesager. 38 Det i beskrivelsen fremlagte koncept overholder minimuskravene i IKT-bekendtgørelserne, og det overholder også andre myndighedsregler, branchenormer og god byggepraksis. Konceptet forudsætter, at en god og normal aktør (driftsherre, bygherre, rådgiver, entreprenør eller anden leveran-

41 dør) har mulighed for at levere ydelserne. Det forudsætter dog, at de har et minimum af kompetence i god byggepraksis, IKT og digital aflevering. Koncept er målrettet én bygherre som anvender det på en eller flere byggerier, og som servicerer en eller flere driftsherrer. Hvis bygherren anvender konceptet på flere byggesager, kan bygherren med fordel udarbejde sit eget mere målrettede koncept. Det beskrevne konceptet er derimod ikke målrettet udvikling hos de bedste aktører, og det indeholder ikke ydelser om udvikling, læring og erfaringsopsamling. Koncept er heller ikke udarbejdet som et fælles koncept for en større gruppe bygherrer som fx alle statslige, alle regionale, alle kommunale eller alle almene bygherrer. Men det beskrevne koncept kan selvfølgelig anvendes som grundlag for en udvikling af konceptet i de to retninger: - Udvikling, læring og erfaringsopsamling med førende parter - Fælles for flere bygherrer indenfor fx offentligt og alment byggeri. Grupper af ydelser og informationer i konceptet I den foregående udredning i kapitel 2-4 er det foreslået, at man skal kunne adskille digitale informationer på den afsluttede byggesag fra den fremadrettede ejendomsforvaltning. De to grupper er illustreret som henholdsvis blå og grønne bokse i Figur 6, som vist i vignetten til venstre. Den første hovedgruppe af informationer (de blå felter) er låste informationer på afsluttede byggesager, som har relation til de ydelsesaftaler bygherren har indgået med rådgivere, entreprenører og andre leverandører gennem byggesagen. Den anden hovedgruppe af informationer (de grønne felter) er åbne informationer vedrørende den fremadrettede ejendomsforvaltning. Forvaltningsinformationerne lægger rammerne for en god ejendomsforvaltning inklusive drift og vedligehold, som bygger på driftsherrens IKT-struktur og organisering af informationer. Ydelsesaftale om planlægning af forvaltningsinformationer indgås mellem bygherre og leverandør i byggesagen i samråd med driftsherren. Ydelsesaftale om den daglige ejendomsforvaltning og den videre planlægning indgås mellem driftsherre og leverandør under ejendomsforvaltningen. De to hovedgrupper af informationer vil i mange tilfælde være forskellige i deres indhold, omfang og struktur, da de har forskellige formål, men der vil også være flere steder, hvor informationerne vil kunne genbruges direkte. Som eksempel er kvalitetsdata i byggesagen dokumentation af indholdet i den enkelte bygningsdel, men kvalitetsdata i drifts- og vedligehold er oplysninger på de færdige overflader og komponenter. Den første hovedgruppe af informationer (de blå felter) om byggesagsinformationer indeholder fire grupper af informationer. Den første af disse er anlægsregnskabet samt aftaler, kontrakter og forsikringsforhold på sagen, herunder hvorledes de er overholdt, og hvilke risici de efterlader. Den anden gruppe er informationer er om procesforløbet, arbejdsmiljø, performance i aktiviteterne samt færdigmelding af de enkelte leverancer med tilhørende procesdata. Den tredje gruppe er informationer indeholder kvalitetssikring og -rapportering inklusive produktafgrænsning og egenskabsdokumentation. Den fjerde og sidste gruppe af informationer er fra afleveringsforretningen og de efterfølgende 1- og 5-års eftersyn. Disse fire grupper af byggesagsinformationer har numrene 4, 5, 6 og 7 i figur 6. Den anden hovedgruppe af informationer (de grønne felter) om forvaltningsinformationer indeholder to grupper af informationer. Den ene gruppe 39

42 er budget for ejendomsforvaltning, drift og vedligehold samt et samlet overblik over byggeriets totaløkonomi. Under denne gruppe ligger også forsikringsforhold, kontrakter og aftaler som videreføres i driftsfasen, samt ejendomspapirer og andre værdipapirer som følger ejendommen. Den anden gruppe af informationer er vejledninger, planer og instruktioner i drifts- og vedligehold. De to grupper af forvaltningsinformationer har numrene 8 og 9 i figur 6. Ud over disse to hovedgrupper af informationer indeholder konceptet også en tredje hovedgruppe om de administrative ydelser (de grå felter), Her angives rammerne for styring af digitale ydelser og leverancer ved byggeriets aflevering, og den indeholder tre grupper af informationer. I første gruppe af informationer beskrives hvem der har ansvar for de digitale ydelser og leverancer herunder levering af de enkle data og IKT-koordineringen. I anden gruppe af informationer beskrives hvornår og hvordan afleveringerne skal foregå, samt hvorledes byg- og driftsherren godkender modtagelsen af digitale data. I tredje og sidste gruppe af informationer bekrives hvorledes informationerne arkiveres og deles mellem brugerne under byggesagens forløb og efter dens afslutning. I denne gruppe beskrives også, hvilke ord-, navne- og kodningslister og definitioner, der er fælles. De tre grupper af administrative ydelser vedrørende ansvarsfordeling, tidsplaner og arkivering har numrene 1, 2 og 3 i figur 6. Bygherrens koncept for digitale ydelser og leverancer skal desuden indeholde en gruppe af generelle informationer om myndighedskrav, branchenormer og erfaring fra byggesager og ejendomsforvaltning (det røde felt). Bygherrens koncept for digitale leverancer består derfor af følgende hovedgrupper af ydelser, leverancer og informationer, som er vist i figur 6: - Administrative ydelser om ansvar, tidsplaner og arkivering (1-3 grå ) - Byggesagsinformationer med låste data fra byggesagsforløbet (4-7 blå ) - Forvaltningsinformationer med åbne data om den fremtidige ejendomsforvaltning, drift og vedligehold (8-9 grøn ) - Generelle informationer om byggelovgivning, branchenormer og erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning (0 rød ). Kapitel 4 og bilag C, D og E er eksempler på sådanne informationer og erfaringer. Samarbejde om og udvikling af digitale ydelser og leverancer Som det fremgår af ovenstående er det byg- og driftsherren, som er de primære ansvarlige for og 1. part i konceptet for digital aflevering. Rådgivere, entreprenører, producenter og andre leverandører er udførende til ydelserne, og de er som sådan 2. part i konceptet for digital aflevering. Det fremgå også, at rammerne for konceptet sættes af IKT-bekendtgørelserne og byggelovgivningen generelt samt branchenormer, som er formuleret af byggeriets organisationer, netværk og standardiseringsorganer som DS, EN og ISO. Disse parter virker som uvildige og 3. part ved kravstillelse, realiseringen og udvikling af konceptet, ydelser og leverancer i digital aflevering. Ved etablering af konceptet bør bygherren selvfølgelig vurdere, hvorledes konceptet på sigt kan videreudvikles, og hvem der kan involveres i denne udvikling. Dette arbejde kan inkludere en systematisk opsamling af erfaringer fra byggesager og ejendomsforvaltning. Desuden kan det inkludere en historisk oversigt over myndighedskrav, branchenormer og standarder, som har dannet rammerne for de forskellige udgaver af konceptet. Bygherren og leverandørerne kan her involvere undervisning og forskning i et sådant arbejde, og de kommer derfor også til at virke som en 3. part. 40

43 Koncept for digitale leverancer ved byggeriets aflevering udgør en del af de ydelser, der er i det digitale arbejde med IKT og BIM i byggeriet. Dette arbejde benævnes i sin helhed byggeriets informatik ledelse eller på engelsk building informatics management (bim). I Figur 5 er det vist som det faglige spor 5. Den del af bim, som konceptet omfatter, drejer sig alene om digitale leverancer ved byggeriet aflevering, og det er den del af bim, der er zoomet ind på og forstørret i Figur 9. Som forstørrelsen viser, så er konceptet målrette én bygherre og dække ydelser og informationer i 4 forskellige hovedgrupper med i alt 10 undergrupper. Som det også ses af figur 9 har konceptet byg- og driftsherre som 1. part og leverandørerne som 2. part. Som det fremgå af figur 9 er udvikling og udbredelse samt 3. parterne ikke inkluderet i konceptet. Det er valgt således, fordi konceptet primært er målrettet de fleste bygherrer og sekundært deres leverandører, og fordi en inkludering af udvikling og 3. parterne vil gøre konceptet for komplekst. Men det foreslås, at myndigheder, brancheorganisationer, uddannelse og forskning medvirker som 3. part i udvikling og udbredelse sammen med 1. og 2. parterne. Koncept for digital aflevering Målrettet én bygherre vedrørende: Administrative ydelser (1-3) Byggesagsinformationer (4-7) Forvaltningsinformationer (8-9) Generelle informationer (0) 1. part Byg- og driftsherrer 2. part Leverandører 3. part Myndigheder og organisationer 3. part Uddannelse og forskning Udvikling og udbredelse af koncept Figur 9. Konceptet er en del af byggeriets informatik ledelse (bim), men det har alene fokus på byggeriets aflevering. Konceptet er målrettet én bygherre, og de daglige brugere er benævnt 1. og 2. parterne. Udvikling og udbredelse er ikke inkluderet i konceptet, men hvis det skal foregå bør både 1., 2. og 3. parter inkluderes i arbejdet. 5.2 Ydelser om administration og styring af digital aflevering I ydelsesaftaler skal ansvar, terminer og arkivregler for digitale leverancer konkretisere kravene i IKT-bekendtgørelsernes 10 stk. 2, hvor bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 41

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 1 Program Introduktion til Digital mangelhåndtering og bips U106 / innovationskonsulent Ditte Wedell Pape, MT Højgaard A/S Digital mangelhåndtering

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

VALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING

VALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING VALG AF HONORARFORM FOR ARKITEKT- og INGENIØRYDELSER VED BYGGERI, ANLÆG, PLANLÆGNING OG BYGHERRERÅDGIVNING DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER 18. august 2008 1 Rådgiverens

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7 TOTALRÅDGIVERAFTALE BILAG 1 PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00 VERSION

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: DE UDFØRENDES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 20. september 2011 Rev. dato 30. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

Partnering og kompetencer

Partnering og kompetencer Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Granskning af byggeprojekter

Granskning af byggeprojekter Granskning af byggeprojekter Planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern granskning Niels-Jørgen Aagaard Tommy Bunch-Nielsen Ernst Jan de Place Hansen SBi-anvisning 246 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt

januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt INDHOLD bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id 2015-01-09 R0

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere