OPGAVEFORSIDE Sundhedsplejerskeuddannelsen. Merethe Vinter. Titel på opgaven:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPGAVEFORSIDE Sundhedsplejerskeuddannelsen. Merethe Vinter. Titel på opgaven:"

Transkript

1 OPGAVEFORSIDE Sundhedsplejerskeuddannelsen Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle eksemplarer af eksamensopgaven Opgaven er udarbejdet af: Trine Koldbro Kristensen Studienummer: Afleveringsdato: Vejleders navn: Vejle Juni 2013 Merethe Vinter Titel på opgaven: Hvordan kan sundhedsplejersken i de første besøg medvirke til, at de nybagte fædre mestrer deres nye rolle som far, således at relationen til spædbarnet styrkes? Opgavetype: I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds): Prøve Afsnit 1 (max anslag med mellemrum) Prøve Afsnit 2 (max anslag med mellemrum) Afsluttende opgave (max anslag med mellemrum) X Andet: Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunk- tion) Brug funktionen Tegn (med mellemrum) Ja Nej Opgaven må stilles til rådighed for andre studerende (Sæt X) x Det bekræftes hermed, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 6. Juni 2013 Dato Forfatterens underskrift 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Problemafgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Valg af litteratur Redegørelse og analyse af fædres oplevelse af interaktionen med sundhedsplejersken Forskningsartiklens formål og metode Hvilken viden fik sundhedsplejersken om fædrenes oplevelse af hendes besøg? Hvad fortalte fædrene, der henholdsvis var hjemme og ikke hjemme i besøget? Fædrenes ønsker til sundhedsplejerskens besøg Redegørelse og analyse af fædrenes relationer til spædbarnet Fra fraværende til nærværende far Udvikling af faderskabet under graviditeten Faderens billede af barnet hvad har det af betydning for hans relation til barnet Fædres reaktioner på mødet med det nyfødte barn Hvordan spiller faderens egen opvækst ind i relationen til spædbarnet Den kompetente far sundhedsplejerskens rolle Parforholdets betydning for faderen relation til spædbarnet Redegørelse og analyse af hvordan fædrene kan mestre den nye rolle Faderskabet en normalpsykologisk udviklingskrise Hvordan sundhedsplejersken kan hjælpe fædrene til begribelighed Hvordan sundhedsplejersken kan hjælpe fædrene til håndterbarhed Hvordan sundhedsplejersken kan hjælpe fædrene til meningsfuldhed Diskussion Mestring af faderskabet og sundhedsplejerskens rolle i forhold hertil Faderens relation til spædbarnet Metodekritik Konklusion Perspektivering Referenceliste

3 1. Indledning Hvorfor følger der ikke bare en instruktionsbog med ved fødslen? Dette spørgsmål fik jeg stillet af en nybagt familiefar, da jeg som sundhedsplejerskestuderende var i et etableringsbesøg hos familien. Magtesløsheden, der var i hans stemme, har fået mig til at reflektere over, hvordan det er at være nybagt far og hvordan man som sundhedsplejerske vejleder ham bedst i den nye rolle. Det er en viden, der er nødvendig i arbejdet som sundhedsplejerske, da det i 2007 blev vedtaget, at den kom- munale sundhedspleje skal arbejde ud fra et familieperspektiv (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 11). 2. Problembeskrivelse Fædrenes rolle i senmoderniteten er nært forbundet med det aktive faderskab. Ser man tilbage på perioden før opbruddet i 1960 erne og kvindernes og derved mødrenes indtagelse af arbejdsmarke- det, var fædrenes forhold til deres børn generelt mere distanceret. Fædre og mødre har i dag en lighedsorienteret og jævnbyrdig forældrerolle (Sommer, 2010, s. 140). På grund af denne ændring i samfundet tilgodeså politikerne i 2012 fædrene i lov nr. 141 af 25 om udvidelse af barselsorloven. Loven er stadig gældende i dag og indebærer, at forældrene til sammen har ret til 52 ugers orlov med fuld dagpengesats. Orloven kan placeres fire uger før fødslen og 48 uger efter. Af de 48 uger efter fødslen har faderen to uger i forbindelse med fødslen, mens moderen har 14 uger efter fødslen, de resterende 32 uger kan frit deles mellem forældrene. Til trods for denne forholdsvise nye lov er dens konstruktion med frivilligheden omkring fordelingen mellem forældre blevet kritiseret for ikke at tilgodese ligestillingen. Statistisk set har loven heller ikke ændret meget på, hvordan familierne fordeler orloven, da det kun i en lille procentdel af familierne er faderen, der holder orlov. Dette kan skyldes, at mændene generelt er de højtlønnede i familierne, og det derfor kan være svært at finde råd til, at det er faderen, der holder barselsorlov (Dencik et al. S. 101ff). Det ser altså ud til, at fædrene er splittet i rollen som aktiv far og de samfundsmæssige vilkår, der rent økonomisk kan gøre det svært for dem at tilbringe den, som de ønsker, med deres spæde barn. Til trods for at fædrene i vores samfund er blevet meget aktive i rollen som far, viser forskning af senior lektor Astrid Fägerskiöld, at mange fædre føler sig uforberedte på rollen som far (2008, s. 70). Dette underbygges af Janice Goodman, professor ved MGH Institute of Health Professions i Boston. Hendes forskning har vist, at mange fædre synes, den første tid med spædbarnet er svær. Fædrene ønsker at være fysiske og følelsesmæssige involverede, hvilket kan være svært for dem, da de giver udtryk for, at de ikke ved, hvordan de skal håndtere spædbarnet. En fader udtrykker netop i Good- mans undersøgelsen, at han famler i rollen som den aktive og involverede far (2005, s. 191ff). Det- 3

4 te bevidner om, at sundhedsplejersken har en vigtigt rolle i forebyggelsen af de nybagte fædres fru- strationerne, som kommer til udtryk i form af en følelse af magtesløshed og utilstrækkelighed i deres nye rolle. Selvom fædrene i mange tilfælde har gode intentioner i forhold til involveringen i det nyfødte barn, er der flere faktorer, der kan påvirke, at det ikke lykkes. Disse faktorer kan eksempelvis være om- stændighederne omkring fødslen, amningen, parforholdet, støtten, anerkendelse, tiden med spæd- barnet, spædbarnets signaler samt sociokulturelle forhold (ibid.). Sundhedsplejersken har i sine be- søg mulighed for at påvirke faktorerne; amning, støtte, anerkendelse af faderens rolle samt give vi- den om spædbarnets udvikling og trivsel, herunder betydningen af relationen mellem faderen og barnet. Sundhedsplejerskens besøg er en forebyggende og sundhedsfremmende sundhedsydelse, hvor nøg- lepositionen er sygdomsforebyggelse. Et vigtigt omdrejningspunkt for sundhedsydelsen er velfærds- samfundets medansvar og støtte til familien samt dens screeningfunktion med henblik på at opspore vanskeligheder tidligt og sætte ind med støtte (Dencik et al., 2008, s. 100). En lignende beskrivelse findes i Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Her står blandt andet skrevet, at sundhedsplejersken under sine første besøg skal have særlig opmærksom- hed på forældrenes relation til barnet, ligesom der skal være fokus på forældrenes psykiske trivsel (2011 s. 102). Det er derfor tankevækkende, at der ses en tendens til, at mænds psykiske helbred ofte bliver over- set i kvindens graviditet og igennem de første måneder efter fødslen (Goodman, 2005, s. 191). Tidli- gere har fødselsdepression været forbundet med kvinder på trods af, at den nye rolle som den invol- verende og aktive far kræver ligeså stor tilpasning som moderrollen. Undersøgelser viser, at 1 ud af 4 nybagte fædre, oplever en overvældende nedtrykthed efter fødslen. (Melrose, 2010 s. 199ff). En dansk undersøgelse, lavet af chefpsykolog Svend Aage Madsen og psykolog Tina Juhl, har vist, at 7% af danske mænd årligt er i risiko for at få en decideret fødselsdepression, hvor blandt andet sympto- merne vrede, aggressivitet, selvkritik, alkohol- og stofmisbrug kan opstå. En faderlig depression kan have en specifik og skadelig virkning på deres børns tidlige adfærds- og følelsesmæssige udvikling og er derfor i forhold til hele familien vigtig at opspore. For at opspore en fødselsdepression kan anven- des screeningsredskaber. De mest brugte screeningsredskaber i Danmark er Edinburgh Postnatal Depression Scala (EPDS) samt Gotland Male Depression Scala (GDMS). Begge redskaber består af spørgsmål, som forældrene selv skal svare på, hvorefter svarene vurderes ud fra en skala i forhold til risikoen for en depression. GDMS blev udviklet for at forbedre anerkendelsen af depression hos mænd ved at fokusere på mandlige depressionssymptomer. Begge screeningsredskaber kan dog med 4

5 fordel anvendes, da nogle mænd vil have mere traditionelle symptomer på en depression, som nemmere opspores ved hjælp af EPDS (Madsen & Juhl, 2007, s. 36ff). Da et relativt højt antal fædre er i risiko for en nedtrykthed og fødselsdepression under eller efter kvindens graviditet, må sund- hedsplejersken fokusere på dette i sine forebyggende besøg og opspore disse fædre. Ugebrevet Mandag morgen skriver i den dagsaktuelle artikel Forebyggelse begynder på fosterstadi- et, at tilbuddet om forebyggende sundhedsydelser til fædre og familier varierer meget fra kommu- ne til kommune. Det beskrives, hvordan Holstebro Kommunes gravide kvinder og deres mænd er testpersoner i et nyt forebyggelsesprojekt, der er inspireret af den svenske kommune Leksand. Pro- jektet kaldes Familie med Hjertet og er et tilbud til førstegangsforældre om gratis deltagelse i 14 kurser i forældreforberedelse. Kurset strækker sig fra gravidtetens 22. uge og til barnet er 15 måned- er gammelt. Forældrene bliver ud fra terminsdatoen sat sammen med ti andre kommende forældre par. En sundhedsplejerske er holdleder, ligesom en bred vifte af andre relevante faggrupper også er involverede såsom læger, psykologer, præster, kiropraktorer, pædagoger, jordemødre, jurister, dag- plejere, tandlæger, førstehjælpsinstruktører, erhvervsvejledere og bankrådgivere. Erfaringerne fra Leksand viser, at der er mange penge at spare samfundsøkonomisk på denne model. Den svenske kommune har siden 1996, hvor modellen blev indført, oplevet, at flere fædre har taget pasningsor- lov, et markant fald i skilsmisser og et langt antal færre socialt udsatte børn og unge. Dette har med- virket til, at den samlede investering af kroner i projektet har givet et afkast på 336% (Andersen, 2012, s. 22). Artiklen beskriver ligeledes, hvordan ti af landets øvrige kommuner også har hentet inspiration i Leksand- modellen. I disse kommuner har man oprettet en forældreuddannelse med titlen En God Start. I dette projekt tilbydes forældrene 11 møder i forældregrupper fra fødslen til barnet er ca. 2,5 år. Udover oplysninger har kurserne til formål at skabe robuste fællesskaber og net- værk i samarbejde med sundhedsplejersken (Andersen, 2012, s. 24). Tilbuddene til fædrene synes altså at være meget forskellige alt efter, hvor de er bosat. Eftersom den rette forebyggelse kan mind- ske fædrenes frustrationer i forhold til faderskabet samt mindske deres risiko for depression, kan det altså være afgørende for fædrenes og familiernes sundhed, hvor de er bosat. Sundhedsplejerske skal derfor i et udviklingsperspektiv have for øje, hvilke tilbud, der findes til fædre, måske også i andre regi end sundhedsplejen og dermed tænke tværfagligt. 2.1 Problemafgrænsning Af ovenstående problembeskrivelse fremgår det, at de fleste fædre gerne deltager aktivt i pasningen af det spæde barn. På trods heraf viser forskning alligevel, at fædrene ofte har svært ved at forvalte det nye faderskab. 5

6 Hver fjerde nybagte far vil efter fødslen opleve en overvældende nedtrykthed, der kan relateres til biopsykosociale faktorer, hvorved relationen mellem far og den nyfødte er i risiko for forstyrrelser. De faktorer, som sundhedsplejersken kan påvirke, indeholder blandt andet støtte, anerkendelse og viden omkring de processer, der påvirker forældreskabet. Jeg ønsker som kommende sundhedsplejerske at være medvirkende til, at de biopsykosociale fakto- rer hos fædrene styrkes, så relationen mellem faderen og spædbarnet bliver så optimal som mulig og sundheden derved fremmes hos hele familien. Jeg vil derfor undersøge, hvordan sundhedsplejersken kan støtte og anerkende faderen i faderskabet samt undersøge viden omkring faderens relation til spædbarnet. Jeg vælger at afgrænse mig til 1. gangs fædre i familier uden særlige behov med fokus på de første besøg af sundhedsplejen. 2.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemafgrænsning er jeg kommet frem til følgende sundhedsplejefag- lig problemstilling: Hvordan kan sundhedsplejersken i de første besøg medvirke til, at de nybagte fædre mestrer deres nye rolle som far, således at relationen til spædbarnet styrkes? 3. Metode Jeg vil besvare min problemformulering ud fra et tekstanalytisk studie af udvalgt faglitteratur og ar- tikler, da jeg anser det som muligt at finde relevante og valide kilder om emnet. I det kommende afsnit vil jeg fremføre min udlægning af hermeneutikken, som er den videnskabsteoretiske overvejel- se, der danner grundlag for tilgangen samt begrunde, hvorledes jeg vil gøre brug af den i opgaven. Til sidst i afsnittet vil jeg beskrive og begrunde mit valg af litteratur. 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Som videnskabsteoretisk referenceramme vil jeg tage udgangspunkt i den tyske filosof Hans- Georg Gadamers ( ) hermeneutiske filosofi. Ordet hermeneutik stammer oprindeligt fra det græ- ske ord hermeneuein, som betyder at forstå, fortolke og tyde. Det er en metode, man i antikken anvendte til at fortolke de overlevende tekster med. Senere hen i romantikken udvidede hermeneu- 6

7 tikken sit genstandsfelt til også at indbefatte forståelse af personer og handlinger. (Birkler, 2005, s. 95ff). På baggrund af hermeneutikkens fortolkning, forståelse og teoretisk refleksion finder jeg den- ne videnskabsteoretiske vinkel relevant for min opgave, da min metodiske tilgang er et tekstanalytisk studie af udvalgte kilder. Gadamer har i nyere tid beskæftiget sig med hermeneutikken, og han mener, at forståelsen i herme- neutikken skal opfattes som mere end blot en metoderegel. Gadamer ser forståelse som et grundvil- kår i et hvert menneskes eksistens. Han mener, at vi mennesker, idet vi bliver født, træder ind i en allerede eksisterende kultur. Denne kultur fungerer som en tradition for os, og i vores opvækst lærer vi at forstå os selv og vores omgivelser ud fra denne tradition. Traditionen er nødvendig, ellers er det umuligt for mennesket at orientere sig i verden, men traditionen betyder også, at alle mennesker vil have fordomme også kaldet for- forståelser. For- forståelser er uundgåelige og skal forstås som de antagelser, vi har i forvejen, inden vi konfronteres med forhold i omverdenen. Mennesket må være bevidst om sine fordomme i mødet med andre individer eller genstande, der er produceret af men- nesker, da de også har deres fordomme (Brinkkjær & Høyen, 2011, s. 103). Jeg vil i opgaven være bevidst om mine fordomme, som repræsenteres i form af de problemstillinger, jeg ser i forhold til fædres relationer til deres spædbarn. Når en person ifølge Gadamer skal forstå det, en anden person har frembragt, må begge parter ud- fordre deres egen forståelseshorisont, som rummer fordomme og forventninger. Der er ikke tale om, individet skal forsøge at forlade sin egen horisont for at komme over i den anden, da dette er umu- ligt. I stedet skal individet udvide sin egen horisont. I en sådan forståelsesproces forventes det, at den anden taler sandt, hvilket Gadamer kalder fuldkommenhedens foregribelse. Dette er en forud- sætning for at benytte den hermeneutiske cirkel (Jacobsen et al., 2004, s. 139ff). Jeg vil med hjælp fra mine kilder udvide min horisont med den nye viden, de bringer og forventer ud fra fuldkommenhe- dens foregribelse, at kilderne taler sandt. Den hermeneutiske cirkel skaber forbindelser mellem dele og helheder og den gør det muligt at for- tolke. For at opnå forståelse for delene må der tages hensyn til helheden, ligesom der skal tages hen- syn til delene for at opnå forståelse for helheden (ibid.) For at opnå forståelse af helheden af en tekst vil jeg gennem analyse gå ind i delene af den, men omvendt vil jeg også have helheden for øje, når jeg ser på delene. Gadamer skriver, at forståelse og anvendelse hænger uløseligt sammen, idet noget først er forstået, når personen er i stand til at anvende dette (Birkler, 2010, s. 6). Netop derfor vil jeg til sidst i opga- ven, i en diskussion, koble kilderne sammen, for derigennem at komme frem til en ny forståelse og dermed en helhed, som kan bruges i besvarelsen af problemformuleringen. Den nye forståelse jeg 7

8 opnår gennem analyse, fortolkning og diskussion, vil formodentlig frembringe nye spørgsmål og pro- blemstillinger, som jeg slutlig vil beskrive i en perspektivering. 3.2 Valg af litteratur For at besvare problemformuleringen må jeg have viden om fædres relationer til spædbørn. Jeg har derfor valgt at lave en sammenstillende analyse af bøgerne Fædres tilknytning til spædbørn og Faderskap i tid och Rum. Derved fremkommer der en mulighed for at sammenligne deres forsk- ningsresultater og teorier, hvilket er egnet for at få et bredere perspektiv i besvarelsen af problem- formuleringen. Bogen Fædres tilknytning til spædbørn, er skrevet af de tre danske forfattere Svend Aage Madsen (1939- ), som er PH. D og chefpsykolog, Dennis Lind (1961- ), der er Cand. psych. samt lektor Hanne Munck (1939- ). Bogen udspringer af forskningsprogrammet Fædres relationer til deres spæd- og småbørn, der har været et 5 årigt samarbejde mellem Rigshospitalets Juliane Marie Center samt Københavns Universitets Center for Spædbørn. Forskningsprogrammet har gennem en række for- skellige større og mindre forskningsprojekter i humanistisk, sundhedsvidenskabeligt og samfunds- mæssigt regi belyst fædres relationer til deres spæd- og småbørn. Hovedvægten i de undersøgelses- metoder, der er anvendt, er kvalitative analyser af interviewsvar og af udsagn fra psykoterapeutiske dialoger. Der er dog også anvendt kvalitativt indsamlet materiale samt i mindre omfang anvendt casestudier fra samtaleforløb med fædre. Bogen præsenterer endvidere resultater af tidligere forsk- ning på området. Jeg anser denne bog som valid ud fra forfatternes titler samt brugbar, da forsknin- gen er foregået i Danmark. Jeg finder desuden bogen egnet, da den netop anlægger en videnskabelig og psykologisk vinkel af spædbarnsfaderskabet, hvilket jeg har brug for i besvarelsen af problemfor- muleringen. Bogen Faderskap i tid och rum er redigeret af Philip Hwang (1950- ), som er professor i psykologi ved Göteborg Universitet. Hwang har skrevet to af bogens kapitler, som han henholdsvis har kaldt Småbarnspappor i familjen og Pappors engagemang i hem och barn. Det er disse kapitler, jeg vil tage udgangspunkt i, da de omhandler faderens relation med det spæde barn, hvilket er relevant i en sammenstilling med Madsen et al. s forskning og derud over relevant i forhold til besvarelsen af pro- blemformuleringen. Kapitlerne er skrevet ud fra tidligere teorietisk viden om fædre og spædbørn samt ud fra Hwangs egne kvalitative studier omkring faderskab. Trods bogen og studierne er svenske, ser jeg, at bogen er brugbar, da Sverige er et land, der er sammenligneligt med Danmark. I besvarelsen af problemformuleringen har jeg yderligere brug for viden omkring mestring. For at belyse dette har jeg gjort brug af bogen Helbredets Mysterium, som er skrevet af Aaron Anto- 8

9 novsky ( ), professor i medicinsk sociologi. Hans anerkendte teori udspringer fra undersø- gelser af israelske kvinders sundhedstilstand og beskriver, hvordan mennesker med en stærk ople- velse af sammenhæng er i bedre i stand til at håndtere de stressorer, som vi møder livet igennem. Antonovsky skriver, at en af livets stressorer kan være en familieforøgelse, og netop derfor ser jeg teorien anvendelig for sundhedsplejersken i mødet med den nybagte far. For at belyse, hvad fædrene selv mener, de har brug for af viden fra sundhedsplejersken, har jeg ved en søgning på Pubmed fundet forskningsartiklen Support of fathers of infants by the child health nurse fra Artiklen er skrevet af den svenske senior lektor Astrid Fägerskiöld og er lavet ud fra et kvalitativt beskrivende design. Jeg finder artiklen valid og brugbar, da jeg som tidligere skrevet, mener Sverige er et land, der er sammenligt med Danmark. Foruden begge lande er bygget op om- kring velfærdsmodellen, er den svenske uddannelse til sundhedsplejerske sammenlignelig med den danske. Ligesom i Danmark kommer de svenske sundhedsplejerske ud til familierne i de første besøg. Senere skal de svenske familier dog henvende sig i helseklinikker, hvilket afviger fra den danske ord- ning. Da min besvarelse af problemformuleringen omhandler sundhedsplejerskens første besøg hos familierne er dette faktum dog uden betydning. 4. Redegørelse og analyse af fædres oplevelse af interaktionen med sundhedsplejersken I det følgende ønsker jeg at få en forståelse af, hvordan de nybagte fædre oplever sundhedsplejer- skens besøg. Denne viden er brugbar i besvarelsen af problemformuleringen, idet jeg får et større indblik i fædrenes forforståelse af sundhedsplejerskens besøg samt får sat min egen forforståelse på spil. Redegørelsen og analysen tager udgangspunkt i forskningsartiklen Support of fathers of infants by the child health nurse, og suppleres samtidig af udvalgt relevant empiri. Der vil yderligere indgå tolkninger i afsnittet, da tolkning, som tidligere nævnt, er en del af den hermeneutiske tilgang, som opgaven bygger på. Ud fra Rienecker et al., har jeg endvidere gjort brug af underoverskrifter, for at gøre analyserne klart strukturerede (2012, s. 275). 4.1 Forskningsartiklens formål og metode Formålet i forskningsartiklen er at identificere, hvilke forventninger fædre har til sundhedsplejersken, samt at undersøge om fædrene føler, at de har modtaget støtte af sundhedsplejersken i deres nye rolle som far. Artiklen bygger på et kvalitativt beskrivende design med en induktiv tilgang, som findes 9

10 egnet til at opnå viden og forståelse af, hvordan fædre opfatter og fortolker deres interaktion med familiens sundhedsplejerske (Fägerskiöld, 2006, s. 79ff). Fra tidligere forskning var der inden undersøgelsens start en viden om, at både mænd og kvinder gennemgår en overgang til forældreskabet. Samtidig var der en viden om, at barnets fødsels påvirker parforholdet, da forældrenes opmærksomhed er rettet mod den nyfødte. I øvrigt var forskerne be- vidste om den kendsgerning, at fædrene i dag forventes en mere aktiv rolle som far end tidligere, ligesom fædre kan have svært ved at administrere faderskabet, selvom de inddrages i fødselsforbe- redelserne. Yderlige havde forskerne en viden om, at nyfødte barn har brug for sin far, da han er vigtig og unik for barnets udvikling. Indhentet statistik viste endvidere, at fædre kun tager en lille del af barselsorloven, selvom de blev opmuntret til at tage en større del af orloven. I forhold til sund- hedspleje og fædre viste tidligere undersøgelser, at selvom begge forældre blev inviteret i forældre- grupper, deltog fædrene sjældent. På baggrund af disse tidligere studier var formålet med den nye undersøgelse at identificere fædrenes forventninger til deres spædbørnspleje samt hvilke forvent- ninger, de havde til sundhedsplejersken (Fägerskiöld, 2006, s. 80). Undersøgelsen inkluderede 20 fædre, som var tilfældigt udvalgt af to socialkontorer i det sydlige Sverige. Socialkontorene blev bedt om at finde navnene på de førstegangsfædre, der boede i deres område og som havde et barn i alderen seks måneder. Ud af disse navne blev 20 fædre udvalgt på baggrund af foruddefinerede kriterier, så deltagerne repræsenterede en bred population af alder og levevis. Fædrene blev alle interviewet af den samme person og interviewene fandt i 17 af tilfældene sted i fædrenes hjem, to af dem på forskerens kontor og det sidste fandt sted på den pågældende faders arbejdsplads. Fædrene fik ud fra en interviewguide stillet de samme spørgsmål, hvilket sikrede det samme grundlæggende udgangspunkt. Dog havde fædrene mulighed for at tale om deres erfa- ringer med egne ord for at give en bred vifte af data. De vejledende spørgsmål var: Hvilke forvent- ninger har du som far til barnets sundhedsplejerske?, Har du fået støtte i din rolle som nybagt far? og Hvordan tror du bedst, sundhedsplejersken kan støtte en ny far? (Fägerskiöld, 2006, s. 80) Jeg ser, at de inkluderede fædre er sammenlignelige med min målgruppe, da de udgør en bred populati- on af førstegangs fædre, hvilke jeg også har fokus på. 4.2 Hvilken viden fik sundhedsplejersken om fædrenes oplevelse af hendes besøg? Interviewene af fædrene varede fra minutter, hvorefter de blev transskriberet og systematisk analyseret. I alle interviewene viste det sig, at et tillidsfuldt forhold mellem fædrene og sundhedsple- jersken var en af betingelserne for, at fædrene oplevede støtte (Fägerskiöld, 2006, s. 81). Sundheds- plejersken må altså allerede ved det første møde med fædrene opbygge en tillidsfuld relation. Tillid 10

11 er i følge sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen (1943- ) en livsytring, som mennesket må vise sig vær- dig til ved at tage vare herpå. Det er muligt at tage vare på tilliden ved at vise respekt og oprigtig interesse for den anden, samt at engagere sig, vise pålidelighed, åbenhed og involvere os emotionelt i hinanden (Martinsen, 2006, s. 152ff). Sundhedsplejersken må derfor vise fædrene en oprigtig inte- resse og respekt allerede ved det første møde, for at de kan opleve støtte. I forhold til sundhedsplejerskens besøg viste svarene, at flere af fædrene troede, at det var menin- gen, at sundhedsplejersken skulle have et tættere forhold til moderen end til faderen (Fägerskiöld, 2006, s. 81). Set ud fra Gadamers hermeneutiske forståelses proces, tolker jeg, at fædrene og sund- hedsplejersken har hver deres forforståelse af besøget, da sundhedsplejersken arbejder familieorien- teret, og dermed har et ligeværdigt fokus på hele familien. Sundhedsplejersken må derfor i mødet med fædrene bevæge sig ind i den hermeneutiske cirkel og med udgangspunkt i sin forforståelse spørge åbent ind til faderens forforståelse. Det vil være befordrende for besøget, hvis fædrenes for- forståelse af sundhedsplejerskens besøg bliver sat i spil. Sundhedsplejersken kan spørge ind til fæd- renes forståelse af sundhedsplejerskens rolle og bidrage til en forståelsesproces med henblik på hori- sontsammensmeltning ved at give sin egen forståelse af sin rolle og præsentere kommunens tilbud. 4.3 Hvad fortalte fædrene, der henholdsvis var hjemme og ikke hjemme i besøget? Fædre, som oftest ikke var hjemme i sundhedsplejerskens besøg, understregede, at det ikke var ens- betydende med, at de ikke deltog aktivt i omsorgen for barnet. De så sig selv som værende aktive fædre, men de mente, at de kun i mindre grad behøvede støtte fra sundhedsplejersken og i stedet kunne nøjes med at få de nødvendige oplysninger fra besøget igennem mødrene. Fædrene mente, de oplevede nok støtte i forhold til spædbarnet ved at snakke med mandlige kollegaer og venner (Fägerskiöld, 2006, d. 81). Jeg ser en risiko i, at den støtte og vejledning, fædrene får gennem deres netværk, ikke nødvendigvis er med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger, som sundheds- plejersken arbejder ud fra. Set ud fra Jean Piaget teori om, hvordan mennesker strukturerer ny vi- den, vil der være en risiko for, at der i moderens genfortælling, af eksempelvis en vejledning fra sundhedsplejersken, sker en assimilation hos fædrene i stedet for en akkommodation. Jeg ser det derfor som vigtigt, at sundhedsplejersken allerede ved første telefoniske kontakt til familien gør op- mærksom på, hvorfor det vil være en god idé, at begge forældre er tilstedet i besøget. Fædrene, der var hjemme i besøgene, ønskede alle en faglig dygtig sundhedsplejerske, som de kunne stole på og som udviste ro og sikkerhed. De værdsatte, at sundhedsplejersken vendte tilbage, hvis der var spørgsmål, som hun ikke kunne svare på, samt at hun henviste videre til andre faggrupper, hvis noget abnormt blev observeret (Fägerskiöld, 2006, s. 82ff). Der hviler altså et stort ansvar for 11

12 sundhedsplejersken i at holde sig opdateret fagligt samt at kende til sine kompetencer, så hun er bevidst om, hvornår hun skal henvise videre. Endvidere skal hun besidde evnen til at udvise ro og sikkerhed, selvom hun måske står i en uvant situation. Fædrenes udsagn om, hvad de havde brug for af støtte fra sundhedsplejersken berørte mest, hvor- dan de, som nybagte fædre, kunne støtte moderen og deres nyfødte barn, og kun ganske lidt om støtte til dem selv. En far fortalte, at han i perioden efter fødslen så sig selv som en assistent. Han havde derfor brug for viden om, hvordan han kunne støtte sin kone og sit barn i den første tid efter fødslen, hvor der havde været problemer med amningen og revnede brystvorter. Desuden viste det sig, at mange fædre efterlyste, at sundhedsplejersken tog sig tid til at snakke om parforholdet, som de fleste fædre beskrev som værende blevet mere modent efter barnets fødsel. (Fägerskiöld, 2006, s. 81ff). At fædrene er meget fokuseret på, hvordan de kan støtte moderen og barnet, fordrer, at sund- hedsplejersken er opmærksom på, at faderens egen psykiske tilstand ikke overses i besøget. Jævnfør problembeskrivelse, hvor undersøgelser har vist, at 1 ud af 4 fædre er i risiko for nedtrykhed efter fødslen. Derudover ser jeg det som vigtigt, at sundhedsplejersken fokuserer på alle familiekonstella- tionerne, så netop ikke parforholdet glemmes. 4.4 Fædrenes ønsker til sundhedsplejerskens besøg Fædrenes oplevelse af sundhedsplejerskens besøg var meget varierende. De fædre, som ofte deltog i sundhedsplejerskens besøg, oplevede, at sundhedsplejersken kun henvendte sig til mødrene. Endvi- dere svarede nogle af fædrene, at de følte, de selv skulle tage initiativ for at komme i snak med sundhedsplejersken, hvilket føltes svært. De følte, det var nemmere at stille spørgsmål til sundheds- plejersken, hvis de fra starten følte sig involveret i samtalen (Fägerskiöld, 2006, s. 81ff ). Det ses, at fædre kan have forskellige behov i forhold til besøget, og at sundhedsplejersken derfor må være opmærksom på den enkelte far. Fædrene synes dog at profitere af, at sundhedsplejersken er op- mærksom på at henvende sig ligeså meget til fædrene som til de nybagte mødre, da det herved op- nås, at fædre udtrykker deres tanker om det nye faderskab. De fleste fædre roste, når sundhedsplejersken havde givet dem konkrete oplysninger om barnets vægt og mål samt barnets forventede udvikling måned efter måned, da de følte en sikkerhed heri. Mange fædre fortalte, at de foretrak simple enkle svar på deres spørgsmål, hvilket de havde oplevet, nogle sundhedsplejerske havde svært ved at give. Endvidere havde nogle af fædrene oplevet, at sundhedsplejersken havde mangel på tid, hvilket kom til udtryk ved, at fædrene blot havde fået en pjece fremfor et svar eller anvisning på et praktiks spørgsmål (Fägerskiöld, 2006, s.82). Herud fra kan 12

13 det se ud til, at fædrene har brug for konkrete facts og anvisninger, som de kan forholde sig til, frem- for teoretisk uddybende svar og eventuelle pjecer med anvisninger. Nogle af fædrene berettede om, at de havde deltaget i fædregrupper, hvor der havde været en mandlig leder med erfaring inden for faderskab. Disse fædre havde oplevet gruppeforløbet som ud- bytterigt og var meget tilfredse med diskussionerne, der på en mandlig måde havde omhandlet den nye rolle som far (Fägerskiöld, 2006, s.83). Det ser ud til, at fædre med fordel kan tilbydes gruppefor- løb med en mandlig leder. Da sundhedsplejen er repræsenteret med et stort overtal af kvindelige sundhedsplejersker, må man i kommunerne, der kun er repræsenteret af kvindelige sundhedsplejer- ske tænke tværfagligt, hvis der skal findes mandlig leder til en fædregruppe. I et større samfundsper- spektiv kunne, det være ønskværdigt at flere mandlige sygeplejerske læste videre til sundhedsplejer- ske. Bjarne Andersen, der har været sundhedsplejerske i 30 år citeres i fagbladet Sygeplejersken for, at sundhedsplejen i høj grad er et job for mænd, da halvdelen af forældrene jo er hankøn (Drey- er- Kramshøj, 2010, s. 38). 5. Redegørelse og analyse af fædrenes relationer til spædbarnet I den følgende redegørelse og analyse ønsker jeg at undersøge viden om faderens relation til det nyfødte barn. En viden, som sundhedsplejersken må have, hvis hun i forhold til problemformulerin- gen skal kunne støtte den nybagte fader i hans nye rolle, således relationen til spædbarnet styrkes. For at få et bredt perspektiv herpå har jeg valgt at lave en sammenstillende analyse ud fra nedslag i bogen Fædres Tilknytning til Spædbarnet og bogen Faderskap i tid och rum, som begge er be- skrevet i afsnittet Valg af litteratur. Begge bøger indeholder empiriske studier omkring fædre og deres relationer til spædbørn, hvilke jeg ser relevante at sammenligne i forhold til at få et bredere perspektiv herpå i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Analysen og redegørelsen vil endvidere suppleres af udvalgt empiri, som jeg finder relevant i besvarelsen her af. Endvidere vil der i analysen indgå tolkninger, som er en del af den hermeneutiske tilgang, som opgaven er skrevet ud fra. Ud fra Rienecker et al. har jeg endvidere gjort brug af underoverskrifter, for at gøre analyserne klart strukturerede (2012, s. 275). 5.1 Fra fraværende til nærværende far Ifølge Madsen et al. var forskerne i fædreforskningens begyndelse i 1960 erne i tvivl om, hvorvidt faderen overhovedet havde en rolle i forhold til barnets udvikling og trivsel. Siden slutningen af 1970 erne har der dog ikke været i tvivl om, at faderen har en stor rolle i forhold til børnenes udvik- 13

14 ling og trivsel, hvilket er blevet et faktum, der ikke længere skal argumenteres for (2002, s. 42). Også Hwang skriver, at fagpersonale, der har med familier at gøre, må forstå, at nutidens far ikke er en andenklasses forældre, men at han har en vigtig rolle i barnets og familiens liv. (2000a, s. 15) Dette viser, at sundhedsplejersken i sine besøg hos familierne, må inddrage begge forældre, da nyere forskning viser, at de begge har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Det stemmer godt overens med Sundhedsstyrelsens retningslinjer om, at sundhedsplejen skal arbejde familieorienteret (2011, s. 3). Der hviler dog et stort ansvar for sundhedsplejen i at rette opmærksomheden på fade- rens samspil med barnet, da der i mange år inden for tidlig intervention kun har været stor opmærk- somhed på moderen og hendes samspil med barnet. Dette bevises af Center for Spædbørnsforsk- ning på Københavns Universitet, der i adskillige projekter har dokumenteret, at fædre har flere pro- blemer i forhold til deres nye rolle, end professionelle omkring dem umiddelbart er opmærksomme på. (Munck et al., 2008, s. 748) Jeg vil derfor argumentere for, at sundhedsplejersken i sit sundheds- fremmende arbejde må være bevidst om den nyeste forskning og være i stand til at anvende den i arbejdet med familierne. 5.2 Udvikling af faderskabet under graviditeten I den del af fædreforskningen, som bygger på et psykodynamisk menneskesyn, udvikles faderskabet parallelt med udviklingen af moderskabet, som antages at begynde lang tid før barnets fødsel (Mad- sen et al., 2002, s. 55). Faderskabet er en psykologisk, social, identitetsmæssig og i forhold til relati- onerne en omvæltende proces, hvorfor der derfor også kan opstå vanskeligheder og forstyrrelser i udviklingen af relationen til spædbarnet, herunder fødselsdepression (Madsen, 2008, s. 676). Da faderskabets udvikling begynder lang tid før barnets fødsel, ser jeg med afsæt i Madsens forskning, at sundhedsplejersken allerede i graviditetsbesøget har en mulighed for, at støtte faderen i hans kom- mende nye rolle som far ved at lytte, spørge og få en refleksion i spil om tanker og forventninger. Endvidere må hun være opmærksom på de forstyrrelser, der kan opstå i faderens relation til spæd- barnet, så en eventuel fødselsdepression forebygges. For manden er graviditetsforløbet meget anderledes end for kvinden, da han ikke mærker den fysi- ske udvikling fra undfangelse til fødsel. Han kan kun følge barnet gennem kvindens maveskind og igennem beretninger om barnet, men i de timer, hvor han er væk fra partneren, er han også fysisk adskilt fra barnet. Alligevel betragter langt de fleste mænd i graviditeten det at skulle være far som noget meget betydningsfuldt i deres liv. Det er noget, der i høj grad optager dem, selv om det for nogen kan være næsten umuligt at forestille sig, at det, der rører sig inde i kvindens mave, er et rig- tigt levende barn. (Madsen et al., 2002, s. 183). Alligevel beskriver Hwang, hvordan nogle fædre un- 14

15 der graviditeten også gennemgår en fysisk omstilling. Dette fænomen er undertiden blevet kaldt Couvade og ud fra sine interviews illustrerer Hwang et eksempel herpå. En af de interviewede fæd- re beskriver, hvordan han halvvejs inde i kvindens graviditet begyndte at reagere med konstant ho- vedpine, som ikke kunne kureres med tabletter. Endvidere oplevede selv samme fader en vægtøg- ning, trods han ikke mente, at han spiste mere end vanligt. Eksempler på andre fysiske symptomer mændene kan have under graviditeten er kvalme, tandpine, opkast og almen træthed. Symptomerne vil dog hyppigt aftage eller forsvinde umiddelbart efter fødslen (2000a, s. 22). Sundhedsplejersken og andet relevant fagpersonale, der møder familierne inden fødslen, må således gøre sig bevidst om, at graviditeten også optager mændene og kan påvirke dem både fysisk og psykisk. På baggrund heraf tænker jeg, det er relevant, at fædrene allerede i graviditetsbesøget bliver involveret på lige fod med mødrene for at anerkende dem i deres kommende nye rolle som far. 5.3 Faderens billede af barnet hvad har det af betydning for hans relation til bar- net Hwang beskriver ud fra hans interview med de kommende fædre, hvordan de under graviditeten forsøger at forestille sig, hvordan det kommende barn kommer til at se ud. Mændene er optaget af spørgsmål som: bliver det en dreng eller pige? Hvem kommer det til at ligne? Hvilken hår- og øjenfar- ve vil barnet have? Vil barnet være rask og velskabt? (Hwang, 2000a, s. 21ff). I Madsen et. al s forsk- ningsprogram Fædres relationer til deres spæd- og småbørn bekræfter de, at det kan være svært for fædrene at producere en konkret forestilling om det ufødte barn. I undersøgelsen forestillede langt de fleste fædre sig nemlig et barn i førskolealderen, hvilket fremkom gennem forsknings- spørgsmålet om, hvilke mentale repræsentationer faderen havde dannet af det kommende barn. Den nybagte far vil derved gennemgå en rivende udvikling i mødet med barnet, i det han tilsynela- dende ikke har begreber til at tale om det lille barn, førend han etablerer relationen til barnet efter fødslen. Langt de fleste fædre fortalte dog alligevel efter fødslen om det konkrete nyfødte barn, det tyder derfor ikke på, at forestillingen om det ældre barn inden fødslen har direkte indflydelse på ud- viklingen af relationen mellem far og barn. 15% af fædrene i undersøgelsen forestillede sig dog stadig efter fødslen, at barnet var meget ældre. I disse tilfælde formodede Madsen et al., at det var et ud- tryk for en begrænsning i relationen mellem faderen og barnet, idet faderen i sin forestilling tilsyne- ladende ikke forholdt sig til det konkrete barn, men til noget der skulle komme (Madsen et al., 2002, s. 190ff). Sundhedsplejersken kan derfor ved at klarligge faderens forestilling om det spæde barn inden fødslen støtte en positiv indflydelse på faderens relation til barnet. Hvis sundhedsplejersken i 15

16 de første besøg oplever, at faderen efter fødslen stadig forestiller sig barnet ældre, må hun være opmærksom, da det kan være et udtryk for en begrænsning i faderens relation til barnet. 5.4 Fædres reaktioner på mødet med det nyfødte barn Læge, Martin Greenberg, beskrev i starten af 1970 erne, som en af de første, fædres reaktioner efter fødslen. Han introducerede begrebet engrossment, som en beskrivelse af den opslugthed en far kunne føle i mødet med sit nyfødte barn. Med engrossment menes en specifik og særlig følelses- mæssig reaktion, der udløses eller styrkes af det nyfødte barns adfærd. Han betragtede det parallelt til, hvad man ser i dyreverdenen, altså som noget genetisk eller universelt. Begrebet engrossment er også blevet brugt i nyere tids forskning, hvor det er defineret som noget, de fleste fædre oplever i mødet med deres nyfødte. Engrossment indeholder faderens lyst til at udforske barnets udseende, hans engagement i den fysiske kontakt med barnet, opmærksomheden på barnets karakteristika, en oplevelse af den nyfødte som perfekt, stærke følelser af tiltrækning og fokusering på den nyfødte, samt stærkt opstemthed og en voksende følelse af selvværd (Madsen et al., 2002, s. 43). I Hwangs interviews med de nybagte fædre ses et lignende mønster i fædrenes reaktioner i mødet med det spæde barn. Han skriver, at der trods individuelle forskelle i fædrenes reaktioner alligevel ses et mønster. I tråd med begrebet engrossment beskriver han, at fædrene alle kunne lide at holde og kærtegne barnet, følte sig opstemte efter fødslen samt genkendte deres eget barn og mente, deres eget barn var det bedste (Hwang, 2000a, s. 24). Det ser altså ud til, at de fleste nybagte fædre er engagerede i deres nyfødte barn. Dette engagement beskrives endvidere i en artikel skrevet af chef- psykolog Svend Aage Madsen. Han skriver, at der i de seneste årtier er sket en udvikling, hvor fædre- ne er blevet mere engagerede i det nyfødte og spæde barn. Denne udvikling beskrives som forbun- det med en general udvikling af faderskabet igennem sidste del af forrige århundrede fra den autori- tære fader, over til forsørgeren og via en dad til nutidens nye far (2008, s. 670). Dette vil dermed sige, at sundhedsplejersken skal tænke fædrene med ind i besøgene samt inddrage dem i kommunes tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter, da de er ligeså engagerede i barnet som mødrene. 5.5 Hvordan spiller faderens egen opvækst ind i relationen til spædbarnet Fædrenes relationer til spædbarnet påvirkes udover det konkrete samspil med barnet også af fade- rens egne livserfaringer med tilknytning, relationer og omsorg. Disse erfaringer har betydning for, hvordan den nybagte fader møder barnet samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er i relatio- nen mellem faderen og barnet. I relationen med spædbarnet reaktiveres og udvikles faderens erfa- ringer med tilknytning (Madsen et al., 2002, s. 73ff). Erfaringen med relationer som fædre har fra 16

17 tidligere kaldes også indre repræsentationer og er oftest ubevidste strukturer i det psykiske. De indre repræsentationer indeholder også subjektive aspekter ved far- spædbarn- relationer i form af motiva- tioner, intentioner, forestillinger, fantasier, billeder m.v., der har indvirkning på relationen mellem faderen og den nyfødte (Madsen, 2008, s. 671). Det kan se ud til, at fædre har forskellige forudsæt- ninger i relationen med den nyfødte alt efter deres tidligere erfaringer med relationer i deres egen opvækst, hvilket sundhedsplejersken må medtænke i besøgene. For at sikre at faderen får en god relation til det spæde barn, kan jeg med Madsen et al. s forskning nu argumentere for, at sundheds- plejersken allerede i graviditetsbesøget og endvidere i de første besøg skal gøre faderen bevidst om, at det er hjælpsomt for hans relation til barnet at se tilbage på egen opvækst. Denne refleksion over egen opvækst har betydning for, hvad faderen ønsker sit eget faderskab skal indeholde og kan lette faderen i udviklingen af hans faderskab. Dog må sundhedsplejersken have in mente, at nogle fædre vil have lettere ved at etablere en god relation til barnet end andre, da det afhænger af deres egne indre repræsentationer i forhold til relationer. Hwang argumenterer i tråd med Madsen et al. for, at det kan være svært for fædrene at skabe en god relation til den spæde barn, hvis ikke fædrene selv har oplevet gode rollemodeler. Hwang fremstiller dog også en teori i modsætning hertil. Han skriver, at nogle fædre er så bevidste om ikke at blive som deres egen fraværende far, men i stedet vil have en betydning for deres barn, hvilket kan lykkes. Hwang giver et eksempel herpå i et af hans interview med én af de nybagte fædre. Her fortæller en fader følgende: Min egen pappa var nästan aldrig hemma Jag bestämde tidigt att jag aldrig skulle bli som han. När vi fick barn satsade jag på att vara pappa - nu jobbar jag sextimmarsdag Jag tror att vi allihop trivs bra med det. Jag vill kunna disponera min tid så att jag kan ägna mig mer åt min familj och särskilt mina barn. Jag vill inte bli som min egen pappa var (Hwang, 2000b, s. 56) Ud fra Hwangs fremstilling og citat antages det, at sundhedsplejersken ikke blot skal fokusere på faderens fortid, men også hvilke ønsker og ambitioner han har i forhold til det nærtstående fader- skab, da disse også har betydning for den kommende relation mellem faderen og barnet. 5.6 Den kompetente far sundhedsplejerskens rolle En kompetent far er i følge Madsen et al., en fader, der er i stand til at se sit barn realistisk, og som kan leve sig ind i barnets verden samt en far, der kan yde omsorg med udgangspunkt i barnets aktu- elle situation og udviklingsniveau (Madsen et al., s. 198). Tidligere var den gængse opfattelse, at fæd- 17

18 re ikke kunne udgøre en tryg base for barnet, hvilket dengang var i overensstemmelse med forestil- lingerne om den daværende fraværende far. I dag er opfattelsen dog anderledes blandt andet på baggrund af forskningen om, at der ikke er forskel på mænd og kvinders potentialer for omsorg. Det er bevidst, at fædre er sensitive og lydhøre og reagerer på samme måde som kvinder, når de alene er i samspil med spædbørn (Madsen et al., 2002, s. 87ff). Da nogle nybagte fædre måske går i den tidli- gere tro om, at de ikke er ligeså kompetente som kvinderne i spædbørnsplejen, må sundhedsplejer- sken sikre sig, at fædrene er bevidste om, at de er ligeså kompetente som mødrene. Jeg mener, det vil styrke relationen mellem far og barn, at faderen er bevidst om, at han i ligeså høj grad kan tage sig af det nyfødte barn fraset at amme barnet. Alligevel findes der dog empirisk belæg for, at faderens støtte har en stærk indflydelse på moderens beslutning om at indlede og fortsætte amning (Sherriff & Hall, 2011, s. 468ff). Hwang beskriver, at fædre kan føle sig usikre i kontakten med deres børn på grund af deres mang- lende rollemodel i deres egen far. I hans interviews beskrev størstedelen af fædrene, hvordan de i starten næsten ikke turde røre deres spæde barn. De fleste fædre følte derfor, at det i starten var konen, der havde kontrollen, hvilket de først selv fik flere måneder efter. Hwang argumenterer ud fra en amerikansk undersøgelse for, at manden nemt kan få kontrollen tidligere i faderskabet. De ameri- kanske forskere viste en film til en gruppe forventningsfulde fædre, hvori mændene blev portrætte- ret i at udføre grundlæggende færdigheder såsom bleskift og vask. Tre måneder senere var disse fædre klart mere involveret med deres børn end fædre, der ikke havde set filmen (Hwang, 2000b, s. 57). At fædrene blot ved at få instruktioner i grundlæggende færdigheder i forhold til spædbørns- håndtering hurtigere bliver involveret i spædbarnet og relationen derved styrkes, mener jeg er brug- bar viden for sundhedsplejersken i forhold til problemformuleringen. 5.7 Parforholdets betydning for faderen relation til spædbarnet En anden afgørende rolle i faderens relation til spædbarnet er parforholdet. Hvis parforholdet er konfliktfyldt, vil barnet blive påvirket negativt og det samme bliver forældrene. Undersøgelser tyder på, at faderen er langt mere sårbar overfor parforholdskonflikter end moderen er. Der er nemlig en generel tendens til, at mandens involvering og deltagelse daler, når der er konflikter i parforholdet (Madsen et al., 2002, s. 37ff). Hwang påpeger også, det er meningsløst at se isoleret på faderens relation til spædbarnet, da familien er et socialt system, hvor alle indirekte eller direkte påvirker hin- anden. Han giver et eksempel herpå ved at beskrive et par førstegangsforældre, som beretter om, at de er usikre på barnets signaler, når de er alene med det, da det græder meget. Omvendt fortæller de, at de føler sig mere sikre i håndteringen af spædbarnet, når de er sammen omkring det, da de 18

19 hermed kan bakke hinanden op, hvilket gør barnet mere tilfreds (Hwang, 2000a, s. 37). Også Dion Sommer, dansk professor i udviklingspsykologi, skriver, at børnefamilier er en kompleks dynamisk gruppe af forskellige relationer og gensidige påvirkninger og gør derved opmærksom på, at far- barn- konstellationen kun udgør én dyade i kompleksiteten (Sommer, 2010, s. 203). Så selvom sundheds- plejersken i forhold til problemformuleringen har fokus på den nybagte fader, må hun således også være opmærksom moderen og parforholdet, da også dette afspejler faderens involvering i spæd- barnet og dermed relationen til barnet. Desuden må sundhedsplejersken også være opmærksom på barnet, da barnet kan afspejle forældrenes indbyrdes relationer. 6. Redegørelse og analyse af hvordan fædrene kan mestre den nye rolle Jeg finder det relevant at opnå større viden omkring mestring og sundhedsfremme i forhold til pro- blemformuleringen for at kunne svare på, hvordan sundhedsplejersken kan medvirke til, at de nybag- te fædre mestrer deres nye rolle som far. Til at belyse dette område har jeg valgt at lave relevante nedslag i Aaron Antonovskys bog, Helbredets Mysterium. Samtidig vil jeg supplere med relevant em- piri samt fortolkning, som en del af den hermeneutiske tilgang. Også i denne analyse har jeg ud fra Rienecker et al., gjort brug af underoverskrifter for at gøre analyserne klart strukturerede (2012, s. 275). 6.1 Faderskabet en normalpsykologisk udviklingskrise Antonovsky beskæftiger sig med den salutogenetiske idé, hvis hensigt er at forklare, hvorfor nogle mennesker er i stand til at overvinde modstand, kriser og voldsomme livsbegivenheder uden at miste deres gode psykiske helbred (Antonovsky, 2000, s. 47ff). Hanne Munck, som er lektor, cand.psych. og tidligere leder af Center for Spædbørn skriver, at faderskabet må betragtes som en normalpsykolo- gisk udviklingskrise (Munck et al., 2008, s. 738). Ud fra Antonovskys teori forstærker dette netop, at faderen kan være i en krise, hvorved den salutogenetiske idé er relevant for problemformuleringen. Antonovsky mener, at vi alle hele livet igennem udsættes for udfordringer og betegner disse som stressorer. Antonovsky deler stressorerne op i tre typer, hvor der dog er flydende grænser imellem. Han definerer dem som kroniske stressorer, livshændelser og de daglige fortrædeligheder. De kroni- ske stressorer er knyttet til vores personlighed og temperament samt et forsøg på at leve op til en bestemt rolle. Livshændelser indeholder blandt andet en familieforøgelse og de daglige fortrædelig- heder kan eksempelvis være fornærmelser af andre samt bekymringer (Antonovsky, 2000, s. 47ff). 19

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner.

Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne er værre, end de selv

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Rigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid

Rigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Rigshospitalet MÆND & FØDSELSDEPRESSIONER - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Indhold 3 Mænd kan få fødselsdepressioner 4 Hvor stort er

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere