OPGAVEFORSIDE Sundhedsplejerskeuddannelsen. Merethe Vinter. Titel på opgaven:
|
|
- Eva Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPGAVEFORSIDE Sundhedsplejerskeuddannelsen Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle eksemplarer af eksamensopgaven Opgaven er udarbejdet af: Trine Koldbro Kristensen Studienummer: Afleveringsdato: Vejleders navn: Vejle Juni 2013 Merethe Vinter Titel på opgaven: Hvordan kan sundhedsplejersken i de første besøg medvirke til, at de nybagte fædre mestrer deres nye rolle som far, således at relationen til spædbarnet styrkes? Opgavetype: I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds): Prøve Afsnit 1 (max anslag med mellemrum) Prøve Afsnit 2 (max anslag med mellemrum) Afsluttende opgave (max anslag med mellemrum) X Andet: Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunk- tion) Brug funktionen Tegn (med mellemrum) Ja Nej Opgaven må stilles til rådighed for andre studerende (Sæt X) x Det bekræftes hermed, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 6. Juni 2013 Dato Forfatterens underskrift 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Problemafgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Valg af litteratur Redegørelse og analyse af fædres oplevelse af interaktionen med sundhedsplejersken Forskningsartiklens formål og metode Hvilken viden fik sundhedsplejersken om fædrenes oplevelse af hendes besøg? Hvad fortalte fædrene, der henholdsvis var hjemme og ikke hjemme i besøget? Fædrenes ønsker til sundhedsplejerskens besøg Redegørelse og analyse af fædrenes relationer til spædbarnet Fra fraværende til nærværende far Udvikling af faderskabet under graviditeten Faderens billede af barnet hvad har det af betydning for hans relation til barnet Fædres reaktioner på mødet med det nyfødte barn Hvordan spiller faderens egen opvækst ind i relationen til spædbarnet Den kompetente far sundhedsplejerskens rolle Parforholdets betydning for faderen relation til spædbarnet Redegørelse og analyse af hvordan fædrene kan mestre den nye rolle Faderskabet en normalpsykologisk udviklingskrise Hvordan sundhedsplejersken kan hjælpe fædrene til begribelighed Hvordan sundhedsplejersken kan hjælpe fædrene til håndterbarhed Hvordan sundhedsplejersken kan hjælpe fædrene til meningsfuldhed Diskussion Mestring af faderskabet og sundhedsplejerskens rolle i forhold hertil Faderens relation til spædbarnet Metodekritik Konklusion Perspektivering Referenceliste
3 1. Indledning Hvorfor følger der ikke bare en instruktionsbog med ved fødslen? Dette spørgsmål fik jeg stillet af en nybagt familiefar, da jeg som sundhedsplejerskestuderende var i et etableringsbesøg hos familien. Magtesløsheden, der var i hans stemme, har fået mig til at reflektere over, hvordan det er at være nybagt far og hvordan man som sundhedsplejerske vejleder ham bedst i den nye rolle. Det er en viden, der er nødvendig i arbejdet som sundhedsplejerske, da det i 2007 blev vedtaget, at den kom- munale sundhedspleje skal arbejde ud fra et familieperspektiv (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 11). 2. Problembeskrivelse Fædrenes rolle i senmoderniteten er nært forbundet med det aktive faderskab. Ser man tilbage på perioden før opbruddet i 1960 erne og kvindernes og derved mødrenes indtagelse af arbejdsmarke- det, var fædrenes forhold til deres børn generelt mere distanceret. Fædre og mødre har i dag en lighedsorienteret og jævnbyrdig forældrerolle (Sommer, 2010, s. 140). På grund af denne ændring i samfundet tilgodeså politikerne i 2012 fædrene i lov nr. 141 af 25 om udvidelse af barselsorloven. Loven er stadig gældende i dag og indebærer, at forældrene til sammen har ret til 52 ugers orlov med fuld dagpengesats. Orloven kan placeres fire uger før fødslen og 48 uger efter. Af de 48 uger efter fødslen har faderen to uger i forbindelse med fødslen, mens moderen har 14 uger efter fødslen, de resterende 32 uger kan frit deles mellem forældrene. Til trods for denne forholdsvise nye lov er dens konstruktion med frivilligheden omkring fordelingen mellem forældre blevet kritiseret for ikke at tilgodese ligestillingen. Statistisk set har loven heller ikke ændret meget på, hvordan familierne fordeler orloven, da det kun i en lille procentdel af familierne er faderen, der holder orlov. Dette kan skyldes, at mændene generelt er de højtlønnede i familierne, og det derfor kan være svært at finde råd til, at det er faderen, der holder barselsorlov (Dencik et al. S. 101ff). Det ser altså ud til, at fædrene er splittet i rollen som aktiv far og de samfundsmæssige vilkår, der rent økonomisk kan gøre det svært for dem at tilbringe den, som de ønsker, med deres spæde barn. Til trods for at fædrene i vores samfund er blevet meget aktive i rollen som far, viser forskning af senior lektor Astrid Fägerskiöld, at mange fædre føler sig uforberedte på rollen som far (2008, s. 70). Dette underbygges af Janice Goodman, professor ved MGH Institute of Health Professions i Boston. Hendes forskning har vist, at mange fædre synes, den første tid med spædbarnet er svær. Fædrene ønsker at være fysiske og følelsesmæssige involverede, hvilket kan være svært for dem, da de giver udtryk for, at de ikke ved, hvordan de skal håndtere spædbarnet. En fader udtrykker netop i Good- mans undersøgelsen, at han famler i rollen som den aktive og involverede far (2005, s. 191ff). Det- 3
4 te bevidner om, at sundhedsplejersken har en vigtigt rolle i forebyggelsen af de nybagte fædres fru- strationerne, som kommer til udtryk i form af en følelse af magtesløshed og utilstrækkelighed i deres nye rolle. Selvom fædrene i mange tilfælde har gode intentioner i forhold til involveringen i det nyfødte barn, er der flere faktorer, der kan påvirke, at det ikke lykkes. Disse faktorer kan eksempelvis være om- stændighederne omkring fødslen, amningen, parforholdet, støtten, anerkendelse, tiden med spæd- barnet, spædbarnets signaler samt sociokulturelle forhold (ibid.). Sundhedsplejersken har i sine be- søg mulighed for at påvirke faktorerne; amning, støtte, anerkendelse af faderens rolle samt give vi- den om spædbarnets udvikling og trivsel, herunder betydningen af relationen mellem faderen og barnet. Sundhedsplejerskens besøg er en forebyggende og sundhedsfremmende sundhedsydelse, hvor nøg- lepositionen er sygdomsforebyggelse. Et vigtigt omdrejningspunkt for sundhedsydelsen er velfærds- samfundets medansvar og støtte til familien samt dens screeningfunktion med henblik på at opspore vanskeligheder tidligt og sætte ind med støtte (Dencik et al., 2008, s. 100). En lignende beskrivelse findes i Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Her står blandt andet skrevet, at sundhedsplejersken under sine første besøg skal have særlig opmærksom- hed på forældrenes relation til barnet, ligesom der skal være fokus på forældrenes psykiske trivsel (2011 s. 102). Det er derfor tankevækkende, at der ses en tendens til, at mænds psykiske helbred ofte bliver over- set i kvindens graviditet og igennem de første måneder efter fødslen (Goodman, 2005, s. 191). Tidli- gere har fødselsdepression været forbundet med kvinder på trods af, at den nye rolle som den invol- verende og aktive far kræver ligeså stor tilpasning som moderrollen. Undersøgelser viser, at 1 ud af 4 nybagte fædre, oplever en overvældende nedtrykthed efter fødslen. (Melrose, 2010 s. 199ff). En dansk undersøgelse, lavet af chefpsykolog Svend Aage Madsen og psykolog Tina Juhl, har vist, at 7% af danske mænd årligt er i risiko for at få en decideret fødselsdepression, hvor blandt andet sympto- merne vrede, aggressivitet, selvkritik, alkohol- og stofmisbrug kan opstå. En faderlig depression kan have en specifik og skadelig virkning på deres børns tidlige adfærds- og følelsesmæssige udvikling og er derfor i forhold til hele familien vigtig at opspore. For at opspore en fødselsdepression kan anven- des screeningsredskaber. De mest brugte screeningsredskaber i Danmark er Edinburgh Postnatal Depression Scala (EPDS) samt Gotland Male Depression Scala (GDMS). Begge redskaber består af spørgsmål, som forældrene selv skal svare på, hvorefter svarene vurderes ud fra en skala i forhold til risikoen for en depression. GDMS blev udviklet for at forbedre anerkendelsen af depression hos mænd ved at fokusere på mandlige depressionssymptomer. Begge screeningsredskaber kan dog med 4
5 fordel anvendes, da nogle mænd vil have mere traditionelle symptomer på en depression, som nemmere opspores ved hjælp af EPDS (Madsen & Juhl, 2007, s. 36ff). Da et relativt højt antal fædre er i risiko for en nedtrykthed og fødselsdepression under eller efter kvindens graviditet, må sund- hedsplejersken fokusere på dette i sine forebyggende besøg og opspore disse fædre. Ugebrevet Mandag morgen skriver i den dagsaktuelle artikel Forebyggelse begynder på fosterstadi- et, at tilbuddet om forebyggende sundhedsydelser til fædre og familier varierer meget fra kommu- ne til kommune. Det beskrives, hvordan Holstebro Kommunes gravide kvinder og deres mænd er testpersoner i et nyt forebyggelsesprojekt, der er inspireret af den svenske kommune Leksand. Pro- jektet kaldes Familie med Hjertet og er et tilbud til førstegangsforældre om gratis deltagelse i 14 kurser i forældreforberedelse. Kurset strækker sig fra gravidtetens 22. uge og til barnet er 15 måned- er gammelt. Forældrene bliver ud fra terminsdatoen sat sammen med ti andre kommende forældre par. En sundhedsplejerske er holdleder, ligesom en bred vifte af andre relevante faggrupper også er involverede såsom læger, psykologer, præster, kiropraktorer, pædagoger, jordemødre, jurister, dag- plejere, tandlæger, førstehjælpsinstruktører, erhvervsvejledere og bankrådgivere. Erfaringerne fra Leksand viser, at der er mange penge at spare samfundsøkonomisk på denne model. Den svenske kommune har siden 1996, hvor modellen blev indført, oplevet, at flere fædre har taget pasningsor- lov, et markant fald i skilsmisser og et langt antal færre socialt udsatte børn og unge. Dette har med- virket til, at den samlede investering af kroner i projektet har givet et afkast på 336% (Andersen, 2012, s. 22). Artiklen beskriver ligeledes, hvordan ti af landets øvrige kommuner også har hentet inspiration i Leksand- modellen. I disse kommuner har man oprettet en forældreuddannelse med titlen En God Start. I dette projekt tilbydes forældrene 11 møder i forældregrupper fra fødslen til barnet er ca. 2,5 år. Udover oplysninger har kurserne til formål at skabe robuste fællesskaber og net- værk i samarbejde med sundhedsplejersken (Andersen, 2012, s. 24). Tilbuddene til fædrene synes altså at være meget forskellige alt efter, hvor de er bosat. Eftersom den rette forebyggelse kan mind- ske fædrenes frustrationer i forhold til faderskabet samt mindske deres risiko for depression, kan det altså være afgørende for fædrenes og familiernes sundhed, hvor de er bosat. Sundhedsplejerske skal derfor i et udviklingsperspektiv have for øje, hvilke tilbud, der findes til fædre, måske også i andre regi end sundhedsplejen og dermed tænke tværfagligt. 2.1 Problemafgrænsning Af ovenstående problembeskrivelse fremgår det, at de fleste fædre gerne deltager aktivt i pasningen af det spæde barn. På trods heraf viser forskning alligevel, at fædrene ofte har svært ved at forvalte det nye faderskab. 5
6 Hver fjerde nybagte far vil efter fødslen opleve en overvældende nedtrykthed, der kan relateres til biopsykosociale faktorer, hvorved relationen mellem far og den nyfødte er i risiko for forstyrrelser. De faktorer, som sundhedsplejersken kan påvirke, indeholder blandt andet støtte, anerkendelse og viden omkring de processer, der påvirker forældreskabet. Jeg ønsker som kommende sundhedsplejerske at være medvirkende til, at de biopsykosociale fakto- rer hos fædrene styrkes, så relationen mellem faderen og spædbarnet bliver så optimal som mulig og sundheden derved fremmes hos hele familien. Jeg vil derfor undersøge, hvordan sundhedsplejersken kan støtte og anerkende faderen i faderskabet samt undersøge viden omkring faderens relation til spædbarnet. Jeg vælger at afgrænse mig til 1. gangs fædre i familier uden særlige behov med fokus på de første besøg af sundhedsplejen. 2.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemafgrænsning er jeg kommet frem til følgende sundhedsplejefag- lig problemstilling: Hvordan kan sundhedsplejersken i de første besøg medvirke til, at de nybagte fædre mestrer deres nye rolle som far, således at relationen til spædbarnet styrkes? 3. Metode Jeg vil besvare min problemformulering ud fra et tekstanalytisk studie af udvalgt faglitteratur og ar- tikler, da jeg anser det som muligt at finde relevante og valide kilder om emnet. I det kommende afsnit vil jeg fremføre min udlægning af hermeneutikken, som er den videnskabsteoretiske overvejel- se, der danner grundlag for tilgangen samt begrunde, hvorledes jeg vil gøre brug af den i opgaven. Til sidst i afsnittet vil jeg beskrive og begrunde mit valg af litteratur. 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Som videnskabsteoretisk referenceramme vil jeg tage udgangspunkt i den tyske filosof Hans- Georg Gadamers ( ) hermeneutiske filosofi. Ordet hermeneutik stammer oprindeligt fra det græ- ske ord hermeneuein, som betyder at forstå, fortolke og tyde. Det er en metode, man i antikken anvendte til at fortolke de overlevende tekster med. Senere hen i romantikken udvidede hermeneu- 6
7 tikken sit genstandsfelt til også at indbefatte forståelse af personer og handlinger. (Birkler, 2005, s. 95ff). På baggrund af hermeneutikkens fortolkning, forståelse og teoretisk refleksion finder jeg den- ne videnskabsteoretiske vinkel relevant for min opgave, da min metodiske tilgang er et tekstanalytisk studie af udvalgte kilder. Gadamer har i nyere tid beskæftiget sig med hermeneutikken, og han mener, at forståelsen i herme- neutikken skal opfattes som mere end blot en metoderegel. Gadamer ser forståelse som et grundvil- kår i et hvert menneskes eksistens. Han mener, at vi mennesker, idet vi bliver født, træder ind i en allerede eksisterende kultur. Denne kultur fungerer som en tradition for os, og i vores opvækst lærer vi at forstå os selv og vores omgivelser ud fra denne tradition. Traditionen er nødvendig, ellers er det umuligt for mennesket at orientere sig i verden, men traditionen betyder også, at alle mennesker vil have fordomme også kaldet for- forståelser. For- forståelser er uundgåelige og skal forstås som de antagelser, vi har i forvejen, inden vi konfronteres med forhold i omverdenen. Mennesket må være bevidst om sine fordomme i mødet med andre individer eller genstande, der er produceret af men- nesker, da de også har deres fordomme (Brinkkjær & Høyen, 2011, s. 103). Jeg vil i opgaven være bevidst om mine fordomme, som repræsenteres i form af de problemstillinger, jeg ser i forhold til fædres relationer til deres spædbarn. Når en person ifølge Gadamer skal forstå det, en anden person har frembragt, må begge parter ud- fordre deres egen forståelseshorisont, som rummer fordomme og forventninger. Der er ikke tale om, individet skal forsøge at forlade sin egen horisont for at komme over i den anden, da dette er umu- ligt. I stedet skal individet udvide sin egen horisont. I en sådan forståelsesproces forventes det, at den anden taler sandt, hvilket Gadamer kalder fuldkommenhedens foregribelse. Dette er en forud- sætning for at benytte den hermeneutiske cirkel (Jacobsen et al., 2004, s. 139ff). Jeg vil med hjælp fra mine kilder udvide min horisont med den nye viden, de bringer og forventer ud fra fuldkommenhe- dens foregribelse, at kilderne taler sandt. Den hermeneutiske cirkel skaber forbindelser mellem dele og helheder og den gør det muligt at for- tolke. For at opnå forståelse for delene må der tages hensyn til helheden, ligesom der skal tages hen- syn til delene for at opnå forståelse for helheden (ibid.) For at opnå forståelse af helheden af en tekst vil jeg gennem analyse gå ind i delene af den, men omvendt vil jeg også have helheden for øje, når jeg ser på delene. Gadamer skriver, at forståelse og anvendelse hænger uløseligt sammen, idet noget først er forstået, når personen er i stand til at anvende dette (Birkler, 2010, s. 6). Netop derfor vil jeg til sidst i opga- ven, i en diskussion, koble kilderne sammen, for derigennem at komme frem til en ny forståelse og dermed en helhed, som kan bruges i besvarelsen af problemformuleringen. Den nye forståelse jeg 7
8 opnår gennem analyse, fortolkning og diskussion, vil formodentlig frembringe nye spørgsmål og pro- blemstillinger, som jeg slutlig vil beskrive i en perspektivering. 3.2 Valg af litteratur For at besvare problemformuleringen må jeg have viden om fædres relationer til spædbørn. Jeg har derfor valgt at lave en sammenstillende analyse af bøgerne Fædres tilknytning til spædbørn og Faderskap i tid och Rum. Derved fremkommer der en mulighed for at sammenligne deres forsk- ningsresultater og teorier, hvilket er egnet for at få et bredere perspektiv i besvarelsen af problem- formuleringen. Bogen Fædres tilknytning til spædbørn, er skrevet af de tre danske forfattere Svend Aage Madsen (1939- ), som er PH. D og chefpsykolog, Dennis Lind (1961- ), der er Cand. psych. samt lektor Hanne Munck (1939- ). Bogen udspringer af forskningsprogrammet Fædres relationer til deres spæd- og småbørn, der har været et 5 årigt samarbejde mellem Rigshospitalets Juliane Marie Center samt Københavns Universitets Center for Spædbørn. Forskningsprogrammet har gennem en række for- skellige større og mindre forskningsprojekter i humanistisk, sundhedsvidenskabeligt og samfunds- mæssigt regi belyst fædres relationer til deres spæd- og småbørn. Hovedvægten i de undersøgelses- metoder, der er anvendt, er kvalitative analyser af interviewsvar og af udsagn fra psykoterapeutiske dialoger. Der er dog også anvendt kvalitativt indsamlet materiale samt i mindre omfang anvendt casestudier fra samtaleforløb med fædre. Bogen præsenterer endvidere resultater af tidligere forsk- ning på området. Jeg anser denne bog som valid ud fra forfatternes titler samt brugbar, da forsknin- gen er foregået i Danmark. Jeg finder desuden bogen egnet, da den netop anlægger en videnskabelig og psykologisk vinkel af spædbarnsfaderskabet, hvilket jeg har brug for i besvarelsen af problemfor- muleringen. Bogen Faderskap i tid och rum er redigeret af Philip Hwang (1950- ), som er professor i psykologi ved Göteborg Universitet. Hwang har skrevet to af bogens kapitler, som han henholdsvis har kaldt Småbarnspappor i familjen og Pappors engagemang i hem och barn. Det er disse kapitler, jeg vil tage udgangspunkt i, da de omhandler faderens relation med det spæde barn, hvilket er relevant i en sammenstilling med Madsen et al. s forskning og derud over relevant i forhold til besvarelsen af pro- blemformuleringen. Kapitlerne er skrevet ud fra tidligere teorietisk viden om fædre og spædbørn samt ud fra Hwangs egne kvalitative studier omkring faderskab. Trods bogen og studierne er svenske, ser jeg, at bogen er brugbar, da Sverige er et land, der er sammenligneligt med Danmark. I besvarelsen af problemformuleringen har jeg yderligere brug for viden omkring mestring. For at belyse dette har jeg gjort brug af bogen Helbredets Mysterium, som er skrevet af Aaron Anto- 8
9 novsky ( ), professor i medicinsk sociologi. Hans anerkendte teori udspringer fra undersø- gelser af israelske kvinders sundhedstilstand og beskriver, hvordan mennesker med en stærk ople- velse af sammenhæng er i bedre i stand til at håndtere de stressorer, som vi møder livet igennem. Antonovsky skriver, at en af livets stressorer kan være en familieforøgelse, og netop derfor ser jeg teorien anvendelig for sundhedsplejersken i mødet med den nybagte far. For at belyse, hvad fædrene selv mener, de har brug for af viden fra sundhedsplejersken, har jeg ved en søgning på Pubmed fundet forskningsartiklen Support of fathers of infants by the child health nurse fra Artiklen er skrevet af den svenske senior lektor Astrid Fägerskiöld og er lavet ud fra et kvalitativt beskrivende design. Jeg finder artiklen valid og brugbar, da jeg som tidligere skrevet, mener Sverige er et land, der er sammenligt med Danmark. Foruden begge lande er bygget op om- kring velfærdsmodellen, er den svenske uddannelse til sundhedsplejerske sammenlignelig med den danske. Ligesom i Danmark kommer de svenske sundhedsplejerske ud til familierne i de første besøg. Senere skal de svenske familier dog henvende sig i helseklinikker, hvilket afviger fra den danske ord- ning. Da min besvarelse af problemformuleringen omhandler sundhedsplejerskens første besøg hos familierne er dette faktum dog uden betydning. 4. Redegørelse og analyse af fædres oplevelse af interaktionen med sundhedsplejersken I det følgende ønsker jeg at få en forståelse af, hvordan de nybagte fædre oplever sundhedsplejer- skens besøg. Denne viden er brugbar i besvarelsen af problemformuleringen, idet jeg får et større indblik i fædrenes forforståelse af sundhedsplejerskens besøg samt får sat min egen forforståelse på spil. Redegørelsen og analysen tager udgangspunkt i forskningsartiklen Support of fathers of infants by the child health nurse, og suppleres samtidig af udvalgt relevant empiri. Der vil yderligere indgå tolkninger i afsnittet, da tolkning, som tidligere nævnt, er en del af den hermeneutiske tilgang, som opgaven bygger på. Ud fra Rienecker et al., har jeg endvidere gjort brug af underoverskrifter, for at gøre analyserne klart strukturerede (2012, s. 275). 4.1 Forskningsartiklens formål og metode Formålet i forskningsartiklen er at identificere, hvilke forventninger fædre har til sundhedsplejersken, samt at undersøge om fædrene føler, at de har modtaget støtte af sundhedsplejersken i deres nye rolle som far. Artiklen bygger på et kvalitativt beskrivende design med en induktiv tilgang, som findes 9
10 egnet til at opnå viden og forståelse af, hvordan fædre opfatter og fortolker deres interaktion med familiens sundhedsplejerske (Fägerskiöld, 2006, s. 79ff). Fra tidligere forskning var der inden undersøgelsens start en viden om, at både mænd og kvinder gennemgår en overgang til forældreskabet. Samtidig var der en viden om, at barnets fødsels påvirker parforholdet, da forældrenes opmærksomhed er rettet mod den nyfødte. I øvrigt var forskerne be- vidste om den kendsgerning, at fædrene i dag forventes en mere aktiv rolle som far end tidligere, ligesom fædre kan have svært ved at administrere faderskabet, selvom de inddrages i fødselsforbe- redelserne. Yderlige havde forskerne en viden om, at nyfødte barn har brug for sin far, da han er vigtig og unik for barnets udvikling. Indhentet statistik viste endvidere, at fædre kun tager en lille del af barselsorloven, selvom de blev opmuntret til at tage en større del af orloven. I forhold til sund- hedspleje og fædre viste tidligere undersøgelser, at selvom begge forældre blev inviteret i forældre- grupper, deltog fædrene sjældent. På baggrund af disse tidligere studier var formålet med den nye undersøgelse at identificere fædrenes forventninger til deres spædbørnspleje samt hvilke forvent- ninger, de havde til sundhedsplejersken (Fägerskiöld, 2006, s. 80). Undersøgelsen inkluderede 20 fædre, som var tilfældigt udvalgt af to socialkontorer i det sydlige Sverige. Socialkontorene blev bedt om at finde navnene på de førstegangsfædre, der boede i deres område og som havde et barn i alderen seks måneder. Ud af disse navne blev 20 fædre udvalgt på baggrund af foruddefinerede kriterier, så deltagerne repræsenterede en bred population af alder og levevis. Fædrene blev alle interviewet af den samme person og interviewene fandt i 17 af tilfældene sted i fædrenes hjem, to af dem på forskerens kontor og det sidste fandt sted på den pågældende faders arbejdsplads. Fædrene fik ud fra en interviewguide stillet de samme spørgsmål, hvilket sikrede det samme grundlæggende udgangspunkt. Dog havde fædrene mulighed for at tale om deres erfa- ringer med egne ord for at give en bred vifte af data. De vejledende spørgsmål var: Hvilke forvent- ninger har du som far til barnets sundhedsplejerske?, Har du fået støtte i din rolle som nybagt far? og Hvordan tror du bedst, sundhedsplejersken kan støtte en ny far? (Fägerskiöld, 2006, s. 80) Jeg ser, at de inkluderede fædre er sammenlignelige med min målgruppe, da de udgør en bred populati- on af førstegangs fædre, hvilke jeg også har fokus på. 4.2 Hvilken viden fik sundhedsplejersken om fædrenes oplevelse af hendes besøg? Interviewene af fædrene varede fra minutter, hvorefter de blev transskriberet og systematisk analyseret. I alle interviewene viste det sig, at et tillidsfuldt forhold mellem fædrene og sundhedsple- jersken var en af betingelserne for, at fædrene oplevede støtte (Fägerskiöld, 2006, s. 81). Sundheds- plejersken må altså allerede ved det første møde med fædrene opbygge en tillidsfuld relation. Tillid 10
11 er i følge sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen (1943- ) en livsytring, som mennesket må vise sig vær- dig til ved at tage vare herpå. Det er muligt at tage vare på tilliden ved at vise respekt og oprigtig interesse for den anden, samt at engagere sig, vise pålidelighed, åbenhed og involvere os emotionelt i hinanden (Martinsen, 2006, s. 152ff). Sundhedsplejersken må derfor vise fædrene en oprigtig inte- resse og respekt allerede ved det første møde, for at de kan opleve støtte. I forhold til sundhedsplejerskens besøg viste svarene, at flere af fædrene troede, at det var menin- gen, at sundhedsplejersken skulle have et tættere forhold til moderen end til faderen (Fägerskiöld, 2006, s. 81). Set ud fra Gadamers hermeneutiske forståelses proces, tolker jeg, at fædrene og sund- hedsplejersken har hver deres forforståelse af besøget, da sundhedsplejersken arbejder familieorien- teret, og dermed har et ligeværdigt fokus på hele familien. Sundhedsplejersken må derfor i mødet med fædrene bevæge sig ind i den hermeneutiske cirkel og med udgangspunkt i sin forforståelse spørge åbent ind til faderens forforståelse. Det vil være befordrende for besøget, hvis fædrenes for- forståelse af sundhedsplejerskens besøg bliver sat i spil. Sundhedsplejersken kan spørge ind til fæd- renes forståelse af sundhedsplejerskens rolle og bidrage til en forståelsesproces med henblik på hori- sontsammensmeltning ved at give sin egen forståelse af sin rolle og præsentere kommunens tilbud. 4.3 Hvad fortalte fædrene, der henholdsvis var hjemme og ikke hjemme i besøget? Fædre, som oftest ikke var hjemme i sundhedsplejerskens besøg, understregede, at det ikke var ens- betydende med, at de ikke deltog aktivt i omsorgen for barnet. De så sig selv som værende aktive fædre, men de mente, at de kun i mindre grad behøvede støtte fra sundhedsplejersken og i stedet kunne nøjes med at få de nødvendige oplysninger fra besøget igennem mødrene. Fædrene mente, de oplevede nok støtte i forhold til spædbarnet ved at snakke med mandlige kollegaer og venner (Fägerskiöld, 2006, d. 81). Jeg ser en risiko i, at den støtte og vejledning, fædrene får gennem deres netværk, ikke nødvendigvis er med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger, som sundheds- plejersken arbejder ud fra. Set ud fra Jean Piaget teori om, hvordan mennesker strukturerer ny vi- den, vil der være en risiko for, at der i moderens genfortælling, af eksempelvis en vejledning fra sundhedsplejersken, sker en assimilation hos fædrene i stedet for en akkommodation. Jeg ser det derfor som vigtigt, at sundhedsplejersken allerede ved første telefoniske kontakt til familien gør op- mærksom på, hvorfor det vil være en god idé, at begge forældre er tilstedet i besøget. Fædrene, der var hjemme i besøgene, ønskede alle en faglig dygtig sundhedsplejerske, som de kunne stole på og som udviste ro og sikkerhed. De værdsatte, at sundhedsplejersken vendte tilbage, hvis der var spørgsmål, som hun ikke kunne svare på, samt at hun henviste videre til andre faggrupper, hvis noget abnormt blev observeret (Fägerskiöld, 2006, s. 82ff). Der hviler altså et stort ansvar for 11
12 sundhedsplejersken i at holde sig opdateret fagligt samt at kende til sine kompetencer, så hun er bevidst om, hvornår hun skal henvise videre. Endvidere skal hun besidde evnen til at udvise ro og sikkerhed, selvom hun måske står i en uvant situation. Fædrenes udsagn om, hvad de havde brug for af støtte fra sundhedsplejersken berørte mest, hvor- dan de, som nybagte fædre, kunne støtte moderen og deres nyfødte barn, og kun ganske lidt om støtte til dem selv. En far fortalte, at han i perioden efter fødslen så sig selv som en assistent. Han havde derfor brug for viden om, hvordan han kunne støtte sin kone og sit barn i den første tid efter fødslen, hvor der havde været problemer med amningen og revnede brystvorter. Desuden viste det sig, at mange fædre efterlyste, at sundhedsplejersken tog sig tid til at snakke om parforholdet, som de fleste fædre beskrev som værende blevet mere modent efter barnets fødsel. (Fägerskiöld, 2006, s. 81ff). At fædrene er meget fokuseret på, hvordan de kan støtte moderen og barnet, fordrer, at sund- hedsplejersken er opmærksom på, at faderens egen psykiske tilstand ikke overses i besøget. Jævnfør problembeskrivelse, hvor undersøgelser har vist, at 1 ud af 4 fædre er i risiko for nedtrykhed efter fødslen. Derudover ser jeg det som vigtigt, at sundhedsplejersken fokuserer på alle familiekonstella- tionerne, så netop ikke parforholdet glemmes. 4.4 Fædrenes ønsker til sundhedsplejerskens besøg Fædrenes oplevelse af sundhedsplejerskens besøg var meget varierende. De fædre, som ofte deltog i sundhedsplejerskens besøg, oplevede, at sundhedsplejersken kun henvendte sig til mødrene. Endvi- dere svarede nogle af fædrene, at de følte, de selv skulle tage initiativ for at komme i snak med sundhedsplejersken, hvilket føltes svært. De følte, det var nemmere at stille spørgsmål til sundheds- plejersken, hvis de fra starten følte sig involveret i samtalen (Fägerskiöld, 2006, s. 81ff ). Det ses, at fædre kan have forskellige behov i forhold til besøget, og at sundhedsplejersken derfor må være opmærksom på den enkelte far. Fædrene synes dog at profitere af, at sundhedsplejersken er op- mærksom på at henvende sig ligeså meget til fædrene som til de nybagte mødre, da det herved op- nås, at fædre udtrykker deres tanker om det nye faderskab. De fleste fædre roste, når sundhedsplejersken havde givet dem konkrete oplysninger om barnets vægt og mål samt barnets forventede udvikling måned efter måned, da de følte en sikkerhed heri. Mange fædre fortalte, at de foretrak simple enkle svar på deres spørgsmål, hvilket de havde oplevet, nogle sundhedsplejerske havde svært ved at give. Endvidere havde nogle af fædrene oplevet, at sundhedsplejersken havde mangel på tid, hvilket kom til udtryk ved, at fædrene blot havde fået en pjece fremfor et svar eller anvisning på et praktiks spørgsmål (Fägerskiöld, 2006, s.82). Herud fra kan 12
13 det se ud til, at fædrene har brug for konkrete facts og anvisninger, som de kan forholde sig til, frem- for teoretisk uddybende svar og eventuelle pjecer med anvisninger. Nogle af fædrene berettede om, at de havde deltaget i fædregrupper, hvor der havde været en mandlig leder med erfaring inden for faderskab. Disse fædre havde oplevet gruppeforløbet som ud- bytterigt og var meget tilfredse med diskussionerne, der på en mandlig måde havde omhandlet den nye rolle som far (Fägerskiöld, 2006, s.83). Det ser ud til, at fædre med fordel kan tilbydes gruppefor- løb med en mandlig leder. Da sundhedsplejen er repræsenteret med et stort overtal af kvindelige sundhedsplejersker, må man i kommunerne, der kun er repræsenteret af kvindelige sundhedsplejer- ske tænke tværfagligt, hvis der skal findes mandlig leder til en fædregruppe. I et større samfundsper- spektiv kunne, det være ønskværdigt at flere mandlige sygeplejerske læste videre til sundhedsplejer- ske. Bjarne Andersen, der har været sundhedsplejerske i 30 år citeres i fagbladet Sygeplejersken for, at sundhedsplejen i høj grad er et job for mænd, da halvdelen af forældrene jo er hankøn (Drey- er- Kramshøj, 2010, s. 38). 5. Redegørelse og analyse af fædrenes relationer til spædbarnet I den følgende redegørelse og analyse ønsker jeg at undersøge viden om faderens relation til det nyfødte barn. En viden, som sundhedsplejersken må have, hvis hun i forhold til problemformulerin- gen skal kunne støtte den nybagte fader i hans nye rolle, således relationen til spædbarnet styrkes. For at få et bredt perspektiv herpå har jeg valgt at lave en sammenstillende analyse ud fra nedslag i bogen Fædres Tilknytning til Spædbarnet og bogen Faderskap i tid och rum, som begge er be- skrevet i afsnittet Valg af litteratur. Begge bøger indeholder empiriske studier omkring fædre og deres relationer til spædbørn, hvilke jeg ser relevante at sammenligne i forhold til at få et bredere perspektiv herpå i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Analysen og redegørelsen vil endvidere suppleres af udvalgt empiri, som jeg finder relevant i besvarelsen her af. Endvidere vil der i analysen indgå tolkninger, som er en del af den hermeneutiske tilgang, som opgaven er skrevet ud fra. Ud fra Rienecker et al. har jeg endvidere gjort brug af underoverskrifter, for at gøre analyserne klart strukturerede (2012, s. 275). 5.1 Fra fraværende til nærværende far Ifølge Madsen et al. var forskerne i fædreforskningens begyndelse i 1960 erne i tvivl om, hvorvidt faderen overhovedet havde en rolle i forhold til barnets udvikling og trivsel. Siden slutningen af 1970 erne har der dog ikke været i tvivl om, at faderen har en stor rolle i forhold til børnenes udvik- 13
14 ling og trivsel, hvilket er blevet et faktum, der ikke længere skal argumenteres for (2002, s. 42). Også Hwang skriver, at fagpersonale, der har med familier at gøre, må forstå, at nutidens far ikke er en andenklasses forældre, men at han har en vigtig rolle i barnets og familiens liv. (2000a, s. 15) Dette viser, at sundhedsplejersken i sine besøg hos familierne, må inddrage begge forældre, da nyere forskning viser, at de begge har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Det stemmer godt overens med Sundhedsstyrelsens retningslinjer om, at sundhedsplejen skal arbejde familieorienteret (2011, s. 3). Der hviler dog et stort ansvar for sundhedsplejen i at rette opmærksomheden på fade- rens samspil med barnet, da der i mange år inden for tidlig intervention kun har været stor opmærk- somhed på moderen og hendes samspil med barnet. Dette bevises af Center for Spædbørnsforsk- ning på Københavns Universitet, der i adskillige projekter har dokumenteret, at fædre har flere pro- blemer i forhold til deres nye rolle, end professionelle omkring dem umiddelbart er opmærksomme på. (Munck et al., 2008, s. 748) Jeg vil derfor argumentere for, at sundhedsplejersken i sit sundheds- fremmende arbejde må være bevidst om den nyeste forskning og være i stand til at anvende den i arbejdet med familierne. 5.2 Udvikling af faderskabet under graviditeten I den del af fædreforskningen, som bygger på et psykodynamisk menneskesyn, udvikles faderskabet parallelt med udviklingen af moderskabet, som antages at begynde lang tid før barnets fødsel (Mad- sen et al., 2002, s. 55). Faderskabet er en psykologisk, social, identitetsmæssig og i forhold til relati- onerne en omvæltende proces, hvorfor der derfor også kan opstå vanskeligheder og forstyrrelser i udviklingen af relationen til spædbarnet, herunder fødselsdepression (Madsen, 2008, s. 676). Da faderskabets udvikling begynder lang tid før barnets fødsel, ser jeg med afsæt i Madsens forskning, at sundhedsplejersken allerede i graviditetsbesøget har en mulighed for, at støtte faderen i hans kom- mende nye rolle som far ved at lytte, spørge og få en refleksion i spil om tanker og forventninger. Endvidere må hun være opmærksom på de forstyrrelser, der kan opstå i faderens relation til spæd- barnet, så en eventuel fødselsdepression forebygges. For manden er graviditetsforløbet meget anderledes end for kvinden, da han ikke mærker den fysi- ske udvikling fra undfangelse til fødsel. Han kan kun følge barnet gennem kvindens maveskind og igennem beretninger om barnet, men i de timer, hvor han er væk fra partneren, er han også fysisk adskilt fra barnet. Alligevel betragter langt de fleste mænd i graviditeten det at skulle være far som noget meget betydningsfuldt i deres liv. Det er noget, der i høj grad optager dem, selv om det for nogen kan være næsten umuligt at forestille sig, at det, der rører sig inde i kvindens mave, er et rig- tigt levende barn. (Madsen et al., 2002, s. 183). Alligevel beskriver Hwang, hvordan nogle fædre un- 14
15 der graviditeten også gennemgår en fysisk omstilling. Dette fænomen er undertiden blevet kaldt Couvade og ud fra sine interviews illustrerer Hwang et eksempel herpå. En af de interviewede fæd- re beskriver, hvordan han halvvejs inde i kvindens graviditet begyndte at reagere med konstant ho- vedpine, som ikke kunne kureres med tabletter. Endvidere oplevede selv samme fader en vægtøg- ning, trods han ikke mente, at han spiste mere end vanligt. Eksempler på andre fysiske symptomer mændene kan have under graviditeten er kvalme, tandpine, opkast og almen træthed. Symptomerne vil dog hyppigt aftage eller forsvinde umiddelbart efter fødslen (2000a, s. 22). Sundhedsplejersken og andet relevant fagpersonale, der møder familierne inden fødslen, må således gøre sig bevidst om, at graviditeten også optager mændene og kan påvirke dem både fysisk og psykisk. På baggrund heraf tænker jeg, det er relevant, at fædrene allerede i graviditetsbesøget bliver involveret på lige fod med mødrene for at anerkende dem i deres kommende nye rolle som far. 5.3 Faderens billede af barnet hvad har det af betydning for hans relation til bar- net Hwang beskriver ud fra hans interview med de kommende fædre, hvordan de under graviditeten forsøger at forestille sig, hvordan det kommende barn kommer til at se ud. Mændene er optaget af spørgsmål som: bliver det en dreng eller pige? Hvem kommer det til at ligne? Hvilken hår- og øjenfar- ve vil barnet have? Vil barnet være rask og velskabt? (Hwang, 2000a, s. 21ff). I Madsen et. al s forsk- ningsprogram Fædres relationer til deres spæd- og småbørn bekræfter de, at det kan være svært for fædrene at producere en konkret forestilling om det ufødte barn. I undersøgelsen forestillede langt de fleste fædre sig nemlig et barn i førskolealderen, hvilket fremkom gennem forsknings- spørgsmålet om, hvilke mentale repræsentationer faderen havde dannet af det kommende barn. Den nybagte far vil derved gennemgå en rivende udvikling i mødet med barnet, i det han tilsynela- dende ikke har begreber til at tale om det lille barn, førend han etablerer relationen til barnet efter fødslen. Langt de fleste fædre fortalte dog alligevel efter fødslen om det konkrete nyfødte barn, det tyder derfor ikke på, at forestillingen om det ældre barn inden fødslen har direkte indflydelse på ud- viklingen af relationen mellem far og barn. 15% af fædrene i undersøgelsen forestillede sig dog stadig efter fødslen, at barnet var meget ældre. I disse tilfælde formodede Madsen et al., at det var et ud- tryk for en begrænsning i relationen mellem faderen og barnet, idet faderen i sin forestilling tilsyne- ladende ikke forholdt sig til det konkrete barn, men til noget der skulle komme (Madsen et al., 2002, s. 190ff). Sundhedsplejersken kan derfor ved at klarligge faderens forestilling om det spæde barn inden fødslen støtte en positiv indflydelse på faderens relation til barnet. Hvis sundhedsplejersken i 15
16 de første besøg oplever, at faderen efter fødslen stadig forestiller sig barnet ældre, må hun være opmærksom, da det kan være et udtryk for en begrænsning i faderens relation til barnet. 5.4 Fædres reaktioner på mødet med det nyfødte barn Læge, Martin Greenberg, beskrev i starten af 1970 erne, som en af de første, fædres reaktioner efter fødslen. Han introducerede begrebet engrossment, som en beskrivelse af den opslugthed en far kunne føle i mødet med sit nyfødte barn. Med engrossment menes en specifik og særlig følelses- mæssig reaktion, der udløses eller styrkes af det nyfødte barns adfærd. Han betragtede det parallelt til, hvad man ser i dyreverdenen, altså som noget genetisk eller universelt. Begrebet engrossment er også blevet brugt i nyere tids forskning, hvor det er defineret som noget, de fleste fædre oplever i mødet med deres nyfødte. Engrossment indeholder faderens lyst til at udforske barnets udseende, hans engagement i den fysiske kontakt med barnet, opmærksomheden på barnets karakteristika, en oplevelse af den nyfødte som perfekt, stærke følelser af tiltrækning og fokusering på den nyfødte, samt stærkt opstemthed og en voksende følelse af selvværd (Madsen et al., 2002, s. 43). I Hwangs interviews med de nybagte fædre ses et lignende mønster i fædrenes reaktioner i mødet med det spæde barn. Han skriver, at der trods individuelle forskelle i fædrenes reaktioner alligevel ses et mønster. I tråd med begrebet engrossment beskriver han, at fædrene alle kunne lide at holde og kærtegne barnet, følte sig opstemte efter fødslen samt genkendte deres eget barn og mente, deres eget barn var det bedste (Hwang, 2000a, s. 24). Det ser altså ud til, at de fleste nybagte fædre er engagerede i deres nyfødte barn. Dette engagement beskrives endvidere i en artikel skrevet af chef- psykolog Svend Aage Madsen. Han skriver, at der i de seneste årtier er sket en udvikling, hvor fædre- ne er blevet mere engagerede i det nyfødte og spæde barn. Denne udvikling beskrives som forbun- det med en general udvikling af faderskabet igennem sidste del af forrige århundrede fra den autori- tære fader, over til forsørgeren og via en dad til nutidens nye far (2008, s. 670). Dette vil dermed sige, at sundhedsplejersken skal tænke fædrene med ind i besøgene samt inddrage dem i kommunes tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter, da de er ligeså engagerede i barnet som mødrene. 5.5 Hvordan spiller faderens egen opvækst ind i relationen til spædbarnet Fædrenes relationer til spædbarnet påvirkes udover det konkrete samspil med barnet også af fade- rens egne livserfaringer med tilknytning, relationer og omsorg. Disse erfaringer har betydning for, hvordan den nybagte fader møder barnet samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er i relatio- nen mellem faderen og barnet. I relationen med spædbarnet reaktiveres og udvikles faderens erfa- ringer med tilknytning (Madsen et al., 2002, s. 73ff). Erfaringen med relationer som fædre har fra 16
17 tidligere kaldes også indre repræsentationer og er oftest ubevidste strukturer i det psykiske. De indre repræsentationer indeholder også subjektive aspekter ved far- spædbarn- relationer i form af motiva- tioner, intentioner, forestillinger, fantasier, billeder m.v., der har indvirkning på relationen mellem faderen og den nyfødte (Madsen, 2008, s. 671). Det kan se ud til, at fædre har forskellige forudsæt- ninger i relationen med den nyfødte alt efter deres tidligere erfaringer med relationer i deres egen opvækst, hvilket sundhedsplejersken må medtænke i besøgene. For at sikre at faderen får en god relation til det spæde barn, kan jeg med Madsen et al. s forskning nu argumentere for, at sundheds- plejersken allerede i graviditetsbesøget og endvidere i de første besøg skal gøre faderen bevidst om, at det er hjælpsomt for hans relation til barnet at se tilbage på egen opvækst. Denne refleksion over egen opvækst har betydning for, hvad faderen ønsker sit eget faderskab skal indeholde og kan lette faderen i udviklingen af hans faderskab. Dog må sundhedsplejersken have in mente, at nogle fædre vil have lettere ved at etablere en god relation til barnet end andre, da det afhænger af deres egne indre repræsentationer i forhold til relationer. Hwang argumenterer i tråd med Madsen et al. for, at det kan være svært for fædrene at skabe en god relation til den spæde barn, hvis ikke fædrene selv har oplevet gode rollemodeler. Hwang fremstiller dog også en teori i modsætning hertil. Han skriver, at nogle fædre er så bevidste om ikke at blive som deres egen fraværende far, men i stedet vil have en betydning for deres barn, hvilket kan lykkes. Hwang giver et eksempel herpå i et af hans interview med én af de nybagte fædre. Her fortæller en fader følgende: Min egen pappa var nästan aldrig hemma Jag bestämde tidigt att jag aldrig skulle bli som han. När vi fick barn satsade jag på att vara pappa - nu jobbar jag sextimmarsdag Jag tror att vi allihop trivs bra med det. Jag vill kunna disponera min tid så att jag kan ägna mig mer åt min familj och särskilt mina barn. Jag vill inte bli som min egen pappa var (Hwang, 2000b, s. 56) Ud fra Hwangs fremstilling og citat antages det, at sundhedsplejersken ikke blot skal fokusere på faderens fortid, men også hvilke ønsker og ambitioner han har i forhold til det nærtstående fader- skab, da disse også har betydning for den kommende relation mellem faderen og barnet. 5.6 Den kompetente far sundhedsplejerskens rolle En kompetent far er i følge Madsen et al., en fader, der er i stand til at se sit barn realistisk, og som kan leve sig ind i barnets verden samt en far, der kan yde omsorg med udgangspunkt i barnets aktu- elle situation og udviklingsniveau (Madsen et al., s. 198). Tidligere var den gængse opfattelse, at fæd- 17
18 re ikke kunne udgøre en tryg base for barnet, hvilket dengang var i overensstemmelse med forestil- lingerne om den daværende fraværende far. I dag er opfattelsen dog anderledes blandt andet på baggrund af forskningen om, at der ikke er forskel på mænd og kvinders potentialer for omsorg. Det er bevidst, at fædre er sensitive og lydhøre og reagerer på samme måde som kvinder, når de alene er i samspil med spædbørn (Madsen et al., 2002, s. 87ff). Da nogle nybagte fædre måske går i den tidli- gere tro om, at de ikke er ligeså kompetente som kvinderne i spædbørnsplejen, må sundhedsplejer- sken sikre sig, at fædrene er bevidste om, at de er ligeså kompetente som mødrene. Jeg mener, det vil styrke relationen mellem far og barn, at faderen er bevidst om, at han i ligeså høj grad kan tage sig af det nyfødte barn fraset at amme barnet. Alligevel findes der dog empirisk belæg for, at faderens støtte har en stærk indflydelse på moderens beslutning om at indlede og fortsætte amning (Sherriff & Hall, 2011, s. 468ff). Hwang beskriver, at fædre kan føle sig usikre i kontakten med deres børn på grund af deres mang- lende rollemodel i deres egen far. I hans interviews beskrev størstedelen af fædrene, hvordan de i starten næsten ikke turde røre deres spæde barn. De fleste fædre følte derfor, at det i starten var konen, der havde kontrollen, hvilket de først selv fik flere måneder efter. Hwang argumenterer ud fra en amerikansk undersøgelse for, at manden nemt kan få kontrollen tidligere i faderskabet. De ameri- kanske forskere viste en film til en gruppe forventningsfulde fædre, hvori mændene blev portrætte- ret i at udføre grundlæggende færdigheder såsom bleskift og vask. Tre måneder senere var disse fædre klart mere involveret med deres børn end fædre, der ikke havde set filmen (Hwang, 2000b, s. 57). At fædrene blot ved at få instruktioner i grundlæggende færdigheder i forhold til spædbørns- håndtering hurtigere bliver involveret i spædbarnet og relationen derved styrkes, mener jeg er brug- bar viden for sundhedsplejersken i forhold til problemformuleringen. 5.7 Parforholdets betydning for faderen relation til spædbarnet En anden afgørende rolle i faderens relation til spædbarnet er parforholdet. Hvis parforholdet er konfliktfyldt, vil barnet blive påvirket negativt og det samme bliver forældrene. Undersøgelser tyder på, at faderen er langt mere sårbar overfor parforholdskonflikter end moderen er. Der er nemlig en generel tendens til, at mandens involvering og deltagelse daler, når der er konflikter i parforholdet (Madsen et al., 2002, s. 37ff). Hwang påpeger også, det er meningsløst at se isoleret på faderens relation til spædbarnet, da familien er et socialt system, hvor alle indirekte eller direkte påvirker hin- anden. Han giver et eksempel herpå ved at beskrive et par førstegangsforældre, som beretter om, at de er usikre på barnets signaler, når de er alene med det, da det græder meget. Omvendt fortæller de, at de føler sig mere sikre i håndteringen af spædbarnet, når de er sammen omkring det, da de 18
19 hermed kan bakke hinanden op, hvilket gør barnet mere tilfreds (Hwang, 2000a, s. 37). Også Dion Sommer, dansk professor i udviklingspsykologi, skriver, at børnefamilier er en kompleks dynamisk gruppe af forskellige relationer og gensidige påvirkninger og gør derved opmærksom på, at far- barn- konstellationen kun udgør én dyade i kompleksiteten (Sommer, 2010, s. 203). Så selvom sundheds- plejersken i forhold til problemformuleringen har fokus på den nybagte fader, må hun således også være opmærksom moderen og parforholdet, da også dette afspejler faderens involvering i spæd- barnet og dermed relationen til barnet. Desuden må sundhedsplejersken også være opmærksom på barnet, da barnet kan afspejle forældrenes indbyrdes relationer. 6. Redegørelse og analyse af hvordan fædrene kan mestre den nye rolle Jeg finder det relevant at opnå større viden omkring mestring og sundhedsfremme i forhold til pro- blemformuleringen for at kunne svare på, hvordan sundhedsplejersken kan medvirke til, at de nybag- te fædre mestrer deres nye rolle som far. Til at belyse dette område har jeg valgt at lave relevante nedslag i Aaron Antonovskys bog, Helbredets Mysterium. Samtidig vil jeg supplere med relevant em- piri samt fortolkning, som en del af den hermeneutiske tilgang. Også i denne analyse har jeg ud fra Rienecker et al., gjort brug af underoverskrifter for at gøre analyserne klart strukturerede (2012, s. 275). 6.1 Faderskabet en normalpsykologisk udviklingskrise Antonovsky beskæftiger sig med den salutogenetiske idé, hvis hensigt er at forklare, hvorfor nogle mennesker er i stand til at overvinde modstand, kriser og voldsomme livsbegivenheder uden at miste deres gode psykiske helbred (Antonovsky, 2000, s. 47ff). Hanne Munck, som er lektor, cand.psych. og tidligere leder af Center for Spædbørn skriver, at faderskabet må betragtes som en normalpsykolo- gisk udviklingskrise (Munck et al., 2008, s. 738). Ud fra Antonovskys teori forstærker dette netop, at faderen kan være i en krise, hvorved den salutogenetiske idé er relevant for problemformuleringen. Antonovsky mener, at vi alle hele livet igennem udsættes for udfordringer og betegner disse som stressorer. Antonovsky deler stressorerne op i tre typer, hvor der dog er flydende grænser imellem. Han definerer dem som kroniske stressorer, livshændelser og de daglige fortrædeligheder. De kroni- ske stressorer er knyttet til vores personlighed og temperament samt et forsøg på at leve op til en bestemt rolle. Livshændelser indeholder blandt andet en familieforøgelse og de daglige fortrædelig- heder kan eksempelvis være fornærmelser af andre samt bekymringer (Antonovsky, 2000, s. 47ff). 19
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mereParat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner
Parat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner Som et led i udmøntningen af Mønsterbryderpuljen for børn i alderen 0-6 år har Sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune udarbejdet
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereSamlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereEFTERFØDSELSREAKTIONER
FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne
Læs mere19 Fødsels og forældreforberedelse
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereLisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.
Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereHvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.
Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAfrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due
Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereTEMA Tværsektorielt samarbejde
Ud med parallelsystemer og overlap. Ind med koordinering og fælles indsats LENE SKJELBO OG TINA GAARDEN GEERTSEN, HJØRRING KOMMUNE Tværsektorielt samarbejde Tegning: Niels Poulsen Nr. 01 februar 2018 årgang
Læs mereDa fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver
Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereLIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted
Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereBILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN
BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereFædres deltagelse i sundhedsplejerskebesøg
Fædres deltagelse i sundhedsplejerskebesøg, PSYKOLOG, FORSKNINGSLEDER, PH.D. RIGSHOSPITALET 2017?? Statens vejledning fra 1998 "partner" "kvinden og familien"' "kvinden, barnet og den øvrige familie" "kvinden/forældrene"
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereGiv tid til forandring. - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte
Giv tid til forandring - Længere forløb for par og skilte forældre giver stort udbytte Indledning Folkekirkens Familiestøtte støtter forældre, som har velkendte udfordringer i hverdagen, og som ønsker
Læs mereAt leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.
Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereKurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Børn og Familier Sundhedsplejen Souschef: Anette Bjerring Jensen Dato: 3. juli 2018/avb Statusnotat vedrørende Familieliv Hvidovre 2018 Indledning Familieliv Hvidovre
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereForældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil
Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for
Læs mereForebyggelse af efterfødselsreaktioner.
Forebyggelse af efterfødselsreaktioner. Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne er værre, end de selv
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereSvend Aage Madsen Far for Livet konference Forældre sammen FORUM FOR MÆNDS SUNDHED FORUM FOR MÆNDS SUNDHED
SVEND AAGE MADSEN 1 Svangre anbefalingerne Meget fokus på den psykologiske proces Familien Manden/faderen Tilknytning Fødselsdepression 2 1 Graviditetstiden En identitetsmæssig, socialt, psykologisk mv
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereForældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer
Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:
Læs mere