Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Juridisk abort til mænd et krav om frigørelse Projektseminar/værkstedsseminar: Forandringsteori i praksis og Velfærd, lighed, retfærdighed og følelser i kønsteoretisk belysning Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Cecilie Kim Nimb Williams Bachelorprojekt SV-B2 Anna Louise Stautz Bachelorprojekt SV-B2 Jeta Plakolli Bachelorprojekt SV-B2 Katja Rohde Bachelorprojekt SV-B2 Christian Hansen Bachelorprojekt SV-B2 Vejleders navn: Rasmus Willig Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 1

2 Abstract On November 19th 2013, Anne Sophia Hermansen demanded men s rights to judicial abortion in a blog post. This was the beginning of a debate regarding men s possibilities to renounce, both the rights to and the responsibility for, their biological offspring. This project aims to account for the nature of the debate concerning the juridical abortion and the reasons why it has not received much attention in the political arena. The analysis is based on a number of Danish newspaper articles published in Which are subsequently analysed in the light of concepts and theories from respectively Pierre Bourdieu, Judith Butler, Arlie Hochschild and Luc Boltanski. The conclusion of this project is that the demand for juridical abortion for men arises as a consequence of series of societal tendencies stressing the emancipation of the individual from societal constraints. The project argues that the demand to juridical abortion ought to be rejected because the interest of the child outweighs that of men s demand for equality. Projektbeskrivelse Den 19. november 2013 skrev debattøren Anne Sophia Hermansen et blogindlæg med et krav om mænds ret til en såkaldt juridisk abort. Dette blev startskuddet til en debat om, hvorvidt mænd bør have mulighed for at frasige sig rettighederne og ansvaret over for deres biologiske afkom. Indeværende projekt har til formål at blotlægge debatten om juridisk abort samt at finde ud af, hvorfor debatten ikke har vundet indpas på den politiske arena. Udgangspunktet herfor er en behandling af artikler om juridisk abort bragt i de danske aviser i perioden til den Disse analyseres ved hjælp af begreber og teorier fra Pierre Bourdieu, Judith Butler, Arlie Hochschild og Luc Boltanski. Projektet konkluderer, at kravet om juridisk abort tilsyneladende opstår på baggrund af en række tendenser i samtiden, der tilsigter individets frigørelse fra bindende forhold. Projektet argumenterer for at kravet om juridisk abort bør afvises, fordi barnets tarv bør vægtes højere end mænds krav om ligestilling. 2

3 Juridisk abort til mænd - et krav om frigørelse Vejleder: Rasmus Willig Bachelorprojekt udarbejdet af: Jeta Plakolli Katja Rohde Christian Hansen Anna Louise Stautz Cecilie Kim Nimb Williams Roskilde Universitet Socialvidenskab Forårssemesteret

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Analytiske erkendelsesopgaver Metode Indsamling af artikler via Infomedia Behandlingen af artikler Kritik af Gallup-undersøgelsen Lovgivningen Teori Luc Boltanski Pierre Bourdieu Judith Butler Arlie R. Hochschild Analyse 1: Hvordan kommer kravet om juridisk abort og kritikken af det til udtryk i debatten? Analyse 2: I hvor høj grad kan kravet om juridisk abort forstås som et udtryk for den måde hvorpå familie/privatlivet arrangeres i dag, og hvorvidt kan det ses som et udtryk for en kamp om ligestilling mellem kønnene? Analyse 3: Hvilke faktorer hæmmer indfrielsen af den juridiske abort, og kan dermed anses som medvirkende til udeblivelsen af politiske interventioner? Konklusion Perspektivering Kvalitetsvurdering - kritisk vurdering af metoden Litteraturliste

5 1.0 Indledning Lad os gøre det muligt at gennemføre en juridisk abort ( ) Mænd skal have samme frihed over deres liv, som kvinder har. Det er ligestilling (Madsen, 2014). Således skriver Venstres Ungdoms sundheds- og kommunalpolitiske ordfører, Sebastian Just Madsen, i et læserbrev, som blev bragt i Politiken den ottende april Det er på nuværende tidspunkt den sidste kommentar i debatten om juridisk abort til mænd i de danske medier 1. Fem måneder tidligere, den 20. november 2013, bragte Berlingske det, der skulle blive starten på debatten om juridisk abort. Det var et åbent brev som kommentatoren, Anne Sophia Hermansen havde skrevet til organisationen KVINFO 2 dagen forinden på sin blog. Det gjorde hun i anledning af, at KVINFOs daværende direktør meddelte sin fratrædelse per første april Brevet, der er udformet som en ansøgning til den ledige stilling, rummer en række kritiske visioner for organisationen (Hermansen, 2013). Herunder fremsættes kravet om juridisk abort til mænd, der blev startskuddet til debatten: Kvinder har fri abort, og det skal mænd også have. Mænd skal have mulighed for fri juridisk abort, dvs. manden skal indenfor de første tre måneder kunne vedkende/frakende sig faderskab. Vælger kvinden at få barnet uden mandens samtykke, er barnet alene moderens, og hun bærer det økonomiske og juridiske ansvar (Hermansen, 2013). Hermansen prøver her på at definere fænomenet 'juridisk abort'. Der har siden hen været kamp om at definere begrebet. Det kan tolkes, at Hermansen i sin definition af 'juridisk abort' implicerer en 'social abort'. Dette er muligvis tilfældet, fordi den sociale abort, fraskrivelse af samvær med barnet, allerede er mulig for mænd 'at få foretaget' og derfor ses som en selvfølge ved en juridisk en af slagsen. Kampen om at definere begrebet går ud på, at mange i debatten mener, at Hermansens definition er upræcis og utilstrækkelig, og derfor kan den også give anledning til misforståelser. Blandt andet forsøger kristendemokraten, Kristian S. Larsen, at definere begrebet på følgende vis: "Begrebet indebærer, at en mand kan frasige sig alle rettigheder og forpligtelser i forhold til sit barn: Økonomiske forpligtelser, samværsrettigheder osv. Det betyder med andre ord ikke, at graviditeten skal afbrydes, men at faderens ret og pligt kan afbrydes" (Larsen, 2014a). 1 Med danske medier menes der de medier, som er tilgængelige på Informedia 2 KVINFO står for Køn, Viden, INformation og FOrskning og er ifølge organisationens hjemmeside: ( ) et videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed (KVINFO, 2014) 5

6 I starten af december måned 2013 førte BT en række artikler og debatindlæg omkring, hvorvidt mænd skal have ret til juridisk abort. Blandt andet blev erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen interviewet. Han er enig med Hermansen i, at mænd bør have ret til juridisk abort. Tilsyneladende skulle der mere til at få debatten i gang i de lokale og landsdækkende medier - og det kom der. Den anden januar 2014 bragte Berlingske artiklen Hun kunne jo ikke blive gravid (Gunge, 2014b). Heri beskrives en case, hvor en mand, som går under pseudonymet Thomas Nielsen, ifølge ham selv er blevet snydt af en kvinde. Ifølge Thomas Nielsen, sagde hun, som titlen på artiklen antyder, at hun ikke kunne blive gravid. Men det kunne hun og stik mod hans ønske, valgte hun at få barnet og angive ham som faderen, hvilket ifølge lovgivningen forpligter ham til at betale børnebidrag, og dermed binder ham både juridisk og økonomisk til barnet. Desuden foretog TSN Gallup en undersøgelse for Berlingske midt i december 2013, der skulle kortlægge danskernes holdninger vedrørende juridisk abort. Ud fra undersøgelsen fremgår det i artiklen om Thomas Nielsen, at ( ) 39 procent af danskerne er enige i, at en mand frit bør kunne vælge en juridisk abort, hvis kvinden vælger at få barnet mod hans vilje (Gunge, 2014b). I de efterfølgende dage blev der bragt en lang række artikler og læserbreve, hvori forskellige politikere, Foreningen Far, Børns Vilkår, Dansk Kvindesamfund, eksperter, aviser og en lang række almindelige borgere tilkendegav deres holdning og diskuterede kravet om fænomenet juridisk abort. Fra den anden til den 12. januar er der artikler og indslag, som behandler debatten om juridisk abort til mænd hver dag. Herfra føres debatten i medierne mere sporadisk. De sidste to relevante artikler blev bragt henholdsvis den 24. februar og den ottende april. Mediernes dækning af debatten har tydeligvis siden sin opstand undergået et stort fald. Det gør dog ikke emnet mindre interessant at undersøge, da kravet om juridisk abort kan ses som en kritik af den nuværende lovgivning og dermed også bringer centrale emner på banen såsom; ligestilling, barnets tarv og det personlige ansvar. Debattørernes kritik af lovgivningen er, at kvinders ret til at bestemme over egen krop bliver prioriteret over mænds ret til at bestemme over eget liv, hvilket formelt set efterlader mændene i en inaktiv position, når det kommer til beslutningen om fravælgelse af barnet og dermed faderskabet. Desuden indgår det i loven i dag, at det ikke er en mulighed at undlade at opgive en fader på barnets dåbsattest - i hvert fald ikke uden, at det kan føre til sanktioner mod moderen (Statsforvaltningen.dk). Dette betyder i yderste konsekvens, at manden kan blive tvunget til faderskab. Det er interessant at undersøge, hvorfor denne debat med dets dertilhørende krav om ret til fraskrivelse af faderskab er opstået. Foruden det interessante i at undersøge, hvorfor debatten og det moralske krav om juridisk abort opstår, er det mindst lige så interessant at undersøge, hvorfor 6

7 debatten stoppede så brat og ikke har affødt nogle direkte politiske interventioner. Disse erkendelsesmæssige interesser afstedkommer følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvorfor opstår kritikken af de gældende love vedrørende forældreskab i form af et moralsk krav om juridisk abort til mænd og i forlængelse heraf, hvorfor er kravet ikke blevet indfriet? Forklaring af problemformulering og projektets formål Erkendelsesinteressen er at skabe en forståelse af, hvorfor kravet om juridisk abort til mænd opstod, og hvorfor det ikke havde gennemslagskraft nok til at vinde indpas på den politiske arena. Projektet er, grundet den juridiske aborts forholdsvis nylige opkomst, ikke funderet på allerede frembragt viden om fænomenet. Derfor må fænomenet analyseres på baggrund af forudgående teorier, som kan være nyttige i belysningen af, hvad det er et udtryk for og kommer sig af, samt hvorfor debatten og dermed kritikken fik en ende uden at føre til en lovændring. Derfor vil den viden, der frembringes gennem projektets analyser være ny, da kravet om juridisk abort ikke tidligere er blevet undersøgt. Ud fra den overordnede erkendelsesinteresse, udspringer en række relevante erkendelsesopgaver. For det første er det relevant at beskrive, hvad kravet om juridisk abort rettes som en kritik imod. Her er tale om de gældende lovgivninger på forældreområdet. For det andet kræver problemformuleringen en undersøgelse af den samfundsmæssige kontekst, som kravet er opstået i. Hvorfor den samfundsmæssige kontekst er relevant at belyse. Dette sker gennem en redegørelse af forskellige samfundsvidenskabelige (sociologiske) teorier om individets muligheder og begrænsninger i samtiden. Den samfundsmæssige kontekst tænkes at indeholde det, der frembringer kravet og det, der udgrænser det fra egentlig politisk indflydelse. Endvidere er der tre erkendelsesmæssige opgaver af analytisk karakter forbundet med det overordnede erkendelsesmål. Disse er; 1) at skabe indsigt i debattens karakter og udvikling, 2) at opnå forståelse af, hvorfor kravet om juridisk abort opstod og 3) hvorfor den ikke resulterede i politiske interventioner. 1.3 Analytiske erkendelsesopgaver I første erkendelsesopgave skabes et empirisk grundlag for de videre analyser på baggrund af kravet om juridisk abort og kritikken af det i en samfundsmæssig kontekst. Det er relevant at undersøge debatten om juridisk abort, fordi kravet herom fremsættes deri. Desuden fremgår der en række kritikker af kravet. Kravet og kritikken af det kan relateres til den samfundsmæssige kontekst, hvori 7

8 kravet opstår. Selve kravet om juridisk abort er en kritik af de gældende love og den kritik, der rettes imod kravet, kan ses som en retfærdiggørelse af de selvsamme love. Heraf følger projektets første arbejdsspørgsmål: Hvordan kommer kravet om juridisk abort og kritikken af det til udtryk i debatten? Arbejdsspørgsmålet bliver besvaret gennem en kvalitativ behandling af debatten, der har til formål at bestemme karakteren af den, herunder aktørerne og deres forskellige holdninger til juridisk abort. Analysen er afgrænset til at vedrøre tilgængelige artikler i Infomedias arkiv om juridisk abort i perioden fra den til den Da en række af debattørerne henviser til loven som belæg for deres påstande, vil relevante paragraffer fra lovgivningen løbende inddrages. Som anført ovenfor danner behandlingen af debatten et empirisk grundlag for de sidste to analytiske erkendelsesopgaver. Idet at kravet om juridisk abort ikke har været behandlet videnskabeligt før, er det relevant at relatere det til samfundsvidenskabelige teorier, der kan bidrage til forståelsen af dets opkomst. Heraf følger projektets andet arbejdsspørgsmål: I hvor høj grad kan kravet om juridisk abort forstås som et udtryk for den måde, hvorpå familie- og privatlivet arrangeres i dag, og hvordan kan det ses som et udtryk for en kamp om ligestilling mellem kønnene? Gennem dette arbejdsspørgsmål besvares første led af problemformuleringen: Hvorfor opstår kritikken af de gældende love vedrørende forældreskab i form af et moralsk krav om juridisk abort til mænd( )? Dette besvares gennem en analyse af udvalgte teoretikeres forståelser af individets betingelser i samtiden, der holdes op imod de holdninger, der er blevet fremanalyseret i første analyse. Det er relevant at spørge specifikt til familie- og privatlivets strukturer, fordi idéen om juridisk abort indebærer en mulighed for at organisere familie- og privatlivet på en anderledes måde. Det er relevant at undersøge kravet som udtryk for en kamp om ligestilling, da en række aktører i debatten fremsætter det således. Dette afgrænser projektets genstandsfelt til en undersøgelse af forskellige faktorers indflydelse på fremsættelsen af kravet. Disse faktorer er; familie- og privatlivets organiseringen, samt mulighederne for at opnå kønsmæssig ligestilling i dag. Her inddrages Luc Boltanskis beskrivelse af samfundet som et projektregime, der blandt andet indebærer en aktivitetspuls, som fordrer, at individerne hele tiden tager del i og skal være klar på nye projekter. Dette kan blandt andet have forklaringskraft i forhold til at forstå kravet om juridisk abort, som et forsøg på at etablere en rettighed, der sikrer mænds muligheder for at deltage i 8

9 fremtidige projekter. Dette analyseres i sammenhæng med Arlie R. Hochschilds teori om udlicitering af ansvaret i privatsfæren som en samtidsdiagnose, hvor fostre anskues som en vare. Endvidere inddrages Pierre Bourdieus teori om den maskuline dominans til at forstå magthierarkiet mellem kønnene. Desuden kan Judith Butlers teori om køn belyse de muligheder og begrænsninger juridiske subjekter tilskrives i forhold til forældreskab. Således kan Bourdieu og Butler tilsammen give en forståelse af, hvordan kravet om juridisk abort kan ses som en kamp om ligestilling. Disse fire teorier er altså behjælpelige til at belyse, hvordan bestemte normer og diskurser i samfundet kan have medvirket til en kritik af nuværende lovgivning. Dette analyseres på baggrund af de standpunkter, der fremgår i bearbejdelsen af debatten. Den tredje analytiske erkendelsesopgave tager udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål: Hvilke faktorer hæmmer indfrielsen af den juridiske abort, og kan dermed anses som medvirkende til udeblivelsen af politiske interventioner? Dette er relevant at undersøge i forhold til problemformuleringens sidste del: (...) hvorfor er kravet ikke blevet indfriet? Denne analyse udføres på baggrund af den viden de foregående to analyser frembringer. Hvor anden analyse handler om at finde frem til tendenser, som kunne forklare kravets opkomst, omhandler tredje analyse, hvilke faktorer, der kan siges at modvirke indfrielsen af kravet. I denne analyse inddrages Boltanskis teori om tilblivelse. Denne anvendes blandt andet til at belyse, hvordan juridisk abort er inkompatibelt med samtidens mest fremtrædende forståelse af tilblivelsen; som et forældreskabsprojekt. Bourdieus teori om den maskuline dominans benyttes til at belyse, hvordan juridisk abort ikke passer ind under samfundets normer og værdier, da de bygger på kernefamilie-konstellationen. Hochschilds teori om udlicitering af privatlivets opgaver bidrager til en forståelse af modstanden mod kravet grundet en tilgang til barnet som værdifuldt. Til at undersøge de udeblivende politiske interventioner inddrages også dele af lovgivningen. Dette begrundes med, at det i første analyse tydeliggøres, hvordan modstandere af juridisk abort henviser til lovgivningen som fyldestgørende. Desuden forekommer der i loven begrænsninger af muligheden for indfrielse af kravet om den juridiske abort. 9

10 2.0 Metode Projektet bygger på sekundær empiri i form af relevante love samt artikler vedrørende debatten om juridisk abort, der er tilgængelige i Infomedias arkiv. I det følgende forklares det, hvordan empirien er udvalgt og behandles i projektets analyser. 2.1 Indsamling af lovtekster Retsinformation.dk er anvendt som kilde til indsamlingen af de relevante lovtekster. Udvælgelsen er sket med udgangspunkt i to metoder. Den første tilgang gælder indsamlingen af de love, der bliver henvist til i debatten. Den anden tilgang bygger på en udvidelse af den begrebsmæssige forståelse af juridisk abort, således at det indebærer en tilstand, hvor enten manden eller kvinden, eller begge parter, er juridisk uden forpligtelser over for deres biologiske afkom. Her tænkes for det første på lovgivningen, som muliggør, at kvinder kan fravælge den biologiske fader - herunder enlige kvinders mulighed for at få børn med anonyme donorer jf. loven om kunstig befrugtning. For det andet tænkes der på lovgivninger, som muliggør begge forældrenes ønske om at frasige sig forældreskabet i form af frivillig bortadoption jf. bekendtgørelse om adoption 58. Endeligt tænkes der på statens mulighed for indgriben over for de kommende biologiske forældre i form af tvangsfjernelser jf. serviceloven (herefter SVL) 58. Disse lovtekster anvendes for det første til at belyse, hvad kritikken i form af kravet om juridisk abort rettes imod. For det andet belyses, hvordan lovene indgår i en kamp om definitionen af juridisk abort som noget, der allerede eksisterer og derfor er retfærdigt eller overflødigt. Da lovgivningerne skal forstås i en kontekst med andre lovtekster, bringes disse også i afsnittet om lovgivningen. 2.2 Indsamling af artikler via Infomedia En klar fordel ved anvendelsen af Infomedias arkiv er, at det dækker over forskellige danske medier indenfor følgende kategorier: Landsdækkende dagblade, regionale dagblade, lokale dagblade, fagblade og magasiner, nyhedsbureauer, webkilder, radio- og tv-indslag og øvrige kilder (Infomedia, 2014a). Herved øges sandsynligheden for, at der indsamles artikler og debatindlæg med forskellige holdninger til juridisk abort. Det har været en overvejelse at inddrage kommentarer fra forskellige debatfora på internettet. Da internetfora, som kilder, kan være forbundet med en vis upålidelighed, idet de kan være vanskelige at genskabe, er denne indsamlingsmetode fravalgt. Helt præcist foregik søgningen i Infomedias arkiv på følgende måde. De søgte ord var juridisk abort, under søgefilteret; indgår i artiklen valgtes muligheden; præcist sådan. Om valget af denne funktion skriver Infomedia: Vælger du 'præcis sådan', søger du efter artikler, hvor søgeordene står umiddelbart efter hinanden i den rækkefølge, du har skrevet dem ( ) (Infomedia, 2014b). 10

11 Derved undgås resultater, hvor ordene indgår adskilt, eller hvor der kun indgår et enkelt af dem. Endvidere valgtes også søgefilteret i hele artiklen, dvs. at alle artikler, hvori de to ord står i den angivne rækkefølge, uanset placeringen i artiklen, medtages som søgeresultater. Som et sidste filter afgrænsede vi perioden, så den var fra den til den Den ovennævnte søgning medfører, at der ikke indfanges artikler vedrørende emnet, som brugte andre betegnelser for fænomenet. Dette må siges at være en betydelig fejlkilde, da det er tænkeligt, at ordene juridisk abort medfører bestemte konnotationer 3. Når det netop er disse ord, der er udvalgt til søgningen, begrundes det med, at denne betegnelse er den mest etablerede i debatten og desuden udgør den projektets fænomen. Endnu en ulempe, der er forbundet med søgningen på Infomedia, er, at der afstedkommer mange ens resultater - dvs. flere artikler har været genoptrykt i forskellige medier. De ovenstående ulemper vedrørende søgningens kvalitet er søgt overkommet gennem en nøjsom gennemlæsning og inddeling af artiklerne i følgende kategorier: Relevante artikler, gentagelser af relevante artikler og irrelevante artikler. I tilfælde af gentagelser har vi valgt at medtage den tidligste version af artiklen, som vi anser for at være originalartiklen. Kriterierne for at afgøre om en artikel er relevant er udgjort af, hvorvidt der fremgår en egentlig tekstmasse om juridisk abort - dvs. mere end blot en overskrift eller henvisning til andre artikler, som har behandlet juridisk abort. Det har vist sig, at den tidligste artikel blev udgivet den og den seneste den Resultatet af søgningen inden fordelingen efter relevans gav 133 artikler. Efter sorteringen viste det sig, at der var 62 relevante og forskellige artikler fra alle medierne i Infomedias arkiv i perioden. 2.3 Behandlingen af artikler Artiklerne er behandlet på følgende vis. For det første blev aktørerne i artiklerne inddelt i følgende kategorier: Mænd, kvinder, eksperter, aviser (ledere), organisationer/foreninger mv. samt politiske partier. Dernæst i holdningerne: For, imod og afventende. Deraf har de mere overordnede deskriptive forhold i den måde, hvorpå debatten blev ført i diverse medier kunne bestemmes. Endvidere er empirien bearbejdet med fokus på, om der var nogle tendenser i forhold til aktørerne i debattens holdninger til juridisk abort. Dette med henblik på at fremskrive kategorier for argumenterne i debatten. Dette blev udført lidt mere 'ad hoc'-præget end den første behandling af empirien og ad flere omgange på forskellig vis. Indledningsvist udarbejde vi otte temaer, som vi tænkte kunne rumme holdningerne/argumenter for og imod juridisk abort og dermed indfange disse. 3 Særligt ordet abort har i visse kredse negative konnotationer. 11

12 Temaerne var: Barnets tarv, ligestilling mellem køn (biologisk), retslig ligestilling mellem kønnene, ansvar, snyd/bedrag/uærlighed, økonomi, valg/tvang og endeligt frigørelse/selvrealisering. Ud fra disse temaer blev artiklerne og debatindlæggene kodet. Efter første gennemlæsning med denne tematisering in mente stod det klart, at der ikke blot var to, men faktisk tre hovedstrømninger i debatten; 1) de der er for juridisk abort, 2) de der er imod juridisk abort, men for fri abort til kvinder og endeligt 3) de, der er modstandere af enhver form for abort. De indledende temaer blev således erstattet af de tre hovedstrømninger. 2.4 Kritik af Gallup-undersøgelsen Den anden januar bragte Berlingske en undersøgelse af danskernes holdning til juridisk abort, i artiklen Hun kunne jo ikke blive gravid (Gunge, 2014). Undersøgelsen blev foretaget af TSN Gallup via GallupForum. GallupForum er et internetpanel, der har danskere (personer med bopæl i Danmark) over 14 år fra: (...) praktisk taget alle grupper af befolkningen tilknyttet (GallupForum, 2014). Undersøgelsen blev foretaget fra den 10. til den 15. december 2013 og er baseret på websurveys fra GallupForum. Der var respondenter med, som ifølge undersøgelsens resultater er repræsentativt udvalgte personer, over 18 år fra hele landet. Herunder følger undersøgelsens resultater, som de blev bragt i artiklen: Der er en række kritikpunkter i forhold til denne undersøgelse, som uddybes i det følgende. Respondenterne har inden besvarelsen af undersøgelsen haft mulighed for at læse en indledning. Der er dog nogle faktuelle uoverensstemmelser mellem det, der fremskrives i denne indledning og det, som viser sig i indeværende behandling af fænomenet, juridisk abort. Indledningen tager udgangspunkt i en fiktiv case om en mand, der er blevet snydt af en kvinde i håb om, at han ville påtage sig forældrerollen, når barnet kom til verden. Der skrives, at det var en sådan 12

13 case, der fik debatten sat i gang i medierne. Det er i uoverensstemmelse med de indsamlede og bearbejdede artikler i indeværende opgave. Heri fremgår det, at debatten i medierne er startet som følge af kommentatoren, Anne Sophia Hermansens åbne brev til KVINFO og en række artikler, hvor erhvervsmanden Klaus Riskær udtaler sig til BT. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at den første artikel, af de i projektet indsamlede og behandlede artikler, som vedrører en case, er selv samme artikel, som bringer denne undersøgelse. Uoverensstemmelserne mellem indledningen til undersøgelsen og indeværende opgave kan skyldes, at den case, som undersøgelsen henviser til, ikke har været tilgængelig gennem Infomedias arkiv eller, at der er sket en fejl i indledningen til undersøgelsen. Det er umiddelbart svært at udelukke en af disse muligheder. Endvidere trækkes der i indledningen til undersøgelsen på en række tilsyneladende faktuelle oplysninger om lovgivningen på området. Det skrives, at der ikke er mulighed for at frasige sig faderskabet i de regler, der er i dag, hvilket må siges at være en delvis sandhed. BRL 8, statuerer, at moderen skal angive faderen, og i tilfælde af, at hun ikke kan det, gøres der en indsats for at finde frem til ham. Men det er ikke det samme som, at faderen ikke kan frasige sig faderskabet. Han kan nemlig afgive sin forældremyndighed til moderen eller en anden jf. Forældreansvarsloven 13 Stk. 1 og 2. Herved er han dog stadig økonomisk forpligtet over for barnet. Der foreligger desuden en mulighed for, at han kan bortadoptere barnet jf. Adoptionsloven 58. Her frasiges alle forpligtelser overfor barnet, men dette kræver, at der er en, der ønsker at adoptere barnet. Den sidste del af denne indledning er en definition af begrebet juridisk abort. Herunder skrives det at: Juridisk abort vil fritage manden for at tage ansvar for barnet og betale børnepenge ( ) Det interessante ved denne sætning er for det første, at juridisk abort ses som et subjekt i sig selv, der vil gøre noget ved en mands ansvar. Det er altså ikke manden, der fralægger sig et ansvar, men den juridiske abort, der tager ansvaret fra ham. For det andet må anvendelsen af ordet fritage ligeledes pådrages opmærksomhed. Det at være fritaget fra noget er som regel positivt, hvilket også ses her, idet manden ikke er forpligtet over for barnet. Det indledende positive i definitionen vejes op af det efterfølgende, (...) men samtidigt mister han retten til samvær med barnet. Det er altså ikke uden omkostninger, at manden fratages ansvaret. Endvidere siges der, at det er negativt ikke at have samvær med barnet. Ydermere defineres begrebet juridisk abort. Hermed kan det forventes, med denne definition in mente, at respondenterne besvarer spørgeskemaet, men som det fremgår af bearbejdningen af artiklerne, foreligger der ikke en entydig definition af begrebet. Derved er det svært at generalisere på baggrund af resultaterne fra undersøgelsen, idet de ikke kan overføres på de andre definitioner af juridisk abort, som også forekommer i debatten. 13

14 Selve spørgeskemaets konstruktion er også værd at hæfte sig ved. Der er ikke noget spørgsmål, der direkte adresserer respondenternes holdning til, om juridisk abort bør indføres ved lov. De spørgsmål, der rettes imod en accept af idéen om juridisk abort er bundet op af nogle fiktive cases, såsom; skal det være muligt, at få en juridisk abort, hvis kvinden vælger at få barnet mod faderens vilje, eller, skal det være muligt, hvis kvinden beviseligt har narret manden. De abstrakte termer beviseligt narret defineres ikke yderligere. Hvad beviseligt snyd for eksempel indebærer, er derfor op til læseren at vurdere, hvilket kan lede til forskellige forståelser af spørgsmålet. Dermed kan der sås tvivl om, hvorvidt de får svar på det, de spørger om. Det sidste spørgsmål spørger til, hvor enig eller uenig respondenten er i følgende udsagn: Juridisk abort bør ikke tilkendes - uanset årsag. Det er altså en negation, hvilket giver anledning til misforståelser. Endvidere er enighed om, at der ikke bør være mulighed for juridisk abort, hvilket er omvendt i forhold til konstruktionen af de andre spørgsmål. Her markerer enighed, at respondenten mener, at der bør være en mulighed for juridisk abort. Endeligt er der en usikkerhed forbundet med tidspunktet for undersøgelsen. Undersøgelsen finder som bekendt sted mellem den 10. og 15. december, hvilket er midt i julefrokost-perioden, der har ry for at være sæson for utroskaber. Derved er det tænkeligt, at dette kan indvirke på besvarelsernes stabilitet. Alt i alt må det konkluderes, at undersøgelsen ikke tjener videnskabelige formål, idet der er for mange usikkerheder forbundet med den. Når der henvises til undersøgelsen i indeværende projekt, er det derfor ikke for at sige noget generelt om danskerenes holdningen til juridisk abort. Den kan derimod anvendes til at forstå, hvordan juridisk abort forsøges defineret. 14

15 3.0 Lovgivningen I det følgende vil lovgivningerne blive gennemgået, så læseren får en omfattende forståelse for den. Registrering af faderskab Børneloven blev på baggrund af betænkning nummer 126/1955 om faderskab, gennemført den 18. maj 1960 og trådte i kraft den første januar I 1998 blev Børneloven revideret af en kommission. Kommissionens betænkning til lovændringen indeholdte forslag til et nyt system for at fastslå faderskab, som skulle ligestille gifte og ugifte samlevende. Blandt andet forelå der overvejelser om, hvorvidt samlevende forældre, ligesom gifte, skulle have fælles forældremyndighed ved barnets fødsel. Desuden revideredes mandens ret til at få bekræftet om han er barnets fader, hvis han kan påvise at have haft et seksuelt forhold til moderen. Børneloven blev hovedsagelig revideret på grund af et stigende antal børn født af ugifte kvinder samt de nye retstekniske muligheder for at få be- eller afkræftet faderskabet. Den nyeste revidering af børneloven blev foretaget i løbet af år 2000, hvor det søgtes at sikre faderens rettigheder under skilsmisser eller samlivsophør. I betænkningerne til lovforslaget indgår der tre pejlemærker: 1) Et barn har ret til en far og en mor, 2) en mand, som har ønsket at få et barn, bør også have ret til at blive dets far, og 3) fædre skal ligestilles med mødre fra fødslen. Disse pejlemærker indgår ikke i lovgivningen endnu. Når en sag skal afgøres, må der foretages en bedømmelse af, om det er til barnets bedste at få fastslået, hvem faderen er. Dette må have større vægt end de hensyn, der i særlige tilfælde taler for, at det er i barnets og moderens interesse, at en faderskabssag ikke rejses. Børneloven (herefter BRL) statuerer, at hvis parterne i sagen er gift eller lever sammen under ægteskabslignende forhold, så tilkendes manden automatisk faderskabet jf. BRL 1. Dog findes der en række undtagelser jf. BRL 1 stk. 2. Blandt andet kan den nuværende mand ikke tilkendes faderskabet automatisk som foreskrevet i BRL 1, hvis kvinden har været gift eller har haft en anden samlever inden for de sidste ti måneder inden barnets fødsel. Ligeledes hvis ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede, eller hvis begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag. Er kvinden ugift og ikke samlevende med en mand i ægteskabslignede forhold, kan faderen og moderen skriftligt erklære, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet jf. BRL 2. Dette gælder dog ikke, hvis moderen inden for de sidste ti måneder før barnets fødsel har haft en ægtefælle uden at være separeret jf. BRL 2 stk. 3. Hvis faderskabet er anerkendt efter BRL 1, kan der rejses faderskabssag af faderen inden seks måneder efter barnets fødsel, hvis der foreligger tvivl om, at han er den biologiske fader jf. BRL 5. En faderskabssag kan rejses af en mand, som har haft et seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun er blevet gravid jf. BRL 6. Denne 15

16 paragraf har dog undtagelser, hvis der allerede er en mand, der er registreret som barnets fader, kan der ikke rejses faderskabssag efter BRL 6 jf. BRL 6 stk. 2. Ligeledes hvis barnet er blevet til under strafbare forhold (eksempelvis voldtægt eller incest) jf. BRL 10. Har kvinden været gift inden for de sidste ti måneder før barnets fødsel, skal manden, hun var gift med, snarest muligt have en skriftlig meddelelse om barnets fødsel samt en vejledning til at søge om faderskab jf. BRL 6 b. Hvis der ikke er en registreret fader, og hvis der ikke er rejst nogen sag af andre, så rejser statsforvaltningen sagen jf. BRL 7. Moderen har pligt til at møde op i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets fader jf. BRL 16. Retten kan efterfølgende inddrage de forskellige angivne parter til en gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser jf. BRL 18. Hvis de retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt udpeger en mand til at være faderen, dømmes han af retten til at anerkende faderskabet jf. BRL 20. Hvis der ikke foreligger retsgenetiske undersøgelser, og der ikke er omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han er barnets fader, kan en mand dømmes som fader, hvis han har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun er blevet gravid jf. BRL 20 stk. 2. En mand, der har haft et seksuelt forhold til barnets moder i den periode, hvor hun er blevet gravid, kan anerkende faderskabet, hvis moderen ikke har haft andre seksuelle forhold til andre mænd eller er blevet behandlet med assisteret reproduktion, eller hvis han utvivlsomt er barnets fader jf. BRL 14 stk. 2. Hvis moderen har haft seksuelle forhold til andre mænd i perioden, hvor graviditeten indtraf, kan en mand anerkende faderskabet, hvis de begge erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet jf. BRL 14 stk. 3. Tvangsfjernelser Serviceloven (herefter SVL) 58 omhandler anbringelser af børn udenfor hjemmet uden samtykke. Det pointeres her, at hvis der eksisterer en åbenbar risiko for barnets sundhed eller udvikling, så kan der uden samtykke fra forældrene træffes afgørelse om at anbringe barnet udenfor hjemmet. Hvis forældrene jf. SVL 52 stk. 3, nr. 7 giver samtykke til anbringelse, har de flere rettigheder end, hvis barnet bliver anbragt jf. SVL 58. Forældrene har dog lov til at kontakte og have samvær med barnet efter en tvangsfjernelse jf. SVL 71. Dog statuerer SVL 71 stk. 4, at hvis barnet er under risiko for overgreb, kan denne rettighed fratages. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal tvangsfjernelser betragtes som en midlertidig foranstaltning, der skal ophøre, så snart omstændighederne tillader det. Målet bør således altid være at genforene barnet med dets forældre. Insemination Loven om kunstig befrugtning blev indført i 1997, hvor det ikke var tilladt læger at behandle kvinder med kunstig befrugtning, medmindre kvinden var gift eller levede sammen med en mand i 16

17 et ægteskabslignende forhold jf. 3 i loven om kunstig befrugtning (herefter LOKB). Siden hen er 3 blevet ophævet. I 2006 kunne enlige og lesbiske par modtage hjælp til insemination hos det danske sygehusvæsen på lige fod med kvinder i forhold med mænd jf. LOKB 1. Den kvinde, der har modtaget kunstig befrugtning, skal over for statsforvaltningerne kunne dokumentere, at det er sandsynligt, at graviditeten er et resultat af den kunstige befrugtning. Således at der ikke opstår et smuthul for de kvinder, der ikke ønsker at oplyse, hvem der er fader til barnet. Kunstig befrugtning foregår som følge af LOKB 20 og 14 i bekendtgørelse om kunstig befrugtning, kun med sæd doneret ved anonym sæddonation. En sæddonor som har doneret sæd til en vævscenter, der distribuerer sæd, eller en sundhedsperson anses ikke som fader til barnet jf. BRL 28. Er sæden doneret på anden måde, anses sæddonor som barnets fader, medmindre sæden er anvendt uden hans vidende eller efter hans død, jf. BRL 27c. Erklærer manden, at han er barnets fader, kan dette opnås ved insemination jf. 27 a. Adoption En bortadoption indebærer, at alle rettigheder i forhold til barnet frasiges - herunder samværet og forældremyndigheden. Efter en bortadoption er de/den biologiske forældre anonym(e). Barnet har dermed ikke mulighed for at opsøge dem. Der kan først gives samtykke til en bortadoption tre måneder efter barnets fødsel. Indtil den endelige samtykke gives, kan der ændres mening. Bekendtgørelse om adoption (herefter BOA) 58 omhandler frivillig frigivelse af et barn. 58 påpeger, at der skal ydes rådgivning i tilfælde, hvor mødre vil afgive deres barn. De skal tilbydes støtte til at beholde barnet. Hvis ønsket om bortadoption fastholdes, skal sagen videresendes til Statsforvaltningen. Bortadoption kan også forekomme som en nødvendighed. Hvis kommunen, hvor barnet og forældrene er bosat, finder, at hensynet til barnet taler for at gennemføre en bortadoption uden samtykke, kan dette gøres jf. BOA 17. En bortadoption bør ikke gennemføres, hvis særlige forhold tyder på, at der kan være en mand, der har ret på at få prøvet sit faderskab efter BRL 6. Forældreansvarsloven En kvinde har automatisk forældremyndigheden ved fødslen, er hun ikke gift eller i et ægteskabslignende forhold har moderen fuld forældremyndighed - medmindre faderen ved dom anses som fader eller forældrene har afgivet en erklæring om fælles forældremyndighed jf. Forældreansvarsloven (herefter FAL) 6 stk 2. Hvis forældrene ikke lever sammen, kan de aftale at en af dem har forældremyndigheden alene jf. FAL 10. Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke er enige om forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have fuld 17

18 forældremyndighed. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste jf. FAL 11. Forældrene med forældremyndigheden skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov jf. FAL 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Barnet skal behandles med respekt for sin person, og må ligeledes ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling jf. FAL 2 stk. 2. Abort Den 24. maj 1973 blev der af Folketinget vedtaget en lov om adgang til svangerskabsafbrydelse, der trådte i kraft den første oktober samme år. Enhver kvinde med bopæl i Danmark har selvbestemt ret til at få afbrudt sit svangerskab (abortus provocatus) inden udløbet af 12. svangerskabsuge jf. sundhedsloven (herefter SHL) 92. Selv hvis det 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendig for at afværge fare for hendes liv jf. SHL 93. Er den 12. svangerskabsuge udløbet, kan kvinden opnå tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis eksempelvis kvinden ikke kan drage omsorg for barnet grundet psykisk eller fysisk sygdom, eller hvis graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens 210 eller jf. SHL 94. Kvinden skal selv anmode om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion jf. SHL 98. Anmodningen om svangerskabsafbrydelse skal fremsættes over for en læge, og lægen skal gøre kvinden opmærksomhed på, at der foreligger muligheder for støtte til at gennemføre svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel jf. SHL 100 stk. 2. Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal forældrene samtykke anmodningen jf. SHL

19 4.0 Teori Indeværende kapitel udgør projektets teoretiske fundament. Herunder præsenteres teorierne, deres anvendelse og begrænsninger. Som bekendt anvendes teorierne til at belyse, hvordan familie- og privatlivet organiseres i samtiden og hvordan kravet om juridisk abort kan forstås som en kamp om ligestilling mellem kønnene. 4.1 Luc Boltanski I det følgende bringes de uddrag af Boltanskis begrebsapparat, som er fundet relevant at inddrage, når organisering af familie- og privatlivet skal belyses. Indledningsvis bringes Boltanskis diagnose af samtiden under betegnelsen projektregimet. Herefter redegøres der for den dominerende forståelse af tilblivelsen i samtiden. Det vil sige det, der legitimerer og retfærdiggør om et givent foster fødes som et barn eller aborteres. Betegnelsen herfor er forældreskabet som et projekt og anses af Boltanski som en forgrening af det overordnede projektregime. Projektregimet I Boltanskis og Chiapellos studier af "Kapitalismens Nye Ånd" (2011) beskrives det, hvordan kritiske operationer kan henvise til syv regimer for retfærdighed. Samtidens dominerende retfærdighedsregime er karakteriseret under betegnelsen projektregimet (Boltanski & Chiapello, 2011: 210f; Boltanski, 2013: 117f). Projektregimet er en ordning af verden, der er baseret på metaforen om netværk. I en verden af netværk defineres individer ud fra de bånd, som forbinder dem med andre (Boltanski, 2013: 117f). Drevet af en aktivitetsimpuls, der fordrer, at mennesker altid er i gang med en eller anden aktivitet, forstås livet som en serie af projekter, hvor; ( ) det gælder om altid at se frem mod og forbedre noget sammen med andre mennesker ( ) (Boltanski & Chiapello, 2011: 214f). En central brik i forhold til et regimes stabilitet er investeringsformatet. Investeringsformatet er det offer, den enkelte må give afkald på for at opnå storhed indenfor et givent regime. I projektregimet udgøres det af en: Villighed til at ofre alt, hvad der kunne indskrænke éns tilgængelighed til at opgive livslange planer. (Boltanski & Chiapello, 2011: 215). Samtidig med dette er der i projektregimet et moralsk imperativ om, at individet skal være sig selv. Der skabes på baggrund heraf en kraftig spænding, fordi det at realisere sig selv kræver deltagelse i divergerende aktiviteter og projekter, som truer muligheden for en stabil selvhed. Heraf følger to angstfremkaldende scenarier: For det første er der en frygt for at blive tilsidesat, marginaliseret og ekskluderet på grund af manglende succes med at skabe bånd, eller at miste de bånd, som allerede er etableret. For det andet er der en frygt for at miste sig selv i alle relationerne og derfor fremstå som en multipel person (Boltanski, 2013: 118). 19

20 Singularitet som en menneskelig egenskab og tilblivelsesprocessens begrænsninger Ifølge Boltanskis teori er der tre minimumsbetingelser, som skal opfyldes før, at en given skabning kan siges at være menneskelig. For det første skal skabningen tilhøre og være genkendelig for den menneskelige race. For det andet skal den kunne kategoriseres således, at den kan ækvivaleres med nogle og være forskellig fra andre menneskelige skabninger. For det tredje skal skabningen være genstand for singularisering (Ibid.: 51f). I forlængelse af den ovenstående model over minimumsbetingelser, skelner Boltanski mellem mennesker gennem kød og mennesker gennem talen. Denne skelnen indebærer to forhold. For det første er et væsens tilblivelse afhængigt af, at det er kødeligt skabt i den forstand, at det skal fødes ud af en kvindekrop, der er blevet befrugtet. For det andet skal skabningen anerkendes gennem talehandlinger, som værende menneskelig, af den menneskelige gruppe, skabningen fødes ind i. De ritualer hvorigennem anerkendelsen sker, markerer skabningens indsættelse i symbolske relationer (kollektiver) og dens singularitet (Ibid.: 52). Dette leder Boltanski til at tilføje to begrænsninger på skabelsen i sin model over tilblivelse. Begrænsningerne skaber et spændingsforhold, fordi de udelukker hinanden, men alligevel sameksisterer (Ibid.: 70). Den første begrænsning Boltanski definerer et velskabt menneske som et, der er blevet til gennem kødelighed og tale. En sådan tilblivelse bygger på to bevægelser. For det første må der kunne skelnes mellem, det der bliver til i kød, og det, der bliver til gennem tale. For det andet må disse to værensformer kunne forenes i ét unikt væsen; et kødeligt væsen, hvis menneskelighed er bekræftet gennem talehandlinger (Ibid.: 58). Ud fra denne præmis fremskrives den første begrænsning på skabelsen som følger: ( ) the difference between beings engendered through flesh and beings engendered through speech must be marked. (Boltanski 2013: 58). Heraf følger en skelnen mellem produktet af kønslig omgang og de væsener, der får en plads blandt mennesker. Dette medfører, at det afhængighedsforhold, der er mellem kønslig omgang og skabelsen af mennesker, relativeres. Heri ligger en begrænsning af skabelsen, fordi det, der skabes gennem kønslig omgang, skal bekræftes gennem talen for at blive menneske, og derved er forskelligt fra det menneske, som ikke bekræftes gennem talen (Ibid.: 58f). Det er kvinden (moderen), som har den primære funktion i forhold til at anerkende det kødelige væsens menneskelighed gennem talen. Boltanski anvender metaforen adoption til at beskrive, hvordan kvinden anerkender det kødelige væsen i hendes krop; hun adopterer det (Ibid.: 61). For at moderens adoption skal have sin fulde virkning, må det være en mulighed, at denne adoption ikke 20

21 sker 4. På dette punkt i modellen kommer muligheden for abort ind i billedet; den manglende bekræftelse af det kødelige væsen kan linkes til den konkrete mulighed for at afbryde graviditeten - ved at tage livet af fosteret (Ibid.: 65). Bekræftelsen, eller manglen på samme, finder sted under et slør, der negligerer det faktum, at begge typer fostre, det bekræftede og det ubekræftede, kvalitativt set er ens (Ibid.: 62f). Den anden begrænsning Den anden begrænsning vedrører umuligheden i at skelne mellem væsener af kød og væsener, der er bekræftet gennem talen. Her er alle mennesker af kød på forhånd anerkendelsesberettiget i deres menneskelighed - simpelthen fordi de er mennesker (i kød) (Ibid.: 67ff). Det, der anfægtes fra den første begrænsning, er, at et givent kødeligt menneske, som er blevet bekræftet gennem talen lige så vel kunne være et andet kødeligt menneske. Ud fra denne pointe kan alle fostre ækvivaleres, hvorfor det ikke kan retfærdiggøre, at nogle mennesker gennem kødet behandles anderledes end andre (Ibid.: 68f). Boltanski formulerer begrænsningen således: (...) beings through flesh cannot be distinguished from beings through speech, so that you must impose on the former a treatment that you would not wish to impose on the latter. What we have here is a constraint of non-discrimination (Boltanski 2013: 68). Sameksistensen mellem de to begrænsninger Den første begrænsning er ikke tilstrækkelig til at forstå tilblivelsen, da muligheden for at udføre aborter, hvis denne begrænsning privilegeredes, ville være mere afgørende for udformningen af samfundet end det er. Kvinders magt over abort, og dermed tilblivelsen af nye mennesker, ville i så fald fungere som en åbenlys modvægt til den magt, mænd har over byttehandler og politiske relationer. Men hvis dette var tilfældet, ville muligheden for abort blive institutionaliseret og ritualiseret, og dermed opnå en social accept (Ibid.: 67f). Dette er dog ikke tilfældet. Tværtimod er abort omgærdet af en mangel på repræsentation. Abort eksisterer som en offentlig hemmelighed; vi ved det forekommer, men vi lukker øjnene for det (Ibid.: 25f). I relation til kvinders magt over abort kan samme konklusion drages; vi ved, at de har den, men vi lukker øjnene for den, hvorfor den er skjult. Derfor har denne begrænsning ikke nok forklaringskraft til at skabe en tilstrækkelig forståelse af tilblivelsen (Ibid.: 67f). Omvendt negligeres det forhold, at der er en mulighed for abort i den anden forståelse. Det kan knyttes hertil, at det, der afholder kvinden, igennem muligheden for abort, fra at være i en officiel magtposition er den anden begrænsning, som gør den første illegitim. De to begrænsninger er ikke bare er i modstrid, de kan slet ikke forenes (Ibid.: 70). Sameksistensen 4 Det bliver først en adoption, når moderen har mulighed for at fravælge det - eksempelsvis ved en abort. 21

22 og modstriden mellem begrænsningerne udformes som en dialogisk relation. Disse kan både være eksternaliseret i den forstand, at dialogen kan foregå mellem to eller flere forskellige parter, som repræsenterer hver deres forståelse af abort, der ligger i de to begrænsninger. Dette er desuden internaliseret i kvinden, når hun overvejer abort, eller hos en anden, gennem fantasien (Ibid.: 72f). Boltanski fremskriver i værket fire forståelser af tilblivelsen, som har den funktion, at de slører dette spændingsforhold. Dette gøres ved at flytte anerkendelsen gennem talen væk fra moderen og så tæt på en autoritet som muligt på trods af, at det er hende, som må tilskrives magten til at udføre adoptionen. På den måde indplaceres forståelserne i en slags institutionaliseret orden, som gør dem relativt faste (Ibid.: 78). Forståelserne indeholder blandt andet en styring af relationen mellem kønslig omgang og reproduktion, gennem en kontrol af den kønslige omgang. Da det ikke er muligt at udøve en effektiv kontrol af kønslig omgang rummes fejl i kontrollen heraf, inden for hver forståelse, på en måde, der gør, at fejlene fremstår usynlige. Dette muliggøres ved, at der i forståelserne rummes et gab mellem, hvad der er tilgængeligt for offentligheden, og hvad der er skjult; det officielle og det uofficielle. Det, der er uofficielt kan være tilgængelig for alles viden, men vi kan lukke øjnene for det, omvendt kan vi ikke lukke øjnene for det, der er officielt (Ibid.: 80f). Når antallet af fejl, det vi lukker øjnene for, kommer over et bestemt niveau (det tolererede), kan det ikke længere sløre modstriden mellem de to begrænsninger. Dette betyder, at forståelsen må tages op til genovervejelse (Ibid.: 82). Dette udgør, at en forståelse ikke kan siges at være ahistorisk, selvom den opleves og virker sådan i et specifikt tidsrum. Den forståelse, som er dominerende i dag, og dermed relevant for projektet, er en forgrening af projektregimet, som Boltanski kalder: Forældreskabet som et projekt. Forældreskabet som et projekt Tendenserne fra det overordnede projektregime trækker ned i de personlige relationer, som får karakter af at være serielle. Det er frygten for ensomhed og eksklusion, som dominerer disse personlige relationer. Derfor er overgangen fra et forhold til et andet både pinefuldt, oprivende som springet fra et projekt til et andet i erhvervslivet (Ibid.:122). Det at stile efter et succesfuldt sexliv er legitimt, og skabelsen af nye mennesker er blot en mulighed, som kan realiseres. Denne adskillelse mellem kønslig omgang og reproduktion er baseret på pålidelige præventive teknikker. Heraf følger, at kun de mennesker, som er tiltænkt bekræftelse gennem talen, bliver indskrevet i kødet (Ibid.: 124). At få børn retfærdiggøres med henvisning til et ønske om eller en søgen efter et mere solidt projekt, der er varigt og mere udfordrende end tidligere følelsesmæssige eller erhvervsmæssige projekter. Forældreskabsprojektet er på denne måde en mulig vej mod et mere autentisk liv, der inden for denne forståelse ses som noget varigt (Ibid.: 122f).Gennem skabelsen af et barn forventes det, at aktørerne afslører deres mest grundlæggende og autentiske egenskaber. 22

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 652 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012 9136

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-1420 bgn 24. marts 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udarbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14 Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udafbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Forslag til. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.

Forslag til. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2013-1219 bgn 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven (Vold og seksuelle

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 krkk 8. oktober 2014 Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Forældremyndighed Kapitel

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2015-16 L 35 Bilag 1 Offentligt Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familier J.nr. 2015-6196 / lth 29. september 2015 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012 Partiledere Social- og integrationsminister Helle Thorning-Schmidt Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen Karen Hækkerup Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Læs mere

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3

Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af tilladelser til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3 I medfør af 45, stk. 5, og 48 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

Juridisk faderløse. Pressemøde

Juridisk faderløse. Pressemøde Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 297 Offentligt Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) retsinformation.dk - LBK nr 375 af 06/04/2010 LBK nr 375 af 06/04/2010 Gældende (Børnebortførelsesloven) Offentliggørelsesdato: 14-04-2010 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag.

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag. Til kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S www.star.dk T +45 7214 2000 E star@star.dk Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. - i -

Indholdsfortegnelse. - i - udspil.mom:53: can t translate character code 229 to special character oa in transparent throughput udspil.mom:53: can t translate character code 229 to special character oa in transparent throughput udspil.mom:87:

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 ACCELERERET KONFLIKTLØSNING MED BRUG AF SAGKYNDIG UDTALELSE... 4

Læs mere