Arbejdsevnemetoden baggrund og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsevnemetoden baggrund og perspektiver"

Transkript

1 Uden for nummer 5, 3. årgang 2002 Arbejdsevnemetoden baggrund og perspektiver What s past is prologue, The Tempest, Act 2, scene 1. Af Jens Bang, speciallæge i psykiatri Jens Bang, speciallæge i psykiatri. Tidligere lektor socialmedicin og psykiatri ved Den sociale Højskole i København. Gennem mere end 20 år beskæftiget som lægekonsulent i socialforvaltninger. Forfatter til en række artikler om psykiatriske og socialmedicinske emner herunder flere, som beskæftiger sig med pensionssystemet. Har desuden skrevet bøger om børnearbejdet i socialforvaltningerne og arbejdsevnemetoden. Konsulent i forbindelse med udviklingen af arbejdsevnemetoden samt ved udarbejdelsen af lovteksten til den nye pensionsreform. Væsentlige reformer peger næsten altid både bagud og fremad. Det første i den forstand, at lovgiverne har til hensigt at løse nogle iøjnefaldende problemer i det eksisterende administrative system. Det andet fordi fornyelserne sigter mod at understøtte bestemte socialpolitisk ønskværdige målsætninger. Der er således ikke noget mærkeligt i, at den fremgangsmåde til fastlæggelse af arbejdsevnen, som udgør en integreret del af den pensionslov, som træder i kraft per næppe kan forstås og vurderes uden kendskab til det netværk af praktiske problemer, som metoden sigter mod at håndtere. I det følgende er det hensigten at beskrive de tiltagende administrative problemer på pensionsområdet, som er vokset frem siden 84- reformen. Tankegangen er den, at den nye arbejdsevnemetode nok er udviklet for at løse bestemte administrative problemer og fremme bestemte socialpolitisk bestemte målsætninger, men også repræsenterer en konkret udmøntning af nogle metodiske principper, som måske lader sig anvende i forhold til andre praktiskadministrative problemstillinger. Med andre ord hvis den metodetænkning, som ligger til grund for den nye fremgangsmåde til fastlæggelse arbejdsevnen, er frugtbar, når det gælder om at synliggøre hvilke sociale og personlige forhold, der har betydning for borgernes muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet, kan de samme principper måske med udbytte anvendes også i andre sammenhænge. Subsidiaritetsprincippet og lighedsidealet er styrende for socialpolitikken Jeg lægger ud med at redegøre for de relevante socialpolitiske forgreninger. Afgørende er her, at sociallovgivningen uafhængigt af det specifikke område indtil videre har været styret af subsidiaritetsprincippet= det offentlige træder først til, når det er godtgjort (bevist), at borgerne ikke selv kan løse det foreliggende problem. Med andre ord har der altid været politisk flertal for det synspunkt, at der skal foreligge en socialpolitisk acceptabel forklaring på hjælpebehovet som betingelse for at åbne de offentlige kasser. Omsat til administrativ praksis indebærer forklaringskravet, at det skal godtgøres, at den hjælpsøgende borger er værdigt trængende = berettiget til den og den ydelse af de og de socialpolitisk bestemte grunde. I den moderne velfærdsstat er man en værdig kandidat til en førtidspension, hvis der uafhængigt af årsagsforholdene foreligger et varigt behov for forsørgelse. Så langt så svært. Tildelingsproblemerne kompliceres yderligere, fordi man fra politisk hold insisterer på, at det lighedsideal, som også skal tilgodeses, fordrer millimeterretfærdighed. På pensionsområdet, hvor omfanget af forsørgelsesbehovet i målgruppen - teoretisk set - er svingende, medfører dette en lovgivning, som udover subsidiaritetsprincippet også sigter mod at tilgodese et ønske om en tilpasset kompensation. Vi har nu følgende administrative problemstillinger. * Hvilke præmisser godtgør, at der foreligger et varigt behov for forsørgelse? * Hvilke præmisser retfærdiggør den og den forskelligartede ydelsestildeling? 1

2 En fantasiløsning på de administrative problemer For at tydeliggøre de praktiske vanskeligheder i virkelighedens verden er det hensigtsmæssigt, at se nærmere på et teoretisk og meget enøjet administrativt system, som i et hug tager højde for begge problemstillinger. Lad os herefter på fantasiplanet forestille os, at sygdom, i betydningen en påviselig = objektiverbar kropsfejl, er den eneste socialpolitisk acceptable forklaring på et forsørgelses- og kompensationsbehov, som skal tilgodeses i overensstemmelse med lighedsidealet. Vi har nu følgende model. Lægelige undersøgelser godtgør, at der foreligger de og de påviselige kropsfejl, som kan forklare det og det funktionssvigt. Herefter lader vi det konkret specificerede funktionstab danne udgangspunkt for en administrativ praksis, hvor de samme sygdomshensyn udløser samme ydelse i sager, der i øvrigt er meget forskellige. Med andre ord muliggør fantasimodellen, at der arbejdes med retsfakta, som både er veldefinerede og anvendelige i forbindelse med den ønskværdige differentiering af ydelsestildelingen. Givet de anførte præmisser har vi at gøre med et næsten perfekt administrativt system. Misteltenen handler om et træk i retning af det elendiggørende, fordi ydelsernes størrelse beror på en bevisførelse, hvor sygdomsgraden er i centrum (if you have to prove you are ill, you can t get well (1)). Heldigvis er problemet til at leve med, fordi retfærdigheden sker fyldest i og med, at afgørelserne udelukkende skal begrundes ved at henvise til den objektive sygdomsbeskrivelse. Den og den sygdomsbeskrivelse giver den og den pensionsgrad. Basta. Pensionsreformen fra 84 og den skibbrudne faglighed I virkelighedens verden er helbredsforholdene kun et blandt adskillige relevante aspekter, der alle har indflydelse på mulighederne for selvforsørgelse via en lønindtægt = erhvervsevnen. De administrative problemer kan beskrives således. * Hvilke præmisser udover helbredsforholdene skal der på bordet for at godtgøre, at der foreligger et varigt behov for forsørgelse? * Kan de ikke helbredsrelaterede præmisser begrunde en forskelligartet ydelsestildeling? Pensionsreformen fra 1984 forholder sig udelukkende lovteknisk til problemerne. Der indføres en skille-linie mellem de forsørgelsesuafhængige og høje helbredsbegrundede pensioner og så under stregen de overvejende og udelukkende socialt betingede tildelinger. Begrundelsen for grænsebommen peger bagud mod følgende lidt kyniske socialpolitiske ræsonnement. Det er ikke muligt at forestille sig en varig fastlåsning af en borgers erhvervsevne, der udelukkende er socialt begrundet. Hvis pågældende har den gode vilje, kan det (i teorien) altid lade sig gøre at finde en passende beskæftigelse. I et samfund, hvor der indtil for nylig har hersket bred politisk enighed om at holde et forsørgelsesnet under selv de mest genstridige, opstår der imidlertid ganske ofte situationer, hvor det er ønskværdigt at parkere de besværlige/utilpassede, som under alle omstændigheder koster penge og manpower på en langtidsydelse, som befrier socialforvaltningerne for frugtesløse og uværdige spilfægterier. Lad os kalde en spade for en spade og herefter tale om træthedspensioner forstået på den måde, at en tildeling - hvis alderen er tilpas fremskreden og arbejdsmarkedstilknytningen er overfladisk - hovedsagelig beror på, at de sociale myndigheder af mange forskellige og mere eller mindre gode grunde har måttet opgive at få de pågældende i gang. Før -84-reformen var det muligt at parkere en betragtelig del af den potentielle målgruppe på varig hjælp i henhold til bistandslovens 43. Efterfølgende, hvor 43 er afskaffet, opstår der en situation, hvor der skal foreligge en faglig begrundelse for at tilkende den varige ydelse (behovsbestemt pension). Problemet er nu, at den omstændighed, at det ikke er muligt, at forvandle de relevante sociale og personlige forhold til gennemskuelige afgørelsespræmisser (retsfakta) ikke alene skaber en tendens til vilkårlige afgørelser i bunden af systemet, men også får konsekvenser i toppen af pensionshierakiet, hvor man helt fra starten uden så meget som et slag i luften opgiver at leve op til pensionslovens 15 stk. 2. Selvom udgangspunktet for systemet således langtfra er tilfredsstillende, er det i det mindste administrerbart. I toppen hersker fantasimodellen, hvor sygdom udgør eneste retsfaktum. I bunden hvor der ikke rigtig er økonomi i at gøre sig umage, er et betydeligt element af vilkårlighed til at leve med. I forhold til situationen før 84 kan man 2

3 endog tale om et fremskridt, for så vidt sagsbehandlerne som noget nyt i det mindste skal levere en begrundelse, hvis der skal tildeles en langtidsydelse (førtidspension). De forudsigelige uhensigtsmæssige træk tager sig således ud. 1. Brugerne tvinges til hele tiden at udstille deres gebrækkeligheder, fordi der er en sammenhæng mellem omfanget af den økonomiske kompensation og elendighedsgraden. 2. Systemet er udtalt kvindediskriminerende, for så vidt det hovedsageligt er kvinder, som afskæres fra en førtidspension med den begrundelse, at der foreligger en ægtefælleindtægt over udelukkelsesgrænsen. Før samfundsudviklingen inddrages i fremstillingen, er det formålstjenligt med et lille socialpsykologisk og uddannelsespolitisk mellemspil, som tydeliggør, hvad der står på spil under punkt 1. Selvopfyldende profetier, social identitet, skamfølelser og elendighedsteorier Loven om selvopfyldende profetier er formentlig en af de mest velundersøgte psykologiske hypoteser(2). Kort fortalt drejer det sig om en kraftig tilbøjelighed til, at det går som præsten prædiker = spådomme om fremtiden former fremtiden. Med andre ord. Hvis du selv mener, elendighederne er kroniske, bidrager du til en dårlig prognose. I denne sammenhæng, hvor det handler om sygdom og social- og eksistentiel nød, er en del af forklaringen på tendensen formentlig, at det er vanskeligt, at nyorientere sig i forhold til det sociale felt og tilværelsen i bred almindelighed, hvis man først har defineret sig selv som et offer = den sociale identitet har udkrystalliseret sig omkring offerrollen (3). Hvad enten en offerstatus skyldes sygdom, noget socialt/eksistentielt eller en kombination, er den ulykkelige naglet til et paradoks. Beviset på, at jeg har ret i min pessimistiske spådom, er jo, at jeg får ret. Og hvorfor er det så vigtigt at få ret? Formentlig fordi det er sviende skamfuldt at blive anklaget for ikke at være i besiddelse af den gode vilje. For at holde den konstante, lurende anklage om ikke at ville i skak skal ofret hele tiden bekræftes i retten til en social identitet som kronisk lidende. I kontakten til hjælpesystemet viser dette sig ved, at det er vanskeligt at få en dialog i gang om andre emner end elendighederne før sagsbehandleren/lægen har tilkendegivet, at pågældende er enig i, at klageudbuddet er berettiget. Blandt de attråværdige offerpositioner ligger sygdom stadig nummer et på hitlisten. Grunden til dette er meget enkelt, at det gamle mundheld om, at sygdom er hver mands herre, fremdeles betragtes som gyldig folkevisdom. I lyset af de skitserede sammenhænge er der således næppe noget mærkværdigt i, at kampen for sygdomsstemplet indtager en fremtrædende plads i mødet mellem borgerne og systemet. Man kan også sige det på den måde, at der er indbygget en kraftig tendens i systemet til at medikalisere (sygeliggøre) en bred vifte af sociale og eksistentielle problemer, som måske kunne takles mere hensigtsmæssigt under andre omstændigheder. Det med uddannelsen kommer ind ad fordøren på den måde, at der bruges mange ressourcer på at formidle stof, der udstiller systemets brugere som sagesløse ofre. Prioriteringen er nærliggende, fordi der som bemærket ikke er ret meget fagligt kød på de løst definerede juridiske skønstemaer, der tjener som standarder for de administrative afgørelser (jf. afsnittet om 15. stk. 2. og den skibbrudne faglighed). Tomrummet fyldes ud af holdningsdominerede begrundelser, der læner sig kraftigt op ad teoretiske elendighedsbetragtninger. Herefter kan vi øjne en uhellig alliance mellem de professionelle hjælpere og brugerne omkring en fælles tilbøjelighed til at fokusere på elendighederne. Samfundsudviklingen presser systemet Vi er nu klar til at se nærmere på systemets skæbne under skiftende samfundsforhold. Følgende tendenser gør sig gældende. I første række muliggør den stigende velstand, at stadig flere brugere af systemet får råd til advokatbistand. Hertil kommer så, en udvikling i retning af at mindske autoritetsfrygten som en væsentlig faktor i det sociale liv. Endelig har skammen næsten forladt det offentlige rum forstået på den måde, at det sviende ubehag i stigende grad er blevet erstattet af en oplevelse af at være krænket. Kulturkritikere (4, 5) taler i denne sammenhæng om narcissistiske træk, for så vidt de gode gamle neurosegenererende skam- og 3

4 skyldfølelser holdes i skak af en aggressivt ladet forurettelse over ikke at have fået, hvad der tilkommer én. Vi har nu følgende scenario. Den gammeldags borger, der skammer sig en smule over at have brug for hjælp og som mere eller mindre bevidst forstærker elendighederne for at få tingene igennem, suppleres med en selvbevidst og relativt velstående forbruger af velfærdsgoder, der har tid og råd til at kæmpe for sin ret og den krænkede æresfølelse, som sidder i halsen, hvis omgivelserne ikke imødekommer kravet om at blive bekræftet i, at offerpositionen er berettiget. Godhjertede læger og sagsbehandlere, som synes, det er synd for deres patienter/klienter, giver den som advokater for de krænkede. Der opstår patientforeninger med hertil hørende lobbyvirksomhed. Medierne fokuserer som sædvanligt på det teatralske, og domstolene begynder at blande sig. Omkring 1993 er presset på Ankestyrelsen så stort, at man begår den megabommert at melde ud(6), at der kan tilkendes helbredsbegrundet pension til borgere, der er plaget af en række uafgrænselige og lægeligt set aldeles uafklarede sygdomslignende tilstande med det fællestræk, at der ikke foreligger objektiverbare sygdomstegn(7). Situationen er herefter den, at man i princippet kan tale og agere sig til en helbredsbegrundet pension. Man kan også sige det på den måde, at grænsebommen i systemet fjernes med det resultat, at der skabes en grobund for at lade træthedspensionerne brede sig op ad i pensionshierarkiet. Udviklingen kulminerer med den berømte højesteretsdom fra december 1999, hvor de kappeklædte tilkender mellemste førtidspension til en borger med en ikke objektiverbar skulderlidelse. Det skal tilføjes, at domstolenes håndtering af pensionstvister har vist sig at være overraskende dilettantisk og virkelighedsfjern. Det bemærkelsesværdige går på, at retterne tilsyneladende ikke har blik for, at lægernes bidrag til sagsbehandlingen består i at forklare et givet funktionstab ved at pege på de og de påviselige kropsfejl respektive udtale sig om prognosen (jf. varighedskriteriet) for det foreliggende mere eller mindre objektiverbare klageudbud ved at henvise til erfaringsvidenskabelige undersøgelser. I ankesager bliver de lægelige vurderinger først retsfakta, når kolleger i nævnene og Ankestyrelsen har skønnet om hvorvidt, der er hold i de foreliggende konklusioner. Det skal understreges, at diskussioner om forskellige sygdomsbegreber er uinteressante i denne sammenhæng, hvor den sagkyndige opgave går ud på at forklare et klageudbud og udtale sig om prognosen. Angående det sidste har retterne mig bekendt i ingen af de forelagte tilfælde, hvor de objektive fund er tvivlsomme eller mangler, fundet anledning til at belyse det videnskabelige grundlag for at konkludere, at den pågældende tilstand er varig. Accepteres denne udlægning af lægernes rolle i pensionsanliggender, forekommer det lidt vel primitivt, at retsbehandle med udgangspunkt i hvad tilfældige speciallæger ude i byen mener om en erhvervsevne, som de ikke har nogen som helst fagspecifik kompetence til at udtale sig om. Måske er det for meget at forlange forståelse for, at retsbehandlingen udbygger det teatralske univers, som i forvejen er et stigende problem for sagsbehandlingen i den moderne velfærdsstat. Til gengæld må det være berettiget, at beklage sig over de summariske og mangelfulde retsbelæringer. Domstolsindblandingen har trods alt på det nærmeste gjort pensionssystemet uadministrerbart foruden at have kostet det offentlige et formentlig ret så betydeligt millionbeløb. De nye administrative præmisser kan beskrives således. Myndighederne kan ex officio ikke bevise (godtgøre), at der foreligger en resterhvervsevne over eksempelvis 1/3-del i forhold til ansøgere, som er udstyret med en hvilken som helst syndromdiagnose (ingen eller utilstrækkelige objektive fund) og som vedvarende hævder, de gerne vil, men ikke kan. Omvendt kan selv samme ansøgere heller ikke bevise, at de faktisk ikke kan ved at henvise til en objektiverbar sygdomsbeskrivelse. Sagt på en anden måde befinder vi os i en situation, hvor der i stigende omfang tilkendes helbredsbegrundede pensioner, uden at der foreligger en faglig forklaring på ansøgernes insufficiens. De nye socialpolitiske vinde Sideløbende med det skitserede udviklingsforløb ændres socialpolitikken i retning af at betone, at solidaritet med de ressourcesvage ikke består i parkeringsfaciliteter på diverse sidespor, men 4

5 nok så meget i en bestræbelse på at være behjælpelig med at opretholde den arbejdsmarkedstilknytning, som er nødvendig for en selvstændig livsudfoldelse. Ud fra devisen hjælp til selvhjælp understreges det, at borgerne nok har et retskrav på assistance, men også en pligt til at samarbejde omkring en hensyntagende udmøntning af de eksisterende ressourcer til en passende arbejdsindsats. Under omstændigheder, hvor der praktisk taget hersker socialpolitisk konsensus om at lade de skitserede principper danne udgangspunkt for det sociale arbejde med systemets brugere, bliver det iøjnefaldende i hvor høj grad, der er behov for reformer. Ikke alene er pensionssystemet stort set uadministrerbart, men også udtalt klientgørende. Det sidste træk går markant igen på andre lovgivningsområder, hvor brugerne uden de store sværdslag får lov at trække sig for herefter at blive hængende i både halve og hele år på en passiviserende forsørgelsesydelse, der hurtigt dræber enhver tilbøjelighed til at tage en smule ansvar både for forsørgelsesproblemet og for tilværelsen i bred almindelighed. I et samfund med en aggressivt ekspanderende behandlerindustri opstår der et særegent velfærdskompleks karakteriseret ved, at brugere og hjælpere hånd i hånd presser på for at holde gang i offerproduktionen. De nye praktiske problemstillinger Netværksanalysen er nu fuldbragt således, at det er muligt at tydeliggøre de praktiske problemer, der dukker frem som et resultat af mødet mellem de uhensigtsmæssige træk ved det eksisterende system og de nye socialpolitiske vinde. Det drejer sig om følgende. Hvordan tilskyndes sagsbehandlerne til at fokusere på, hvad brugerne kan frem for på, hvad de ikke kan? Hvordan begunstiges brugernes aktive deltagelse i sagsbehandlingen? Hvordan sikres det, at de socialfaglige konklusioner om arbejdsevnen er fagligt velfunderede og gennemskuelige? Lad os i første omgang se nærmere på hvordan læger og psykologer, som også arbejder med praktiske problemstillinger, griber sagerne an. Om at tænke i modeller Sygdomsprocesser og psykiske tilstands/egenskabs- beskrivelser kortlægges ved hjælp af beskrivelsesmodeller, som tydeliggør, hvad der skal belyses og vurderes for at udfærdige et integreret skøn af betydning for den praktiske problemstilling, den professionelle skal forholde sig til. Tankefiguren ser således ud. V= et vurderingstema (eks. Blodtrykket, legemstemperaturen, abstraktionsevnen, stemningslejet). R= de relevante data, der skal på bordet for at afklare et givet v-tema. I= et handlingsvejledende integreret skøn. (eks. Mistanke om nyresygdom, betændelse, demens, depression) V1 R1 afklaring V2 R2 afklaring. I1 I2= handleplan hvor andre betydningsfulde forhold medinddrages.. Vn Rn afklaring Eksempel. Et integreret skøn over lungernes tilstand (der er mistanke sygdom) omfatter bl.a.(v1) stetoskopi (er lydbilledet normalt?), (V2) perkussion (dunkning på brystkassen for at afsløre fortætninger og ansamlinger), (V3) funktionsundersøgelser(kniber det med iltoptagelsen?), (V4) etc. (Vn). Beskrivelsesmodeller er principielt åbne både i den forstand, at det altid er muligt at tilføje nye vurderingstemaer og nye relevante data og for så vidt det anerkendes, at andre forhold 5

6 end dem modellen belyser også kan have indflydelse på den konkrete praktiske problemstilling, der er i fokus. Den dobbelte åbenhed medfører, at beskrivelsesmodeller altid kan kritiseres for ikke være tilstrækkeligt valide = ikke at spejle problemerne tydeligt nok. Hertil kommer så, at pålideligheden - også kaldet reliabiliteten - forstået som forskellige brugeres tilbøjelighed til at nå frem til det samme slutresultat også kan variere. Validiteten og reliabiliteten kan variere uafhængigt af hinanden. Eksempel. Den psykoanalytiske personlighedsteori er valid i den forstand, at modellen afspejler nogle interessante træk ved den menneskelige psyke. Reliabiliteten er derimod ikke for god, for så vidt forskellige brugere kan have mere eller mindre held med de terapeutiske resultater. Omvendt er diagnosen Fibromyalgi højreliabel(den er hjemme, hvis patienten ømmer sig på 11 ud af 18 mulige specifikke trykpunkter), men ikke synderlig valid (hvad er der galt med mennesker, som klager over diffuse muskelsmerter?). Herefter er det forhåbentlig indlysende, at beskrivelsesmodeller desværre alt for sjældent er perfekte. Det er vist også oplagt, at en meget væsentlig del af det faglige udviklingsarbejde går ud på at forbedre de eksisterende modeller. Noget løst formuleret kan man sige, at en model ideelt set skal være både passende valid og passende reliabel. På trods af den ideelle fordring er situationen i virkelighedens verden imidlertid ofte den (jf. ovenstående eksempler), at man bliver nød til at klare sig med en utilstrækkelig model. Hovedregelen lyder; det er bedre at have en dårlig model end at famle i blinde. Vi kan nu sige, at uddannelsen til læge eller psykolog i meget væsentligt omfang går ud på at indlære og øve sig i at anvende de beskrivelsesmodeller, som faget benytter til at håndtere de forskellige praktiske problemstillinger, som den professionelle skal forholde sig til i det daglige arbejde. Den oplagte fordel ved modeltænkningen handler om, at indsatsen kollektiviseres, fordi der tages udgangspunkt i et tydeliggjort fælles ståsted hvilket på sin side muliggør en løbende kritisk evaluering til gavn for både forskningen og den jordnære daglige praksis. Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående principielle betragtninger, repræsenterer modeltænkningen en metateori om metoder i den kliniske praksis for læger og psykologer. Herefter kan man sige, at arbejdsevnemetoden er udviklet som et forsøg på at anvende denne tankefigur i forhold til den gammelkendte problemstilling, som handler om at synliggøre hvilke sociale og personlige forhold, der har betydning for en borgers muligheder for selvforsørgelse. Kan det tænkes, at metateorien kan løse andre socialfaglige problemstillinger således, at vi har at gøre med en regulær metodelære for det sociale arbejde i bred almindelighed? I en bog om børnearbejdet(8) har jeg omsat tænkemåden til modeller, som dels tydeliggør, en række standardproblemer i samarbejdet mellem forældrene og myndighederne, dels anfører, hvilke vurderingstemaer der skal afklares for at udfærdige et skøn om hvorvidt barnet/den unges identitetsudvikling er alvorligt truet. Der er selvfølgelig behov for at evaluere, hvad der kommer ud af at anvende de to modeller i praksis. I denne sammenhæng er formålet udelukkende at give eksempler på, at modeltænkningen har et bredere anvendelsesområde. Udgangspunktet for den nye pensionsreform Lad os vende tilbage pensionsproblemerne. Det fremgår af gennemgangen, at de praktiske vanskeligheder i meget vid udstrækning skyldes, at det åbenbart er svært at sige noget tilpas dækkende om de sociale og personlige forhold, som alle er enige i, ganske ofte har nok så stor betydning for erhvervsevnen som sygdomsfaktoren. Hvis erhvervsevnen = evnen til selvforsørgelse via en lønindtægt erstattes med arbejdsevnen = evnen til at bestride den og den konkret specificerede jobfunktion, opnås der den fordel, at det bliver muligt at forankre de faglige konklusioner til en model. Erhvervsevnebegrebet er nemlig abstrakt og kan næppe forstås løsrevet fra den administrative praksis. Modsætningsvist er arbejdsevnebegrebet konkret således, at der tilvejebringes betingelser for at begrunde en konkret jobplacering ved at henvise til præmisser, som fremgår af en model. Det følger med i købet, at borgerne hermed får en langt klarere opfattelse af, hvad systemet mener, de kan præstere og hvorfor. Herefter er det bare at gå i gang med at kreere en brugbar model. 6

7 I denne sammenhæng er det ikke hensigten at levere en udførlig gennemgang af en konkret beskrivelsesmodel til fastlæggelse af arbejdsevnen. Jeg tillader mig at henvise til den velkendte model, som på vegne af Socialministeriet er udformet af Deloitte Consulting(9) samt til en bog, jeg selv har skrevet om emnet(10). Alternativt prioriterer jeg at anvende pladsen til at fortsætte med at diskutere de principielle aspekter af modeltænkningen. Modelbygning og modelkritik Vurderingstemaerne bør være så entydige som muligt, ligesom der bør foreligge et rimeligt gennemarbejdet udkast, som specificerer de nødvendige relevante data. Med hensyn til konstruktiv kritik fremgår det af det foregående, at skytset kan rettes både mod hvad der er med, og mod hvad der mangler. Angående det sidste er det værd at fremhæve, at betingelsen for at inddrage et potentielt betydningsfuldt tema beror på mulighederne for at foretage en pålidelig afklaring. Eksempel. Kommunikationsfærdigheder kan have stor betydning for en jobplacering. Imidlertid er det vanskeligt at udforme operative relevante data. Modsætningsvist kan man forholde sig direkte og meget konkret til eksempelvis arbejdsidentiteten, fordi en afklaring af dette vurderingstema tager udgangspunkt i borgerens formulerede egenopfattelse af tidsperspektivet på arbejdsmarkedstilknytningen. I praksis løses mangelproblemet gennem en konkret begrundelse, som tydeliggør, hvorfor det netop i den og den sag er hensigtsmæssigt at inddrage det og det tema i fastlæggelsen af arbejdsevnen. Den destruktive kritik afviser selve modeltænkningen. Tilhængerne er imidlertid forpligtet til at fortælle os andre, hvordan man i så fald har tænkt sig at løse de praktisk- administrative problemer, der er beskrevet i det foregående. I denne forbindelse forekommer det lidt for letkøbt at slå til lyd for borgerløn. I et samfund, hvor der hverken er økonomi eller politisk grobund for at bryde med subsidiaritetsprincippet, er det både uansvarligt og ret så poppet at gå ind for borgerløn med en hertil hørende indbygget fristelse til at lade forsørgelsen bero på en kombination af den faste offentlige ydelse plus sort arbejde. Menneskesyn, juridisk procedure og varighedskriteriet De teorier og hypoteser, som ligger til grund for de vurderingstemaer, som indgår i en hvilken som helst model til fastlæggelse af arbejdsevnen, indeholder et menneskesyn. I forhold til den konkrete model, som indgår i den nye pensionslov, er der tale om socialpsykologiske betragtninger, som lægger vægt på, at det er godt for mennesker at forholde sig aktivt og engageret til tilværelsen i bred almindelighed og til arbejdslivet i særdeleshed. Svarende hertil forudsætter afklaringsprocessen en dialog med borgeren. Denne selvfølgelige pointe har vidtrækkende konsekvenser både for håndteringen af modellen og for den professionelle identitet. I dialogen om de forskellige vurderingstemaer fremfører borgeren en række påstande om dette og hint. Eksempel. Jeg kan ikke anvende mine kompetencer som svejser, skolelærer, kontorassistent etc. Der er ingen, der vil ansætte en nedslidt halvtredsårig. Jeg kan ikke klare at begynde et nyt sted etc. etc. Det afgørende består nu i, at man gør sig klart, at det handler om at forholde sig til borgerens begrundelser og ikke til de skjulte kræfter og mekanismer, som formodes at forme overfladesynspunkterne. Der er tale om at udskifte den traditionelle terapeutiske synsvinkel på dialogen med en bestræbelse på levere en juridisk orienteret sagsfremstilling, hvor hovedvægten ligger på at tydeliggøre både borgerens og systemets begrundelser for at nå frem til det og det resultat. Noget forenklet kan man sige, at juraen først for alvor kommer ind i billedet i det øjeblik, der opstår en konflikt mellem borgeren og myndighederne. Den praktiske problemstilling drejer sig herunder om at få belyst de forhold, som udgør retsfakta (de afgørelsesrelevante præmisser). I forhold til sociallovgivningen har udviklingen takket være Ombudsmandsinstitutionen gået i retning af at skærpe officialmaksimen således, at kravene til fyldestgørende begrundelser har 7

8 været stigende op igennem halvfemserne. I forhold til sager, hvor der meddeles afslag, indebærer dette (10), at det ikke længere er tilstrækkeligt at benytte sig af modsætningsslutninger = der foreligger ikke sygdom/elendighed nok, hvorfor det er tilladeligt at konkludere, at pågældende selv kan løse problemet. Alternativt efterlyses begrundelser, som tydeliggør, de konkrete muligheder for at sikre selvforsørgelsen. Det er næppe skudt helt ved siden af at formode, at Højesteret har lagt stor vægt på de manglende positive begrundelser, som har præget de sager, man har fået forelagt på pensionsområdet. I hvert fald har Ankestyrelsen efterfølgende meldt ud (11), at det er nødvendigt, at myndighederne fremover positivt belyser omfanget af den tilstedeværende resterhvervsevne. Kravet om positive afslagsbegrundelser påvirker også de sager, hvor ansøgningerne imødekommes, idet enhver sagsfremstilling i princippet bør tilrettelægges, så man er klar til at blive kigget i kortene, hvis der pludselig opstår en ankesituation. Problemet er her, at de socialfaglige begrundelser i vid udstrækning er præget af overordnede og meget mangelfuldt definerede begreber. Eksempel. Hvad skal belyses for at konkludere, at smerterne/trætheden er reel? At borgeren er nedslidt, motiveret, mangler selvtillid? Modeltænkningen kommer her ind i billedet som et middel til at undgå brugen af disse meget moraliserende og intetsigende termer (det ligger i luften, at borgeren ikke vil, hvis etiketten ikke anvendes). En anden juridisk problemstilling, som modeltænkningen også tager højde for, drejer sig om varighedskriteriet. Som omtalt er det forbundet med store formentlig uoverstigelige vanskeligheder at føre et egentligt bevis for, at en borgers funktionsniveau er varigt reduceret i betydningsfuldt omfang udelukkende eller hovedsageligt af sociale grunde. Løsningen på det praktiske dilemma består i at omforme problemstillingen og herefter interessere sig for, om myndighederne har arbejdet fagligt forsvarligt med de vanskeligheder, som står i vejen for selvforsørgelsen. Det skal fremhæves, at der hermed er lagt op til, at ankeinstanserne i langt højere grad end hidtil får til opgave at kvalitetskontrollere det socialfaglige arbejde i forvaltningerne. Den professionelle identitet Den nye arbejdsevnemetode har betydning for den professionelle identitet. For at få hul på en diskussion om dette følsomme emne er det hensigtsmæssigt at indlede med at kridte banen op. Samfundssynet er sådan set klart nok. Det offentlige tilbyder betrængte og ressourcesvage borgere kompetent hjælp med henblik på at tilvejebringe en hensyntagende jobplacering. Til gengæld har borgerne pligt til at medvirke aktivt i sagsbehandlingen. Som fremhævet flere gange tidligere hviler menneskesynet på en forestilling om, at det er værdifuldt at deltage aktivt i det sociale liv. Dette credo er tæt forbundet med en tro på, at udvikling og forandring opstår i takt med, at nye muligheder og friske oplevelser genererer positiv udadrettet energi til gavn for en konstruktiv ommøblering af den sociale identitet. Synspunktet går på, at såvel de aktuelle vanskeligheder som fortiden ikke behøver at stå i vejen for en nyorientering. Problemet er nu, at vi lever i et samfund hvor socialpolitikken er gennemsyret af behandlingstanken = en tro på at sociale problemer skal løses ved hjælp af forskellige menneskeforbedrende foranstaltninger. Der er tale om et dogme, som har skabt en veritabel behandlerindustri, som presser på for at sælge sine varer til socialforvaltningerne. Situationen er helt ustyrlig, fordi ingen på noget tidspunkt har stillet krav til alle de entreprenante terapeuter om en smule effektkontrol. Beklageligvis om end forståeligt nok - opfatter mange sagsbehandlere sig som en del af dette altomfattende behandlingsapparat. Man kigger efter skjulte traumer, gør et stort nummer ud af den helt selvfølgelige mellemmenneskelige empati, og øver sig i at tale taktisk hensynsfuldt til klienterne. Behandlingsdogmet er formentlig hovedårsagen til den offerproduktion, der som nævnt er et fremtrædende træk ved systemet. Det er nemlig altid muligt for den troende at argumentere for flere undersøgelser og mere behandling, hvorefter andre initiativer sættes i skyggen med det resultat, at borgerne bliver hængende i en passiviserende forarmelse, som påvirker den sociale identitet i en infantiliserende retning. 8

9 Alternativet til at læne sig op ad den prestigefyldte behandleridentitet består i at profilere konsulentrollen. Dette indebærer ikke et farvel til den gode samtale, blot at snakken underordnes en bestræbelse på at opretholde/genoprette arbejdsmarkedstilknytningen. Hovedregelen lyder nogenlunde således. Medmindre der foreligger en egentlig sindssygdom (psykose), noget der ligner, eller svært misbrug, har arbejdsmarkedsrelaterede initiativer altid 1. prioritet i forhold til andre tiltag herunder behandling. Man bedes forstille sig, at budskabet om, at sagsbehandlere er konsulenter for arbejdsmarkedstilknytningen, efterhånden breder sig i befolkningen således, at kulisserne til elendighedens teater gradvist brydes ned i takt med, at borgerne ændrer deres forventninger til den hjælp, der tilbydes fra socialforvaltningerne. De gensidige forventninger mellem sagsbehandler og borger kan herefter skitseres således. Konsulenten Sagkyndig med en specifik kompetence Neutral med bevaret empati Analyserer problemer Tydeliggør rettigheder og pligter Peger på fremadrettede muligheder Forhandlingsorienteret Resultatsøgende Den hjælpsøgende borger Jeg ønsker kompetent hjælp Jeg har ikke brug for din medlidenhed Hvordan opfatter du mine problemer? Hvordan er jeg stillet i forhold til loven? Hvilke muligheder har jeg for forandringer? Jeg regner med, vi kan enes om en plan Jeg er indstillet på at prøve noget nyt Implementeringsbarrierer i forhold til arbejdsevnemetoden Formentlig er behandlingstanken med ledsagende elendighedsteorier den vigtigste modstander i forhold til at få sagsbehandlere til at arbejde konstruktivt med modeltænkningen. Andre faktorer spiller også en rolle for implementeringsprocessen. Først og fremmest er der udviklingen på arbejdsmarkedet. Ses der som man altid har gjort på pensionsområdet bort fra ledighedsproblemet, handler det om hvorvidt, det er muligt at få solidariteten så meget op at stå, at kollegerne tager pænt imod medborgere på støttet arbejde. I forhold til dette problem er der næppe meget andet at gøre end at håbe det bedste og læne sin optimisme op ad den udvikling, der trods alt er i gang med hensyn til de repræsentative arbejdstagere - og giveres gradvist mere positive indstilling overfor de ressourcesvækkede. Også fremover får helbredsfaktoren stor betydning. Den pessimistiske version går selvsagt på, at det gammelkendte spil fortsætter. Optimisten hæfter sig derimod ved, at den ændrede synliggørelse af de hjælpsøgende som personer med ressourcer og ikke som stakler, vil have en gunstig indflydelse på tilbøjeligheden til at medikalisere og symptomforstærke. Hertil kommer så, at Ankestyrelsen (11) ved at anbefale kommunerne at spørge ind til præmisserne for de lægelige konklusioner om funktions/erhvervs- og arbejdsevnen har sået et frø, som lægger op til en ændring af spillet mellem social- og sundhedssektoren. I modsætning til alle andre behandlere er læger forpligtet til at begrunde de handlingsvejledende konklusioner ved hjælp af videnskabelige undersøgelser. I praksis betyder dette, at det altid er legitimt at efterlyse det erfaringsvidenskabelige grundlag for de lægefaglige anbefalinger. Selvom de rare kommunalfolk stadig tøver med at gå i offensiven overfor de hvidkitlede autoriteter, har der ikke desto mindre været tale om en udvikling også på dette område. Indtil videre er kronen på værket det kendte forlig mellem Socialministeriet og Foreningen af Speciallæger(12), hvorefter læger ikke bør udtale sig om deres patienters berettigelse til forskellige sociale ydelser. At der er begrundet optimisme overfor udviklingen, skyldes i øvrigt nok så meget, at der efterhånden både blandt læger og sagsbehandlere, er skabt en betydelig forståelse for det synspunkt, at den lægelige kompetence i forhold til sociallovgivningen i al enkelhed går ud på at præcisere skånebehovet 9

10 og udtale sig om tidsrammen for stationaritet. Hvad der ligger herudover, er ikke et lægeligt anliggende. Hvad der mangler, for at få styr på helbredsfaktoren er herefter, at ledelsen i socialforvaltningerne påtager sig et ansvar for, at lægerne får en pæn tilbagemelding hver gang, de går over stregen. Hvad angår dette, er det specielt prognosen, der er i centrum. Det gælder om at undgå, at systemets brugere - uden videnskabeligt belæg - udstyres med en negativ selvopfyldende profeti, som binder den sociale identitet til en kronisk sygerolle. Litteratur/noter: 1. Barsky AJ, Borus JF. Functional somatic syndromes. Annals of Internal Medicine 1999; 130: Rosenthal R, Jacobsen L. Pygmalion in the classroom. Holt, Rinehart & Winston. New York Bang J. Sygdom og sociale sager. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2000; 78: Lasch C. Narcissismens kultur. Gyldendal. København Skåderud F. Uro. Tiderne Skifter. København Den Sociale Ankestyrelse. SM P-4-93, SM P Poulsen LL, Toftgaard B, Bang J. De nye sygdomme de vanskelige pensionssager. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2002; 80: Bang J, Hansen JB. Barnet i centrum. Schultz. København Metode til beskrivelse og udvikling af arbejdsevnen. Deloitte Consulting. Juli Bang J. Arbejdsevnemetoden en teoretisk og praktisk indføring. Nyt juridisk forlag. København Bang J. Hvad skal belyses for at fastlægge erhvervsevnen? Ugeskrift for Læger 2000; 162: Nyt fra Ankestyrelsen Nr. 5. december Socialministeriet. Fælleserklæring om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings og pensionssager. November

kategoriseringens politik

kategoriseringens politik Kontanthjælpsmodtageren -fra problemramt til parat og ressourcestærk Et oplæg om kategoriseringens politik MATHIAS HERUP NIELSEN Ph.d-studerende Institut for Statskundskab Aalborg Universitet En ny tids

Læs mere

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 18.01.2001 Den social- juridiske konsulent Torsten Skjerne Dinesen Søgårdsvej 26 A st. th. 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 76 AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 1. Førtidspensionsområdet 1.1. Bedømmelsesgrundlaget

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding

Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni Kontorchef Marianne Sinding Best Practice i lægesamarbejdet Beskæftigelsesregion Nordjylland 21. juni 2012 Kontorchef Marianne Sinding Disponering af oplæg Baggrund for undersøgelsen i 2012, tidligere undersøgelser om brug af lægekonsulenter,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Ankemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse

Ankemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse Ankemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse Udtalt, at det ikke kan opstilles som en egentlig tildelingsbetingelse for ydelse afhjælp efter bistandslovens 46, stk. 1, til sygebehandling

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager. 2012-7 Retningslinjer for kommunale lægekonsulenters arbejde Ombudsmanden og Social- og Integrationsministeriet var enige om, at ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindende

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Diagnosen: Brug og misbrug

Diagnosen: Brug og misbrug Frederiksberg Hospital Socialmedicinsk Enhed Diagnosen: Brug og misbrug Diagnosejagten set fra socialmedicinske afdelingers synspunkt Diagnoser i socialmedicinen Sven Viskum 1 Frederiksberg Hospital Afblæs

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Jytte Scharlings talepapir. Jeg er blevet bedt om at sige noget om. Erfaring fra nævnets behandling af sager

Jytte Scharlings talepapir. Jeg er blevet bedt om at sige noget om. Erfaring fra nævnets behandling af sager Kulturudvalget, Retsudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408 Offentligt Pressenævnet Jytte Scharlings talepapir TAK FOR INDBYDEL- SEN Jeg har glædet mig til at deltage i denne høring

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013 Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Disposition Baggrund Undersøgelsen Datamateriale Fund Konklusioner Sporskifte i socialpolitikken

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere