Biofag. Nr.3 august 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag. Nr.3 august 2010"

Transkript

1 Biofag Nr.3 august 2010

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Kæmpe-Bjørneklo Jesper Ruggaard Mebus, 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelser. Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og trykkeren Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: Foreningen af Danske Biologer Formand Erik Frausing Næstformand Jane Burkarl Kasserer Lisbeth Bødker Nielsen Revisor Benny Silvert

3 Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 4 Nyt fra fagkonsulenten 8 Molekylær gastronomi 10 Program for biokonference 11 Indkaldelse: FaDB generalfors. 12 Chimpansefaderskabssager 15 Skaldyrscenteret Kan De li østers? 20 Klummen 21 Klimawebsted 22 Ny fagkonsulent i NV 24 Foredragsrække: Biodiversitet 26 Regnskab: FaDB-kurser 27 Nepal-kursus 28 Østgrønland-kursus 30 Vade-kursus 31 Klima-kursus 32 Gentek-kursus 3

4 Nyt fra bestyrelsen Af Erik Frausing, formand FaDB Angående indførelse af et nyt it-fag i gymnasiet Der skal som forsøg udarbejdes et nyt it-fag på C- og B-niveau til de gymnasiale uddannelser. Skolerne vil kunne udbyde faget som valgfag og/eller som en del af en studieretning fra skoleåret 2011/12 i foreløbig en tre-årig forsøgsperiode. It-faget kan træde i stedet for et af fagene biologi, geografi og kemi på C-niveau. Dette begrundes dels i behovet for at styrke elevernes it-kompetencer, men også i at gymnasiereformen har betydet at det nu kun er omkring 1,5 % af eleverne mod tidligere omkring 5 %, der vælger datalogi C i stx. Tal fra UNI-C, Statistik og Analyse viser at ændringen fra for datalogi C har været -2,6% og for naturgeografi C, kemi C og biologi C hhv. -63,9%, -21,1% og -36%. De faglige foreninger for kemi, geografi og biologi har med nedenstående opfordret ministeren til at genoverveje det hensigtsmæssige i indførelsen af it-faget ved samtidigt at fravælge et naturvidenskabeligt fag. Med den nuværende gymnasieordning var et af de væsentligste mål at styrke de naturvidenskabelige fag, idet der over en længere årrække har været et alarmerende fald i interessen for de naturvidenskabelige fag i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Dette forplanter sig til de videregående uddannelser, og fx giver det sig jo som bekendt til kende ved en katastrofal og minimal tilgang til seminariernes naturvidenskabelige linjer. Det er derfor med stor overraskelse, at Foreningen af Danske Biologer, Geografilærerforeningen og Kemilærerforeningen kan konstatere, at der som forsøg i gymnasierne gives mulighed for at udbyde et it-fag, som kan træde i stedet for et af fagene biologi, geografi og kemi. Det er helt uforståeligt, at det netop er et naturvidenskabeligt fag, der kan udskiftes med et ikke-naturvidenskabeligt fag, idet man i de naturvidenskabelige fag udnytter en bred vifte af it-kompetencer. Det er ligeledes helt uforståeligt, at det ikke er hele rækken af gymnasiefag, der helt eller delvist er udpeget til at kunne erstattes af it-faget, som med sit indhold sigter meget bredt. Med ovennævnte begrundelse for at oprette faget, samt at de sædvanlige parter naturligvis vil blive hørt forinden, såfremt forsøget til sin tid skal permanentgøres, har undervisningsminister Tina Nedergaard svaret foreningerne: Det er efter moden overvejelse, jeg har taget dette initiativ. Et af de centrale mål med gymnasiereformen er at styrke naturvidenskab, og det nye it-fag får jo efter den enkelte skoles lokale beslutning mulighed for at indgå i stx-uddannelsen i stedet for et naturvidenskabeligt C-niveau. Nyt fra fagkonsulenten Så er endnu et skoleår gennemført og med en kortere eksamensperiode end tidligere. Det har givet mere tid og ro gennem året, men det har også betydet en strammere arbejdsbelastning for mange kolleger. 4 Mundtlig prøve I forbindelse med den mundtlige eksamen med 24 timers forberedelse på B- og A-niveau har jeg i år modtaget flere henvendelser fra både censorer og eksaminatorer, der har væ-

5 ret usikre på, hvordan prøveopgaverne kan og eller bør udformes. Hensigten med udformningen af den uddybende opgave er, at eleverne kan demonstrere i hvilken grad, de har opnået de faglige mål altså anvendelse af deres viden i forbindelse med en konkret problemstilling inden for et eller flere af de temaer, der er arbejdet med i undervisningen. Den uddybende opgavetekst er ikke tænkt som et antal spørgsmål, der kan gøre det ud for eksaminandens disposition. Dispositionen skal eksaminanden selv have mulighed for at udforme. Hensigten er også, at der i opgaven skal indgå materiale, som eksaminanden skal bearbejde og forholde sig til i den lange forberedelsestid. De mange henvendelser fra censorerne tager jeg som et udtryk for, at flere og flere har taget prøveformen til sig og derfor gerne vil bidrage til, at de eksaminatorer der udformer deres prøveopgaver efter tidligere traditioners opbygning med spørgsmål inden for de forskellige taksonomiske niveauer beskriv, forklar, redegør, analyser, vurder og perspektiver, fremover ændrer deres opgavetekster, så de i højere grad tester faglige mål og giver mulighed for selvstændighed for eksaminanden. Skriftlig prøve For at muliggøre en kortere eksamensperiode blev der som noget nyt i år afviklet to skriftlige prøver i biologi A. Prøverne blev afviklet tirsdag d. 25. maj og fredag d. 28. maj. Stor ros til opgavekommissionen der fornemt løste udfordringen med at udarbejde to jævnbyrdige opgavesæt. Elevernes valg af opgaver tyder på, at opgavesættene har været alsidige. Elevernes valgfrekvenser lå ved den første prøve mellem 22,8 og 28,6 procent og ved anden prøve mellem 22,6 og 28,9 procent i valg af opgaver. Årets karaktergennemsnit blev 5,8 mod 5,4 i Eleverne har gennemsnitligt klaret sig bedre i år, og karakterfordelingen er ændret. Karakterfordelingen blev i 2010: Karakter: Antal eksaminander: imod i 2009: Karakter: Antal eksaminander: Der er klart færre elever, der er dumpet, men der er for få, der får 12. I forbindelse med censormødet var der fokus på, at det fortsat er svært for mange elever at skelne mellem at forklare og beskrive, at mange besvarelser i højere grad er overfladiske end med faglig dybde, og at det ofte kniber med den faglige terminologi. Det peger på, at vi i arbejdet med elevernes skriftlige kompetencer i højere grad skal fokusere på at formulere forklaringer og besvarelser med faglige begrundelser/faglig argumentation med anvendelse af korrekt faglig terminologi. Den samlede evaluering af skriftlig prøve i biologi A 2010 kan findes på uvm s hjemmeside på følgende link: Gymnasiale%20uddannelser/ Proever%20og%20eksamen/ Eksamensevalueringer.aspx Justerede læreplaner og vejledninger De justerede læreplaner træder i kraft 1. august Skolens leder kan i visse tilfælde vælge at lade hold, der allerede er i gang med uddannelsen, følge de justerede læreplaner. Det gælder imidlertid ikke for biologi A. Hold med elever, der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. august 2010 og vælger biologi A som valgfag, kan ikke vælge den justerede læreplan, da der med justeringen er kommet ændringer, der får betydning for den skriftlige prøve. Det gælder f. eks. ændringerne i kernestoffet inden for fysiologi, 5

6 hvor der fremover vil kunne stilles skriftlige opgaver i muskler, kredsløb m.m. I forlængelse af læreplansjusteringerne er alle vejledningerne blevet justeret her i foråret. Tak til de af jer, der har været med i processen og givet kommentarer og ydet bidrag. Både læreplaner og vejledningerne ligger på uvm s hjemmeside og kan findes på følgende link Gymnasiale%20uddannelser/ Fagenes%20sider/Fag%20A-F.aspx Vejledningerne er blevet kortere og kaldes fremover Vejledninger / Råd og vink. Det er fortsat sådan, at det er læreplanen, der er gældende, og det vi skal rette os efter, mens vejledningen er gode råd. Bioteknologi I maj måned blev de vejledende opgaver i bioteknologi A sendt ud til de skoler, der til uvm har tilmeldt sig forsøget. Det gav anledning til en vis forvirring, da mange skoler troede, de var tilmeldt forsøget, da de havde kolleger tilmeldt efteruddannelseskurser i DASG-regi. Tilmelding til forsøget sker til uvm ved at sende en mail til Jesper. Deltagelse i efteruddannelse er en sag mellem lærer, skole og efteruddannelsesudbyder, og der er ikke noget krav om efteruddannelse for at kunne undervise i bioteknologi, hvis man opfylder faglige mindstekrav i biologi og/eller kemi. Opfylder man faglige mindstekrav i begge fag, kan man varetage undervisningen alene. Hvis man kun opfylder faglige mindstekrav i det ene fag, kan undervisningen varetages af to lærere, der tilsammen dækker faglige mindstekrav i begge fag. Umiddelbart i begyndelsen af det nye skoleår afvikles to konferencer om bioteknologi A. Onsdag d. 25. august på Skanderborg Gymnasium og onsdag d. 1. september i Oticonsalen på DTU. Program og tilmelding er sendt ud til skolerne i uge 23 og tilmeldingsfristen er midt i august. Gentek-eksperimenter I forbindelse med udførelse af gentek-eksperimenter i undervisningen er der krav om, at den ansvarlige lærer skal have gennemført det kompetencegivende gentek-kursus. Kurset er resultatet af et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og undervisningsministeriet. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at for at kunne benytte sig af aftalen, skal den ansvarlige lærer have en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindstekrav i biologi. Det er et ufravigeligt krav fra Arbejdstilsynet, som skal respekteres. Hvis Arbejdstilsynet opdager, at der i forbindelse med aftalen afvikles gentek-eksperimenter i en undervisningssituation, hvor den ansvarlige lærer ikke har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindstekrav i biologi, vil aftalen blive afbrudt, hvilket vil få konsekvenser for inddragelse af gentekeksperimenter i både biologi og bioteknologi for alle. Det er heller ikke tilladt, at udføre andre gentek-eksperimenter end de eksperimenter, der er beskrevet i de tre bilag i gentekindberetningsskemaet. Skulle der være ønske om at udvide listen med et eksperiment, er der en helt fast procedure, som Arbejdstilsynet ikke viger fra. Ansøgning om udvidelse af gentek-aftalen er udelukkende en sag mellem Arbejdstilsynet og undervisningsministeriets fagkonsulent i biologi, og man kan altid kontakte fagkonsulenten, hvis man har ønsker om ansøgning om nye eksperimenter. Der afholdes i øvrigt flere gentek-kurser i det kommende skoleår. August 2010 Fra 31. juli har jeg valgt at fratræde stillingen som fagkonsulent i biologi og bioteknologi for at kunne varetage stillingen som uddannelsesleder ved Gladsaxe Gymnasium på fuld tid. Der er i skrivende stund ikke udnævnt en efterfølger, men det er forhåbentligt sket, når dette læses. Jeg ønsker min efterfølger held og lykke med det nye job, og jeg glæder 6

7 mig til at bidrage, det allerbedste jeg kan, i overdragelsesperioden og så længe, der bliver behov for det. Det er et meget spændende og omfattende arbejde at være fagkonsulent. Jeg har været særdeles glad for arbejdet gennem de fem år, jeg har været fagkonsulent. Biologi og bioteknologi er to gode fag at være fagkonsulent i, og det skyldes ikke mindst kollegerne i disse fag. Jeg har overalt mødt interesse for vores fag og imødekommenhed i mit arbejde for fagene. Det skal I alle sammen have en meget stor tak for, og jeg håber, det vil blive samme oplevelse for min efterfølger. I fagkonsulentarbejdet ligger nogle opgaver, der giver et særligt samarbejde med forskellige kolleger. Det gælder samarbejde med bestyrelsen for den faglige forening, regionssekretærerne, fagligt forum for biologi, opgavekommissionerne i både biologi og bioteknologi, censorerne i srp og sso, censorerne i skriftlig biologi og underviserne på fagdidaktisk kursus. I har på hver jeres måde bidraget til at berige mit arbejde som fagkonsulent, og det er jeg jer alle meget taknemlig for. Jeg ved, jeg kommer til at savne jer og vores spændende samarbejdsopgaver. Jeg har truffet et valg og valgt at arbejde fuld tid på min skole, og det glæder jeg mig til. Heldigvis ved jeg, at jeg fortsat vil møde mange af jer i forskellige sammenhænge, og jeg ved, at jeg også fremover vil forsætte med at arbejde for at styrke biologi og bioteknologi i gymnasiet. Tak for denne gang. Anne Krarup Udpluk af vores mange nyheder gærstammer til gærforsøg Vi kan nu levere de specielle gærstammer, der skal anvendes i forsøgene i temahæftet Gærforsøg til biologi og bioteknologi i de gymnasiale uddannelser, (Nucleus Aps). Se mere på Gærstammer C og M kr. 45, Gærstammer C, A, X, M og K kr. 85,00 Ekskl. moms Gundlach A/S Silkeborgvej Brabrand Tlf Fax

8 Molekylær gastronomi Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium Årets biokonference er henlagt til LIFE, KU. Baggrunden herfor er at bestyrelsen i FaDB et stykke tid har syslet med ideen om at lave en biokonference med molekylær gastronomi som gennemgående tema. Da Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, KU må siges at være et naturligt epicenter for forskning indenfor molekylær gastronomi var det ikke svært at vælge lokalitet for konferencen. Derfor må det være på sin plads med en præsentation af LIFE, KU. Inden da skal vi dog først have navigeret begrebet molekylær gastronomi ind i vores fælles bevidsthed. Ja, for hvad dækker begrebet molekylær gastronomi egentlig over? Slår man op i Den Store Danske Encyklopædi (supplement 2) får man denne forklaring: studiet af velsmag med henblik på at inddrage naturvidenskab i udvikling af nye delikate måltider og i forståelse af den kemiske og fysiske baggrund for smagsoplevelser i traditionelle retter. Det hele starter i 1992 hvor stjernekokke, forskere fra universitetsverdenen og specialister fra fødevareindustrien, sætter hinanden i stævne for at indkredse molekylær gastronomi som fagområde. I efteråret 2007 starter molekylær gastronomi i Danmark, hvor den daværende Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (i dag LIFE, KU) opstarter undervisningen i MG. Året for inden er den gastronomiske iværksætter Claus Meyer udnævnt som adjungeret professor ved KVL. Men nu skal man jo ikke gå rundt og tro at det kun er på LIFE at gastronomien blomstrer. Forfatter og professor i fysik ved SDU, Ole G. Mouritsen har inden for de sidste år forfattet to bøger inden for feltet molekylær gastronomi og formulerer begrebet på følgende måde: læren om de molekylære genskaber af madens ingredienser og deres indbyrdes relationer og forandringer under tilberedelse og fortæring af maden. Langt hen ad vejen signalerer begrebet nysgerrighed og leg i forbindelse med mad og madlavning. Kobler man så Ole G. Mouritsens omtale af sig selv som: naturvidenskabelig forsker med interesse for videnskaben bag madlavning så har vi essensen af molekylær gastronomi. Koblingen af videnskab og lidenskab er helt legitim og lige for. Retorisk kunne man spørge om det ikke bare er gammel vin på nye flasker? Men nej nej og nej må der svares. Bliv overbevist af følgende citat fra en madanmeldelse i den levende 11. juni Under overskriften Henne i Himlen kunne man fredag den 11. juni læse følgende i en madanmeldelse i den levende: I en dobbeltbundet glasskål ankom en lille salat med østers, kartoffel, salturt, krydderurter, gelé af østers og papirtynde skiver af formentlig frossen østers. I skålen bag glas var der tøris, der kølede hele retten ned, og som et lille bravurnummer hældte kokkene nu frisk havvand ned på tørisen, således at hele retten dampede og samtidig sendte duften af havet i næseborene mens smagsløgene fik østers. Den totale symbiose af hav og friske skaldyr. Apropos denne anmeldelse så fik deltagerne i et forsøg på LIFE enten præsenteret maden med rosende ord fra tjeneren eller med en beskrivelse af, hvordan maden var blevet lavet. Vores forsøg viste, at gæsterne samlet set bedre kan lide maden, når den præsenteres med oplysninger om de kulinariske processer, 8

9 der er brugt til at lave retten fortæller Lektor Michael Bom Frøst fra LIFE. En del af det samlede forskningsprojekt under hatten molekylær gastronomi handler om oplevelsen af mad i restaurantssammenhænge. Med molekylær gastronomi genskaber forskerne madlavningsprocessen for at finde den optimale kogetid, konsistens og smagssammenhænge. Men forskerne ved LIFE vil gerne nå helt ud til danskernes kødgryder og hjælpe folk med at spise sundere og mindre. Mottoet er hvis man spiser et måltid fuld af smag, som de der findes på molekylære menuer, så er man måske tilbøjelig til at spise mindre. Molekylær gastronomi er et tværfagligt område, der favner naturvidenskab, sensorik og gastronomi. På Institut for Fødevarevidenskab er molekylær gastronomi en ny indgangsvinkel til fødevarevidenskab som får til det videnskabelige studie af velsmag og dets kemiske og fysiske baggrund til at gå op i en højere enhed. På LIFE undervises der bl.a. i gastronomisk fødevaredesign og sensorik og LIFE har rykket det sensoriske laboratorium helt ud på gaden ud til restauranterne. På den måde bliver den sensoriske forskning ikke kun et spørgsmål om objektivitet, idet omgivelsernes betydning også inddrages. Med rette er fokus vendt 180 grader og de sanseog oplevelsesmæssige aspekter af gode fødevarer er kommet øverst på dagsordenen. For at forstå hvad der gør én ret velsmagende og én anden mindre velsmagende, bliver vi nødt til at se på mere end valget af ingredienser, tilberedning og præsentation. Vi skal også se på det miljø, retterne bliver serveret i og gæsternes humør, fortæller Pete Barham fra University of Bristol. Som det sikkert er mange læsere bekendt så er molekylær gastronomi for længst blevet en anerkendt disciplin i kokkeverdenen og for nylig fandt trenden så ny nordisk mad i et konglomerat som virkelig har slået an. Forskerverdenen har ikke fulgt med i samme tempo men det råder tiltaget på LIFE bod på i den grad. Svend Erik Nielsen, 2007 Flere af de fremmeste forskere er deltagere i projektet og i øvrigt også foredragsholdere på Biokonferencen som foregår på LIFE oktober. Se programmet for konferencen andet sted i dette nr. af Biofag. 9

10 Biologikonference 2010 Molekylær Gastronomi oktober 2010 Københavns Universitet, LIFE, Frederiksberg Gymnasium Overnatning på Hotel Østerport Kr for medlemmer Kr for ikke medlemmer Program den 4. oktober Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Program den 5. oktober Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Indskrivning og velkomst Lars Nørgaard: Introduktion til LIFE Fødevareforskning og -uddannelser Sensorisk videnskab Frokost Michael Bom Frøst og Henrik Siegumsfeldt: Praktisk sensorisk videnskab: Øl og vin Afslutning LIFE Kørsel KU-LIFE til Frederiksberg Gymnasium via Hotel Østerport Generalforsamling og Fagkonsulenten Middag Transport Frederiksberg Gymnasium - Hotel Østerport Morgenmad Transport Hotel Østerport til Københavns Universitet, LIFE Leif Skibsted: Molekylær gastronomi Michael Bom Frøst: Molekylær gastronomi Frokost Leif Skibsted: Evolution af antioxidanter Evaluering Afslutning og farvel 10

11 Generalforsamling i FaDB Der indkaldes til generalforsamling i FaDB Mandag d. 4. oktober 2010 kl Frederiksberg Gymnasium Falkonerplads Frederiksberg C Dagsorden ifølge vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Bestyrelsens beretning a) Beretning fra Nucleus Aps. 4. Fremlæggelse af regnskab for 2009 til godkendelse 5. Budget 2011, herunder fastsættelse af kontingent 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg til bestyrelsen 8. Valg af revisor 9. Eventuelt Forslag til generalforsamlingen: Skal være formanden Erik Frausing i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen Beretningen mv. bringes i Biofag nr. 4 Følgende er på valg: Erik Frausing, Svend Erik Nielsen Jane Burkarl Lisbeth Bødker Nielsen Jane, Svend Erik og Erik er villige til genvalg Lisbeth modtager ikke genvalg Erik Frausing 11

12 Faderskabsbestemmelse af Zoos Chimpanseunger Af Mikkel Broe og Stine Clemmensen Skoletjenesten Zoologisk Have Stoffet genetik er præget af forståelsesmæssige udfordringer for mange gymnasieelever. Zooskoletjenesten har taget udfordringen op og har i samarbejde med Havens videnskabelige afdeling udviklet et nyt undervisningstilbud, der bearbejder emnet på en ny og anderledes måde. I oplægget tages der udgangspunkt i en konkret case, og som noget nyt byder forløbet på et møde med chimpanserne og de dyrepassere, der dagligt passer dem. Zoos chimpansepopulation består af hunner med unger samt to voksne hanner. Den ene han Carl er den ubestridte alfahan, og har dermed eneret på hunnernes gunst. Zoologisk Have har udført analyser af samtlige individers arvemateriale for at undersøge, hvorvidt Carl rent faktisk er far til ungerne, eller om betahannen Yoran skulle have haft succes med skjulte parringer. Undersøgelsen består af sekvensanalyser af microsatellitter, der er placeret på 3 forskellige kromosomer. Hos mennesker har man længe gjort brug af sådanne microsatellitter i forbindelse med retsgenetik og bestemmelse af faderskab. Og det har vist sig, at 11 af de markører, man screener på, også findes hos chimpanser. At det forholder sig sådan vidner om, hvor tæt beslægtede vi er. Til sammenligning har vi kun én markør til fælles med hesten. Microsatellitterne består af short tandem repeats (STRs), som indeholder basesekvenser med længder fra 2-13 baser. Og som ordet antyder, bliver sekvensen repeteret en eller 12

13 flere gange i træk. Et eksempel kunne være sekvensen A-T-T-C-G-A-T-T-C-G-A-T-T-C-G, hvor kombinationen af baserne A-T-T-C-G er repeteret 3 gange. På chimpanserne er der screenet på repetitive sekvenser på 4 baser. Områderne er anvendelige ved bestemmelse af faderskab, fordi der er forskelle i antallet af repeats hos forældrene. Og STR-sekvenser fra disse områder vil med stor sandsynlighed blive nedarvet direkte til næste generation. Når de er forskellige fra ikke familiære individer, skyldes det, at der indimellem opstår små mutationer når DNA et kopieres. Oprindeligt var det den amerikanske sikkerhedstjeneste FBI, der udviklede en DNAdatabase, der gjorde brug af microsatellitter fra 13 forskellige områder. Områderne kaldes også 13 CODIS (Combined DNA Index System). Undervisningen forløber i 2 dele: Først et møde i Abejunglen med en af de dyrepassere, der dagligt passer aberne. Eleverne får indsigt i abernes forskelligheder, samtidig med at de kan stille spørgsmål til en person, der har den tætte daglige kontakt med dyrene. I hold noterer eleverne markører, som gør det muligt at skille individerne fra hinanden. De diskuterer, hvilke træk der kan betegnes som hhv. fænotypiske og erhvervede. Anden del foregår i Zooskoletjenestens undervisningslokaler. Alt efter aftale og holdets aktuelle faglige niveau gennemgår vi de grundlæggende genetiske sammenhænge fra celleniveau til struktur og opbygning af DNA. Samtidig afklares det klassiske nedarvningsmønster i meiosen samt forløbet i en almindelig celledeling. Med fokus på genetiske sammenligninger mellem gruppen af hominider diskuterer vi evolutionære sammenhænge, der kan forklare forskellen i antallet af kromosomer mellem mennesket (46) og de øvrige menneskeaber (48). De originale sekvensanalyser udleveres, og eleverne udfører nu faderskabsbestemmelser af ungerne ved at sammenligne STR-sekvenser mellem unger og voksne individer. Markører, der dokumenterer faderskab, bygges i en DNA-model. I byggeprocessen træner eleverne kendskabet og forståelsen af DNAs bestanddele, baseparringer og øvrige struktur. Det viser sig, at én af ungerne kan være afkom af begge hanner. Dette åbner for en diskussion om, hvorvidt der med rimelighed kan kombineres andre metoder til at afklare det rigtige tilhørsforhold. Til slut sammenligner holdene deres resultater og diskuterer refleksioner. Det er oplagt at benytte oplægget som baggrund for rapportskrivning. Målet, at formelle læreplaner understøttes i videst mulige omfang. Målgruppe: Gymnasiet, hf Varighed: 90 min Maks. deltagere: 30 elever Sted: Zoologisk Have Tid: Eftermiddage Bestilling: (Mikkel Broe) 13

14 14 Svend Erik Nielsen, 2010

15 Kan De li østers? Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium Den lille buttede spidse kniv bevæges koncentreret ind mellem de to skaller. Koncentrationen lyser ud af min kollega Torstens øjne. Efter en tid kan han behændigt og med stor lettelse skære lukkemusklen over, så den øvre skal på Ostrea edulis kan befries fra den nedre. Hvilken åbenbaring! Lidt citronsaft ovenpå krabaten, hovedet tilbage og wupti. Fire tyggebevægelser og tænderne mærker det spændstige lækre østers kød og smagen af hav, salt og smør breder sig lifligt i mundhulen. Den himmelske mundfuld skylles naturligt ned med en god mundfuld kold hvidvin. Ja, man kunne som læser godt foranlediges til at tro at denne artikel er et forskud på sommerferien. Men nej som du senere vil se vi er på efteruddannelse på Dansk Skaldyrcenter i Limfjorden. Og hvorfor ikke koble det hyggelige med det spændende. Solen skinner over Limfjordens vande den dag i starten af maj, da Miss Fisher fragter os syv biologer fra Frederiksborg Gymnasium ud til linjerne med blåmuslinger i strømper. Inden vi er nået hertil har gruppen fået foredrag af direktør for Dansk Skaldyrcenter Jens Kjerulf Petersen om centrets baggrund og forskellige aktiviteter såsom, forskning og formidling til fx gymnasiebiologer og virksomheder med interesse indenfor skaldyropdræt. Et af de særlige fokusområder er opgaven med at udvikle miljøvenlige og bæredygtige metoder til opdræt, fiskeri og produktion af skaldyr. Krumtappen i Dansk Skaldyrcenter er muslinge- og østersyngel. Thi for at kunne være selvforsynende med østers og muslinger må man opdrætte yngel selv. Og har man sagt A må man også sige B og da både muslinger og østers er vegetarer og spiser grønt, må man være leveringsdygtig i dette på menukortet. I overdimensionerede gummiballoner vokser millioner milliarder alger under kraftig gennemluftning. I kælderen er de store kar hvor ynglen vokser sig store. Ditte beretter om problemer med at holde østersyngel i live. En stor del af ynglen går til grunde og man ved faktisk ikke rigtig hvorfor. På mange måder er det hele lidt mystifistisk ligesom med bestøvning og frøsætning hos orkideer. Det er måske ikke helt tilfældigt at et dansk rockjazz fusionsband bærer titlen Secret Oyster. Og det mystiske fortsætter hvis talen falder på hvordan reproduktionen hos østers foregår. Den flade europæiske østers (Ostrea edulis) fødes som hanner bliver til hunner for så igen at vende tilbage til hanstadiet det er temperaturen som spiller kønslivet et puds, om man så kan sige. Hannen frigør ved gydningen store mængder sæd i vandet. Sæden suges ind med hunnernes åndingsvand og hunnerne beholder æg og nyklækkede larver et stykke tid inden de frigøres og sværmer ud som planktoniske larver. Larverne lever i de frie vandmasser i dage eller uger og de heldigste fæstner sig til et passende underlag. Mytilus edulis, eller blåmuslingen som den hedder på dansk lever sammen i klumper og danner grundlag for et betydeligt fiskeri i Danmark. Et bundt seje tråde gør det mulig at hæfte sig til underlag eller artsfæller. Blåmuslingen lever af at filtrere vandet, de fjerner derved suspenderet materialer og forøger sigtdybden i vandet. Filtrationen foregår via de veludviklede gæller som tillige 15

16 Svend Erik Nielsen, 2010 (Alle fotos) fungerer som respirationsorgan. Cilier transporterer fødepartiklerne langs gællerne til munden. Mave og tarmkanal er specialiseret til at transporterer små partikler og i maven findes en geléagtig stav som ved rotation frigiver fordøjelsesenzymer. En blåmusling filtrerer ca. 100 liter vand i døgnet og opnår konsumstørrelse i løbet af 2 til 3 år. Et tons levende blåmuslinger høstet i opdræt medfører en fjernelse af 10 kg kvælstof og 0,5 kg fosfor. Underligt. En speciel ting ved muslinger er at tarmen passerer gennem hjertet. Men tilbage til Limfjordens vande og den solfyldte dag i maj. Mens den fladbundede pram Miss Fisher bringer os ud til området hvor strømperne med blåmuslinger hængende på linje kalder Ditte, fra skaldyrcentret os til samling på bagdækket, med ordene: Nu skal vi først smage disse herlige kødfulde blåmuslinger som trives fabelagtigt, og som vokser Forsøg: En idé til eksperimentelt arbejde indenfor et tema forløb om vand i NV, kunne være at undersøge relationen mellem skalstørrelse og vægt (tørvægt) hos muslinger. En anden idé kan bruges til NV eller den almindelige biologiundervisning, at undersøge filtrationshastigheden/ raten hos blåmuslinger. Blåmuslinger fodres med gær og filtrationen eller om man vil renseeffekten måles ved hjælp af fotospektrometri. 16

17 hurtigt og som ikke kender til sand. Og vupti sekundet efter kommer gryder og potter med duftende muslinger frem fra styrehuset. Direktør Jens har været i køkkenet og tilberedt disse herlige linjemuslinger. Den gode kraftige Limfjords porter fra Thisted Bryghus fornægter ikke sin tilstedeværelse i gryderne, men også Ostrea edulis og Mytilus edulis viser sig for smagsløgene og det limbiske system. Senere får vi syn for sagen. Ordet linjemuslinger giver pludselig en dybere mening. Da vi med skibets kran fisker en line med mere end 50 strømper med muslinger op af havet. Ditte fortæller at disse kødfulde bløddyr vokser hurtigt og ikke kender til sand, idet de vokser i strømperne som er anbragt hængende i vandsøjlen i et sindrigt ophængningssystem. Besøget som her er beskrevet er ikke discountløsningen for et besøg på Dansk Skaldyrcenter. Spisesedlen som tilsendes på forlangende giver mange afkrydsningsmuligheder som fx: Rundvisning Kaffe og kage Bådleje Sejlads til opdrætslokalitet Guide (biolog) under bådtur Sejlads og smagsprøver Men lige meget hvad så er Dansk Skaldyrcenter et oplagt sted at henlægge den årlige lejrskole til, dels fordi der omkring produktionen af østers og muslinger er så mange forskellige relevante problemstillinger af biologisk karakter, dels fordi der på centret forefindes feltudstyr og laboratorie faciliteter og ikke mindst fordi der forefindes faglig ekspertise. Det lokale vandrehjem ligger ikke langt væk. På hjemmesiden findes en række artikler om blåmuslinger, østers, strandkrabber, knivmuslinger, søstjerner og søpunge. Derudover artikler om iltsvind og giftige alger i Limfjorden, samt invasive arter og ikke mindst skaldyr som sund ernæring. 17

18 BØGER TIL B- OG A-NIVEAU Økologibogen. Bogen består af seks kapitler: Økologiens grundbegreber, Danmarks skove, Strandenge, Alpin natur, Arktis og Tropiske koralrev. På findes bogens figurer, artikler til projekter, links samt eksperimenter og opgaver. 197 sider, kr Genetikbogen. Genetisk viden, genteknologi og evolution. Bogen er skrevet i et klart, letforståeligt sprog og med grundig forklaring af alle fagudtryk. Bogen er tildelt Undervisningsministeriets undervisningsmiddelpris. 136 sider, kr Tilmelding til Bogservice og Nyhedsbrev på 18

19 FIGURER PÅ NUCLEUS.DK Fysiologibogen. Traditionen ligger i bogens kapitelopbygning... Fornyelsen ligger i en lang række fremragende figurer og valg af nye synsvinkler og delemner i de enkelte afsnit. (Vagn Rasmussen i Biofag). 238 sider, kr Biokemibogen. Anden udgave er udvidet med Appendiks 4 og 5 som uddyber stofskifteprocesserne og enzymkinetikken. På findes animationer, supplerende materialer om bioinformatik og figurer. Appendiks 4 og 5 kan downloades fra hjemmesiden. 216 sider, kr NUCLEUS FORLAG Lundingsgade Århus C

20 klummen Anerkendelse Af Jesper Ruggaard Mebus Nu er endnu et år gået og forhåbentligt genetik, gensplejsning, elektroforese, er alle studenterne klar til at se sig om biokemi og økologi ikke er mindst lige i verden i et års tid og med tiden vælge så kvalificerende som at lære fysik eller et studie de bliver glade for. Som vi alle kemi. Det kan ikke være fagets kernestof er pinligt klar over, kan vores elever der i løbet af de sidste årtier fuldstændigt med A-niveau i biologi ikke automatisk er revolutioneret i indhold og på mange få adgang til de naturvidenskabelige måder er mindst lige så kvalificerende studier ikke engang på biologistudiet som fysik og kemi. kan elever med biologi A komme ind, Der må hos beslutningstagere og hvilket har ført til at biologi bl.a. på rundt omkring på fakulteter snart rejse Københavns Universitet er blevet slanket sig en modstrøm mod denne ensretning ( - læs: Skåret ned til sokkeholderne) i af studenter og den manglende anerkendelse af et seriøst fag, med gode fagtra- indeværende år. En tendens man kun kan frygte fortsætter med tiden, idet unge ditioner, som tidligere har været med til menneskers respekt for et fag aftager, at kvalificere læger, tandlæger, dyrlæger, når ikke det er adgangsgivende og derfor bromatologer, biologer m.v., men som med bliver som i en malstøm skyllet ud med gymnasiereformen ikke er et sorteringsfag, og dermed ikke er adgangsgivende til badevandet. Det virker grotesk, at studenter med de lange naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. høje gennemsnit og med stor naturvidenskabelig interesse ikke kan læse Det er ikke til at forstå, at elever med naturvidenskab, fordi man er gået fra at A-niveau-kompetence i et naturvidenskabeligt fag ikke kan komme ind på sortere elever efter karakterer, og dermed kvalifikationer til at sortere elever efter naturvidenskabelige videregående uddannelser. Den kompetence der kommer fag. Man kan sådan set være en rigtig dygtig student der har alle kompetencer af indgående at have beskæftiget sig med til at læse videre, men uden den rigtige et naturvidenskabeligt fag på A-niveau, fagkombination kommer man ingen have fået lært sig at arbejde eksperimentelt og arbejde skriftligt med opgaver, rap- veje. Matematik, fysik og kemi er blevet sorteringsfag bare man kan disse fag er porter og projekter med høj faglighed bør man velegnet til et naturvidenskabeligt uanset fag - være nok til at kvalificere studie, hvilket sidste år resulterede i et unge studenter til en naturvidenskabelig forudsigeligt fald i karaktergennemsnit karriere. Derfor eftersøges anstændighed: på de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige studier. dersøger indhold af fagene før de beslut- At fakulteter og beslutningstagere un- Man kan derfor spørge sig, hvad ter sig for rigide adgangskrav. At man det er eleverne lærer på de adgangsgivende fag der er så naturvidenskabeligt en chance for at komme ind på deres rent faktisk giver unge dygtige studenter dannende, at biologi ikke kan komme drømmestudium. Det kan kun gå for langsomt vi begynder snart et nyt skoleår og i betragtning som adgangsgivende fag, og endnu vigtigere kan man undre næste år vil der igen være mange studenter der er parat hvis de får sig over, at undervisning i fysiologi, lov. 20

21 Omtale af web-sted om klima Af Jesper Ruggaard Mebus På siden klimaarktis/forblad.html findes nu undervisningsmateriale til undervisning i arktiske klimaspørgsmål. Webstedet redigeres af Peter Bondo Christensen (DMU) og Lone Als Egebo (Hasseris Gymnasium). Der er 10 kapitler eller oversigtsartikler med overskrifterne: 1. Er Jorden blevet varmere? 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 3. Det globale kulstofkredsløb 4. Havisen reduceres 5. Indlandsisen smelter 6. Livsbetingelser i Arktis 7. Hvordan ser økosystemer ud i Arktis? 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 10. Lemminger frygter sommer Desuden er der en side med opgaver til hvert kapitel. Undervisningsmaterialet kan læses som artikler uafhængigt af hinanden og der er desuden links til andre sider om klima som kan bruges til fordybelse. Webstedet er velegnet til tværfaglige forløb som f.eks. nv, hvor forskellige fag kan fordybe sig i de forskellige artikler. nucleus forlag aps Lundingsgade Århus C T F Anparter til salg Tre anparter i Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag udbydes hermed til salg til medlemmer af Foreningen af Danske Biologer. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til forlaget. Ønske om erhvervelse skal ske ved skriftlig henvendelse til forlaget senest en måned efter udgivelsen af dette nummer af Biofag. 21

22 Ny fagkonsulent i NV Jette Rygaard Poulsen Las Poulsens Vej Aalborg Tlf Som uddannet meteorolog fra Københavns Universitet og med et efterfølgende bifag i matematik erhvervet på Aalborg Universitet, har jeg benene solidt plantet i naturvidenskab. De sidste 16 år har jeg undervist i fysik og matematik, senest på Hasseris Gymnasium og IB. Jeg har gennem en årrække været medlem af opgavekommissionen i fysik, det sidste år som formand, og har gennem det arbejde nydt at fordybe mig i faglige problemstillinger. Endvidere har jeg de sidste to år været kursusleder på fagdidaktik i fysik. Gennem alle årene har jeg været med i spændende udviklingsarbejder for at fremme læringen i og interessen for naturvidenskab, eksempelvis udviklingen af HOT-naturvidenskab sammen med Århus Universitet. Undervejs i dette udviklingsarbejde deltog jeg blandt andet i ScienceCamp 2001 med fokus på naturvidenskab for alle. Jeg tror det er vigtigt at sikre bredden i vores undervisning, så alle vores elever går hjem med en følelse af, at naturvidenskab kommer dem ved, og kan bruges til noget. Nysgerrighed og kreativitet skal være grobund for arbejdet med de naturvidenskabelige fag. Opgaven forbundet hermed er absolut ikke let at løse, men værd at arbejde for. Og akkurat som i sportens verden, så skal vores elever arbejde hvis de vil nå helt til tops og blive de bedste på deres årgang. Siden min deltagelse i TalentCamp 2005 og senere Talent InnovationCamp 2009 har jeg arbejdet med hvordan vi på skolerne kan blive bedre til ikke blot at spotte eksisterende talentfulde elever, men også udvikle nye talenter. 22

23 Bioteknologi 2 NYHED Bioteknologi 2 Bogen er anden del i vores serie til faget Bioteknologi A. 88 sider, 98 kr. ekskl. moms. E-Bog på VEj. Tema 3 Fermentering og stofskifte er skrevet af Kresten Cæsar Torp (biologi). Tema 4 Enzymer og gensplejsning er skrevet af Carsten Skovsø Bugge (kemi og biologi), Stephan Vogelius Wiener (kemi og biologi) samt Kresten Cæsar Torp som ud over at undervise er medlem af læreplanudvalget for bioteknologi A. Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi C og kemi C. Temaerne vil også være anvendelige i den øvrige biologiog kemiundervisning på A- og B-niveau. Bioteknologi har sin egen hjemmeside, med figurer, opgaver, forsøg, litteraturlister og linkhenvisninger som følger bogens henvisninger. Bioteknologi 1 Første bog til faget Bioteknologi A. 78 sider, 98 kr. ekskl. moms. FÅS også Som E-Bog. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, , 23

24 BIODIVERSITET livet på Jorden i fortid, nutid og fremtid Foredragsrække på Statens Naturhistoriske Museum for gymnasieklasser og seminariehold 2010 er internationalt biodiversitetsår, og det markerer Skoletjenesten ved Statens Naturhistoriske Museum med en foredragsrække målrettet gymnasieelever (biologi- og naturgeografihold) og lærerstuderende (biologi-, geografi- og natur/teknik-hold). Emnet er biodiversitet, og foredragsholderne er forskere og formidlere ved Københavns Universitet, herunder Statens Naturhistoriske Museum. Der er med andre ord tale om en enestående mulighed for at høre eksperterne selv fortælle om det, de ved allermest om livet på Jorden i fortid, nutid og fremtid. Foredragsrækken omfatter syv datoer med tre foredrag á 30 minutter pr. gang, og Geologisk Museum og Zoologisk Museum skiftes til at lægge hus til arrangementerne (se program på næste side). Efter foredragene vil der være mulighed for at gå på opdagelse i en del af det pågældende museums udstilling. Tilmelding foretages (og spørgsmål besvares) ved henvendelse til undervisnings og udviklingsmedarbejder Lars Green Dall på senest en uge før foredragsdagen. Prisen er 25 kroner pr. elev/studerende. Vel mødt! 24

25 Program Mandag d. 13. september 2010, kl på Zoologisk Museum BIODIVERSITET: HVAD, HVORDAN OG HVORFOR? Styr på millionerne: biodiversitet, taxonomi og videnskabelige samlinger (Henrik Enghoff) Biodiversitet i Danmark udfordringer og perspektiver (Peter Esbjerg) DNA-stregkoder: den ultimative registrering af livet på Jorden? (Gitte Petersen) Mandag d. 4. oktober 2010, kl på Geologisk Museum LIVETS OPRINDELSE Hvad er liv og hvordan opstod det? (Tom Fenchel) De tidligste spor af liv (Minik Rosing) Meteoritter og livets byggesten (Henning Haack) Mandag d. 1. november 2010, kl på Geologisk Museum LIV OG DØD I JORDENS FORTID Den Kambriske Eksplosion et kig ind i dyrelivets vugge (Jan Audun Rasmussen) Naturlig udryddelse masseuddøen i fortiden (Bent Lindow) Hvor er alle the missing links? (Jørn Madsen) Mandag d. 6. december 2010, kl på Zoologisk Museum DNA OG BIODIVERSITET Livets kode livets træ (Martin Vinther Sørensen) Kloning, genbanker og naturbeskyttelse (Jens Find) Knogler, hår og gammelt DNA menneskets forhistorie i nyt lys (Stinus Lindgreen) Mandag d. 10. januar 2011, kl på Zoologisk Museum ZOOLOGISKE SUPERSTARS Insekter - verdens største dyregruppe (Thomas Pape) De næsten udødelige. Om bjørnedyr (Henriette Lundbye Petersen) Menneskets opståen, udvikling og afvikling (Jørn Madsen) Mandag d. 7. februar 2011, kl på Geologisk Museum JAGTEN PÅ LIV Livets barndom en grønlandsrejse 4 milliarder år tilbage i tiden (Minik Rosing) Galathea 3: Jorden rundt på 258 dage (Peter Rask Møller) Ekspedition på Congo-floden (Jos Kielgast) Mandag d. 7. marts 2011, kl på Zoologisk Museum LIVET I DANMARK Den dynamiske natur den danske pattedyrfauna fra istid til nutid (Kim Aaris-Sørensen) De kom, de så, de sejrede. Om invasive arter i den danske natur (Henrik Enghoff) Danmarks natur anno 2011 hvor er den kommet fra? (Flemming Rune) 25

26 Regnskab FaDB-kurser

27 Medicinplanter, tropesygdomme og klimaændringer i Himalaya Fag Arrangør Titel Kursusledere Kursusform Deltagerantal Pris Tid og sted Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe Indhold Biologi FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) Medicinplanter, tropesygdomme og klimaændringer i Himalaya Svend Erik Nielsen Internat med 12 overnatninger Kurset gennemføres ved 14 eller flere deltagere Ca Uge 41-42, 2011 Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød 1. september 2010 Biologer og (natur)geografer i gymnasieskolen Dette rejsekursus til Himalaya vil bringe os til det Østlige Nepal på grænsen til Sikkim med udsigt til flere af verdens højeste tinder. Der vil blive sat fokus på hvorledes klimaforandringer påvirker den alpine vegetation direkte og indirekte via lokale oversvømmelser og erosion. Andre faglige omdrejningspunkter vil være vand som ressource, problematikken med risproduktion og drivhuseffekt og problematikken om anvendelse af de mere end 100 forskellige plantearter til medicinproduktion. I Kathmandu skal vi bl.a. mødes med folk fra WWF og Verdensbanken for at diskutere hvad der kan gøres ved de stigende problemer som følger med klimaændringer, er vi heldige får vi også fortræde for skovbrugsministeren. Syd for Kathmandu besøger vi to mindre landsbyer for med egne øjne at se hvorledes forarbejdningsprocessen af de fine sennepskorn til sennepsolie foregår. Vi skal også besøge Royal Botanical Garden i Godawari med den fine samling af orkideer. I det østligste Nepal tæt på grænsen til Sikkim skal vi studerer teproduktion i det guddommelige Ilam (Nepals svar på Darjeeling). I naturreservatet Kosi Thappu står programmet på fugleobservationer. Videre op i Arun Valley til Num og Makalu-Barun nationalparken med fri udsigt til verdens 4. højeste bjerg Mt. Makalu. Med en højdeforskel fra 435 meter til mere en 8000 meter findes omtrent alle vegetationstyper fra subtropisk skov over tempereret skov til polare områder med kratskov og snefelter. Her produceres kardemomme og ricebean og shifting cultivation praktiseres. I foråret vil der blive arrangeret et forkursus på LIFE som optakt til rejsekurset, hvor vi blandt andet vil blive sat ind i problematikken omkring indsamling og anvendelse af urter til medicinproduktion. 27

28 Tilpasning og bæredygtighed i verdens største fjordsystem, Østgrønland Fag Arrangør Titel Kursusledere Kursusform Deltagerantal Pris Tid og sted Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe Indhold Biologi FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) Tilpasning og bæredygtighed i verdens største fjordsystem, Østgrønland Svend Erik Nielsen Internat over 9 dage Maksimum eksk. forsikringer august, nætter på Island, 2 nætter i gæstehus i Illoqqortoormiut og 5 nætter i fjordsystemet. Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød 1. september 2010 Biologer og geografer i gymnasieskolen På dette rejsekursus til verdens største fjordsystem, Kangertitivaq ved Illoqqortoormiut i Østgrønland, vil der blive fokuseret på hvorledes klimaændringerne påvirker naturgrundlaget og livsbetingelserne. Det er forventeligt at impactet fra klimaændringerne vil være stærkest i de polare egne på grænsen til højarktis. Gennem feltundersøgelser studeres online hvorledes forskellige planter og vegetationstyper responderer på klimaændringer. Vi vil til dette brug bl.a. medbringe forskellige typer dataopsamlingsudstyr ligesom der vil være tid til at botanisere. Der vil også blive mulighed for at bruge tid på egne forskningsprojekter idet vi har rigelig med tid til at udforske fjordsystemets vegetation og dyreliv. Kursets centrale mål er at give deltagerne et bredt og selvoplevet kendskab til arktisk diversitet på arts- og samfundsniveau, hvorved de vil opnå kompetencer omkring arktiske områders specielle problemstillinger fx mht. hvordan de specielle abiotiske forhold stiller krav til plante- og dyreliv. Men selve togtet som bringer os rundt om Milne Land og ind i bunden af Hall Bredning hvor Renland tårner sig op, vil også give unikke muligheder for at se det rige dyreliv med bl.a. moskusokse, sæler og narhval. Inde i den inderste del af Nordvestfjorden hvor de mægtige Staunings Alper knejser op i mere end 2800 meters højde mod nord befinder vi os i det sydøstlige hjørne af Verdens største Nationalpark. Omkring isfjeldbanken 28

29 i Hall Bredning, hvor isbjergene ses høje og majestætiske, er sandsynligheden for at se narhval stor. Hytten ved Sydkap fungerede tidligere som handelsstation. For os vil den være base mens vi sætter fiskenet og fanger dagens middag. Her i den vestlige del af Jameson Land søger moskusokserne ofte føde i de frodige strøg nedenfor smeltende snefaner. Her er den plantemæssige variation ofte ganske høj. På Jameson Land vil vi forsøge at måle koncentrationen af kuldioxid fra hhv. tør og våd tundra. Det indre af fjordsystemet er en mosaik af stejle sylespidse tinder, elve og blide slugter med rig vegetation og dyreliv. På Danmark Ø skal vi se ruinerne fra Ryders ekspedition. Kurset afsluttes i Illoqqortoormiut, hvor lokale fangere vil fortælle om fangerlivet ved det store polynium i mundingen af Kangertitivaq, hvor sæler, hvalros, isbjørne og tusindevis af havfugle søger føde sommer og vinter. I den sene sommer søger narhvaler ind og ud af fjorden i søgen efter føde så der bør være gode muligheder for at se narhvaler og isbjørne. Desuden skal vi besøge den varme kilde (62 grader) ved Uunarteq, hvor også bygdelivet vil blive studeret. Foredrag om slædehunden bliver illustreret in natura. Som optakt til feltkurset vil der blive arrangeret et forkursus hvor elementer som abiotiske og biotiske forhold, tilpasnings mekanismer, reproduktionsstategier og interaktioner mellem dyr og planter vil blive introduceret. Svend Erik Nielsen,

30 Vaden i forandring Fag Arrangør Titel Kursusledere Kursusform Deltagerantal Pris Tid og sted Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe Indhold Biologi FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) Vaden i forandring Svend Erik Nielsen & Jesper Ruggaard Mebus Internat over 2 dage Maksimum kr. for medlemmer af FaDB og kr. for ikke medlemmer Marts 2011 Ribe vandrerhjem og vadehavscenteret Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød 1. februar 2011 Biologer i gymnasieskolen Mulige artsforandringer som følge af klimaændringer med tilhørende eksperimentelt arbejde (filtrationsforsøg, skalstørrelser hos muslinger og respiration i havbunden). Forsøgene er velegnede til elevforsøg hjemme på skolen. Det vil være naturligt at komme ind på vadens økologi, invasive arter, omsætning i havbunden og tilpasning til et tidevandsmiljø. Feltarbejde på vaden, besøg på muslinge/østersbanker. Havpattedyr. Sæler. Bestandstællinger og populationssvingninger. Slikkrebs og parasitter og deres virkning på rylernes trækruter 30

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Fag: Biologi B, STX Niveau: B Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi 0-B enkeltfag uniform Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN Smagens Fysiologi Gastronomi - det smager af vækst Øresund Food Network Visionsmøde 27. september 2007 Lektor Michael Bom Frøst Sensorisk Videnskab mbf@life.ku.dk Dias 1 Smagens fysiologi Jean-Anthelme

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin dec/jan 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Line Toft Vestergaard (LV), Hans Jørgen Madsen (HM) 1. t/2.t Oversigt over

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Dec jan 11/12 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi C Inger Klit Schierup Hold 2.c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Elisabeth

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014. NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2014. I dette nummer: Bestyrelsen Indkaldelse til generalforsamling Regnskab 2013 Budget 2014 Året i billede og tekst af Bente. Kalenderen Formandens side Bestyrelsen: Formand:

Læs mere

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE

NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMTIDSHISTORIE Netbrev nr. 20 Marts 2014 NYT FRA UVM UDVIKLINGSPLANEN FASE 3 Undervisningsministeriet har for nylig udmeldt 3. fase af Udviklingsplanen, der fortsat har fokus

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Fra august 2013 skal alle skoler i Sønderborg Kommune udbyde linjer i udskolingen - det vil sige fra 7. til 9. årgang. På Nørreskov-Skolen

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Nu, nu er den der - hjemmesiden! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Nu, nu er den der - hjemmesiden! I denne måned får I Kildeskolenyt! på papir igen, så I kan få at vide, at hjemmesiden endelig er åbnet. Adressen er www.kildeskolen.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2013/2014 Institution Herning HF og VC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleår 2014/2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi,

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen

TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen TalentCamp Aalborg 2015 Klostermarksskolen 29.01-02.02 2015 TALENTCAMP AALBORG 2015 TalentCampDK afholder TalentCamp for talentelever i 7. klasse på Klostermarksskolen den 29. januar 2. februar 2015. Du

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere