Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer:"

Transkript

1 NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: Dok. nr.: Vedrørende høring over forslag til ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. takker for modtagelse af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet spørgsmålene på møder i Rådet og har følgende kommentarer: 1. Ændringer i sundhedsloven. Punkterne 1-17 er udtryk for konsekvensændringer som følge af økonomi- og indenrigsministerens lovforslag om ændring af lov om Det Centrale Personregister. Ændringerne sikrer, at personer, der har gennemført juridisk kønsskifte, fortsat har ret til en række kønsrelaterede sundhedsydelser som fx gynækologiske undersøgelser, selv om de har gennemført juridisk kønsskifte. Det Etiske Råd, bortset fra medlemmerne Gorm Greisen, Poul Jaszczak, Lene Kattrup og Christian Borrisholt Steen, anser disse ændringer for at være helt uproblematiske. De medlemmer, der ikke finder ændringerne uproblematiske, mener, at man burde have fundet andre løsninger end at fjerne ordet kvinde fra lovteksten og henviser i øvrigt til den 4. holdningstilkendegivelse i Rådets høringssvar vedr. ændring af lov om det Centrale Personregister. Punkterne 18 og 19 indeholder forslag til ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik på kønsskifte. Baggrunden for ændring af de eksisterende kriterier er ifølge lovudkastets bemærkninger, at de er fra en tid, hvor både termer og den lægefaglige vurdering af transseksuelle var væsentligt ander- Side 1 af 13

2 ledes end i dag. De er derfor vanskelige at anvende for de læger, der skal vurdere, om kriterierne for tilladelse til kastration er til stede. En person kan efter lovforslaget få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgeren er diagnosticeret transseksuel, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Diagnose stilles efter en grundig udredning efter et længere forløb, sædvanligvis på mindst 2 år. Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at baggrunden for det lovfæstede krav om tilladelse til kastration er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Det foreslås desuden, at aldersgrænsen nedsættes fra 21 år til 18 år, idet Sundhedsstyrelsen ikke finder, at der er et fagligt belæg for at opretholde en aldersgrænse, der er højere end den normale myndighedsgrænse. Rådets holdning til kriterier for kastration med henblik på kønsskifte Nogle af Rådets medlemmer (Christopher Arzrouni, Lise von Seelen, Signild Vallgårda og Christina Wilson) finder ikke, at der i lovgivningen fortsat skal være et krav om forudgående tilladelse til kastration. Disse medlemmer finder ikke, at det er samfundet i form af Sundhedsstyrelsen, der skal afgøre, om en person kan få sin krop ændret i overensstemmelse med sin egen opfattelse af kønsidentitet. Medlemmerne lægger herunder vægt på, at en tilladelse indebærer, at ansøgere skal igennem en dybtgående pligtmæssig udredning, som strækker sig over flere år. Hvis man tillader juridisk kønsskifte efter fremsendelse af erklæring, må dette efter medlemmernes mening også indebære, at den pågældende har ret til at få ændret sin krop i overensstemmelse med en sådan erklæring. Medlemmerne mener ikke, at et krav om forudgående dybtgående udredning med psykiatriske udredninger m.m. principielt adskiller sig væsentligt fra et krav om medicinsk behandling ved anerkendelse af juridisk kønsskifte. Hvis et krav om behandling forud for juridisk kønsskifte indebærer et brud på retten til privatliv på baggrund af sin karakter af indirekte tvang, må der principielt gælde det samme for krav om den nævnte udredning forud for kastration. At indgrebet er irreversibelt, mener medlemmerne ikke er en fyldestgørende grund til at opretholde et krav om forudgående tilladelse, da dette også gælder for mange andre indgreb, herunder kønsmodificerende indgreb, som ikke kræver myndigheders godkendelse. Medlemmerne finder, at en nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år er passende, men at der i lighed med anerkendelse af det juridiske køns- Side 2 af 13

3 skifte bør være en refleksionsperiode (hvis kravet om forudgående tilladelse ophæves). Andre medlemmer af Rådet (Jacob Birkler, Lillian Bondo, Jørgen Carlsen, Mickey Gjerris, Kirsten Halsnæs, Thomas Ploug, Karen Stæhr og Steen Vallentin, Signe Wenneberg) er af den opfattelse, at der på baggrund af indgrebets karakter bør være en ordning med forudgående tilladelse. Reproduktion er et grundlæggende aspekt af menneskelivet, og konsekvenserne af kastration kan være ødelæggende for et menneskes liv, hvis man senere fortryder indgrebet. Disse medlemmer lægger vægt på, at en ansøger gennem et længerevarende forløb med professionel hjælp kan blive afklaret omkring sin seksualitet og kønsidentitet. Medlemmerne finder en nedsættelse af aldersgrænsen til 18 år passende. Nogle af disse medlemmer (Mickey Gjerris, Thomas Ploug og Karen Stæhr) mener, at det bør overvejes at fastsætte en aldersgrænse på 18 år for øvrige kønsmodificerende indgreb af irreversibel karakter, fx fuldstændig fjernelse af bryster. Disse medlemmer er af den opfattelse, at et ungt menneske på 15 år ikke har opnået tilstrækkelig modenhed til en sådan indgribende beslutning. Medlemmerne er klar over, at Sundhedsstyrelsen i praksis kan fastsætte sådanne vejledende kriterier for at foretage den type indgreb på unge under 18 år, men desuagtet mener medlemmerne, at dette bør fremgå af lov. Nogle medlemmer af Rådet (Gorm Greisen, Poul Jaszczak, Lene Kattrup og Christian Borrisholt Steen) mener, at 115 og 116 bør bibeholdes uændret (bortset fra ændringen til Sundhedsstyrelsen ), således at kriterier, krav om forudgående tilladelse og aldersgrænsen på 21 år fastholdes. 2. Ændringer i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Udkastet foreslår ændringer i lov om assisteret reproduktion som følge af et fremsat forslag fra økonomi- og indenrigsministeren om, at det skal være muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte uden krav om kastration. Ændringsforslaget til lov om assisteret reproduktion fastslår, at lovens definition af henholdsvis en kvinde og en mand afgøres efter en persons biologiske køn. Side 3 af 13

4 Ifølge lovforslaget skal der i 1 i lov om assisteret reproduktion indsættes følgende:»stk. 3. Ved kvinde forstås i denne lov en person, der har kvindelige reproduktive kønsorganer. Stk. 4. Ved mand forstås i denne lov en person, der har mandlige reproduktive kønsorganer.«formålet med tilføjelserne er at præcisere, at også personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, er omfattet af bestemmelserne i lov om assisteret reproduktion og dermed har adgang til de relevante tilbud om at modtage assisteret reproduktion i henhold til sit biologiske køn. Uanset en person har gennemført et juridisk kønsskifte fra fx kvinde til mand, betragtes vedkommende således efter loven stadig som en kvinde. Fx vil det være muligt at yde behandling med doneret sæd til en person, der juridisk har skiftet køn til mand og samtidig har bevaret kvindelige reproduktive kønsorganer. En tilsvarende problematik er indeholdt i børneloven. I Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte nævnes det på side 68, at: I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil uanset om personen juridisk er en mand være barnets mor i børnelovens forstand. Ændringer i børneloven er ikke foreslået og indgår derfor ikke i denne høring. Da der er en direkte kobling mellem den foreslåede definition af lov om assisteret reproduktion til børnelovens definition af køn og fastlæggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, rejser der sig de samme problematikker i forhold til begge regelsæt. Det anføres i børnelovens 1: Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far til barnet, jf. dog stk. 2. Side 4 af 13

5 Ligeledes anføres det i børnelovens 30: Den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet. Man kan her mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske kønsskifte kræver en gennemskrivning af lovgivningen, her børneloven, så fx en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Spørgsmålet er, om den person, der føder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte? Dette ville være en logisk følge af en holdning, hvorefter de lovgivningsmæssige formuleringer skal anerkende personen som værende det køn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og også ønsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsmæssigt anses for at være mor til sine børn. Under alle omstændigheder skaber 1 og 30 i børneloven i forening en asymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk kønsskifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afhængigt af, om de selv føder et barn eller er gift med en kvinde, der føder et barn. I det første tilfælde tildeles den transseksuelle tidligere kvinde således moderskabet, mens den transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilfælde formodentlig tildeles faderskabet. Rådets holdning til udkastets definition af køn Nogle medlemmer af (Jacob Birkler, Jørgen Carlsen, Mickey Gjerris, Gorm Greisen, Thomas Ploug, Lise von Seelen, Karen Stæhr, Signe Wenneberg og Christina Wilson) anser de nævnte tilføjelser til lov om assisteret reproduktion for at være helt igennem paradoksale. Efter disse medlemmers opfattelse er selve hensigten med at lovliggøre et juridisk kønsskifte netop, at transseksuelle personer får mulighed for at opleve, at samfundet anerkender dem som personer af det køn, de selv identificerer sig med. Anerkendelsen sker blandt andet ved, at den transseksuelle tildeles et nyt personnummer, men den skulle også meget gerne være indeholdt i formuleringerne i lovgivningen. De nævnte tilføjelser rummer imidlertid ikke en sådan anerkendelse, tværtimod benægter formuleringerne rent definitorisk, at der har fundet et kønsskifte sted. For eksempel er en transseksuel, tidligere kvinde, der juridisk har foretaget kønsskifte til mand, i lovens forstand stadig en kvinde, hvis han stadig har kvindelige reproduktive kønsorganer. Men hvad nytter det at foretage et kønsskifte Side 5 af 13

6 til mand, hvis man på grund af sine kønsorganer stadig defineres som kvinde i lovgivningen og altså ikke rent sprogligt anerkendes som mand? Nogle medlemmer (Jacob Birkler, Jørgen Carlsen, Mickey Gjerris, Thomas Ploug, Lise von Seelen, Karen Stæhr og Christina Wilson) anbefaler på denne baggrund, at der på samme måde som i sundhedsloven foretages en gennemskrivning af hele lovteksten i loven om assisteret reproduktion, så teksten rent formuleringsmæssigt signalerer en anerkendelse af kønsskiftet. To af de ovenstående medlemmer (Mickey Gjerris og Christina Wilson) mener også, at man hvis lovforslaget om juridisk kønsskifte vedtages er nødsaget til at udvide faderbegrebet, så et barn har to fædre, hvis det er undfanget med kønsceller fra to gifte eller samlevende personer, der begge juridisk set er mænd. Eventuelt kan en person betegnes som medfar, hvis personen er gift eller samlevende med en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk kønsskifte, hvis den førstnævnte person ikke er biologisk far til barnet, fordi der er anvendt sæd fra en sæddonor ved befrugtningen. På samme måde er det nødvendigt at udvide begrebet om moderskab, så et barn kan have to mødre, hvis det er undfanget med kønsceller fra to gifte eller samlevende personer, der begge juridisk set er kvinder. Dette er muligt, hvis den ene af kvinderne efter et juridisk kønsskifte enten har bevaret sine reproduktionsorganer eller forud for en kastration har fået nedfrosset sæd, som ægtefællen efterfølgende insemineres med. Andre medlemmer (Christopher Arzrouni, Lillian Bondo, Gorm Greisen, Kirsten Halsnæs, Poul Jaszczak, Lene Kattrup, Christian Borrisholt Steen, Steen Vallentin og Signild Vallgårda) anbefaler, at man uanset paradokserne knyttet til sprogbrugen i forbindelse med personer, der har foretaget juridisk kønsskifte, fastholder det biologiske køn som udgangspunktet for tildelingen af sundhedsydelser. Dette gælder uanset, om dette af nogle kan opfattes som en manglende anerkendelse af det juridiske kønsskifte, når der i biologisk og reproduktiv henseende ikke er skiftet køn. Rådets holdning til adgangen til relevante tilbud om assisteret reproduktion Som nævnt præciserer lovforslaget også, at personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, er omfattet af bestemmelserne i lov om assisteret reproduktion og dermed har adgang til de relevante tilbud om at modtage assisteret repro- Side 6 af 13

7 duktion i henhold til sit biologiske køn. Rådet har diskuteret denne del af lovforslaget og fremstiller i det følgende nogle af de argumenter, der er indgået i debatten. Efter denne fremstilling præsenteres de enkelte medlemmers anbefalinger. Reproduktive rettigheder Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fastlægger, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance og at denne ret kun kan tilsidesættes i et demokratisk samfund, hvis meget tungtvejende hensyn taler for at gøre det. Ifølge Janne Rothmar Herrmann fortolkes artikel 8 sådan, at den også omfatter reproduktive rettigheder og herunder også retten til assisteret reproduktion. I kapitlet Reproductive health konkluderer Janne Rothmar Herrman således, at: the right to conceive a genetically related child and the use of fertility treatment to obtain that goal is considered to be part of the scope of Article 8 of the ECHR. However, as the case law supra has demonstrated, this right is not of an absolute nature, and the state interference may be legitimate. This is due to the fact that medically assisted reproduction is still considered an ethically sensitive practice. 1 Janne Rotmar Herrman anfører endvidere, at artikel 14 i konventionen, der omhandler forbud mod diskrimination, udelukker, at en person kan afskæres fra behandling med assisteret reproduktion på grund af sin seksualitet. Retten til reproduktiv frihed kan også bakkes op af argumenter af mere filosofisk tilsnit. Et af de væsentligste argumenter er hensynet til det enkelte menneskes selvbestemmelse eller autonomi. Det enkelte menneske bør ud fra denne tankegang have en vidtgående frihed til at leve efter sine egne værdier og ud fra sin egen opfattelse af, hvad det gode liv er for ham eller hende i det mindste så længe livsudfoldelsen ikke direkte skader nogen eller tilsidesætter væsentlige samfundsmæssige hensyn. Og da mange mennesker har et dybtfølt ønske 1 Janne Rothmar Herrman: Reproductive Health. Kapitel 5 i Health and Human Rights in Europe, eds. Brigit Toebes et. al, Intersentia 2012, p Side 7 af 13

8 om eller behov for at få børn, udgør retten til assisteret reproduktion et helt oplagt supplement til respekten for det enkelte menneskes autonomi. Overvejelserne om adgang til assisteret reproduktion ovenfor udgør et argument for, at også personer, der har foretaget et juridisk kønsskifte, skal være omfattet af bestemmelserne i lov om assisteret reproduktion og altså dermed have adgang til de relevante tilbud om at modtage assisteret reproduktion. Hvis gruppen skal afskæres fra tilbuddene, skal der være tungtvejende hensyn for at gøre det. Barnets tarv En mulig begrundelse for at afskære personer, der har foretaget juridisk kønsskifte, fra kunstig befrugtning kunne være hensynet til barnet tarv. Hvordan dette hensyn kan og skal bringes i spil i forbindelse med adgangen til assisteret reproduktion har været diskuteret, lige siden loven om kunstig befrugtning blev vedtaget i På det tidspunkt indeholdt 3 en bestemmelse om, at Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold. En af begrundelserne for 3 var, at et barn har ret til at have både en far og en mor, fordi et barn har brug for rollemodeller af forskelligt køn både af hensyn til dets egen identitetsudvikling og for at ruste det til det familieliv, det selv må forventes at komme til at indgå i som voksen. Et yderligere argument var, at en familieform med både en far og en mor også afspejler de grundlæggende forhold, der knytter sig til den naturlige reproduktion. I 2006 blev 3 ophævet ved en lovændring, blandt andet fordi undersøgelser syntes at vise, at det afgørende for et barn ikke er, om det har to forældre af forskelligt køn. Det væsentlige er i stedet, om det trives og udvikler sig normalt i den familie, det vokser op i. Fx er der således ikke er belæg for at hævde, at børn i homoseksuelle familier trives dårligere end børn i heteroseksuelle familier. I en omfattende svensk undersøgelse fra 2002 blev det fx således konkluderet, at: Side 8 af 13

9 Den samlade forskningen visar att barn med homosexuella föräldrar har utvecklats psykologiskt och socialt på liknande sätt som de barn de jämförts med. Inga skillnader har heller framkommit vad gäller barnens könsutveckling. Traditionellt har inställningen varit den att det är bäst för barnet att ha foräldrar av olika kön. Men de utredningar som kommittén har tagit del av och låtit gennomföra visar att ett barns utvecklingsmöjligheter är lika goda i en homosexuell familjebildning som i en heterosexuell familjebildning. 2 Samtidig med ophævelsen af det såkaldte parforholdskrav i 3 blev der indført en bestemmelse om forældreegnethed i loven om kunstig befrugtning. Bestemmelsen blev senere revideret, så den nu lyder som følger:» 6 a. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning, vurderer, at der er tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger til statsforvaltningen med anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med kunstig befrugtning. Ved manglende samtykke fra den enlige kvinde eller parret til videregivelse af oplysninger til statsforvaltningen skal lægen afvise at indlede behandling med kunstig befrugtning. Stk. 2. Statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt behandling med kunstig befrugtning kan iværksættes. Statsforvaltningen kan med den enlige kvindes eller parrets samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, inden behandling iværksættes. Ved manglende samtykke skal statsforvaltningen afvise, at der må indledes behandling med kunstig befrugtning. Forhold, der skal indgå i vurderingen af forældreegnethed, er blandt andet misbrugsproblemer og formodninger om, at barnet vil blive tvangsfjernet efter fødslen, mens fx parrets seksuelle orientering, eller racemæssige, religiøse, etniske forhold mv. ikke i sig selv må indgå i vurderingen. Ud fra bestemmelserne i 6a kan det ikke komme på tale at udelukke gruppen af transseksuelle, der har gennemført juridisk kønsskifte, fra at få adgang til assisteret reproduktion. Som i alle andre tilfælde skal der tages stilling til den kon- 2 Se Barn i homosexuelle familier, del 3, side 15 og Side 9 af 13

10 krete situation. Men dette udelukker naturligvis ikke, at man kan tale imod adgang til assisteret reproduktion for personer, der har gennemført juridisk kønsskifte, med den begrundelse, at reglerne i 6a ikke er tilstrækkeligt restriktive og derfor ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til barnets tarv. I så fald ville det konsekvente være samtidig at anbefale en generel ændring af reglerne. Idealer om familiedannelse og forældreskab Både i loven om assisteret reproduktion og i anden lovgivning af relevans for området kan man finde bestemmelser, der favoriserer bestemte former for familiedannelse. Det er imidlertid ikke indlysende, at disse bestemmelser kan begrundes ud fra hensynet til barnets tarv. Dette gælder fx 5 i loven om assisteret reproduktion, som fastlægger, at der ikke må anvendes assisteret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, eller sæden stammer fra hendes partner. Bestemmelsen favoriserer således familieformer, der er bygget op omkring et genetisk slægtskab. Også i børneloven kan man finde bestemmelser, der favoriserer en bestemt familieform. Fx favoriserer 27a familieformer bestående af en mand og en kvinde på bekostning af familieformer bestående af to kvinder. Det følger af bestemmelsen, at hvis en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som udgangspunkt som barnets far. Dette gælder imidlertid ikke, hvis kvinden er gift eller lever sammen med en mand, idet denne mand i så fald som udgangspunkt tildeles faderskabet. En overordnet problematik er i forlængelse heraf, om lovgivningen om assisteret reproduktion i det mindste til en vis grad skal basere sig på almene betragtninger om, hvordan familier ideelt set skal være sammensat og fungere. Skal lovgivningen favorisere og forsøge at fremme bestemte familieformer på bekostning af andre? Eller skal den være neutral i forhold til karakteren af familieformerne og udelukkende forholde sig til, om lovene går ud over nogen? Da det tidligere omtalte parforholdskrav blev ophævet i 2006, blev der i Det Etiske Råd fremført to vidt forskellige tilgange til problematikken, som skal citeres her: Side 10 af 13

11 A. Et synspunkt har været, at staten generelt set bør forholde sig neutralt i forhold til, hvilke livsformer der udvikler sig, medmindre nogle af disse livsformer kan siges direkte at skade andre personer eller ødelægge deres livsbetingelser. På det familiemæssige område indebærer tankegangen, at familiens autonomi som udgangspunkt skal respekteres, dvs. at staten ikke skal forholde sig til, om nogle familieformer er bedre eller mere værdifulde end andre. Det må familiemedlemmerne selv afgøre. Ud fra dette synspunkt er der derfor tale om diskrimination, hvis nogle grupper uden en god begrundelse gives bedre muligheder for at få udført kunstig befrugtning end andre. B. Et andet synspunkt har været, at staten hverken kan eller skal være neutral hvad angår det familiemæssige område. Synspunktet kan illustreres med, at den danske stat forbyder flerkoneri og polyandri (flere mænd) og dermed understøtter en bestemt opfattelse af, hvad en familie er, hvilket de færreste danskere har problemer med at acceptere. Tilsvarende må staten i forbindelse med reguleringen af kunstig befrugtning tage udgangspunkt i, at nogle familieformer må betragtes som anerkendte og afprøvede familieformer, der er bundet op på bestemte idealer om, hvordan familiemedlemmerne bedst lever op til deres forpligtelser over for hinanden. 3 Diskussionen kan uden videre overføres til problematikken om, hvorvidt transseksuelle, der har foretaget juridisk kønsskifte, skal have adgang til assisteret reproduktion. Ud fra synspunkt A er der ingen begrundelse for generelt at afskære transseksuelle, der har foretaget juridisk kønsskifte, fra adgang til assisteret reproduktion. Det er der derimod ud fra synspunkt B, idet man kan anføre, at man ganske enkelt ikke ønsker at fremme denne type af familieformer, men hellere vil understøtte de mere almindelige og anerkendte former. Mange deler formodentlig denne intuition, men synspunktet kræver en nærmere begrundelse, som det ikke er helt enkelt at give uden at ty til ret abstrakte overvejelser. Et illustrativt sted at starte er måske ved det i synspunkt B nævnte eksempel med polygami og polyandri. Hvis man her og nu gjorde disse familieformer lovlige i Danmark, ville man samtidig blåstemple og fremme en ændring eller opløsning af en række af de normer og roller, som vi for øjeblikket orienterer os efter. Fx ville begrebet utroskab få en helt ny betydning, ligesom rolle- 3 Se Svar på henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Mulige ændringer af loven om kunstig befrugtning, april Side 11 af 13

12 fordelingerne mellem de to køn og selve forståelsen af parforhold hen ad vejen ville kunne ændre karakter. Det ville eksempelvis være svært at binde parforholdet op på en særlige nærhed og intimitet parterne imellem, i det mindste ville der være flere om at dele denne nærhed, som derfor ikke længere ville have samme unikke karakter. Men hvis man mener, at de nævnte normer og roller og de deraf følgende forventninger faktisk har en væsentlig og positiv funktion for samfundets funktionsmåde på et mere overordnet niveau, er det ikke uproblematisk at acceptere lovgivningsmæssige ændringer, der kan føre til at opløsning af dem. Man kan hævde, at en accept af juridisk kønsskifte og en samtidig accept af de pågældendes adgang til assisteret reproduktion på samme måde kan fremme en opløsning af normer og roller, som i sidste ende faktisk er af væsentlig betydning for familiernes og samfundets måde at fungere på. I den forstand udgør de en del af det, man kunne kalde for samfundets normative infrastruktur. Mere konkret kan man fx anføre, at det bliver uklart for barnet undfanget gennem assisteret reproduktion, hvilke roller der er knyttet til de forskellige køn, hvad det overhovedet er at have en kønsidentitet, og i hvilken forstand kønsidentiteten er knyttet sammen med individets biologi og fremtoning. Og endnu mere konkret vil barnet i nogle tilfælde hvis den fødende har fået fjernet sine bryster - allerede som udgangspunkt være frataget muligheden for at blive ammet, hvilket ifølge nogle undersøgelser har betydning for barnets trivsel. Som det fremgår af overvejelserne ovenfor i forhold til udkastets definition af køn, må man under alle omstændigheder konstatere, at vores normale begreber om forældreskab er vanskelige at få til at fungere, hvis personer, der har foretaget juridisk kønsskifte, har adgang til kunstig befrugtning. Hvis det anerkendes, at sproget implicit er bærer af forskellige værdier og forventninger, er dette måske et indicium for, at det ikke er helt neutralt at acceptere de foreslåede konsekvensrettelser i loven om assisteret reproduktion. Anbefalinger Hvis lovforslaget om juridisk kønsskifte vedtages, finder nogle medlemmer af (Christopher Arzrouni, Jacob Birkler, Lillian Bondo, Jørgen Carlsen, Mickey Gjerris, Kirsten Halsnæs, Lene Kattrup, Thomas Ploug, Lise von Seelen, Karen Stæhr, Steen Vallentin, Signild Vallgårda, Signe Wenneberg og Christina Wilson) det indlysende, at personer, der har fået foretaget juridisk Side 12 af 13

13 kønsskifte, bør have adgang til assisteret reproduktion efter samme regler som alle andre borgere. Alt andet ville efter medlemmernes opfattelse udgøre diskrimination. Nogle medlemmer (Gorm Greisen, Poul Jaszczak og Christian Borrisholt Steen) mener ikke, at personer, der har fået foretaget juridisk kønsskifte uden kastration, bør have adgang til assisteret reproduktion. Medlemmerne begrunder deres synspunkt med den opløsning af begreber, roller og normer, der er beskrevet ovenfor, idet medlemmerne finder opløsningen særligt problematisk, når familiedannelsen også involverer børn. Medlemmerne er opmærksomme på, at personer, der har foretaget juridisk kønsskifte, i nogle tilfælde kan få børn gennem naturlig reproduktion, men anser ikke dette for at være en god begrundelse for at give adgang til assisteret reproduktion. Med venlig hilsen på s vegne Jacob Birkler Formand Side 13 af 13

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister 2013/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-14841 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk

Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2014 til Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2013-14 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag.

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. maj 2012 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag. Justitsministeriet Statsretskontoret jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni 2012 J.NR.

Læs mere

UDKAST 28. FEBRUAR 2014

UDKAST 28. FEBRUAR 2014 1 UDKAST 28. FEBRUAR 2014 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede kriterier for kastration og justeringer

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Behandlingsteam. Transseksualitet

Behandlingsteam. Transseksualitet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 Bilag 3 Offentligt Sexologisk Klinik Behandling i Danmark af personer med transseksuelle symptomer. Annamaria Giraldi, Overlæge, Ph.d Jørgen Bech-Jessen,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København N Tel +45 35 37 58 33 www.etiskraad.dk J.nr.: 1101822 Dok.: 445416/UH 24. februar

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

Udtalelse om embryoog dobbeltdonation

Udtalelse om embryoog dobbeltdonation Udtalelse om embryoog dobbeltdonation Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Udgivet af Det Etiske Råd, 9. juli 2014 ISBN: 978-87-91112-94-2 Forsidefoto: istockphoto Udgivelsen kan hentes

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte

Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse til kastration som led i kønsskifte Fredag den 8. august 2014. Sundhedsstyrelsen Att. Jette Vind Blichfeldt jevb@sst.dk LGBT Danmarks udkast til: Vejledning om rådgivning, støtte og behandling af transkønnede, forundersøgelse og tilladelse

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler

Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler NOTAT 29. september 2015 J.nr.: 1502376 Dok. nr.: 1785477 HKJ.DKETIK Høring over afrapportering fra arbejdsgruppe om gravide med et misbrug af rusmidler har modtaget afrapporteringen fra arbejdsgruppen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Forslag til. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.

Forslag til. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. (Vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2013-1219 bgn 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven (Vold og seksuelle

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udarbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og børneloven. Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2013-14 Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling

Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om screening af sæddonorer

Det Etiske Råds udtalelse om screening af sæddonorer NOTAT 26. september 2011 J.nr.: 1108754 Dok. nr.: 662262 HKJ.ER s udtalelse om screening af sæddonorer Den 18. maj 2011 modtog en henvendelse fra to kvinder, der var blevet insemineret med sæd fra en sæddonor,

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K familieret@sm.dk + npwi@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Forslagene har været sendt i høring fra den 27.april 2010 til 18. maj 2010 hos følgende:

Forslagene har været sendt i høring fra den 27.april 2010 til 18. maj 2010 hos følgende: Retsudvalget 2009-10 L 123 Bilag 15 Offentligt Retsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. maj 2010 L 123 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og

Læs mere

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen. Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012 Partiledere Social- og integrationsminister Helle Thorning-Schmidt Margrethe Vestager Annette Vilhelmsen Johanne Schmidt-Nielsen Karen Hækkerup Vedr. forælderskab i sammensatte familier 29. januar 2012

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 652 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012 9136

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet.

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet. Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Telefon: 33 30 77 00 - Telefax: 33 30 76 00 - mail: klfu@eogs.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk moc@kfst.dk

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Vejledning om udredning og behandling af transkønnede Dato 2. juni 2014 Sagsnr. 5-1010-230/1 jevb jevb@sst.dk UDKAST - Høringsversion Vejledning om udredning og behandling af transkønnede Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER!

RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! Den 3. marts 2013. RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU ER! TRANSPOLITIK Kendskabet til transkønnede er mangelfuldt og bygger ofte på forældede, fordomsfulde og fejlagtige opfattelser og holdninger. Det betyder,

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2003 KOM(2003) 239 endelig 2002/165 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om etablering af et program, der skal

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere