DANSK KØDKVÆG Årsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport"

Transkript

1 DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport

2 Indhold Forord Resume Eksport af avlsdyr og sæd Registreringsarbejdet Reproduktionsresultater Kælvningsstatistik Produktionsresultater God reproduktionsrate forbedrer tilvækstværdien i besætningen Slagteresultater Slagteresultater - krydsning på malkekvæg Individafprøvning af kødkvægstyre Bedømmelse Aktive Avlsbesætninger S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Regler for officiel registrering af afstamning Registering af importerede dyr Godkendelse af faderskab Brugsplan Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger hermed i samme layout som tidligere år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære kåring, Aktive Avlsbesætninger, S- indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol og retningslinjer for vejekontrol. Racernes oplysninger om aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 2007 er optrykt på de sidste sider i rapporten. Insemineringsaftalen, Samarbejdsaftalen om udveksling af sæd med Svensk Avel og Aftalen om individafprøvning mellem Raceforeningerne og Dansire er vist sidst i rapporten. Skejby, januar 2007 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resume Den årlige rapport om kødkvægavlen omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder også regler for officiel registrering, afstamningskontrol, retningslinjer for vejekontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar Bagest i rapporten er vist kødraceforeningernes samarbejdsaftaler med Kvægavlsforeningen Dansire og Svensk Avel. Samarbejdsaftalerne indeholder tre aftalesæt: 1. Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Dansire 2. Aftalen mellem kødraceforeningerne og Kvægavlsforeningen Dansire om individafprøvningen 3. Samarbejdsaftalen omkring sædudveksling mellem Svensk Avel og Dansire. Samtlige aftaler er opsagt med virkning fra 1. januar 2008 i forventning om ikrafttræden af den svensk-danske kvægavlsfusion. I 2006 har der været avlsbesætninger (vejebesætninger). Der har været renracede køer i disse besætninger, og det er køer færre end i I dyreomsætningsbesætningerne var der renracede køer, hvilket er flere i forhold til Totalt har der således været renracede køer, hvilket er uændret i forhold til Der har været renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er 2,5 procent færre end i

3 Eksporten af avlsdyr med eksportcertifikat er faldet lidt i forhold til det foregående år. Der er eksporteret 386 dyr flest dyr af racerne Hereford og Skotsk Høj-landskvæg. Disse racer tegner sig for 45 procent af eksporten. Dansire International har i 2006 eksporteret doser sæd af kødkvægstyre, hvilket er en meget stor fremgang sammenlignet med Limousine og Simmental stod for 70 procent af sædeksporten. Værdien af den eksporterede sæd er kr. mod kr. i Således blev den gennemsnitlige eksportpris 18 kr. mod 51 kr. pr. dosis i det foregående år. Det er fjerde år i træk, at sædeksporten er steget. Insemineringsarbejdet omfatter insemineringer, hvilket er 2,9 procent flere insemineringer end i Kødkvægsinsemineringer udgør 3 procent af samtlige 1. insemineringer i Kvægavlsforeningen Dansire. 60 % af kødkvægssæden anvendes til insemination på malkekvægsdyr. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. De enkelte racer kunne opnå en større avlsfremgang, hvis flere kalve havde gode insemineringstyre som fædre. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. For flere racer har kalvedødeligheden desværre for andet år i træk været svagt stigende for 1. gangs kælvere. De lettest fødte kalve fødes inden for Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen-Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fød-selsvægtene er næsten konstante i forhold til tidligere år. Inden for Dansk Korthorn og Dansk Tyroler Grauvieh har kalvene været lidt større i 2006 i forhold til De største kalve fødes inden for racerne Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Simmental. Charolais og Blonde d Aquitaine er de to racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede 200 og 365 dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved 365 dage findes hos Simmental med 636 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine og Charolais med henholdsvis 605 og 588 kg. Niveauet for øvrige racers 365 dages vægt er på samme niveau som i Størst stigning har Simmental med 19 kg. Blonde d Aquitaine har ligesom tidligere år den største nettotilvækst. Limousine, Charolais og Simmental ligger på et højt niveau for nettotilvækst. Klassificering af slagtekroppens form er højest inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Piemontese. Generelt er produktionsresultaterne forbedret. Cirka 50 procent af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. Statistikken viser, at der stadigvæk er forskel i slagtevægtene for ungtyre under 13 måneder. Forskellen mellem besætninger inden for samme race er cirka 50 kg. For tyre, slagtet i aldersgruppen 13 til 18 måneder, er forskellen i slagtevægt mellem besætninger inden for samme race 80 til 100 kg. Den gennemsnitlige daglige tilvækst på individprøven i 2006 er for nogle racer forbedret i forhold til tidligere års afprøvningsresultater. Simmental, Aberdeen-Angus, Salers og Dansk Korthorn har fremgang i daglig tilvækst. Simmental nærmer sig 2 kg tilvækst dagligt for samtlige afprøvede tyre. Avlsmæssig fremgang for racerne beregnes årligt, udtrykt i S-indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Aberdeen-Angus, Hereford, Charolais, Simmental og Dansk Korthorn har størst avlsmæssig fremgang med 1,4 til 1,7 S-indeksenheder pr. år. Avls-fremgangen er for næsten alle racer steget markant inden for de seneste år. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig aktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker skal udføre arbejdet inden for den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige bedømte dyr. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 2006 var 191 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, 200 dage og 365 dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringstyre har et S-indeks på minimum 104, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg blev i 2006 for alvor vendt til optimisme. Priserne på oksekød steg fortsat. Ved indgangen til 2007 forudser kødbranchen en forsat prisstigning på oksekød i de kommende to år. Prognosen peger på stigninger fra 1,50 kr. til 2,00 kr. pr. kg. Prisen på avlsdyr forventes fortsat at ligge på et pænt niveau. På organisationsplan bliver der i 2007 taget stilling til, om den dansk-svenske kvægavlsfusion skal gennemføres. Dette vil medføre nogle ændringer for kødkvægets repræsentation. Ifølge oplægget fastholdes kødkvægsafdelingen i den nye dansk-svenske kvægavlsforening i sin nuværende form med de kompetencer, som vi kender i Dansire regi. Organisationen Dansk Kødkvægs kompetencer udbygges og vil fremadrettet overtage Avlsforums kompetencer, som herved nedlægges. Dansk Kødkvæg skal fortsat bestå af 14 racevalgte repræsentanter, en for hver af raceforeningerne samt 10 regionsvalgte repræsentanter fra hele landet. Dansk Kødkvæg skal frem-adrettet vælge kødkvægets repræsentan- 3

4 ter til kvægavlsforeningen tidligere var det Avlsforum i Kvægavlsforeningen Dansire, som skulle vælge kødkvægets repræsentanter til kødkvægsafdelingen i kvægavlsforeningen. Raceforeningerne har ansvaret for avlsarbejdet inden for egen race. Dansk Kvæg har ansvaret for dataregistrering og avlsværdivurderingen. Kvægavlsforeningen Dansire har ansvaret for insemineringsarbejdet. Som paraply-organisation koordinerer Dansk Kødkvæg de avlsmæssige aktiviteter mellem raceforeningerne, Dansk Kvæg og Kvægavlsforeningen Dansire. Sæd af Kødkvægstyre vil fremover blive mere efterspurgt i malkekvægsbesætninger til krydsningsbrug. Dette skal ses i sammenhæng med, at kvægavlsforenin-gen tilbyder kønssorteret sæd af malkeracetyre til kommercielt til brug til produktion af kviekalve på de bedste køer i malkekvægsbesætningerne.. Herved opstår en niche for malkekvægsbesætningerne til forbedring af kødproduktionen i besætningen ved at opdrætte krydsninger med kødracetyre. Der er derfor sat fokus på, hvordan økonomi og samarbejde med raceforeningerne skal foregå i en kommende dansk-svensk kvægavlsforening. Raceforeningerne ønsker fortsat at have samme indflydelse på avlsarbejdets gennemførelse og have en økonomi, som gør det muligt at gennemføre et effektivt avlsarbejde. Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr Eksporten af avlsdyr er i 2006 lidt mindre end de foregående to år. Den største eksport er foregået inden for Hereford og Skotsk Højlandskvæg. I 2006 eksporte-redes 386 avlsdyr med eksportcertifikat. Tabel 1. Eksport af avlsdyr. 2003, 2004, 2005 og 2006 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Pinzgauer Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Eksport, i alt Sædeksport Stor stigning i sædeksporten, men faldende pris pr. sæddosis Dansire International har formidlet eksporten af doser sæd til forskellige lande. Sædeksporten omfatter 13 forskellige racer (jvf. tabel 2). Limousine og Simmental tegner sig for 70 procent af den eksporterede mængde. Samlet er eksporten næsten tredoblet sammenlignet med året før. Eksportværdien af den eksporterede sæd har været kr. Det foregående år var eksportværdien på kr. Tabel 2. Eksport af sæd, 2003, 2004, 2005 og 2006 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt

5 Registreringsarbejdet Registrerede dyr I 2006 er der registreret kødkvægsdyr, hvilket er færre end året før. Tilbagegangen er sket i antallet af ikke racerene dyr. Samlet er kødkvægsbe-standen gået tilbage med 2,5 procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogsførte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med dyr flest renracede dyr med treleddet stamtavle. Simmental er nu den næststørste race med renracede dyr, og Hereford er nu den tredjestørste race med renracede dyr. Der er ikke racerene dyr og krydsninger. Fremgang for de ekstensive racer Galloway, Salers, Dansk Korthorn, Dexter, Grauvieh, Skotsk Højlandskvæg og Limousine kan notere en fremgang i forhold til Størst fremgang har Gallo-way med 19 procent og Salers med 14 procent. Det er 2. år i træk, at Salers har relativt stor fremgang i antal renracede Tabel 3. Antal dyr ogantal besætninger inden for den enkelte race Antal dyr og besætninger Race Renracede dyr Renracede køer Besætninger medrenracede dyr 2006 af af af Krydsnings-dyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr af Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Diverse krydsninger I alt

6 dyr. Øvrige racers udvikling i antal dyr fremgår af tabel 3 Avlsbesætninger I 2006 har avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er køer i avlsbesætningerne. Heraf er køer renracede. I avlsbesætningerne er der som gennemsnit 10 køer pr. besætning. Der tale om en svagt stigende øgning i antal køer pr. besætning. Dyreomsætningsbesætninger Der er såkaldte dyreomsætningsbesætninger. I disse besætninger er der køer, heraf er renracede køer. Ammekøerne holder skansen Der er renracede kødkvægskøer, hvilket er uændret i forhold til Dertil kommer krydsningskøer. I alt er der således ammekøer, hvilket er samme antal som i 2005 Reproduktionsresultater Insemineringsstatistik med fortsat flere insemineringer Insemineringsstatistikken i tabel 4 er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført insemineringer med sæd af kødracetyre, hvilket er en fremgang på 2,9 procent. Limousine er fortsat den mest anvendte race med insemineringer, hvilket er 30 procent af samtlige. Simmental har insemineringer, hvilket er 27 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er Belgisk Blåhvidt Kvæg med insemineringer, hvilket er 19 procent af samtlige insemine-ringer. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Race Insemineringer 2006 Insemineringernov. 04 okt. 05 Insemineringernov. 05 okt. 06 fordelt på racer 1. ins. 1. ins. I alt ins. %ændr. Aberdeen-Angus 3,3 % ,2 Belgisk Blåhvidt Kvæg 19,0 % Blonde d Aquitaine 4,1 % ,3 Brunkvæg 0,1 % ,1 Charolais 6,6 % Dexter 0,3 % ,2 Galloway 0,2 % ,2 Gelbvieh ,8 Gl. kvægracer 0,4 % ,3 Grauvieh 0,4 % ,5 Hereford 6,2 % ,4 Hinterwälther ,3 Korthorn 0,5 % ,9 Limousine 30,1 % ,8 Piemontese 0,7 % ,7 Pinzgauer 0,1 % ,7 Salers 0,2 % ,7 Simmental 27,4 % ,1 Skotsk Højlandskvæg 0,3 % ,0 I alt 100 % ,9 6

7 Kælvningsstatistik Flere renracede kælvninger nu over på årsbasis I 2006 er der registreret renracede kælvninger, det vil sige, at begge forældre er renracede dyr af samme race. Besætningsejerne har indberettet kælvningsforløbet v 88 procent af kælvningerne. Det er væsentligt fortsat at gøre en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, da flere infor-mationer fremmer sikkerheden på fødselsindekset og kælvningsindekset. Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg, Galloway og Aberdeen-Angus. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 90 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. For 2. og senere kælvninger er der registreret 98 procent lette kælvninger. Kvier af Cha-rolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved tre ud af ti kælvninger. Hos Simmental og Limousine skal hver femte fødsel have let hjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp oftest påkrævet hos Piemontese og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden ved 1. gangs kælvende desværre stigende Næsten alle racer har for andet i år i træk måttet notere en stigende kalvedødelighed. For flere racer er der en tendens til stigende kalvedødelighed. Galloway og Dexter kalvene har forbedret livskraften markant. Charolais, Aberdeen-Angus og Skotsk Højlandskvæg har en forholdsvis høj kalvedødelighed på 1. gangs kælvende det er overraskende, at Skotsk Højlandskvæg har måttet notere en stor stigning i kalvedødeligheden. Blonde d Aquitaine har oplevet en forbedring, således er kalvedødeligheden nu reduceret til 8,5 procent på 1. gangs kælvende. En øget Tabel 5. Kælvningsstatistik for renracede kælvninger, 2005 og alle besætninger med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger lette u/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 2005 (1) dødfødte 2006 (1) lette u/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 2005 (1) dødfødte 2006 (1) Antal- Antal kælv- kælv- med Race ninger ninger forløb Aberdeen-Angus ,9 87,2 7,3 7,3 9, ,8 97,1 2,0 2,7 3,2 Belgisk Blåhvidt Kvæg 72 88,9 35,9 34,4 11,1 12,5 Blonde d Aquitaine ,6 57,1 28,2 9,9 8, ,5 83,9 12,9 3,0 4,1 Charolais ,0 50,1 31,5 12,5 12, ,7 80,3 14,7 3,8 4,4 Dexter ,1 74,7 16,2 9,6 4, ,8 95,3 3,0 1,1 2,3 Galloway ,0 91,4 3,8 9,6 5, ,7 96,8 2,9 2,8 3,3 Grauvieh Få kælvninger ,3 90,1 7,7 2,0 3,9 Hereford ,9 79,5 10,2 6,4 7, ,1 93,5 4,3 2,3 2,8 Korthorn ,3 88,6 9,5 2,0 0,9 Limousine ,6 76,2 14,0 6,8 7, ,8 93,8 4,2 1,7 2,9 Piemontese Få kælvninger 96 97,9 63,8 25,5 4,1 9,4 Simmental ,4 69,1 20,1 6,9 7, ,1 84,2 11,0 4,0 4,4 Skotsk Højlandskvæg 227 1,6 91,3 1,9 5,7 8, ,5 99,0 0,5 1,4 2,1 I alt , ,7 1) dødfødte samt døde kalve 1 30 dage efter fødsel 7

8 livskraft hos kalvene inden for Blonde d Aquitaine er fortsat for andet år i træk. Det er noget overraskende, at Aberdeen-Angus har stigende kalvedødelighed. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der ved køerne over 95 procent levende kalve. Kun Belgisk Blåhvidt Kvæg og Piemontese ligger lidt lavere, jvf. tabel 5. Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 2006 er der registreret kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalvene er en renracet kødracetyr. Antallet af registrerede krydsningskalve med en kødracetyr som far-race og malkerace som mor-race er steget med 16 procent i forhold til Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med registrerede kælvninger, mens Limousine og Sim- Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, kælvninger 2. og senere kælvninger Fars race Mors race Antalkælv. med forløb lette u/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 1) 2005 dødfødte 1) 2006 Antalkælv. med forløb letteu/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 1) 2005 dødfødte 1) 2006 Aberdeen-Angus I alt ,8 8,3 15,2 10, ,0 12,0 9,9 4,3 RDM 6 1 SDM-DH Jersey 6 20 DRH 2 Belgisk Blåhvidt Kvæg I alt ,8 48,6 16,7 6, ,8 26,1 7,3 7,9 RDM ,4 8,7 2,6 3,3 SDM-DH ,8 53,8 15,4 6, ,5 30,8 8,7 7,6 Jersey ,4 12,6 3,8 9,4 DRH 6,3 Øvrige Blonde d Aquitaine I alt ,2 55,6 9,3 10,1 RDM 22 SDM-DH ,4 59,8 8,9 9,4 Jersey 17 DRH 1 3 Charolais I alt ,0 27,6 7,2 7,9 RDM 1 5 SDM-DH ,3 38,3 7,4 11,1 Jersey ,4 19,6 10,4 5,5 DRH 5 8

9 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Fars race Mors race Antalkælv. med forløb letteu/ hjælp lettem/ hjælp dødfødte 1) 2005 dødfødte 1) 2006 Antalkælv. med forløb letteu/ hjælp lette m/ hjælp dødfødte 1) 2005 dødfødte 1) 2006 Hereford I alt ,2 11,5 10, ,5 18,5 2,7 6,0 RDM 4 16 SDM-DH Jersey 5 23 DRH Limousine I alt ,2 29,2 8,9 14, ,4 19,2 5,9 6,3 RDM ,6 8,7 7,8 4, ,4 17,8 1,6 3,7 SDM-DH ,9 35,1 11,7 19, ,6 23,5 6,8 7,1 Jersey ,1 34,5 12,5 5, ,5 10,7 5,8 6,7 DRH 3 26 Simmental I alt ,6 28,3 7,6 8, ,2 22,5 7,8 6,5 RDM ,5 17,6 6, ,9 24,3 9,7 6,7 SDM-DH ,2 29,5 7,5 10, ,3 24,6 7,5 6,8 Jersey ,3 10,4 9,1 6,1 DRH ,0 24,5 7,2 4,9 mental har henholdsvis og registrerede kælvninger. Det kan generelt ikke anbefales at bruge kødracetyre til kvier af malkeracek. Statistikken viser generel for høj dødelighed for alle kombinationer. Ved brug af nogle kødkvægracer er der over ti procent dødelighed hos 1. gangs kælvende malkeracer. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene lettest, når insemineringstyren er en Aberdeen Angus. Den største livskraft har kalvene efter Angustyre, hvor 95,7 procent af kalvene er levende efter 30 dage. Simmental, Limousine og Hereford har nu den samme livskraft ved anvendelse på malkekøer. Her er over 93 pro-cent af kalvene fortsat levende efter de første 30 dage. Simmental har øget livskraften til 93,5 procent, når mødrene er malkekvægskøer, hvilket er på niveau med racer, som traditionelt har de højeste tal for livskraft på malkeracekøer. En alt afgørende faktor for at opnå høj livskraft på krydsningskalvene er anvendel-sen af tyre med højt fødselsindeks (tabel 6). 9

10 Produktionsresultater Tabel 7. Antal fødte, renracede kalve 2005 og 2006 Race 2004/ /06 Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg 12 9 Charolais Dexter Galloway Gelbvieh 7 6 Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt renracede kalve Tabel 7 viser, at der er registreret levendefødte, renracede kalve i 2006, hvilket er lidt flere end i 2005 og således en fortsat stigning i forhold til de fore-gående år. Der registreres alt for få, renracede kalve på årsbasis, idet der findes renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsop-lysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden anerkendt afstamning. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til det forholdsvis lille antal. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Kalvenes vægt ved fødsel, 200 dage og 365 dage Tabel 8 viser, at fødselsvægtene er nogenlunde konstante henover årene og i forhold til De største kalve fødes af Charolais, Blonde d Aquitaine, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Simmental, hvor fødselsvægtene er cirka 48 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. Piemontese har for få kalve indberettet med fødselsvægte til en retvisende statistik. De mindste kalve fødes af Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvene af Dansk Korthorn og Dansk Tyroler Grauvieh har lidt højere fødselsvægte end i tidligere år cirka 2 kg. Kalvenes 365 dages vægte er som sædvanlig størst hos Simmental tyrene med 636 kg, hvilket er en stigning på 19 kg. Herefter følger Blonde d Aquitaine med 605 kg. Øvrige racer ligger på niveau med Enkelte racer har ganske få vejninger ved 200 og 365 dage, hvorfor der ikke er udarbejdet statistik for de på-gældende racer. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved 200 og 365 dage for tyre og kvier. Renracede kalve, Tal i parentes er antal dyr Fødselsvægt, kg Korrigeret 200 dages vægt, kg Korrigeret 365 dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 38 (440) 36 (438) 299 (124) 273 (93) 545 (94) 421 (81) Belgisk Blåhvidt Kvæg 47 (54) 44 (45) 290 (16) 245 (14) 573 (8) 352 (15) Blonde d Aquitaine 50 (281) 46 (266) 346 (93) 307 (92) 605 (58) 460 (59) Charolais 51 (690) 47 (632) 336 (181) 307 (196) 588 (122) 465 (175) Dexter 21 (110) 191(123) 163 (27) 149 (19) 274 (20) 240 (9) Galloway 29 (34) 29 (41) Få data Få data Få data Få data Grauvieh 44 (40) 38 (53) 296 (37) 251 (24) 493 (11) 370 (8) Hereford 43 (974) 40 (906) 301 (357) 274 (310) 541 (257) 414 (229) Korthorn 41 (56) 38 (51) 305 (13) 253 (13) Få data Få data Limousine 42 (1.850) 40 (1.815) 313 (453) 276 (503) 553 (299) 425 (463) Piemontese Få data Få data Få data Få data Få data Få data Salers 41 (24) 40 (20) 301 (18) Få data Få data Få data Simmental 47 (740) 44 (721) 355 (145) 321 (151) 636 (76) 493 (135) Skotsk Højlandskvæg 31 (273) 29 (273) 209 (103) 189 (86) 330 (75) 267 (79) 10

11 God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsinterval Piemontese er nu tilbage på et mere normalt kælvningsinterval. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er kælvningsintervallet som gennemsnit fortsat høj, hvilket primært skyldes resultater i en enkelt, større besætning. Der er syv racer med et kælvningsinterval over 400 dage. Galloway har haft en negativ udvikling fra 397 til 435 dage. Det korteste kælvningsinterval har Grauvieh, Dexter og Aberdeen-Angus med under 390 dage. Alder ved 1. kælvning De fleste racer ligger nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh og Aberdeen-Angus. Kalve pr. årsko Nogle racer kan fortsat ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien, jvf. tabel 9. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. kælvning,mdr. Kalve/årsko Aberdeen-Angus ,9 26,1 26,3 1,0 1,0 0,9 Belgisk Blåhvidt Kvæg ,5 31,7 29,4 0,6 0,6 0,7 Blonde d Aquitaine ,7 32,5 32,6 1,0 1,0 1,0 Charolais ,4 29,6 30,2 0,9 0,9 1,0 Dexter ,3 25,7 25,3 0,9 0,9 0,9 Galloway ,0 34,9 37,0 0,8 0,7 0,9 Grauvieh ,9 25,1 26,7 0,8 1,0 0,9 Hereford ,3 28,2 28,3 1,0 1,0 1,0 Korthorn ,6 26,0 28,8 1,0 0,8 1,1 Limousine ,9 30,4 30,0 1,0 1,0 1,0 Piemontese ,8 34,0 32,8 0,9 0,8 0,8 Simmental ,6 29,6 28,7 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg ,6 36,0 36,2 0,9 0,9 0,9 FOTO 11

12 Slagteresultater Klassificeringerne er i top inden for: Blonde d Aquitaine, Limousine, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Piemontese. Nettotilvæksten er højst hos Blonde d A-quitaine.Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer. Renracede tyrekalve I oktoberåret 2005/06, er der på autoriserede eksportslagterier registreret renracede kødkvægstyrekalve. 46 procent af tyrene blev slagtet, inden de var fyldt 13 måneder, og 54 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine, Limousine opnåede de højeste klassificeringer fra 12,2 til 11,6. Charolaistyrene opnåede 10,9 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine og Limousine havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Antallet af Piemontese og Belgisk Blåhvide tyre slagtet inden 13 måneder var ganske få, hvorfor resultaterne ikke er offentliggjort. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 323 kg, og den højeste nettotilvækst med 888 g/ dag. Limousine, Charolais og Simmental hav-de nettotilvækster på cirka 800 gram, hvilket er en stigning på cirka 20 gram i forhold til tidligere år. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på 900 til gram. Tyre, slagtet måneder Blonde d Aquitaine tyre havde den bedste klassificering med 11,9. Tyre af Limousine lå også på et højt niveau med 11,8. De bedste besætninger inden for Blon-de d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater på 13,0. De få resultater fra Piemontese og Belgisk Blåhvide tyre ligger også på et meget højt niveau henholdsvis 11,8 og 11,1. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 364 kg, efterfulgt af Charolais med 325 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 795 gram, en fremgang på 33 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennem-snitlige nettotilvækster på cirka 700 gram. For alle racer gælder, at en bedre og mere målrettet fodring kunne øge nettotilvæksterne i langt de fleste besætninger. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 2005/06 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (223) 10,8 9,3 11,9 (1.715) 14,9 13,0 17,2 Slagtevægt (223) (1.715) Klassificering form (172) 8,3 6,0 11,0 (1.355) 8,6 6,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (223) (1.715) Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) Få data 10,8 (21) 14,1 12,2 16,5 Slagtevægt Få data (21) Klassificering form Få data (16) 11,1 7,0 14,0 Nettotilvækst g/dag Få data (21)

13 Blonde d Aquitaine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (140) 11,2 10,2 11,9 (249) 14,2 12,3 16,7 Slagtevægt (140) (249) Klassificering form (93) 12,2 10,0 14,0 (148) 11,9 8,0 14,0 Nettotilvækst g/dag (140) (249) Charolais Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (519) 11,0 9,8 11,9 (1.452) 14,3 12,4 16,7 Slagtevægt (519) (1.452) Klassificering form (445) 10,9 8,0 13,0 (1.220) 10,6 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (619) (1.452) Grauvieh Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (28) 10,6 9,1 11,8 (54) 13,9 12,4 15,5 Slagtevægt (28) (54) Klassificering form (17) 8,7 5,0 11,0 (43) 9,8 8,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (28) (54) Hereford Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.801) 10,9 9,6 11,9 (3.395) 14,7 12,6 17,1 Slagtevægt (1.801) (3.395) Klassificering form (1.586) 7,7 5,0 10,0 (2.621) 7,9 6,0 10,0 Nettotilvækst g/dag (1.801) (3.395) Korthorn Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (25) 10,9 9,7 11,9 (42) 14,4 12,4 16,9 Slagtevægt (25) (42) Klassificering form (22) 8,0 6,0 11,0 (39) 7,6 5,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (25) (42) Limousine Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.765) 11,1 9,8 11,9 (4.383) 14,2 12,4 16,7 Slagtevægt (1.765) Klassificering form (1.474) 11,8 10,0 14,0 (3,464) 11,6 9,0 13,0 Nettotilvækst g/dag (1.765) (4.383)

14 Piemontese Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) Få data (45) 14,6 12,6 16,9 Slagtevægt Få data (45) Klassificering form Få data (19) 11,8 8,0 14,0 Nettotilvækst g/dag Få data (45) Simmental Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) (1.156) 10,8 9,3 11,8 (2.069) 14,2 12,4 16,5 Slagtevægt (1.156) (1.707) Klassificering form (980) 9,1 7,0 11,0 (2.069) 9,1 7,0 11,0 Nettotilvækst g/dag (1.156) (2.069) Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8-12 mdr. Ungtyre mdr. Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Antal Gns. laveste 10% højeste 10% Alder v. slagtning (mdr.) Få data (383) 21,4 15,1 28,7 Slagtevægt Få data (383) Klassificering form Få data (112) 5,5 3,0 8,0 Nettotilvækst g/dag Få data (383)

15 Slagteresultater krydsninger på malkekvæg De mest anvendte racer til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental racerne bruges i næsten lige stort omfang Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais giver de største tilvækster på SDM-DH Aberdeen-Angus giver de højeste tilvækster på Jersey. Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 2005/06 blev der registreret krydsningstyre, tillagt på RDM (tabel 11), krydsningstyre på SDM-HF (tabel 12) og krydsningstyre på jerseyhundyr (tabel 13). RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt cirka 50 procent. Med 8,3 blev klassificeringsresultatet for RDMkrydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 716 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med 706 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Simmental, Belgisk Blåhvidt Kvæg og Limousine var mest anvendt. Med 8,0 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination efterfulgt af krydsninger med Charolais med 7,1, Limousine 7,0 og Blonde d Aquitaine 6,8. Nettotilvæksten var med cirka 700 g/dag størst for krydsninger med Charolais og Blonde d Aquitaine. Jerseykrydsninger Krydsninger med Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg var mest anvendt, svarende til 30 procent for hver af racerne. 23 procent af krydsningerne havde en simmentaltyr som far. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,2 og 5,9. Nettotilvæksten var med 632 g/dag størst for krydsninger med Aberdeen Angus. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine havde nettotilvækster på cirka 600 g/dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. Tabel 11. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (seneste 12 måneder opgørelse, okt. 2006) RDM RDM X LIM RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM SIM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM BBK RDM X BBK Forbedring ift. RDM RDM HER RDM X HER Forbedring ift. RDM Slagtet (5.378) (314) (166) (51) (71) 8-12 mdr. Alder, mdr. 8,9 10,9 10,9 11,0 11,0 Slagtet vægt, kg Form 4,7 7,5 2,8 6,8 2,1 8,3 3,6 5,5 0,8 Nettotilvækst g/dag Slagtet over (6.232) (274) (175) (37) (35) 12 mdr. Alder, mdr. 12,1 14,4 14,3 14,5 14,6 Slagtet vægt, kg Form 4,9 7,3 2,4 6,2 1,3 7,8 2,9 5,4 0,5 Nettotilvækst g/dag

16 Tabel 12. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (seneste 12 måneder opgørelse, okt. 2006) SDM- DH SDM- DH LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH CHA SDM-DH CHA- Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BAQ SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH HER SDM- DHHER Forbedring ift. SDM-DH Slagtet (50.238) (802) (946) (993) (120) (137) (72) 8-12 måneder Alder, mdr. 9,1 10,9 10,9 10,7 11,0 10,3 10,5 Slagtet vægt, kg Form 3,9 7,0 3,1 6,2 2,3 8,0 4,1 7,1 3,2 6,8 2,9 5,4 1,5 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 (54.130) (769) (822) (834) (134) (81) (97) måneder gamle Alder, mdr. 12,0 14,3 14,4 14,2 14,3 14,1 14,9 Slagtet vægt, kg Form 3,8 7,0 3,2 6,2 2,4 8,1 4,3 7,0 3,2 6,5 2,7 5,2 1,4 Nettotilvækst g/dag Tabel 13. Ungtyrekrydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (seneste 12 måneder opgørelse, okt. 2006) Slagtet 8-12 måneder gamle JER JER LIM JER LIM Forbedring ift. JER JER SIM JER SIM Forbedring ift. JER JER BBK JER BBK Forbedring ift. JER JER CHA JER CHA Forbedring ift. JER JER ANG JER X ANG Forbedring ift. JER (211) (255) (253) (360) (75) (55) (46) JER HER JER HER Forbedring ift. JER Alder, mdr. 9,3 10,9 11,0 10,8 10,7 11,4 10,8 Slagtet vægt, kg Form 2,9 6,2 3,3 5,3 2,4 6,7 3,8 5,9 3,0 5,2 2,3 4,5 1,6 Nettotilvækst g pr. dag Slagtet over 12 måneder gamle (1.877) (430) (275) (332) (63) (62) (72) Alder, mdr. 15,6 14,6 14,4 14,2 14,6 13,9 14,4 Slagtet vægt, kg Form 3,3 6,2 2,9 5,5 2,2 6,7 3,2 5,6 2,3 5,4 2,1 4,9 1,6 Nettotilvækst g / dag ( ) angiver antal tyre 16

17 Individafprøvning af kødkvægstyre I oktoberåret 2005/06 er der afprøvet 187 tyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire ejer avlsstationen og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individprøverne, hvis primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre pr. år på tværs af racer. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre til brug i private kødkvægsbesætninger. Tilmeldingerne var rekordstore i I efteråret modtog stationen flere tilmeldinger af kalve, end der kunne indsættes på stationen. Raceforeningerne måtte derfor foretage en prioritering af de tilmeldte kalve, således at de bedste afstamninger inden for de respektive racer blev afprøvet. Det er et positivt problem, at tilmeldingen er større end kapaciteten på stationen. En selektion efter de bedste tyrekalve ud fra afstamning sikrer, at de bedste tyrekalve individafprøves. Alle raceforeninger deltager i individafprøvningen på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris. I aftalen stiller raceforeningerne garanti for afprøvning af mindst 175 tyre om året. Aftalen betyder, at der betales en afgift på kroner pr. manglende tyr hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre.. Individafprøvningsaftalen Årligt gives et driftstilskud fra Kvægavlsforeningen Dansires Kødkvægsafdeling til individafprøvningen. Tilskuddet er sammensat af et beløb på kr. pr. individafprøvet tyr, plus 10 kr. pr. inseminering foretaget med kødkvægssæd. Driftstilskuddet svarer årligt til cirka kr. I forbindelse med en kommende fusion mellem Kvægavlsforeningen Dansire og Svensk Avel har Kvægavlsforenikngen Dansire opsagt aftalen om individafprøvning under de nugældende forudsætninger med udløbet af året I løbet af 2007 skal der træffes nye beslutninger omkring finansiering af individprøven. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder gammel og afsluttes, når den er 13 måneder. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, ligesom ædeadfærd og eventuelle sygdomme registreres. Afprøvningsprisen uændret i 2007 Afprøvningsprisen er kroner pr. tyr + 1,40 kroner pr. kg foder samt transportomkostninger på 2 x 450 kroner + forsikring på 300 kroner pr. tyr. Forældreskabsbestemmelse Der er ikke længere et krav til, at tyrene er forældreskabsbestemt for at kunne individafprøves. Det er op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at bekræftet faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Tilskud til individafprøvning For at fremme indsættelsen af genetisk gode tyrekalve til individafprøvning yder såvel raceforeninger som Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire tilskud til individafprøvning af tyre. Tilskuddet fra Kødkvægsafdelingen er kroner for tyre, som indsættes fra Aktive Avlsbesætninger. Fra ordinære avlsbesætninger er tilskuddet kroner. Raceforeningerne supplerer med tilsvarende tilskud. Samlet bliver tilskuddet typisk til kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S-indeks. Derudover er der krav om en mindstevægt ved tyrenes indsættelse i individprøven. Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til landskonsulent H. C. Hansen HCH@landscentret. dk eller telefon Hver 6. uge bliver der indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation. Åbningstider for besøgende Er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken til Besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon Racernes avlsudvalg har adgang til stationen efter aftale. 17

18 Race År Antal tyre Vægt, kg v/8 mdr. Vægt, kg v/13 mdr. Daglig tilvækst, g. Muskelareal, cm2 (ultralyd) *) FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 2002/ ,3 6, / ,2 5, / ,5 5, / ,3 5,11 Belgisk Blåhvidt Kvæg 2002/ ,7 5, / ,1 4, / ,6 4, / ,4 5,52 Blonde d Aquitaine 2002/ ,3 5, / ,2 4, / ,8 4, / ,5 4,31 Charolais 2002/ ,5 5, / ,0 4, / ,2 5, / ,5 4,87 Dexter 2004/ ,7 5,78 Galloway 1998/ ,2 5, / ,6 5, / ,8 5,38 Grauvieh 2002/ / ,6 6, / ,8 6, /06 Hereford 2002/ ,9 5, / ,5 5, / ,0 5, / ,2 5,33 Korthorn 2002/ ,0 5, / ,3 5, / ,3 5, / ,4 4,51 Limousine 2002/ ,9 5, / ,6 5, / ,0 5, / ,8 4,87 Piemontese 2002/ ,9 5, / ,7 4, / ,2 5, / ,8 4,74 Salers 2002/ ,2 5, / ,9 6, / ,4 5, / ,4 4,41 Simmental 2002/ ,4 5, / ,7 5, / ,3 5, / ,7 5,09 Skotsk Højlandskvæg 2002/ ,4 5, / ,4 4, / ,3 5, / ,9 5,28 18

19 Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FEF-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal. Avlsværditallene udtrykkes i procent af racens gennemsnit (100) og baseret på de seneste to års resultater. For antalsmæssigt mindre racer er det de seneste 5 års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også data for indberettede slagtevægte i Kvægdatabasen. U- tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også data fra slagteriernes indberetninger til Kvægdatabasen af klassificeringsresultater. Publicering af avlsværdital Hver uge beregnes T-, U- og FEF-tal for de tyre, som afslutter prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5, 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves, og når der korrigeres for den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital. Langmose Valentin P Skovly s Visti Veggerby Vimmer Alstrup Victory Humlegårdens Valdemar Skovslunds Viagra Grønnegård Vario Tronsø Poll Rolf Archibald de Rass 19

20 Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår på side 18 Resultaterne er for nogle racer forbedret i forhold til tidligere års afprøvningsresultater. Simmental, Aberdeen- Angus, Salers og Dansk Korthorn har fremgang i daglig tilvækst. Simmental nærmede sig 2 kg tilvækst dagligt for samtlige afprøvede tyre. Aberdeen-Angus, Salers og Dansk Korthorn havde de næsthøjeste, gennemsnitlige daglige tilvækster med henholdsvis 1.816, og gram i gennemsnit. For Simmental og Aberdeen-Angus er der en god fremgang over de seneste tre år. Simmentaltyren Ravnsbjerg Adam opnåede den højeste daglige tilvækst med gram i prøveperioden, dage, hvilket gav et T-tal på 107. Charolais slog alle hidtidige rekorder med hensyn til slutvægt og daglig tilvækst. Tyren Hedegaard Ami sluttede med en vægt på 781 kg og en daglig tilvækst på gram. Hedegaard er udtaget til insemineringsprogrammet. Bedste Hereford tyr blev Vokslev A. Jock 9, med gram daglig tilvækst. Inden for Aberdeen-Angus opnåede Bakkens Augustus højeste tilvækst med gram. Limousine opnåede med Boest Vivaldi gram daglig tilvækst. Hos Skotsk Højlands- kvæg havde tyren Valdemar en tilvækst på gram. Dansk Korthorn slog egen rekord med Kræpøt Niel, som opnåede gram daglig tilvækst. Muskelfylde Af tabel 14 ses resultaterne for arealet af den lange rygmuskel, målt ved ultralyd. Der var fremgang for Aberdeen-Angus, Hereford, Piemontese og Salers. De to sidstnævnte racer har relativt få afprøvede tyre pr. år. Muskelarealet udtrykt i cm2 Kødarealet offentliggøres nu ukorrigeret. Det vil sige, at tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil få mindre absolutte tal for kødareal, end når de som hidtil har været korrigerede til 600 kg, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Det er også blevet vanskeligere at sammenligne inden for race. Avlsværditallene bliver fortsat beregnet ud fra den korrigerede vægt. Fodereffektivitet Flere racer ligger nu under 5 FE pr. kg tilvækst i gennemsnit for de afprøvede tyre. Følgende racer har passeret denne grænse: Blonde d Aquitaine, Charolais, Dansk Korthorn, Limousine, Piemontese og Salers. Aberdeen-Angus og Limousine har markant forbedret fodereffektiviteten i forhold til tidligere års afprøvede tyre. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste arvelige egenskaber med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. Genetisk fremgang over 10 år målt på individafprøvede tyre Ved opgørelse over den genetiske fremgang er der genetisk fremgang for tilvækst (tabel 15). I nævnte rækkefølge er de største genetiske fremgange opnået hos Simmental, Aberdeen-Angus, Blonde d`aquitaine og Charolais. En genetisk fremgang på 80 gram daglig tilvækst betyder cirka 12 til 13 kg tungere slagteungtyr ved 13 måneders alderen. Der er ligeledes opnået genetisk fremgang for ultralydarealet hos tre racer, mest markant er fremgangen for Hereford med 4,69 cm. Tabel 15. Genetisk fremgang individafprøvede tyre, målt på tilvækst, ultralyd cm2, FE/kg tilvækst ( ) Limousine Aberdeen- Angus Simmental Charolais Hereford Blonde d Aquitaine Tilvækst Gram/dag Ultralyd, cm2-1,32-0,09 1,06 0,93 4,69-1,72 Foderudnyttelse, FE/kg tilvækst 0,14-0,10-0,25-0,01-0,02 0,00 Mere konsekvent udvælgelse af avlsdyr Hvis vi skal vende den genetiske trend for samtlige tre parametre, tilvækst, ul- tralyd og foderudnyttelse til en større fremgang inden for racerne, er det nødvendigt med en meget konsekvent udvælgelse, dels af tyre til afprøvning, men sidst - og ikke mindst - af de tyre, som indsættes i avlsarbejdet. 20

21 Bedømmelse af tyre og køer Regler Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene skal ved bedømmelsen være bundet op (bindsel, fanggitter eller lignende). Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb 290,00 kroner plus 43,00 kroner pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 2006). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: RACER Simmental Aberdeen Angus Rolf Bross Andersen (Dansk Kvæg) Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej 15 Skejby 8200 Århus N. Privat tlf Mobil: rba@landscentret.dk Galloway Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Piemontese Landbocentret Charolais Horsøvej Hobro Tlf.: Mobil: met@hobro-landbo.dk Hereford Mogens Hansen (bedømmelsesinspektør i 2006) Skotsk Højlandskvæg Belgisk Blåhvidt Kvæg Dexter Salers Dansk Tiroler Grauvieh Dansk Korthorn Limousine Blonde d Aquitaine Jørgen Skov Nielsen Ålevej Tørring Tlf.: Mobil: jos@lro.dk Jens Holm Danielsen Hobrovej Aalborg SV Tlf.: Mobil: jhd@aalandbrug.dk 21

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 28. februar 2011 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2010 Antal køer i alt pr. 1. oktober

Læs mere

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne Avlsarbejdet med kødkvægsracerne aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Landskonsulent H. C. Hansen, Dansk Kvæg/Dansire Landscentret Dansk Kvæg Eksport af avlsdyr

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2012 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2013 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2016 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2017 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2017 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2018 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2018 I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2019 Dansk Kødkvæg Indhold Tabel 1. Antal

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 4 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport Indhold Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet............................. 4 Reproduktionsresultater........................... 6 Kælvningsstatistik.................................7

Læs mere

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 26. februar 2018 Landskonsulent, Jørgen Skov Nielsen Oversigt Information fra Dansk Kødkvæg Årsstatistikken Individafprøvningen i Ålestrup

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr

Læs mere

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2014 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2015 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I

Læs mere

Dansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018

Dansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018 Dansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018 Skotsk Højlandskvæg Køer m. kalv (højest 8 mdr.) Tyre Under 13 mdr. Under 37 mdr. Under 13 mdr. 13 18 mdr. 37 48 mdr. 13 20 mdr.

Læs mere

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2018 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 5. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 12. februar 2019

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Kødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug

Kødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug Søer på græs I Danmark har vi ikke skove til vores svineproduktion, så her er det udesvin, vi har erfaring med. Det mest almindelige er søer på friland. De bor i små huse eller i fælleshus på en græsmark,

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 1. februar 2017

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder

Læs mere

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet.

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet. Opdateret: 25. oktober 2016 Tilmelding Tilmeldingsskemaerne skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 21. oktober 2016. Tilmeldinger kan sendes med post til Kødkvægsskuet s sekretariat Jonna Christoffersen,

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 23. februar 2015 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Årets aktiviteter Årsmøde Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Kødkvægets

Læs mere

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 2004 Omslagsfotos: Frijsenborgmotiver: Kaj Grosen Motiv med kalv: Jens Tønnesen,

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

TEMA: Avl KvægKongres 2015

TEMA: Avl KvægKongres 2015 Indlæg 5 og 11: Avl, Tør kan og vil du? I,II Sæt pris på krydsningskalvene Morten Kargo, Anders Fogh, Jehan Ettema, Line Hjortø og Kevin Byskov Produktion af krydsningskalve i Danmark kræver, at mælkeproducenten

Læs mere

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode

Læs mere

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype

Læs mere

Beregning af leveringsdato

Beregning af leveringsdato Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: kammerherre@kammerherre.dk. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Sådan avler jeg min favoritko

Sådan avler jeg min favoritko Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE!

NTM HANDLER OM PENGE! NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau

Læs mere

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Endnu et år med masser af Service-tjek

Endnu et år med masser af Service-tjek Endnu et år med masser af Service-tjek Under indlægget sætter vi fokus på: Kvægbrugets økonomiske situation og udvikling Krydsningskalveprojekt Eksport Genomisk selektion Avlsplanen i dag og i fremtiden

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Referat af skype-møde i Avlsudvalget

Referat af skype-møde i Avlsudvalget Herefordforeningen Avlsudvalget 7. februar 2011 HER AVL REF 06 SKY Referat af skype-møde i Avlsudvalget Tid og sted: Opkoblet: Mødeleder: Referent: Sendt til: Søndag den 6. februar 2011 klokken 2030 på

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Kvægbruget i tal DANSK KVÆG

Kvægbruget i tal DANSK KVÆG 2009 Kvægbruget i tal DANSK KVÆG Dansk Kvæg har i denne folder samlet en række statistiske oplysninger om kvægbruget og kvægsektoren. Folderen samler relevant statistisk materiale fra Dansk Kvægs basisorganisationer

Læs mere

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Avlsbeslutninger der passer til din

Avlsbeslutninger der passer til din Avlsbeslutninger der passer til din besætning Avlsbeslutninger der passer til din besætningavlsleder Lisbet Holm, Dansire Dansk Kvægs Kongres 2007 Et fantastisk øjeblik.. men langt fra moderne produktions-avl!

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

- I pct. af ugen før... 99,1 100,6 99,2 100,0 100,9 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 103,5 104,6 103,0 104,3 110,3 111,5

- I pct. af ugen før... 99,1 100,6 99,2 100,0 100,9 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 103,5 104,6 103,0 104,3 110,3 111,5 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 0/ 17-01- Axelborg, Axeltorv 09 København V T +45 9 4000 F +45 9 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.100 stk. Notering = uændret Der ventes i denne uge

Læs mere

Krydsning et stærkt alternativ

Krydsning et stærkt alternativ Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed

Læs mere

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

Pust liv og værdi i dine tyrekalve Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom

Læs mere

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser

Læs mere

- I pct. af ugen før ,1 99,9 100,4 100,1 99,4 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 104,5 105,3 105,3 105,1 106,6 111,0

- I pct. af ugen før ,1 99,9 100,4 100,1 99,4 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 104,5 105,3 105,3 105,1 106,6 111,0 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 46/17 15-11-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.800 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

smagen af godt oksekød

smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød Smagen af godt oksekød Rådet for Agroindustri Grafisk produktion: Par No. 1 A/S, Århus Tryk: Scanprint a s Tekst og billeder: Smagen af Nordjylland Rådet for

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere